Handicappolitisk handlingsplan 2013 Et samfund for alle

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Handicappolitisk handlingsplan 2013 Et samfund for alle"

Transkript

1 Handicappolitisk handlingsplan 2013 Et samfund for alle Oktober 2013 Visioner for dansk handicappolitik 1

2 INDHOLDSFORTEGNELSE ET SAMFUND FOR ALLE 3 VISIONER FOR DANSK HANDICAPPOLITIK 4 MERE VIDEN OG BEDRE EFFEKT 34 Viden om centrale målsætninger 36 Forebyggende og rehabiliterende indsatser 36 Bedre grunddata om handicap og effekt 39 MEDBORGERSKAB OG DELTAGELSE 10 Respekt for forskellighed 12 SAMMENHÆNG OG KVALITET 42 Klar og helhedsorienteret social lovgivning 44 Øget inklusion i civilsamfundet og kulturlivet 14 Styrket samarbejde mellem sektorer 45 Demokratisk deltagelse 17 Smidige og tillidsbaserede borgerforløb 46 Fornyet fokus på den specialiserede indsats 48 UDDANNELSE 20 Øget inklusion i folkeskolen 22 Folkeskolen skal udfordre alle elever 24 Flere skal have en uddannelse 25 Flere skal deltage i voksen- og efteruddannelse 27 INNOVATIVE LØSNINGER, NY TEKNOLOGI OG ØGET TILGÆNGELIGHED 50 Selvhjulpen med innovativ teknologi 52 Tilgængelige it-løsninger 53 BESKÆFTIGELSE 28 Reformer, der får flere i arbejde 30 Bedre fysisk tilgængelighed 54 Særlige indsatser for udsatte ledige 32

3 Et samfund for alle Som handicapkoordinerende minister er jeg glad for at præsentere regeringens nye handicappolitiske handlingsplan Et samfund for alle. Med handlingsplanen fremlægger regeringen sine visioner for handicapområdet og lægger sporene for arbejdet på det handicappolitiske område de næste mange år. Regeringens mål er klart. Vi vil arbejde for et inkluderende samfund præget af mangfoldighed, ligeværdighed og respekt for forskellighed. Et samfund, hvor alle gør en fælles indsats for at fjerne barrierer for lige deltagelse i fællesskabet, hvor hver enkelt får de bedst mulige vilkår for at træffe beslutninger om eget liv. Og et samfund, hvor ansvar og muligheder balancerer. Det er grundlaget for de tre overordnede visioner i handlingsplanens første kapitel. Visionerne bygger videre på de handicappolitiske målsætninger og principper, som har været retningsgivende på området gennem mange år, og sætter et nyt, klart fokus på inklusion som bærende værdi for handicappolitikken. Handlingsplanen er båret af en stærk ambition om at styrke mangfoldighed og inklusion i samfundet og støtte det enkelte menneske i at udnytte sit potentiale og bidrage til fællesskabet. En ambition, som gælder alle områder i samfundet, og som understøttes med afsæt i seks konkrete indsatsområder, der vil være særligt fokus på i de kommende år. Hvert af de konkrete temaer behandles med afsæt i visionerne. Og for hvert tema præsenteres der både centrale igangværende initiativer markeret med et flueben og aktuelle, fremadrettede eller helt nye initiativer markeret med et udråbstegn. Handlingsplanen trækker linjer bagud og fremad, fordi regeringen både ønsker at sikre kontinuitet og nytænkning på handicapområdet. Vigtigst af alt, så tager vi med denne handlingsplan et stort skridt i retning af et mere mangfoldigt og inkluderende samfund et samfund for alle. Annette Vilhelmsen Social-, børne- og integrationsminister Handicappolitisk handlingsplan

4 ISIONER OR DANSK ANDICAPPOLITIK

5 Regeringen ønsker et samfund, hvor børn, unge og voksne med handicap har samme muligheder for at udnytte deres potentiale og samme ansvar for eget liv som alle andre samfundsborgere.

6 VISIONER INKLUSION Inklusion handler om at sikre, at alle har lige muligheder og kan deltage i samfundslivet. Det handler om at kunne deltage og høre til, og om at yde sit bidrag til fællesskabet uanset hvem man er. Regeringen ønsker et samfund, hvor børn, unge og voksne med handicap har samme muligheder for at udnytte deres potentiale og samme ansvar for eget liv som alle andre samfundsborgere. Et inkluderende og mangfoldigt samfund baseret på respekt for forskellighed, og hvor der støttes op om den enkeltes ressourcer og muligheder. Men også et samfund, hvor ansvar og muligheder balancerer, og hvor den enkelte gør sit til at deltage i og bidrage til fællesskabet. Kort sagt et samfund, hvor afsættet for handicappolitikken er det enkelte menneskes møde med omgivelserne ikke funktionsnedsættelsen. Derfor vil regeringen arbejde for at fremme lige muligheder, medborgerskab, øget selvbestemmelse, respekt for forskellighed og ligebehandling målsætninger, som også går igen i de generelle principper i FN s Konvention om rettigheder for personer med handicap. Handicap er et resultat af samspillet mellem mennesker med funktionsnedsættelse og holdningsbestemte og omgivelsesmæssige barrierer i samfundet. Det fremgår blandt andet af FN s handicapkonvention. Dansk handicappolitik skal understøtte, at barrierene mindskes, og fremme en udvikling frem mod et fuldt inkluderende og mangfoldigt samfund. Samtidig har regeringen en klar ambition om at sikre, at ressourcerne på handicapområdet bruges bedst muligt. Fordi øget bevidsthed om effekterne af de mange indsatser er en forudsætning for, at vi også i fremtiden kan udvikle området og gøre en reel forskel for mennesker med handicap. Og endelig fordi ressourcerne er begrænsede, og det også på handicapområdet er nødvendigt at prioritere. Helt centralt i regeringens handicappolitik står et samlet, overordnet mål om at skabe øget inklusion i samfundet. Inklusion handler om at sikre, at alle har lige muligheder og kan deltage i samfundslivet. Det handler om at kunne deltage og høre til og om at yde sit bidrag til fællesskabet. Inklusion er samtidig det vigtigste redskab til at sikre et godt og selvstændigt liv for personer med handicap. Vi har i Danmark et godt afsæt for at sætte skub i den ønskede udvikling, fordi vi allerede i en lang årrække har arbejdet i den rigtige retning. Det har blandt andet vist sig ved, at Danmark i 2009 kunne ratificere FN s handicapkonvention uden forbehold. Men regeringen ønsker at fastholde fokus på, hvordan vi løbende kan udvikle området. Derfor fastlægger vi med denne handlingsplan visioner og målsætninger, som kan sætte rammerne for den handicappolitiske udvikling på alle områder i samfundet. Regeringen har fastlagt tre overordnede visioner, som skal understøtte målsætningen om at fremme inklusion og lige muligheder. Visionerne skal fremadrettet sætte rammerne for den generelle politikudvikling på alle samfundsområder og sikre, at principperne i FN s handicapkonvention tænkes ind der, hvor det er relevant, når offentlige strategier udvikles. På langt sigt skal visionerne fastholde et tværgående fokus på handicapområdet og danne afsæt for regeringens fremtidige arbejde med den fortsatte implementering af handicapkonventionen. 6 Visioner for dansk handicappolitik

7 VISION 1 REGERINGEN VIL ARBEJDE FOR ET SAMFUND MED RESPEKT FOR FORSKELLIGHED, HVOR ALLE MENNESKER INDGÅR LIGEVÆRDIGT SOM MEDBORGERE I SAMFUNDETS MANGE FÆLLESSKABER. Et mangfoldigt og inkluderende samfund forudsætter respekt, anerkendelse og rummelighed samt beskyttelse mod diskrimination. Derfor ønsker regeringen at skabe en kulturændring, som understøtter, at alle mennesker får en naturlig plads i samfundets mange fællesskaber uanset handicap. Derfor vil regeringen arbejde for at øge mennesker med handicaps deltagelse i uddannelse, arbejde og civilsamfund, så alle har mulighed for at være en del af fællesskabet i en skoleklasse, på en arbejdsplads eller i foreningslivet. VISION 2 REGERINGEN VIL ARBEJDE FOR ET SAMFUND, SOM UNDERSTØTTER MENNESKER MED HANDICAP I AT OPNÅ ØGET SELVBESTEMMELSE OG ANSVAR FOR EGET LIV. Reel inklusion forudsætter, at det enkelte menneske med handicap har indflydelse på og ansvar for sin egen tilværelse. Selvbestemmelse, medbestemmelse og ansvar kan blandt andet understøttes af fysisk og digital tilgængelighed samt brug af velafprøvet velfærdsteknologi. Derfor vil regeringen understøtte mennesker med handicap i at træffe egne valg og tage ansvar for deres egen tilværelse og i at bidrage til samfundet efter bedste evne. Derfor vil regeringen fortsat understøtte tankegangen i FN s handicapkonvention om rimelig tilpasning og universelt design, så tilgængelighed indgår i udviklingen af fremtidens transportløsninger, nybyggeri og digitale løsninger. VISION 3 REGERINGEN VIL ARBEJDE FOR ET SAMFUND, HVOR DER ER FOKUS PÅ DET ENKELTE MENNESKES RESSOURCER, OG HVOR MENNESKER MED HANDICAP STØTTES I AT REALISERE OG BIDRAGE MED DERES FULDE POTENTIALE. Det stærkeste afsæt for ligeværdig inklusion skabes ved, at den enkelte borger udvikler, fastholder og udnytter sine kompetencer. Derfor vil regeringen fremme udvikling og udbredelse af effektive (re)habiliterende indsatser, som kan skabe reelle fremskridt for den enkelte borger og skabe afsæt for et selvstændigt, aktivt og deltagende liv. Og derfor vil regeringen arbejde for at afdække, udvikle og udbrede viden om mennesker med handicap ikke mindst viden om, hvordan den enkeltes ressourcer kan fastholdes og udbygges, så alle får mulighed for at bidrage med deres fulde potentiale. Visioner for dansk handicappolitik 7

8 VISIONER FN S HANDICAPKONVENTION FN s Konvention om Rettigheder for Personer med Handicap har siden ratifikationen i 2009 givet Danmark en ny og vigtig ramme for arbejdet med handicapområdet. Med tiltrædelsen af konventionen har Danmark også i international sammenhæng forpligtet sig til løbende at arbejde for at sikre, at mennesker med handicap kan få fuldt udbytte af menneskerettighederne og de fundamentale frihedsrettigheder samt at fremme respekten for værdigheden hos personer med handicap. Dermed skabes der mulighed for, at mennesker med handicap og andre borgere kan klage til FN s Handicapkomite over eventuelle krænkelser af konventionen, når en sag er endeligt afgjort nationalt. Når Danmark tilslutter sig en sådan klageadgang betyder det, at borgerne får en ekstra mulighed for at få vurderet deres sag. Tiltrædelse af tillægsprotokollen er dermed et yderligere element i at beskytte mennesker med handicaps rettigheder. Derfor vil regeringen i Folketingssamlingen fremsætte forslag for Folketinget om at tiltræde tillægsprotokollen til handicapkonventionen. 8 Handicappolitisk handlingsplan 2013

9 DET BYGGER VI VIDERE PÅ Fire handicappolitiske grundprincipper: I Danmark har arbejdet med handicappolitikken i en årrække taget afsæt i fire særlige handicappolitiske grundprincipper: Ligebehandlingsprincippet, kompensationsprincippet, sektoransvarlighedsprincippet og solidaritetsprincippet. Disse principper har stadig gyldighed, men der er brug for at se principperne i en bredere og mere samtidig sammenhæng. Ligebehandlingsprincippet: Ligebehandling handler om, at alle skal have lige muligheder for at realisere deres drømme og potentialer. Det skal ikke nødvendigvis ske ved at behandle alle ens. Vi er alle født med forskellige forudsætninger, og nogle gange kan ligebehandling kun opnås ved at behandle mennesker forskelligt ved at tage udgangspunkt i de mange forskellige faktorer, der i den konkrete situation har betydning for at opnå ligebehandling for det enkelte menneske. Kompensationsprincippet: Kompensation gives for at overkomme de barrierer, som forhindrer børn, unge og voksne med handicap i at deltage i samfundslivet på lige fod med alle andre. Kompensation kan fx gives i form af et varigt hjælpemiddel som en kørestol eller protese, men kan også gives i form af eksempelvis specialpædagogisk støtte eller personlig og praktisk hjælp. Og kompensation behøver langt fra altid være statisk. Netop fordi målet med kompensationen er at fjerne barrierer, skal vi i højere grad end tidligere se på, om de kompenserende ydelser kan medvirke til at skabe progression og udvikling for borgeren og derigennem medvirke til, at behovet for kompensationen på den lange bane ideelt mindskes eller helt forsvinder. Kompensationen skal derfor ses som et middel til at nå de overordnede målsætninger ikke som et mål i sig selv. Sektoransvarlighedsprincippet: Sektoransvarlighedsprincippet handler om ansvarsfordelingen på handicapområdet. Alle offentlige myndigheder har et ansvar for, at deres tilbud er tilgængelige for mennesker med handicap, og for at indtænke handicappolitiske aspekter i politikudviklingen på de respektive områder. Men princippet skal først og fremmest ses som et redskab til at sikre inklusion. Vi kan kun skabe reel inklusion af mennesker med handicap ved at tænke de overordnede handicappolitiske principper ind i den generelle politikudvikling på alle samfundsområder. Derfor er sektoransvarlighedsprincippet afgørende for, at vi for alvor kan flytte på den handicappolitiske dagsorden både på kort og på langt sigt. Solidaritetsprincippet: Solidaritetsprincippet betyder, at de fleste sociale ydelser også på handicapområdet betales over skatterne og som udgangspunkt stilles gratis til rådighed for de borgere, der har behov for hjælp. Samtidig er øget bevidsthed om effekterne af de mange indsatser en forudsætning for, at vi også i fremtiden kan udvikle området og sikre, at vi gør en forskel for de mennesker med handicap, som det handler om. Handicappolitisk handlingsplan

10 EDBORGERSKAB G DELTAGELSE 10 Visioner for dansk handicappolitik

11 Mødet mellem mennesker med og uden handicap skal være ligeværdigt, fordomsfrit og inkluderende. Visioner for dansk handicappolitik 11

12 MEDBORGERSKAB OG DELTAGELSE Ligeværdig inklusion forudsætter, at mødet mellem mennesker med og uden handicap sker uden fordomme og med afsæt i gensidig respekt, viden og tolerance. Danmark er kendt som et åbent samfund, som aktivt arbejder for at bekæmpe diskrimination og fordomme. Vi deler en række grundholdninger, som understøtter respekt og tolerance. Og vi har en lang og stolt tradition for at engagere os i foreninger og andre interessefællesskaber på tværs af alder, køn og social baggrund. Men der er stadig grund til at se på, om der kan gøres mere for at understøtte den gensidige forståelse og for at styrke mangfoldigheden i civilsamfundet. Regeringen vil derfor også fremover arbejde for, at mødet mellem mennesker med og uden handicap er baseret på åbenhed og respekt for forskellighed. Regeringen vil aktivt understøtte samarbejdet mellem civilsamfundets aktører om at skabe større mangfoldighed i samfundets fællesskaber og institutioner. Og regeringen vil forbedre rammerne for, at mennesker med handicap kan leve et selvstændigt liv, hvor de på lige fod med andre kan deltage i og bidrage til de demokratiske handlinger i samfundet. Arbejdet med disse indsatsområder skal understøtte den fortsatte implementering af målsætningerne i FN s handicapkonvention om bevidstgørelse, respekt for menneskets værdighed og autonomi, ligeværdighed og deltagelse i samfundslivet. RESPEKT FOR FORSKELLIGHED Målsætning: Mødet mellem mennesker med og uden handicap skal være baseret på anerkendelse og respekt. Selv om det danske samfund er både åbent og tolerant, er der nok stadig en tilbøjelighed til, at vi først og fremmest søger fællesskaber med andre, som ligner os selv. Det kan selvfølgelig skyldes vanetænkning eller intolerance. Men det skyldes nok mindst lige så ofte manglende viden om mulighederne for at skabe mere mangfoldige fællesskaber og en manglende opmærksomhed om de mange ting, vi alle har til fælles, og en for stor opmærksomhed på de ting, som umiddelbart gør os forskellige. mennesker med handicap kun sjældent optræder i mediebilledet i kraft af deres profession, ekspertise eller interesse frem for deres handicap. Både på undervisnings- og beskæftigelsesområdet arbejdes der i disse år aktivt for at fremme inklusion af børn, unge og voksne med handicap eksempelvis med de store reformer af folkeskole, førtidspension, fleksjob og kontanthjælp. Reformerne vil betyde, at mennesker med og uden handicap kommer til at mødes oftere i de naturlige fællesskaber, som skabes i skoler og på arbejdspladser. Og når vi mødes og lærer hinanden at kende, skaber vi samtidig et bedre grundlag for en fællesskabsfølelse baseret på gensidig respekt og sympati. De store reformer understøtter dermed de holdningsændringer, som spiller en vigtig rolle i arbejdet med at fremme inklusion af mennesker med handicap. Regeringen gennemfører desuden i 2013 en kampagne, som skal øge kendskabet til mennesker med handicap og skabe forståelse og respekt for deres rettigheder. Kampagnen skal også medvirke til at bekæmpe stereotyper og fordomme i forhold til mennesker med handicap, blandt andet via en målrettet medieog undervisningsindsats overfor børn og unge. Det er ikke et handicap... Kampagnen udfordrer fordomme og sætter spot på mennesker med handicaps evner, ressourcer og alt det andet, der ikke har noget med funktionsnedsættelsen at gøre. Alle kan på Facebook fortælle deres egne historier om at leve livet fuldt ud - uanset handicap. De gode historier bliver spredt med en kampagnebus, som turnerer i hele landet. Læs mere på facebook.com/deterikkeethandicap Men regeringen ønsker at gøre endnu mere for at fjerne kulturelle og holdningsmæssige barrierer for, at mennesker med handicap i højere grad kan deltage i og bidrage til fællesskabet. Ikke mindst fordi opbygning af gensidig respekt og nedbrydelse fordomme er helt centrale redskaber i arbejdet for at forebygge diskrimination mod mennesker med handicap. En væsentlig grund er nok, at mange danskere kun sjældent møder mennesker med handicap i hverdagen og at 12 Handicappolitisk handlingsplan 2013

13 Flyt holdninger og gør op med fordomme Regeringen vil udvikle en langsigtet strategi, som skal fremme en positiv holdningsændring i samfundet og forbedre grundlaget for et ligeværdigt møde mellem mennesker med og uden handicap i alle samfundets sfærer. Strategien skal udvikles i tæt samarbejde med centrale, relevante aktører på handicapområdet. Arbejdet forankres derfor hos Det Centrale Handicapråd. Derfor igangsættes et arbejde, som skal resultere i en langsigtet strategi for holdningsændringer i forhold til mennesker med handicap. Regeringen ønsker også at sætte særligt ind overfor diskrimination af mennesker med handicap. Diskrimination af enhver form er helt uacceptabelt. Regeringen vil derfor udvide mandatet hos den nyoprettede antidiskriminationsenhed på integrationsområdet. Antidiskriminationsenheden vil få mandat til også at beskæftige sig med diskrimination overfor mennesker med handicap. Antidiskriminationsenhed på handicapområdet Social-, Børne- og Integrationsministeriet nedsætter en antidiskriminationsenhed, som skal sætte fokus på diskrimination og forskelsbehandling både overfor nydanskere og overfor mennesker med handicap. Enheden skal blandt andet undersøge omfanget og karakteren af diskrimination mod mennesker med handicap og tilrettelægge indsatser, der skal forebygge og mindske omfanget af diskrimination mod mennesker med handicap. Antidiskriminationsenhedens arbejde skal koordineres med andre handicappolitiske tiltag målrettet ligebehandling og forebyggelse af diskrimination. Desuden har social-, børne- og integrationsministeren igangsat en national kortlægning af hadforbrydelser, der blandt andet skal se på, i hvilket omfang der begås forbrydelser, hvor det er ofrets handicap, der er udslagsgivende. Arbejdet i antidiskriminationsenheden skal ses i sammenhæng med denne kortlægning. Handicappolitisk handlingsplan

14 MEDBORGERSKAB OG DELTAGELSE Også på sundhedsområdet arbejder regeringen for at fremme ligebehandling og lige muligheder for mennesker med handicap eksempelvis i arbejdet med regeringens langsigtede mål om øget lighed i sundhed. Lighedsambassadørkorps Invitationen til at blive lighedsambassadør gælder alle: Borgmestre, patientforeningsformænd, fagfolk og helt almindelige borgere. Hver ambassadør skal gøre rede for tre konkrete tiltag, som de har sat eller vil sætte i værk for at forbedre ligheden i sundhed. Handicapperspektivet er også repræsenteret i ulighedsdiskussionen, og flere ambassadører har fokus på lige adgang til sundhed for mennesker med handicap. Læs mere på Et helt konkret initiativ er udpegelsen af lighedsambassadører på sundhedsområdet. Ministeren for sundhed og forebyggelse har således inviteret alle interesserede til at blive lighedsambassadører og forpligte sig til at tilslutte sig en fælles indsats mod ulighed i sundhed. Regeringen har en målsætning om at styrke mulighederne for aktivt medborgerskab i forpligtende fællesskaber. Nyt frivillighedscharter Charter for samspillet mellem den frivillige verden og det offentlige udstikker nye visioner og rammer for samarbejdet. Charteret har blandt andet fokus på mangfoldigheden i den frivillige verden og potentialet i et øget samarbejde og en forbedret gensidig dialog mellem den frivillige verden og det offentlige. Læs mere på Sammen med den frivillige verden har regeringen udarbejdet et nyt charter for samspillet mellem den frivillige verden og det offentlige. Mennesker med handicap og deres organisationer vil også blive hørt og inddraget i den kommende implementering af frivillighedscharteret. Charteret betoner forskellige former for frivillighed og sætter fokus på, at alle har noget at bidrage med. Den frivillige verden og det offentlige skal gennem dialog skabe rammerne for den enkeltes og det fælles engagement, så endnu flere bliver aktive medborgere. ØGET INKLUSION I CIVILSAMFUNDET OG KULTURLIVET Målsætning: Fællesskabet mellem mennesker med og uden handicap skal styrkes gennem nye alliancer mellem civilsamfundets aktører og gennem bedre adgang til kulturtilbud. Deltagelse i foreninger enten som medlem eller som frivillig lukker op for nye fællesskaber og netværk. Samtidig giver et fælles engagement, talent eller interesseområde det bedst mulige udgangspunkt for et ligeværdigt møde mellem mennesker, uanset om de har et handicap eller ej. Ved at styrke mangfoldigheden i civilsamfundets mange fællesskaber kan vi derfor tage et stort og vigtigt skridt i retning af et mere inkluderende og ligeværdigt samfund. Partnerskaber med civilsamfundet på sundhedsområdet Danskernes sundhed er et fælles anliggende, som forudsætter inddragelse og medansvar hos såvel borgere som civilsamfund. Derfor vil ministeren for sundhed og forebyggelse afsætte 120 mio. kr. til at indgå partnerskaber med frivillige foreninger, private aktører og erhvervslivet. Partnerskaberne skal via konkrete initiativer og tiltag understøtte de nationale mål for danskernes sundhedstilstand de næste 10 år. 14 Handicappolitisk handlingsplan 2013

15 På sundhedsområdet har regeringen taget initiativ til en partnerskabsstrategi, hvor frivillige foreninger, private aktører og erhvervslivet indgår konkrete partnerskaber for at understøtte opfyldelsen af de nationale mål for udviklingen i danskernes sundhed. Partnerskabsstrategien er et led i kampen mod ulighed i sundhed, hvor regeringen vil sætte nationale mål for udviklingen i danskernes sundhedstilstand de næste 10 år. Regeringen har et ønske om, at fremtidens velfærdsløsninger fremover findes i et meget tættere samspil med civilsamfundet og med afsæt i et meget tættere samarbejde med borgerne. Samskabelse bliver et bærende begreb i fremtidens velfærdsudvikling. Når offentlige aktører går sammen med frivillige/frivillige foreninger om at løse en opgave, bidrager begge parter med deres unikke kompetencer. Det er samskabelse og betyder, at summen af indsatsen bliver større end det, de enkelte parter hver især bringer til opgaven. De danske handicaporganisationer er kendetegnet ved at være velorganiserede og vidende, have en stor medlemsskare og nå bredt ud til mennesker med handicap. Derfor er de vigtige aktører i forhold til at skabe en helhedsorienteret indsats for mennesker med handicap. Via nye alliancer og et forbedret samarbejde med civilsamfundets andre aktører kan handicaporganisationerne i endnu højere grad end i dag bidrage til at understøtte borgernes deltagelse i samfundslivet og styrke deres selvbestemmelse og dermed deres muligheder for at tage personligt ansvar. Regeringen ønsker at sætte fokus på, hvordan civilsamfundets rolle på handicapområdet kan styrkes. Derfor nedsættes en tænketank, som skal udarbejde en strategi for skabelse af nye alliancer i civilsamfundet, som skal understøtte inklusionen af mennesker med handicap. Tænketanken får samtidig mandat til se på, hvordan samskabelsesdagsordenen på handicapområdet kan styrkes. Nye alliancer i civilsamfundet Regeringen nedsætter en tænketank, som skal udforme en strategi for nye alliancer mellem handicaporganisationerne og det øvrige civilsamfund. Målet er at bruge handicaporganisationernes og det øvrige civilsamfunds kompetencer til at bygge bro mellem mennesker med handicap og den frivillige verden og understøtte samskabelsesdagsordenen på handicapområdet. Danske Handicaporganisationer vil stå i spidsen for tænketankens arbejde. Handicappolitisk handlingsplan

16 MEDBORGERSKAB OG DELTAGELSE Der er et stort potentiale i at videreudvikle den gode, interessebaserede kontakt mellem mennesker med og uden handicap. Derfor ønsker regeringen at styrke og kvalificere den frivillige indsats på handicapområdet ved at gøre brug af frivilliges særlige kompetencer både professionelle og mere private/livsfasebaserede kompetencer. Regeringen vil derfor oprette en pulje, som kan understøtte udviklingen af den frivillige indsats, så de frivillige i endnu højere grad kan bidrage til at fremme social inklusion og oplevelsen af øget livskvalitet for mennesker med handicap. Frivillig faglighed Social-, børne- og integrationsministeren vil oprette en pulje, som skal styrke og kvalificere den frivillige indsats på handicapområdet ved at gøre brug af frivilliges særlige professionelle eller private kompetencer. Puljen skal samtidig understøtte socialt ansvarlige private virksomheder i at sætte øget fokus på frivillighed på handicapområdet. Civilsamfundet har en vigtig rolle at spille i forhold til at skabe et åbent og gensidigt givende møde mellem mennesker med og uden handicap. For engagerede frivillige kan give mennesker med handicap nye muligheder for et aktivt og selvstændigt liv baseret på fælles interesser. Best Buddies danner venskaber mellem udviklingshæmmede og ikke-udviklingshæmmede i alle aldre. Venskaber er glæde, oplevelser og gensidig respekt, og en ven er én man kan grine med og stole på. Det er der allerede mange gode eksempler på - fx Landsforeningens LEV s venskabsprojekt Best Buddies til udviklingshæmmede. Et andet godt Læs mere på eksempel er Socialt Udviklingscenter SUS s projekt med it-frivillige, der underviser beboere i botilbud i it, så de kan bruge sociale medier og Skype til at kommunikere med venner og familie. For mange mennesker er deltagelse i kulturlivet et vigtigt element i et godt og aktivt liv. Samtidig kan det at mødes om kulturelle begivenheder eller deles om fælles medieoplevelser danne ramme for et ligeværdigt, interessebaseret møde mellem mennesker. Derfor er det også en væsentlig målsætning for regeringen at sikre, at mennesker med handicap har mulighed for at deltage i kulturlivet på lige fod med alle andre en målsætning, som i øvrigt også går igen i principperne i FN s handicapkonvention. Muligheden for at deltage afhænger af den fysiske tilgængelighed til kulturinstitutioner og andre kulturtilbud. Men det er også vigtigt, at der udvikles og tilbydes handicaptilgængelig formidling af fx udstillinger på museerne. Derfor har Kulturministeren igangsat tre nye initiativer, som skal lette adgangen til kulturlivet for mennesker med handicap. 16 Handicappolitisk handlingsplan 2013

17 Lettere adgang til kulturtilbud Tilgængelighedsmærkning af kulturinstitutioner: Kulturministeren igangsætter en kampagne, hvor statslige kulturinstitutioner og statsanerkendte museer får tildelt mærker efter en standardiseret, anerkendt skala, som viser tilgængeligheden til den enkelte institution for de syv definerede handicapgrupper. Styrket formidling: Kulturministeren vil samle og udbrede best practice-eksempler på mobilteknologiske løsninger, som kan styrke museernes formidling til brugergrupper med særlige behov. Bedre filmoplevelser: I samarbejde med Det Danske Filminstitut igangsætter kulturministeren forsøg med synstolkning og tekstning af nye danske film i udvalgte biografer for at skabe bedre filmoplevelser for mennesker med syns- og hørehandicap. Ikke alle mennesker med handicap har samme muligheder for at bidrage til og deltage i demokratiet som mennesker uden handicap. Det kan skyldes konkrete barrierer i omgivelserne eksempelvis i form af manglende fysisk adgang til at deltage i demokratiske forsamlinger, offentlige møder eller valghandlinger, eller manglende fokus på handicaptilgængelighed i bred forstand, fx når der afholdes møder, udarbejdes informations- og valgmaterialer. Der har gennem mange år været sat fokus på disse udfordringer, og der er udviklet og udbredt en række redskaber og løsninger, som understøtter mennesker med handicap i at deltage aktivt i samfundslivet og demokratiet. Et godt eksempel er Social-, Børne- og Integrationsministeriets medborgerskabsprojekt, som giver mennesker med kognitive funktionsnedsættelser viden om medborgerskab og egne rettigheder og færdigheder til at bruge denne viden. Medborgerskabsprojektet Socialstyrelsen har udviklet en undervisningspakke til de særligt tilrettelagte ungdomsuddannelser (STU). Undervisningen giver deltagerne kendskab til deres rettigheder og redskaber til at bruge dem som aktive medborgere i samfundet. Det var det bedste, vi har lært om fordi det handler om vores liv. Men også svært, fordi man pludselig skal være voksen og sige, hvad man mener Udsagn fra ung mand på STU Regeringen ønsker herudover at understøtte mennesker med handicap i at gøre brug af de public service-tilbud i TV og radio, som vi alle er fælles om. Regeringen vil derfor løbende have fokus på, at DR s og TV 2 s public servicetilbud til mennesker med handicap forbedres i takt med, at der udvikles nye teknologiske muligheder for formidling. DEMOKRATISK DELTAGELSE Målsætning: Mennesker med handicap skal have lettere ved at gøre brug af deres demokratiske rettigheder. Muligheden for at deltage aktivt i demokratiet og gøre sin stemme gældende er en helt grundlæggende rettighed i det danske samfund. Derfor er lige adgang til deltagelse i samfundslivet, ikke mindst det politiske og offentlige liv, også en vigtig målestok for inklusion og ligebehandling af mennesker med handicap. Handicappolitisk handlingsplan

18 MEDBORGERSKAB OG DELTAGELSE Et andet eksempel er kvalitetsmodellen for det sociale tilsyn. Fremover vil det blandt andet indgå i vurderingen af de sociale tilbud, om de medvirker til, at borgerne opnår de sociale kompetencer, der skal til for at kunne indgå i sociale relationer og leve et selvstændigt liv. Mestringskurser for mennesker med udviklingshæmning Social-, børne- og integrationsministeren ønsker at støtte flere mennesker med udviklingshæmning i at kende deres rettigheder og deltage som aktive medborgere. Det sker ved at videreudvikle de undervisningsforløb, som er udviklet i Medborgerskabsprojektet til de særligt tilrettelagte ungdomsuddannelser, så de kommer en bredere målgruppe til gavn. Styrkelse af de kommunale handicapråd Social-, børne- og integrationsministeren lancerer et projekt, som skal give handicaprådenes medlemmer inspiration og sparring til arbejdet i handicaprådene. Socialstyrelsen vil i 2014 afholde to undervisnings- og netværksdage i hver region, hvor alle handicaprådenes medlemmer er velkomne, og vil desuden etablere et elektronisk netværk for handicaprådene, hvor de løbende kan få rådgivning og inspiration. I den almene boligsektor er beboerdemokratiet et nøgleområde. Beboerdemokratiet sikrer beboerne indflydelse og medbestemmelse på beslutninger, der vedrører deres hverdag. Et velfungerende beboerdemokrati fordrer imidlertid, at der ikke findes barrierer for beboernes mulighed for aktivt at deltage i beboerdemokratiet. For personer med handicap kan dette omfatte såvel fysiske som kommunikative barrierer. Demokratisk deltagelse handler altså også om at deltage i og få indflydelse på de helt nære beslutninger, som har stor betydning i hverdagen. Beslutninger, der for en stor dels vedkommende træffes af kommunerne, som har ansvaret for at tilrettelægge den handicappolitiske indsats på en række centrale områder. For at sikre, at mennesker med handicap bliver hørt i de lokalpolitiske processer, er der nedsat handicapråd i alle landets kommuner, som rådgiver kommunalbestyrelsen i handicappolitiske spørgsmål og kan komme med forslag til udviklingen på området. I handicaprådene sidder både repræsentanter for handicaporganisationerne i kommunen og repræsentanter udpeget af kommunen. Regeringen ønsker at styrke handicaprådene for derigennem at understøtte det lokalpolitiske arbejde på handicapområdet. Regeringen ønsker derfor at understøtte mennesker med handicaps muligheder for at deltage i beboerdemokratiet. Deltagelse i beboerdemokratiet Ministeren for by, bolig og landdistrikter vil undersøge, om der er fysiske og kommunikative barrierer for, at mennesker med handicap kan deltage i beboerdemokratiet i almene boliger. 18 Handicappolitisk handlingsplan 2013

19 Nemmere adgang til valghandlinger Regeringen fremsætter et lovforslag, som giver vælgere med varigt eller midlertidigt nedsat funktionsevne mulighed for efter ansøgning at afgive deres stemme på et andet afstemningssted end det, de er tilknyttet på valglisten. Ændringen af afstemningssted skal være begrundet i vælgerens nedsatte funktionsevne. Samtidig vil regeringen igangsætte et langsigtet arbejde for at sikre, at flere vælgere med handicap får mulighed for at stemme uden hjælp fra andre og derved få forbedret deres stemmehemmelighed eksempelvis ved at ændre på stemmesedlens udformning eller tilbyde særlige hjælpemidler, der kan understøtte valghandlingen. Muligheden for og retten til at deltage aktivt i demokratiet og gøre sin stemme gældende handler jo ikke mindst om retten til at afgive sin stemme for at få indflydelse på de politiske beslutninger, der påvirker hele samfundet. Men også når det gælder deltagelse i valghandlinger, er der stadig rum for forbedring, ikke mindst i lyset af de mange nye muligheder, som den teknologiske udvikling byder på. Regeringen vil derfor løbende have fokus på, hvordan adgangen til at deltage i valghandlinger kan understøttes, så mennesker med handicap på lige fod med andre kan bidrage til og få indflydelse på det danske demokrati. Handicappolitisk handlingsplan

20 DDANNELSE 20 Handicappolitisk handlingsplan 2013

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere Aarhus for alle - en politik for alle aarhusianere Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Vision side 4 Det overordnede mål for Aarhus Kommunes Handicappolitik side 5 Kommunens serviceydelser bygger på

Læs mere

Handicappolitisk handlingsplan status 2014. Et samfund for alle

Handicappolitisk handlingsplan status 2014. Et samfund for alle Handicappolitisk handlingsplan status 2014 Et samfund for alle September 2014 Et samfund for alle Indholdsfortegnelse Et samfund for alle 4 Medborgerskab og deltagelse 6 Uddannelse 14 Beskæftigelse 20

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

Handicappolitik 2013-16. Politik om lige rettigheder, fællesskab og medborgerskab

Handicappolitik 2013-16. Politik om lige rettigheder, fællesskab og medborgerskab Handicappolitik 2013-16 Politik om lige rettigheder, fællesskab og medborgerskab 1 Indhold Forord... 3 Vision... 4 Indledning... 5 Værdier og principper... 6 FN s handicapkonvention... 8 Mål for handicappolitikken...

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Handicappolitik for studerende Vedtaget i Strategisk Ledelse 14. april 2015 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Handicappolitikens status... 3 1.2 Bidragydere... 3 2. Fundament...

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

Idéhæfte til brug af filmen om

Idéhæfte til brug af filmen om 1 Idéhæfte til brug af filmen om FN s handicapkonvention De fem konkrete situationer i filmen lægger op til debat. Brug filmen til at diskutere vilkår og muligheder for mennesker med handicap i boligen,

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Strategi for Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning. viden til praksis

Strategi for Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning. viden til praksis Strategi for Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis Strategi for Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis Strategi for Ressourcecenter for

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Vedtaget i Byrådet den 25. marts 2009. Handicappolitik

Vedtaget i Byrådet den 25. marts 2009. Handicappolitik Vedtaget i Byrådet den 25. marts 2009 Handicappolitik Indhold Forord..................................................................................... 3 Indledning................................................................................

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere

Handicap- og Psykiatripolitik

Handicap- og Psykiatripolitik Social- og Sundhedssekretariatet Dok. nr. 306-2009-1889037 Handicap- og Psykiatripolitik Funktionsnedsættelsen i sig selv gør ikke den enkelte handicappet. Handicappet opstår først, når det omgivende samfund

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om:

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om: Baggrund Medborgerskab handler om, at den enkelte borger har mulighed for at bruge de rettigheder, som den pågældende har i henhold til lovgivningen og samfundets tilbud. Desuden handler det om, at den

Læs mere

Det gode liv for alle. Sønderborg Kommunes handicappolitik

Det gode liv for alle. Sønderborg Kommunes handicappolitik Det gode liv for alle Sønderborg Kommunes handicappolitik Et godt liv for alle Det er en stor glæde at præsentere Sønderborg Kommunes handicappolitik. Den handler om at fremme det gode liv for alle. Bag

Læs mere

N OTAT. Fremtidens kommunestyre

N OTAT. Fremtidens kommunestyre N OTAT Fremtidens kommunestyre Debattens første fase og nyt udviklingsprojekt Vilkårene for kommunalpolitik har ændret sig markant over de seneste år. Danmark er midt i en økonomisk tilpasning, og det

Læs mere

Forslag til nogle mål og delmål til arbejdet i Handicaprådet 2014-18. Tilgængelighed. Målsætning:

Forslag til nogle mål og delmål til arbejdet i Handicaprådet 2014-18. Tilgængelighed. Målsætning: 1 Forslag til nogle mål og delmål til arbejdet i Handicaprådet 2014-18 Tilgængelighed Tilgængelighed skal sikres for alle Der skal være fysisk tilgængelighed så alle borgere med handicap kan bruge boliger

Læs mere

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 28. maj 2009 HVAD ER HANDICAP? Et handicap indebærer,

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER SIDE 2 BEHOV FOR POLITISK ANSVAR At være ung og leve et liv på kanten af samfundet dækker i dag over en kompleksitet af forhold, der både kan tilskrives

Læs mere

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid Varde Kommune Åben Tillægsdagsorden til Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: Tirsdag den 21. april 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Dronningeværelset - det gamle

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

NORDFYNSLISTENS SVAR:

NORDFYNSLISTENS SVAR: DH-Nordfyn valgmødet d. 15. oktober 2013 kl 19.00 21.00, Tingstedet på Søndersø Rådhus. www.nordfynslisten.dk NORDFYNSLISTENS SVAR: Generelt i forhold til handicappolitik Føler I som politikere arbejdet

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion

BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan for BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion Københavns Integrationspolitik 2011-2014 Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan understøtter

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN 1 Kløverengens virksomhedsplan 2012-2013 Indhold Indledning... 3 Hvorfor en virksomhedsplan?... 3 Hvad er Kløverengen?... 4 Hvad er Kløverengens kerneværdier?... 4

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

UDKAST 14/08-12. Forslag. til

UDKAST 14/08-12. Forslag. til UDKAST 14/08-12 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Suspension af kommunernes 100 pct. finansiering af arbejdsløshedsdagpenge og manglende

Læs mere

Forord. samarbejde og den fælles refleksion og dialog. Således sikrer vi fortsat udvikling og kvalificering af indsatserne i forhold til de unge.

Forord. samarbejde og den fælles refleksion og dialog. Således sikrer vi fortsat udvikling og kvalificering af indsatserne i forhold til de unge. Ungestrategi Forord I Herlev Kommune vil vi gerne skabe de bedste rammer for, at alle unge får et godt ungdomsliv. Derfor har vi gennem mange år haft fokus på at fremme den blomstrende ungdomskultur i

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Politik for voksne med særlige behov

Politik for voksne med særlige behov Holbæk Kommunes Politik for voksne med særlige behov Indhold Forord... side 3 Centrale udfordringer... side 4 Menneskesyn... side 6 Udviklingsområder Sammenhæng i indsatsen... side 8 Livskvalitet i fællesskabet...

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Udviklingsplan for Børnehandicapområdet Børn og Familie Aabenraa Kommune

Udviklingsplan for Børnehandicapområdet Børn og Familie Aabenraa Kommune Børnehandicapområdet Aabenraa Posekærvej 20 6200 Aabenraa Tlf.: 7376 8590 E-mail: posekaer@aabenraa.dk www.boernehandicapomraadet.dk Dato 10. juli 2014 Udviklingsplan for Børnehandicapområdet Børn og Familie

Læs mere

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 INDHOLDSOVERSIGT: 01 Indledning 02 Rammer for undervisningen i fremmedsprog 03 Fremmedsprog i andre sammenhænge 04 Internationalisering og interkulturel kompetence

Læs mere

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart Løn og Økonomi - Team Løn Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5048 Fax +45 8888 5501 Dato 4. sep. 2013 Sagsnr.: 2013-009940-1 Mette.Jakobsen@middelfart.dk

Læs mere

Ansøgning: Modelprojekt for indførelse af IKT på bosteder

Ansøgning: Modelprojekt for indførelse af IKT på bosteder Ansøgning: Modelprojekt for indførelse af IKT på bosteder 1. Projektet titel og indhold: Kommunikationsteknologier til understøttelse af kommunikative og kognitive færdigheder hos voksne udviklingshæmmede

Læs mere

Indstilling. Aktivt medborgerskab. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 26.

Indstilling. Aktivt medborgerskab. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 26. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 26. september 2013 Aktivt medborgerskab Indstillingen indeholder forslag til styrkelse af aktivt medborgerskab ved at nedsætte et medborgerskabsudvalg

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE

CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE Den frivillige verden dækker både frivillige, foreninger og organisationer. Det frivillige Danmark er stort og mangfoldigt. Næsten hver

Læs mere

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng Jeg hedder Morten Løvschall, er formand for Handicaprådet i Holbæk, formand for LEV i Holbæk og sidder i hovedbestyrelsen og forretningsudvalget for LEV på landsplan. Men vigtigst af alt er jeg far til

Læs mere

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI INTRO SYSTEMATISK OG MÅLRETTET INDSATS I SAMARBEJDE MED GRØNLAND MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders mission i Grønland er at fremme og beskytte menneskerettighederne.

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Region Midtjylland Koncern HR Udvikling og arbejdsmiljø 2 Mangfoldighedsindsatsen kort og godt FORORD Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,

Læs mere

1. Indledning... 4 2. Visioner... 5 3. Forslag til strategiske indsatsområder... 6

1. Indledning... 4 2. Visioner... 5 3. Forslag til strategiske indsatsområder... 6 Indhold 1. Indledning... 4 2. Visioner... 5 3. Forslag til strategiske indsatsområder... 6 3.1 Alle medborgeres resurser skal have mulighed for at blive brugt gennem et aktivt medborgerskab... 6 3.2 Fremtidens

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Sprog- og Læsestrategi Strategien omfatter tale, sprog og skriftsproget (både læsning og skrivning). Forord For at kunne tage aktivt del i livet har vi brug for sproglige kompetencer. Det drejer

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Introduktion til kvalitetsstandarder

Introduktion til kvalitetsstandarder Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder på det specialiserede socialområde for voksne Introduktion til kvalitetsstandarder Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Introduktion

Læs mere

Virksomhedsplan Solbakken

Virksomhedsplan Solbakken Virksomhedsplan Solbakken Indhold Indledning 2 Om Voksenhandicap. 3 En god by for alle 3 Den aktive borger 3 Medborgerskab 3 Social kapital 3 Økonomisk balance i et udviklingsperspektiv. 3 Borgeren bliver

Læs mere

1. Opgaveforståelse. Udarbejdelse og implementering af strategi på beskæftigelsesområdet i Struer Kommune. 23. april 2013

1. Opgaveforståelse. Udarbejdelse og implementering af strategi på beskæftigelsesområdet i Struer Kommune. 23. april 2013 23. april 2013 Udarbejdelse og implementering af strategi på beskæftigelsesområdet i Struer Kommune 1. Opgaveforståelse Struer Kommune står i en situation, hvor beskæftigelsesindsatsen er udfordret af

Læs mere

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed?

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? DØV- BLIND- FØDT INDENFOR RAMMERNE AF HANDICAPKONVENTIONENS ARTIKEL 3 Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? Udgivet af Netværk

Læs mere

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov 13. november 2013 Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov Mennesker med meget komplekse problemer eller sjældne funktionsnedsættelser har ofte behov for en særlig indsats. Det kan

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

En styrket integrationspolitik

En styrket integrationspolitik En styrket integrationspolitik November 2012 2 3 En styrket integrationspolitik Regeringen ønsker en integrationspolitik, der afspejler, at Danmark er et samfund, hvor indvandring skal bidrage positivt,

Læs mere

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020. en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020. en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020 en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet Forord [Tekst indsættes, når politikken foreligger i endelig form] Indledning

Læs mere

Uddannelse til alle unge 16-30 år

Uddannelse til alle unge 16-30 år Uddannelse til alle unge 16-30 år Indledning Motivation og hovedbudskab Regeringen har sat som mål at 95 % af en ungdomsårgang skal have (mindst) en ungdomsuddannelse i 2015. Førtidspensions- og kontanthjælpsreformerne

Læs mere

Nyhedsbrev Børn og Unge

Nyhedsbrev Børn og Unge Nyhedsbrev Børn og Unge Januar 2014. Indhold Fælles nyt.......s. 1 Skoler nyheder og meddelelser....s. 2 Rådgivning nyheder og meddelelser...s. 3 Stafetten..s. 4 Fælles Nyt Man må ikke save det træ over,

Læs mere

Overgangen fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse - når den unge har Aspergers syndrom

Overgangen fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse - når den unge har Aspergers syndrom Overgangen fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse - når den unge har Aspergers syndrom Høje-Tåstrup Gymnasiet / TrygFonden mandag d.12.marts 2012 Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere