Kommunikation i det senmoderne samfund

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kommunikation i det senmoderne samfund"

Transkript

1 Kommunikation i det senmoderne samfund Indhold Indledning... 2 Problemstilling... 3 Læsevejledning... 3 Kommunikation... 6 Det senmoderne... 8 Samfundet i dag De unge i senmoderniteten Medialisering Medier som meningsdannende Demokrati og fællesskab Folkeskolens rolle i dag Kompetence eller dannelse? Didaktiske overvejelser/ handleperspektiv Konklusion Litteraturliste Side 1 af 36

2 Indledning Verden i dag er i en konstant forandring og hastig udvikling, som har medført en aftraditionalisering, der i teorien har muliggjort alting 1. Det er ikke længere givet på forhånd, hvordan ens livsbane skal formes nu, hvor overleverede ideer, normer og traditioner gradvist mister deres betydning og værdi. Medierne giver mennesket mulighed for at kommunikation kan lagres eller sendes og modtages på alle tidspunkter, alle steder i verden 2. Globaliseringen gør derudover også, at man må anskue sig selv både som en borger i sit eget land og i verden, hvor alle lande økonomisk set er afhængige af hinanden, og en fysisk rejse til den anden side af jorden kun et døgns tid væk. Desuden kan du med et klik på musen komme verden rundt på få sekunder, og møde forskellige mennesker, kulturer, meninger og fakta online. Det er en kompleks verden, der kan være svær at begribe, men ikke desto mindre er det dette samfund, den danske folkeskole skal forberede sine elever til. Et samfund, som formålsparagraffen selv definerer som: et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Hvordan gøres dette på den mest hensigtsmæssige måde, så eleverne både kan bidrage til samfundets videre udvikling og selv blive dannede medborgere? Klaus Bruun Jensen, forsker for institut for medier, erkendelse og formidling, har formuleret samfundets sammenhængskraft således: Et samfund kan forstås som et kommunikationssystem 3. Det er igennem kommunikationen, vi som mennesker indgår i forpligtende forhold, samt at den både er konfliktskabende og løsende. Uden kommunikation og medier, ingen samfundsorden, ingen samfundsforandring intet samfund. 4 Vi kan igennem samtaler og fælles oplevelser bygge videre på andres erfaringer og på grund af den teknologiske udvikling, der præger dagens samfund, kan vi igennem sproget kommunikere med individer på store afstande i tid og rum, med det resultat, at vi har adgang til problemløsninger, som vi aldrig ville kunne komme frem til selv 5. 1 Asmussen, s Drotner, s Bruhn Jensen, 2008, s Bruun Jensen, 2008 s Side 2 af 36

3 Jeg formoder derfor, at det i dagens og fremtidens samfund, er vigtigt at kunne indgå i et mangfoldigt fællesskab et netværk af mennesker, som man skal kunne kommunikere med og dermed være medvirkende til samfundets videre udvikling. Hvilken rolle skal skolen spille i dette samfund? Og hvilke konsekvenser får den fragmenterede verden for de unge mennesker, der skal dannes til medborgere i lige netop dette samfund? Problemstilling Jeg vil undersøge, hvordan læreren i en globaliseret og medialiseret tid kan være med til at udvikle elevernes kommunikative og sociale kompetencer, og hvilken betydning disse har for at indgå i et demokratisk fællesskab i det senmoderne samfund. Læsevejledning Til at belyse min problemstilling, har jeg anvendt forskellig teori, som jeg løbende i opgaven vil redegøre for. Jeg vil også løbende analysere på dette ud fra forskellige former for empiri. Her kan eksempelvis nævnes observationer, statistikker, mere overordnede samfundsbetragtninger og praksiseksempler, på hvilken jeg kobler teori. Denne vekselvirkning og konstruktivistiske tilgang, vil derfor være mine metode til besvarelse af problemstillingen. Min elevmålgruppe er udskolingen. Igennem udarbejdelsen af min opgave har jeg fundet frem til, at kommunikationen kan ses som sammenhængskraften og det bærende element i samfundets udvikling. Jeg vil derfor starte med at definere kommunikation som begreb ud fra en eklektisk metode, da jeg fandt nogle interessante vinkler på begrebet ved at anvende forskellige teoretikere. Heriblandt kan nævnes Kristen Drothner (dr.phil. Professor Institut for Kulturvidenskaber), Mikhail Bakthin (russisk litteraturteoretiker, sprogfilosof og kulturteoretiker), Holger Henriksen (dansk forsker i pædagogik). Side 3 af 36

4 Som analyseredskab til det senmoderne samfund anvendes sociolog Anthony Giddens samtidsanalyse. Hans analyse bliver i nogle tilfælde refereret til som værende moderne, andre steder som senmoderne, men da han selv er ophavsmand til sidstnævnte, vil det være dette jeg gennem opgaven bruger 6. Der vil i dette afsnit også forekomme et eksempel fra en undersøgelse af De digitalt indfødte, et begreb der blev introduceret af den amerikanske forfatter, Marc Prensky, i Efterfølgende vil jeg redegøre for og analysere samfundet i dag. Her vil jeg give et kort historisk overblik, og yderligere vil jeg anvende Giddens teorier. Derefter vil jeg forsøge at forklare, hvilken effekt den teknologiske udvikling har haft på menneskets sociale samvær. Her vil jeg anvende Reimer Ivang (erhvervsforsker) og, Stig Hjarvard (Professor ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling). Dernæst vil jeg anskue skolen og samfundets forskellige diskurser ud fra Olga Dysthe (socialkonstruktivistisk, norsk lærings- og klasserumsforsker.) Herefter vil jeg belyse de udfordringer ungdommen i senmoderniteten kan stå med. Dette vil jeg gøre med teoretisk baggrund i både Giddens og Thomas Ziehe (professor i erkendelsesvidenskab pædagogik), der igennem sin forskning specielt har fokuseret på lige netop ungdommen. Her vil jeg inddrage empiri fra facebook for at vise flere perspektiver på ungdomslivet i dag. Dette fører mig til medierne og samfundets medialisering. Her vil jeg benytte Malene Charlotte Larsen (forsker i sociale medier og digital ungdomskultur), samt koble empiri fra statistikker på eklektisk udvalgt samtidsteori. Jeg vil endnu engang anvende Stig Hjarvard til at redegøre for mediebegrebet, og dernæst grave et spadestik dybere i den teknologiske udvikling, hvor jeg vil komme ind på mediernes betydning for globaliseringen og den sociale verdens kommunikation. Jeg vil derudover inddrage K.E. Løgstrup (filosof og teolog) og hans begreb den etiske fordring i forbindelse med den digitale kommunikation. Jeg vil dernæst komme ind på mediernes meningsdannende magt, for at beskrive medialiseringen af politik i dag, og dermed behovet for en kritisk indgangsvinkel til medierne. Efterfølgende vil jeg belyse begreberne demokrati og fællesskab, og dermed give et billede af, hvad demokratisk fællesskab kan indeholde. Til dette anvender jeg Helle Hinge Side 4 af 36

5 (forsker og forfatter til bogen Medborgerskab ) og Jeppe Bundsgaard (forsker og lektor i kommunikative kompetencer, samt forfatter til bogen Kompetencer i Dansk ). Jeg vil inddrage forskellige demokratibegreber og dernæst anvende Wolfgang Klafki (tysk pædagog og didaktiker) til at beskrive, hvordan man kan blive dannet til demokratiet. For at få fokus på skolens rolle i dag vil jeg kigge på folkeskolens formål, hvorefter jeg vil diskutere, hvad folkeskolen bør fokusere på. Jeg vil blandt andet inddrage Lærerforeningens Morgendagens Folkeskole fra 2010, der kom som et alternativ til daværende regerings 2020-plan. Dernæst vil jeg anlægge en etisk vinkel ved hjælp af Peter Kemp (dansk teolog og filosof.) Jeg vil herefter gå dybere ind i ovenstående diskussion med fokus på dannelse versus kompetencer, og om de overhovedet er så forskellige. Til at definere kompetencebegrebet vil jeg igen benytte mig af Jeppe Bundsgaard, der bygger sit forskningsarbejde på et udredningsarbejde udført af DeSeCo (Definition and Selection of Competencies), som er en forskergruppe fra OECD. Til dannelsesdelen vil jeg anvende Poul Brejnrod (pædagog), samt kort inddrage en af oplysningstidens filosoffer, Immanuel Kant. Herefter vil jeg endnu engang anvende Klafkis kategoriale dannelse i et forsøg på at imødekomme både konkurrencestaten og verdensborgeren. I mit handleperspektiv vil jeg gennemgå, hvordan man som lærer kan være medvirkende til at eleverne udvikler de sociale og kommunikative kompetencer i praksis. Her vil jeg anvende didaktik 2.0 og Klafki, samt Knud Illeris (læringsteoretiker), til at redegøre for læring. For at imødekomme fremtidsaspektet i spørgsmålet, om hvad folkeskolen skal danne og uddanne eleverne til, vil jeg bruge bogen Når Klokken Ringer Ud samt formål for folkeskolen og for faget samfundsfag. Jeg vil herefter komme med to lavpraktiske eksempler på, hvordan man henholdsvis kan arbejde med den kritiskkommunikative kompetence og den sociale kompetence. Slutteligt vil jeg komme med min konklusion på opgavens problemstilling. Side 5 af 36

6 Kommunikation Kommunikation er menneskets måde at interagere på. Alt vi gør og siger, er kommunikation både det verbale og nonverbale. Ordet kommer fra det latinske ord: communicare, som betyder at gøre fælles 8. Mikhail Bakthin har udtalt, at kommunikation er som en bro mellem to parter 9. Fælles for al kommunikation er, at det foregår igennem tegn. Tegn repræsenterer noget andet end dem selv, og ved hjælp af disse, og deres egenskab til at skabe merbetydning for materielle objekter, kan vi give udtryk for noget indre eller abstrakt 10. Den russiske psykolog, Lev Vygotsky har formuleret det sådan, at sproget på én og samme tid er et kollektivt, interaktivt og individuelt sociokulturelt redskab. Derfor kan det: fungere som en kæde mellem kultur, interaktion og individets tænkning 11. Kommunikationen kan ses som samfundets lim. Det er ikke muligt at vide, hvad der foregår inde i andre menneskers hoveder (den indre verden), men igennem kommunikationen er man i stand til at opleve en lille flig af det andet menneskes personlighed og værdisæt. Kommunikation kræver derfor både en eller flere modtagere og en eller flere afsendere, hvor der i mellem de to, kan opstå mere eller mindre støj og misforståelse afhængig af selve situationen 12. Enhver sproglig fremstilling, både det verbale og nonverbale, vil indeholde holdninger og vurderinger. Ordenes merbetydning kan ikke gøres universelle, da de er afhængig af kultur, norm og traditioner. Bakthin formulerer det normative aspekt således: at ethvert ord, som vi bruger, er fuldt af ekkoet af tidligere brugeres stemmer 13. I et mangfoldigt samfund, som det nutidige, må man derfor også have en erkendelse af, at konteksten eller strukturen har betydning for forståelsen af den kommunikation, der foregår, og derfor også, hvilken virkelighed, der igennem kommunikationen bliver skabt 14. Dette kan sammenholdes med den diskursteoriske tankegang, der sætter den subjektive virkelighed i centrum, hvor det afgørende for forståelsen af virkeligheden er den enkeltes perception af omverdenen Dysthe, s Drotner, 2011, s Dysthe, s Asmussen, s Dysthe, s Asmussen, 2009, kp.2 15 Goul Andersen. S Side 6 af 36

7 I gode venners lag, oplever man eksempelvis ofte en jargon, hvor der kan flyve skældsord rundt i rummet, uden at det bliver taget ilde op. Det er næppe tilfældet til en jobsamtale. Lidt forenklet sagt, må det altså kræve en vis situationsfornemmelse at vide, hvornår og i hvilken sammenhæng, forskellige begreber skal anvendes. Altså en social kompetence 16. Holger Henriksen anskuer samtalen som den optimale kommunikation. Han mener, at det er igennem samtalen, den åbne samtale, hvor ingen forventer ét bestemt svar, at muligheden for at finde sandheden ligger - eller i hvert fald det mest sandfærdige i øjeblikket. Det vil også være igennem den åbne samtale, at man kan undgå magtmisbrug, da begge parter vil være medbestemmende i magtspillet 17. Med Henriksens teori om samtalens betydning, kan man sætte spørgsmålstegn ved folkeskolens øgede evalueringskultur. For med den evige vurdering af eleverne, kan det måske vise sig, at de kun arbejder frem i mod at svare det, læreren vil høre, og dermed sætte kreativiteten og selvbestemmelsen lidt på standby og måske ikke få udviklet disse kompetencer i samme grad 18 Jeg oplevede en situation i min praktik, hvor jeg som underviser glemte samtalens betydning for at finde et fælles svar og dermed en fælles sandhed. Jeg arbejdede med folkeviser i min danskundervisning i 7.klasse. Et emne, som på mange måder er tungt for elever i den aldersgruppe, da sproget er anderledes, end det de normalt læser. Selvom jeg altid forsøger at skabe et dialogisk og flerstemmigt klasserum, havde jeg i min analyse fundet en fortolkning og et svar, jeg mente, var eksemplarisk, og glemte derfor at lytte til elevernes mulige svar. Jeg blev først opmærksom på min brøler, da en af eleverne opgivende sagde: Jamen, så ved jeg faktisk slet ikke, hvad det er, dú gerne vil høre. Derefter ændrede jeg lidt i mine undervisningsplaner, og fik eleverne til i grupper at komme med deres egne fortolkninger af teksten og gav mig selv den udfordring, at jeg KUN måtte stille opklarende spørgsmål, men ikke måtte bedømme dem. I fællesskab fandt vi frem til en fortolkning, som blev klassens sandhed, hvilken jeg som professionel lærer også kunne stå indenfor. I en socialkonstruktivistisk læringsteori foregår læring i samspil med andre, hvilket betyder, at dialogen må være vigtig i en folkeskoleklasse, da dialog og samspil er tæt 16 Bundsgaard, s Henriksen, 2005, s Henriksen, 2005, s. 14 Side 7 af 36

8 forbundne 19. Derudover skal folkeskolen klargøre sine elever til samfundet, men hvilket samfund eleverne skal klargøres til er dog sværere at definere. Et bud på en samfundsanalyse er senmoderniteten. Det senmoderne Sociolog, Anthony Giddens, er inspireret af den postmoderne tilgang, hvor der ikke længere eksisterer noget kollektivt fælles - altså en reel virkelighed med nogle almene værdier. Han er dog af den overbevisning, at der stadig er nogle regler og normer imellem mennesker, som gør, at man ubevidst handler på bestemte måder afhængigt af, hvilken struktur man indgår i 20. Omdrejningspunktet for Giddens samfundsteori og -analyse er aktørens ageren i strukturen. En ikke-statisk struktur, som igennem regler og ressourcer både er mulighedsskabende og mulighedsbegrænsende for aktøren, som er medvirkende til at producere og reproducere strukturen. Dette sker ved den sociale interaktion som en form for medium, igennem hvilket mennesker opnår deres mål 21. Mennesket udvikler altså verden igennem eksempelvis øget refleksion og teknologi, som igen udvikler mennesket. I dette billede ser Giddens tre centrale samfundstendenser. Alle tre hænger sammen og påvirker hinanden 22 : 1. Adskillelse af tid og rum De øgede kommunikationsmuligheder har medført, at denne i dag kan foregå uafhængig af tidspunktet og stedet. Tidligere var man afhængig af, at mødes et bestemt sted på et bestemt tispunkt for at videregive information eller for at opleve en event. Nu kan sociale relationer på grund af den teknologiske udvikling strækkes over store afstande 23. Tiden og rummet er derfor ikke længere begrænset til lokalområdet, hvilket afføder en udlejring af abstrakte systemer. 2. Udlejring af abstrakte systemer I det senmoderne samfund eksisterer der to typer udlejringsmekanismer. Symbolske tegn og de stadig mere omsiggribende ekspertsystemer. Kort defineret er de symbolske tegn et 19 Dysthe, 2003 s Kaspersen, s Jacobsen og Petersen, 2012, s. 75, l Kaspersen, 2001 s Kaspersen, 2001, s Side 8 af 36

9 udvekslingsmedie, som udgør et selvstændigt system 24. Eksempelvis penge, hvilket muliggør lokale såvel som globale transaktioner og dermed udvider vores handelshorisont. Ekspertsystemerne er med deres viden og kompetencer medvirkende til at forandre den sociale virkelighed. De er eksisterende i alle dele af vores verden. Et eksempel kunne være den macbook, som jeg lige nu skriver opgave på. Til at skabe den, har jeg været afhængig af ekspertsystemer. Jeg ved ikke, hvordan den ser ud indeni, hvordan chips og elektroder spiller sammen, men jeg har tillid til, at den fungerer, som den skal indvendigt. Jeg kender til nogle af dens anvendelsesmuligheder, hvilket gør det muligt for mig at bruge den i flere sammenhænge, som igen øger min refleksivitet, samt at dens mobilitet gør mig uafhængig af stedet, da jeg ikke har behov for et kontor og en stationær computer til mit arbejde. 3. Øget refleksivitet Samfundets aftraditionaliseringsproces har medført et refleksivt individ, der i det senmoderne samfund selv er med til at tilrettelægge og bestemme sit eget livsforløb, også kaldet: det refleksive livsprojekt 25. Bindeleddet mellem individet (det refleksive) og samfundsstrukturen er tilliden. Den abstrakte tillid. Vi bliver nødt til at stole på at tingene fungerer, selvom relationen til ekspertsystemet er præget af ansigtsløs kommunikation. Tilliden skabes igennem såkaldte systemrepræsentanter. I folkeskoleøjemed kan læreren ses som en sådan repræsentant for uddannelsessystemet. De skal skabe tillid til, at staten kan danne og uddanne forældrenes små poder til aktive og ansvarlige medborger i et demokratisk samfund. Tilliden bliver derfor opbygget i en vekselvirkning mellem ansigtsløs og face-to-face kommunikation, og hvis der opstår mistillid til systemerne, kan det resultere i at man vælger alternative systemer 26. At man for eksempel flytter sine børn til privatskoler. Tilliden kan også belyses fra et globaliseret perspektiv. For eksempel er det nødvendigt med tillid til at teknologien, der muliggør, at det internationale samarbejde og den globale mobilitet fungerer, samt tillid til egne evner, når man skal begå sig i en global verden. Giddens beskriver globalisering som en proces, der både er ekstensiv og intensiv. Han definerer kort og præcist begrebet: som intensiveringen af verdensomspændende sociale 24 Kaspersen, 2001, s Jacobsen og Petersen, 2012, s Ibid Side 9 af 36

10 relationer, som forbinder fjerne lokaliteter på en sådan måde, at lokale begivenheder påvirkes af hændelser, der finder sted mange kilometer borte og vice versa 27. Et eksempel på dette kan være muligheden for, at man som individ har et stort internationalt netværk (ekstensivt perspektiv), hvoraf man med nogle kan kommunikere og snakke om nogle lige så dybe ting over skype, som det ville være muligt at gøre, hvis man sad i det samme rum (intensivt perspektiv). 14-årige Sille, der er en del af gruppen digitalt indfødte udtaler i Søren Schultz undersøgelse, Årgang 2012, at hun kan finde på at fortælle dem (hendes italienske venner) MERE, fordi man ikke vil møde dem igen.. Dermed er hun med til at underbygge teorien om, at globaliseringen også påvirker individet intensiv. På et mere samfundsfagligt niveau, kan globaliseringen ses i landenes interdependens, både økonomisk og igennem den øgede vidensdeling, der kan være medvirkende til at skabe nye materialer 28 Samfundet i dag For at få en bedre forståelse af, hvorfor samfundet har undergået de store forandringer, som det er tilfældet i det senmoderne samfund, kan man ikke komme udenom den effekt krigsførelsen igennem historien har haft for udviklingen af teknologi og kommunikationsmuligheder. Militærets industrialisering, jernbaner, dampskibet, telegrafen og senere telefonen, har haft en afsmittende effekt på resten af samfundet, hvilket desuden har resulteret i den kapitaliske udvikling, hvor man med de nye teknologier kunne nå et større marked med sine varer 29. Den konstante foranderlighed, der ligger i senmodernitetens samfund, kræver nogle andre borgere, end industrisamfundet gjorde. Det er ikke længere nok, at kunne betjene den samme maskine livet igennem, fordi teknologien, og dermed maskinerne, udvikler sig. Man skal derfor have lysten til at ville sætte sig ind i ny viden hele sit liv, eller måske endda indstille sig på at prøve noget helt nyt, da maskinen i nogle tilfælde overtager de menneskebesatte jobs Jacobsen og Petersen, 2012, s. 77 l Hildebrandt og Laursen, 2009 kp Kaspersen, 2001, s Hildebrandt og Laursen, kp. 1 Side 10 af 36

11 Med teknologiens udvikling har vores sociale samfund dermed også ændret sig. Som erhvervsforsker Reimer Ivang har forklaret, så gjorde Thomas Edison muligvis husmoderens arbejde med at komme støvet til livs lettere med støvsugeren, men samtidig opstod der med effektiviseringen af rengøringen en ny forventning til dennes kvalitet og dermed kunne arbejdet stadig ikke klares hurtigere. Reimer Ivang siger, at i takt med at vores teknologiske formåen, den udvikler sig, så udvikler samfundets normer og værdier sig også 31. Mediernes udvikling har eksempelvis effektiviseret de globale kommunikationsmuligheder, hvilket stiller større krav til menneskets kommunikative og sociale kompetencer. Professor, Stig Hjarvard, definerer medier som teknologier, der forlænger og udvider menneskets kommunikation i tid og rum 32. Dermed er der muligheder for kommunikation på tværs af landegrænser på alle tider. Som aktiv deltager i samfundet det globale såvel som det lokale, er man derfor nødt til at deltage i forskellige diskurssamfund, som hver især er prægede af et sociokulturelt kodeks 33. Disse diskurser eller kontekster, om man vil, kan ses i større eller mindre sammenhæng. I en folkeskolesammenhæng kan man anskue en skoleklasse som et sådant samfund, og resten af skolen som et andet samfund. Olga Dysthe forklarer i bogen: Dialog, Samspil og Læring, at skolen derfor skal være medvirkende til at øge elevernes samfundsforståelse og deres udvikling, så de kan begå sig i de forskellige sammenhænge 34. Hun argumenterer dermed for, at eleverne behøver begreber til at forstå den struktur, de lever i. Dette komplekse samfund stiller dermed store krav til de mennesker, der skal leve i det og dermed også til folkeskolen, som skal være medvirkende til de unges dannelse og uddannelse ind i dette samfund. Men hvilke unge er det rent faktisk, der lever i denne senmodernitet, udover at de ifølge Giddens er refleksive? Hjarvard, s Dysthe, 2003 s Dysthe, 2003 s. 51 Side 11 af 36

12 De unge i senmoderniteten Efter et enkelt blik i en tilfældig, dansk folkeskoleklasse vil man ikke kunne undgå at opleve moderne teknologi i flere former. Min praktikklasse i år er ingen undtagelse. Eleverne ejer alle sammen mobiltelefoner, der indeholder langt flere kommunikationsmuligheder end blot en opkaldsfunktion og mulighed for beskedskrivning. Igennem wi-fi og datanetværk sættes de i stand til at kommunikere verden over uden brug af andet end deres smartphone. Her har de adgang til nyheder alle døgnets 24 timer, og en kort diskussion om, hvilket hold Danmark slog i finalen i 1992, bliver hurtigt afsluttet efter en googlesøgning. Ifølge Thomas Ziehe vil de unge opleve samfundet i dag på en stærkere måde end voksne. De har kun kendt til senmoderniteten, og har derfor kun haft denne at tolke på. En verden, hvor det primære projekt for individet er livsplanlægningen i et rationaliseret samfund 35. De unge mennesker, vi som lærere skal undervise i folkeskolen, står derfor overfor en identitetsdannelse i et samfund, som ikke nødvendigvis forventer noget bestemt af dem. De skal selvfølgelig dannes og uddannes, men til hvad, er ikke forhåndsbestemt. Dette giver en frihed til i højere grad selv at vælge alt fra dagligdagslivets materielle goder til livets store eksistentielle spørgsmål 36. Individet bliver så at sige selv den kunstner, der skal male maleriet over sit eget liv, med lige nøjagtigt de farver vedkommende ønsker. Det giver dog også en større usikkerhed, at skabe sin egen identitet uden én sandhed i kulturen, religionen eller samfundsstrukturen, hvilket kræver en stor viden om valg, fravalg og konsekvenser, altså en form for risikovurdering 37. Senmodernitetens kompleksitet og omskiftelighed bliver dermed en trussel mod individets tillid til sig selv og samfundet. I det traditionsbundne samfund, som var præget af vanetænkning og rutiner, lå der en tryghed i at vide, hvordan livet skulle formes, og hvad der blev forventet. Denne tryghed beskriver Giddens som den ontologiske sikkerhed, der kan sammenlignes med det psykologiske beskyttelsesværn en mor kan skabe for sit barn ved eksempelvis at rammesætte hverdagen 38. Ontologisk sikkerhed må derfor opstå når forventninger bliver indfriet, hvilket må betyde, at den abstrakte tillid, som tidligere nævnt skabes igennem systemrepræsentanterne, er ekstra vigtig, når man som individ skal skabe sig selv. I 35 Jacobsen og Petersen, 2012, s Jacobsen og Petersen, 2012, s Jacobsen og Petersen, 2012, s Jacobsen og Petersen, 2012, s. 80. Side 12 af 36

13 folkeskolen er det altså vigtigt at eleverne får en grundlæggende tillid til systemet og det samfund, de både er og skal være en del af, når de bliver færdige med folkeskolen. Så de vælger at skabe et livsprojekt, der både har værdi for dem selv og for samfundet, og de ikke på baggrund af ontologisk angst og mistillid vælger alternative systemer på grund af en grundlæggende følelse af afmagt overfor det system, de ellers er indlejret i. Hvilket må betyde, at eleverne skal gøres klar til den komplekse verden, hvor vanetænkning og rutiner glimrer ved sit fravær, men denne klargøring skal være med den ontologiske sikkerhed for øje, og dermed indenfor skolens trygge rammer 39. Individet i det senmoderne lever i et dialektisk forhold til omverdenen (strukturationsteorien). Giddens betegner individet eller aktøren som en selvidentitet, hvor der både er noget fast, identificerbart hos hvert menneske (en kerne, om man vil) og selvet, som er det refleksive, der er i konstant dialog med omverdenen 40. Da samfundet har behov for aktivt deltagende medborgere, for at kunne opretholdes, er det vigtigt, at individet er bevidst om sin refleksivitet. Så individet på baggrund af gennemtænkte, kritiske og velfunderede tanker selv kan mestre, at danne sine holdninger og træffe sine valg, så både samfundet og individet begge kan blive tilfredse med valget af livsplanlægningen. Når de unge uafhængig af tidligere traditioner og sociale strukturer, kan skabe det liv de helst vil have, og individets valg af livsbane dermed er ændret fra pligt til nydelse kan de nemlig ifølge Thomas Ziehe let ende i egocentrismens arme, hvis de ikke bliver rystet i deres forforståelse af verden ved hjælp af eksempelvis god anderledeshed 41. Derudover skal de også have en sikkerhed i dem selv (deres kerne) og deres egen refleksivitet, så de tør ytre deres holdninger og meninger, samt en viden at bygge deres holdninger op omkring. De vil nemlig møde et mekka af værdier og holdninger igennem medierne, de skal kunne forholde sig til. 39 Jacobsen og Petersen, 2012, kp.4 40 Jacobsen og Petersen, 2012, s Hygum og Olesen, 2009, kp.2 Side 13 af 36

14 Medialisering Medialiseringen er sket ligeså ubevidst, og lige så stille som globaliseringen. Gradvist er vi som mennesker blevet mere afhængige af medierne, ligesom vi gradvist er blevet afhængige af lande omkring os. Der bliver lagret viden og oplevelser i form af billeder og fortællinger på databaser kloden rundt, og computeren, laptoppen eller I-padden er blevet uundværlige i det moderne menneskes dagligdag. Unge i alderen år brugte i timer dagligt på elektroniske og digitale medier udenfor skolen 42. Man må derfor konstatere, at medier i forskellig form (TV, computer og mobiltelefoner) spiller en stor rolle hos unge men det gør den i særdeleshed også hos voksne, som på trods af deres status som digitale immigranter har taget de digitale medier til sig 43. Der er en større adgang til viden, nyheder, musik, film og debatter end nogensinde før, da udviklingen og udbygningen af det teknologiske fortsætter ufortrødent 44. Anvendelsen af sociale medier som kommunikationsredskab er massiv. Malene Charlotte Larsen, kalder ligefrem medierne: én adgangsbillet til de sociale fællesskaber 45. Den sociale netværksside, facebook, giver individet mulighed for at lege med sin identitet i en anden grad end tidligere, og billeder, statusopdateringer, delte links og alt, der bliver liked, er en form for kommunikation til omverden om, hvem man er. Individets dagligdagsliv er dermed blevet medialiseret, da der er foregået en sammensmeltning af mediet og deres egen fortælling om dem selv deres livsbane. Her bliver de forskellige kapitaler udstillet, da man viser sig selv frem på en anden måde, end det ville være muligt ved blot at være konkret til stede i et rum. 125% af unge danskere mellem år har en profil. Da facebook har en aldersgrænse på 13 år, må de yngre lyve sig til en profil, hvilket er årsagen til et urealistisk højt procenttal. På facebook har de unge muligheden for at give deres helt eget billede af, hvem de er eller gerne vil være. Thomas Ziehe påpeger, at de unge søger nærhed og individualisering i ungdomsårene hvilket denne side er et glimrende eksempel på, da de både kan skille sig ud og samtidig vise deres store 42 KvaN 86: Jessen, 2010, s KvaN 86: Jessen, 2010, s KvaN, 95: Larsen, 2013, s. 18. Side 14 af 36

15 vennegruppe frem og som 14-årige Sille forklarer i afsnittet om kommunikation, stadig kan have nære relationer med mennesker i en digital kontekst 46. Ordet medier kommer af det latinske ord: medius, som betyder i midten. Medierne bringer altså sig selv og sit indhold i centrum for dem, der kommunikerer gennem medierne 47. Medierne udvider som tidligere nævnt tiden og rummet. Afstanden er fuldstændig ligegyldig. Derfor får det lokale og globale en helt anden betydning, på grund af mediernes mulighed for at udvide kontakten med den globale omverden 48. Dette muliggør altså en social interaktion på afstand, om end en ansigtsløs en af slagsen, hvilket kan skabe nogle nye problematikker: Medierne skaber en ny realitet hvor det konkret i situationen må afgøres om det er sandt eller falskt. Dette adskiller sig dog ikke fra en almindelig talesituation, hvor der ligeså vel kan fortælles løgnhistorier 49. I en ansigt-til-ansigt kommunikation er det blot nemmere at afgøre, hvilket indtryk man som afsender afgiver, og dermed også om dette indtryk er det samme, som det man gerne vil give, da man kan aflæse kropssprog og mimik 50. Vi afgiver nemlig informationer til modtageren som vi er mere eller mindre bevidste om - faktisk er kropssprog og toneleje cirka 90% af en kommunikationssituation 51, hvilket alt andet lige må gøre det lettere at misforstå hinanden igennem en computerskærm, da man som modtager (og afsender) i en digital kommunikationssituation selv udfylder de tomme pladser i samtalen ud fra sin forforståelse af situationen 52. Hvis vi møder et menneske i den fysiske virkelighed, så vil vi have en umiddelbar tillid (en suveræn tillid) til det menneske vi møder, og vil derfor også have sværere ved at manipulere og lyve overfor et menneske, man står overfor. K.E. Løgstrup har defineret dette som den etiske fordring 53. Derfor er det nødvendigt i et medialiseret samfund, at arbejde med de sociale kompetencers empatiske og etiske perspektiv i en digital kontekst, en digital dannelse om man vil, måske endda forsøge sig med at digitalisere den etiske fordring. Man skal kunne 46 KvaN, 95: Larsen, 2013, s Hjarvard, 2008 s Hjarvard, 2008 s Hjarvard, 2008 s Hjarvard, 2008 s KvaN, 95: Drivsholm og Lange 2013, s KvaN, 95: Drivsholm og Lange 2013, s Bundsgaard, 2009, s. 37 Side 15 af 36

16 sætte sig i modtagerens sted, og overveje, hvordan vedkomne vil forholde sig til det, der bliver præsenteret, ved at kunne opstille nogle principper for gode og onde handlinger ud fra en erkendelse af at vi altid holder noget af en andens liv i vores hænder 54 (den etiske fordring). Som lærer i folkeskolen i dag, må vi derfor tage udfordringen op og undervise om etik og moral på sociale medier og netværkssider. Selve begrebet medialisering har flere definitioner. Nogle fokuserer på forholdet mellem medier og politik, mens andre har et bredere fokus på den øgede indflydelse medierne generelt har haft på samfundet. Stig Hjarvard definerer i sin bog En verden af medier medialiseringen af samfundet som: den proces, hvor samfundet i stigende grad underlægges eller bliver afhængigt af medierne og deres logik. Interaktionen i samfundet begynder altså i større omfang at foregå igennem medierne. Institutioner, politik og samtaler bliver alle underlagt mediernes institutionelle og teknologiske virkemåder. Dette indebærer eksempelvis nyhedskriterier, markedshensyn, tekniske muligheder og genreformater osv 55. Medier som meningsdannende Mediernes symbolske magt i samfundet er altid til diskussion 56. Aviserne er for eksempel gået fra at have en partipolitisk dagsorden, til at være neutrale nyhedskanaler, til i dag at have fået rollen som den kritiske vagthund - som nogle sågar kalder den 4. Statsmagt - der der går fortolkende til de politiske begivenheder 57. Med faldende medlemstal hos de politiske partier i Danmark, er medierne blevet et naturligt bindeled mellem befolkningen og politikerne. Medialiseringen af den politiske scene har medført en personfiksering og et behov for en retorisk kompetence, da politikerne nu skal indrette sig efter mediernes logik. Det kunne eksempelvis være nyhedstrekantens princip med det mest interessante først samt sensations- og identifikationstanken 58. Og da medierne er mellemmand mellem 54 Bundsgaard, 2009, s Hjarvard, 2008, s Christiansen og Nørgaard, 2009, s Christiansen og Nørgaard, 2009, s Asmussen, 2009, kp.2 og kp.4 Side 16 af 36

17 befolkningen og politikerne, bliver disse nødt til at følge de retningslinjer medierne udstikker for at få et politisk budskab ud. Dette har hos politikerne skabt et behov for spin, så de får mest muligt kommunikeret ud på den mest hensigtsmæssige måde 59 Eleverne i folkeskolen må også lære at forholde sig til det i samfundsfagstimerne, da undervisningen skal bidrage til, at eleverne kender og i praksis respekterer samfundets demokratiske spilleregler og grundværdier. 60 I det danske samfund må det betyde, at eleverne skal have en forståelse for den danske demokratiske opbygning, grundloven og magtens tredeling. Derudover kunne man også sætte fokus på magtbegrebet som tema i undervisningen, hvor eleverne eksempelvis kunne arbejde med journalisternes vinkling, historiens framing, hvor man kunne gøre brug af en diskursanalytisk tilgang og anskue vinklingen ud fra, at magten ligger i navngivningen. Derudover vil en kommunikationsanalyse af politikernes egne retoriske kneb være spændende at foretage 61 Man kunne anvende de sociale medier og netværksside, som de fleste politikerne for længst har opdaget, og de i stor grad benytter sig af. Her kan eleverne som kommende vælgere for eksempel følge den eller de politikere, de gerne vil opdateres på, og like dem, de er enige med. Her kunne man så indføre timens aktuelt, hvor man på klassen tager et indlæg op, hvis en politiker har skrevet noget, som fangede eleven. I fællesskab kunne man snakke om intentionen bag indlægget, indholdet, intenderet modtaget mm. På denne måde vil eleverne blive præsenteret for den danske politiske scene på et medie, de er vant til at færdes på, og dermed kan det bidrage det den indre motivation 62. Hvilket kunne være nødvendigt, da det viser sig i en undersøgelse foretaget på 1566 elever, at National politik langt fra er øverst på listen over, hvilke temaer de bedst kan lide at arbejde med i samfundsfag 63. Et af privilegierne ved at leve i et demokratisk samfund er, at der skal være plads til forskellige holdninger og værdier. De unge mennesker i folkeskolen og individet generelt, skal blot lære at navigere i dette mekka af holdninger, som det senmoderne samfund tillader. 59 Christiansen og Nørgaard, 2009, s Formålet med samfundsfag i skolen, stk Asmussen, 2009, kp.2 62 Gynther, kp.2 63 Jacobsen og Brondbjerg m.fl. 2011, s. 15. Side 17 af 36

18 Demokrati og fællesskab En demokratisk livsform er en form for fællesskab, som befordrer individualiseringen eller selvvirkeliggørelsen hos hvert enkelt i fællesskabet. 64 mag.art i filosofi, Mogens Pahuus definition på demokrati forklarer, at demokrati er et fællesskab i sig selv, i hvilket individet skal have mulighed for at udfolde sig. Demokrati kan defineres på mange måder, men den sproglige grundbetydning kommer af græsk og betyder direkte oversat: folkestyre. Folket kan både henvise til en homogen befolkningsgruppe (ethnos) eller et politisk fællesskab af medborgere (demos). Folket vil altid referere til en udvalgt gruppe, hvilket betyder, at demokratiet (som styreform) historisk set altid har inkluderet og ekskluderet nogen 65. Er man ikke en del af folket, er man udenfor fællesskabet, og så har man ingen medbestemmelse. Demokrati betyder derfor i bund og grund, at folket er medbestemmende. Demokrati handler i store træk om fællesskab, og fællesskab omhandler, at man er sammen om noget. At man har noget, der er fælles og som kan deles med hinanden 66. Man kan anskue demokrati på to måder: demokrati som styreform og demokrati som livssform 67. Der findes som udgangspunkt to demokratistyreformer. Det direkte og indirekte demokrati. I direkte demokrati er befolkningen inde over samtlige beslutning, der skal tages i et samfund. Dette er nærmest en umulighed med alle de beslutninger, der skal træffes på statsniveau i et senmoderne samfund 68. Man kan dog sige, at med medialiseringen er det blevet lettere at skabe et direkte demokrati, da man kunne skabe digitale stemmesider, og debatfora. I indirekte demokrati, eller det repræsentative, vælges der repræsentanter, som skal varetage folkets interesser. I Danmark har vi en repræsentativ styreform. Folket er her defineret igennem vores statsborgerskab. Det er beviset for, om man for eksempel har rettigheden til at afgive en stemme ved et folketingsvalg, og dermed være medbestemmende i samfundet. I et demokrati vil man være gensidigt afhængig af hinanden, valg og love der bliver gennemført i regeringen påvirker befolkningen, men det er også befolkningen, der stiller krav til regeringen og er med til at bestemme, hvem der skal bestemme. 64 KvaN, 46: Pahuus, 1996, s Hinge, 2008, kp KvaN, 85: Jørgensen 2009, s.7 67 KvaN, 46: Pahuus 1996, s Christiansen og Nørgaard, 2009, s. 10. Side 18 af 36

19 Demokrati som livsform er noget andet. Det er det, man skal dannes ind i. Uddannelse og fællesskab fra 1999 udtrykker den demokratiske kultur i skolesammenhæng således, at det er en deltagelse i et forpligtende fællesskab, hvor der er plads til forskellige holdninger og meninger, og hvor alle har et medansvar for, at fællesskabet fungerer. 69 Derfor må man kunne deltage i det demokratiske fælleskab ved hjælp af kommunikationen, da denne som tidligere nævnt, og i pædagogen John Deweys ord, er en proces, hvor man deler erfaring, så det, man deler, bliver fælleseje 70. Vi skal altså turde dele vores erfaring og viden med andre. Dette kan medvirke til at man opnår en større forståelse for hinanden, og i fællesskab kan bidrage til at få en dybere forståelse for verden og et højere vidensniveau. Forfatter af bogen, Medborgerskab, Helle Hinge, skriver i sin bog at: ved at blive bevidst om vores værdier, kan vi blive klar over, hvad der kræves, for at folk med forskellige værdisæt kan finde fælles løsninger 71. Ligesom Holger Henriksen mener Hinge også at løsningen ikke er at have monopol på værdierne, eller som i Henriksens tilfælde, sandheden, men at man skal tale om værdier igennem samtalen, om fordele og ulemper 72. Dette skaber endnu engang et behov for en kvalificeret refleksivitet hos individet. Kommunikationskompetencen er på flere måder nødvendig i dag, hvor der er kommet flere lag i fællesskabet. Det globale perspektiv, og den øgede konkurrence mellem landene, fordrer kompetente individer, der kan skabe nytteværdi for hinanden. En moderne tanke om fællesskabet, som går under navnet, netværkssamfundet. Denne anskuer fællesskabet på en ny måde, som ifølge Bundsgaard udligner de hierarkiske skel, der ligger i industrisamfundets opbygning 73. Det handler om nytte og udbytte, hvor deltagerne i fællesskabet bliver en ressource, man skal kunne udnytte til eksempelvis at øge sin viden 74. Derfor bliver de sociale og kommunikative kompetencer endnu engang vigtige, hvis man vil begå sig på arbejdsmarkedet og dermed bidrage til både egen udvikling i form af merviden og samfundets udvikling i form af at være en Dysthe, 2003 s Hinge, 2008 s Hinge, 2008, s Bundsgaard, 2009, s KvaN, 85: Jørgensen 2009, s. 12 Side 19 af 36

20 vidensressource. På den måde imødekommes samfundets behov for kreative og innovative individer, der kan bidrage til det 75. Dette betyder, at undervisningen skal gøre eleverne refleksive, så de kan anvende deres viden i andre sammenhænge, end den de bliver præsenteret for i skolen. Så de både kan nytænke og lære at navigere i det værdipluralistiske samfund med behov for forståelse for andre og sig selv. Jeg mener derfor, at et demokratisk fællesskab kan betyde, at man er fælles om de grundlæggende demokratiske værdier: frihed og lighed 76. Hvis man anlægger et republikansk demokratibegreb, vil fællesskabstanken også ligge som en grundværdi til forskel fra den liberalistiske, der vægter friheden højere end den reelle lighed. I den liberalistiske demokratiform er rettighederne vigtigere end pligterne, og staten skal blande sig minimalt i individets gøren og laden, den skal blot sikre individets ret til frit at vælge sit liv 77. Med den republikanske tanke vægtes pligterne undertiden højere end rettighederne: Man er moralsk forpligtet til at deltage aktivt i det politiske liv 78 og dermed være en del af fællesskabet. Man kan kritisere den republikanske demokratitanke ved, at denne glemmer individets eget livsprojekt, og lukker sig om kollektivet, hvilket nok vil være svært at indføre i det senmoderne samfund. Imellem de to ligger det deliberalistiske demokrati. Her vægtes retsstaten højt, og dermed også de individuelle og civile rettigheder, men samtidig finder man først beslutningerne helt legitime, hvis disse er indgået i en fri og åben samtale. Dermed findes et ønske om et samtalebaseret fællesskab 79 Jeg mener, at man i det senmoderne samfund, må foretrække at danne eleverne til en deliberativ demokratitanke, da de både skal have lov til at udfolde deres identitet, men samtidig ikke blive egocentriske og dermed glemme etikken og den gensidige afhængighed vi som mennesker trods alt har til hinanden. For at blive en myndig borger i det deliberale demokrati, må der åbnes for et behov for selvbestemmelse, medbestemmelse og solidaritet Wolfgang Klafkis almene dannelsestanke. 80. For at opnå disse, vil de kommunikative og sociale kompetencer være et godt skridt på vejen. Da man 75 Hildebrandt og Laursen, kp Hinge, 2008 s Hinge, 2008 s Hinge, 2008 s Hinge, 2008 s Graf, 2004, s. 34 Side 20 af 36

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Samfundsfag på Århus Friskole

Samfundsfag på Århus Friskole Samfundsfag på Århus Friskole Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Filosofi med børn -og Kierkegaard

Filosofi med børn -og Kierkegaard Filosofi med børn -og Kierkegaard FST, København 28. august 2013 Ved Dorete Kallesøe Lektor ved VIAUC og Husfilosof på MC Holms Skole Dagsorden 1. Filosofisk samtale i praxis (Frihed og Kierkegaard) 2.

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Udvikling af digital kultur

Udvikling af digital kultur Udvikling af digital kultur Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein Gripsrud 2005) Det er vigtigt

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Konvergens og nye medier. Introduktion af begreber og forståelser med B.K. Walther som primær reference

Konvergens og nye medier. Introduktion af begreber og forståelser med B.K. Walther som primær reference 1 Konvergens og nye medier Introduktion af begreber og forståelser med B.K. Walther som primær reference 2 Program 1. Konvergens og refleksivitet Hvad betyder det for identitetsdannelsen? 2. Konvergens

Læs mere

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

Beskrivelse af forløb:

Beskrivelse af forløb: Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.

Læs mere

Innovation i historieundervisningen. Kirsten Lauta / Københavns åbne Gymnasium og INNOVATIONSFABRIKKEN

Innovation i historieundervisningen. Kirsten Lauta / Københavns åbne Gymnasium og INNOVATIONSFABRIKKEN Innovation i historieundervisningen Kirsten Lauta / Københavns åbne Gymnasium og INNOVATIONSFABRIKKEN Uddannelsens formål stx. Stk. 4. Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang

Læs mere

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie Kulturforståelse er en af forudsætningerne for, at danske soldater kan løse deres opgaver i internationale missioner. I de fleste missioner indgår der samarbejde med andre landes militær og en vis kontakt

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejen Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejen Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejen Kommune Forord På baggrund af folkeskolereformen og Byrådets godkendelse d. 11-03-2014 af, at fritidstilbuddet organiseres ud fra nedenstående pejlemærker, har

Læs mere

Undervisningsplan 1617

Undervisningsplan 1617 Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer

Læs mere

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og

Læs mere

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Morgendagens folkeskole en fælles forpligtigelse

Morgendagens folkeskole en fælles forpligtigelse Danmarks Lærerforening August 2009 Baggrundspapir til folderen Morgendagens folkeskole en fælles forpligtigelse Som et led i arbejdet med Fremtidens Skole udgiver Danmarks Lærerforening folderen Morgendagens

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Underviser: Annette Jäpelt Fag: Natur og teknik Afleveret den 27/2 2012 af Heidi Storm, studienr 21109146 0 Indhold Demokrati i folkeskolen... 2 Problemformulering...

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Indhold i SFO Indholdsovervejelser over virksomheden i SFO og samarbejdet mellem SFO og skole FOA Fag og Arbejde

Indhold i SFO Indholdsovervejelser over virksomheden i SFO og samarbejdet mellem SFO og skole FOA Fag og Arbejde Indhold i SFO Indholdsovervejelser over virksomheden i SFO og samarbejdet mellem SFO og skole FOA Fag og Arbejde Jan Simon Petersen - FOA 1 Indhold OECDs definition på individuelle nøglekompetencer der

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Mundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre

Mundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre Mundtlighed i Dansk II Genfortællingen som genre Program 1. Opsamling fra sidste gang 2. Genfortællingen genfortalt ved RABO 3. Praktisk øvelse med de forberedte genfortællinger 4. Opsamling og refleksion

Læs mere

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset V De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset e rv ste old Vestervold Hedevang Sønderallé é Sønderall H ed e v a ng Vores pædagogiske arbejde tager afsæt i Børneuniversets værdier, som er ansvarlighed anerkendelse

Læs mere

Hvor finder vi demokratiforståelsen?

Hvor finder vi demokratiforståelsen? Hvor finder vi demokratiforståelsen? 2. Semesteropgave 2006 Samfundsfag Frederiksberg seminarium Morten Nydal 230921, Line Karlsson 230913, Stine N. Petersen 230445 INDLEDNING 2 PROBLEMFORMULERING 3 METODE

Læs mere

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 2 Indledning I det følgende vil vi fortælle om de tanker, idéer og værdier, der ligger til grund for det pædagogiske arbejde der udføres i institutionen. Værdigrundlaget

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser.

DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser. DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser. Modul 1: Digital Adfærd Hvornår er vi digitale Frame 1: Hvornår er vi digitale Intro:

Læs mere

Morgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden

Morgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden Morgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden Voksenpædagogisk træf i Odense, 14. maj 2013 Agi Csonka, Direktør Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Business

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling Tryghed er basis for barnets udvikling og læring. I vuggestuen skal der være trygge og omsorgsfulde rammer således, at børnene får gode muligheder for at udvikle sig

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

TÆT PÅ DIGITALE UNGE

TÆT PÅ DIGITALE UNGE TÆT PÅ DIGITALE UNGE CENTER FOR DIGITAL PÆDAGOGIK / GENERATOR KONFERENCE MØDECENTER ODENSE 29.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK TÆT PÅ DIGITALE UNGE Facebook, Instagram og Youtube

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Digitalt forsøg Dansk A hf Konference 10.09.14 Fredericia Gymnasium. 10/09/14 Side 1

Digitalt forsøg Dansk A hf Konference 10.09.14 Fredericia Gymnasium. 10/09/14 Side 1 Digitalt forsøg Dansk A hf Konference 10.09.14 Fredericia Gymnasium Side 1 Program 10.00-10.15: Velkomst 10.15-10.45: Digital dannelse hvorfor og hvordan? v. fagkonsulent Sune Weile 10.45-11.30: Digitalt

Læs mere

Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016

Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Hvad er samfundsfag? Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati give eksempler på brug

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

Skolen i Bevægelse Grundlag for mål og indhold i Hældagerskolens SFO

Skolen i Bevægelse Grundlag for mål og indhold i Hældagerskolens SFO Skolen i Bevægelse Grundlag for mål og indhold i Hældagerskolens SFO Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse danner grundlag for SFO-indsatsen i Vejle

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Læring, metakognition & metamotivation

Læring, metakognition & metamotivation Læring, metakognition & metamotivation Fag: Psykologi Skriftligt oplæg til eksamen Vejleder: Dorte Grene Udarbejde af: Christian Worm 230930 Morten Nydal 230921 Frederiksberg Seminarium 2005 Indledning

Læs mere

Filosofi med børn -og Kierkegaard

Filosofi med børn -og Kierkegaard Filosofi med børn -og Kierkegaard FST, København 28. august 2013 Ved Dorete Kallesøe Lektor ved VIAUC og Husfilosof på MC Holms Skole Dagsorden 1. Filosofisk samtale i praxis (Frihed og Kierkegaard) 2.

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Sociale medier og identitetsdannelse. Undervisning torsdag uge 34

Sociale medier og identitetsdannelse. Undervisning torsdag uge 34 Sociale medier og identitetsdannelse Undervisning torsdag uge 34 Relevante færdighedsmål (fra modulbeskrivelsen) Kan inddrage viden om personlighedspsykologi i forbindelse med udviklingen af didaktiske

Læs mere

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Interfolk, september 2009, 1. udgave 2 Indhold Om beskrivelsen af din

Læs mere

Beskrivelse af projektet.

Beskrivelse af projektet. Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger Målene for det uddannelsesspecifikke fag er delt op på følgende måde: Vidensmål: Eleven skal have grundlæggende viden på følgende udvalgte områder Færdighedsmål: Eleven skal have færdigheder i at anvende

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere

6. Hvem har ansvaret for at de fire mål føres ud i livet?

6. Hvem har ansvaret for at de fire mål føres ud i livet? Indholdsfortegnelse: 1. Vision. 2. Hvorfor have en ungdomspolitik? 3. Ungdomspolitikkens målgruppe. 4. Mål. 5. Hvordan føres de fire mål ud i livet? 5.1. Sådan får unge medbestemmelse i eksisterende institutioner

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

5. Vores Skole bruger verden hver dag

5. Vores Skole bruger verden hver dag 5. Vores Skole bruger verden hver dag Skoler og virksomheder kan få mere ud af hinanden Skoler og virksomheder kan indgå både dybere og længerevarende samarbejder, der kan være med til at forberede eleverne

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 4. november 2013 Hvorfor tale om kontekst? Påstand Alt er en del af et større system biologisk som socialt Kontekst Alting ting

Læs mere

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Vurderingskriterier til brug i udvikling af undervisning og formativ og summativ evaluering af elevpræstationer [Version 1.0] Jan Alexis Nielsen August 2013

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen. mulighed for at se det vi ikke ved hvad er?

Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen. mulighed for at se det vi ikke ved hvad er? Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen binder vores mulighed for at se det vi ikke ved hvad er? Oplæg Målet og opgaven, hvad er det? Begreber der

Læs mere

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018 VÆRD AT DELE STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL DR er sat i verden for at skabe og formidle kultur og journalistik til hele befolkningen. Public service-opgaven har været den samme siden DRs første udsendelser

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Digital Dannelse er en samfundsopgave der kræver kompetencer fra vugge til grav

Digital Dannelse er en samfundsopgave der kræver kompetencer fra vugge til grav DANSK IT s anbefalinger til styrkelse af danskernes digitale kompetencer Digital Dannelse er en samfundsopgave der kræver kompetencer fra vugge til grav I Danmark har den digitale teknologi og dens hastige

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Årsplan i samfundsfag for 8. klasse

Årsplan i samfundsfag for 8. klasse Periode Fokuspunkt Mål Handleplan Evaluering/Opfølgning Uge 33-36 Individ Fællesskab. - beskrive, hvordan det enkelte menneske indgår i forskellige grupper og fællesskaber. - give eksempler på, hvordan

Læs mere