3.1 Massemedier og samfund

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "3.1 Massemedier og samfund"

Transkript

1 3.1 Massemedier og samfund Af Rune Valentin Gregersen, adjunkt i samfundsfag og dansk, Egå Gymnasium Medierne spiller en meget stor rolle for såvel det politiske liv som for borgernes hverdag. Medierne har stor betydning for holdningsdannelsen og en central rolle som en "fjerde statsmagt", der kontrollerer det politiske system og informerer borgerne om, hvad der foregår i politik. Medierne har derimod mindre betydning for de politiske beslutningers indhold. Når vi tænder for computeren, læser i avisen, læser nyheder på mobilen og hører musik på cyklen, bruger vi medier. Medierne spiller en stor rolle for os i vores hverdag. Det samme er tilfældet for det politiske liv. Mediedefinition Medier beskæftiger sig med kommunikation i ord, lyd, billede og tekst. Succesfulde kommunikationssituationer kræver en afsender, der sender et budskab gennem et medie, og som modtages korrekt af en modtager. Medier defineres som teknologi, der formidler kommunikativt indhold fra en afsender til en modtager, der kan være et individ (= medie) eller en stor gruppe af mennesker (= massemedie). Det er massemedierne, der er de centrale for den politiske og samfundsmæssige kommunikation. Massemedier og sociale medier Klassiske massemedier er tv, aviser og radio. De er kendetegnet ved, at de kan kommunikere til mange på én gang. Nogle taler om, at massemediernes tid er forbi, fordi massemedierne på mange måder forudsætter en passiv modtagergruppe. I dag er mange medier kendetegnet ved, at skellet mellem afsender og modtager ikke er så tydeligt. En anden medietype er de sociale medier som Facebook, Youtube og Twitter. De er kendetegnet ved, at alle kan kommunikere med hinanden på kryds og tværs, men samtidig også til mange på én gang. På den måde bliver det ikke tydeligt, hvem der er afsendere og modtagere af mediernes kommunikation. I et socialt medie skabes kommunikationen på kryds og tværs, og vi kan med andre ord alle bidrage til at skabe medieindhold og distribuere det til hinanden. Eksempelvis er ideen bag et socialt medie som Youtube, at de forskellige videoer uploades af brugerne og deles til venner og netværk i en uendelig strøm samtidig med, at kommentarfelterne til videoerne i sig selv også er brugerdrevet kommunikation. Rollebytningen og det komplekse forhold mellem afsender(e) og modtager(e) har indflydelse på kommunikationen i de klassiske massemedier. Klassiske massemedier er blevet mere brugerinddragende. På avisernes websider er en del af det skrevne genereret af brugerne selv. Brugerne kommenterer nyhedsartikler på internettet, i radioen ringer folk ind, og i tv bruges sms-afstemninger og andre brugerinddragende funktioner for at aktivere modtagerne. Selvom det ser ud, som om alle kan generere medieindhold på lige fod, er der et hierarki mellem nogle af deltagerne, da massemediernes ide med at inddrage brugerne også handler om at legitimere salg af medieindholdet. Når en tv-kanal genererer afstemninger på sin hjemmeside, eller en avis ønsker kommentarer til en kronik, handler det om at få mange seere og mange hits på avisens internetside.

2 Kanyleteori og kakkerlakteori Kanyleteorien blev udviklet i 1920'ernes USA som en reaktion på bekymringen over de skadelige virkninger, som voldsfilm i medierne kunne have på børn og unge. Ifølge teorien er der en direkte forbindelse mellem det, folk ser i fjernsynet, og deres holdninger. Dygtige kommunikatorer kan derfor komme langt med at påvirke folks opfattelser af politiske og andre forhold. Med andre ord antager kanyleteorien, at kommunikation kan "sprøjtes" direkte ind i modtagerens bevidsthed. 1930'ernes Tyskland viste, at denne opfattelse havde noget på sig, men teorien er blevet kritiseret for at reducere folk til passive modtagere af mediernes informationer, fordi den bearbejdning, modtageren foretager af kommunikationen, nedtones. Men teorien har også sine spor i dag og ses eksempelvis i grundlaget for censurlovgivning. Kritikere, der mener, at nyhedsudsendelserne favoriserer bestemte politiske synspunkter, kan også siges at hente noget tankegods i kanyleteorien. Antagelsen er, at der er en direkte sammenhæng med mediernes fokus på bestemte nyheder og den måde, synspunktet er fremstillet på, og befolkningens tendens til selv at optage dette synspunkt. Kakkerlakteorien anvender en analogi fra bekæmpelsen af kakkerlakker. I begyndelsen kan man nok holde bestanden af skadedyret nede, men efterhånden vil nogle kakkerlakker udvikle resistens mod giften. Virkningen af kommunikationen vil derfor aftage, efterhånden som modtagerne mættes. Kanyleteorien har sit udgangspunkt i en psykologisk teori behaviorismen som antager, at mennesket fødes som en blank tavle, der tilegner sig meninger igennem livet i kraft af de påvirkninger, det møder. Vores synspunkter og meninger er med andre ord summen af de indtryk, vi får gennem livet. Priming og framing I dag er denne simple model af mennesket som en passiv modtager af mediernes budskaber forladt til fordel for en opfattelse af modtageren som mere aktiv. Modtageren vælger i højere grad, hvad han eller hun vil bruge ressourcer på at sætte sig ind i. Det indebærer ikke, at modtageren ikke også påvirkes af, hvor ofte et budskab er i medierne, og hvordan mediernes vinkling er. Det handler teorier ompriming og framing om. Priming kommer af det engelske udtryk for at grunde. Ligesom maleren grunder en væg, inden han eller hun maler den, så kan en kommunikator grunde en debat ved at sørge for, at modtageren er opmærksom på et bestemt emne. Kommunikatoren skal med andre ord skabe et rum for kommunikation om et bestemt emne. Framing kommer af det engelske ord for at indramme. Her handler det om den vinkel, man anlægger på et bestemt emne. Hvis en politisk aktør er interesseret i at fremme et bestemt forslag, indebærer teorien, at aktøren først må prime og dernæst frame. Lad os med et tænkt, men ikke helt virkelighedsfjernt eksempel sige, at en politisk aktør er interesseret i at få indrettet tilbagetrækningsmulighederne på arbejdsmarkedet på en måde, så folk får sværere ved at trække sig tilbage tidligt. Først skal der primes, dvs. at der skal skabes bevidsthed om det problem, som afsenderen gerne vil have løst. Det kan man eksempelvis gøre ved at fokusere på, at der på grund af befolkningens alderssammensætning og fødselshyppighederne vil være et forsørgerbyrde i fremtiden. "Samfundet står over for et stort problem". Dernæst skal der frames: "Det er et problem, som vi må løse ved at få øget arbejdsudbuddet. Det kan ske på forskellige måder: (1) Unge mennesker skal hurtigere i

3 uddannelse og arbejde. (2) Ordninger, der tilskynder folk til tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet skal ændres/afskaffes og (3) Offentligt finansieret pension må ske fra en senere alder". I virkelighedens verden kan det være svært at holde priming og framing adskilte, fordi de ofte vil optræde samtidig, men det er tale om to forskellige aspekter ved kommunikation. Tager vi et virkeligt eksempel, som ikke er så langt fra det ovennævnte eksempel, kan vi tage velfærdskommissionen, som blev nedsat i Der var ikke meget nyt i hovedindholdet af de problemer, som kommissionen pegede på de knyttede sig i vidt omfang til diskussionen om forsørgerbyrde og finansieringen af fremtidens velfærdsstat og der var ikke så meget nyt i hovedindholdet af kommissionens forslag: De unge skulle hurtigere igennem uddannelsessystemet, dagpengesystemet skulle reformeres, der skulle indføres brugerbetaling flere steder i den offentlige sektor, og vilkårene for tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet skulle strammes. 3.3 Medierne som demokratiets vogtere For at det repræsentative demokrati kan fungere, kræver det, at befolkningen kan overvåge, at de folkevalgte politikere varetager deres opgaver på en for vælgerkorpset acceptabel måde. Det kræver, at borgerne får information om politikernes handlinger og beslutninger. Mediernes rolle er derfor dels at fungere som en instans, der kontrollerer alle typer magthavere og deres forhold til hinanden, herunder at afsløre magtmisbrug og korruption. Kritisk vagthund Medierne har en central betydning for det danske demokrati. Medierne kan fungere som kritisk vagthund over for de beslutninger, politikerne træffer. Politikerne målretter deres budskaber, så de fremstår attraktive i medierne, og medierne forsøger at afdække motiverne bag politikernes udtalelser. Eksemplet herunder viser, hvilken betydning nogle politikere mener, medierne har: Jeg har ikke blacklistet nogen medier. Men det skulle da bare mangle andet, end at jeg ligesom andre mennesker selv bestemmer, hvem jeg vil snakke med. Sådan udtalte daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen til medierne d. 5. juni Udtalelsen kom efter, at en journalist fra Ekstra Bladet ikke mindre end 667 gange over fire år forgæves havde forsøgt at få et interview medstatsministeren om Danmarks rolle i Irak-krigen. Statsministeren afviste hver gang med begrundelsen, at journalisten kørte en ensidig hetz mod den siddende borgerlige regering. Sagen illustrerer, at medierne har en central betydning for det danske demokrati. Medierne kan fungere som kritisk vagthund over for de beslutninger, som politikerne træffer, men de har ikke altid lette vilkår for det. Den 4. statsmagt Normalt taler man om magtens tredeling mellem den lovgivende magt, den dømmende magt og den udøvende magt. De tre instanser kontrollerer hinanden dog således at der ikke er politisk kontrol med domstolene og sørger dermed for, at folkestyret ikke monopoliserer magten, så den kun er koncentreret ét sted. Er medierne den 4. statsmagt? Medierne spiller, i hvert fald i deres egen selvforståelse, en rolle som den fjerde statsmagt; nemlig den magt, som skal kontrollere de tre øvrige magter. Hvis medierne har fået større magt og større betydning for den politiske beslutningsproces, kan man

4 også spørge, om der er behov for at kontrollere medierne, og hvem der i givet fald skal gøre det. 3.4 Medier og politik Magtens tredeling + medierne som den 4. statsmagt Vi har indtil nu antydet, at medierne har betydning for opfattelsen af politiske problemer og måske også videre politiske konsekvenser. Men hvad er mere præcist mediernes politiske konsekvenser? I hvilket omfang påvirker de vælgernes og politikerne opfattelser af politiske problemer? I hvilket omfang har de konsekvenser for den politiske dagsorden, og hvilke konsekvenser har medierne for de politiske beslutningers indhold, herunder beslutninger om omfattende og vidtrækkende reformer? Umiddelbart kunne man tro, at svarene på ovenstående spørgsmål er, at medierne har vidtrækkende konsekvenser for alle aspekter af det politiske liv. Det er ikke helt tilfældet. Generelt kan vi sige, at medierne har meget stor betydning for den politiske kommunikations form og indhold og for borgernes og politikernes dagsorden, men til gengæld langt mindre betydning for de politiske beslutningers og de politiske reformers indhold. Medialisering Begrebet medialisering henviser til, at den politiske debat foregår på mediernes præmisser, dvs. at medierne påvirker den politiske kommunikations form og indhold. Medierne har stort set monopol på kommunikationen mellem politikere og borgere. Derfor påvirkes politikernes kommunikation til vælgerne som professionaliseres. Politikerne ansætter medierådgivere såkaldte spindoktorer og politikerne lærer at tale i korte, fyndige sætninger. Medierne ansætter politiske kommentatorer til at tolke på det, politikerne siger i medierne. Hvad er medialisering? Det ses nedenfor i boksen "Medierne", hvordan de klassiske medier agerede som formidlere af det politiske indhold fra politikerne til borgerne. Den anden boks "Aktiv dødshjælp" viser, hvordan det politiske indhold i dag skal igennem flere filtre, før det når til borgerne. Medialiseringen af den politiske kommunikation indebærer, at medierne påvirker såvel

5 form som indhold af den information, borgerne får om politiske spørgsmål. Medialiseringen af den politiske kommunikation kommer til udtryk på forskellig måde. For det første forenkler medierne. Medierne favoriserer korte og enkle budskaber, som kan omsættes i et let sprog. Det indebærer ofte, at virkelighedens nuancer og forbehold forsvinder fra den politiske kommunikation. For det andet konkretiserer medierne, dvs. at de fokuserer på afgrænsede begivenheder og konkrete historier snarere end generelle spørgsmål. Medieforskeren Stig Hjarvard kalder dette, at nyheder er blevet til nuheder, dvs. at medierne er fokuseret på at forklare det nye ved en nyhed i stedet for dens årsager og konsekvenser. For det tredje intensiverer medierne, dvs. at de favoriserer tilspidsede situationer med kendte aktører. Med andre ord lægger medierne vægt på sensationer. For det fjerde polariserer medierne, dvs. at de fokuserer på enkle og klare modstående synspunkter frem for nuancerede synspunkter og enighed. Dette kaldes også for konfliktkriteriet. For det femte personificerer medierne, dvs. at de præsenterer grundlæggende principielle forhold som personspørgsmål. Dette kaldes også for identifikationskriteriet. Personificeringen ses fx i tv-mediernes brug af såkaldte casehistorier med fokus på en person, der kan illustrere en kompleks sag. Personificeringen kan også aflæses ved, at politiske konflikter nogen gange af medierne bliver reduceret til konflikter mellem politikerne som personer ikke mellem synspunkter eller holdninger. MEDIERNE ID 1. Forenkler 2. Konkretiserer 3. Intensiverer 4. Polariserer 5. Personificerer Den politiske dagsorden Når man taler om den politiske dagsorden, henviser man til de politiske emner, der diskuteres på et givet tidspunkt. Man kan dele den politiske dagsorden op efter ejerskab. Så kan man tale om borgernes politiske dagsorden, mediernes politiske dagsorden og politikernes dagsorden. Spørgsmålet er her, hvor meget borgernes og politikernes dagsorden er præget af mediernes dagsorden. Borgernes politiske dagsorden Man kan måle borgernes politiske dagsorden ved at spørge til, hvilke emner borgerne mener, at politikerne især skal bekymre sig om. Det er som regel også emner, som medierne beskæftiger sig med. Derfor er det ikke overraskende, at der er en tæt sammenhæng mellem borgernes primære politiske interesse og medierne. Borgernes politiske dagsorden varierer over tid, men der er nogle typiske gengangere: I krisetider er borgerne især optaget af, at politikerne skal beskæftige sig med økonomi og arbejdsløshed. Borgerne er også generelt stærkt optaget af velfærdsemner, mens andre emner kan have en lidt mere omskiftelig placering; indvandring, vold, miljø m.v. Borgernes holdninger Indebærer det også, at borgernes politiske holdninger præges af medierne? Svaret er

6 ja, men i langt de fleste tilfælde kun på kort sigt. Lise Togeby har i bogen: "Man har et standpunkt " undersøgt stabilitet og forandring i befolkningens holdninger. Hun viser, at medierne kan påvirke befolkningens holdninger ganske meget endda men at effekten er ret kortsigtet. Et eksempel, som endda havde politiske konsekvenser, var befolkningens holdninger til ØMU'en, altså den europæiske Økonomiske og Monetære Union. Der blev afholdt folkeafstemning 28. september Tilhængerne af ØMU'en kunne et pænt stykke hen i 2000 imødese folkeafstemningen med nogenlunde sindsro. Da folkeafstemningen nærmede sig, blev de imidlertid urolige, for meningsmålingerne viste, at befolkningen blev mindre og mindre begejstret for ØMU'en. På afstemningsdagen var der da også kun 46,8 pct. af de afgivne stemmer, der var for ØMU'en. Hvad der lignede et sikkert flertal, var forduftet i løbet af valgkampen dansk deltagelse i euroen var afvist af vælgerne. Lige så interessant er det, at et pænt endda pænere end før flertal for euroen blev etableret ikke så lang tid efter afstemningen, som det fremgår af afsnittet "Medierne". Hvorfor nu dette kortvarige dyk i danskernes holdning til euroen? Forklaringen er dobbelt: For det første får en folkeafstemning nogle grupper, som til daglig ikke spekulerer ret meget over EU endsige dens monetære institutioner, til at interessere sig for spørgsmålet. Det er grupper, som er let påvirkelige, fordi deres politiske interesse er begrænset. For det andet blev ØMU'en overvejende negativt framet i medierne, ligesom tilhængersiden kom op at skændes indbyrdes. Kombinationen af nymobiliserede grupper og negativ framing af ØMU'en var altså afgørende for det danske nej. Til gengæld var det ikke afgørende for danskernes mere langsigtede syn på ØMU'en. Politikernes dagsorden Politikernes dagsorden er stærkt præget af medierne. Det er en naturlig konsekvens af, at medierne stort set har monopol på kommunikation mellem politikere og befolkning. Politikerne risikerer at blive straffet af vælgerne, hvis de ikke forholder sig til de spørgsmål, som medierne rejser. Dertil kommer, at deltagelse i mediediskussionen er en god måde at blive kendt på. I de fleste tilfælde giver det at være kendt bedre mulighed for at blive valgt/genvalgt. Når der sker vigtige begivenheder i den fjerne eller nære verden, afføder det i mange tilfælde spørgsmål til politikerne meget ofte til ministrene om, hvad de har tænkt sig at gøre i anledning af en bestemt begivenhed. Det må de naturligvis svare på. I mange tilfælde kommer en sag ikke meget videre end til den første dags overskrifter, eller til morgenens og formiddagens radio- eller tv-nyheder. Så dør de ud, fordi der ikke var meget kød på sagen, eller fordi der ikke har været nogen, der ville gå videre med sagen. AKTIV DØDSHJÆLP ID I 2006 undersøgte Christoffer Green-Pedersen en mediedagsorden om aktiv dødshjælp. Cirkusdirektør Diana Benneweis havde i et interview fortalt, hvordan hun havde hjulpet sin kræftsyge far til at dø. Mediedagsordenen blev dog aldrig en sag om aktiv dødshjælp i Danmark, da ingen politikere ønskede at gøre spørgsmålet til en politisk konflikt. Det var i modsætning til eksempelvis Holland, hvor aktiv dødshjælp blev diskuteret flittigt. Green-Pedersens konklusion var, at magten i denne sag lå hos politikerne, som i dette tilfælde selv kunne bestemme om en sag skal politiseres. Green-Pedersen 2006 Der behøver ikke at være kød på en sag, for at den når ganske vidt i medierne. I en sag,

7 hvor en dagplejemor fra Mors bl.a. blev beskyldt for at have slået et barn, som hun var dagplejer for, nåede politikere, fagforeninger og borgere at komme med højlydt forargede protester over dagplejemoderens opførsel. Det kom frem efterfølgende, at DR i en udsendelse havde begået grov manipulation for at få det til at se ud, som om børnene blev behandlet uhumsk og endda kunne risikere at få en lussing. Sagen kan også illustrere, hvor stærkt tv-mediet kan være, når det handler om misbrug af magt. I denne sag var det DR, der havde misbrugt sin magt. "DET TAGER BØRN DA IKKE SKADE AF" ID I november 2003 sendte DR-dokumentaren: "Det tager børn da ikke skade af". Programmet handlede om puljeordninger med dagplejebørn på Mors. Programmet vakte stor opsigt, da det bl.a. indeholdt et klip, hvor en af dagplejemoderen Susannes kolleger angiveligt skulle have slået et barn, og børnene i programmet græd og virkede stressede. Efterfølgende viste det sig, at programmet var manipuleret, at barnet aldrig var blevet slået, og at børnenes gråd skyldtes stress pga. fotografen og journalisten. Kritikken af programmet og Danmarks Radio førte bl.a. til, at DR nedsatte en Seernes og Lytternes redaktør, der skulle fungere som en slags civil advokat for DR s brugere. De politiske beslutninger Medierne har altså stor indflydelse på politikernes måde at kommunikere på, og det de kommunikerer om. Men hvor stor indflydelse har de på indholdet af de beslutninger, som politikerne træffer? Svaret er, at den indflydelse er meget mindre end på kommunikationens form og emne. Der er en række eksempler på, at medierne har fået en sag på dagsordenen, og at der også er fulgt op på sagerne i form af politiske beslutninger. I boksen "Medierejste sager med substans" omtales en række af disse sager. De er kendetegnet ved, at journalister har dokumenteret uacceptable forhold inden for den offentlige forvaltning, og at der er blevet fulgt op på sagerne med politiske beslutninger, som helt eller delvist har løst problemet. Medierejste sager med substans Farum-sagen dækker over tidligere borgmester Peter Brixtoftes administration af den tidligere Farum Kommune, hvor der foregik adskillige ting, der brød med loven. Plejehjemstilsyn. Der har over årene været adskillige tilfælde, hvor medierne har dokumenteret uacceptable forhold for ældre på plejehjemmene. Grisetransporter. Medierne har ofte sat fokus på slagteriproducenters overtrædelse af dyreværnsloven i forhold til transport af grise til slagtning i Østeuropa. Thulin kød-engros. I 2006 satte DR1-programmet Kontant fokus på, at firmaet Thulin kød-engros solgte uspiseligt kød til forbrugerne, og at fødevaremyndighederne havde skåret ned på tilsynet. Det førte i sidste ende til, at daværende fødevareminister Lars Barfoed (K) blev afsat. Den hemmelige krig. Christoffer Guldbrandsens dokumentarfilm Den hemmelige krig satte gang i debatten om danske soldaters viden om tortur i Afghanistan. Disse sager er kendetegnet ved, at der faktisk er en kerne af et problem, som er blevet løftet op på den politiske beslutningsdagsorden. De er derfor gode eksempler på, at medierne kan fungere som kritiske vagthunde og bidrage til at løse mangler og misbrug i den offentlige sektor. Der findes også en række sager, hvor medierne har rejst et problem, som har fremtvunget politiske beslutninger, som ikke ville være blevet til noget, hvis medierne ikke havde fokuseret så stærk på dem, fordi det underliggende problem er blevet fordrejet af medierne. Nogle eksempler er vist i boksen "Medierejste sager med

8 ingen eller begrænset substans". Sagerne er kendetegnet ved at berøre emner, som har en følelsesmæssig appel. Voldspakken fra 1997 var et resultat af flere voldsomme drab i Aarhus. Strafferammerne for grov personvold blev strammet, men der var ingen forøgelse af personvolden i samfundet. Den grove personvold var tværtimod faldende. Årsagen til, at strafferammerne blev skærpet, var, at Socialdemokraterne skiftede standpunkt antagelig under indtryk af, at mange vælgere ønskede en sådan stramning. Medierejste sager med ingen eller begrænset substans Voldspakken Stramning af loven om simpel vold efter et par sager om vold i medierne. Sager om udsatte børn, der leder til krav om yderligere tilsyn frakommunerne. Det øgede tilsyn er med til at øge bureaukratiet. Bandepakken. I 2009 vedtog den daværende regering en skærpelse af strafferammen for banderelateret kriminalitet. Det skete efter, at medierne havde sat fokus på bandeskyderier på Nørrebro i København. Forskning har dog vist, at banderelateret kriminalitet i Danmark ikke er særlig omfattende, og at bandepakken ikke har haft en præventiv effekt på banderelateret kriminalitet. Der er flere eksempler på, at medierne har skabt en dagsorden uden megen substans, men de er ikke så mange igen. Der er altså ret langt fra, at politikerne er villige til at diskutere store og små problemer i medierne og til, at der skal træffes konkrete beslutninger om dem. Den politiske beslutningsmaskine er altså mere styret af politikerne end af den politiske snakkemaskine. De store reformer Mediernes indflydelse er begrænset når det handler om store og vigtige reformer, som berører den offentlige sektors indretning. For eksempel viser analyser af reformerne af politiet, kommunerne og retskredsene i 2007, at politikerne udformede og gennemførte reformerne uden om medierne. 3.5 Er det medierne eller politikerne, der bestemmer? Brixtofte-sagen "Drak for på et døgn". Sådan stod der med fede typer på dagsbladet B.T.'s forside den 6. februar Overskriften omhandlede Farum Kommunes Venstre-borgmester Peter Brixtoftes overflødige brug af Farums skatteborgerespenge på bl.a. rødvin. Det blev en stor mediesag i Danmark, og også andre medier bredte anklagerne ud mod Peter Brixtofte til at omhandle anklager om misbrug af kommunale midler, misrøgt af kommunens økonomi og forskellige andre ulovlige tiltag. Sagen førte til, at Peter Brixtofte gik af som borgmester, blev ekskluderet af Venstres folketingsgruppe og blev smidt ud af partiet. Sagen er et klassisk eksempel på, hvordan medierne ved grundige afsløringer fungerer som en 4. statsmagt, der afslører politikernes magtmisbrug og skjulte handlinger. Handlinger, der aldrig ville være kommet til offentlighedens kendskab, hvis det ikke var for pressen. Sagen viser samtidig også, hvordan medierne opfylder en vigtig demokratisk funktion, fordi de sørger for at holde befolkningen informeret om samfundsrelevante problemstillinger. Dermed bliver borgerne mere kvalificerede til at vælge hvilke politikere, der skal repræsentere deres holdninger. Nyhedsmedierne opfylder dog ikke altid den demokratiske funktion om at oplyse borgerne. Flere kritikere taler for, at nyhedsmedierne i stigende grad fokuserer på

9 irrelevant og overfladisk underholdning, der ikke bidrager til en samfundsdebat. Men ved at kritisere mediernes manglende kritik af magthaverne i samfundet, anerkender de også, at medierne har en potentiel stor magt. Medieforskeren Anker Brink Lund taler om, at medierne har en "dagsordensættende magt", dvs. at mediernes betydning er stor i forhold til, hvad debatten skal dreje sig om. Mediernes valg af emner er med andre ord en platform for den politiske debat i samfundet. Godt nok en platform, hvor der er plads til forskellige holdninger, men alle holdninger rummes inden for det pågældende emne. Mediernes magt Tre idéer om mediernes magt: 1. Medierne tiltager sig en aktør-orienteret magt. Dvs. at journalistikken er en særlig profession, som skal agere som demokratiets vagthund, der holder politikerne i ørerne. 2. Medierne har en strukturel magtposition. Medierne er i kraft af deres position i samfundet og deres mange resurser en vigtig magtbastion. Politik sker ofte på mediernes præmisser, fordi politikerne indretter sig på mediernes vilkår. 3. Medierne besidder vidensmagt. Medierne har i kraft af de frames, dvs. de rammer, de laver for den politiske debat, en indirekte magtposition. Det er medierne, der vælger de emner,som den politiske debat drejer sig om. 4. Et eksempel på mediernes magt kunne være mediernes fokus på flygtninge- og indvandrerområdet. Op gennem 1990'erne og frem til i dag har flygtninge- og indvandrerområdet været et højt prioriteret emne i medierne. Bl.a. i folketingsvalgkampene i 2001 og 2005 var emnet det højest prioriterede. 5. Nogle mener, at det betød, at partier, der havde stramninger på flygtninge- og indvandrerområdet som deres mærkesag, blev favoriseret i disse valgkampe. Det nød bl.a. Dansk Folkeparti og Venstre godt af. Det betød også, at alle partierne ifolketinget i større eller mindre grad blev tvunget til at forholde sig til emnet. Et parti som Det Radikale Venstre havde fra 2001 stort held med at fremstå som en modpol til Dansk Folkeparti i flygtninge- og indvandrerspørgsmålet. 6. Opprioriteringen af flygtninge- og indvandrerspørgsmålet viser derfor, at mediernes magt måske ikke ligger i at favorisere bestemte politiske synspunkter, da modpoler som Det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti begge vandt frem efter den stigende bevågenhed omkring flygtninge- og indvandrerspørgsmålet. Men mediernes magt ligger i, at de sætter en dagsorden, hvor dette emne opprioriteres og andre emner nedprioriteres. 7. Et modsat eksempel kunne være EU-debatten i Danmark. I flere af EU's medlemslande har politiske spørgsmål, der direkte handler om EU's beslutninger i mange år været opprioriteret i de nationale medier, men i Danmark forholder det sig ikke sådan. EU-emner bliver højest forsidestof i aviserne, hvis det har en entydig dansk vinkel eller handler om dansk suverænitetsafgivelse til EU. Det skyldes, at de danske medier har en national orientering. 8. Udenrigsforhold bliver kun opprioriteret, hvis der kan bringes en dansk vinkel på sagen. Det betyder samtidig, at politikere, der forsøger at diskutere EU-stof i danske nationale medier, ikke når ud til den brede danske befolkning. Ganske enkelt fordi medierne ikke finder emnet væsentligt. 9. Et tredje eksempel er, at politikerne i stadig stigende grad indretter sig på mediernes præmisser. For at være politiker i dag kræves ikke bare, at man er dygtig og har politiske visioner for sit land. En stor viden og hårdt arbejde kan være fint nok, men det er i stigende grad vigtigt, at en politiker kan agere i medierne. 10.Politikerne må spidse deres budskaber til, så de passer til mediernes krav. Budskaberne skal indeholde en konflikt og skal kunne appellere til seerne og være

10 spændende. Samtidig bliver det formmæssige stadig vigtigere. En politiker skal se godt ud og fremstå troværdig og være veltalende i medierne. Nogle kritikere mener, at det politiske indhold derfor bliver nedprioriteret, mens fx kandidatens nye frisure bliver vigtig. Fokus på egen rolle Det sidste forhold handler om det, man kan kalde metakommunikation. Det forhold, at medierne opfatter sig selv som en 4. statsmagt betyder, at de ser sig selv som demokratiets vagthund. Dvs. en vagthund der holder de politiske magthavere i ørerne. Det betyder, at afdækningen af det politiske stof i massemedierne især ser politik som et spil, og politikerne som personer, der i kraft af deres virke, har en skjult dagsorden, som det er journalistens opgave at afsløre. Det forhold kan bl.a. aflæses i den øgede brug af politiske kommentatorer i tv og politiske kommentarer og klummer i aviserne, hvor udvalgte politiske eksperter forsøger at afdække det politiske "spil". Metakommunikation kan betegnes som kommunikation om kommunikation. Det er metakommunikation, fordi medierne også fokuserer på mediernes rolle i demokratiet, og diskuterer deres egen position. Det sker eksempelvis, når en politisk kommentator forsøger at udlægge politiske partiers udspil, og i den forbindelse taler om, hvordan det pågældende udspil fungerer i medierne. Metakommunikationen kan også ses i den stigende brug af journalister som eksperter i tv-udsendelser, i stedet for fx professorer fra universitetet. Dette skyldes sandsynligvis, at journalisterne ved, hvilke krav medierne har til klare og præcise analyser, mens andre eksperter ikke i så høj grad er gearet til eksempelvis tv-mediet. En udvikling, hvor medierne i stigende grad fokuserer på deres egen rolle kan ses som positiv, fordi medierne anerkender sig selv som en vigtig brik i demokratiet. Da medierne har en selvstændig magt, og det er medierne, der kontrollerer magten i samfundet, bør medierne også kontrollere sig selv. Kritik af metakommunikation Omvendt reducerer den stigende metakommunikation politiske og samfundsmæssige spørgsmål til spin, proces og konflikt. Dette ses eksempelvis, når et politisk udspil fra et parti eller en politiker lanceres i offentligheden. Medierne vurderer ofte forslaget ud fra, hvordan det vil blive modtaget i medierne, og om det kan styrke meningsmålingerne for partiet. Ofte ses der også på, om udspillet kan vinde vælgere fra andre partier til dette parti. Dermed bliver politik reduceret til et spil, hvor taktik, krig og meningsmålinger er i fokus, mens det politiske indhold nedprioriteres. Hvad det politiske forslag rent faktisk handlede om, bliver ofte mindre vigtigt. Det betyder dog ikke, at medierne ikke bør fokusere på taktikken fra politikernes side, da politikerne ganske sikkert også tænker i den bedste måde at lancere de politiske budskaber på, men ofte glemmes det reelle indhold i de politiske diskussioner. Politikerne har magten, medierne følger efter som lemminger! I det følgende vil der blive argumenteret for, at politikerne har magten i det politiske system, mens mediernes magt er stærkt overvurderet. 14. marts 2006 afslørede DR's forbrugermagasin Kontant, at kødgrossisten Thulin Engros havde videresolgt flere tons gammelt kød til forskellige restaurationer, selvom fødevaremyndighederne var blevet advaret. Sagen rullede i stort set alle de danske massemedier og fokuserede især på en kritik af, hvordan den borgerlige regering havde skåret ned på fødevarekontrollen.

11 Sagen endte med, at den konservative fødevareminister Lars Barfoed blev fyret. Sagen kan på mange måder minde om Brixtofte-sagen. Ihærdige journalister fungerede som demokratiets vagthund, der afslørede en politisk mangel, nemlig at der var skåret i de politiske bevillinger til fødevarekontrollen. Men udgangspunktet kan også vendes om. I virkeligheden rullede sagen kun, fordi den afspejlede nogle reelle politiske forskelle mellem Folketingets partier. Dvs. at den afspejlede en grundlæggende politisk diskussion om statens størrelse. Hvor en liberal og borgerlig holdning, repræsenteret ved regeringen, var at begrænse statens magt, mens oppositionen, særligt venstrefløjen kunne bruge sagen til at vise, hvorfor det var vigtigt med en stor stat, herunder også flere penge til en offentlig myndighed som fødevarekontrollen. Fordi der i denne sag var en reel politisk konflikt mellem forskellige partier og politikere, blev sagen også ved med at være interessant for medierne. En anden sag forekom også i 2006, hvor direktøren for Cirkus Benneweis, Diana Benneweis, i et interview i forbindelse med lanceringen af en bog indrømmede at have udøvet aktiv dødshjælp ved sin fars død. Medierne forsøgte i den sag at starte en debat om brugen af aktiv dødshjælp. Sagen døde dog hurtigt ud, da ingen politiker forsøgte at markere en holdning til spørgsmålet. Det var i klar modstrid med en lignende debat i Holland, hvor emnet eutanasi (= aktiv dødshjælp) havde kørt længe i medierne, og var blevet et højt prioriteret emne både politisk og i medierne. Begge sager viste, at det er politikerne, der afgør, hvornår et politisk emne bliver en stor sag i medierne. Medierne kan godt grave specifikke politiske emner frem og fokusere på dem, men de bliver først virkelig interessante og store i offentligheden, når en politiker griber emnet, fordi det passer til dennes holdninger og politisk-strategiske mål. Dermed opstår en konflikt mellem politiske synspunkter. Politikerne styrer kommunikationen Politikernes over mediernes dagsorden ses også i den stigende professionalisering af den politiske kommunikation. Politikerne bliver stadigt dygtigere til at styre hvilke politiske sager, der kommer i medierne, og til at få mediernes historier vinklet, så de fremstiller politikerne i det bedste lys. Alle partierne i Folketinget benytter i dag medierådgivere til at målrette deres budskaber til medierne. Dermed får politikerne i større grad kontrol over de politiske budskaber, der når ud til offentligheden. Samtidig er politikerne blevet bedre til at udnytte mediernes fokus på den gode historie. Medierådgiverne er også blevet betegnet som spindoktorer, fordi de spinner, dvs. vinkler og timer de politiske budskaber, så de får politikerne til at fremstå i det bedste lys. Fra samfundsfagsbogen SamfNU på systime.

Partiernes krise er aflyst!

Partiernes krise er aflyst! De politiske partiers rolle i politisk dagsordensfastsættelse Christoffer Green-Pedersen Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.agendasetting.dk Dagsorden 1) Partiernes krise hvad består den

Læs mere

Hvad er spin? Tematekst. Rune Gregersen, adjunkt i samfundsfag og dansk, Egå Gymnasium

Hvad er spin? Tematekst. Rune Gregersen, adjunkt i samfundsfag og dansk, Egå Gymnasium Tematekst Hvad er spin? Rune Gregersen, adjunkt i samfundsfag og dansk, Egå Gymnasium Der er gennem tiden givet mange forskellige definitioner på, hvad spin er. Normalt hentyder spin til det arbejde, spindoktorerne

Læs mere

Superbrand: Anders Samuelsen.

Superbrand: Anders Samuelsen. Superbrand: Anders Samuelsen. Patrick, Mathias og Rolf. 2.q Charlotte Waltz, Jeppe Westengaard guldagger Intro til opgave 1 Da vores opgave går ud på at analyserer Anders Samuelsen. Altså en selvvalgt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2014 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag C Mette

Læs mere

MEDIER OG POLITISKE BESLUTNINGER. Christoffer Green-Pedersen Institut for Statskundskab Aarhus Universitet

MEDIER OG POLITISKE BESLUTNINGER. Christoffer Green-Pedersen Institut for Statskundskab Aarhus Universitet MEDIER OG POLITISKE BESLUTNINGER Christoffer Green-Pedersen Institut for Statskundskab Aarhus Universitet Baggrund 1. Politik er blevet medialiseret politik foregår i høj grad i medierne. Det er her politikkerne

Læs mere

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Øvelse 1) Paneldebat 1. Læs temateksten Magt, dynamik og social mobilitet og inddel klassen i to halvdele. Den ene halvdel forsøger at argumentere

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2014/15 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1

Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 og TV2 1994-2007 Af Erik Albæk, David Nicolas Hopmann & Claes de Vreese Udkommer på Syddansk Universitetsforlag 6. maj

Læs mere

Presseguide til ph.d.-stipendiater

Presseguide til ph.d.-stipendiater Presseguide til ph.d.-stipendiater Udgivet af Forskerskole Øst Gitte Gravengaard Forord Når man lige har afleveret sin ph.d.-afhandling, er det første, man tænker på, sjældent, hvordan man får formidlet

Læs mere

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Hvilken platform er du primært tilknyttet? Print 538 0 0 0 0 0 0 51,3% TV 0 202 0 0 0 0 0 19,3% Radio 0 0 98 0 0 0 0 9,3% Net 0 0 0 130 0 0 0 12,4% Sociale

Læs mere

Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten

Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten udarbejdet af Ingrid Obdrup Bogen kan bl.a. købes på forlagetepsilon.dk Opgaverne med kommentarer til læreren kan downloades fra forlagetepsilon.dk

Læs mere

Samfundsfag på Århus Friskole

Samfundsfag på Århus Friskole Samfundsfag på Århus Friskole Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk

Læs mere

Tables BASE % 100%

Tables BASE % 100% Her er hvad 194 deltagere på Folkehøringen mener om en række spørgsmål - før og efter, at de har diskuteret med hinanden og udspurgt eksperter og politikere. Før Efter ANTAL INTERVIEW... ANTAL INTERVIEW...

Læs mere

Årsplan i samfundsfag for 9. klasse

Årsplan i samfundsfag for 9. klasse Årsplan i samfundsfag for 9. klasse Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler en lyst og en evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og aktiv medleven i

Læs mere

NOVEMBER 2014 Har du behov for at påvirke politikere og myndigheder - i DK og EU?

NOVEMBER 2014 Har du behov for at påvirke politikere og myndigheder - i DK og EU? NOVEMBER 2014 Har du behov for at påvirke politikere og myndigheder - i DK og EU? Din virksomhed kan fremme sin sag og konkurrencekraft, hvis I har det rigtige netværk og ved, hvordan I vinder gehør for

Læs mere

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018 VÆRD AT DELE STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL DR er sat i verden for at skabe og formidle kultur og journalistik til hele befolkningen. Public service-opgaven har været den samme siden DRs første udsendelser

Læs mere

De spanske medier og arbejdsløsheden. - Hvordan dækker de en af landets største kriser?

De spanske medier og arbejdsløsheden. - Hvordan dækker de en af landets største kriser? De spanske medier og arbejdsløsheden - Hvordan dækker de en af landets største kriser? Jeg ankom til Madrid den 14. november 2012 og blev mødt af demonstrationer, lyden af megafoner og graffiti malet over

Læs mere

MUNIDA Muslimsk Ungdom I Danmark

MUNIDA Muslimsk Ungdom I Danmark MUNIDA Muslimsk Ungdom I Danmark Medier i Profetens صل ااهل عليه و سمل) ) tid Medier i 2100-århundrede Case: krigsdækning i DK Umar ( ريض هللا عنه ) bliver muslim & Jamil al-jumahi ) ريض هللا عنه

Læs mere

Praktikernetværket: Præsentation af Valgdagbogsprojektet - og enkelte resultater

Praktikernetværket: Præsentation af Valgdagbogsprojektet - og enkelte resultater 1 Praktikernetværket: Præsentation af Valgdagbogsprojektet - og enkelte resultater 2 Baggrunden for projektet Kvalitativ frem for kvantitativ metode. Udgangspunkt i, hvordan valgkampen opleves med vælgernes

Læs mere

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Per Mouritsen Professor i politisk teori og medborgerskabsstudier Institut for Statskundskab, AU Udgangspunktet DR og (måske) TV2 er sidste

Læs mere

Genvej til medierne. FOAs guide til at komme i aviser og elektroniske medier. Det behøver slet ikke at være så svært F O A F A G O G A R B E J D E

Genvej til medierne. FOAs guide til at komme i aviser og elektroniske medier. Det behøver slet ikke at være så svært F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E Genvej til medierne FOAs guide til at komme i aviser og elektroniske medier Det behøver slet ikke at være så svært Tekst: Camilla Stokholm Nielsen Redaktion: Ann Lübbers,

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

Bilag 3 Telefoninterview med Jakob Sloma Damsholt

Bilag 3 Telefoninterview med Jakob Sloma Damsholt Bilag 3 Telefoninterview med Jakob Sloma Damsholt Forud for nedenstående interview, fremsendte vi følgende spørgsmål til Jakob Damsholt i en e-mail: 1. Hvordan forholder redaktionen på Debatten sig til

Læs mere

GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND

GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND BRIEF GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Skal Danmark genindføre

Læs mere

Samfundsfag, niveau C Appendix

Samfundsfag, niveau C Appendix Samfundsfag, niveau C Appendix SAMFUNDSFAG, NIVEAU C APPENDIX 1 Den politiske situation i Danmark efter valget i juni 2015 I maj 2015 udskrev den daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt folketingsvalg

Læs mere

INATSISARTUT OG DEMOKRATI

INATSISARTUT OG DEMOKRATI INATSISARTUT OG DEMOKRATI Om parlamentarisk demokrati i Grønland for unge FORORD Nu skal du læse en historie om et muligt forbud mod energi drikke. Nogle mener, at energidrikke er sundhedsfarlige og derfor

Læs mere

Effekter af 'public service'-nyheder? David Nicolas Hopmann, 28. januar 2009, Handelshøjskolen i København

Effekter af 'public service'-nyheder? David Nicolas Hopmann, 28. januar 2009, Handelshøjskolen i København David Nicolas Hopmann, dnh@sam.sdu.dk 28. januar 2009, Handelshøjskolen i København Erik Albæk, Claes de Vreese, David Nicolas Hopmann Balance og upartiskhed i den politiske journalistik Center for Journalistik

Læs mere

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse Læseplan for valgfaget samfundsfag 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Politik 4 Økonomi 6 Sociale og kulturelle forhold 7 Samfundsfaglige metoder 8 Tværgående emner Sprogudvikling

Læs mere

HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN

HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN NOTAT HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Omkring en tredjedel af vælgerne er i tvivl om, hvad de vil stemme til

Læs mere

Valg til Europa-Parlamentet og folkeafstemning om patentdomstolen 2014 Valgkampens medier

Valg til Europa-Parlamentet og folkeafstemning om patentdomstolen 2014 Valgkampens medier Valg til Europa-Parlamentet og folkeafstemning om patentdomstolen 2014 Valgkampens medier KMD Analyse Maj 2014 VEJEN TIL EU GÅR VIA TV KLASSISKE MEDIER SLÅR DE NYE SOCIALE MEDIER MED FLERE LÆNGDER VALGPLAKATER:

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier SoMe og demokratiet en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier DEL 1: PERSPEKTIVER INDHOLD DEL 1: PERSPEKTIVER DEL 2: RESULTATER SOCIALE MEDIER OG DEMOKRATI...

Læs mere

Grænsen mellem økonomi og politik. Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare-og Ressourceøkonomi, nik@foi.ku.dk

Grænsen mellem økonomi og politik. Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare-og Ressourceøkonomi, nik@foi.ku.dk Grænsen mellem økonomi og politik Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare-og Ressourceøkonomi, nik@foi.ku.dk Problemstilling I Den største indvending synes at være utilfredshed med kapitlets

Læs mere

Notat fra Cevea, 03/10/08

Notat fra Cevea, 03/10/08 03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne

Læs mere

FORMIDLINGS- ARTIKEL

FORMIDLINGS- ARTIKEL FORMIDLINGS- ARTIKEL + OVERVEJELSER OMKRING ARTIKLENS FORMIDLING 50 Shades of Green en undersøgelse af uklare begreber i miljøkommunikation Specialeafhandling af Signe Termansen Kommunikation, Roskilde

Læs mere

Eleverne arbejder med centrale begreber/problemstillinger inden for temaet medier.

Eleverne arbejder med centrale begreber/problemstillinger inden for temaet medier. 41-48 At eleverne: få en indsigt i hovedtrækkene af grundlovens bestemmelser om styreformen i Danmark, herunder magtens tredeling. får viden om hvilke mekanismer, der medvirker til dannelsen af de forskellige

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-14 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Samfundsfag C Michael

Læs mere

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk 19.08.09 Side 1 af 6 'DQVNHUQHXQGHUNHQGHUIO\JWQLQJHSROLWLNNHQ 1RWDWIUD&HYHD Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk XGDIGDQVNHUHHULPRGDW'DQPDUNWURGVHU)1 VDQEHIDOLQJHURJ

Læs mere

En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri

En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri tænketanken europa Danskerne og EU En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri Om undersøgelsen Danskerne og EU Rapportens konklusioner

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Lytternes og seernes redaktør i DR Redaktørberetning for 2. halvår 2006

Lytternes og seernes redaktør i DR Redaktørberetning for 2. halvår 2006 BM den 7. februar 2007 Lytternes og seernes redaktør DR Byen Emil Holms Kanal 20 DK-0999 København C. T +45 3520 3040 www.dr.dk/etik Jacob Mollerup D +45 3520 8020 M +45 2854 8020 E jmol@dr.dk 19. januar

Læs mere

Forsvarsudvalget B 123 Bilag 6 Offentligt

Forsvarsudvalget B 123 Bilag 6 Offentligt Forsvarsudvalget 2013-14 B 123 Bilag 6 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: Kontor: Sagsbeh: Sagsnr.: Dok.: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen af

Læs mere

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført

Læs mere

kampen om sproget 4:5

kampen om sproget 4:5 kampen om sproget 4:5 magtens sprog Før udsendelsen I Ordbog over det danske Sprog forklares magt-sprog sådan:»(jf. ænyd. mactsprock, ty. machtspruch) udtalelse, hvorved en hersker, magthaver i kraft af

Læs mere

KO RT O M CHRISTIANSBORG OG FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET

KO RT O M CHRISTIANSBORG OG FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET KO RT O M CHRISTIANSBORG OG FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET Christiansborg er centrum for folkestyret i Danmark. Her ligger landets parlament, Folketinget, hvor de 179 folkevalgte

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

Interne retningslinjer for Facebook

Interne retningslinjer for Facebook Interne retningslinjer for Facebook Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Typer af indhold... 3 5.1 Statusopdateringer... 3 5.2 Billede- /videoopslag... 3 5.3 Linkdelinger... 3 3. Behandling af sager...

Læs mere

UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT. Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD

UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT. Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD Indhold Indhold... 2 Opmærksom... 3 Indledning... 4 Problemfelt... 5 Problemstillinger... 5 Problemformulering...

Læs mere

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål

Læs mere

Pressefif og mediekontakt

Pressefif og mediekontakt Pressefif og mediekontakt Disposition for dette dokument Side 1: Mediekontakt (inkl. den gode historie) Side 3: Interviewteknik Side 5: Artikelskrivning (inkl. målgruppe, sprog, opbygning) Side 7: Pressemeddelelse

Læs mere

Stærke værdier sund økonomi

Stærke værdier sund økonomi Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,

Læs mere

Danskernes tillid til politikerne sætter ny bundrekord

Danskernes tillid til politikerne sætter ny bundrekord Pressemeddelelse, 22. november 2015 Danskernes tillid til politikerne sætter ny bundrekord Man troede næsten, at det ikke kunne blive værre. Men det kunne det. Danskernes tillid til politikerne tager endnu

Læs mere

Nye standpunkter og 2020-forlig

Nye standpunkter og 2020-forlig En kommentar fra Kritisk Debat Nye standpunkter og 2020-forlig Skrevet af: Bent Gravesen Offentliggjort: 15. april 2011 Man kan ikke tage patent på bevingede ord. Det gælder også politikere. Derfor behøver

Læs mere

Demokratiopfattelser. Fig. 5.1 To forskellige demokratiopfattelser.

Demokratiopfattelser. Fig. 5.1 To forskellige demokratiopfattelser. Demokratiopfattelser Deltagelsesdemokratiet Demokratiet skal gøre folk interesserede i politik. Det bedste demokrati er hvor borgerne tager så mange beslutninger som muligt. Politikerne skal følge befolkningens

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET 2015 Parlør til Folketingsvalget 2015 Forskellen på det, man siger, og det, man mener Vi oplever, at politikerne i dag befinder sig i en virkelighed langt fra vores. At de

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

MODUL H: MEDIEKONTAKT

MODUL H: MEDIEKONTAKT MODUL H: MEDIEKONTAKT HVAD KAN VI ANVENDE MEDIER TIL? Få opmærksomhed Skabe fokus på problemer Få omtale Få budskaber ud/starte eller præge debat Præge omtale i ønsket retning Gratis markedsføring Påvirke

Læs mere

Der skal være sæt et kryds pr. spørgsmål i feltet ved det rigtige

Der skal være sæt et kryds pr. spørgsmål i feltet ved det rigtige KAPITEL 3: QUIZ Der skal være sæt et kryds pr. spørgsmål i feltet ved det rigtige svar. PROBLEMET MED ENERGIDRIKKENE Hvorfor sender befolkningen repræsentanter til Nuuk? Det kun er de klogeste, der må

Læs mere

(Det talte ord gælder)

(Det talte ord gælder) +HOOH7KRUQLQJ6FKPLGWVWDOHWLO/2 6NRQJUHVGHQRNWREHU (Det talte ord gælder) Kære kongres Tak fordi jeg måtte lægge vejen forbi jer i dag. Det er en af de aftaler, jeg virkelig har glædet mig til. Både før

Læs mere

Årsplan i samfundsfag for 8. klasse

Årsplan i samfundsfag for 8. klasse Periode Fokuspunkt Mål Handleplan Evaluering/Opfølgning Uge 33-36 Individ Fællesskab. - beskrive, hvordan det enkelte menneske indgår i forskellige grupper og fællesskaber. - give eksempler på, hvordan

Læs mere

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Dette forløb er et introduktionsforløb til samfundsfag. Eleverne skal stifte bekendtskab med, hvad samfundsfags indhold og metoder er. I samfundsfag skal eleverne blandt

Læs mere

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group 1. Brugervenlighed En politisk hjemmeside skal leve op til de gængse krav for brugervenlighed.

Læs mere

DANSKERE: NY REGERING BØR VÆGTE SELSKABSSKAT, SOCIAL DUMPING OG KLIMA I EU

DANSKERE: NY REGERING BØR VÆGTE SELSKABSSKAT, SOCIAL DUMPING OG KLIMA I EU NOTAT DANSKERE: NY REGERING BØR VÆGTE SELSKABSSKAT, SOCIAL DUMPING OG KLIMA I EU Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 29 Offentligt. Socialministeriet 10. september 2007 Ligestillingsafdelingen Søren Feldbæk Winther

Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 29 Offentligt. Socialministeriet 10. september 2007 Ligestillingsafdelingen Søren Feldbæk Winther Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 29 Offentligt 1 Socialministeriet 10. september 2007 Ligestillingsafdelingen Søren Feldbæk Winther Anledning: Samråd i Folketingets Retsudvalg J.nr. 2007-4736

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13 ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. november 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og folkeafstemninger

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU

Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU Beslutningsforslag nr. B 30 Folketinget 2009-10 Fremsat den 29. oktober 2009 af Pia Adelsteen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Martin Henriksen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Tina Petersen (DF) og Peter

Læs mere

8-1. Forvalningsret 12.2. Statsforfatningsret 2.2. Ministers e-mail til sin folketingsgruppe var en aktivitet inden for den offentlige forvaltning

8-1. Forvalningsret 12.2. Statsforfatningsret 2.2. Ministers e-mail til sin folketingsgruppe var en aktivitet inden for den offentlige forvaltning 8-1. Forvalningsret 12.2. Statsforfatningsret 2.2. Ministers e-mail til sin folketingsgruppe var en aktivitet inden for den offentlige forvaltning En journalist bad Miljøministeriet om aktindsigt i en

Læs mere

# 1: Forbindelsen mellem tale og situation forsvandt. Folkemødet: Politikerne glemte Bornholm og talte til tv et - Retorikforlaget

# 1: Forbindelsen mellem tale og situation forsvandt. Folkemødet: Politikerne glemte Bornholm og talte til tv et - Retorikforlaget Partilederne på Folkemødet fik en ellers sjælden mulighed for at tale direkte til et bredt publikum med en politisk interesse i toppen af skalaen. Desværre var de fleste af talerne kedelig skabelonretorik

Læs mere

Journalistik. En avis

Journalistik. En avis Journalistik Det nærmeste man kommer den absolutte sandhed En avis En avis er et blad med historier om ting, folk ikke ved i forvejen. Tingene skal være sket i virkeligheden. Historierne i en avis er ikke

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

Ordforklaring side 73

Ordforklaring side 73 Ordforklaring side 73 I retten har man en forsvarer, det har man ikke i BT og Ekstra Bladet! Hvad du ser er nyheder hvad du ved er baggrund hvad du føler er opinion! Interviewerens kunst består i at stille

Læs mere

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold:

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold: De merkantile Erhvervsuddannelser Juni 2014 Casebaseret eksamen Samfundsfag Niveau D Indhold: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Opgave 6 Samfundsøkonmi Arbejdsmarkedet Velfærdsstaten Miljø og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2012 Institution Vejen Handelsskole & Handelsgymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Samfundsfag

Læs mere

L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven).

L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven). Page 1 of 5 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven). Af Skatteministeren

Læs mere

Ny meningsmåling: Flertal af vælgere siger farvel til retsforbeholdet

Ny meningsmåling: Flertal af vælgere siger farvel til retsforbeholdet BRIEF Ny meningsmåling: Flertal af vælgere siger farvel til retsforbeholdet Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 191 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Et stigende flertal af vælgerne ønsker enten at afskaffe

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Grenaa Handelsskole HHX Samfundsfag C Morten

Læs mere

ROLLEKORT: Statsminister Lars Løkke Rasmussen

ROLLEKORT: Statsminister Lars Løkke Rasmussen ROLLEKORT: Statsminister Lars Løkke Rasmussen Jeg er 52 år, leder af Venstre Danmarks liberale parti, og har været statsminister siden 2015. Selv om jeg er leder for et lille land, mener jeg, at EU skal

Læs mere

Analyse. EU modtager (stadig) lav mediedækning. 20 januar Af Julie Hassing Nielsen

Analyse. EU modtager (stadig) lav mediedækning. 20 januar Af Julie Hassing Nielsen Analyse 20 januar 2017 EU modtager (stadig) lav mediedækning Af Julie Hassing Nielsen Dramatiske europapolitiske begivenheder som immigrationskrise, terrortrusler og Eurozonekrise gør det relevant at undersøge,

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE

TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE Den 3. december 2015 skal danskerne stemme om, hvorvidt det nuværende retsforbehold skal omdannes til en tilvalgsordning. INFORMATION OM FOLKEAFSTEMNINGEN OM RETSFORBEHOLDET

Læs mere

Hvad gøres der for at dæmme op for angrebene?

Hvad gøres der for at dæmme op for angrebene? Hvad gøres der for at dæmme op for angrebene? Svensk forskningsprojekt Øget politikontrol Kontakt til og møder med politikere Direkte kontakt til Transportministeren Oplysning og debat via facebook Skandinavisk

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

Afsluttende opgave Kommunikation/it Roskilde Tekniske Gymnasium Emad Osman

Afsluttende opgave Kommunikation/it Roskilde Tekniske Gymnasium Emad Osman Afsluttende opgave Kommunikation/it 16-05-2008 Roskilde Tekniske Gymnasium Emad Osman Indledning I denne afsluttende opgave har fået vi et emne for og nogle under emner vi kan vælge imellem fx markedsføring,

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

Fra krisevalg til jordskredsvalg

Fra krisevalg til jordskredsvalg Fra krisevalg til jordskredsvalg Jørgen Goul Andersen og Ditte Shamshiri-Petersen (red.), 2016 Fra krisevalg til jordskredsvalg: Vælgere på vandring 2011-2015 Frydenlund Academic, Frederiksberg 383 sider,

Læs mere

Beskrivelse af forløb:

Beskrivelse af forløb: Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.

Læs mere

Så mange gange er mindst et nøgleord nævnt

Så mange gange er mindst et nøgleord nævnt Sektioner Søg Menu UDE AF FOKUS Politikernetaberinteresefor arbejdsmarkedet Af Kåre Kildall Rysgaard Onsdag den 6. maj 2015, 05:00 Del: Folketingets opmærksomhed på job, arbejdsløshed og dagpenge kølner.

Læs mere

Medieskole: Velfærdsforskere i samfundsdebatten. Metropol, SFI og Information, forår 2017

Medieskole: Velfærdsforskere i samfundsdebatten. Metropol, SFI og Information, forår 2017 Medieskole: Velfærdsforskere i samfundsdebatten Metropol, SFI og, forår 2017 Medieskole: Velfærdsforskere i samfundsdebatten 1. Metropol, SFI og, forår 2017 Velfærdsmedieskolen handler om at få forskning

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere