Borg CR10 skala nu i en korrekt og godkendt version

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Borg CR10 skala nu i en korrekt og godkendt version"

Transkript

1 Supplerende artikel til Den rigtige Borg skala til vurdering af dyspnø bragt i Fysioterapeuten nr. side -. Side Artikeltillæg til Fysioterapeuten nr.. Af Fysioterapeuterne Janne Hastrup og Lene Hove, Ergo- og fysioterapiafdelingen, Århus Sygehus Borg CR skala nu i en korrekt og godkendt version Der foreligger nu en godkendt dansk version af Borg CR skalaen. Den benyttes til registrering af åndenød hos patienter med lungesygdomme. Hensigten med denne artikel er at præsentere den godkendte danske oversættelse af Borg CR skala med en indføring i skalaens teorigrundlag. Anbefalinger af Borg CR skala med fokus på KOL vil blive gennemgået, og egne erfaringer med brug af skalaen i praksis vil blive refereret. Vi håber med dette at bane vejen for, at den godkendte danske oversættelse fremover bliver anvendt korrekt i Danmark. Intet er stort eller småt i videnskab - men større eller mindre end. Citatet stammer fra Gunnar Borg, der holdt oplæg om sin Borg CR skala på en lungekonference i Korsør i. Foruden Borg CR skalaens funktion som redskab til vurdering af dyspnø fremhævede Gunnar Borg i sit oplæg, at skalaen er en generel intensitetsskala, som er udviklet til at bestemme intensiteten af mange typer sanseoplevelser (). Skalaen bruges hovedsageligt inden for områder som sport, medicin og ergonomi til vurdering af lokale somatiske symptomer, men kan også anvendes til at registrere andre former for sanseoplevelser såsom smag og lydstyrke (). Borg CR skala har vundet international udbredelse inden for det medicinske område som et redskab til at måle patienters subjektive oplevelse af symptomer såsom smerte og åndenød såvel i forskningsstudier som i kliniske sammenhænge. I Danmark har skalaen især vundet indpas til patienter med lungesygdomme til registrering af dyspnø (), men bliver også anvendt inden for hjerterehabilitering til vurdering af anginasmerter (). Som et led i forberedelserne til projektet Ændret indsats til patienter med KOL i lungemedicinsk regi på Århus Sygehus etablerede vi kontakt til Gunnar Borg an- gående den praktiske anvendelse af Borg CR skala. Til vores overraskelse kunne vi konstatere, at de versioner af Borg CR skala, vi hidtil havde set anvendt i Danmark blandt andet Sundhedsstyrelsens publicering i Fysisk Aktivitet Håndbog for Behandling og Sundhedsfremme, var væsentligt forskellige fra den originale svenske skala (). Den originale Borg CR skala er konstrueret på en særlig måde, der ikke genfindes i de danske versioner, og den standardiserede instruktion, som er en forudsætning for at bruge skalaen, er ligeledes udeladt. Gunnar Borg har copyright på sin skala, og han har fået den oversat til en række sprog, heriblandt dansk. Denne danske oversættelse havde efter vores vurdering enkelte sproglige mangler, og den er aldrig blevet publiceret eller implementeret i Danmark. Vores ambition var derfor at udarbejde en dansk oversættelse efter anerkendte retningslinjer () og efterfølgende implementere denne oversættelse i Danmark. Det lykkedes imidlertid ikke at få opbakning fra Gunnar Borg til dette projekt. Resultatet af vores samarbejde med Gunnar Borg er, at vi i denne artikel kan præsentere en dansk oversættelse af Borg CR skala, som er i overensstemmelse med originalen, og som er godkendt af Gunnar Borg. Vores bidrag til oversættelsen er begrænset til nogle sproglige justeringer af den allerede eksisterende danske oversættelse. For interesserede kan en uddybende beskrivelse af fremgangsmåden for oversættelsesarbejdet læses på Fag og Forskning under måleredskaber (http://www.ffy.dk/sw.asp).

2 Side Artikeltillæg til Fysioterapeuten nr.. Teori om Borg CR skala Sproget giver ofte nuancerede beskrivelser af sanseoplevelser eller symptomer, men også meget varierede og svært sammenlignelige svar. Anvendelse af et standardiseret måleredskab giver mulighed for at kunne sammenligne personers beskrivelser af symptomer over tid, for eksempel før og efter en given intervention. Borg CR skala er netop udviklet med det formål at bestemme intensiteten af en sanseoplevelse ved at kombinere sproglige udsagn med tal, som er indbyrdes niveauforankrede. Skalaen er konstrueret således, at den integrerer egenskaber fra en kategoriskala (C), som rangordner beskrivende data med egenskaber fra en ratioskala (R), som har et egentligt nulpunkt og en kendt afstand mellem hvert tal på skalaen, deraf navnet CR. Det betyder med andre ord, at nøje udvalgte sproglige udtryk er placeret på en ratioskala på en måde, hvormed der opnås overensstemmelse mellem betydningen af tal og udtryk. Et spring fra til på skalaen svarer eksempelvis til, at fornemmelsen af intensiteten fordobles (). I reglen er en persons oplevelse af intensiteten af en sanseoplevelse subjektiv og relativ i forhold til andre personers oplevelse. Det hævdes imidlertid, at de sproglige udtryk på skalaen muliggør en mere absolut bestemmelse af intensiteten, da personer, som beskriver deres sanseoplevelse som meget stærk, højst sandsynligt oplever en stærkere følelse end personer, der beskriver deres sanseoplevelse som svag. Gunnar Borg taler i den forbindelse om en almenmenneskelig subjektivitet i form af en overensstemmelse i intensitetsscoring mellem individer (). Borg CR skala adskiller sig fra sædvanlige lineære skalaer som for eksempel VAS og Borg RPE skala ved at have et eksponentielt stigende forløb i forhold til arbejdsbelastning. Dette har blandt andet til formål at give et mere præcist billede af, hvordan patienter med svære symptomer oplever stigningen i intensiteten af deres symptomer såsom dyspnø og smerte under en arbejdsbelastningstest eller under træning (). Som figur (side ) illustrerer, kan en patient med svær lungesygdom i løbet af et minut opleve en stigning i dyspnø fra til på Borg CR skala under en arbejdsbelastningstest med kun en lille ændring i arbejdsbelastningen. Figur på side viser Borg CR skala, som omfatter dels en skala med tal og verbale udtryk og dels en standardiseret instruktion. Instruktionen skal sikre, at testpersonen er informeret om formålet med skalaen og er klar over, at det er den subjektive oplevelse af intensiteten, der skal måles. Testpersonen informeres om, at skalaen har et vigtigt referencepunkt nemlig tallet, der defineres som ekstremt stærk eller maksimum, og som svarer til den hidtil stærkeste sanseoplevelse, en person har erfaret. Andre udvalgte udtryk og tilhørende tal på skalaen gennemgås, så skalaens ratioegenskaber kommer til udtryk. For eksempel nævnes, at en intensitet svarende til stærk eller tung er cirka det halve af ekstremt stærk. Skalaens yderpunkter præciseres som, overhovedet ingen sanseoplevelse og en prik absolut maksimum. Det ikke fastlagte endepunkt skal fremhæves for testpersonen for at undgå en lofteffekt, hvilket kan være relevant for helt akutte patienter med stærke symptomer. Endvidere opfordres til, at der foruden hele tal, også kan anvendes decimaltal, hvilket kan nuancere sanseoplevelsen yderligere. Den efterfølgende instruktion til vurdering af anstrengelse bør altid gennemgås sammen med testpersonen. Dette gælder uanset, om det er en anden sanseoplevelse, der registreres, hvor ordet anstrengelse vil kunne erstattes af eksempelvis åndenød. Der gives her en mere uddybende beskrivelse af enkelte ord og tals intensitetsniveau. For eksempel uddybes udtrykket moderat anstrengelse som noget, men ikke særlig anstrengende. Det føles godt, og det er ikke svært at fortsætte. Der kan være tilfælde, hvor det kan blive nødvendigt at modificere instruktionen. Blandt andet har Gunnar Borg udviklet forskellige referencespørgsmål til at vejlede testpersonen eller tjekke vedkommendes scorings- Borg CR skala Generel intensitetsskala til måling af lokale sanseoplevelser. Anvendes ofte til registrering af symptomer hos patienter i forbindelse med fysiske tests og træning. Har et eksponentielt stigende forløb. Er konstrueret så sproglige udtryk er forankret til tal som går fra overhovedet ingenting til et ikke fastlagt endepunkt, og tallet defineres som maksimalt (). Den danske oversættelse af Borg CR skala kan downloades fra Fag og Forskning/måleredskaber

3 Side Artikeltillæg til Fysioterapeuten nr.. Figur Figur B org B org C R C R Raske Raske Et tænkt eksempel på, hvordan henholdsvis raske og lungesyge kan opleve stigningen i intensiteten af subjektive fysiske symptomer ved cykling på kondicykel med stigende arbejdsbelastning. Lungesyge Lungesyge B o B rg o rg C R C R Figurtekst Figurtekst Et tænkt eksempel på, hvordan henholdsvis raske og lungesyge kan opleve stigningen i intensiteten

4 Side Artikeltillæg til Fysioterapeuten nr.. Figur Overhovedet ingen,, Ekstremt svag Knapt mærkbar, Meget svag, Svag Let, Moderat Stærk Tung Meget stærk Ekstremt stærk "Maksimal" ٤ Absolut maksimum Højest mulige Borg CR skala Gunnar Borg, Godkendt dansk oversættelse af G. Borg Instruktion. Du skal bruge denne skala til at fortælle, hvor stærk din oplevelse er. Det kan dreje sig om anstrengelse, smerte eller noget andet. Se først på de sproglige udtryk. Gå ud fra dem og dernæst tallene. Af disse er ti () Ekstremt stærk, Maksimal et meget vigtigt intensitetsniveau. Det er den stærkeste oplevelse eller følelse du nogensinde har haft. Hvis din oplevelse er Meget svag, siger du, hvis den er Moderat, siger du. Bemærk at Moderat er og altså svagere end middel eller midt i mellem. Hvis oplevelsen er Stærk eller Kraftig (det føles Tungt eller Svært ), siger du. Bemærk at Stærk er cirka det halve af Maksimal. Er følelsen Meget stærk skal du vælge et tal mellem og. Hvis din oplevelse eller følelse er stærkere end ( Ekstremt stærk, Maksimal ) kan du anvende et højere tal, f.eks. eller endnu højere. (det er derfor Absolut maksimum er markeret med et punkt ). Det er meget vigtigt, at du angiver det, som du rent faktisk oplever eller føler, og ikke hvad du tror du bør sige. Vær så oprigtig og spontan som muligt og forsøg hverken at undervurdere eller overvurdere. Gå ud fra ordene og vælg derefter et tal. Ved vurdering af anstrengelse skal du vælge et tal, der svarer til, hvor tungt og belastende du oplever, at arbejdet er. Anstrengelse føles hovedsageligt som træthed i dine muskler og som forpustelse og eventuelt smerter. Overhovedet ingen betyder at du ikke føler nogen som helst anstrengelse f.eks. ingen muskeltræthed, ingen forpustelse eller åndenød. Meget svag er en meget let anstrengelse. Som når en rask person går en lille tur i sit eget tempo. Moderat er noget, men ikke særlig anstrengende. Det føles godt, og det er ikke svært at fortsætte. Stærk. Arbejdet er anstrengende og trættende, men du har ingen større vanskeligheder med at fortsætte. Anstrengelsen er cirka halvt så stærk som Maksimal. Meget stærk er en meget kraftig anstrengelse. Du er i stand til at fortsætte, men du må virkelig presse dig selv og føler dig meget træt. Ekstremt stærk Maksimal er et ekstremt højt niveau. For de fleste mennesker er dette det mest anstrengende de nogensinde har oplevet i deres liv. Er Absolut maksimum, f.eks. eller endnu højere. Nogen spørgsmål? Skalaen kan downloades særskilt på Fag og Forskning/måleredskaber mønster. For eksempel: Hvor hvid vil du beskrive ren hvidt sukker hvor sort? Hvor sur er en citron? (). Uddybende information om Borg CR kan læses i Borg CR folder, der kan rekvireres fra Gunnar Borg mailadresse: Anbefalinger I sine anbefalinger for anvendelse af Borg CR skala hævder Gunnar Borg med reference til såvel egne som andres validitets og reliabilitetsstudier af Borg CR skala, at den er et validt og reliabelt redskab til registrering af mange typer af sanseoplevelser (). Han fremhæver studier omhandlende registrering af smerte og oplevet anstrengelse, hvor CR værdier har vist sig at korrelere godt med henholdsvis VAS og hjertefrekvens (). Som redskab til dyspnøregistrering findes litteraturen sparsom med studier, der har undersøgt skalaens validitet og reliabilitet. Alligevel har skalaen, som nævnt, vundet international udbredelse til registrering af åndenød hos patienter med lungesygdomme, og den betegnes i Danmark ofte som Borgs dyspnøskala. I en syv ugers KOL-rehabiliteringsmodel bruges Borg CR

5 Side Artikeltillæg til Fysioterapeuten nr.. skala af patienterne til at score oplevelse af åndenød i forbindelse med Shuttle walk test og som hjælp til estimering af træningsintensitet under den fysiske træning på hospitalet og derhjemme (). Dette er i tråd med Sundhedsstyrelsens anbefalinger fra, som er udarbejdet på baggrund af en omfattende litteraturgennemgang og vurdering af evidensgrad. Her nævnes Borg CR skala, som et velegnet redskab til at vurdere patienters lokale symptomer såsom brystsmerte, dyspnø og bentræthed. Den kan derfor være en hjælp til at styre træningsintensiteten eller til at identificere begrænsende faktorer ved test af den maksimale fysiske kapacitet (). En evidensbaseret guideline fra med formel graduering af artiklernes evidensniveau fremhæver Borg CR skala som et relevant redskab til dyspnømåling (). Der refereres til enkelte studier, som har vist, at skalaen har god korrelation med VAS ved dyspnøscoring, samt god korrelation med ventilation og iltoptagelseshastighed under træning hos patienter med KOL (). Samme guideline pointerer, at fordelen ved Borg CR frem for VAS er skalaens sproglige udtryk. De sproglige udtryk er vejledende og muliggør, at patienternes scoringer bliver mere absolutte, hvilket til en vis udstrækning tillader sammenligning mellem patienter (). Tilsvarende anbefaling findes i en rapport fra udarbejdet for American Thoracic Society og European Respiratory Society om lungerehabilitering, som med reference til to reliabilitetsstudier af Borg CR skala anbefaler at anvende symptomscoring til at justere træningsintensiteten hos patienter med KOL (). Rapporten er udarbejdet af en international komite, hvis anbefalinger er givet på baggrund af en fast evidensbaseret tilgang og klinisk ekspertise. Ifølge rapporten kan det på trods af, at høj træningsintensitet giver størst fysiologisk respons, være nødvendigt at modificere intensiteten hos patienter med KOL med svære symptomer, som følge af den ventilatoriske begrænsning og eventuelle comorbiditet (). British Thoracic Society begrunder med reference til tre studier deres anbefaling af Borg CR skala til patienter med KOL med, at dyspnøscoring er et vigtigt supplement til objektive fysiologiske målinger, idet hjertefrekvens kan være et upræcist mål for træningsintensiteten hos denne patientgruppe (). I litteraturen findes divergerende anbefalinger for, hvilken Borg score patienter med KOL skal tilstræbe under træning. En Borgscore på - for dyspnø og træthed på CR skalaen er set anbefalet, som en fornuftig træningsintensitet til denne patientgruppe med henblik på at sikre en acceptabel træningsoplevelse og fremme compliance hos den enkelte patient. (, ). Lidt forvirrende foreslår Sundhedsstyrelsen i deres håndbog for fysisk aktivitet, at patienter med KOL anvender RPEskalaen, altså oplevet anstrengelsesgrad på helkropsniveau, som redskab til at dosere træningsintensiteten. Der anbefales her anstrengelsesgrad på - på Borg RPE skala (). Gunnar Borg har kommenteret dette til at være et meget højt anstrengelsesniveau til patienter med KOL, og han foreslår, at denne patientgruppe træner med en lavere intensitet svarende til mellem og på RPE skalaen (, ). Selvom skalaens validitet og reliabilitet som redskab til registrering af dyspnø og bestemmelse af træningsintensitet er sparsomt belyst (), kan det konkluderes, at anerkendte faglige organisationer støtter brugen af Borg CR i den fysiske træning af patienter med lungesygdomme. Erfaring fra praksis Vores erfaringer med at bruge Borg CR skala stammer primært fra gennemførelse af Shuttle walk test af cirka patienter med KOL og varetagelse af flere rehabiliteringsforløb i forbindelse med føromtalte KOL-projekt. Vi har hovedsageligt anvendt skalaen til dyspnøscoring, men har efter at være blevet opmærksomme på dens generiske egenskaber til tider kombineret dyspnøscoring med en scoring af graden af bentræthed eller bensmerte. Formålet har været at afklare, om den primære begrænsende faktor for patientens fysiske kapacitet kan tilskrives nedsat styrke og udholdenhed i de perifere muskler eller respiratoriske faktorer. Dette kan være en hjælp til at fastsætte en mere optimal og håndterbar træningsintensitet for patienten. Vores fokus har dog været registrering af åndenød. Vi har erfaret, at flere patienter ved præsentation af skalaen begynder at reflektere over, hvordan de påvirkes af åndenøden i hverdagens forskellige situationer. Instruktionen kan herved virke som en indgangsport til at igangsætte en mere konkret samtale om åndenød. Det har været vores oplevelse, at gennemgangen af den standardiserede instruktion har vejledt patienten til at bestemme intensiteten af åndenøden mere kvalificeret. Udvalgte dele af instruktionen har vi i nogle tilfælde anvendt som en slags kontrolspørgsmål, efter at patienten har afgivet scoring med det formål at sikre, at skalaens opbygning og formål var korrekt forstået. Vi har oplevet, at nogle patienter har besvær med at anvende Borg CR skalaen meningsfuldt. Gunnar Borg

6 Side Artikeltillæg til Fysioterapeuten nr.. har estimeret, at cirka procent af befolkningen ikke er i stand til nøjagtigt at gengive intensiteten af deres sanseoplevelser ved hjælp af en skala (). Informationsmængden i den standardiserede instruktion er stor, hvilket stiller krav til patienternes koncentrationsevne. En lungepatient, der er nervøs i forbindelse med en forestående anstrengelsestest, eller som er i akutfase med voldsom åndenød, kan have svært ved at kapere den udførlige information vedrørende scoringen, hvis vedkommende ikke er bekendt med skalaen. En god sprogforståelse er ligeledes en forudsætning for at forstå skalaens egenskaber, hvilket kan være en udfordring for personer, som har begrænsede kundskaber i det danske sprog. Andre faktorer såsom hørelse, syn, kognitiv formåen og evnen til at skelne kropslige symptomer eller fornemmelser, synes også at påvirke evnen til at forstå skalaen korrekt. Ved scoring af åndenød kan forvirring omkring betydningen af ordet åndenød forekomme. Hos nogle giver det mening at bruge ordet forpustethed frem for åndenød ved de lave intensiteter, mens andre differentierer forpustethed og åndenød som henholdsvis en normal respons på fysisk anstrengelse og et symptom på sygdom. En grundig indføring i at bruge Borg CR skalaen tager tid, men er nødvendig, hvis den skal give mening. Vi har oplevet, at flere har behov for, at instruktionen gentages nogle gange, før den kommer til at fungere som et brugbart supplement til at bestemme træningsintensiteten. Nogle patienter oplever, at det giver god mening at registrere deres subjektive fornemmelse af åndenød eller bentræthed under træning og styre belastningen herefter, mens andre har sværere ved at graduere intensiteten af symptomer så fint. Et kig i patienternes træningsdagbog har i enkelte tilfælde givet indtryk af, at borgscoren foregår mere efter vane end efter hvad der reelt mærkes fra gang til gang. Som for andre måleredskaber gælder det også ved Borg CR, at man forholder sig til, om skalaen er et håndterbart redskab for den enkelte patient i den givne situation. Fremtidsperspektiver Der har de senere år været fokus på at etablere modeller for en tværsektoriel indsats til patienter med kroniske sygdomme, og der opstilles kvalitetsstandarder for indsatsen blandt andet i form af Det Nationale Indikator projekt (NIP). NIP har KOL som sit ottende indsatsområde, hvor et tilbud om rehabilitering bliver en af indikatorerne til patienter, som har en MRC* score på eller derover (). Det forventes, at et stigende antal patienter med KOL i fremtiden vil blive tilbudt rehabilitering enten i regionalt eller kommunalt regi, og at mange på grundlag af eksisterende anbefalinger vil blive introduceret til Borg CR skala. Det er derfor aktuelt, at man i Danmark forholder sig til, hvorvidt Borg CR skala i sin korrekte udformning, er et håndterbart måleredskab for den brede gruppe af patienter med KOL i deres daglige træning. Først og fremmest vil det være relevant at undersøge, om den nye godkendte danske oversættelse af Borg CR er et validt og reliabelt redskab til måling af dyspnø hos patienter med KOL i Danmark. Her kunne det være interessant at undersøge, hvor præcist patienter med KOL er i stand til at estimere en given træningsintensitet ved hjælp af dyspnøscoring på den danske Borg CR skala, og om de kan reproducere den samme relative intensitet over tid ved hjælp af borg-scoren. Ligeledes kunne det være interessant at undersøge, om patienter med KOL er i stand til at differentiere graden af åndenød så fint, som skalaen lægger op til. Flere af de ukorrekte danske versioner af Borg CR skala, som vi har set anvendt i Danmark, har mere karakter af en numerisk rangskala fra, og virker i deres enkelthed lettere at anvende. Spørgsmålet er, om forskellen i skalakonstruktion og instruktionsomfang vil komme til udtryk ved dyspnøscoring af patienter med KOL på henholdsvis den ene og anden skala i en given testsituation. Ovennævnte forhold vil være relevante at afdække med henblik på at kunne kvalificere valget af dyspnøscoringsredskab til implementering i klinisk praksis. * MRC: Medical Research Council dyspnea scale er en skala fra et til fem, der graduerer patienters begrænsning i aktivitetsniveau som følge af åndenød.

7 Side Artikeltillæg til Fysioterapeuten nr.. Referenceliste. oplæg af Professor Gunnar Borg om kvantificering af åndenød på Eksklusivt kursus i lungemedicin i Korsør d marts.. lange P, Brøndum E, Bolton S, Martinez G. Rehabilitering af patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom. Ugeskrift for læger ;:: -. villadsen TH. Hjerterehabilitering.. Fysis...html. sundhedsstyrelsen, Center for forebyggelse. Fysisk aktivitet håndbog om forebyggelse og behandling.. Beaton DE, Bombardiner C, Guillemin F, Ferraz MB. Guidelines for the Process of Cross-Cultural Adaptation of Self-Report Measures. Spine ;::-. Borg G. Borg s perceived exertion and pain scales.. Champaign, IL:HK. yrkesföreningar för Fysisk Aktivitet (YFA). FYSS Fysisk aktivitet i sjukdomsprevention och sjukdomsbehandling. Statens Folkhälsoinstitut ;-. American College of Chest Physicians. American Association of Cardiovascular and Pulmonary Rehabilitation. Pulmonary rehabilitation joint ACCP/AACV- PR evidence-based guidelines. ACCP/AACVPR Pulmonary Rehabilitation Guidelines Panel. Chest ;;-. nici L. et.al. American Thoracic Society / European Respiratory Society Statement on Pulmonary Rehabilitation. Am J Respir Crit Care Med ;:-. Morgan M.D.L. et.al. British Thoracic Society Standards of Care Subcommittee on Pulmonary Rehabilitation. ;:-. troosters T, Casaburi R, Gosselink R, Decramer M. State of the Art Pulmonary Rehabilitation in Chronic Obstructive Pulmonary Disease. Am J Respir Crit Care Med ;:. det Nationale Indikator Projekt (NIP) nip.dk/ hjemmesiden besøgt... American Thoracic Society. Dyspnea Mechanisms, Assessment, and Management: A Consensus Statement. Am J Respir Crit Care Med ;:-. dorman S, Byrne A, Edwards A. Which measurement scales should we use to measure breathlessness in palliative care? A systematic review. Palliative Medicine ;:- Fakta Gunnar Borg er svensk professor emeritus i perception og psykofysik ved Stockholm Universitet. Siden erne har han studeret personers subjektive oplevelser af forskellige fysiske stimuli. Til at kvantificere de subjektive sanseoplevelser har han udviklet Borg RPE skala og Borg CR skala; i Danmark også kendt som henholdsvis Borgs anstrengelsesskala og Borgs dyspnøskala. Borg RPE-skala Intensitetsskala til måling af en persons oplevet anstrengelse (rating of percieved exertion) i forbindelse med forskellige former for fysisk aktivitet. kan beskrives som en subjektiv følelse af tunghed, træthed i de arbejdende muskler og forpustethed, som tilsammen bidrager til en anstrengelsesfornemmelse i hele kroppen. Har et lineært forløb. Sproglige udtryk er placeret på skalaen med tal fra, hvor er ingen anstrengelse, og er maksimal anstrengelse. Skalaen har vist sig at korrelere godt med arbejdsbelastning og pulsfrekvens (). dyspnø Dyspnø er en kompleks subjektiv fornemmelse. American Thoracic Society definerer dyspnø bredt som: En subjektiv oplevelse af vejrtrækningsubehag, der består af kvalitativt tydelige fornemmelser, som kan variere i intensitet. Oplevelsen stammer fra en interaktion mellem adskillige fysiologiske, psykologiske, sociale og miljømæssige faktorer og kan medføre sekundære fysiologiske og adfærdsmæssige reaktioner (frit oversat) (). En oversigtsartikel har identificeret måleredskaber, som er delvist valideret til at kvantificere den subjektive oplevelse af åndenød, og inddeler dem i tre kategorier. At:. vurdere graden af åndenøden direkte. beskrive karakteren af åndenøden. måle selvrapporteret aktivitetsbegrænsning i hverdagen som følge af åndenød (). Borg CR skala tilhører den første kategori.

side 12 fysioterapeuten nr. 10 juni 2008

side 12 fysioterapeuten nr. 10 juni 2008 side 12 fysioterapeuten nr. 10 juni 2008 Erik Friang er ved at vurdere sin åndenød ved hjælp af Borg CR10 skala i forbindelse med træningen. På Århus Sygehus har fysioteraputerne god erfaring med at anvende

Læs mere

Den Tværsektorielle Grundaftale

Den Tværsektorielle Grundaftale Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for KOL Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Er under revision Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv

Læs mere

Test til hjertepatienter

Test til hjertepatienter Test til hjertepatienter Inter-tester reliabilitet af : Submaximal arbejdstest på ergometercykel med taletærskel som intensitetsindikator Aarhus University Hospital Mette Krintel Petersen, Fysioterapeut,

Læs mere

Træning af patienter med KOL. Undervisningsplan. Definition af KOL. Stefan Clausen. Fysioterapeut Regionshospitalet Horsens

Træning af patienter med KOL. Undervisningsplan. Definition af KOL. Stefan Clausen. Fysioterapeut Regionshospitalet Horsens Træning af patienter med KOL Stefan Clausen Fysioterapeut Regionshospitalet Horsens 1 Undervisningsplan Lektion 1: Arbejdet med patienter med KOL; problemstillinger ud fra erfaringer i det daglige arbejde

Læs mere

Tværsektorielt samarbejde i relation til KOL

Tværsektorielt samarbejde i relation til KOL Tværsektorielt samarbejde i relation til KOL Marie Lavesen Sygeplejerske, Hillerød Hospital Marie.Lavesen@regionh.dk Disposition Baggrunden for organisering af kronisk sygdom Forløbsprogram - arbejdsdeling

Læs mere

6. juni 2008 / 90. årgang. Det er hårdt men nødvendigt Fysioterapeuter er ikke til at slå ud. Hverken når de løber maraton eller konflikter.

6. juni 2008 / 90. årgang. Det er hårdt men nødvendigt Fysioterapeuter er ikke til at slå ud. Hverken når de løber maraton eller konflikter. 6. juni 2008 / 90. årgang 10 Det er hårdt men nødvendigt Fysioterapeuter er ikke til at slå ud. Hverken når de løber maraton eller konflikter. side 02 fysioterapeuten nr. 10 juni 2008 Vi har sat ligeløn

Læs mere

Den palliative KOL-patients behov

Den palliative KOL-patients behov Den palliative KOL-patients behov Anne Rasmussen September 2013 Udvikling af den basale palliative indsats på danske hospitaler Projektets forløb Planlagt til at foregå på de lungemedicinske sengeafsnit

Læs mere

kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Danske Fysioterapeuters

kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Danske Fysioterapeuters Kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Lungesygdom Dette er en kort oversigt over anbefalinger til fysioterapeuter, der Dette

Læs mere

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning

Læs mere

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Region Hovedstaden Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Resumé UDARBEJDET AF: Stig Mølsted, Christian Have Dall, Henrik Hansen & Nina

Læs mere

KOALA KOALA KOL KVALITETSSIKRINGS AKTIVITET PÅ SUNDHEDSCENTRE OG HOSPITALER

KOALA KOALA KOL KVALITETSSIKRINGS AKTIVITET PÅ SUNDHEDSCENTRE OG HOSPITALER KOL KVALITETSSIKRINGS AKTIVITET PÅ SUNDHEDSCENTRE OG HOSPITALER De 2 private projekter KVASIMODO 1 1. tværsnit 2. tværsnit 184 prak. læger 3.024 patienter 156 prak. læger 2.439 patienter 2.978 patienter

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af borgere med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af borgere med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af borgere med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) Baggrund og formål Kronisk Obstruktiv Lungesygdom

Læs mere

Fysisk Form i Specialskolen

Fysisk Form i Specialskolen Fysisk Form i Specialskolen Wium, Anne-Marie; Friis,Kamilla; Valentiner-Branth,Dorte (PUC) Rødovre Kommune ELEVERNE I SPECIALSKOLEN Generelle indlæringsvanskeligheder, alder 6 18 uspecifikke diagnoser

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne

Læs mere

En litteraturbaseret klinisk vejledning

En litteraturbaseret klinisk vejledning En litteraturbaseret klinisk vejledning Patienten med atrieflimren Pernille Palm, Kirsten Larsen, Lotte Boehm, Susanne L. Johansen Kardiologisk afdeling Y, Bispebjerg Hospital FS K og T Landskursus 2011

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 3 Resume af artikler Forfatter År Studietype Studiets kvalitet Befolkningstyp e Intervention Resultater (outcome) Komme ntarer Myrvik, et al.(1) Hadden, K. L.(2) 2015 ++ Børn 8-18 år Korrelation

Læs mere

EN KLINISK RETNINGSLINJE

EN KLINISK RETNINGSLINJE EN KLINISK RETNINGSLINJE Alle nyfødte er i stand til bevidst at opfatte smerte (Bartocci et al: 2006) Som profession vil vi barnet det godt og anvender derfor evidensbaseret viden i de kliniske beslutninger.

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Til: Overordnede Kommentarer. Dansk Selskab for Fysioterapi 11. marts 2014. Sundhedsstyrelsen

Til: Overordnede Kommentarer. Dansk Selskab for Fysioterapi 11. marts 2014. Sundhedsstyrelsen 11. marts 2014 Høring: National Klinisk Retningslinje for KOL Rehabilitering Til: Sundhedsstyrelsen Vi har med stor interesse læst den nationale kliniske retningslinje for KOLrehabilitering og kvitterer

Læs mere

Hvad træning kan føre til

Hvad træning kan føre til Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke

Læs mere

Høringssvar vedr. National Klinisk Retningslinje for KOL-Rehabilitering

Høringssvar vedr. National Klinisk Retningslinje for KOL-Rehabilitering Sundhedsstyrelsen Sygehuse og Beredskab syb@sst.dk Østerbro, 12. marts 2014 Høringssvar vedr. National Klinisk Retningslinje for KOL-Rehabilitering Danmarks Lungeforening takker for muligheden for at give

Læs mere

Telemedicinsk træning for patienter med svær KOL

Telemedicinsk træning for patienter med svær KOL Telemedicinsk træning for patienter med svær KOL Lungemedicinsk Afdeling Medicinsk Afdeling Rehabiliteringsafdelingen MVT- og forskningsafdelingen Odense Universitets hospital Svendborg Sygehus Baggrund

Læs mere

Har du hjertekarsygdom, KOL eller type 2 diabetes? Har du eller har du haft kræft? Har du smerter i knæene på grund af slidgigt?

Har du hjertekarsygdom, KOL eller type 2 diabetes? Har du eller har du haft kræft? Har du smerter i knæene på grund af slidgigt? Har du hjertekarsygdom, KOL eller type 2 diabetes? Har du eller har du haft kræft? Har du smerter i knæene på grund af slidgigt? Læs mere Vil du have en mere aktiv hverdag? Have større overskud i hverdagen?

Læs mere

fysisk træning af patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom

fysisk træning af patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom Praktisk vejledning i fysisk træning af patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af Peter Lange (formand) Eva Brøndum Klaus Phanareth Thomas Ringbæk D

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8 Side 1 Side 2 Konklusion COMFORTneo er specielt udviklet til at måle smerter på nyfødte børn. Den er en videreudvikling COMFORT skalaen {Ambuel, 1992 1341}, Denne skala er kendt og brugt på danske

Læs mere

Opfølgning på rehabilitering øger livskvalitet og gangdistance

Opfølgning på rehabilitering øger livskvalitet og gangdistance Side 1 Fag og Forskning november 2009 Faglig artikel Af Lise Bernhard, fysioterapeut¹, Marie Lavesen, sygeplejerske², Linette Kofod, fysioterapeut³, Trine Stauning Rasmussen, fysioterapeut 4, 1 Fysio-

Læs mere

Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS)

Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) Dansk Selskab for Fysioterapi 28. februar 2014 Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) Til: Center for Kliniske Retningslinjer Dansk Selskab for

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

Hjerte- og lungefysioterapi:

Hjerte- og lungefysioterapi: Beskrivelse af specialet Hjerte- og lungefysioterapi Specialets problemfelter og metoder Specialet omhandler specifikke problemfelter og benytter sig af specifikke metoder. Specialet dækker en række problemfelter

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Fysisk Form i Specialskolen

Fysisk Form i Specialskolen Fysisk Form i Specialskolen Wium, Anne-Marie; Friis,Kamilla; Valentiner-Branth,Dorte (PUC) Rødovre Kommune ELEVERNE I SPECIALSKOLEN Generelle indlæringsvanskeligheder, alder 6 18 uspecifikke diagnoser

Læs mere

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer Referat: 19. januar 2012 7. Møde i Videnskabelig Råd Center for Kliniske Retningslinjer Dato. Den 19. januar kl. 11.00-15.00 Deltagere: Svend Sabroe, Preben Ulrich Pedersen, Mette Kildevæld Simonsen, Erik

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere

N O T A T. 1. Formål og baggrund

N O T A T. 1. Formål og baggrund N O T A T Notat vedrørende vurdering af muligheden for at pege på et fælles redskab til den overordnede behovsvurdering i forbindelse med rehabilitering og palliation af kræftpatienter Resume: nedsatte

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

Den kognitive model og DoloTest

Den kognitive model og DoloTest Den kognitive model og DoloTest I udviklingen af DoloTest har vi sørget for, at den tager udgangspunkt i den kognitive model, da det er af stor betydning for anvendeligheden i den pædagogiske indsats med

Læs mere

Test af hjertepatienter. Thomas Maribo Fysioterapeut, Cand.scient.san., ph.d.-studerende Faglig Konsulent Danske Fysioterapeuter

Test af hjertepatienter. Thomas Maribo Fysioterapeut, Cand.scient.san., ph.d.-studerende Faglig Konsulent Danske Fysioterapeuter Test af hjertepatienter Thomas Maribo Fysioterapeut, Cand.scient.san., ph.d.-studerende Faglig Konsulent Danske Fysioterapeuter Plan Lidt om begreberne Hvad er det vi gerne vil undersøge? Hvad findes der

Læs mere

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 MTVens dele Teknologi I- effektvurdering af rehabiliteringsinterventioner (litteraturstudier) Teknologi II- Fem antagelser om, hvad der

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

FORSØG MED LÆRING I BEVÆGELSE

FORSØG MED LÆRING I BEVÆGELSE FORSØG MED LÆRING I BEVÆGELSE Workshop 2 Forhold mellem fysisk aktivitet og kognition. Fysiologiske og biologiske mekanismer Forhold mellem fysisk aktivitet og kognition. Fysiologiske og biologiske mekanismer

Læs mere

9. Opfølgning efter demensudredning

9. Opfølgning efter demensudredning 9. Opfølgning efter demensudredning Af NKR demens, SST (2013) fremgår, at det anbefales, at patienter med diagnosticeret demenssygdom tilbydes en lægelig og kommunal opfølgning med faste aftaler med fokus

Læs mere

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dagens Program Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Den gode kliniske retningslinje - Gennemgang af afsnittene i en klinisk

Læs mere

Disposition. Fakta om KOL Dagligdagen med KOL Mestring ifølge Antonovsky KOL Kompetencecenter og Rådgivningstelefonen

Disposition. Fakta om KOL Dagligdagen med KOL Mestring ifølge Antonovsky KOL Kompetencecenter og Rådgivningstelefonen Hvordan kan en telefonisk rådgivning medvirke til at fremme mestring i dagligdagen for borgere med KOL? - borgeres og sundhedsprofessionelles perspektiv Mette Andresen, lektor og PhD University College

Læs mere

Tak for samarbejdet alle deltagende behandlere vil bliver informeret om udfaldet af undersøgelsen.

Tak for samarbejdet alle deltagende behandlere vil bliver informeret om udfaldet af undersøgelsen. Kære behandler På Institut for Idrætsmedicin, Bispebjerg har vi netop opstartet et projekt omkring niveauet hos patienter med achillessene tendinopati (AT). Vi vil gerne invitere dig til at deltage i projektet.

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

MSB og Intelligent motion

MSB og Intelligent motion DI A- Miljø Konference 22. jan. 13 MSB og Intelligent motion Partssamarbejdet om MSB DI s erfaringer med Intelligent motion Øvelser i praksis Erfaringer fra Scandinavian Tobacco Group 20 års ergonomisk

Læs mere

Nyhedsbrev. Nyt fra bestyrelsen. 2015, Nr. 1. Ergoterapi fagligt selskab for lungerehabilitering har fået nyt logo.

Nyhedsbrev. Nyt fra bestyrelsen. 2015, Nr. 1. Ergoterapi fagligt selskab for lungerehabilitering har fået nyt logo. Nyhedsbrev 2015, Nr. 1 Ergoterapi fagligt selskab for lungerehabilitering har fået nyt logo. Nyt fra bestyrelsen Året 2015 har været et begivenhedsrigt år for EFS Lungerehabilitering. Det var året, hvor

Læs mere

Den Motiverende Rygskole

Den Motiverende Rygskole Den Motiverende Rygskole Skemaer og test Nr. 1 FORVENTNINGSSKEMA Navn: Dato: Mine forventninger til dette kursus er: Jeg ønsker/har brug for mere viden om: Jeg ønsker at blive bedre til: Jeg ønsker at

Læs mere

CMT intro september 2016 Behandling og træning. Fysioterapeut Pia Zinck Drivsholm

CMT intro september 2016 Behandling og træning. Fysioterapeut Pia Zinck Drivsholm CMT intro 16-18 september 2016 Behandling og træning Fysioterapeut Pia Zinck Drivsholm Fysiske symptomer ved CMT Nedsat kraft Nedsat balance Ændret følesans Nedsat ledbevægelighed Smerter Træthed Hvorfor

Læs mere

Dokumentation og kvalitetssikring af sundhedsydelser i kommuner -KOALA som argumentationsværktøj. Sundhedschef Lene Jensen, Randers Kommune

Dokumentation og kvalitetssikring af sundhedsydelser i kommuner -KOALA som argumentationsværktøj. Sundhedschef Lene Jensen, Randers Kommune Dokumentation og kvalitetssikring af sundhedsydelser i kommuner -KOALA som argumentationsværktøj Sundhedschef Lene Jensen, Randers Kommune Program Generelt om KOL i Randers Hvad er KOALA og hvad dokumenterer

Læs mere

Snakketesten. Hjerteforeningens temadag for Hjertefysioterapeuter

Snakketesten. Hjerteforeningens temadag for Hjertefysioterapeuter Snakketesten Hjerteforeningens temadag for Hjertefysioterapeuter The Talk Test Udviklet i USA i 1930 til idrætsudøvere mhp. at vurdere træningsintensitet. Climb no faster than you can talk Personen vurderer

Læs mere

Lungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom

Lungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til Borgeren Lungekursus -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom Indhold Fysisk træning (tilrettelagt for personer med lungesygdom) Undervisning

Læs mere

Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges.

Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges. Hospice Sønderjylland Oprettet d.18.03.13 af: JM, TK, BP, EJO, BD. Sidst revideret d. af: Pleje og behandling af patienter med dyspnø Godkendt d. 19.03.2013 af: HLE Skal revideres d. 19.03.2015 af KIG

Læs mere

Ergoterapi og KOL. Ulighed i tilgængelighed til ergoterapi

Ergoterapi og KOL. Ulighed i tilgængelighed til ergoterapi Ergoterapi og KOL Ulighed i tilgængelighed til ergoterapi Ergoterapi til mennesker med lungelidelser Rapport om Palliation og KOL, Lungeforeningen og Palliativt Videnscenter 2013 Samme symptomer Dyspnø

Læs mere

PATIENTFORLØB FOR KOL-PATIENTER

PATIENTFORLØB FOR KOL-PATIENTER NIVEAU I Patienten får kun åndenød ved Årlige forebyggelsessamtaler Tilbyder: Diagnostisk uafklarede svær anstrengelse. på baggrund af DAKs KOL-indika- Rygestopkurser patienter med lungesygdom og /eller

Læs mere

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose 1 Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske retningslinjer

Læs mere

National klinisk retningslinje

National klinisk retningslinje National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje vedrørende tidlig identificering af palliative behov hos borgere>65 år med livstruende sygdom (KOL, kræft og/eller hjertesvigt)som bor i eget hjem Samarbejde

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL Kvaliteten i behandlingen af patienter med KOL Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport januar 2010 december 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke

Læs mere

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af nyopståede lænderygsmerter

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af nyopståede lænderygsmerter NOTAT 6 Høringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af nyopståede lænderygsmerter Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for behandling af nyopståede lænderygsmerter.

Læs mere

Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom

Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 237 Offentligt Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom Analyse Danske Fysioterapeuter Indholdsfortegnelse 1 Resumé 3 2 Økonomiske

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Projektbeskrivelse for KOL-projekt Furesø

Projektbeskrivelse for KOL-projekt Furesø Projektbeskrivelse for KOL-projekt Furesø 1. Formål og målgruppe Med strukturreformen har kommunen fået et delt ansvar for den patientrettede forebyggelse sammen med Regionen. Den patientrettede forebyggelse

Læs mere

Oftest anvendes en bred definition fra FDA på begrebet Patient Reported Outcome :

Oftest anvendes en bred definition fra FDA på begrebet Patient Reported Outcome : HVAD ER PRO(M)? Oftest anvendes en bred definition fra FDA på begrebet Patient Reported Outcome : Any report of the status of a patient s health condition that comes directly from the patient, without

Læs mere

Patienter med kroniske smerter

Patienter med kroniske smerter Moderne smertefysiologi implementering i klinisk praksis Bjarne Rittig Rasmussen Fysioterapeut, Phd. studerende Dansk Smerteforskningscenter, Aarhus Universitetshospital Patienter med kroniske smerter

Læs mere

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Baggrund Med finansloven for 2015 tilføres sundhedsområdet i alt ca. 6,5 mia. kr. over de næste fire år til en styrket

Læs mere

Simpel funktionsmåling

Simpel funktionsmåling Simpel funktionsmåling November 2007 Simpel funktionsmåling Beskrivelse af funktionsniveau indgår i alle behandlings- og støttesituationer både på sygehuse og i kommuner. Hvordan klarer du hverdagen? Kan

Læs mere

Motion som forebyggelse og medicin, hvordan?

Motion som forebyggelse og medicin, hvordan? Motion som forebyggelse og medicin, hvordan? Idræt, sundhed og sociale faktorer København, 26. februar 2008 Der kræves QuickTime og et TIFF (LZW)-komprimeringsværktøj, for at man kan se dette billede.

Læs mere

REHABILITERING af patienter med lungekræft

REHABILITERING af patienter med lungekræft REHABILITERING af patienter med lungekræft Arbejdsgruppen består af...2 Kommisorium...2 Arbejdsmetode...2 Lovgivning og opgaver...2 Formål med lungekræftrehabilitering...4 Rehabilitering starter den dag,

Læs mere

Statistik og beregningsudredning

Statistik og beregningsudredning Bilag 7 Statistik og beregningsudredning ved Overlæge Søren Paaske Johnsen, medlem af Ekspertgruppen Marts 2008 Bilag til Ekspertgruppens anbefalinger til videreudvikling af Sundhedskvalitet www.sundhedskvalitet.dk

Læs mere

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år)

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år) Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år) 1) Vær fysisk aktiv mindst 60 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige

Læs mere

Understøttelse af forløbsprogrammer med Fælles Kroniker Data

Understøttelse af forløbsprogrammer med Fælles Kroniker Data Understøttelse af forløbsprogrammer med Fælles Kroniker Data Informationsmøde Odense 27.2.2012 sjj@medcom.dk Forløbsprogrammer Beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede sundhedsfaglige

Læs mere

Opskriften på det gode netværk

Opskriften på det gode netværk Opskriften på det gode netværk Det gode netværk har 3 ben Tovholdere Kommune Netværk Danmarks Lungeforening En netværksgruppes start Starten på et netværk er oftest via en fagperson i kommunens sundhedscenter,

Læs mere

Center for Sundhedsfremme Ringkøbingvej Varde Margit Thomsen

Center for Sundhedsfremme Ringkøbingvej Varde  Margit Thomsen Center for Sundhedsfremme Ringkøbingvej 32 6800 Varde www.sundhedsfremme.vardekommune.dk/ Margit Thomsen math@varde.dk Hvem er vi? 1 diætist,1sygeplejerske,3 fysioterapeuter, 1 misbrugskonsulent, 1 socialrådgiver,

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 4: Evidenstabel Rhondali et al. (50) 2012 Deskriptivt studie (III) ++ 118 uhelbredeligt syge kræftpatienter med akutte symptomer fra deres sygdom eller behandling på > 18 år indlagt på en akut palliativ

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

8. laboratorium om visitation af akut syge patienter. under. Sundhedsstrategisk ledelse

8. laboratorium om visitation af akut syge patienter. under. Sundhedsstrategisk ledelse 8. laboratorium om visitation af akut syge patienter under Sundhedsstrategisk ledelse 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Fra enstrenget system til tværsektoriel og tværfagligt samarbejde - ny model for visitation

Læs mere

Den pårørende som partner

Den pårørende som partner Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har

Læs mere

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Den 19. november 2009 Henriette Vind Thaysen Klinisk sygeplejespecialist cand scient. san., ph.d.-studerende Definition Evidensbaseret medicin Samvittighedsfuld,

Læs mere

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Første del: det fokuserede spørgsmål DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital

Læs mere

Perspektiver i telemedicin KOL-patienter som first movers

Perspektiver i telemedicin KOL-patienter som first movers Perspektiver i telemedicin KOL-patienter som first movers Lunge-monolog hospitalet. https://www.youtube.com/watch?v=lljdrsezyb0&feature=player_embedded Samarbejde med og om patienten Praktiserende læge

Læs mere

Bliv din egen træner

Bliv din egen træner Bliv din egen træner Hvad kræver det for at skabe motivation. Det er lysten der driver værket. Hvordan vækker man så denne interesse? Hvad skal der til? Udfordring Sundhed Glæde eller pligt Lysten Resultater

Læs mere

Høringsskema Kommunerne. Forebyggelsespakke j.nr. 1-1010-104/9

Høringsskema Kommunerne. Forebyggelsespakke j.nr. 1-1010-104/9 Høringsskema Kommunerne Forebyggelsespakke j.nr. 1-1010-104/9 Ambitionsniveau i forebyggelsespakken I hvor høj grad kan forebyggelsespakken bidrage til en ledelsesmæssig prioritering af sundhedsfremme-

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II Bilag til Kræftplan II 10.1 A Understøttende behandling Overlæge Jørn Herrstedt, Amtssygehuset i Herlev Overlæge Niels Holm, Odense Universitetshospital Hvad er understøttende behandling? Understøttende

Læs mere

HVORFOR ET PROGRAM PRO?

HVORFOR ET PROGRAM PRO? HVORFOR ET PROGRAM PRO? For at skabe et solidt vidensgrundlag for, hvordan man kan anvende PRO-data i systematisk kvalitetsudvikling af patientforløb på tværs af sektorer- og For at et levere bud på, hvordan

Læs mere

Fakta om gigt Rigtigt gigtfodtøj

Fakta om gigt Rigtigt gigtfodtøj GIGT & FØDDER Gigt i fødderne Gigt kan gøre tilværelsen besværlig, men det behøver livet ikke at blive ringere af. Ofte drejer det sig om at gribe tingene lidt anderledes an. Den moderne behandling af

Læs mere

MÅLEMETODER I KLINISK PRAKSIS

MÅLEMETODER I KLINISK PRAKSIS MÅLEMETODER I KLINISK PRAKSIS Mary Jarden Fast Track 2016 1) Symptomerne kan i væsentlig grad forringe en patients livskvalitet, komfort og evne til at fungere. 2) Manglende evne til at tolerere behandlingsrelaterede

Læs mere

Evaluering af klinikophold med fokus på respirationslidelser for MedIS og medicinstuderende på 1. semester 27.11. 2012 til 30.11. 2012.

Evaluering af klinikophold med fokus på respirationslidelser for MedIS og medicinstuderende på 1. semester 27.11. 2012 til 30.11. 2012. Evaluering af klinikophold med fokus på respirationslidelser for MedIS og medicinstuderende på 1. semester 27.11. 2012 til 30.11. 2012. Antal tilbagemeldinger: 157 ud af 172 mulige 1: Havde du problemer

Læs mere

Man fandt, at KOL sygdommen i Danmark medfører store samfundsudgifter til medicin, sygedagpenge, hjemmehjælp osv. De seneste analyser tyder på, at

Man fandt, at KOL sygdommen i Danmark medfører store samfundsudgifter til medicin, sygedagpenge, hjemmehjælp osv. De seneste analyser tyder på, at DEL III A Metode Introduktion Denne kliniske retningslinje for fysioterapi til patenter med KOL blev udarbejdet i perioden september 2006 til januar 2007 efter en model, som i 2004 blev vedtaget i den

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Kronikermodellen En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Annette Fenger, Udviklingssygeplejerske, Medicinsk afd. Kvalitetsteam, Regionshospitalet Viborg, Skive,Kjellerup Definition af kronisk

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

UDKAST 070915. Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS

UDKAST 070915. Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS UDKAST 070915 Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS Indledning Af sundhedsaftalen 2015 2018 fremgår det, at kommunerne i løbet af aftaleperioden skal iværksætte Tidlig Opsporing af Begyndende Sygdom

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Systematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel

Systematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel Praksisudvikling Systematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel Af Sif Kielgast, Tina Fischer og Lotte Ernst Biografi Sif Kielgast er praktiserende læge samt lægefaglig

Læs mere

Interval/tempoløb hvordan skelner jeg?

Interval/tempoløb hvordan skelner jeg? Interval/tempoløb hvordan skelner jeg? Hej Thomas, Jeg læser med stor interesse artiklerne på motiondanmark.dk - herunder dine ugentlige løbepas. Jeg har flere gange forsøgt at finde ud af, hvad definitionen

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

Mange professionelle i det psykosociale

Mange professionelle i det psykosociale 12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser

Læs mere

Casearbejde: Avisproduktion

Casearbejde: Avisproduktion UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Casearbejde: Avisproduktion TværSund Modul 5 UNIVERSITY COLLEGE Dagsorden Casearbejde overblik Casearbejde lidt mere detaljeret De fælles fokuspunkter De individuelle fokuspunkter

Læs mere

Dorte Fagfestival - Sundhed på mange måder - Odense 26-28 marts 2009

Dorte Fagfestival - Sundhed på mange måder - Odense 26-28 marts 2009 Dorte UNDERSØGELSE AF MOTORIK HOS SKOLEBØRN MED GENERELLE INDLÆRINGSVANSKELIGHEDER (MGI) Udarbejdet af fysioterapeuterne Anne-Marie Wium & Dorte Valentiner-Branth Pædagogisk Udviklingscenter, Rødovre Forforståelse:

Læs mere