INSPIRATIONSHÆFTE. skole/hjem-samarbejde. Københavns Kommune Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen

Transkript

1 INSPIRATIONSHÆFTE skole/hjem-samarbejde Københavns Kommune Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen

2 Inspirationshæfte om Skole/hjem-samarbejde Redaktion: Ulla Fog, pædagogisk konsulent Ida Kampmann, pædagogisk konsulent Mona Engelbrecht, pædagogisk konsulent Barbara Bendtsen, pædagogisk konsulent Lena Deleuran, Skole- og Ungdomsvejledningen Lone Mølholm, lærer Øystein Leonardsen, forældre Jens Christian Jensen, Københavns Skoleembedsmandsforening Ane Lykkegaard, Københavns Lærerforening Frede Mølgaard, Skole & Samfund, København Udgivet marts 2002 Oplag: eks. Grafisk formgivning: Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen Foto: Lars Nybøll Tryk: Glumsø Bogtrykkeri A/S

3 Forord Børnene er deres egne, - men også samfundets og forældrenes børn. Vi har et fælles ansvar for både det enkelte barn og den opvoksende generation. Skolen skal mange ting. Den skal også være med til at udvikle børnenes livsopfattelse, etik og æstetik. Og undervisningen bør ske på en opdragende og omsorgsfuld måde. Man kan tegne et billede af skolen, som den fæle stat, der tager børnene ud af forældrenes favn. Men man skal satse på billedet af skolen som forlængelsen af hjemmet, de lokale fællesskaber, der møder samfundet i en bredere betydning. En af folkeskolens store kvaliteter er forældrenes lovbestemte mulighed for at deltage i samarbejdet om mål og principper for skolens arbejde, samt at forældre og børn har medbestemmelse og medansvar for skolens udvikling og dermed også for undervisningens kvalitet. Udviklingen af skolen og en højnelse af kvaliteten af skolens arbejde forudsætter, at forældrene både inddrages i værdisætningen og vurderingen af skolens arbejde. Dette kan kun ske ved, at skolen, dvs. de professionelle, eleverne og forældrene samarbejder om at udvikle og afprøve aktiviteter og metoder, der medvirker til at styrke samarbejdet på alle niveauer. Dette inspirationshæfte, som er ét i rækken af de inspirationshæfter, Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen udsender, viser med eksempler hentet fra forskellige københavnske skoler, hvordan man med vægt lagt på dialogen mellem skole og forældre kan udvikle skole/hjem-samarbejdet. Vi håber, at hæftet kan inspirere alle skoler til det fortsatte arbejde med udviklingen af skole/hjem-samarbejdet. Tak til Udviklingsafdelingen og de mange københavnske skoler der velvilligt har stillet deres erfaring til rådighed. Per Bregengaard Uddannelses- og Ungdomsborgmester 3

4

5 Indhold Indledning 7 Samarbejdsniveauer 10 Værdisætning 11 Forældremødet i klassen 14 Den gode start på skole/hjem-samarbejdet 18 Klassens årsplan som omdrejningspunkt for skole/hjem-samarbejdet 21 Samtalen 24 Kontaktforældre 28 Klasseråd 30 Samarbejdet mellem skolen og de tosprogede forældre 34 Samtænkning mellem skole og fritidshjem 44 Erhvervs- og uddannelsesplanlægningen 46 Forældrebanken 50 5

6

7 Indledning Hvem henvender hæftet sig til? Inspirationshæftet om skole/hjem-samarbejdet henvender sig til alle de mennesker, der aktivt medvirker til at udvikle samarbejdet mellem skole og hjem. Skolebestyrelse, kontaktforældre, skoleledelse og lærere. Hensigten med dette hæfte er at give eksempler på, hvordan man kan udvikle en samarbejdspraksis imellem hjem og skole, hvor dialogen og debatten står i centrum. Samarbejde.. fælles anstrengelse for at løse en opgave, der kun kan løses ved fælles hjælp, dvs. at helheden er afhængig af delene, og delene er afhængig af helheden. Eller: fællesskabets indsats er afhængig af den enkeltes indsats, og den enkeltes indsats er afhængig af fællesskabets indsats. Psykologisk Pædagogisk ordbog. Gyldendal Hæftet er et praksishæfte, en slags kogebog i samarbejdsmåder på alle niveauer, fra skolebestyrelse til den enkelte forælder, der giver mulighed for, at lærere, forældre og pædagoger kan tale sammen i et fælles forum. Det indeholder ikke meget teori, det er der mange andre gode bøger, der gør. Den indeholder en række praksis-eksempler fra forskellige københavnske skoler, der alle arbejder med at udvikle skole/ hjem-samarbejdet. 7

8 Et særligt kendetegn ved den danske folkeskole, der adskiller den fra andre landes folkeskoler, er, at ansvaret for børnenes udvikling, trivsel og læring ligger hos forældre og skole i fællesskab. Det første, der er nævnt i folkeskolens formålsparagraf, er kravet om samarbejde mellem skole og forældre, grundlaget for den samarbejdstradition, vi har mellem forældre og skole. Et godt samarbejde forudsætter ligeværdighed parterne imellem, men desværre er det stadig sådan på mange skoler, at samarbejdet bygger på envejskommunikationen som det bærende princip. Lærerne taler og informerer, og forældrene lytter, en form, der ikke giver forældrene mulighed for at bruge deres medansvar og medbestemmelse, en form, der ikke giver rum for og plads til dialog skole og hjem imellem, et forhold mellem to parter, der ikke er ligeværdigt. Skal forældre og elever i deres samarbejde med skolen have mulighed for at leve op til formålsparagraffen på en sådan måde, at alle føler et fælles ansvar for hele skolens liv og virke, må man udvikle samarbejdsformer, der reelt giver alle parter med hver deres forudsætninger, mulighed for at deltage på lige fod. Folkeskolens formål 1.stk. 1. Folkeskolens opgaver er i samarbejde med forældrene at fremme elevens tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der medvirker til den enkelte elevs alsidige, personlige udvikling. Stk. 2 Folkeskolen må søge at skabe sådanne rammer for oplevelse, virkelyst og fordybelse, at eleverne udvikler erkendelse, fantasi og lyst til at lære, således at de opnår tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og bidrage til deres forståelse for andre kulturer og for menneskets samspil med naturen. Skolen forbereder eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens undervisning og hele dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed og demokrati. 2.stk. 3. Elever og forældre samarbejder med skole om at leve op til folkeskolens formål. 8

9 Afgræsning af roller Kravet om medbestemmelse og ansvar for hele skolens liv og virke gør, at de traditionelle lærerroller og forældreroller ikke længere passer til de stillede samarbejdskrav. Derfor er det nødvendigt i fællesskab at få afklaret de forventninger, vi har til hinanden, til samarbejdet om børnene, til skolens pædagogiske udvikling og til at få skabt en fælles platform, hvor man på trods af forskellige indfaldsvinkler ser den? samme vej frem. Hvor går grænsen hvad skal forældrene have indflydelse på? Spørgsmål til diskussion: Hvad skal indgå i skole/hjem-samarbejdet? Hvordan ser det gode skole/hjem-samarbejde ud? Hvad er forældrenes opgave? Hvad er lærernes opgave? Hvad er skolens opgave? 9

10 Samarbejdsniveauer - en oversigt over skole/hjem-aktiviteter Skolebestyrelsen: forhold vedrørende hele skolen; principper, værdier og mål Kontaktforældre/Klasseråd forhold vedrørende skolen/klassen værdier og mål planlægning og evaluering af skole/hjem-samarbejdet, møder og klassens årsplan koordinering, rådgivning, udvikling Klassens forældre forhold vedrørende klassen og det enkelte barn værdier og mål klassens undervisning, omsorg, opdragelse. klassens årsplan Den enkelte elevs forældre forhold vedrørende det enkelte barn og klassen støtte og udfordre barnets udvikling målfastsættelse og evaluering elevhandleplaner uddannelsesbog- og plan 10

11 Værdisætning Københavnermodellen - en metode til fælles målsætning for skole/hjem-samarbejde? Hvem bestemmer forældrene eller lærerne? Det er skolebestyrelsens opgave at fastlægge principper for skolens virksomhed. Skolebestyrelsen udarbejder sammen med den øvrige skole en målsætning for skolen, herunder en målsætning for skole/hjem-samarbejdet. Men hvordan ser det gode skole/hjem-samarbejde ud? Er der overhovedet enighed i de forskellige grupper? Hvordan når vi frem til størst mulig fælles forståelse af indhold, form og omfang på et godt skole/hjem-samarbejde? En metode, der kan anvendes, er Københavnermodellen, både til afklaring af de forventninger skole og hjem har til hinanden og som indkredsning, afgrænsning og værdisætning af samarbejdet med henblik på at opstille mål og på baggrund heraf opstille en handleplan for skole/hjemsamarbejdet. Medvirkende: Skolebestyrelse Kontaktforældrerådet/pædagogisk råd Skolens øvrige forældre Skolebestyrelsen er ansvarlig for forløbet og for udarbejdelsen af mål- og handleplaner for skole/ hjem-samarbejdet Københavnermodellen Metoden strækker sig over tre faser: 1. Værdisætning 2. Evaluering 3. Handling Værdisætning Værdisætningsfasen falder i to afdelinger: 1. Åben diskussionsøvelse 2. Kortsorteringsøvelse 11

12 I den åbne diskussionsøvelse besvarer lærere og forældre hver for sig det åbne spørgsmål: Hvad er et godt skole/hjem samarbejde? Formålet med denne øvelse er, at alle skal have mulighed for at fremkomme med de værdier, som de selv finder væsentlige. Hver gruppe finder i fællesskab frem til 5 7 udsagn som skrives op. I kortsorteringsøvelsen arbejder man stadig med spørgsmålet: Hvad er et godt skole/hjem-samarbejde? Men nu tages der udgangspunkt i 20 på forhånd formulerede værdiudsagn. Gruppen vælger de 10 udsagn, som den finder, er det bedste svar på "Hvad er et godt skole/hjemsamarbejde? Udsagnene prioriteres og skrives ned. Eksempler på værdiudsagn: Forældre inddrages i undervisningen Alle klasser har klasseråd Der er afsat tid nok til skole/hjem-samarbejdet Gensidige forventninger afklares gennem hele skoleforløbet.. Evaluering På baggrund af de åbne udsagn og udsagnene fra kortsorteringsøvelsen udarbejder skolebestyrelsen et skema til forældre og lærere, der er udformet både som et spørgeskema og et evalueringsskema. Her bliver man bedt om at vurdere udsagnets vigtighed, og om det praktiseres på skolen nu. Værdisætning Vurdering Hvor vigtigt er det at...? Er det sådan nu...? Meget vigtigt slet ikke så vigtigt Udsagn I høj grad slet ikke Forældrene inddrages i undervisningen Alle klasser har klasseråd 12

13 Handling Efter værdisætningen og evalueringen kommer den del af arbejdet, der har været målet med hele arbejdet, nemlig på baggrund af evalueringen at udarbejde målsætning og handleplaner for skole/ hjem-samarbejdet.? Hvordan skal skole/hjem-samarbejdet se ud? Hvem skal samarbejde? Hvad skal vi samarbejde om? Hvordan skal samarbejdet foregå? Resultatet af undersøgelsen diskuteres i pædagogisk råd og kontaktforældrerådet, der har mulighed for at komme med anbefalinger, men: Skolebestyrelsen udarbejder principper for skole/ hjem-samarbejdet. Ledelse og pædagogisk råd udarbejder i fællesskab de konkrete handleplaner. Litteraturhenvisning: Københavnermodellen som metode er nøje beskrevet i " et inspirationshæfte om skole/ hjem- samarbejdet evaluering og udvikling" i serien "Skoleevaluering 4-by-projektet" Red. Ole Harrit og Lejf Moos. Danmarks Lærerhøjskole. Se 13

14 Forældremødet i klassen Forældremødet er et vigtigt fundament i skole/ hjem samarbejdet. Det er her forældrene mødes med andre forældre og lærere og har mulighed for at udveksle meninger om og syn på læring. Det er her, de kan drøfte børnenes udvikling og opdragelse, få indflydelse på, hvordan børnenes undervisningsprocesser kan kvalificeres og udvikles. Klasseforældremøderne er en vigtig del af demokratiet i skolen, for det er her forældrene skal se ud over deres eget barns behov og forpligte sig for fællesskabet. Undervisningen og det pædagogiske forløb er lærernes ansvar, men da det handler om, at de, der kender barnet bedst, skal samarbejde om at skabe optimale betingelser for barnets liv og læring, er der indbygget en samarbejdsforpligtelse i loven. Forældre har forskellige værdier og forestillinger. Fælles holdninger opstår ikke af sig selv, og der er grænser for enighed. Det er en del af samarbejdet at afgrænse, hvor langt de involverede parter er villige til at strække sig for fællesskabet. Det kræver åbenhed og tid at få afklaret forventningerne til skolen og hinanden.? Det er nødvendigt at få afklaret: Hvor går grænsen for lærernes professionelle autonomi og ansvar i forhold til undervisningen og forældrenes ret til medbestemmelse og medansvar? Hvornår overskrides forældrenes privatsfære? Hvornår og hvordan inddrages forældrene i eventuelle konflikter i klassen eller omkring det enkelte barn? Hvad er forældrenes/lærernes ansvar i hverdagen? Hvordan og i hvilket omfang kan forældre medvirke i målfastfastsættelse, planlægning og evaluering af undervisningen? Hvordan kan forældrene inddrages i undervisningen som fx støttepersoner eller gæstelærere, og er det relevant? For at skabe kontinuitet i skole/hjem-samarbejdet er det en god idé at overveje, hvordan det kan udvikle sig hen over skoleforløbet. Hvilke emner/temaer er det relevant at behandle på hvilke alderstrin. 14

15 Forslag til emner Børns udvikling identitet - udviklingsfaser - opdragelse - følelser - pubertet - seksualitet - sund mad - kroppens behov Pædagogik skolestart - metoder - læring - prøver og karakterer - viden og fag - lektier Ansvar og værdier moral og etik - normer og regler - racisme - kriminalitet, alkohol og stoffer - lommepenge - pligt og ansvar Samarbejde og kommunikation med hvem, hvad og hvordan? - krav - medbestemmelse - hensyn og grænser - demokrati - kropssprog/signaler Relationer og kammeratskab kammeratskab - gruppepres - mobning og drilleri - vold - arbejde efter skoletid - kønsroller 15

16 Sådan kan det gøres På Peder Lykke Skolen er nogle af de gængse forældremøder erstattet af møder, hvor man diskuterer og fastlægger hvilke sociale spilleregler, der er nødvendige for at de faglige mål kan opfyldes. Hvad kan skole og forældre forvente af hinanden i forhold til børnenes sociale kompetencer? På to møder udarbejdes et sæt "spilleregler" for henholdsvis forældre, børn og lærere. Disse "spilleregler" vil være det daglige styringsredskab til sikring af: det enkelte barns muligheder for optimalt udbytte af undervisningen, den enkelte lærers mulighed for at opleve optimalt arbejdsmiljø, den enkelte forældres mulighed for at opleve optimal tilfredshed med skolen. Første møde På dette møde, der afholdes inden sommerferien, udarbejder forældre og lærere i grupper og hver for sig et forventningskatalog, et kvalitetskatalog og et behovskatalog. Kvalitetskatalog Hvad er god opdragelse for at at skolen/lærerne kan give børnene den bedste og mest udbytterige undervisning? Hvad er forældrekvalitet for at skolen/lærerne kan give børnene den bedste og mest udbytterige undervisning? Dette skema udfyldes af forældrene Forventningskatalog Hvad forventer I af skolen? Hvad er god undervisning? Dette skema udfyldes af forældrene Behovskatalog Hvad er vigtige kvaliteter i forældres opdragelse af deres børn? Dette skema udfyldes af lærerne 16

17 Det første møde afsluttes med et kort plenum, hvor gruppernes udsagn præsenteres for hinanden, uden at de debatteres. En arbejdsgruppe koordinerer udsagnene, forældrenes udsagn for sig og lærernes udsagn for sig. Sammen med lærerne opstiller eleverne en række udsagn. Andet møde På det andet møde, der finder sted lige efter sommerferien, udarbejdes "spillereglerne" ud fra de holdninger, udsagnene afspejler. Forældre og lærere udarbejder gruppevis hver deres sæt af spilleregler, bestående af fx 10. Børnene udarbejder sammen med lærerne deres "spilleregler". Reglerne udsendes til alle hjem og er gældende for det kommende år. Eksempel på børnenes "spilleregler": Ikke drille de andre Ikke løbe i klassen Eksempel på forældrenes "spilleregler" At barnet møder veloplagt, udhvilet og har de praktiske ting i orden At barnet hjemmefra har lært at respektere nødvendige regler for, at et kollektiv (familien, klassen) kan fungere. Eksempel på lærernes "spilleregler" Lærerne skal sørge for, at undervisningen er så varieret, at alle børn er aktive. At kunne afvente og ikke blande sig straks både fagligt og socialt. 17

18 Den gode start på skole/hjem-samarbejdet - et projekt om samarbejde Skole/hjem-aftener er et tilbud til forældre og lærere i børnehave- og 1. klasse om at deltage i fire skole/hjem-tema-aftener, hvor den fjerde aften er klassens første forældremøde. De tre første aftener bliver ledet af to instruktører, og klassens lærere og forældre er deltagere. På den første tema-aften, der afholdes i slutningen af skoleåret, er lederen af børnehaveklassen til stede sammen med de kommende lærere i 1. klasse. Den fjerde og sidste aften ledes af forældre og lærere i fællesskab. Fire aftener hvor det fremtidige samarbejde grundlægges, hvor der skabes tryghed og tillid, hvor der løses opgaver i fællesskab, hvor der prøves samarbejdsteknikker, hvor der drøftes værdier og holdninger, hvor der arbejdes indenfor en styret tidsramme, hvor der er spontanitet, glæde og morskab, hvor den første konkrete planlægning af det fremtidige samarbejde finder sted. 18

19 Sådan kan det gøres Skoleinspektør Kenneth Christoffersen fra Hyltebjerg Skole har tilrettelagt og været instruktør på tema-aftenerne. Program for de fire tema-aftener 1. aften Præsentation af formål og indhold for de tre første aftener. Præsentation af forældre/børn i klassen. Korte styrede gruppe- og plenum aktiviteter. Oplæg om folkeskolen lige nu, vores skole lige nu, herunder medindflydelse og samarbejde, skoleloven, skoleudvikling - ændret syn på læring. Praktisk samarbejdsopgave. 3. aften Forældrene formulerer deres forventninger til børnenes udvikling i de kommende år. Ønskerne omsættes til konkrete handleforslag og fremtidigt samarbejdsgrundlag. Oplæg om forældremøder/temamøder og skole/hjem-aktiviteter. Fælles planlægning af den fjerde aften det første forældremøde. Dagsorden udarbejdes i samarbejde med klassens lærere. 2. aften Barnet ved skolestarten. Hvordan arbejder skole og hjem bedst sammen om at styrke børnenes selvtillid, selvværd, personlige og sociale ansvarlighed og lyst til at lære. Ansvar selvstændighed. Idrætslege. Oplæg og gruppearbejde om serviceniveau i familien. 19

20 4. aften Klassens første forældremøde, tilrettelagt af lærere og forældre. Eksempel på dagsorden for forældremøde: Punkter fra de to tema-aftener som ikke er færdigdebateret Hvordan kan vi sammen arbejde for at børnene bliver glade for at gå i skole? Hvordan kan vi styrke vores børns selvværd? Hvad kan børnene have ansvar for i familien nu? "Pligter", sengetider, lektier? Hvordan kan vi styrke børnenes selvstændighed? Hvordan kan vi hjælpe barnet med at udvikle forståelse for andres forskellighed? Etc. 20

21 Klassens årsplan som omdrejningspunkt for skole/hjem-samarbejdet Klassens årsplan er ikke blot et program eller en handleplan, der fortæller, hvad der skal ske i årets løb med hensyn til undervisning, hvilke emner børnene skal arbejde med, og hvordan de skal arbejde, hvilke mål de skal nå, etc. Den er også en plan over det sociale liv i klassen, hvilke ture, der planlægges, og hvornår der afholdes forældremøder og skole/hjem-samtaler. Arbejdet med klassens årsplan er udgangspunktet for at kvalificere dialogen mellem forældre og skole om klassens undervisning, læring og sociale liv. Det er derfor vigtigt, at alle parter involveres i årsplanens tilblivelse; men det er lærerne, der har ansvaret for, at de faglige mål lever op til læseplanens bestemmelser for de enkelte fag. Årsplanen er en beskrivelse af: Hvad vil vi med klassen fagligt og socialt? Hvorfor hvordan hvornår? Hvad kræver det af: Lærerne/skolen? Forældrene? Eleverne? En disposition for en årsplan kan se sådan ud: 1. Evaluering af årets arbejde i klassen: Aktuel status. 2. Fælles målsætning for klassens arbejde: Hvad vil vi fagligt og socialt? 3. Udviklingsområder: Hvilke områder i elevernes læring og undervisning skal styrkes? 4. Klassens aktivitetsplan i store træk: Hvad skal vi lave, hvordan og hvornår? 5. Evalueringsplaner: Hvem hvad hvornår hvordan? 6. Inddragelse af elever og forældre: Hvordan hvornår? 7. Årsplan for skole/hjem-samarbejdet: Hvilke møder skal afholdes? Hvordan og hvornår? 21

22 Sådan kan det gøres På Hanssted Skole har en klasse arbejdet således med årsplanen: Forår På baggrund af en statusbeskrivelse af klassen, kommer klassens lærere med forslag til de overordnede rammer for næste års undervisning. Eleverne har bidraget med ideer på baggrund af en diskussion om, hvilke emner/temaer de kunne tænke sig at arbejde med det kommende år. Lærerteamet drøfter dette oplæg med klassens kontaktforældre og de udarbejder sammen et forslag, som præsenteres for klassens øvrige forældre på et forældremøde. Forældrene drøfter oplægget og har mulighed for at komme med yderligere ideer, emner og ønsker til det kommende års undervisning. Der foreligger nu et råmateriale til den kommende årsplan, som lærerteamet kan arbejde med. Efterår På det første forældremøde i det ny skoleår præsenteres klassens årsplan for forældrene. Det er ikke årsplanens formål at gå så detaljeret ind i årets planlægning, at emnerne for undervisningen beskrives uge for uge måske endda med sidehenvisning til undervisningsbøger for faget. Vigtigere er det, at målene for elevernes faglige og sociale udvikling er beskrevet. På skoleårets første forældremøde fastlægges antallet af forældremøder, antallet af skole/hjem-samtaler samt formen, hvorunder de skal holdes. På samme møde skal klassens kontaktforældre/ forældreråd vælges, og der skal træffes beslutninger om årets sociale del af årsplanen. Datoer for forældremøder, skole/hjem-samtaler, ture og sociale sammenkomster vælges og skrives ind i årsplanen. Litteraturhenvisning: Klassens årsplan. Inspirationshæfte. Årsplaner berigende, befriende og besværligt. Danmarks Lærerforening, Kommunernes landsforening, Undervisningsministeriet. 22

23 Juli April Maj Forældremøde Oplægget drøftes Nye idéer og forslag modtages Kontaktforældremøde Evaluering af klassens årsplan Idéer - forslag til kommende skoleår Klassens årsplan 1. Forældremøde Klassens årsplan præsenteres Forældremøder Skole/hjem-samtaler besluttes - form og indhold Valg af kontaktforældre Oktober Skole/hjem-samtaler Sociale arrangementer Skole/hjem-samtaler Sociale arrangementer Januar 23

24 Samtalen Samtalen er grundlaget for et godt forældresamarbejde. Derfor skal skolens elever og forældre, lærere og ledere være fortrolige med en arbejds- og samværsform, hvor man gennem dialogen lærer at reflektere, formulere sig, lytte til og reagere på, hvad andre mener og siger, og anvende samtalen som et redskab. Gennem samtalen sikrer man medbestemmelse og demokrati. Den er det bærende element i undervisningen, og den giver mulighed for selvrefleksion og personlig udvikling. Gennem samtalen forklarer og begrunder lærerne sine pædagogiske, faglige og didaktiske valg. Samtidig giver samtalen mulighed for evaluering baseret på dialog. Det fordrer, at deltagerne behersker samtaleformer, der fremmer det frugtbare samarbejde. Samtalen er også en livsform, som har et mål i sig selv. I fællesskab med andre skal vi sætte vores mål, aftale handleplaner og evaluere, for vores eksistens er afhængig af andre menneskers eksistens. Samtalen er det forbindende led, når kulturer mødes. Den mangfoldighed, der kendetegner folkeskolen i dag, fordrer, at alle på skolen kan håndtere samtaler på tværs af kulturer. Forberedelse og planlægning Den professionelle samtale mellem skole og hjem kræver forberedelse og planlægning, og hvis kommunikationen skal lykkes, skal hensigten med den givne situation være fri for skjulte motiver. Skolen er et givet rum formet af de fysiske rammer og af selve skolens struktur. Denne omstændighed har stor indflydelse på de samtaler, der skal have mulighed for at udfolde sig. Det, at samtalen foregår på den ene parts hjemmebane og ikke på neutral grund, er en anden omstændighed, man skal være opmærksom på. Forskellige samtaler kræver forskellige samtalemetoder. Et klasseforældremøde med mange deltagere kræver andre samtalemetoder end en skole/ hjem-samtale med to eller tre deltagere. Ligeledes er der forskellige metoder, der skal bruges ved en evalueringssamtale, ved en samtale som handler om et vanskeligt problem, eller hvis en konflikt i en klasse skal løses. 24

25 Aktiv lytning Fælles for alle samtalemetoder er, at det er vigtigt, at man lytter aktivt. Det betyder, at man med hele sit væsen stemme, kropssprog, øjenkontakt tilkendegiver, at man hører, hvad den anden siger. Det betyder også, at man giver den anden plads til at fortælle sin historie uden at blive afbrudt. Deltagerne Det er vigtigt, at man gør sig klart, at skole/hjemsamtalen altid vil være symmetrisk. Begge parter indgår i samtalen med deres person, men deltagerne fra skolen indgår med deres faglighed, hvor forældrene indgår med deres privatliv. Der findes ikke en objektiv sandhed, men samtalen kan udvide perspektivet ved, at man får flere synsvinkler i spil. Omstændighederne rummet/tiden Selve rummet, hvor samtalen skal foregå, har også stor indflydelse på forløbet. Er det i klasselokalet, hvor man sidder på små stole, og hvor resten af stolene er sat op på bordene for at lette rengøringen næste dag, eller foregår samtalen omkring et bord, hvor man føler en form for ligeværdighed? Sidder man uforstyrret, eller sidder man på lærer- 25

26 værelset, hvor mange kan følge med i, hvad der foregår? Tiden er en anden faktor, man skal være opmærksom på. Det er vigtigt, at der er sat passende tid af til samtalen. Og hvis man kan se, at den afsatte tid ikke er tilstrækkelig, må man, inden man skilles, aftale et nyt tidspunkt, hvor samtalen kan genoptages. Ved alle professionelle samtaler er det en fordel, at alle parter har overvejet følgende: Mål hvad vil jeg opnå ved samtalen? Hvad er min rolle? Indhold hvor lang tid er der til rådighed, hvordan er den fysiske ramme? Afslutning opsummering, aftale ny samtale, handleplan. Evaluering hvad fik jeg ud af det? Godt/skidt. Samtaletyper samtalemetoder Man kan vælge mellem forskellige metoder til de forskellige typer af samtaler, og man vil også benytte flere metoder i den enkelte samtale. Ved at være bevidst i valget kan man fremme formålet med samtalen. Ligeledes er det vigtigt at være bevidst om valg af spørgsmålstyper, når man vil vide mere. De spørgsmål der anvendes i samtalen må være åbne og ikke lægge op til entydige svar. Man skal anvende cirkulære spørgsmålstyper, der giver anledning til refleksion og som kan bidrage til en større erkendelse hos alle parter. Et eksempel på en skole/hjem-samtale med evaluering og målfastsættelse I denne samtale vil der typisk være tre parter repræsenteret: barn, forældre og lærer. Det skal være en samtale, der peger fremad mod nye mål på baggrund af indhøstede erfaringer. Det er vigtigt, at målet med samtalen er klart for alle deltagerne. Indholdet i samtalen er barnets faglige og sociale udvikling, og det er derfor vigtigt, at barnet kan se formålet med samtalen. Ved at vælge at tage udgangspunkt i et konkret projekt, barnet selv har udvalgt, sikrer man, at barnet får mulighed for at formulere sig om egen læring. Udgangspunktet kan være barnets logbog eller portefølje. Logbog er en bred betegnelse for en bog, hvor barnet noterer egne refleksioner over egen læring. Portefølje eller port folio er barnets samling af udvalgte arbejder inden for forskellige 26

27 faglige områder. På denne måde sikrer man en synliggørelse/dokumentation af barnets arbejde, som barnet selv har forholdt sig til. Metoder: Barnet præsenterer sit projekt, og forældre og lærere stiller spørgsmål. Man kan også tage en refleksionsrunde, hvor deltagerne på tur giver udtryk for tanker ved præsentationen, uden at andre skal kommentere det sagte. På den måde kan man sikre, at der kommer flere synsvinkler i spil. Samtalen skal udmønte sig i fælles fastsættelse af nye mål for elevens læring. Derfor skal deltagerne, inden samtalen er slut, sætte nye mål, lave handleplaner og aftale, hvornår næste samtale skal finde sted Litteraturhenvisning: DVD: "Den professionelle samtale", et kursusmateriale. Kan lånes på Center for Undervisningsmidler. Indeholder følgende: Samtalen som redskab. Eksemplariske samtaleforløb: 1. Skole/hjem-samtalen med målfastsættelse og evaluering med eleven. 2. Den vanskelige forældresamtale. 3. Elevkonferencer. 27

28 Kontaktforældre Kontaktforældre er klassens forældrerepræsentanter over for skolen. De vælges af og blandt klassens forældre en gang om året, typisk på det første forældremøde. Der er ikke nogen øvre grænse for antallet, men det er mest almindeligt at vælge to samt en eller to suppleanter. De fleste forældre er i sagens natur først og fremmest interesseret i deres eget barns trivsel og indlæring og ser derfor skole/hjem-samarbejdet som dialogen om det enkelte barn. Men det enkelte barns trivsel og indlæring er afhængigt af miljøet i klassen. Det er derfor vigtigt, at der blandt en klasses forældre, er nogle, der har lyst og overblik til at fungere som kontaktled mellem skolen og klassens øvrige forældre. og nu og kun indkalde til møder om emner, alle kan forbinde direkte med sit barn. Kontaktforældrerådet består af samtlige kontaktforældre på skolen. De udgør skolebestyrelsens bagland, og det er som regel fra denne kreds, der rekrutteres nye skolebestyrelsesmedlemmer. Arbejdet som kontaktforældre skal være: meningsfyldt, overskueligt, synligt, og det skal følges op af kontaktforældrene Kontaktforældrenes væsentligste opgave er at binde klassens forældre sammen med skolen. Det betyder konkret, at det er kontaktforældrene, der sammen med klassens lærere aftaler indhold og form på de forældremøder, klassen afholder. Kontaktforældrene har også mulighed for at tage initiativ til at arrangere rene forældrearrangementer, hvor forældrene får mulighed for at snakke børneliv med ligesindede. Det er vigtigt hele tiden at tage afsæt i den virkelighed, børnene lever i her 28

29 Sådan kan det gøres Skolebestyrelsen på Ny Carlsberg Vejens Skole: Vi ville skabe et nyt værdigrundlag for skolen Først havde vi en debat om formål og indhold i skolebestyrelsen og pædagogisk råd. Dernæst brugte vi kontaktforældrene til at skrive små indlæg i skolebladet. Med udgangspunkt i disse indlæg afholdt vi et stormøde, hvor også lærerne var inviteret, og hvor citater fra skolebladet blev brugt som overskrifter til debatten. Til sidst konkluderede skolebestyrelsen og vedtog et værdigrundlag, som blev offentliggjort i skolebladet. Kontaktforældrene på Ny Carlsberg Vejens Skole: Vi ville komme konflikter mellem lærere og forældre til livs Først indkaldte kontaktforældrene til møde blandt forældrene, hvor vi blev enige om problemets indhold og omfang. Dernæst snakkede kontaktforældrene med klassens lærere om løsninger. Det blev en tur til "Fantasiens Ø", hvor naturvejlederen stod for et fagligt arrangement, men hvor der både var tid til børnene og til at behandle konflikterne i et neutralt miljø. 29