Beskæftigelsesplan 2017

Transkript

1 Beskæftigelsesplan oktober 216

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Indledning Beskæftigelsesministeriets mål for Arbejdsmarkedet i Egedal Resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen Udviklingen i antal offentligt forsørgede Udviklingen i ministermålene Mål og strategi for indsatsen Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft Flere unge skal have en uddannelse Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet, herunder langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, skal tættere eller ind på arbejdsmarkedet Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende Samlet oversigt over resultatmål

3 1. INDLEDNING Jobcentret hjælper borgere i job og uddannelse samt servicerer virksomheder. Det kan kun lykkes, når vi løser opgaven i fællesskab. Vi arbejder fortsat på at udvikle og styrke samarbejdsflader i både store og små fællesskaber. Beskæftigelsesplan 217 er den overordnede plan for, hvordan Jobcenter Egedal vil imødekomme de beskæftigelsespolitiske udfordringer i 217. Beskæftigelsesplanen beskriver Jobcenter Egedals konkrete strategier for at sikre virksomhederne den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft, at flere unge skal have en uddannelse, at borgere i udkanten af arbejdsmarkedet herunder langtidsledige kontanthjælpsmodtagere bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet samt at flere flygtninge og familiesammenførte bliver selvforsørgende. Der arbejdes løbende på at nedbryde siloer i organisationen og samtænke indsatsen med borgeren i centrum uanset forsørgelsesydelse. Med refusionsreformen, der trådte i kraft i starten af 216, er der fokus på hurtigst muligt at bringe borgeren tilbage på arbejdsmarkedet. Fokus er således flyttet fra rettidighed til resultatstyring. Jobcenter Egedal har fokus på at sikre progression og effekt i indsatsen. For at styrke fokus er der i 216 blevet implementeret et IT-værktøj, der kan benyttes til at måle progression og effekt af den indsats, som leveres over for borgere i udkanten af arbejdsmarkedet. Jobcenter Egedal har ligeledes taget et nyt ITsystem i brug, der giver bedre muligheder for at planlægge og målrette servicen over for virksomhederne i Egedal Kommune. For at gennemføre en vellykket beskæftigelsesindsats er det nødvendigt, at der er tilstrækkelige medarbejderressourcer samt midler til den aktive indsats til rådighed til at løse opgaven med at bringe borgerne tilbage på arbejdsmarkedet. Dette gælder navnlig for borgere, der også har andre problemer ud over ledighed, og som har brug for en særlig tæt opfølgning i indsatsen for at komme tættere på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesområdet er et område, hvor en investeringstilgang samlet set vil være til gavn for såvel den enkelte borger som for samfundsøkonomien. Det er vigtigt, at alle medarbejdere i Jobcenter Egedal har kendskab til arbejdsmarkedets behov for arbejdskraft, og at de løbende opkvalificeres i forhold til de mange ændringer i lovgivningen, som præger beskæftigelsesområdet. Kultur- og Erhvervsudvalget i Egedal Kommune har drøftet hvilke mål og prioriteringer, der skal lægges til grund for beskæftigelsesindsatsen i Egedal Kommune i 217. Overordnet set bakkede udvalget op omkring den aktive beskæftigelsesindsats. Udvalgets input til beskæftigelsesindsatsen er blevet inddraget i forbindelse med udarbejdelsen af beskæftigelsesplanen. 3

4 2. BESKÆFTIGELSESMIN ISTERIETS MÅL FOR 217 Beskæftigelsesministeren har udmeldt fire beskæftigelsespolitiske mål for 217. Målene er meldt ud på baggrund af, at flere personer i løbet af det seneste år har fået fodfæste på arbejdsmarkedet og dermed adgang til at forsørge sig selv. Det er en positiv udvikling, der skal gøres alt for at understøtte, herunder ved at sætte ind med en styrket indsats for de borgere, som aktuelt er langt fra arbejdsmarkedet, og sikre, at virksomhederne får adgang til den kvalificerede arbejdskraft, som efterspørges. I forhold til 216 er tre ud af de fire beskæftigelsespolitiske mål videreført - i to ud af tre tilfælde dog i ændret form og rækkefølge. Det første ministermål i 217 fokuserer på at sikre virksomhederne den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft. Herved lægger det sig op af det fjerde ministermål for 216, der sigtede mod at styrke indsatsen for bedre match mellem arbejdsløse og virksomheder. Det andet ministermål i 217 er lig ministermål nummer et fra 216 om, at flere unge skal have en uddannelse. I det tredje ministermål videreføres målet om, at borgere i udkanten af arbejdsmarkedet skal tættere ind på arbejdsmarkedet fra ministermål nummer to i 216, men der er nu særlig fokus på de langtidsledige kontanthjælpsmodtagere. Ministermål nummer fire er et nyt mål, hvor der på baggrund af de mange nye flygtninge og familiesammenførte i kommunerne sættes fokus på, at flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende. Målet erstatter det tredje ministermål fra 216, der havde til formål at bekæmpe langtidsledigheden. De fire beskæftigelsespolitiske mål for 217 er følgende: 1. Mål: Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft Jobcentrenes samarbejde med virksomhederne skal i højere grad understøtte en effektiv rekruttering af den nødvendige arbejdskraft. Jobcentene skalsamtidig have fokus på en målrettet opkvalificering, så ledige, herunder langtidsledige, kan få de kompetencer, der er efterspurgt af virksomhederne. Begge dele bidrager til at forebygge og afhjælpe mangelsituationer på arbejdsmarkedet og understøtter jobcentrerenes kerneopgave med at sikre et godt jobmatch mellem ledig arbejdskraft og virksomhedernes behov. Et styrket samarbejde mellem jobcentrene og virksomhederne kan samtidigunderstøtte indsatsen for, at flere kommer i virksomhedsrettede tilbud, herunder nyankomne flygtninge og familiesammenførte og andre borgere i udkanten af arbejdsmarkedet. 2. Mål: Flere unge skal have en uddannelse Der skal fortsat være fokus på at understøtte kontanthjælpsreformens intention om, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, der kan give dem de nødvendige kompetencer til at komme i beskæftigelse. Uddannelse kan i den henseende også opnås via læring gen-nem et arbejde. 4

5 For unge med særlige faglige, sociale eller helbredsmæssig behov, herunder unge med funktionsnedsættelse, skal der være den nødvendige hjælp og støtte til at opnå en uddannelse. Indsatsen skal bygge bro mellem jobcentre og uddannelsesinstitutioner og understøtte, at flere unge får de afgørende forudsætninger for at fastholde en varig tilknytning til arbejdsmarkedet nu og i fremtiden. 3. Mål: Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet, herunder langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, skal tættere på arbejdsmarkedet Det er afgørende, at kommunerne understøtter langvarige kontanthjælpsmodtagere med aktiv hjælp til at komme i job og blive selvforsørgende, fx gennem målrettet jobformidling og virksomhedsrettede forløb. Med indførelsen af kontanthjælpsloftet og 225 timers reglen, har regeringen indført en mærkbar økonomisk gevinst ved at skifte kontanthjælpen ud med en arbejdsindkomst i den lave ende af lønskalaen. Det er samtidig vigtigt, at kommunerne sikrer målrettet hjælp og støtte til mennesker med komplekse udfordringer eller markant nedsat arbejdsevne, så de ved hjælp af en helhedsorienteret og tværfaglig indsats kan genvidste fodfæstet på arbejdsmarkedet. 4. Mål: Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende Kommunerne står over for en historisk udfordring med at modtage og integrere de nye flygtninge og familiesammenførte, som forventes at øge Danmarks befolkning med ca. 1. personer frem mod 22. Samtidig ved vi, at en vellykket integration af flygtninge og familiesammenførte først og fremmest går igennem arbejdsmarkedet. Det er derfor afgørende, at integrationsindsatsen sigter mod, at flygtninge og familiesammenførte hurtigst muligt efter, de har opnået asyl, kommer ud på danske arbejdspladser og får opbygget de kvalifikationer og det netværk, der skal til for at kunne forsørge sig selv. Regeringen har derfor i foråret 216 indgået en topartsaftale med kommunerne om et styrket integrationsprogram, hvor den virksomhedsrettede indsats sættes i fokus og fremrykkes. Ligeledes har regeringen og arbejdsmarkedets indgået en trepartsaftale om en ny integrationsgrunduddannelse (IGU), som udgør en trædesten til det almindelige arbejdsmarked for flygtninge og familiesammenførte, der ikke med det samme kan leve op til de høje krav, der stilles på det danske arbejdsmarked. 5

6 3. ARBEJDSMARKEDET I EGEDAL Lavkonjunkturen, der for alvor slog igennem i Egedal Kommune i løbet af 29, og som prægede arbejdsmarkedet frem til 213, har endegyldigt sluppet sit tag i arbejdsmarkedet i 216. Som tabel 1 illustrerer, faldt ledigheden med 53 fuldtidspersoner fra udgangen af 214 til udgangen af 215, således at ledigheden udgjorde 549 fuldtidspersoner i december 215. Ledigheden er fortsat med at falde igennem 216 og udgør 51 fuldtidspersoner i august 216, svarende til et fald på yderligere 39 fuldtidspersoner fra december 215 til august 216. Tabel 1: Udvikling i bruttoledigheden i Egedal Kommune, dec. 212 aug. 216 Bruttoledige og bruttoledighedsprocent. Dec. 212 Dec. 213 Dec. 214 Dec. 215 Aug. 216 Bruttoledige fuldtidspersoner A-dagpengemodtagere Kontanthjælpsmodtagere Bruttoledighedsprocent 3,7 % 3,5 % 2,8 % 2,6 % 2,4 % Bruttoledighedsprocent i Region Hovedstaden Kilde: Danmarks Statistik 6,1 % 5,8 % 5,1 % 4,5 % 4,2 % En sammenligning af bruttoledigheden i Egedal Kommune med ledigheden i Region Hovedstaden viser, at Egedal Kommune fortsat har en relativt lav ledighed. Bruttoledighedsprocenten i kommunen udgør således blot 2,4 pct. i august 216 mod 4,2 pct. i Region Hovedstaden under et. En sammenligning af bruttoledighedsprocenten i henholdsvis december 212 og august 216 viser, at Egedals har oplevet et lidt lavere fald i ledigheden end i Region Hovedstaden under et. Således oplevede Egedal et fald i ledigheden på 1,3 procentpoint i perioden, mens ledigheden i Region Hovedstaden faldt med 1,9 procentpoint i samme periode. Hovedparten af de ledige udgøres af A-dagpengemodtagere. Således udgør antallet af A-dagpengemodtagere 341 ud af i alt 51 fuldtidspersoner i august 216, svarende til 67 pct. Figur 1 viser en prognose, som, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har udarbejdet på baggrund af Økonomisk Redegørelse fra august 216. Med inddragelse af de lokale omstændigheder, der præger arbejdsmarkedet i Egedal Kommune, forventes det, at bruttoledighedsprocenten falder fra 2,6 pct. ved udgangen af 215 til 2,3 pct. ved udgangen af 217. Det bemærkes dog, at de nævnte forhold er forbundet med endog meget stor usikkerhed som følge af de nationale og internationale konjunkturer. Figur 1 illustrerer også udviklingen i beskæftigelsen - et andet centralt parameter for arbejdsmarkedet i Egedal Kommune. Antallet af fuldtidsbeskæftigede, der udgjorde cirka 21.6 personer før lavkonjunkturen i 28, faldt til cirka 2.4 personer i 213, men er steget igen siden 214. I prognosen forventes det, at beskæftigelsen vil fortsætte med at stige igennem 217, og at antallet af fuldtidsbeskæftigede vil udgøre udgør cirka 21.3 personer ved udgangen af

7 Antal personer Ledighedsprocent Figur 1: Prognose for udviklingen i arbejdsstyrke, beskæftigelse og ledighedsprocenten for Egedal Kommune, dec. 28 dec. 217: ,5% 4,% 3,5% 3,% 2,5% 2,% 1,5% 1,%,5% 19.5 Ultimo 28 Ultimo 29 Ultimo 21 Ultimo 211 Ultimo 212 Ultimo 213 Ultimo 214 Ultimo 215 Ultimo Ultimo ,% Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Arbejdsstyrke Beskæftigede Ledighedsprocent I tabel 2 er arbejdsstyrken og antal bruttoledige i Egedal Kommune opdelt på køn og alder. Med hensyn til arbejdsstyrken er der tale om en meget ligelig fordeling på køn. Den største gruppe i arbejdsstyrken er de 3 49 årige, der udgør 54 pct. af den samlede arbejdsstyrke. Aldersgruppen fra 5 til 59 år udgør 24 pct., mens 15 pct. af borgerne er mellem 16 og 29 år. Den mindste gruppe er de 6-64 årige, der i alt blot udgør 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke. Tabel 2: Arbejdsstyrke og bruttoledighed i Egedal Kommune fordelt på køn og alder, aug. 216 Arbejdsstyrke og bruttoledighed fordelt på køn og alder Arbejdsstyrke* Antal bruttoledige** Bruttoledighedsprocent I alt ,4 % Mænd ,2 % - heraf år ,3 % - heraf 3-49 år ,9 % - heraf 5 59 år ,1 % - heraf 6 år og derover ,7 % Kvinder ,7 % - heraf år ,8 % - heraf 3-49 år ,4 % - heraf 5 59 år ,9 % - heraf 6 år og derover ,3 % Kilde: Danmarks Statistik *Tal for arbejdsstyrken er fra 214. ** Bemærk at summen af bruttoledige fordelt på køn og aldersgrupper ikke nødvendigvis stemmer overens med det samlede antal af bruttoledige grundet afrundinger. Fokuseres der på bruttoledigheden er billedet noget mere nuanceret. Overordnet set ligger ledigheden blandt kvinder,5 procentpoint højere end blandt mænd. Den 7

8 højeste ledighed blandt mænd findes ved de årige med 3,3 pct., mens den laveste ledighed findes ved de over 6-årige med 1,7 pct. For kvinders vedkommende findes højeste ledighed blandt de over 6-årige med en bruttoledighed på 3,3 pct., mens den laveste ledighed er blandt de 3-49 årige med 2,4 pct. Tabel 3 fokuserer på udviklingen i beskæftigelsen blandt Egedal Kommunes borgere fra 213 til 215 fordelt efter branche. Tabellen viser, at de brancher, der beskæftiger flest borgere i Egedal Kommune, er henholdsvis offentlige brancher, privat service samt handel & transport, mens industri og bygge/anlæg indtager fjerde- og femtepladsen. Set over hele perioden har Egedal Kommune oplevet en stigning i antallet af beskæftigede på 1,5 pct. Udviklingen dækker over en stigning i beskæftigelsen på,5 pct. fra 213 til 214 og en yderligere stigning på 1, pct. fra 214 til 215. Tabel 3: Udvikling i beskæftigelsen i Egedal kommune fordelt efter branche fra 213 til 215 Antal 213 Udvikling Antal 214 Udvikling Antal 215 Landbrug mv. 9-3,% 88-3,5% 85 Industri mv ,5% ,6% Bygge og anlæg ,8% ,3% Handel og transport 4.84,3% ,9% Øvrig privat service 4.824,7% ,2% 5.18 Offentlige brancher ,3% 6.83,4% Uoplyst 392 2,2% 41-6,5% 25 I alt 2.572,5% ,% Kilde: Mploy A/S Fokuseres der på de enkelte brancher, har bygge- og anlægsbranchen oplevet den største stigning i beskæftigelsen fra 214 til 215 på 3,3 pct. - men branchen oplevede til gengæld også et fald på 4,8 pct. fra 213 til 214. Antallet af beskæftigede inden for øvrig privat service er steget med 3,2 pct. fra 214 til 215, mens handel og transport og industri har oplevet en stigning i beskæftigelsen på henholdsvis 1,9 pct. og 1,6 pct. Alle tre brancher oplevede samtidig en mindre stigning i antallet af beskæftigede fra 213 til 214. Beskæftigelsen inden for de offentlige brancher steg med blot,4 pct. fra 214 til 215, men branchen oplevede til gengæld den største stigning blandt alle brancher fra 213 til 214 med en stigning på 1,2 pct. Sidst men ikke mindst er der sket et fald i beskæftigelsen inden for landbruget på 3, pct. fra 213 til 214 og et fald på 3,5 pct. fra 214 til denne gruppe beskæftiger dog kun ganske få personer. Erhvervsstrukturen i Egedal Kommune er præget af mange små og mellemstore virksomheder og få store virksomheder. Alt i alt er der 1.81 aktive virksomheder, der hører hjemme i kommunen. Arbejdsmarkedet er samtidig kendetegnet ved, at hovedparten af arbejdsstyrken i kommunen er beskæftigede uden for kommunegrænsen. Figur 2, der viser ind- og udpendlingen i Egedal Kommune, afslører, at der i 215 var personer, der pendlede ud af kommunen, mens der var personer, 8

9 ,55 1,962 2,79 3,574 4,87 der pendlede ind i kommunen. Heraf arbejder mere end 3.5 af Egedal Kommunes borgere i Københavns Kommune, mens små 2.8 borgere er beskæftiget på en arbejdsplads, der er hjemmehørende i Ballerup Kommune. Figur 2: Ind- og udpendling i Egedal på kommuneniveau i 215: 6, 6, 5, 5, 4, 4, 3, 3, 2, 2, 1, 1, Udpendling Indpendling Kilde: Danmarks Statistik I tabel 4 sammenholdes ud- og indpendlingen i Egedal kommune med en række sammenlignelige kommune. Tabellen viser, at Egedal med 76 pct. udpendling ligger helt i top, når det kommer til andelen af borgere, der arbejder uden for kommunegrænsen. Tabel 4: Udpendling og indpendling i Egedal Kommune og netværk i 215: Kilde: Mploy A/S 9

10 Figur 3 er baseret på en opgørelse af antallet af jobåbninger i og omkring Egedal Kommune i 214, og illustrerer vigtigheden af, at borgerne i Egedal Kommune er villige til at påtage sig et arbejde uden for kommunens grænser. Figuren opgør specifikt, hvor mange personer, der påbegyndte et arbejde i årets løb, og viser at over 275. personer startede i et arbejde i Hovedstadsområdet eller i Nordsjælland i løbet af 214. Figur 3: Antallet af jobåbninger i Egedal Kommune og hele hovedstadsområdet i 214: Kilde: Mploy A/S Langt hovedparten af jobåbningerne findes i eller i umiddelbar nærhed af København. Således var der små 13. jobåbninger i København og yderligere 88. jobåbninger i Københavns omegn. Antallet af jobåbninger i og omkring København kombineret med andelen af borgere, der pendler ud over Egedals kommunegrænse illustrerer, at arbejdsstyrken i Egedal Kommune er tæt forbundet med resten af arbejdsmarkedet i hovedstadsområdet. Ikke mindre end en sjettedel af kommunens borgere er ansat på en arbejdsplads, der er hjemmehørende i Københavns Kommune, hvorfor en analyse af arbejdsmarkedet i Egedal såvel som kontakten til virksomhederne - ikke stopper ved kommunegrænsen. En opgørelse over omsætningen af job over de seneste fem år i Egedal Kommune fra Foreningen Nydansker viser, at der hvert år i gennemsnit har været omkring 48 jobåbninger i spil på det lokale arbejdsmarked. Heraf er cirka 43 skabet inden for ni brancher - blandt andet handel, pleje/omsorg, bygge/anlæg, hotel/restauration, rengøring, metalindustri, transport, samt anden industri. Udvides pendlingsradius til at omfatte jobmarkedet i de omkringliggende kommuner, vil en borger fra Egedal Kommune med 6 minutter i offentlig transport have adgang til yderligere godt 5.5 årlige jobåbninger indenfor de samme brancher samt et par stykker mere i Midt- og Nordsjælland. Såfremt man som borger i Egedal Kommune kan nå København med offentlig transport, opnås der adgang til yderligere godt 3. årlige jobåbninger inden for nogle af de samme otte til ti brancher. 1

11 4. RESULTATER OG EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN På trods af, at lavkonjunkturen, der prægede arbejdsmarkedet i Egedal Kommune fra 29 og frem til 213, har sluppet sit tag i arbejdsmarkedet i 216, står Egedal Kommune fortsat over for en række udfordringer i det kommende år - både i forhold til at begrænse tilgangen af nyledige og i forhold til at hjælpe de allerede ledighedsberørte tilbage på arbejdsmarkedet. 4.1 Udviklingen i antal offentligt forsørgede Tabel 5 viser antallet af offentligt forsørgede i Egedal Kommune i 215. Egedal havde i 215 omkring 2.9 fuldtidspersoner på offentligt forsørgelse svarende til 1,7 pct. af den samlede befolkning. Til sammenligning var 14,2 pct. af befolkningen i Hovedstaden offentligt forsørgede, mens gennemsnittet blandt Egedal Kommunes netværkskommuner udgjorde 13,9 pct. Kigges der på de enkelte målgrupper ligger Egedal Kommune under gennemsnittet for de fleste målgruppers vedkommende med undtagelse af kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogrammet, sygedagpengemodtagere og modtagere af ledighedsydelse. I alle tre tilfælde ligger Egedal Kommune en smule over gennemsnittet. Tabel 5: Oversigt over Jobcenter Egedals målgrupper i 215: 215 Andel af årige Fuldtidspersoner i Egedal Egedal Hovedstaden Netværk A-dagpenge 443 1,7% 2,5% 1,8% Arbejdsmarkedsydelse 5,2%,3%,2% KTH uden borgere omfattet af integrationsprogrammet 263 1,% 3,1% 2,% Jobparat 91,3%,8%,6% Aktivitetsparat 167,6% 2,2% 1,4% KTH omfattet af integrationsprogrammet 146,5%,2%,4% Uddannelseshjælp 113,4%,9%,9% Åbenlyst uddannelsesparat 16,1%,1%,1% Uddannelsesparat 26,1%,3%,3% Aktivitetsparat 7,3%,6%,5% Integrationsydelse 3,%,%,1% Re- og forrevalidering 11,%,1%,1% Sygedagpenge 58 1,9% 1,6% 1,7% Jobafklaringsforløb 52,2%,2%,3% Ressourceforløb 22,1%,3%,2% Ledighedsydelse 12,4%,3%,3% Fleksjob 319 1,2%,8% 1,2% Førtidspension 829 3,1% 3,9% 4,6% I alt ,7% 14,2% 13,9% Kilde: Mploy A/S Figur 4 sammenligner andelen af offentligt forsørgede i Egedal Kommune med andelen i netværkskommunerne. Egedal Kommune ligger med den fjerdelaveste andel af offentligt forsørgede kun et procentpoint højere end Rudersdal, der har den laveste andel offentligt forsørgede blandt netværkskommunerne, og hele otte procentpoint lavere end Halsnæs, der ligger i top i netværket med 19 procent offentligt forsørgede. 11

12 Rudersdal Allerød Hørsholm Egedal Furesø Hillerød Fredensborg Frederikssund Gribskov Helsingør Halsnæs Hovedstaden Figur 4: Forsørgelsestryk i Egedal og netværkskommuner, dec. 215 Procent Procent Kilde: Mploy A/S Førtidspension Dagpenge Kontanthjælp Øvrige Sygedagpenge mm. Arbejdsmarkedsydelse mm. Uddannelseshjælp Tabel 6 viser udviklingen i antallet af offentligt forsørgede i Egedal Kommune. Samlet set er antallet af offentligt forsørgede i Egedal Kommune steget med 1,1 procent fra december 214 til december 215. Til sammenligning har Hovedstaden oplevet et fald på 2,5 pct. i samme periode. Blandt de større målgrupper har Egedal Kommune oplevet et fald i antallet af personer på dagpenge over det seneste år på 11 pct., mens faldet i Hovedstaden har været på 1 pct. Derudover skiller Egedal Kommune sig ud med et fald i antallet af sygedagpengemodtagere på 9 pct., hvilket er væsentligt mere end i Hovedstaten, hvor antallet er faldet med 2 pct. Tabel 6: Udvikling i antallet af offentligt forsørgede fra dec. 214 dec. 215: Fuldtidspersoner i Egedal Udviklingen over det seneste år Dec 214 Dec 215 Egedal Hovedstaden A-dagpenge % -1% Arbejdsmarkedsydelse % -43% Kontanthjælp % -2% Uddannelseshjælp % -6% Re- og forrevalidering % -2% Sygedagpenge % -2% Jobafklaringsforløb % 211% Ressourceforløb % 89% Ledighedsydelse % -8% Fleksjob % 8% Førtidspension % -5% Øvrige ydelse Ydelsesgrupper i alt ,1% -2,5% Kilde: Jobindsats.dk 12

13 jan-8 jul-8 jan-9 jul-9 jan-1 jul-1 jan-11 jul-11 jan-12 jul-12 jan-13 jul-13 jan-14 jul-14 jan-15 jul-15 jan-16 Modsat har Egedal Kommune oplevet en mindre positiv udvikling end Hovedstaden på kontanthjælpsområdet. Her skiller Egedal Kommune sig ud med en stigning på 26 pct., hvor Hovedstaden har oplevet et fald på 2 pct. En nærmere analyse afslører, at det hovedsageligt skyldes en stigning af antallet af kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogrammet. Således voksede antallet af kontanthjælpsmodtagere under integrationsprogrammet fra 99 til 175 fuldtidspersoner fra 214 til 215, svarende til en stigning på 77 pct. Egedal har desuden har en relativ stor stigning i antallet af antallet af borgere i ressourceforløb og jobafklaringsforløb. Dette skyldes der fortsat er tale om relativt nye ordninger således har Hovedstaten ligeledes oplevet stor tilgang til ordningerne. I figur 5 fokuseres der på udviklingen i antallet af offentligt forsørgede over tid fra starten af 28 til starten af 216. Egedal Kommune har samlet set har haft et stabilt antal offentligt forsørgede siden 29. Andelen af personer på førtidspension er faldet igennem perioden, men faldet opvejes af en stigning i kontanthjælpsmodtagere. Derudover viser figuren et fald i antallet af forsikrede ledige siden 213. Figur 5: Udviklingen i offentligt forsørgede i Egedal, jan. 28 feb. 216 Personer Personer Kilde: Mploy A/S Førtidspension Fleksvisiterede Sygedagpenge mm. Uddannelseshjælp Arbejdsmarkedsydelse mm. Ressourceforløb Revalidering Kontanthjælp A-dagpenge 4.2 Udviklingen i ministermålene I forhold til udviklingen i de fire ministermål, som beskæftigelsesministeren har opstillet for 217, kan der fremhæves følgende: Mål 1 Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft Samarbejdet med virksomhederne er vigtigt for at kunne levere en proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft samt uddannelse og opkvalificering. Samarbejdet er desuden afgørende for at kunne tilbyde flere 13

14 udsatte borgere en virksomhedsrettet indsats og fastholde personer med nedsat arbejdsevne eller sygdom på deres arbejdsplads. Egedal havde i 215 en samarbejdsgrad med virksomhederne på 33,7 pct. på årsbasis, hvilket er lidt højere end gennemsnittet i Hovedstaden, hvor samarbejdsgraden var 3,7 pct. Tabel 7. Samarbejdsgraden mellem jobcentrene og virksomhederne i Egedal Kommune i 215 Egedal Hovedstaden Antal virksomheder Samarbejdsgrad Samarbejdsgrad Samarbejdsgrad med virksomhederne ,7% 3,7% Kilde: Jobindsats.dk Virksomhedernes samarbejde med jobcentrene omfatter både virksomhedsrettet aktivering (løntilskud og virksomhedspraktik) og ansættelse på særlige vilkår (fleksjob og skånejob). Derudover samarbejder virksomhederne også med jobcentrene i forbindelse med jobrotation, opkvalificeringsjob og voksenlærlinge. Det er alle ordninger, der hjælper ledige ind på arbejdsmarkedet og samtidig opkvalificerer arbejdsstyrken fremadrettet. Figur 6 viser udviklingen i samarbejdsgraden på månedsbasis. Egedal Kommune indtog i maj måned 216 en plads som nr. 7 blandt alle kommunerne i Danmark med en samarbejdsgrad på 24 pct. Figur 6: Udvikling i samarbejdsgraden med virksomhederne pr. måned i Egedal, maj 214 maj 216 Kilde: Jobindsats.dk Det bemærkes, at samarbejdsgraden ikke medregner den rekrutteringsindsats, som Jobcenter Egedal yder i forhold til virksomhederne i og omkring Egedal Kommune. Sagt med andre ord tæller samarbejdsgraden ikke de ordinære ansættelser, som Jobcenter Egedal besætter. 14

15 jan-8 maj-8 sep-8 jan-9 maj-9 sep-9 jan-1 maj-1 sep-1 jan-11 maj-11 sep-11 jan-12 maj-12 sep-12 jan-13 maj-13 sep-13 jan-14 maj-14 sep-14 jan-15 maj-15 sep-15 jan-16 Mål 2 Flere unge skal have en uddannelse Det andet ministermål for 217 sigter mod at få flere ufaglærte unge til at påbegynde og gennemføre en uddannelse, der kan give dem de nødvendige kompetencer til at komme i beskæftigelse. Efter et fald i antallet af unge under 3 år på offentlig forsørgelse i 214 er antallet igen steget igennem 215 og udgør små 4 fuldtidspersoner i januar 216 jf. figur 7. Den største gruppe udgøres af modtagere af uddannelseshjælp. Herefter følger kontanthjælps- og A-dagpengemodtagere. Figur 7: Udvikling i antallet af unge på offentlig forsørgelse i Egedal Kommune, jan. 28 jan. 216 Personer Personer A-dagpenge Kontanthjælp Uddannelseshjælp Sygedagpenge Førtidspension Øvrige ydelser Kilde: Mploy A/S Bemærk: Øvrige ydelser dækker over særlig uddannelsesydelse, arbejdsmarkedsydelse, revalidering, ledighedsydelse, ressourceforløbsydelse, fleksjob og integrationsydelse Andelen af unge mellem 16 og 29 år på offentlig forsørgelse i januar 216 varierer fra 5,7 pct. til 13,4 pct. i Egedal Kommunes netværk, jf. figur 8. Egedal Kommune ligger med 7, pct. næsten to procentpoint under gennemsnittet for netværket. 15

16 Figur 8: Andelen af unge årige, der modtager offentlig forsørgelse, jan. 216 Procent ,4 1,4,9 1,1 1,2 5,7,9,8,4 1, 1,2,7,7 1, 5,7 7, 7,4 8, 9,3 1,1 1,3 1,3 8,2 8,2 8,9 2,1 2,2 2,4 3,3 3,2 4,1 3,8 4,6 4,3 4, 3,6,9 1,6,9 1,2,9 1,5 1,6,7 1,8 1,1 1, 1, 1,4 1,7 1,5,7 1,3 1,4 1,9 1,9 1,8 2,5 1,2 1,5 Procent Kilde: Mploy A/S DGP KTH UDH SDP Øvrige FØP Figur 9 opgør andelen af unge under 3 år, der har påbegyndt en uddannelse fra A- dagpenge, kontant- og uddannelseshjælp, arbejdsmarkedsydelse og særlig uddannelsesydelse. Udviklingen i Egedal Kommune matcher tæt udviklingen i resten af landet. Egedal Kommune indtog en placering som nr. 28 blandt landets kommuner i april 216. Figur 9: Andel personer under 3 år på a-dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp mv., som har påbegyndt en uddannelse, apr. 216 Det bemærkes, at ovenstående opgørelse kun medtager unge, der påbegynder en uddannelse, såfremt de har modtaget en af de ovennævnte ydelser i den pågældende måned eller i måneden før. Eksempelvis vil en ung, der påbegynder en uddannelse i januar 217 ikke tælle med, hvis personen sidst modtog en af de ovennævnte ydelser i november 216 eller tidligere. Derudover inkluderer målingen heller ikke unge, der via god rådgivning ved Ungdommens Uddannelsesvejledning 16

17 eller ved den første kontakt i Jobcenteret går direkte i uddannelse uden først at modtage fx uddannelseshjælp. Mål 3 Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet herunder langtidsledige kontanthjælpsmodtagere skal tættere på arbejdsmarkedet Det tredje ministermål for 217 sigter mod, at langtidsledige kontanthjælpsmodtagere understøttes til at komme i job og blive selvforsørgende igennem målrettet jobformidling og virksomhedsrettede forløb. Samtidig skal der der sættes ind med en helhedsorienteret og tværfaglig indsats over for personer med komplekse udfordringer eller nedsat arbejdsevne. En indikator for tilknytningen til arbejdsmarkedet er antallet af aktivitetsparate modtagere af kontanthjælp. Figur 6 viser, at Egedal Kommune har oplevet en stigning i antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over de seneste år. Ved udgangen af 215 var der således omkring 35 aktivitetsparate fuldtidspersoner på kontant- eller uddannelseshjælp. Figur 1: Antal fuldtidspersoner på kontant- og uddannelseshjælp fordelt på visitationsgrupper, jan. 28 dec. 215 Antal Antal Kilde: Mploy A/S 1. kvt kvt kvt kvt 21 Jobparate Aktivitetsparat KTH 1. kvt kvt kvt kvt kvt kvt 3. kvt Uddannelsesparate Aktivitetsparat Udd.hjælp Betragtes varigheden på ydelsen for modtagere af kontant- og uddannelseshjælp i Egedal kommune i december 214 ses, at 191 af de aktivitetsparate borgere har modtaget kontant- eller uddannelseshjælp i over to år, jf. figur

18 Figur 11: Varighed på ydelsen for kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere i Egedal i dec. 215 Antal Antal Kilde: Mploy A/S uger 5-26 uger uger Job/udd parat år over 2 år I alt Akt.parat Figur 12 viser andelen af ydelsesmodtagere på offentlig forsørgelse i mindst tre år, som har fået et virksomhedsrettet tilbud inden for de seneste seks måneder. Egedal Kommune har oplevet en stigning i andelen af personer på langvarig offentlig forsørgelse, der har været i et virksomhedsrettet tilbud fra 26 pct. i maj 214 til 39 pct. i maj 216. Figur 12: Andel af ydelsesmodtagere med sammenhængende offentlig forsørgelse i mindst 3 år med et virksomhedsrettet tilbud inden for de seneste 6 måneder, maj 24 - maj 216 Kilde: Jobindsats.dk Bemærk: Ovenstående er ekskl. førtidspensionister, personer i fleksjob og seniorjob Mål 4 Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende Målet med det fjerde ministermål for 217 er, at få flere flygtninge og familiesammenførte ud på danske arbejdsmarked og få opbygget de kvalifikationer og netværk, der skal til for at de kan forsørge sig selv. Figur 13 vises udviklingen i antallet af borgere omfattet af integrationsloven i Egedal Kommune fra januar 212 til juni 215. Antallet af borgere er tredoblet 18

19 jan-12 maj-12 sep-12 jan-13 maj-13 sep-13 jan-14 maj-14 sep-14 jan-15 maj-15 sep-15 jan-16 maj-16 siden starten af 212. Særligt inden for gruppen af kontanthjælpsmodtagere og modtagere af integrationsydelse er der sket en kraftig stigning siden 215. Figur 13: Udvikling i antal borgere omfattet af integrationsloven i Egedal kommune, jan. 212 maj 216 Antal 4 Antal Kilde: Mploy A/S Andet Mindreårig uledsaget asylansøger Forsørget af ægtefælle Integrationsydelse Selvforsørgende Kontanthjælp I Egedal Kommune udgør andelen af kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsloven en relativt større andel af den samlede gruppe af kontanthjælpsmodtagere end i netværkskommunerne og Hovedstaden, jf. figur 14. Egedal Kommune har sammen med netværkskommunerne oplevet en betydeligt større stigning i andelen af integrationsborgere på kontanthjælp end Hovedstaden under et. Figur 14: Udvikling i andelen af kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsloven i Egedal kommune, 1. kvt kvt. 216 Procent kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt 215 Kilde: Mploy A/S Bemærk: Faldet i det seneste kvartal skyldes indførelsen af integrationsydelse Procent kvt 216 Egedal Gns. netværkskommuner Hovedstaden

20 5. MÅL OG STRATEGI FOR INDSATSEN Med henblik på at sikre opfyldelse af beskæftigelsesministerens fire mål har Jobcenter Egedal valgt at opstille en række mål for indsatsen i 217. Målene for indsatsen viderefører og udbygger strategien om at kæde den borgerrettede og den virksomhedsrettede indsats sammen. Generelt videreføres mange af hovedelementerne i den indsats, der blev beskrevet i sidste års beskæftigelsesplan - dog således, at de er tilpasset den nye lovgivning og de udfordringer, der har vist sig på arbejdsmarkedet igennem det seneste år. 5.1 Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft Udfordring Udfordringen i forhold til dette mål er flersidet. For det første er det vigtigt, at jobcenteret har indgående viden om det lokale erhvervsliv - herunder virksomhedernes behov for arbejdskraft - og er i stand til at foretage og formidle det rette match mellem den ledige og virksomheden. For det andet er det nødvendigt at have kendskab til virksomhedernes behov for at kunne målrette aktiveringsindsatsen og uddannelsestilbuddene således, at de matcher virksomhedernes efterspørgsel. Sidst men ikke mindst er det vigtigt, at Jobcenter Egedal optræder som en professionel samarbejdspartner over for virksomhederne, og eksempelvis ikke tager kontakt til virksomheder, der ikke er interesserede heri. Indsats Jobcenter Egedals strategi for den virksomhedsrettede indsats tager afsæt i, at det er jobcentrenes hovedopgave at få de ledige i job og at dette samtidig er den bedste service, som jobcenteret kan yde over for virksomhederne. Jobcenter Egedal prioriterer den virksomhedsrettede service højt og er en aktiv medspiller i forhold til rekruttering af nye medarbejdere. Målet er at sikre det rette match mellem den ledige og virksomheden. Der arbejdes løbende på at sikre et aktuelt og relevant vidensniveau i forhold til arbejdsmarkedet og virksomhedernes arbejdskraftbehov, blandt andet via arbejdsmarkedsbalancen, deltagelse i eksterne netværk samt videndeling mellem virksomhedskonsulenter og jobkonsulenter omkring virksomhedernes aktuelle behov for arbejdskraft. Disse informationer danner grundlag for planlægningen af jobcenterets indsats med hensyn til at synliggøre jobåbninger inden for områder med mangel på arbejdskraft. Jobcenter Egedal har valgt at organisere den virksomhedsrettede indsats på følgende måde: Den virksomhedsrettede indsats er forankret på tværs således, at virksomhedskonsulenterne organisatorisk er tilknyttet de respektive teams. Herved opnås en langt større viden om de borgere, som skal formidles, ligesom at eventuelle snitfladeproblematikker mellem virksomhedskonsulenter og jobkonsulenter elimineres mest muligt. Derudover holder samtlige virksomhedskonsulenter sparringsmøder med henblik på udveksling af erfaringer med de konkrete virksomheder. 2

21 Teammøderne sikrer et højt fagligt og professionelt samarbejdsklima, hvor den enkelte virksomhedskonsulent har mulighed for at udvikle sine kompetencer igennem faglig sparring med andre virksomhedskonsulenter. Jobcenterets tre fastholdelseskonsulenter arbejder på at fastholde de sygemeldte på arbejdsmarkedet i samarbejde med de sygemeldte og virksomhederne. Arbejdet omfatter blandt andet besvarelse af de spørgsmål og udfordringer, der dukker op i forbindelse med en sygemeldt medarbejder, og fastholdelseskonsulenten agerer derudover som indgang for virksomhedernes henvendelser omkring de sygemeldte borgere. Den virksomhedsrettede indsats på fleksjobområdet varetages af den enkelte jobkonsulent. Jobcenter Egedal har fokus på at imødekomme virksomhedernes behov ved at bevilge kurser og uddannelser til de ledige, der er specifikt rettet mod arbejdsmarkedets behov for arbejdskraft: Den hurtigste vej til at imødekomme arbejdsmarkedets behov er at give kurser og uddannelser specifikt rettet mod arbejdsmarkedet. Der bevilges kurser og uddannelse til de ledige i forhold til arbejdsmarkedets konkrete behov for arbejdskraft. I forhold til opkvalificering af arbejdsstyrken har Jobcenteret fokus på de muligheder, der er i puljen til uddannelsesløft, hvor ledige har mulighed for at tage en uddannelse på 8 pct. af dagpengesatsen. Herudover benyttes den regionale uddannelsespulje, hvor dagpengemodtagere kan få tilbud af jobcenteret til korte, erhvervsrettede uddannelsesforløb inden for stillingskategorier, hvor der er mangel på arbejdskraft. For at forbedre servicen over for virksomhederne i og omkring Egedal Kommune har Jobcenter Egedal fokus på en række initiativer på området i 217: Jobcenter Egedal indgår i et samarbejde med en række andre nordsjællandske kommuner omkring en fælles rekrutteringsservice rettet mod såvel store som små virksomheder. Nordsjællands Rekrutterings Service er et tværkommunalt samarbejde, hvor kommunerne i fællesskab søger at besætte virksomhedernes ledige stillinger med den bedst kvalificerede arbejdskraft i netværket. Således er samarbejdet blevet formaliseret omkring formidling af relevante kandidater til stillingerne på tværs af kommunegrænserne. Samarbejdet omhandler også større rekrutteringsordrer til de store infrastrukturprojekter, som er i gang eller på vej på Sjælland og Lolland Falster, fx Hillerød Hospital, Femern-forbindelsen og udbygningen af jernbanen til Ringsted. I tilknytning hertil samarbejdes der også om kampagner inden for udvalgte brancher, hvor virksomhederne opsøges med henblik på rekruttering. Herudover vil Nordsjællands Rekrutterings Service arbejde på at koordinere de deltagende jobcentres virksomhedsrettede indsats, eksempelvis i form af fælles puljeansøgninger og opkvalificering af borgere på tværs af jobcentrene. Jobcenter Egedal bidraget fortsat til Jobservice Danmark. Jobservice Danmark, der drives af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, er rette mod store virksomheder med over 1 ansatte, og er virksomhedernes mulighed for én indgang til beskæftigelsessystemet. I samarbejde med et tovholderjobcenter leverer Jobservice Danmark en koordineret service til virksomhederne på tværs af hele beskæftigelsessystemet. 21

22 I 217 er der fortsat fokus på at høste flere af de synergieffekter, der er mellem Jobcenter Egedal og Center for Plan, Kultur og Erhverv. Processen understøttes igennem afholdelse af samarbejdsmøder, koordinering af den virksomhedsrettede kontakt samt et generelt fokus på at professionalisere samarbejdet. Jobcenter Egedal benytter i stigende grad voksenlærlingeordningen. Ordningen giver blandt andet ledige ufaglærte muligheden for at tage en erhvervskompetencegivende uddannelse. Efterhånden som manglen på arbejdskraft er blevet mere udtalt på specifikke områder, er der endnu mere fokus på brug af voksenlærlingeordningen til at sikre arbejdskraft inden for områder med flaskehalsproblemer. Mål Med udgangspunkt i den ovennævnte indsats, opstiller Jobcenter Egedal følgende mål. Målet er opsat i forhold til udviklingen i samarbejdsgraden med virksomhederne: Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft Samarbejdsgraden med virksomhederne i Egedal Kommune skal øges således, at Egedal Kommune flytter sig fra en placering som nr. 7 til nr. 6 blandt landets kommuner i december Flere unge skal have en uddannelse Udfordringer Opgaven med at sikre at flere unge ledige uden uddannelse gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse, spiller en central rolle i beskæftigelsesindsatsen. Det er ikke tilstrækkeligt at bygge en succesfuld strategi op omkring at få de unge i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse. Skal strategien lykkes, er det nødvendigt, at de unge fastholdes i og gennemfører deres uddannelse, og der er derfor behov for en strategi, der omfatter hele uddannelsesforløbet. Indsats Indsatsen over for de unge, der er i risikogruppen for ikke at få påbegyndt eller gennemført en uddannelse, begynder ikke i jobcenteret. Det er vigtigt, at der sættes ind over for denne gruppe allerede i skolesystemet, eksempelvis igennem praktiske tiltag eller en anden undervisningstilgang. En tidlig og målrettet indsats kan således være med til at nedbringe antallet af unge, der forlader folkeskolen uden at have bestået folkeskolens afgangsprøve. Det er generelt vigtigt at sikre en differentieret indsats, der tager udgangspunkt i de unges ressourcer og barrierer. På denne baggrund er der blevet iværksat en række initiativer for at øge andelen af unge, der påbegynder og gennemfører en uddannelse. Jobcenter Egedal har ligeledes valgt at videreføre og udbygge en række allerede implementerede initiativer, der har vist sig effektive over de seneste år: Jobcenter Egedal har særlig fokus på at få unge i uddannelse eller arbejde, og der sættes ind med en tidlig og intensiv indsats. Ved første henvendelse 22

23 gennemfører fagpersoner fra Jobcenterets Aktivteam en visitationssamtale med den unge. Under samtalen ydes der bred rådgivning og vejledning, og der foretages en vurdering af, hvilken målgruppe borgeren tilhører samt hvilken indsats, der skal sættes ind med i det konkrete tilfælde. Der er etableret tæt samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) og de øvrige centre i Egedal Kommune. Jobcenter Egedal har haft succes med at få de unge i gang med en uddannelse. I 217 er der fortsat fokus på indsatsen med at sikre fastholdelse i uddannelse, særligt for aktivitetsparate, der påbegynder en uddannelse. Der er fokus på at fastholde det tætte samarbejde med UU, og der arbejdes fortsat at etablere et tættere samarbejde med de forskellige uddannelsesinstitutioner med henblik på at sikre videndeling samt fastholdelse. Derudover er der indgået en aftale med VUC omkring læse- skrivetest, der gennemføres hver måned på det kommunale beskæftigelsesprojekt. Efterfølgende foretages en vurdering af behovet for yderligere opkvalificering af borgernes kompetencer. Endvidere vil der i 217 vil være fokus på realkompetencevurdering af de unge under 3 år med henblik på tilrettelæggelse af uddannelsesplanerne samt indplacering på arbejdsmarkedet. Der benyttes fortsat mentorordninger i relevant omfang som et redskab til at støtte og fastholde de aktivitetsparate unge i uddannelse eller arbejde. Til dette formål benyttes en intern mentor i jobcenteret. Jobcenter Egedal arbejder på en yderligere styrkelse af videndelingen imellem de forskellige enheder i kommunen således, at der sikres en tværgående og helhedsorienteret indsats. En succesfuld indsats over for gruppen af unge med komplekse problemstillinger kræver, at der tænkes tværfagligt, og at der er både er plads til nytænkning og til at inddrage erfaringer fra indsatsen på andre områder. Jobcenter Egedal stiller sig derfor også løbende til rådighed for et øget tværfagligt samarbejde med de andre centre i kommunen. I forhold til de unge, der har problemer ud over ledighed, og som derfor har behov for en øget indsats, understøttes Egedal Kommunes helhedsorienterede tilgang igennem afholdelse af overgangsmøder mellem relevante enheder i centrene. Møderne afholdes, når de unge er 17 ½ år gamle med det formål at yde en bred rådgivning og vejledning, med fokus på at sikre en tidlig tværgående og helhedsorienteret indsats samt på forebyggelse. Der er fortsat fokus på, at der sikres et sammenhængende og helhedsorienteret indsats i forbindelse med overgangen fra barn til voksen. Mål Med udgangspunkt i den ovennævnte indsats, har Jobcenter Egedal opstillet følgende mål. Målet er opsat i forhold til udviklingen i andelen af unge, der påbegynder en uddannelse: Flere unge skal have en uddannelse: Egedal Kommune skal fastholde sin placering som nr. 28 blandt landets kommuner i forhold til andelen af personer under 3 år på a-dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp mv., som har påbegyndt en uddannelse i december

24 5.3 Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet, herunder langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, skal tættere eller ind på arbejdsmarkedet Udfordringer Der er knyttet nogle helt specielle udfordringer til indsatsen i forbindelse med det tredje ministermål. Idet jobcenteret ikke har direkte indflydelse på de borgere, der allerede har fået tilkendt permanent forsørgelse, er det essentielt, at der sættes ind med en effektiv forebyggende indsats. Indsats Målet om at borgere i udkanten af arbejdsmarkedet skal tættere eller ind på arbejdsmarkedet, faldet fint i tråd med Egedal Kommunes egen tilgang. Således lægger kommunen stor vægt på ikke at pensionere sig ud af eventuelle problemer, og opererer derfor også med en restriktiv praksis i forhold til tilkendelser af førtidspension. Det er dog ikke tilstrækkeligt at begrænse tilgangen til de permanente forsørgelsesordninger. Ligeså vigtigt er det at bringe de ikke-jobklare tættere på arbejdsmarkedet og derved modvirke, at de ender på permanent offentlig forsørgelse. Jobcenter Egedal har gjort sig en række erfaringer på baggrund af reformen på førtidspension- og fleksjobområdet, der trådte i kraft den 1. januar 213: Formålet med førtidspensionsreformen er at understøtte, at flere borgere får mulighed for at bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet og at have et aktivt arbejdsliv. Erfaringen viser, at det at komme ud på en arbejdsplads selv for borgere med meget store udfordringer er med til at rykke dem nærmere arbejdsmarkedet og selvforsørgelse, når de samtidig bliver støttet i at blive i stand til at overkomme deres udfordringer. Der er derfor stor politisk bevågenhed på, om borgere i ressourceforløb kommer i virksomhedspraktik så tidligt i forløbet som muligt - herunder ikke mindst den indsats, som borgere i et ressourceforløb får for at nå målet. Arbejdet i Rehabiliteringsteamet evalueres og styrkes fortsat. Jobcenter Egedal har stor fokus på forberedelsen af borgerne til mødet i rehabiliteringsteamet, så borgeren er godt forberedte på formålet og indholdet af mødet. Når rehabiliteringsteamet har haft en kort dialog med borgeren, drøfter teamet sagen og indstillingen, mens borgeren venter udenfor for derefter at komme ind på mødet igen til en mundtlig tilbagemelding og forklaring på indstillingen fra teamet. Borgeren modtager efterfølgende indstillingen skriftligt. Jobcenteret oplever, at denne form er givtig for borgeren og får gode tilbagemeldinger herpå. Jobcenteret erfarer endvidere at indstillinger fra teamet bliver fulgt i de respektive centre. Jobcenteret har derudover et godt og konstruktivt samarbejde med regionens socialmedicinske enhed. Regionen kommer i alle kommuner og har dermed et godt sammenligningsgrundlag. Regionen giver blandt andet udtryk for, at Egedal Kommune er kendetegnet ved et højt fagligt niveau, der tilgodeser de bedste muligheder og løsninger for den enkelte borger i et tværgående samarbejde i kommunen. Regionen benytter endvidere Egedal Kommune som uddannelseskommune i forhold til de nye læger, de ansætter, samt Egedal Kommune som oplægsholder i forbindelse med vidensdeling på tværs af kommunerne I efteråret 216 er der taget initiativ til at afholdes en workshop for rehabiliteringsteamets medlemmer og en halv temadag for de berørte medarbejdere. Formålet er blandt andet at drøfte indsatsen i 24

25 ressourceforløbene og ikke mindst at styrke og optimere den virksomhedsrettede indsats samt en fortsat styrkelse af det tværfaglige samarbejde. Fleksjobområdet er et komplekst lovområde, herunder den del, der omfatter de ledige fleksjobvisiterede. Det er vigtigt, at det løbende sikres, at de borgere, der modtager ledighedsydelse, er arbejdsmarkedsparate - naturligvis under hensyntagen til deres arbejdsmæssige begrænsninger. Idet der er tale om en gruppe, som er i risiko for at ende på førtidspension, har Jobcenteret tidligere styrket indsatsen på området i form af ansættelse af mere personale. I efteråret 216 er der igangsat en proces, hvor området har udarbejdet sin egen indsatstrappemodel. Borgerne indplaceres i modellen alt efter hvor tæt på eller hvor langt de er fra arbejdsmarkedet. Efterfølgende tilrettelægges indsatsen ud fra deres afstand til arbejdsmarkedet. Eksempelvis vil en borger, der er meget langt fra arbejdsmarkedet, have brug for en længere tværfaglig indsats, mens der ved borgere, der er tæt på arbejdsmarkedet, er fokus på at de hurtigt muligt kommer i fleksjob. For de nyvisiterede og nyledige fleksjobbere er der fortsat fokus på at styrke deres kompetencer og fastholde deres motivation for at komme i fleksjob så hurtigt som muligt. Det sker ved afholdelse af Jobcafe mv. I forhold til de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere har Jobcenter Egedal iværksat en række initiativer for at øge fokus på den tværgående, helhedsorienterede og forebyggende indsats: I forbindelse med kontanthjælpsreformen, der trådte i kraft den 1. juli 216, er der øget fokus på, at de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere kommer ud på arbejdsmarkedet. Disse borgere vil også kunne være omfattet af 225 timers reglen samt kontanthjælpsloftet, hvorfor der vil blive sat ind med en intensiveret virksomhedsrettet indsats. Der arbejdes på en yderligere styrkelse af samarbejdet på tværs af centrene i Egedal Kommune og med de eksterne aktører. Der holdes løbende vidensdelings- og samarbejdsmøder, og den helhedsorienterede indsats styrkes yderligere igennem rehabiliteringsteamets indsats. Jobcenter Egedal spiller derudover en aktiv rolle i projektet Tæt på tværs, der er et projekt, som skal sikre en mere koordineret og effektiv indsats på områder inden for socialpsykiatri og handicap og på tværs af centrene i Egedal Kommune. For at styrke den virksomhedsrettede indsats bruger Jobcenter Egedal fortsat interne mentorer. Derudover er der fokus på en yderligere styrkelse af den virksomhedsrettede indsats i 217. I forbindelse med refusionsreformen, der trådte i kraft 1. januar 216, har Jobcenter Egedal igangsat en proces omkring implementeringen af et Effekt og Progressionsmodul. Formålet er øget fokus på, om de indsatser, der leveres til borgerne, har effekt og er med til at flytte borgerne i job. Der er blevet gennemført et pilotprojekt for de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i 1. halvår af 216. Jobcenteret har i første omgang valgt at måle effekten i forhold til mentorindsatsen og indsatsen i det kommunale beskæftigelsesprojekt. Systemet vil blive taget i anvendelse over for målgrupperne ressourceforløb og jobafklaringsforløb i slutningen af 216. Der er fokus på kompetenceudvikling af de relevante medarbejdere via interne og eksterne kurser, supervision samt videndeling. 25

26 Jobcenter Egedal vil i 217 samarbejde med Center for Social Service omkring misbrugsområdet med henblik på forebyggelse og styrket behandling i forhold til indplacering på arbejdsmarkedet. Det forventes, at misbrugskonsulenterne opholder sig på det kommunale beskæftigelsesprojekt to til fire gange om måneden. På denne måde sikres vidensdeling og styrket samarbejde. Der er tilknyttet et livsstilskonsulent til det kommunale beskæftigelsesprojekt, som har fokus på kost og motion til de aktivitetsparate borgere. Formålet er at bringe borgerne tættere på beskæftigelse. På sygedagpengeområdet har Jobcenter Egedal fortsat fokus på en tidlig og individuelt rettet indsats for at sikre, at borgerne bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet: Egedal Kommune har en aftale med Falck Healthcare omkring en hotline til ansatte, der har behov for en anonym samtale vedrørende arbejdsmæssige udfordringer og problemstillinger. Stress/udbrændthed har gennem nogle år været den kategori, der har fået flest henvendelser. På denne baggrund er der igangsat en indsats for at nedbringe sygefraværet og i forhold til at forebygge og håndtere stress. For at understøtte indsatsen har Jobcenter Egedal i samarbejde med Center for Administrativ Service opstillet et mål om at nedbringe stress blandt medarbejderne i Egedal Kommune. I 216 blev der ansat en stresscoach i Egedal Kommune. Stresscoachens opgave er blandt andet at være medvirkende til at nedbringe det arbejdsrelaterede stress i Egedal Kommune. I efteråret 216 er indsatsen forlænget til også at omfatte 217. Der er fortsat fokus på arbejdsfastholdelse. I forbindelse med implementeringen af sygedagpengereformen er fastholdelsesdelen og den virksomhedsrettede del styrket med en opnormering. De tre fastholdelsesog virksomhedskonsulenter sikrer en tæt opfølgning af de borgere, der er delvist i arbejde, og giver mulighed for hurtigere kontakt til borgere, som endnu ikke er vendt delvist tilbage i arbejde. Der er også hensigten, at fastholdelseskonsulenterne varetager en forebyggende indsats på området. Dette indbefatter kontakt til virksomheder - både lokale og udenfor Egedal Kommune hvor der rådgives og vejledes om hvilken forebyggende indsats, en arbejdsgiver kan sætte ind med, før en eventuel sygemelding bliver aktuel. Jobcenteret lægger stor vægt på at stå til rådighed for virksomheder, før en sygemelding bliver aktuel, så der kan sættes tidligt ind i med en forebyggende indsats over for borgeren med det formål at undgå en sygemelding. Jobcenteret har i 216 været på roadshow ved de praktiserende læger i Egedal Kommune for at fortælle hvilke redskaber Jobcenteret kan bidrage med. Formålet med besøgene har endvidere været at styrke samarbejdsrelationen samt vidensdele om hinandens muligheder, der er til gavn for borgerne. Der er fokus på brugen af delvise raskmeldinger for at sikre, at borgerne fastholdes på arbejdsmarkedet. Set i lyset af sygedagpengereformen, der trådte i kraft 1. juli 214, har Jobcenteret haft fokus på de længerevarende sygedagpengeforløb. I efteråret 216 er der igangsat strategiske drøftelser om hvilke erfaringer, Jobcenteret indtil nu har gjort sig. Dette blandt andet på baggrund af 26

27 Ankestyrelsens praksisundersøgelser og deltagelse i diverse fora. Der er fokus på, hvornår en borger er berettiget til at blive forlænget på sygedagpenge, og hvornår en borger er berettiget til et jobafklaringsforløb - herunder hvilken indsats, der skal til i den forbindelse. I forhold til de forsikrede ledige har Jobcenter Egedal iværksat en række initiativer for at begrænse tilgangen gruppen af langtidsledige og for at hjælpe de allerede langtidsledige tilbage på arbejdsmarkedet: En fortsat styrkelse af indsatsen over for de borgere, som har problemer ud over ledighed. På området er der ansat en jobkonsulent med lang erfaring inden for kontanthjælpsområdet, som har stor indsigt i de paralleltilbud, der kan gives i kommunalt regi, og som vil fremme en tidlig indsats for disse borgere. Der er i denne forbindelse fokus på at sikre vidensdeling af denne viden på tværs af jobkonsulenterne i teamet. I efteråret 216 er der blevet gennemført en markedsafdækning af de aktive tilbud til forsikrede ledige. Formålet er blandt andet at få bedre tilbud til de svagere borgere, som til trods for medlemsskabet af a-kassen har problemstillinger ud over ledighed - eksempelvis meget svage danskkundskaber og/eller meget svage faglige kompetencer - og som derfor er i øget risiko for at blive langtidsledige. Der er fortsat fokus på de handicapkompenserende ordninger rettet mod en gruppe af borgere, som har problemer ud over ledighed, for på den måde at sikre, at disse borgere opnår en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Der er blandt andet tale om personlig assistance til handicappede i erhverv. Mål Med udgangspunkt i den ovennævnte indsats, har Jobcenter Egedal opstillet følgende mål. Målet er opsat i forhold til udviklingen i andelen af langvarige ydelsesmodtagere i virksomhedsrettede tilbud: Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet, herunder langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, skal tættere på arbejdsmarkedet: Andelen af ydelsesmodtagere med sammenhængende offentlig forsørgelse i mindst 3 år, som har fået et virksomhedsrettet tilbud inden for de seneste 6 måneder skal nedbringes således, at Egedal Kommune forbedrer sin position fra nr. 17 blandt landets kommuner til nr. 12 i december Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende Udfordring Udfordringen i forhold til at få flygtningen til at blive selvforsørgende er at sikre en opkvalificering af deres faglige, sproglige og sociale kompetencer. Det er nødvendigt at matche flygtningenes kompetencer med arbejdsmarkedets behov. Dette kræver et rummeligt arbejdsmarked, og at virksomhederne tager ansvar for integrationen af flygtningene på arbejdsmarkedet. Der er derudover behov for screening og kompetenceafklaring af flygtningene ved ankomst til kommunen, hvilket skaber udfordringer i forhold til lovgivningen. 27

28 Indsats Jobcenter Egedal har særlig fokus på integrationsområdet i 217 grundet stigningen i kvoten af flygtninge, som Egedal Kommune hvert år modtager. Således udgør Egedal Kommunes kommunekvote 87 flygtninge i 216 og 93 flygtninge i 217. Hertil kommer familiesammenførte, EU-borgere og øvrige indvandrere. Den 1. juli 216 trådte der en lovændring i kraft på integrationsområdet med fokus på en styrkelse og fremrykning af den virksomhedsrettede indsats. Der skal være et klart jobfokus i integrationsindsatsen. Flygtninge skal mødes som jobparate, og integrationsprogrammet skal intensiveres og målrettes mod job via en styrket virksomhedsservice og en mere erhvervsrettet danskundervisning. Borgerne skal starte i tilbud to uger efter ankomst til kommunen - og senest efter en måned - og virksomhedstilbuddene skal en varighed fra fire til tretten uger. Dette betyder, at der løbende skal oprettes 15 2 virksomhedspraktikker og jobåbninger, hvilket skaber udfordringer i forhold til den virksomhedsrettede indsats. Derfor er strategien på området at have fokus på og yderligere styrke en tidlig og effektiv virksomhedsrettet indsats. Integrationsindsatsen i Jobcenter Egedal tager udgangspunkt i en trappemodel. Der er tale om en model for arbejdsmarkedsintegration, der er tilpasset den nye lovgivning samt toparts- og trepartsaftalerne, som er indgået på området. Beskæftigelsesindsatsen for de nyankommne flygtninge og indvandrere bygger på en trinvis integration på arbejdsmarkedet. Forløbene tilrettelægges individuelt således, at den enkelte indplaceres på det trin, der matcher den enkeltes forudsætninger. Forløbene skal så vidt muligt være virksomhedsrettede med brug af de lovmæssige redskaber. Figur 15: Trappemodel for arbejdsmarkedsintegration af flygtninge og indvandrere Modellen er bygget op omkring følgende trin: Trin 1: En aktiv start der indebærer udarbejdelse af integrationskontrakter og erklæring om medborgerskab, herunder tilbud om danskuddannelse og virksomhedsrettet indsats. Trin 2: Etablering af virksomhedspraktik med henblik på introduktion, udvikling af sproglige, faglige og sociale kompetencer. 28