Europa- Parlamentsvalg. EP-valg i Danmark. EP-valgprocesser

Transkript

1 Concord Danmark arbejdsplan Overordnet mål En mere retfærdig og effektiv europæisk udviklingspolitik Politisk dagsorden Europa-Parlamentsvalg 2014 Hovedfokus Kohærens Policyrådgivning Civilsamfundet Arbejdsområder Udviklingsfinansiering Politikkohærens for udvikling Europa- Parlamentsvalg Politik Funding Temaer Post 2015 Dansk PCDhandlingsplan EP-valg i Danmark EU s CSOmeddelser og CSOkørerplaner EU funding service Skat Virksomhedssansvar EU-processer EP-valgprocesser i EU Dansk CSO-deltagelse i EU EU funding rammevilkår

2 Kohærens: Udviklingsfinansiering - Finansieringen af post-2015 udviklingsrammen FN s 2015-mål løber snart ud, og forhandlingerne om nye mål, efter 2015, er i gang. Concord Danmark vil koncentrere sit arbejde om en fremtidig post-2015 udviklingsramme i FN. Som verdens største udviklingsaktør er EU s position på finansieringen af post-2015 udviklingsrammen helt afgørende. Diskussionen om ODA s fremtidige rolle som finansiering af udvikling forudsætter en helt ny vidensdiskurs om udviklingsfinansiering, og dette vil også være udgangspunkt for Concord Danmarks arbejde med post-2015 udviklingsrammen. Desuden vil EU s generelle position ift. designet af den nye post 2015-ramme fortsat være afgørende. EU: EU-Kommissionen har allerede fremsat et udspil til en fælles tilgang til udviklingsfinansieringsspørgsmålet, som skal vedtages på EU s udviklingsrådsmøde d. 16. december Rådskonklusionerne fastlægger formelt set EU s position på den fremtidige finansiering af post-2015 udviklingsrammen, hvilket har afgørende betydning for EU s rolle i den globale FN-proces, EU s troværdighed i de kommende internationale forhandlinger, hvilke specifikke forpligtelser EU-landene er villige til at påtage sig, og at man ikke lægger ansvaret for finansiering af udvikling over på de fattige lande. Det er derfor centralt for den fremtidige finansiering af en post-2015 udviklingsramme, at den skal leve op til allerede eksisterende forpligtelser, samt bidrage med ny, innovativ og additionel finansiering; både til fattigdomsbekæmpelse og til klimafinansiering. I 2014 forventes EU desuden at komme med endnu en meddelelse om post 2015-rammen. Danmark: Concord Danmarks hovedfokus vil være at fastholde den danske regering på, at EU indtager en progressiv position i de internationale forhandlinger, og at medlemslandene ikke løber fra deres bistandsløfter, og udvander bistandsbegrebet (ODA). Samtidig er det afgørende at regeringen ikke diskuterer uviklingsfinansiering af post-2015 rammen i to parallelle spor i hhv. FN og EU, og bruger EU-sporet til at sænke det danske ambitionsniveau. Derudover vil Concord Danmark søge at påvirke danske beslutningstagere til at italesætte behovet for ny, innovativ og additionel udviklingsfinansiering, som går ud over almindelige ODA-forpligtelser. Endelig er det vigtigt at fastholde den danske udviklingsminister på de forpligtelser, som man allerede har påtaget sig i EU i forhold til post 2015 dagorden på Rådsmødet i GAC 25. juni, da EU s position er væsentligt mere vidtgående end de udtalelser, som den danske udviklingsminister hidtil er kommet med på Danmarks vegne. Baseline: EU: GAC Konklusioner (juni 2013), Kommissionens meddelelse på Financing for Development (juli 2013), EU s Annual Accountability Report on Financing For Development (juli 2013). DK: NGO-netværkenes positionspapir og CONCORD Europe s reaktion på EU s Udviklingsfinansieringsudspil. Mål: - At EU indtager en progressiv position i de internationale forhandlinger i FN-systemet, og ikke lægger ansvaret for finansiering af udviklingsdagsordnen over på de fattige lande, herunder at der ikke åbnes op for, at EU-landene kan løbe fra deres bistandsløfter ved at udvande bistandsbegrebet (ODA). Derimod skal EU forpligte sig på at finde ny, innovativ og additionel finansiering. - At DK arbejder aktivt for disse målsætninger i forhandlingerne om en fælles EU-position, og ikke forhandler udviklingsfinansiering i to parallelle spor i FN og EU. - At de danske NGO er leverer et stærkt og koordineret bidrag til EU-positionen på udviklingsfinansiering, med udgangspunkt CONCORD Europe s position. Proces: September December 2013: FfD forhandlinger i EU (+ DK) Rådskonklusioner d. 16. dec : Forventet ny post 2015 meddelelse Eksterne CONCORD Europe, Beyond2015, 92-gruppen, udviklingseksperter med interesse i udviklingsfinansieringsdagsordnen - At følge diskussionen af EU s meddelelse om hinsides BNP - Etablering af task force om EU udviklingsfinansiering i koordination med 92-gruppen - Vidensudvikling af ændret tilgang til ODA i Post-2015 task force - Deltage i CONCORD Europe s arbejdsgruppe på udviklingsfinansiering samt udarbejdelse af FfD-position med udgangspunkt i CONCORD Europe s position. - Eksperthøring i URU samt møder med relevante embedsmænd, MF ere og MEP ere samt udarbejdelse af høringssvar. - Følge forhandlingerne ift. en evt. ny EU post meddelelse

3 Kohærens: Udviklingsfinansiering Tema: Skat Hvert år forsvinder 1200 milliarder dollars fra udviklingslande gennem illegal kapitalflugt, i form af korruption og transfer mis-pricing, og det anslås, at landene hvert år går glip af mindst 100 mia. USD i skatteindtægter på grund af disse illegale kapitalstrømme. Dette kan lade sig gøre, fordi der i dag ikke er gennemsigtighed i virksomhedernes ejerskab og regnskaber, og virksomhederne kan derfor slippe uden om at betale den korrekte skat i det land, hvor overskuddet rent faktisk produceres. At bremse den illegale kapitalflugt er derfor et af de vigtigste skridt hen mod at sikre, at udviklingslandene har mulighed for, at kunne mobilisere egne ressourcer til finansiering af udvikling. Herudover er skat også et godt eksempel på, hvorfor princippet politikkohærens for udvikling er centralt at sikre. Manglende gennemsigtighed i selskabers ejerskab og regnskaber, og den skatteunddragelse dette muliggør, er derfor et klart eksempel på inkohærens i EU s politikker. Et vigtigt skridt hen mod større gennemsigtighed i virksomheders regnskaber er land-for-land rapportering, der i foråret 2013 blev indført i tre EU-direktiver: kapitalkravsdirektivet samt regnskabs- og transparensdirektiverne. Set fra et skatteretfærdighedsperspektiv er land-for-land rapportering på skattebetalinger ikke nok, idet det kun giver oplysninger om hvor meget en virksomhed betaler i skat, men ikke giver de finansielle oplysninger, der skal til for at vurdere, hvor meget virksomheden egentlig skulle have betalt i skat. Herudover er skatteunddragelse ikke kun et problem i udvindingsindustrien, så for at komme problemet til livs er det nødvendigt at udbrede kravet om land-for-land rapportering til at gælde for alle virksomheder. Baseline: Land-for-land rapportering: Krav om land-for-land rapportering er netop vedtaget i ovennævnte EU-direktiver, samt Dodd-Frank Act i USA, der i juli 2013 endnu en gang blev udskudt i implementeringen på grund af stærkt pres fra udvindingsindustrien. Derudover er der i USA og Canada også blevet foreslået lovkrav om land-for-land rapportering. Benificial Owner: Der er i dag intet krav om, at virksomheder skal have kendskab til deres reelle ejer(e), men bankerne har pligt til at tjekke ejerskab, når virksomheder opretter en konto. Der findes intet offentligt tilgængeligt myndighedsregister over virksomhedsejerskab i EU. Mål: - Gennemsigtighed i virksomheders regnskaber: Vi skal arbejde for et EU-lovkrav i NFRD, om fuld land-for-land rapportering for virksomheder børslistet eller med hovedsæde i EU. Med fuld land-for-land rapporterings menes krav om finansielle oplysninger udover skattebetalinger, eksempelvis overskud før skat, ekstern såvel som intern omsætning i koncernen, samt antal medarbejdere dvs. en rapportering på linje med den, der kræves i kapitalkravsdirektivet. - Gennemsigtighed i virksomheders ejerskabsstrukturer: Indførelse af et offentligt tilgængeligt myndighedsregister over virksomheders reelle ejer(e). Proces: I februar 2013 lancerede EU-Kommissionen sit forslag til et revideret anti-hvidvaskningsdirektiv. Revisionen omfatter, at de nye Financial Action Task Force (FATF) standarder fra 2012 inkluderes i direktivet og evt. forstærkes, herunder at der indføres krav om kendskab til en virksomheds reelle ejer(e) (beneficial owner (BO)). I EU-Parlamentet er der uenighed om hvilket udvalg, der skal lede forhandlingerne, og derfor ligger forhandlingerne pt. stille i parlamentet. Højst sandsynligt bliver lead delt melled ECON og LIBE. ECON, DEVE, LIBE og JURI vil indgive opinions, men disse er endnu ikke offentliggjort. Rådets arbejdsgruppe på området (financial services) har mødtes flere gange over sommeren 2013, og har nu diskuteret hele forslaget. Det litauiske formandsskab skriver kompromis-tekst, der skal diskuteres første uge i september. Rådets uformelle holdning forventes at fastlægges i oktober. Forhandlingerne om direktivet forventes færdige inden udgangen af Eksterne Eurodad, Concord Europe - Fokus på virksomhedsgennemsigtighed og ansvar som del af Spotlight lanceringen i DK. - Møder med relevante embedsmænd, MF ere og MEP ere. - Høringssvar til PCD-handlingsplanen.

4 Kohærens: Udviklingsfinansiering - Tema: Virksomhedsgennemsigtighed og -ansvar Der er en stigende forståelse for værdien af at offentliggøre ikke-finansiel information om virksomheders ageren. For virksomhederne kan denne information udgøre en del af en risikovurdering både internt og over for investorer/aktionærer, mens det for eksterne interessenter giver et klarere billede af virksomhedernes egen vurdering af, hvordan deres produktion påvirker mennesker og miljø. Erfaringer viser, at krav om rapportering har forbedret virksomhedernes egne systemer for deres sociale ageren, og derved reduceret risici og den negative påvirkning. EU-Kommissionens egne undersøgelser har desuden vist en sammenhæng mellem virksomheders opmærksomhed på ikke-finansielle informationer og risici og deres konkurrenceevne, særligt i forhold til adgangen til kapital på de finansielle markeder. EU-Kommissionen har derfor fremsat et direktivforslag (KOM (2013) 207), der ændrer regnskabsdirektiverne til også at omfatte offentliggørelsen af ikke-finansiel information i deres rapportering. Som en del af deres årsberetning, skal virksomhederne således offentliggøre oplysninger om miljøspørgsmål, sociale spørgsmål, aspekter vedrørende respekt for menneskerettigheder og bekæmpelse af korruption og bestikkelse. Herudover, er der over sommeren blev inkluderet et krav om landfor-land-rapportering i forhandlingerne. Udover direktivet om ikke-finansiel rapportering forventes EU-kommission i 2014, at fremsætte en meddelelse om den private sektors rolle i udvikling. Baseline: Ifølge dansk lov skal danske virksomheder i deres årsrapport redegøre for deres arbejde med samfundsansvar, herunder menneskerettigheder, miljø og klima. Dette krav angår virksomheder, der overskrider to af følgende tre grænseværdier: 1) 250 ansatte, 2) en balancesum på 143 mio. kr. og 3) en nettoomsætning på 286 mio. kr. Mens EU-Kommissionens forslag derfor omfatter færre virksomheder, er rapporteringskravene heri væsentlig strammere, og ville derfor som udgangspunkt give et bedre indblik i virksomhedernes påvirkning på mennesker og miljø. Hertil kommer krav om land-forland-rapportering se afsnittet om skat for mere information herom. Mål: Rapporteringskravene i NFRD skal udvides til også at omfatte risici for stakeholders dvs. ikke kun virksomhedernes aktionærer men også de mennesker og lokalsamfund, der bliver påvirket negativt af virksomhedernes aktiviteter. Virksomhedernes rapporteringskrav bør endvidere inkludere deres due diligence-indsats, altså hvad de har gjort for at identificere, forebygge og adressere deres risici og negative påvirkning af bl.a. miljø og menneskerettigheder. Rapporteringskravene vedr. risici og adverse impacts bør også omfatte virksomhedernes leverandørkæder. Rapporteringskravene bør gælde flere virksomheder end der er lagt op til i EU-Kommissionens forslag Målet om fattigdomsbekæmpelse og bæredygtig udvikling skal stå som det centrale mål for EU s position ift. den private sektors rolle i udvikling Proces: Medlemsstaternes arbejdsgruppemøde den 17. september -> sandsynligvis FT-mandat ultimo september eller snarest derefter -> EP udvalgsbehandling i løbet af efteråret med plenarafstemning tidligt i Eksterne ECCJ (via Amnesty), 92-gruppen, Rådet for Samfundsansvar - Arbejde med EU s meddelelse om den private sektors rolle i udvikling. - Fokus på virksomhedsgennemsigtighed og ansvar som del af Spotlight lanceringen i DK. - Møder med relevante embedsmænd, MF ere og MEP ere. - Give input til og evt. holde møder med MF ere i forbindelse med behandlingen af meddelelsen i EUU. - Evt. høringssvar til PCD-handlingsplanen (skat). - Følge og påvirke forhandlingerne om en evt. EU-meddelelse om den private sektors rolle i udvikling

5 Kohærens: PCD Begrebet politik-kohærens for udvikling handler grundlæggende om at styrke sammenhængen mellem EU s politikker, så de understøtter udviklingslandenes mulighed for selv at løfte sig ud af fattigdom. Det vil sige, at Danmark og EU s politikker skal bidrage til at skabe fair vilkår for udviklingslandene på den globale scene. PCD har været en vigtig målsætning i både OECD og EU-samarbejdet siden Maastricht-traktaten (1992), og står helt centralt i både Den Europæiske Konsensus om Udvikling og Lissabon-traktatens artikel 208. PCD-princippet tilsigter, at hensynet til udviklingslandene anerkendes på tværs af EU s mange politikområder. I regeringsgrundlaget understreges det, at regeringen vil skabe en bedre sammenhæng (politik-kohærens) mellem EU s politikområder inden for alle de mange sektorer, som berører udviklingslandene, og PCD-pricippet er ligeledes indskrevet i den nye danske lov om udviklingssamarbejde. Der er hermed skabt et vigtigt grundlag for, at politikområder i både Danmark og EU kan understøtte udviklingspolitikkens mål. Udviklingsminister Christian Friis Bach lancerer nu en dansk PCD-handlingsplan, som skal forhandles på plads i løbet af efteråret 2013 og endeligt vedtages i december. Handlingsplanen kommer til at indeholde 3-5 fokuspunkter, og det er blevet bekræftet at skat og handel udgør to af fokuspunkterne. På EU-plan bliver den fremtidige udfordring at EU-Kommissionen udarbejder et ambitiøst arbejdsprogram samt forpligtigende rådskonklusioner på FAC i december. Ligeledes vil et væsentligt fremskridt være at gøre PCD til et fast dagsordenspunkt på FAC-møderne. Baseline: Ingen dansk implementeringsmodel. Seneste EP-rapport. Kommissionens arbejdsprogram Mål: - Ambitiøs dansk PCD-handlingsplan med klare tværpolitiske mål i overensstemmelse med Delivering Results -rapportens anbefalinger, samt implementeringsmodel/institutionel mekanisme (EUU) - Stærke rådskonklusioner på PCD på FAC 16. dec og efterfølgende grundig implementering - Et ambitiøst EU PCD-arbejdsprogram efter En stærk PCD-rapport i EU-Parlamentet og en styrkelse af EU-Parlamentets standing Rapporteur - Grundig implementering af de separate PCD-rådskonklusioner fra 2012 på landeniveau - At udviklingshensynet bliver styrket i EU s Impact Assessment system Proces: Revision af EU s arbejdsprogram (2013), lancering af Spotlight rapport BXL: 18. september 2013, CPH: 14. november 2013, dansk handlingsplan (aug-dec 2013), Kommissionens EU PCD rapport (september/oktober, konklusioner i december), Impact assesment guidelines (høring, september), EP s PCD rapport (begyndes i september) DK proces: PCD koncept note samt høring (slut august), UPR slut oktober, lancering december. Eksterne - Arbejde med revision af impact assesment guidelines. - Deltage i lancering af Spotlight rapporten i Bruxelles. - Lancere Spotlight rapporten i Danmark med fokus på den danske PCD-handlingsplan. - Følge og påvirke forhandlingerne omkring FAC-rådsmødet og evt. PCD-konklusioner samt holde relavente aktører ansvarlig for grundig implementering heraf.

6 Kohærens: Europa-Parlamentsvalg 2014 Med Lissabon-traktatens ikrafttrædelse er Europa-Parlamentet blevet en magtfuld medlovgiver, der spiller en afgørende rolle i udformningen af europæisk politik. En stemme ved valget til Europa-Parlamentet er den enkelte borgers mulighed for at få indflydelse på parlamentets sammensætning, og på de beslutninger det skal træffes i løbet af dets mandatperiode på fem år. Til EP-valget skal den danske befolkning vælge 13 af de 751 medlemmer i EP, som samlet skal repræsentere den europæiske befolknings interesser. Et af hovedmålene med Lissabon-traktaten og den nye udenrigstjeneste er, at EU skal spille en stærkere og mere sammenhængende rolle på den internationale scene. Selvom EU's udviklingspolitik ikke er specielt højt profileret, er udviklingspolitikken faktisk et af de mest udviklede områder, og det største finansielle udenrigspolitiske instrument i EU-samarbejdet. Omkring 70 procent af EU's udenrigsbudget går til udvikling, og EU og medlemslandene bidrager tilsammen med over halvdelen af den globale udviklings- og humanitære bistand. Med Lissabon-traktaten har Danmark og de øvrige EU-lande juridisk forpligtiget sig til at bekæmpe fattigdom, fremme menneskerettigheder og bæredygtig udvikling på globalt plan gennem det europæiske samarbejde. Lissabon-traktaten har herudover gjort EP til medlovgiver på størstedelen af de områder, som EU beskæftiger sig med, herunder udvikling. Grundlæggede har Lissabon-traktaten medført centrale forandringer af unionens globale rolle og EP s indflydelse. For at fastholde EU s stærke globale rolle og varetage EU s store udviklingsbudget er det væsentligt, at de danske MEP ere placeres i de relevante udenrigspolitiske udvalg. Ingen af de danske MEP ere har i den igangværende parlamentsperiode siddet i udvalgene for udenrigs, menneskerettigheder, sikkerhed og forsvar, udvikling eller international handel. Det er helt centralt, at de kommende danske MEP ere prioriterer de globale aspekter af det europæiske samarbejde, og sikrer at de politiske forpligtelser på nationalt og europæisk niveau opfyldes. Baseline: Ingen danske MEP ere i relevante udenrigs- og udviklingspolitiske udvalg i EP Partiernes EP-valgprogrammer Mål: - Tilsagn fra danske partier/kandidater om at arbejde for at få poster i udenrigspolitiske/udviklingspolitiske udvalg i EP - At udviklings- og bæredygtighedsspørgsmål bliver en synlig del af valgdebatten - At de danske EP-kandidater forholder sig til EU s globale rolle og udviklingspolitik - At EP-valg er CONCORD Europe s topprioritet og den europæiske indsats påvirker de europæiske EP gruppers valgprogrammer og kampagner - At flere af Concord Danmarks medlemmer engagerer sig i EP-valget Proces: September: Etablere et EP-valg Task Force Ansøgning til Europa-Nævnet vedr. valgpublikation oktober-december: valgforberedelse og strategi (møde med de forskellige spidskandidater, udkast valgmateriale, kampagner ect.) primo 2014: lancering valgmateriale og strategi marts-maj: intensiv valgperiode, alt skal ligge klar forud herfor, valgpublikation udgives. Eksterne - Ansøgning Europa-Nævnet om tilskud til produktion af valgmateriale - Etablere en EP-valgs Task Force i koordination med 92-gruppen - Møder med stakeholders og EP-kandidater - Produktion af valgmateriale - Mobilisering af medlemsorganisationer - Deltagelse i CONCORD Europe s EP-valg arbejde - Deltagelse i offentlige EP-valgdebat Europa Huset, DEO, partiernes EU-ordførere og spidskandidater, europæiske organisationer med fokus på valget, medier eks. DR, Politikken, Berlingske, Altinget, medlemmernes kommunikationsafdelinger, Verdens Bedste Nyheder, 92-gruppen

7 Policyrådgivning Concord Danmark har på det seneste samarbejdet med medlemmerne på en række områder, og givet ad hoc rådgivning på baggrund af konkrete forespørgsler fra medlemmerne. I forbindelse med Concord Danmarks medlemshøring om fremtidige prioriteter i år blev det tydeligt, at der er et bredt ønske om at systematisere denne service. Derfor bliver policyrådgivning et specifikt punkt i Concord Danmarks arbejdsplan, således at temaet nu indgår i sekretariatets officielle prioriteringer. Ligeledes viser medlemshøringen, at det er en service, som medlemmerne efterspørger, og fortsat ønsker at gøre brug af. Den policyrådgivning Concord Danmark tilbyder, er: 1) ad hoc, 2) skræddersyet, 3) tematisk når flere medlemmer har udtrykt interesse for samme proces/område. Baseline: Mål: Proces: Ad hoc rådgivning gives til medlemmer ved behov. To skræddersyede workshops er afholdt som pilotprojekter med to forskellige organisationer vedrørende processer tilknyttet non-financial reporting samt migration/flygtninge. Begge pilotprojekter har fået positive tilbagemeldinger. Ingen tematiske møder afholdt. Concord Danmark skal kunne levere policyrådgivning på efterspørgsel, dvs. løbende ad hoc rådgivning, skræddersyet workshop for medlemmer, 2-4 pr. år, samt tematiske møder, 1-2 per år. Individuelle processer der er afhængige af konkret efterspørgsel fra medlemmerne. Eksterne Concord Europe og danske NGO-netværk - Ad hoc policyrådgivning skræddersyede workshops tematiske møder

8 Civilsamfund: Politik - Tema: CSOers deltagelse i politisk dialog i EU s udviklingssamarbejde EU er blevet kritiseret af bl.a. OECD for at støtte enkeltstående civilsamfundsaktiviteter frem for et mere struktureret og strategisk engagement med CSO er. Med Lissabon-traktaten og EU s nye politikker for CSO, menneskerettigheder og PCD, har EU forpligtiget sig til en mere struktureret og strategisk dialog med CSO er i Bruxelles og på nationalt niveau. EU er således i 2012 og 2013 på europæisk niveau påbegyndt afholdelse af to årlige EC Policy Forum for Development møder, og har på nationalt niveau forpligtet EU-delegationerne til dialog med CSO er. EU har i 2013 også forberedt, hvordan de vil arbejde med nationale CSO køreplaner, omend der har været, og stadig er, uklarheder forbundet hermed. I forbindelse med udviklingen af den strategiske ramme for Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde og indledningen af arbejdet med en ny dansk civilsamfundspolitik har udviklingsministeren og Danida udtrykt prioritering af at arbejde med implementeringen af EU s civilsamfundspolitik. Danmark lægger op til at deltage aktivt i udarbejdelsen af EU s nationale CSO-køreplaner, herunder koordineret med Concord Danmark i to pilotlande, ligesom Danmark har skubbet på for HRBA i EU s udviklingssamarbejde. Concord Danmark har i udarbejdet en strategi for Concord Danmarks arbejde for en stærk civilsamfundsdeltagelse i EU s udviklingssamarbejdet, herunder i forhold til CSO ers adgang til EU funding. Strategien danner grundlag for Concord Danmarks arbejde med CSO ers politiske dialog med EU i Baseline: Danmarks civilsamfundsstrategi og den strategiske ramme for Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde. Meddelelse og rådskonklusioner på CSO er, menneskerettigheder og PCD. EU's delegationers dialog med CSO er er generelt mere ad hoc, tematisk og efterspørgselsdrevet, end den er struktureret og strategisk. Byggesten for nationale CSO-køreplaner. Første fase af EU s bistandsprogrammering for , hvor kvaliteten har været uensartet. Mål: - Bidrage aktivt til stærkt civilsamfundsinput til implementeringen af EU s civilsamfundspolitik, herunder særligt CSO ers deltagelse i udviklingen af EU s nationale CSO-køreplaner. - Danmarks nye civilsamfundspolitik går aktivt til EU-samarbejdets betydning, herunder særligt EU s nationale CSO-køreplaner. - Støtte stærkt dansk CSO-bidrag til CSO deltagelse i udvikling af nationale CSO-køreplaner, særligt i to pilotlande koordineret med Danida. Proces: 2. oktober 2013: Danmark offentliggør strategisk ramme for Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde. Andet halvår 2013: Danmark udarbejder ny civilsamfundspolitik okt. 2013: CSO træf. Efterår 2013: EU Delegationer drøfter byggesten til nationale CSO køreplaner med CSO er i forbindelse med anden fase af EU s bistandsprogrammering. Efterår 2013: CONCORD Europe højniveau konference. Efterår 2013: EU udvikler en EU human rights based approach toolbox. Januar 2014: påbegynder EU udarbejdelsen af nationale CSOkøreplaner. Eksterne NGO FORUM, International Forum of NGO Platforms, Institut for Menneskerettigheder - Deltage i CONCORD Europes arbejde med implementering af CSO meddelelse, herunder særligt i arbejdet med nationale CSO-køreplaner. - Bidrage til at udvikle CSO toolbox til at arbejde med EU-delegationer, herunder med EU s nationale CSO-køreplaner. - Bidrage til at CONCORD Europes Delegation Watch rapport også behandler delegationers dialog med CSO er. - Deltage i processen om Danmarks nye civilsamfundspolitik, herunder ved at bidrage til multilateral vinkel på CSO-træf i efteråret Rejse til pilotland(e) for at understøtte CSO ers kapacitet til at deltage i arbejdet med EU s nationale CSO-køreplan. - Deltage i CONCORD Europes arbejde vedr. dialog med EU om udvikling af EU s HRBA toolbox. - Samarbejde med CISU om fyraftensmøde om EU og Civilsamfundet (26. nov. 2013)

9 Civilsamfund: Funding - Tema: CSOers adgang til og administration af EU funding Interessen for EU funding blandt både store og små danske CSO er har været stigende de seneste år. Antallet af danske rammeorganisationer er stigende, og rammeorganisationerne står overfor et øget krav om egenfinansiering, som bl.a. kan komme fra EU. EU er blevet kritiseret for at være en tung og bureaukratisk donor, hvilket hæmmer effektiviteten af EU s bistand og tynger de CSO er, der modtager den. Konklusionen på Structured Dialogue om EU s udviklingspolitik rummede bl.a. forslag til 12 såkaldte Technical fiches on EU delivery and selection mecanisms, der kan bidrage til at EU s bistandsmodaliteter bliver mere fleksible, forudsigelige og gennemsigtige. Siden konklusionen på Structured Dialogue i 2011 har debatten herom dog ligget stille. 73 % af alle EU s calls for proposals besluttes og administreres på EU-delegationsniveau, hvilket rummer udfordringer forbundet med, at EU-delegationer ikke altid fortolker de finansielle regler ensartet. EU har i 2013 indført nye regler for kontraktuelle procedurer, som har stor betydning for Concord Danmarks medlemmers EUfunding. EU s bistandsinstrumenter udløber d. 31. december 2013, og EU s nye bistandsinstrumenter skal derfor være på plads 1. januar Det er af stor betydning for Concord Danmarks medlemmers EU funding, at EU når denne deadline såvel som selve udformningen af instrumenterne. Concord Danmark har i udarbejdet en strategi for Concord Danmarks arbejde for en stærk civilsamfundsdeltagelse i EU s udviklingssamarbejdet, herunder i forhold til CSO ers adgang til EU funding. Strategien danner grundlag for Concord Danmarks arbejde og CSO ers politiske dialog med EU i Baseline: Concord Danmarks nuværende medlemsservice og resultatet af igangværende udarbejdelse af statistik på medlemmers EU funding. Rammeorganisationer kan benytte rammemidler til samfinansiering af EU projekter. Andre CSO er kan søge civilsamfundspuljen. 12 technical fiches on EU delivery and selection mecanisms, hvor opfølgende dialog dog ligger stille. CSO meddelelse om fundingmodaliteter. EU s bistandsintrumenter- og programmer og forhandlinger om Mål: - Konsolidering og udvikling af Concord Danmarks EU fundingservice bidrager til positiv udvikling i medlemmers EU funding. - Kapacitetsopbygning af medlemmer om EU s bistandsprogrammer og Practical Guide. - Bidrage til at styrke de danske udviklingsorganisationers adgang til samfinansiering af EU projekter fra Danida. - Solidt datagrundlag om Concord Danmarks medlemmers EU funding og udviklingen heri. - Bidrage til dialog om mere fleksible, gennemsigtige og forudsigelige EU s fundingmodaliteter med inspiration fra Structural Dialogue. Proces: Efteråret 2013: Offentliggørelse af strategisk ramme for Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde, som forventes at understrege behov for fremme danske CSO ers muligheder for at søge EU funding. Andet halvår 2013: Udvikling af ny civil-samfundspolitik, som bl.a. sigter mod at fastholde og udvikle et mix af funding modaliteter, der reflekterer diversiteten i CSO er. Efterår 2013: CONCORD Europes FDR vil genstarte dialogprocessen med EC om 12 technical fiches on EU delivery and selection mecanisms. Efterår 2013: Færdiggøres EU s bistandsinstrumenter og -programmer for : Implementering af EU s bistandsinstrumenter- og programmer for Eksterne NGO FORUM - EU fundingservice for medlemmer, herunder calls service, rådgivningsservice, 2 grundkurser og 2 ekspertworkshops, Funding Task Force (TF) og Funding Forum. - Kapacitetsopbygning vedrørende Practical Guide 2013, samt EU s nye bistandsinstrumenter og -programmer for Deltage i styregruppe for CONCORD Europes Funding for Development and Relief arbejdsgruppe, og formidle information og holdninger mv. mellem denne og Concord Danmarks medlemmer via Funding Forum og Funding TF. - Deltage i Delegation Watch arbejdsgruppe samt fundingmodalitetsarbejdsgruppe. - Udarbejde notat med statistik og cases på Concord Danmarks medlemmers EU funding, herunder betydningen af vilkår for Danida samfinansiering.