Vejledning til bekendtgørelse om skibsmontøruddannelsen

Transkript

1 Undervisningsministeriet Den 7. september 2007 Vejledning til bekendtgørelse om skibsmontøruddannelsen Indledning Uddannelsesbekendtgørelsen og denne tilhørende, autoritative vejledning udgør sammen med loven og de generelle og tværgående bekendtgørelser det samlede forskriftsmæssige grundlag for skolernes og de lokale uddannelsesudvalgs arbejde med de lokale undervisningsplaner m.v., jf. 3 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (hovedbekendtgørelsen). Uddannelsesbekendtgørelsen og vejledningen vil som de øvrige regler være tilgængelige på ministeriets hjemmeside på web-adressen: Se under Erhvervsuddannelser, Love og regler: Ministeriet vil informere skoler og faglige udvalg samt andre abonnenter på ministeriets elektroniske nyhedstjeneste om nye vejledninger og ændringer i eksisterende vejledninger via , svarende til den måde ministeriet informerer på, når der udstedes en ny bekendtgørelse. Som følge af ministeriets IT-strategi, vil vejledningen ikke blive trykt og distribueres derfor alene i digital form. Dette udkast erstatter det tidligere udkast til vejledning fra den 29. september Den tidligere vejledning anvendes dog for undervisning og prøver efter gamle regler i overensstemmelse med overgangsbestemmelserne i bekendtgørelsen. Opmærksomheden henledes især på følgende ændringer i forhold til det hidtidige udkast til vejledning: 1) Ændringer i de valgfri specialefag 2) Ændring af karakterskalaen

2 Uddannelsens mål: Til bekendtgørelsens kapitel 1 1 og 2. I vejledningens fagbilag er angivet mål og delmål for de enkelte område- og specialefag. De i fagbilagene angivne mål og delmål beskriver elevens kvalifikationsniveau inden for de Tekniskfaglige og almen faglige kompetencer, der knytter sig til det pågældende område- eller specialefag. De teknisk-faglige og almen-faglige kompetencer er beskrevet i brede og åbne termer og kan bygge på nedenstående elementer: Teknologi og værktøj : Eleven kan vælge hensigtsmæssig teknologi og metode til en given opgave under hensyntagen til miljø og arbejdssikkerhed, kvalifikationer, tid, økonomi og kvalitet. Eleven kan vedligeholde maskiner og udstyr samt diagnosticere fejl. Motorik og perception : Eleven kan bedømme kvalitet af materialer og færdige produkter, og kan se og høre om arbejdsprocesser forløber fagligt korrekt. Eleven kan endvidere vurdere og korrigere værktøjer m.v. Information : Eleven kan tilegne sig og vurdere information, organisere og vedligeholde forskellige datatyper, fortolke data, kommunikere og anvende computere m.v. til fremskaffelse og behandling af data i relation til en given opgave eller et givet problem. Systemer : Eleven kan forstå sociale, organisatoriske og teknologiske systemer. Ressourcebevidsthed : Eleven kan planlægge og overskue en opgave samt anvende og optimere ressourcer i forhold til tid, penge og materialer. De almene og personlige kompetencer udgør en del af den færdiguddannedes profil. Målene skal tilstræbes opnået for alle elever i uddannelsens 3 specialer. De almene og personlige kompetencer er ikke angivet i fagplanen, og er således ikke beskrevet med et fast tidsforbrug, idet disse kompetencer forudsættes integreret i undervisningen i grundfag, områdefag og specialefag. De almene og personlige kompetencer har følgende overskrifter: Innovation, Fleksibilitet, Ansvarlighed, Medansvar for egen læring, Kvalitetsbevidsthed, Deltagelse i projektorganisation, Samarbejde og kommunikation, Kundebetjening internt/eksternt og Instruktionsteknik. Fokusområder De anførte fokusområder er udmøntet i vejledningens fagbilag. Fokusområderne angiver de delelementer i elevens udvikling, der tillægges særlig vægt på forskellige tidspunkter i uddannelsen. Undervisningen skal omfatte både praktisk og teoretisk undervisning med henblik på at bibringe eleven de nævnte generelle og specifikke kompetencer. 2 af 41

3 Valget af grundfag, områdefag og specialefag er fra det faglige udvalgs side begrundet i en analyse af relevant kompetenceudvikling i den pågældende uddannelse. Fagene bør vægtes og periodiseres i forhold til fokusområderne.. Fokusområderne danner grundlag for det faglige udvalgs målformuleringer og dermed grundlag for skolens tilrettelæggelse af undervisningen (den lokale undervisningsplan) i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg. Skemaet angiver de kompetencemæssige fokusområder i løbet af uddannelsestiden. Teknisk faglige kompetencer 1. uddannelsesår 2. uddannelsesår Vælge og anvende værktøjer i forhold til en given opgave Vurdere informationer, fortolke data i forhold til en given opgave/problem Kunne vælge værktøj og metoder under Hensyn til miljø og sikkerhedsmæssig forhold 3. uddannelsesår 4. uddannelsesår Kan anvende forskellige arbejdsmetoder Kan planlægge, vælge metoder og udføre en ukendt arbejdsopgave Kunne planlægge opgave og fordele ressourcer I forhold til tid, penge samt tilgodese kvalitetsaspektet Almene og personlige kompetencer Kan anvende fysiske grund- Begreber i relation til faget Kunne kommunikere med personer der har forskellige sociale og kulturelle baggrunde Kunne samarbejde og bidrage til problemløsninger I forhold til helheden I en arbejdsproces Kunne problemløse I forhold til faglige problemstillinger Kunne lære nyt - have lært at lære og tage ansvar Være kreativ og have lyst og evne til kontinuerligt At lære nyt Kunne lære nyt - have lært at lære og Tage ansvar Uddannelsens varighed, struktur m.v. Til bekendtgørelsens kapitel 2, 3 og 4. Fagene i skibsmontøruddannelsen gennemføres moduliseret i temaer eller projekter, der kombinerer teori og praktiske øvelser. Grundforløbet er placeret i starten af uddannelsen eller efter 1. praktikperiode, afhængigt af om eleven starter uddannelsen på en teknisk skole eller i virksomheden. Valgfag fordeles hensigtsmæssigt på skoleperioderne. De bundne specialefag skal som hovedregel placeres i uddannelsens sidste halvdel. De valgfri specialefag (1 uge) er i strukturmodellen placeret på hovedforløbets 2. skoleperiode, med kan i praksis gennemføres uafhængigt af de fastlagte skoleperioder eller på andre skoleperioder. Nedenstående model angiver et eksempel på et uddannelsesforløb for skibsmontøruddannelsen. 3 af 41

4 Skoleundervisningen for skibsmontør varer 55 uger og for industrimontør 40 uger og veksler med praktikuddannelse, som vist i de to modeller: Model over struktur, skibsmontør 1. uddannelsesår 2. uddannelsesår 3. uddannelsesår 4. uddannelsesår Grundforløbet Håndværk & Teknik. Praktik H 1 10 Praktik H 2 H 10 3 Praktik 10 Praktik H 4 5 Grundfag, områdefag og valgfag Model over struktur for trinnet Industrimontør: Specialefag 1. uddannelsesår 2. uddannelsesår 3. uddannelsesår Grundforløbet Håndværk og Teknik Praktik H 1 10 H 2 10 Grundfag, områdefag og valgfag Specialefag Adgangskrav til hovedforløb Til bekendtgørelsens kapitel 2 5. hovedforløbet fremgår dels af bekendtgørelse om erhvervsuddannelser 53, med tilhørende vejledning, dels af grundforløbs-bekendtgørelsens 2. Skoleundervisning: Til bekendtgørelsens kapitel Undervisningen på skole skal på en helhedsorienteret måde omfatte både praktisk og teoretisk undervisning med henblik på at give eleven fornødne generelle og specifikke kvalifikationer, herunder at give eleven forudsætninger for at varetage de funktioner, uddannelsen tager sigte på. 4 af 41

5 Undervisningen skal give indsigt i og forståelse af miljømæssige problemstillinger i forbindelse med materialeanvendelse. Undervisningen skal samtidig give forudsætninger for udbygning af kvalifikationerne ved efter- og videreuddannelse og bidrage til elevens personlige udvikling og forståelse af samfundet og dets udvikling. Præstationsstandarder De i fagbeskrivelserne anvendte niveaubetegnelser har til formål at danne ramme for beskrivelse, dokumentation og demonstration af niveauer og progression i undervisningen i forhold til en given aktivitet og eller opgave situation. Der opereres med tre niveauer som relaterer sig til graden af kompleksitet i den pågældende fagbeskrivelse. De tre niveauer: Begynderniveau. Eleven kan løse en opgave og udføre en aktivitet i en kendt situation eller ud fra en kendt problemstilling eller kan udføre en mere kompliceret aktivitet under vejledning. På dette niveau lægges der vægt på følgende personlige kompetencer: Lyst til at sætte sig ind i uddannelsens fundamentale kundskabs- og færdighedsområder og til at udvikle ansvarlighed og grundlag for fortsat læring. På begynderniveauet grundlægges ligeledes selvstændig-hed i opgaveløsning. Rutineniveau. Eleven kan planlægge og gennemføre en opgave/aktivitet eller løse et problem i rutine - og/eller kendte situationer og omgivelser - alene og i samarbejde med andre. På dette niveau lægges der vægt på følgende personlige kompetencer: Evne til selvstændigt at sætte sig ind i mere komplicerede problemstillinger og til at kommunikere med andre om løsningen heraf. Yderligere lægges der vægt på fleksibilitet og omstillingsevne. Avanceret niveau. Eleven kan vurdere et problem, kan planlægge, løse og gennemføre en opgave/aktivitet eller løse et problem også i ikke rutine situationer alene og/eller i samarbejde med andre - under hensyntagen til opgavens art. På dette niveau lægges der vægt på følgende personlige kompetencer: Evne til at tage selvstændigt ansvar og vise initiativ til selv at formulere og løse faglige og sociale opgaver og problemer. Yderligere lægges der vægt på kvalitetssans og kreativitet. Merit (Godskrivning) Der henvises til 47 i bekendtgørelsen om erhvervsuddannelser, samt 57 i bekendtgørelse om lov om erhvervsuddannelser. Bemærk de ajourførte bilag til vejledningen. Afkortelse af uddannelsestiden foretages af det faglige udvalg på baggrund af konkret ansøgning vedlagt dokumentation for relevant uddannelse og erhvervserfaring *) Kompetencevurdering: Elever, hvis uddannelses- og erhvervsmæssige baggrund indeholder større elementer af skibsmontøruddannelsens mål, kan gennemføre et kortvarigt ophold på en teknisk skole med det formål at opnå individuel fritagelse for dele af skoleundervisningen (Jvf. uddannelsesbekendtgørelsen 7). Efter gennemført ophold fremsendes ansøgning om fastsættelse af uddannelsens varighed, bilagt teknisk skoles konklusioner, til det faglige udvalg. 5 af 41

6 *) Relevant erhvervserfaring defineres som: Beskæftigelse med arbejdsprocesser, der er stort set sammenfaldende med de i bekendtgørelsen anførte praktikregler for det pågældende område- eller specialefag Fagplan for uddannelsen, skibsmontør Skoleundervisningen omfatter grundfag, områdefag, specialefag og valgfag med de med * angivne afslutningstidspunkter (uddannelsesår): 1 - ÅR 2 - ÅR 3 - ÅR 3- ÅR 4 - ÅR Uddannelsesrettede områdefag grundforløb Dieselmotorlære * Automatik * Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning og * termisk skæring Termisk sammenføjning og afkortning * Fremstilling af emner * Tegningsforståelse og cad-konstruktion * I alt Grundfag Hovedforløb Produktudvikling, produktion og service, * modul 1,2 og 3 Naturfag niveau. F * Dansk niveau. F * Fremmedsprog, engelsk, niveau. F * I alt i uger Områdefag hovedforløb 8.uger 9. uger Tegningsforståelse. * Termisk sammenføjning * Afkortning og tildannelse * Maskinel og manuel bearbejdning * Spåntagende bearbejdning * Montage-, reparations- og vedligeholdelsesteknik * Skibsanlæg * I alt i uger 9,5. uge Specialefag Skibsanlæg drifts * Skibsanlæg vedligehold * I alt 10,5. uge Valgfri specialefag bilag: 1. * 1. uge Valgfag * * * 5. uger Samlet i alt 35. uger 6 af 41

7 Fagplan for uddannelsen, industrimontør Skoleundervisningen omfatter grundfag, områdefag, specialefag og valgfag med følgende fordeling på uddannelsesår: Uddannelsesrettede områdefag grundforløb Dieselmotorlære * Automatik * Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning og * termisk skæring Termisk sammenføjning og afkortning * Fremstilling af emner * Tegningsforståelse og cad-konstruktion * I alt 1 - ÅR 2 - ÅR 3 - ÅR Produktudvikling, produktion og service, * * modul 1,2 og 3 Dansk niveau. F * Fremmedsprog, engelsk, niveau. F * I alt Områdefag hovedforløb 8. UGER 6. uger Tegningsforståelse. * Termisk sammenføjning * Afkortning og tildannelse * Maskinel og manuel bearbejdning * Spåntagende bearbejdning * Montage-, reparations- og vedligeholdelsesteknik * Skibsanlæg * I alt 9,5. uge Specialefag Skibsanlæg drifts * Skibsanlæg vedligehold * I alt 2,5. uge Valgfag * * 2. uger Samlet i alt 20. uger 7 af 41

8 Den erhvervsfaglige indgang: Til Grundforløbsbekendtgørelsens 9 Grundforløbet i den erhvervsfaglige indgang Håndværk og Teknik er adgangsgivende til hovedforløbet skibsmontør. Skibsmontørelever og industrimontørelever skal gennemføre grundforløbet inkl. de familierettede områdefag i familie 1- Teknikfamilien samt de nedennævnte uddannelsesrettede områdefag for skibsmontøruddannelsen. Uddannelsesrettede områdefag (8 uger): Dieselmotorlære Automatik Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning og termisk skæring Termisk sammenføjning og afkortning Fremstilling af emner Tegningsforståelse og cad-konstruktion I denne vejledning er medtaget fagbeskrivelser for de uddannelsesrettede områdefag i grundforløbet. For yderligere information om grundforløbet Håndværk og Teknik henvises til særskilt bekendtgørelse og vejledning. Uddannelsesrettede områdefag Skibsmontør og Industrimontør Grundforløb Niveau Varighed Mål og øvrige rammer Dieselmotorlære Begynder niveau 2,0 uge Eleven får færdigheder i reparation og vedligeholdelse af skibsdieselmotorer. Eleven har kendskab til opbygning og funktion af 2 og 4 takt`s skibsdieselmotorer, samt tilhørende systemmer. Eleven kan under anvendelse af gængse værktøjer, assistere ved demontage og montage af skibsdieselmotorens hoveddele. Eleven har kendskab til gængse måleværktøjer for udmåling af dieselmotorer. Eleven er bekendt med opstart og drift af mindre dieselmotorer og kan assistere ved opstart, drift og stop af skibsdieselmotorer. Eleven har kendskab til relevant dokumentationsmateriale og andre tilgængelige Desuden er eleven bekendt med Søfartsstyrelsens sikkerheds- Foreskrifter vedrørende skibsdieselmotorer. Eleven udviser samarbejdsevne og ansvarsbevidsthed under udførelsen af reparations- og vedligeholdelsesopgaverne på skibsmotorer. 8 af 41

9 Grundforløb Niveau Varighed Mål og øvrige rammer Automatik Begynder niveau 1,0 uge Eleven opnår færdigheder i reparation og vedligehold af skibshydrauliske installationer. Eleven kan under hensyn til renlighed og sikkerhed i forbindelse med arbejde i hydrauliske anlæg medvirke ved demontage og montage af hydrauliske komponenter. Eleven har kendskab til opbygning af et simpel hydraulisk anlæg, og kendskab til simple hydrauliske diagrammer og symboler. Eleven har kendskab til skibshydrauliske systemer. Eleven har kendskab til Ohm,s lov og til måleinstrumenters virkemåde og anvendelse. Eleven har kendskab til enkle symboler og nøgleskemaers opbygning. Eleven opnår færdigheder i el-teknisk styringsteknik og bliver bekendt med relevante sikkerhedsforskrifter for området. Eleven har kendskab til udmåling, fejlretning og reparation af mindre relæbaserede styringer i henhold til gældende sikkerhedsregler. Eleven er bekendt med relevant dokumentationsmateriale og andre tilgængelige Desuden er eleven bekendt med Søfartsstyrelsens sikkerheds- forskrifter vedrørende hydrauliske anlæg. Eleven udviser samarbejdsevne og ansvarsbevidsthed under udførelsen af fejlfindings-reparations- og vedligeholdelsesopgaver på hydrauliske anlæg. Grundforløb Niveau Varighed Mål og øvrige rammer Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning og termisk skæring Begynder niveau 0,2 uge Formålet er, at eleven opnår kendskab til relevante arbejdsmiljøpåvirkninger, sundhedsrisici og foranstaltninger ved svejsning og plasmaskæring samt slibning, herunder kravene i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 906 af 8. november 2002 om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer. Eleven opnår teoretisk viden om arbejdsmiljømæssige forhold, regler og krav, der har betydning ved arbejde i alle metaller på følgende områder: Arbejdsmiljølovgivning Arbejdsmiljøpåvirkninger Sundhedsrisici Beskyttelsesforanstaltninger Personlige værnemidler Arbejdspladsforhold Eleven har opnået viden så de selvstændigt kan arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt med følgende processer: 9 af 41

10 - Proces 111 Lysbuesvejsning med beklædte elektroder - Proces 135 Mag-svejsning med massivt tråd - Proces 136 Mag-svejsning med pulverfyldt rørtråd - Proces 141 Tig-svejsning - Flammeskæring - Plasmaskæring - Plasmasvejsning - Laserskæring - Lasersvejsning - Slibning Eleven har viden om kravene i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 906 af 8. november 2002 om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer. Eleven har opnået en viden, så de er orienterede om arbejdspladsens sundheds- og sikkerhedsmæssige forhold. Grundforløb Niveau Varighed Mål og øvrige rammer Termisk sammenføjning og afkortning Begynder niveau 2,0 uge Eleven opnår begyndende færdigheder i udførelse af elektrode, MAG- og TIG svejsning, således at eleven kan foretage sammenføjning af gængse materialer i forbindelse med ikke certifikat- krævende opgaver. Eleven opnår begyndende færdigheder i udførelse af gassvejsning og lodning, således at eleven kan udføre mindre komplicerede sammenføjnings opgaver i gængse materialer. Eleven har kendskab til betjening og vedligeholdelse af svejseudstyr. Eleven kan overholde gældende sikkerheds- og arbejdsmiljøregler. Eleven er bekendt med svejseparametre i relation til given sammenføjningsmetode, arbejdsstilling, sømform og materialetykkelse. Eleven kan bedømme sammenføjningskvalitet i hh. t. gældende standarder. Eleven kan vurdere mindre, ukomplicerede sammenføjningsmetoders anvendelighed til givne opgaver. Eleven har begyndende kendskab til den generelle svejseteori. Eleven udviser ansvars- og miljøbevidsthed i forhold til økonomi og ressourcespild ved en svejseproces. Eleven kan betjene og vedligeholde klippe- og flammeskæreudstyr Eleven har kendskab til indstilling af parametre til skæring af forskellige typer plader, rør og profiler. Eleven kan sikkerhedsmæssigt forsvarligt anvende hånd-og maskinsakse i tyndere materialer. Eleven har kendskab til flammeskæring, lige, skrå, og faconsnit i plade, rør og profiler. Således, at tolerancekravet i DS 326 serie B overholdes. Eleven har kendskab til udførelsen af, afkortning og tildannelse i forbindelse med fremstillings og reparationsopgave. Eleven udviser kvalitets- og sikkerhedsbevidsthed under udførelsen af egne arbejdsopgaver. 10 af 41

11 Grundforløb Niveau Varighed Mål og øvrige rammer Fremstilling af emner Begynder niveau 1,0 uge Eleven opnår begyndende kendskab til udvælgelse af materialer til fremstilling af et for branchen typisk emne. Eleven kan udvælge egnet materiale og anvende dette i et og ukompliceret fremstillingsforløb. Eleven har kendskab til fremstilling af et emne fra start til slut under hensyntagen til gældende standarder og normer. Eleven har kendskab til af de tekniske normer og standarder, der er gældende for branchen. Eleven har kendskab til elementære planlægningsteknikker og kan udføre detailplanlægning af et mindre fremstillingsforløb. Eleven har forståelse for den betydning overholdelsen af de enkelte kvalitets- og tidskrav har for helheden. Eleven har begyndende indsigt i sammenhængen mellem okønomi og produktion. Eleven udviser samarbejdsevner og ansvarsbevidsthed i forbindelse med en faglig arbejdsproces. Eleven udviser kvalitets- og sikkerhedsbevidsthed under udførelsen af egne arbejdsopgaver. Grundforløb Tegningsforståelse og CAD konstruktion Niveau Begynder niveau Varighed 2,0 uge Mål og øvrige rammer Eleven kan anvende almindeligt tegneudstyr til retvinklet projektionstegning. Eleven kan overholde tegningsregler iflg. DS/ISO 128 og DS/ISO 129, Eleven kan bedømme kvaliteten af de udførte tegninger. Eleven kan fremstille og aflæse simple arbejdstegninger i retvinklet projektion, herunder skal eleven kunne anvende: Stregtykkelser og stregarter Målsætning, skravering, snit og toleranceangivelser Målestoksforhold Eleven kan anvende tegneudstyr til Isometrisk tegning. Eleven kan overholde relevante tegneregler. Eleven kan fremstille og aflæse Isometriske arbejdstegninger, herunder skal eleven kunne anvende: De isometriske hovedlinier Stregtykkelser og stregarter Målsætning, snit og toleranceangivelser Målestoksforhold Eleven kan bedømme kvaliteten af en udført tegne opgave. Eleven kan udarbejde tegninger såvel retvinklet projektion som isometrisk tegning i cad system, herunder: 11 af 41

12 Definere tegneareal (lag, stregtykkelser, stregarter, etc.) Fremstille tegningshoved Stregtykkelser og stregarter Målsætning, skravering, snit og toleranceangivelser, Målestoksforhold Eleven skal fremstille og aflæse simple arbejdstegninger i retvinklet projektion og isometrisk tegning. Eleven kan bedømme kvaliteten af en udført cad tegning. Eleven kan udføre skriftligt materiale i forbindelse med fremstilling af tegninger, herunder kunne redegøre for problemformulering, rapport og materialelister. Fagbeskrivelse hovedforløb: Områdefag Til bekendtgørelsens 11 Hovedforløb Niveau Varighed Mål og øvrige rammer Praktikregler Tegningsforståelse og dokumentation skibsmontør/industrimontør. Rutine niveau 1,5 uge Retvinklet projektionstegning Eleven har færdigheder i at anvende cad-systemer til retvinklet projektionstegning. Eleven skal overholde tegningsregler iflg. DS/ISO 128 og DS/ISO 129. Eleven kan bedømme kvaliteten af en udført tegning. ISO-metrisk tegning Eleven har færdigheder i at anvende cad-systemer til ISO-metrisk tegning, eleven overholder tegningsregler. Eleven skal kunne udføre tegninger og kunne aflæse produktionstegninger Udfoldning Eleven har færdigheder i at anvende cad-systemer til udførelse af udfoldningsopgaver og kunne anvende det til pladeopgaver. Eleven kan bedømme kvaliteten af en udført opgave. Eleven skal kunne udfolde geometriske emner. Eleven kan løse følgende arbejdsopgaver: Eleven skal kunne aflæse arbejdstegninger og fremstille og samle emner efter tegninger. Hovedforløb Niveau Varighed Mål og øvrige rammer Termisk sammenføjning skibsmontør/industrimontør Rutine niveau 2,4 uge Elektrodesvejsning Eleven har færdigheder i betjening og vedligeholdelse af svejseudstyret. 12 af 41

13 Eleven kan overholde reglerne vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø. Eleven skal kunne indstille svejseparametrene til sømform og materialetykkelse. Eleven kan bedømme svejsekvalitet og svejsefejl udfra gældende standarder. Eleven har kendskab til svejsemetodernes anvendelighed og har kendskab til den generelle svejseteori. Eleven udviser ansvars- og miljøbevidsthed ved svejsearbejde. Eleven har færdigheder i at vælge elektrode i forhold til sømtype og materialetykkelse. Eleven skal udføre svejsningerne i stillingerne PB-FW og PA-BW (EN 287-1) idet kravet er niveau C efter EN MAG-svejsning Eleven har færdigheder i betjening og vedligeholdelse af svejseudstyret. Eleven kan overholde reglerne vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø. Eleven kan indstille svejseparametrene til sømform og materialetykkelse. Eleven kan bedømme svejsekvalitet og svejsefejl udfra gældende standarder. Eleven har kendskab til svejsemetodernes anvendelighed og har kendskab til den generelle svejseteori. Eleven udviser ansvars- og miljøbevidsthed ved svejsearbejde Eleven skal kunne indstille svejseparametrene til sømform og materialetykkelse. Eleven kan svejsningerne i stillingerne PA-BW, PF-BW (EN 287-1), idet kravet er niveau C efter EN TIG-svejsning Eleven har færdigheder i betjening og vedligeholdelse af svejseudstyret. Eleven kan reglerne vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø. Eleven skal kunne indstille svejseparametrene til sømform og materialetykkelse. Eleven kan bedømme svejsekvalitet og svejsefejl udfra gældende standarder. Eleven har kendskab til svejsemetodernes anvendelighed og har kendskab til den generelle svejseteori. Eleven udviser ansvars- og miljøbevidsthed ved svejsearbejde. Eleven kan kunne indstille svejseparametrene til sømform og materialetykkelse. Eleven kan udføre svejsningerne i stillingerne PA-BW og PC- BW (EN 287-1), idet kravet er niveau C efter EN Praktikregler Eleven kan løse følgende arbejdsopgaver : Udføre svejseopgaver i forskellige svejsestillinger og selvstændigt kunne betjene og vedligeholde udstyr. Eleven skal kunne samarbejde med andre ved udførelse af arbejdsopgaver. Hovedforløb Maskinel og manuel bearbejdning skibsmontør/industrimontør 13 af 41

14 Niveau Varighed Mål og øvrige rammer Praktikregler Rutine niveau 0,5 uge Manuel bearbejdning Eleven har færdigheder i betjening og vedligeholdelse af værktøj og udstyr. Eleven skal overholde reglerne vedrørende sikkerhed og arbejds-miljø. Eleven skal have kendskab til værktøjerne. Eleven udviser ansvars- og miljøbevidsthed ved arbejdet. Eleven skal kunne anvende forskellige retningsmetoder og udstyr, herunder varmeretning af plade, rør og profilkonstruktioner, således at arbejdsopgaverne overholder standarder og tolerancer, der svarer til opgavens krav. Maskinel bearbejdning Eleven har færdigheder i betjening og vedligeholdelse af maskiner og udstyr. Eleven skal overholde reglerne vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø. Eleven skal have kendskab til maskinerne. Eleven udviser ansvars- og miljøbevidsthed ved arbejdet Eleven skal, sikkerhedsmæssigt forsvarligt, kunne anvende maskiner til valsning, bukning og flammeskæring med overholdelse af givne tolerancer. Eleven kan løse følgende arbejdsopgaver under vejledning. Udfører opgaver i forbindelse med produktionen. Eleven skal kunne samarbejde med andre ved udførelse af arbejdsopgaver. Hovedforløb Niveau Varighed Mål og øvrige rammer Afkortning og tildannelse skibsmontør/industrimontør Begynder niveau 0,6 uge Flammeskæring Eleven har færdigheder i betjening og vedligeholdelse af udstyret. Eleven skal overholde reglerne vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø. Eleven skal kunne indstille parametre til skæring for forskellige typer af plader og profiler. Eleven skal have kendskab til skæremetodens anvendelighed og har kendskab til den generelle teori. Eleven udviser ansvars- og miljøbevidsthed ved arbejdet Eleven skal, sikkerhedsmæssigt forsvarligt, kunne anvende skæreudstyr og vælge korrekt skæreværktøj til en given opgave. Eleven skal flammeskære lige-, skrå- og faconsnit i plade, rør og profiler, således at tolerancekravet i DS 326 serie B overholdes. Klipning Eleven har færdigheder i betjening og vedligeholdelse af udstyret Eleven skal overholde reglerne vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø. Eleven skal kunne betjene håndværktøj og maskiner til klipning af for- 14 af 41

15 Praktikregler skellige typer af plader og profiler. Eleven skal have kendskab til metodens anvendelighed og har kendskab til den generelle teori der ligger bag. Eleven udviser ansvars- og miljøbevidsthed ved arbejdet. Eleven skal, sikkerhedsmæssigt forsvarligt, kunne anvende udstyr til klipning i tyndere materiale med hånd-, maskin-, profil- og kurvesakse under hensynstagen til tolerancekrav. Plasmaskæring Eleven har færdigheder i betjening og vedligeholdelse af udstyret. Eleven skal overholde reglerne vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø. Eleven skal kunne indstille parametre til skæring af forskellige materialetyper. Eleven skal have kendskab til skæremetodens anvendelighed og har kendskab til den generelle skæreteori. Eleven udviser ansvars- og miljøbevidsthed ved skærearbejdet Eleven skal, sikkerhedsmæssigt forsvarligt, kunne anvende skæreudstyr og vælge korrekt skæreværktøj til en given opgave. Eleven skærer i plade, således at tolerancekravet i DS 326 serie B overholdes. Slibning Eleven har færdigheder i betjening og vedligeholdelse af udstyret. Eleven skal overholde reglerne vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø. Eleven skal kunne betjene slibeværktøj og maskiner til bearbejdning af overflader. Eleven skal have kendskab til metodens anvendelighed og har kendskab til den generelle teori der ligger bag. Eleven udviser ansvars- og miljøbevidsthed ved arbejdet. Eleven skal, sikkerhedsmæssigt forsvarligt, kunne anvende udstyr til slibning af materialer med håndværktøjer og maskiner. Eleven kan løse følgende arbejdsopgaver under vejledning. Udføre skæreopgaver i forbindelse med produktionsopgaver og selvstændigt kunne betjene og vedligeholde udstyr. Eleven skal kunne samarbejde med andre ved udførelse af arbejdsopgaver. Hovedforløb Spåntagende bearbejdning Skibsmontør/Industrimontør Niveau Begynder niveau Varighed 0,5 uge Mål og øvrige rammer Eleven har færdigheder i udførelse af drejning efter arbejdsgrad IT-7 boring efter arbejdsgrad IT-8 og slibning efter arbejdsgrad IT-6. Eleven kan, ud fra arbejdstegninger vælge korrekt skærende værktøj og optimal arbejdsmetode til en given opgave Drejning Eleven kan udføre langs- og plandrejning, udboring og stikning i stålmaterialer. Boring 15 af 41

16 Praktikregler Eleven kan opmærke og udlægge huller samt og foretage sammenboring af maskindele. Slibning Eleven kan slibe bor og drejestål, i overensstemmelse med kravene til den givne opgave. Eleven videreudvikler sine færdigheder i de forskellige dreje- og bore operationer på værktøjsmaskiner. Eleven videreudvikler sine færdigheder indenfor slibning af skærende værktøjer. Hovedforløb Montage-, reparations- og vedligeholdelsesteknik skibsmontør/industrimontør Niveau Rutine niveau Varighed 2,0 uger Mål og øvrige rammer Eleven har færdigheder i montage, reparation og vedligeholdelse af maritime rørsystemer, køleanlæg, el-systemer, hydrauliksystemer, skibsmotorer og maritime hjælpesystemer. Eleven kan udføre opgaverne på baggrund af tegninger, diagrammer og anden teknisk specifikation og overholde gældende regler om miljø og sikkerhed.. Rørsystemer Eleven kan, på baggrund af tegninger og anden dokumentation, udføre mindre montage- og reparationsopgaver og vedligeholde de til maritime rørsystemer mest anvendte ventiler og pumper. Eleven kan identificere kølevands-, ballast-, lænse-, brand-, ferskvandssaltvands- og sanitærsystemer og kan foretage mindre montage-, reparations- og vedligeholdelsesopgaver på disse. Eleven er orienteret om Søfartsstyrelsen og Klassifikationsselskabernes krav vedrørende rørsystemer i skibe. Eleven kender Lov om beskyttelse af havmiljø. Eleven overholder reglerne vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø. Eleven kan samarbejde med andre faggrupper under udførelsen af montage-, reparations- og vedligeholdelsesopgaver på rørsystemer. Køleanlæg Eleven kan foretage aftapning af kølemiddel og olie samt montage-, reparation- og vedligeholdelsesopgaver af mindre køleanlæg, i henhold til gældende sikkerhedsbestemmelser. Eleven kan tildanne kobberrør og udføre mekanisk og termisk sammenføjning af disse. Eleven kan udføre opstart, indregulering, fejlfinding, fejlretning og forebyggende vedligeholdelse af kølecontainere. Eleven kan anvende gældende sikkerhedsforeskrifter vedrørende køle- 16 af 41

17 anlæg og kølemidler. Eleven er orienteret om Søfartsstyrelsen og Klassifikationsselskabernes krav vedrørende køleanlæg i skibe. Eleven overholder reglerne vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø. Eleven kan samarbejde med andre faggrupper under udførelsen af montage-, reparations- og vedligeholdelsesopgaver på køleanlæg. El teknik Eleven kender ohm s lov og har kendskab til måleinstrumenters virkemåde og anvendelse. Eleven kender enkle symboler og nøgleskemaers opbygning og er i stand til at udvælge komponenter ud fra disse. Eleven kan assistere ved udmåling, fejlretning og reparation af mindre relæbaserede styringer i henhold til gældende sikkerhedsregler. Eleven har begyndende færdigheder i montage, reparation og vedligehold af mindre el styringer. Eleven er orienteret om Søfartsstyrelsens sikkerhedsforeskrifter vedrørende el-anlæg i skibe Eleven overholder gældende regler vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø. Eleven kan samarbejde med andre faggrupper under udførelsen af eltekniske montage-, reparations- og vedligeholdelsesopgaver. Hydraulik Eleven kan udføre montage, reparation og vedligeholdelse af skibshydrauliske installationer. Eleven kan foretage demontage og montage af hydrauliske komponenter og kender kravene til renlighed og sikkerhed ved arbejde med hydrauliske anlæg. Eleven kan tildanne hydraulikrør og udføre mekanisk sammenføjning af disse. Eleven kan foretage opstart, indregulering, fejlfinding, fejlretning og forebyggende vedligehold på skibshydrauliske systemer. Eleven er orienteret om Søfartsstyrelsens og Klassifikationsselskabernes sikkerhedsforskrifter vedrørende hydrauliske anlæg. Eleven overholder gældende regler vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø. Eleven kan samarbejde med andre faggrupper under udførelsen montage-, reparations- og vedligeholdelsesopgaver på hydrauliske anlæg. Skibsmotorer Eleven kan, under anvendelse af gængse værktøjer og hjælpemidler, foretage demontage og montage af skibsdieselmotorens hoveddele. Eleven har kendskab til motorens sliddele og er i stand til at udmåle disse. 17 af 41

18 Praktikregler Eleven kan foretage montage- reparation- og vedligeholdelsesopgaver på motorens sliddele og tilhørende systemer. Eleven har kendskab til opretning, kontrol af motorer og kan assistere ved autologmåling. Eleven er orienteret om Søfartsstyrelsens og klassifikationsselskabernes krav vedrørende skibsdieselmotorer. Eleven overholder gældende regler vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø. Eleven kan samarbejde med andre faggrupper under udførelsen montage-, reparations- og vedligeholdelsesopgaver på skibsdieselmotorer. Hjælpesystemer Eleven kan udføre udfører reparations- og vedligeholdelsesarbejder på hjælpesystemer der knytter sig til dieselmotorer, herunder brændstof-, smøreolie-, søvandskøle-, cylinderkøle-, centralkøle- og startluftsystemer. Eleven kan anvende systemdiagrammer i forbindelse med arbejdet på de forskellige systemer. Eleven kan udføre vedligeholdelsesarbejde på de komponenter, der indgår i de forskellige systemer, herunder ventiler, filtre, pumper og alarmer. Eleven er orienteret om Søfartsstyrelsens og klassifikationsselskabernes krav vedrørende hjælpesystemer for skibsinstallationer. Eleven overholder gældende regler vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø. Eleven kan samarbejde med andre faggrupper under udførelsen montage-, reparations- og vedligeholdelsesopgaver på hjælpesystemer for skibsinstallationer. Eleven udfører selvstændigt montage-, reparations- og vedligeholdelsesopgaver på rørsystemer. Eleven udfører selvstændigt mindre komplicerede montage-, reparationsog vedligeholdelsesopgaver på køleanlæg. Eleven udføre selvstændigt mindre el-tekniske montage-, reparation- og vedligeholdelsesopgaver. Eleven udfører selvstændigt mindre komplicerede montage-, reparation- og vedligeholdelsesopgaver på hydrauliske systemer. Eleven udfører montage-, reparation- og vedligeholdelsesopgaver på skibsmotorer Eleven udfører selvstændigt mindre komplicerede montage-, reparationog vedligeholdelsesopgaver på hjælpeudstyr for skibsinstallationer. Hovedforløb Skibsanlæg skibsmontør/industrimontør 18 af 41

19 Niveau Rutine niveau Varighed 2,0 uger Mål og øvrige rammer Modulets formål er, at eleven opnår kendskab til opbygning og funktion af maritime rørsystemer, køleanlæg, el-systemer, hydrauliksystemer, skibsmotorer og maritime hjælpesystemer. Eleven kan, på baggrund af tegninger, diagrammer og anden specifikation, identificere komponenter, der indgår i disse systemer. Eleven kan endvidere overholde gældende sikkerheds- og miljøregler ved betjening af de maritime systemer. Rørsystemer Eleven kan, ved hjælp af tegninger og diagrammer, følge og identificere maritime rørsystemer, samt betjene og vedligeholde de til systemerne mest anvendte ventiler og pumper. Eleven har kendskab til følgende rørsystemer: Kølevands-, ballast-, lænse-, brand-, ferskvands- saltvands- og sanitærsystemer. Eleven er orienteret om Søfartsstyrelsens og klassifikationsselskabernes krav vedrørende rørsystemer i skibe. Eleven kender Lov om beskyttelse af havmiljø. Eleven overholder gældende regler vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø. Eleven kan samarbejde med andre faggrupper under varetagelsen af driftsfunktioner Køleanlæg Eleven har kendskab til de komponenter og automatikenheder der indgår i et køleanlæg. Eleven kender til og kan anvende almindelig kølefysik (kølemedier, varmelære og elektronik) og er orienteret om forskellige kølemetoder. Eleven kan foretage opstart, indregulering, fejlfinding, fejlretning og forebyggende vedligehold af kølecontainere. Eleven er bekendt med gældende sikkerhedsforeskrifter vedrørende køleanlæg og kølemidler. Eleven er orienteret om Søfartsstyrelsen og Klassifikationsselskabernes krav vedrørende køleanlæg i skibe. Eleven overholder gældende regler vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø. Eleven kan samarbejde med andre faggrupper under varetagelsen af køletekniske driftsfunktioner. El teknik Eleven kan udvælge komponenter og opbygge, afprøve og idriftsætte relætekniske styringer med flere start/stop funktioner, tidsfunktioner, reversering, gensidig spærring og stjerne/trekant-starter. Eleven har indsigt i PLC styringer. 19 af 41

20 Eleven er orienteret om Søfartsstyrelsen og Klassifikationsselskabernes krav vedrørende el-anlæg i skibe. Eleven overholder gældende regler vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø. Eleven kan samarbejde med andre faggrupper under varetagelsen af eltekniske driftsfunktioner. Hydraulik Eleven har forståelse for systemers virkemåde og kan ud fra dette læse og omsætte hydraulikdiagrammer, herunder enkeltkomponenter og deres funktion i forbindelse med styring af tryk og oliestrøm i kredsløb. Eleverne kender sammenhængen mellem flow, tryk og effekt i hydrauliksystemer. Eleven kan foretage opstart, indregulering, fejlfinding, fejlretning og forebyggende vedligehold på skibshydrauliske systemer. Eleven er orienteret om Søfartsstyrelsen og Klassifikationsselskabernes krav vedrørende hydraulikanlæg i skibe. Eleven overholder gældende regler vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø. Eleven kan samarbejde med andre faggrupper under varetagelsen af hydrauliske driftsfunktioner. Skibsmotorer Eleven har kendskab til skibsdieselmotorens funktion, opbygning og virkemåde. Eleven har kendskab til brændselsolier og smøreolier, samt til almindeligt forekommende smøreolieanalyser. Eleverne kender til rensning af olier ved bundfældning, filtrering og centrifugering. Eleven har kendskab til turboladning og opbygningen af ladesystemer på dieselmotorer. Eleven har kendskab til indsprøjtningssystemer samt til brændstofventilens -, brændstofpumpens virkemåde. Eleverne har kendskab til regulatorers virkemåde. Eleven kan selvstændigt foretage opstart og drift af mindre dieselmotorer og kan assistere ved opstart, drift og stop af større skibsdieselmotorer. Eleven er orienteret om Søfartsstyrelsen og Klassifikationsselskabernes krav vedrørende dieselmotoranlæg i skibe. Eleven overholder gældende regler vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø. Eleven kan samarbejde med andre faggrupper varetagelsen af hydrauli- 20 af 41

21 Praktikregler ske driftsfunktioner. Hjælpesystemer Eleven har kendskab til de hjælpesystemer, der knytter sig til dieselmotorer, herunder brændstof-, smøreolie-, søvandskøle-, cylinderkøle-, centralkøle- og startluftsystemer. Eleven har kendskab til systemernes opbygning og funktion i forbindelse med dieselmotorinstallationer og kan ved, hjælp af diagrammer, følge og udpege systemerne. Eleven har kendskab til de komponenter, der indgår i de forskellige systemer, herunder ventiler, filtre, pumper og alarmer. Eleven har kendskab til komponenter indeholdt i akselledninger (trykleje, trykaksel, mellemaksler, skrueaksel, akselkoblinger, bærelejer, stævnrør, stævnrørsleje og stævnrørspakdåser). Eleven er orienteret om Søfartsstyrelsen og Klassifikationsselskabernes krav vedrørende hjælpesystemer for installationer i skibe. Eleven overholder gældende regler vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø. Eleven kan samarbejde med andre faggrupper ved drift af maritime hjælpesystemer. Eleven udfører daglige daglige rutiner i forbindelse med drift Eleven udfører daglige rutiner i forbindelse med drift af køleanlæg. Eleven udfører daglige rutiner i forbindelse med drift af eltekniske styringer. Eleven udfører daglige rutiner i forbindelse med drift af hydrauliksystemer. Eleven udfører daglige rutiner i forbindelse med drift af dieselmotoren. Eleven udfører daglige rutiner i forbindelse med drift af maritime hjælpesystemer. Fagbeskrivelse: Specialefag skibsmontør Til bekendtgørelsens 12 Hovedforløb Skibsanlæg drift Niveau Avanceret niveau Varighed 4,5 Uge Mål og øvrige rammer Eleven kan foretage: Driftsovervågning på rørsystemer, køleanlæg, skibshydrauliske anlæg, dieselmotorer og maritime hjælpesystemer. Eleven har desuden kendskab til principperne for gennemførelse af daglig og periodisk driftskontrol. Eleven kan anvende fejlfindingsprocedurer til identifikation af årsager til driftsforstyrrelser. Eleven kan endvidere overholde gældende sikkerheds- og miljøregler ved drift af de maritime systemer. 21 af 41

22 Rørsystemer Eleven kan omstille og klargøre et rørsystem til drift. Eleven er i stand til at følge et rørsystem for derved at sikre systemet mod fejlbetjening. Eleven kan foretage begyndende drift og driftovervågning af rørsystemer. Eleven kan stoppe og afspærre et rørsystem efter drift. Eleven kan under drift afhjælpe driftsforstyrrelser og fejlfinde i forbindelse med disse. Eleven kan udføre drift og driftovervågning på centrifuger, lænsevandsseparator og ferskvandsgenerator med tilhørende installationer. Eleven kender Loven om havmiljø Eleven er orienteret om Søfartsstyrelsens og klassefikationsselskabernes regler for maritime rørsystemer. Eleven overholder gældende regler vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø. Eleven kan samarbejde med andre faggrupper under varetagelsen af driftsfunktioner Køleanlæg Eleven kan idriftsætte og indregulere køleanlæg. Eleven kan planlægge idriftsætning af køleanlæg, klargøre og gennemføre tæthedsprøve efter gældende bestemmelser. Eleven kan påfylde korrekt type og mængde af primære og sekundære kølemidler og olier på køleanlæg. Eleven kan foretage en foreløbig indstilling af regulerings- og sikkerhedsudstyr og følge en korrekt opstartsprocedure. Eleven kan aflæse og ændre driftsparametre og efterfølgende vurdere anlæggets tilstand. Eleven kender proviantkøleanlæg, klimaanlæg og lastkøleanlæg og kan idriftsætte og indregulere disse. Eleven er orienteret Søfartsstyrelsens og klassefikationsselskabernes regler om køleanlæg.. Eleven overholder gældende regler vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø. Eleven kan samarbejde med andre faggrupper under varetagelsen af køletekniske driftsfunktioner Skibshydraulik Eleven kan klargøre et hydraulikanlæg til opstart og drift. Eleven kan idriftsætte og indregulere hydrauliske systemer. Eleven kan udføre daglig og periodisk driftskontrol. Eleven kan afhjælpe driftsforstyrrelser og anvende fejlfindingsprocedure i forbindelse hermed. Eleven kan anvende relevant dokumentationsmateriale og andre til- 22 af 41

23 gængelige Eleven er orienteret Søfartsstyrelsens og klassifikationsselskabernes regler om hydraulikanlæg. Eleven overholder gældende regler vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø. Eleven kan samarbejde med andre faggrupper under varetagelsen af skibshydrauliske driftsfunktioner Dieselmotorer Eleven kender overvågningssystemer og anvender disse i forbindelse med drift. Eleven har kendskab til mulige årsager for svigtende opstart af en dieselmotor. Eleven har kendskab til forstyrrelser i en dieselmotors drift, samt mulige årsager til driftsforstyrrelser. Eleven har kendskab til de vigtigste parametre der har indflydelse på dieselmotorens forbrændingsproces. Eleven har kendskab til hvorledes en analysering af de vigtigste parametres ændring kan benyttes ved fejlfinding. Eleven er orienteret om de regler der er gældende for søfartsstyrelsen og klassefikationsselskaberne i forbindelse med dieselmotoranlæg. Eleven overholder gældende regler vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø. Eleven kan samarbejde med andre faggrupper under varetagelsen af drift og overvågning af skibsdieselmotorer Hjælpesystemer Eleven har kendskab til elementer i et overvågnings- og alarmanlæg, herunder termofølere, trykomsætter, niveaumåler og anden instrumentering. Eleven har kendskab til opbygning, funktion, grundindstilling og justering af termostater og pressostater. Eleven har kendskab til komponenter indeholdt i akselledninger (trykleje, trykaksel, mellemaksler, skrueaksel, akselkoblinger, bærelejer, stævnrør, stævnrørsleje og stævnrørspakdåser) og udføre drift og driftkontrol på disse. Eleven har kendskab til de hjælpesystemer der knytter sig til dieselmotoren, så som brændstof-, smøreolie-, søvandskøle-, cylinderkøle-, centralkøle-, og startluftsystemer og kan foretage drift og driftovervågning af disse. Eleven er orienteret om Søfartsstyrelsens og klassefikationsselskabernes regler om hjælpesytemer. Eleven overholder gældende regler vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø. Eleven kan samarbejde med andre faggrupper under varetagelsen af drift og overvågning af skibsdieselmotorer. 23 af 41

24 Praktikregler Eleven varetager opgaver i forbindelse med drift og driftsovervågning af rørsystemer. Eleven varetager opgaver i forbindelse med drift og driftsovervågning af køleanlæg. Eleven varetager opgaver i forbindelse med drift og driftsovervågning af hydrauliksystemer Eleven varetager opgaver i forbindelse med drift og driftsovervågning af skibsdieselmotorer Eleven varetager opgaver i forbindelse med drift og driftsovervågning af maritime hjælpesystemer. Hovedforløb Skibsanlæg vedligehold Niveau Avanceret niveau Varighed 6,0 Uger Mål og øvrige rammer Eleven har kendskab til principperne for vedligeholdelse og kan anvende vedligeholdelsesprogrammer til udførelse af vedligeholdelsesopgaver på rørsystemer, køleanlæg, skibshydrauliske anlæg, dieselmotorer og maritime hjælpesystemer. Eleven kan endvidere overholde gældende sikkerheds- og miljøregler ved vedligeholdelsesopgaver på de maritime systemer. Rørsystemer Eleven kan, ved hjælp af tegninger og anden specifikation, udføre, planlægge vedligeholdelsesarbejder og forebyggende vedligehold på de til systemerne mest anvendte ventiler og pumper. Eleven har kender til følgende rørsystemer: Kølevand-, ballast-, lænse-, brand-, ferskvands- saltvands- og sanitærsystemer og kan udføre, planlægge vedligeholdelsesarbejder og forebyggende vedligehold på rørsystemer. Eleven kan udføre vedligeholdelse på centrifuger, lænsevandsseparator og ferskvandsgenerator samt udføre fejlfinding på disse. Eleven er orienteret om de regler der er gældende for søfartsstyrelsen og klassefikationsselskaberne i forbindelse med hjælpesytemer. Eleven kender Loven om havmiljø Eleven overholder gældende regler vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø. Eleven kan samarbejde med andre faggrupper under vedligeholdelsesopgaver på rørsystemer. Køleanlæg Eleven kan udføre og planlægge vedligehold og forebyggende vedligehold på køleanlæg. Eleven kan anvende vedligeholdelsesprogrammer og foretage en indstillinger af regulerings- og sikkerhedsudstyr og følge en korrekt vedligeholdelsesprocedure. 24 af 41

25 Eleven kan aflæse driftsparametre og anvende disse til efterfølgende at vurdere anlæggets tilstand, med henblik på at planlægge vedligeholdelse og forebyggende vedligeholdelse af køleanlæg. Eleven kender proviantkøleanlæg, klimaanlæg og lastkøleanlæg og kan udføre vedligeholdelsesarbejder på disse. Eleven er orienteret om de regler der er gældende for søfartsstyrelsen og klassefikationsselskaberne i forbindelse med køleanlæg. Eleven overholder gældende regler vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø. Eleven kan samarbejde med andre faggrupper under vedligeholdelsesopgaver på køleanlæg.. Skibshydraulik Eleven kan foretage løbende vedligeholdelse af hydrauliksystemer. Eleven kan anvende vedligeholdelsesprogrammer til at udføre og planlægge vedligeholdelsesarbejder og forebyggende vedligehold på hydrauliksystemer, herunder ventiler, pumper, handleorganer og tankudstyr. Eleven kan foretage serviceeftersyn, fejlretning og vejlede ved vedligehold af hydrauliksystemer. Eleven er orienteret om de regler der er gældende for søfartsstyrelsen og klassefikationsselskaberne i forbindelse med hydrauliksytemer. Eleven overholder gældende regler vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø. Eleven kan samarbejde med andre faggrupper under vedligeholdelsesopgaver på hydrauliske systemer. Dieselmotorer Eleven kan anvende vedligeholdelsesprogrammer til at udføre og planlægge vedligeholdelsesarbejder og forebyggende vedligehold på dieselmotorer. Eleven har kendskab vedligeholdelsesarbejder og forebyggende vedligehold ved brændselsolier og smøreolier, samt til rensning af olier ved filtrering og centrifugering. Eleven kendskab til vedligeholdelsesarbejder og forebyggende vedligehold ved turboladning og ladesystemer på dieselmotorer. Eleven kendskab til vedligehold og forebyggende vedligehold på brændstofventiler, brændstofpumper, indsugnings- og udstødsventiler, startluftventiler og sikkerhedsventiler. Eleven kender de procedure der indgår som et led i forbindelse med reparation, installation, opstart og afprøvning af dieselmotoranlæg. Eleven er orienteret om de regler der er gældende for søfartsstyrelsen og klassefikationsselskaberne i forbindelse med dieselmotor. 25 af 41

26 Praktikregler Eleven overholder gældende regler vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø. Eleven kan samarbejde med andre faggrupper under vedligeholdelsesopgaver på dieselmotorer Hjælpesystemer Eleven kan anvende vedligeholdelsesprogrammer til at udføre og planlægge vedligeholdelsesarbejder og forebyggende vedligehold på hjælpesystemer for dieselmotorer, herunder brændstof-, smøreolie-, søvandskøle-, cylinderkøle-, centralkøle- og startluftsystemer. Eleven kan planlægge og udføre vedligeholdelsesarbejder og forebyggende vedligehold på de komponenter der indgår i de forskellige systemer, herunder ventiler, filtre, pumper og alarmer. Eleven er orienteret om de regler der er gældende for søfartsstyrelsen og klassefikationsselskaberne i forbindelse med hjælpesytemer. Eleven overholder gældende regler vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø. Eleven kan samarbejde med andre faggrupper under vedligeholdelsesopgaver på hjælpesystemer for dieselmotorer Eleven varetager opgaver i forbindelse med vedligeholdelse og forebyggende vedligeholdelse på maritime rørsystemer. Eleven varetager opgaver i forbindelse med vedligeholdelse og forebyggende vedligeholdelse af køleanlæg Eleven varetager opgaver i forbindelse med vedligeholdelse og forebyggende vedligeholdelse på hydrauliske systemer. Eleven varetager opgaver i forbindelse med vedligeholdelse og forebyggende vedligeholdelse på dieselmotorer. Eleven varetager opgaver i forbindelse med vedligeholdelse og forebyggende vedligeholdelse af hjælpesystemer for dieselmotorer Fagbeskrivelser specialefag industrimontør. Hovedforløb Skibsanlæg drift Niveau Rutine niveau Varighed 1,2 Uger Formål Modulets formål er, at eleven opnår kendskab til, og kan foretage, Driftsovervågning på, rørsystemer, køleanlæg, skibshydrauliske anlæg, dieselmotorer og maritime hjælpesystemer. Eleven skal desuden have kendskab til principperne for gennemførelse af daglig og periodisk driftskontrol. Eleven skal kunne anvende fejlfindingsprocedurer til identifikation af årsager til driftsforstyrrelser. Eleven skal endvidere kunne overholde gældende sikkerheds- og miljøregler ved drift af maritime systemer. Mål og øvrige rammer Rørsystemer: 26 af 41