Borg CR10 skala nu i en korrekt og godkendt version

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Borg CR10 skala nu i en korrekt og godkendt version"

Transkript

1 Supplerende artikel til Den rigtige Borg skala til vurdering af dyspnø bragt i Fysioterapeuten nr. side -. Side Artikeltillæg til Fysioterapeuten nr.. Af Fysioterapeuterne Janne Hastrup og Lene Hove, Ergo- og fysioterapiafdelingen, Århus Sygehus Borg CR skala nu i en korrekt og godkendt version Der foreligger nu en godkendt dansk version af Borg CR skalaen. Den benyttes til registrering af åndenød hos patienter med lungesygdomme. Hensigten med denne artikel er at præsentere den godkendte danske oversættelse af Borg CR skala med en indføring i skalaens teorigrundlag. Anbefalinger af Borg CR skala med fokus på KOL vil blive gennemgået, og egne erfaringer med brug af skalaen i praksis vil blive refereret. Vi håber med dette at bane vejen for, at den godkendte danske oversættelse fremover bliver anvendt korrekt i Danmark. Intet er stort eller småt i videnskab - men større eller mindre end. Citatet stammer fra Gunnar Borg, der holdt oplæg om sin Borg CR skala på en lungekonference i Korsør i. Foruden Borg CR skalaens funktion som redskab til vurdering af dyspnø fremhævede Gunnar Borg i sit oplæg, at skalaen er en generel intensitetsskala, som er udviklet til at bestemme intensiteten af mange typer sanseoplevelser (). Skalaen bruges hovedsageligt inden for områder som sport, medicin og ergonomi til vurdering af lokale somatiske symptomer, men kan også anvendes til at registrere andre former for sanseoplevelser såsom smag og lydstyrke (). Borg CR skala har vundet international udbredelse inden for det medicinske område som et redskab til at måle patienters subjektive oplevelse af symptomer såsom smerte og åndenød såvel i forskningsstudier som i kliniske sammenhænge. I Danmark har skalaen især vundet indpas til patienter med lungesygdomme til registrering af dyspnø (), men bliver også anvendt inden for hjerterehabilitering til vurdering af anginasmerter (). Som et led i forberedelserne til projektet Ændret indsats til patienter med KOL i lungemedicinsk regi på Århus Sygehus etablerede vi kontakt til Gunnar Borg an- gående den praktiske anvendelse af Borg CR skala. Til vores overraskelse kunne vi konstatere, at de versioner af Borg CR skala, vi hidtil havde set anvendt i Danmark blandt andet Sundhedsstyrelsens publicering i Fysisk Aktivitet Håndbog for Behandling og Sundhedsfremme, var væsentligt forskellige fra den originale svenske skala (). Den originale Borg CR skala er konstrueret på en særlig måde, der ikke genfindes i de danske versioner, og den standardiserede instruktion, som er en forudsætning for at bruge skalaen, er ligeledes udeladt. Gunnar Borg har copyright på sin skala, og han har fået den oversat til en række sprog, heriblandt dansk. Denne danske oversættelse havde efter vores vurdering enkelte sproglige mangler, og den er aldrig blevet publiceret eller implementeret i Danmark. Vores ambition var derfor at udarbejde en dansk oversættelse efter anerkendte retningslinjer () og efterfølgende implementere denne oversættelse i Danmark. Det lykkedes imidlertid ikke at få opbakning fra Gunnar Borg til dette projekt. Resultatet af vores samarbejde med Gunnar Borg er, at vi i denne artikel kan præsentere en dansk oversættelse af Borg CR skala, som er i overensstemmelse med originalen, og som er godkendt af Gunnar Borg. Vores bidrag til oversættelsen er begrænset til nogle sproglige justeringer af den allerede eksisterende danske oversættelse. For interesserede kan en uddybende beskrivelse af fremgangsmåden for oversættelsesarbejdet læses på Fag og Forskning under måleredskaber (http://www.ffy.dk/sw.asp).

2 Side Artikeltillæg til Fysioterapeuten nr.. Teori om Borg CR skala Sproget giver ofte nuancerede beskrivelser af sanseoplevelser eller symptomer, men også meget varierede og svært sammenlignelige svar. Anvendelse af et standardiseret måleredskab giver mulighed for at kunne sammenligne personers beskrivelser af symptomer over tid, for eksempel før og efter en given intervention. Borg CR skala er netop udviklet med det formål at bestemme intensiteten af en sanseoplevelse ved at kombinere sproglige udsagn med tal, som er indbyrdes niveauforankrede. Skalaen er konstrueret således, at den integrerer egenskaber fra en kategoriskala (C), som rangordner beskrivende data med egenskaber fra en ratioskala (R), som har et egentligt nulpunkt og en kendt afstand mellem hvert tal på skalaen, deraf navnet CR. Det betyder med andre ord, at nøje udvalgte sproglige udtryk er placeret på en ratioskala på en måde, hvormed der opnås overensstemmelse mellem betydningen af tal og udtryk. Et spring fra til på skalaen svarer eksempelvis til, at fornemmelsen af intensiteten fordobles (). I reglen er en persons oplevelse af intensiteten af en sanseoplevelse subjektiv og relativ i forhold til andre personers oplevelse. Det hævdes imidlertid, at de sproglige udtryk på skalaen muliggør en mere absolut bestemmelse af intensiteten, da personer, som beskriver deres sanseoplevelse som meget stærk, højst sandsynligt oplever en stærkere følelse end personer, der beskriver deres sanseoplevelse som svag. Gunnar Borg taler i den forbindelse om en almenmenneskelig subjektivitet i form af en overensstemmelse i intensitetsscoring mellem individer (). Borg CR skala adskiller sig fra sædvanlige lineære skalaer som for eksempel VAS og Borg RPE skala ved at have et eksponentielt stigende forløb i forhold til arbejdsbelastning. Dette har blandt andet til formål at give et mere præcist billede af, hvordan patienter med svære symptomer oplever stigningen i intensiteten af deres symptomer såsom dyspnø og smerte under en arbejdsbelastningstest eller under træning (). Som figur (side ) illustrerer, kan en patient med svær lungesygdom i løbet af et minut opleve en stigning i dyspnø fra til på Borg CR skala under en arbejdsbelastningstest med kun en lille ændring i arbejdsbelastningen. Figur på side viser Borg CR skala, som omfatter dels en skala med tal og verbale udtryk og dels en standardiseret instruktion. Instruktionen skal sikre, at testpersonen er informeret om formålet med skalaen og er klar over, at det er den subjektive oplevelse af intensiteten, der skal måles. Testpersonen informeres om, at skalaen har et vigtigt referencepunkt nemlig tallet, der defineres som ekstremt stærk eller maksimum, og som svarer til den hidtil stærkeste sanseoplevelse, en person har erfaret. Andre udvalgte udtryk og tilhørende tal på skalaen gennemgås, så skalaens ratioegenskaber kommer til udtryk. For eksempel nævnes, at en intensitet svarende til stærk eller tung er cirka det halve af ekstremt stærk. Skalaens yderpunkter præciseres som, overhovedet ingen sanseoplevelse og en prik absolut maksimum. Det ikke fastlagte endepunkt skal fremhæves for testpersonen for at undgå en lofteffekt, hvilket kan være relevant for helt akutte patienter med stærke symptomer. Endvidere opfordres til, at der foruden hele tal, også kan anvendes decimaltal, hvilket kan nuancere sanseoplevelsen yderligere. Den efterfølgende instruktion til vurdering af anstrengelse bør altid gennemgås sammen med testpersonen. Dette gælder uanset, om det er en anden sanseoplevelse, der registreres, hvor ordet anstrengelse vil kunne erstattes af eksempelvis åndenød. Der gives her en mere uddybende beskrivelse af enkelte ord og tals intensitetsniveau. For eksempel uddybes udtrykket moderat anstrengelse som noget, men ikke særlig anstrengende. Det føles godt, og det er ikke svært at fortsætte. Der kan være tilfælde, hvor det kan blive nødvendigt at modificere instruktionen. Blandt andet har Gunnar Borg udviklet forskellige referencespørgsmål til at vejlede testpersonen eller tjekke vedkommendes scorings- Borg CR skala Generel intensitetsskala til måling af lokale sanseoplevelser. Anvendes ofte til registrering af symptomer hos patienter i forbindelse med fysiske tests og træning. Har et eksponentielt stigende forløb. Er konstrueret så sproglige udtryk er forankret til tal som går fra overhovedet ingenting til et ikke fastlagt endepunkt, og tallet defineres som maksimalt (). Den danske oversættelse af Borg CR skala kan downloades fra Fag og Forskning/måleredskaber

3 Side Artikeltillæg til Fysioterapeuten nr.. Figur Figur B org B org C R C R Raske Raske Et tænkt eksempel på, hvordan henholdsvis raske og lungesyge kan opleve stigningen i intensiteten af subjektive fysiske symptomer ved cykling på kondicykel med stigende arbejdsbelastning. Lungesyge Lungesyge B o B rg o rg C R C R Figurtekst Figurtekst Et tænkt eksempel på, hvordan henholdsvis raske og lungesyge kan opleve stigningen i intensiteten

4 Side Artikeltillæg til Fysioterapeuten nr.. Figur Overhovedet ingen,, Ekstremt svag Knapt mærkbar, Meget svag, Svag Let, Moderat Stærk Tung Meget stærk Ekstremt stærk "Maksimal" ٤ Absolut maksimum Højest mulige Borg CR skala Gunnar Borg, Godkendt dansk oversættelse af G. Borg Instruktion. Du skal bruge denne skala til at fortælle, hvor stærk din oplevelse er. Det kan dreje sig om anstrengelse, smerte eller noget andet. Se først på de sproglige udtryk. Gå ud fra dem og dernæst tallene. Af disse er ti () Ekstremt stærk, Maksimal et meget vigtigt intensitetsniveau. Det er den stærkeste oplevelse eller følelse du nogensinde har haft. Hvis din oplevelse er Meget svag, siger du, hvis den er Moderat, siger du. Bemærk at Moderat er og altså svagere end middel eller midt i mellem. Hvis oplevelsen er Stærk eller Kraftig (det føles Tungt eller Svært ), siger du. Bemærk at Stærk er cirka det halve af Maksimal. Er følelsen Meget stærk skal du vælge et tal mellem og. Hvis din oplevelse eller følelse er stærkere end ( Ekstremt stærk, Maksimal ) kan du anvende et højere tal, f.eks. eller endnu højere. (det er derfor Absolut maksimum er markeret med et punkt ). Det er meget vigtigt, at du angiver det, som du rent faktisk oplever eller føler, og ikke hvad du tror du bør sige. Vær så oprigtig og spontan som muligt og forsøg hverken at undervurdere eller overvurdere. Gå ud fra ordene og vælg derefter et tal. Ved vurdering af anstrengelse skal du vælge et tal, der svarer til, hvor tungt og belastende du oplever, at arbejdet er. Anstrengelse føles hovedsageligt som træthed i dine muskler og som forpustelse og eventuelt smerter. Overhovedet ingen betyder at du ikke føler nogen som helst anstrengelse f.eks. ingen muskeltræthed, ingen forpustelse eller åndenød. Meget svag er en meget let anstrengelse. Som når en rask person går en lille tur i sit eget tempo. Moderat er noget, men ikke særlig anstrengende. Det føles godt, og det er ikke svært at fortsætte. Stærk. Arbejdet er anstrengende og trættende, men du har ingen større vanskeligheder med at fortsætte. Anstrengelsen er cirka halvt så stærk som Maksimal. Meget stærk er en meget kraftig anstrengelse. Du er i stand til at fortsætte, men du må virkelig presse dig selv og føler dig meget træt. Ekstremt stærk Maksimal er et ekstremt højt niveau. For de fleste mennesker er dette det mest anstrengende de nogensinde har oplevet i deres liv. Er Absolut maksimum, f.eks. eller endnu højere. Nogen spørgsmål? Skalaen kan downloades særskilt på Fag og Forskning/måleredskaber mønster. For eksempel: Hvor hvid vil du beskrive ren hvidt sukker hvor sort? Hvor sur er en citron? (). Uddybende information om Borg CR kan læses i Borg CR folder, der kan rekvireres fra Gunnar Borg mailadresse: Anbefalinger I sine anbefalinger for anvendelse af Borg CR skala hævder Gunnar Borg med reference til såvel egne som andres validitets og reliabilitetsstudier af Borg CR skala, at den er et validt og reliabelt redskab til registrering af mange typer af sanseoplevelser (). Han fremhæver studier omhandlende registrering af smerte og oplevet anstrengelse, hvor CR værdier har vist sig at korrelere godt med henholdsvis VAS og hjertefrekvens (). Som redskab til dyspnøregistrering findes litteraturen sparsom med studier, der har undersøgt skalaens validitet og reliabilitet. Alligevel har skalaen, som nævnt, vundet international udbredelse til registrering af åndenød hos patienter med lungesygdomme, og den betegnes i Danmark ofte som Borgs dyspnøskala. I en syv ugers KOL-rehabiliteringsmodel bruges Borg CR

5 Side Artikeltillæg til Fysioterapeuten nr.. skala af patienterne til at score oplevelse af åndenød i forbindelse med Shuttle walk test og som hjælp til estimering af træningsintensitet under den fysiske træning på hospitalet og derhjemme (). Dette er i tråd med Sundhedsstyrelsens anbefalinger fra, som er udarbejdet på baggrund af en omfattende litteraturgennemgang og vurdering af evidensgrad. Her nævnes Borg CR skala, som et velegnet redskab til at vurdere patienters lokale symptomer såsom brystsmerte, dyspnø og bentræthed. Den kan derfor være en hjælp til at styre træningsintensiteten eller til at identificere begrænsende faktorer ved test af den maksimale fysiske kapacitet (). En evidensbaseret guideline fra med formel graduering af artiklernes evidensniveau fremhæver Borg CR skala som et relevant redskab til dyspnømåling (). Der refereres til enkelte studier, som har vist, at skalaen har god korrelation med VAS ved dyspnøscoring, samt god korrelation med ventilation og iltoptagelseshastighed under træning hos patienter med KOL (). Samme guideline pointerer, at fordelen ved Borg CR frem for VAS er skalaens sproglige udtryk. De sproglige udtryk er vejledende og muliggør, at patienternes scoringer bliver mere absolutte, hvilket til en vis udstrækning tillader sammenligning mellem patienter (). Tilsvarende anbefaling findes i en rapport fra udarbejdet for American Thoracic Society og European Respiratory Society om lungerehabilitering, som med reference til to reliabilitetsstudier af Borg CR skala anbefaler at anvende symptomscoring til at justere træningsintensiteten hos patienter med KOL (). Rapporten er udarbejdet af en international komite, hvis anbefalinger er givet på baggrund af en fast evidensbaseret tilgang og klinisk ekspertise. Ifølge rapporten kan det på trods af, at høj træningsintensitet giver størst fysiologisk respons, være nødvendigt at modificere intensiteten hos patienter med KOL med svære symptomer, som følge af den ventilatoriske begrænsning og eventuelle comorbiditet (). British Thoracic Society begrunder med reference til tre studier deres anbefaling af Borg CR skala til patienter med KOL med, at dyspnøscoring er et vigtigt supplement til objektive fysiologiske målinger, idet hjertefrekvens kan være et upræcist mål for træningsintensiteten hos denne patientgruppe (). I litteraturen findes divergerende anbefalinger for, hvilken Borg score patienter med KOL skal tilstræbe under træning. En Borgscore på - for dyspnø og træthed på CR skalaen er set anbefalet, som en fornuftig træningsintensitet til denne patientgruppe med henblik på at sikre en acceptabel træningsoplevelse og fremme compliance hos den enkelte patient. (, ). Lidt forvirrende foreslår Sundhedsstyrelsen i deres håndbog for fysisk aktivitet, at patienter med KOL anvender RPEskalaen, altså oplevet anstrengelsesgrad på helkropsniveau, som redskab til at dosere træningsintensiteten. Der anbefales her anstrengelsesgrad på - på Borg RPE skala (). Gunnar Borg har kommenteret dette til at være et meget højt anstrengelsesniveau til patienter med KOL, og han foreslår, at denne patientgruppe træner med en lavere intensitet svarende til mellem og på RPE skalaen (, ). Selvom skalaens validitet og reliabilitet som redskab til registrering af dyspnø og bestemmelse af træningsintensitet er sparsomt belyst (), kan det konkluderes, at anerkendte faglige organisationer støtter brugen af Borg CR i den fysiske træning af patienter med lungesygdomme. Erfaring fra praksis Vores erfaringer med at bruge Borg CR skala stammer primært fra gennemførelse af Shuttle walk test af cirka patienter med KOL og varetagelse af flere rehabiliteringsforløb i forbindelse med føromtalte KOL-projekt. Vi har hovedsageligt anvendt skalaen til dyspnøscoring, men har efter at være blevet opmærksomme på dens generiske egenskaber til tider kombineret dyspnøscoring med en scoring af graden af bentræthed eller bensmerte. Formålet har været at afklare, om den primære begrænsende faktor for patientens fysiske kapacitet kan tilskrives nedsat styrke og udholdenhed i de perifere muskler eller respiratoriske faktorer. Dette kan være en hjælp til at fastsætte en mere optimal og håndterbar træningsintensitet for patienten. Vores fokus har dog været registrering af åndenød. Vi har erfaret, at flere patienter ved præsentation af skalaen begynder at reflektere over, hvordan de påvirkes af åndenøden i hverdagens forskellige situationer. Instruktionen kan herved virke som en indgangsport til at igangsætte en mere konkret samtale om åndenød. Det har været vores oplevelse, at gennemgangen af den standardiserede instruktion har vejledt patienten til at bestemme intensiteten af åndenøden mere kvalificeret. Udvalgte dele af instruktionen har vi i nogle tilfælde anvendt som en slags kontrolspørgsmål, efter at patienten har afgivet scoring med det formål at sikre, at skalaens opbygning og formål var korrekt forstået. Vi har oplevet, at nogle patienter har besvær med at anvende Borg CR skalaen meningsfuldt. Gunnar Borg

6 Side Artikeltillæg til Fysioterapeuten nr.. har estimeret, at cirka procent af befolkningen ikke er i stand til nøjagtigt at gengive intensiteten af deres sanseoplevelser ved hjælp af en skala (). Informationsmængden i den standardiserede instruktion er stor, hvilket stiller krav til patienternes koncentrationsevne. En lungepatient, der er nervøs i forbindelse med en forestående anstrengelsestest, eller som er i akutfase med voldsom åndenød, kan have svært ved at kapere den udførlige information vedrørende scoringen, hvis vedkommende ikke er bekendt med skalaen. En god sprogforståelse er ligeledes en forudsætning for at forstå skalaens egenskaber, hvilket kan være en udfordring for personer, som har begrænsede kundskaber i det danske sprog. Andre faktorer såsom hørelse, syn, kognitiv formåen og evnen til at skelne kropslige symptomer eller fornemmelser, synes også at påvirke evnen til at forstå skalaen korrekt. Ved scoring af åndenød kan forvirring omkring betydningen af ordet åndenød forekomme. Hos nogle giver det mening at bruge ordet forpustethed frem for åndenød ved de lave intensiteter, mens andre differentierer forpustethed og åndenød som henholdsvis en normal respons på fysisk anstrengelse og et symptom på sygdom. En grundig indføring i at bruge Borg CR skalaen tager tid, men er nødvendig, hvis den skal give mening. Vi har oplevet, at flere har behov for, at instruktionen gentages nogle gange, før den kommer til at fungere som et brugbart supplement til at bestemme træningsintensiteten. Nogle patienter oplever, at det giver god mening at registrere deres subjektive fornemmelse af åndenød eller bentræthed under træning og styre belastningen herefter, mens andre har sværere ved at graduere intensiteten af symptomer så fint. Et kig i patienternes træningsdagbog har i enkelte tilfælde givet indtryk af, at borgscoren foregår mere efter vane end efter hvad der reelt mærkes fra gang til gang. Som for andre måleredskaber gælder det også ved Borg CR, at man forholder sig til, om skalaen er et håndterbart redskab for den enkelte patient i den givne situation. Fremtidsperspektiver Der har de senere år været fokus på at etablere modeller for en tværsektoriel indsats til patienter med kroniske sygdomme, og der opstilles kvalitetsstandarder for indsatsen blandt andet i form af Det Nationale Indikator projekt (NIP). NIP har KOL som sit ottende indsatsområde, hvor et tilbud om rehabilitering bliver en af indikatorerne til patienter, som har en MRC* score på eller derover (). Det forventes, at et stigende antal patienter med KOL i fremtiden vil blive tilbudt rehabilitering enten i regionalt eller kommunalt regi, og at mange på grundlag af eksisterende anbefalinger vil blive introduceret til Borg CR skala. Det er derfor aktuelt, at man i Danmark forholder sig til, hvorvidt Borg CR skala i sin korrekte udformning, er et håndterbart måleredskab for den brede gruppe af patienter med KOL i deres daglige træning. Først og fremmest vil det være relevant at undersøge, om den nye godkendte danske oversættelse af Borg CR er et validt og reliabelt redskab til måling af dyspnø hos patienter med KOL i Danmark. Her kunne det være interessant at undersøge, hvor præcist patienter med KOL er i stand til at estimere en given træningsintensitet ved hjælp af dyspnøscoring på den danske Borg CR skala, og om de kan reproducere den samme relative intensitet over tid ved hjælp af borg-scoren. Ligeledes kunne det være interessant at undersøge, om patienter med KOL er i stand til at differentiere graden af åndenød så fint, som skalaen lægger op til. Flere af de ukorrekte danske versioner af Borg CR skala, som vi har set anvendt i Danmark, har mere karakter af en numerisk rangskala fra, og virker i deres enkelthed lettere at anvende. Spørgsmålet er, om forskellen i skalakonstruktion og instruktionsomfang vil komme til udtryk ved dyspnøscoring af patienter med KOL på henholdsvis den ene og anden skala i en given testsituation. Ovennævnte forhold vil være relevante at afdække med henblik på at kunne kvalificere valget af dyspnøscoringsredskab til implementering i klinisk praksis. * MRC: Medical Research Council dyspnea scale er en skala fra et til fem, der graduerer patienters begrænsning i aktivitetsniveau som følge af åndenød.

7 Side Artikeltillæg til Fysioterapeuten nr.. Referenceliste. oplæg af Professor Gunnar Borg om kvantificering af åndenød på Eksklusivt kursus i lungemedicin i Korsør d marts.. lange P, Brøndum E, Bolton S, Martinez G. Rehabilitering af patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom. Ugeskrift for læger ;:: -. villadsen TH. Hjerterehabilitering.. Fysis...html. sundhedsstyrelsen, Center for forebyggelse. Fysisk aktivitet håndbog om forebyggelse og behandling.. Beaton DE, Bombardiner C, Guillemin F, Ferraz MB. Guidelines for the Process of Cross-Cultural Adaptation of Self-Report Measures. Spine ;::-. Borg G. Borg s perceived exertion and pain scales.. Champaign, IL:HK. yrkesföreningar för Fysisk Aktivitet (YFA). FYSS Fysisk aktivitet i sjukdomsprevention och sjukdomsbehandling. Statens Folkhälsoinstitut ;-. American College of Chest Physicians. American Association of Cardiovascular and Pulmonary Rehabilitation. Pulmonary rehabilitation joint ACCP/AACV- PR evidence-based guidelines. ACCP/AACVPR Pulmonary Rehabilitation Guidelines Panel. Chest ;;-. nici L. et.al. American Thoracic Society / European Respiratory Society Statement on Pulmonary Rehabilitation. Am J Respir Crit Care Med ;:-. Morgan M.D.L. et.al. British Thoracic Society Standards of Care Subcommittee on Pulmonary Rehabilitation. ;:-. troosters T, Casaburi R, Gosselink R, Decramer M. State of the Art Pulmonary Rehabilitation in Chronic Obstructive Pulmonary Disease. Am J Respir Crit Care Med ;:. det Nationale Indikator Projekt (NIP) nip.dk/ hjemmesiden besøgt... American Thoracic Society. Dyspnea Mechanisms, Assessment, and Management: A Consensus Statement. Am J Respir Crit Care Med ;:-. dorman S, Byrne A, Edwards A. Which measurement scales should we use to measure breathlessness in palliative care? A systematic review. Palliative Medicine ;:- Fakta Gunnar Borg er svensk professor emeritus i perception og psykofysik ved Stockholm Universitet. Siden erne har han studeret personers subjektive oplevelser af forskellige fysiske stimuli. Til at kvantificere de subjektive sanseoplevelser har han udviklet Borg RPE skala og Borg CR skala; i Danmark også kendt som henholdsvis Borgs anstrengelsesskala og Borgs dyspnøskala. Borg RPE-skala Intensitetsskala til måling af en persons oplevet anstrengelse (rating of percieved exertion) i forbindelse med forskellige former for fysisk aktivitet. kan beskrives som en subjektiv følelse af tunghed, træthed i de arbejdende muskler og forpustethed, som tilsammen bidrager til en anstrengelsesfornemmelse i hele kroppen. Har et lineært forløb. Sproglige udtryk er placeret på skalaen med tal fra, hvor er ingen anstrengelse, og er maksimal anstrengelse. Skalaen har vist sig at korrelere godt med arbejdsbelastning og pulsfrekvens (). dyspnø Dyspnø er en kompleks subjektiv fornemmelse. American Thoracic Society definerer dyspnø bredt som: En subjektiv oplevelse af vejrtrækningsubehag, der består af kvalitativt tydelige fornemmelser, som kan variere i intensitet. Oplevelsen stammer fra en interaktion mellem adskillige fysiologiske, psykologiske, sociale og miljømæssige faktorer og kan medføre sekundære fysiologiske og adfærdsmæssige reaktioner (frit oversat) (). En oversigtsartikel har identificeret måleredskaber, som er delvist valideret til at kvantificere den subjektive oplevelse af åndenød, og inddeler dem i tre kategorier. At:. vurdere graden af åndenøden direkte. beskrive karakteren af åndenøden. måle selvrapporteret aktivitetsbegrænsning i hverdagen som følge af åndenød (). Borg CR skala tilhører den første kategori.

Træning af patienter med KOL. Undervisningsplan. Definition af KOL. Stefan Clausen. Fysioterapeut Regionshospitalet Horsens

Træning af patienter med KOL. Undervisningsplan. Definition af KOL. Stefan Clausen. Fysioterapeut Regionshospitalet Horsens Træning af patienter med KOL Stefan Clausen Fysioterapeut Regionshospitalet Horsens 1 Undervisningsplan Lektion 1: Arbejdet med patienter med KOL; problemstillinger ud fra erfaringer i det daglige arbejde

Læs mere

kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Danske Fysioterapeuters

kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Danske Fysioterapeuters Kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Lungesygdom Dette er en kort oversigt over anbefalinger til fysioterapeuter, der Dette

Læs mere

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning

Læs mere

Hjerte- og lungefysioterapi:

Hjerte- og lungefysioterapi: Beskrivelse af specialet Hjerte- og lungefysioterapi Specialets problemfelter og metoder Specialet omhandler specifikke problemfelter og benytter sig af specifikke metoder. Specialet dækker en række problemfelter

Læs mere

Fysisk Form i Specialskolen

Fysisk Form i Specialskolen Fysisk Form i Specialskolen Wium, Anne-Marie; Friis,Kamilla; Valentiner-Branth,Dorte (PUC) Rødovre Kommune ELEVERNE I SPECIALSKOLEN Generelle indlæringsvanskeligheder, alder 6 18 uspecifikke diagnoser

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Hvad træning kan føre til

Hvad træning kan føre til Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Dokumentation og kvalitetssikring af sundhedsydelser i kommuner -KOALA som argumentationsværktøj. Sundhedschef Lene Jensen, Randers Kommune

Dokumentation og kvalitetssikring af sundhedsydelser i kommuner -KOALA som argumentationsværktøj. Sundhedschef Lene Jensen, Randers Kommune Dokumentation og kvalitetssikring af sundhedsydelser i kommuner -KOALA som argumentationsværktøj Sundhedschef Lene Jensen, Randers Kommune Program Generelt om KOL i Randers Hvad er KOALA og hvad dokumenterer

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL Kvaliteten i behandlingen af patienter med KOL Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport januar 2010 december 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges.

Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges. Hospice Sønderjylland Oprettet d.18.03.13 af: JM, TK, BP, EJO, BD. Sidst revideret d. af: Pleje og behandling af patienter med dyspnø Godkendt d. 19.03.2013 af: HLE Skal revideres d. 19.03.2015 af KIG

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &

Læs mere

Patienter med kroniske smerter

Patienter med kroniske smerter Moderne smertefysiologi implementering i klinisk praksis Bjarne Rittig Rasmussen Fysioterapeut, Phd. studerende Dansk Smerteforskningscenter, Aarhus Universitetshospital Patienter med kroniske smerter

Læs mere

Bliv din egen træner

Bliv din egen træner Bliv din egen træner Hvad kræver det for at skabe motivation. Det er lysten der driver værket. Hvordan vækker man så denne interesse? Hvad skal der til? Udfordring Sundhed Glæde eller pligt Lysten Resultater

Læs mere

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem altid Vikarer og dårlig normering på plejehjem efterlader mennesker med en demenssygdom alene og uden kvalificeret

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Vores opgave At beskrive evidensen for træning, så det kan omsættes til praksis herunder træningsindhold,

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

MSB og Intelligent motion

MSB og Intelligent motion DI A- Miljø Konference 22. jan. 13 MSB og Intelligent motion Partssamarbejdet om MSB DI s erfaringer med Intelligent motion Øvelser i praksis Erfaringer fra Scandinavian Tobacco Group 20 års ergonomisk

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Repræsentanter for Frederiksberg Synkobecenter: Jesper Mehlsen (JM), overlæge og forskningschef og læge Louise Brinth (LB) Referent:

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk Nyhedsbrev fra dchi s. 2 Inflation i interessen for sundhedsøkonomi s. 3 workshop: Public health, healthcare evaluations and labor markets s. 4 DChi s ph.d projekter s. 5 DCHI medsponsor for minikonference

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

MORGEN-AFTEN SPØRGESKEMA (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA)

MORGEN-AFTEN SPØRGESKEMA (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA) (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA) Navn: Dato: For hvert spørgsmål bedes du sætte én cirkel om pointværdien ud for det udsagn eller tidspunkt som bedst beskriver

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Danmarks Lungeforenlng og. Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200.000 danskere har syge

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Danmarks Lungeforenlng og. Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200.000 danskere har syge Pas på dine lunger Fordi livet kører på luft Støt Danmarks Lungeforenlng og Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200000 danskere har syge lunger uden at vlde det Sådan passer du på dlne lunger Det gode

Læs mere

Loewenstein Occupational Therapy Cognitive Assessment,, 2nd edition

Loewenstein Occupational Therapy Cognitive Assessment,, 2nd edition Loewenstein Occupational Therapy Cognitive Assessment,, 2nd edition (LOTCA-II) Ergoterapi Fagligt Selskab for Forskning Årsmøde 6. Marts 2013 Karina Lund, udviklingsterapeut, cand.scient.san Fysioterapi-

Læs mere

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med

Læs mere

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER Håndled Skulderled Albueled Nakke smerter Ryg smerter Hofte og lyske Træthedsbrud Forreste knæsmerter Løberknæ Knæskalssene Skinneben Achillessene

Læs mere

Handleplan 2011. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden. Koncern Praksis. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden

Handleplan 2011. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden. Koncern Praksis. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Handleplan 2011 Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Handleplan 2011 November 2010 Koncern Praksis November 2010 Koncern Praksis Indledning I løbet

Læs mere

Evidensbaseret fysioterapi. Hvad er viden? Guidelines/Kliniske retningslinier. Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012. Hvor får I jeres viden fra?

Evidensbaseret fysioterapi. Hvad er viden? Guidelines/Kliniske retningslinier. Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012. Hvor får I jeres viden fra? Evidensbaseret fysioterapi Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012 Hvad er viden? Hvor får I jeres viden fra? Kolleger, blade, bøger, videnskabelige artikler? Fordele og ulempe ved kliniske retningslinier?

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Diabetesklinikken og Tværsektorenheden, Hvidovre hospital Regionalt Diabetesudvalg, forløbsprogram for T2DM, Udviklingsgruppen for

Læs mere

Storyline. - som pædagogisk tilgang til implementering

Storyline. - som pædagogisk tilgang til implementering Storyline - som pædagogisk tilgang til implementering af fx kliniske retningslinjer Landskonference Fagligt selskab for sygeplejersker, der arbejder med udvikling og forskning Svendborg, d. 20. Marts 2013

Læs mere

Den gode genoptræning

Den gode genoptræning Den gode genoptræning Den gode genoptræning Hvad er god genoptræning? Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har formuleret en række forslag til indholdet

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet

Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet Implementering af ergoterapeutiske og fysioterapeutiske kliniske retningslinjer fra genoptræningsforløbsbeskrivelsen 1 Audit Hvad er audit : Fagpersoners

Læs mere

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje December 2008 Årgang 1 Nummer 2 Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje Preben Ulrich Pedersen, Ph.d., Linda Schumann Scheel cand., Ph.D. Center for Kliniske retningslinjer er nu veletableret.

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

THE CHILDREN S COMMUNICATION CHECKLIST, SECOND EDITION CCC-2. Workshop i FTHF v. Anne Skovbjerg Poulsen Audiologopæd, PPR Frederiksberg

THE CHILDREN S COMMUNICATION CHECKLIST, SECOND EDITION CCC-2. Workshop i FTHF v. Anne Skovbjerg Poulsen Audiologopæd, PPR Frederiksberg THE CHILDREN S COMMUNICATION CHECKLIST, SECOND EDITION CCC-2 1 Workshop i FTHF v. Anne Skovbjerg Poulsen Audiologopæd, PPR Frederiksberg PLAN FOR DEN NÆSTE TIME: Introduktion til CCC-2 Scoring af CCC-2

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt 24.maj 2012 Katrine Løppenthin, sygeplejerske, cand.scient.san., ph.d. studerende Hvordan

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 1 Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 2010-2012 Baggrund Med oprettelsen af Center for Kliniske

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi Dato 13. april 2015 Sagsnr. 4-1013-44/2 behj behj@sst.dk Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinje

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast)

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Peter Vermeulen, PhD Autisme Centraal, Gent, Belgium, 2014 Baggrund: Spørgeskemaet Autisme-Good-Feeling er et uformelt assessment værktøj. Formålet med værktøjet

Læs mere

Den Gode Genoptræning

Den Gode Genoptræning Den Gode Genoptræning Den Gode Genoptræning Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har igen i fællesskab i efteråret 2012 undersøgt det kommunale

Læs mere

Motion under graviditeten forskning og resultater

Motion under graviditeten forskning og resultater Slide 1 Motion under graviditeten forskning og resultater Temadag om graviditet og overvægt Rigshospitalet/Skejby Sygehus, arr. af Jordemoderforeningen 12./19. jan 2010 Mette Juhl, Jordemoder, MPH, Ph.d.

Læs mere

Københavns Universitetshospital Rigshospitalet, Neonatalklinikken. Mette Andersen, oversygeplejerske, MEVO, Neonatalklinikken Rigshospitalet.

Københavns Universitetshospital Rigshospitalet, Neonatalklinikken. Mette Andersen, oversygeplejerske, MEVO, Neonatalklinikken Rigshospitalet. Titel Klinisk retningslinje for smertevurdering af neonatale børn Procesbeskrivelse Sted Arbejdsgruppe Københavns Universitetshospital Rigshospitalet, Neonatalklinikken Mette Andersen, oversygeplejerske,

Læs mere

Rådgivning Region syd

Rådgivning Region syd Rådgivning Region syd Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-10 Aktiviteter i Rådgivning Odense 11 Aktiviteter i Rådgivning Varde 12

Læs mere

Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt

Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt 1. Indledning 2. Generel beskrivelse af projektet 3. Projektets styring og servicering 4. Overordnet tidsramme 5. Økonomi 6. Fakta om ansøgning og deltagelse

Læs mere

Krop og Sind Kroppen som subjekt. Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed

Krop og Sind Kroppen som subjekt. Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed Krop og Sind Kroppen som subjekt Fredag d. 18. sept. 2015 Oslo Universitetssykehus Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed 1 Min baggrund

Læs mere

Rapport, Karen Elise Jensens Fond Juli 2014

Rapport, Karen Elise Jensens Fond Juli 2014 Projektrapportering Undervisningsbaseret og lægestøttet supervision af sundhedscentre i Rwanda Kære Karen Elise Jensens Fond. Vi fremsender hermed tredje rapportering af de foreløbige aktiviteter og resultater

Læs mere

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle Motion på Recept Bundlinjen Vi taber rigtig mange menneskelige ressourcer på grund af dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

Rehabilitering af patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom

Rehabilitering af patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom 274 UGESKR LÆGER 167/3 17. JANUAR 2005 Antaget: 4. juli 2004 Interessekonflikter: Ingen angivet Litteratur 1. Ingerslev J, Beck AM, Bjørnsbo KS et al. Ernæring og aldring. København: Ernæringsrådet, 2002:28.

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

Gross Motor Function Measure. Helle Mätzke Rasmussen Koordinerende Fysioterapeut Fysioterapeut, MEF

Gross Motor Function Measure. Helle Mätzke Rasmussen Koordinerende Fysioterapeut Fysioterapeut, MEF Gross Motor Function Measure Helle Mätzke Rasmussen Koordinerende Fysioterapeut Fysioterapeut, MEF Gross Motor Function Family 1990 1997 2000 2003 2007 2009 2010 GMFM-88 GMPM GMFCS GMFM-66 GMFM GMAE Instruktions

Læs mere

Rating af organisatoriske udfordringer i forbindelse med implementering af it-systemer

Rating af organisatoriske udfordringer i forbindelse med implementering af it-systemer Rating af organisatoriske udfordringer i forbindelse med implementering af it-systemer delmængde af implementeringskonceptet fra Region Hovedstaden/ v Therese Lundsgaard Formålet med at rate og beskrive

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Pleje af patient med kronisk medicinsk sygdom 44009 Udviklet af: Arne Nielsen og

Læs mere

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser.

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. December 2010 Årgang 3 Nummer 4 Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. René Richard, Klinisk Oversygeplejerske, SD, MKS, Anæstesiologisk Afdeling Z Bispebjerg Hospital

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

DMCG-PAL, årsdag 2015 11. marts, Vejle

DMCG-PAL, årsdag 2015 11. marts, Vejle DMCG-PAL, årsdag 2015 11. marts, Vejle Udfordringer i kvalificeringen på det basale sygehusniveau - erfaringer fra forskningsbaseret udviklingsarbejde 16-03-2015 Karen Marie Dalgaard Forsker v. PAVI, Videncenter

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Beskrivelse af Små Skridt

Beskrivelse af Små Skridt Beskrivelse af Små Skridt Indledning De sidste 1½ år har Hanne Folsø og Ditte Østenkær, to specialuddannede jordemødre ved Aalborg Jordemodercenter, kørt et projekt for overvægtige gravide. De har haft

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad?

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Med udgangspunkt i emnet telemedicin vil oplægget forsøge at give et overblik over, hvad der teoretisk set

Læs mere

Implementeringsforskning i Danmark Med udgangspunkt i arbejdet med kliniske retningslinjer i Sundhedsstyrelsen

Implementeringsforskning i Danmark Med udgangspunkt i arbejdet med kliniske retningslinjer i Sundhedsstyrelsen Implementeringsforskning i Danmark Med udgangspunkt i arbejdet med kliniske retningslinjer i Sundhedsstyrelsen DASYS Forskningsråd: Implementeringsforskning. Masterclass med vinkler på en nyere forskningsdisciplin

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Disability Rating Scale (DRS) VEJLEDNING. i brug af DRS. Disability Rating Scale. Hvidovre Hospital oktober 2008

Disability Rating Scale (DRS) VEJLEDNING. i brug af DRS. Disability Rating Scale. Hvidovre Hospital oktober 2008 1 VEJLEDNING i brug af DRS Disability Rating Scale Hvidovre Hospital oktober 2008 Oversættelsen af DRS er foretaget efter standardiseret metode (1): Oversat fra engelsk til dansk af Karin Spangsberg Kristensen

Læs mere

Indhold. Forord 9 Indledning 13

Indhold. Forord 9 Indledning 13 Indhold Forord 9 Indledning 13 Træn dig til en bedre fødsel Rim El Sammaa-Aru 1. udgave, 1. oplag 2011, FADL s Forlag, København ISBN: 978-87-7749-648-6 Fotos: Les Kaner Forlagsredaktion: Thomas Bo Thomsen

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed

PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed IHI Open School www.ihi.org/patientsikkerhed PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed (1 time) Dette modul er en introduktion til emnet "menneskelige faktorer": Hvordan indarbejdes viden om menneskelig

Læs mere

Vejledning til Excel-ark til Kappaberegning

Vejledning til Excel-ark til Kappaberegning Vejledning til Excel-ark til Kappaberegning Jan Ivanouw 16. december 2008 Om interraterreliabilitet og Kappaberegning Formålet med Kappaberegning er at vurdere hvor god overensstemmelse der er mellem to

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver?

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? 20. oktober 2009 v/ Helle Nyborg Rasmussen, sundhedschef Formål og mål for Hjerterehabilitering på tværs i Kolding (I) Formål Udvikle og implementere

Læs mere

Genoptræning efter hofteartroskopi. Thomas Linding Jakobsen, MSc. Udviklingsfysioterapeut, Fysioterapien, Hvidovre Hospital

Genoptræning efter hofteartroskopi. Thomas Linding Jakobsen, MSc. Udviklingsfysioterapeut, Fysioterapien, Hvidovre Hospital Genoptræning efter hofteartroskopi Thomas Linding Jakobsen, MSc. Udviklingsfysioterapeut, Fysioterapien, Hvidovre Hospital Formål Øget kendskab til femoro-acetabulær impingement Øget kendskab til hofteartroskopi

Læs mere

Spar Nord Banks ansøgningsscoremodel. - et ekspertbaseret ratingsystem for nye udlånskunder

Spar Nord Banks ansøgningsscoremodel. - et ekspertbaseret ratingsystem for nye udlånskunder Spar Nord Banks ansøgningsscoremodel - et ekspertbaseret ratingsystem for nye udlånskunder Mål for ansøgningsscoremodel Rating af nye udlånskunder som beskrives vha. en række variable: alder, boligform,

Læs mere

Evaluering af AlterG Efteråret 2014. Aarhus Kommune

Evaluering af AlterG Efteråret 2014. Aarhus Kommune Evaluering af AlterG Efteråret 2014 Aarhus Kommune 1 Indhold Rammerne for projektet:... 3 Baggrunden for projektet:... 3 Personer tilknyttet projektet:... 3 Formål med afprøvningen af AlterG... 3 Målet

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Afsnitsrapport for Ambulante patienter på Gynækologisk Dagkirurgi Viborg Kvindeafdelingen Hospitalsenhed Midt Den Landsdækkende Undersøgelse af

Læs mere

Evaluering af KOL rehabiliterings indsatsen i Vordingborg kommune 2008 2010

Evaluering af KOL rehabiliterings indsatsen i Vordingborg kommune 2008 2010 Evaluering af KOL rehabiliterings indsatsen i Vordingborg kommune 2008 2010 Oprettet af Ulla Hemmingsen Side 1 30 09 2010 Evaluering af KOL rehabiliterings indsatsen i Vordingborg kommune Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Kontakt oplysninger Leder: Trine Gisselmann Andersen Tlf.: 65 15 17 31 E-mail: tgi@kerteminde.dk Klinisk

Læs mere

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Præsentation/Forforståelse Hygiejnesygeplejerske HE Midt Leder i primærkommune

Læs mere

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET 1 of 6 NOTAT 17. DECEMBER 2014 EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har fået til opgave at evaluere Socialstyrelsens model

Læs mere