Norden viser vej. - konference om udfordringer og styrker i de nordiske uddannelser. Katalog med showcasebeskrivelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Norden viser vej. - konference om udfordringer og styrker i de nordiske uddannelser. Katalog med showcasebeskrivelser"

Transkript

1 Norden viser vej - konference om udfordringer og styrker i de nordiske uddannelser Katalog med showcasebeskrivelser

2 Norden viser vej

3 Cases og oplægsholdere Forord 5 Færøerne: Sammenhængende læreplaner 6 Direktør Magnus Tausen, for Nám og Eyðdis Eidesgaard, skoleleder í Eysturskúlanum. Danmark: H.C. Andersen Skolen 7 Skoleleder Anna Vadgaard, H.C. Andersen Skolen. Grønland: Den gode daginstitution 8 Afdelingsleder Naussunguaq Lyberth. Åland: En jämställd barnomsorg (barn 0-6 år) 9 Jämställdhetskonsult Kajsa Svaleryd. Sverige: Handledning för lärande 10 Lærer Stefan Öberg og lærer Lena Steen. Finland: Kielitivoli - Språktivoli 11 Koordinator Pia Kristina Bärlund. Finland: Handledningspiloten i gymnasieringen Vi7 12 Koordinator A-C Häggblom. Norge: Den nasjonale satsingen på Ny GIV! (motvirke frafall) 13 Assisterende fylkesdirektør John Arve Eide og Rektor ved Jessheim vg Kristina Samsing. Finland: Programmet Läslust 14 Katarina Rejman, koordinator, University of Oulu. Island: At styrke demokratisk tænkning og ligestilling hos elever og samtidig øge deres ansvar for vores fælles skolekultur 15 Skoleleder Sveinfríður Olga Veturliðadóttir og lærer Guðríður Sigurðardóttir. Danmark: Odder Gymnasium 16 Vicerektor Susanne Th. Jensen. Åland: Livslångt läsande - Att minska könsskillnader i läsningen (grundskola 1-6) 17 Skolbibliotekarie Elspeth Randelin. Norge: Fagerlund skole - Læringsmiljø med vekt på praktisk og variert undervisning 18 Lektor Bente Booth Hugo og fagleder Sonja Birgitte Lunde- Nybruket. Norge: Ask barnehagen - Barnehagen som dannings- og læringsarena 19 Barnehagelærer Sigrid Hestnes og barnehagelærer Mona Rasmussen. Sverige: Sjödalsgymnasiet i Huddinge kommun 20 Lärare Michael Lindquist og lärare Karin Di Luca. Danmark: Sofiendalskolen - Kvalitet i læring gennem målstyring og evaluering 22 Konst. viceskoleleder Kristine Jørgensen. Sverige: Bedömning i yrkesämnen 23 Undervisningsråd Daniel Wernegren, Skolverket, og adjunkt Jan Petersson. Dine noter 24 Norden viser vej

4 Norden viser vej

5 Forord Konferencen er første milepæl i et fælles nordisk udviklingsprojekt for børne- og ungdomsområdet fra 0-18 år, der med udgangspunkt i et bottom-up perspektiv skal have fokus på det lokale ansvar for børnenes og de unges faglige læreprocesser. Projektets mål er: at styrke elevernes faglige niveau i kernefagene læsning og matematik, og højne deres kundskaber således, at de opnår bedre resultater i en international målestok, at styrke de didaktiske faggruppers kompetence og selvagtelse samt højne deres anseelse i samfundet ved at give dem inspiration, øget motivation og bedre forudsætninger for at tage ansvar og videreudvikle deres professionalisme, at identificere og styrke udviklingen af styrkepositionerne på området for børn og unge, hvor de nordiske lande står stærkt i en international sammenligning, fx inden for områder som lighed, demokrati, entreprenørskab og innovation, at fremme skole- og institutionsbaserede forandringsprocesser og initiere evidensbaseret udvikling af praksisforankrede pædagogiske metoder med et udgangspunkt i faglighed, at styrke ledelses- og evalueringskulturen i dagtilbud, på skoler og i uddannelsesinstitutioner. Samtlige nordiske lande og selvstyrende områder har udvalgt et antal showcases, der giver gode eksempler på nationale og lokale løsninger inden for lærings- og uddannelsesområdet fra 0-18 år samt de fire identificerede fokusområder: 1. Ledelse og medledelse. 2. Styrket undervisningsdifferentiering, inklusion og den pædagogiske praksis i et bottom-up perspektiv. 3. Entreprenørskab/ innovation, de praktiske dimensioner i læringen, brug af naturen til leg og læring og anvendelsesorientering. 4. Målstyring, evaluering og bedømmelse. Dette hæfte rummer en beskrivelse af de showcases, der bliver præsenteret på konferencen Norden viser vej. De resterende beskrivelser af showcases kan ses på konferencens officielle hjemmeside: På hjemmesiden vil de vigtigste emner, problemstillinger og konklusioner fra konferencen også bliver offentliggjort. God fornøjelse. Norden viser vej 5

6 Færøerne: Sammenhængende læreplaner Oplægsholdere: Magnus Tausen, direktør for Nám og Eyðdis Eidesgaard, skoleleder í Eysturskúlanum. Ministeriet har sat i værk landsdækkende læreplaner fra grundskole til slutningen af de gymnasiale uddannelser. Læreplanerne blev sat i værk i folkeskolen i skoleåret 2011/12 og i ungdomsuddannelserne skoleåret 2013/14. Der har forinden været et forsøgsprojekt på nogle skoler skoleåret 2010/11, hvor der i evalueringen blev gjort nogle justeringer i læreplanerne. Målet med de nye læreplaner er at sikre det faglige indhold, at koordinere al læring fra daginstitution og til slutningen af ungdomsuddannelser og ikke mindst, at der bliver en bedre sammenhæng i overgangen fra daginstitution til folkeskole og fra folkeskole til en ungdomsuddannelse. Sådan skulle det enkelte barn blive bedre forberedt fagligt og mentalt, så de ikke oplever udfordringerne i overgangene som en hindring i læreprocessen. Formålet er: at skabe sammenhæng og progression fra daginstitution til gymnasialt niveau at minimere overgangsvanskeligheder at hvert fag har en sammenhængende læreplan i hele skoleforløbet at kerneområder skal omfatte 80% at supplerende områder omfatter 20% at der er grundlæggende kompetencer i alle læreplaner at læreplanerne har præcise og målbare kompetencemål at evaluering sker i forhold til ny karakterskala, syv trins skalaen For at skabe sammenhæng har alle læreplaner ens opbygning og strukturering af indhold, som er delt i følgende emner: 1. Identitet 2. Formål 3. 3 niveau og timetal 4. Faglige områder a. Kerneområder b. Supplerende områder 5. Kompetencemål a. Grundlæggende kompetencer b. Faglige kompetencer 6. Evaluering a. Løbende evaluering b. Eksamen c. Bedømmelseskriterier 7. Tilrettelæggelse a. Didaktiske principper b. Arbejdsformer 8. Synoptisk opstilling af mål Det er et omfattende arbejde at sætte i værk en ny læreplansreform, især når den skal omfatte hele undervisningsforløbet fra børnehave til slutningen af ungdomsuddannelserne. Det kræver stort samarbejde mellem skoleformer. Ministeriet nedsatte arbejdsgrupper i de enkelte fag, hvor deltagerne både kom fra folkeskoleområdet og ungdomsuddannelserne. Foruden at lægge vægt på sammenhængene, er det især vigtigt, at målene er tilpasset undervisningstrinet både i folkeskolen og indenfor ungdomsuddannelserne. Desuden er der lagt vægt på, at de faglige mål også omfatter basiskompetencer, som er grundlæggende kvalifikationer i alle læreplaner og på alle klassetrin. De grundlæggende kompetencer er: at respektere at kommunikere at udforske at udvikle/skabe Vi ser disse emner som grundlæggende kompetencer for at deltage i et demokratisk samfund, at udfordre sig selv og udvikle sine mange færdigheder samt en forudsætninger for læring, så at eleverne kan tilegne sig faglige kundskaber, viden og sociale og kreative kompetencer. 6 Norden viser vej

7 Danmark: H.C. Andersen Skolen Oplægsholder: Anna Vadgaard, skoleleder H.C. Andersen Skolen. H.C. Andersen Skolen arbejder med at skabe forandring igennem ledelse og medledelse. Skolen arbejder ud fra en tankegang om, at forandringer først finder sted, når behovet for forandring registreres og anerkenes hos de medarbejdere, der arbejder med børnene i hverdagen. Med afsæt i netop denne helhedsforståelse, får medarbejderne - ud fra deres individuelle og organisatoriske udsigtspunkt - mulighed for at medvirke til målopfyldelse. Forankring af forandringer Hvordan? Skoleverdenen er konstant i kontinuerlig forandring. Det stiller store krav til medarbejdernes vilje og evne til at omstille sig. Hvad enten der er tale om politiske beslutninger, der ændrer radikalt på indholdet i folkeskolen, eller forandringen er et resultat af interne beslutninger, kræver disse at medarbejderne dels knytter an til beslutningen og dels tager medledelse på den nødvendige forandring. Oplægsholder Anna Vadgaard, skoleder på H.C. Andersen Skolen, tager udgangspunkt i denne virkelighed, hvilket hun selv formulerer på følgende måde: Som skoleleder er min opgave at møde udfordringer og forandringer fleksibelt og selvreflekterende, dernæst facilitere processer, der sandsynliggør at de nødvendige forandringer finder sted og sidst men ikke mindst at forankre disse i skolens værdigrundlag og daglige praksis. Oplægget vil forsøge at tegne billedet af en reel medleder - en medarbejder der både kan undervise børn og tage medansvar for at politiske beslutninger få liv i de decentrale enheder. Kontakt: Skoleleder Anna Vadgaard H.C. Andersen Skolen Tjørnehaven Odense NØ Tlf.: mobil: av@odense.dk Norden viser vej 7

8 Grønland: Den gode daginstitution Oplægsholder: Afdelingsleder Naussunguaq Lyberth. Projektet Meeqqerivitsialak vil fokusere på hvordan lovgivning og evidensbaseret pædagogik følges af, for at udvikle medarbejderne i den daglige praksis. I Showcasen vil vi se, hvilke metoder og praksis der bruges for at gøre børnene skoleparate med videoklip, billeder og andre daglige eksempler, fra en institution i en mindre by i Midtgrønland. Reformarbejdet Meeqqerivitsialak hører under Inerisaavik, hvis hovedopgaver er at understøtte den enkelte elevs / barns kompetenceudvikling i henhold til Atuarfitsialak - folkeskolens formål, samt give børnene en ballast til at begå sig i det grønlandske samfund og i det globale samfund i det hele taget. Projektet Meeqqerivitsialak: Udviklingsarbejdet/ reformarbejdet, kaldet Den gode daginstitution er et politisk projekt fra Depar-tement for Uddannelse, Forskning og Kirke (I.I.I.N.) i Den gode daginstitution handler om løbende pædagogisk og organisatorisk udviklingsproces af alle 0-6 årige børn, og skal for det meste udføres gennem leg og målrettede aktiviteter. Udviklingsarbejde/ reformarbejde i Den gode dagsinstitution, Den gode folkeskole og gymnasiale uddannelser er tænkt som sammenhængende opgaver. I oplægget vil vi se resultater af reformarbejdet: 1. Hvordan sociokulturel teori, hvor der lægges vægt på den kulturelle kortekst, har støttet og udviklet medarbejderne forhold til at støtte børnenes skoleparathed og deres daglige praksis med arbejdet med børnene. 2. Hvordan den kulturelle kontekst, er blevet flettet ind i de undervisnings- og kursusmaterialer, der ved at blive lavet for sociokulturelteorien. 3. Screening for 5 årig børn for skoleparathed. Kontakt: Afdelingsleder Naussunguaq Lyberth. Mail: nah@inerisaavik.gl Tlf. : Den gode dagsinstitution er som sådan ikke en statisk tilstand, men en proces, der forandrer sig i forhold til vilkår og krav. 8 Norden viser vej

9 Åland: En jämställd barnomsorg (barn 0-6 år) Oplægsholder: Jämställdhetskonsult Kajsa Svaleryd. Ålands landskapsregering antog i mars 2010 en handlingsplan för integrering av genus- och jämställdhetsperspektivet i barnomsorgen. Arbetet skulle ske stegvis: 1. öka medvetenheten, sprida kunskap, kartlägga och jämställdhetsinventera 2. förändra och utveckla 3. följa upp, utvärdera och sprida goda exempel och metoder som bidrar till en jämställd barnomsorg. Projektets vision var att flickor och pojkar ges alla möjligheter att växa upp till fria, glada och harmoniska kvinnor och män som vågar, kan och vill utnyttja alla sina förmågor, talanger, resurser och möjligheter utan begränsande genusramar. Projektets syfte var att möjliggöra en åländsk barnomsorgsverksamhet med hög och likvärdig kvalitet för flickor och pojkar samt förverkligandet av målsättningarna i läroplanen. För att nå en jämställd barnomsorg måste det skapas förutsättningar för ett framgångsrikt och kontinuerligt jämställdhetsarbete bland chefer och personal. Ett framgångskoncept var att också involvera vårdnadshavarna i alla steg av processen. En kunskapsbank inrättades på jamstalldbarnomsorg.ax och på sidan finns, förutom bakgrund, syfte och genomförande samt metodiktips, även daghemmens egna reflektioner kring projektet beskrivna i både ord och bild. Norden viser vej 9

10 Sverige: Handledning för lärande Oplægsholdere: Lærer Stefan Öberg og lærer Lena Steen. Skolverket är en av tre svenska skolmyndigheter. Skolverket styr, stödjer, följer upp och utvärderar kommuners och skolors arbete med syftet att förbättra kvaliteten och resultaten i verksamheterna. Skolverket ansvarar för styrdokument, nationella prov och bedömningsfrågor, utvärderingsfrågor och fortbildningssatsningar, forskningsspridning, utfärdande av lärarlegitimationer samt att stödja och följa upp utvecklingen inom utbildningsväsendet. Handledning för lärande - Enligt regeringsuppdraget som ligger till grund för projektet ska Skolverket under tre års tid ( ) stödja tio stycken utvalda skolor med insatser som syftar till att utveckla metoder som är vetenskapligt grundade och verkningsfulla för att stödja eleverna i deras kunskapsutveckling och höja kunskapsresultaten. Tyngdpunkten på insatserna i projektet ligger på handledning i grupp för alla och individuellt för den som så önskar. Dessutom ingår insatser kring områdena studiehandledning på modersmål, samverkan med vårdnadshavare, hjälp med läxläsning samt utökad undervisningstid. Till projektet har också en del kompetensutvecklingsinsatser kring språk och kunskapsutvecklande arbetssätt, formativ bedömning och ämnesdidaktik lagts. Rektorerna får också ta del av vissa kompe-tensutvecklingsinsatser. Resultat Projektet har pågått ca två år och ännu finns inga färdiga resultat. Underhandsinformation från olika aktörer inom projektet visar att rektors roll i utvecklingsarbetet är central. Samtalsklimatet på skolorna verkar i flera fall ha utvecklats positivt och många verkar uppskatta de olika insatserna men menar också att det är svårt att få tiden att räcka till. Det verkar också som att den ursprungliga tanken att kompetensutvecklingsinsatserna skulle bidra med frågor till handledningen för att säkerställa ett utveck-lingsfokus inte till fullo fungerar som önskat. Betygsstatistik visar att flera skolor ökat sina resultat i perioden , att flera skolor ligger unge-fär på samma nivå som tidigare och att någon skola också tappat i resultat vilket anges bero på att man tagit emot väldigt många helt nyanlända elever under året. Kontakt: Projektet Handledning för lärande drivs av Skolverkets förskole- och grundskoleenhet. Projektledare är Anna Österlund. anna.osterlund@skolverket.se Projektets budget är på 60 miljoner kronor och ska utvärderas av Institutet för arbetsmarknads- och utbildningspolitisk utvärdering (IFAU). Skolverket kommer också att genomföra en egen utvärdering av handledningsdelarna av projektet. 10 Norden viser vej

11 Finland: Kielitivoli Språktivoli Oplægsholder: Koordinator Pia Kristina Bärlund. A national project to develop language learning in Finland. Utvecklande av undervisning i främmande språk inom den grundläggande utbildningen Since 2009 the national board of education has been funding a national project to develop the language learning, especially French, German, Russian and Spanish, in Finland. The main aim has been to develop the quality in basic education, marketing languages to the pupils and the in-service training of language subject teacher s. Each city and municipality has had their own aims to receive the best results. The city of Jyväskylä has been taking apart to this national project since 2010, first by themselves and since 2012 as a coordinator on provincial level. In Jyväskylä our project has had three aims: 1. developing the authentic language learning, 2. developing early language learning and 3. marketing of language learning to pupils in age In this presentation I am presenting the two first aims. Those aims are meaningful as well as on a mu-nicipality level as on national level. they are also playing a role in a new Finnish Curriculum The keystones of this presentation are following reports and researches: Bärlund, Pia (2012) Lernen ohne Lehrbuch im DaF- Unterricht Initiierung eines Pilotprojekts in zwei mittelfinnischen Grundschulen. Mela, Tiia-Riina (2012) Språkdusch till nytta eller nöje?: en fallstudie av sex daghemsbarn i svenskspråkig språkdusch. Pynnönen Johannan (2012). Toll, weil ich Deutsch lernen durfte : Erfahrungen der Schüler der 1. und 2. Klasse der finnischen Grundschule mit der deutschsprachigen Sprachdusche. Pynnönen, Johanna (2013) Finnish preschool children s experiences of an English language shower. Tuokko, Eeva; Takala, Sauli ; Koikkalainen, Päivikki (2011) KIELITIVOLI. Perusopetuksen vieraiden kielten opetuksen kehittäminen. Seurantaraportti Opetushallituksen julkaisut ja raportit 2011:13. Tampere: Juvenes Print Tampereen yliopistopaino Oy. Tuokko, Eeva; Takala, Sauli; Koikkalainen Päivikki; Mustaparta, Anna-Kaisa (2012) KIELITI-VOLI! Perusopetuksen vieraiden kielten kehittämishankkeessa koettua: tuloksia ja toiminta-tapoja. Raportit ja selvitykset 2012:1. Kontakt: Pia Bärlund Coordinator of language learning development Basic Education pia.barlund@jkl.fi Norden viser vej 11

12 Finland: Handledningspiloten i gymnasieringen Vi7 Oplægsholder: Koordinator A-C Häggblom. Handlednings- och informationstjänster har en viktig inverkan på hur pass bra gymnasiestuderanden klarar av realistiska karriärval och fortsatta studier. Studiehandledningen i gymnasiet borde vara ännu mer konkret inriktad mot och del av gymnasistens personliga studieplan. Studiehandledningen ska också hjälpa de studerande att hitta rätt studieinriktning i sina fortsatta studier. Undervisnings- och kulturministeriet startade år 2011 ett utvecklingsprojekt, vars övergripande mål var att skapa samarbetsstrukturer inom gymnasieskolan, mellan gymnasiet och högskolorna, samt mellan gymnasiet, regionala arbetskraftsmyndigheter och arbetslivet. Utvecklingsprojektet, som var ett pilotprojekt, bestod av 12 utbildningsanordnare, som ansökt om finansiering för att utveckla handledningstjänsterna i sina kommuner. Dessa 12 kommuner arbetade i samarbete med flera andra kommuner, vilket betyder att det var betydligt fler än 12 kommuner involverade i projektet. Pilotprojektets tyngdpunkt var utvecklandet av en personlig handledningsplan för de studerande. De gymnasieanordnare som deltog i projektet skulle göra en handledningsplan med fokus på fortsatta studier för varje studerande. Andra tyngdpunkter i projektet var; hela skolans medverkan i handlednings-processen, samarbete mellan gymnasier och universitet och högskolor samt samarbete mellan gymnasier och arbetskraftsmyndigheter och det regionala näringslivet Ett av pilotprojekten var Korsholms gymnasium. Korsholms gymnasium arbetade i samarbete med de andra svenskspråkiga gymnasierna i området, i det s.k. Vi7-nätverket. Vi7 består av Korsholms gymnasium, Gymnasiet i Petalax, Vörå samgymnasiumidrottsgymnasium, Kristinestads gymnasium, Närpes gymnasium samt 2 gymnasier från Vasa, Vasa gymnasium och Vasa övningsskolas gymnasium. Alltsomallt ca 1200 studeranden berörs av projektet. Projektets mål har varit att göra de studerandes handledningsplan för fortsatta studier så systematisk som möjlig och att dela ansvaret för uppgörandet av den till hela skolan. I det här jobbet är det viktigaste arbetsredskapet den elektroniska studieblanketten. I projektområdet vill man skapa samarbetsstrukturer med de lokala/regionala universiteten och yrkeshögskolorna och ge de studerande möjligheter att studera högskolekurser redan under gymnasietiden. Även samarbete med regionens näringsliv har varit viktigt i projektet, vilket har ökat kunskapen om arbetslivet både bland studiehandledarna och bland de studerande. Också samarbete med områdets grundskolarhar varit en viktig del av arbetet. Vi7-nätverkets handledningsprojekt har också aktiverat samarbetet mellan gymnasierna ännu mer. Studiehandledarna har fått möjligheten att lära sig av varandra och studiehandledningen har gjorts synligare och dess betydelse har ökat i och med projektet. Det finns dock utvecklingsbehov och allvarliga skuggområden i fråga om genomförandet av handledningen. Det här projektet har delvis resulterat i att man kommer att utarbeta kvalitetskriterier för den grundläggande utbildningen, gymnasieutbildningen och yrkesutbildningen för god elev- och studerandehandledning som kan tas i bruk höstterminen Norden viser vej

13 Norge: Den nasjonale satsingen på Ny GIV! (motvirke frafall) Oplægsholdere: Assisterende fylkesdirektør John Arve Eide og Rektor ved Jessheim vg Kristina Samsing. Jessheim videregående skole arbeider aktivt med hele målgruppen i Ny GIV. Både elever som sliter i skolen og ungdom som står utenfor opplæring og arbeid. Skolen har fleksible ordninger som tar inn ungdom som har behov for tiltak og opplæring gjennom hele året. Skolen er også med i utviklingsarbeidet med NAV-veiledere fysisk plassert i skolen, som er et samarbeidsprosjekt mellom Kunnskapsdepartementet/Ny GIV og Arbeidsog velferdsdirektoratet. Det overordnede målet med Ny GIV er å øke gjennomføringen i videregående opplæring fra 69 til 75 prosent innen Ny GIV, Overgangsprosjektet Prosjektet tar konsekvensen av den nære sammenhengen det er mellom faglige prestasjoner på ungdomsskolen og sannsynligheten for å fullføre og bestå videregående opplæring. De 10% svakest presterende elevene til jul på 10. trinn får tilbud om intensivopplæring det siste halve året på ungdomsskolen, for å bedre sine lese-, skrive- og regneferdigheter. Til sammen har nesten 5000 lærere fått skolering i metoder for å utvikle elevenes grunnleggende ferdigheter. Om lag elever fikk våren 2013 inten-siv opplæring i 10.klasse og skal følges tett opp i videregående opplæring. I tillegg arbeides med yrkesretting av fellesfagene innen de yrkesfaglige utdanningsprogrammene. FYR står for fellesfag, yrkesretting og relevans. Prosjektet inngår i Ny GIV og er ett av flere tiltak for å øke gjennomføringen. Det er opprettet et nettverk med lærere fra hvert fylke som har ansvar for å drive spredningsarbeid og stimulere til god undervisningspraksis i sine fylker i tillegg til å utvikle læringsres-surser. Ny GIV, Oppfølgingsprosjektet I Ny GIV, Oppfølgingsprosjektet leder Kunnskapsdepartementet et samarbeid mellom Arbeidsdepartementet, Barne-, likestillings- og inkluderingsdepartementet og Helse- og omsorgsdepartementet for at ungdom mellom 15 og 21 år som ikke søker seg til, ikke begynner, eller som slutter i videregående opp-læring. Lokalt skal målgruppen følges tettere opp og gis tiltak som kvalifiserer til videre opplæring eller ordinært arbeid. Ungdommene har ofte sammensatte utfordringer som læringsutfordringer, lav motivasjon, sosiale levekårsutfordringer og/eller psykiske vansker. Ofte kreves det en koordinert innsats fra flere innstanser dersom hjelp skal fungere. Alle landets fylkesmenn er i 2013 gitt likelydende embetsoppdrag fra Arbeidsdepartementet, Barnelikestillings- og integreringsdepartementet, Helsedepartementet og Kunnskapsdepartementet, for å un-derstøtte fylkeskommunene i arbeidet med Ny GIV lokalt. I Ny GIV samarbeider Kunnskapsdepartementet med Helsedirektoratet om en tilskuddsordning (60 mill.) hvor kommunene kan ansette psykologer, og med Arbeidsog velferdsdirektoratet om bruk av NAV-veiledere for å forebygge frafall i videregående opplæring. I tillegg er prosjektet Gjennomføringsbarometeret etablert i Ny GIV og skal gi lokale og nasjonale myndigheter sammenlignbar statistikk over gjennomføringen i alle fylker. Kontakt: Akershus fylkeskommeune: Alf Skaset, fylkesdirektør: og Rektor ved Jessheim vg Kristina Sandsing, mobil: , Ass rektor: Svein Grøndahl skolens telf: Norden viser vej 13

14 Finland: Programmet Läslust Oplægsholder: Katarina Rejman, koordinator, University of Oulu. ett nationellt program med syfte att befrämja och öka läslusten och de mångsidiga läsfärdigheterna hos barn och unga i åldern 6-16 år. Läslust är ett treårigt ministeriefinansierat program som sträcker sig över hela Finland. Programmet förverkligas på tre språk: finska, svenska och samiska. Programmet har sin utgångspunkt i det man kallar mångsidiga läsfärdigheter, eller multimodala färdigheter. Programmet består huvud-sakligen av två delar: pilotarbetet i skolor och bibliotek som bildar pilotgemenskaper, och fortbild-ningen av piloterna. Programmet avslutas läsåret med ett Läslust temaår. Pilotverksamheten I ca 30 pilotgemenskaper runt om i Finland utvecklar man och prövar i samarbete med barn och unga och deras familjer mångsidiga metoder som inspirerar till att läsa och skriva. Läslustpiloterna har ansökt om att få delta i programmet. Skolor och bibliotek har tillsammans formulerat en utvecklingsidé som de önskat arbeta med under pilotperioden. Målet med utvecklingsarbetet hos piloterna är att skapa goda modeller för arbete med läsning och skrivning. Syftet är att de nya och innovativa arbetssätten ska kunna spridas till andra skolor och bibliotek, men också etableras som delar av den normala verksamheten inom pilotgemenskaperna. Utvecklingsidéer som piloterna arbetat med omfattar många av läsandets och skrivandets delområden. I rätt många pilotgemenskaper har teknologin en plats, och man utvecklar pedagogiska och didaktiska modeller för hur man kan jobba med läsning och skrivning på dator eller pekplatta. Mångsidighet och innovativt tänkande visar pilotarbeten som knyter nya samarbetspartners till sin verksamhet. Idrottsföreningar, författare, föräldraföreningar och andra aktörer ges utrymme att delta. Också samarbetet mellan skola och bibliotek har utvecklats, preciserats och getts nytt innehåll i flera pilotgemenskaper. Fortbildning Under pilotperioden har piloterna, lärare och bibliotekarier, fått fortbildning inom programmet Läslust. Fortbildningen har fokuserat på läsning och skrivning i vid bemärkelse, och många av de samarbetspartners som knutits till programmet har bidragit till fortbildningen. På så vis har fortbild-ningen kom-mit att omfatta såväl teoretiska delar, där forskare från bland annat University of Oulu, University of Jyväskylä, Helsingfors universitet och Åbo Akademi presenterat aktuell forskning. Författare, berättare och inspiratörer har bidragit med mer konkret innehåll och till exempel Centralen för mediefostran och bildprogram har fortbildat lärare och bibliotekarier i frågor som anknyter till mediafostran. Sammanlagt har piloterna kunnat delta i sex fortbildningsdagar. Under de här dagarna har också piloterna beretts möjlighet att presentera sina pågående projekt och utbyta tankar och idéer. Temaåret Programmet Läslust är ett treårigt program vars verksamhetsperiod är Läsåret är utlyst till ett nationellt Läslust-temaår. Temaåret planeras som bäst, och kommer att lyfta upp läsning och skrivning i olika sammanhang. Piloternas utvecklingsarbete ska ges synlighet och genom olika samarbetspartners, bland annat de finländska medierna, ska ungas läsning och skrivning få stort utrymme på den nationella agendan. 14 Norden viser vej

15 Island: At styrke demokratisk tænkning og ligestilling hos elever og samtidig øge deres ansvar for vores fælles skolekultur. Oplægsholdere: Skoleleder Sveinfríður Olga Veturliðadóttir og lærer Guðríður Sigurðardóttir. Grunnskólinn á Ísafirði (Isafjords grundskole) har 350 elever og 70 medarbejdere. Skolen er placeret i hjertet af Isafjord, i en by der har 3500 indbyggere og står i NV Island. I folkeskolens læseplan fra 2011 står at der skal lægges fokus på undervisningens 6 grundelementer. Det er læsefærdigheder, bæredygtighed, sundhed og velfærd, demokrati og menneskerettigheder, ligestilling og kreativitet. Med hensyn til disse grundelementer har man lagt vægt på, med alle elevernes deltagelse, at styrke elevdemokrati i skolen og styrke deres bevidsthed om deres egen indflydelse og andre parters på hele skolesamfundet. Formål I Grunnskóli Ísafjarðar vil man styrke elevernes demokratiske tænkning, ifølge John Dewey, Før at styrke deres kendskab til deres egen indflydelse og andre parters på hele skolesamfundet lavede man en elev-konference hvor alle elever fra klasse deltog i diskussioner i mindre aldersmixede grupper. Gruppeledere blev valgt fra 9. og 10. klasse. Gruppelederne fik særlig træning hvor man gennemgik hvor vigtigt det er at alle siger sin mening, men uden pres. De fik også vejledning i hvordan valg kunne muligvis foregå. Diskussionsemner var delt i tre kategorier: a) Hvem skaber skolesamfundet? Eleverne snakkede om hvem har indflydelse på skolesamfundet og det arbejde som foregår der. b) Hvad kan forskellige deltagere i skolesamfundet gøre for at lave et bedre og mere effektivt skolesamfund? Eleverne foreslåg til hvad forskellige parter kunne gøre. Da gruppeledere tænkte at der var idéer nok blev der foretaget et valg, hvor eleverne valgte hvilke tre emner var de vigtigste for hver gruppe. c) Hvad vil alle indenfor skolesamfundet tjene ekstra hvis alle gør deres bedste? Udarbejdet på samme måde som i del b. Bearbejdning Skolelederne opsummerede resultaterne fra alle grupper og vil lærerne bringe de punkter ind i klasserne der deltog, dvs. hvad hver én kan gøre for at forbedre skolearbejdet og på hvilken måde det vil gavne os som et skolesamfund. Skolelederne vil gennemgå resultaterne sammen med eleverne og diskutere hvilke emner er realisable og hvilke ikke. Resultaterne bliver også hængt op på skolens vægge og således blive en påmindelse om at man altid skal gøre sit bedste. På plakaterne bliver der krydset af når elevernes idéer bliver til virkelighed. Eleverne blev spurgt om de syntes konferencen var interessant. 54% af eleverne sagde ja til det. 60% af eleverne var enige om at det betød meget for elevernes indflydelse på skolearbejdet. Det kom an på elevernes alder om de var positive over for projektet. De yngre elever var mere positive. Der fans ikke grundlag for at evaluere elvernes diskussions kompetence. Opgavens fortsættelse Ved organisering af næste 2 semestre vil man tage hensyn til elevernes foreslag.ved at krydse af på plakater rundt omkring i skolen ser eleverne hvordan deres idéer bliver realiserede og således har indflydelse på skolesamfundet. Efterår 2015 holdes elevkonference igen og håber vi at flere elever tror at de kan have indflydelse på hvilken slags skolesamfund vi vil opnå. Vores formål er at gøre elevkonferencer til en fast del af skolearbejdet. Kontakt: Skoleleder: Sveinfríður Olga Veturliðadóttir, Vice-leder: Jóna Benediktsdóttir, jonab@isafjordur.is Isafjords grundskole Tel Norden viser vej 15

16 Danmark: Odder Gymnasium Oplægsholder: Vicerektor Susanne Th. Jensen. Klar-Parat-Studieretning Odder gymnasium arbejder med projektet Klar-Parat- Studieretning, der er et helskole udviklings-projekt, født ud fra en ambition om, at den røde tråd i den enkelte studieretning skal kunne ses og mærkes af den enkelte elev og dermed give mere motiverende, sammenhængende og målrettet læring. Den røde tråd skal desuden gøre det lettere for lærerne at tilrette-lægge undervisningen differentieret både i forhold til de forskellige studieretninger som indenfor den enkelte studieretning. Men før eleven begynder på studieretningen, skal de løfte eleven mest muligt gennem grundforløbet, så eleven er klar til at påbe-gynde studieretningen fra et kvalificeret startniveau. Formål med projektet er, at: løfte den enkelte elev i grundforløbet, så studieretningsstarten sker på det højest mulige indgangsniveau. udvikle adækvate redskaber til grundforløbet og studieretningsstart, herunder screeninger efterfulgt af differentieret og målrettet hjælp på klasse- gruppe- og elevniveau. Det er vigtigt for Odder gymnasium, at alle involverede har indflydelse på processen. Projektet er så at sige blevet til i processen, dvs. i dialogen mellem ledelse-lærerne (dialogmøder); lærere-lærere (klasse-teammøder), lærere-elever (studietimer), ledelse-elever (ETU og Lectio-evalueringer). I processen skabes fælles billeder og sprog. De overordnede mål er fælles, men delmål og proces har mulighed for at forandre sig i løbet af projektet; en iterativ proces, der hele tiden bygger ovenpå nyhøstet viden. Begre-bet enactment er central for processen, så parterne skiftevis handler og afprøver, deler viden, opstiller næste trin osv. Kontakt: Vicerektor Susanne Th. Jensen Odder Gymnasium Østermarksvej Odder Tlf sj@odder-gym.dk udvikle stærke studieretninger, hvor den røde tråd er klar for elever og lærere, og hvor elevernes særlige fag- og studiekompetencer udvikles maksimalt. professionalisere samarbejdet om studieretningerne og den enkelte elev - i nye fora. udvikle faggruppesamtaler og MUS (medarbejderudviklingssamtale), så de hænger sammen og understøtter et fælles udviklingsprojekt. udvikle organisationen med delt lederskab som et princip på alle niveauer. 16 Norden viser vej

17 Åland: Livslångt läsande - Att minska könsskillnader i läsningen (grundskola 1-6) Oplægsholder: Skolbibliotekarie Elspeth Randelin. Ytternäs skola i Mariehamn är en 1-6 skola med 250 elever som sedan 2005 arbetat intensivt med att främja läsandet bland speciellt pojkarna. Detta arbete har fått namnet Livslångt läsande och drivs av Hem-och skolaföreningen och skolbibliotekarien men på ett som ser till att engagera hela skolan. Projektet har vuxit fram som en möjlig lösning på problemet skillnaden mellan pojkars och flickors läsvanor och läshunger. Flera Pisa-undersökningar visar att det finns en klar skillnad och projektet jobbar utifrån att detta är ett reellt problem. Projektets mål är att minska könsskillnaderna i läsförståelse och därmed se till att alla barn, oavsett kön, får chansen att finna läsglädje i litteraturen. Genom att under flera år ordna evenemang för eleverna kom Barnens och Ungdomens Litteraturdagar att omfatta samtliga grundskoleelever på Åland. Här följer några exempel på de metoder och arbetssätt man arbetat med: läsning, skrivning, diskussion och reflektion som sedan förser barnen med ett rikt och varierande språk med hjälp av läsande förebilder, så som kända idrottare och toppar i näringslivet, försöka göra läsningen till en legitim fritidssysselsättning så att alla barn framförallt pojkar - vill läsa mer ge vuxna i barnens omgivning större kunskaper om läsningens betydelse för språkutvecklin-gen åstadkomma bestående, positiva läsvanor både i skolan och på fritiden och därmed lägga grunden till ett livslångt läsande regelbundet genomföra läsnätter och andra evenemang som involverar de vuxna runt barnet använda läshund i läsinlärningen ordna fortbildningstillfällen för lärare och föräldrar. Norden viser vej 17

18 Norge: Fagerlund skole - Læringsmiljø med vekt på praktisk og variert undervisning Oplægsholdere: Lektor Bente Booth Hugo og fagleder Sonja Birgitte Lunde- Nybruket. Fagerlund skole i Brumunddal har om lag 550 elever. Skolen ble i 2012 kåret til vinner av Dronning Sonjas skolepris. Dronning Sonjas skolepris deles hvert år ut til en skole som har utmerket seg ved «å praktisere likeverd og inkludering på en fremragende måte». Fagerlund skole har mange flerkulturelle barn, som representerer 28 nasjonaliteter og 24 språk. Skolen er opptatt av at deres ulike nasjonaliteter og språk skal synes i skolehverdagen. Den søker å ha god kompetanse i kollegiet, skape gode holdninger på skolen og et nært samarbeid med foreldrene. I juryens begrunnelse for at valget falt på Fagerlund skole pekes det på skolens arbeid med likeverd og inkludering, gode relasjoner både elever imellom og mellom elever og ansatte, skole-hjem samarbeid og langsiktig, systematisk og kunnskapsbasert arbeid med elevenes læringsmiljø. Juryen berømmer arbeidet med å nå hver enkelt og legge til rette for best mulige lærings- og utviklingsmuligheter. Her trekkes fram både det forebyggende arbeidet og tiltak rettet mot ulike elevgrupper. Det kan også nevnes at Fagerlund skole jobber i tråd med Ringsaker kommunes program for systema-tisk lese- og skriveopplæring. Kontakt: Ringsaker kommune, kommunalsjef Anne Kari Thorsrud telf: , Fagerlund skoles rektor Kari S. ødegård telf: , skolen nr Norden viser vej

19 Norge: Ask barnehagen - Barnehagen som dannings- og læringsarena Oplægsholdere: Barnehagelærer Sigrid Hestnes og barnehagelærer Mona Rasmussen. Gjennom det nasjonale pilotprosjektet barnehagen som læringsmiljø og danningsarena har Ask barnehage erfart at uterommet i barnehagen er en viktig danningsarena og at utetiden i større grad gir mulig-het for å videreføre og skape sammenhenger med det pedagogiske arbeidet som skjer inne i barnehagen. Kunnskapsdepartementet igangsatte høsten 2012 pilotpro-sjektet Barnehagen som lærings-miljø og danningsarena i seks utvalgte fylker. Hvert fylke har deltatt med barnehager inn i prosjektet. Bakgrunnen for prosjektet var ny formålbestemmelse for barnehagen som trådte i kraft1. august 2010 der det heter at barnehagens innhold skal bygge på et helhetlig læringssyn hvor danning, omsorg, lek og læring står sentralt. Formålet med pilotprosjektet var å styrke barnehagen som lærings- og danningsarena ved at barnehager i et samarbeid med universitet og høgskoler gjennomførte utviklingsprosjekter som dannet grunnlag for utvikling av god praksis. Barnehagene, universitet og høgskoler har skrevet fagartikler som dokumenterer arbeidsprosesser, kunnskaps-utvikling og etablering av ny praksis i barnehagene. Pilotpro-sjektet har gitt ny og økt kunnskap om betydningen av de ansattes rolle i barnehagen, og deres betydning for barns trivsel, utvikling, læring og danning. Fagartiklene som er samlet i tre artik-kelsamlinger gir innblikk i et mangfold av barnehagehverdager og ulike praksis knyttet til barnehagen som lærings- og danningsarena. Barnehagen ligger i Askøy kommune i Hordaland og består av 6 avdelinger. I tillegg har barnehagen to atelier/verksted. Ask barnehage er organisert og fysisk utformet særskilt for å stimulere og støtte barns læring, kreative vekst og utvikling. Barnehagens læringsmiljø utfordrer tanken, trigger følelser og skjerper sansene. I atelierene som er på hver avdeling bearbeides inntrykk og erfaringer. Refleksjonen og arbeidet i atelierene skaper sammenhenger og forståelser som gir grunnlag for ny læring. Ask barnehage er en av barnehagene som ble valgt ut til å være med i pilotprosjektet i regi av Fylkes-mannen i Hordaland, Utdanningsdirektoratet og samarbeid med Høgskolen i Bergen. Gjennom faglige samlinger, oppgaver fra høgskolen og barnehagens eget prosjekt har barnehagen gjort verdifulle erfaringer med barnehagen som læringsmiljø og danningsarena. Ask barnehage har i pilotprosjektet hatt hovedvekt på barnehagens uterom og de voksne rolle som modell for skapende virksomhet. Barnehagen gjennom flere år vært inspirert av den pedagogiske filosofen fra Reggio Emilia og har gjennom tverrfaglig arbeid lagt stor vekt på kunstfaglig arbeid i barnehagen og har etter hvert fått bred erfa-ring med prosjekter rettet mot barns skapende arbeid og estetiske uttrykk. Dette er innarbeidet i barnehagens kultur for pedagogisk dokumentasjon hvor de ansatte reflektert både individuelt og kollektivt over barns læringsprosesser. Ask barnehage har lang erfaring med det visuelle og materielle i barnas skapende aktiviteter, men i pilotprosjektet valgte barnehagen å vinkle arbeidet mot artefakter og det lydlige for å øke ansattes kompetanse og bevissthet om bruk av uterommet for tilrettelagte prosjekter. Resultater Gjennom prosjektet har Ask barnehage erfart at uterommet i barnehagen er en viktig danningsarena og at utetiden i større grad gir mulighet for å videreføre og skape sammenhenger med det pedagogiske arbeidet som skjer inne i barnehagen. Bildene fra barnehagens mange prosjekter viser hvordan arbeidet med uterommet har utvidet de ansattes forståelseshorisonter og skapt ny innsikt. Kontakt: Styrer i Ask barnehage er Mona Rasmussen og styrerassistent i barnehagen er Sigrid Hestnes. no/ Norden viser vej 19

20 Sverige: Sjödalsgymnasiet i Huddinge kommun Oplægsholdere: Lärare Michael Lindquist og lärare Karin Di Luca. Sjödalsgymnasiet har över tusen elever och drygt hundra anställda. Skolan erbjuder flera möjliga utbildningsalternativ: naturvetenskapsprogrammet, ekonomi- och teknikprogrammet, hanteverksprogrammet inriktning frisör, samhällsvetenskapliga programmet med beteendevetenskaplig eller samhällsvetenskaplig inriktning, VVS-och fastighetsprogrammet, samt el- och energiprogrammet. Skolan erbjuder även en möjlighet att kombinera vanliga studier på NA-, SA- och TE-programmen med friidrott på elitnivå. Projektbeskrivning Sedan 2001 har vi arbetat med entreprenörskap på Huddinges gymnasieskolor. Idag har kommunen utvecklat arbetet med handlingskraft och entreprenörskap i både grund- och gymnasieskolor. Sedan 2011 är entreprenörskap inskrivet i både LGR11 och GY11. Målet är att utveckla arbetssätt som kännetecknas av motiverande och kreativa arbetsformer. Skola och arbetsliv ska integreras så att även omvärlden blir intressant i undervisningen. I det breda perspektivet handlar entreprenörskap i skolan om kompetenser, i ett smalare perspektiv om företagande. Oavsett perspektiv är sammanhanget grundläggande. När vi arbetar med det smala perspektivet är det företags-processen; att starta, driva och avveckla ett företag, som är sammanhanget och ramen för eleverna. Inom detta sammanhang handlar det om att utveckla både generella och specifika kompetenser hos individen. Individen inte bara får och söker kunskap utan är dessutom med och ska-par kunskap. Det gör individen till en aktiv aktör med förmåga att omsätta idéer till handling och vara entreprenör i sitt eget liv. Detta är utgångspunkten i det entreprenöriella lärandet där vi utgår från indi-viden som nav och motor i sitt eget lärande. Vi utgår från följande byggstenar när vi låter eleverna arbeta med sina företag: 1. Omvandla idéer till handling 2. Utmaning för eleven 3. Ämnesövergripande arbetssätt 4. Projektorienterat arbetssätt 5. Samverkan med och stöd från kommun, näringsliv och arbetsliv Det är en utbildningsprocess som består av långsiktiga mål för eleven och gruppen, samt löpande del-mål att utvärdera och reflektera kring. Under utbildningen skaffar sig eleven en bred uppsättning av kompetenser som han eller hon kan använda i sitt liv för att skapa och införliva ett entreprenöriellt tänkande och beteende. Vi arbetar med elevgrupperna på tre plan: klassen, företagsgruppen och indivi-den. Dessutom arbetar eleverna med egna ansvarsområden och målsättningar. Vi arbetar med aktiv handledning, löpande formativ återkoppling, teorilektioner samt ett av de viktigaste verktygen; träning och övning för att reflektera över sin egen kunskaps-, kompetens- och personliga utveckling innan det blir skarpt läge. Här arbetar vi lärare med aktiv handledning som tar sin utgångspunkt i individens måls-ättningar, intressen och nyfikenhet. Huddinges entreprenörskap i skolan gör skillnad Efter flera års arbete med detta arbetsområde ser och upplever lärarna att eleverna växer både kunskapsmässigt, kompetensmässigt och personligen. Arbetet genererar även synergieffekter genom att flertalet elever ökar sin måluppfyllelse inom andra ämnen, parallellt som de arbetar med sin företagar-process. Huddinge kommun har fått utmärkelsen som bästa UF-kommun i Ung Företagsamhets (Stockholmsregionen) årliga ranking. Det betyder att Huddinge ger de bästa förutsättningarna för att skolor, lärare och elever ska kunna arbeta med entreprenörskap i skolan. Huddinge är ett typexempel på hur man bör arbeta med entreprenörskap i skolan. Hela kommunen är engagerad, från kommunstyrelsen till rådgivare. 20 Norden viser vej

21 Sist men inte minst har man fantastiskt engagerade lärare, säger Erik Gustaf Ageberg, regionchef för Ung Företagsamhet Stockholmsregionen. Huddinge kommun arbetar målmedvetet med att skapa förutsättningar för att barn och ungdomar i kommunen ska kunna utveckla entreprenörsegenskaper. Antalet utbildade UF-lärare per gymnasieelev är högt vilket visar på kommunens ambition att låta fler elever utbildas i entreprenörskap och uppfylla skolverkets mål, avslutar Erik. Det är enormt hedrande och ett tydligt bevis på att våra skolor ligger i framkant när det gäller entreprenörskap i skolan. Priset är också ett viktigt erkännande för alla duktiga UF-lärare. Vårt samarbete med kommunens näringslivskontor och vårt nätverk med företagare i Huddinge kommun är en annan viktig ingrediens för att nå framgång inom UF-verksamheten, säger Jukka Kuusisto, förvaltningschef barn- och utbildningsförvaltningen i Huddinge kommun. Kontakt: Michael Lindquist, utvecklingsledare, lärare i företagsekonomi och entreprenörskap. Michael.lindquist@huddinge.se Karin Di Luca, förstelärare i entreprenöriellt lärande, lärare i företagsekonomi och entreprenörskap. Karin.di.luca@huddinge.se Norden viser vej 21

22 Danmark: Sofiendalskolen - Kvalitet i læring gennem målstyring og evaluering Oplægsholder: Konst. viceskoleleder Kristine Jørgensen. På Sofiendalskolen sætter de klare mål og rammer for, at tiltag kan praktiseres og virkeliggøres. Der er fokus på at skabe et trygt og inspirerende lærested for alle elever som en naturlig del af hverdagen. Skolen har udviklet en professionel kultur, hvor teamene arbejder systematisk med videndeling og spar-ring, for bedst muligt at støtte den enkelte elevs læringsmuligheder. Sofiedalskolen tilstræber en høj kvalitet i hele skolens dagligdag. Skolen skal sikre, at alle elever kan erhverve sig faglig og social ballast, der giver dem mulighed for fremtidig uddannelse og et aktivt fritids-liv. Alle er omfattet af skolens værdier. Medarbejderne er ansvarlige for, at værdierne er tydelige i undervisningen og i fritidsaktiviteterne. Elever er også aktive og ansvarlige. I det pædagogiske arbejde er forsknings-baseret viden, refleksion og analyser vigtige midler til at nå skolens overordnede mål. Sofiendalskolen har således gennemgående fokus på kvalitet i undervisning og udvikling af en udviklings- og forandringsorienteret kultur. Nye pædagogiske redskaber har udvidet viften af muligheder for høj kvalitet i elevernes læring. Der er en god tradition og praksis om aktiv videndeling og erfaringsudveksling. En vigtig kvalitetsforbedring, som skolen er i gang med, og vil fortsætte med er at bruge ny viden målrettet og til didaktisk dialog. Skolens overordnede mål er, at: facillitere til processer, der kan styrke arbejdet med reformens overordnede mål lærerne gennem et fagligt samarbejde omkring læringsmål opnår endnu mere kvalitet og sammenhæng i undervisningen, således at elevernes faglige niveau forbedres. Der arrangeres internt på skolen to møder pr. fag i efteråret og et i januar måned. Arbejdet evalueres løbende. Efter januar holdes et statusmøde, hvor lærerne evaluerer det fremadrettede behov for at nå målene. På møderne afdækkes bl.a. udfordringer i forhold til skolereformens overordnede mål, fokus på læringsmål for forløb, moduler/timer og aktiviteter samt procedure for, hvordan elevsamtaler og evaluering af de enkelte forløb kan systematiseres, således målene bliver udgangspunkt for de kommende forløb. Formål og mål med møderne er, at: Lærerne samarbejder på tværs i organisationen om deres fag, således der kan skabes sammenhæng og progression i faget. Lærerne sammen får afdækket de udfordringer, der er i faget i forhold til de overordnede mål i skolereformen. Lærerne videndeler og sparrer med hinanden omkring udarbejdelse af eksemplariske forløb. Succeskriterier At den viden, der tilegnes gennem udarbejdelsen af de eksemplariske forløb, overføres til andre fag og til fremtidige forløb. At eleverne opnår bedre resultater. Evaluering Arbejdet evalueres på KU og fælles fokus møder og eventuelt FUS (fagudviklingssamtaler). Kontakt: Konst. viceskoleleder Kristine Jørgensen Lange Müllers Vej Aalborg SV Tlf Kjor-kultur@aalborg.dk 22 Norden viser vej

23 Sverige: Bedömning i yrkesämnen Oplægsholdere: Undervisningsråd Daniel Wernegren, Skolverket, og adjunkt Jan Petersson. Stockholms universitet har på uppdrag av Skolverket tagit fram stödmaterial för att stödja yrkeslärare i arbetet med bedömningsprocessen (att planera, bedöma och återkoppla). Kärnan in bedömning av yrkeskunskaper är att slå vakt om god alignment. Det innebär att fokus ligger på att bedömninguppgifterna ska vara autentiska och relevanta. En central del i det stödet har handlat om vikten av att dels planera för bedömning, dels förhålla sig dynamiskt till sin planering och förbättra och förfina sin bedömning och undervisningens inriktning utefter vad som visar sig vara gynnsamt för elevens lärande och för en tydlig bedömning. Betoningen är därmed dels alignment och en lärandeloop hos läraren. I andra delar är det stöd för hur läraren kan lämna återkoppling till eleven. I ytterligare andra delar betonas sammanhang i utbildningen (examensmålen) och vikten av en konstruktiv samverkan och dialog kring undervisning och bedömning i relation till arbetsplatsförlagt lärande (APL). Norden viser vej 23

24 Dine noter: 24 Norden viser vej

25 Dine noter: Norden viser vej 25

26 Dine noter: 26 Norden viser vej

27 Norden viser vej 27

28

Land 1. Aktuellt läge 2. Kort historik 3. Statistik över åldersgrupper 4. Tillgänglighet 1

Land 1. Aktuellt läge 2. Kort historik 3. Statistik över åldersgrupper 4. Tillgänglighet 1 Land 1. Aktuellt läge 2. Kort historik 3. Statistik över åldersgrupper 4. Tillgänglighet 1 Danmark Finland Begrebet fritidsinstitution benyttes her som fælles betegnelse for fritidshjem og skolefritidsordninger

Læs mere

ANTRA CARLSEN. Etiken i praktiken Nordisk Konferens inom specialundervisning för vuxna

ANTRA CARLSEN. Etiken i praktiken Nordisk Konferens inom specialundervisning för vuxna ANTRA CARLSEN Etiken i praktiken Nordisk Konferens inom specialundervisning för vuxna Agenda NMR:s vision för samarbete Samarbetsprogram för MR-U Fokus för NVL 2015 2017, synergier mellan nordiska och

Læs mere

INTERNATIONALISER DIN UDDANNELSE I DANMARK ELLER I SVERIGE BYGG DIN EGEN BRO TILL DEN GLOBALA ARBETSMARKNADEN

INTERNATIONALISER DIN UDDANNELSE I DANMARK ELLER I SVERIGE BYGG DIN EGEN BRO TILL DEN GLOBALA ARBETSMARKNADEN INTERNATIONALISER DIN UDDANNELSE I DANMARK ELLER I SVERIGE BYGG DIN EGEN BRO TILL DEN GLOBALA ARBETSMARKNADEN Roskilde Universitet Varför är det en bra idé? Om du åker på utbyte till Malmö University kan

Læs mere

LP-MODELLEN LÆRINGSMILJØ OG PÆDAGOGISK ANALYSE

LP-MODELLEN LÆRINGSMILJØ OG PÆDAGOGISK ANALYSE LÆRINGSMILJØ OG PÆDAGOGISK ANALYSE LP-MODELLEN Pædagogiske forelæsninger torsdag d. 3. september 2009 kl 13-16 og 18-21, Roskilde-Hallerne, Møllehusvej 15 3 Implementeringen af LP-modellen på alle skoler

Læs mere

Fagrådet om lærernes og skoleledernes profesjonelle udvikling; funksjon og verksamhet

Fagrådet om lærernes og skoleledernes profesjonelle udvikling; funksjon og verksamhet Sigurjón Mýrdal sigurjon.myrdal@mrn.is Fagrådet om lærernes og skoleledernes profesjonelle udvikling; funksjon og verksamhet NORDISKA LÄRARORGANISATIONERS SAMRÅD Styrelsemöte, Reykjavík 29.11.2016 NLS

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Konkurrence: Fra best practice til innovative practice. Odense, 6 december 2010

Konkurrence: Fra best practice til innovative practice. Odense, 6 december 2010 Konkurrence: Fra best practice til innovative practice Odense, 6 december 2010 (MR-U) i strategiperioden 2011 2013: vidareutveckla nordisk samarbete inom utbildning, forskning och innovation Ett kunnigt

Læs mere

DEN 12. NORDISKE FOLKESUNDHEDSKONFERENCE AALBORG (22-25 augusti) Sid

DEN 12. NORDISKE FOLKESUNDHEDSKONFERENCE AALBORG (22-25 augusti) Sid DEN 12. NORDISKE FOLKESUNDHEDSKONFERENCE AALBORG (22-25 augusti) 2017 Sid 1. 2017-09-08 Sundhedsfremme i nærmiljøet 1 Workshopen handlar om erfarenheter från hur Aalborg kommun arbetat hälsofrämjande och

Læs mere

FIRST LEGO League. Horsens Torstedskolen-6a-3. Lagdeltakere:

FIRST LEGO League. Horsens Torstedskolen-6a-3. Lagdeltakere: FIRST LEGO League Horsens 2012 Presentasjon av laget Torstedskolen-6a-3 Vi kommer fra Horsens Snittalderen på våre deltakere er 1 år Laget består av 0 jenter og 0 gutter. Vi representerer Torstedskolen

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune

Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Dokumentnr.: 727-2016-98700 side 1 Indhold Reformer og implementering... 3 Fokuseret implementering få klare mål... 3 Den røde tråd... 3 Mål 1: Sprog

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Forelæsning 231a Fremgangsrig, langsigtet udvikling?

Forelæsning 231a Fremgangsrig, langsigtet udvikling? Forelæsning 231a Fremgangsrig, langsigtet udvikling? Mette Andresen er leder af NAVIMAT, Nationalt Videncenter for Matematikdidaktik, i Danmark. www.navimat.dk Inledning I selve foredraget på Biennalen

Læs mere

Nordisk Allkunst Danmark 2015

Nordisk Allkunst Danmark 2015 Nordisk Allkunst Danmark 2015 K unst I dræt K ultur F E S T I V A L Fuglsøcentret 22-26 juni 2015 NYHEDSBREV NR. 3 Nordisk Allkunst Danmark 2015 Indhold: Velkommen fra projektgruppen (Sonny) side 3 Vennesmykker

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Elevundersøkelen ( >)

Elevundersøkelen ( >) Utvalg Gjennomføring Inviterte Besvarte Svarprosent Prikket Data oppdatert Stokkan ungdomsskole-8. trinn Høst 2013 150 149 99,33 14.01.2014 Stokkan ungdomsskole-9. trinn Høst 2013 143 142 99,30 14.01.2014

Læs mere

læringsmiljø og pædagogisk analyse Pædagogiske forelæsninger Tirsdag den 5. april 2011 kl og 13-16, Roskilde Hallerne, Møllehusvej 15

læringsmiljø og pædagogisk analyse Pædagogiske forelæsninger Tirsdag den 5. april 2011 kl og 13-16, Roskilde Hallerne, Møllehusvej 15 læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen Pædagogiske forelæsninger Tirsdag den 5. april 2011 kl. 8-11 og 13-16, Roskilde Hallerne, Møllehusvej 15 Alle har nu arbejdet i tre år med implementeringen

Læs mere

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området vl Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området 1 Forord Strategi for sprog- og skriftsprog på 0-16 års området tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og indeholder fire

Læs mere

Fremtiden tilhører de kreative

Fremtiden tilhører de kreative Mekanik Energi Robotter Problemløsning Kreativitet Samarbejde LEGO Education Center Fremtiden tilhører de kreative LEGO, the LEGO logo, MINDSTORMS and the Brick configuration are trademarks of the LEGO

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale S 1 Velfærdspolitik Børne- og Ungepolitik Medborgerpolitik Miljøpolitik Erhvervs- og Beskæftigelsespolitik

Læs mere

FIRST LEGO League. Sorø Rasmus Fabricius Eriksen. Gutt 13 år 0 Rasmus Magnussen Gutt 13 år 3

FIRST LEGO League. Sorø Rasmus Fabricius Eriksen. Gutt 13 år 0 Rasmus Magnussen Gutt 13 år 3 FIRST LEGO League Sorø 2012 Presentasjon av laget Frede 3 Vi kommer fra Sorø Snittalderen på våre deltakere er 13 år Laget består av 3 jenter og 4 gutter. Vi representerer Frederiksberg Sole Type lag:

Læs mere

Literacy et begreb med store konsekvenser. Klara Korsgaard

Literacy et begreb med store konsekvenser. Klara Korsgaard Literacy et begreb med store konsekvenser Klara Korsgaard At læse er en kognitiv færdighed at kunne anvende en kognitiv færdighed i en social kontekst at kunne anvende en kognitiv færdighed i en social

Læs mere

Ny skole Nye skoledage

Ny skole Nye skoledage Skoleledelsesforløb 2013 KL og COK har i samarbejde med kommunale chefer og skoleledere tilrettelagt og udviklet et 3-dages udviklingsforløb for landets skoleledelser med henblik på at understøtte implementeringen

Læs mere

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration skal byde velkommen til Helsingør til denne nordiske konference om alfabetisering

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration skal byde velkommen til Helsingør til denne nordiske konference om alfabetisering Nordisk Alfabetiseringskonference den 22. - 24 september 2010 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration skal byde velkommen til Helsingør til denne nordiske konference om alfabetisering En

Læs mere

Nye, nordiske måltider til børn i Norden NNM framework 2011

Nye, nordiske måltider til børn i Norden NNM framework 2011 2010-11-19 Forslag till styregruppen for Ny Nordisk Mad Nye, nordiske måltider til børn i Norden NNM framework 2011 Udvikling og kommunikation af grundlaget for en ny nordisk måltidsplatform for børn,

Læs mere

Evaluering af projekt Bygherredialog om bæredygtig byudvikling. Projektdeltagere fra Malmø stad og Københavns Kommune har bidraget til evalueringen.

Evaluering af projekt Bygherredialog om bæredygtig byudvikling. Projektdeltagere fra Malmø stad og Københavns Kommune har bidraget til evalueringen. Evaluering af projekt Bygherredialog om bæredygtig byudvikling Projektdeltagere fra Malmø stad og Københavns Kommune har bidraget til evalueringen. Projektet er gennemført indenfor den afsatte tid med

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale 1 Børne- og Ungepolitik for Ishøj Kommune Velfærdspolitik Borgmesteren har ordet I Ishøj Kommune har vi

Læs mere

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Den inkluderende skole i Danmark Et indsatsområde i alle kommuner Susan Tetler

Den inkluderende skole i Danmark Et indsatsområde i alle kommuner Susan Tetler Den inkluderende skole i Danmark Et indsatsområde i alle kommuner Susan Tetler Professor v/ Aarhus Universitet Gästprofessor v/malmö högskola Susan.Tetler@mah.se Hvorfor al den snak om inklusion? Den stigende

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen

Læs mere

Resultatlønskontrakt for rektor Hans Erik Duschek-Hansen 2017

Resultatlønskontrakt for rektor Hans Erik Duschek-Hansen 2017 Resultatlønskontrakt for rektor Hans Erik Duschek-Hansen 2017 Formål med kontrakten Resultatlønskontrakten skal fokusere på de indsatsområder, som bestyrelsen har valgt skal prioriteres særligt i rektors

Læs mere

Kvalitet og relevans i uddannelser og forskning

Kvalitet og relevans i uddannelser og forskning Kvalitet og relevans i uddannelser og forskning Samarbejdsprogram for Nordisk Ministerråd for Uddannelse og Forskning (MR-U) fra 2015 Indledning De nordiske lande har en lang tradition for et tillidsbaseret

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

FIRST LEGO League. Fyn innovation hold 1. Lagdeltakere:

FIRST LEGO League. Fyn innovation hold 1. Lagdeltakere: FIRST LEGO League Fyn 2012 Presentasjon av laget 8 innovation hold 1 Vi kommer fra Odense C Snittalderen på våre deltakere er 1 år Laget består av 0 jenter og 0 gutter. Vi representerer Sct. Hans Skole

Læs mere

Kompetens för en global vinnarregion Nordisk tænketank for fremtidens kompetencer

Kompetens för en global vinnarregion Nordisk tænketank for fremtidens kompetencer Kompetens för en global vinnarregion Møde for de nordiske samråd for folkeoplysning 11. Januar 2007, Tallinn Arne Carlsen och Ingegerd Green Hållbar välfärd i en globaliserad och digitaliserad värld.??????

Læs mere

Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef

Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Oplæg BUPL Storkøbenhavn 26. oktober 2017 Det pædagogiske grundlag og den nye læreplan i highlights Læringsmål Læringsmiljø

Læs mere

ACTIVE LIVING STRATEGI. Strategi for læring i Børn & Kultur

ACTIVE LIVING STRATEGI. Strategi for læring i Børn & Kultur ACTIVE LIVING STRATEGI Strategi for læring i Børn & Kultur STRATEGI FOR LÆRING 2 Januar 2016 Forord I Esbjerg Kommune har vi fokus på børn og unges læring. Vi ønsker, at vores børn og unge skal indgå i

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.

Læs mere

FIRST LEGO League. Horsens 2012

FIRST LEGO League. Horsens 2012 FIRST LEGO League Horsens 2012 Presentasjon av laget Extremeteam Vi kommer fra Horsens Snittalderen på våre deltakere er 12 år Laget består av 4 jenter og 4 gutter. Vi representerer Hattingskolen Type

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

FIRST LEGO League. Västerås 2012

FIRST LEGO League. Västerås 2012 FIRST LEGO League Västerås 2012 Presentasjon av laget Grandma s Cookies Vi kommer fra Västerås Snittalderen på våre deltakere er 11 år Laget består av 11 jenter og 10 gutter. Vi representerer Internationella

Læs mere

Politisk forståelse mellem parterne bag Greater Copenhagen & Skåne Committee

Politisk forståelse mellem parterne bag Greater Copenhagen & Skåne Committee Politisk forståelse mellem parterne bag Greater Copenhagen & Skåne Committee The Greater Copenhagen & Skåne Committee er en politisk komité for kommunale og regionale myndigheder i Skåne, Hovedstaden og

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014 Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer Seminar ved LSP 27.05.2014 Reformen Faglig løft af folkeskolen har 3 overordnede mål MÅL: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Science Camp i Danmark update

Science Camp i Danmark update Science Camp i Danmark update 8. april 2013 Kære venner i Smil(e) Danske lærere (fra 1. klasse 10. klasse) blev den 1. april lockoutet fra skolerne i Danmark, og der er ingen, der ved hvornår lockouten

Læs mere

Vi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser

Vi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk synsvinkel om, hvorfor Verninge skole har

Læs mere

Nordisk som mål blålys eller nordlys?

Nordisk som mål blålys eller nordlys? S I S TE U T K AL L E L SE TI L DE T N O R DI S KE S P R Å KFE LLE SSKAP E T? Nordisk som mål blålys eller nordlys? Foto: Merete Stensby Hovedbudskabet i denne artikel er at undervisningen i talesprog

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv

Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv 2018 Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv 1 Indhold Baggrund... 3 Forord... 5 Børnesyn... 5 Fritidssyn...

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren

Læs mere

Dogmer for Ny Nordisk Skole (0-18 år)

Dogmer for Ny Nordisk Skole (0-18 år) 10. Marts 2014 Dogmer for Ny Nordisk Skole (0-18 år) Vi kan selv, og vi skal selv: Handling frem for ord. Vi vil være ambitiøse: Vi vil sætte krævende mål og bruge dem. Alle børn og unge skal mødes med

Læs mere

0-6 års politik. En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner

0-6 års politik. En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner 0-6 års politik En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 22. juni 2017 Indhold 3 4 5 6 7 8 Forord Legende læring i udviklende miljøer

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Efteruddannelsestilbud

Efteruddannelsestilbud Efteruddannelsestilbud GLOBALE GYMNASIERS 2015/2016 Interkulturel kommunikation sprog og medier Ved deltagelse af 10 hold à to lærere og to elever er prisen pr. hold 40.000 kr. Over tre adskilte kursusdage

Læs mere

Netværk om ny praksis

Netværk om ny praksis 7. februar 2011 Netværk om ny praksis Opfølgning på evaluering og revision af studieretningsgymnasiet I) Formål Nørresundby Gymnasium og HF, Faaborg Gymnasium og Odder Gymnasium ønsker gennem fortsat samarbejde

Læs mere

Det udvidede og differentierede forældresamarbejde

Det udvidede og differentierede forældresamarbejde Det udvidede og differentierede forældresamarbejde KL s Dagtilbudskonference 2019 v. Britta Carl og Laura Detlefsen, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) 2 Det sætter vi fokus på. - Forældresamarbejde i

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne

Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle

Læs mere

Skole. Politik for Herning Kommune

Skole. Politik for Herning Kommune Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik

Læs mere

A. Kommunikationsplan

A. Kommunikationsplan A. Kommunikationsplan Kreativ Metapols kommmunikationsplan: 1. Målsætning Kreativ Metapols målsætning er at kommunikere netværkets tværfaglige og -regionale idegrundlag og platform ud til eksterne samarbejdspartnere

Læs mere

Sprog på Forkant. Vingstedkursus, FTHF. Torsdag d. 19. september 2019

Sprog på Forkant. Vingstedkursus, FTHF. Torsdag d. 19. september 2019 Sprog på Forkant Vingstedkursus, FTHF Torsdag d. 19. september 2019 Præsentation Videnscenter/PPR Holstebro 4 Talehørekonsulenter - Bodil Jørgensen - Helle Pasma - Bettina Vejsgaard - Elsebeth Bille Kragelund

Læs mere

Kan dit projekt løse fælles udfordringer i Danmark, Sverige og Norge?

Kan dit projekt løse fælles udfordringer i Danmark, Sverige og Norge? Kan dit projekt løse fælles udfordringer i Danmark, Sverige og Norge? Om finansiel støtte fra EU-programmet Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak 2014-2020 Sarpsborg 25 november 2014 Hvad er Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak?

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Nordisk Ministerråd. Kultur i Norden. Torgny Sandgren, Seniorrådgivare Nordiska Ministerrådets Sekretariat. tosa@norden.org

Nordisk Ministerråd. Kultur i Norden. Torgny Sandgren, Seniorrådgivare Nordiska Ministerrådets Sekretariat. tosa@norden.org Kultur i Norden Torgny Sandgren, Seniorrådgivare Nordiska Ministerrådets Sekretariat tosa@norden.org 1 Agenda Det nordiska samarbetet Nordiskt samarbetet kring kultur Bidrag till kommuner Kunskap om möjligheter

Læs mere

Ansøgning Motiverende Omslags Brev

Ansøgning Motiverende Omslags Brev - Åbning Kære Hr., Formel, mandelig modtager, navn ukendt Kære Fru., Formel, kvindelig modtager, navn ukendt Kære Hr./Fru., Formel, modtager navn og køn ukendt Bäste herrn, Bästa fru, Bästa herr eller

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Ny Nordisk Skole - Bare et mindset? Espergærde Skole

Ny Nordisk Skole - Bare et mindset? Espergærde Skole Ny Nordisk Skole - Bare et mindset? Målene for Ny Nordisk Skole: 1. Udfordre alle børn og unge, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

Mall för kommunikationsplan

Mall för kommunikationsplan Mall för kommunikationsplan Ni kan använda denna mall för kommunikationsplan när ni planerer kommunikationsaktiviteterna i ert projekt. Ni kan lägga till eller ta bort rader och kolumner i schemat efter

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

FIRST LEGO League. Göteborg 2012

FIRST LEGO League. Göteborg 2012 FIRST LEGO League Göteborg 2012 Presentasjon av laget WIZ Vi kommer fra HISINGS BACKA Snittalderen på våre deltakere er 14 år Laget består av 2 jenter og 5 gutter. Vi representerer Skälltorpsskolan Type

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013 Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Holdningsnotat - Folkeskolen

Holdningsnotat - Folkeskolen Holdningsnotat - Folkeskolen På alle niveauer har der været arbejdet hårdt for Skolereformens start, og nu står vi overfor at samle op på erfaringerne fra år 1. Centralt for omkring folkeskolen står stadig,

Læs mere

Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen

Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen Desiderius Erasmus Vi voksne, er her for børnenes skyld!!! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske

Læs mere

Nordiske Lærerorganisationers Samråd BØRNS LÆRING OG RET TIL MENINGSFULD FRITID

Nordiske Lærerorganisationers Samråd BØRNS LÆRING OG RET TIL MENINGSFULD FRITID Nordiske Lærerorganisationers Samråd BØRNS LÆRING OG RET TIL MENINGSFULD FRITID 2 3 INDLEDNING Nationale og internationale organisationer, professionelle faggrupper og uafhængige opinionsdannere arbejder

Læs mere

AALBORG HANDELSSKOLE STRATEGI

AALBORG HANDELSSKOLE STRATEGI AALBORG HANDELSSKOLE Strategi 2019-2024 fastlægger retningen for de kommende fem år. Udviklingen går imidlertid stærkt, og meget kan ske i løbet af en femårsperiode. Skolens bestyrelse vil derfor i samarbejde

Læs mere

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Nordfyns Kommune 2008 Vision for Nordfyns Kommunale skolevæsen Forudsætningen for at få et liv med mening og glæde er livsduelighed. Skolen skal

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov

Læs mere

Prejekt-proces områdevis: På baggrund af de identificerede udviklingsønsker udarbejdes skitse til konkret pædagogisk udviklingsprojekt

Prejekt-proces områdevis: På baggrund af de identificerede udviklingsønsker udarbejdes skitse til konkret pædagogisk udviklingsprojekt Velkommen til! Tjek-ind for agenter og ledere: Hvad er jeg særligt optaget af fra uddannelsen? Hvad er jeg særligt optaget af fra min portfoliolæsning? Prejekt-proces områdevis: På baggrund af de identificerede

Læs mere

Strategi for faget matematik i Vejle Kommune (2018/2021)

Strategi for faget matematik i Vejle Kommune (2018/2021) Strategi for faget matematik i Vejle Kommune (2018/2021) Indhold Læsevejledning... 2 Indledning... 3 Fagligt fokusområde... 5 Vejlederne... 6 Elever med særlige behov... 8 Evaluering af faglig progression...

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

KLAR-PARAT-STUDIERETNING

KLAR-PARAT-STUDIERETNING KLAR-PARAT-STUDIERETNING På Odder Gymnasium udvikler vi stærke studieretninger via delt lederskab og målrettet fokus på den enkelte elev hele skolen er med Udvikling af stærke studieretninger kræver både

Læs mere

Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse

Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Hvad vil du forandre?

Hvad vil du forandre? Hvad vil du forandre? Kick-off Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak 2014-2020 www.interreg-oks.eu #interregoks Kick Off Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak 2014-2020 VARMT VÄLKOMNA! Eriksbergshallen i Göteborg

Læs mere

Læreplan Identitet og medborgerskab

Læreplan Identitet og medborgerskab Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere

Læs mere

Strategi for læring på Egtved skole

Strategi for læring på Egtved skole 1 Strategi for læring på Egtved skole Hvem er vi på Egtved skole På Egtved skole ønsker vi til stadighed at udvikle os for at give elevene de bedste forutsætninger for at nå sit læringspotentiale. Derfor

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

Børne- og familiepolitikken

Børne- og familiepolitikken Børne- og familiepolitikken 2019-2022 Indledning Børne- og familiepolitikken 2019-2022 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken henvender sig til børn, unge,

Læs mere

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016 Team- samarbejde &Trivsel Kære forældre I Børne- og Kulturforvaltningen sætter vi i denne udgave af nyhedsbrevet fokus på teamsamarbejde blandt skolens pædagogiske personale og elevtrivsel og gør status

Læs mere