H ver eneste dag informeres vi om
|
|
- Oscar Davidsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 130 Danmark - et sted i verden H ver eneste dag informeres vi om begivenheder, der foregår uden for Danmarks grænser. Når vi tænder for tv eller radio eller åbner en avis, bombarderes vi med nyheder fra den store verden: naturkatastrofer i Sydamerika, sammenbrud på det østasiatiske finansmarked, politiske beslutninger i Frankrig og Rusland. Vi registrerer disse begivenheder, men tror måske ikke, at de kommer os ved. Her går det jo meget godt, tænker vi og lægger trygt avisen fra os. Men så enkelt er det ikke. Alt, hvad der sker i verden, kommer faktisk til at påvirke vores hverdag i Danmark på en eller anden måde. En naturkatastrofe i Sydamerika kan fx betyde, at kaffehøsten slår fejl i de sydamerikanske lande. Udover at få katastrofale følger for kaffebønderne kan en mislykket kaffehøst betyde, at priserne på kaffe i Danmark stiger. Økonomisk sammenbrud på det østasiatiske finansmarked kan betyde, at danske arbejdspladser nedlægges på de virksomheder, der producerer eksportvarer til østasiatiske lande. Og de politiske beslutninger i Frankrig og Rusland får betydning for, hvilke emner der sættes på den politiske dagsorden i Danmark. Internationale forhold er altså en vigtig del af vores hverdag i Danmark. Som et lille land har vi altid været vant til at samarbejde med andre lande. Igennem hele vores historie har Europa, og især de øvrige nordiske lande, været med til at påvirke vores kultur og politiske tænkning. Den fattige bonde tørrer kaffebønner på jorden. For ham og familien er det en katastrofe og et spørgsmål om liv eller død, hvis høsten slår fejl. I Danmark vil nyheden om den fejlslagne høst handle om, at nu stiger kaffepriserne i Danmark pga. kaffemangel. Når den danske kornhøst slår fejl pga. tørke, får det til gengæld stor pressedækning, fordi det nære er interessant. Men den dårlige høst er ikke nødvendigvis en økonomisk katastrofe for dansk landbrug - og slet ikke et spørgsmål om liv eller død.
2 131 Samarbejdet mellem de nordiske lande eksisterer stadig i Nordisk Råd, som mødes for at diskutere de nordiske interesser. Men siden Danmark i 1972 blev medlem af EF (i dag EU) har det europæiske samarbejde fået større og større betydning. Hvilke verdensbegivenheder lægger du mest mærke til? Gør det en forskel i din interesse, om tingene foregår i eller uden for Europa? Hvorfor har samarbejdet i Nordisk Råd mindre betydning end samarbejdet i EU? EU s historie Baggrunden for at danne EU var, at Frankrig og Tyskland ofte havde været i krig med hinanden, senest i Anden Verdenskrig. Det ønskede man at undgå fremover, og derfor blev der indgået en række aftaler om et fælles marked. Ved at afskaffe told og andre afgifter på de varer, som landene handlede med indbyrdes, gjorde man landene til handelspartnere. Det tætte samarbejde skulle forhindre krige i fremtiden. De lande, som indledte et samarbejde, var Frankrig, Tyskland, Holland, Belgien, Luxembourg og Italien. Disse lande blev også kaldt De 6. Hvilke lande er medlem af EU i dag? Det europæiske fællesmarked I 1952 begyndte De 6 et samarbejde om kul-, stål- og jernproduktionen. Samarbejdet blev kaldt for Kul- og Stålunionen.Meget hurtigt blev De 6 enige om, at det fælles marked skulle gælde for alle varer. Dette førte til, at landene i 1957 underskrev Rom-traktaten. Aftalen indeholdt flere langsigtede mål for det fælles samarbejde og medførte, at man i 1958 dannede EF (Det Europæiske Fællesmarked). EU s historie i årstal 1952: Kul- og Stålunionen dannes af De Seks: Frankrig, Vesttyskland, Holland, Belgien, Luxembourg og Italien. 1957: Rom-traktaten underskrives. Kulog Stålunionen bliver til EF (Det Europæiske Fællesmarked). 1973: Danmark, Storbritannien og Irland bliver medlemmer af EF. 1981: Grækenland bliver medlem 1986: Spanien og Portugal bliver medlemmer. 1986: Vejledende folkeafstemning i Danmark om tiltrædelsen af EF-pakken. Afstemningen bliver et ja. 1992: Folkeafstemning i Danmark om Maastricht-traktaten. Det bliver et nej. 1993: Folkeafstemning i Danmark om Edinburgh-aftalen. Det bliver et ja. 1995: Sverige, Finland og Østrig bliver medlemmer. 1998: Folkeafstemning om Amsterdamtraktaten. Det bliver et ja. 2003: Nice-traktaten. Skulle gøre EU klar til den store udvidelse. 2004: Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn bliver medlemmer. 2004: Seneste afstemning til Europaparlamentet. Der er valg hvert 5. år. 2007: Bulgarien og Rumænien bliver medlemmer.
3 132 Mange lande vil gerne være medlemmer af EU, men ikke alle kan accepteres. Hvad mener du om det? Hvad vil det sige at være europæer? I juni 1992 sagde Socialistisk Folkeparti (SF) og et lille flertal nej til Maastricht-traktaten, der skulle udvide det europæiske samarbejde. Et år senere kunne SF stemme ja til en ny traktat, hvor Danmark af de andre medlemsstater i EU fik lov til at stå uden for en del af samarbejdet, bl.a. forsvarspolitikken og samarbejdet der skulle gennemføre en fælles valuta. Selv om kun seks lande var med i samarbejdet fra starten, havde EF stor betydning for den europæiske handel. Derfor ville andre europæiske lande også gerne være med, bl.a. Irland og Storbritannien. På det tidspunkt var Storbritannien Danmarks vigtigste eksportland. Derfor var Danmark også interesseret i at søge om optagelse i EF, og i 1973 blev de tre lande medlemmer. EF bliver til EU I løbet af 1980 erne blev samarbejdet i EF tættere, og flere europæiske lande søgte om optagelse og blev medlemmer. I 1991 blev medlemslandene enige om, at samarbejdet skulle ændres. Rom-traktaten skulle afløses af en ny traktat. Med den nye traktat, Maastricht-traktaten, blev EF til EU (Den Europæiske Union). Det nye navn skulle afspejle den forandring, som samarbejdet havde gennemgået. Før havde samarbejdet været koncentreret om handel inden for et fælles marked. Nu blev formålet at skabe en egentlig union mellem landene. I praksis betød det et tæt samarbejde om lovgivning på flere og flere områder. Maastricht-traktaten kom til folkeafstemning i Danmark i juni 1992 og blev forkastet med et ganske lille flertal. Dette kom bag på mange danske politikere, fordi et flertal af dem ønskede, at Danmark skulle tilslutte sig traktaten. Forskellen på ja- og nejstemmer var dog så lille, at politikerne gik i gang med at forhandle en ny aftale. Den blev kaldt Edinburgh-aftalen og gik ud på, at Danmark tilsluttede sig Maastricht-traktaten, men med fire forbehold, dvs. at Danmark skulle stå uden for samarbejdet på bestemte områder. Det drejede sig om: fælles mønt fælles forsvar fælles retssamarbejde unionsborgerskab. Edinburgh-aftalen blev vedtaget ved en folkeafstemning i maj 1993, og hermed var Danmarks medlemskab af EU en realitet.
4 133 INSTITUTIONERNES ROLLE I EU Det Europæiske Råd Mindst 4 årlige EU-topmøder for de 27 stats- og regeringschefer samt udenrigsministrene Kommissionen 27 kommissærer Kommissionens formand vælges i fællesskab af de 27 medlemslande. Hvert land indstiller sammen med kommissionsformanden sin(e) kommissærer. Europaparlamentet godkender Kommissionen som en helhed. Fremsætter forslag Ministerrådet Kaldes også Rådet Sammensat af fagministrene fra de 27 medlemslande fx miljøministrene, når EU s miljøpolitik skal fastlægges Beslutter Europaparlamentet 785 medlemmer indtil juli Herefter 750 medlemmer. Valgt ved direkte valg i de 27 medlemslande hvert 5. år Høres eller har medbestemmelse Kan også afsætte Kommissionen Domstolen 27 dommere en fra hvert medlemsland Dømmer brud på Traktaten Revisionen Kontrollerer den økonomiske forvaltning i EU I Danmark er statsmagten delt mellem tre: Folketinget, regeringen og domstolene. I EU er magten også delt mellem forskellige institutioner, men ikke på samme måde. Den seneste traktatændring er vedtagelsen af Nice-traktaten, der trådte i kraft i Hvorfor hedder det mon Rom-traktaten, Maastricht-traktaten og Edinburgh-aftalen? På hvilke områder, mener du, at det er en god ide at arbejde tættere sammen i EU? På hvilke områder er det ikke en god ide? EU s opbygning EU består af en række institutioner, som tager sig af de forskellige politiske opgaver. Den politiske magt i EU er delt ligesom i det politiske system i Danmark. Nogle af de politiske institutioner i EU kan sammenlignes med de danske. Kommissionen har samme funktion som regeringen har i Danmark, mens Ministerrådet fungerer som en slags folketing. Andre institutioner i EU, fx Parlamentet, kender vi ikke fra det politiske system i Danmark.
5 134 Kommissionen EU styres ligesom Danmark af en regering. I EU kaldes regeringen for Kommissionen. Den består af 27 kommissærer, 1 fra hvert land. Kommissærerne er udpeget af regeringen i deres hjemland for en periode på fem år. Men selv om en kommissær repræsenterer et medlemsland, er kommissærens opgave at varetage samtlige EU-landes interesser. I det daglige fungerer Kommissionen som en regering. Hver kommissær er en slags minister inden for et bestemt fagområde. Kommissionen er den eneste institution i EU, der kan tage initiativ til at stille lovforslag. De skal forelægges Ministerrådet. VIDSTE DU Du har ret til at klage til EU-kommissionen, hvis du mener, at EU-retten er blevet overtrådt. Det er gratis at klage. Du kan godt skrive din klage på dansk og få svar på dansk. Det går dog hurtigere, hvis du vælger at klage på fransk eller engelsk, for så går der ikke tid med oversættelsen. I Kommissionen er der ansat omkring embedsmænd. Mange af dem arbejder med at oversætte alle officielle papirer til de mange sprog, som bruges i EU også dansk. For at blive det, skal lovforslagene være støttet af et flertal af Kommissionens medlemmer. Derfor handler kommissærernes arbejde især om at diskutere de forskellige lovforslag. Kommissionen udarbejder også EU s budget i samarbejde med Parlamentet. Desuden skal den holde øje med, at EUlandene overholder EU s regler og love. Gør de ikke det, er det Kommissionens opgave at indbringe sagen for Domstolen. Ministerrådet Ministerrådet er EU s besluttende organ. På mange måder har dette råd samme funktion som Folketinget i Danmark. Ministerrådet vedtager nemlig lovene i EU. Alle danske ministre er automatisk medlemmer af Ministerrådet. Det samme gælder for de øvrige EU-landes ministre. Ministrene fungerer som fagmedlemmer. Når der skal vedtages en lov om fiskeri i Ministerrådet, mødes medlemslandenes fiskeriministre. Er der tale om en lov om børnearbejde, mødes landenes arbejdsministre osv. Formandsposten i Ministerrådet går på omgang mellem de forskellige medlemslande. Hvert land har formandsposten et halvt år ad gangen. Mindst fire gange årligt mødes alle EUlandenes regeringschefer til såkaldte topmøder i Ministerrådet. Det kaldes Det Europæiske Råd. Det er en slags overbygning af Ministerrådet, fordi de overordnede beslutninger for samarbejdet i EU træffes her.
6 135 Parlamentet Parlamentet er en EU-institution, som vi ikke kan sammenligne med noget tilsvarende i det danske politiske system. Parlamentets medlemmer fungerer først og fremmest som rådgivere ved udarbejdelsen af lovforslag. Inden Kommissionen fremlægger et lovforslag for Ministerrådet, skal det til høring i Parlamentet. Det er dog Kommissionens og Ministerrådets egen afgørelse, om de vil rette sig efter rådene eller ej. Parlamentet har også en kontrolfunktion. Det skal holde øje med Kommissionen og Ministerrådet. Faktisk kan Parlamentet afsætte den samlede Kommission - ikke den enkelte kommissær - og Parlamentet kan indbringe Ministerrådet for Domstolen. Parlamentets medlemmer vælges af borgerne i de forskellige medlemslande. Indtil juli 2009 er der 785 (heraf 14 danske) medlemmer i Parlamentet. Derefter vil der være 750 medlemmer, heraf 13 danske. Parlamentsmedlemmerne sidder fordelt efter deres politiske tilhørsforhold, fx sidder alle medlemslandenes socialdemokrater samlet og arbejder for deres fælles politiske interesser i EU. Domstolen Domstolen består af en dommer fra hvert medlemsland. Domstolens opgave er at dømme i sager, der hører ind under EUlovgivningen. Den skal også fortolke de juridiske bestemmelser i de forskellige traktater. Hvis EU-domstolen dømmer et land for at have overtrådt EU s lovgivning, kan domstolen idømme landet en bøde. EU-lovgivningen gælder for alle medlemslandene. Et EU-land kan ikke vedtage love, der er i strid med EU-lovgivningen. Hvis det sker, kan sagen bringes for Domstolen. I Danmark er magten tredelt. Hvordan ser det ud i EU? Foruden kommissærerne er der ansat ca i Kommissionen. Over halvdelen af disse arbejder med at oversætte officielle papirer til de forskellige europæiske sprog. Nogle taler om, at man i stedet for skulle vælge ét sprog som arbejdssprog. Hvad mener du om det? Hvilket sprog skulle det i så fald være? Formandsposten i Ministerrådet skifter mellem medlemslandene hvert halve år. Hvilke fordele kan der være ved at have formandsskabet? Ligesom ved et folketingsvalg kan alle over 18 år stille op som kandidat til en plads i Parlamentet. Hvilken uddannelse/ baggrund, synes du, at et medlem af Parlamentet skal have? Hvilke problemer kan det give, at Danmark har pligt til at følge EU s lovgivning. EU s rolle nu og i fremtiden Samarbejdet i EU har udviklet sig til at blive mere og mere omfattende og forpligtende. Det, der startede som en handelsaftale, har udviklet sig til at være et politisk og økonomisk samarbejde, der på mange måder griber ind i EU-borgernes hverdag. Alligevel opfatter mange det politiske beslutningsorgan i EU som noget fjernt og uvedkommende. Det er måske derfor, stemmeprocenten til EU-parlamentsvalg er meget lavere end ved valg til de nationale parlamenter. Forholdene i EU debatteres jævnligt i medlemslandene, og der er mange forskellige meninger om, hvordan det europæiske samarbejde skal udvikle sig i fremtiden. I Danmark mener nogle, at det europæiske samarbejde er blevet for vidtgående. De ser helst, at Danmark melder sig ud af EU. EU-modstanderne mener bl.a, at der
7 136 EU S 3 SØJLER Søjle 1: Overnationalt samarbejde (EU udformer lovene. De skal gælde i alle EU-lande) Søjle 2: Mellemstatsligt samarbejde (Medlemslandene forsøger at finde fælles løsninger, men udformer selv lovene) Søjle 3: Mellemstatsligt samarbejde (Medlemslandene forsøger at finde fælles løsninger, men udformer selv lovene) Den første søjle indeholder det traditionelle EU-samarbejde. Det drejer sig om økonomi, miljø, arbejdsmarked, handelspolitik, landbrug og fiskeri. I anden søjle findes samarbejdet om fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Beslutninger, der træffes her, skal godkendes af de enkelte medlemslandes regeringer. I den tredje søjle findes samarbejdet på det retslige og politimæssige områder. Det kan fx være grænsekontrol, asyl for politiske flygtninge eller narkotikabekæmpelse. EU-samarbejdet begyndte som et handelssamarbejde, der med tiden er blevet udvidet til et samarbejde om rets-, miljø-, udenrigs- og arbejdsmarkedspolitik. Emnerne er fordelt på 3 søjler, der hver især forpligter medlemslandene. mangler demokrati i EU. De siger, at der ikke er den nødvendige debat mellem borgerne og beslutningstagerne. Med tiden vil dette betyde, at borgerne mister interessen for de politiske beslutninger. Dermed får EU endnu mere magt. Et andet synspunkt er, at det tætte europæiske samarbejde skal fortsætte: Jo flere man er sammen, jo stærkere står man. Samarbejdet i EU binder medlemslandene tæt sammen og forhindrer derfor krige mellem landene. Men der er generel enighed om, at mange problemer, fx miljøspørgsmål, kun kan løses mellem flere lande. (se kursusdel 10: Miljøpolitik) Hvilken betydning har det, at valgdeltagelsen ved EU-parlamentsvalg er lav? Hvad kan man gøre for at få flere danskere til at interessere sig for EU-politik? Hvilke politiske partier er for eller imod Danmarks medlemskab af EU? Er du selv for eller imod EU? Begrund dit svar. Internationale organisationer Danmark er også medlem af en række andre fællesskaber. De kaldes for internationale organisationer. Organisationerne er opbygget forskelligt og tager sig af meget forskellige problemer i verden. Nogle af organisationerne kalder man
8 137 for Non Governmental Organizations (NGO). De er startet som nationale interesseorganisationer, der senere har udviklet sig til at være internationale organisationer. Mange af disse NGO er er efterhånden blevet så store, at de har fået politisk indflydelse. Organisationerne kæmper ofte for bedre forhold for verdensbefolkningen eller hensyn til miljøet, fx Amnesty International og Greenpeace. Der findes også organisationer, som er startet af politikere fra flere lande. Disse organisationer arbejder for det meste for nogle mål, der er i landenes fælles interesse, fx fred i verden eller stabil økonomisk udvikling. Et eksempel på en sådan organisation er FN. Hvem skal, efter din mening, bestemme normerne for samarbejdet i verden? FN Mange af de internationale organisationer er dannet efter Anden Verdenskrigs afslutning i Krigen, som havde krævet ca. 30 mio. ofre, overbeviste mange politikere om, at man måtte gøre noget for at sikre verdensfreden fremover. Det blev udgangspunktet for dannelsen af FN, De Forenede Nationer. Da FN blev stiftet, forestillede politikerne sig, at organisationen skulle være verdens fredsvogter. FN skulle sørge for, at verdens lande ikke førte krig. FN skulle nemlig få landenes politikere til at finde fredelige løsninger på konflikter. På den måde havde FN en fredsbevarende opgave. FN har sin egen hær med frivillige soldater fra medlemslandene. Disse soldater kan udsendes til områder med konflikter, hvor deres opgave er at opretholde freden. Næsten alle verdens lande er medlemmer af FN. De har alle underskrevet aftalerne om at styrke verdensfreden. Alligevel er det ikke lykkedes for organisationen at leve op til sit formål, for siden 1945 har der været krige og konflikter mange steder i verden. I de senere år har FN s rolle derfor ændret sig. I stedet for at have en fredsbevarende rolle, har FN i flere tilfælde grebet direkte ind i en konflikt med det formål at tvinge parterne til fred. Det har betydet, at FNsoldaterne, der før skulle vogte freden, nu kan komme i kamp, fordi de skal gribe ind mellem kæmpende lande eller befolkningsgrupper. Man kan diskutere, om denne udvikling af FN s rolle er et skridt i den rigtige retning. For kan man skabe fred med våben? Hvilke konflikter er FN for øjeblikket involveret i? Hvad mener du om, at danske FN-soldater kan risikere at omkomme i en krig, som Danmark ikke er direkte involveret i? Menneskerettighederne Udover at bevare og skabe fred i verden har FN en anden stor opgave. Organisationen skal kontrollere, om menneskerettighederne overholdes. Meget hurtigt efter FN s oprettelse blev medlemslandene enige om, at det var nødvendigt at vedtage aftaler om rettigheder, der skulle beskytte verdens befolkning. Dette førte til FN s Menneskerettighedserklæring og blev vedtaget af FN i Erklæringen indeholdt en række bestemmelser, som skulle sikre verdens borgere. Formålet med erklæringen var at give alle mulighed for at leve i tryghed uden at blive udsat for overgreb. Men medlemslandene var ikke forpligtet til at overholde aftalen. Derfor var det nødvendigt at samle bestemmelserne i en konvention. En konvention er nemlig stærkere
9 138 end en erklæring, fordi den binder et land til at overholde en aftale. Det tog lang tid for FN at skabe en konvention, som landene kunne blive enige om. Medlemslandene havde nemlig meget forskellige meninger om, hvad menneskerettigheder egentlig var. Nogle mente, at retten til mad og husly var vigtigere end ytrings- og religionsfrihed. Andre mente lige det modsatte. Derfor besluttede man at opdele rettighederne i to konventioner: 1) Sociale, økonomiske og kulturelle rettigheder (fx retten til mad, tøj, lægehjælp og undervisning). 2) Borgerlige og politiske rettigheder (fx ytringsfrihed, politisk frihed og religionsfrihed). De to konventioner blev underskrevet af 35 lande i 1976, heriblandt Danmark. I dag er konventionerne underskrevet af mange flere lande. I Danmark tænker vi især på de politiske og borgerlige rettigheder, når vi taler om menneskerettigheder. Måske fordi de sociale, økonomiske og kulturelle rettigheder er noget, vi tager for givet i et rigt land som Danmark. Men i andre lande, hvor fattigdommen er stor, er det sandsynligvis anderledes. Her har befolkningen først og fremmest behov for mad og lægehjælp, før de begynder at gøre sig tanker om politisk frihed. Derfor er det vigtigt, at FN arbejder på at sikre begge konventioner. Menneskerettigheder er en alvorlig sag, som har stor betydning for mange. FN holder kontrol med, at rettighederne bliver Sikkerhedsrådet har hovedansvaret for fred og sikkerhed i verden og træffer bl.a. beslutningerne om at udsende fredsbevarende styrker. Rådet består af 15 medlemslande. Frankrig, Kina, Rusland, Storbritannien og USA sidder altid i rådet, mens de andre pladser går på skift mellem de øvrige medlemslande. Hvis blot et af de faste medlemmer nedlægger veto, kan Sikkerhedsrådet ikke træffe en beslutning. USA betaler 25% af FN s budget, hvilket betyder, at USA får stor indflydelse på, hvad FN kan og skal foretage sig. Desværre har USA igennem flere år nægtet at betale hele sit kontingent. Der betyder, at FN mangler penge og derfor ikke kan udføre alle sine opgaver.
10 139 overholdt. Det er også FN s opgave at tage sig af klager fra enkeltpersoner eller befolkningsgrupper, der bliver krænket. Alligevel overtrædes menneskerettighederne desværre hele tiden. Hvilke rettigheder, synes du, at alle mennesker bør have? Overholder Danmark menneskerettighederne? For det meste løses konflikter ved, at landene forhandler sig frem til en fredelig løsning, som begge parter kan acceptere. Men nogle gange udvikler uenigheden sig, så det ene land bruger fysisk magt for at få sin vilje. Hvordan behandles krigs- og konfliktstof i medierne? Hvilke lande optræder som stormagter? Magtforhold i verden Det har stor betydning for et land at være selvstændigt og være i stand til at handle frit. Det gælder både for små og store lande, men handlefriheden er ikke lige stor for alle. Da Tyskland gik over Danmarks grænse den 9. april 1940, var der tale om en stormagts besættelse af en småstat. En stormagt er et land, som bestemmer meget i verden, mens en småstat er et land, der ikke spiller den store rolle på verdensplan. Stormagterne kan ofte handle imod småstaternes ønsker, fordi de har mere magt i kraft af deres størrelse. Magt kan defineres som det at kunne få andre til at handle på en måde, som de ikke ønsker. Magt kan have forskellige former, fx er der tale om fysisk magt, hvis en person benytter sig af vold eller trusler om vold. I denne sammenhæng har magt en meget negativ klang. Men magt kan også skyldes, at personen har høj status og vækker beundring hos andre. Så er der tale om ikke-fysisk magt. Sådan er det også med landene i verden. Nogle lande kan få andre til at handle på en bestemt måde ved at bruge fysisk eller ikke-fysisk magt. Der kan være mange forskellige grunde til, at et land vælger at bruge magt over for et andet land, men ofte handler det om, at landene er uenige om et bestemt problem. Fred i verden Når et land griber til våben, er det alvorligt, fordi krig betyder ødelæggelser og tab af menneskeliv. Derfor er krig ikke en god måde at løse indbyrdes uenigheder på. Forestillingen om en verden uden krige er en smuk tanke. Men mange mener også, at denne forestilling er meget urealistisk, fordi der stadig er krig og ufred så mange steder i verden. Vores vigtigste våben i kampen for fred i verden er ansvar, samarbejde og forståelse. Alle lande må tage ansvar for verdens problemer og forsøge at løse dem i fællesskab. På længere sigt vil dette arbejde forhåbentlig medføre, at vi får en større forståelse for hinanden og vores forskellige ønsker og drømme for fremtiden. Én drøm er alle verdens borgere dog fælles om, nemlig drømmen om fred i verden. Spørgsmålet er så blot, om du vil være med til at tage din del af ansvaret, eller om du vil være den, der slukker for fjernsynet og tænker: Verden - hvad kommer den mig ved? Som medlem af FN spiller Danmark en vigtig rolle, når konflikter rundt omkring i verden skal løses. Hvorfor kan vi ikke bare være ligeglade og passe os selv? Hvad kan det enkelte menneske gøre for at være med til at skabe fred i verden?
EU s medlemslande Lande udenfor EU
EU s medlemslande Lande udenfor EU Fig. 22.1 EU s medlemslande. År 1951 1957 1968 1973 1979 1981 1986 1986 1991 1992 1993 1995 1997 1999 2000 2001 2002 2004 2005 2007 2008 2008 2009 2010 Begivenhed Det
Læs mereDen Europæiske Union. Historien bag EU Piotr Michalak Mahsun Kizilkaya
Den Europæiske Union Historien bag EU Piotr Michalak Mahsun Kizilkaya INDHOLDSFORTEGNELSE: Baggrunden for EU.side 1 Hvad er EU? Kul og stålunionen EF EU Institutioner.side 2-3 Kommissionen Parlamentet
Læs mereEU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014
EU - et indblik i hvad EU er Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 Dagens program 10:40-10:45 Velkomst 10:45-11:15 Oplæg om EU 11:15-11:25 Introduktion til dilemmaspil
Læs mereEU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk
EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet
Læs mereHvad er Den Europæiske Union?
Hvad er Den Europæiske Union? Den er europæisk fordi den ligger i Europa Den er en union fordi den forener lande og folk Lad os se nærmere på: Hvad har europæerne tilfælles? Hvordan opstod EU? Hvad laver
Læs mereSkiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen
Skiftedag i EU EU - en kort introduktion til skiftedagen Et fælles europæisk energimarked, fælles europæiske løsninger på klimaudfordringer, fælles europæiske retningslinjer for statsstøtte, der skal forhindre
Læs mereForeløbig rapport om fordelingen af medlemmer i Europa- Parlamentet
Europaudvalget EU-note - E 78 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 12. september 2007 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Foreløbig rapport om
Læs mereEU KORT &GODT. EP-valg i 2019, brexit, nye medlemslande?, Danmark i EU, institutionerne... Bliv klogere her!
EU KORT &GODT EP-valg i 2019, brexit, nye medlemslande?, Danmark i EU, institutionerne... Bliv klogere her! EP-VALG 2019 Søndag den 26. maj 2019 er der valg til Europa-Parlamentet, men vidste du, at vi
Læs mereKLIMA OG ØKONOMI DELER EUROPA I NORD OG SYD
KLIMA OG ØKONOMI DELER EUROPA I NORD OG SYD Kontakt: Ph.d.-studerende, Karsten Tingleff Vestergaard +45 26 70 52 25 ktv@thinkeuropa.dk RESUME: Markante geografiske skillelinjer gennemløber EU, når det
Læs mereSPØRGSMÅL OG SVAR. Overordnet om retsforbeholdet og tilvalgsordningen
SPØRGSMÅL OG SVAR Overordnet om retsforbeholdet og tilvalgsordningen Hvorfor har Danmark et retsforbehold? Baggrunden for det danske retsforbehold er den danske folkeafstemning om den såkaldte Maastricht-Traktat
Læs mereDen europæiske union
Den europæiske union I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den europæiske union. Mere konkret spørgsmålet om unionens historie og dens formål. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem
Læs mereRetsudvalget REU Alm.del Bilag 16 Offentligt
Retsudvalget 2017-18 REU Alm.del Bilag 16 Offentligt LOVSEKRETARIATET FAKTAARK OM EUROPARÅDET MV. TIL REU HØRING 11. OKTOBER 2017 1. Baggrund Dette dokument er udarbejdet til brug for Retsudvalgets høring
Læs mereDen Europæiske Union (EU) Historisk udvikling EFTA
Den Europæiske Union (EU) Historisk udvikling I dag er der i alt 27 lande medlem af EU, men i 1957 da EU blev skiftet, startede det med at der var seks medlems lande, Vesttyskland, Frankrig, Italien, Nederlandene,
Læs merePGI 2. Det Europæiske Råd Bruxelles, den 19. juni 2018 (OR. en) EUCO 7/1/18 REV 1
Det Europæiske Råd Bruxelles, den 19. juni 2018 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2017/0900 (NLE) 2013/0900 (NLE) EUCO 7/1/18 REV 1 INST 92 POLGEN 23 CO EUR 8 RETSAKTER Vedr.: DET EUROPÆISKE RÅDS AFGØRELSE
Læs mereEuropa. Rapport om Den europæriske union Kathrine Kaihøj Sørensen
Europa Rapport om Den europæriske union Kathrine Kaihøj Sørensen Indholdsfortegnelse Forord Starten Traktaterne 5 1. Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (1952) 6 2. Romtraktaten
Læs mereEuropaudvalget. EU-note - E 6 Offentligt
Europaudvalget EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 17. oktober 2007 En ny Ioannina-afgørelse Man har på det seneste i de europæiske medier
Læs mereI. Traktat om en forfatning for Europa. Europæiske Union 2. Protokol om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet
Slutakten opregner bindende protokoller og ikke-bindende erklæringer Forfatningen Protokoller Nationale parlamenters rolle Nærhedsprincippet Domstolen Centralbanken Investeringsbanken Fastlæggelse af hjemsted
Læs mereDIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre?
DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? Plan arbejder på verdensplan for at opnå varige forbedringer for børn, der lever under fattige
Læs mereDen europæiske union
Den europæiske union I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den europæiske union. Mere konkret spørgsmålet om unionens historie og dens formål. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem
Læs mereRetsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed
BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra
Læs mereKONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND,
PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION, TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE OG TIL TRAKTATEN OM OPRETTELSE
Læs mereEuropaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt
Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.5.2010 KOM(2010)227 endelig 2010/0126 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. /2010 om ændring af forordning (EF)
Læs mereHØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT
HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det
Læs mereHvordan fungerer EU? Det giver vi dig svar på i denne profilavis! Fællesskabsmetoden derfor fungerer EU
02 PROFILAVIS NR 07 EU Sådan fungerer det www.europa-kommissionen.dk Klassesæt kan rekvireres ved at kontakte Europa-Kommissionen på tlf. 3314 4140 eller pr. e-mail: eu@europa-kommissionen.dk Hvordan fungerer
Læs mereFigur 1.2: EU s 27 medlemslande og de fire europæiske hovedstæder
Figur 1.2: EU s 27 medlemslande og de fire europæiske hovedstæder Island Finland Norge Sverige Rusland Estland Irland Storbritannien Nederlandene Belgien Bruxelles Danmark Luxembourg Schweiz Tyskland Strasbourg
Læs mereIndre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien:
Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder Rettigheder er ifølge teorien: 1) Civile rettigheder = fri bevægelighed, retten til privatliv, religionsfrihed og frihed fra tortur. 2) Politiske rettigheder
Læs mereHermed følger til delegationerne dokument - COM(2017) 242 final BILAG 1.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. maj 2017 (OR. en) 9438/17 ADD 1 MAP 12 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 17. maj 2017 til: Jordi AYET PUIGARNAU, direktør, på vegne af generalsekretæren for
Læs mereFrankiske Rige 700-800. Frankrig, Tyskland og Norditalien. Kejser som leder Støttes af katolske kirke
Kalmar-unionen 1397-1523 Nordiske lande samlet under én hersker Margrete, der ønsker en stærk centralmagt: fælles konge, fælles udenrigspolitik og holde fred. Jugoslavien 1918-1995 Sovjetunionen 1917-1991
Læs mereTIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE
TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE Den 3. december 2015 skal danskerne stemme om, hvorvidt det nuværende retsforbehold skal omdannes til en tilvalgsordning. INFORMATION OM FOLKEAFSTEMNINGEN OM RETSFORBEHOLDET
Læs mereHvis demokratiet skal begrænses
Jens-Peter Bonde Hvis demokratiet skal begrænses Før afstemningen Gyldendal Indhold Forord 11 Kapitel 1: En rigtig EU-grundlov 15 Lad os få en ærlig snak om fremtiden 1.6. Vi skal ikke stemme i mange,
Læs mereEUROPARÅDET MENNESKERETTIGHEDERNES VOGTER ET OVERBLIK
EUROPARÅDET MENNESKERETTIGHEDERNES VOGTER ET OVERBLIK Ikke-medlem af Europarådet (Hviderusland) MEDLEMSSTATER HOVEDSÆDE OG KONTORER BUDGET Albanien, Andorra, Armenien, Aserbajdsjan, Belgien, Bosnien-Herzegovina,
Læs mereBruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER CIG 1/12
1796 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Protokoll in dänischer Sprachfassung (Normativer Teil) 1 von 10 KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER Bruxelles, den 14. maj
Læs mereVALG TIL EUROPA-PARLAMENTET 2009
Generaldirektoratet for Kommunikation ENHEDEN FOR STATISTIK 15/09/2008 VALG TIL EUROPA-PARLAMENTET 2009 Eurobarometer, Standard (EB 69) Foråret 2008 Første bruttoresultater: Europæisk gennemsnit og overordnede
Læs mereForslag til RÅDETS FORORDNING
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 7.7.2014 COM(2014) 448 final 2014/0207 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om tilpasning af Rådets forordning (EF) nr. 1340/2008 af 8. december 2008 om handel med visse
Læs mereIndvandring, asylpolitik mv. i EU
Indvandring, asylpolitik mv. i EU Tema: Om etableringen af rettigheder for EU s borgere samtidig med, at grænserne mellem EU s lande gradvis forsvinder. Oversigt 1. Rettigheder er ifølge teorien 2. Hvor
Læs mere995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8
995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG
Læs mereDanskernes suverænitetsopfattelser. Tænketanken EUROPA, maj 2017
Danskernes suverænitetsopfattelser Tænketanken EUROPA, maj 2017 BASE: 2056 EU KØN ALLE KVINDER MÆND Høj grad blive 36 32 40 64 62 Nogen grad blive 28 30 26 66 Nogen grad forlade 15 15 14 27 25 Høj grad
Læs mereFORELØBIG DAGSORDEN DE FASTE REPRÆSENTANTERS KOMITÉ (2. afdeling) Europabygningen, Bruxelles 3. og 4. juli 2019 (10.00, 9.00)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 1. juli 2019 (OR. en) 10824/19 OJ CRP2 25 FORELØBIG GSORDEN DE FASTE REPRÆSENTANTERS KOMITÉ (2. Europabygningen, Bruxelles 3. og 4. juli 2019 (10.00, 9.00)
Læs mereLovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen
Lovlig indrejse og ophold i Danmark Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Overblik Besøg (korttidsophold): Visum Visumfri EU-borgere (under 3 måneder) Opholdstilladelse: Arbejde Studie Au pair
Læs mereHermed følger til delegationerne Kommissionens dokument - D023442/01.
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 8. november 2012 (09.11) (OR. en) 15867/12 ENV 838 ENER 444 IND 186 COMPET 672 MI 700 ECOFIN 920 TRANS 381 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget:
Læs mereSLUTAKT. (Bruxelles, den 8. oktober 2002)
SLUTAKT FOR DEN DIPLOMATISKE KONFERENCE OM PROTOKOLLEN OM DET EUROPÆISKE FÆLLESSKABS TILTRÆDELSE AF DEN INTERNATIONALE EUROCONTROL KONVENTION AF 13. DECEMBER 1960 VEDRØRENDE SAMARBEJDE OM LUFTFARTENS SIKKERHED
Læs mereflygtninge & migranter
Fakta om flygtninge & migranter i Danmark Indhold Forord................................................ 3 Hvor kommer flygtninge og migranter fra?...4 Hvor mange hjælper Danmark sammenlignet med andre
Læs mereDET EUROPÆISKE RÅD OG RÅDET I EN NØDDESKAL
DET EUROPÆISKE RÅD OG RÅDET I EN NØDDESKAL DET EUROPÆISKE RÅD EU S STRATEGISKE INSTITUTION Det Europæiske Råd er drivkraften bag Den Europæiske Union. Det fastlægger dens retningslinjer og dens politiske
Læs mereUdenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995
Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender ARBEJDSDOKUMENT
EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 16.10.2007 ARBEJDSDOKUMENT om ændring af forretningsordenens artikel 29 - Dannelse af politiske grupper Udvalget om Konstitutionelle
Læs mereGenerelle oplysninger om respondenten
Offentlig høring om Refit-evalueringen af EU's lovgivning om plantebeskyttelsesmidler og pesticidrester Felter med en * skal udfyldes. Generelle oplysninger om respondenten Bemærk: Denne spørgeundersøgelse
Læs mereOffentlig høring om en mulig revision af forordning (EF) nr. 764/2008 om gensidig anerkendelse
Offentlig høring om en mulig revision af forordning (EF) nr. 764/2008 om gensidig anerkendelse Felter med en skal udfyldes. Navn E-mailadresse Indledning 1 Hvis en virksomhed lovligt sælger et produkt
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 12.12.2007 KOM(2007) 802 endelig 2007/0281 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning
Læs mereEU Hvad Nu! - Fakta, Quiz, Spørgsmål og Afstemning INDHOLD FORORD. eu.webdialog.dk
1 EU Hvad Nu! - Fakta, Quiz, Spørgsmål og Afstemning INDHOLD - Forord - Historie - Arbejdsopgaver - Økonomi - Medlemslande - Demokrati - Quiz - Spørgsmål og Afstemning FORORD EU er gået i Stand by og holder
Læs mereDenne gang stemmer jeg for europæisk demokrati
Denne gang stemmer jeg for europæisk demokrati Thomas Jørgensen, Europa-Parlamentets kontor i Danmark 29. januar 2019 Europa-Parlamentets kontor i Danmark 2 Tendenser for valgdeltagelse ved EU-valg 65
Læs mereKONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER. Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) CIG 1/12
KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) CIG 1/12 Vedr.: Protokol om den irske befolknings betænkeligheder med hensyn til Lissabontraktaten
Læs mereMEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX [ ](2013) XXX draft MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN Anvendelsen af artikel 260 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde ajourføring af oplysninger, der anvendes
Læs mereDanmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.
Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende
Læs mereDebat om de fire forbehold
Historiefaget.dk: Debat om de fire forbehold Debat om de fire forbehold Rollespil hvor modstandere og tilhængere af Danmarks fire EUforbehold diskuterer fordele og ulemper ved dansk EU-medlemskab uden
Læs mereMEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 21.11.2013 C(2013) 8101 final MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN om ajourføring af oplysninger, der anvendes til beregning af de faste beløb og de tvangsbøder, som Kommissionen
Læs mereAnalyse 3. april 2014
3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU
Beslutningsforslag nr. B 30 Folketinget 2009-10 Fremsat den 29. oktober 2009 af Pia Adelsteen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Martin Henriksen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Tina Petersen (DF) og Peter
Læs mereAnalyse 19. marts 2014
19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande
Læs mereOFFENTLIGT HØRINGSDOKUMENT. Dobbeltbeskatningsaftaler og det indre marked: Eksempler på dobbeltbeskatning
OFFENTLIGT HØRINGSDOKUMENT Dobbeltbeskatningsaftaler og det indre marked: Eksempler på dobbeltbeskatning Identifikation af interessenten - privatpersoner Efternavn: Fornavn: 1. Tillader du, at dit bidrag
Læs mereEt åbent Europa skal styrke europæisk industri
Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning
Læs merePolitisk dannelse og engagement - Hvad optager børn og unge i et globaliseret demokrati. Jonas Lieberkind Lektor, Ph.d.
Politisk dannelse og engagement - Hvad optager børn og unge i et globaliseret demokrati Jonas Lieberkind Lektor, Ph.d. lieberkind@edu.au.dk Dannelse at skabe og forme de unge generationer At skabe og forme
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER
EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER Procedurerne for valg til Europa-Parlamentet er reguleret både ved europæisk lovgivning, der fastlægger fælles regler for alle medlemsstaterne, og ved særlige nationale
Læs mereAlternativ rapport DEMOKRATIERNES EUROPA. Et samarbejde der bygger på de nationale demokratier
Alternativ rapport Et samarbejde der bygger på de nationale demokratier DEMOKRATIERNES EUROPA Konventets opgave er ikke løst EU ikke tættere på borgerne Ingen klar kompetencefordeling...... og domstolen
Læs mereEt netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser
Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt
Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. november 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og folkeafstemninger
Læs mereVedlagt følger til delegationerne et dokument om ovennævnte spørgsmål, som RIA-Rådet nåede til enighed om den 20. juli 2015.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 22. juli 2015 (OR. en) 11130/15 ASIM 62 RELEX 633 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 10830/2/15 REV 2 ASIM 52 RELEX
Læs mereEnkeltmandsselskaber med begrænset ansvar
Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at
Læs mereEuropaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt
Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i
Læs mereStatus på EU s tænkepause
Europaudvalget Info-note - I 54 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 6. juni 2006 Europaudvalgets sekretariat Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Status på EU s tænkepause Forfatningstraktaten
Læs mere1. Kommissionen sendte den 28. juli 2017 Rådet forslag til ændringsbudget (FÆB) nr. 5 til det almindelige budget for 2017.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. september 207 (OR. en) 2439/7 FIN 562 PE-L 37 I/A-PUNKTSNOTE fra: til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Budgetudvalget De Faste Repræsentanters Komité/Rådet 560/7
Læs mereMEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.9.2014 C(2014) 6767 final MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN om ajourføring af de oplysninger, der anvendes til beregning af de faste beløb og de tvangsbøder, som Kommissionen
Læs mereEUROPA-PARLAMENTETS VEJ TIL #EP19dk
EUROPA-PARLAMENTETS VEJ TIL #EP19dk Anne Mette Vestergaard, Europa-Parlamentets kontor i Danmark Den næste time 1. Udfordringen 2. EU-valg 2019 3. Kampagnen 4. Q&A Eurobarometer 2018 Valgets temaer
Læs mereRetsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt
Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 4. september 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og
Læs mereUdvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K
Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 109, 110, 111, 112, 113, 114, 115
Læs mereZA6284. Flash Eurobarometer 413 (Companies Engaged in Online Activities) Country Questionnaire Denmark
ZA8 Flash Eurobarometer (Companies Engaged in Online Activities) Country Questionnaire Denmark FL - Companies engaged in online activities DK A Sælger jeres virksomhed via nettet og/eller benytter automatiseret
Læs mere7. Internationale tabeller
7. Internationale tabeller 3 - Internationale tabeller Tabel 7. Skovareal fordelt efter træart Skovareal i alt Løvtræ Nåletræ Blandet skov 000 ha Albanien 030 607 46 78 Belgien 646 3 73 5 Bosnien-Hercegovina
Læs mereFORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION
FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 31. marts 2005 (OR. en) AA 23/2/05 REV 2 TILTRÆDELSESTRAKTAT: SLUTAKT UDKAST TIL RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER
Læs mereKONSOLIDEREDE UDGAVER AF
7.6.2016 Den Europæiske Unions Tidende C 202/1 KONSOLIDEREDE UDGAVER AF TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION OG TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE (2016/C 202/01) 7.6.2016 Den Europæiske Unions
Læs mereRetsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1023 Offentligt
Retsudvalget 2016-17 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1023 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 26. oktober 2017 Kontor: Statsrets- og Menneskeretskontoret Sagsbeh:
Læs mereStudie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014
Directorate-General for Communication PUBLIC OPINION MONITORING UNIT Brussels, October 2014 Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 SAMMENFATTENDE
Læs mereØkonomisk analyse. Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU
Økonomisk analyse 19. maj 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU Europa-Kommissionen foretager
Læs mereMEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 9.8.2016 C(2016) 5091 final MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN om ajourføring af oplysninger, der anvendes til beregning af de faste beløb og de tvangsbøder, som Kommissionen
Læs mereRetsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt
Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget og Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 16.
Læs mereOffentlig høring om en mulig revision af forordning (EF) nr. 764/2008 om gensidig anerkendelse
Offentlig høring om en mulig revision af forordning (EF) nr. 764/2008 om gensidig anerkendelse Felter med en skal udfyldes. Navn E-mailadresse Indledning 1 Hvis en virksomhed lovligt sælger et produkt
Læs mereEuropaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt
Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 5.9.2006 KOM(2006) 488 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om visse restriktive foranstaltninger
Læs mere11129/19 1 ECOMP.1. Rådet for Den Europæiske Union. Bruxelles, den 19. juli 2019 (OR. en) 11129/19 PV CONS 41 ECOFIN 702
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. juli 2019 (OR. en) 11129/19 PV CONS 41 ECOFIN 702 UDKAST TIL PROTOKOL RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION (økonomi og finans) 9. juli 2019 11129/19 1 INDHOLD
Læs mereINTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER
INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER OM HAAGERKONVENTIONEN - REGLER OG PROCEDURER NÅR ET BARN BLIVER BRAGT UD AF DANMARK AF DEN ENE FORÆLDER UDEN DEN ANDEN FORÆLDERS SAMTYKKE Denne folder I denne folder kan
Læs mereHØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING
HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene
Læs mereBorgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler:
Peqqissutsimut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sundhed Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler: Ved midlertidigt ophold forstås
Læs mereDanmark og EU i Europa
Mels Ersbøll og Jens Bostrup A 338939 Danmark og EU i Europa Gyldendal Indhold Forord 9 I. Danmark i den Europæiske Union 2S. maj - hvad stemmer vi om? Af Niels Ersbøll 13 Enten - eller 13 Spørg først
Læs mere(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER
22.2.2019 L 51 I/1 II (Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2019/316 af 21. februar 2019 om ændring af forordning (EU) nr. 1408/2013 om anvendelse af artikel 107
Læs merePRESSEMEDDELELSE EUROPA-KOMMISSIONEN. Bruxelles, den 19. marts 2013
EUROPA-KOMMISSIONEN PRESSEMEDDELELSE Bruxelles, den 19. marts 2013 Trafiksikkerhed EU rapporterer om det laveste antal trafikdræbte nogensinde og tager de første skridt til en strategi, som skal reducere
Læs mereGRÆKENLAND. ROLLEKORT: Premierminister Alexis Tsipras ANDEL AF DET SAMLEDE BEFOLKNINGSTAL I DE 10 LANDE I SPILLET
ROLLEKORT: Premierminister Alexis Tsipras Jeg er 43 år og blev premierminister i Grækenland i 2015. Jeg er formand for det venstreorienterede parti Syriza, som fik 36 procent af stemmerne og 149 ud af
Læs mereForslag til RÅDETS AFGØRELSE
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.12.2014 COM(2014) 721 final 2014/0345 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om bemyndigelse af Østrig og Polen til at ratificere eller tiltræde Budapestkonventionen om
Læs mereBilag 1 TILMELDINGSFORMULARER. Kategori 1: Sikre produkter solgt på internettet. Kvalifikationsspøgsmål
Bilag 1 TILMELDINGSFORMULARER Kategori 1: Sikre produkter solgt på internettet Kvalifikationsspøgsmål 1. Jeg bekræfter, at min virksomhed er en forretningsenhed med industriel eller kommerciel karakter
Læs mereFolketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark
Retsudvalget 2018-19 REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 225 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 19. december 2018 Kontor: Stats- og Menneskeretskontoret
Læs mereESTLAND. ROLLEKORT: Premierminister Jüri Ratas ANDEL AF DET SAMLEDE BEFOLKNINGSTAL I DE 10 LANDE I SPILLET
ROLLEKORT: Premierminister Jüri Ratas Jeg er 39 år, har læst jura og økonomi og jeg har været premierminister siden 2016. Selvom arbejdsløshed har været et stort problem i Estland efter finanskrisen, så
Læs mereUdbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande
9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden
Læs mereMEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 25.10.2017 COM(2017) 622 final MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET Den Europæiske Udviklingsfond (): Prognoser over forpligtelser, betalinger og bidrag fra medlemsstaterne
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. marts 2016 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. marts 2016 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2014/0013 (NLE) 15436/15 AGRI 684 AGRIORG 101 LOVGIVNINGSMÆSSIGE RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: RÅDETS
Læs mere