Uddannelsesplan for praktik og praksissamarbejde niveau 2 på Ellevangskolen

Transkript

1 Uddannelsesplan for praktik og praksissamarbejde niveau 2 på Ellevangskolen Skolerne er ifølge bekendtgørelsen om Læreruddannelsen 13.2 jf. BEK nr. 231 af forpligtet på at udarbejde en uddannelsesplan for de konkrete praktikperioder, så de studerende ved, hvordan deres praktik forløber, og hvad skolen tilbyder og forventer af de studerende. 1. Kultur og særkende som uddannelsessted Ellevangskolen er en klyngeopdelt 4-sporet skole, som ligger i den nordlige del af Århus i Vejlby-Risskov og er blevet til i en fusion mellem Vejlby skole og Jellebakkeskolen pr.1.august Det er derfor en skole, som er i sin tilblivelse, hvor kultur og særkende først er ved at blive til i et samarbejde mellem skolens aktører. Da skolen er befolket af elever og personale fra de tidligere skoler Vejlby skole og Jellebakkeskolen, er der dog både historik og erfaring knyttet til skolen, og skolen har mange kompetencer samlet til løsning af sin opgave. Ellevangskolen er organiseret i 3 afdelinger: 0.-3.kl. indskoling, 4.-6.kl. mellemtrin og kl. udskoling med udgangspunkt i 5 huse samt i fælleslokaler med SFO i områderne Kompasset, Dokken og Frihavnen. Der er ca. 945 elever, og heraf går ca. 400 børn i SFO. Basis for planlægning af undervisningen er det vandrette årgangssamarbejde, og formen er teamsamarbejdet. Undervisningen tilrettelægges med udgangspunkt i klasseteamet, som er de 2-3 lærere, der har flest timer i klassen. Årgangssamarbejdet tager udgangspunkt i en fælles årsplanlægning på alle klassetrin. I 0.-4.klasse i samarbejde med klassepædagogerne. Samarbejdet koordineres af 10 årgangskoordinatorer samt 3 afdelingskoordinatorer. Ellevangskolen har udover den normale klasserække også de såkaldte ESAA-klasser (Elite Sport Akademi Aarhus), som er et partnerskab mellem Aarhus Kommune og udvalgte uddannelsesinstitutioner, elitesportsklubber og Team Danmark. ESAA gør det muligt for eleverne at dyrke sport på eliteplan, samtidig med at de kan prioritere deres uddannelse, så der bliver skabt helhed mellem træning, skole og sociale aktiviteter. Skolen har desuden et særligt program for højtbegavede elever (Gifted children) i 4.-6.kl. samt 7.-9.kl. Formålet med dette tilbud er at tilbyde disse elever en undervisning, så de udfordres, motiveres og får et højt udbytte af undervisningen. I deltager 2 hold blandt disse elever i First Lego League konkurrenceprojekt. Ellevangskolen har som særligt indsatsområde i skoleårene etablering og udvikling af en ny skole, hvor en ny skolekultur, en ny profil og et nyt værdigrundlag (se skolens hjemmeside) skal implementeres i et samarbejde mellem personale, ledelse og skolebesty-

2 relse, og hvor især begreberne faglighed, trivsel og idræt og bevægelse er i fokus. Høj prioritet har ligeledes implementering af den nye skolereform, hvor medarbejderne, ledelse og skolebestyrelsen har besluttet, hvordan skolereformen år 1 skal udfoldes på Ellevangskolen. Især er der fokus på den understøttende undervisning, - herunder studietid, som vi kalder lektiehjælp og faglig fordybelse, i et samarbejde mellem lærere og pædagoger i SFO og FU (Fritids- og Ungdoms-området lokalt) Inklusion er på dagsordenen på de fleste skoler i disse år. På Ellevangskolen findes et kompetencecenter, som rummer AKT-teamet, det faglige kompetencecenter, inklusionsvejledere, læsevejledere og sprogstøttecentret. Udgangspunktet for centrets arbejde er den inkluderende skole med udgangspunkt i en anerkendende tilgang. Der arbejdes primært ud fra begrebet Arbejdshypoteser. En stor del af skolens personale har deltaget i Folkeskolernes fællesskab et fælleskommunalt udviklingsprojekt på dette område. Skolen har adskillige uddannede vejledere, som sammen med koordinatorerne står i spidsen for skolens indsatser på dette område. Skolen stiller sig til rådighed for partnerskaber og samarbejde med læreruddannelsen primært efter aftale skolens mentor. Skolen har erfaring med samarbejde ud over forpraktikken og har deltaget i forskellige projekter. Skolen har været en del af Forsøgsskolen med afdelingsovertagelse og har tillige lavet projekter med Læreruddannelsen omkring demokratidage (medborgerskab), forskning i Brain breaks, bachelorprojekter, udvekslingsstuderende mv. og er således godt rustet til et udvidede praksissamarbejde, som kan finde sted hele skoleåret enten efter henvendelse fra de studerende, fra Læreruddannelsens lærere eller fra skolen selv, når vi mener at have projekter, som kan være interessant for de studerende. Skolen tilbyder praktik på alle niveauer 2. Praktikkens organisering Ansvar for praktikken På Ellevangskolen er skoleleder Torben Antonsen praktikansvarlig, men i det daglige er dette ansvar uddelegeret til mentor for praktikken Marianne Krogh Nielsen, og denne koordinerer de studerendes praktik. Hun er også kontaktperson til læreruddannelsen. Derudover er der tilknyttet 2 praktikvejledere som i samarbejde med mentor indgår i arbejdet med planlægning, gennemførsel og evaluering af praktikken på skolen. Alle kan træffes på skolens tlf eller på skolens mailadresse elle@mbu.aarhus.dk På Ellevangskolen udvælges praktiklærere efter kompetence. Der udvælges fortrinsvis linjefagsuddannede lærere (undervisningsfag). En del af skolens lærere har haft et kortere kursus i praktik og er erfarne praktiklærere. På sigt forventes endnu flere at have få kursus i praktik. Mentor har både praktiklærer- og mentoruddannelse.

3 På Ellevangskolen er skoleleder Torben Antonsen praktikansvarlig, men i det daglige er dette ansvar uddelegeret til mentor for praktikken Marianne Krogh Nielsen, og denne koordinerer de studerendes praktik. Hun er også kontaktperson til læreruddannelsen. Derudover er der tilknyttet 2 praktikvejledere som i samarbejde med mentor indgår i arbejdet med planlægning, gennemførsel og evaluering af praktikken på skolen. Alle kan træffes på skolens tlf eller på skolens mailadresse elle@mbu.aarhus.dk 3. Samarbejdet med de studerende Forud for et praktikforløb inviteres de studerende til besøgsdage indeholdende et infomøde med mentor og praktiklærere. Her drøftes og udarbejdes en arbejdsplan indeholdende aftaler om undervisningstimer, vejledningstimer med praktiklæreren og mentor, oversigt over andre opgaver, møder etc. Den studerendes ønsker og forudsætninger indgår heri. Man kan som udgangspunkt forvente, at man møder kl og slutter Arbejdsplanen indeholder: 12 lektioner til undervisning 3 vejledningstimer med praktiklærer 2 vejledningstimer med mentor foregår på storhold, i gruppen og individuelt 6 timer til fælles forberedelse 3 timer til møder med kolleger i afdelinger eller på årgange 5 timer til observationer (aftales og planlægges med mentor) 2 timers studie til de3 kompetenceområder (selvstudie i fællesmål, årsplaner, folkeskolelov) 3 timer til individuel forberedelse (herunder s/h samarbejde) (Se Kompetenceplan) Vejledning med praktiklærer: Førvejledning: Fokus på undervisningsplaner, indhold og materialer. Løbende vejledning: Fokus på gennemførsel af undervisning og observationer. Eftervejledning: Fokus på evaluering af undervisningen og andre opgaver. Vejledning med praktiklærer vil primært handle om undervisning, klasseledelse og relationer omkring de konkrete klasser. Praktiklærere samarbejder med de studerende om den konkrete undervisning med det formål at hjælpe de studerende med at afklare og formulere deres egne intentioner, begrundelser og handlingsforslag. Praktiklærere hjælper med at vælge fokusområder i forbindelse med analyse og vurdering af det fremtidige undervisningsforløb. Praktiklærere fo-

4 restår vejledning og udvælger sammen med de studerende de centrale områder som gøres til genstand for vejledning og fordybelse. Praktiklærere samarbejder med de studerende omkring målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning. Praktiklærere samarbejder med de studerende omkring organisering og udvikling af elevernes faglige og sociale læringsmiljø. De studerende deltager aktivt i teamsamarbejdet omkring den enkelte klasse, i årgangsteamet og i årgangens planlægning og arbejdsopgaver. Skolens andre ressourcepersoner er en del heraf. Mentorvejledning. Mentor vejleder og samarbejder med de studerende omkring de mål, der generelt er opstillet for praktikperioden og de mål den enkelte studerende skal opstille for sig selv. Der reflekteres i samarbejde med storgruppe, studiegruppe og individuelt over de studerendes uddannelse og lærerarbejde i bred forstand. Andre indholdsområder er lærerarbejdets etik og samarbejdsrelationer samt rådgivning og støtte i praktikken i øvrigt. Mentor har ansvar for generel vejledning og står til rådighed som uvildig rådgiver. Studerende på skolen. De studerende på Ellevangskolen har status af voksne ansvarlige lærere. De indgår i praksisfællesskabet på skolen, hvilket betyder, at de har tavshedspligt som andre ansatte, deltager i relevante møder, har frikvartersforpligtigelser og er med i skolens forplejning. Det forventes, at de studerende er i stand til at indgå i et forpligtigende samarbejde med medstuderende og praktiklærere/skolens personale og andre interessenter. Det forventes at de studerende orienterer sig på skolens intranet, som de får koder til og deltager i samarbejdet omkring de enkelte klasser om ugeplaner, kommunikation med forældre og andre opgaver. Praktiklærerne samarbejder med de studerende om den konkrete undervisning med det formål at hjælpe de studerende om den konkrete undervisning og formulere deres egne intentioner, begrundelser og handlingsforslag. Det er praktiklærernes opgave at fremme refleksioner over praksis hos de studerende. Hvis der undervejs i praktikforløbet opstår samarbejdsproblemer/konflikter i gruppen, eller i forholdet til praktiklæreren inddrages mentor (den praktikansvarlige) på skolen. Mentor er den uvildige vejleder. Praktiklærerne evaluerer praktikken individuelt med den studerende. Den studerende tilbydes desuden en afsluttende og fremadrettet praktiksamtale med mentor, hvor porteføljen kan inddrages. Mentor(den praktikansvarlige) evaluerer praktikken med praktiklærerne ved praktikkens afslutning. Der er ikke udarbejdet egentlige retningslinjer for en kvalitativ evaluering af praktikken indadtil på skolen.

5 4. Kvalitetssikring og udvikling af praktikken Bedømmelse. Bedømmelsen foregår løbende og gives af praktiklæreren undervejs i vejledningssamtalerne. Målet for den løbende evaluering er at gøre den studerende opmærksom på, hvordan han/hun kan arbejde videre med praktikkens kompetencemål i næste praktikperiode. Praktiklæreren giver rum og plads til, at den studerende kan fejle, får mulighed for at udvikle sig og præstere. Praktiklæreren udfylder til slut et vurderingsskema, hvor det tydeliggøres, hvordan der præsteres indenfor de 3 kompetenceområder. Praktiklæreren giver bedømmelsen bestået, ikke-bestået. Der afholdes midtvejsvejledning og mentor inddrages, hvis en studerende er på vej til ikke at bestå. Mentor er behjælpelig med ekstra støtte og vejledning. Hvis denne støtte og vejledning ikke har nogen effekt, kontaktes den praktikansvarlige på Via. Ellevangskolen d.6.juli 2014 Torben Antonsen, skoleleder / Marianne Krogh Nielsen, mentor og praktikkoordinator

6 Kompetence-, videns- og færdighedsmål for 2. praktikniveau på Ellevangskolen Kort bestemmelse af faget Praktik omhandler den (1) praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod lærerens arbejde med elever og (2) den analytiske dimension, der retter sig mod at kunne undersøge egen og andres praksis. Praktik sammenbinder læreruddannelsens fag og den studerendes arbejde på praktikskolen. Kompetenceområde 1: Didaktik Kompetenceområde 2: Klasseledelse Kompetenceområde 3: Relationsarbejde

7 2. praktikniveau Kompetenceområder Kompetencemål Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan Hvordan skal der arbejdes med kompetencemålene? Praktiklærer: Med udgangspunkt i egen lærepraksis støttes studerende i Didaktik udformning af undervisningsplaner med begrundet anvendelse af forskel- Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning. Den studerende kan i samarbejde med kolleger begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning. undervisningsmetoder, principper for undervisningsdifferentiering, læremidler og it, formative og summative evalueringsmetoder samt test, planlægge, gennemføre og evaluere et undervisningsforløb med anvendelse af en variation af metoder, undervisningsdifferentiering samt læremidler og it i samarbejde med medstuderende, evaluere undervisningsforløb og elevers læringsudbytte, lige metoder, undervisningsdifferentiering samt læremidler og IT. Det betyder at læreren kan modellere/ vise konkrete skriftlige års-, forløbs- og lektionsplaner med målsætning og evalueringsovervejelser under anvendelse af varierede metoder og læremidler. Krav til studerende: Der skal laves en skriftlig plan for et undervisningsforløb med varieret anvendelse af metoder og læremidler. Der tages udgangspunkt i en planlægningsmodel. Praktiklærer: Viser eksempler på evaluering af et undervisningsforløb og hjælper i indkredsningen af tegn på elevernes læring. Krav til studerende: Skal evaluere undervisningsforløb og kunne redegøre for tegn på elevernes udbytte af undervisningen i relation til formulerede mål. Praktiklærer: Skal gennem systematisk observation af de studerendes undervisning udpege centrale problemstillinger som udgangspunkt for og justering af undervisningen med henblik på vejledning. Krav til studerende: Skal lave systematiske iagttagelser af egen praksis med henblik på udvikling af undervisning

8 observations-, dataindsamlingsog dokumentationsmetoder. observere egen praksis og den enkelte elevs læring med henblik på udvikling af undervisningen. Klasseledelse Klasseledelse omhandler organisering og udvikling af elevernes faglige og sociale læringsmiljø. Den studerende kan lede undervisning samt etablere og udvikle klare og positive rammer for elevernes læring, og klassens sociale fællesskab. klasseledelse, læringsmiljø og klassens sociale relationer og udvikle tydelige rammer for læring og for klassens sociale liv i samarbejde med eleverne og Relationsarbejde Relationsarbejde omhandler kontakt og relationer til elever, kolleger, forældre og skolens ressourcepersoner. Den studerende kan i samarbejde med kolleger, ressourcepersoner og forældre begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning. kommunikation, involverende læringsmiljøer, motivation og trivsel, samarbejde dialogisk med elever og kolleger om justering af undervisningen og elevernes aktive deltagelse, Praktiklærer: M ed udgangspunkt i egen lærerpraksis eksemplificerer praktiklæreren, hvordan man som lærer kommunikerer dialogisk i undervisningen med henblik på elevernes aktive deltagelse. Praktiklæreren støtter desuden den studerende i at forbedre sine kommunikative kompetencer. Krav til studerende: Skal kommunikere dialogisk med kolleger, medstuderende og elever med henblik på elevernes aktive deltagelse.

9 Kommunikation, kommunikere skriftligt og mundtligt med forældre om formål og indhold i planlagte undervisningsforløb, Praktiklærer: Giver Skal med den studerende udgangspunkt mulighed i egen for lærerpraksis at deltage demonstrere, i en kontakt til hvordan forældrene undervisningen - primært i relation organiseres til den og undervisning, rammesættes de i studerende en klasse. Studerendlagt støttes og vil gennemføre. i bestræbelserne på at tilrettelægge en undervisning som sikrer har plan- elevernes læringsudbytte og arbejdsro. Krav til studerende: At studerende informerer forældrene i relation til den undervisning, Krav til studerende: den studerende Skal lave lektionsplaner har planlagt og for vil hver gennemføre. time med henblik på tydelig mål- og rammesætning.