Lisbeth Sørensen, sagsbehandlende ergoterapeut, Center for Sundhed om Omsorg

Transkript

1 Sted: Mødelokale D2 Dato: Den 3. september 2015 Deltagere: Flemming Sundt (FSU) Jerry Ritz (JRI) Christian Skytt (CSK) Gerhard Krohn (GKR) Annette Wiencken (ANW) Nadja Maria Hageskov (NMH) Arne-Georg Stangeby (AST) Klaus Poulsen (KPO) Anja Theresa Sahan, sekretær (ASA) Kontakt Anja Sahan Sekretær Direkte tlf Center for Politik og Borgerservice horsholm.dk Fraværende: Charlotte Kirkegaard (CKI) Gæster: Søren Nabe Nielsen, centerchef, Center for Kultur og Fritid Vibeke Alberg, leder af pleje og omsorg, Center for Sundhed om Omsorg Lisbeth Sørensen, sagsbehandlende ergoterapeut, Center for Sundhed om Omsorg Emne: Møde i Hørsholm Handicapråd 1. Godkendelse af dagsorden FSU bød velkommen til nyt det nye medlem fra Kommunalbestyrelsen Arne-Georg Stangeby, som tiltræder rådet i stedet for Pernille Schnoor, som er udtrådt af kommunalbestyrelsen. Dagsordenen godkendt men med ændringer i punktrækkefølgen. 2. Bemærkninger til referat Godkendt 1/8

2 3. Drøftelse af eventuelle ændret mødestart fra kl til Medlemmer af Handicaprådet har givet udtryk for et ønske om, at mødetidspunktet flyttes. KPO gjorde opmærksom på, at arbejdstiden for administrationen er blevet ændret og at det derfor ikke er hensigtsmæssigt at flytte tidspunktet. Dette både ift. de faste medlemmer af rådet, men også ift. de gæster fra administrationen der deltager i møderne. ANW tilføjede, at politikerne ofte har mange møder i de sene aftentimer og at en flytning af mødetidspunktet vil kunne blive et problem. De tilstedeværende medlemmer af HHR blev enige om at mødetidspunktet fastholdes. 4. Budget 2016 herunder 18 og anlæg af nye bofællesskaber KPO oplyste, at administrationen ikke kan sige så meget om budgettet endnu. Der skal spares 4 gange 35 millioner. Besparelserne vil resultere i både serviceforringelser samt nogle effektiviseringsforslag, men det er svært at være mere konkret før budgettet er vedtaget. FSU spurgte til om der vil blive afsat flere penge til 18 midler? ANW oplyste, at det ikke umiddelbart er tilfældet. FSU spurgte til om man planlægger bofælleskaber på anlægssiden. KPO oplyste, at kommunen ikke opererer med ventelister. Nogle af de unge venter indirekte på et tilbud, men de bor hjemme og vil gerne starte i Højmosevæge. Er der derudover noget som borgeren har ret til ifølge lovgivningen, så får de det. Kommunen vurderer ikke at der er et akut behov. Derudover skal man være sikker på at det kan drives uden underskud og det er på nuværende tidspunkt ikke vurderingen. CSK tilføjede, at der er en forventning om at børnene har et sted at bo når behovet opstår, og at flere familier frygter at der ikke vil være de rette tilbud klar til børnene. KPO oplyste, at kommunen ikke på forhånd kan regne med, at de om 10 år vil få brug for et bofællesskab. FSU oplyste, at LEV har vurderet behovet og talt med forskellige kommuner. Behovet er i øjeblikket dækket men 2/8

3 FSU tilføjede, at Hørsholm Kommune vil komme i klemme hvis der ikke sættes noget i gang. HHR indstiller, at der i kommunen arbejdes videre med området. Samtidig ønskede man at rose politikkerne, idet man fra politisk side har udtalt at man vil gå uden om de svage i Hørsholm. JRI henstillede til, at man ikke sparer på det sundhedsforebyggende arbejde. 5. Hjælpemiddeludlevering. FSU oplyste, at baggrunden for dette punkt er at brugerne oplever, at det er bureaukratisk og dyrt. Lisbeth Jørgensen oplyste, at der arbejdes ud fra lovgivningen i serviceloven. Der er sager af hastende karakter, og ellers er der en sagsbehandlingstids på 10 dage. Hvis dette ikke kan overholdes kontaktes borgeren. ANW spurgte til hvad de 10 dage indbefatter. Lisbeth oplyste, at kommunen skal have taget kontakt til borgeren indenfor ti dage. FSU spurgte til, hvem der står for reparation og service. Lisbeth oplyste at det står kommunen selv for. Dem der selv er i stand til det kan henvende sig i Kvikskranken hvor man eksempelvis kan få skiftet et håndtag. Reparation af dæk og slanger skal borgeren selv betale for, men kommunen foretager reparationen og afregner med borgeren efterfølgende. CSK oplyste, at hans oplevelse er, at der sjældent går 10 dage og at kommunen er hurtig til at ekspedere disse sager. Gerhard nævnte flere eksempler på de udfordringer brugerne kan støde på, hvis de skal have udskiftet eller repareret et hjælpemiddel. Tidligere kørte man på brandstationen, hvilket fungerede godt, da de fleste der, er håndværkere. Brandstationen er daglig åben, og her beser mekanikeren hjælpemidlet, udskifter relevante ting på stedet, registrerer reparationen på data. Minimalt forbrug af tid. Eksempelvis ca. 15 min. til reparation af kørestol inkl. registrering. Altid venlig betjening, alt bliver lagt til side. Samme venlighed og betjening er set ved 2 tidligere besøg. Nu skal man kontakte hjælpemiddelkontoret, der for at give en 3/8

4 rekvisition, SKAL på hjemmebesøg, for at se på, hvad der skal repareres. Dette tager 1-2 uger, og medarbejderen der kommer er ikke nødvendigvis med samme kompetente erfaring som de ansatte på brandstationen. Brugeren vil derefter blive kontaktet at værkstedet, når reservedele er kommet hjem. I mit eksempel, skulle der yderligere rykkes efter et par uger, men beskeden var, at reservedelene ikke var på lager hos leverandøren i DK, og derfor skulle bestilles hos fabrikanten i Tyskland. Delene ankommer ca. 1 mdr. efter dette. Delene monteres på værkstedet i løbet af et kvarter ( ny strop med tryklås og 2 brede dæk) Det konstateres samtidig at værkstedet HAR de nævnte reservedele på lager. Kørestolen har nu været defekt i ca. 2 mdr., og kunne med al sandsynlighed været repareret på under en halv time, med den gamle ordning. Der er min. anvendt 4-5 timer fra kommunens side samt tid fra min side. Fra brandstationen og fra hjemmebesøgets side, var grunden at der skulle spares. Jeg kan med bedste vilje ikke se, hvor denne besparelse ligger, og mit råd må være, at gå direkte tilbage til den gamle ordning, med direkte kontakt. Det er billigt, og mest af alt hurtigt for brugeren af hjælpemidlet. 6. Hvordan vil man forebygge, at borgere i fremtiden ikke overses og kan dø? Hvorfor er der anvendt kr til medierådgivning, og hvor meget er der investeret i forebyggelse? Leder af hjemmeplejen Vibeke Alberg deltog under dette punkt. Vibeke oplyste, at der i den konkrete sag, i en vis grad var tale grad var tale om et hændeligt uheld. Vibeke oplyste samtidig, at hun naturligvis ikke kunne gå nærmere ind i den enkelte sag, som desværre var blevet blæst op til noget det reelt ikke var. Kommunens medarbejdere havde ikke mulighed for at gå i pressen og fortælle om de faktiske omstændigheder. Selvom der i den pågældende situation ikke var begået nogle fejl, har man efterfølgende besluttet følgende: Nødkald Ønsker en borger fremover, at benytte sin mobil som Nødkald skal borgeren skrive under på at dette er noget man selv har valgt. Alle borgere vil i den forbindelse blive revisiteret. Madlevering 4/8

5 Mange borgere har tidligere givet udtryk for, at de ikke ønskede tilsyn ved madlevering og at maden bare skulle stilles. Den nye procedure betyder, at kommunen kontakter alle der får leveret mad og spørge dem om de vil have tilsyn. Fra nu af skal borgeren skrive under hvis de fravælger tilsyn. Elektronisk nøglesystem Det er nu et krav at der er elektronisk lås hvis man får madlevering og eller nødkald. Beredskabet er fremover forpligtet til at holde øje med om der står mad fra flere dage og reagere hvis det er tilfældet. Ift. de kroner som man valgte at benytte på en mediekonsulent, grundede denne beslutning i at man i Center for Sundhed om Omsorg oplevede en massiv telefonstorm fra medierne. Ting blev fordrejet og man besluttede derfor at få sat en rådgiver på. Ifølge FSU har alle medlemmer af HHR tilladelse til at udtale sig, men den enkelte står selv til ansvar for det man udtaler. ANW tilføjede, at hvis man skal udtale sig på vegne af HHR bør man kontakte FSU først. FSU spurgte til om de berørte medarbejdere efterfølgende modtog krisehjælp. Vibeke oplyste, at der er blevet fulgt op på de berørte medarbejdere igennem samtaler. JRI spurgte til om der efterfølgende er lavet en redegørelse internt. Vibeke oplyste, at den er under udarbejdelse. 7. Tilgængelighed i Idrætshallen i forbindelse med ombygning Centerchef Søren Nabe-Nielsen deltog under behandlingen af dette punkt. FSU spurgte til om man har tilgodeset tilgængelighed ifm. ombygningen. Søren Nabe oplyste følgende: Idrætshallen I idrætshallen skole anlægges der to toiletter i foyerområdet og der etableres en handicapindgang til højre. 5/8

6 Skal man ind som tilskuer er det via side-indgangen (VIP Lounge). Adgang til halgulvet er via skolestien. Sliske fra gulv til omklædning. Skøjtehallen - Etablering af handicaptoilet - Ift. tilskuerpladser er der plads til 2 kørestole. - Ift. at komme på isen skal man ind bagfra samme sted som ismaskinen. - De eksisterende omklædningsrum udvides. JRI spurgte til hvordan en sponsorloge kan benyttes af andre. Søren oplyste, at man ikke er garanteret at kunne benytte den, men at der er et andet sted i hallen hvor der er rigeligt med plads til op til flere kørestole NMH tilføjede ift. skøjtehallen er en svær opgave da man ikke tænkte tilgængelighed dengang man byggede den. FSU påpegede, at reglerne ikke tager højde for om nogen benytter handicapfaciliteterne, men at det er et krav at de er etableret. CSK opfordrede Søren til at søge info om Verdens mest tilgængelige bygning som ligger i Korsør. FSU spurgte til om der har været benyttet en tilgængelighedskonsulent eller om man har haft projekterne i høring? Søren oplyste, at dette ikke var tilfældet. CSK påpegede, at det er et problem at man som kørestolsbruger altid er henvist til at sidde bagest i hallen. Særligt ift. børn og unge som har svært ved at være en del af fællesskabet, når de ikke kan sidde sammen med deres venner. 8. Cykelværkstedets fremtidige virke. KPO oplyste, at cykelværkstedet i øjeblikket er lukket ned. Spørgsmålet om hvilke kommunale aktiviteter som kan pågå i cykelværkstedet er sendt til statsamtet. Man har dog nogle aktuelle overvejelser om hvor vidt frivillige kan benytte faciliteterne til istandsættelse af cykler til flygtninge. FSU påpegede vigtigheden i, at have et sted der kan hjælpe de mennesker der har det svært og at cykelværkstedet har været et godt sted for disse borgere. 9. Psykisk syge, der er hjælpeløse i eget hjem. Hvorfor virker 6/8

7 beredskabet ikke optimalt? FSU spurgte administrationen hvordan man hjælper borgere i eget hjem, som har det skidt men som ikke opsøger læge eller anden form for hjælp. Nogle tør ikke søge om hjælp og andre vil ikke. På sigt ender disse borgere ofte med, at blive udadreagerende (skrigende og råbende) og beboeren udsættes af eget hjem pga. støjklager. KPO oplyste, at man altid forsøger at få kontakt til disse borgere. Kommunen kan dog ikke tiltvinge sig adgang til borgernes hjem og at det forebyggende arbejde desværre ikke altid virker. Sagerne registreres i Åstedet, som forsøger at skabe kontakt via bostøtteordningen. NMH oplyste, at hun igennem sit arbejde ofte har prøvet at være den der ligger og kalder ind ad brevsprækken. Dette er ikke noget man kun gør en gang eller to, men noget der står på over længere tid og som er et koordineret samarbejde imellem psykiatrien og hjemmepleje. Nogle folk kan ikke hjælpes når de ikke vil. Loven både hjælper og beskytter og ind i mellem har kommunen ikke de håndtag der skal bruges. 10. Eventuelt Hanna Bohn Vinkel fra Center for Dagtilbud og Skole udtræder af Handicaprådet. Der tiltræder ikke en ny fra administrationen grundet manglende ressourcer. FSU fandt det ærgerligt da, administrationen går glip af sidegevinsten ved at have et Handicapråd. JRI ønsker, at gæster fremover står på dagsordenen. Efterskrift fra formanden vedr. punkt 4 På Handicaprådsmødet den 19. februar 2015 blev der udleveret bilag fra forvaltningen om forventede behov for bofællesskaber. Disse vedlægges dette referat. Af skemaet fremgår det, at der er følgende behov: personer personer personer personer personer personer personer 2022 personer 7/8

8 8/8