Energi- og miljøteknologisk foregangsregion

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Energi- og miljøteknologisk foregangsregion"

Transkript

1 HANDLINGSPLAN Region Midtjylland som Energi- og miljøteknologisk foregangsregion Vækstforums handlingsplan Vækstforum Marts 2009

2 Forord Vækstforum Midtjylland er et partnerskab mellem kommuner, erhvervsorganisationer, arbejdsmarkedets parter, uddannelses- og forskningsinstitutioner og Region Midtjylland. Partnerskabet har til formål at skabe vækst og erhvervsudvikling i regionen. Vækstforums opgave er at udforme strategi og handlingsplaner for, hvordan der kan skabes vækst og udvikling i Region Midtjylland. Energi og miljø har udviklet sig til det hurtigst voksende danske ressourceområde og er samtidig et område, hvor Region Midtjylland har en særlig erhvervsmæssig styrkeposition. Dertil kommer at regionen er en væsentlig bidragsyder til produktionen af vedvarende energi i Danmark. Det er baggrunden for at Vækstforum i 2007 igangsatte en megasatsning på energi og miljø. Megasatsningen omfatter: Vision og langsigtede mål for udviklingen handlingsplan for igangsætning af konkrete initiativer indenfor energi og miljø Handlingsplan er en konkretisering af Vækstforums vision og overordnede målsætninger og afløser Vækstforums Handlingsplan Den nye handlingsplan er en fortsættelse, opdatering og videreudvikling af den tidligere plan og redegør for de områder, som Vækstforum vil sætte særligt fokus på i Målene er formuleret, så de understøtter statens og EU s mål for udvikling på energi- og miljøområdet. Indsatsen retter sig mod alle former for vedvarende energiteknologier, herunder også brint og brændselsceller. Region Midtjylland har ikke alene ambitiøse målsætninger inden for energi og miljø, men har også vilje til at sætte midler bag handling. Regionsrådet og Vækstforum har de kommende fire år afsat 20 mio. kr. årligt til medfinansiering af aktiviteter, som er til gavn for en bred kreds af aktører i erhvervslivet i regionen. Handlingsplanen er således også en invitation til samarbejde om udvikling og igangsætning af perspektivrige aktiviteter. Vækstforum har nedsat et Råd for Energi- og Miljøteknologi, som blandt andet har til opgave at vejlede og give anbefalinger til vækstforum vedrørende igangsætning af konkrete aktiviteter. Rådet, som repræsenterer en bred kreds af faglige eksperter på området, skal bidrage til at fastholde fokus og sikre den faglige kvalitet af de projekter som igangsættes. Det er Vækstforums ønske at realisere markante og perspektivrige initiativer med et højt kvalitetsniveau, som kan medvirke til en fortsat erhvervsudvikling i regionen inden for energi- og miljøområdet. Målet er, at Region Midtjylland skal fastholde og udvikle sin position som energi- og miljøteknologisk foregangsregion. Bent Hansen Formand for Vækstforum Midtjylland 2

3 Indhold Vision og mål... 4 Status for Indsatsområder i Strategisk lederskab... 6 Udvikling og igangsætning af initiativer Udvikling af virksomhedernes rammebetingelser Lokale initiativer med regionalt perspektiv Uddannelse og kompetenceudvikling Opmærksomhedsskabende initiativer Energibesparelse og omstilling til vedvarende energi Energiforsyning Bygninger Transport Biomasse - samspil mellem energi og miljø Landbaseret biomasse Husdyrgødning og restprodukter Akvatisk biomasse Biomaterialer Teknologiudvikling i virksomheder Program for teknologiudvikling Virksomhedsnetværk Test og afprøvning Testområder for store vindmøller Test og certificering på biomasseområdet Økonomi Proces for igangsætning af projekter Layout: story2media Fotos: Flemming Nielsen 3

4 VISION OG MÅL Region Midtjylland som energi og miljøteknologisk foregangsregion er den overordnede vision for udviklingen på energi- og miljøområdet. Gennem megasatsningen på energi- og miljøområdet har Vækstforum sat fokus på en af regionens centrale styrkepositioner og opstillet tre overordnede mål: Regionens energi- og miljøerhverv skal udvikles og væksten øges Vedvarende energi skal udgøre mindst 50 % af regionens samlede energiforbrug i 2025 Anvendelsen af vedvarende energi skal ske med fokus på også at opnå fordele for klimaet og miljøet Vision og mål for den regionale målsætning og belysning af det regionale potentiale er nærmere beskrevet i pjecen Region Midtjylland som energi- og miljøteknologisk foregangsregion vision og mål for en fælles indsats. Pjecen kan rekvireres hos administrationen eller på hjemmesiden Status for På baggrund af Handlingsplan er der igangsat godt en snes projekter og aktiviteter. Eksempler på demonstrationsprojekter er anvendelse af biodiesel, et bud på fremtidens fjernvarmesystem, forsøg med brint og brændselsceller, og anvendelse af pil og engafgrøder til energi- og miljøformål. I 13 af regionens 19 kommuner udarbejdes energiregnskaber og handlingsplaner for energibesparelsesindsatser og omstilling til vedvarende energiforsyning. Denne aktivitet skal medvirke til energiomstilling i regionen over en bredere front. Herudover er Vækstforum gået aktivt ind med støtte til projekter inden for teknologiudvikling i små og mellemstore virksomheder, ligesom netværk inden for virksomheder på biomasseområdet og for underleverandører til vindmølleområdet er løbet i gang. Regionsrådet og Vækstforum har i investeret ca. 28. mio. kr., som har bidraget til at generere projektaktiviteter for mere end 100 mio. kr. Derudover har Vækstforum taget initiativ til at støtte regionale aktører og interessenter i deres indsats for, at regionen bliver et centralt udstillingsvindue for dansk energi- og miljøteknologi i forbindelse med FN s klimakonference i København Ovenfor nævnte aktiviteter er nærmere beskrevet i pjecen Megasatsning Energi og Miljø aktiviteter. Pjecen kan rekvireres hos administrationen eller på hjemmesiden 4

5 Indsatsområder i Handlingsplan er en videreførelse og opdatering af den tidligere handlingsplan og har følgende indsatsområder: Strategisk lederskab Energibesparelse og omstilling til vedvarende energi Biomasse - samspil mellem energi og miljø Teknologiudvikling Test og afprøvning Nyt i handlingsplan er: Større fokus på teknologier til energibesparelser og energieffektivisering Fremme af større fleksibilitet i det samlede energisystem Udvidelse af indsatsen på miljø- og biomasseområdet til at omfatte flere typer af biomasseressourcer I lighed med den foregående handlingsplan vil Vækstforum Midtjylland gå foran dels ved et målrettet strategisk lederskab, dels ved at yde direkte finansiel støtte til konkrete initiativer. Vækstforum Midtjylland håber, med baggrund i erfaringerne fra den første plan, at regionens mange aktører inden for miljø og energi vil bidrage med ideer til markante og perspektivrige initiativer af høj kvalitet. 5

6 Strategisk lederskab Vækstforum vil, gennem et strategisk lederskab, arbejde for at Region Midtjylland får gode rammebetingelser for at blive foregangsregion på energi- og miljøområdet, både i Danmark og i udlandet. Ved at sætte fokus på energi- og miljø i egne aktiviteter er målet at medvirke til at lokale og regionale myndigheder viser vejen og derved motivere regionens øvrige aktører til at gøre det samme. Det skal give en stærk og klar profil på energi- og miljøområdet, som regionens borgere og virksomheder kan identificere sig med. Gode politiske rammebetingelser kræver, at det politiske niveau i regionen handler langsigtet med fokus på helheder og sammenhænge. Det skal ske ved at integrere megasatsningen på energi- og miljø med de øvrige politiske planer og strategier i regionen. Vækstforum ønsker at bidrage til udviklingen af et hjemmemarked, som virksomhederne kan referere til, når deres produkter skal introduceres på det internationale marked. Den brede opbakning fra regionens borgere og et lokalt funderet engagement skal sikres ved at gøre energi- og miljøaktiviteter til en naturlig del af hverdagen. Udfordringer Det er på forhånd vanskeligt at udpege de teknologier inden for energi og miljø, der på længere sigt bliver de såkaldte vinderteknologier ; det vil sige de teknologier, som kommer til at bidrage til fremtidens energiforsyning. Stigende priser på olie, kul og naturgas øger fokus på anvendelse af flere teknologier inden for vedvarende energi og flere nye samspilsmuligheder mellem energiformerne. Udfordringen for Vækstforum er således at prioritere midlerne til de mest lovende teknologiske frontområder i regionen uden at udelukke nogen af fremtidens teknologiske udviklingsmuligheder. Tilsvarende skal man være opmærksom på, at videreudvikling og intelligente kombinationer af eksisterende teknologier kan have ligeså store perspektiver som udvikling af nye. Omstilling til en højere grad af vedvarende energi kræver både udvikling af teknologier og af et marked for produkterne. Vækstforum står imidlertid over for en udfordring med hensyn til at skabe en udvikling, der i et videre omfang medvirker til at skabe et større marked for eksisterende og nye produkter inden for energi og miljø. For Vækstforum er udfordringen at finde de lokalt forankrede projekter, der har relevans og potentiale set ud fra et regionalt perspektiv. Projekter og initiativer, der udspringer fra et lokalområde, og som er drevet af lokale ildsjæle, kan frigøre stærke kræfter mod en højere anvendelse af vedvarende energi og en omstilling af samfundet. En øget vækst inden for energi- og miljøsektoren forudsætter, at der findes arbejdskraft i regionen med uddannelser og kompetencer, der svarer til virksomhedernes behov. Udfordringen for Vækstforum er at bidrage til at skabe en almen interesse for energi- og miljøområdet og at medvirke til at uddannelsesinstitutioner og energi- og miljøerhvervene får styrket samarbejdet. Endelig er der på energi- og miljøområdet en række økonomiske, lovgivningsmæssige og organisatoriske barrierer, som i praksis kan gøre det vanskeligt at introducere nye produkter og teknologier på markedet. 6

7 Målsætning og strategi Det overordnede mål for Megasatsning Energi og Miljø er at skabe gode rammebetingelser for regionens virksomheder og at understøtte udviklingen af et marked for virksomhedernes energiprodukter og -teknologier. Vækstforum ser følgende aktiviteter som væsentlige midler til at opfylde den ambitiøse målsætning: Samarbejde med eksterne aktører om udvikling og igangsætning af perspektivrige aktiviteter Skabe dokumentation og synlighed af udviklingsmuligheder og barrierer i forhold til centrale beslutningstagere med henblik på udvikling af erhvervslivets rammebetingelser Samarbejde med kommuner og andre aktører om styrkelse af lokal udvikling og engagement i vedvarende energi for herigennem at øge efterspørgslen efter bæredygtige energi- og miljøteknologier Understøtte udviklingen af markedet for energi og miljøteknologi i forbindelse med offentlige investeringer, indkøb og handlinger Synliggøre aktører og aktiviteter på energi- og miljøområdet for offentligheden Aktiviteterne skal direkte og indirekte bidrage til at indfri Vækstforums langsigtede mål og til at øge andelen af vedvarende energi, foruden at høste en række afledte miljøeffekter. En virkeliggørelse af vækstforums ambitiøse mål kræver, at en lang række aktører fra virksomheder, forsknings- og udviklingsinstitutioner, energiproducenter, forbrugere, kommuner m.fl. bidrager hertil. Vækstforum kan selv bidrage til indsatsen med et politisk lederskab og ved at indstille konkrete initiativer til medfinansiering fra Regionsrådet, EU-programmer og statslige puljer. Beskrivelse af delindsatsområder Udvikling og igangsætning af initiativer Vækstforum ønsker i samarbejde med eksterne aktører at udvikle og igangsætte perspektivrige demonstrationsprojekter og aktiviteter. Formålet med disse er at give regionens virksomheder mulighed for, i stor skala, at afprøve og videreudvikle deres produkter i en synlig sammenhæng. Eksterne aktører har mulighed for løbende at indsende idéer til Vækstforums Råd for Energi- og Miljøteknologi. Aktiviteter igangsættes inden for indsatsområderne, beskrevet i nærværende handlingsplan. Kriterierne for igangsætning er beskrevet bagerst i publikationen. Derudover vil Vækstforum i samarbejde med Råd for Energi- og miljøteknologi tage initiativ til at indlede en dialog med eksterne aktører om udvikling og igangsætning af relevante initiativer. Afholdelse af seminarer o. lign. med henblik på at samle aktører inden for områder hvor en styrket indsats ønskes Samarbejde med eksterne aktører om udvikling og igangsætning af initiativer Understøtte udvikling af perspektivrige projektidéer, f.eks. ved hjælp af ekstern konsulentbistand Udvikling af virksomhedernes rammebetingelser Vækstforum ønsker at bidrage til at skabe gode rammebetingelser for regionens virksomheder. Vækstforum og Regionsrådet har ingen lovgivende magt, men kan f.eks. bidrage til at dokumentere og synliggøre potentialer og barrierer overfor centrale beslutningstagere. 7

8 Vækstforum har indgået en partnerskabsaftale med regeringen som løbende revideres. Her vil det ligeledes være muligt for Vækstforum at sætte fokus på centrale problemstillinger. Dokumentation af opnåede resultater fra igangsatte aktiviteter Kortlægning, analyser og andre aktiviteter som kan skabe et samlet overblik over udviklingsmuligheder og barrierer, på områder som har strategisk betydning for realiseringen af Vækstforums mål Lokale initiativer med regionalt perspektiv Vækstforum lægger vægt på initiativer, der udspringer af et lokalt engagement, som har en almen værdi, og hvor projektets resultater kan udbredes til en større sammenhæng. Vækstforum foreslår, at kommunerne og regionen i fællesskab udpeger kommuner, byer og landsbyer, hvor der gøres en ekstraordinær indsats for at øge selvforsyningsgraden af vedvarende energi (VE) for at opfylde fastsatte CO 2 -mål. Udviklingen af VE-områder bør ske på baggrund af lokale ressourcer og i et samarbejde mellem borgere, interesseorganisationer, erhvervsliv og myndigheder. Gennem Handlingsplan igangsatte Vækstforum udarbejdelse af energiregnskaber og handlingsplaner for 13 af de 19 kommuner i regionen. Det er vigtigt for Vækstforum, at der løbende bliver fulgt op på de igangsatte energiregnskaber. Derved er det muligt at følge og dokumentere de kommunale handlingsplaners betydning for kommunernes arbejde med omstilling til en højere grad af vedvarende energi. I forlængelse af de kommunale handlingsplaner kan Vækstforum støtte konkrete initiativer, der udspringer som en direkte følge af handlingsplanerne. Udarbejdelse af energiregnskaber og lokale handlingsplaner Udpegning af særlige VE-områder Igangsætning af erhvervsrettede aktiviteter i VE-områderne Uddannelse og kompetenceudvikling Vækstforum vil arbejde for bedre samspilsmuligheder mellem uddannelse og erhverv inden for energi- og miljøområdet. Inden for de eksisterende uddannelses- og erhvervsstrukturer er der behov for at skærpe de unges interesse for at vælge de naturvidenskabelige fag, herunder energi- og miljørelaterede fag. Herudover skal uddannelsesstedernes mulighed for at inddrage erhvervsvirksomhederne i de studierelaterede projekter understøttes. Sidstnævnte kan udmøntes gennem projekter, hvor virksomheder inden for energi og miljø, med et konkret udviklingsproblem, kobles sammen med undervisere og studerende fra en uddannelsesinstitution. Eksempler på eksisterende aktiviteter, der bidrager til at skærpe unges interesse, er Forsker for en dag og Teknologiobservatoriet, hvor elever fra gymnasier, HF, HTX, folkeskolernes ældste klasser og andre kan komme til henholdsvis det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet i Foulum og Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning. Her kan eleverne lave relevante forsøg og undersøgelser i et autentisk forskningsmiljø inden for energi og miljø. 8

9 Samarbejde mellem forsknings- og uddannelsesinstitutioner m.fl. om udvikling og koordinering af initiativer Samarbejde mellem erhvervsliv og forsknings- og uddannelsesinstitutioner om virksomhedsrettede studenterprojekter inden for energi og miljø Efteruddannelse af regionens arbejdsstyrke Fastholdelse og uddannelse af udenlandsk arbejdskraft og studerende Opmærksomhedsskabende initiativer Vækstforum ønsker generelt at bidrage til synliggørelse og profilering af Region Midtjyllands erhvervsmæssige styrkeposition på energi- og miljøområdet. I forbindelse med FN s klimakonference, COP15, der afholdes i København 2009, vil Vækstforum gøre en særlig indsats for at støtte op om regionale virksomheder, myndigheder og organisationer, der kan fremvise igangsatte initiativer i regionen. Vækstforum har således i 2008 afsat en særskilt pulje, der målrettes aktiviteter i forbindelse med klimakonferencen. Synliggørelse og profilering af Region Midtjyllands erhvervsmæssige styrkeposition, f.eks. i forbindelse større nationale og internationale begivenheder Afholdelse af energi- og miljøkonferencer Synliggørelse af igangsatte initiativer, f.eks. på og i samarbejde med regionale medier 9

10 Energibesparelse og omstilling til vedvarende energi Der eksisterer et stort potentiale for udvikling af demonstrationsprojekter med fokus på omstilling fra fossile energikilder til vedvarende kilder. Især kraftvarmeværkerne, kraftværkerne og transportområdet står over for store opgaver, når VE-graden i regionen skal øges til 50 %. Vind, sol, jordvarme, bølgekraft, biomasse og andre energikilder er tilgængelige naturressourcer, der alle i fremtiden kan bidrage til et reduceret forbrug af fossile brændsler i regionen. Energianvendelse til opvarmning og ventilation af bygninger udgør alene omtrent halvdelen af regionens samlede energiforbrug. På baggrund heraf ønsker Vækstforum at støtte demonstrationsprojekter med fokus på begrænsning og effektivisering af energiforbruget. I særdeleshed projekter, der fokuserer på energianvendelsen i bygninger (boliger, erhverv og anlæg) i samspil med energiforsyningsstrukturen. Udvikling af transportsektoren, er en af fremtidens store udfordringer på energiområdet. Regionen har allerede igangsat projekter, men der er fortsat et meget stort potentiale for udvikling og nye projekter. Udfordringer Energibesparelse og omstilling af forsyningsstrukturen til en højere grad af vedvarende energi indebærer en række betydende udfordringer, hvoraf de væsentligste er: Omstillingen til en højere grad af vedvarende energi sker i høj grad på baggrund af begrænsede ressourcer inden for biomasseproduktion, opstillingsmuligheder for vindmøller og andre arealkrævende aktiviteter Anvendelse af vedvarende energikilder, som sol og vind, indebærer en mere varierende forsyning, der stiller højere krav til koordinering og styring af det samlede energisystem Energiudnyttelsen kan øges ved at udnytte overskydende energi fra f.eks. virksomheder og kraftvarmeværker, men det kræver at det sker på en omkostningseffektiv måde Det store potentiale for energibesparelser ligger aktuelt inden for den ældre boligmasse og den eksisterende veludbyggede forsyningsstrukturer, hvilket stiller store krav til teknologi og rentabilitet Omstilling af transportsektoren til vedvarende drivmidler kræver i højere grad en integrering af transportsektoren i det samlede energisystem Det danske afgiftsregelsæt og støttesystem kan være begrænsende for især omstilling af den kollektive kraftvarmeforsyning Mål for indsatsområdet Det overordnede mål er, gennem demonstrationsprojekter o. lign., at fremme og styrke virksomheder i regionen, der kan bidrage til udvikling af viden og teknologi inden for områderne: Omstilling fra fossil til vedvarende energiforsyning Kosteffektiv udnyttelse af overskudsenergi Samspil mellem energibesparelser, energianvendelse i bygninger og energiforsyningsstruktur Omstilling af transportsektoren til vedvarende energi fra udvikling og anvendelse af nye drivmidler til integrering af transportmidlet i den samlede energiforsyningsstruktur 10

11 Beskrivelse af delindsatsområder Energiforsyning Region Midtjylland skal udnytte naturlige styrkepositioner inden for vindkraft og biomasse til at fremme omstillingen af regionens energiforsyning fra fossile brændsler til vedvarende. Der skal arbejdes for at sikre en bred vifte af forsyningsmuligheder, ligesom fleksibiliteten i energisystemet skal fremmes. Elektricitetsoverskud fra en stadig stigende vindkraftproduktion skal udnyttes ved eksempelvis at flytte dele af energiforbruget over døgnet eller ugen (fleksibilitet), ved at gemme energien til senere brug (lagring) eller ved at udnytte vinden til varme (transformation). Større krav til fleksibilitet, lagring og transformering giver store teknologiske, strukturelle og organisatoriske udfordringer, som Vækstforum ønsker belyst gennem demonstrationsprojekter. For at strække biomasseressourcen mest mulig skal omstilling af kraftvarme- og varmeproduktion kombineres med solenergi, geotermisk varme, vindkraft og andre vedvarende energikilder. Der skal derfor arbejdes mod en større bredde i ressourceudnyttelsen og en større fleksibilitet i det samlede energisystem. Demonstrationsprojekter på varmeværker og kraftvarmeværker, herunder anvendelse af vedvarende brændselstyper Udvikling af anlæg, infrastruktur og udstyr, der øger fleksibiliteten i energisystemet, (eksempelvis biogas i naturgasnettet) Projekter vedrørende lagring og udnyttelse af overskudsenergi Teknologidemonstration med fokus på energiforsyning i husstande og virksomheder med egen individuel forsyning Informations- og kommunikationsteknologi i relation til energiforbrugere Bygninger Fremtidens boliger bliver opført som bygninger med et lavt varmeforbrug. Sådanne nye boliger og boligområder skal fortsat energiforsynes i en vis udstrækning enten med individuelle anlæg, mindre lokale fællesanlæg eller de skal tilsluttet større kollektive forsyninger. Vækstforum ønsker at fokusere på udfordringerne omkring teknologiudvikling i relation til energiforbrugets integrering i den samlede energiforsyning. Med årene sker ligeledes en renovering og energioptimering af den eksisterende boligmasse i de ældre bydele, med et mindre energiforbrug til følge. Det stiller krav til både udvikling af nye materialer og teknologier samt til udvikling af de eksisterende fjernvarmeforsyninger. En langt større andel af strømproduktion fra vindmøller kan eksempelvis integreres i energiforsyningen, hvis boliger og virksomheder i størreomfang har deres strømforbrug på tidspunkter med stor vindmøllestrømproduktion. Vækstforum anbefaler relevante parter at samarbejde om udvikling og synliggørelse af ny energiteknologi, der installeres i forbindelse med renovering eller nybyggeri. Bygningerne kan fungere som offentligt tilgængelige udstillingsvinduer for producenter af energiteknologi, hvorved energiteknologiernes miljø- og energimæssige effekter kan dokumentere og formidles. Vækstforum har særlig interesse i projekter, som kan illustrere samspillet mellem de nye energiteknologier og det samlede energisystem. 11

12 Samspil i relation til lavenergihuse og energiforsyningsstrukturen Integrering af energianvendelse i bygninger i samspil med vindmøllekraftproduktion Udvikling af nye materialer og ny teknologier, som kan anvendes ved renovering af den ældre bygningsmasse Samspil mellem byfornyelse i ældre byområder og den kollektive energiforsyning Energiprojekter på regionens sygehuse og andre af regionens institutioner Anvendelse af energibesparende teknologier, systemer og organiseringsformer inden for erhverv Transport Transportområdet står overfor en stor udfordring. Målet er, at transportområdet gradvist omstilles til vedvarende energi, eksempelvis ved øget anvendelse af biobrændstoffer. Her bør indsatsen primært fokuseres på fremstillingsprocessen, og på udfordringerne ved henholdsvis mobilisering af ressourcer og ved håndtering og integrering i relation til den eksisterende forsyningsstruktur og til eksisterende transportmidler. Den nuværende biomasseressource er ikke tilstrækkelig til at transportområdet kan omstilles til udelukkende at være baseret på biobrændsel. Der er altså brug for udvikling af alternativer, så som køretøjer baseret på el, brint m.fl. eller på kombinationer heraf. Målet er, at forbruget ligger på tidspunkter med stor vindmøllekraftproduktion og generel lille efterspørgsel på el. Vækstforum vil prioritere alternativer, der i stor udstrækning muliggør et fleksibelt elforbrug. Også anvendelse af biogas til transport er en mulighed. Teknologien har stort set ingen udbredelse i Danmark i dag, men bruges i stort omfang i nogle af vore nabolande. Udvikling af teknologi til udvikling og afprøvning af drivmidler baseret på vedvarende energi Udvikling af teknologi til integrering af nye driv- og transportmidler i det samlede energisystem 12

13 Biomasse samspil mellem energi og miljø Region Midtjylland har et særligt potentiale for at skabe erhvervsudvikling og høste afledte effekter i relation til energi og miljø på biomasseområdet. Det skyldes blandt andet, at regionen har en række naturgivne ressourcer, som rummer store uudnyttede potentialer i relation til vedvarende energi. Samtidig rummer regionen mange virksomheder på området inden for både primær produktion, fremstillingsindustri og service foruden stærke vidensmiljøer på, med Aarhus Universitet i spidsen. Det er væsentligt for Vækstforum, at fødevareproduktionen i Region Midtjylland ikke kompromitteres ved en forøgelse af energiproduktion på basis af regionens biomasseressourcer. Beregninger fra Aarhus Universitet viser, at der i Danmark og i særdeleshed i Region Midtjylland, er mange uudnyttede biomasseressourcer, og at produktionen af vedvarende energi fra denne sektor kan mangedobles uden at gå på kompromis med fødevareproduktionen. Biomasseressourcen omfatter et bredt spektrum af meget forskellige ressourcer, fra skovog landbrugsafgrøder, affalds- og restprodukter fra husholdninger, landbrug og industri til marin biomasse. Fra ressourcer, der har været kendt og udnyttet længe til de, der endnu er relativt uudforskede. Biomasse kan bruges som input til mange forskellige teknologier og konverteres til eksempelvis el, varme, gas, brint og motorbrændstoffer, og er allerede i dag den største kilde til vedvarende energi Danmark. Eksempelvis har en række kraftvarmeværker og private varmeforsyninger omstillet til biobrændsler. En betydelig del er imidlertid baseret på importeret biomasse, hvilket kan være problematisk både af hensyn til forsyningssikkerheden og kriterierne for bæredygtighed. Øget opmærksomhed på klimapåvirkninger og stigende miljøkrav sætter fokus på jordbrugets produktion og påvirkning af miljøet. Sidegevinsten ved produktion og udnyttelse af biomasse til energiformål kan være en række betydelige miljøfordele. Ikke kun i kraft af reducerede CO 2 -emissioner men også i form af eksempelvis reduceret udledning af næringsstoffer til vandmiljøet. Udfordringer Udnyttelse af regionens potentialer på biomasseområdet kræver et kompliceret samspil mellem biologi og teknologi og inddrager mange forskellige aktører i hele energi- og miljøkæden. De væsentligste udfordringer er: At sikre effektiv udnyttelse af regionens betydelige uudnyttede biomasseressourcer som grundlag for fremtidig erhvervsudvikling At sikre bæredygtighed, ud fra både energi-, miljø-, natur- og landskabsmæssige hensyn samt hensynet til den globale fødevareforsyning At benytte regionens nuværende styrkeposition på både virksomheds- og videnssiden til også at bringe nye biomasseressourcer og teknologier i spil At overvinde en række økonomiske, lovgivningsmæssige og organisatoriske barrierer, som i praksis kan gøre det vanskeligt for den enkelte lodsejer, virksomhed eller kommune at skabe gennembrud på området 13

14 Mål for indsatsområdet Det overordnede mål er at fastholde og udvikle regionens erhvervsmæssige styrkeposition på biomasseområdet og at høste en række afledte effekter i relation til både energi og miljø, herunder: Udvikling og afprøvning af metoder og teknologier med fokus på bæredygtig produktion og effektiv udnyttelse af biomasse til energiformål Udvikling af forretningskoncepter, der inddrager alle led af kæden fra produktion til forbrug Udvikling af vidensgrundlaget og etablering af samarbejder som grundlag for udnyttelse af biomasse Høste en række afledte miljøeffekter, f.eks. reduceret emission af drivhusgasser og reduceret udvaskning af næringsstoffer til vandmiljøet Beskrivelse af delindsatsområder Landbaseret biomasse Region Midtjylland har, med ca. 1/3 af Danmarks jordbrugsareal et stort potentiale for produktion af landbaseret biomasse. Dertil kommer, at regionen har en række virksomheder inden for sektoren. Den overvejende del af landbrugsarealerne vil fortsat skulle anvendes til fødevareproduktion, men der er arealer som med fordel kan anvendes til energiproduktion. Det kan f.eks. være engarealer, som ikke længere udnyttes til fødevareproduktion eller særligt miljøfølsomme arealer, hvor der af hensyn til grundvandet eller vandmiljøet ikke længere kan dyrkes traditionelle etårige afgrøder. Energiafgrøder vil ligeledes kunne dyrkes i kombination med fødevarer, f.eks. som efterafgrøder efter korn. Også inden for skovbruget og andre jordbrug er der en række uudnyttede biomasseressourcer. Kortlægning og aktivering af lokale biomasseressourcer Afprøvning og videreudvikling af metoder og teknologier til produktion af landbaseret biomasse Anvendelse af ikke udnyttede former for biomasse til energiproduktion Anvendelse af lokalt produceret biomasse i kraftvarmesektoren Husdyrgødning og restprodukter En række affalds- og restprodukter fra landbrug, industri og husholdning vil med fordel kunne anvendes til energiproduktion. Region Midtjylland har en meget stor landbrugssektor med næsten 1/3 af den danske animalske produktion. Region Midtjylland har desuden en stor fødevareindustri og dermed også mange animalske og vegetabilske restprodukter. Folketinget lægger med det seneste energiforlig op til en meget kraftig udbygning med biogasanlæg. Men også en række andre teknologier er under udvikling, hvoraf flere med fordel kan kombineres med biogas. Ved for eksempel at anvende husdyrgødning til energiformål kan der høstes en række miljø-fordele i form af blandt andet reduceret næringsstofudvaskning og færre lugtgener når husdyrgødningen udbringes. Det er kun en meget lille del af husdyrgødningen, som i dag anvendes til energiformål. 14

15 Afprøvning og videreudvikling af teknologier til udnyttelse af energipotentialet i husdyrgødning og restprodukter Optimering af samspillet mellem forskellige teknologier, med henblik på at optimere energiproduktionen og høste positive afledte miljøeffekter Afprøvning og videreudvikling af brændselstyper Bæredygtig udnyttelse af næringsstofferne i restfraktioner, eksempelvis askefraktioner ved afbrænding Analyser og udviklingsaktiviteter som kan skabe grundlag for forbedret udnyttelse af husdyrgødning og restprodukter Kortlægning af restprodukter og deres potentiale i relation til energiproduktion Akvatisk biomasse De vandbaserede biomasser, i form af eksempelvis alger, som findes naturligt i vandmiljøet har en imponerende vækstrate sammenlignet med landbaseret biomasse. Algerne kan fordoble deres biomasse i løbet af bare tre til fire dage og præstere et udbytte per ha, som er gange større end landbaseret biomasse. Akvatisk biomasse, høstet fra vandmiljøet eller dyrket i tanke eller bassiner, kan bruges til fremstilling af ethanol og andre former for brændstoffer. Alger forbruger i lighed med andre planter CO 2 og næringsstoffer, når de vokser. Der forventes derfor også at kunne opnås en række miljøfordele ved produktion af disse biomasser. Den midtjyske region har såvel forskningsmæssige kompetencer som mange virksomheder med baggrund i det traditionelle jordbrug, hvis erfaringer og viden om teknologier, kan bruges til at udvikle området. Dette i kombination med en geografisk placering med let adgang til hav og fjord medvirker til, at regionen har et godt grundlag for at kunne skabe erhvervsudvikling på området. Potentialerne for den vandbaserede biomasse er således umiddelbart store, men den teknologiske udvikling er endnu i en relativ tidlig fase. Perspektiverne for dette delindsatsområde er derfor i første omgang at få afdækket det erhvervsmæssige potentiale og de tilknyttede energi- og miljømæssige fordele og ulemper. Etablering af samarbejder mellem virksomheder, vidensinstitutioner m.fl. Afprøvning i stor skala, som kan belyse de energi- og miljømæssige perspektiver ved udnyttelse af akvatisk biomasse Kortlægning af muligheder og potentialer for erhvervsudvikling Biomaterialer Cirka 10 % af verdens olieforbrug går til industriens produktion af plastmaterialer, eksempelvis emballage. Ved at substituere syntetiske materialer med biomaterialer fra f.eks. plantefibre er det muligt at reducere olieforbruget og give produkterne en grønnere profil. Metoden bruges allerede i dag til fremstilling af blandt andet kabinetter til bilindustrien. Vækstforum forventer, at interessen for at anvende biomasse til materialer vil få høj prioritering i takt med, at man ønsker at reducere forbruget af fossile brændsler. Biomasse har den fordel i forhold til andre VE-kilder, at den også kan bruges i produktionen af materialer. Biomaterialer er klimavenlige, med der er også en række miljøfordele ved genanvendelse af biomaterialerne. Området er endnu på et relativt tidligt udviklingsstadium, men er interessant, fordi Region Midtjylland både har et stort jordbrugserhverv, som kan producere plantefibre, virksomheder, som producerer emballage og virksomheder som anvender emballage. I regionen findes stærke forsknings- og udviklingsmæssige kompetencer på området, heriblandt Aarhus Universitet og Teknologisk Institut. 15

16 Etablering af samarbejder mellem virksomheder og vidensinstitutioner Analyser af de energi- og miljømæssige perspektiver Kortlægning af muligheder og potentialer for erhvervsudvikling Udvikling og afprøvning af metoder og teknologier til produktion og anvendelse af biomasse som substitut for eksisterende syntetiske materialer 16

17 Teknologiudvikling i virksomheder Det globale marked for energi- og miljøteknologi i form af produkter, systemløsninger og knowhow er i kraftig vækst. Region Midtjylland har i kraft af sine erhvervsmæssige og forsknings-/udviklingsmæssige styrkepositioner på energi- og miljøområdet særlige forudsætninger for at få andel i denne vækst. På vindkraftområdet er Vestas A/S og Siemens Wind Power A/S meget store aktører i regionen inden for såvel produktion som produktudvikling. Dertil kommer et stort antal virksomheder, som i større eller mindre omfang er baseret på at være underleverandører til vindmølleindustrien. Også inden for bioenergi og andre energi- og miljøområder er der en lang række større og mindre virksomheder i regionen. Region Midtjylland er således den region i Danmark med den største andel beskæftigede i energi- og miljørelaterede brancher. Mange af regionens virksomheder på energi- og miljøområdet hører til gruppen af små og mellemstore virksomheder og kan enkeltvis have svært ved at råde over de nødvendige kompetencer og økonomiske muligheder, der skal til for at gøre nye produkter klar til markedet. På den baggrund har Vækstforum som led handlingsplanen på energi og miljø vedtaget et program til støtte af teknologiudvikling i små og mellemstore virksomheder samt til etablering og drift af netværk mellem virksomheder og videns- og uddannelsesinstitutioner. Udfordringer Udfordringen er således at videreføre og løbende optimere allerede igangsatte aktiviteter med henblik på at sikre overførsel af viden til specielt små og mellemstore virksomheder til sikring af færdigudvikling af ny energi- og miljøteknologi. Mål for indsatsområdet Målene for indsatsen er: At skabe erhvervsmæssig vækst gennem støtte til udvikling af energi- og miljøteknologier i små og mellemstore virksomheder At bidrage til at regionens virksomheder, gennem eksisterende og nye virksomhedsnetværk inden for energi- og miljøområdet, kan udvikle deres produktion og organisation Beskrivelse af indsatsen Program for teknologiudvikling Vækstforums vedtagne program til støtte af teknologiudvikling i virksomheder forventes igangsat ultimo 2008 med Væksthus Midtjylland som operatør. Programmet retter sig mod små og mellemstore virksomheder og omfatter en potentialeafklaring hos interesserede virksomheder samt en eventuel efterfølgende udarbejdelse af en udviklingsplan. Disse aktiviteter forestås af Væksthusets konsulenter i samarbejde med den enkelte virksomhed. Som led i realiseringen af udviklingsplanen tilbyder programmet økonomisk tilskud i forbindelse med tilknytning af en rådgiver, der skal assistere virksomheden i bestræbelserne på at færdigudvikle og dokumentere teknologien, således at denne lever op til markedets krav. Rådgiveren kan være fra et privat konsulentfirma eller fra en vidensinstitution, idet det væsentligste udvælgelseskriterium er rådgiverens kompetence i relation til den aktuelle teknologi. Programmet er foreløbigt planlagt at forløbe til og med 2010 og forventes at medføre udvikling af ny teknologi, som vil blive markedsført af virksomheder i regionen med erhvervsmæssig vækst til følge. 17

18 Programmet for teknologiudvikling suppleres af et allerede igangværende program for teknologiudvikling inden for små og mellemstore virksomheder, inden for bioenergi og miljøteknologi på landbrugsområdet. Ligeledes med Væksthus Midtjylland som operatør. De to programmer kører parallelt, foreløbigt til og med 2010, og forventes at medføre udvikling af ny teknologi, som vil blive markedsført af virksomheder i regionen med erhvervsmæssig vækst til følge. Støtte til teknologiudvikling i små og mellemstore virksomheder Evaluering af teknologiudviklings-programmet og tilpasning af dette Virksomhedsnetværk Vækstforum har som led handlingsplanen for energi og miljø støttet etablering af virksomhedsnetværk inden for underleverandører til vindmølleindustrien og netværket Biomasse til energi. Formålet med disse netværk er blandt andet at øge samarbejdet mellem virksomhederne indbyrdes samt mellem virksomhederne og videns- og uddannelsesinstitutioner. Målet er at skabe yderligere innovation med vækst hos de deltagende virksomheder og de pågældende brancher. Vækstforum har endvidere vedtaget Midtjysk Klyngeprogram, og Forsknings- og Innovationsstyrelsen har iværksat et program til støtte af innovationsnetværk. Det er initiativer, som kan være med til at understøtte indsatsen på energi- og miljøområdet. Støtte etablering af yderligere virksomhedsnetværk inden for vedvarende energiområder, hvor der vurderes at være potentiale for erhvervsmæssig udvikling og vækst i regionen Evaluering af iværksatte initiativer inden for virksomhedsnetværk og tilpasning af indsatsen 18

19 Test og afprøvning Det har stor betydning for industrien at kunne dokumentere og teste nye produkter på energi- og miljøområdet. For vindmølleindustriens udvikling, har det eksempelvis haft stor betydning, at industrien, gennem kontinuerlig opstilling af nye mølletyper og etableringen af testcentre, har haft mulighed for at afprøve ny teknologi. Der er fortsat behov for test- og afprøvning på energi- og miljøområdet. Det gælder ikke mindst for vind- og biomasseområdet, som spiller en central rolle i Region Midtjyllands energi- og miljøsatsning. De to områder har dog et meget forskelligt behov. For de etablerede vindmølleproducenter handler testbehovet primært om adgang til egnede områder til afprøvning af nye prototyper. Mens der på biomasseområdet er behov for at udvikle en ordning, som sikrer at industrien kan få testet og certificeret sine produkter. Udfordringer De væsentligste udfordringer er følgende: At sikre, at vindkraftindustrien kan teste nye vindmølletyper, da dette er en helt afgørende forudsætning for at kunne fastholde de centrale udviklingsaktiviteter her i landet At sikre, at de mange små og mellemstore virksomheder inden for biomasseindustrien kan få officielt anerkendt dokumentation for deres produkters funktion, herunder energi og miljømæssige effekter Mål for indsatsområdet Det overordnede mål for indsatsområdet er at sikre, at industrien har adgang til at opnå dokumentation for sine produkter, herunder: Etablering af ét til to nye testområder for prototypemøller med en højde på op til meter Understøtte etablering af en national test- og certificeringsordning for energi- og miljøteknologi på biomasseområdet Beskrivelse af delindsatsområder Testområder for store vindmøller Den fysiske planlægning for områder til opstilling af masseproducerede vindmøller varetages af kommuner og af staten. Områder til test og afprøvning af vindmøller har imidlertid også Vækstforums interesse, fordi disse områder har afgørende betydning for den fortsatte udvikling af regionens vindmølleindustri. Vindmølleindustrien udgør den væsentligste erhvervsklynge i Region Midtjylland, og to af verdens førende vindmølleproducenter, Vestas Wind Systems og Siemens Wind Power, har placeret centrale produktions- og udviklingsafdelinger i regionen. Vindmølleindustriens behov for testfaciliteter kan inddeles i henholdsvis områder til test af prototypemøller og i områder til test af såkaldte 0-serie møller (næsten færdigudviklede møller, der afprøves før masseproduktion). Udpegning af områder til 0-serie møller er igangsat af staten, og der er indtil videre udpeget otte mulige områder til formålet i Danmark. 19

20 Den vigtigste eksisterende prøvestation for prototypemøller er placeret ved Høvsøre i Region Midtjylland, hvor flere mølleproducenter tester deres prototyper. Prøvestationen har ikke længere den fornødne kapacitet, og desuden er der ønsker om et testområde med mere komplekse vindforhold end dem, der er gældende ved Høvsøre. Samarbejde mellem vindmølleindustri, kommuner, statslige myndigheder m.fl. om udpegning og etablering af testområder for prototypemøller Test og certificering på biomasseområdet Det er i stigende grad blevet en afgørende forudsætning, at virksomhederne kan dokumentere de energi- og miljømæssige effekter, når nye produkter skal introduceres til markedet. F.eks. i relation til den myndighedsbehandling, som går forud for etablering af nye anlæg i landbruget. Miljøministeriet arbejder derfor på at styrke indsatsen vedrørende test og certificering af energi- og miljøteknologier på landbrugsområdet. Miljøstyrelsen har således iværksat et udvalgsarbejde, der skal danne grundlag for en certificeringsordning inden for miljøeffektive landbrugsteknologier. Det er hensigten, at certificeringsordningen skal opnå international status, så en certificering i Danmark skal have gyldighed i andre lande. Det nævnte udvalgsarbejde er i første omgang koncentreret om miljøteknologier og i mindre omfang teknologier til energiudnyttelse. Miljøstyrelsen forventer at udbyde en test- og certificeringsordning i løbet af I Region Midtjylland findes en række institutioner med ekspertise på området, herunder specielt Aarhus Universitet, Teknologisk Institut, AgroTech og CBMI. De nævnte institutioner har indgået et samarbejde med henblik på at byde ind på at stå for test og certificeringsordningen. Samarbejder som sikrer, at regionens vidensinstitutioner bliver centrale aktører i nationale test- og certificeringsordninger Understøtte virksomhedernes adgang til dokumenterede afprøvninger af udstyr og anlæg 20

21 Økonomi Til realisering af handlingsplanen har Regionsrådet reserveret en økonomisk ramme på 52 mio. kr. Derudover har Vækstforum reserveret 28 mio. kr. af de midler under EU s regionalfondsprogram, som Vækstforum ligeledes har indstillingsretten til. I perioden investerer Regionsrådet og Vækstforum således tilsammen 80 mio. kr. i megasatsningen på energi og miljø. Dertil kommer aktørernes egenfinansiering samt medfinansiering fra andre myndigheder og programmer. Eksempler på sådanne programmer er: EUDP-programmet (Energistyrelsen) ForskEl-programmet (Energinet.dk) Landdistriktsprogrammet (FødevareErhverv) Andre EU-programmer (F.eks. Kattegat-Skagerak-programmet) Samlet forventes handlingsplanen at bidrage til generering af projektaktiviteter i størrelsesordenen mio. kr. 21

22 Proces for igangsætning af projekter Vækstforum modtager i første omgang ikke ansøgninger, men eksterne aktører har mulighed for løbende at indsende projektidéer. Projektidéerne bliver behandlet af Vækstforums Råd for Energi- og Miljøteknologi. Hvis rådet vurderer, at projektet er inden for rammerne af megasatsningen og har en tilstrækkelig kvalitet, vil der blive indledt dialog om udvikling af en egentlig ansøgning. Nedenstående figur viser processen for igangsætning af projekter: Indkalde projektidéer (max. fem A4-sider) Rådet vurderer projektidé Projektudvikling i dialog med rådet Projektansøgning Rådet vurderer projektansøgninger og indstiller til Vækstforum Igangsætning af projekt På hjemmesiden kan man læse mere om, hvordan man indsender en projektidé, og hvilke kriterier der vil blive lagt til grund for vurderingen af disse. 22

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø Region Midtjylland Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø Bilag til Regionsrådets møde den 12. december 2007 Punkt nr. 28 Teknologiudviklingsprogrammet

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til forberedelse af megasatsning på energi og miljø

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til forberedelse af megasatsning på energi og miljø Region Midtjylland Indstilling fra Vækstforum om bevilling til forberedelse af megasatsning på energi og miljø Bilag til Regionsrådets møde den 27. februar 2007 Punkt nr. 10 Udvikling og implementering

Læs mere

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Partnerskabet for brint og brændselsceller Hobro den 3. april 2014 Margrethe Høstgaard Udviklingskonsulent Regionens opgaver Regional Udviklingsplan: Ny plan

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Indstilling fra Vækstforum om bevilling til projekt biomasse på kommuneniveau Bilag til Regionsrådets møde den 24. september 2008 Punkt nr.

Indstilling fra Vækstforum om bevilling til projekt biomasse på kommuneniveau Bilag til Regionsrådets møde den 24. september 2008 Punkt nr. Region Midtjylland Indstilling fra Vækstforum om bevilling til projekt biomasse på kommuneniveau Bilag til Regionsrådets møde den 24. september 2008 Punkt nr. 10 Region Midtjylland Regional Udvikling Skotttenborg

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi Kraftvarmeteknologi 28. feb. 11 Kraftvarmeteknologi Vision Danmark skal være det globale kompetencecenter for udvikling og kommercialisering af bæredygtig teknologi og viden på bioenergiområdet. Bidrage

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning

Strategisk Energiplanlægning Strategisk Energiplanlægning Henning Laursen Udviklingskonsulent www.regionmidtjylland.dk Strategisk energiplanlægning i Region Midtjylland 2 www.regionmidtjylland.dk Strategisk energiplanlægning i Region

Læs mere

Baggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas"

Baggrundsnotat: Grøn gas er fremtidens gas Baggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas" Gasinfrastrukturen er værdifuld for den grønne omstilling Det danske gassystems rolle forventes, som med de øvrige dele af energisystemet (elsystemet, fjernvarmesystemet

Læs mere

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer VÆKSTFORUM Energi i Nordjylland Regionale styrkepositioner og potentialer INTRODUKTION Nordjylland har stærke kompetencer og et stort potentiale inden for vedvarende energi, som Vækstforum Nordjylland

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og Energiplan 2.0

Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og Energiplan 2.0 Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og 2030 ÅR VIND SOL BIOGAS FJERNVARME 2010 (Baseline) 2010 360 TJ 0 TJ 230 TJ 45 % vedvarende energi Energiplan 2.0

Læs mere

Energi- og miljøteknologisk foregangsregion

Energi- og miljøteknologisk foregangsregion Region Midtjylland som Energi- og miljøteknologisk foregangsregion Vision og mål for en fælles regional indsats Vækstforum April 2008 Layout: story2media Foto: Flemming Nielsen, Niels Aage Skovbo 2 Region

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Energidag - House of Energy. Kim Christensen, Group CEO

Energidag - House of Energy. Kim Christensen, Group CEO Energidag - House of Energy Kim Christensen, Group CEO Integrerede Energisystemer kræver samarbejde mellem aktører Med det formål at: Reducere det samlede relative energiforbrug Sikre en hurtig og effektiv

Læs mere

én branche én stemme

én branche én stemme én branche én stemme Centrale fokusområder for vindindustrien i Danmark 1 Én branche - én stemme Den danske vindindustri har en særlig historie. På mindre end 40 år har virksomheder i Danmark som de første

Læs mere

Den Grønne Omstilling: EUDP s rolle

Den Grønne Omstilling: EUDP s rolle 1 Den Grønne Omstilling: EUDP s rolle Jan Bünger, Projektkonsulent IDA - 10. april 2018 Slide 2 Om EUDP Født i 2007 - skal fremme de energipolitiske mål ved at støtte udvikling og demonstration af ny energiteknologi.

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

En visionær dansk energipolitik. Januar 2007

En visionær dansk energipolitik. Januar 2007 En visionær dansk energipolitik Januar 2007 2025 Udfordringer og Vision Regeringen vil sikre en fremtidig energiforsyning der: er pålidelig og sikker bidrager til et bedre miljø understøtter vækst og konkurrenceevne

Læs mere

Vækstforums initiativer indenfor vindindustrien. Baggrund

Vækstforums initiativer indenfor vindindustrien. Baggrund Vækstforums initiativer indenfor vindindustrien Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 www.regionmidtjylland.dk Baggrund Vestas Wind Systems varslede den 12.

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Biogas. Fælles mål. Strategi

Biogas. Fælles mål. Strategi Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Nye grønne forretningsmuligheder

Nye grønne forretningsmuligheder Nye grønne forretningsmuligheder - Introduktion til CleanTEKmidt Marts 2012, Henrik Skou Pedersen Disposition Intro Baggrund, muligheder og drivere for grøn vækst CleanTEKmidt, et udviklingsprogram for

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Energianalyserne. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Energianalyserne. Finn Bertelsen Energistyrelsen Energianalyserne Finn Bertelsen Energistyrelsen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE EU mål om 80-95% reduktion af GG fra 1990 til 2050 kræver massive CO 2- reduktioner. Især i energisektoren

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Foreløbig strategi for vindkraft og biogas Vestgruppen. Fællesmøde 28. oktober 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Foreløbig strategi for vindkraft og biogas Vestgruppen. Fællesmøde 28. oktober 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Foreløbig strategi for vindkraft og biogas Vestgruppen 1 Vindkraft 2 Vindkraft i et scenarie for 100 % vedvarende energi i Danmark 3 6 gange så meget el fra vindkraft Hvor meget på land? Energistyrelsen

Læs mere

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar. KLAR MED ENERGI PAKKE Om 5 år taler vi ikke længere om klima og CO2 Om 5 år taler vi i stedet om bæredygtighed Det spår, som er klar med en bæredygtig energipakke. Bæredygtighed er det nye sort, der rydder

Læs mere

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Kick-off møde 27. februar 2014 Jørgen Krarup Systemplanlægning 1 Målsætninger 2020: Halvdelen af klassisk elforbrug dækkes af vind. 2030: Kul udfases fra de centrale

Læs mere

Skitse over mødeaktiviteter i MIDT.Energistrategi. Mødenummerering til venstre i figuren refererer til møder senere i dokumentet.

Skitse over mødeaktiviteter i MIDT.Energistrategi. Mødenummerering til venstre i figuren refererer til møder senere i dokumentet. Arbejdsplan - Vest Jørgen Lindgaard Olesen Nordjylland Mobil +45 61667828 jlo@planenergi.dk Dato: 5/6 2014 Den samlede procesplan for hele MIDT-Energistrategi projektet er beskrevet nærmere i notatet Procesplan

Læs mere

STRATEGIPLAN

STRATEGIPLAN STRATEGIPLAN 2018 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2018 2020 2 Vision og mission DI Energi arbejder for, at virksomheder i energibranchen har de bedst mulige optimale rammevilkår. Det er en forudsætning for,

Læs mere

Præsentation af REFER-CDR

Præsentation af REFER-CDR Turbo på grøn fjernvarme i Region Midtjylland Præsentation af REFER-CDR Renewable Energy for Emission Reduction in Central Denmark Region www.regionmidtjylland.dk Hvem er vi? Region Midtjylland Regional

Læs mere

Udvikling af teknologier for fleksibelt elforbrug og reduceret miljøbelastning hos store energiforbrugere

Udvikling af teknologier for fleksibelt elforbrug og reduceret miljøbelastning hos store energiforbrugere Udvikling af teknologier for fleksibelt elforbrug og reduceret miljøbelastning hos store energiforbrugere Resume projektansøgning Energisystemet i Danmark står overfor en række udfordringer i forbindelse

Læs mere

Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013

Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Ib Larsen, Energistyrelsen Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Bedre vilkår for danske virksomheder Regeringen vil gøre det mere attraktivt at

Læs mere

Jordbrugets potentiale som energileverandør

Jordbrugets potentiale som energileverandør Grøn gas til transport Jordbrugets potentiale som energileverandør Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Samfundsmæssige udfordringer Mindske afhængighed af fossil energi Øge fødevareproduktion - bæredygtigt

Læs mere

Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder

Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder Thomas Budde Christensen og Tyge Kjær Roskilde Universitet, ENSPAC Introduktion I forbindelse med et møde i Roskilde Klimaråd i marts 2012 blev der bl.a. foreslået

Læs mere

MIDT Energistrategi. Strategisk energiplanlægning i det midtjyske område

MIDT Energistrategi. Strategisk energiplanlægning i det midtjyske område MIDT Energistrategi Strategisk energiplanlægning i det midtjyske område Detailplanlægningsmøde i temagruppen: Det østjyske bybånd Onsdag den 30. oktober 2013 hos AffaldVarme Aarhus Dagsorden 1. Baggrund

Læs mere

Flerårig handleplan for uddannelse og udvikling af arbejdskraftressourcer på uddannelsesområdet

Flerårig handleplan for uddannelse og udvikling af arbejdskraftressourcer på uddannelsesområdet Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Flerårig handleplan for uddannelse og udvikling af arbejdskraftressourcer på

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

ManagEnergy 18-03-2014

ManagEnergy 18-03-2014 ManagEnergy 18-03-2014 1 Nationale målsætninger 2020: Halvdelen af vores elforbrug dækkes af vind 2030: Kul udfases fra de centrale kraftværker 2035: El- og varmeforsyningen dækkes af vedvarende energi

Læs mere

Faktaark om Klimakonsortiet

Faktaark om Klimakonsortiet Faktaark om Klimakonsortiet Konsortiets formål Formålet med Klimakonsortiets indsats er på kort sigt at sikre størst mulig opmærksomhed om klimaaktiviteterne i tilknytning til FN s Klimakonference i Danmark

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Grøn omstilling katalog over indsatser

Grøn omstilling katalog over indsatser Grøn omstilling katalog over indsatser September 2019 Indhold Forord.................................................. 3 Indledning.............................................. 4 Status..................................................

Læs mere

Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem

Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem 7. juni 2013/Endelig Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem Mødet blev holdt den 6. juni 2013 i Viborg med deltagelse af energimedarbejdere fra 18 kommuner i regionen, Energinet.dk,

Læs mere

KKR FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN

KKR FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN Projektbeskrivelse til udvikling og implementering af strategisk energiplanlægning Poul Erik Lauridsen Direktør, Gate 21 21 Kommuner Offentlig-privat innovation

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Den grønne industrikommune

Den grønne industrikommune Den grønne Kalundborg Kommunes Erhvervs- og udviklingspolitik 2011 2014 Den grønne INDHOLD 3 Forord 4 Den grønne Kalundborg kommune Det internationale perspektiv Det lokale/ regionale perspektiv Udgangspunkt

Læs mere

Det åbne land og de mindre byer

Det åbne land og de mindre byer Udkast strategi Det åbne land og de mindre byer Fælles mål Der anvendes ikke fossile brændsler i boligopvarmningen på landet i 2035. Der gennemføres energirenovering af boliger på landet koordineret med

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

BILAG: Delvisioner, strategi og anbefalinger inden for fire indsatsområder

BILAG: Delvisioner, strategi og anbefalinger inden for fire indsatsområder Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 vaekstforum@ru.rm.dk www.vaekstforum.rm. www.rm.dk BILAG: Delvisioner, strategi og anbefalinger inden

Læs mere

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer 1 Disposition 1. Status for energiforsyningen 2. Potentielle regionale VE ressourcer 3. Forventet udvikling i brug af energitjenester 4. Potentiale

Læs mere

KOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN

KOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN KOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN August 2019 /sagsnr. 19/28991 Baggrund Den strategiske energiplanlægning, som blev defineret af KL og Energistyrelsen i 2010, er en målsætning om at udbrede omlægningen

Læs mere

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;

Læs mere

Anbefalinger og afrapportering til byrådet.

Anbefalinger og afrapportering til byrådet. 17, stk. 4 udvalg Energirigtigt byggeri Haderslev Kommune CS Udviklingsafdelingen Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 11. december 2012 Sagsident:

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Baggrundsnotat: "Grøn gas som drivmiddel i lastbiler og busser"

Baggrundsnotat: Grøn gas som drivmiddel i lastbiler og busser Baggrundsnotat: "Grøn gas som drivmiddel i lastbiler og busser" Danmark skal reducere udledningen af CO2 fra transportsektoren Parisaftalen medfører, at Danmark frem mod 2030 gradvist skal reducere CO

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet

Samarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet Samarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet INDHOLD AFTALENS PARTER... 2 PRÆAMBEL... 2 AFTALENS INDHOLD... 3 Fremtidens turisme... 3 Innovation, vækst og ny teknologi... 3 Landbrug

Læs mere

Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030

Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030 Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030 Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på Gastekniske Dage den 24. maj 2017 Dagsorden

Læs mere

Strategisk energiplanlægning

Strategisk energiplanlægning Strategisk energiplanlægning Dansk Fjernvarme ERFA-MØDE 11. juni 2013 Jørgen Krarup www.regionmidtjylland.dk 2 www.regionmidtjylland.dk Programmet 1. Hvorfor SEP? 2. Hvad er SEP? 3. Forudsætninger for

Læs mere

En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan

En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan 2018-2022 Forord Odder Kommunes udviklingsplan En vækstkommune i balance skal medvirke til at indfri Byrådets vision om at skabe: rammerne for det

Læs mere

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG ENERGISTRATEGI IDEKATALOG 3 2 Herning Kommune, maj 2016 Idekatalog Mere vækst med energirigtige løsninger Ideerne i kataloget er samlet i forbindelse med den proces, der har ligget forud for den politiske

Læs mere

Erhvervspotentialer i energibranchen

Erhvervspotentialer i energibranchen Energitopmøde 2012 28. jun. 12 Erhvervspotentialer i energibranchen Hans Peter Branchedirektør Dagsorden Intro til DI Energibranchen Vi har en stærk energisektor Muligheder i grøn omstilling Udnyttelse

Læs mere

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Græs til biogas 2. marts 2016 Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs m.v. Organiske restprodukter

Læs mere

Udkast. Til. Oplæg Om. Globaliseringens udfordringer. For. Region Midtjylland

Udkast. Til. Oplæg Om. Globaliseringens udfordringer. For. Region Midtjylland Udkast Til Oplæg Om Globaliseringens udfordringer For Region Midtjylland Baggrund og rationale for oplægget: Globaliseringen rummer udfordringer og nye muligheder for nationer, regioner og lokale myndigheder

Læs mere

Notat om scenarier for den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland i 2025 og 2050

Notat om scenarier for den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland i 2025 og 2050 Notat om scenarier for den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland i 225 og 25 Jørgen Lindgaard Olesen Nordjylland Tel. +45 9682 43 Mobil +45 6166 7828 jlo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Planlægning for arealer til energianlæg FORDEBAT. september 2018

Planlægning for arealer til energianlæg FORDEBAT. september 2018 Planlægning for arealer til energianlæg FORDEBAT september 2018 Ny plan Baggrund Aalborg Kommune har en langsigtet politisk målsætning om, at kommunen i 2050 skal være uafhængig af fossile brændsler. Aalborg

Læs mere

HVIDOVRE KOMMUNE STRATEGISK ENERGIPLAN 2019

HVIDOVRE KOMMUNE STRATEGISK ENERGIPLAN 2019 . 0 HVIDOVRE KOMMUNE STRATEGISK ENERGIPLAN 2019 Hvidovre Kommune Center for Plan og Miljø Høvedstensvej 45 2650 Hvidovre www.hvidovre.dk pom@hvidovre.dk 3639 3580 1 HVIDOVRE KOMMUNES STRATEGISKE ENERGIPLAN

Læs mere

Fremtidens smarte fjernvarme

Fremtidens smarte fjernvarme Fremtidens smarte fjernvarme Omstilling til fossilfri varmeproduktion Aalborg Kommunes strategi for fossilfri varmeproduktion Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk

Læs mere

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling Thomas Kastrup-Larsen Rådmand 1 2 3 4 5 6 Målsætning: Aalborg Kommune fri af fossile brændsler senest i 2050. Bernd Müller, AAU-2011 7 Energibesparelser Mål: 40 50 % reduktion af energiforbruget frem mod

Læs mere

Klimastrategi for Hovedstadsregionen

Klimastrategi for Hovedstadsregionen Klimastrategi for Hovedstadsregionen Møde i den 10. juni 2011 Det indstilles, at Hovedstaden: tager oplægget til efterretning godkender de fremlagte aktiviteter som de centrale elementer i klimastrategien.

Læs mere

Kommissorium for Finans Danmarks Rådgivende Forum for Bæredygtig Finans

Kommissorium for Finans Danmarks Rådgivende Forum for Bæredygtig Finans Kommissorium for Finans Danmarks Rådgivende Forum for Bæredygtig Finans 1. Baggrund Med vedtagelse af Parisaftalen om klimaændringer og FN s 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling i 2015 har verdens ledere

Læs mere

Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune

Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune 1 Forord Det danske samfund står overfor en række beslutninger på energiområdet, som rækker langt ind i fremtiden. Over de kommende 20-35 år skal de fossile

Læs mere

Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI)

Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI) 19. august 2008 Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI) Kriterier Vi har i dag kun begrænset viden om, hvilke ideer til innovative offentlig-private samarbejdsprojekter,

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

MUDP handlingsplan for december 2018

MUDP handlingsplan for december 2018 MUDP handlingsplan for 2019 20.december 2018 Bestyrelsen for det Miljøteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) udstikker i denne handlingsplan rammerne for indsatsen i 2019. MUDP handlingsplanen

Læs mere

Klima, forsyningssikkerhed og vindmøller hvorfor skal kommunerne beskæftige sig med vindmølleplanlægning?

Klima, forsyningssikkerhed og vindmøller hvorfor skal kommunerne beskæftige sig med vindmølleplanlægning? Klima, forsyningssikkerhed og vindmøller hvorfor skal kommunerne beskæftige sig med vindmølleplanlægning? Jan Hylleberg Adm. direktør, Vindmølleindustrien Temadag om vindmølleplanlægning for kommunerne,

Læs mere

LO s pejlemærker til at fremme grøn vækst og gode job

LO s pejlemærker til at fremme grøn vækst og gode job LO s pejlemærker til at fremme grøn vækst og gode job April 2018 LO s pejlemærker til at fremme grøn vækst og gode job Regeringen forventes i løbet af foråret 2018 at komme med et udspil til en ny energiaftale.

Læs mere

Forsøgsordningen for elbiler. Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask

Forsøgsordningen for elbiler. Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask Forsøgsordningen for elbiler Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask Denne præsentation Kort om baggrunden for ordningen Drivmiddelrapporten Elbilerne kommer! Den

Læs mere

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. oktober 2014 Biomasse til energi i Region Midt, 2011 TJ 34 PJ Energiforbrug fordelt

Læs mere

Muligheder ved samspil med biogas

Muligheder ved samspil med biogas 23. april 2013 Temadag Partnerskabet for Brint og Brændselsceller Muligheder ved samspil med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Hvem er Brancheforeningen? Rådgivere Biogasfællesog gårdanlæg

Læs mere

Intelligent elsystem Transport Øvrige VE-initiativer. Energistrategi maj 2011

Intelligent elsystem Transport Øvrige VE-initiativer. Energistrategi maj 2011 Intelligent elsystem Transport Øvrige VE-initiativer Energistrategi 2050 19. maj 2011 1. Intelligent elsystem Det intelligente elsystem - hvad sker? Elpatronloven er gjort permanent Bekendtgørelse om harmoniserede

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Ny energi uddannelse på SDU

Ny energi uddannelse på SDU Ny energi uddannelse på SDU Derfor er der brug for nye kandidater inden for energiområdet En sikker energiforsyning er centralt for videreudvikling af velfærdssamfundet Den nuværende infrastruktur

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

IDAs Klimaplan 2050. Søren Skibstrup Eriksen Formand for IDAs styregruppe for Miljø, Energi og Klima

IDAs Klimaplan 2050. Søren Skibstrup Eriksen Formand for IDAs styregruppe for Miljø, Energi og Klima IDAs Klimaplan 2050 Søren Skibstrup Eriksen Formand for IDAs styregruppe for Miljø, Energi og Klima IDA En moderne interesseorganisation for ingeniører og andre højtuddannede med en teknologisk eller naturvidenskabelig

Læs mere