Der var 56 deltagere fra 28 medlemsvirksomheder samt direktør Peter Stenholm og sektionens konsulent Finn Bo Frandsen, Dansk Byggeri.

Transkript

1 Referat fra Vejbygningssektionens ordinære generalforsamling fredag den 18. november 2011 på Hindsgavl Slot i Middelfart Der var 56 deltagere fra 28 medlemsvirksomheder samt direktør Peter Stenholm og sektionens konsulent Finn Bo Frandsen, Dansk Byggeri. Dagsorden: a) Valg af dirigent b) Formandens beretning og gruppeformændenes beretninger for det forløbne år c) Beretning fra Danske Anlægsentreprenører d) Bestyrelsen foreslår, at gruppen for Nord- og Midtjylland bliver lagt sammen med gruppen for Sydjylland og Fyn e) Bestyrelsen foreslår oprettelse af en faglig arbejdsgruppe for Jernbaneentreprenører f) Fremlæggelse af det reviderede regnskab for 2010 til godkendelse g) Fastsættelse af indskud og kontingent for 2012 h) Valg af formand for Vejbygningssektionen i) Valg af gruppeformænd og suppleanter j) Valg af to revisorer k) Eventuelt Ad a) Valg af dirigent Vejbygningssektionens formand, adm. direktør Jesper Arkil, Arkil A/S, bød velkommen og glædede sig over det meget store fremmemøde. Jesper Arkil foreslog på bestyrelsens vegne, at direktør Peter Stenholm, Dansk Byggeri, blev valgt til dirigent. Peter Stenholm blev valgt. Dirigenten takkede for valget og konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt og beslutningsdygtig for alle punkter, da der var repræsentanter fra 28 medlemsvirksomheder og fuldmagter fra 27 andre medlemsvirksomheder, dvs. i alt 55. Det var to flere, end der kræves ved ændringer af sektionens vedtægter, idet mindst 2/3 af de 79 medlemsvirksomheder skal være repræsenteret på generalforsamlingen. Ad b) Formandens beretning og gruppeformændenes beretninger for det forløbne år Dirigenten gav ordet til sektionens formand Jesper Arkil, som aflagde følgende beretning: Det er dejligt at se så stor tilslutning til generalforsamlingen. Jeg håber, at det er en god indikator for en levende sektion, trods krise, en europæisk økonomi tæt på afgrunden, og ikke mindst flytningen fra vores højt værdsatte Entreprenørskole. Tak for I er her. Jeg ønsker alle en god dag. Siden generalforsamlingen og jubilæumsfesten i fjor har vi haft følgende aktiviteter: En ekskursion for hele sektionen, et møde i hver af de tre regionale grupper og et møde i den faglige gruppe for Fundering & Vandbygning. Og så har bestyrelsen holdt ikke mindre end fem møder. Det første var i januar i Dansk Byggeri i København, hvor vi planlagde årets aktiviteter og ekskursionen. Vi havde også et møde med Peter Stenholm og et møde med Torben Liborius om Dansk Byggeris erhvervspolitik i relation til indenrigsministeriet og kommunerne. Det andet bestyrelsesmøde var i marts på Hotel Koldingfjord, som er lokaliteten for næste års generalforsamling. Vi gav principbeslutning til oprettelse af en interessegruppe for Jernbaneentreprenører. Det tredje var et møde i juni forud for oprettelsen af den nye interessegruppe. Det fjerde var i oktober, hvor vi forberedte en væsentlig del af generalforsamlingen, og det femte var i går aftes.

2 I år har vi været på ekskursion til Polen. Onsdag eftermiddag den 25. maj fløj vi fra Københavns Lufthavn i Kastrup med SAS til Warszawa, hvor vi boede i den centrale del af hovedstaden. Om aftenen fik vi en dejlig middag med øl på restaurant Stary Dom. Torsdag den 26. maj besøgte vi den danske ambassade. Ambassadør Thomas Østrup Møller bød velkommen og fortalte om de politiske forhold. Direktør Przemyslaw Nowak, Aarsleff Sp. Z.o.o. fortalte om virksomheden og dens aktiviteter samt om vilkårene for at udføre anlægsvirksomhed. Herefter hørte vi fra en myndighedsrepræsentant om de polske statsbaner, PKP, og om udbygning og modernisering af jernbanenettet til højhastighedstog. Torsdag eftermiddag besøgte vi det nationale stadion, som er ved at blive opført til EM i fodbold. Et meget flot byggeri, som var forsinket. Det var vist noget med, at de mange trappekonstruktioner var underdimensionerede og ikke kunne bære vægten fra tilskuerne. Budgetteret er på 315 mio. Euro, og der bliver plads til tilskuere. Entreprenør på projektet er Alpine Bau. Vi sluttede eftermiddagen med sightseeing og besøg i den gamle del af byen. Om aftenen fik vi en dejlig middag på restaurant Ale Gloria. Fredag kom så hovedattraktionen: Det kinesiske motorvejsprojekt! Der var tale om motorvejen A2 mellem Warszawa og Lodz, som skal være færdig til EM i fodbold i maj Vi skulle besøge afsnit A: Stryków-Bolimów, som blev anlagt af et konsortium med tre kinesiske (China Overseas Engineering Group, Shanghai Construction og China Railway Tunnel Group) og et polsk firma. Entreprisesummen er 1,4 mia. kr. Her lærte i hvert fald jeg på egen hånd, at kommunismen ikke havde levet forgæves. Vi besøgte et andet motorvejsprojekt, og her var der også problemer med tidsplanen, så det bliver spændende at høre, hvor færdige motorvejene vil blive i foråret Vi skyndte os videre til lufthavnen, da vejen ville blive lukket for al trafik, fordi den amerikanske præsident Barack Obama skulle lande i Airforce One. Vi kom dog rettidigt til København. Vi var 24 deltagere inklusive sektionens konsulent. Alt i alt var det en god tur trods lidt overraskelser undervejs, som det sig næsten hør og bør på sektionens udflugter. Sådan en kommer der også i 2012, og vi håber meget på stor tilslutning fra medlemsvirksomhederne, meget gerne med flere medarbejdere fra jeres virksomheder. Ved generalforsamlingen den 19. november sidste år havde Vejbygningssektionen 83 medlemsvirksomheder, inklusiv GEO, som blev optaget med virkning pr. 1. oktober Pr. 31. december 2010 blev Stürup A/S og Arne Hansen A/S udmeldt på grund af opkøb. Desuden er tre virksomheder blevet udmeldt pr. 31. december 2010 på grund af konkurs. Det er MS Asfalt ApS, Simon S. Simonsen A/S, og Troels Jørgensen A/S. Den 1. april 2011 blev Robert S. Simonsen ApS Entreprenørfirma optaget som nyt medlem. Den 30. juni blev Vesta Fjord ApS udmeldt, da virksomheden ophørte. Den 1. juli blev Jakobsen & Nielsen ApS optaget som nyt medlem, og det samme blev Balfour Beatty Rail Danmark A/S. Den 1. juli blev WTEW Stav s.r.o., Slovakiet, udmeldt, da virksomheden ikke længere har aktiviteter i landet, og 30. september blev Istak.hf udmeldt, da virksomhedens aktiviteter også er stoppet. Brødrene A. & B. Andersen Entreprenører & Ingeniører A/S blev udmeldt pr. 30. september på grund af konkurs. 2

3 Den 1. oktober blev Strabag A/S, optaget som nyt medlem, og samme dag blev ML Entreprenør & Kloak ApS også optaget som nyt medlem. Det vil sige, at vi har haft ni udmeldelser (to fusioner, fire konkurser, ét virksomhedsophør og to på grund af ophørte aktiviteter) og fem indmeldelser, så Vejbygningssektionen har pr. medio november 2011 registreret 79 medlemsvirksomheder. Leonhard Weiss Danmark A/S forventes at blive optaget den 1. januar Ifølge Niels Nielsen, Danske Anlægsentreprenører, er Strukton Rail A/S ved at søge om medlemskab af Dansk Byggeri og dermed også af Vejbygningssektionen. Drengsted Entreprenørfirma A/S vil pr. den 1. januar 2012 flytte medlemskabet fra os til Anlægsentreprenørsektionen. Der er dermed udsigt til, at sektionen vil have 80 medlemsvirksomheder pr. den 1. januar Aktiviteten ved anlægsvirksomhed er stigende, og tendensen ventes at fortsætte i de næste år. Beskæftigelsen stiger med omkring arbejdere, funktionærer og mestre fra 2010 til Der er fremgang i anlægsarbejderne med veje og jernbaner samt Metro Cityringen. Herudover er der også fremgang i anlægsarbejderne med transmission af el og gas. Vejdirektoratets investeringer stiger - som også nævnt på sidste års generalforsamling, markant. Det skyldes især, at der i trafikaftalen i januar 2009 blev bevilget 3,6 mia. kr. fordelt over flere år til at gennemføre nogle projekter, som var stillet i bero. Også i landets største byer er der udsigt til stor aktivitet i relation til anlæg af både letbaner, sygehuse og udbygninger af kloaknettet til at imødekomme fremtidens regnmængder. Banedanmark er i gang med at realisere en omfattende plan for vedligeholdelse og fornyelse for ca. 2,5 mia. kr. på årsbasis. Der er herudover en række anlægsprojekter såsom nye spor mellem København H og Ny Ellebjerg samt renoverings- såvel som nybygningsopgaver i hele landet. Den kraftige nedgang i nybyggeriet af boliger og erhvervsbygninger reducerer behovet for byggegrunde, og kommunernes investeringer i byggemodning er derfor reduceret til et meget lavt niveau. I 2010 var udgifterne i regnskabet lavere end på budgettet. Det historisk lave niveau har desværre ramt de af os, som især lever af at udføre byggemodning. Sidste år havde jeg den manglende statistik på spildevandsområdet under kærlig behandling, og Finn har gjort et grundigt stykke arbejde, så vi nu kan berette om aktivitetsniveauet: Forsyningssekretariatet i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har indhentet data fra de kommunale forsyningsselskaber, og ifølge en ny opgørelse pr. ultimo oktober i år stiger investeringerne i spildevandsanlæg fra knap 2,6 mia. kr. i 2010 til 3,8 mia. kr. 2011, hvorefter der budgetteres med et fald til 3,3 mia. kr. i Det er godt, at vi i hvert fald har lidt fat i, hvad der foregår i dette segment. Ifølge Foreningen Danske Havne investerer de større erhvervshavne i arealer og infrastruktur for i alt 8,5 mia. kr. i perioden Lægges hertil investeringerne i de øvrige havne, bliver der tale om over 10 mia. kr. i årene , dvs. godt 1 mia. kr. i gennemsnit om året. Det er glædeligt at vi samlet set kan konstatere, at anlægssektoren trods alt kan se frem til vækst, selvom den er skævt fordelt mellem stat og kommune. Men ingen generalforsamling i Vejbygningssektionen uden mindst ét slag i bordet. Her kommer nogle, som kan give anledning til diskussioner. 3

4 Hvis de danske infrastrukturinvesteringer skal gøre nytte på arbejdsmarkedet er det nødvendigt, at der følger klare krav med til de virksomheder, som skal byde på opgaverne. Det kunne f.eks. være krav om overholdelse af danske overenskomster (som jo omfatter meget mere end løn, f.eks. overtidsbetaling, arbejdsforhold m.m.), krav om anvendelse af faglært eller certificeret arbejdskraft, lærlinge- og praktikpladsklausuler på virksomhederne, en god track-record på arbejdssikkerhedsområdet, begrænsninger på CO2-udledning, CSR-forhold med meget mere. Særdeles vigtigt er det også, at bygherrerne pålægges et direkte ansvar for at kontrollere og følge op på, at kravene efterleves. Spørgsmålet er ganske enkelt, om den herboende arbejdskraft kan beskæftiges i bygge- og anlægssektoren, eller om vi, ligesom det er sket mange andre steder, skal fortsætte med at søge over i en anden arbejdskraft. Det er ikke noget kønt fremtidsbillede, hverken for samfundet eller for branchen. Jeg er ikke fortaler for at opbygge bolværk mod udlandet, men når jeg sammenligner den danske praksis med f.eks. den tyske, er det helt tydeligt, at vores naboer selv gør meget for at beskytte deres egen beskæftigelse. Der må være grænser for hvor naiv den danske politik kan være. Så hvis Dansk Byggeri skulle være i tvivl om holdningen, kan I tage denne som en klar indikation. Det næste drejer sig om udbudspraksis: Der er en tendens til, at antallet af ganske almindelige kloakentrepriser i stigende grad udbydes som led i f.eks. rammeaftaler under forsyningsvirksomhedsdirektivet med meget vide rammer for forhandling og tildeling og med stor uigennemsigtighed til skade for private leverandører og entreprenører. Det kan ikke være hensigten med direktivet, og jeg vil gerne opfordre Dansk Byggeri til at se nærmere på spildevandsselskabernes praksis her. Jeg ville også have givet væksten i udbudte kommunale funktionskontrakter på vejene en ordentlig omgang, men så er jeg bange for, at vi ikke bliver færdige i dag. Jeg vil blot konstatere, at de oprindelig var en fornuftig ide til velbeskrevne og afgrænsede strækninger, men det er ikke det, vi ser i dag. Sådan som funktionskontrakter bliver udbudt nu, er der tale om et misfoster, da den uheldige vinder overtager en uoverskuelig kommunal risiko, som hverken kan kvantificeres eller afgrænses. Det var en fejl at lade kontraktformen udvikle sig. Det vil være en endnu større fejl ikke at gøre en meget aktiv indsats for at stoppe udviklingen, så vi igen kan få risiko og muligheder til at stå i et rimeligt forhold til hinanden. Der er i år et usædvanligt forslag på dagsordenen. Det er sammenlægning af de to jyske grupper. Det vil jeg kommentere, når vi behandler punktet. Hvis forslaget bliver vedtaget, indebærer det, at vedtægterne ændres. Det kræver, at mindst 2/3 af medlemsvirksomhederne er repræsenteret på generalforsamlingen, og som dirigenten tidligere har konstateret, er det heldigvis tilfældet. På baggrund af de høje investeringer i vedligeholdelse, fornyelse og udbygning af jernbanerne har en kreds af baneentreprenører tirsdag den 7. juni i år stiftet en interessegruppe. Bestyrelsen foreslår, at Interessegruppen for Jernbaneentreprenører bliver oprettet som en faglig arbejdsgruppe i Vejbygningssektionen. Det vil også blive kommenteret, når vi behandler punktet på dagsordenen. Under eventuelt vil direktør Peter Stenholm, Dansk Byggeri, holde indlæg om bl.a. situationen før overenskomstforhandlingerne og Dansk Byggeris strategiproces. Efter generalforsamlingen vil Laura Hay, som er rådmand for Teknik & Miljø i Aarhus Kommune, holde indlæg med titlen: Infrastrukturens betydning for samfundets udvikling. I eftermiddag vil politisk kommentator Hans Engell holde indlæg om: Christiansborg lige nu. Og så vil jeg gerne takke Finn for sin igen fine indsats som sektionens konsulent. Jeg har sagt det før og gør det gerne igen: Det er en fornøjelse af arbejde sammen med dig, så mange tak for det. Herefter takkede formanden for ordet. 4

5 Dirigenten gav ordet til gruppeformand Lars Eriksen, Arkil A/S Anlæg, som aflagde beretning for gruppen for Nord- og Midtjylland. Medlemmerne af gruppen holdt møde tirsdag den 27. september i Aarhus. Vi besøgte anlægsarbejdet med Åhavevej. Projektchef Jesper Bjerre fra ASC Konsortiet fortalte om projektet, som er en hovedentreprise til ca. 222 mio. kr. Det er 1. etape af Marselis projektet. Der vil senere blive anlagt en tunnel under Marcelis Boulevard, så der bliver en direkte vej mellem den østjyske motorvej og Århus havn. Vi var rundt og besigtige anlægsarbejderne. Arkil A/S etablerer fire broer med ramper. CG Jensen A/S anlægger tre jernbanebroer og en stibro. Stürup (nu Arkil) udfører de øvrige anlægsarbejder. Arkil Asfalt skal udlægge tons og Arkil Vejservice er også med i projektet. Vi fortsatte til Kunstmuseet Aros, hvor vi nød udsigten oppe på toppen fra den dansk / islandske kunstner Olafur Eliassons spektakulære kunstværk, Your Rainbow Panorama, på taget af ARoS. Derefter kørte vi til det kommende multimediehus ved havnen, hvor Per Aarsleff A/S er i gang med at nedbryde kajer og ramme spuns til byggegruben. Vi fik et indlæg om projektet, og vi gik også rundt på det store område med Jens Martin Nielsen, Per Aarsleff A/S, som guide. Vi sluttede med middag på restaurant Carlton i Aarhus. Der var 18 deltagere inklusiv konsulenten. Peter Stenholm gav ordet videre til gruppeformand Christian Schultz, F.C. Schultz & Co. K/S, som aflagde beretning for gruppen for Sydjylland og Fyn. Christian Schultz indledte med følgende citat fra Myrens Fodsti af Johannes Møllehave: Farmor sagde: Ak, ak, ak. Mormor svarede: De skulle hellere sige tak, tak, tak. Mormor sagde: Det hele er latterligt. Farmor svarede: Ja det er lige til at græde over. Farmor sagde: Det bærer mod døden. Mormor svarede: Det er meget, meget glædeligt. Jeg har siddet ved telefonen og ventet på opringninger fra kandidater, som ønsker at blive ny gruppeformand, men telefonen ringede ikke, og nu holder jeg op som gruppeformand, da jeg går på pension. Jeg har været gruppeformand siden efteråret 2006, og jeg har været glad for at være med i bestyrelsen og for samarbejdet med de øvrige bestyrelsesmedlemmer og Finn. Jeg bakker op om bestyrelsens forslag om at lægge de to grupper vest for Storebælt sammen til en gruppe. Medlemmerne af gruppe for Sydjylland og Fyn holdt møde tirsdag den 6. september i Odense. Vi indledte med kaffe på restaurant Næsbyhoved Skov, mens projektchef Stig Langsager, Odense Kommune, fortalte om projektet med den nordlige ringvej og den nye stålbor over kanalen. Derefter kørte vi ud og besigtigede anlægsarbejderne. Vi så de igangværende arbejder med at ramme pæle, så jorden rystede. Afdelingschef Hans Møller, Per Aarsleff A/S, guidede os rundt. Vi fortsatte til den modsatte side af kanalen, hvor M.J. Eriksson A/S udfører jordarbejder, og der er også ved at blive bygget en bro over omfartsvejen. Regionschef Johnny Østergaard, M.J. Eriksson A/S, fortalte om projektet og viste rundt. Vi så bl.a. en ny pumpestation. Vi kørte tilbage til Næsbyhoved Skov, hvor sektionens konsulent fortalte om Nyt fra Dansk Byggeri og om konjunkturudviklingen for bygge- og anlægsbranchen. Derefter fik vi en solid middag. Der var 22 deltagere inklusiv to seniorer, de treindlægsholdere, en gæst og sektionens konsulent. 5

6 Dirigenten gav ordet videre til gruppeformand Gunnar Thomsen, Per Aarsleff A/S, som aflagde beretning for gruppen for Sjælland og Lolland Falster. Medlemmerne af gruppen for Sjælland og Lolland-Falster holdt møde torsdag den 22. september i København. Vi mødtes ved Superkilen på hjørnet af Heimdalsgade og Mimersgade. Projektleder Mads Hellmers, Per Aarsleff A/S, fortalte om det særlige anlægsprojekt og guidede os rundt i det originale område med de særlige belægninger mellem Tagensvej og Nørrebrogade. Der sker farvninger af belægninger, herunder cykelstierne, i rød og grøn. Der er mange effekter fra andre lande i form af skraldespande, bænke og kloakdæksler. Der er også en særlig barsketbane. Vi fortsatte til den indre by, hvor vi besøgte Københavns Rådhus. Vi startede i Hvalros-Porten bag Rådhuset, hvor rådhusbetjent Kristoffer Sahlholdt bød velkommen, hvorefter han guidede os rundt i store dele det enorme rådhus. Nede i kælderen er der en krybt med hvælvinger og grundstenen, hvor vi til stearinlys smagte de berømte pandekager, mens Kristoffer Sahlholdt fortalte om Københavns og rådhusets historie. Vi fik 400 års historie på 1½ time. Vi fik bl.a. at vide, at det jo udelukkende er Vorherre, som er ufejlbarlig, så derfor lavere håndværkerne bevidste fejl under byggeriet af det store rådhus. Det er ikke mange, der besøger rådhuset, selv om det er et besøg værd, f.eks. er der en trappe med udsmykninger, der viser alle fag. Der er også historien om Gøngehøvdingen. Vores guide, som er svensker, gav os en rigtig god historiefortælling, og så er der gratis adgang hver dag. Vi sluttede med at besøge byggepladsen på Rådhuspladsen, hvor feltleder, arkæolog Camilla Haarby, Københavns Museum, fortalte om udgravningerne, herunder fundamentet til adgangsvejen til det gamle København, nogle hansker og andre personlige ting samt et par lig. Ingeniør Henrik Steffensen, Petri & Haugsted A/S, fortalte om omlægningerne af de mange ledninger og viste os graveplanen. Vi besigtigede det komplicerede anlægsarbejde. Der var anlagt et nyt rum til splidsning af telekabler, hvor arbejdet var berammet til ½ år. Vi sluttede alle 24 med middag. I år var det på Radisson Blu Hotel i Hammerichsgade. Peter Stenholm gav ordet videre til gruppeformand Palle Knudsen, Arkil Fundering A/S, som aflagde beretning for gruppen for Fundering & Vandbygning. Medlemmerne af gruppen for Fundering & Vandbygning holdt møde tirsdag den 30. august i Vejle. Vi besøgte udvidelsen af den sydlige del af havnen. Ingeniør Niels Peder Offer Rasmussen, Per Aarsleff A/S, fortalte om projektet og viste os rundt. Det er den samme plads, som vi besøgte for et år siden, men på grund af de særlige geotekniske forhold var projektet ikke blevet afsluttet. Vi fortsatte til den nordlige side, hvor vi besøgte de indledende anlægsarbejder med den nye Lystbådehavn. Det er en større udvidelse af lystbådehavnen, og projektet omfatter pæleramning (beton, træ og stål), betonarbejder og flydebroer. Vi spadserede til restaurant Neptun. Her fortalte projektchef Henrik Iversen, Teknik & Miljø, Vejle Kommune, om planerne for udbygningen af havnen med bl.a. en flydende kajakklub, nogle kanaler og en ø med et hus. Herefter holdt skibsinspektør Claus Jørgensen, Søfartsstyrelsen, indlæg om godkendelser af flåder og pramme til entreprenørarbejder. Vi har en god dialog med styrelsen. Vi sluttede med middag. Vi var 27 inklusiv Henrik Iversen, Claus Jørgensen og Finn Bo Frandsen. 6

7 Dirigenten gav ordet til Lars Eriksen, der er sektionens repræsentant i Struktøruddannelsens Uddannelsesudvalg og i Det Faglige Fællesudvalg for struktøruddannelsen. Lars Eriksen berettede, at der i Det Faglige Fællesudvalg for struktøruddannelsen også er repræsentanter fra 3F og KL, og at udvalget er bindeled til Ministeriet for Børn- og Undervisning. Der er i 2011 indtil nu uddannet 108 anlægsstruktører og 62 bygningsstruktører, og der er i alt 391 anlægsstruktører og 161 bygningsstruktører under uddannelse. Det er en stigning på 12 % ved anlægsvirksomhed og 27 % ved byggevirksomhed, men der er stadig meget at tage fat på, for vi er langt bagefter murerne og tømrerne og de andre fag som regner i tusindtal. Vi kan næsten undgå skolepraktik, og det er vigtigt, at struktørerne får den rigtige uddannelse ude på byggepladserne. Tømrerne og murerne har mange elever, der får uddannelsen som skolepraktik. Lad os fastholde pilen i den rigtige retning. I regeringens forslag til finanslov fortsætter tilskuddet til lærlinge med at være kr. i 2012, så I er dækket ind til midt i uddannelsen kvit og frit, og så må lærlingen kunne tjene sin løn. Nu kan politikerne sagtens værre flinke og give os kr., men hvem betaler? Det gør vi selv, da det er AER-midler, som vi selv indbetaler. Det vil sige, at de firmaer, der har lærlinge og bliver fremtidssikret med kompetente medarbejdere, får penge fra de firmaer, der ikke har lærlinge. Når I så har taget en lærling, vil jeg opfordre jer til at udnævne en mentor for ham. Så er der en, der har ansvaret for lærlingen under hele forløbet, og lærlingen er klar over, hvad der forventes af ham. Det vil helt sikkert hæve succesraten. Der vil blive udbudt mentorkurser i Dansk Byggeri. Politisk ser det ud til, at det fremover bliver sådan, at det er firmaer med lærlinge, der får jobbene. Der er mange kommuner, der har indført sociale klausuler, og regeringen har et udvalg, som arbejder med det. Dansk Byggeri er modstander af sociale klausuler. Vi går ind for partnerskabsaftaler, så vi kan opnå mest mulig indflydelse på udformningen af aftalerne. Det vil med andre ord sige, at de firmaer, der har lærlinge og en aktiv uddannelsespolitik, vil stå stærkere fremover. Vi arbejder på at få indført en ny maskinføreruddannelse, som I kan læse om i det materiale, der ligger på jeres bord. Det er baseret på at få unge mennesker ind i anlægsbranchen. Mange af de maskinførere, vi har i dag og som nærmer sig pensionen, er nogle, der er begyndt i landbruget som unge og har fået det ind med modermælken. Det sker ikke længere i dag. Vi har derfor behov for at tiltrække nye maskinførere. Oplægget er tænkt som en toårig uddannelse på lige fod med asfaltuddannelsen, hvor eleverne er ude i firmaerne om sommeren og på skole med teoretiske fag i Ulfborg om vinteren. Det første år er om vedligeholdelse af maskiner, tegningsforståelse, betjening af minimaskiner, forebyggelse af graveskader, vejen som arbejdsplads og økonomikørsel. Det andet år er om de større maskiner: gravemaskiner, dozer, dumper, gede, brug af ekstra udstyr som 2D og 3D samt udgravning til større kloakanlæg. Vi forventer at nedsætte et uddannelsesudvalg, så hvis I har en medarbejder, der har lyst til at deltage i udformningen af uddannelsen, er i meget velkommen. Til sidst vil jeg gerne invitere jer til DM den januar 2012 i Odense, hvor der er 35 fag, lige fra murerfaget til konditorfaget. Sidste år var der besøgende. Ved VM i London i år fik en dansk murer guldmedalje. Som I kan høre, er der gode grunde til at tage lærlinge. God fornøjelse. Herefter spurgte Peter Stenholm, om forsamlingen havde bemærkninger til beretningerne. Det var der ikke, og dirigenten erklærede beretningerne for godkendte. 7

8 Ad c) Beretning fra Danske Anlægsentreprenører Dirigenten gav ordet til formanden for Danske Anlægsentreprenører: direktør Henrik Styrup, Arkil A/S, som berettede om branchefællesskabet. Ved etableringen i juni 2009 var der følgende fem sektioner under Danske Anlægsentreprenører: Anlægsentreprenørsektionen, Brolægningssektionen, Kabel- og Ledningssektionen, Kloaksektionen og Vejbygningssektionen. Herefter er Rørtekniksektionen er kommet med efter beslutning på bestyrelsesmødet i marts i år. Der er forhandlinger med Interessegruppen for Betonentreprenører. Interessegruppen for jernbaneentreprenører er ikke direkte medlem af Danske Anlægsentreprenører, da gruppen er i Vejbygningssektionen, men Danske Anlægsentreprenører har over for Banedanmark vist sin styrke med den nye gruppe. Vi ser gerne, at Asfaltindustrien bliver en del af Danske Anlægsentreprenører, da det vil øge styrken og støtte et vigtigt mål med Danske Anlægsentreprenører: at anlægsbranchen taler med én stemme. Der var tilnærmelser i sommer, men tiden var ikke moden. Det håber vi, at den vil blive. Efter generalforsamlingen i marts konstituerede bestyrelsen sig med formand og næstformand. Hver sektion udpeger to medlemmer og hver interessegruppe ét medlem. Sammensætningen er: formand Henrik Styrup (Anlæg). Næstformand Claus Erik Johnsen (Brolægning). Claus Vangsager, vikarierer for Kaj Petersen (Rørteknik). Frank Thomsen (Anlæg). Gunnar Thomsen (Vejbygning). Hans Jørgen Jensen (Kloak). Jesper Arkil (Vejbygning). J. Berner Pedersen (Kloak). Lars Stenholdt Lorentzen (Kabel/Ledning). Michael Thomsen (Rørteknik) og Peter Hermann (Kabel/Ledning) samt Theis Sterndorff (Brolægning). På generalforsamlingen i år fratrådte Danske Anlægsentreprenørers første formand og hovedmanden bag etableringen af Danske Anlægsentreprenører: Knud Erik Kastrup. Vi sætter stor pris på det arbejde, som Knud Erik Kastrup lagde i at give branchefællesskabet en god start, og det arbejde vil vi nu videreføre og udvikle. For så vidt angår samarbejdspartnere lægger vi vægt på at skabe indflydelse gennem løbende kontakter med betydende bygherrer og politikere. Vi har løbende kontakter til Vejdirektoratet, Banedanmark, Metroselskabet, Femern A/S og DANVA. På det politiske plan har vi kontakt til de trafikpolitiske ordførere, og vi har været til møde med den tidligere transportminister om koordinering af vejarbejder. Vi skal også hilse på den nye transportminister. Og så er Danske Anlægsentreprenører medlem af HH Gruppen, der arbejder for en ny Helsingør / Helsingborg forbindelse og medlem af Kattegatkomitéen. Med hensyn til Dansk Byggeri, så er et tegn på vores status, at vi nu har et overenskomstudvalg for anlægsbranchen. Dansk Byggeri skal kunne trække på udvalget, når forhandlerne har brug for rådgivning forud eller under forhandlingerne. Overenskomstudvalget består af Gunnar Thomsen og Claus Erik Johnsen, og der er udpeget hovedkontakter fra hver af de øvrige sektioner. Vi lægger vægt på, at vores arbejde på at synliggøre anlægsbranchen er konstruktivt og bygger på grundige analyser. Vi har hos KPMG fået udarbejdet en Undersøgelse af kommunernes anlægsprojekter, og det har givet presseomtale. Vi har brugt analyserne til at forslå Miljøministeren og Økonomi- og indenrigsministeren, at de giver de kommunalt ejede vand- og spildevandsselskaber bedre muligheder for at investere i forbedringer og udbygninger. Vi havde planlagt en konference, som desværre blev aflyst. Det var der flere grunde til. Der var manglende tilslutning, og udskrivningen af folketingsvalget var nok medvirkende hertil. 8

9 Bestyrelsen har evalueret forløbet og besluttet, at vi vil justere kursen. Det kan f.eks. være i form af en høring med fremtrædende politikere om Danmarks infrastruktur. Det er et vigtigt mål for Danske Anlægsentreprenører, at vi skaber synlighed om branchen. Vi forsøger med pressemeddelelser og artikler at trænge igennem medielandskabet. Det er lykkedes ganske godt. Den interne synlighed fokuserer vi også på bl.a. med et elektronisk nyhedsbrev. Når vi ser ind i fremtiden, vil vi arbejde videre af det lagte spor. Der vil være småjusteringer som det nævnte om konferencen. Vi vil meget gerne samle branchen yderligere med Asfaltindustrien. Vi har i den første periode siden starten i juni 2009 fokuseret på at få skabt en plads til Danske Anlægsentreprenører eksternt og i Dansk Byggeri. Opgaven er nu at skabe kendskab til Danske Anlægsentreprenører hos de enkelte medlemsvirksomheder i sektionerne og at få virksomhederne til at føle sig som en del af branchefællesskabet. Det vil vi arbejde på bl.a. via nyhedsbrevet, men den afgørende rolle har sektionerne. Den øvelse håber jeg, at sektionerne og herunder Vejbygningssektionen vil tage på sig. Peter Stenholm spurgte, om nogen havde bemærkninger til beretningerne. Det var der ikke, og dirigenten erklærede beretningen godkendt. Ad d) Bestyrelsen foreslår, at gruppen for Nord- og Midtjylland bliver lagt sammen med gruppen for Sydjylland og Fyn Peter Stenholm gav ordet til sektionens formand. Jesper Arkil sagde, at der i de senere år er blevet færre virksomheder, og at der sker en konsolidering i anlægsbranchen. Det har afspejlet sig i tilslutningen til gruppemøderne. Hertil kommer, at de geografiske afstande er blevet mindre takket være de bedre veje og kortere rejsetider. Og som Christian Schultz har nævnt, er der ikke nogen, der har tilbudt at stille op som kandidat til at blive ny gruppeformand for Sydjylland og Fyn. Bestyrelsen foreslår derfor - af nød og ikke af lyst, at grupperne for Nord- & Midtjylland og Sydjylland & Fyn bliver lagt sammen. Vejbygningssektionen vil dermed have én regional gruppe vest for Storebælt og én regional gruppe øst for Storebælt. Hvis det senere måtte vise sig, at der bliver ønsker om igen at oprette to grupper vest for Storebælt, så vil bestyrelsen ikke gå imod dette. Dirigenten tog derefter ordet og styrede afstemningen. Generalforsamlingen vedtog bestyrelsens forslag uden nogen form for indvendinger. Vedtagelsen medførte, at forsamlingen skulle beslutte nogle ændringer af sektionens vedtægter. Disse ændringer var udsendt sammen med dagsordenen, og de var også omdelt til deltagerne. Forsamlingen vedtog de pågældende ændringer uden indvendinger. Ad e) Bestyrelsen foreslår oprettelse af en faglig arbejdsgruppe for Jernbaneentreprenører Dirigenten gav ordet til direktør Per Bredesgaard, Balfour Beatty Rail Danmark A/S, som er formand for de entreprenører, der i juni har oprettet en interessegruppe for jernbaneentreprenører. Per Bredesgaard fortalte, at der forudses store investeringer i vedligeholdelse, fornyelse og udbygning af jernbanenettet, og at de private jernbaneentreprenører har ønsket at organisere sig. Jernbaneentreprenørerne har den 7. juni 2011 oprettet en interessegruppe, der vil repræsentere entreprenørerne som en branche over for bygherrer, rådgivere, myndigheder, politikere og offentligheden. Gruppens medlemmer udfører anlægsarbejder i form af spor, kørestrøm og sikring. Der er et stort behov for en professionel og konstruktiv dialog om udbudsformer, betingelser og generelle brancheforhold, så projekterne kan gennemføres så effektivt som muligt. Der er især behov for dialog med Banedanmark, som er bygherre for 90 % af markedet. 9

10 Der var allerede i juli et møde med Banedanmarks øverste ledelse, og den 17. november holdt vi (Per Bredesgaard, Finn Bo Frandsen og branchedirektør Niels Nielsen) et godt og konstruktivt møde med Jørgen Thomsen, som er chef for Anlæg og Fornyelse i Banedanmark. Vi aftalte, at vi ville udarbejde et kommissorium for det fremtidige samarbejde, som vil blive på tre niveauer: 1) Formand og adm. direktør. 2) Interessegruppen og Anlæg & Fornyelse og 3) Ad hoc arbejdsgrupper, hvor den første vil være om entreprisernes gennemførelse. Jesper Arkil foreslog på bestyrelsens vegne, at interessegruppen for Jernbaneentreprenører bliver oprettet som en faglig arbejdsgruppe i Vejbygningssektionen, jf. 4. Stk. 4. i vedtægterne. Forsamlingen vedtog bestyrelsens forslag uden nogen form for indvendinger. Ad f) Fremlæggelse af det reviderede regnskab for 2010 til godkendelse Vejbygningssektionens konsulent Finn Bo Frandsen aflagde regnskabet. I 2010 var indtægterne kr. mod kr. i Udgifterne var kr. i 2010 mod kr. i 2009, så sektionen havde et underskud på kr. i 2010 efter et overskud på kr. året før. Årsagen til underskuddet var sektionens 40 års jubilæumsfest. Egenkapitalen faldt fra kr. pr. 31. december 2009 til kr. pr. 31. december Forsamlingen godkendte regnskabet. Af g) Fastsættelse af indskud og kontingent for 2012 På grundlag af budgettet for 2012 foreslog Jesper Arkil på bestyrelsens vegne, at kontingentet pr. medlemsvirksomhed forblev kr. eksklusiv moms fra 2011 til 2012, og at indskuddet for nye medlemmer i 2012 forblev 500 kr. eksklusiv moms. Forsamlingen vedtog bestyrelsens forslag. Ad h) Valg af formand for Vejbygningssektionen Generalforsamlingen genvalgte med akklamation Jesper Arkil til formand for sektionen. Ad i) Valg af gruppeformænd og suppleanter Valgene skete på gruppemøder i pausen. Lars Eriksen, Arkil A/S, blev valgt til gruppeformand for gruppen vest for Storebælt, og Michael Andersen, Brdr. Andersen Randers A/S, blev valgt til suppleant. Lars Eriksen og Michael Andersen havde samme poster i gruppen for Nord- og Midtjylland. Palle Knudsen, Arkil Fundering A/S, blev genvalgt til gruppeformand for gruppen for Fundering og Vandbygning, og Peter Saaby Wendt, Züblin A/S, blev valgt til suppleant for gruppeformanden. Per Bredesgaard, Balfour Beatty Rail Danmark A/S, blev valgt til formand for gruppen for Jernbaneentreprenører, og Henrik Bachmann, Leonhard Weiss Danmark A/S, blev valgt til suppleant. Per Bredesgaard og Henrik Bachmann havde samme hverv i den hidtidige interessegruppe. Ad j) Valg af to revisorer På bestyrelsens vegne forslog Jesper Arkil, at direktør Henrik Styrup, Arkil A/S, blev genvalgt til revisor, og at afdelingschef Kasim Rai Hwaiz, Hoffmann A/S, blev valgt til ny revisor i stedet for Carsten Andersen, Brdr. Andersen Randers A/S, som ønskede at blive afløst på grund af alder. Ad k) Eventuelt Formanden oplyste, at sektionen har ekskursion den 11. maj 2012 med overnatning i København. Peter Stenholm holdt indlæg om den politiske situation efter folketingsvalget og om situationen før overenskomstforhandlingerne samt om Dansk Byggeris strategiproces. Herefter erklærede dirigenten dagsordenen for udtømt. Jesper Arkil takkede Peter Stenholm for god mødeledelse og forsamlingen for god ro og orden, hvorefter formanden hævede generalforsamlingen. 10