Handicappolitisk handlingsplan 2013 Et samfund for alle

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Handicappolitisk handlingsplan 2013 Et samfund for alle"

Transkript

1 Handicappolitisk handlingsplan 2013 Et samfund for alle Oktober 2013 Visioner for dansk handicappolitik 1

2 INDHOLDSFORTEGNELSE ET SAMFUND FOR ALLE 3 VISIONER FOR DANSK HANDICAPPOLITIK 4 MERE VIDEN OG BEDRE EFFEKT 34 Viden om centrale målsætninger 36 Forebyggende og rehabiliterende indsatser 36 Bedre grunddata om handicap og effekt 39 MEDBORGERSKAB OG DELTAGELSE 10 Respekt for forskellighed 12 SAMMENHÆNG OG KVALITET 42 Klar og helhedsorienteret social lovgivning 44 Øget inklusion i civilsamfundet og kulturlivet 14 Styrket samarbejde mellem sektorer 45 Demokratisk deltagelse 17 Smidige og tillidsbaserede borgerforløb 46 Fornyet fokus på den specialiserede indsats 48 UDDANNELSE 20 Øget inklusion i folkeskolen 22 Folkeskolen skal udfordre alle elever 24 Flere skal have en uddannelse 25 Flere skal deltage i voksen- og efteruddannelse 27 INNOVATIVE LØSNINGER, NY TEKNOLOGI OG ØGET TILGÆNGELIGHED 50 Selvhjulpen med innovativ teknologi 52 Tilgængelige it-løsninger 53 BESKÆFTIGELSE 28 Reformer, der får flere i arbejde 30 Bedre fysisk tilgængelighed 54 Særlige indsatser for udsatte ledige 32

3 Et samfund for alle Som handicapkoordinerende minister er jeg glad for at præsentere regeringens nye handicappolitiske handlingsplan Et samfund for alle. Med handlingsplanen fremlægger regeringen sine visioner for handicapområdet og lægger sporene for arbejdet på det handicappolitiske område de næste mange år. Regeringens mål er klart. Vi vil arbejde for et inkluderende samfund præget af mangfoldighed, ligeværdighed og respekt for forskellighed. Et samfund, hvor alle gør en fælles indsats for at fjerne barrierer for lige deltagelse i fællesskabet, hvor hver enkelt får de bedst mulige vilkår for at træffe beslutninger om eget liv. Og et samfund, hvor ansvar og muligheder balancerer. Det er grundlaget for de tre overordnede visioner i handlingsplanens første kapitel. Visionerne bygger videre på de handicappolitiske målsætninger og principper, som har været retningsgivende på området gennem mange år, og sætter et nyt, klart fokus på inklusion som bærende værdi for handicappolitikken. Handlingsplanen er båret af en stærk ambition om at styrke mangfoldighed og inklusion i samfundet og støtte det enkelte menneske i at udnytte sit potentiale og bidrage til fællesskabet. En ambition, som gælder alle områder i samfundet, og som understøttes med afsæt i seks konkrete indsatsområder, der vil være særligt fokus på i de kommende år. Hvert af de konkrete temaer behandles med afsæt i visionerne. Og for hvert tema præsenteres der både centrale igangværende initiativer markeret med et flueben og aktuelle, fremadrettede eller helt nye initiativer markeret med et udråbstegn. Handlingsplanen trækker linjer bagud og fremad, fordi regeringen både ønsker at sikre kontinuitet og nytænkning på handicapområdet. Vigtigst af alt, så tager vi med denne handlingsplan et stort skridt i retning af et mere mangfoldigt og inkluderende samfund et samfund for alle. Annette Vilhelmsen Social-, børne- og integrationsminister Handicappolitisk handlingsplan

4 ISIONER OR DANSK ANDICAPPOLITIK

5 Regeringen ønsker et samfund, hvor børn, unge og voksne med handicap har samme muligheder for at udnytte deres potentiale og samme ansvar for eget liv som alle andre samfundsborgere.

6 VISIONER INKLUSION Inklusion handler om at sikre, at alle har lige muligheder og kan deltage i samfundslivet. Det handler om at kunne deltage og høre til, og om at yde sit bidrag til fællesskabet uanset hvem man er. Regeringen ønsker et samfund, hvor børn, unge og voksne med handicap har samme muligheder for at udnytte deres potentiale og samme ansvar for eget liv som alle andre samfundsborgere. Et inkluderende og mangfoldigt samfund baseret på respekt for forskellighed, og hvor der støttes op om den enkeltes ressourcer og muligheder. Men også et samfund, hvor ansvar og muligheder balancerer, og hvor den enkelte gør sit til at deltage i og bidrage til fællesskabet. Kort sagt et samfund, hvor afsættet for handicappolitikken er det enkelte menneskes møde med omgivelserne ikke funktionsnedsættelsen. Derfor vil regeringen arbejde for at fremme lige muligheder, medborgerskab, øget selvbestemmelse, respekt for forskellighed og ligebehandling målsætninger, som også går igen i de generelle principper i FN s Konvention om rettigheder for personer med handicap. Handicap er et resultat af samspillet mellem mennesker med funktionsnedsættelse og holdningsbestemte og omgivelsesmæssige barrierer i samfundet. Det fremgår blandt andet af FN s handicapkonvention. Dansk handicappolitik skal understøtte, at barrierene mindskes, og fremme en udvikling frem mod et fuldt inkluderende og mangfoldigt samfund. Samtidig har regeringen en klar ambition om at sikre, at ressourcerne på handicapområdet bruges bedst muligt. Fordi øget bevidsthed om effekterne af de mange indsatser er en forudsætning for, at vi også i fremtiden kan udvikle området og gøre en reel forskel for mennesker med handicap. Og endelig fordi ressourcerne er begrænsede, og det også på handicapområdet er nødvendigt at prioritere. Helt centralt i regeringens handicappolitik står et samlet, overordnet mål om at skabe øget inklusion i samfundet. Inklusion handler om at sikre, at alle har lige muligheder og kan deltage i samfundslivet. Det handler om at kunne deltage og høre til og om at yde sit bidrag til fællesskabet. Inklusion er samtidig det vigtigste redskab til at sikre et godt og selvstændigt liv for personer med handicap. Vi har i Danmark et godt afsæt for at sætte skub i den ønskede udvikling, fordi vi allerede i en lang årrække har arbejdet i den rigtige retning. Det har blandt andet vist sig ved, at Danmark i 2009 kunne ratificere FN s handicapkonvention uden forbehold. Men regeringen ønsker at fastholde fokus på, hvordan vi løbende kan udvikle området. Derfor fastlægger vi med denne handlingsplan visioner og målsætninger, som kan sætte rammerne for den handicappolitiske udvikling på alle områder i samfundet. Regeringen har fastlagt tre overordnede visioner, som skal understøtte målsætningen om at fremme inklusion og lige muligheder. Visionerne skal fremadrettet sætte rammerne for den generelle politikudvikling på alle samfundsområder og sikre, at principperne i FN s handicapkonvention tænkes ind der, hvor det er relevant, når offentlige strategier udvikles. På langt sigt skal visionerne fastholde et tværgående fokus på handicapområdet og danne afsæt for regeringens fremtidige arbejde med den fortsatte implementering af handicapkonventionen. 6 Visioner for dansk handicappolitik

7 VISION 1 REGERINGEN VIL ARBEJDE FOR ET SAMFUND MED RESPEKT FOR FORSKELLIGHED, HVOR ALLE MENNESKER INDGÅR LIGEVÆRDIGT SOM MEDBORGERE I SAMFUNDETS MANGE FÆLLESSKABER. Et mangfoldigt og inkluderende samfund forudsætter respekt, anerkendelse og rummelighed samt beskyttelse mod diskrimination. Derfor ønsker regeringen at skabe en kulturændring, som understøtter, at alle mennesker får en naturlig plads i samfundets mange fællesskaber uanset handicap. Derfor vil regeringen arbejde for at øge mennesker med handicaps deltagelse i uddannelse, arbejde og civilsamfund, så alle har mulighed for at være en del af fællesskabet i en skoleklasse, på en arbejdsplads eller i foreningslivet. VISION 2 REGERINGEN VIL ARBEJDE FOR ET SAMFUND, SOM UNDERSTØTTER MENNESKER MED HANDICAP I AT OPNÅ ØGET SELVBESTEMMELSE OG ANSVAR FOR EGET LIV. Reel inklusion forudsætter, at det enkelte menneske med handicap har indflydelse på og ansvar for sin egen tilværelse. Selvbestemmelse, medbestemmelse og ansvar kan blandt andet understøttes af fysisk og digital tilgængelighed samt brug af velafprøvet velfærdsteknologi. Derfor vil regeringen understøtte mennesker med handicap i at træffe egne valg og tage ansvar for deres egen tilværelse og i at bidrage til samfundet efter bedste evne. Derfor vil regeringen fortsat understøtte tankegangen i FN s handicapkonvention om rimelig tilpasning og universelt design, så tilgængelighed indgår i udviklingen af fremtidens transportløsninger, nybyggeri og digitale løsninger. VISION 3 REGERINGEN VIL ARBEJDE FOR ET SAMFUND, HVOR DER ER FOKUS PÅ DET ENKELTE MENNESKES RESSOURCER, OG HVOR MENNESKER MED HANDICAP STØTTES I AT REALISERE OG BIDRAGE MED DERES FULDE POTENTIALE. Det stærkeste afsæt for ligeværdig inklusion skabes ved, at den enkelte borger udvikler, fastholder og udnytter sine kompetencer. Derfor vil regeringen fremme udvikling og udbredelse af effektive (re)habiliterende indsatser, som kan skabe reelle fremskridt for den enkelte borger og skabe afsæt for et selvstændigt, aktivt og deltagende liv. Og derfor vil regeringen arbejde for at afdække, udvikle og udbrede viden om mennesker med handicap ikke mindst viden om, hvordan den enkeltes ressourcer kan fastholdes og udbygges, så alle får mulighed for at bidrage med deres fulde potentiale. Visioner for dansk handicappolitik 7

8 VISIONER FN S HANDICAPKONVENTION FN s Konvention om Rettigheder for Personer med Handicap har siden ratifikationen i 2009 givet Danmark en ny og vigtig ramme for arbejdet med handicapområdet. Med tiltrædelsen af konventionen har Danmark også i international sammenhæng forpligtet sig til løbende at arbejde for at sikre, at mennesker med handicap kan få fuldt udbytte af menneskerettighederne og de fundamentale frihedsrettigheder samt at fremme respekten for værdigheden hos personer med handicap. Dermed skabes der mulighed for, at mennesker med handicap og andre borgere kan klage til FN s Handicapkomite over eventuelle krænkelser af konventionen, når en sag er endeligt afgjort nationalt. Når Danmark tilslutter sig en sådan klageadgang betyder det, at borgerne får en ekstra mulighed for at få vurderet deres sag. Tiltrædelse af tillægsprotokollen er dermed et yderligere element i at beskytte mennesker med handicaps rettigheder. Derfor vil regeringen i Folketingssamlingen fremsætte forslag for Folketinget om at tiltræde tillægsprotokollen til handicapkonventionen. 8 Handicappolitisk handlingsplan 2013

9 DET BYGGER VI VIDERE PÅ Fire handicappolitiske grundprincipper: I Danmark har arbejdet med handicappolitikken i en årrække taget afsæt i fire særlige handicappolitiske grundprincipper: Ligebehandlingsprincippet, kompensationsprincippet, sektoransvarlighedsprincippet og solidaritetsprincippet. Disse principper har stadig gyldighed, men der er brug for at se principperne i en bredere og mere samtidig sammenhæng. Ligebehandlingsprincippet: Ligebehandling handler om, at alle skal have lige muligheder for at realisere deres drømme og potentialer. Det skal ikke nødvendigvis ske ved at behandle alle ens. Vi er alle født med forskellige forudsætninger, og nogle gange kan ligebehandling kun opnås ved at behandle mennesker forskelligt ved at tage udgangspunkt i de mange forskellige faktorer, der i den konkrete situation har betydning for at opnå ligebehandling for det enkelte menneske. Kompensationsprincippet: Kompensation gives for at overkomme de barrierer, som forhindrer børn, unge og voksne med handicap i at deltage i samfundslivet på lige fod med alle andre. Kompensation kan fx gives i form af et varigt hjælpemiddel som en kørestol eller protese, men kan også gives i form af eksempelvis specialpædagogisk støtte eller personlig og praktisk hjælp. Og kompensation behøver langt fra altid være statisk. Netop fordi målet med kompensationen er at fjerne barrierer, skal vi i højere grad end tidligere se på, om de kompenserende ydelser kan medvirke til at skabe progression og udvikling for borgeren og derigennem medvirke til, at behovet for kompensationen på den lange bane ideelt mindskes eller helt forsvinder. Kompensationen skal derfor ses som et middel til at nå de overordnede målsætninger ikke som et mål i sig selv. Sektoransvarlighedsprincippet: Sektoransvarlighedsprincippet handler om ansvarsfordelingen på handicapområdet. Alle offentlige myndigheder har et ansvar for, at deres tilbud er tilgængelige for mennesker med handicap, og for at indtænke handicappolitiske aspekter i politikudviklingen på de respektive områder. Men princippet skal først og fremmest ses som et redskab til at sikre inklusion. Vi kan kun skabe reel inklusion af mennesker med handicap ved at tænke de overordnede handicappolitiske principper ind i den generelle politikudvikling på alle samfundsområder. Derfor er sektoransvarlighedsprincippet afgørende for, at vi for alvor kan flytte på den handicappolitiske dagsorden både på kort og på langt sigt. Solidaritetsprincippet: Solidaritetsprincippet betyder, at de fleste sociale ydelser også på handicapområdet betales over skatterne og som udgangspunkt stilles gratis til rådighed for de borgere, der har behov for hjælp. Samtidig er øget bevidsthed om effekterne af de mange indsatser en forudsætning for, at vi også i fremtiden kan udvikle området og sikre, at vi gør en forskel for de mennesker med handicap, som det handler om. Handicappolitisk handlingsplan

10 EDBORGERSKAB G DELTAGELSE 10 Visioner for dansk handicappolitik

11 Mødet mellem mennesker med og uden handicap skal være ligeværdigt, fordomsfrit og inkluderende. Visioner for dansk handicappolitik 11

12 MEDBORGERSKAB OG DELTAGELSE Ligeværdig inklusion forudsætter, at mødet mellem mennesker med og uden handicap sker uden fordomme og med afsæt i gensidig respekt, viden og tolerance. Danmark er kendt som et åbent samfund, som aktivt arbejder for at bekæmpe diskrimination og fordomme. Vi deler en række grundholdninger, som understøtter respekt og tolerance. Og vi har en lang og stolt tradition for at engagere os i foreninger og andre interessefællesskaber på tværs af alder, køn og social baggrund. Men der er stadig grund til at se på, om der kan gøres mere for at understøtte den gensidige forståelse og for at styrke mangfoldigheden i civilsamfundet. Regeringen vil derfor også fremover arbejde for, at mødet mellem mennesker med og uden handicap er baseret på åbenhed og respekt for forskellighed. Regeringen vil aktivt understøtte samarbejdet mellem civilsamfundets aktører om at skabe større mangfoldighed i samfundets fællesskaber og institutioner. Og regeringen vil forbedre rammerne for, at mennesker med handicap kan leve et selvstændigt liv, hvor de på lige fod med andre kan deltage i og bidrage til de demokratiske handlinger i samfundet. Arbejdet med disse indsatsområder skal understøtte den fortsatte implementering af målsætningerne i FN s handicapkonvention om bevidstgørelse, respekt for menneskets værdighed og autonomi, ligeværdighed og deltagelse i samfundslivet. RESPEKT FOR FORSKELLIGHED Målsætning: Mødet mellem mennesker med og uden handicap skal være baseret på anerkendelse og respekt. Selv om det danske samfund er både åbent og tolerant, er der nok stadig en tilbøjelighed til, at vi først og fremmest søger fællesskaber med andre, som ligner os selv. Det kan selvfølgelig skyldes vanetænkning eller intolerance. Men det skyldes nok mindst lige så ofte manglende viden om mulighederne for at skabe mere mangfoldige fællesskaber og en manglende opmærksomhed om de mange ting, vi alle har til fælles, og en for stor opmærksomhed på de ting, som umiddelbart gør os forskellige. mennesker med handicap kun sjældent optræder i mediebilledet i kraft af deres profession, ekspertise eller interesse frem for deres handicap. Både på undervisnings- og beskæftigelsesområdet arbejdes der i disse år aktivt for at fremme inklusion af børn, unge og voksne med handicap eksempelvis med de store reformer af folkeskole, førtidspension, fleksjob og kontanthjælp. Reformerne vil betyde, at mennesker med og uden handicap kommer til at mødes oftere i de naturlige fællesskaber, som skabes i skoler og på arbejdspladser. Og når vi mødes og lærer hinanden at kende, skaber vi samtidig et bedre grundlag for en fællesskabsfølelse baseret på gensidig respekt og sympati. De store reformer understøtter dermed de holdningsændringer, som spiller en vigtig rolle i arbejdet med at fremme inklusion af mennesker med handicap. Regeringen gennemfører desuden i 2013 en kampagne, som skal øge kendskabet til mennesker med handicap og skabe forståelse og respekt for deres rettigheder. Kampagnen skal også medvirke til at bekæmpe stereotyper og fordomme i forhold til mennesker med handicap, blandt andet via en målrettet medieog undervisningsindsats overfor børn og unge. Det er ikke et handicap... Kampagnen udfordrer fordomme og sætter spot på mennesker med handicaps evner, ressourcer og alt det andet, der ikke har noget med funktionsnedsættelsen at gøre. Alle kan på Facebook fortælle deres egne historier om at leve livet fuldt ud - uanset handicap. De gode historier bliver spredt med en kampagnebus, som turnerer i hele landet. Læs mere på facebook.com/deterikkeethandicap Men regeringen ønsker at gøre endnu mere for at fjerne kulturelle og holdningsmæssige barrierer for, at mennesker med handicap i højere grad kan deltage i og bidrage til fællesskabet. Ikke mindst fordi opbygning af gensidig respekt og nedbrydelse fordomme er helt centrale redskaber i arbejdet for at forebygge diskrimination mod mennesker med handicap. En væsentlig grund er nok, at mange danskere kun sjældent møder mennesker med handicap i hverdagen og at 12 Handicappolitisk handlingsplan 2013

13 Flyt holdninger og gør op med fordomme Regeringen vil udvikle en langsigtet strategi, som skal fremme en positiv holdningsændring i samfundet og forbedre grundlaget for et ligeværdigt møde mellem mennesker med og uden handicap i alle samfundets sfærer. Strategien skal udvikles i tæt samarbejde med centrale, relevante aktører på handicapområdet. Arbejdet forankres derfor hos Det Centrale Handicapråd. Derfor igangsættes et arbejde, som skal resultere i en langsigtet strategi for holdningsændringer i forhold til mennesker med handicap. Regeringen ønsker også at sætte særligt ind overfor diskrimination af mennesker med handicap. Diskrimination af enhver form er helt uacceptabelt. Regeringen vil derfor udvide mandatet hos den nyoprettede antidiskriminationsenhed på integrationsområdet. Antidiskriminationsenheden vil få mandat til også at beskæftige sig med diskrimination overfor mennesker med handicap. Antidiskriminationsenhed på handicapområdet Social-, Børne- og Integrationsministeriet nedsætter en antidiskriminationsenhed, som skal sætte fokus på diskrimination og forskelsbehandling både overfor nydanskere og overfor mennesker med handicap. Enheden skal blandt andet undersøge omfanget og karakteren af diskrimination mod mennesker med handicap og tilrettelægge indsatser, der skal forebygge og mindske omfanget af diskrimination mod mennesker med handicap. Antidiskriminationsenhedens arbejde skal koordineres med andre handicappolitiske tiltag målrettet ligebehandling og forebyggelse af diskrimination. Desuden har social-, børne- og integrationsministeren igangsat en national kortlægning af hadforbrydelser, der blandt andet skal se på, i hvilket omfang der begås forbrydelser, hvor det er ofrets handicap, der er udslagsgivende. Arbejdet i antidiskriminationsenheden skal ses i sammenhæng med denne kortlægning. Handicappolitisk handlingsplan

14 MEDBORGERSKAB OG DELTAGELSE Også på sundhedsområdet arbejder regeringen for at fremme ligebehandling og lige muligheder for mennesker med handicap eksempelvis i arbejdet med regeringens langsigtede mål om øget lighed i sundhed. Lighedsambassadørkorps Invitationen til at blive lighedsambassadør gælder alle: Borgmestre, patientforeningsformænd, fagfolk og helt almindelige borgere. Hver ambassadør skal gøre rede for tre konkrete tiltag, som de har sat eller vil sætte i værk for at forbedre ligheden i sundhed. Handicapperspektivet er også repræsenteret i ulighedsdiskussionen, og flere ambassadører har fokus på lige adgang til sundhed for mennesker med handicap. Læs mere på Et helt konkret initiativ er udpegelsen af lighedsambassadører på sundhedsområdet. Ministeren for sundhed og forebyggelse har således inviteret alle interesserede til at blive lighedsambassadører og forpligte sig til at tilslutte sig en fælles indsats mod ulighed i sundhed. Regeringen har en målsætning om at styrke mulighederne for aktivt medborgerskab i forpligtende fællesskaber. Nyt frivillighedscharter Charter for samspillet mellem den frivillige verden og det offentlige udstikker nye visioner og rammer for samarbejdet. Charteret har blandt andet fokus på mangfoldigheden i den frivillige verden og potentialet i et øget samarbejde og en forbedret gensidig dialog mellem den frivillige verden og det offentlige. Læs mere på Sammen med den frivillige verden har regeringen udarbejdet et nyt charter for samspillet mellem den frivillige verden og det offentlige. Mennesker med handicap og deres organisationer vil også blive hørt og inddraget i den kommende implementering af frivillighedscharteret. Charteret betoner forskellige former for frivillighed og sætter fokus på, at alle har noget at bidrage med. Den frivillige verden og det offentlige skal gennem dialog skabe rammerne for den enkeltes og det fælles engagement, så endnu flere bliver aktive medborgere. ØGET INKLUSION I CIVILSAMFUNDET OG KULTURLIVET Målsætning: Fællesskabet mellem mennesker med og uden handicap skal styrkes gennem nye alliancer mellem civilsamfundets aktører og gennem bedre adgang til kulturtilbud. Deltagelse i foreninger enten som medlem eller som frivillig lukker op for nye fællesskaber og netværk. Samtidig giver et fælles engagement, talent eller interesseområde det bedst mulige udgangspunkt for et ligeværdigt møde mellem mennesker, uanset om de har et handicap eller ej. Ved at styrke mangfoldigheden i civilsamfundets mange fællesskaber kan vi derfor tage et stort og vigtigt skridt i retning af et mere inkluderende og ligeværdigt samfund. Partnerskaber med civilsamfundet på sundhedsområdet Danskernes sundhed er et fælles anliggende, som forudsætter inddragelse og medansvar hos såvel borgere som civilsamfund. Derfor vil ministeren for sundhed og forebyggelse afsætte 120 mio. kr. til at indgå partnerskaber med frivillige foreninger, private aktører og erhvervslivet. Partnerskaberne skal via konkrete initiativer og tiltag understøtte de nationale mål for danskernes sundhedstilstand de næste 10 år. 14 Handicappolitisk handlingsplan 2013

15 På sundhedsområdet har regeringen taget initiativ til en partnerskabsstrategi, hvor frivillige foreninger, private aktører og erhvervslivet indgår konkrete partnerskaber for at understøtte opfyldelsen af de nationale mål for udviklingen i danskernes sundhed. Partnerskabsstrategien er et led i kampen mod ulighed i sundhed, hvor regeringen vil sætte nationale mål for udviklingen i danskernes sundhedstilstand de næste 10 år. Regeringen har et ønske om, at fremtidens velfærdsløsninger fremover findes i et meget tættere samspil med civilsamfundet og med afsæt i et meget tættere samarbejde med borgerne. Samskabelse bliver et bærende begreb i fremtidens velfærdsudvikling. Når offentlige aktører går sammen med frivillige/frivillige foreninger om at løse en opgave, bidrager begge parter med deres unikke kompetencer. Det er samskabelse og betyder, at summen af indsatsen bliver større end det, de enkelte parter hver især bringer til opgaven. De danske handicaporganisationer er kendetegnet ved at være velorganiserede og vidende, have en stor medlemsskare og nå bredt ud til mennesker med handicap. Derfor er de vigtige aktører i forhold til at skabe en helhedsorienteret indsats for mennesker med handicap. Via nye alliancer og et forbedret samarbejde med civilsamfundets andre aktører kan handicaporganisationerne i endnu højere grad end i dag bidrage til at understøtte borgernes deltagelse i samfundslivet og styrke deres selvbestemmelse og dermed deres muligheder for at tage personligt ansvar. Regeringen ønsker at sætte fokus på, hvordan civilsamfundets rolle på handicapområdet kan styrkes. Derfor nedsættes en tænketank, som skal udarbejde en strategi for skabelse af nye alliancer i civilsamfundet, som skal understøtte inklusionen af mennesker med handicap. Tænketanken får samtidig mandat til se på, hvordan samskabelsesdagsordenen på handicapområdet kan styrkes. Nye alliancer i civilsamfundet Regeringen nedsætter en tænketank, som skal udforme en strategi for nye alliancer mellem handicaporganisationerne og det øvrige civilsamfund. Målet er at bruge handicaporganisationernes og det øvrige civilsamfunds kompetencer til at bygge bro mellem mennesker med handicap og den frivillige verden og understøtte samskabelsesdagsordenen på handicapområdet. Danske Handicaporganisationer vil stå i spidsen for tænketankens arbejde. Handicappolitisk handlingsplan

16 MEDBORGERSKAB OG DELTAGELSE Der er et stort potentiale i at videreudvikle den gode, interessebaserede kontakt mellem mennesker med og uden handicap. Derfor ønsker regeringen at styrke og kvalificere den frivillige indsats på handicapområdet ved at gøre brug af frivilliges særlige kompetencer både professionelle og mere private/livsfasebaserede kompetencer. Regeringen vil derfor oprette en pulje, som kan understøtte udviklingen af den frivillige indsats, så de frivillige i endnu højere grad kan bidrage til at fremme social inklusion og oplevelsen af øget livskvalitet for mennesker med handicap. Frivillig faglighed Social-, børne- og integrationsministeren vil oprette en pulje, som skal styrke og kvalificere den frivillige indsats på handicapområdet ved at gøre brug af frivilliges særlige professionelle eller private kompetencer. Puljen skal samtidig understøtte socialt ansvarlige private virksomheder i at sætte øget fokus på frivillighed på handicapområdet. Civilsamfundet har en vigtig rolle at spille i forhold til at skabe et åbent og gensidigt givende møde mellem mennesker med og uden handicap. For engagerede frivillige kan give mennesker med handicap nye muligheder for et aktivt og selvstændigt liv baseret på fælles interesser. Best Buddies danner venskaber mellem udviklingshæmmede og ikke-udviklingshæmmede i alle aldre. Venskaber er glæde, oplevelser og gensidig respekt, og en ven er én man kan grine med og stole på. Det er der allerede mange gode eksempler på - fx Landsforeningens LEV s venskabsprojekt Best Buddies til udviklingshæmmede. Et andet godt Læs mere på eksempel er Socialt Udviklingscenter SUS s projekt med it-frivillige, der underviser beboere i botilbud i it, så de kan bruge sociale medier og Skype til at kommunikere med venner og familie. For mange mennesker er deltagelse i kulturlivet et vigtigt element i et godt og aktivt liv. Samtidig kan det at mødes om kulturelle begivenheder eller deles om fælles medieoplevelser danne ramme for et ligeværdigt, interessebaseret møde mellem mennesker. Derfor er det også en væsentlig målsætning for regeringen at sikre, at mennesker med handicap har mulighed for at deltage i kulturlivet på lige fod med alle andre en målsætning, som i øvrigt også går igen i principperne i FN s handicapkonvention. Muligheden for at deltage afhænger af den fysiske tilgængelighed til kulturinstitutioner og andre kulturtilbud. Men det er også vigtigt, at der udvikles og tilbydes handicaptilgængelig formidling af fx udstillinger på museerne. Derfor har Kulturministeren igangsat tre nye initiativer, som skal lette adgangen til kulturlivet for mennesker med handicap. 16 Handicappolitisk handlingsplan 2013

17 Lettere adgang til kulturtilbud Tilgængelighedsmærkning af kulturinstitutioner: Kulturministeren igangsætter en kampagne, hvor statslige kulturinstitutioner og statsanerkendte museer får tildelt mærker efter en standardiseret, anerkendt skala, som viser tilgængeligheden til den enkelte institution for de syv definerede handicapgrupper. Styrket formidling: Kulturministeren vil samle og udbrede best practice-eksempler på mobilteknologiske løsninger, som kan styrke museernes formidling til brugergrupper med særlige behov. Bedre filmoplevelser: I samarbejde med Det Danske Filminstitut igangsætter kulturministeren forsøg med synstolkning og tekstning af nye danske film i udvalgte biografer for at skabe bedre filmoplevelser for mennesker med syns- og hørehandicap. Ikke alle mennesker med handicap har samme muligheder for at bidrage til og deltage i demokratiet som mennesker uden handicap. Det kan skyldes konkrete barrierer i omgivelserne eksempelvis i form af manglende fysisk adgang til at deltage i demokratiske forsamlinger, offentlige møder eller valghandlinger, eller manglende fokus på handicaptilgængelighed i bred forstand, fx når der afholdes møder, udarbejdes informations- og valgmaterialer. Der har gennem mange år været sat fokus på disse udfordringer, og der er udviklet og udbredt en række redskaber og løsninger, som understøtter mennesker med handicap i at deltage aktivt i samfundslivet og demokratiet. Et godt eksempel er Social-, Børne- og Integrationsministeriets medborgerskabsprojekt, som giver mennesker med kognitive funktionsnedsættelser viden om medborgerskab og egne rettigheder og færdigheder til at bruge denne viden. Medborgerskabsprojektet Socialstyrelsen har udviklet en undervisningspakke til de særligt tilrettelagte ungdomsuddannelser (STU). Undervisningen giver deltagerne kendskab til deres rettigheder og redskaber til at bruge dem som aktive medborgere i samfundet. Det var det bedste, vi har lært om fordi det handler om vores liv. Men også svært, fordi man pludselig skal være voksen og sige, hvad man mener Udsagn fra ung mand på STU Regeringen ønsker herudover at understøtte mennesker med handicap i at gøre brug af de public service-tilbud i TV og radio, som vi alle er fælles om. Regeringen vil derfor løbende have fokus på, at DR s og TV 2 s public servicetilbud til mennesker med handicap forbedres i takt med, at der udvikles nye teknologiske muligheder for formidling. DEMOKRATISK DELTAGELSE Målsætning: Mennesker med handicap skal have lettere ved at gøre brug af deres demokratiske rettigheder. Muligheden for at deltage aktivt i demokratiet og gøre sin stemme gældende er en helt grundlæggende rettighed i det danske samfund. Derfor er lige adgang til deltagelse i samfundslivet, ikke mindst det politiske og offentlige liv, også en vigtig målestok for inklusion og ligebehandling af mennesker med handicap. Handicappolitisk handlingsplan

18 MEDBORGERSKAB OG DELTAGELSE Et andet eksempel er kvalitetsmodellen for det sociale tilsyn. Fremover vil det blandt andet indgå i vurderingen af de sociale tilbud, om de medvirker til, at borgerne opnår de sociale kompetencer, der skal til for at kunne indgå i sociale relationer og leve et selvstændigt liv. Mestringskurser for mennesker med udviklingshæmning Social-, børne- og integrationsministeren ønsker at støtte flere mennesker med udviklingshæmning i at kende deres rettigheder og deltage som aktive medborgere. Det sker ved at videreudvikle de undervisningsforløb, som er udviklet i Medborgerskabsprojektet til de særligt tilrettelagte ungdomsuddannelser, så de kommer en bredere målgruppe til gavn. Styrkelse af de kommunale handicapråd Social-, børne- og integrationsministeren lancerer et projekt, som skal give handicaprådenes medlemmer inspiration og sparring til arbejdet i handicaprådene. Socialstyrelsen vil i 2014 afholde to undervisnings- og netværksdage i hver region, hvor alle handicaprådenes medlemmer er velkomne, og vil desuden etablere et elektronisk netværk for handicaprådene, hvor de løbende kan få rådgivning og inspiration. I den almene boligsektor er beboerdemokratiet et nøgleområde. Beboerdemokratiet sikrer beboerne indflydelse og medbestemmelse på beslutninger, der vedrører deres hverdag. Et velfungerende beboerdemokrati fordrer imidlertid, at der ikke findes barrierer for beboernes mulighed for aktivt at deltage i beboerdemokratiet. For personer med handicap kan dette omfatte såvel fysiske som kommunikative barrierer. Demokratisk deltagelse handler altså også om at deltage i og få indflydelse på de helt nære beslutninger, som har stor betydning i hverdagen. Beslutninger, der for en stor dels vedkommende træffes af kommunerne, som har ansvaret for at tilrettelægge den handicappolitiske indsats på en række centrale områder. For at sikre, at mennesker med handicap bliver hørt i de lokalpolitiske processer, er der nedsat handicapråd i alle landets kommuner, som rådgiver kommunalbestyrelsen i handicappolitiske spørgsmål og kan komme med forslag til udviklingen på området. I handicaprådene sidder både repræsentanter for handicaporganisationerne i kommunen og repræsentanter udpeget af kommunen. Regeringen ønsker at styrke handicaprådene for derigennem at understøtte det lokalpolitiske arbejde på handicapområdet. Regeringen ønsker derfor at understøtte mennesker med handicaps muligheder for at deltage i beboerdemokratiet. Deltagelse i beboerdemokratiet Ministeren for by, bolig og landdistrikter vil undersøge, om der er fysiske og kommunikative barrierer for, at mennesker med handicap kan deltage i beboerdemokratiet i almene boliger. 18 Handicappolitisk handlingsplan 2013

19 Nemmere adgang til valghandlinger Regeringen fremsætter et lovforslag, som giver vælgere med varigt eller midlertidigt nedsat funktionsevne mulighed for efter ansøgning at afgive deres stemme på et andet afstemningssted end det, de er tilknyttet på valglisten. Ændringen af afstemningssted skal være begrundet i vælgerens nedsatte funktionsevne. Samtidig vil regeringen igangsætte et langsigtet arbejde for at sikre, at flere vælgere med handicap får mulighed for at stemme uden hjælp fra andre og derved få forbedret deres stemmehemmelighed eksempelvis ved at ændre på stemmesedlens udformning eller tilbyde særlige hjælpemidler, der kan understøtte valghandlingen. Muligheden for og retten til at deltage aktivt i demokratiet og gøre sin stemme gældende handler jo ikke mindst om retten til at afgive sin stemme for at få indflydelse på de politiske beslutninger, der påvirker hele samfundet. Men også når det gælder deltagelse i valghandlinger, er der stadig rum for forbedring, ikke mindst i lyset af de mange nye muligheder, som den teknologiske udvikling byder på. Regeringen vil derfor løbende have fokus på, hvordan adgangen til at deltage i valghandlinger kan understøttes, så mennesker med handicap på lige fod med andre kan bidrage til og få indflydelse på det danske demokrati. Handicappolitisk handlingsplan

20 DDANNELSE 20 Handicappolitisk handlingsplan 2013

Handicappolitisk handlingsplan 2013 kort fortalt Et samfund for alle

Handicappolitisk handlingsplan 2013 kort fortalt Et samfund for alle Handicappolitisk handlingsplan 2013 kort fortalt Et samfund for alle Oktober 2013 Et samfund for alle Med den handicappolitiske handlingsplan Et samfund for alle præsenterer regeringen sine visioner for

Læs mere

Handicappolitik

Handicappolitik Handicappolitik 2016-2020 1 Indhold Forord... 3 Baggrund for politikken... 4 Grundlag... 5 Målgruppe... 6 Visionen... 7 Temaer i politikken... 8 Handicappolitikken - fra politik til handling... 10 Hvor

Læs mere

HANDICAPPOLITIK 2015-2019

HANDICAPPOLITIK 2015-2019 HANDICAPPOLITIK 2015-2019 Foto: Krudtuglerne ved indvielse af boliger på Tycho Brahes Vej i Haslev, august 2013 - det handler om respekt, ligeværd og personlig frihed Indhold Forord... 3 Indledning...

Læs mere

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund. Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for

Læs mere

Handicappolitik. Et liv som alle andre

Handicappolitik. Et liv som alle andre Handicappolitik Et liv som alle andre Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik 1 Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Handicappolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere, og handicappolitikken skal være det fælles grundlag,

Læs mere

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune 1 Når jeg tager af sted til rådhuset om morgenen, stopper jeg nogle gange op og tænker på, hvor meget i vores daglige liv, vi egentlig tager for givet. Ishøj Kommune

Læs mere

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012 Handicappolitik Rudersdal Kommune 2012 2 Indledning Forord Den foreliggende handicappolitik er udarbejdet i foråret 2012 og afløser Rudersdal Kommunes psykiatri- og handicappolitik fra 2008. I den nye

Læs mere

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Læs mere

VISION OG MÅL. Udkast Til høring. Fremtidens handicapområde. Rudersdal Kommune

VISION OG MÅL. Udkast Til høring. Fremtidens handicapområde. Rudersdal Kommune VISION OG MÅL Fremtidens handicapområde Rudersdal Kommune 2017-2027 Udkast Til høring 2 Indholdsfortegnelse: INDLEDNING...4 FORORD...4 RAMME...5 VISION...6 MÅL...7 BESKÆFTIGELSE OG UDDANNELSE...7 BOLIG...7

Læs mere

Handicappolitik i Norddjurs Kommune

Handicappolitik i Norddjurs Kommune 2013 Handicappolitik i Norddjurs Kommune 13. august 2013 Dok.nr. 105692-13 Norddjurs Kommunes handicappolitik skal sikre, at borgere med et handicap får mulighed for at deltage i samfundslivet på lige

Læs mere

H a n d i c a p p o l i t i k

H a n d i c a p p o l i t i k H a n d i c a p p o l i t i k LY N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Der er sket store ændringer på handicapområdet de seneste

Læs mere

Kalundborg kommune marts Handicappolitik

Kalundborg kommune marts Handicappolitik Kalundborg kommune marts 2009 Handicappolitik Grundlag og strategi: Kalundborg kommunes Handicappolitik opstiller en række prioriterede mål for udvalgte politikområder, hvilke tager udgangspunkt i FN s

Læs mere

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 HANDICAPPOLITIK Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 Produktion og Layout: Tryk: Oplag: Eksemplarer af folderen

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv

Det gode og aktive hverdagsliv Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap Godkendt af Byrådet xx 2013 Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c ligeværd og lige muligheder - ud fra egne præmisser HANDICAPPOLITIK

Læs mere

Vision Visionen er formuleret med udgangspunkt i, at borgere i Herning Kommune skal sikres ligestilling og ligebehandling.

Vision Visionen er formuleret med udgangspunkt i, at borgere i Herning Kommune skal sikres ligestilling og ligebehandling. Handicappolitik for Herning Kommune December 2007 Indledning Med opgave- og strukturreformens ikrafttræden 1. januar 2007 overtog Herning Kommune en lang række nye opgaver på handicapområdet fra Ringkjøbing

Læs mere

Gribskov Kommunes Handicappolitik

Gribskov Kommunes Handicappolitik Gribskov Kommunes Handicappolitik Hverdag med handicap og psykisk sårbarhed UDKAST Marts 2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Forord...3 Indledning til politikken...4 Grundlag...5 Kompensationsprincippet...5

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Handicap politik [Indsæt billede]

Handicap politik [Indsæt billede] l Handicap politik [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord Fredensborg Kommune er en handicapvenlig kommune, der skaber gode vilkår for borgere med handicap, så den enkelte borger

Læs mere

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Handicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer

Handicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer Handicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer Socialt Lederforum 29. marts 2012 Delforedrag - Salon 22 Birgitte Kofod Olsen Menneskerettighedsrådgiver, PhD Før man har rettigheder, kan

Læs mere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere Aarhus for alle - en politik for alle aarhusianere Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Vision side 4 Det overordnede mål for Aarhus Kommunes Handicappolitik side 5 Kommunens serviceydelser bygger på

Læs mere

Forsøgsprogram med modersmålsbaseret undervisning. Side 1 af 7

Forsøgsprogram med modersmålsbaseret undervisning. Side 1 af 7 Initiativer til understøttelse af udsatte børn og unges skolegang. Social- og Integrationsministeriet, KL og Ministeriet for Børn og Undervisning har igangsat en række initiativer som vil understøtte målsætningen

Læs mere

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Med Børn & Unge politikken præsenterer Esbjerg Kommune de værdier og det børnesyn, som skal sikre, at alle kommunens børn og unge får

Læs mere

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Alle børn og unge har ret til et godt liv NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Handicappolitik for studerende Vedtaget i Strategisk Ledelse 14. april 2015 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Handicappolitikens status... 3 1.2 Bidragydere... 3 2. Fundament...

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

Retningslinjer for brugerindflydelse

Retningslinjer for brugerindflydelse Retningslinjer for brugerindflydelse Retningslinjer for brugerindflydelse 1. Indledning Ringkøbing-Skjern Kommune har udarbejdet retningslinjer for brugerindflydelse inden for. Retningslinjerne er udformet

Læs mere

Handicappolitik i Langeland Kommune. Handicappolitikken er vedtaget af kommunalbestyrelsen i Langland Kommune april 2009

Handicappolitik i Langeland Kommune. Handicappolitikken er vedtaget af kommunalbestyrelsen i Langland Kommune april 2009 Handicappolitik i Langeland Kommune Handicappolitikken er vedtaget af kommunalbestyrelsen i Langland Kommune april 2009 Indledning Langeland Kommunes handicappolitik skal dække alle forvaltningsområder,

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

Frederikssund, én by for alle - en politik for alle borgere i Frederikssund

Frederikssund, én by for alle - en politik for alle borgere i Frederikssund Frederikssund, én by for alle - en politik for alle borgere i Frederikssund 1 Indledning I Frederikssund ønsker vi, at borgere med handicap på linje med alle andre borgere skal opleve at være værdsatte

Læs mere

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK Esbjerg Kommunes BØRN - og UNGEPOLITIK Sammenhæng og helhed 2014 August 2014 Forord For to år siden blev Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik sendt ud i verden for at være den røde tråd, som skaber helhed

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Dokument oprettet 09. juli 2014 Sag 10-2014-00390 Dok. 166248/kp_dh Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Indledning Frivillighed har i de seneste år haft en fremtrædende rolle i den generelle

Læs mere

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger Kommissorium for Frivillighedsrådet Formål og opgaver Kommissorium: Kommissorium gældende for Frivillighedsrådet

Læs mere

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund

Læs mere

Udkast - september 2013. Politik for voksne med særlige behov

Udkast - september 2013. Politik for voksne med særlige behov Udkast - september 2013 Politik for voksne med særlige behov 2013 Vision Omsorgskommunen Ringsted Politik for voksne med særlige behov sætter rammen og udstikker retningen for indsatser og initiativer

Læs mere

Talen [Ny strategi for det sociale område] Nødvendig viden, målrettet indsats bedre liv - til flere [Evaluering af kommunalreformen]

Talen [Ny strategi for det sociale område] Nødvendig viden, målrettet indsats bedre liv - til flere [Evaluering af kommunalreformen] Talen Mit navn er Bente Nielsen, jeg er valgt for SF og jeg er første næstformand i regionsrådet i Region Midtjylland. Privat bor jeg i Silkeborg. Tak for invitationen til at komme her i dag og fortælle

Læs mere

Odense Kommunes. Mennesket før handicappet - et liv på egne præmisser

Odense Kommunes. Mennesket før handicappet - et liv på egne præmisser Odense Kommunes Handicappolitik Mennesket før handicappet - et liv på egne præmisser Odense Kommunes Handicappolitik Odense Kommunes Handicappolitik Mennesket før handicappet et liv på egne præmisser Udgivet

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Inklusionspolitik på Nordfyn

Inklusionspolitik på Nordfyn Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Marts 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Marts 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet Marts 2012 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om handicapindsatsen

Læs mere

Handicappolitisk handlingsplan status 2014. Et samfund for alle

Handicappolitisk handlingsplan status 2014. Et samfund for alle Handicappolitisk handlingsplan status 2014 Et samfund for alle September 2014 Et samfund for alle Indholdsfortegnelse Et samfund for alle 4 Medborgerskab og deltagelse 6 Uddannelse 14 Beskæftigelse 20

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere uanset alder og eventuelle

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

Aktiv deltagelse og medansvar. Handicappolitik. for Ishøj Kommune. Ishøj Kommune. Aktiv deltagelse og medansvar

Aktiv deltagelse og medansvar. Handicappolitik. for Ishøj Kommune. Ishøj Kommune. Aktiv deltagelse og medansvar Handicappolitik for Ishøj Kommune Mennesket før handicappet Aktiv deltagelse og medansvar Ishøj Kommune 1 2 Aktiv deltagelse og medansvar Når jeg tager af sted til rådhuset om morgenen, stopper jeg nogle

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik Udkast Hvidovre Kommunes Ældrepolitik 07-11-2013 Indhold Forord... 3 Politikkens indhold... 4 Et positivt menneskesyn... 5 Værdierne... 6 Indsatsområderne... 7 Tilblivelse og evaluering af ældrepolitikken...

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd Refleksionspapir om inklusion Det Centrale Handicapråd Udgiver: Det Centrale Handicapråd Tekst: Kira Hallberg Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. 1260 Kbh. K. Tlf: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10

Læs mere

Handicappolitik 5. marts 2012

Handicappolitik 5. marts 2012 5. marts 2012 Indledning Denne politik danner det overordnede grundlag for Rebild Kommunes løsning af opgaver for borgere med handicap. I praksis udmøntes handicappolitikken gennem kommunens kvalitetsstandarder,

Læs mere

Integrationspolitik. for. Tønder Kommune

Integrationspolitik. for. Tønder Kommune Integrationspolitik for Tønder Kommune Indhold Indledning... 3 Målgruppe... 3 Indsatsområder... 4 Boligplacering... 4 Modtagelsen... 5 Danskundervisning... 6 Beskæftigelse... 6 Børn, unge og uddannelse...

Læs mere

STRATEGI OM HOLDNINGER OG HANDICAP

STRATEGI OM HOLDNINGER OG HANDICAP STRATEGI OM HOLDNINGER OG HANDICAP INTRODUKTION Har du taget dig selv i at tale højere og tydeligere til en person, der sidder i kørestol? Vil du være forbeholden over for en ny kollega med ADHD? Sætter

Læs mere

Strømninger på handicapområdet

Strømninger på handicapområdet Strømninger på handicapområdet Kick-off møde den18. maj 2015 v./ kontorchef Randi Lykou, Kontor for kommunikationshandicap, sjældne handicap og specialundervisning, Disposition Den overordnede ramme den

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Handicappolitik 2013-16. Politik om lige rettigheder, fællesskab og medborgerskab

Handicappolitik 2013-16. Politik om lige rettigheder, fællesskab og medborgerskab Handicappolitik 2013-16 Politik om lige rettigheder, fællesskab og medborgerskab 1 Indhold Forord... 3 Vision... 4 Indledning... 5 Værdier og principper... 6 FN s handicapkonvention... 8 Mål for handicappolitikken...

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Maj 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Maj 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet Maj 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører:

Læs mere

Handicappolitisk handlingsplan status Et samfund for alle

Handicappolitisk handlingsplan status Et samfund for alle Handicappolitisk handlingsplan status 2014 Et samfund for alle September 2014 Et samfund for alle Indholdsfortegnelse Et samfund for alle 4 Medborgerskab og deltagelse 6 Uddannelse 14 Beskæftigelse 20

Læs mere

Brugerinddragelse og Medborgerskab I Voksenhandicap

Brugerinddragelse og Medborgerskab I Voksenhandicap I Voksenhandicap Indhold Indledning.... 4... 5 Værdierne... 5 Lokalt... 6 Definition af inddragelse... 6 Faktorer der har indflydelse på brugerinddragelsen... 7 Hvordan gør vi?... 8 Afdækning af den enkeltes

Læs mere

Skole. Politik for Herning Kommune

Skole. Politik for Herning Kommune Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik

Læs mere

Fakta: Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Fakta: Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Fakta: Ringsted Kommune tilbyder forskellige aktivitetstilbud, der er rettet mod voksne med særlige behov. Tilbuddene tæller blandt andet Værkstedet

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Idéhæfte til brug af filmen om

Idéhæfte til brug af filmen om 1 Idéhæfte til brug af filmen om FN s handicapkonvention De fem konkrete situationer i filmen lægger op til debat. Brug filmen til at diskutere vilkår og muligheder for mennesker med handicap i boligen,

Læs mere

Relationer. høringsudgave. rykker

Relationer. høringsudgave. rykker Relationer høringsudgave rykker Nogen er der for dig Du er der for nogen Et liv i samspil... I Aalborg Kommune står vi for en professionel indsats, og det indebærer helt oplagt tæt samarbejde om den situation,

Læs mere

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.

Læs mere

B e s k æ f t i g e l s e s p o l i t i k

B e s k æ f t i g e l s e s p o l i t i k B e s k æ f t i g e l s e s p o l i t i k LY N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Lyngby-Taarbæk Kommunes beskæftigelsespolitik

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Socialafdelingen oplever, at der ofte er udfordringer i at sikre sammenhænge i overgange i forhold til unges uddannelse (15-25 årige).

Socialafdelingen oplever, at der ofte er udfordringer i at sikre sammenhænge i overgange i forhold til unges uddannelse (15-25 årige). Bilag 2 initiativer på Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets område Initiativ Sikre sammenhæng i overgange Forankring Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget Udfordring Hvad ønsker man at forandre og

Læs mere

Strategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle

Strategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle Strategi for udviklende og lærende fællesskaber for alle Herlev Kommune, 2016 1. udgave Oplag: 1000 eksemplarer Tryk: Herrmann & Fischer Grafisk layout: Mediebureauet Realize Fotos: Herlev Kommune, Panthermedia

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune

Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune 2011 Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune Center for Skole og Ungdom Frederikshavn Kommune (#86359-11 v3) Fællesskaber og mangfoldighed i skolen Frederikshavn Kommune vil videreudvikle

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune

Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune Kort om arbejdsmarkedet i Varde Kommune Et udfordrende mismatch Ledigheden har de seneste år været faldende, mens beskæftigelsen har udviklet sig relativt

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune, der skaber rammer og muligheder for trivsel, kvalitet og vækst. Derfor laver

Læs mere

Handicappolitik HVIDOVRE KOMMUNES. - et sammendrag

Handicappolitik HVIDOVRE KOMMUNES. - et sammendrag Handicappolitik S - et sammendrag Indhold Tilgængelighed 4 Information/kommunikation 6 Uddannelse og læring 8 Beskæftigelse 10 Kultur og fritid 12 Rehabilitering 14 Bolig 16 Hvordan bliver det til virkelighed?

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og

Læs mere

En tilværelse tæt på det normale

En tilværelse tæt på det normale En tilværelse tæt på det normale Af Morten Gjerskov, Formand for Forebyggelses- og Socialudvalget Det skal være muligt for alle børn, unge og voksne med handicap, at få en tilværelse så tæt på det normale

Læs mere

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende.

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende. Status på strategi for digital velfærd Regeringen, KL og Danske Regioner har offentliggjort Strategi for digital velfærd. Strategien lægger en forpligtende kurs for digitaliseringsarbejdet på velfærdsområderne.

Læs mere

Handicappolitik. Billund Kommunes. Ligeværdighed og lige muligheder for alle næsten lige som

Handicappolitik. Billund Kommunes. Ligeværdighed og lige muligheder for alle næsten lige som Billund Kommunes Handicappolitik Godk. af Byrådet 15/12-15 Ligeværdighed og lige muligheder for alle næsten lige som Jorden Rundt 7200 Grindsted Tlf. 79 72 72 72 www.billund.dk Indhold Indledning......................................................................................................

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Handicap- og Psykiatripolitik. 1 Handicap- og Psykiatripolitik

Handicap- og Psykiatripolitik. 1 Handicap- og Psykiatripolitik Handicap- og Psykiatripolitik 1 Handicap- og Psykiatripolitik Handicap- og Psykiatripolitik Selvbestemmelse, medbestemmelse og brugerinddragelse er nøgleordene i Næstved Kommunes Handicap- og Psykiatripolitik,

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 2 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsesplan 2016... 4 Den aktuelle situation på arbejdsmarkedsområdet

Læs mere

Strategi for Rådet for Etniske Minoriteter

Strategi for Rådet for Etniske Minoriteter Strategi for Rådet for Etniske Minoriteter 2010-2014 Mission, vision og værdier vedtaget på ekstraordinært rådsmøde den 14. november 2010. Handlingsplan for Rådet for Etniske Minoriteter 2012 vedtaget

Læs mere