Klinisk mikrobiologi
|
|
- Mogens Beck
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Klinisk mikrobiologi Kompetencemål for 2. år af hoveduddannelsesstilling 1, 2, 3, 4 og 5 Mål Konkretisering af mål Evalueringsstrategi Indsatsområder: Medicinsk ekspert: Prøvetagning, laboratoriediagnostik og terapi 1 Kunne give instruktion om optimal prøvetagningsteknik, transport og opbevaring på et vidensbaseret grundlag. Kunne angive metoder til opnåelse af repræsentativt prøvemateriale uden kontamination Kunne redegøre for fysiske, kemiske og biologiske faktorers effekt på stabiliteten af mikrobielle agens. 3 Kunne anbefale egnede transportmedier og hensigtsmæssig prøveopbevaring. 4 Kunne vurdere modtaget prøvemateriale og give rekvirenten relevant feedback. Side 1 af 13
2 10 Kunne udså prøver til dyrkning på relevante medier, herunder dyrkning med kvantitative metoder. Kunne redegøre for bakteriers vækstkrav (po2, pco2, temperatur) og vækstfaktorer for kræsne bakterier. 11 Kunne redegøre for inhibitorer af mikrobiel vækst i prøver og biologiske medier. 12 Kunne redegøre for principper for selektive og differentierende medier. 13 Kunne udså alle prøvekategorier på relevante medier, herunder med kvantitativ teknik. 14 Kunne redegøre for systemer med direkte inokulation (blod, spinalvæske, urin). 19 Kunne aflæse bakterie- og svampekulturer på faste og i flydende medier m.h.p. videre identifikation. Kunne vurdere mikrobielle fund med henblik på klinisk relevans og lægge en strategi, som fører til opnåelse af renkultur. Side 2 af 13
3 20 Kunne udføre bakterie- og svampeidentifikation med konventionelle, automatiserede og genotypiske metoder. Kunne redegøre for principper for navngivning af mikroorganismer og taksonomiens grundbegreber (taxon, klon, species, genus m.fl.). 21 Kunne redegøre for International Code of Nomenclature of Bacteria og Approved Lists of Bacterial Names. 22 Kunne redegøre for typestammer, stammekollektioner (ATCC m.fl.). 23 Kunne redegøre for principper for identifikation, brug af identifikationsnøgler og numerisk taksonomi. 24 Kunne identificere bakterier og svampe anført i bilag 1 (se Logbog) på grundlag af, biokemiske reaktionsmønstre, serologiske reaktioner, genamplifikation og DNA sekventering. Side 3 af 13
4 25 Kunne tolke resultater der er opnået med automatiske system og kunne redegøre for sådanne systemers fejlkilder og begrænsninger. 26 Kunne redegøre for fænotypiske og genotypiske metoder til typning og kunne tolke resultaterne i en epidemiologisk sammenhæng. 29 Kunne foretage direkte påvisning af parasitter i frisk klinisk materiale (vaginal- og duodenalsekret, fæces, analaftryk, biopsier) og i præparationer af blod og fæces. Kunne identificere mikroog kryptosporidier, protozoer, trematoder, cestoder, rundorme og filarier af væsentlig klinisk betydning (se bilag 2 i Logbogen) i præparationer af fæces o. lign. prøvemateriale. 31 Kunne visitere prøver til special- og refererencelaboratorium i det omfang dette er nødvendigt. Kunne redegøre for de mikrobielle agens, hvis diagnostik varetages af speciallaboratorier/ referencelaboratorier og begrundelsen herfor. Side 4 af 13
5 36 Kunne udføre og tolke primær og sekundær resistensbestemmelse med anvendelse af faste eller flydende substrater og med relevante manuelle og automatiserede metoder samt med genotypiske metoder. Kunne tolke automatiserede resistensundersøgelser. 37 Kunne udføre og tolke bestemmelse af MIC og MBC. 38 Kunne udføre og tolke resultaterne af genotypiske metoder til påvisning af resistens. 39 Kunne anvise effektive metoder til rutinemæssig resistensundersøgelse. 40 Kunne stille indikation for udvidet resistensundersøgelse (fx meticillin resistens og extended spectrumbetalaktamase, ESBL). Side 5 af 13
6 43 Tolke resistensbestemmelse af mykobakterier, gær- og skimmelsvampe og hæmoparasitter. Kunne redegøre for de genetiske og molekylære mekanismer for resistens blandt mykobakterier, gærog skimmelsvampe og hæmoparasitter. 44 Kunne redegøre for indikationerne for at foretage resistensundersøgelse, principperne herfor og kunne tolke resultaterne. 45 Kunne overvåge resistensudvikling og smittespredning ud fra epidemiologiske principper og foreslå relevante interventioner. Kunne observere og fortolke indikatorer på resistensudvikling og spredning af resistensgener eller resistente mikroorganismer. 46 Kunne tolke akkumulerede data ud fra epidemiologiske principper. Side 6 af 13
7 Klinisk erfaring 50 Kunne fortolke mikrobiologiske undersøgelsesresultater i sammenhæng med kliniske observationer og øvrige parakliniske fund. Kunne tolke mikrobiologiske fund fra luftveje, urinveje, fæces, podninger og væv, primært sterile væsker og blod, i sammenhæng med kliniske observationer og parakliniske fund (bilag 1) 2 51 Kunne prioritere undersøgelser (mikrobiologiske såvel som ikke-mikrobiologiske) på basis af det specifikke sygdomsbillede og det kliniske forløb. Kunne prioritere undersøgelser i relation til infektionssygdomme listet i bilag Kunne instituere behandling ud fra ætiologi og det specifikke sygdomsbillede (se Logbogens bilag 1 og 2) under hensyntagen til eksposition, oprindelse, fokus og komorbiditet. Kunne instituere behandling ud fra ætiologi og det specifikke sygdomsbillede (se Logbogens bilag 1 og 2) under hensyntagen til eksposition, oprindelse, fokus og komorbiditet. Side 7 af 13
8 53 Kunne redegøre detaljeret for klinisk farmakologiske aspekter af antimikrobielle kemoterapeutika, som er registreret i Danmark. Kunne vurdere systemiske og lokale antibakterielle, antivirale, antimykotiske og antiparasittære kemoterapeutika med henblik på deres anvendelse i klinisk praksis, specielt under hensyntagen til farmakokinetik og farmakodynamik. 58 Kunne foreslå antimikrobiel kemoterapi på grundlag af foreliggende oplysninger om mulig ætiologi og resistensforhold samt ud fra farmakokinetiske og farmakodynamiske hensyn ( rationel farmakoterapi ). Kunne varetage dosering af antibiotika ud fra kendskab til sammenhængen mellem hver enkelt antibiotikagruppes farmakodynamik, farmakokinetik, toksicitet og terapeutisk effekt. 59 Kunne foreslå og begrunde valg af empirisk behandling i overensstemmelse med resistensforhold gældende i Danmark. Side 8 af 13
9 61 Kunne vurdere risiko for resistens og på den baggrund optimere valget af antimikrobiel kemoterapi og behandlingslængde. Kunne foreslå og begrunde valg af antibiotika og behandlingsvarighed. 62 Kunne genkende og tolke specifikke og uspecifikke tegn på infektion. Kunne genkende hyppige kliniske fund ved infektionssygdomme (bilag 1). 63 Kunne redegøre for det patogenetiske grundlag for sepsis, SIRS og septisk shock. 67 Kunne anvende viden om infektionspatogenese og det immunologiske respons ved infektion i relation til immunologisk diagnostik af konkrete infektionssygdomme. Kunne redegøre for grundlaget for følgende patienters klassificering som immunocompromised hosts: dialyse patienter, patienter med malign hæmatologisk sygdom, patienter i kemoterapi, knoglemarvstransplantered e patienter, nyre-, lungeog hjertetransplanterede patienter. Vejledersamtale og funktionseval. Side 9 af 13
10 Kvalitetssikring, audit, kommunikation EDB/IT 78 Kunne gennemføre audit inden for forskellige grene af specialet. Kunne gennemføre audit inden for forskellige grene af specialet. 3 Infektionshygiejne 82 Kunne redegøre for typiske infektionshygiejniske problemer, som knytter sig til sygehuse og primærsektor. Kunne udpege forhold, som er kritiske for hygiejnen på sygehuse. Vejledersamtale, funktionseval. og 4 86 Kunne redegøre for smittemåder og smitteveje, samt bærerproblematik, såvel på som uden for sygehus. Kunne redegøre for smitteveje for typiske nosokomielle infektioner og udpege relevante interventioner. Vejledersamtale, funktionseval. og 87 Kunne vurdere hvorvidt screening er en relevant foranstaltning i forbindelse med udbrud af nosokomielle infektioner. Vejledersamtale, funktionseval. og 94 Kunne redegøre for principper og retningslinier for håndtering og bortskaffelse af klinisk risikoaffald. Kunne redegøre for principper og retningslinier for håndtering og bortskaffelse af klinisk risikoaffald. Vejledersamtale, funktionseval. og Side 10 af 13
11 Kommunikator/samarbejder: Klinisk erfaring 112 Kunne anvende evidensbaserede principper for præ- og post-exposure forebyggelse af infektioner Kunne anvende evidensbaserede principper for præ- og post-exposure forebyggelse af infektioner 2 2 Kvalitetssikring, audit, kommunikation EDB/IT 113 Kunne søge evidensgrundlaget for klinisk mikrobiologiske undersøgelser og formidle dette til afdelingens medarbejdere samt til rekvirenterne af undersøgelserne. Kunne søge evidensgrundlaget for klinisk mikrobiologiske undersøgelser og formidle dette til afdelingens medarbejdere samt til rekvirenterne af undersøgelserne. 3 Infektionshygiejne 116 Kunne indgå i teamfunktion med hygiejnesygeplejersker m.h.p. håndtering af den kliniske hverdags problemer, herunder undervise personalegrupper, som indgår i det infektionsprofylaktiske arbejde. Kunne indgå i teamfunktion med hygiejnesygeplejersker m.h.p. håndtering af den kliniske hverdags problemer, herunder undervise personalegrupper, som indgår i det infektionsprofylaktiske arbejde., og 4 Side 11 af 13
12 117 Kunne fungere i opsøgende infektionsprofylaktisk arbejde såvel inden for som uden for det kliniske område (f.eks. stericentral, sygehusapotek, sygehusvaskeri og forbrændingsanlæg). Kunne fungere i opsøgende infektionsprofylaktisk arbejde såvel inden for som uden for det kliniske område (f.eks. stericentral, sygehusapotek, sygehusvaskeri og forbrændingsanlæg). Leder/administrator: Kvalitetssikring, audit, kommunikation EDB/IT 123 Kunne foretage rapportering til offentlig myndighed efter gældende forskrifter. Kunne foretage rapportering til offentlig myndighed efter gældende forskrifter., og 3 3 Akademiker: Prøvetagning, laboratoriediagnostik og terapi 134 Kunne foretage en kritisk vurdering af gældende praksis inden for klinisk mikrobiologi, herunder søge evidens fra Cochrane databasen og lignende datakilder, og vurdere styrken af den foreliggende evidens. Kunne foretage en kritisk vurdering af gældende praksis inden for klinisk mikrobiologi, herunder søge evidens fra Cochrane databasen og lignende datakilder, og vurdere styrken af den foreliggende evidens Kunne initiere og deltage i forskningsprojekter. Kunne initiere og deltage i forskningsprojekter. Rapporteval. Side 12 af 13
13 137 Kunne deltage i og understøtte nationale og internationale initiativer med henblik på overvågning af resistens over for antimikrobielle kemoterapeutika. Kunne deltage i og understøtte nationale og internationale initiativer med henblik på overvågning af resistens over for antimikrobielle kemoterapeutika. Logbogseval. Kvalitetssikring, audit, kommunikation EDB/IT 146 Kunne udarbejde statistikker til overvågnings- og undervisningsformål. Kunne udarbejde statistikker til overvågnings- og undervisningsformål. Logbogseval. og 3 Side 13 af 13
Klinisk mikrobiologi
Klinisk mikrobiologi Kompetencemål for 3. år af hoveduddannelsesstilling 1, 2, 3, 4 og 5 Mål Konkretisering af mål Evalueringsstrategi Indsatsområder: Medicinsk ekspert: Prøvetagning, laboratoriediagnostik
Læs mereKlinisk mikrobiologi
Klinisk mikrobiologi Kompetencemål for 1. år af hoveduddannelsesstilling 1, 2, 3, 4 og 5 Mål Konkretisering af mål Evalueringsstrategi Indsatsområder: Medicinsk ekspert: Prøvetagning, laboratoriediagnostik
Læs mereKlinisk mikrobiologi Oversigt over hoveduddannelsesstilling 1, 2, 3, 4 og 5
Klinisk mikrobiologi Oversigt over hoveduddannelsesstilling 1, 2, 3, 4 og 5 Kompetencekrav - Mål Konkretisering af mål Læringsstrategi Evalueringsstrategi Placering* Medicinsk ekspert: Prøvetagning, laboratoriediagnostik
Læs mereKlinisk mikrobiologi
Klinisk mikrobiologi Kompetencemål for 4. år af hoveduddannelsesstilling 1, 2, 3, 4 og 5 Mål Konkretisering af mål Evalueringsstrategi Indsatsområder: Medicinsk ekspert: Prøvetagning, laboratoriediagnostik
Læs mereMålbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Klinisk Mikrobiologi
Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Klinisk Mikrobiologi Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi Januar 2004 Indholdsfortegnelse 1. Læsevejledning 3 2. Klinisk Mikrobiologi 3 2.1.1.
Læs mereBilag 1 Checkliste for kompetencemål i Introduktionsuddannelsen på Klinik for Klinisk Mikrobiologi, Sydvestjysk Sygehus (SVS) Navn: CPR-nr.
Bilag 1 Checkliste for kompetencemål i Introduktionsuddannelsen på Klinik for Klinisk Mikrobiologi, Sydvestjysk Sygehus (SVS) Navn: CPR-nr.: Stilling: Kompetencekrav Mål: Medicinsk ekspert: 1. Kunne varetage
Læs mereBeskrivelse af specialespecifikke kurser
Beskrivelse af specialespecifikke kurser 2.2.3: Specialespecifikke kurser De specialespecifikke kurser afholdes som en del af hoveduddannelsen. Kurserne sigter mod, at den uddannelsessøgende skal opnå
Læs mereSpecialevejledning for Klinisk mikrobiologi
Specialevejledning for Klinisk mikrobiologi Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen og varetagelsen af
Læs mereRevideret specialevejledning for klinisk mikrobiologi (version til ansøgning)
Revideret specialevejledning for klinisk mikrobiologi (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler
Læs mereAntibiotika som driftsmål
Antibiotikaindsats Antibiotika som driftsmål 1. Samlet forbrug af antibakterielle midler til systemisk brug (J01) i DDD pr. 100 sengedage 2. Andelen af beta-lactam, antibakterica, penicilliner (J01C,)
Læs mereSpecialevejleding for klinisk mikrobiologi
j.nr. 7-203-01-90/2 Specialevejleding for klinisk mikrobiologi Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Klinisk mikrobiologi
Læs mereKlinisk Mikrobiologisk Afdeling
Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Klinisk Mikrobiologisk Afdeling er en tværgående, klinisk orienteret laboratorieafdeling under Odense Universitetshospital. Vi betjener sygehusafdelinger på OUH (Odense
Læs mereMålbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Klinisk Mikrobiologi
Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Klinisk Mikrobiologi Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi Sundhedsstyrelsen April 2010 Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i klinisk mikrobiologi Redaktion
Læs mereMålbeskrivelse for speciallægeuddannelsen. Klinisk Mikrobiologi
Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Klinisk Mikrobiologi Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi Juni 2017 Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Klinisk Mikrobiologi Redaktion
Læs mereHandleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner
Afdeling: Kvalitet og Forskning Journal nr.: 16/34204 Dato: 24. maj 2017 Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner I forlængelse af et stigende fokus på infektionshygiejne og antibiotikaresistens
Læs mereInfektionshygiejne og brug af antibiotika
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 14/15555 Dato: 7. januar 2015 Udarbejdet af: Helle Marie Sejr Bentsen E-mail: Helle.Marie.Sejr.Bentsen@rsyd.dk Telefon: 51709731
Læs merevejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere
vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk
Læs mereAfholdt d. 4. december 2018
Antibiotika- og Infektionskontrol Anvendelse af data Hygiejnesygeplejerske Mette Detlefsen og Lise Andersen Ny organisering af antibiotika- og infektionskontrol på i 2018 Øget fokus på antibiotika Flere
Læs mereSydvestjysk Sygehus Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner
Sydvestjysk Sygehus Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner SVS Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner Bidrage til det at nå det regionale mål om nedbringelse
Læs mereDiagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde
Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax
Læs mereFag Mål Indhold på Uddannelsesinstitution Indhold i klinik Anbefalet litteratur. søgedatabaser.
Natur- og Ved modulets afslutning kan den Litteratursøgning i udvalgte sundhedsvidenskab samt studerende: søgedatabaser. Samfundsvidenskab: selvstændigt udvælge, diskutere og Håndtering af i Videnskabsteori,
Læs mereRationelt antibiotika forbrug. Overlæge Merete Storgaard, ph.d., DMT&H Infektionssygdomme
Rationelt antibiotika forbrug Overlæge Merete Storgaard, ph.d., DMT&H Infektionssygdomme Dagens agenda Hvorfor skal vi ændre vores antibiotika forbrug? Hvordan er vores antibiotika forbrug i Danmark? Hvorfor
Læs mereModul 11 Klinisk modul
Valgfrit modul I modul 11 vælger den studerende ét af følgende kliniske specialer: - Klinisk biokemi - Klinisk fysiologi og nuklearmedicin - Klinisk immunologi - Klinisk mikrobiologi - Klinisk neurofysiologi
Læs mereCPO - temadag. 15. November 2018
CPO - temadag 15. November 2018 Eftermiddagens program 20-11-2018 Infektionshygiejnisk Enhed, AUH 20-11-2018 Infektionshygiejnisk Enhed, AUH Hvorfor: Vejledningen Stigende globalt problem med resistente
Læs mereUddannelsesprogram for introduktionsstilling i specialet klinisk mikrobiologi
Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i specialet klinisk mikrobiologi Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Aalborg Sygehus Århus Universitetshospital 1. INDLEDNING Introduktionsuddannelsen i klinisk
Læs mereRegional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2012
Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse S. 1 Kontaktoplysninger S. 1 Definitioner og forkortelser S. 2 Baggrund S. 3 Førstegangs
Læs mereUddannelsesprogram Hoveduddannelsen Klinisk mikrobiologi
Uddannelsesprogram Hoveduddannelsen Klinisk mikrobiologi Videreuddannelsesregion Øst Herlev Hospital Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Hvidovre Hospital Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Rigshospitalet Klinisk
Læs mereVi kan gøre det lidt bedre. Jenny Dahl Knudsen, Overlæge, dr. med., Klinisk mikrobiologisk afdeling, Hvidovre Hospital
Vi kan gøre det lidt bedre Jenny Dahl Knudsen, Overlæge, dr. med., Klinisk mikrobiologisk afdeling, Hvidovre Hospital Hvorfor? Hvorfor skal vi tale om det danske antibiotikaforbrug? Al anvendelse af antibiotika
Læs mereAfholdt d. 23. maj 2019
DANMAP monitorering af antibiotikaforbrug og resistens - Og hvorfor det er så vigtigt at få infektionshygiejnen med Veterinary & food populations Design, adjustment & optimisation Laboratory analysis Data
Læs mereSpecialevejledning for klinisk farmakologi
U j.nr. 7-203-01-90/19 Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialebeskrivelse Klinisk
Læs mere18. maj 2011 PRODUKTRESUMÉ. for. Canaural, øredråber, suspension 0. D.SP.NR. 3209. 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Canaural
18. maj 2011 PRODUKTRESUMÉ for Canaural, øredråber, suspension 0. D.SP.NR. 3209 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Canaural 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING 1 g suspension indeholder: Aktive stoffer:
Læs mereTemaer 2. semester Varighed 10 uger Heraf 7 første uger på plejecenter Uge 1
Uge 1 Klinisk beslutningstagen i stabile og komplekse pleje- og Forventningssamtale Hygiejne (gennemgående alle 10 uger på 2. semester) 1. dag møder hos udekørende gruppe, udlevering af id kort, nøgler,
Læs mereSpecialevejledning for klinisk farmakologi
U j.nr. 7-203-01-90/9 Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af
Læs mereBlærebetændelse, cystitis, pyelonefritis, urinvejsinfektion (UVI) Kompliceret UVI, se nedenfor.
Urindyrkning Synonymer Blærebetændelse, cystitis, pyelonefritis, urinvejsinfektion (UVI) Indikation Kompliceret UVI, se nedenfor. Der er ikke rutinemæssigt indikation for urindyrkning ved cystitis hos
Læs merePRODUKTRESUMÉ. for. Terramycin-Polymyxin B, salve
Produktinformation for Terramycin-Polymyxin B (Oxytetracyclin og Polymyxin B) Salve 30+1 mg/g Markedsførte pakninger: Vnr Lægemiddelform og styrke Pakningsstørrelse 13 50 46 Salve 30+1 mg/g 15 g Dagsaktuel
Læs mereLogbog (version 03/11) til hoveduddannelse for Navn: CPR nr: Ansættelsessted: Laboratoriefærdigheder 1 Kunne anvende et mikroskop. Logbog version 2010
Side 1 af 11 r: 1) Medicinsk ekspert 2) Kommunikator, samarbejder 3) Leder, administrator 4) Sundhedsfremmer 5) Akademiker 6) Professionel Evalue- Placerin rings- 1 2 3 4 Generelle laboratoriefærdigheder
Læs mereUDDANNELSESPROGRAM for Introduktionsstilling i specialet Klinisk mikrobiologi på Klinisk mikrobiologisk afdeling, Skejby Sygehus
UDDANNELSESPROGRAM for Introduktionsstilling i specialet Klinisk mikrobiologi på Klinisk mikrobiologisk afdeling, Skejby Sygehus INDLEDNING Introduktionsuddannelsen i klinisk mikrobiologi gennemføres under
Læs mereRegional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2011
Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse S. 1 Kontaktoplysninger S. 1 Definitioner og forkortelser S. 2 Baggrund S. 3 Førstegangs
Læs mereFaglig profil for specialet klinisk biokemi
Faglig profil for specialet klinisk biokemi Roskilde den 20. juni 2008 Nedenstående kompetencer vægtes positivt Prioriterede områder i specialet Akademiker Interesse og evne for forskning Medicinsk ekspert
Læs mereDansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi (DSKM)
Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi (DSKM) Rapport om Klinisk Mikrobiologi i forbindelse med strukturreformen. DSKMs bestyrelse håber, at denne rapport kan være til hjælp ved den kommende specialeplanlægning
Læs mereUddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i. Klinisk Mikrobiologi. Klinisk Mikrobiologi, Aalborg Universitetshospital
Uddannelsesprogram Hoveduddannelsesforløb i Klinisk Mikrobiologi Klinisk Mikrobiologi, Aalborg Universitetshospital Og Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Målbeskrivelse: 2014
Læs mereUddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i. Klinisk Mikrobiologi. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital
Uddannelsesprogram Hoveduddannelsesforløb i Klinisk Mikrobiologi Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital og Klinisk Mikrobiologi, Aalborg Universitetshospital Målbeskrivelse: 2014
Læs mereUddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i klinisk mikrobiologi. Dokumentansvarlig: SlbKmaSpLe
Sygehus Lillebælt - Kl. Mikrobiologi, VS - 4 Personale - 4. 2 Uddannelse (programmer) Kl. Mikrobiologi, VS Udskrevet er dokumentet ikke dokumentstyret. Dokumentbrugere: Forfatter: SLB/Mikrobiolo/Læge pam7um
Læs mereVejledning om forebyggelse af spredning af CPO KORT VERSION
2018 Vejledning om forebyggelse af spredning af CPO KORT VERSION Vejledning om forebyggelse af spredning af CPO KORT VERSION Side 2/11 Vejledning om forebyggelse af spredning af CPO KORT VERSION Sundhedsstyrelsen,
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 2 Sundhed og sygdom
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 2 Sundhed og sygdom - gældende indtil 28.08.2011 04/2016 Modul 2 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 2 Sundhed og sygdom... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige forhold...
Læs mereRegional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2013
Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2013 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse S. 1 Kontaktoplysninger S. 1 Definitioner og forkortelser S. 2 Baggrund S. 3 Førstegangs
Læs mereIntroduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup
Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling
Læs mereNeutropen feber hos hæmatologiske patienter. Symptombehandling
Neutropen feber hos hæmatologiske patienter Symptombehandling Oktober 2012 Antibiotisk behandling af infektioner hos patienter med hæmatologiske lidelser. Feber hos hæmatologiske patienter er hyppigt forekommende
Læs mereNationalt lærings- og kvalitetsteam vedrørende rationel anvendelse af antibiotika. Pixi-udgave af projektbeskrivelse
Nationalt lærings- og kvalitetsteam vedrørende rationel anvendelse af antibiotika Pixi-udgave af projektbeskrivelse Nationalt lærings- og kvalitetsteam vedr. rationel anvendelse af antibiotika (LKT Antibiotika)
Læs mereTværsektorielle indsatser på sundhedsområdet 2013
Foreløbig handleplan_revideret Tværsektorielle indsatser på sundhedsområdet 2013 GENERELLE OPLYSNINGER Projektleder (navn) Forventet deltagerkreds Udarbejdet af Ikke afklaret endnu (Foreløbig tovholder:
Læs mereHvordan går det med arbejdet i Antibiotikagruppen
Hvordan går det med arbejdet i Antibiotikagruppen Antibiotikagruppen - projekt FAM v. Ulrik Stenz Justesen Konceptbeskrivelse for den nye lægemiddelkomité på OUH - Antibiotikagruppen Målsætning Antibiotikagruppen
Læs mereAntibiotic Stewardship koblet med Infektionshygiejne
Infektionshygiejnisk Enhed, 6901 Antibiotic Stewardship koblet med Infektionshygiejne Lisbeth Kyndi Bergen, Hygiejnesygeplejerske, MPH Seminar- De nationale antibiotikamål 17. november 2017 R0*=Det antal
Læs mereCPO Carbapenemaseproducerende. Mikala Wang Overlæge, PhD Klinisk Mikrobiologi Aarhus Universitetshospital
CPO Carbapenemaseproducerende organismer Mikala Wang Overlæge, PhD Klinisk Mikrobiologi Aarhus Universitetshospital Multiresistente bakterier MRSA (methicillin-resistente S. aureus) VRE (vancomycin-resistente
Læs mereLæringsstrategier. og kompetencevurderingsmetoder i den nye målbeskrivelse MALENE BOAS AFD.LÆGE KLINIK FOR VÆKST OG REPRODUKTION RIGSHOSPITALET
Læringsstrategier og kompetencevurderingsmetoder i den nye målbeskrivelse MALENE BOAS AFD.LÆGE KLINIK FOR VÆKST OG REPRODUKTION RIGSHOSPITALET De nye lægeroller De nye lægeroller organisere og prioritere
Læs mereMIKAP REGION NORDJYLLAND
MIKAP REGION NORDJYLLAND FYRAFTENS-MØDER /KURSER 2017 KURSUS A+B: (to identiske kurser) MIKROSKOPI AF URIN OG VAGINAL SEKRET FOR BEGYNDERE Personale, der skal varetage mikroskopi af urin og vaginal sekret
Læs mereInfektionshygiejne og UVI
Infektionshygiejne og UVI Mikroorganismer Bakterier Virus Svampe Kan være nyttige F.eks. bakterier i tarmen Kan være sygdomsfremkaldende Invaderer kroppen og formerer sig = infektion 2 www.regionmidtjylland.dk
Læs mereIN VITRO DIAGNOSTIKA
IN VITRO DIAGNOSTIKA IN VITRO DIAGNOSTIKA udvikler, producerer og sælger in vitro diagnostika til klinisk mikrobiologi, veterinær diagnostik, fødevarekontrol samt miljø- og hygiejnekontrol i ind- og udland.
Læs mereMIKAP REGION NORDJYLLAND
MIKAP REGION NORDJYLLAND KURSUS KATALOG EFTERÅR 2012 KURSUS A: MIKROSKOPI AF URIN OG VAGINAL SEKRET FOR BEGYNDERE Målgruppe: Personale, der skal varetage mikroskopi af urin og vaginal sekret i praksis.
Læs mereUDDANNELSESPROGRAM for Introduktionsstilling i specialet Klinisk mikrobiologi Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Odense Universitetshospital
Uddannelsesprogram intro 2010 Side 1 af 13 UDDANNELSESPROGRAM for Introduktionsstilling i specialet Klinisk mikrobiologi Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Odense Universitetshospital 1. INDLEDNING Introduktionsuddannelsen
Læs mereLokal instruks for forebyggelse af smittespredning
Lokal instruks for forebyggelse af smittespredning Ansvarlig: Forstander Målgruppe: Alle medarbejdere, der udfører sundhedsfaglige opgaver og behandling Udarbejdet af: Ressourcepersoner fra alle s afdelinger,
Læs mereAntibiotikas betydning for hospitalserhvervede infektioner
Antibiotikas betydning for hospitalserhvervede infektioner Kursus i Infektionshygiejne dag 1 30. november 2015 Mona Kjærsgaard Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Antibiotika Eneste lægemiddelgruppe, som IKKE
Læs mereAntibiotikaresistente tarmbakterier (ESBL, VRE og CPO m.fl.)
Antibiotikaresistente tarmbakterier (ESBL, VRE og CPO m.fl.) Formål Målgruppe At nedsætte risikoen for at særlige resistente mikroorganismer spredes/overføres fra borger til personale og øvrige borgere.
Læs mereMålbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Klinisk mikrobiologi
Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Klinisk mikrobiologi Sundhedsstyrelsen Dansk selskab for klinisk mikrobiologi Juli 2014 Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i klinisk mikrobiologi Redaktion
Læs mereMRSA. Embedslægens rolle
MRSA Embedslægens rolle Organisering af behandling af MRSA På sygehuse: Ansvaret for behandling af infektioner forårsaget af MRSA påhviler den behandlende afdelings læger. I primærsektoren: Ansvaret for
Læs mereAnne-Marie Thye Hygiejnesygeplejerske anne-marie.thye.01@regionh.dk
* Anne-Marie Thye Hygiejnesygeplejerske anne-marie.thye.01@regionh.dk Agenda *Officielle Krav til Infektionshygiejne i lægepraksis *Den Danske Kvalitetsmodel og lægepraksis *Eksempler på Infektionshygiejnearbejde
Læs mereMikrobiologi Hånden på hjertet
Mikrobiologi Hånden på hjertet Kapitel 2 Side 31 Side 34 Side 39 Side 39 Mikroorganismer Arbejdsspørgsmål om celler Arbejdsspørgsmål om organismer Arbejdsspørgsmål om celledeling og proteinsyntese Quiz
Læs mereHovedpunkter fra MRSA-mødet den 5. december 2006.
Hovedpunkter fra MRSA-mødet den 5. december 2006. MRSA vejledningen. Lovgivningen Med MRSA vejledningen er der sket en udvidelse af risikosituationer for MRSA og af tidsperioden hvor patienterne skal isoleres/screenes
Læs mereSamarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017)
Sundhedsaftalen et samarbejde mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner Samarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017) 1. Baggrund Infektionssygdomme
Læs mereLæringsstrategier, anbefaling. Klinisk arbejde. Selvstudium triagemanual eller lign. Klinisk arbejde. Selvstudium af arbejdsgangsbeskrivelser
1 Kompetencer Læringsstrategier, anbefaling Kompetencevurderings metode(r) Kvittering for opnået kompetence obligatorisk(e) Dato + underskrift Nr. Kompetence Konkretisering af kompetence (inklusive lægeroller)
Læs mereForebyggelse af urinvejsinfektioner
Forebyggelse af urinvejsinfektioner Mie Andersen Hygiejnesygeplejerske, MPH annemand@rm.dk 06-11-2013 Mie Andersen 1 Definition på urinvejsinfektion Positiv urindyrkning med >10 4 kolonier/ml urin med
Læs mereResistensudvikling globalt og nationalt
Resistensudvikling globalt og nationalt Anne Kjerulf Central Enhed for Infektionshygiejne Afdeling for Mikrobiologi og Infektionskontrol Statens Serum Institut Denne præsentation omhandler: Resistensudvikling
Læs mereAntibiotikas betydning i forebyggelsen af sygehuserhvervede infektioner. Mona Kjærsgaard Klinisk Mikrobiologisk Afdeling
Antibiotikas betydning i forebyggelsen af sygehuserhvervede infektioner Mona Kjærsgaard Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Antibiotika og bakterier Antibiotika påvirker ikke kun patientens infektion, men
Læs mereResultatoversigt for handleplanen til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner
< Afdeling: Kvalitet og Forskning Udarbejdet af: Helle Marie Sejr Bentsen Journal nr.: 18/11686 E-mail: Helle.Marie.Sejr.Bentsen@rsyd.dk Dato: 12. februar 2019 Telefon: 5170 9731 Notat Resultatoversigt
Læs mereSteen Hoffmann, SSI Jordemoderforeningen, den 8. januar 2015
SSI, Neonatal konjunktivit forårsaget af gonokokker eller Chlamydia trachomatis Steen Hoffmann Afd. for Mikrobiologi og Infektionskontrol, Statens Serum Institut Conjunctivitis neonatorum Purulent konjunktivit
Læs mereStudieaktiviteter for modul 11 Bioanalytikeruddannelsen. Klinisk modul SB 514
Studieaktiviteter for modul 11 Bioanalytikeruddannelsen Klinisk modul SB 514 Indhold I modul 11 vælger den ét af følgende kliniske specialer: - Klinisk Biokemi - Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin - Klinisk
Læs mereCPO udbrud: erfaringer fra Region Nordjylland
CPO udbrud: erfaringer fra Region Nordjylland Fagligt Forum 18. maj 2017 David Fuglsang-Damgaard, specialeansvarlig overlæge Klinisk Mikrobiologi, Aalborg Universitetshospital CPO udbrud/spredning i Region
Læs mereTemadag i Fagligt Selskab For Hygiejnesygeplejersker
Hvad må der oplyses om ved indlæggelse og udskrivelse, og hvad er patientens/borgerens rettigheder? -De sundhedsjuridiske aspekter af arbejdet med patienter med resistente bakterier Temadag i Fagligt Selskab
Læs mereÅrsrapport 2016 Regional Koordinerende Enhed for MRSA
Årsrapport 2016 Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark Vælg farve Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Kontaktoplysninger... 1 Definitioner og forkortelser... 2 Baggrund... 3
Læs mereRegional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2014
Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2014 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse S. 1 Kontaktoplysninger S. 1 Definitioner og forkortelser S. 2 Baggrund S. 3 Organisering
Læs mereRegional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2010
Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2010 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse S. 1 Kontaktoplysninger S. 1 Definitioner og forkortelser S. 2 Baggrund S. 3 Førstegangs
Læs merePRODUKTRESUMÉ. for. Canesten, vaginaltabletter (Orifarm)
27. september 2010 PRODUKTRESUMÉ for Canesten, vaginaltabletter (Orifarm) 0. D.SP.NR. 3105 1. LÆGEMIDLETS NAVN Canesten 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Clotrimazol 100 mg og 500 mg 3. Lægemiddelform
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 2. Sygepleje, sundhed og sygdom. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 2 Sygepleje, sundhed og sygdom Professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelsen... 3 Modul 2 Sundhed og sygdom... 3 Studieaktivitetsmodel for modul
Læs mereAfholdt d. 4. deecember 2018
HAIBA i lokalmiljøet: Regional databaseret overvågning Jørgen Engberg, Overlæge dr.med. KMA Slagelse Overvågnings niveauer af sygehuserhvervede infektioner Lokale (Regionale) Nationale (SSI) Internationale
Læs mereOpbygning af et kursus fra bunden
Opbygning af et kursus fra bunden Rammerne Introduktion til eksperimentel biomedicin 3 ugers kursus i januar måned Læringsmål og kerneelementer skal passe til uddanelsen Sundhed og Produktion To nye undervisere
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET. Den neutropene patient og den empiriske behandling
KØBENHAVNS UNIVERSITET Den neutropene patient og den empiriske behandling Neutropeni = neutrocyttal < 0,5 mia./l (summen af stav- og segmentkærnede) eller < 1 mia./l med forventet fald under 0,5 mia./l
Læs mereEtablering og uddannelse af hygiejnenøglepersoner i Sundhedsvæsenet
Etablering og uddannelse af hygiejnenøglepersoner i Sundhedsvæsenet Ann Filippa Madsen Baggrund for oprettelse af kurser inden for infektionshygiejne RegH s infektionskontrolprogram er anført, at der skal
Læs mereTriageproces og visitation Struktureret klinisk observation - I1
Triageproces og visitation Struktureret klinisk observation - I1 uddannelseslægens evne til at varetage triage og visitation af den akutte patient. Supervisor observerer uddannelseslægen i det praktiske
Læs mere16S PCR til diagnostik af infektioner problemer og muligheder
16S PCR til diagnostik af infektioner problemer og muligheder Marianne Voldstedlund Lisbeth Nørum Pedersen og Kurt Fuursted KMA, Skejby Sygehus Oversigt Indledning 16S PCR til klinisk brug. Generelle betragtninger.
Læs mereMetronidazol til behandling af dientamoebiasis hos børn i Danmark - Et randomiseret, placebo-kontrolleret, dobbeltblindet klinisk studie
Deltagerinformation til forældre I er netop blevet spurgt om jeres barn må deltage i studiet: Metronidazol til behandling af dientamoebiasis hos børn i Danmark - Et randomiseret, placebo-kontrolleret,
Læs mereFokuserede ophold. Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse. Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi
Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi Fokuserede ophold Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse (revideret 29.04.2004) 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2
Læs mereUddannelsesprogram. Hoveduddannelsen i. Klinisk Mikrobiologi. Klinisk Mikrobiologi, Aalborg Universitetshospital,
Uddannelsesprogram Hoveduddannelsen i Klinisk Mikrobiologi Klinisk Mikrobiologi, Aalborg Universitetshospital, Mikrobiologisk afdeling Midt-Vest, Regionshospitalet Viborg og Infektionsmedicinsk Afdeling,
Læs mereB-014 Styringsværktøj kvalitetsovervågning Trin 3
B-014 Styringsværktøj Trin 3 OBS: Arket indeholder kun de standarder hvor der er krav om kvalitetovervågning på trin 3 1.1.3 - Planlægning, drift og økonomi (3/5) Der foreligger dokumentation for, at ledelser
Læs mereVi styrker sundheden gennem sygdomskontrol og forskning
Vi styrker sundheden gennem sygdomskontrol og forskning MISSION OG STRATEGI Mission, vision og strategiske indsatsområder Statens Serum Instituts (SSI) mission er: Vi styrker sundheden gennem sygdomskontrol
Læs mereValidering og brug af Fecal Swab i routinen med WASP
Validering og brug af Fecal Swab i routinen med WASP Alice Friis-Møller, MD, Consultant microbiologist Gitta Stendal, Louise Barry Christensen Department of Clinical Microbiology, Hvidovre Hospital, Denmark
Læs mereUDDANNELSESPROGRAM for Introduktionsstilling i specialet Klinisk mikrobiologi Klinik for Klinisk Mikrobiologi, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg
UDDANNELSESPROGRAM for Introduktionsstilling i specialet Klinisk mikrobiologi Klinik for Klinisk Mikrobiologi, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg 1. INDLEDNING Introduktionsuddannelsen i klinisk mikrobiologi
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om indførelse af ensartede regler for hygiejnestandarder på danske sygehuse
2009/1 BSF 212 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 9. april 2010 af Flemming Møller Mortensen (S), Sophie Hæstorp Andersen (S), Orla Hav (S), Karen
Læs merePraktiske oplysninger vedrørende diagnostik
Praktiske oplysninger vedrørende diagnostik Indhold Beliggenhed... 1 Henvendelser... 2 Prøvetyper og svartider... 2 Rekvirering af prøver... 3 Opbevaring af prøver... 4 Emballering... 4 Indlevering og
Læs mereIntroduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg
Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg Blok 1: Børnepsykiatrisk ambulatorium Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling
Læs mereØjenlægernes Hus. Standardsæt for Sygehuse Standardversion: 2 Standardudgave: 2 Gyldig fra: 25-02-2015 Gyldig til: 21-04-2018
Offentlig, flettet surveyrapport - udskrevet den 14-10-2015 Øjenlægernes Hus Standardsæt for Sygehuse Standardversion: 2 Standardudgave: 2 Gyldig fra: 25-02-2015 Gyldig til: 21-04-2018 Akkrediteringsstatus:
Læs mereHYGIEJNE GAMMEL VIN PÅ NYE FLASKER
HYGIEJNE GAMMEL VIN PÅ NYE FLASKER Jette Holt Hygiejnesygeplejerske, cand.pæd.pæd Central enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut jho@ssi.dk INFEKTIONSHYGIEJNE OG SMITTE Smitte sker fx gennem
Læs mere