Plantekongres i Herning den 21. januar 2016

Transkript

1 Plantekongres i Herning den 21. januar 2016 Effekter af afgræsning med naturtypen rigkær som eksempel v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Naturstyrelsen

2 Rigkær Lysåbne mosearealer kær Påvirkes af grundvand Højt indhold af kalk Rigkær med afgræsning eller som tidligere med høslæt er meget artsrige

3 Naturtypen mose udgør ca. 25 % af de lysåbne naturarealer i DK ca ha Inden for Natura 2000 områderne har vi ca ha udpegede habitatnaturtyper, hvoraf naturtypen rigkær udgør ca ha. Omkring 50 % af arealet med rigkær inden for Natura 2000 områderne vurderes at have en god eller høj bevaringsstatus

4 Afgræssede rigkær eller rigkær, der plejes med høslæt, er meget artsrige Mange forskellige lavt voksende planter Bladmosser, halvgræsser og orkideer De karakteristiske arter er tilpasset et nøjsomt liv med mangel på næringsstoffer og tilstedeværelse af græssende dyr, der æder af stængler og blade og træder på vegetationen Afgræsningen giver variation og mange forskellige typer af levesteder (nicher)

5 Hvis græsningen ophører eller bliver utilstrækkelig: De lavt voksende kærplanter kan ikke klare konkurrencen med tagrør og højt voksende urter De lysåbne rigkær gror til og udvikler sig til sumpskove, pilekrat eller elle/aske skove

6 Arreskov Sø 1954 Arreskov Sø 2014 Ophør af græsning og høslæt Tilgroning af tidligere rigkær Udvikling af elle- og askeskov Natura 2000 plan Pleje af eksisterende rigkær: 24 ha Udvide arealet med rigkær: ha

7 De lysåbne rigkær er små og fragmenterede Ca. 50 % af mosearealerne er mindre end 10 ha og ca. 25 % er mindre end 3 ha. Små naturarealer kan rumme færre arter end store og sammenhængende naturområder Der er risiko for at sjældne og sårbare arter forsvinder - At se køerne for bare græs

8 Forvaltning af små og usammenhængende naturarealer kræver mange ressourcer Det er svært at få økonomi i afgræsningen Der er høj risiko for, at græsningen ophører eller er ophørt - Græssende galloway

9 hektar Behov for naturpleje Pleje naturarealer Strandeng Mose Eng Overdrev 3-areal i alt heraf areal med plejebehov (skønnet) areal med MVJ-aftale Status Fyn 2004

10 Opretholdelse af rikær: Kræver en stabil hydrologi med en høj grundvandsstand Høj grundvandsstand gør afgræsning af rigkær mere udfordrende Anvende robuste og lette kvægracer til afgræsningen Robust kvæg trives bedre Arealerne trædes ikke så let op - Helnæs Made

11 Genopretning af græsset rigkær i Hørret Skov ved Aarhus Vinther & Hald (2000) + Vinther (2015) - upublicerede data

12 Tekstforklaring til figur: Vinther, E. & A. B. Hald Restoration of an abandoned species-rich fen- meadow in Denmark: Changes in species richness and dynamics of plant groups during 12 years. Nordic Journal of Botany 20: Alnu: Det opvoksede ellekrat blev fældet i vinteren 1987/88 og herefter blev området græsset. Fili (mjødurt-samfund) og Care (star-samfund) blev slået i perioden og herefter græsset. Det store fald i artsindhold fra 1997 til 2005 skyldes et lavt græsningstryk. Stigningen i skyldes et højere græsningstryk.

13 Helårsafgræsning med Natur-kvæg er en økonomisk og ofte naturkvalitetsmæssig attraktiv løsning: Tabel 1 Omkostninger til husdyrholdet for forskellige ammekvægstyper, fersk eng, 15 ha, kr./moderdyrsenhed Naturkvæg Ammekvæg, hårdfør Ammekvæg, vækst Antal dyr pr. moderdyrsenhed 3,61 3,18 2,83 INDTÆGTER Salg af slagtedyr % % % Indtægter i alt OMKOSTNINGER Foderomkostninger Foder % % % Strøelse i.r % % Mineraler 238 4% 343 3% 328 2% I alt % % % Andre omkostninger Kapacitetsomkostninger I % % % Kapacitetsomkostninger II % % % Arbejdsindsats % % % I alt % % % DB for dyreholdet Note: Indeholder ikke omkostninger til hegning og andre fold- og naturtypeafhængige omkostninger. Reference: Alex Dubgaard et al. (2011)

14 Om LIFE70 projektet Projektejer: Faaborg-Midtfyn Kommune Partnere: Assens, Odense, Nordfyn, Langeland, Kerteminde, Silkeborg Kommuner NST og Fugleværnsfonden Projektperiode: Samlet budget: 32 mio kr. Økonomisk støtte: 19 mio. kr. fra EU, 5 mio. kr. fra Villumfonden, 2 mio. kr. fra 15. Juni Fonden Name, Surname, Position Annita Svendsen og Claus Paludan Logo(s)

15 Fokus på habitatnaturtyper Højmose 7110* Trusler Uhensigtsmæssig hydrologi Tilgroning Fragmentering Næringsstofbelastning Rigær 7230 Kildevæld 7120* Også fokus på arter Mygblomst Strandtudse Springfrø Spidssnudet frø Stor vandsalamander Hvas Avneknippemose 7210* Våd hede 4010 Name, Surname, Position Annita Svendsen og Claus Logo(s) Paludan

16 Hektar Hektar LIFE70 hvor arbejder vi Forvaltning af eksisterende natur 182 ha Udvikling af ny natur 160 ha * 7210* * Habitat naturtyper 0 Rydning Hydrologiske Forbedringer Græsnings faciliteter 11 N-2000 områder 18 delprojekter 790 ha 56 ha udenfor Natura private lodsejere Name, Surname, Position Annita Svendsen og Claus Paludan Logo(s)

17 LIFE70 Arreskov Sø Faaborg-Midtfyn Kommune og NST Projektområde: ca. 130 ha Indsatser: Genskabelse af ca. 15 ha rigkær ved rydning Fremme udvikling af ca. 15 ha rigkær ved slåning og afgræsning Forbedre afgræsning af ca. 10 ha eksisterende rigkær Forbedre/genindføre afgræsning af ca. 85 ha i projektområdet fremmer også udvikling af surt overdrev, kalkoverdrev og tidvis våd eng ENVINA Temadag om rigkær 27. november 2014 Name, Surname, Position Annita Svendsen og Claus Paludan Logo(s)

18 LIFE70 Arreskov Sø Faaborg-Midtfyn Kommune og NST Indsatser: Forbedring af hydrologi, oprensning og gravning af 8 vandhuller Etablering af græsningsfaciliteter helårsgræsning Forbedring af besøgsfaciliteter: stiforløb, fugletårn, infotavler Aftaler med 12 private lodsejere Samle arealer i større driftsfællesskaber Modernisering af ejendomsstruktur ENVINA Temadag om rigkær 27. november 2014 Name, Surname, Position Annita Svendsen og Claus Paludan Logo(s)

19 LIFE70 Hvordan finder vi de potentielle rigkær? Fra LIFE70: Brandmandens lov sikre det tilbageværende først Biologiske dokumentation (del af projektet) - gennemgang af områderne hvor er potentialet (Ellenbergværdier, jordbund, vandstand) Historiske data (kort, botaniske registreringer) Jordbundskort (ferskvandstørv, ferksvandsgytje) Inddrage lokal viden Udtage store områder -> rigkær (7230) udvikles på dele af arealet Mere generelt: Naturstyrelsens naturplejeportal moser og kær DCE 2009 håndbog om forvaltning af moser Rapporter for specifikke områder fx. Helnæs Made (mygblomst) ENVINA Temadag om rigkær 27. november 2014 Name, Surname, Position Annita Svendsen og Claus Paludan Logo(s)

20 LIFE70 Nyttige links Projektets hjemmeside: Mygblomst rapport: NST naturportal: DCE håndbog: NST Rigkær på Helnæs: Name, Surname, Position Annita Svendsen og Claus Paludan Logo(s)