INSPIRATIONSHÆFTE. skole/hjem-samarbejde. Københavns Kommune Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INSPIRATIONSHÆFTE. skole/hjem-samarbejde. Københavns Kommune Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen www.uuf.kk.dk"

Transkript

1 INSPIRATIONSHÆFTE skole/hjem-samarbejde Københavns Kommune Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen

2 Inspirationshæfte om Skole/hjem-samarbejde Redaktion: Ulla Fog, pædagogisk konsulent Ida Kampmann, pædagogisk konsulent Mona Engelbrecht, pædagogisk konsulent Barbara Bendtsen, pædagogisk konsulent Lena Deleuran, Skole- og Ungdomsvejledningen Lone Mølholm, lærer Øystein Leonardsen, forældre Jens Christian Jensen, Københavns Skoleembedsmandsforening Ane Lykkegaard, Københavns Lærerforening Frede Mølgaard, Skole & Samfund, København Udgivet marts 2002 Oplag: eks. Grafisk formgivning: Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen Foto: Lars Nybøll Tryk: Glumsø Bogtrykkeri A/S

3 Forord Børnene er deres egne, - men også samfundets og forældrenes børn. Vi har et fælles ansvar for både det enkelte barn og den opvoksende generation. Skolen skal mange ting. Den skal også være med til at udvikle børnenes livsopfattelse, etik og æstetik. Og undervisningen bør ske på en opdragende og omsorgsfuld måde. Man kan tegne et billede af skolen, som den fæle stat, der tager børnene ud af forældrenes favn. Men man skal satse på billedet af skolen som forlængelsen af hjemmet, de lokale fællesskaber, der møder samfundet i en bredere betydning. En af folkeskolens store kvaliteter er forældrenes lovbestemte mulighed for at deltage i samarbejdet om mål og principper for skolens arbejde, samt at forældre og børn har medbestemmelse og medansvar for skolens udvikling og dermed også for undervisningens kvalitet. Udviklingen af skolen og en højnelse af kvaliteten af skolens arbejde forudsætter, at forældrene både inddrages i værdisætningen og vurderingen af skolens arbejde. Dette kan kun ske ved, at skolen, dvs. de professionelle, eleverne og forældrene samarbejder om at udvikle og afprøve aktiviteter og metoder, der medvirker til at styrke samarbejdet på alle niveauer. Dette inspirationshæfte, som er ét i rækken af de inspirationshæfter, Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen udsender, viser med eksempler hentet fra forskellige københavnske skoler, hvordan man med vægt lagt på dialogen mellem skole og forældre kan udvikle skole/hjem-samarbejdet. Vi håber, at hæftet kan inspirere alle skoler til det fortsatte arbejde med udviklingen af skole/hjem-samarbejdet. Tak til Udviklingsafdelingen og de mange københavnske skoler der velvilligt har stillet deres erfaring til rådighed. Per Bregengaard Uddannelses- og Ungdomsborgmester 3

4

5 Indhold Indledning 7 Samarbejdsniveauer 10 Værdisætning 11 Forældremødet i klassen 14 Den gode start på skole/hjem-samarbejdet 18 Klassens årsplan som omdrejningspunkt for skole/hjem-samarbejdet 21 Samtalen 24 Kontaktforældre 28 Klasseråd 30 Samarbejdet mellem skolen og de tosprogede forældre 34 Samtænkning mellem skole og fritidshjem 44 Erhvervs- og uddannelsesplanlægningen 46 Forældrebanken 50 5

6

7 Indledning Hvem henvender hæftet sig til? Inspirationshæftet om skole/hjem-samarbejdet henvender sig til alle de mennesker, der aktivt medvirker til at udvikle samarbejdet mellem skole og hjem. Skolebestyrelse, kontaktforældre, skoleledelse og lærere. Hensigten med dette hæfte er at give eksempler på, hvordan man kan udvikle en samarbejdspraksis imellem hjem og skole, hvor dialogen og debatten står i centrum. Samarbejde.. fælles anstrengelse for at løse en opgave, der kun kan løses ved fælles hjælp, dvs. at helheden er afhængig af delene, og delene er afhængig af helheden. Eller: fællesskabets indsats er afhængig af den enkeltes indsats, og den enkeltes indsats er afhængig af fællesskabets indsats. Psykologisk Pædagogisk ordbog. Gyldendal Hæftet er et praksishæfte, en slags kogebog i samarbejdsmåder på alle niveauer, fra skolebestyrelse til den enkelte forælder, der giver mulighed for, at lærere, forældre og pædagoger kan tale sammen i et fælles forum. Det indeholder ikke meget teori, det er der mange andre gode bøger, der gør. Den indeholder en række praksis-eksempler fra forskellige københavnske skoler, der alle arbejder med at udvikle skole/ hjem-samarbejdet. 7

8 Et særligt kendetegn ved den danske folkeskole, der adskiller den fra andre landes folkeskoler, er, at ansvaret for børnenes udvikling, trivsel og læring ligger hos forældre og skole i fællesskab. Det første, der er nævnt i folkeskolens formålsparagraf, er kravet om samarbejde mellem skole og forældre, grundlaget for den samarbejdstradition, vi har mellem forældre og skole. Et godt samarbejde forudsætter ligeværdighed parterne imellem, men desværre er det stadig sådan på mange skoler, at samarbejdet bygger på envejskommunikationen som det bærende princip. Lærerne taler og informerer, og forældrene lytter, en form, der ikke giver forældrene mulighed for at bruge deres medansvar og medbestemmelse, en form, der ikke giver rum for og plads til dialog skole og hjem imellem, et forhold mellem to parter, der ikke er ligeværdigt. Skal forældre og elever i deres samarbejde med skolen have mulighed for at leve op til formålsparagraffen på en sådan måde, at alle føler et fælles ansvar for hele skolens liv og virke, må man udvikle samarbejdsformer, der reelt giver alle parter med hver deres forudsætninger, mulighed for at deltage på lige fod. Folkeskolens formål 1.stk. 1. Folkeskolens opgaver er i samarbejde med forældrene at fremme elevens tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der medvirker til den enkelte elevs alsidige, personlige udvikling. Stk. 2 Folkeskolen må søge at skabe sådanne rammer for oplevelse, virkelyst og fordybelse, at eleverne udvikler erkendelse, fantasi og lyst til at lære, således at de opnår tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og bidrage til deres forståelse for andre kulturer og for menneskets samspil med naturen. Skolen forbereder eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens undervisning og hele dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed og demokrati. 2.stk. 3. Elever og forældre samarbejder med skole om at leve op til folkeskolens formål. 8

9 Afgræsning af roller Kravet om medbestemmelse og ansvar for hele skolens liv og virke gør, at de traditionelle lærerroller og forældreroller ikke længere passer til de stillede samarbejdskrav. Derfor er det nødvendigt i fællesskab at få afklaret de forventninger, vi har til hinanden, til samarbejdet om børnene, til skolens pædagogiske udvikling og til at få skabt en fælles platform, hvor man på trods af forskellige indfaldsvinkler ser den? samme vej frem. Hvor går grænsen hvad skal forældrene have indflydelse på? Spørgsmål til diskussion: Hvad skal indgå i skole/hjem-samarbejdet? Hvordan ser det gode skole/hjem-samarbejde ud? Hvad er forældrenes opgave? Hvad er lærernes opgave? Hvad er skolens opgave? 9

10 Samarbejdsniveauer - en oversigt over skole/hjem-aktiviteter Skolebestyrelsen: forhold vedrørende hele skolen; principper, værdier og mål Kontaktforældre/Klasseråd forhold vedrørende skolen/klassen værdier og mål planlægning og evaluering af skole/hjem-samarbejdet, møder og klassens årsplan koordinering, rådgivning, udvikling Klassens forældre forhold vedrørende klassen og det enkelte barn værdier og mål klassens undervisning, omsorg, opdragelse. klassens årsplan Den enkelte elevs forældre forhold vedrørende det enkelte barn og klassen støtte og udfordre barnets udvikling målfastsættelse og evaluering elevhandleplaner uddannelsesbog- og plan 10

11 Værdisætning Københavnermodellen - en metode til fælles målsætning for skole/hjem-samarbejde? Hvem bestemmer forældrene eller lærerne? Det er skolebestyrelsens opgave at fastlægge principper for skolens virksomhed. Skolebestyrelsen udarbejder sammen med den øvrige skole en målsætning for skolen, herunder en målsætning for skole/hjem-samarbejdet. Men hvordan ser det gode skole/hjem-samarbejde ud? Er der overhovedet enighed i de forskellige grupper? Hvordan når vi frem til størst mulig fælles forståelse af indhold, form og omfang på et godt skole/hjem-samarbejde? En metode, der kan anvendes, er Københavnermodellen, både til afklaring af de forventninger skole og hjem har til hinanden og som indkredsning, afgrænsning og værdisætning af samarbejdet med henblik på at opstille mål og på baggrund heraf opstille en handleplan for skole/hjemsamarbejdet. Medvirkende: Skolebestyrelse Kontaktforældrerådet/pædagogisk råd Skolens øvrige forældre Skolebestyrelsen er ansvarlig for forløbet og for udarbejdelsen af mål- og handleplaner for skole/ hjem-samarbejdet Københavnermodellen Metoden strækker sig over tre faser: 1. Værdisætning 2. Evaluering 3. Handling Værdisætning Værdisætningsfasen falder i to afdelinger: 1. Åben diskussionsøvelse 2. Kortsorteringsøvelse 11

12 I den åbne diskussionsøvelse besvarer lærere og forældre hver for sig det åbne spørgsmål: Hvad er et godt skole/hjem samarbejde? Formålet med denne øvelse er, at alle skal have mulighed for at fremkomme med de værdier, som de selv finder væsentlige. Hver gruppe finder i fællesskab frem til 5 7 udsagn som skrives op. I kortsorteringsøvelsen arbejder man stadig med spørgsmålet: Hvad er et godt skole/hjem-samarbejde? Men nu tages der udgangspunkt i 20 på forhånd formulerede værdiudsagn. Gruppen vælger de 10 udsagn, som den finder, er det bedste svar på "Hvad er et godt skole/hjemsamarbejde? Udsagnene prioriteres og skrives ned. Eksempler på værdiudsagn: Forældre inddrages i undervisningen Alle klasser har klasseråd Der er afsat tid nok til skole/hjem-samarbejdet Gensidige forventninger afklares gennem hele skoleforløbet.. Evaluering På baggrund af de åbne udsagn og udsagnene fra kortsorteringsøvelsen udarbejder skolebestyrelsen et skema til forældre og lærere, der er udformet både som et spørgeskema og et evalueringsskema. Her bliver man bedt om at vurdere udsagnets vigtighed, og om det praktiseres på skolen nu. Værdisætning Vurdering Hvor vigtigt er det at...? Er det sådan nu...? Meget vigtigt slet ikke så vigtigt Udsagn I høj grad slet ikke Forældrene inddrages i undervisningen Alle klasser har klasseråd 12

13 Handling Efter værdisætningen og evalueringen kommer den del af arbejdet, der har været målet med hele arbejdet, nemlig på baggrund af evalueringen at udarbejde målsætning og handleplaner for skole/ hjem-samarbejdet.? Hvordan skal skole/hjem-samarbejdet se ud? Hvem skal samarbejde? Hvad skal vi samarbejde om? Hvordan skal samarbejdet foregå? Resultatet af undersøgelsen diskuteres i pædagogisk råd og kontaktforældrerådet, der har mulighed for at komme med anbefalinger, men: Skolebestyrelsen udarbejder principper for skole/ hjem-samarbejdet. Ledelse og pædagogisk råd udarbejder i fællesskab de konkrete handleplaner. Litteraturhenvisning: Københavnermodellen som metode er nøje beskrevet i " et inspirationshæfte om skole/ hjem- samarbejdet evaluering og udvikling" i serien "Skoleevaluering 4-by-projektet" Red. Ole Harrit og Lejf Moos. Danmarks Lærerhøjskole. Se 13

14 Forældremødet i klassen Forældremødet er et vigtigt fundament i skole/ hjem samarbejdet. Det er her forældrene mødes med andre forældre og lærere og har mulighed for at udveksle meninger om og syn på læring. Det er her, de kan drøfte børnenes udvikling og opdragelse, få indflydelse på, hvordan børnenes undervisningsprocesser kan kvalificeres og udvikles. Klasseforældremøderne er en vigtig del af demokratiet i skolen, for det er her forældrene skal se ud over deres eget barns behov og forpligte sig for fællesskabet. Undervisningen og det pædagogiske forløb er lærernes ansvar, men da det handler om, at de, der kender barnet bedst, skal samarbejde om at skabe optimale betingelser for barnets liv og læring, er der indbygget en samarbejdsforpligtelse i loven. Forældre har forskellige værdier og forestillinger. Fælles holdninger opstår ikke af sig selv, og der er grænser for enighed. Det er en del af samarbejdet at afgrænse, hvor langt de involverede parter er villige til at strække sig for fællesskabet. Det kræver åbenhed og tid at få afklaret forventningerne til skolen og hinanden.? Det er nødvendigt at få afklaret: Hvor går grænsen for lærernes professionelle autonomi og ansvar i forhold til undervisningen og forældrenes ret til medbestemmelse og medansvar? Hvornår overskrides forældrenes privatsfære? Hvornår og hvordan inddrages forældrene i eventuelle konflikter i klassen eller omkring det enkelte barn? Hvad er forældrenes/lærernes ansvar i hverdagen? Hvordan og i hvilket omfang kan forældre medvirke i målfastfastsættelse, planlægning og evaluering af undervisningen? Hvordan kan forældrene inddrages i undervisningen som fx støttepersoner eller gæstelærere, og er det relevant? For at skabe kontinuitet i skole/hjem-samarbejdet er det en god idé at overveje, hvordan det kan udvikle sig hen over skoleforløbet. Hvilke emner/temaer er det relevant at behandle på hvilke alderstrin. 14

15 Forslag til emner Børns udvikling identitet - udviklingsfaser - opdragelse - følelser - pubertet - seksualitet - sund mad - kroppens behov Pædagogik skolestart - metoder - læring - prøver og karakterer - viden og fag - lektier Ansvar og værdier moral og etik - normer og regler - racisme - kriminalitet, alkohol og stoffer - lommepenge - pligt og ansvar Samarbejde og kommunikation med hvem, hvad og hvordan? - krav - medbestemmelse - hensyn og grænser - demokrati - kropssprog/signaler Relationer og kammeratskab kammeratskab - gruppepres - mobning og drilleri - vold - arbejde efter skoletid - kønsroller 15

16 Sådan kan det gøres På Peder Lykke Skolen er nogle af de gængse forældremøder erstattet af møder, hvor man diskuterer og fastlægger hvilke sociale spilleregler, der er nødvendige for at de faglige mål kan opfyldes. Hvad kan skole og forældre forvente af hinanden i forhold til børnenes sociale kompetencer? På to møder udarbejdes et sæt "spilleregler" for henholdsvis forældre, børn og lærere. Disse "spilleregler" vil være det daglige styringsredskab til sikring af: det enkelte barns muligheder for optimalt udbytte af undervisningen, den enkelte lærers mulighed for at opleve optimalt arbejdsmiljø, den enkelte forældres mulighed for at opleve optimal tilfredshed med skolen. Første møde På dette møde, der afholdes inden sommerferien, udarbejder forældre og lærere i grupper og hver for sig et forventningskatalog, et kvalitetskatalog og et behovskatalog. Kvalitetskatalog Hvad er god opdragelse for at at skolen/lærerne kan give børnene den bedste og mest udbytterige undervisning? Hvad er forældrekvalitet for at skolen/lærerne kan give børnene den bedste og mest udbytterige undervisning? Dette skema udfyldes af forældrene Forventningskatalog Hvad forventer I af skolen? Hvad er god undervisning? Dette skema udfyldes af forældrene Behovskatalog Hvad er vigtige kvaliteter i forældres opdragelse af deres børn? Dette skema udfyldes af lærerne 16

17 Det første møde afsluttes med et kort plenum, hvor gruppernes udsagn præsenteres for hinanden, uden at de debatteres. En arbejdsgruppe koordinerer udsagnene, forældrenes udsagn for sig og lærernes udsagn for sig. Sammen med lærerne opstiller eleverne en række udsagn. Andet møde På det andet møde, der finder sted lige efter sommerferien, udarbejdes "spillereglerne" ud fra de holdninger, udsagnene afspejler. Forældre og lærere udarbejder gruppevis hver deres sæt af spilleregler, bestående af fx 10. Børnene udarbejder sammen med lærerne deres "spilleregler". Reglerne udsendes til alle hjem og er gældende for det kommende år. Eksempel på børnenes "spilleregler": Ikke drille de andre Ikke løbe i klassen Eksempel på forældrenes "spilleregler" At barnet møder veloplagt, udhvilet og har de praktiske ting i orden At barnet hjemmefra har lært at respektere nødvendige regler for, at et kollektiv (familien, klassen) kan fungere. Eksempel på lærernes "spilleregler" Lærerne skal sørge for, at undervisningen er så varieret, at alle børn er aktive. At kunne afvente og ikke blande sig straks både fagligt og socialt. 17

18 Den gode start på skole/hjem-samarbejdet - et projekt om samarbejde Skole/hjem-aftener er et tilbud til forældre og lærere i børnehave- og 1. klasse om at deltage i fire skole/hjem-tema-aftener, hvor den fjerde aften er klassens første forældremøde. De tre første aftener bliver ledet af to instruktører, og klassens lærere og forældre er deltagere. På den første tema-aften, der afholdes i slutningen af skoleåret, er lederen af børnehaveklassen til stede sammen med de kommende lærere i 1. klasse. Den fjerde og sidste aften ledes af forældre og lærere i fællesskab. Fire aftener hvor det fremtidige samarbejde grundlægges, hvor der skabes tryghed og tillid, hvor der løses opgaver i fællesskab, hvor der prøves samarbejdsteknikker, hvor der drøftes værdier og holdninger, hvor der arbejdes indenfor en styret tidsramme, hvor der er spontanitet, glæde og morskab, hvor den første konkrete planlægning af det fremtidige samarbejde finder sted. 18

19 Sådan kan det gøres Skoleinspektør Kenneth Christoffersen fra Hyltebjerg Skole har tilrettelagt og været instruktør på tema-aftenerne. Program for de fire tema-aftener 1. aften Præsentation af formål og indhold for de tre første aftener. Præsentation af forældre/børn i klassen. Korte styrede gruppe- og plenum aktiviteter. Oplæg om folkeskolen lige nu, vores skole lige nu, herunder medindflydelse og samarbejde, skoleloven, skoleudvikling - ændret syn på læring. Praktisk samarbejdsopgave. 3. aften Forældrene formulerer deres forventninger til børnenes udvikling i de kommende år. Ønskerne omsættes til konkrete handleforslag og fremtidigt samarbejdsgrundlag. Oplæg om forældremøder/temamøder og skole/hjem-aktiviteter. Fælles planlægning af den fjerde aften det første forældremøde. Dagsorden udarbejdes i samarbejde med klassens lærere. 2. aften Barnet ved skolestarten. Hvordan arbejder skole og hjem bedst sammen om at styrke børnenes selvtillid, selvværd, personlige og sociale ansvarlighed og lyst til at lære. Ansvar selvstændighed. Idrætslege. Oplæg og gruppearbejde om serviceniveau i familien. 19

20 4. aften Klassens første forældremøde, tilrettelagt af lærere og forældre. Eksempel på dagsorden for forældremøde: Punkter fra de to tema-aftener som ikke er færdigdebateret Hvordan kan vi sammen arbejde for at børnene bliver glade for at gå i skole? Hvordan kan vi styrke vores børns selvværd? Hvad kan børnene have ansvar for i familien nu? "Pligter", sengetider, lektier? Hvordan kan vi styrke børnenes selvstændighed? Hvordan kan vi hjælpe barnet med at udvikle forståelse for andres forskellighed? Etc. 20

21 Klassens årsplan som omdrejningspunkt for skole/hjem-samarbejdet Klassens årsplan er ikke blot et program eller en handleplan, der fortæller, hvad der skal ske i årets løb med hensyn til undervisning, hvilke emner børnene skal arbejde med, og hvordan de skal arbejde, hvilke mål de skal nå, etc. Den er også en plan over det sociale liv i klassen, hvilke ture, der planlægges, og hvornår der afholdes forældremøder og skole/hjem-samtaler. Arbejdet med klassens årsplan er udgangspunktet for at kvalificere dialogen mellem forældre og skole om klassens undervisning, læring og sociale liv. Det er derfor vigtigt, at alle parter involveres i årsplanens tilblivelse; men det er lærerne, der har ansvaret for, at de faglige mål lever op til læseplanens bestemmelser for de enkelte fag. Årsplanen er en beskrivelse af: Hvad vil vi med klassen fagligt og socialt? Hvorfor hvordan hvornår? Hvad kræver det af: Lærerne/skolen? Forældrene? Eleverne? En disposition for en årsplan kan se sådan ud: 1. Evaluering af årets arbejde i klassen: Aktuel status. 2. Fælles målsætning for klassens arbejde: Hvad vil vi fagligt og socialt? 3. Udviklingsområder: Hvilke områder i elevernes læring og undervisning skal styrkes? 4. Klassens aktivitetsplan i store træk: Hvad skal vi lave, hvordan og hvornår? 5. Evalueringsplaner: Hvem hvad hvornår hvordan? 6. Inddragelse af elever og forældre: Hvordan hvornår? 7. Årsplan for skole/hjem-samarbejdet: Hvilke møder skal afholdes? Hvordan og hvornår? 21

22 Sådan kan det gøres På Hanssted Skole har en klasse arbejdet således med årsplanen: Forår På baggrund af en statusbeskrivelse af klassen, kommer klassens lærere med forslag til de overordnede rammer for næste års undervisning. Eleverne har bidraget med ideer på baggrund af en diskussion om, hvilke emner/temaer de kunne tænke sig at arbejde med det kommende år. Lærerteamet drøfter dette oplæg med klassens kontaktforældre og de udarbejder sammen et forslag, som præsenteres for klassens øvrige forældre på et forældremøde. Forældrene drøfter oplægget og har mulighed for at komme med yderligere ideer, emner og ønsker til det kommende års undervisning. Der foreligger nu et råmateriale til den kommende årsplan, som lærerteamet kan arbejde med. Efterår På det første forældremøde i det ny skoleår præsenteres klassens årsplan for forældrene. Det er ikke årsplanens formål at gå så detaljeret ind i årets planlægning, at emnerne for undervisningen beskrives uge for uge måske endda med sidehenvisning til undervisningsbøger for faget. Vigtigere er det, at målene for elevernes faglige og sociale udvikling er beskrevet. På skoleårets første forældremøde fastlægges antallet af forældremøder, antallet af skole/hjem-samtaler samt formen, hvorunder de skal holdes. På samme møde skal klassens kontaktforældre/ forældreråd vælges, og der skal træffes beslutninger om årets sociale del af årsplanen. Datoer for forældremøder, skole/hjem-samtaler, ture og sociale sammenkomster vælges og skrives ind i årsplanen. Litteraturhenvisning: Klassens årsplan. Inspirationshæfte. Årsplaner berigende, befriende og besværligt. Danmarks Lærerforening, Kommunernes landsforening, Undervisningsministeriet. 22

23 Juli April Maj Forældremøde Oplægget drøftes Nye idéer og forslag modtages Kontaktforældremøde Evaluering af klassens årsplan Idéer - forslag til kommende skoleår Klassens årsplan 1. Forældremøde Klassens årsplan præsenteres Forældremøder Skole/hjem-samtaler besluttes - form og indhold Valg af kontaktforældre Oktober Skole/hjem-samtaler Sociale arrangementer Skole/hjem-samtaler Sociale arrangementer Januar 23

24 Samtalen Samtalen er grundlaget for et godt forældresamarbejde. Derfor skal skolens elever og forældre, lærere og ledere være fortrolige med en arbejds- og samværsform, hvor man gennem dialogen lærer at reflektere, formulere sig, lytte til og reagere på, hvad andre mener og siger, og anvende samtalen som et redskab. Gennem samtalen sikrer man medbestemmelse og demokrati. Den er det bærende element i undervisningen, og den giver mulighed for selvrefleksion og personlig udvikling. Gennem samtalen forklarer og begrunder lærerne sine pædagogiske, faglige og didaktiske valg. Samtidig giver samtalen mulighed for evaluering baseret på dialog. Det fordrer, at deltagerne behersker samtaleformer, der fremmer det frugtbare samarbejde. Samtalen er også en livsform, som har et mål i sig selv. I fællesskab med andre skal vi sætte vores mål, aftale handleplaner og evaluere, for vores eksistens er afhængig af andre menneskers eksistens. Samtalen er det forbindende led, når kulturer mødes. Den mangfoldighed, der kendetegner folkeskolen i dag, fordrer, at alle på skolen kan håndtere samtaler på tværs af kulturer. Forberedelse og planlægning Den professionelle samtale mellem skole og hjem kræver forberedelse og planlægning, og hvis kommunikationen skal lykkes, skal hensigten med den givne situation være fri for skjulte motiver. Skolen er et givet rum formet af de fysiske rammer og af selve skolens struktur. Denne omstændighed har stor indflydelse på de samtaler, der skal have mulighed for at udfolde sig. Det, at samtalen foregår på den ene parts hjemmebane og ikke på neutral grund, er en anden omstændighed, man skal være opmærksom på. Forskellige samtaler kræver forskellige samtalemetoder. Et klasseforældremøde med mange deltagere kræver andre samtalemetoder end en skole/ hjem-samtale med to eller tre deltagere. Ligeledes er der forskellige metoder, der skal bruges ved en evalueringssamtale, ved en samtale som handler om et vanskeligt problem, eller hvis en konflikt i en klasse skal løses. 24

25 Aktiv lytning Fælles for alle samtalemetoder er, at det er vigtigt, at man lytter aktivt. Det betyder, at man med hele sit væsen stemme, kropssprog, øjenkontakt tilkendegiver, at man hører, hvad den anden siger. Det betyder også, at man giver den anden plads til at fortælle sin historie uden at blive afbrudt. Deltagerne Det er vigtigt, at man gør sig klart, at skole/hjemsamtalen altid vil være symmetrisk. Begge parter indgår i samtalen med deres person, men deltagerne fra skolen indgår med deres faglighed, hvor forældrene indgår med deres privatliv. Der findes ikke en objektiv sandhed, men samtalen kan udvide perspektivet ved, at man får flere synsvinkler i spil. Omstændighederne rummet/tiden Selve rummet, hvor samtalen skal foregå, har også stor indflydelse på forløbet. Er det i klasselokalet, hvor man sidder på små stole, og hvor resten af stolene er sat op på bordene for at lette rengøringen næste dag, eller foregår samtalen omkring et bord, hvor man føler en form for ligeværdighed? Sidder man uforstyrret, eller sidder man på lærer- 25

26 værelset, hvor mange kan følge med i, hvad der foregår? Tiden er en anden faktor, man skal være opmærksom på. Det er vigtigt, at der er sat passende tid af til samtalen. Og hvis man kan se, at den afsatte tid ikke er tilstrækkelig, må man, inden man skilles, aftale et nyt tidspunkt, hvor samtalen kan genoptages. Ved alle professionelle samtaler er det en fordel, at alle parter har overvejet følgende: Mål hvad vil jeg opnå ved samtalen? Hvad er min rolle? Indhold hvor lang tid er der til rådighed, hvordan er den fysiske ramme? Afslutning opsummering, aftale ny samtale, handleplan. Evaluering hvad fik jeg ud af det? Godt/skidt. Samtaletyper samtalemetoder Man kan vælge mellem forskellige metoder til de forskellige typer af samtaler, og man vil også benytte flere metoder i den enkelte samtale. Ved at være bevidst i valget kan man fremme formålet med samtalen. Ligeledes er det vigtigt at være bevidst om valg af spørgsmålstyper, når man vil vide mere. De spørgsmål der anvendes i samtalen må være åbne og ikke lægge op til entydige svar. Man skal anvende cirkulære spørgsmålstyper, der giver anledning til refleksion og som kan bidrage til en større erkendelse hos alle parter. Et eksempel på en skole/hjem-samtale med evaluering og målfastsættelse I denne samtale vil der typisk være tre parter repræsenteret: barn, forældre og lærer. Det skal være en samtale, der peger fremad mod nye mål på baggrund af indhøstede erfaringer. Det er vigtigt, at målet med samtalen er klart for alle deltagerne. Indholdet i samtalen er barnets faglige og sociale udvikling, og det er derfor vigtigt, at barnet kan se formålet med samtalen. Ved at vælge at tage udgangspunkt i et konkret projekt, barnet selv har udvalgt, sikrer man, at barnet får mulighed for at formulere sig om egen læring. Udgangspunktet kan være barnets logbog eller portefølje. Logbog er en bred betegnelse for en bog, hvor barnet noterer egne refleksioner over egen læring. Portefølje eller port folio er barnets samling af udvalgte arbejder inden for forskellige 26

27 faglige områder. På denne måde sikrer man en synliggørelse/dokumentation af barnets arbejde, som barnet selv har forholdt sig til. Metoder: Barnet præsenterer sit projekt, og forældre og lærere stiller spørgsmål. Man kan også tage en refleksionsrunde, hvor deltagerne på tur giver udtryk for tanker ved præsentationen, uden at andre skal kommentere det sagte. På den måde kan man sikre, at der kommer flere synsvinkler i spil. Samtalen skal udmønte sig i fælles fastsættelse af nye mål for elevens læring. Derfor skal deltagerne, inden samtalen er slut, sætte nye mål, lave handleplaner og aftale, hvornår næste samtale skal finde sted Litteraturhenvisning: DVD: "Den professionelle samtale", et kursusmateriale. Kan lånes på Center for Undervisningsmidler. Indeholder følgende: Samtalen som redskab. Eksemplariske samtaleforløb: 1. Skole/hjem-samtalen med målfastsættelse og evaluering med eleven. 2. Den vanskelige forældresamtale. 3. Elevkonferencer. 27

28 Kontaktforældre Kontaktforældre er klassens forældrerepræsentanter over for skolen. De vælges af og blandt klassens forældre en gang om året, typisk på det første forældremøde. Der er ikke nogen øvre grænse for antallet, men det er mest almindeligt at vælge to samt en eller to suppleanter. De fleste forældre er i sagens natur først og fremmest interesseret i deres eget barns trivsel og indlæring og ser derfor skole/hjem-samarbejdet som dialogen om det enkelte barn. Men det enkelte barns trivsel og indlæring er afhængigt af miljøet i klassen. Det er derfor vigtigt, at der blandt en klasses forældre, er nogle, der har lyst og overblik til at fungere som kontaktled mellem skolen og klassens øvrige forældre. og nu og kun indkalde til møder om emner, alle kan forbinde direkte med sit barn. Kontaktforældrerådet består af samtlige kontaktforældre på skolen. De udgør skolebestyrelsens bagland, og det er som regel fra denne kreds, der rekrutteres nye skolebestyrelsesmedlemmer. Arbejdet som kontaktforældre skal være: meningsfyldt, overskueligt, synligt, og det skal følges op af kontaktforældrene Kontaktforældrenes væsentligste opgave er at binde klassens forældre sammen med skolen. Det betyder konkret, at det er kontaktforældrene, der sammen med klassens lærere aftaler indhold og form på de forældremøder, klassen afholder. Kontaktforældrene har også mulighed for at tage initiativ til at arrangere rene forældrearrangementer, hvor forældrene får mulighed for at snakke børneliv med ligesindede. Det er vigtigt hele tiden at tage afsæt i den virkelighed, børnene lever i her 28

29 Sådan kan det gøres Skolebestyrelsen på Ny Carlsberg Vejens Skole: Vi ville skabe et nyt værdigrundlag for skolen Først havde vi en debat om formål og indhold i skolebestyrelsen og pædagogisk råd. Dernæst brugte vi kontaktforældrene til at skrive små indlæg i skolebladet. Med udgangspunkt i disse indlæg afholdt vi et stormøde, hvor også lærerne var inviteret, og hvor citater fra skolebladet blev brugt som overskrifter til debatten. Til sidst konkluderede skolebestyrelsen og vedtog et værdigrundlag, som blev offentliggjort i skolebladet. Kontaktforældrene på Ny Carlsberg Vejens Skole: Vi ville komme konflikter mellem lærere og forældre til livs Først indkaldte kontaktforældrene til møde blandt forældrene, hvor vi blev enige om problemets indhold og omfang. Dernæst snakkede kontaktforældrene med klassens lærere om løsninger. Det blev en tur til "Fantasiens Ø", hvor naturvejlederen stod for et fagligt arrangement, men hvor der både var tid til børnene og til at behandle konflikterne i et neutralt miljø. 29

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Kontaktforældreråd på Nyrupskolen

Kontaktforældreråd på Nyrupskolen Kontaktforældreråd på Nyrupskolen RAMMER, OPGAVER OG FORSLAG TIL TEMAER PÅ FORÆLDREMØDER Kontaktforældreråd Kontaktforældrerådets arbejde er en del af skole-/hjemsamarbejdet på Nyrupskolen. Arbejdet i

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

IDÈKATALOG. Ideer. Holdninger. Informationsmateriale for. forældre og klasseforældreråd

IDÈKATALOG. Ideer. Holdninger. Informationsmateriale for. forældre og klasseforældreråd Side 1 IDÈKATALOG Ideer Forventninger Muligheder Holdninger Informationsmateriale for forældre og klasseforældreråd Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING..3 2. FORVENTNINGER 3 FORVENTNINGER TIL ELEVERNE...

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Artiklen gennemgår i kort form, hvordan samarbejdet mellem skole

Læs mere

Trivsel på Vissenbjerg skole

Trivsel på Vissenbjerg skole 2009 Trivsel på Vissenbjerg skole En handleplan mod mobning Assens kommune 1. Skolens strategi 1. Vi har fokus på trivsel og vil ikke acceptere mobning på vores skole 2. Vi vil forebyggende og med tidlig

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af:

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af: Svendborg Kommune Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 45 10 Fax. 6325 1319 bu@svendborg.dk www.svendborg.dk Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. Materialet vil bestå

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Dokumentnr.: 727-2011-32291 side 1 Mål og indholdsbeskrivelsen er skrevet på baggrund af en i Folketinget vedtaget ændring af folkeskoleloven, som medfører, at kommunalbestyrelserne

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed

Læs mere

1 Samarbejdet mellem skole og hjem

1 Samarbejdet mellem skole og hjem 1 Samarbejdet mellem skole og hjem Skole-hjem samarbejdet praktiseres under mange former som fx Forældremøder Skole-hjem samtaler med fokus på underretning om elevens udbytte af undervisningen og alsidige

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Center for Børn og Undervisning 2015 Indhold Indledning... 2 1. Mødeaktiviteter for ledere, pædagoger, børnehaveklasseledere

Læs mere

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Lov nr. 534: Præcisering af ansvarsforholdene i folkeskolen. Engesvang skoles værdiregelsæt indeholder følgende: 1) Indledning, opbygning, indhold 2) Skolens værdigrundlag,

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

I mobbehandleplanen indgår skolens værdigrundlag, som en naturlig del af fokusering på alle skolens brugeres trivsel. (Se bilag 1)

I mobbehandleplanen indgår skolens værdigrundlag, som en naturlig del af fokusering på alle skolens brugeres trivsel. (Se bilag 1) Mobbehandleplan 1 Formål Formålet med Herfølge Skoles mobbehandleplan er at have et dynamisk redskab som skolens pædagogiske personale, elever, forældre og ledelse kan benytte til at forebygge mobning

Læs mere

Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm

Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm Beskrivelse af model 4: 1. Bærende værdier og visioner: Model 4 tager udgangspunkt i disse mål: At barnet kan se en mening med de livsvilkår, de er omgivet

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Nymarksskolen baserer sit pædagogiske arbejde på overbevisningen om, at barnet eller den unge er et unikt menneske. Dette Menneske skal føle sig set

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Velkommen til Rundhøjskolen

Velkommen til Rundhøjskolen Velkommen til Rundhøjskolen Kære forældre Vi byder med denne folder velkommen til Rundhøjskolen, og vi ønsker hermed at tegne et billede af, hvad Rundhøjskolen er for en skole. Vi er den stærke lokale

Læs mere

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for A-afdelingen:

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for A-afdelingen: Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for A-afdelingen: at give eleverne oplevelser og muligheder for at udvikle deres mange intelligenser at der arbejdes for at forældre og

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

KONTAKTFORÆLDRE FOLDER KONTAKTFORÆLDRE FOLDER. Formål med kontaktforældrefunktion: Formål med kontaktforældrefunktion:

KONTAKTFORÆLDRE FOLDER KONTAKTFORÆLDRE FOLDER. Formål med kontaktforældrefunktion: Formål med kontaktforældrefunktion: KONTAKTFORÆLDRE FOLDER KONTAKTFORÆLDRE FOLDER Formål med kontaktforældrefunktion: at styrke kontakt og samarbejde mellem skole og hjem at fremme klassens faglige og sociale trivsel at medvirke til at understøtte

Læs mere

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet: Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?

Læs mere

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde Dato 14-05-2014 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen

Læs mere

Hvor skal folkeskolen evalueres hen?

Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Om intern evaluering i skolens hverdag Af Signe Holm Larsen Intern evaluering hvad og hvorfor? Nyt om evaluering i folkeskoleloven Fra høringsforslag af 17.10.05: 13,

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Principper og visioner for. Bjedstrup Skole

Principper og visioner for. Bjedstrup Skole Principper og visioner for Bjedstrup Skole Bjedstrup Skole Bjedstrupvej 1 8660 Skanderborg tlf. 86 57 71 27 mail: skolens kontor: inr@ry.dk Skoleleder: kpt@ry.dk Kirstin Pinstrup Thomsen Skoleleder Bjedstrup

Læs mere

Skolebestyrelsens principper

Skolebestyrelsens principper Skolebestyrelsens principper Principper for forældresamarbejde: Skole og forældre samarbejder i overensstemmelse med skolens værdier for Det gode skole hjemsamarbejde, regler i henhold til Folkeskoleloven

Læs mere

Den usynlige klassekammerat

Den usynlige klassekammerat Den usynlige klassekammerat om forældres indflydelse på klassens trivsel Et dialogmateriale for skolebestyrelser og forældre i folkeskolen under Undervisningsministeriets projekt Udsatte Børn Netværk:

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Velkommen i skole. Kære forældre

Velkommen i skole. Kære forældre Velkommen i skole Velkommen i skole Kære forældre Første skoledag er en milepæl i jeres barns liv. Den er nemlig en helt særlig dag, som alle børn ser frem til med stor spænding. Den første skoletid er

Læs mere

FORSØG MED RULLENDE SKOLESTART ALDERSBLANDEDE GRUPPER. START JANUAR 2005 (2. udgave 010206)

FORSØG MED RULLENDE SKOLESTART ALDERSBLANDEDE GRUPPER. START JANUAR 2005 (2. udgave 010206) FORSØG MED RULLENDE SKOLESTART OG ALDERSBLANDEDE GRUPPER START JANUAR 2005 (2. udgave 010206) 1 Indledning Udvidet skoledag med rullende skolestart har været på Christinelystskolens dagsorden gennem længere

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus.

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus. Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus. Praktikstedsbeskrivelse: Troldehuset, Kongerslev Dus Kongensgade 4 9293 Kongerslev Tlf. 98.332145 Mail adresse:

Læs mere

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik Hvem Organisering Hvad kan de? Hvordan deltager jeg? Skolebestyrelsen Bestyrelsesmøder (10 årlige) Arbejdsgrupper & udvalg Sætte mål, lave principper,

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 1 Indhold Den Samordnede Indskoling Den samordnede Indskoling............ 3 Indskolningen.......................... 4 Teori bliver praksis...................... 5 Vælg mere

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole.

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Klasse: 0.klasse Periode: 2013-2014 Team/ lærer: Lone Hede & Majbrit Ravnsbeck Børnehaveklassens overordnede mål. Undervisningen tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets

Læs mere

integration af tosprogede elever på Mølleskolen

integration af tosprogede elever på Mølleskolen integration af tosprogede elever på Mølleskolen Hvad er vores fælles ansvar? Integration er hele skolens ansvar, ikke kun den enkelte læres individuelle opgave. Integration er en proces, der tager tid,

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013 Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013 Kongsbjergskolens SFO Mail.kongsbjergsfo@kolding.dk TLF. 1 29279264 Kongsbjergskolens SFOs Mål og indholdsplaner. Vi ønsker med vores mål og indholdsplaner

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:...1 Forord...3 Særlige krav til pædagogiske læreplaner...4 Sammenhæng i børnenes hverdag:... 4 Anerkendelse af fritidspædagogikken...

Læs mere

Processen. Efter aftale med skolebestyrelsen arrangerede SFO-ledelsen i samarbejde med medarbejdsrepræsentanter

Processen. Efter aftale med skolebestyrelsen arrangerede SFO-ledelsen i samarbejde med medarbejdsrepræsentanter Mål- og indholdsbeskrivelse for Brøndbyvester SFO 1 Mål- og indholdsbeskrivelse hvorfor og hvordan? Kommunalbestyrelsen ønsker at skabe en sammenhæng mellem de politiske beslutninger; først og fremmest

Læs mere

Fællesskabets skole. En rummelig skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. En rummelig skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole En rummelig skole Danmarks Lærerforening Sektion til Folkeskolen nr. 1-2/2006 Forord Den rummelige folkeskole er en væsentlig del af folkeskolens berettigelse. Folkeskolen er skolen

Læs mere

ÅDALSKOLEN DAGSORDEN: SKOLEBESTYRELSEN. ONSDAG DEN 28. SEPTEMBER 2011 KL. 19.00 PÅ DALGAS Referat

ÅDALSKOLEN DAGSORDEN: SKOLEBESTYRELSEN. ONSDAG DEN 28. SEPTEMBER 2011 KL. 19.00 PÅ DALGAS Referat ÅDALSKOLEN SKOLEBESTYRELSEN ONSDAG DEN 28. SEPTEMBER 2011 KL. 19.00 PÅ DALGAS Referat DAGSORDEN: 1. Godkendelse og underskrift af referat fra sidste møde. 2. Elevråd (LC dagsorden) 3. Opfølgning fra sidste

Læs mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelser for Skolefritidsordninger (SFO) i Morsø kommune

Mål- og indholdsbeskrivelser for Skolefritidsordninger (SFO) i Morsø kommune Mål- og indholdsbeskrivelser for Skolefritidsordninger (SFO) i Morsø kommune Inden for rammerne af mål- og indholdsbeskrivelsen udfyldes det lokale råderum for den enkelte skolefritidsordning gennem skolebestyrelsens

Læs mere

Velkommen i forældrerådet

Velkommen i forældrerådet Mølleskolen, Skanderborgvej 50, 8680 Ry Hjemmeside: moelleskolen-ry.dk moelleskolen@skanderborg.dk 87 94 31 00 Velkommen i forældrerådet Vejledning og idé-katalog Mølleskolens skolebestyrelse august 2011

Læs mere

Hurup Skoles Forældreråd

Hurup Skoles Forældreråd Hurup Skoles Forældreråd Skolebestyrelsen juni 2014 Velkommen i forældrerådet Hvad er et Forældreråd? Forældrerådet består af 3-4 personer, der vælges i begyndelsen af skoleåret blandt forældrene til klassens

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Trivselspolitik. Kjellerup Skole Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.

Læs mere

Principper: Forældresamarbejdet

Principper: Forældresamarbejdet Principper: Forældresamarbejdet Principper - Skolebestyrelsen Besluttet af: Skolebestyrelsen Oktober 2007 Skole-hjem-samarbejdet er et bærende princip på Asgård Skole. Der lægges vægt på dialog mellem

Læs mere

Aktive forældre er en forudsætning for en god skole. Engelsborgskolen

Aktive forældre er en forudsætning for en god skole. Engelsborgskolen Aktive forældre er en forudsætning for en god skole Engelsborgskolen Indhold Aktive forældre er en forudsætning for en god skole 4 Hvorfor er kontaktforældrerollen vigtig? 4 Hvilken rolle kan kontaktforældrene

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

Kommunikationsstrategi på Korup Skole

Kommunikationsstrategi på Korup Skole Kommunikationsstrategi på Korup Skole Skolens hverdag fungerer bedst, når den er baseret på et respektfuldt samarbejde mellem skolens personale, elever og forældre. En kvalificeret kommunikation og information

Læs mere

Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole

Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v.: 1 b. Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene, jf. 38, om sit syn på

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE Vejledningens indhold Denne vejledning er en samlende ramme for faglig fordybelse og lektiehjælp på fritidshjem

Læs mere

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M Brug din stemme - Demokrati og deltagelse T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse der omhandler børn, unge og deltagelse. Eleverne præsenteres for forskellige udsagn som de tager stilling til og efterfølgende

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250 Tlf. 96 284250 INFORMATION TIL PRAKTIKANTER Udarbejdet af praktikansvarlig: Helle Kidde Smedegaard Forord: Dette hæfte er lavet til kommende studerende med det formål at give nogle konkrete oplysninger

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Forældreback-up. Overvejelserne udmøntede sig i Forældre back-up en nøglepersongruppe.

Forældreback-up. Overvejelserne udmøntede sig i Forældre back-up en nøglepersongruppe. Forældreback-up Esbjerg og Holstebro Kommuner har i flere år brugt forældreback-uppere som igangsætteren af dialogen blandt forældre. Erfaringerne er gode, og de to kommuner beskriver ordningen sådan:

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen Mål og indholdsbeskrivelser SFO Buen og Pilen Indhold Forord Overordnede pædagogiske mål Pædagogisk delmål: trivsel. Pædagogisk delmål mere leg og bevægelse i SFO-en. Beskrivelse af samarbejdet med skoledelen

Læs mere

Undervisningsevaluering Sorø Husholdningsskole Skoleåret 2013-2014 10. klasse

Undervisningsevaluering Sorø Husholdningsskole Skoleåret 2013-2014 10. klasse Undervisningsevaluering Sorø Husholdningsskole Skoleåret 2013-2014 10. klasse Indledning Som led i undervisningen skal skolen mindst en gang årligt foretage evaluering af elevernes udbytte af undervisningen.

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

. Revideret juni 2010

. Revideret juni 2010 . Revideret juni 2010 Mobiltelefoner: For bh.kl. - 4.kl.: Mobiltelefonen skal være slukket og gemt væk i skoletiden med mindre den indgår som et led i undervisningen efter personalets anvisninger. Inden

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Indskolingen. - velkommen i skole

Indskolingen. - velkommen i skole Indskolingen - velkommen i skole Profil for indskolingen på Holme Skole KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen, mens jeres barn går i indskolingen

Læs mere

Trivselserklæring for Carolineskolen

Trivselserklæring for Carolineskolen Trivselserklæring for Carolineskolen Vedtaget i bestyrelsen nov. 2008 På Carolineskolen mener vi at alle mennesker er noget særligt og har en særlig værdi. Alle børn og voksne på Carolineskolen har krav

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

Skolens målsætning: Årsrapport 2011

Skolens målsætning: Årsrapport 2011 Præsentation af Løkkemarkskolen Skolestart På indskrivningsdagen er skolelederen, SFO-lederen og BH.-klasselederen tilstede. Indskrivningsdagen afholdes som et arrangement, hvor skolen præsenteres. Børnene

Læs mere

Forældreforeningen Brug Folkeskolen

Forældreforeningen Brug Folkeskolen Forældreforeningen Brug Folkeskolen Hvad er Brug Folkeskolen? - Forældre til forældre Stiftet af forældre på Nørrebro i 2003 Arbejder i Bispebjerg, på Amager og Nørrebro m.m. Målsætning: etnisk og socialt

Læs mere

Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro

Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0.-9. klasser på Ydre Nørrebro De fire skoler på Ydre Nørrebro;

Læs mere

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 2 Indledning I det følgende vil vi fortælle om de tanker, idéer og værdier, der ligger til grund for det pædagogiske arbejde der udføres i institutionen. Værdigrundlaget

Læs mere

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen UdviklingsForum I/S Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Hvorfor Jelling Kommune ønsker både at følge med i børnenes faglige

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere