Klinisk mikrobiologi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klinisk mikrobiologi"

Transkript

1 Klinisk mikrobiologi Kompetencemål for 2. år af hoveduddannelsesstilling 1, 2, 3, 4 og 5 Mål Konkretisering af mål Evalueringsstrategi Indsatsområder: Medicinsk ekspert: Prøvetagning, laboratoriediagnostik og terapi 1 Kunne give instruktion om optimal prøvetagningsteknik, transport og opbevaring på et vidensbaseret grundlag. Kunne angive metoder til opnåelse af repræsentativt prøvemateriale uden kontamination Kunne redegøre for fysiske, kemiske og biologiske faktorers effekt på stabiliteten af mikrobielle agens. 3 Kunne anbefale egnede transportmedier og hensigtsmæssig prøveopbevaring. 4 Kunne vurdere modtaget prøvemateriale og give rekvirenten relevant feedback. Side 1 af 13

2 10 Kunne udså prøver til dyrkning på relevante medier, herunder dyrkning med kvantitative metoder. Kunne redegøre for bakteriers vækstkrav (po2, pco2, temperatur) og vækstfaktorer for kræsne bakterier. 11 Kunne redegøre for inhibitorer af mikrobiel vækst i prøver og biologiske medier. 12 Kunne redegøre for principper for selektive og differentierende medier. 13 Kunne udså alle prøvekategorier på relevante medier, herunder med kvantitativ teknik. 14 Kunne redegøre for systemer med direkte inokulation (blod, spinalvæske, urin). 19 Kunne aflæse bakterie- og svampekulturer på faste og i flydende medier m.h.p. videre identifikation. Kunne vurdere mikrobielle fund med henblik på klinisk relevans og lægge en strategi, som fører til opnåelse af renkultur. Side 2 af 13

3 20 Kunne udføre bakterie- og svampeidentifikation med konventionelle, automatiserede og genotypiske metoder. Kunne redegøre for principper for navngivning af mikroorganismer og taksonomiens grundbegreber (taxon, klon, species, genus m.fl.). 21 Kunne redegøre for International Code of Nomenclature of Bacteria og Approved Lists of Bacterial Names. 22 Kunne redegøre for typestammer, stammekollektioner (ATCC m.fl.). 23 Kunne redegøre for principper for identifikation, brug af identifikationsnøgler og numerisk taksonomi. 24 Kunne identificere bakterier og svampe anført i bilag 1 (se Logbog) på grundlag af, biokemiske reaktionsmønstre, serologiske reaktioner, genamplifikation og DNA sekventering. Side 3 af 13

4 25 Kunne tolke resultater der er opnået med automatiske system og kunne redegøre for sådanne systemers fejlkilder og begrænsninger. 26 Kunne redegøre for fænotypiske og genotypiske metoder til typning og kunne tolke resultaterne i en epidemiologisk sammenhæng. 29 Kunne foretage direkte påvisning af parasitter i frisk klinisk materiale (vaginal- og duodenalsekret, fæces, analaftryk, biopsier) og i præparationer af blod og fæces. Kunne identificere mikroog kryptosporidier, protozoer, trematoder, cestoder, rundorme og filarier af væsentlig klinisk betydning (se bilag 2 i Logbogen) i præparationer af fæces o. lign. prøvemateriale. 31 Kunne visitere prøver til special- og refererencelaboratorium i det omfang dette er nødvendigt. Kunne redegøre for de mikrobielle agens, hvis diagnostik varetages af speciallaboratorier/ referencelaboratorier og begrundelsen herfor. Side 4 af 13

5 36 Kunne udføre og tolke primær og sekundær resistensbestemmelse med anvendelse af faste eller flydende substrater og med relevante manuelle og automatiserede metoder samt med genotypiske metoder. Kunne tolke automatiserede resistensundersøgelser. 37 Kunne udføre og tolke bestemmelse af MIC og MBC. 38 Kunne udføre og tolke resultaterne af genotypiske metoder til påvisning af resistens. 39 Kunne anvise effektive metoder til rutinemæssig resistensundersøgelse. 40 Kunne stille indikation for udvidet resistensundersøgelse (fx meticillin resistens og extended spectrumbetalaktamase, ESBL). Side 5 af 13

6 43 Tolke resistensbestemmelse af mykobakterier, gær- og skimmelsvampe og hæmoparasitter. Kunne redegøre for de genetiske og molekylære mekanismer for resistens blandt mykobakterier, gærog skimmelsvampe og hæmoparasitter. 44 Kunne redegøre for indikationerne for at foretage resistensundersøgelse, principperne herfor og kunne tolke resultaterne. 45 Kunne overvåge resistensudvikling og smittespredning ud fra epidemiologiske principper og foreslå relevante interventioner. Kunne observere og fortolke indikatorer på resistensudvikling og spredning af resistensgener eller resistente mikroorganismer. 46 Kunne tolke akkumulerede data ud fra epidemiologiske principper. Side 6 af 13

7 Klinisk erfaring 50 Kunne fortolke mikrobiologiske undersøgelsesresultater i sammenhæng med kliniske observationer og øvrige parakliniske fund. Kunne tolke mikrobiologiske fund fra luftveje, urinveje, fæces, podninger og væv, primært sterile væsker og blod, i sammenhæng med kliniske observationer og parakliniske fund (bilag 1) 2 51 Kunne prioritere undersøgelser (mikrobiologiske såvel som ikke-mikrobiologiske) på basis af det specifikke sygdomsbillede og det kliniske forløb. Kunne prioritere undersøgelser i relation til infektionssygdomme listet i bilag Kunne instituere behandling ud fra ætiologi og det specifikke sygdomsbillede (se Logbogens bilag 1 og 2) under hensyntagen til eksposition, oprindelse, fokus og komorbiditet. Kunne instituere behandling ud fra ætiologi og det specifikke sygdomsbillede (se Logbogens bilag 1 og 2) under hensyntagen til eksposition, oprindelse, fokus og komorbiditet. Side 7 af 13

8 53 Kunne redegøre detaljeret for klinisk farmakologiske aspekter af antimikrobielle kemoterapeutika, som er registreret i Danmark. Kunne vurdere systemiske og lokale antibakterielle, antivirale, antimykotiske og antiparasittære kemoterapeutika med henblik på deres anvendelse i klinisk praksis, specielt under hensyntagen til farmakokinetik og farmakodynamik. 58 Kunne foreslå antimikrobiel kemoterapi på grundlag af foreliggende oplysninger om mulig ætiologi og resistensforhold samt ud fra farmakokinetiske og farmakodynamiske hensyn ( rationel farmakoterapi ). Kunne varetage dosering af antibiotika ud fra kendskab til sammenhængen mellem hver enkelt antibiotikagruppes farmakodynamik, farmakokinetik, toksicitet og terapeutisk effekt. 59 Kunne foreslå og begrunde valg af empirisk behandling i overensstemmelse med resistensforhold gældende i Danmark. Side 8 af 13

9 61 Kunne vurdere risiko for resistens og på den baggrund optimere valget af antimikrobiel kemoterapi og behandlingslængde. Kunne foreslå og begrunde valg af antibiotika og behandlingsvarighed. 62 Kunne genkende og tolke specifikke og uspecifikke tegn på infektion. Kunne genkende hyppige kliniske fund ved infektionssygdomme (bilag 1). 63 Kunne redegøre for det patogenetiske grundlag for sepsis, SIRS og septisk shock. 67 Kunne anvende viden om infektionspatogenese og det immunologiske respons ved infektion i relation til immunologisk diagnostik af konkrete infektionssygdomme. Kunne redegøre for grundlaget for følgende patienters klassificering som immunocompromised hosts: dialyse patienter, patienter med malign hæmatologisk sygdom, patienter i kemoterapi, knoglemarvstransplantered e patienter, nyre-, lungeog hjertetransplanterede patienter. Vejledersamtale og funktionseval. Side 9 af 13

10 Kvalitetssikring, audit, kommunikation EDB/IT 78 Kunne gennemføre audit inden for forskellige grene af specialet. Kunne gennemføre audit inden for forskellige grene af specialet. 3 Infektionshygiejne 82 Kunne redegøre for typiske infektionshygiejniske problemer, som knytter sig til sygehuse og primærsektor. Kunne udpege forhold, som er kritiske for hygiejnen på sygehuse. Vejledersamtale, funktionseval. og 4 86 Kunne redegøre for smittemåder og smitteveje, samt bærerproblematik, såvel på som uden for sygehus. Kunne redegøre for smitteveje for typiske nosokomielle infektioner og udpege relevante interventioner. Vejledersamtale, funktionseval. og 87 Kunne vurdere hvorvidt screening er en relevant foranstaltning i forbindelse med udbrud af nosokomielle infektioner. Vejledersamtale, funktionseval. og 94 Kunne redegøre for principper og retningslinier for håndtering og bortskaffelse af klinisk risikoaffald. Kunne redegøre for principper og retningslinier for håndtering og bortskaffelse af klinisk risikoaffald. Vejledersamtale, funktionseval. og Side 10 af 13

11 Kommunikator/samarbejder: Klinisk erfaring 112 Kunne anvende evidensbaserede principper for præ- og post-exposure forebyggelse af infektioner Kunne anvende evidensbaserede principper for præ- og post-exposure forebyggelse af infektioner 2 2 Kvalitetssikring, audit, kommunikation EDB/IT 113 Kunne søge evidensgrundlaget for klinisk mikrobiologiske undersøgelser og formidle dette til afdelingens medarbejdere samt til rekvirenterne af undersøgelserne. Kunne søge evidensgrundlaget for klinisk mikrobiologiske undersøgelser og formidle dette til afdelingens medarbejdere samt til rekvirenterne af undersøgelserne. 3 Infektionshygiejne 116 Kunne indgå i teamfunktion med hygiejnesygeplejersker m.h.p. håndtering af den kliniske hverdags problemer, herunder undervise personalegrupper, som indgår i det infektionsprofylaktiske arbejde. Kunne indgå i teamfunktion med hygiejnesygeplejersker m.h.p. håndtering af den kliniske hverdags problemer, herunder undervise personalegrupper, som indgår i det infektionsprofylaktiske arbejde., og 4 Side 11 af 13

12 117 Kunne fungere i opsøgende infektionsprofylaktisk arbejde såvel inden for som uden for det kliniske område (f.eks. stericentral, sygehusapotek, sygehusvaskeri og forbrændingsanlæg). Kunne fungere i opsøgende infektionsprofylaktisk arbejde såvel inden for som uden for det kliniske område (f.eks. stericentral, sygehusapotek, sygehusvaskeri og forbrændingsanlæg). Leder/administrator: Kvalitetssikring, audit, kommunikation EDB/IT 123 Kunne foretage rapportering til offentlig myndighed efter gældende forskrifter. Kunne foretage rapportering til offentlig myndighed efter gældende forskrifter., og 3 3 Akademiker: Prøvetagning, laboratoriediagnostik og terapi 134 Kunne foretage en kritisk vurdering af gældende praksis inden for klinisk mikrobiologi, herunder søge evidens fra Cochrane databasen og lignende datakilder, og vurdere styrken af den foreliggende evidens. Kunne foretage en kritisk vurdering af gældende praksis inden for klinisk mikrobiologi, herunder søge evidens fra Cochrane databasen og lignende datakilder, og vurdere styrken af den foreliggende evidens Kunne initiere og deltage i forskningsprojekter. Kunne initiere og deltage i forskningsprojekter. Rapporteval. Side 12 af 13

13 137 Kunne deltage i og understøtte nationale og internationale initiativer med henblik på overvågning af resistens over for antimikrobielle kemoterapeutika. Kunne deltage i og understøtte nationale og internationale initiativer med henblik på overvågning af resistens over for antimikrobielle kemoterapeutika. Logbogseval. Kvalitetssikring, audit, kommunikation EDB/IT 146 Kunne udarbejde statistikker til overvågnings- og undervisningsformål. Kunne udarbejde statistikker til overvågnings- og undervisningsformål. Logbogseval. og 3 Side 13 af 13

Klinisk mikrobiologi

Klinisk mikrobiologi Klinisk mikrobiologi Kompetencemål for 3. år af hoveduddannelsesstilling 1, 2, 3, 4 og 5 Mål Konkretisering af mål Evalueringsstrategi Indsatsområder: Medicinsk ekspert: Prøvetagning, laboratoriediagnostik

Læs mere

Klinisk mikrobiologi

Klinisk mikrobiologi Klinisk mikrobiologi Kompetencemål for 1. år af hoveduddannelsesstilling 1, 2, 3, 4 og 5 Mål Konkretisering af mål Evalueringsstrategi Indsatsområder: Medicinsk ekspert: Prøvetagning, laboratoriediagnostik

Læs mere

Klinisk mikrobiologi Oversigt over hoveduddannelsesstilling 1, 2, 3, 4 og 5

Klinisk mikrobiologi Oversigt over hoveduddannelsesstilling 1, 2, 3, 4 og 5 Klinisk mikrobiologi Oversigt over hoveduddannelsesstilling 1, 2, 3, 4 og 5 Kompetencekrav - Mål Konkretisering af mål Læringsstrategi Evalueringsstrategi Placering* Medicinsk ekspert: Prøvetagning, laboratoriediagnostik

Læs mere

Klinisk mikrobiologi

Klinisk mikrobiologi Klinisk mikrobiologi Kompetencemål for 4. år af hoveduddannelsesstilling 1, 2, 3, 4 og 5 Mål Konkretisering af mål Evalueringsstrategi Indsatsområder: Medicinsk ekspert: Prøvetagning, laboratoriediagnostik

Læs mere

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Klinisk Mikrobiologi

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Klinisk Mikrobiologi Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Klinisk Mikrobiologi Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi Januar 2004 Indholdsfortegnelse 1. Læsevejledning 3 2. Klinisk Mikrobiologi 3 2.1.1.

Læs mere

Bilag 1 Checkliste for kompetencemål i Introduktionsuddannelsen på Klinik for Klinisk Mikrobiologi, Sydvestjysk Sygehus (SVS) Navn: CPR-nr.

Bilag 1 Checkliste for kompetencemål i Introduktionsuddannelsen på Klinik for Klinisk Mikrobiologi, Sydvestjysk Sygehus (SVS) Navn: CPR-nr. Bilag 1 Checkliste for kompetencemål i Introduktionsuddannelsen på Klinik for Klinisk Mikrobiologi, Sydvestjysk Sygehus (SVS) Navn: CPR-nr.: Stilling: Kompetencekrav Mål: Medicinsk ekspert: 1. Kunne varetage

Læs mere

Beskrivelse af specialespecifikke kurser

Beskrivelse af specialespecifikke kurser Beskrivelse af specialespecifikke kurser 2.2.3: Specialespecifikke kurser De specialespecifikke kurser afholdes som en del af hoveduddannelsen. Kurserne sigter mod, at den uddannelsessøgende skal opnå

Læs mere

Specialevejledning for Klinisk mikrobiologi

Specialevejledning for Klinisk mikrobiologi Specialevejledning for Klinisk mikrobiologi Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen og varetagelsen af

Læs mere

Revideret specialevejledning for klinisk mikrobiologi (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for klinisk mikrobiologi (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for klinisk mikrobiologi (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler

Læs mere

Antibiotika som driftsmål

Antibiotika som driftsmål Antibiotikaindsats Antibiotika som driftsmål 1. Samlet forbrug af antibakterielle midler til systemisk brug (J01) i DDD pr. 100 sengedage 2. Andelen af beta-lactam, antibakterica, penicilliner (J01C,)

Læs mere

Specialevejleding for klinisk mikrobiologi

Specialevejleding for klinisk mikrobiologi j.nr. 7-203-01-90/2 Specialevejleding for klinisk mikrobiologi Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Klinisk mikrobiologi

Læs mere

Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Klinisk Mikrobiologisk Afdeling er en tværgående, klinisk orienteret laboratorieafdeling under Odense Universitetshospital. Vi betjener sygehusafdelinger på OUH (Odense

Læs mere

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Klinisk Mikrobiologi

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Klinisk Mikrobiologi Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Klinisk Mikrobiologi Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi Sundhedsstyrelsen April 2010 Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i klinisk mikrobiologi Redaktion

Læs mere

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen. Klinisk Mikrobiologi

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen. Klinisk Mikrobiologi Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Klinisk Mikrobiologi Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi Juni 2017 Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Klinisk Mikrobiologi Redaktion

Læs mere

Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner

Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner Afdeling: Kvalitet og Forskning Journal nr.: 16/34204 Dato: 24. maj 2017 Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner I forlængelse af et stigende fokus på infektionshygiejne og antibiotikaresistens

Læs mere

Infektionshygiejne og brug af antibiotika

Infektionshygiejne og brug af antibiotika Område: Sundhedsområdet Afdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 14/15555 Dato: 7. januar 2015 Udarbejdet af: Helle Marie Sejr Bentsen E-mail: Helle.Marie.Sejr.Bentsen@rsyd.dk Telefon: 51709731

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Afholdt d. 4. december 2018

Afholdt d. 4. december 2018 Antibiotika- og Infektionskontrol Anvendelse af data Hygiejnesygeplejerske Mette Detlefsen og Lise Andersen Ny organisering af antibiotika- og infektionskontrol på i 2018 Øget fokus på antibiotika Flere

Læs mere

Sydvestjysk Sygehus Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner

Sydvestjysk Sygehus Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner Sydvestjysk Sygehus Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner SVS Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner Bidrage til det at nå det regionale mål om nedbringelse

Læs mere

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax

Læs mere

Fag Mål Indhold på Uddannelsesinstitution Indhold i klinik Anbefalet litteratur. søgedatabaser.

Fag Mål Indhold på Uddannelsesinstitution Indhold i klinik Anbefalet litteratur. søgedatabaser. Natur- og Ved modulets afslutning kan den Litteratursøgning i udvalgte sundhedsvidenskab samt studerende: søgedatabaser. Samfundsvidenskab: selvstændigt udvælge, diskutere og Håndtering af i Videnskabsteori,

Læs mere

Rationelt antibiotika forbrug. Overlæge Merete Storgaard, ph.d., DMT&H Infektionssygdomme

Rationelt antibiotika forbrug. Overlæge Merete Storgaard, ph.d., DMT&H Infektionssygdomme Rationelt antibiotika forbrug Overlæge Merete Storgaard, ph.d., DMT&H Infektionssygdomme Dagens agenda Hvorfor skal vi ændre vores antibiotika forbrug? Hvordan er vores antibiotika forbrug i Danmark? Hvorfor

Læs mere

Modul 11 Klinisk modul

Modul 11 Klinisk modul Valgfrit modul I modul 11 vælger den studerende ét af følgende kliniske specialer: - Klinisk biokemi - Klinisk fysiologi og nuklearmedicin - Klinisk immunologi - Klinisk mikrobiologi - Klinisk neurofysiologi

Læs mere

CPO - temadag. 15. November 2018

CPO - temadag. 15. November 2018 CPO - temadag 15. November 2018 Eftermiddagens program 20-11-2018 Infektionshygiejnisk Enhed, AUH 20-11-2018 Infektionshygiejnisk Enhed, AUH Hvorfor: Vejledningen Stigende globalt problem med resistente

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i specialet klinisk mikrobiologi

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i specialet klinisk mikrobiologi Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i specialet klinisk mikrobiologi Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Aalborg Sygehus Århus Universitetshospital 1. INDLEDNING Introduktionsuddannelsen i klinisk

Læs mere

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2012

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2012 Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse S. 1 Kontaktoplysninger S. 1 Definitioner og forkortelser S. 2 Baggrund S. 3 Førstegangs

Læs mere

Uddannelsesprogram Hoveduddannelsen Klinisk mikrobiologi

Uddannelsesprogram Hoveduddannelsen Klinisk mikrobiologi Uddannelsesprogram Hoveduddannelsen Klinisk mikrobiologi Videreuddannelsesregion Øst Herlev Hospital Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Hvidovre Hospital Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Rigshospitalet Klinisk

Læs mere

Vi kan gøre det lidt bedre. Jenny Dahl Knudsen, Overlæge, dr. med., Klinisk mikrobiologisk afdeling, Hvidovre Hospital

Vi kan gøre det lidt bedre. Jenny Dahl Knudsen, Overlæge, dr. med., Klinisk mikrobiologisk afdeling, Hvidovre Hospital Vi kan gøre det lidt bedre Jenny Dahl Knudsen, Overlæge, dr. med., Klinisk mikrobiologisk afdeling, Hvidovre Hospital Hvorfor? Hvorfor skal vi tale om det danske antibiotikaforbrug? Al anvendelse af antibiotika

Læs mere

Afholdt d. 23. maj 2019

Afholdt d. 23. maj 2019 DANMAP monitorering af antibiotikaforbrug og resistens - Og hvorfor det er så vigtigt at få infektionshygiejnen med Veterinary & food populations Design, adjustment & optimisation Laboratory analysis Data

Læs mere

Specialevejledning for klinisk farmakologi

Specialevejledning for klinisk farmakologi U j.nr. 7-203-01-90/19 Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialebeskrivelse Klinisk

Læs mere

18. maj 2011 PRODUKTRESUMÉ. for. Canaural, øredråber, suspension 0. D.SP.NR. 3209. 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Canaural

18. maj 2011 PRODUKTRESUMÉ. for. Canaural, øredråber, suspension 0. D.SP.NR. 3209. 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Canaural 18. maj 2011 PRODUKTRESUMÉ for Canaural, øredråber, suspension 0. D.SP.NR. 3209 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Canaural 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING 1 g suspension indeholder: Aktive stoffer:

Læs mere

Temaer 2. semester Varighed 10 uger Heraf 7 første uger på plejecenter Uge 1

Temaer 2. semester Varighed 10 uger Heraf 7 første uger på plejecenter Uge 1 Uge 1 Klinisk beslutningstagen i stabile og komplekse pleje- og Forventningssamtale Hygiejne (gennemgående alle 10 uger på 2. semester) 1. dag møder hos udekørende gruppe, udlevering af id kort, nøgler,

Læs mere

Specialevejledning for klinisk farmakologi

Specialevejledning for klinisk farmakologi U j.nr. 7-203-01-90/9 Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af

Læs mere

Blærebetændelse, cystitis, pyelonefritis, urinvejsinfektion (UVI) Kompliceret UVI, se nedenfor.

Blærebetændelse, cystitis, pyelonefritis, urinvejsinfektion (UVI) Kompliceret UVI, se nedenfor. Urindyrkning Synonymer Blærebetændelse, cystitis, pyelonefritis, urinvejsinfektion (UVI) Indikation Kompliceret UVI, se nedenfor. Der er ikke rutinemæssigt indikation for urindyrkning ved cystitis hos

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Terramycin-Polymyxin B, salve

PRODUKTRESUMÉ. for. Terramycin-Polymyxin B, salve Produktinformation for Terramycin-Polymyxin B (Oxytetracyclin og Polymyxin B) Salve 30+1 mg/g Markedsførte pakninger: Vnr Lægemiddelform og styrke Pakningsstørrelse 13 50 46 Salve 30+1 mg/g 15 g Dagsaktuel

Læs mere

Logbog (version 03/11) til hoveduddannelse for Navn: CPR nr: Ansættelsessted: Laboratoriefærdigheder 1 Kunne anvende et mikroskop. Logbog version 2010

Logbog (version 03/11) til hoveduddannelse for Navn: CPR nr: Ansættelsessted: Laboratoriefærdigheder 1 Kunne anvende et mikroskop. Logbog version 2010 Side 1 af 11 r: 1) Medicinsk ekspert 2) Kommunikator, samarbejder 3) Leder, administrator 4) Sundhedsfremmer 5) Akademiker 6) Professionel Evalue- Placerin rings- 1 2 3 4 Generelle laboratoriefærdigheder

Læs mere

UDDANNELSESPROGRAM for Introduktionsstilling i specialet Klinisk mikrobiologi på Klinisk mikrobiologisk afdeling, Skejby Sygehus

UDDANNELSESPROGRAM for Introduktionsstilling i specialet Klinisk mikrobiologi på Klinisk mikrobiologisk afdeling, Skejby Sygehus UDDANNELSESPROGRAM for Introduktionsstilling i specialet Klinisk mikrobiologi på Klinisk mikrobiologisk afdeling, Skejby Sygehus INDLEDNING Introduktionsuddannelsen i klinisk mikrobiologi gennemføres under

Læs mere

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2011

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2011 Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse S. 1 Kontaktoplysninger S. 1 Definitioner og forkortelser S. 2 Baggrund S. 3 Førstegangs

Læs mere

Faglig profil for specialet klinisk biokemi

Faglig profil for specialet klinisk biokemi Faglig profil for specialet klinisk biokemi Roskilde den 20. juni 2008 Nedenstående kompetencer vægtes positivt Prioriterede områder i specialet Akademiker Interesse og evne for forskning Medicinsk ekspert

Læs mere

Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi (DSKM)

Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi (DSKM) Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi (DSKM) Rapport om Klinisk Mikrobiologi i forbindelse med strukturreformen. DSKMs bestyrelse håber, at denne rapport kan være til hjælp ved den kommende specialeplanlægning

Læs mere

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i. Klinisk Mikrobiologi. Klinisk Mikrobiologi, Aalborg Universitetshospital

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i. Klinisk Mikrobiologi. Klinisk Mikrobiologi, Aalborg Universitetshospital Uddannelsesprogram Hoveduddannelsesforløb i Klinisk Mikrobiologi Klinisk Mikrobiologi, Aalborg Universitetshospital Og Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Målbeskrivelse: 2014

Læs mere

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i. Klinisk Mikrobiologi. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i. Klinisk Mikrobiologi. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Uddannelsesprogram Hoveduddannelsesforløb i Klinisk Mikrobiologi Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital og Klinisk Mikrobiologi, Aalborg Universitetshospital Målbeskrivelse: 2014

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i klinisk mikrobiologi. Dokumentansvarlig: SlbKmaSpLe

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i klinisk mikrobiologi. Dokumentansvarlig: SlbKmaSpLe Sygehus Lillebælt - Kl. Mikrobiologi, VS - 4 Personale - 4. 2 Uddannelse (programmer) Kl. Mikrobiologi, VS Udskrevet er dokumentet ikke dokumentstyret. Dokumentbrugere: Forfatter: SLB/Mikrobiolo/Læge pam7um

Læs mere

Vejledning om forebyggelse af spredning af CPO KORT VERSION

Vejledning om forebyggelse af spredning af CPO KORT VERSION 2018 Vejledning om forebyggelse af spredning af CPO KORT VERSION Vejledning om forebyggelse af spredning af CPO KORT VERSION Side 2/11 Vejledning om forebyggelse af spredning af CPO KORT VERSION Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 2 Sundhed og sygdom

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 2 Sundhed og sygdom SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 2 Sundhed og sygdom - gældende indtil 28.08.2011 04/2016 Modul 2 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 2 Sundhed og sygdom... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige forhold...

Læs mere

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2013

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2013 Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2013 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse S. 1 Kontaktoplysninger S. 1 Definitioner og forkortelser S. 2 Baggrund S. 3 Førstegangs

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Neutropen feber hos hæmatologiske patienter. Symptombehandling

Neutropen feber hos hæmatologiske patienter. Symptombehandling Neutropen feber hos hæmatologiske patienter Symptombehandling Oktober 2012 Antibiotisk behandling af infektioner hos patienter med hæmatologiske lidelser. Feber hos hæmatologiske patienter er hyppigt forekommende

Læs mere

Nationalt lærings- og kvalitetsteam vedrørende rationel anvendelse af antibiotika. Pixi-udgave af projektbeskrivelse

Nationalt lærings- og kvalitetsteam vedrørende rationel anvendelse af antibiotika. Pixi-udgave af projektbeskrivelse Nationalt lærings- og kvalitetsteam vedrørende rationel anvendelse af antibiotika Pixi-udgave af projektbeskrivelse Nationalt lærings- og kvalitetsteam vedr. rationel anvendelse af antibiotika (LKT Antibiotika)

Læs mere

Tværsektorielle indsatser på sundhedsområdet 2013

Tværsektorielle indsatser på sundhedsområdet 2013 Foreløbig handleplan_revideret Tværsektorielle indsatser på sundhedsområdet 2013 GENERELLE OPLYSNINGER Projektleder (navn) Forventet deltagerkreds Udarbejdet af Ikke afklaret endnu (Foreløbig tovholder:

Læs mere

Hvordan går det med arbejdet i Antibiotikagruppen

Hvordan går det med arbejdet i Antibiotikagruppen Hvordan går det med arbejdet i Antibiotikagruppen Antibiotikagruppen - projekt FAM v. Ulrik Stenz Justesen Konceptbeskrivelse for den nye lægemiddelkomité på OUH - Antibiotikagruppen Målsætning Antibiotikagruppen

Læs mere

Antibiotic Stewardship koblet med Infektionshygiejne

Antibiotic Stewardship koblet med Infektionshygiejne Infektionshygiejnisk Enhed, 6901 Antibiotic Stewardship koblet med Infektionshygiejne Lisbeth Kyndi Bergen, Hygiejnesygeplejerske, MPH Seminar- De nationale antibiotikamål 17. november 2017 R0*=Det antal

Læs mere

CPO Carbapenemaseproducerende. Mikala Wang Overlæge, PhD Klinisk Mikrobiologi Aarhus Universitetshospital

CPO Carbapenemaseproducerende. Mikala Wang Overlæge, PhD Klinisk Mikrobiologi Aarhus Universitetshospital CPO Carbapenemaseproducerende organismer Mikala Wang Overlæge, PhD Klinisk Mikrobiologi Aarhus Universitetshospital Multiresistente bakterier MRSA (methicillin-resistente S. aureus) VRE (vancomycin-resistente

Læs mere

Læringsstrategier. og kompetencevurderingsmetoder i den nye målbeskrivelse MALENE BOAS AFD.LÆGE KLINIK FOR VÆKST OG REPRODUKTION RIGSHOSPITALET

Læringsstrategier. og kompetencevurderingsmetoder i den nye målbeskrivelse MALENE BOAS AFD.LÆGE KLINIK FOR VÆKST OG REPRODUKTION RIGSHOSPITALET Læringsstrategier og kompetencevurderingsmetoder i den nye målbeskrivelse MALENE BOAS AFD.LÆGE KLINIK FOR VÆKST OG REPRODUKTION RIGSHOSPITALET De nye lægeroller De nye lægeroller organisere og prioritere

Læs mere

MIKAP REGION NORDJYLLAND

MIKAP REGION NORDJYLLAND MIKAP REGION NORDJYLLAND FYRAFTENS-MØDER /KURSER 2017 KURSUS A+B: (to identiske kurser) MIKROSKOPI AF URIN OG VAGINAL SEKRET FOR BEGYNDERE Personale, der skal varetage mikroskopi af urin og vaginal sekret

Læs mere

Infektionshygiejne og UVI

Infektionshygiejne og UVI Infektionshygiejne og UVI Mikroorganismer Bakterier Virus Svampe Kan være nyttige F.eks. bakterier i tarmen Kan være sygdomsfremkaldende Invaderer kroppen og formerer sig = infektion 2 www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

IN VITRO DIAGNOSTIKA

IN VITRO DIAGNOSTIKA IN VITRO DIAGNOSTIKA IN VITRO DIAGNOSTIKA udvikler, producerer og sælger in vitro diagnostika til klinisk mikrobiologi, veterinær diagnostik, fødevarekontrol samt miljø- og hygiejnekontrol i ind- og udland.

Læs mere

MIKAP REGION NORDJYLLAND

MIKAP REGION NORDJYLLAND MIKAP REGION NORDJYLLAND KURSUS KATALOG EFTERÅR 2012 KURSUS A: MIKROSKOPI AF URIN OG VAGINAL SEKRET FOR BEGYNDERE Målgruppe: Personale, der skal varetage mikroskopi af urin og vaginal sekret i praksis.

Læs mere

UDDANNELSESPROGRAM for Introduktionsstilling i specialet Klinisk mikrobiologi Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Odense Universitetshospital

UDDANNELSESPROGRAM for Introduktionsstilling i specialet Klinisk mikrobiologi Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Odense Universitetshospital Uddannelsesprogram intro 2010 Side 1 af 13 UDDANNELSESPROGRAM for Introduktionsstilling i specialet Klinisk mikrobiologi Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Odense Universitetshospital 1. INDLEDNING Introduktionsuddannelsen

Læs mere

Lokal instruks for forebyggelse af smittespredning

Lokal instruks for forebyggelse af smittespredning Lokal instruks for forebyggelse af smittespredning Ansvarlig: Forstander Målgruppe: Alle medarbejdere, der udfører sundhedsfaglige opgaver og behandling Udarbejdet af: Ressourcepersoner fra alle s afdelinger,

Læs mere

Antibiotikas betydning for hospitalserhvervede infektioner

Antibiotikas betydning for hospitalserhvervede infektioner Antibiotikas betydning for hospitalserhvervede infektioner Kursus i Infektionshygiejne dag 1 30. november 2015 Mona Kjærsgaard Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Antibiotika Eneste lægemiddelgruppe, som IKKE

Læs mere

Antibiotikaresistente tarmbakterier (ESBL, VRE og CPO m.fl.)

Antibiotikaresistente tarmbakterier (ESBL, VRE og CPO m.fl.) Antibiotikaresistente tarmbakterier (ESBL, VRE og CPO m.fl.) Formål Målgruppe At nedsætte risikoen for at særlige resistente mikroorganismer spredes/overføres fra borger til personale og øvrige borgere.

Læs mere

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Klinisk mikrobiologi

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Klinisk mikrobiologi Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Klinisk mikrobiologi Sundhedsstyrelsen Dansk selskab for klinisk mikrobiologi Juli 2014 Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i klinisk mikrobiologi Redaktion

Læs mere

MRSA. Embedslægens rolle

MRSA. Embedslægens rolle MRSA Embedslægens rolle Organisering af behandling af MRSA På sygehuse: Ansvaret for behandling af infektioner forårsaget af MRSA påhviler den behandlende afdelings læger. I primærsektoren: Ansvaret for

Læs mere

Anne-Marie Thye Hygiejnesygeplejerske anne-marie.thye.01@regionh.dk

Anne-Marie Thye Hygiejnesygeplejerske anne-marie.thye.01@regionh.dk * Anne-Marie Thye Hygiejnesygeplejerske anne-marie.thye.01@regionh.dk Agenda *Officielle Krav til Infektionshygiejne i lægepraksis *Den Danske Kvalitetsmodel og lægepraksis *Eksempler på Infektionshygiejnearbejde

Læs mere

Mikrobiologi Hånden på hjertet

Mikrobiologi Hånden på hjertet Mikrobiologi Hånden på hjertet Kapitel 2 Side 31 Side 34 Side 39 Side 39 Mikroorganismer Arbejdsspørgsmål om celler Arbejdsspørgsmål om organismer Arbejdsspørgsmål om celledeling og proteinsyntese Quiz

Læs mere

Hovedpunkter fra MRSA-mødet den 5. december 2006.

Hovedpunkter fra MRSA-mødet den 5. december 2006. Hovedpunkter fra MRSA-mødet den 5. december 2006. MRSA vejledningen. Lovgivningen Med MRSA vejledningen er der sket en udvidelse af risikosituationer for MRSA og af tidsperioden hvor patienterne skal isoleres/screenes

Læs mere

Samarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017)

Samarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017) Sundhedsaftalen et samarbejde mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner Samarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017) 1. Baggrund Infektionssygdomme

Læs mere

Læringsstrategier, anbefaling. Klinisk arbejde. Selvstudium triagemanual eller lign. Klinisk arbejde. Selvstudium af arbejdsgangsbeskrivelser

Læringsstrategier, anbefaling. Klinisk arbejde. Selvstudium triagemanual eller lign. Klinisk arbejde. Selvstudium af arbejdsgangsbeskrivelser 1 Kompetencer Læringsstrategier, anbefaling Kompetencevurderings metode(r) Kvittering for opnået kompetence obligatorisk(e) Dato + underskrift Nr. Kompetence Konkretisering af kompetence (inklusive lægeroller)

Læs mere

Forebyggelse af urinvejsinfektioner

Forebyggelse af urinvejsinfektioner Forebyggelse af urinvejsinfektioner Mie Andersen Hygiejnesygeplejerske, MPH annemand@rm.dk 06-11-2013 Mie Andersen 1 Definition på urinvejsinfektion Positiv urindyrkning med >10 4 kolonier/ml urin med

Læs mere

Resistensudvikling globalt og nationalt

Resistensudvikling globalt og nationalt Resistensudvikling globalt og nationalt Anne Kjerulf Central Enhed for Infektionshygiejne Afdeling for Mikrobiologi og Infektionskontrol Statens Serum Institut Denne præsentation omhandler: Resistensudvikling

Læs mere

Antibiotikas betydning i forebyggelsen af sygehuserhvervede infektioner. Mona Kjærsgaard Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

Antibiotikas betydning i forebyggelsen af sygehuserhvervede infektioner. Mona Kjærsgaard Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Antibiotikas betydning i forebyggelsen af sygehuserhvervede infektioner Mona Kjærsgaard Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Antibiotika og bakterier Antibiotika påvirker ikke kun patientens infektion, men

Læs mere

Resultatoversigt for handleplanen til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner

Resultatoversigt for handleplanen til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner < Afdeling: Kvalitet og Forskning Udarbejdet af: Helle Marie Sejr Bentsen Journal nr.: 18/11686 E-mail: Helle.Marie.Sejr.Bentsen@rsyd.dk Dato: 12. februar 2019 Telefon: 5170 9731 Notat Resultatoversigt

Læs mere

Steen Hoffmann, SSI Jordemoderforeningen, den 8. januar 2015

Steen Hoffmann, SSI Jordemoderforeningen, den 8. januar 2015 SSI, Neonatal konjunktivit forårsaget af gonokokker eller Chlamydia trachomatis Steen Hoffmann Afd. for Mikrobiologi og Infektionskontrol, Statens Serum Institut Conjunctivitis neonatorum Purulent konjunktivit

Læs mere

Studieaktiviteter for modul 11 Bioanalytikeruddannelsen. Klinisk modul SB 514

Studieaktiviteter for modul 11 Bioanalytikeruddannelsen. Klinisk modul SB 514 Studieaktiviteter for modul 11 Bioanalytikeruddannelsen Klinisk modul SB 514 Indhold I modul 11 vælger den ét af følgende kliniske specialer: - Klinisk Biokemi - Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin - Klinisk

Læs mere

CPO udbrud: erfaringer fra Region Nordjylland

CPO udbrud: erfaringer fra Region Nordjylland CPO udbrud: erfaringer fra Region Nordjylland Fagligt Forum 18. maj 2017 David Fuglsang-Damgaard, specialeansvarlig overlæge Klinisk Mikrobiologi, Aalborg Universitetshospital CPO udbrud/spredning i Region

Læs mere

Temadag i Fagligt Selskab For Hygiejnesygeplejersker

Temadag i Fagligt Selskab For Hygiejnesygeplejersker Hvad må der oplyses om ved indlæggelse og udskrivelse, og hvad er patientens/borgerens rettigheder? -De sundhedsjuridiske aspekter af arbejdet med patienter med resistente bakterier Temadag i Fagligt Selskab

Læs mere

Årsrapport 2016 Regional Koordinerende Enhed for MRSA

Årsrapport 2016 Regional Koordinerende Enhed for MRSA Årsrapport 2016 Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark Vælg farve Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Kontaktoplysninger... 1 Definitioner og forkortelser... 2 Baggrund... 3

Læs mere

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2014

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2014 Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2014 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse S. 1 Kontaktoplysninger S. 1 Definitioner og forkortelser S. 2 Baggrund S. 3 Organisering

Læs mere

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2010

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2010 Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2010 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse S. 1 Kontaktoplysninger S. 1 Definitioner og forkortelser S. 2 Baggrund S. 3 Førstegangs

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Canesten, vaginaltabletter (Orifarm)

PRODUKTRESUMÉ. for. Canesten, vaginaltabletter (Orifarm) 27. september 2010 PRODUKTRESUMÉ for Canesten, vaginaltabletter (Orifarm) 0. D.SP.NR. 3105 1. LÆGEMIDLETS NAVN Canesten 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Clotrimazol 100 mg og 500 mg 3. Lægemiddelform

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 2. Sygepleje, sundhed og sygdom. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 2. Sygepleje, sundhed og sygdom. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 2 Sygepleje, sundhed og sygdom Professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelsen... 3 Modul 2 Sundhed og sygdom... 3 Studieaktivitetsmodel for modul

Læs mere

Afholdt d. 4. deecember 2018

Afholdt d. 4. deecember 2018 HAIBA i lokalmiljøet: Regional databaseret overvågning Jørgen Engberg, Overlæge dr.med. KMA Slagelse Overvågnings niveauer af sygehuserhvervede infektioner Lokale (Regionale) Nationale (SSI) Internationale

Læs mere

Opbygning af et kursus fra bunden

Opbygning af et kursus fra bunden Opbygning af et kursus fra bunden Rammerne Introduktion til eksperimentel biomedicin 3 ugers kursus i januar måned Læringsmål og kerneelementer skal passe til uddanelsen Sundhed og Produktion To nye undervisere

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Den neutropene patient og den empiriske behandling

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Den neutropene patient og den empiriske behandling KØBENHAVNS UNIVERSITET Den neutropene patient og den empiriske behandling Neutropeni = neutrocyttal < 0,5 mia./l (summen af stav- og segmentkærnede) eller < 1 mia./l med forventet fald under 0,5 mia./l

Læs mere

Etablering og uddannelse af hygiejnenøglepersoner i Sundhedsvæsenet

Etablering og uddannelse af hygiejnenøglepersoner i Sundhedsvæsenet Etablering og uddannelse af hygiejnenøglepersoner i Sundhedsvæsenet Ann Filippa Madsen Baggrund for oprettelse af kurser inden for infektionshygiejne RegH s infektionskontrolprogram er anført, at der skal

Læs mere

Triageproces og visitation Struktureret klinisk observation - I1

Triageproces og visitation Struktureret klinisk observation - I1 Triageproces og visitation Struktureret klinisk observation - I1 uddannelseslægens evne til at varetage triage og visitation af den akutte patient. Supervisor observerer uddannelseslægen i det praktiske

Læs mere

16S PCR til diagnostik af infektioner problemer og muligheder

16S PCR til diagnostik af infektioner problemer og muligheder 16S PCR til diagnostik af infektioner problemer og muligheder Marianne Voldstedlund Lisbeth Nørum Pedersen og Kurt Fuursted KMA, Skejby Sygehus Oversigt Indledning 16S PCR til klinisk brug. Generelle betragtninger.

Læs mere

Metronidazol til behandling af dientamoebiasis hos børn i Danmark - Et randomiseret, placebo-kontrolleret, dobbeltblindet klinisk studie

Metronidazol til behandling af dientamoebiasis hos børn i Danmark - Et randomiseret, placebo-kontrolleret, dobbeltblindet klinisk studie Deltagerinformation til forældre I er netop blevet spurgt om jeres barn må deltage i studiet: Metronidazol til behandling af dientamoebiasis hos børn i Danmark - Et randomiseret, placebo-kontrolleret,

Læs mere

Fokuserede ophold. Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse. Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi

Fokuserede ophold. Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse. Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi Fokuserede ophold Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse (revideret 29.04.2004) 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsen i. Klinisk Mikrobiologi. Klinisk Mikrobiologi, Aalborg Universitetshospital,

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsen i. Klinisk Mikrobiologi. Klinisk Mikrobiologi, Aalborg Universitetshospital, Uddannelsesprogram Hoveduddannelsen i Klinisk Mikrobiologi Klinisk Mikrobiologi, Aalborg Universitetshospital, Mikrobiologisk afdeling Midt-Vest, Regionshospitalet Viborg og Infektionsmedicinsk Afdeling,

Læs mere

B-014 Styringsværktøj kvalitetsovervågning Trin 3

B-014 Styringsværktøj kvalitetsovervågning Trin 3 B-014 Styringsværktøj Trin 3 OBS: Arket indeholder kun de standarder hvor der er krav om kvalitetovervågning på trin 3 1.1.3 - Planlægning, drift og økonomi (3/5) Der foreligger dokumentation for, at ledelser

Læs mere

Vi styrker sundheden gennem sygdomskontrol og forskning

Vi styrker sundheden gennem sygdomskontrol og forskning Vi styrker sundheden gennem sygdomskontrol og forskning MISSION OG STRATEGI Mission, vision og strategiske indsatsområder Statens Serum Instituts (SSI) mission er: Vi styrker sundheden gennem sygdomskontrol

Læs mere

Validering og brug af Fecal Swab i routinen med WASP

Validering og brug af Fecal Swab i routinen med WASP Validering og brug af Fecal Swab i routinen med WASP Alice Friis-Møller, MD, Consultant microbiologist Gitta Stendal, Louise Barry Christensen Department of Clinical Microbiology, Hvidovre Hospital, Denmark

Læs mere

UDDANNELSESPROGRAM for Introduktionsstilling i specialet Klinisk mikrobiologi Klinik for Klinisk Mikrobiologi, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg

UDDANNELSESPROGRAM for Introduktionsstilling i specialet Klinisk mikrobiologi Klinik for Klinisk Mikrobiologi, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg UDDANNELSESPROGRAM for Introduktionsstilling i specialet Klinisk mikrobiologi Klinik for Klinisk Mikrobiologi, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg 1. INDLEDNING Introduktionsuddannelsen i klinisk mikrobiologi

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af ensartede regler for hygiejnestandarder på danske sygehuse

Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af ensartede regler for hygiejnestandarder på danske sygehuse 2009/1 BSF 212 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 9. april 2010 af Flemming Møller Mortensen (S), Sophie Hæstorp Andersen (S), Orla Hav (S), Karen

Læs mere

Praktiske oplysninger vedrørende diagnostik

Praktiske oplysninger vedrørende diagnostik Praktiske oplysninger vedrørende diagnostik Indhold Beliggenhed... 1 Henvendelser... 2 Prøvetyper og svartider... 2 Rekvirering af prøver... 3 Opbevaring af prøver... 4 Emballering... 4 Indlevering og

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg Blok 1: Børnepsykiatrisk ambulatorium Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Øjenlægernes Hus. Standardsæt for Sygehuse Standardversion: 2 Standardudgave: 2 Gyldig fra: 25-02-2015 Gyldig til: 21-04-2018

Øjenlægernes Hus. Standardsæt for Sygehuse Standardversion: 2 Standardudgave: 2 Gyldig fra: 25-02-2015 Gyldig til: 21-04-2018 Offentlig, flettet surveyrapport - udskrevet den 14-10-2015 Øjenlægernes Hus Standardsæt for Sygehuse Standardversion: 2 Standardudgave: 2 Gyldig fra: 25-02-2015 Gyldig til: 21-04-2018 Akkrediteringsstatus:

Læs mere

HYGIEJNE GAMMEL VIN PÅ NYE FLASKER

HYGIEJNE GAMMEL VIN PÅ NYE FLASKER HYGIEJNE GAMMEL VIN PÅ NYE FLASKER Jette Holt Hygiejnesygeplejerske, cand.pæd.pæd Central enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut jho@ssi.dk INFEKTIONSHYGIEJNE OG SMITTE Smitte sker fx gennem

Læs mere