Borg CR10 skala nu i en korrekt og godkendt version
|
|
- Katrine Iversen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Supplerende artikel til Den rigtige Borg skala til vurdering af dyspnø bragt i Fysioterapeuten nr. side -. Side Artikeltillæg til Fysioterapeuten nr.. Af Fysioterapeuterne Janne Hastrup og Lene Hove, Ergo- og fysioterapiafdelingen, Århus Sygehus jahas@as.aaa.dk Borg CR skala nu i en korrekt og godkendt version Der foreligger nu en godkendt dansk version af Borg CR skalaen. Den benyttes til registrering af åndenød hos patienter med lungesygdomme. Hensigten med denne artikel er at præsentere den godkendte danske oversættelse af Borg CR skala med en indføring i skalaens teorigrundlag. Anbefalinger af Borg CR skala med fokus på KOL vil blive gennemgået, og egne erfaringer med brug af skalaen i praksis vil blive refereret. Vi håber med dette at bane vejen for, at den godkendte danske oversættelse fremover bliver anvendt korrekt i Danmark. Intet er stort eller småt i videnskab - men større eller mindre end. Citatet stammer fra Gunnar Borg, der holdt oplæg om sin Borg CR skala på en lungekonference i Korsør i. Foruden Borg CR skalaens funktion som redskab til vurdering af dyspnø fremhævede Gunnar Borg i sit oplæg, at skalaen er en generel intensitetsskala, som er udviklet til at bestemme intensiteten af mange typer sanseoplevelser (). Skalaen bruges hovedsageligt inden for områder som sport, medicin og ergonomi til vurdering af lokale somatiske symptomer, men kan også anvendes til at registrere andre former for sanseoplevelser såsom smag og lydstyrke (). Borg CR skala har vundet international udbredelse inden for det medicinske område som et redskab til at måle patienters subjektive oplevelse af symptomer såsom smerte og åndenød såvel i forskningsstudier som i kliniske sammenhænge. I Danmark har skalaen især vundet indpas til patienter med lungesygdomme til registrering af dyspnø (), men bliver også anvendt inden for hjerterehabilitering til vurdering af anginasmerter (). Som et led i forberedelserne til projektet Ændret indsats til patienter med KOL i lungemedicinsk regi på Århus Sygehus etablerede vi kontakt til Gunnar Borg an- gående den praktiske anvendelse af Borg CR skala. Til vores overraskelse kunne vi konstatere, at de versioner af Borg CR skala, vi hidtil havde set anvendt i Danmark blandt andet Sundhedsstyrelsens publicering i Fysisk Aktivitet Håndbog for Behandling og Sundhedsfremme, var væsentligt forskellige fra den originale svenske skala (). Den originale Borg CR skala er konstrueret på en særlig måde, der ikke genfindes i de danske versioner, og den standardiserede instruktion, som er en forudsætning for at bruge skalaen, er ligeledes udeladt. Gunnar Borg har copyright på sin skala, og han har fået den oversat til en række sprog, heriblandt dansk. Denne danske oversættelse havde efter vores vurdering enkelte sproglige mangler, og den er aldrig blevet publiceret eller implementeret i Danmark. Vores ambition var derfor at udarbejde en dansk oversættelse efter anerkendte retningslinjer () og efterfølgende implementere denne oversættelse i Danmark. Det lykkedes imidlertid ikke at få opbakning fra Gunnar Borg til dette projekt. Resultatet af vores samarbejde med Gunnar Borg er, at vi i denne artikel kan præsentere en dansk oversættelse af Borg CR skala, som er i overensstemmelse med originalen, og som er godkendt af Gunnar Borg. Vores bidrag til oversættelsen er begrænset til nogle sproglige justeringer af den allerede eksisterende danske oversættelse. For interesserede kan en uddybende beskrivelse af fremgangsmåden for oversættelsesarbejdet læses på Fag og Forskning under måleredskaber (
2 Side Artikeltillæg til Fysioterapeuten nr.. Teori om Borg CR skala Sproget giver ofte nuancerede beskrivelser af sanseoplevelser eller symptomer, men også meget varierede og svært sammenlignelige svar. Anvendelse af et standardiseret måleredskab giver mulighed for at kunne sammenligne personers beskrivelser af symptomer over tid, for eksempel før og efter en given intervention. Borg CR skala er netop udviklet med det formål at bestemme intensiteten af en sanseoplevelse ved at kombinere sproglige udsagn med tal, som er indbyrdes niveauforankrede. Skalaen er konstrueret således, at den integrerer egenskaber fra en kategoriskala (C), som rangordner beskrivende data med egenskaber fra en ratioskala (R), som har et egentligt nulpunkt og en kendt afstand mellem hvert tal på skalaen, deraf navnet CR. Det betyder med andre ord, at nøje udvalgte sproglige udtryk er placeret på en ratioskala på en måde, hvormed der opnås overensstemmelse mellem betydningen af tal og udtryk. Et spring fra til på skalaen svarer eksempelvis til, at fornemmelsen af intensiteten fordobles (). I reglen er en persons oplevelse af intensiteten af en sanseoplevelse subjektiv og relativ i forhold til andre personers oplevelse. Det hævdes imidlertid, at de sproglige udtryk på skalaen muliggør en mere absolut bestemmelse af intensiteten, da personer, som beskriver deres sanseoplevelse som meget stærk, højst sandsynligt oplever en stærkere følelse end personer, der beskriver deres sanseoplevelse som svag. Gunnar Borg taler i den forbindelse om en almenmenneskelig subjektivitet i form af en overensstemmelse i intensitetsscoring mellem individer (). Borg CR skala adskiller sig fra sædvanlige lineære skalaer som for eksempel VAS og Borg RPE skala ved at have et eksponentielt stigende forløb i forhold til arbejdsbelastning. Dette har blandt andet til formål at give et mere præcist billede af, hvordan patienter med svære symptomer oplever stigningen i intensiteten af deres symptomer såsom dyspnø og smerte under en arbejdsbelastningstest eller under træning (). Som figur (side ) illustrerer, kan en patient med svær lungesygdom i løbet af et minut opleve en stigning i dyspnø fra til på Borg CR skala under en arbejdsbelastningstest med kun en lille ændring i arbejdsbelastningen. Figur på side viser Borg CR skala, som omfatter dels en skala med tal og verbale udtryk og dels en standardiseret instruktion. Instruktionen skal sikre, at testpersonen er informeret om formålet med skalaen og er klar over, at det er den subjektive oplevelse af intensiteten, der skal måles. Testpersonen informeres om, at skalaen har et vigtigt referencepunkt nemlig tallet, der defineres som ekstremt stærk eller maksimum, og som svarer til den hidtil stærkeste sanseoplevelse, en person har erfaret. Andre udvalgte udtryk og tilhørende tal på skalaen gennemgås, så skalaens ratioegenskaber kommer til udtryk. For eksempel nævnes, at en intensitet svarende til stærk eller tung er cirka det halve af ekstremt stærk. Skalaens yderpunkter præciseres som, overhovedet ingen sanseoplevelse og en prik absolut maksimum. Det ikke fastlagte endepunkt skal fremhæves for testpersonen for at undgå en lofteffekt, hvilket kan være relevant for helt akutte patienter med stærke symptomer. Endvidere opfordres til, at der foruden hele tal, også kan anvendes decimaltal, hvilket kan nuancere sanseoplevelsen yderligere. Den efterfølgende instruktion til vurdering af anstrengelse bør altid gennemgås sammen med testpersonen. Dette gælder uanset, om det er en anden sanseoplevelse, der registreres, hvor ordet anstrengelse vil kunne erstattes af eksempelvis åndenød. Der gives her en mere uddybende beskrivelse af enkelte ord og tals intensitetsniveau. For eksempel uddybes udtrykket moderat anstrengelse som noget, men ikke særlig anstrengende. Det føles godt, og det er ikke svært at fortsætte. Der kan være tilfælde, hvor det kan blive nødvendigt at modificere instruktionen. Blandt andet har Gunnar Borg udviklet forskellige referencespørgsmål til at vejlede testpersonen eller tjekke vedkommendes scorings- Borg CR skala Generel intensitetsskala til måling af lokale sanseoplevelser. Anvendes ofte til registrering af symptomer hos patienter i forbindelse med fysiske tests og træning. Har et eksponentielt stigende forløb. Er konstrueret så sproglige udtryk er forankret til tal som går fra overhovedet ingenting til et ikke fastlagt endepunkt, og tallet defineres som maksimalt (). Den danske oversættelse af Borg CR skala kan downloades fra Fag og Forskning/måleredskaber
3 Side Artikeltillæg til Fysioterapeuten nr.. Figur Figur B org B org C R C R Raske Raske Et tænkt eksempel på, hvordan henholdsvis raske og lungesyge kan opleve stigningen i intensiteten af subjektive fysiske symptomer ved cykling på kondicykel med stigende arbejdsbelastning. Lungesyge Lungesyge B o B rg o rg C R C R Figurtekst Figurtekst Et tænkt eksempel på, hvordan henholdsvis raske og lungesyge kan opleve stigningen i intensiteten
4 Side Artikeltillæg til Fysioterapeuten nr.. Figur Overhovedet ingen,, Ekstremt svag Knapt mærkbar, Meget svag, Svag Let, Moderat Stærk Tung Meget stærk Ekstremt stærk "Maksimal" ٤ Absolut maksimum Højest mulige Borg CR skala Gunnar Borg, Godkendt dansk oversættelse af G. Borg Instruktion. Du skal bruge denne skala til at fortælle, hvor stærk din oplevelse er. Det kan dreje sig om anstrengelse, smerte eller noget andet. Se først på de sproglige udtryk. Gå ud fra dem og dernæst tallene. Af disse er ti () Ekstremt stærk, Maksimal et meget vigtigt intensitetsniveau. Det er den stærkeste oplevelse eller følelse du nogensinde har haft. Hvis din oplevelse er Meget svag, siger du, hvis den er Moderat, siger du. Bemærk at Moderat er og altså svagere end middel eller midt i mellem. Hvis oplevelsen er Stærk eller Kraftig (det føles Tungt eller Svært ), siger du. Bemærk at Stærk er cirka det halve af Maksimal. Er følelsen Meget stærk skal du vælge et tal mellem og. Hvis din oplevelse eller følelse er stærkere end ( Ekstremt stærk, Maksimal ) kan du anvende et højere tal, f.eks. eller endnu højere. (det er derfor Absolut maksimum er markeret med et punkt ). Det er meget vigtigt, at du angiver det, som du rent faktisk oplever eller føler, og ikke hvad du tror du bør sige. Vær så oprigtig og spontan som muligt og forsøg hverken at undervurdere eller overvurdere. Gå ud fra ordene og vælg derefter et tal. Ved vurdering af anstrengelse skal du vælge et tal, der svarer til, hvor tungt og belastende du oplever, at arbejdet er. Anstrengelse føles hovedsageligt som træthed i dine muskler og som forpustelse og eventuelt smerter. Overhovedet ingen betyder at du ikke føler nogen som helst anstrengelse f.eks. ingen muskeltræthed, ingen forpustelse eller åndenød. Meget svag er en meget let anstrengelse. Som når en rask person går en lille tur i sit eget tempo. Moderat er noget, men ikke særlig anstrengende. Det føles godt, og det er ikke svært at fortsætte. Stærk. Arbejdet er anstrengende og trættende, men du har ingen større vanskeligheder med at fortsætte. Anstrengelsen er cirka halvt så stærk som Maksimal. Meget stærk er en meget kraftig anstrengelse. Du er i stand til at fortsætte, men du må virkelig presse dig selv og føler dig meget træt. Ekstremt stærk Maksimal er et ekstremt højt niveau. For de fleste mennesker er dette det mest anstrengende de nogensinde har oplevet i deres liv. Er Absolut maksimum, f.eks. eller endnu højere. Nogen spørgsmål? Skalaen kan downloades særskilt på Fag og Forskning/måleredskaber mønster. For eksempel: Hvor hvid vil du beskrive ren hvidt sukker hvor sort? Hvor sur er en citron? (). Uddybende information om Borg CR kan læses i Borg CR folder, der kan rekvireres fra Gunnar Borg mailadresse: borgperception@telia.com Anbefalinger I sine anbefalinger for anvendelse af Borg CR skala hævder Gunnar Borg med reference til såvel egne som andres validitets og reliabilitetsstudier af Borg CR skala, at den er et validt og reliabelt redskab til registrering af mange typer af sanseoplevelser (). Han fremhæver studier omhandlende registrering af smerte og oplevet anstrengelse, hvor CR værdier har vist sig at korrelere godt med henholdsvis VAS og hjertefrekvens (). Som redskab til dyspnøregistrering findes litteraturen sparsom med studier, der har undersøgt skalaens validitet og reliabilitet. Alligevel har skalaen, som nævnt, vundet international udbredelse til registrering af åndenød hos patienter med lungesygdomme, og den betegnes i Danmark ofte som Borgs dyspnøskala. I en syv ugers KOL-rehabiliteringsmodel bruges Borg CR
5 Side Artikeltillæg til Fysioterapeuten nr.. skala af patienterne til at score oplevelse af åndenød i forbindelse med Shuttle walk test og som hjælp til estimering af træningsintensitet under den fysiske træning på hospitalet og derhjemme (). Dette er i tråd med Sundhedsstyrelsens anbefalinger fra, som er udarbejdet på baggrund af en omfattende litteraturgennemgang og vurdering af evidensgrad. Her nævnes Borg CR skala, som et velegnet redskab til at vurdere patienters lokale symptomer såsom brystsmerte, dyspnø og bentræthed. Den kan derfor være en hjælp til at styre træningsintensiteten eller til at identificere begrænsende faktorer ved test af den maksimale fysiske kapacitet (). En evidensbaseret guideline fra med formel graduering af artiklernes evidensniveau fremhæver Borg CR skala som et relevant redskab til dyspnømåling (). Der refereres til enkelte studier, som har vist, at skalaen har god korrelation med VAS ved dyspnøscoring, samt god korrelation med ventilation og iltoptagelseshastighed under træning hos patienter med KOL (). Samme guideline pointerer, at fordelen ved Borg CR frem for VAS er skalaens sproglige udtryk. De sproglige udtryk er vejledende og muliggør, at patienternes scoringer bliver mere absolutte, hvilket til en vis udstrækning tillader sammenligning mellem patienter (). Tilsvarende anbefaling findes i en rapport fra udarbejdet for American Thoracic Society og European Respiratory Society om lungerehabilitering, som med reference til to reliabilitetsstudier af Borg CR skala anbefaler at anvende symptomscoring til at justere træningsintensiteten hos patienter med KOL (). Rapporten er udarbejdet af en international komite, hvis anbefalinger er givet på baggrund af en fast evidensbaseret tilgang og klinisk ekspertise. Ifølge rapporten kan det på trods af, at høj træningsintensitet giver størst fysiologisk respons, være nødvendigt at modificere intensiteten hos patienter med KOL med svære symptomer, som følge af den ventilatoriske begrænsning og eventuelle comorbiditet (). British Thoracic Society begrunder med reference til tre studier deres anbefaling af Borg CR skala til patienter med KOL med, at dyspnøscoring er et vigtigt supplement til objektive fysiologiske målinger, idet hjertefrekvens kan være et upræcist mål for træningsintensiteten hos denne patientgruppe (). I litteraturen findes divergerende anbefalinger for, hvilken Borg score patienter med KOL skal tilstræbe under træning. En Borgscore på - for dyspnø og træthed på CR skalaen er set anbefalet, som en fornuftig træningsintensitet til denne patientgruppe med henblik på at sikre en acceptabel træningsoplevelse og fremme compliance hos den enkelte patient. (, ). Lidt forvirrende foreslår Sundhedsstyrelsen i deres håndbog for fysisk aktivitet, at patienter med KOL anvender RPEskalaen, altså oplevet anstrengelsesgrad på helkropsniveau, som redskab til at dosere træningsintensiteten. Der anbefales her anstrengelsesgrad på - på Borg RPE skala (). Gunnar Borg har kommenteret dette til at være et meget højt anstrengelsesniveau til patienter med KOL, og han foreslår, at denne patientgruppe træner med en lavere intensitet svarende til mellem og på RPE skalaen (, ). Selvom skalaens validitet og reliabilitet som redskab til registrering af dyspnø og bestemmelse af træningsintensitet er sparsomt belyst (), kan det konkluderes, at anerkendte faglige organisationer støtter brugen af Borg CR i den fysiske træning af patienter med lungesygdomme. Erfaring fra praksis Vores erfaringer med at bruge Borg CR skala stammer primært fra gennemførelse af Shuttle walk test af cirka patienter med KOL og varetagelse af flere rehabiliteringsforløb i forbindelse med føromtalte KOL-projekt. Vi har hovedsageligt anvendt skalaen til dyspnøscoring, men har efter at være blevet opmærksomme på dens generiske egenskaber til tider kombineret dyspnøscoring med en scoring af graden af bentræthed eller bensmerte. Formålet har været at afklare, om den primære begrænsende faktor for patientens fysiske kapacitet kan tilskrives nedsat styrke og udholdenhed i de perifere muskler eller respiratoriske faktorer. Dette kan være en hjælp til at fastsætte en mere optimal og håndterbar træningsintensitet for patienten. Vores fokus har dog været registrering af åndenød. Vi har erfaret, at flere patienter ved præsentation af skalaen begynder at reflektere over, hvordan de påvirkes af åndenøden i hverdagens forskellige situationer. Instruktionen kan herved virke som en indgangsport til at igangsætte en mere konkret samtale om åndenød. Det har været vores oplevelse, at gennemgangen af den standardiserede instruktion har vejledt patienten til at bestemme intensiteten af åndenøden mere kvalificeret. Udvalgte dele af instruktionen har vi i nogle tilfælde anvendt som en slags kontrolspørgsmål, efter at patienten har afgivet scoring med det formål at sikre, at skalaens opbygning og formål var korrekt forstået. Vi har oplevet, at nogle patienter har besvær med at anvende Borg CR skalaen meningsfuldt. Gunnar Borg
6 Side Artikeltillæg til Fysioterapeuten nr.. har estimeret, at cirka procent af befolkningen ikke er i stand til nøjagtigt at gengive intensiteten af deres sanseoplevelser ved hjælp af en skala (). Informationsmængden i den standardiserede instruktion er stor, hvilket stiller krav til patienternes koncentrationsevne. En lungepatient, der er nervøs i forbindelse med en forestående anstrengelsestest, eller som er i akutfase med voldsom åndenød, kan have svært ved at kapere den udførlige information vedrørende scoringen, hvis vedkommende ikke er bekendt med skalaen. En god sprogforståelse er ligeledes en forudsætning for at forstå skalaens egenskaber, hvilket kan være en udfordring for personer, som har begrænsede kundskaber i det danske sprog. Andre faktorer såsom hørelse, syn, kognitiv formåen og evnen til at skelne kropslige symptomer eller fornemmelser, synes også at påvirke evnen til at forstå skalaen korrekt. Ved scoring af åndenød kan forvirring omkring betydningen af ordet åndenød forekomme. Hos nogle giver det mening at bruge ordet forpustethed frem for åndenød ved de lave intensiteter, mens andre differentierer forpustethed og åndenød som henholdsvis en normal respons på fysisk anstrengelse og et symptom på sygdom. En grundig indføring i at bruge Borg CR skalaen tager tid, men er nødvendig, hvis den skal give mening. Vi har oplevet, at flere har behov for, at instruktionen gentages nogle gange, før den kommer til at fungere som et brugbart supplement til at bestemme træningsintensiteten. Nogle patienter oplever, at det giver god mening at registrere deres subjektive fornemmelse af åndenød eller bentræthed under træning og styre belastningen herefter, mens andre har sværere ved at graduere intensiteten af symptomer så fint. Et kig i patienternes træningsdagbog har i enkelte tilfælde givet indtryk af, at borgscoren foregår mere efter vane end efter hvad der reelt mærkes fra gang til gang. Som for andre måleredskaber gælder det også ved Borg CR, at man forholder sig til, om skalaen er et håndterbart redskab for den enkelte patient i den givne situation. Fremtidsperspektiver Der har de senere år været fokus på at etablere modeller for en tværsektoriel indsats til patienter med kroniske sygdomme, og der opstilles kvalitetsstandarder for indsatsen blandt andet i form af Det Nationale Indikator projekt (NIP). NIP har KOL som sit ottende indsatsområde, hvor et tilbud om rehabilitering bliver en af indikatorerne til patienter, som har en MRC* score på eller derover (). Det forventes, at et stigende antal patienter med KOL i fremtiden vil blive tilbudt rehabilitering enten i regionalt eller kommunalt regi, og at mange på grundlag af eksisterende anbefalinger vil blive introduceret til Borg CR skala. Det er derfor aktuelt, at man i Danmark forholder sig til, hvorvidt Borg CR skala i sin korrekte udformning, er et håndterbart måleredskab for den brede gruppe af patienter med KOL i deres daglige træning. Først og fremmest vil det være relevant at undersøge, om den nye godkendte danske oversættelse af Borg CR er et validt og reliabelt redskab til måling af dyspnø hos patienter med KOL i Danmark. Her kunne det være interessant at undersøge, hvor præcist patienter med KOL er i stand til at estimere en given træningsintensitet ved hjælp af dyspnøscoring på den danske Borg CR skala, og om de kan reproducere den samme relative intensitet over tid ved hjælp af borg-scoren. Ligeledes kunne det være interessant at undersøge, om patienter med KOL er i stand til at differentiere graden af åndenød så fint, som skalaen lægger op til. Flere af de ukorrekte danske versioner af Borg CR skala, som vi har set anvendt i Danmark, har mere karakter af en numerisk rangskala fra, og virker i deres enkelthed lettere at anvende. Spørgsmålet er, om forskellen i skalakonstruktion og instruktionsomfang vil komme til udtryk ved dyspnøscoring af patienter med KOL på henholdsvis den ene og anden skala i en given testsituation. Ovennævnte forhold vil være relevante at afdække med henblik på at kunne kvalificere valget af dyspnøscoringsredskab til implementering i klinisk praksis. * MRC: Medical Research Council dyspnea scale er en skala fra et til fem, der graduerer patienters begrænsning i aktivitetsniveau som følge af åndenød.
7 Side Artikeltillæg til Fysioterapeuten nr.. Referenceliste. oplæg af Professor Gunnar Borg om kvantificering af åndenød på Eksklusivt kursus i lungemedicin i Korsør d marts.. lange P, Brøndum E, Bolton S, Martinez G. Rehabilitering af patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom. Ugeskrift for læger ;:: -. villadsen TH. Hjerterehabilitering Fysis...html. sundhedsstyrelsen, Center for forebyggelse. Fysisk aktivitet håndbog om forebyggelse og behandling.. Beaton DE, Bombardiner C, Guillemin F, Ferraz MB. Guidelines for the Process of Cross-Cultural Adaptation of Self-Report Measures. Spine ;::-. Borg G. Borg s perceived exertion and pain scales.. Champaign, IL:HK. yrkesföreningar för Fysisk Aktivitet (YFA). FYSS Fysisk aktivitet i sjukdomsprevention och sjukdomsbehandling. Statens Folkhälsoinstitut ;-. American College of Chest Physicians. American Association of Cardiovascular and Pulmonary Rehabilitation. Pulmonary rehabilitation joint ACCP/AACV- PR evidence-based guidelines. ACCP/AACVPR Pulmonary Rehabilitation Guidelines Panel. Chest ;;-. nici L. et.al. American Thoracic Society / European Respiratory Society Statement on Pulmonary Rehabilitation. Am J Respir Crit Care Med ;:-. Morgan M.D.L. et.al. British Thoracic Society Standards of Care Subcommittee on Pulmonary Rehabilitation. ;:-. troosters T, Casaburi R, Gosselink R, Decramer M. State of the Art Pulmonary Rehabilitation in Chronic Obstructive Pulmonary Disease. Am J Respir Crit Care Med ;:. det Nationale Indikator Projekt (NIP) nip.dk/ hjemmesiden besøgt... American Thoracic Society. Dyspnea Mechanisms, Assessment, and Management: A Consensus Statement. Am J Respir Crit Care Med ;:-. dorman S, Byrne A, Edwards A. Which measurement scales should we use to measure breathlessness in palliative care? A systematic review. Palliative Medicine ;:- Fakta Gunnar Borg er svensk professor emeritus i perception og psykofysik ved Stockholm Universitet. Siden erne har han studeret personers subjektive oplevelser af forskellige fysiske stimuli. Til at kvantificere de subjektive sanseoplevelser har han udviklet Borg RPE skala og Borg CR skala; i Danmark også kendt som henholdsvis Borgs anstrengelsesskala og Borgs dyspnøskala. Borg RPE-skala Intensitetsskala til måling af en persons oplevet anstrengelse (rating of percieved exertion) i forbindelse med forskellige former for fysisk aktivitet. kan beskrives som en subjektiv følelse af tunghed, træthed i de arbejdende muskler og forpustethed, som tilsammen bidrager til en anstrengelsesfornemmelse i hele kroppen. Har et lineært forløb. Sproglige udtryk er placeret på skalaen med tal fra, hvor er ingen anstrengelse, og er maksimal anstrengelse. Skalaen har vist sig at korrelere godt med arbejdsbelastning og pulsfrekvens (). dyspnø Dyspnø er en kompleks subjektiv fornemmelse. American Thoracic Society definerer dyspnø bredt som: En subjektiv oplevelse af vejrtrækningsubehag, der består af kvalitativt tydelige fornemmelser, som kan variere i intensitet. Oplevelsen stammer fra en interaktion mellem adskillige fysiologiske, psykologiske, sociale og miljømæssige faktorer og kan medføre sekundære fysiologiske og adfærdsmæssige reaktioner (frit oversat) (). En oversigtsartikel har identificeret måleredskaber, som er delvist valideret til at kvantificere den subjektive oplevelse af åndenød, og inddeler dem i tre kategorier. At:. vurdere graden af åndenøden direkte. beskrive karakteren af åndenøden. måle selvrapporteret aktivitetsbegrænsning i hverdagen som følge af åndenød (). Borg CR skala tilhører den første kategori.
side 12 fysioterapeuten nr. 10 juni 2008
side 12 fysioterapeuten nr. 10 juni 2008 Erik Friang er ved at vurdere sin åndenød ved hjælp af Borg CR10 skala i forbindelse med træningen. På Århus Sygehus har fysioteraputerne god erfaring med at anvende
Læs mereDen Tværsektorielle Grundaftale
Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for KOL Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Er under revision Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv
Læs mereTværsektorielt samarbejde i relation til KOL
Tværsektorielt samarbejde i relation til KOL Marie Lavesen Sygeplejerske, Hillerød Hospital Marie.Lavesen@regionh.dk Disposition Baggrunden for organisering af kronisk sygdom Forløbsprogram - arbejdsdeling
Læs mereFysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser
Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning
Læs mereDen palliative KOL-patients behov
Den palliative KOL-patients behov Anne Rasmussen September 2013 Udvikling af den basale palliative indsats på danske hospitaler Projektets forløb Planlagt til at foregå på de lungemedicinske sengeafsnit
Læs mereTræning af patienter med KOL. Undervisningsplan. Definition af KOL. Stefan Clausen. Fysioterapeut Regionshospitalet Horsens
Træning af patienter med KOL Stefan Clausen Fysioterapeut Regionshospitalet Horsens 1 Undervisningsplan Lektion 1: Arbejdet med patienter med KOL; problemstillinger ud fra erfaringer i det daglige arbejde
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af borgere med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af borgere med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) Baggrund og formål Kronisk Obstruktiv Lungesygdom
Læs mereAnbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom
Region Hovedstaden Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Resumé UDARBEJDET AF: Stig Mølsted, Christian Have Dall, Henrik Hansen & Nina
Læs mereTest til hjertepatienter
Test til hjertepatienter Inter-tester reliabilitet af : Submaximal arbejdstest på ergometercykel med taletærskel som intensitetsindikator Aarhus University Hospital Mette Krintel Petersen, Fysioterapeut,
Læs mere6. juni 2008 / 90. årgang. Det er hårdt men nødvendigt Fysioterapeuter er ikke til at slå ud. Hverken når de løber maraton eller konflikter.
6. juni 2008 / 90. årgang 10 Det er hårdt men nødvendigt Fysioterapeuter er ikke til at slå ud. Hverken når de løber maraton eller konflikter. side 02 fysioterapeuten nr. 10 juni 2008 Vi har sat ligeløn
Læs merekliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Danske Fysioterapeuters
Kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Lungesygdom Dette er en kort oversigt over anbefalinger til fysioterapeuter, der Dette
Læs mereDe forventede økonomiske konsekvenser som følge af ændringer ved forløbsprogrammet for KOL i Region Midtjylland.
De forventede økonomiske konsekvenser som følge af ændringer ved forløbsprogrammet for KOL i Region Midtjylland. Indledning På Sundhedsstyregruppens møde den 17. august 2015 blev det besluttet, at udskyde
Læs mereFAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE
FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne
Læs mereKender du din lungefunktion?
Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere
Læs mereKOALA KOALA KOL KVALITETSSIKRINGS AKTIVITET PÅ SUNDHEDSCENTRE OG HOSPITALER
KOL KVALITETSSIKRINGS AKTIVITET PÅ SUNDHEDSCENTRE OG HOSPITALER De 2 private projekter KVASIMODO 1 1. tværsnit 2. tværsnit 184 prak. læger 3.024 patienter 156 prak. læger 2.439 patienter 2.978 patienter
Læs mereBoks 1: Selvvurderet helbred Hvorledes vil du vurdere din nuværende helbredstilstand i almindelighed?
SELVVURDERET HELBRED OG SF-36 Selvvurderet helbred Hvis man gerne vil måle udvikling i borgeres generelle helbredstilstand eller funktionsevne, kan man stille nogle overordnede spørgsmål, som ikke knytter
Læs mereKOL-REHABILITERING Korsika 2016
KOL-REHABILITERING Korsika 2016 Tid til død afhængig af graden af selvrapporteret fysisk aktivitet hos KOL-patienter (Østerbro undersøgelsen) Thorax 2006;61,771-8 Det største problem er åndenøden Åndenød
Læs mereFysisk Form i Specialskolen
Fysisk Form i Specialskolen Wium, Anne-Marie; Friis,Kamilla; Valentiner-Branth,Dorte (PUC) Rødovre Kommune ELEVERNE I SPECIALSKOLEN Generelle indlæringsvanskeligheder, alder 6 18 uspecifikke diagnoser
Læs mereVærdien af kunst- og kulturaktiviteter for sundhed
Værdien af kunst- og kulturaktiviteter for sundhed Anita Jensen, postdoc. Videncenter for kultur og sundhed, Aalborg universitet KL's kultur- og fritidskonference 2019 Systematisk gennemgang af den internationale
Læs mereOplæg - Temaer i Sundhedsaftalen
31. MAJ 2017 Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen 2019-2022 Baggrund En borgers sygdomsforløb kræver ofte både indsatser i kommunen, hos den praktiserende læge og på hospitalet. En positiv oplevelse af sygdomsforløbet
Læs mereTelemedicinsk understøttelse af behandlingstilbud til mennesker med KOL Anbefalinger for målgruppe, sundhedsfagligt indhold samt ansvar og samarbejde
1 Telemedicinsk understøttelse af behandlingstilbud til mennesker med KOL Anbefalinger for målgruppe, sundhedsfagligt indhold samt ansvar og samarbejde Fuldmægtig Mette Myrhøj Marts 2017 AGENDA Kort redegørelse
Læs mereSundhedsstyrelsen har modtaget ni høringssvar til retningslinjen fra nedenstående parter, listet i indkommen rækkefølge:
NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af obsessivkompulsiv tilstand (OCD) Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for behandling af OCD, som led
Læs mereHvad træning kan føre til
Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke
Læs mereEn litteraturbaseret klinisk vejledning
En litteraturbaseret klinisk vejledning Patienten med atrieflimren Pernille Palm, Kirsten Larsen, Lotte Boehm, Susanne L. Johansen Kardiologisk afdeling Y, Bispebjerg Hospital FS K og T Landskursus 2011
Læs mereKommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS
Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer
Læs mereTelemedicinsk træning for patienter med svær KOL
Telemedicinsk træning for patienter med svær KOL Lungemedicinsk Afdeling Medicinsk Afdeling Rehabiliteringsafdelingen MVT- og forskningsafdelingen Odense Universitets hospital Svendborg Sygehus Baggrund
Læs mereHøring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS)
Dansk Selskab for Fysioterapi 28. februar 2014 Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) Til: Center for Kliniske Retningslinjer Dansk Selskab for
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 3 Resume af artikler Forfatter År Studietype Studiets kvalitet Befolkningstyp e Intervention Resultater (outcome) Komme ntarer Myrvik, et al.(1) Hadden, K. L.(2) 2015 ++ Børn 8-18 år Korrelation
Læs mere1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer
Referat: 19. januar 2012 7. Møde i Videnskabelig Råd Center for Kliniske Retningslinjer Dato. Den 19. januar kl. 11.00-15.00 Deltagere: Svend Sabroe, Preben Ulrich Pedersen, Mette Kildevæld Simonsen, Erik
Læs mereJf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen
Læs mereHøringssvar vedr. National Klinisk Retningslinje for KOL-Rehabilitering
Sundhedsstyrelsen Sygehuse og Beredskab syb@sst.dk Østerbro, 12. marts 2014 Høringssvar vedr. National Klinisk Retningslinje for KOL-Rehabilitering Danmarks Lungeforening takker for muligheden for at give
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 8 Side 1 Side 2 Konklusion COMFORTneo er specielt udviklet til at måle smerter på nyfødte børn. Den er en videreudvikling COMFORT skalaen {Ambuel, 1992 1341}, Denne skala er kendt og brugt på danske
Læs mereKender du din lungefunktion?
Kender du din lungefunktion? En pjece fra Lungeforeningen www.lunge.dk Sundere lunger - livet igennem Lungeforeningen arbejder for, at flere danskere lever med sundere lunger livet igennem. Din støtte
Læs mereHar du hjertekarsygdom, KOL eller type 2 diabetes? Har du eller har du haft kræft? Har du smerter i knæene på grund af slidgigt?
Har du hjertekarsygdom, KOL eller type 2 diabetes? Har du eller har du haft kræft? Har du smerter i knæene på grund af slidgigt? Læs mere Vil du have en mere aktiv hverdag? Have større overskud i hverdagen?
Læs mereNATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF ADHD HOS BØRN OG UNGE
NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF ADHD HOS BØRN OG UNGE Quick guide Det er god praksis at anvende en standardiseret rating scale som led i den diagnostiske udredning for ADHD
Læs merefysisk træning af patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom
Praktisk vejledning i fysisk træning af patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af Peter Lange (formand) Eva Brøndum Klaus Phanareth Thomas Ringbæk D
Læs mereGuide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme
Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2014
Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer
Læs mereEN KLINISK RETNINGSLINJE
EN KLINISK RETNINGSLINJE Alle nyfødte er i stand til bevidst at opfatte smerte (Bartocci et al: 2006) Som profession vil vi barnet det godt og anvender derfor evidensbaseret viden i de kliniske beslutninger.
Læs mereDen kognitive model og DoloTest
Den kognitive model og DoloTest I udviklingen af DoloTest har vi sørget for, at den tager udgangspunkt i den kognitive model, da det er af stor betydning for anvendeligheden i den pædagogiske indsats med
Læs mereTak for samarbejdet alle deltagende behandlere vil bliver informeret om udfaldet af undersøgelsen.
Kære behandler På Institut for Idrætsmedicin, Bispebjerg har vi netop opstartet et projekt omkring niveauet hos patienter med achillessene tendinopati (AT). Vi vil gerne invitere dig til at deltage i projektet.
Læs mereOpfølgning på rehabilitering øger livskvalitet og gangdistance
Side 1 Fag og Forskning november 2009 Faglig artikel Af Lise Bernhard, fysioterapeut¹, Marie Lavesen, sygeplejerske², Linette Kofod, fysioterapeut³, Trine Stauning Rasmussen, fysioterapeut 4, 1 Fysio-
Læs mereLÆRINGSSTILSTEST TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald.
TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / LÆRINGSSTILSTEST Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald. 1 LÆRINGSSTILSTEST / Når du kender dine elevers måde at lære på, kan
Læs mereHjerte- og lungefysioterapi:
Beskrivelse af specialet Hjerte- og lungefysioterapi Specialets problemfelter og metoder Specialet omhandler specifikke problemfelter og benytter sig af specifikke metoder. Specialet dækker en række problemfelter
Læs mereLungeskole. Et tilbud til mennesker med kronisk obstruktiv lidelse. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Medicinsk afdeling/m3
Lungeskole Et tilbud til mennesker med kronisk obstruktiv lidelse Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Medicinsk afdeling/m3 Hvad er lungeskolen? Lungeskolen er et syv ugers kursusforløb, som
Læs mereFORSØG MED LÆRING I BEVÆGELSE
FORSØG MED LÆRING I BEVÆGELSE Workshop 2 Forhold mellem fysisk aktivitet og kognition. Fysiologiske og biologiske mekanismer Forhold mellem fysisk aktivitet og kognition. Fysiologiske og biologiske mekanismer
Læs mereIntroduktion til. v. medlemmer fra arbejdsgruppen
Introduktion til Anbefalinger om kommunal mobilisering og genoptræning til borgere med hoftenært benbrud v. medlemmer fra arbejdsgruppen Karin L. Kappel, udviklingsterapeut, Nordfyns Kommune Christine
Læs mereHjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011
Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 MTVens dele Teknologi I- effektvurdering af rehabiliteringsinterventioner (litteraturstudier) Teknologi II- Fem antagelser om, hvad der
Læs mereTræning til KOL. Modul 1: september 2018 Modul 2: 26. november 2018
Træning til KOL Modul 1: 24. 26. september 2018 Modul 2: 26. november 2018 Hvidovre Hospital, undervisningsbygningen, Kettegårds Alle 30, 2650 Hvidovre Ide og formål Der er stærk dokumentation for, at
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke
Læs mereDANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara.
DANSK RESUMÉ Introduktion Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara. Epidemiologien bag denne epidemi, og måderne hvorpå den relaterer sig til sundhedssystemer
Læs mereområder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Læs mereTest af hjertepatienter. Thomas Maribo Fysioterapeut, Cand.scient.san., ph.d.-studerende Faglig Konsulent Danske Fysioterapeuter
Test af hjertepatienter Thomas Maribo Fysioterapeut, Cand.scient.san., ph.d.-studerende Faglig Konsulent Danske Fysioterapeuter Plan Lidt om begreberne Hvad er det vi gerne vil undersøge? Hvad findes der
Læs mereBehandling af nyopståede lænderygsmerter. Enhed for Kvalitet, Holmbladsgade 70, 2300 København S
Behandling af nyopståede lænderygsmerter Enhed for Kvalitet, Holmbladsgade 70, 2300 København S www.enhedforkvalitet.dk Om Enhed for Kvalitet Enhed for kvalitet har som formål at understøtte og koordinere
Læs mereInterval/tempoløb hvordan skelner jeg?
Interval/tempoløb hvordan skelner jeg? Hej Thomas, Jeg læser med stor interesse artiklerne på motiondanmark.dk - herunder dine ugentlige løbepas. Jeg har flere gange forsøgt at finde ud af, hvad definitionen
Læs mereFysisk Form i Specialskolen
Fysisk Form i Specialskolen Wium, Anne-Marie; Friis,Kamilla; Valentiner-Branth,Dorte (PUC) Rødovre Kommune ELEVERNE I SPECIALSKOLEN Generelle indlæringsvanskeligheder, alder 6 18 uspecifikke diagnoser
Læs mereN O T A T. 1. Formål og baggrund
N O T A T Notat vedrørende vurdering af muligheden for at pege på et fælles redskab til den overordnede behovsvurdering i forbindelse med rehabilitering og palliation af kræftpatienter Resume: nedsatte
Læs mereFysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose
Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose 1 Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske retningslinjer
Læs mereErgoterapi og KOL. Ulighed i tilgængelighed til ergoterapi
Ergoterapi og KOL Ulighed i tilgængelighed til ergoterapi Ergoterapi til mennesker med lungelidelser Rapport om Palliation og KOL, Lungeforeningen og Palliativt Videnscenter 2013 Samme symptomer Dyspnø
Læs mereVejledning til udfyldelse af spørgeskemaer i Sund i naturen
Vejledning til udfyldelse af spørgeskemaer i Sund i naturen Dette spørgeskema er udviklet i forbindelse med Friluftsrådets projekt: Sund i naturen. Spørgeskemaet har til formål at fungere som dokumentationsredskab
Læs mereMotion som forebyggelse og medicin, hvordan?
Motion som forebyggelse og medicin, hvordan? Idræt, sundhed og sociale faktorer København, 26. februar 2008 Der kræves QuickTime og et TIFF (LZW)-komprimeringsværktøj, for at man kan se dette billede.
Læs mereTil: Overordnede Kommentarer. Dansk Selskab for Fysioterapi 11. marts 2014. Sundhedsstyrelsen
11. marts 2014 Høring: National Klinisk Retningslinje for KOL Rehabilitering Til: Sundhedsstyrelsen Vi har med stor interesse læst den nationale kliniske retningslinje for KOLrehabilitering og kvitterer
Læs mereMSB og Intelligent motion
DI A- Miljø Konference 22. jan. 13 MSB og Intelligent motion Partssamarbejdet om MSB DI s erfaringer med Intelligent motion Øvelser i praksis Erfaringer fra Scandinavian Tobacco Group 20 års ergonomisk
Læs mereLungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom
www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til Borgeren Lungekursus -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom Indhold Fysisk træning (tilrettelagt for personer med lungesygdom) Undervisning
Læs mereKapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker?
Kapitel 16 Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker? Kapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker? 165 Et lavt kondital er forbundet med
Læs mereHar du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?
Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi
Læs mereVejledning til 5 muligheder for brug af cases
Vejledning til 5 muligheder for brug af cases Case-kataloget kan bruges på en række forskellige måder og skabe bredde og dybde i din undervisning i Psykisk førstehjælp. Casene kan inddrages som erstatning
Læs mereAnbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom
Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom ISKÆMISK HJERTESYGDOM HJERTERYTMEFORSTYRRELSE HJERTEKLAPSYGDOM HJERTESVIGT RESUMÉ 2018 Resumé I dag lever ca. en halv million voksne
Læs mereFysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir
Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig
Læs mereProgram Træning af hjertepatienter
Program Træning af hjertepatienter Modul 1: 8. 10. januar 2019 Modul 2: 6. marts 2019 Bispebjerg Hospitals Uddannelsescenter, indgang 50, lokale 11 Tuborgvej 235, 2400 København NV Læringsmål Evidens og
Læs mereDen Motiverende Rygskole
Den Motiverende Rygskole Skemaer og test Nr. 1 FORVENTNINGSSKEMA Navn: Dato: Mine forventninger til dette kursus er: Jeg ønsker/har brug for mere viden om: Jeg ønsker at blive bedre til: Jeg ønsker at
Læs mereCMT intro september 2016 Behandling og træning. Fysioterapeut Pia Zinck Drivsholm
CMT intro 16-18 september 2016 Behandling og træning Fysioterapeut Pia Zinck Drivsholm Fysiske symptomer ved CMT Nedsat kraft Nedsat balance Ændret følesans Nedsat ledbevægelighed Smerter Træthed Hvorfor
Læs mereFakta om gigt Rigtigt gigtfodtøj
GIGT & FØDDER Gigt i fødderne Gigt kan gøre tilværelsen besværlig, men det behøver livet ikke at blive ringere af. Ofte drejer det sig om at gribe tingene lidt anderledes an. Den moderne behandling af
Læs mereINDSATSER DER FREMMER ÆLDRE MENNESKERS MENTALE SUNDHED
INDSATSER DER FREMMER ÆLDRE MENNESKERS MENTALE SUNDHED JANNI NICLASEN, PH.D., LEKTOR CENTER FOR SUNDHEDSSAMARBEJDE TRIVSEL HOS ÆLDRE MENNESKER Stigning i antallet af ældre over 65 år: Efterkrigsgenerationer
Læs mereDokumentation og kvalitetssikring af sundhedsydelser i kommuner -KOALA som argumentationsværktøj. Sundhedschef Lene Jensen, Randers Kommune
Dokumentation og kvalitetssikring af sundhedsydelser i kommuner -KOALA som argumentationsværktøj Sundhedschef Lene Jensen, Randers Kommune Program Generelt om KOL i Randers Hvad er KOALA og hvad dokumenterer
Læs mereTræning bør altid være en del af behandling af artrose i primær praksis
Træning bør altid være en del af behandling af artrose i primær praksis Behandlingsanbefalinger Danske (2012) og internationale kliniske retningslinjer for knæ- og hofteartrose anbefaler information, træning
Læs mereDisposition. Fakta om KOL Dagligdagen med KOL Mestring ifølge Antonovsky KOL Kompetencecenter og Rådgivningstelefonen
Hvordan kan en telefonisk rådgivning medvirke til at fremme mestring i dagligdagen for borgere med KOL? - borgeres og sundhedsprofessionelles perspektiv Mette Andresen, lektor og PhD University College
Læs mereCOPM og IPPA - præsentation af resultater
COPM og IPPA - præsentation af resultater Kommunikationscentret måler borgernes egne oplevelser af effekten af deres undervisningsforløb. Anvendte målingsmetoder er COPM og IPPA. Her kan du læse om resultaterne
Læs mereREHABILITERING af patienter med lungekræft
REHABILITERING af patienter med lungekræft Arbejdsgruppen består af...2 Kommisorium...2 Arbejdsmetode...2 Lovgivning og opgaver...2 Formål med lungekræftrehabilitering...4 Rehabilitering starter den dag,
Læs mereFormål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges.
Hospice Sønderjylland Oprettet d.18.03.13 af: JM, TK, BP, EJO, BD. Sidst revideret d. af: Pleje og behandling af patienter med dyspnø Godkendt d. 19.03.2013 af: HLE Skal revideres d. 19.03.2015 af KIG
Læs mere9. Opfølgning efter demensudredning
9. Opfølgning efter demensudredning Af NKR demens, SST (2013) fremgår, at det anbefales, at patienter med diagnosticeret demenssygdom tilbydes en lægelig og kommunal opfølgning med faste aftaler med fokus
Læs mereCasearbejde: Avisproduktion
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Casearbejde: Avisproduktion TværSund Modul 5 UNIVERSITY COLLEGE Dagsorden Casearbejde overblik Casearbejde lidt mere detaljeret De fælles fokuspunkter De individuelle fokuspunkter
Læs mereUKLASSIFICERET. Vejledningsplan MFT
Vejledningsplan MFT Indholdsfortegnelse Indledning...1 Planlægning af Militær Fysisk Træning...1 Skemaets opbygning og anvendelse...1 Eksempel på fastlæggelse af træningsniveau...2 Progression...2 Pauser
Læs mereKapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer
Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller
Læs mereVISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.
VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,
Læs mereScreening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende
Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende Definition screening Adskiller tilsyneladende raske personer som sandsynligvis har en
Læs mereR A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.
R A P P O R T Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. Sundhed og Omsorg Faglig drift og udvikling 2017 S i d e 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Definition af den
Læs merePATIENTFORLØB FOR KOL-PATIENTER
NIVEAU I Patienten får kun åndenød ved Årlige forebyggelsessamtaler Tilbyder: Diagnostisk uafklarede svær anstrengelse. på baggrund af DAKs KOL-indika- Rygestopkurser patienter med lungesygdom og /eller
Læs mereMÅLEMETODER I KLINISK PRAKSIS
MÅLEMETODER I KLINISK PRAKSIS Mary Jarden Fast Track 2016 1) Symptomerne kan i væsentlig grad forringe en patients livskvalitet, komfort og evne til at fungere. 2) Manglende evne til at tolerere behandlingsrelaterede
Læs mereIkke-kirurgisk behandling af nyopstået rodpåvirkning. (cervikal radikulopati)
Ikke-kirurgisk behandling af nyopstået rodpåvirkning i nakken (cervikal radikulopati) Enhed for Kvalitet, Holmbladsgade 70, 2300 København S www.enhedforkvalitet.dk Om Enhed for Kvalitet Enhed for kvalitet
Læs mereOftest anvendes en bred definition fra FDA på begrebet Patient Reported Outcome :
HVAD ER PRO(M)? Oftest anvendes en bred definition fra FDA på begrebet Patient Reported Outcome : Any report of the status of a patient s health condition that comes directly from the patient, without
Læs mereUDKAST 070915. Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS
UDKAST 070915 Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS Indledning Af sundhedsaftalen 2015 2018 fremgår det, at kommunerne i løbet af aftaleperioden skal iværksætte Tidlig Opsporing af Begyndende Sygdom
Læs mereNyhedsbrev. Nyt fra bestyrelsen. 2015, Nr. 1. Ergoterapi fagligt selskab for lungerehabilitering har fået nyt logo.
Nyhedsbrev 2015, Nr. 1 Ergoterapi fagligt selskab for lungerehabilitering har fået nyt logo. Nyt fra bestyrelsen Året 2015 har været et begivenhedsrigt år for EFS Lungerehabilitering. Det var året, hvor
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE
Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som
Læs mereLøb og styrk din mentale sundhed
Løb og styrk din mentale sundhed Af Fitnews.dk - torsdag 25. oktober, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/lob-og-styrk-din-mentale-sundhed/ Vi kender det alle sammen. At have en rigtig dårlig dag, hvor
Læs mereIkke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (lumbal radikulopati)
Ikke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (lumbal radikulopati) Enhed for Kvalitet, Holmbladsgade 70, 2300 København S www.enhedforkvalitet.dk Anbefalinger og evidens: En forklaring
Læs mereHjernetumorer & motion
Hjernetumorer & motion Anders Hansen Fysioterapeut, MHS, PhD stud. Forskningsgruppe: Fysisk aktivitet og sundhed i arbejdslivet Institut for Idræt & Biomekanik Syddansk Universitet Rehabiliteringsafdeling
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom
Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Baggrund Med finansloven for 2015 tilføres sundhedsområdet i alt ca. 6,5 mia. kr. over de næste fire år til en styrket
Læs mereAnbefalinger af bedste praksis for afasi
Anbefalinger af bedste praksis for afasi Afasi er en erhvervet kommunikationsforstyrrelse forårsaget af en skade i de sprogdominante områder i hjernen. Apopleksi (blodprop eller blødning i hjernen) er
Læs mere