Kommunikation i det senmoderne samfund

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kommunikation i det senmoderne samfund"

Transkript

1 Kommunikation i det senmoderne samfund Indhold Indledning... 2 Problemstilling... 3 Læsevejledning... 3 Kommunikation... 6 Det senmoderne... 8 Samfundet i dag De unge i senmoderniteten Medialisering Medier som meningsdannende Demokrati og fællesskab Folkeskolens rolle i dag Kompetence eller dannelse? Didaktiske overvejelser/ handleperspektiv Konklusion Litteraturliste Side 1 af 36

2 Indledning Verden i dag er i en konstant forandring og hastig udvikling, som har medført en aftraditionalisering, der i teorien har muliggjort alting 1. Det er ikke længere givet på forhånd, hvordan ens livsbane skal formes nu, hvor overleverede ideer, normer og traditioner gradvist mister deres betydning og værdi. Medierne giver mennesket mulighed for at kommunikation kan lagres eller sendes og modtages på alle tidspunkter, alle steder i verden 2. Globaliseringen gør derudover også, at man må anskue sig selv både som en borger i sit eget land og i verden, hvor alle lande økonomisk set er afhængige af hinanden, og en fysisk rejse til den anden side af jorden kun et døgns tid væk. Desuden kan du med et klik på musen komme verden rundt på få sekunder, og møde forskellige mennesker, kulturer, meninger og fakta online. Det er en kompleks verden, der kan være svær at begribe, men ikke desto mindre er det dette samfund, den danske folkeskole skal forberede sine elever til. Et samfund, som formålsparagraffen selv definerer som: et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Hvordan gøres dette på den mest hensigtsmæssige måde, så eleverne både kan bidrage til samfundets videre udvikling og selv blive dannede medborgere? Klaus Bruun Jensen, forsker for institut for medier, erkendelse og formidling, har formuleret samfundets sammenhængskraft således: Et samfund kan forstås som et kommunikationssystem 3. Det er igennem kommunikationen, vi som mennesker indgår i forpligtende forhold, samt at den både er konfliktskabende og løsende. Uden kommunikation og medier, ingen samfundsorden, ingen samfundsforandring intet samfund. 4 Vi kan igennem samtaler og fælles oplevelser bygge videre på andres erfaringer og på grund af den teknologiske udvikling, der præger dagens samfund, kan vi igennem sproget kommunikere med individer på store afstande i tid og rum, med det resultat, at vi har adgang til problemløsninger, som vi aldrig ville kunne komme frem til selv 5. 1 Asmussen, s Drotner, s Bruhn Jensen, 2008, s Bruun Jensen, 2008 s Side 2 af 36

3 Jeg formoder derfor, at det i dagens og fremtidens samfund, er vigtigt at kunne indgå i et mangfoldigt fællesskab et netværk af mennesker, som man skal kunne kommunikere med og dermed være medvirkende til samfundets videre udvikling. Hvilken rolle skal skolen spille i dette samfund? Og hvilke konsekvenser får den fragmenterede verden for de unge mennesker, der skal dannes til medborgere i lige netop dette samfund? Problemstilling Jeg vil undersøge, hvordan læreren i en globaliseret og medialiseret tid kan være med til at udvikle elevernes kommunikative og sociale kompetencer, og hvilken betydning disse har for at indgå i et demokratisk fællesskab i det senmoderne samfund. Læsevejledning Til at belyse min problemstilling, har jeg anvendt forskellig teori, som jeg løbende i opgaven vil redegøre for. Jeg vil også løbende analysere på dette ud fra forskellige former for empiri. Her kan eksempelvis nævnes observationer, statistikker, mere overordnede samfundsbetragtninger og praksiseksempler, på hvilken jeg kobler teori. Denne vekselvirkning og konstruktivistiske tilgang, vil derfor være mine metode til besvarelse af problemstillingen. Min elevmålgruppe er udskolingen. Igennem udarbejdelsen af min opgave har jeg fundet frem til, at kommunikationen kan ses som sammenhængskraften og det bærende element i samfundets udvikling. Jeg vil derfor starte med at definere kommunikation som begreb ud fra en eklektisk metode, da jeg fandt nogle interessante vinkler på begrebet ved at anvende forskellige teoretikere. Heriblandt kan nævnes Kristen Drothner (dr.phil. Professor Institut for Kulturvidenskaber), Mikhail Bakthin (russisk litteraturteoretiker, sprogfilosof og kulturteoretiker), Holger Henriksen (dansk forsker i pædagogik). Side 3 af 36

4 Som analyseredskab til det senmoderne samfund anvendes sociolog Anthony Giddens samtidsanalyse. Hans analyse bliver i nogle tilfælde refereret til som værende moderne, andre steder som senmoderne, men da han selv er ophavsmand til sidstnævnte, vil det være dette jeg gennem opgaven bruger 6. Der vil i dette afsnit også forekomme et eksempel fra en undersøgelse af De digitalt indfødte, et begreb der blev introduceret af den amerikanske forfatter, Marc Prensky, i Efterfølgende vil jeg redegøre for og analysere samfundet i dag. Her vil jeg give et kort historisk overblik, og yderligere vil jeg anvende Giddens teorier. Derefter vil jeg forsøge at forklare, hvilken effekt den teknologiske udvikling har haft på menneskets sociale samvær. Her vil jeg anvende Reimer Ivang (erhvervsforsker) og, Stig Hjarvard (Professor ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling). Dernæst vil jeg anskue skolen og samfundets forskellige diskurser ud fra Olga Dysthe (socialkonstruktivistisk, norsk lærings- og klasserumsforsker.) Herefter vil jeg belyse de udfordringer ungdommen i senmoderniteten kan stå med. Dette vil jeg gøre med teoretisk baggrund i både Giddens og Thomas Ziehe (professor i erkendelsesvidenskab pædagogik), der igennem sin forskning specielt har fokuseret på lige netop ungdommen. Her vil jeg inddrage empiri fra facebook for at vise flere perspektiver på ungdomslivet i dag. Dette fører mig til medierne og samfundets medialisering. Her vil jeg benytte Malene Charlotte Larsen (forsker i sociale medier og digital ungdomskultur), samt koble empiri fra statistikker på eklektisk udvalgt samtidsteori. Jeg vil endnu engang anvende Stig Hjarvard til at redegøre for mediebegrebet, og dernæst grave et spadestik dybere i den teknologiske udvikling, hvor jeg vil komme ind på mediernes betydning for globaliseringen og den sociale verdens kommunikation. Jeg vil derudover inddrage K.E. Løgstrup (filosof og teolog) og hans begreb den etiske fordring i forbindelse med den digitale kommunikation. Jeg vil dernæst komme ind på mediernes meningsdannende magt, for at beskrive medialiseringen af politik i dag, og dermed behovet for en kritisk indgangsvinkel til medierne. Efterfølgende vil jeg belyse begreberne demokrati og fællesskab, og dermed give et billede af, hvad demokratisk fællesskab kan indeholde. Til dette anvender jeg Helle Hinge Side 4 af 36

5 (forsker og forfatter til bogen Medborgerskab ) og Jeppe Bundsgaard (forsker og lektor i kommunikative kompetencer, samt forfatter til bogen Kompetencer i Dansk ). Jeg vil inddrage forskellige demokratibegreber og dernæst anvende Wolfgang Klafki (tysk pædagog og didaktiker) til at beskrive, hvordan man kan blive dannet til demokratiet. For at få fokus på skolens rolle i dag vil jeg kigge på folkeskolens formål, hvorefter jeg vil diskutere, hvad folkeskolen bør fokusere på. Jeg vil blandt andet inddrage Lærerforeningens Morgendagens Folkeskole fra 2010, der kom som et alternativ til daværende regerings 2020-plan. Dernæst vil jeg anlægge en etisk vinkel ved hjælp af Peter Kemp (dansk teolog og filosof.) Jeg vil herefter gå dybere ind i ovenstående diskussion med fokus på dannelse versus kompetencer, og om de overhovedet er så forskellige. Til at definere kompetencebegrebet vil jeg igen benytte mig af Jeppe Bundsgaard, der bygger sit forskningsarbejde på et udredningsarbejde udført af DeSeCo (Definition and Selection of Competencies), som er en forskergruppe fra OECD. Til dannelsesdelen vil jeg anvende Poul Brejnrod (pædagog), samt kort inddrage en af oplysningstidens filosoffer, Immanuel Kant. Herefter vil jeg endnu engang anvende Klafkis kategoriale dannelse i et forsøg på at imødekomme både konkurrencestaten og verdensborgeren. I mit handleperspektiv vil jeg gennemgå, hvordan man som lærer kan være medvirkende til at eleverne udvikler de sociale og kommunikative kompetencer i praksis. Her vil jeg anvende didaktik 2.0 og Klafki, samt Knud Illeris (læringsteoretiker), til at redegøre for læring. For at imødekomme fremtidsaspektet i spørgsmålet, om hvad folkeskolen skal danne og uddanne eleverne til, vil jeg bruge bogen Når Klokken Ringer Ud samt formål for folkeskolen og for faget samfundsfag. Jeg vil herefter komme med to lavpraktiske eksempler på, hvordan man henholdsvis kan arbejde med den kritiskkommunikative kompetence og den sociale kompetence. Slutteligt vil jeg komme med min konklusion på opgavens problemstilling. Side 5 af 36

6 Kommunikation Kommunikation er menneskets måde at interagere på. Alt vi gør og siger, er kommunikation både det verbale og nonverbale. Ordet kommer fra det latinske ord: communicare, som betyder at gøre fælles 8. Mikhail Bakthin har udtalt, at kommunikation er som en bro mellem to parter 9. Fælles for al kommunikation er, at det foregår igennem tegn. Tegn repræsenterer noget andet end dem selv, og ved hjælp af disse, og deres egenskab til at skabe merbetydning for materielle objekter, kan vi give udtryk for noget indre eller abstrakt 10. Den russiske psykolog, Lev Vygotsky har formuleret det sådan, at sproget på én og samme tid er et kollektivt, interaktivt og individuelt sociokulturelt redskab. Derfor kan det: fungere som en kæde mellem kultur, interaktion og individets tænkning 11. Kommunikationen kan ses som samfundets lim. Det er ikke muligt at vide, hvad der foregår inde i andre menneskers hoveder (den indre verden), men igennem kommunikationen er man i stand til at opleve en lille flig af det andet menneskes personlighed og værdisæt. Kommunikation kræver derfor både en eller flere modtagere og en eller flere afsendere, hvor der i mellem de to, kan opstå mere eller mindre støj og misforståelse afhængig af selve situationen 12. Enhver sproglig fremstilling, både det verbale og nonverbale, vil indeholde holdninger og vurderinger. Ordenes merbetydning kan ikke gøres universelle, da de er afhængig af kultur, norm og traditioner. Bakthin formulerer det normative aspekt således: at ethvert ord, som vi bruger, er fuldt af ekkoet af tidligere brugeres stemmer 13. I et mangfoldigt samfund, som det nutidige, må man derfor også have en erkendelse af, at konteksten eller strukturen har betydning for forståelsen af den kommunikation, der foregår, og derfor også, hvilken virkelighed, der igennem kommunikationen bliver skabt 14. Dette kan sammenholdes med den diskursteoriske tankegang, der sætter den subjektive virkelighed i centrum, hvor det afgørende for forståelsen af virkeligheden er den enkeltes perception af omverdenen Dysthe, s Drotner, 2011, s Dysthe, s Asmussen, s Dysthe, s Asmussen, 2009, kp.2 15 Goul Andersen. S Side 6 af 36

7 I gode venners lag, oplever man eksempelvis ofte en jargon, hvor der kan flyve skældsord rundt i rummet, uden at det bliver taget ilde op. Det er næppe tilfældet til en jobsamtale. Lidt forenklet sagt, må det altså kræve en vis situationsfornemmelse at vide, hvornår og i hvilken sammenhæng, forskellige begreber skal anvendes. Altså en social kompetence 16. Holger Henriksen anskuer samtalen som den optimale kommunikation. Han mener, at det er igennem samtalen, den åbne samtale, hvor ingen forventer ét bestemt svar, at muligheden for at finde sandheden ligger - eller i hvert fald det mest sandfærdige i øjeblikket. Det vil også være igennem den åbne samtale, at man kan undgå magtmisbrug, da begge parter vil være medbestemmende i magtspillet 17. Med Henriksens teori om samtalens betydning, kan man sætte spørgsmålstegn ved folkeskolens øgede evalueringskultur. For med den evige vurdering af eleverne, kan det måske vise sig, at de kun arbejder frem i mod at svare det, læreren vil høre, og dermed sætte kreativiteten og selvbestemmelsen lidt på standby og måske ikke få udviklet disse kompetencer i samme grad 18 Jeg oplevede en situation i min praktik, hvor jeg som underviser glemte samtalens betydning for at finde et fælles svar og dermed en fælles sandhed. Jeg arbejdede med folkeviser i min danskundervisning i 7.klasse. Et emne, som på mange måder er tungt for elever i den aldersgruppe, da sproget er anderledes, end det de normalt læser. Selvom jeg altid forsøger at skabe et dialogisk og flerstemmigt klasserum, havde jeg i min analyse fundet en fortolkning og et svar, jeg mente, var eksemplarisk, og glemte derfor at lytte til elevernes mulige svar. Jeg blev først opmærksom på min brøler, da en af eleverne opgivende sagde: Jamen, så ved jeg faktisk slet ikke, hvad det er, dú gerne vil høre. Derefter ændrede jeg lidt i mine undervisningsplaner, og fik eleverne til i grupper at komme med deres egne fortolkninger af teksten og gav mig selv den udfordring, at jeg KUN måtte stille opklarende spørgsmål, men ikke måtte bedømme dem. I fællesskab fandt vi frem til en fortolkning, som blev klassens sandhed, hvilken jeg som professionel lærer også kunne stå indenfor. I en socialkonstruktivistisk læringsteori foregår læring i samspil med andre, hvilket betyder, at dialogen må være vigtig i en folkeskoleklasse, da dialog og samspil er tæt 16 Bundsgaard, s Henriksen, 2005, s Henriksen, 2005, s. 14 Side 7 af 36

8 forbundne 19. Derudover skal folkeskolen klargøre sine elever til samfundet, men hvilket samfund eleverne skal klargøres til er dog sværere at definere. Et bud på en samfundsanalyse er senmoderniteten. Det senmoderne Sociolog, Anthony Giddens, er inspireret af den postmoderne tilgang, hvor der ikke længere eksisterer noget kollektivt fælles - altså en reel virkelighed med nogle almene værdier. Han er dog af den overbevisning, at der stadig er nogle regler og normer imellem mennesker, som gør, at man ubevidst handler på bestemte måder afhængigt af, hvilken struktur man indgår i 20. Omdrejningspunktet for Giddens samfundsteori og -analyse er aktørens ageren i strukturen. En ikke-statisk struktur, som igennem regler og ressourcer både er mulighedsskabende og mulighedsbegrænsende for aktøren, som er medvirkende til at producere og reproducere strukturen. Dette sker ved den sociale interaktion som en form for medium, igennem hvilket mennesker opnår deres mål 21. Mennesket udvikler altså verden igennem eksempelvis øget refleksion og teknologi, som igen udvikler mennesket. I dette billede ser Giddens tre centrale samfundstendenser. Alle tre hænger sammen og påvirker hinanden 22 : 1. Adskillelse af tid og rum De øgede kommunikationsmuligheder har medført, at denne i dag kan foregå uafhængig af tidspunktet og stedet. Tidligere var man afhængig af, at mødes et bestemt sted på et bestemt tispunkt for at videregive information eller for at opleve en event. Nu kan sociale relationer på grund af den teknologiske udvikling strækkes over store afstande 23. Tiden og rummet er derfor ikke længere begrænset til lokalområdet, hvilket afføder en udlejring af abstrakte systemer. 2. Udlejring af abstrakte systemer I det senmoderne samfund eksisterer der to typer udlejringsmekanismer. Symbolske tegn og de stadig mere omsiggribende ekspertsystemer. Kort defineret er de symbolske tegn et 19 Dysthe, 2003 s Kaspersen, s Jacobsen og Petersen, 2012, s. 75, l Kaspersen, 2001 s Kaspersen, 2001, s Side 8 af 36

9 udvekslingsmedie, som udgør et selvstændigt system 24. Eksempelvis penge, hvilket muliggør lokale såvel som globale transaktioner og dermed udvider vores handelshorisont. Ekspertsystemerne er med deres viden og kompetencer medvirkende til at forandre den sociale virkelighed. De er eksisterende i alle dele af vores verden. Et eksempel kunne være den macbook, som jeg lige nu skriver opgave på. Til at skabe den, har jeg været afhængig af ekspertsystemer. Jeg ved ikke, hvordan den ser ud indeni, hvordan chips og elektroder spiller sammen, men jeg har tillid til, at den fungerer, som den skal indvendigt. Jeg kender til nogle af dens anvendelsesmuligheder, hvilket gør det muligt for mig at bruge den i flere sammenhænge, som igen øger min refleksivitet, samt at dens mobilitet gør mig uafhængig af stedet, da jeg ikke har behov for et kontor og en stationær computer til mit arbejde. 3. Øget refleksivitet Samfundets aftraditionaliseringsproces har medført et refleksivt individ, der i det senmoderne samfund selv er med til at tilrettelægge og bestemme sit eget livsforløb, også kaldet: det refleksive livsprojekt 25. Bindeleddet mellem individet (det refleksive) og samfundsstrukturen er tilliden. Den abstrakte tillid. Vi bliver nødt til at stole på at tingene fungerer, selvom relationen til ekspertsystemet er præget af ansigtsløs kommunikation. Tilliden skabes igennem såkaldte systemrepræsentanter. I folkeskoleøjemed kan læreren ses som en sådan repræsentant for uddannelsessystemet. De skal skabe tillid til, at staten kan danne og uddanne forældrenes små poder til aktive og ansvarlige medborger i et demokratisk samfund. Tilliden bliver derfor opbygget i en vekselvirkning mellem ansigtsløs og face-to-face kommunikation, og hvis der opstår mistillid til systemerne, kan det resultere i at man vælger alternative systemer 26. At man for eksempel flytter sine børn til privatskoler. Tilliden kan også belyses fra et globaliseret perspektiv. For eksempel er det nødvendigt med tillid til at teknologien, der muliggør, at det internationale samarbejde og den globale mobilitet fungerer, samt tillid til egne evner, når man skal begå sig i en global verden. Giddens beskriver globalisering som en proces, der både er ekstensiv og intensiv. Han definerer kort og præcist begrebet: som intensiveringen af verdensomspændende sociale 24 Kaspersen, 2001, s Jacobsen og Petersen, 2012, s Ibid Side 9 af 36

10 relationer, som forbinder fjerne lokaliteter på en sådan måde, at lokale begivenheder påvirkes af hændelser, der finder sted mange kilometer borte og vice versa 27. Et eksempel på dette kan være muligheden for, at man som individ har et stort internationalt netværk (ekstensivt perspektiv), hvoraf man med nogle kan kommunikere og snakke om nogle lige så dybe ting over skype, som det ville være muligt at gøre, hvis man sad i det samme rum (intensivt perspektiv). 14-årige Sille, der er en del af gruppen digitalt indfødte udtaler i Søren Schultz undersøgelse, Årgang 2012, at hun kan finde på at fortælle dem (hendes italienske venner) MERE, fordi man ikke vil møde dem igen.. Dermed er hun med til at underbygge teorien om, at globaliseringen også påvirker individet intensiv. På et mere samfundsfagligt niveau, kan globaliseringen ses i landenes interdependens, både økonomisk og igennem den øgede vidensdeling, der kan være medvirkende til at skabe nye materialer 28 Samfundet i dag For at få en bedre forståelse af, hvorfor samfundet har undergået de store forandringer, som det er tilfældet i det senmoderne samfund, kan man ikke komme udenom den effekt krigsførelsen igennem historien har haft for udviklingen af teknologi og kommunikationsmuligheder. Militærets industrialisering, jernbaner, dampskibet, telegrafen og senere telefonen, har haft en afsmittende effekt på resten af samfundet, hvilket desuden har resulteret i den kapitaliske udvikling, hvor man med de nye teknologier kunne nå et større marked med sine varer 29. Den konstante foranderlighed, der ligger i senmodernitetens samfund, kræver nogle andre borgere, end industrisamfundet gjorde. Det er ikke længere nok, at kunne betjene den samme maskine livet igennem, fordi teknologien, og dermed maskinerne, udvikler sig. Man skal derfor have lysten til at ville sætte sig ind i ny viden hele sit liv, eller måske endda indstille sig på at prøve noget helt nyt, da maskinen i nogle tilfælde overtager de menneskebesatte jobs Jacobsen og Petersen, 2012, s. 77 l Hildebrandt og Laursen, 2009 kp Kaspersen, 2001, s Hildebrandt og Laursen, kp. 1 Side 10 af 36

11 Med teknologiens udvikling har vores sociale samfund dermed også ændret sig. Som erhvervsforsker Reimer Ivang har forklaret, så gjorde Thomas Edison muligvis husmoderens arbejde med at komme støvet til livs lettere med støvsugeren, men samtidig opstod der med effektiviseringen af rengøringen en ny forventning til dennes kvalitet og dermed kunne arbejdet stadig ikke klares hurtigere. Reimer Ivang siger, at i takt med at vores teknologiske formåen, den udvikler sig, så udvikler samfundets normer og værdier sig også 31. Mediernes udvikling har eksempelvis effektiviseret de globale kommunikationsmuligheder, hvilket stiller større krav til menneskets kommunikative og sociale kompetencer. Professor, Stig Hjarvard, definerer medier som teknologier, der forlænger og udvider menneskets kommunikation i tid og rum 32. Dermed er der muligheder for kommunikation på tværs af landegrænser på alle tider. Som aktiv deltager i samfundet det globale såvel som det lokale, er man derfor nødt til at deltage i forskellige diskurssamfund, som hver især er prægede af et sociokulturelt kodeks 33. Disse diskurser eller kontekster, om man vil, kan ses i større eller mindre sammenhæng. I en folkeskolesammenhæng kan man anskue en skoleklasse som et sådant samfund, og resten af skolen som et andet samfund. Olga Dysthe forklarer i bogen: Dialog, Samspil og Læring, at skolen derfor skal være medvirkende til at øge elevernes samfundsforståelse og deres udvikling, så de kan begå sig i de forskellige sammenhænge 34. Hun argumenterer dermed for, at eleverne behøver begreber til at forstå den struktur, de lever i. Dette komplekse samfund stiller dermed store krav til de mennesker, der skal leve i det og dermed også til folkeskolen, som skal være medvirkende til de unges dannelse og uddannelse ind i dette samfund. Men hvilke unge er det rent faktisk, der lever i denne senmodernitet, udover at de ifølge Giddens er refleksive? Hjarvard, s Dysthe, 2003 s Dysthe, 2003 s. 51 Side 11 af 36

12 De unge i senmoderniteten Efter et enkelt blik i en tilfældig, dansk folkeskoleklasse vil man ikke kunne undgå at opleve moderne teknologi i flere former. Min praktikklasse i år er ingen undtagelse. Eleverne ejer alle sammen mobiltelefoner, der indeholder langt flere kommunikationsmuligheder end blot en opkaldsfunktion og mulighed for beskedskrivning. Igennem wi-fi og datanetværk sættes de i stand til at kommunikere verden over uden brug af andet end deres smartphone. Her har de adgang til nyheder alle døgnets 24 timer, og en kort diskussion om, hvilket hold Danmark slog i finalen i 1992, bliver hurtigt afsluttet efter en googlesøgning. Ifølge Thomas Ziehe vil de unge opleve samfundet i dag på en stærkere måde end voksne. De har kun kendt til senmoderniteten, og har derfor kun haft denne at tolke på. En verden, hvor det primære projekt for individet er livsplanlægningen i et rationaliseret samfund 35. De unge mennesker, vi som lærere skal undervise i folkeskolen, står derfor overfor en identitetsdannelse i et samfund, som ikke nødvendigvis forventer noget bestemt af dem. De skal selvfølgelig dannes og uddannes, men til hvad, er ikke forhåndsbestemt. Dette giver en frihed til i højere grad selv at vælge alt fra dagligdagslivets materielle goder til livets store eksistentielle spørgsmål 36. Individet bliver så at sige selv den kunstner, der skal male maleriet over sit eget liv, med lige nøjagtigt de farver vedkommende ønsker. Det giver dog også en større usikkerhed, at skabe sin egen identitet uden én sandhed i kulturen, religionen eller samfundsstrukturen, hvilket kræver en stor viden om valg, fravalg og konsekvenser, altså en form for risikovurdering 37. Senmodernitetens kompleksitet og omskiftelighed bliver dermed en trussel mod individets tillid til sig selv og samfundet. I det traditionsbundne samfund, som var præget af vanetænkning og rutiner, lå der en tryghed i at vide, hvordan livet skulle formes, og hvad der blev forventet. Denne tryghed beskriver Giddens som den ontologiske sikkerhed, der kan sammenlignes med det psykologiske beskyttelsesværn en mor kan skabe for sit barn ved eksempelvis at rammesætte hverdagen 38. Ontologisk sikkerhed må derfor opstå når forventninger bliver indfriet, hvilket må betyde, at den abstrakte tillid, som tidligere nævnt skabes igennem systemrepræsentanterne, er ekstra vigtig, når man som individ skal skabe sig selv. I 35 Jacobsen og Petersen, 2012, s Jacobsen og Petersen, 2012, s Jacobsen og Petersen, 2012, s Jacobsen og Petersen, 2012, s. 80. Side 12 af 36

13 folkeskolen er det altså vigtigt at eleverne får en grundlæggende tillid til systemet og det samfund, de både er og skal være en del af, når de bliver færdige med folkeskolen. Så de vælger at skabe et livsprojekt, der både har værdi for dem selv og for samfundet, og de ikke på baggrund af ontologisk angst og mistillid vælger alternative systemer på grund af en grundlæggende følelse af afmagt overfor det system, de ellers er indlejret i. Hvilket må betyde, at eleverne skal gøres klar til den komplekse verden, hvor vanetænkning og rutiner glimrer ved sit fravær, men denne klargøring skal være med den ontologiske sikkerhed for øje, og dermed indenfor skolens trygge rammer 39. Individet i det senmoderne lever i et dialektisk forhold til omverdenen (strukturationsteorien). Giddens betegner individet eller aktøren som en selvidentitet, hvor der både er noget fast, identificerbart hos hvert menneske (en kerne, om man vil) og selvet, som er det refleksive, der er i konstant dialog med omverdenen 40. Da samfundet har behov for aktivt deltagende medborgere, for at kunne opretholdes, er det vigtigt, at individet er bevidst om sin refleksivitet. Så individet på baggrund af gennemtænkte, kritiske og velfunderede tanker selv kan mestre, at danne sine holdninger og træffe sine valg, så både samfundet og individet begge kan blive tilfredse med valget af livsplanlægningen. Når de unge uafhængig af tidligere traditioner og sociale strukturer, kan skabe det liv de helst vil have, og individets valg af livsbane dermed er ændret fra pligt til nydelse kan de nemlig ifølge Thomas Ziehe let ende i egocentrismens arme, hvis de ikke bliver rystet i deres forforståelse af verden ved hjælp af eksempelvis god anderledeshed 41. Derudover skal de også have en sikkerhed i dem selv (deres kerne) og deres egen refleksivitet, så de tør ytre deres holdninger og meninger, samt en viden at bygge deres holdninger op omkring. De vil nemlig møde et mekka af værdier og holdninger igennem medierne, de skal kunne forholde sig til. 39 Jacobsen og Petersen, 2012, kp.4 40 Jacobsen og Petersen, 2012, s Hygum og Olesen, 2009, kp.2 Side 13 af 36

14 Medialisering Medialiseringen er sket ligeså ubevidst, og lige så stille som globaliseringen. Gradvist er vi som mennesker blevet mere afhængige af medierne, ligesom vi gradvist er blevet afhængige af lande omkring os. Der bliver lagret viden og oplevelser i form af billeder og fortællinger på databaser kloden rundt, og computeren, laptoppen eller I-padden er blevet uundværlige i det moderne menneskes dagligdag. Unge i alderen år brugte i timer dagligt på elektroniske og digitale medier udenfor skolen 42. Man må derfor konstatere, at medier i forskellig form (TV, computer og mobiltelefoner) spiller en stor rolle hos unge men det gør den i særdeleshed også hos voksne, som på trods af deres status som digitale immigranter har taget de digitale medier til sig 43. Der er en større adgang til viden, nyheder, musik, film og debatter end nogensinde før, da udviklingen og udbygningen af det teknologiske fortsætter ufortrødent 44. Anvendelsen af sociale medier som kommunikationsredskab er massiv. Malene Charlotte Larsen, kalder ligefrem medierne: én adgangsbillet til de sociale fællesskaber 45. Den sociale netværksside, facebook, giver individet mulighed for at lege med sin identitet i en anden grad end tidligere, og billeder, statusopdateringer, delte links og alt, der bliver liked, er en form for kommunikation til omverden om, hvem man er. Individets dagligdagsliv er dermed blevet medialiseret, da der er foregået en sammensmeltning af mediet og deres egen fortælling om dem selv deres livsbane. Her bliver de forskellige kapitaler udstillet, da man viser sig selv frem på en anden måde, end det ville være muligt ved blot at være konkret til stede i et rum. 125% af unge danskere mellem år har en profil. Da facebook har en aldersgrænse på 13 år, må de yngre lyve sig til en profil, hvilket er årsagen til et urealistisk højt procenttal. På facebook har de unge muligheden for at give deres helt eget billede af, hvem de er eller gerne vil være. Thomas Ziehe påpeger, at de unge søger nærhed og individualisering i ungdomsårene hvilket denne side er et glimrende eksempel på, da de både kan skille sig ud og samtidig vise deres store 42 KvaN 86: Jessen, 2010, s KvaN 86: Jessen, 2010, s KvaN, 95: Larsen, 2013, s. 18. Side 14 af 36

15 vennegruppe frem og som 14-årige Sille forklarer i afsnittet om kommunikation, stadig kan have nære relationer med mennesker i en digital kontekst 46. Ordet medier kommer af det latinske ord: medius, som betyder i midten. Medierne bringer altså sig selv og sit indhold i centrum for dem, der kommunikerer gennem medierne 47. Medierne udvider som tidligere nævnt tiden og rummet. Afstanden er fuldstændig ligegyldig. Derfor får det lokale og globale en helt anden betydning, på grund af mediernes mulighed for at udvide kontakten med den globale omverden 48. Dette muliggør altså en social interaktion på afstand, om end en ansigtsløs en af slagsen, hvilket kan skabe nogle nye problematikker: Medierne skaber en ny realitet hvor det konkret i situationen må afgøres om det er sandt eller falskt. Dette adskiller sig dog ikke fra en almindelig talesituation, hvor der ligeså vel kan fortælles løgnhistorier 49. I en ansigt-til-ansigt kommunikation er det blot nemmere at afgøre, hvilket indtryk man som afsender afgiver, og dermed også om dette indtryk er det samme, som det man gerne vil give, da man kan aflæse kropssprog og mimik 50. Vi afgiver nemlig informationer til modtageren som vi er mere eller mindre bevidste om - faktisk er kropssprog og toneleje cirka 90% af en kommunikationssituation 51, hvilket alt andet lige må gøre det lettere at misforstå hinanden igennem en computerskærm, da man som modtager (og afsender) i en digital kommunikationssituation selv udfylder de tomme pladser i samtalen ud fra sin forforståelse af situationen 52. Hvis vi møder et menneske i den fysiske virkelighed, så vil vi have en umiddelbar tillid (en suveræn tillid) til det menneske vi møder, og vil derfor også have sværere ved at manipulere og lyve overfor et menneske, man står overfor. K.E. Løgstrup har defineret dette som den etiske fordring 53. Derfor er det nødvendigt i et medialiseret samfund, at arbejde med de sociale kompetencers empatiske og etiske perspektiv i en digital kontekst, en digital dannelse om man vil, måske endda forsøge sig med at digitalisere den etiske fordring. Man skal kunne 46 KvaN, 95: Larsen, 2013, s Hjarvard, 2008 s Hjarvard, 2008 s Hjarvard, 2008 s Hjarvard, 2008 s KvaN, 95: Drivsholm og Lange 2013, s KvaN, 95: Drivsholm og Lange 2013, s Bundsgaard, 2009, s. 37 Side 15 af 36

16 sætte sig i modtagerens sted, og overveje, hvordan vedkomne vil forholde sig til det, der bliver præsenteret, ved at kunne opstille nogle principper for gode og onde handlinger ud fra en erkendelse af at vi altid holder noget af en andens liv i vores hænder 54 (den etiske fordring). Som lærer i folkeskolen i dag, må vi derfor tage udfordringen op og undervise om etik og moral på sociale medier og netværkssider. Selve begrebet medialisering har flere definitioner. Nogle fokuserer på forholdet mellem medier og politik, mens andre har et bredere fokus på den øgede indflydelse medierne generelt har haft på samfundet. Stig Hjarvard definerer i sin bog En verden af medier medialiseringen af samfundet som: den proces, hvor samfundet i stigende grad underlægges eller bliver afhængigt af medierne og deres logik. Interaktionen i samfundet begynder altså i større omfang at foregå igennem medierne. Institutioner, politik og samtaler bliver alle underlagt mediernes institutionelle og teknologiske virkemåder. Dette indebærer eksempelvis nyhedskriterier, markedshensyn, tekniske muligheder og genreformater osv 55. Medier som meningsdannende Mediernes symbolske magt i samfundet er altid til diskussion 56. Aviserne er for eksempel gået fra at have en partipolitisk dagsorden, til at være neutrale nyhedskanaler, til i dag at have fået rollen som den kritiske vagthund - som nogle sågar kalder den 4. Statsmagt - der der går fortolkende til de politiske begivenheder 57. Med faldende medlemstal hos de politiske partier i Danmark, er medierne blevet et naturligt bindeled mellem befolkningen og politikerne. Medialiseringen af den politiske scene har medført en personfiksering og et behov for en retorisk kompetence, da politikerne nu skal indrette sig efter mediernes logik. Det kunne eksempelvis være nyhedstrekantens princip med det mest interessante først samt sensations- og identifikationstanken 58. Og da medierne er mellemmand mellem 54 Bundsgaard, 2009, s Hjarvard, 2008, s Christiansen og Nørgaard, 2009, s Christiansen og Nørgaard, 2009, s Asmussen, 2009, kp.2 og kp.4 Side 16 af 36

17 befolkningen og politikerne, bliver disse nødt til at følge de retningslinjer medierne udstikker for at få et politisk budskab ud. Dette har hos politikerne skabt et behov for spin, så de får mest muligt kommunikeret ud på den mest hensigtsmæssige måde 59 Eleverne i folkeskolen må også lære at forholde sig til det i samfundsfagstimerne, da undervisningen skal bidrage til, at eleverne kender og i praksis respekterer samfundets demokratiske spilleregler og grundværdier. 60 I det danske samfund må det betyde, at eleverne skal have en forståelse for den danske demokratiske opbygning, grundloven og magtens tredeling. Derudover kunne man også sætte fokus på magtbegrebet som tema i undervisningen, hvor eleverne eksempelvis kunne arbejde med journalisternes vinkling, historiens framing, hvor man kunne gøre brug af en diskursanalytisk tilgang og anskue vinklingen ud fra, at magten ligger i navngivningen. Derudover vil en kommunikationsanalyse af politikernes egne retoriske kneb være spændende at foretage 61 Man kunne anvende de sociale medier og netværksside, som de fleste politikerne for længst har opdaget, og de i stor grad benytter sig af. Her kan eleverne som kommende vælgere for eksempel følge den eller de politikere, de gerne vil opdateres på, og like dem, de er enige med. Her kunne man så indføre timens aktuelt, hvor man på klassen tager et indlæg op, hvis en politiker har skrevet noget, som fangede eleven. I fællesskab kunne man snakke om intentionen bag indlægget, indholdet, intenderet modtaget mm. På denne måde vil eleverne blive præsenteret for den danske politiske scene på et medie, de er vant til at færdes på, og dermed kan det bidrage det den indre motivation 62. Hvilket kunne være nødvendigt, da det viser sig i en undersøgelse foretaget på 1566 elever, at National politik langt fra er øverst på listen over, hvilke temaer de bedst kan lide at arbejde med i samfundsfag 63. Et af privilegierne ved at leve i et demokratisk samfund er, at der skal være plads til forskellige holdninger og værdier. De unge mennesker i folkeskolen og individet generelt, skal blot lære at navigere i dette mekka af holdninger, som det senmoderne samfund tillader. 59 Christiansen og Nørgaard, 2009, s Formålet med samfundsfag i skolen, stk Asmussen, 2009, kp.2 62 Gynther, kp.2 63 Jacobsen og Brondbjerg m.fl. 2011, s. 15. Side 17 af 36

18 Demokrati og fællesskab En demokratisk livsform er en form for fællesskab, som befordrer individualiseringen eller selvvirkeliggørelsen hos hvert enkelt i fællesskabet. 64 mag.art i filosofi, Mogens Pahuus definition på demokrati forklarer, at demokrati er et fællesskab i sig selv, i hvilket individet skal have mulighed for at udfolde sig. Demokrati kan defineres på mange måder, men den sproglige grundbetydning kommer af græsk og betyder direkte oversat: folkestyre. Folket kan både henvise til en homogen befolkningsgruppe (ethnos) eller et politisk fællesskab af medborgere (demos). Folket vil altid referere til en udvalgt gruppe, hvilket betyder, at demokratiet (som styreform) historisk set altid har inkluderet og ekskluderet nogen 65. Er man ikke en del af folket, er man udenfor fællesskabet, og så har man ingen medbestemmelse. Demokrati betyder derfor i bund og grund, at folket er medbestemmende. Demokrati handler i store træk om fællesskab, og fællesskab omhandler, at man er sammen om noget. At man har noget, der er fælles og som kan deles med hinanden 66. Man kan anskue demokrati på to måder: demokrati som styreform og demokrati som livssform 67. Der findes som udgangspunkt to demokratistyreformer. Det direkte og indirekte demokrati. I direkte demokrati er befolkningen inde over samtlige beslutning, der skal tages i et samfund. Dette er nærmest en umulighed med alle de beslutninger, der skal træffes på statsniveau i et senmoderne samfund 68. Man kan dog sige, at med medialiseringen er det blevet lettere at skabe et direkte demokrati, da man kunne skabe digitale stemmesider, og debatfora. I indirekte demokrati, eller det repræsentative, vælges der repræsentanter, som skal varetage folkets interesser. I Danmark har vi en repræsentativ styreform. Folket er her defineret igennem vores statsborgerskab. Det er beviset for, om man for eksempel har rettigheden til at afgive en stemme ved et folketingsvalg, og dermed være medbestemmende i samfundet. I et demokrati vil man være gensidigt afhængig af hinanden, valg og love der bliver gennemført i regeringen påvirker befolkningen, men det er også befolkningen, der stiller krav til regeringen og er med til at bestemme, hvem der skal bestemme. 64 KvaN, 46: Pahuus, 1996, s Hinge, 2008, kp KvaN, 85: Jørgensen 2009, s.7 67 KvaN, 46: Pahuus 1996, s Christiansen og Nørgaard, 2009, s. 10. Side 18 af 36

19 Demokrati som livsform er noget andet. Det er det, man skal dannes ind i. Uddannelse og fællesskab fra 1999 udtrykker den demokratiske kultur i skolesammenhæng således, at det er en deltagelse i et forpligtende fællesskab, hvor der er plads til forskellige holdninger og meninger, og hvor alle har et medansvar for, at fællesskabet fungerer. 69 Derfor må man kunne deltage i det demokratiske fælleskab ved hjælp af kommunikationen, da denne som tidligere nævnt, og i pædagogen John Deweys ord, er en proces, hvor man deler erfaring, så det, man deler, bliver fælleseje 70. Vi skal altså turde dele vores erfaring og viden med andre. Dette kan medvirke til at man opnår en større forståelse for hinanden, og i fællesskab kan bidrage til at få en dybere forståelse for verden og et højere vidensniveau. Forfatter af bogen, Medborgerskab, Helle Hinge, skriver i sin bog at: ved at blive bevidst om vores værdier, kan vi blive klar over, hvad der kræves, for at folk med forskellige værdisæt kan finde fælles løsninger 71. Ligesom Holger Henriksen mener Hinge også at løsningen ikke er at have monopol på værdierne, eller som i Henriksens tilfælde, sandheden, men at man skal tale om værdier igennem samtalen, om fordele og ulemper 72. Dette skaber endnu engang et behov for en kvalificeret refleksivitet hos individet. Kommunikationskompetencen er på flere måder nødvendig i dag, hvor der er kommet flere lag i fællesskabet. Det globale perspektiv, og den øgede konkurrence mellem landene, fordrer kompetente individer, der kan skabe nytteværdi for hinanden. En moderne tanke om fællesskabet, som går under navnet, netværkssamfundet. Denne anskuer fællesskabet på en ny måde, som ifølge Bundsgaard udligner de hierarkiske skel, der ligger i industrisamfundets opbygning 73. Det handler om nytte og udbytte, hvor deltagerne i fællesskabet bliver en ressource, man skal kunne udnytte til eksempelvis at øge sin viden 74. Derfor bliver de sociale og kommunikative kompetencer endnu engang vigtige, hvis man vil begå sig på arbejdsmarkedet og dermed bidrage til både egen udvikling i form af merviden og samfundets udvikling i form af at være en Dysthe, 2003 s Hinge, 2008 s Hinge, 2008, s Bundsgaard, 2009, s KvaN, 85: Jørgensen 2009, s. 12 Side 19 af 36

20 vidensressource. På den måde imødekommes samfundets behov for kreative og innovative individer, der kan bidrage til det 75. Dette betyder, at undervisningen skal gøre eleverne refleksive, så de kan anvende deres viden i andre sammenhænge, end den de bliver præsenteret for i skolen. Så de både kan nytænke og lære at navigere i det værdipluralistiske samfund med behov for forståelse for andre og sig selv. Jeg mener derfor, at et demokratisk fællesskab kan betyde, at man er fælles om de grundlæggende demokratiske værdier: frihed og lighed 76. Hvis man anlægger et republikansk demokratibegreb, vil fællesskabstanken også ligge som en grundværdi til forskel fra den liberalistiske, der vægter friheden højere end den reelle lighed. I den liberalistiske demokratiform er rettighederne vigtigere end pligterne, og staten skal blande sig minimalt i individets gøren og laden, den skal blot sikre individets ret til frit at vælge sit liv 77. Med den republikanske tanke vægtes pligterne undertiden højere end rettighederne: Man er moralsk forpligtet til at deltage aktivt i det politiske liv 78 og dermed være en del af fællesskabet. Man kan kritisere den republikanske demokratitanke ved, at denne glemmer individets eget livsprojekt, og lukker sig om kollektivet, hvilket nok vil være svært at indføre i det senmoderne samfund. Imellem de to ligger det deliberalistiske demokrati. Her vægtes retsstaten højt, og dermed også de individuelle og civile rettigheder, men samtidig finder man først beslutningerne helt legitime, hvis disse er indgået i en fri og åben samtale. Dermed findes et ønske om et samtalebaseret fællesskab 79 Jeg mener, at man i det senmoderne samfund, må foretrække at danne eleverne til en deliberativ demokratitanke, da de både skal have lov til at udfolde deres identitet, men samtidig ikke blive egocentriske og dermed glemme etikken og den gensidige afhængighed vi som mennesker trods alt har til hinanden. For at blive en myndig borger i det deliberale demokrati, må der åbnes for et behov for selvbestemmelse, medbestemmelse og solidaritet Wolfgang Klafkis almene dannelsestanke. 80. For at opnå disse, vil de kommunikative og sociale kompetencer være et godt skridt på vejen. Da man 75 Hildebrandt og Laursen, kp Hinge, 2008 s Hinge, 2008 s Hinge, 2008 s Hinge, 2008 s Graf, 2004, s. 34 Side 20 af 36

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY Empati»( ) evnen til at drage slutninger om mentale tilstande hos en selv og andre» (Rutherford et al., 2010). Adskiller os fra alle

Læs mere

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Eksamensopgave Almen Didaktik Tværfaglighed

Eksamensopgave Almen Didaktik Tværfaglighed Eksamensopgave Almen Didaktik Tværfaglighed Underviser: Susanne Ostrowski Hold: AD9 Uddannelsessted: Læreruddannelsen på Fyn Antal anslag: 12.972 Accepterer at opgaven kan bruges til undervisning, dog

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Mediepolitik for SFO Bølgen

Mediepolitik for SFO Bølgen Mediepolitik for SFO Bølgen Vi lever i dag i et digitaliseret samfund, hvor børn og voksne har tilgang til mange forskellige former for digitale medier 1. Dette gør sig også gældende i SFO Bølgen, hvor

Læs mere

på Højvangskolen IT så det giver mening Den måde vi tænker IT på i skolen, skal afspejles i forberedelsen og gennemførelsen

på Højvangskolen IT så det giver mening Den måde vi tænker IT på i skolen, skal afspejles i forberedelsen og gennemførelsen IT på Højvangskolen Alle elever som kommer på skolen, vil være digitale indfødte, som færdes i en anden medie-hverdag end vi er vant til. De har andre forudsætninger og kompetencer end tidligere generationer.

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

AT 3.1 2015. august 2015 / MG

AT 3.1 2015. august 2015 / MG AT 3.1 2015 august 2015 / MG TIDSPLAN Uge Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 34 Introduktion til forløbet Vejledning om valg af emne og fag 35 Frist for valg af sag og fag kl. 9.45 Vejlederfordeling

Læs mere

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere Velkommen til Get Moving 2010 Hånd i hånd med vores brugere Regional udviklingsdag for bibliotekerne i Region Nordjylland Hvorfor? - Den brændende platform Samfundet uden for bibliotekerne Vidensamfundets

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Selvrealisering som selvrefleksion

Selvrealisering som selvrefleksion Selvrealisering som selvrefleksion Samfundets økonomiske udvikling, individualisering og sekulariseringen har skabt plads til den enkelte. Individet kan i dag selv bestemme sin egen livsvej. Ruten bliver

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Beskrivelse af projektet.

Beskrivelse af projektet. Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M Brug din stemme - Demokrati og deltagelse T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse der omhandler børn, unge og deltagelse. Eleverne præsenteres for forskellige udsagn som de tager stilling til og efterfølgende

Læs mere

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 INDHOLD Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3 Vores mål... 5 Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 1. Vi styrker og sætter mål for den digitale udvikling... 7 2. Vi skaber

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

TÆT PÅ DIGITALE UNGE

TÆT PÅ DIGITALE UNGE TÆT PÅ DIGITALE UNGE CENTER FOR DIGITAL PÆDAGOGIK / GENERATOR KONFERENCE MØDECENTER ODENSE 29.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK TÆT PÅ DIGITALE UNGE Facebook, Instagram og Youtube

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

DIGITAL TRIVSEL UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11.

DIGITAL TRIVSEL UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11. UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11.2013 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO. Om dannelse og læringens langsigtede mål

Ledelse & Organisation/KLEO. Om dannelse og læringens langsigtede mål Om dannelse og læringens langsigtede mål Den politiske kultur i DK Ove Kaj Petersen (2011) Nationalstat 1870 erne ca. 1940 Velfærdsstat ca. 1945 1990 erne Subjekt Individ Person (borger) (uerstattelig)

Læs mere

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 2 Indledning I det følgende vil vi fortælle om de tanker, idéer og værdier, der ligger til grund for det pædagogiske arbejde der udføres i institutionen. Værdigrundlaget

Læs mere

og sociale medier i det senmoderne samfund. Bachelorprojekt.

og sociale medier i det senmoderne samfund. Bachelorprojekt. 08-01-2015 Identitetsdannelse og sociale medier i det senmoderne samfund. Bachelorprojekt. Anja Martinek(PA11719) & Hanne Nissen(PA11826) VEJLEDER: LENE BUSCH CARØE Antal tegn:51.315 Indhold 1.1 Indledning

Læs mere

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld?

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Lars Geer Hammershøj Fremme af kreativitet i form af leg er med henblik på barnets menneskelige og sociale dannelse, hvorimod fremme af kreative

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006

Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006 Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006 Af Anne Grete Storgaard Kristian Lund Louise Rødkilde Sørensen Nini Vilhelmsen

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed?

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? DØV- BLIND- FØDT INDENFOR RAMMERNE AF HANDICAPKONVENTIONENS ARTIKEL 3 Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? Udgivet af Netværk

Læs mere

Digital kultur i dagtilbud. Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012

Digital kultur i dagtilbud. Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012 Digital kultur i dagtilbud Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012 Digitalisering er ikke et valg men et vilkår Digital prioritering i dagtilbud inden for 3-5 år? I hvilken grad finder kommunen det

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Svendborg HandelsGymnasium

Svendborg HandelsGymnasium Svendborg HandelsGymnasium Innovation og Bæredygtighed Fortællingen om et skoleprojekt fra virkeligheden på godt og ondt Hvem er vi? HHX-undervisere Svendborg Erhvervsskole Fusionsskole Ny ledelse nye

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Social kapital og Uddannelse. v/rådgivende Sociologer

Social kapital og Uddannelse. v/rådgivende Sociologer Social kapital og Uddannelse v/rådgivende Sociologer Ungdommen nu til dags Ungdommen nu om dage elsker luksus. De opfører sig dårligt og foragter autoriteter. De viser ingen respekt for ældre mennesker

Læs mere

Studentertale 2014. Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden.

Studentertale 2014. Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden. Studentertale 2014. Kære studenter Vores tidligere statsminister Poul Nyrup har engang sagt at Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden. Det

Læs mere

Ledelse af frivillige - introduktion

Ledelse af frivillige - introduktion Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige - introduktion V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration

Læs mere

Hvor skal folkeskolen evalueres hen?

Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Om intern evaluering i skolens hverdag Af Signe Holm Larsen Intern evaluering hvad og hvorfor? Nyt om evaluering i folkeskoleloven Fra høringsforslag af 17.10.05: 13,

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere