3.1 Massemedier og samfund

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "3.1 Massemedier og samfund"

Transkript

1 3.1 Massemedier og samfund Af Rune Valentin Gregersen, adjunkt i samfundsfag og dansk, Egå Gymnasium Medierne spiller en meget stor rolle for såvel det politiske liv som for borgernes hverdag. Medierne har stor betydning for holdningsdannelsen og en central rolle som en "fjerde statsmagt", der kontrollerer det politiske system og informerer borgerne om, hvad der foregår i politik. Medierne har derimod mindre betydning for de politiske beslutningers indhold. Når vi tænder for computeren, læser i avisen, læser nyheder på mobilen og hører musik på cyklen, bruger vi medier. Medierne spiller en stor rolle for os i vores hverdag. Det samme er tilfældet for det politiske liv. Mediedefinition Medier beskæftiger sig med kommunikation i ord, lyd, billede og tekst. Succesfulde kommunikationssituationer kræver en afsender, der sender et budskab gennem et medie, og som modtages korrekt af en modtager. Medier defineres som teknologi, der formidler kommunikativt indhold fra en afsender til en modtager, der kan være et individ (= medie) eller en stor gruppe af mennesker (= massemedie). Det er massemedierne, der er de centrale for den politiske og samfundsmæssige kommunikation. Massemedier og sociale medier Klassiske massemedier er tv, aviser og radio. De er kendetegnet ved, at de kan kommunikere til mange på én gang. Nogle taler om, at massemediernes tid er forbi, fordi massemedierne på mange måder forudsætter en passiv modtagergruppe. I dag er mange medier kendetegnet ved, at skellet mellem afsender og modtager ikke er så tydeligt. En anden medietype er de sociale medier som Facebook, Youtube og Twitter. De er kendetegnet ved, at alle kan kommunikere med hinanden på kryds og tværs, men samtidig også til mange på én gang. På den måde bliver det ikke tydeligt, hvem der er afsendere og modtagere af mediernes kommunikation. I et socialt medie skabes kommunikationen på kryds og tværs, og vi kan med andre ord alle bidrage til at skabe medieindhold og distribuere det til hinanden. Eksempelvis er ideen bag et socialt medie som Youtube, at de forskellige videoer uploades af brugerne og deles til venner og netværk i en uendelig strøm samtidig med, at kommentarfelterne til videoerne i sig selv også er brugerdrevet kommunikation. Rollebytningen og det komplekse forhold mellem afsender(e) og modtager(e) har indflydelse på kommunikationen i de klassiske massemedier. Klassiske massemedier er blevet mere brugerinddragende. På avisernes websider er en del af det skrevne genereret af brugerne selv. Brugerne kommenterer nyhedsartikler på internettet, i radioen ringer folk ind, og i tv bruges sms-afstemninger og andre brugerinddragende funktioner for at aktivere modtagerne. Selvom det ser ud, som om alle kan generere medieindhold på lige fod, er der et hierarki mellem nogle af deltagerne, da massemediernes ide med at inddrage brugerne også handler om at legitimere salg af medieindholdet. Når en tv-kanal genererer afstemninger på sin hjemmeside, eller en avis ønsker kommentarer til en kronik, handler det om at få mange seere og mange hits på avisens internetside.

2 Kanyleteori og kakkerlakteori Kanyleteorien blev udviklet i 1920'ernes USA som en reaktion på bekymringen over de skadelige virkninger, som voldsfilm i medierne kunne have på børn og unge. Ifølge teorien er der en direkte forbindelse mellem det, folk ser i fjernsynet, og deres holdninger. Dygtige kommunikatorer kan derfor komme langt med at påvirke folks opfattelser af politiske og andre forhold. Med andre ord antager kanyleteorien, at kommunikation kan "sprøjtes" direkte ind i modtagerens bevidsthed. 1930'ernes Tyskland viste, at denne opfattelse havde noget på sig, men teorien er blevet kritiseret for at reducere folk til passive modtagere af mediernes informationer, fordi den bearbejdning, modtageren foretager af kommunikationen, nedtones. Men teorien har også sine spor i dag og ses eksempelvis i grundlaget for censurlovgivning. Kritikere, der mener, at nyhedsudsendelserne favoriserer bestemte politiske synspunkter, kan også siges at hente noget tankegods i kanyleteorien. Antagelsen er, at der er en direkte sammenhæng med mediernes fokus på bestemte nyheder og den måde, synspunktet er fremstillet på, og befolkningens tendens til selv at optage dette synspunkt. Kakkerlakteorien anvender en analogi fra bekæmpelsen af kakkerlakker. I begyndelsen kan man nok holde bestanden af skadedyret nede, men efterhånden vil nogle kakkerlakker udvikle resistens mod giften. Virkningen af kommunikationen vil derfor aftage, efterhånden som modtagerne mættes. Kanyleteorien har sit udgangspunkt i en psykologisk teori behaviorismen som antager, at mennesket fødes som en blank tavle, der tilegner sig meninger igennem livet i kraft af de påvirkninger, det møder. Vores synspunkter og meninger er med andre ord summen af de indtryk, vi får gennem livet. Priming og framing I dag er denne simple model af mennesket som en passiv modtager af mediernes budskaber forladt til fordel for en opfattelse af modtageren som mere aktiv. Modtageren vælger i højere grad, hvad han eller hun vil bruge ressourcer på at sætte sig ind i. Det indebærer ikke, at modtageren ikke også påvirkes af, hvor ofte et budskab er i medierne, og hvordan mediernes vinkling er. Det handler teorier ompriming og framing om. Priming kommer af det engelske udtryk for at grunde. Ligesom maleren grunder en væg, inden han eller hun maler den, så kan en kommunikator grunde en debat ved at sørge for, at modtageren er opmærksom på et bestemt emne. Kommunikatoren skal med andre ord skabe et rum for kommunikation om et bestemt emne. Framing kommer af det engelske ord for at indramme. Her handler det om den vinkel, man anlægger på et bestemt emne. Hvis en politisk aktør er interesseret i at fremme et bestemt forslag, indebærer teorien, at aktøren først må prime og dernæst frame. Lad os med et tænkt, men ikke helt virkelighedsfjernt eksempel sige, at en politisk aktør er interesseret i at få indrettet tilbagetrækningsmulighederne på arbejdsmarkedet på en måde, så folk får sværere ved at trække sig tilbage tidligt. Først skal der primes, dvs. at der skal skabes bevidsthed om det problem, som afsenderen gerne vil have løst. Det kan man eksempelvis gøre ved at fokusere på, at der på grund af befolkningens alderssammensætning og fødselshyppighederne vil være et forsørgerbyrde i fremtiden. "Samfundet står over for et stort problem". Dernæst skal der frames: "Det er et problem, som vi må løse ved at få øget arbejdsudbuddet. Det kan ske på forskellige måder: (1) Unge mennesker skal hurtigere i

3 uddannelse og arbejde. (2) Ordninger, der tilskynder folk til tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet skal ændres/afskaffes og (3) Offentligt finansieret pension må ske fra en senere alder". I virkelighedens verden kan det være svært at holde priming og framing adskilte, fordi de ofte vil optræde samtidig, men det er tale om to forskellige aspekter ved kommunikation. Tager vi et virkeligt eksempel, som ikke er så langt fra det ovennævnte eksempel, kan vi tage velfærdskommissionen, som blev nedsat i Der var ikke meget nyt i hovedindholdet af de problemer, som kommissionen pegede på de knyttede sig i vidt omfang til diskussionen om forsørgerbyrde og finansieringen af fremtidens velfærdsstat og der var ikke så meget nyt i hovedindholdet af kommissionens forslag: De unge skulle hurtigere igennem uddannelsessystemet, dagpengesystemet skulle reformeres, der skulle indføres brugerbetaling flere steder i den offentlige sektor, og vilkårene for tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet skulle strammes. 3.3 Medierne som demokratiets vogtere For at det repræsentative demokrati kan fungere, kræver det, at befolkningen kan overvåge, at de folkevalgte politikere varetager deres opgaver på en for vælgerkorpset acceptabel måde. Det kræver, at borgerne får information om politikernes handlinger og beslutninger. Mediernes rolle er derfor dels at fungere som en instans, der kontrollerer alle typer magthavere og deres forhold til hinanden, herunder at afsløre magtmisbrug og korruption. Kritisk vagthund Medierne har en central betydning for det danske demokrati. Medierne kan fungere som kritisk vagthund over for de beslutninger, politikerne træffer. Politikerne målretter deres budskaber, så de fremstår attraktive i medierne, og medierne forsøger at afdække motiverne bag politikernes udtalelser. Eksemplet herunder viser, hvilken betydning nogle politikere mener, medierne har: Jeg har ikke blacklistet nogen medier. Men det skulle da bare mangle andet, end at jeg ligesom andre mennesker selv bestemmer, hvem jeg vil snakke med. Sådan udtalte daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen til medierne d. 5. juni Udtalelsen kom efter, at en journalist fra Ekstra Bladet ikke mindre end 667 gange over fire år forgæves havde forsøgt at få et interview medstatsministeren om Danmarks rolle i Irak-krigen. Statsministeren afviste hver gang med begrundelsen, at journalisten kørte en ensidig hetz mod den siddende borgerlige regering. Sagen illustrerer, at medierne har en central betydning for det danske demokrati. Medierne kan fungere som kritisk vagthund over for de beslutninger, som politikerne træffer, men de har ikke altid lette vilkår for det. Den 4. statsmagt Normalt taler man om magtens tredeling mellem den lovgivende magt, den dømmende magt og den udøvende magt. De tre instanser kontrollerer hinanden dog således at der ikke er politisk kontrol med domstolene og sørger dermed for, at folkestyret ikke monopoliserer magten, så den kun er koncentreret ét sted. Er medierne den 4. statsmagt? Medierne spiller, i hvert fald i deres egen selvforståelse, en rolle som den fjerde statsmagt; nemlig den magt, som skal kontrollere de tre øvrige magter. Hvis medierne har fået større magt og større betydning for den politiske beslutningsproces, kan man

4 også spørge, om der er behov for at kontrollere medierne, og hvem der i givet fald skal gøre det. 3.4 Medier og politik Magtens tredeling + medierne som den 4. statsmagt Vi har indtil nu antydet, at medierne har betydning for opfattelsen af politiske problemer og måske også videre politiske konsekvenser. Men hvad er mere præcist mediernes politiske konsekvenser? I hvilket omfang påvirker de vælgernes og politikerne opfattelser af politiske problemer? I hvilket omfang har de konsekvenser for den politiske dagsorden, og hvilke konsekvenser har medierne for de politiske beslutningers indhold, herunder beslutninger om omfattende og vidtrækkende reformer? Umiddelbart kunne man tro, at svarene på ovenstående spørgsmål er, at medierne har vidtrækkende konsekvenser for alle aspekter af det politiske liv. Det er ikke helt tilfældet. Generelt kan vi sige, at medierne har meget stor betydning for den politiske kommunikations form og indhold og for borgernes og politikernes dagsorden, men til gengæld langt mindre betydning for de politiske beslutningers og de politiske reformers indhold. Medialisering Begrebet medialisering henviser til, at den politiske debat foregår på mediernes præmisser, dvs. at medierne påvirker den politiske kommunikations form og indhold. Medierne har stort set monopol på kommunikationen mellem politikere og borgere. Derfor påvirkes politikernes kommunikation til vælgerne som professionaliseres. Politikerne ansætter medierådgivere såkaldte spindoktorer og politikerne lærer at tale i korte, fyndige sætninger. Medierne ansætter politiske kommentatorer til at tolke på det, politikerne siger i medierne. Hvad er medialisering? Det ses nedenfor i boksen "Medierne", hvordan de klassiske medier agerede som formidlere af det politiske indhold fra politikerne til borgerne. Den anden boks "Aktiv dødshjælp" viser, hvordan det politiske indhold i dag skal igennem flere filtre, før det når til borgerne. Medialiseringen af den politiske kommunikation indebærer, at medierne påvirker såvel

5 form som indhold af den information, borgerne får om politiske spørgsmål. Medialiseringen af den politiske kommunikation kommer til udtryk på forskellig måde. For det første forenkler medierne. Medierne favoriserer korte og enkle budskaber, som kan omsættes i et let sprog. Det indebærer ofte, at virkelighedens nuancer og forbehold forsvinder fra den politiske kommunikation. For det andet konkretiserer medierne, dvs. at de fokuserer på afgrænsede begivenheder og konkrete historier snarere end generelle spørgsmål. Medieforskeren Stig Hjarvard kalder dette, at nyheder er blevet til nuheder, dvs. at medierne er fokuseret på at forklare det nye ved en nyhed i stedet for dens årsager og konsekvenser. For det tredje intensiverer medierne, dvs. at de favoriserer tilspidsede situationer med kendte aktører. Med andre ord lægger medierne vægt på sensationer. For det fjerde polariserer medierne, dvs. at de fokuserer på enkle og klare modstående synspunkter frem for nuancerede synspunkter og enighed. Dette kaldes også for konfliktkriteriet. For det femte personificerer medierne, dvs. at de præsenterer grundlæggende principielle forhold som personspørgsmål. Dette kaldes også for identifikationskriteriet. Personificeringen ses fx i tv-mediernes brug af såkaldte casehistorier med fokus på en person, der kan illustrere en kompleks sag. Personificeringen kan også aflæses ved, at politiske konflikter nogen gange af medierne bliver reduceret til konflikter mellem politikerne som personer ikke mellem synspunkter eller holdninger. MEDIERNE ID 1. Forenkler 2. Konkretiserer 3. Intensiverer 4. Polariserer 5. Personificerer Den politiske dagsorden Når man taler om den politiske dagsorden, henviser man til de politiske emner, der diskuteres på et givet tidspunkt. Man kan dele den politiske dagsorden op efter ejerskab. Så kan man tale om borgernes politiske dagsorden, mediernes politiske dagsorden og politikernes dagsorden. Spørgsmålet er her, hvor meget borgernes og politikernes dagsorden er præget af mediernes dagsorden. Borgernes politiske dagsorden Man kan måle borgernes politiske dagsorden ved at spørge til, hvilke emner borgerne mener, at politikerne især skal bekymre sig om. Det er som regel også emner, som medierne beskæftiger sig med. Derfor er det ikke overraskende, at der er en tæt sammenhæng mellem borgernes primære politiske interesse og medierne. Borgernes politiske dagsorden varierer over tid, men der er nogle typiske gengangere: I krisetider er borgerne især optaget af, at politikerne skal beskæftige sig med økonomi og arbejdsløshed. Borgerne er også generelt stærkt optaget af velfærdsemner, mens andre emner kan have en lidt mere omskiftelig placering; indvandring, vold, miljø m.v. Borgernes holdninger Indebærer det også, at borgernes politiske holdninger præges af medierne? Svaret er

6 ja, men i langt de fleste tilfælde kun på kort sigt. Lise Togeby har i bogen: "Man har et standpunkt " undersøgt stabilitet og forandring i befolkningens holdninger. Hun viser, at medierne kan påvirke befolkningens holdninger ganske meget endda men at effekten er ret kortsigtet. Et eksempel, som endda havde politiske konsekvenser, var befolkningens holdninger til ØMU'en, altså den europæiske Økonomiske og Monetære Union. Der blev afholdt folkeafstemning 28. september Tilhængerne af ØMU'en kunne et pænt stykke hen i 2000 imødese folkeafstemningen med nogenlunde sindsro. Da folkeafstemningen nærmede sig, blev de imidlertid urolige, for meningsmålingerne viste, at befolkningen blev mindre og mindre begejstret for ØMU'en. På afstemningsdagen var der da også kun 46,8 pct. af de afgivne stemmer, der var for ØMU'en. Hvad der lignede et sikkert flertal, var forduftet i løbet af valgkampen dansk deltagelse i euroen var afvist af vælgerne. Lige så interessant er det, at et pænt endda pænere end før flertal for euroen blev etableret ikke så lang tid efter afstemningen, som det fremgår af afsnittet "Medierne". Hvorfor nu dette kortvarige dyk i danskernes holdning til euroen? Forklaringen er dobbelt: For det første får en folkeafstemning nogle grupper, som til daglig ikke spekulerer ret meget over EU endsige dens monetære institutioner, til at interessere sig for spørgsmålet. Det er grupper, som er let påvirkelige, fordi deres politiske interesse er begrænset. For det andet blev ØMU'en overvejende negativt framet i medierne, ligesom tilhængersiden kom op at skændes indbyrdes. Kombinationen af nymobiliserede grupper og negativ framing af ØMU'en var altså afgørende for det danske nej. Til gengæld var det ikke afgørende for danskernes mere langsigtede syn på ØMU'en. Politikernes dagsorden Politikernes dagsorden er stærkt præget af medierne. Det er en naturlig konsekvens af, at medierne stort set har monopol på kommunikation mellem politikere og befolkning. Politikerne risikerer at blive straffet af vælgerne, hvis de ikke forholder sig til de spørgsmål, som medierne rejser. Dertil kommer, at deltagelse i mediediskussionen er en god måde at blive kendt på. I de fleste tilfælde giver det at være kendt bedre mulighed for at blive valgt/genvalgt. Når der sker vigtige begivenheder i den fjerne eller nære verden, afføder det i mange tilfælde spørgsmål til politikerne meget ofte til ministrene om, hvad de har tænkt sig at gøre i anledning af en bestemt begivenhed. Det må de naturligvis svare på. I mange tilfælde kommer en sag ikke meget videre end til den første dags overskrifter, eller til morgenens og formiddagens radio- eller tv-nyheder. Så dør de ud, fordi der ikke var meget kød på sagen, eller fordi der ikke har været nogen, der ville gå videre med sagen. AKTIV DØDSHJÆLP ID I 2006 undersøgte Christoffer Green-Pedersen en mediedagsorden om aktiv dødshjælp. Cirkusdirektør Diana Benneweis havde i et interview fortalt, hvordan hun havde hjulpet sin kræftsyge far til at dø. Mediedagsordenen blev dog aldrig en sag om aktiv dødshjælp i Danmark, da ingen politikere ønskede at gøre spørgsmålet til en politisk konflikt. Det var i modsætning til eksempelvis Holland, hvor aktiv dødshjælp blev diskuteret flittigt. Green-Pedersens konklusion var, at magten i denne sag lå hos politikerne, som i dette tilfælde selv kunne bestemme om en sag skal politiseres. Green-Pedersen 2006 Der behøver ikke at være kød på en sag, for at den når ganske vidt i medierne. I en sag,

7 hvor en dagplejemor fra Mors bl.a. blev beskyldt for at have slået et barn, som hun var dagplejer for, nåede politikere, fagforeninger og borgere at komme med højlydt forargede protester over dagplejemoderens opførsel. Det kom frem efterfølgende, at DR i en udsendelse havde begået grov manipulation for at få det til at se ud, som om børnene blev behandlet uhumsk og endda kunne risikere at få en lussing. Sagen kan også illustrere, hvor stærkt tv-mediet kan være, når det handler om misbrug af magt. I denne sag var det DR, der havde misbrugt sin magt. "DET TAGER BØRN DA IKKE SKADE AF" ID I november 2003 sendte DR-dokumentaren: "Det tager børn da ikke skade af". Programmet handlede om puljeordninger med dagplejebørn på Mors. Programmet vakte stor opsigt, da det bl.a. indeholdt et klip, hvor en af dagplejemoderen Susannes kolleger angiveligt skulle have slået et barn, og børnene i programmet græd og virkede stressede. Efterfølgende viste det sig, at programmet var manipuleret, at barnet aldrig var blevet slået, og at børnenes gråd skyldtes stress pga. fotografen og journalisten. Kritikken af programmet og Danmarks Radio førte bl.a. til, at DR nedsatte en Seernes og Lytternes redaktør, der skulle fungere som en slags civil advokat for DR s brugere. De politiske beslutninger Medierne har altså stor indflydelse på politikernes måde at kommunikere på, og det de kommunikerer om. Men hvor stor indflydelse har de på indholdet af de beslutninger, som politikerne træffer? Svaret er, at den indflydelse er meget mindre end på kommunikationens form og emne. Der er en række eksempler på, at medierne har fået en sag på dagsordenen, og at der også er fulgt op på sagerne i form af politiske beslutninger. I boksen "Medierejste sager med substans" omtales en række af disse sager. De er kendetegnet ved, at journalister har dokumenteret uacceptable forhold inden for den offentlige forvaltning, og at der er blevet fulgt op på sagerne med politiske beslutninger, som helt eller delvist har løst problemet. Medierejste sager med substans Farum-sagen dækker over tidligere borgmester Peter Brixtoftes administration af den tidligere Farum Kommune, hvor der foregik adskillige ting, der brød med loven. Plejehjemstilsyn. Der har over årene været adskillige tilfælde, hvor medierne har dokumenteret uacceptable forhold for ældre på plejehjemmene. Grisetransporter. Medierne har ofte sat fokus på slagteriproducenters overtrædelse af dyreværnsloven i forhold til transport af grise til slagtning i Østeuropa. Thulin kød-engros. I 2006 satte DR1-programmet Kontant fokus på, at firmaet Thulin kød-engros solgte uspiseligt kød til forbrugerne, og at fødevaremyndighederne havde skåret ned på tilsynet. Det førte i sidste ende til, at daværende fødevareminister Lars Barfoed (K) blev afsat. Den hemmelige krig. Christoffer Guldbrandsens dokumentarfilm Den hemmelige krig satte gang i debatten om danske soldaters viden om tortur i Afghanistan. Disse sager er kendetegnet ved, at der faktisk er en kerne af et problem, som er blevet løftet op på den politiske beslutningsdagsorden. De er derfor gode eksempler på, at medierne kan fungere som kritiske vagthunde og bidrage til at løse mangler og misbrug i den offentlige sektor. Der findes også en række sager, hvor medierne har rejst et problem, som har fremtvunget politiske beslutninger, som ikke ville være blevet til noget, hvis medierne ikke havde fokuseret så stærk på dem, fordi det underliggende problem er blevet fordrejet af medierne. Nogle eksempler er vist i boksen "Medierejste sager med

8 ingen eller begrænset substans". Sagerne er kendetegnet ved at berøre emner, som har en følelsesmæssig appel. Voldspakken fra 1997 var et resultat af flere voldsomme drab i Aarhus. Strafferammerne for grov personvold blev strammet, men der var ingen forøgelse af personvolden i samfundet. Den grove personvold var tværtimod faldende. Årsagen til, at strafferammerne blev skærpet, var, at Socialdemokraterne skiftede standpunkt antagelig under indtryk af, at mange vælgere ønskede en sådan stramning. Medierejste sager med ingen eller begrænset substans Voldspakken Stramning af loven om simpel vold efter et par sager om vold i medierne. Sager om udsatte børn, der leder til krav om yderligere tilsyn frakommunerne. Det øgede tilsyn er med til at øge bureaukratiet. Bandepakken. I 2009 vedtog den daværende regering en skærpelse af strafferammen for banderelateret kriminalitet. Det skete efter, at medierne havde sat fokus på bandeskyderier på Nørrebro i København. Forskning har dog vist, at banderelateret kriminalitet i Danmark ikke er særlig omfattende, og at bandepakken ikke har haft en præventiv effekt på banderelateret kriminalitet. Der er flere eksempler på, at medierne har skabt en dagsorden uden megen substans, men de er ikke så mange igen. Der er altså ret langt fra, at politikerne er villige til at diskutere store og små problemer i medierne og til, at der skal træffes konkrete beslutninger om dem. Den politiske beslutningsmaskine er altså mere styret af politikerne end af den politiske snakkemaskine. De store reformer Mediernes indflydelse er begrænset når det handler om store og vigtige reformer, som berører den offentlige sektors indretning. For eksempel viser analyser af reformerne af politiet, kommunerne og retskredsene i 2007, at politikerne udformede og gennemførte reformerne uden om medierne. 3.5 Er det medierne eller politikerne, der bestemmer? Brixtofte-sagen "Drak for på et døgn". Sådan stod der med fede typer på dagsbladet B.T.'s forside den 6. februar Overskriften omhandlede Farum Kommunes Venstre-borgmester Peter Brixtoftes overflødige brug af Farums skatteborgerespenge på bl.a. rødvin. Det blev en stor mediesag i Danmark, og også andre medier bredte anklagerne ud mod Peter Brixtofte til at omhandle anklager om misbrug af kommunale midler, misrøgt af kommunens økonomi og forskellige andre ulovlige tiltag. Sagen førte til, at Peter Brixtofte gik af som borgmester, blev ekskluderet af Venstres folketingsgruppe og blev smidt ud af partiet. Sagen er et klassisk eksempel på, hvordan medierne ved grundige afsløringer fungerer som en 4. statsmagt, der afslører politikernes magtmisbrug og skjulte handlinger. Handlinger, der aldrig ville være kommet til offentlighedens kendskab, hvis det ikke var for pressen. Sagen viser samtidig også, hvordan medierne opfylder en vigtig demokratisk funktion, fordi de sørger for at holde befolkningen informeret om samfundsrelevante problemstillinger. Dermed bliver borgerne mere kvalificerede til at vælge hvilke politikere, der skal repræsentere deres holdninger. Nyhedsmedierne opfylder dog ikke altid den demokratiske funktion om at oplyse borgerne. Flere kritikere taler for, at nyhedsmedierne i stigende grad fokuserer på

9 irrelevant og overfladisk underholdning, der ikke bidrager til en samfundsdebat. Men ved at kritisere mediernes manglende kritik af magthaverne i samfundet, anerkender de også, at medierne har en potentiel stor magt. Medieforskeren Anker Brink Lund taler om, at medierne har en "dagsordensættende magt", dvs. at mediernes betydning er stor i forhold til, hvad debatten skal dreje sig om. Mediernes valg af emner er med andre ord en platform for den politiske debat i samfundet. Godt nok en platform, hvor der er plads til forskellige holdninger, men alle holdninger rummes inden for det pågældende emne. Mediernes magt Tre idéer om mediernes magt: 1. Medierne tiltager sig en aktør-orienteret magt. Dvs. at journalistikken er en særlig profession, som skal agere som demokratiets vagthund, der holder politikerne i ørerne. 2. Medierne har en strukturel magtposition. Medierne er i kraft af deres position i samfundet og deres mange resurser en vigtig magtbastion. Politik sker ofte på mediernes præmisser, fordi politikerne indretter sig på mediernes vilkår. 3. Medierne besidder vidensmagt. Medierne har i kraft af de frames, dvs. de rammer, de laver for den politiske debat, en indirekte magtposition. Det er medierne, der vælger de emner,som den politiske debat drejer sig om. 4. Et eksempel på mediernes magt kunne være mediernes fokus på flygtninge- og indvandrerområdet. Op gennem 1990'erne og frem til i dag har flygtninge- og indvandrerområdet været et højt prioriteret emne i medierne. Bl.a. i folketingsvalgkampene i 2001 og 2005 var emnet det højest prioriterede. 5. Nogle mener, at det betød, at partier, der havde stramninger på flygtninge- og indvandrerområdet som deres mærkesag, blev favoriseret i disse valgkampe. Det nød bl.a. Dansk Folkeparti og Venstre godt af. Det betød også, at alle partierne ifolketinget i større eller mindre grad blev tvunget til at forholde sig til emnet. Et parti som Det Radikale Venstre havde fra 2001 stort held med at fremstå som en modpol til Dansk Folkeparti i flygtninge- og indvandrerspørgsmålet. 6. Opprioriteringen af flygtninge- og indvandrerspørgsmålet viser derfor, at mediernes magt måske ikke ligger i at favorisere bestemte politiske synspunkter, da modpoler som Det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti begge vandt frem efter den stigende bevågenhed omkring flygtninge- og indvandrerspørgsmålet. Men mediernes magt ligger i, at de sætter en dagsorden, hvor dette emne opprioriteres og andre emner nedprioriteres. 7. Et modsat eksempel kunne være EU-debatten i Danmark. I flere af EU's medlemslande har politiske spørgsmål, der direkte handler om EU's beslutninger i mange år været opprioriteret i de nationale medier, men i Danmark forholder det sig ikke sådan. EU-emner bliver højest forsidestof i aviserne, hvis det har en entydig dansk vinkel eller handler om dansk suverænitetsafgivelse til EU. Det skyldes, at de danske medier har en national orientering. 8. Udenrigsforhold bliver kun opprioriteret, hvis der kan bringes en dansk vinkel på sagen. Det betyder samtidig, at politikere, der forsøger at diskutere EU-stof i danske nationale medier, ikke når ud til den brede danske befolkning. Ganske enkelt fordi medierne ikke finder emnet væsentligt. 9. Et tredje eksempel er, at politikerne i stadig stigende grad indretter sig på mediernes præmisser. For at være politiker i dag kræves ikke bare, at man er dygtig og har politiske visioner for sit land. En stor viden og hårdt arbejde kan være fint nok, men det er i stigende grad vigtigt, at en politiker kan agere i medierne. 10.Politikerne må spidse deres budskaber til, så de passer til mediernes krav. Budskaberne skal indeholde en konflikt og skal kunne appellere til seerne og være

10 spændende. Samtidig bliver det formmæssige stadig vigtigere. En politiker skal se godt ud og fremstå troværdig og være veltalende i medierne. Nogle kritikere mener, at det politiske indhold derfor bliver nedprioriteret, mens fx kandidatens nye frisure bliver vigtig. Fokus på egen rolle Det sidste forhold handler om det, man kan kalde metakommunikation. Det forhold, at medierne opfatter sig selv som en 4. statsmagt betyder, at de ser sig selv som demokratiets vagthund. Dvs. en vagthund der holder de politiske magthavere i ørerne. Det betyder, at afdækningen af det politiske stof i massemedierne især ser politik som et spil, og politikerne som personer, der i kraft af deres virke, har en skjult dagsorden, som det er journalistens opgave at afsløre. Det forhold kan bl.a. aflæses i den øgede brug af politiske kommentatorer i tv og politiske kommentarer og klummer i aviserne, hvor udvalgte politiske eksperter forsøger at afdække det politiske "spil". Metakommunikation kan betegnes som kommunikation om kommunikation. Det er metakommunikation, fordi medierne også fokuserer på mediernes rolle i demokratiet, og diskuterer deres egen position. Det sker eksempelvis, når en politisk kommentator forsøger at udlægge politiske partiers udspil, og i den forbindelse taler om, hvordan det pågældende udspil fungerer i medierne. Metakommunikationen kan også ses i den stigende brug af journalister som eksperter i tv-udsendelser, i stedet for fx professorer fra universitetet. Dette skyldes sandsynligvis, at journalisterne ved, hvilke krav medierne har til klare og præcise analyser, mens andre eksperter ikke i så høj grad er gearet til eksempelvis tv-mediet. En udvikling, hvor medierne i stigende grad fokuserer på deres egen rolle kan ses som positiv, fordi medierne anerkender sig selv som en vigtig brik i demokratiet. Da medierne har en selvstændig magt, og det er medierne, der kontrollerer magten i samfundet, bør medierne også kontrollere sig selv. Kritik af metakommunikation Omvendt reducerer den stigende metakommunikation politiske og samfundsmæssige spørgsmål til spin, proces og konflikt. Dette ses eksempelvis, når et politisk udspil fra et parti eller en politiker lanceres i offentligheden. Medierne vurderer ofte forslaget ud fra, hvordan det vil blive modtaget i medierne, og om det kan styrke meningsmålingerne for partiet. Ofte ses der også på, om udspillet kan vinde vælgere fra andre partier til dette parti. Dermed bliver politik reduceret til et spil, hvor taktik, krig og meningsmålinger er i fokus, mens det politiske indhold nedprioriteres. Hvad det politiske forslag rent faktisk handlede om, bliver ofte mindre vigtigt. Det betyder dog ikke, at medierne ikke bør fokusere på taktikken fra politikernes side, da politikerne ganske sikkert også tænker i den bedste måde at lancere de politiske budskaber på, men ofte glemmes det reelle indhold i de politiske diskussioner. Politikerne har magten, medierne følger efter som lemminger! I det følgende vil der blive argumenteret for, at politikerne har magten i det politiske system, mens mediernes magt er stærkt overvurderet. 14. marts 2006 afslørede DR's forbrugermagasin Kontant, at kødgrossisten Thulin Engros havde videresolgt flere tons gammelt kød til forskellige restaurationer, selvom fødevaremyndighederne var blevet advaret. Sagen rullede i stort set alle de danske massemedier og fokuserede især på en kritik af, hvordan den borgerlige regering havde skåret ned på fødevarekontrollen.

11 Sagen endte med, at den konservative fødevareminister Lars Barfoed blev fyret. Sagen kan på mange måder minde om Brixtofte-sagen. Ihærdige journalister fungerede som demokratiets vagthund, der afslørede en politisk mangel, nemlig at der var skåret i de politiske bevillinger til fødevarekontrollen. Men udgangspunktet kan også vendes om. I virkeligheden rullede sagen kun, fordi den afspejlede nogle reelle politiske forskelle mellem Folketingets partier. Dvs. at den afspejlede en grundlæggende politisk diskussion om statens størrelse. Hvor en liberal og borgerlig holdning, repræsenteret ved regeringen, var at begrænse statens magt, mens oppositionen, særligt venstrefløjen kunne bruge sagen til at vise, hvorfor det var vigtigt med en stor stat, herunder også flere penge til en offentlig myndighed som fødevarekontrollen. Fordi der i denne sag var en reel politisk konflikt mellem forskellige partier og politikere, blev sagen også ved med at være interessant for medierne. En anden sag forekom også i 2006, hvor direktøren for Cirkus Benneweis, Diana Benneweis, i et interview i forbindelse med lanceringen af en bog indrømmede at have udøvet aktiv dødshjælp ved sin fars død. Medierne forsøgte i den sag at starte en debat om brugen af aktiv dødshjælp. Sagen døde dog hurtigt ud, da ingen politiker forsøgte at markere en holdning til spørgsmålet. Det var i klar modstrid med en lignende debat i Holland, hvor emnet eutanasi (= aktiv dødshjælp) havde kørt længe i medierne, og var blevet et højt prioriteret emne både politisk og i medierne. Begge sager viste, at det er politikerne, der afgør, hvornår et politisk emne bliver en stor sag i medierne. Medierne kan godt grave specifikke politiske emner frem og fokusere på dem, men de bliver først virkelig interessante og store i offentligheden, når en politiker griber emnet, fordi det passer til dennes holdninger og politisk-strategiske mål. Dermed opstår en konflikt mellem politiske synspunkter. Politikerne styrer kommunikationen Politikernes over mediernes dagsorden ses også i den stigende professionalisering af den politiske kommunikation. Politikerne bliver stadigt dygtigere til at styre hvilke politiske sager, der kommer i medierne, og til at få mediernes historier vinklet, så de fremstiller politikerne i det bedste lys. Alle partierne i Folketinget benytter i dag medierådgivere til at målrette deres budskaber til medierne. Dermed får politikerne i større grad kontrol over de politiske budskaber, der når ud til offentligheden. Samtidig er politikerne blevet bedre til at udnytte mediernes fokus på den gode historie. Medierådgiverne er også blevet betegnet som spindoktorer, fordi de spinner, dvs. vinkler og timer de politiske budskaber, så de får politikerne til at fremstå i det bedste lys. Fra samfundsfagsbogen SamfNU på systime.

Hvad er spin? Tematekst. Rune Gregersen, adjunkt i samfundsfag og dansk, Egå Gymnasium

Hvad er spin? Tematekst. Rune Gregersen, adjunkt i samfundsfag og dansk, Egå Gymnasium Tematekst Hvad er spin? Rune Gregersen, adjunkt i samfundsfag og dansk, Egå Gymnasium Der er gennem tiden givet mange forskellige definitioner på, hvad spin er. Normalt hentyder spin til det arbejde, spindoktorerne

Læs mere

Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1

Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 og TV2 1994-2007 Af Erik Albæk, David Nicolas Hopmann & Claes de Vreese Udkommer på Syddansk Universitetsforlag 6. maj

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Hvilken platform er du primært tilknyttet? Print 538 0 0 0 0 0 0 51,3% TV 0 202 0 0 0 0 0 19,3% Radio 0 0 98 0 0 0 0 9,3% Net 0 0 0 130 0 0 0 12,4% Sociale

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Per Mouritsen Professor i politisk teori og medborgerskabsstudier Institut for Statskundskab, AU Udgangspunktet DR og (måske) TV2 er sidste

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Gruppe 7: Melissa, Line, Terese, Anita og (Sofie). Spørgsmål ud fra teksterne af Jenkins, Mossberg og Fuchs: Danmarksindsamlingen (Byg videre på jeres tidligere observationer

Læs mere

kampen om sproget 4:5

kampen om sproget 4:5 kampen om sproget 4:5 magtens sprog Før udsendelsen I Ordbog over det danske Sprog forklares magt-sprog sådan:»(jf. ænyd. mactsprock, ty. machtspruch) udtalelse, hvorved en hersker, magthaver i kraft af

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group 1. Brugervenlighed En politisk hjemmeside skal leve op til de gængse krav for brugervenlighed.

Læs mere

Kodebog for Radioaviser (1200 +1830) 1984-2003

Kodebog for Radioaviser (1200 +1830) 1984-2003 Kodebog for Radioaviser (1200 +1830) 1984-2003 Kodeenheden er et indslag Kodning sker på baggrund af oversigtsrapporter Hvis lottotal, nyhedsoversigter, vejret, etc., ikke har et nummer, skal det ikke

Læs mere

NOVEMBER 2014 Har du behov for at påvirke politikere og myndigheder - i DK og EU?

NOVEMBER 2014 Har du behov for at påvirke politikere og myndigheder - i DK og EU? NOVEMBER 2014 Har du behov for at påvirke politikere og myndigheder - i DK og EU? Din virksomhed kan fremme sin sag og konkurrencekraft, hvis I har det rigtige netværk og ved, hvordan I vinder gehør for

Læs mere

Journalistik. En avis

Journalistik. En avis Journalistik Det nærmeste man kommer den absolutte sandhed En avis En avis er et blad med historier om ting, folk ikke ved i forvejen. Tingene skal være sket i virkeligheden. Historierne i en avis er ikke

Læs mere

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold:

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold: De merkantile Erhvervsuddannelser Juni 2014 Casebaseret eksamen Samfundsfag Niveau D Indhold: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Opgave 6 Samfundsøkonmi Arbejdsmarkedet Velfærdsstaten Miljø og

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Ordforklaring side 73

Ordforklaring side 73 Ordforklaring side 73 I retten har man en forsvarer, det har man ikke i BT og Ekstra Bladet! Hvad du ser er nyheder hvad du ved er baggrund hvad du føler er opinion! Interviewerens kunst består i at stille

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Blair redder dansker fra at drukne

Blair redder dansker fra at drukne Blair redder dansker fra at drukne 1 1 Den britiske premierminister, Tony Blair, har under et ophold på Seychellerne angiveligt reddet en dansk turist fra druknedøden.turisten - der ifølge det franske

Læs mere

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Af Lektor, ph.d., Anders Henriksen Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet Regeringens beslutning om at nedsætte en undersøgelseskommission,

Læs mere

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk Lav en avis! Navn: 1 Indhold Job på en avisredaktion 3 Nyhedskriterier 4 Vælg en vinkel 5 Avisens genrer 6 Nyhedsartikel 7 Reportage 8 Baggrund 9 Feature 10 Interview 11 Læserbrev 12 Kronik 13 Leder 14

Læs mere

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads Eksempel på brug af Molins model Forårets 2011 blev et af de mest hektiske og dramatiske i dansk politik i adskillige år. Regeringens havde indkaldt til vigtige forhandlinger om den kriseramte danske økonomi

Læs mere

Notat: 365 akademikere og én kloakmester

Notat: 365 akademikere og én kloakmester Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede

Læs mere

Formidlingsovervejelser

Formidlingsovervejelser Formidlingsovervejelser I forbindelse med arbejdet med vores projekt har vi løbende overvejet hvordan vi bedst muligt ville kunne videreformidle de tanker og diskussioner vi gør os i projektet, til en

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE [TEMA] VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE 14 Tekst: Søren Breiting, lektor, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik, DPU, Aarhus Universitet skal huske på, at I er dem, som

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 78 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Aktuelt om kommunikation. Ny ledelse hos Kreab NYHEDSBREV: JUNI 2014

Aktuelt om kommunikation. Ny ledelse hos Kreab NYHEDSBREV: JUNI 2014 NYHEDSBREV: JUNI 2014 Aktuelt om kommunikation Hensigten er at dele vores viden om kommunikation med dig. Seks gange om året vil du få gode råd og tips - alt fra hvordan du udnytter agurketiden, hvordan

Læs mere

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13 ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

Formål + ønsket resultat : Dagen gennemgås, så deltagerne er klar til at gå i kødet på opgaverne.

Formål + ønsket resultat : Dagen gennemgås, så deltagerne er klar til at gå i kødet på opgaverne. Drejebog, dagsforløb Herunder finder du en drejebog til et dagsforløb i Mobil Lab 3. Det er en drejebog for hvordan et forløb kan se ud, med 6 klokketimer til rådighed. Du har måske lidt mere eller lidt

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

DR TV-BYEN 2860 Søborg Att.: Peter Kyhl. København den 26. april 2006. Klage over skjult reklame for Symantec Norton Internet Security på DR1

DR TV-BYEN 2860 Søborg Att.: Peter Kyhl. København den 26. april 2006. Klage over skjult reklame for Symantec Norton Internet Security på DR1 RADIO- OG TV-NÆVNET DR TV-BYEN 2860 Søborg Att.: Peter Kyhl København den 26. april 2006 Klage over skjult reklame for Symantec Norton Internet Security på DR1 Thomas Huulbæk Andersen har ved mail af 29.

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere

Hvad kan vi lære af kommunalvalgene 2009 - og hvad er vigtigste temaer for 2013

Hvad kan vi lære af kommunalvalgene 2009 - og hvad er vigtigste temaer for 2013 Hvad kan vi lære af kommunalvalgene 2009 - og hvad er vigtigste temaer for 2013 Roger Buch Forskningschef, Ph.d., cand.scient.pol. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Kan det ikke være ligegyldigt? -

Læs mere

TV 2 Sport Jenagade 22 2300 København S. Att.: Adm. direktør Claus Bretton-Meyer. København den 8. januar 2008

TV 2 Sport Jenagade 22 2300 København S. Att.: Adm. direktør Claus Bretton-Meyer. København den 8. januar 2008 RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2 Sport Jenagade 22 2300 København S. Att.: Adm. direktør Claus Bretton-Meyer København den 8. januar 2008 Klage over ulovlig tv-reklame for Danske Spil A/S sendt på TV 2 Sport Henrik

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Ved Hans Stavnsager, HAST Kommunikation I modsætning til mange andre brancher har frivillighedsområdet succes i disse år. Vi nærmer

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Kirsten Normann Andersens Grundlovstale i Strandbyparken i Esbjerg. Grundlovstale 5. juni 2013. Af Kirsten Normann Andersen, FOA Århus

Kirsten Normann Andersens Grundlovstale i Strandbyparken i Esbjerg. Grundlovstale 5. juni 2013. Af Kirsten Normann Andersen, FOA Århus Grundlovstale 5. juni 2013 Af Kirsten Normann Andersen, FOA Århus Folkebevægelsens mission er vigtigere end nogensinde. Lidt ironisk kan man måske konkludere, at tidligere tiders succes kan være forklaringen

Læs mere

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014.

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Hentet fra Mediestream. http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a5c3

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

Før under efter - kommunikation

Før under efter - kommunikation Før under efter - kommunikation 1 Få mere ud af arrangementet med kommunikation FØR UNDER - EFTER Vi afholder et arrangement for at gøre opmærksom på et emne eller et budskab Tænk arrangementet som én

Læs mere

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M Brug din stemme - Demokrati og deltagelse T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse der omhandler børn, unge og deltagelse. Eleverne præsenteres for forskellige udsagn som de tager stilling til og efterfølgende

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere

Grænsen mellem økonomi og politik. Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare-og Ressourceøkonomi, nik@foi.ku.dk

Grænsen mellem økonomi og politik. Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare-og Ressourceøkonomi, nik@foi.ku.dk Grænsen mellem økonomi og politik Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare-og Ressourceøkonomi, nik@foi.ku.dk Problemstilling I Den største indvending synes at være utilfredshed med kapitlets

Læs mere

rettigheder for personer med handicap

rettigheder for personer med handicap FN s KONVENTION OM rettigheder for personer med handicap PÅ LET DANSK FN s KONVENTION OM RETTIGHEDER FOR PERSONER MED HANDICAP PÅ LET DANSK Udgivet af: Socialministeriet, 2010 Bearbejdning af FN s konvention

Læs mere

QK3a STILLES HVIS "STEMTE", KODE 1 I QK1 - ANDRE GÅ TIL QK3b

QK3a STILLES HVIS STEMTE, KODE 1 I QK1 - ANDRE GÅ TIL QK3b QK Valget til det europæiske parlament blev afholdt d. 7. juni 009. Af den ene eller anden grund stemte nogle danskere ikke ved valget. Stemte du selv ved det seneste valg til det europæiske parlament?

Læs mere

Indstilling til Kristian Dahls Mindelegat

Indstilling til Kristian Dahls Mindelegat Indstilling til Kristian Dahls Mindelegat Kære kreds 1, Jeg indstiller hermed Klaus Buster Jensen, 26-årig journalist på Avisen.dk, til Kristian Dahls Mindelegat Lige fra vi lancerede Avisen.dk i september

Læs mere

Radikale vælgere. Notat UGEBREVET A4. Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet

Radikale vælgere. Notat UGEBREVET A4. Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet UGEBREVET A4 Arbejdsmarked I Politik I Velfærd I Værdier Notat 01 I 2004 Radikale vælgere Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet Johannes Andersen Radikale vælgere en sammenfatning

Læs mere

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010 August 2010 Vi bakker Helle op Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk Følg vore lokale politiker, se næste arrangement. Besøg vores nye hjemmeside. Kære Socialdemokrat. Efter et flot forår,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Grundforløbet efterår 2010 og studieretningen forår 2011 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, afdeling

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

De grønne pigespejderes pressehåndbog

De grønne pigespejderes pressehåndbog PRESSEHÅNDBOG De grønne pigespejderes pressehåndbog - en opslagsbog i pressehåndtering og ekstern kommunikation Indhold: Formål med bogen s. 2 Kommunikationsstrategi s. 3 Hvem kommunikerer om hvad? s.

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

Røde Kors i Danmarks holdning til korruption

Røde Kors i Danmarks holdning til korruption GODKENDT AF HOVEDBESTYRELSEN 31. JANUAR 2013 Røde Kors i Danmarks holdning til korruption RødeKors.dk INDHOLD 1 Indledning... 3 2 Hvad er korruption?... 3 3 Standpunkt angående korruption... 4 4 Tilgang

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier.

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier. Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

75 års oplysning om forsikring

75 års oplysning om forsikring 75 års oplysning NFT om 3/2007 forsikring 75 års oplysning om forsikring af Simon Tolstrup Forsikringsoplysningen er stedet, hvor danskerne får uvildig rådgivning om forsikring, og stedet, hvor journalister

Læs mere

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information Brugerundersøgelse Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter Ibureauet, Information 26. august 2013 Side 2 1. Baggrund Rigspolitiet gennemførte i 2011 en foranalyse samt udarbejdede en business

Læs mere

LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder.

LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder. FORSVARETS PERSONELTJENESTE LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder. MARTS 2013 FØR SAMTALEN

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Efter velkomst og fællessang blev Jan valgt som ordstyrer og Grethe som referent.

Efter velkomst og fællessang blev Jan valgt som ordstyrer og Grethe som referent. SF Grethe Referat af generalforsamling 03.03.13 Efter velkomst og fællessang blev Jan valgt som ordstyrer og Grethe som referent. Stemmeudvalg blev nedsat Formandens beretning: Inge kommenterer den skriftlige

Læs mere

Information om lokale udsatteråd

Information om lokale udsatteråd Information om lokale udsatteråd I denne pakke finder du information om lokale udsatteråd. Pakken kan bruges som generel oplysning og/eller som inspiration til selv at oprette et lokalt udsatteråd. Indhold

Læs mere

Definition af Demokratiet kommunikationsformer og beslutningsprocesser i demokratiet O M

Definition af Demokratiet kommunikationsformer og beslutningsprocesser i demokratiet O M Definition af Demokratiet kommunikationsformer og beslutningsprocesser i demokratiet T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse. Eleverne skal blive enige om en definition på demokrati på demokratisk vis.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2010 Institution Silkeborg Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Hhx Samfundsfag B Lærer(e) Peter Hansen-Damm

Læs mere

Jyske Bank tilbageviser beskyldninger i DR-udsendelse om skattely

Jyske Bank tilbageviser beskyldninger i DR-udsendelse om skattely PRESSEMEDDELELSE Vestergade 8-16 DK-8600 Silkeborg Telefon 89 89 89 89 (Omstilling) jyskebank@jyskebank.dk www.jyskebank.dk Jyske Bank tilbageviser beskyldninger i DR-udsendelse om skattely DR1 bringer

Læs mere

Derfor vil Socialdemokraterne invitere alle Folketingets partier til at indgå en bred politisk aftale om et trygt og ordentligt arbejdsmarked.

Derfor vil Socialdemokraterne invitere alle Folketingets partier til at indgå en bred politisk aftale om et trygt og ordentligt arbejdsmarked. Det danske arbejdsmarked er unikt. Vi evner at kombinere fleksibilitet og tryghed, og regulering af lønninger sker uden politisk indblanding. Det gør vores økonomi omstillingsparat i en tid, hvor den globale

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

En debat om dansk udenrigspolitik. 1. april 2011

En debat om dansk udenrigspolitik. 1. april 2011 1. april 2011 Danmark har en lang tradition for at bruge design til at skabe nye innovative muligheder og løsninger. Det er samtidig et af nøgleområderne for fremtidens vækst i Danmark. Derfor har Radikale

Læs mere

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor?

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? af Tove Brink, cand.merc., MBA, tb@brinkdevelopment.dk, Brink Development Aps. 1. Hvad kræver forretningen? Eksternt

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema Hvad er et resumé? Artikel fra nyheder Hvad er en kommentar? Hvad er en blog og hvordan skriver jeg på en blog? Hvad er en

Læs mere

At sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel

At sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel At sætte bevægelse i en organisation - 3 vektorer, der gør en forskel Af Christoffer Rude, Arbejdstilsynet juni 2009 Kan systemteori levere praktiske og konstruktive værktøjer til det komplekse kommunikationsarbejde?

Læs mere

KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI

KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI P R Æ CIS O G VEDKO MMEND E INTRO PRÆCIS OG VEDKOMMENDE MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kommunikation skal målrettet understøtte instituttets arbejde med

Læs mere

ANALYSE AF LOBBYISME I DANMARK

ANALYSE AF LOBBYISME I DANMARK LOBBYISME I DANMARK ERFARINGER OG HOLDNINGER TIL LOBBYISME BLANDT POLITIKERE I FOLKETINGET, REGIONER OG KOMMUNER 25. juni 2012 ADVICE A/S GAMMEL KONGEVEJ 3E, BAGHUSET 1610 KØBENHAVN V ADVICE@ADVICEAS.DK

Læs mere

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M Konflikthandtering og fa Ellesskab o D A O M K E T R I Indhold Materialet består af to bevægelsesøvelser om konflikthåndtering. Den første er en armlægningsøvelse, der illustrerer for eleverne to markant

Læs mere

Regnskab for Mobile Storytelling. Poynter 24 januar 31 januar 2015 Marlene Zøllner

Regnskab for Mobile Storytelling. Poynter 24 januar 31 januar 2015 Marlene Zøllner Regnskab for Mobile Storytelling. Poynter 24 januar 31 januar 2015 Marlene Zøllner DR s EAN nr. er: 579 000 165 9905. Pris for kursus via DJMX: 29.500 Dette beløbdækker undervisning, flybillet og ophold.

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Retningslinjer for kommunikation. i Albertslund Kommune. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund

Retningslinjer for kommunikation. i Albertslund Kommune. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund Retningslinjer for kommunikation i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk okonomiogstab@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Forord Retningslinjer

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske,

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, religiøse eller organisatoriske bindinger At faglighed, fællesskab

Læs mere