Baggrundsrapport Fælles introduktion

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Baggrundsrapport Fælles introduktion"

Transkript

1 F Baggrundsrapport Fælles introduktion Dialogprojekt om forlængelse af de grønne kiler 2014

2 Baggrundsrapporten er udarbejdet af Naturstyrelsen i dialog med Roskilde-, Høje-Taastrup-, Køge-, Solrød- og Greve kommuner i 2014, som led i dialogprojekt om konkret udformning af to nye grønne kiler i hovedstadsområdet. Rapporten bygger på følgende publikationer: Fingerplan 2013 Kommuneplan 2013 for Roskilde Kommune Udviklingsprogram Grøn Blå Strategi, Roskilde Kommune, december 2012 Forslag til Kommuneplan 2014 for Høje- Taastrup Kommune Kommuneplan 2013 for Køge Kommune Kommuneplan for Solrød Kommune Greve Kommuneplan Landskabsanalyse og Grøn Blå Struktur, Greve og Solrød kommuner, august 2011 Forsidefoto: COLOURBOX ISBN: Miljøministeriet juli 2014 Publikationen kan citeres med kildeangivelse

3 Indhold 1. Indledning De nye grønne kiler i Fingerbyen Regulering i de grønne kiler

4 1. Indledning Fingerplan 13 udgør det overordnede grundlag for kommunernes fysiske planlægning og udvikling i Hovedstadsområdet. En udvikling der overordnet set bygger på et princip om, at byudvikling og sikring af grønne kiler skal gå hånd i hånd. Fingerplan 2013 udpeger arealer til to nye grønne kiler langs henholdsvis Køgefingeren og Roskildefingeren. De to byfingre er i dag stort set udbyggede, og udpegningen af de nye grønne kiler skal derfor sikre mulighed for udvikling af store sammenhængende fritidslandskaber med attraktive rekreative muligheder langs de tæt befolkede områder også på langt sigt. De to nye grønne kiler blev i Fingerplan 2013 afgrænset principielt som udgangspunkt for en nærmere planlægning. De berørte kommuner Køge, Solrød og Greve samt Roskilde og Høje- Taastrup har siden indgået i to fælles dialogprojekter om konkret udformning og realisering af de nye grønne kiler. De nye grønne kiler i Fingerbyen - principiel afgrænsning 2 Dialogprojekt om forlængelse af de grønne kiler 2014

5 Som lokal planlæggende myndighed har kommunerne indgående kendskab til de lokale interesser, værdier og potentialer i det åbne land, og til hvordan disse bedst kan sikres, understøttes og udvikles i forbindelse med den detaljerede planlægning af kilerne. Formålet med de grønne kiler Hver af Fingerplanens overordnede planlægningsområder - storbyområdet, de grønne kiler og det øvrige hovedstadsområde har sin rolle i sikringen og videreudviklingen af Fingerbystrukturen. Storbyområdet er der, hvor al byudvikling og byomdannelse af regional betydning sker under tæt koordinering med udviklingen af den overordnede infrastruktur. De grønne kiler udgør storbyområdets overordnede grønne rekreative struktur, hvor det almene friluftliv kan udfoldes, mens det øvrige hovedstadsområde er det åbne land og de lidt mindre byer og købstæder i nærheden af storbyområdet, hvor der kun sker byudvikling af lokal karakter. Fingerbystrukturens princip og fordel Fingerplanen bygger på et princip om at koncentrere byvækst i byfingre omkring det overordnede banenet fra de centrale kommuner i håndfladen omkring København og ud til de fem købstæder: Helsingør, Hillerød, Frederikssund, Roskilde og Køge samt til Farum og Amager. De udpegede grønne kiler mellem byfingrene friholdes helt for bymæssig bebyggelse, mens der i det øvrige hovedstadsområde kan ske lokal byvækst. Den karakteristiske struktur med håndflade og byfingre er et unikt træk, som giver det danske hovedstadsområde en særlig identitet og rekreativ kvalitet i forhold til mange andre europæiske storbyer. Fingerbystrukturen har sikret, at trafikafviklingen i hovedstadsområdet foregår mere smidigt end i mange andre storbyregioner og bidraget til en god udnyttelse af de offentlige investeringer i trafikal infrastruktur. Herudover har den været med til at hindre byspredning og til at sikre, at områderne mellem byfingrene friholdes som regionale friluftsområder, som er let tilgængelige for alle storbyområdets beboere, herunder beboerne i de tætteste byområder. I den første Fingerplan fra 1947 var udgangspunktet for de grønne kiler både at sikre åbne områder til rekreation for storbyens befolkning og at sikre, at storbyens bebyggelser ikke bredte sig overalt og dermed ikke kunne betjenes med god kollektiv transport. Man var allerede dengang bevidste om grønne omgivelsers betydning for mennesker, men viden på området og et stigende fokus på det rekreatives betydning har været medvirkende til, at de grønne kiler i dag har et bredere formål. I dag skal kilerne, som et udtryk for grønne omgivelser og et godt miljø, også ses som vigtige parametre i de europæiske storbyers indbyrdes konkurrence om at tiltrække virksomheder og kvalificeret arbejdskraft. Herudover har kilerne betydning for en lang række overordnede interesser i det åbne land. Ophold i naturen kan bidrage til at nedsætte psykisk stress, ligesom motion og friluftsaktiviteter generelt fremmer sundheden. I kraft af det betydelige omfang af Fingerplanens kiler og den deraf følgende lange byrand har meget store dele af befolkningen i byfingrene mulighed for dagligt at opleve og bruge de grønne kilers åbne landskab til friluftsformål tæt ved deres bolig. De grønne kiler indeholder også levesteder for vilde planter og dyr og er dermed med til at sikre eller øge den biologiske mangfoldighed. Herudover er friholdelsen af de grønne kiler for yderligere bebyggelse med til at beskytte værdifulde landskaber og kulturmiljøer. Endelig kan de grønne kiler medvirke til den nødvendige fremtidige klimatilpasning ved eksempelvis at sikre arealer til opmagasinering af regnvand og oversvømmelser som følge af klimaændringerne. Fingerbystrukturen: By og grønne kiler Dialogprojekt om forlængelse af de grønne kiler

6 2. De nye grønne kiler i Fingerbyen De nye grønne kiler langs henholdsvis Roskildefingeren og Køgefingeren indgår begge i den overordnede regionale grønne struktur. De to kiler har fået navnene Fjordkilen og Bugtkilen efter det vand, der for begge byområders vedkommende har været en medvirkende faktor for byudviklingen gennem tiden. Fjordkilen og Bugtkilen knytter sig begge til det flade frugtbare moræneområde mellem Roskilde, Køge og København, der også kaldes Hedeboegnen. Egnen er kendetegnet ved Danmarks måske bedste landbrugsjord, hvilket sætter stort præg på landskabet og kulturmiljøerne i de to kiler. Kilerne forbindes af den 4. grønne ring, der via den planlagte Hedebosti blandt andet kobler kilerne med det store natur- og fritidsområde Hedeland på grænsen mellem Roskilde, Høje-Taastrup, og Greve kommuner. Principper for afgrænsning Kilernes principielle afgrænsning er i dialog med beliggenhedskommunerne blevet revideret siden vedtagelsen af Fingerplan Revisionen af den principielle afgrænsning tager højde for sikring af de nuværende muligheder for byudvikling på den ene side og kilernes rekreative formål på den anden side. Det betyder, at eksisterende og planlagte sammenhængende byområder undtages fra kilerne samtidig med, at kilerne afgrænses i byranden. Dette sker dels for at sikre en klar grænse mellem by og land, men hovedsageligt for at sikre tilgængeligheden til de rekreative landskaber i kilerne. Hvor det har været aktuelt, er nuværende rekreative områder blevet inddraget i kilen for også at sikre den rekreative anvendelse på langt sigt. For at lette den fremtidige administration af de grønne kiler, er de så vidt muligt afgrænset i matriklen. Der er dog lange strækninger i både Fjordkilen og Bugtkilen, der afgrænses via andre typer administrative grænser. Det gælder blandt andet i forbindelse med transportkorridoren ved Køgefingeren og langs Fingerplanens udpegning af storbyområdet i Høje-Taastrup Kommune. Kilernes indhold Kilerne afgrænser de to næsten udbyggede byfingre og sikrer dermed muligheden for et stort bynært fritidslandskab for hovedstadsområdets borgere. Kilerne indeholder allerede i dag betydelige landskabelige-, kulturhistoriske- og naturmæssige kvaliteter. Det er disse kvaliteter, der danner fundamentet for den fremtidige udvikling af kilerne som regionale fritidsområder. For borgerne i beliggenhedskommunerne vil kilernes attraktion i høj grad være afhængig af kommunernes fremtidige planlægning for og administration af områderne. Roskilde, Greve og Solrød kommuner har alle en relativ høj andel af parcelhuse, ca. halvdelen af de beboede boliger udgøres af parcelhuse. Den høje andel af huse med egne haver betyder, at kilerne for disse borgere skal kunne tilbyde god tilgængelighed til de store sammenhængende landskaber, skove og fællesskabsdannende fritidsområder og tilbud oplevelser den private have ikke kan tilbyde. Dette stemmer godt overnes med de eksisterende bærende værdier i både Fjordkilen og Bugtkilen. For hovedstadens borgere der bor i etageejendomme, skal både hverdagens ophold i grønne omgivelser og det almene fritidsliv foregå på offentlige og semi-offentlige arealer. I Roskilde og Høje-Taastrup er mellem en tredjedel og op mod halvdelen af de beboede boliger etageejendomme, mens det er omkring en fjerdedel af boligerne i Bugtkilens kommuner. Disse forhold kan være med til at definere det fremtidige indhold i kilerne. 4 Dialogprojekt om forlængelse af de grønne kiler 2014

7 De nye grønne kiler i Fingerbyen - revideret afgrænsning Dialogprojekt om forlængelse af de grønne kiler

8 3. Regulering i de grønne kiler Fingerplanens grønne kiler består af de åbne landområder mellem byfingrene samt grønne ringe, der binder kilerne sammen på tværs af byfingrene. Desuden indgår grønne kiler langs kysten ved Øresund og Køge Bugt. Fingerbystrukturen jf. Fingerplan 13, det øvrige hovedstadsområde (gult), modsat storbyområdet og de grønne kiler (hvidt). Der skelnes i Fingerplanen mellem de indre grønne kiler (herunder kystkilerne) og de ydre grønne kiler. De nye kiler, der er afgrænset langs Køgefingeren og Roskildefingeren, bliver en del af de ydre grønne kiler. Arealerne inden for de to nye grønne kiler er - med mindre undtagelser i Roskilde Kommune - i dag beliggende i landzone i det øvrige hovedstadsområde. I Fingerbystrukturen har de grønne kiler og det øvrige hovedstadsområde to meget forskellige roller og formål. Kilerne skal som beskrevet imødekomme borgernes behov i storbyområdet for rekreation og friluftsliv - for de nye kilers vedkommende ikke mindst på langt sigt. De grønne kiler er altså nært knyttet til beliggenheden af de tætte byområder. Da planlægningen som udgangspunkt ikke opererer med handlepligt, er der på trods af de meget forskellige formål ikke store forskelle i selve bestemmelserne for de grønne kiler og det øvrige hovedstadsområde. Bestemmelserne handler primært om, hvad der er muligt og ikke muligt at planlægge for, mens den konkrete udvikling af kilerne til et rekreativt friluftsområde hovedsageligt sker via fremtidige kommunale beslutninger i forbindelse med både planlægning og den løbende landzoneadministration. Den helt overordnede forskel på bestemmelserne for landzonearealer beliggende i de grønne kiler og landzonearealer i det øvrige hovedstadsområde er, at de grønne kiler helt skal friholdes for ny bymæssig bebyggelse, mens der i det øvrige hovedstadsområde kan ske lokal byvækst, som dog fortrinsvis skal knyttes til kommunecentrene. Den endelige fastlæggelse af områderne i Fjordkilen og Bugtkilen til ydre grøn kile, betyder derfor at man fremover ikke vil kunne byudvikle indenfor kilernes afgrænsning, ligesom kommunerne i landzoneadministrationen skal vurdere et givent anlægs betydning for de rekreative muligheder i kilerne. Kommunerne udpeger selv i kommuneplanerne beskyttelsesområder for eksempelvis landskab, natur og kulturhistoriske interesser. Til disse udpegninger er der knyttet retningslinjer, som kommunerne bruger som administrationsgrundlag for at sikre de udpegede værdier. Der er arealmæssigt sammenfald mellem mange af de udpegede beskyttelsesområder og de to nye grønne kiler. Sammenfaldet betyder, at kommunerne i store dele af de nye grønne kiler allerede i dag administrerer efter egne kommuneplanretningslinjer for beskyttelse af særlige værdier, der i høj grad svarer til de generelle bestemmelser, der er knyttet til de ydre grønne kiler i Fingerplanen. Med udpegningen af de nye grønne kiler vil der fremover være fokus på de rekreative muligheder i områderne, samtidig med at de eksisterende værdier fastholdes og om muligt udvikles. Jordbrugsmæssig anvendelse skal fortsat være mulig i kilerne, bl.a. som del af et varieret landskab. Planlægning for fritidsanlæg Kommuneplanlægningen i Fingerplanens indre og ydre grønne kiler skal blandt andet sikre, at områderne friholdes for bebyggelse og anlæg til bymæssige fritidsformål. Bymæssige fritidsformål er eksempelvis sportshaller, hotellignende 6 Dialogprojekt om forlængelse af de grønne kiler 2014

9 overnatningsanlæg samt institutioner. Omvendt kan arealer og anlæg, der er naturligt knyttet til en placering i landområdet, betegnes ikke-bymæssig friluftsanvendelse. De ydre og de indre grønne kiler har som hovedformål at tilgodese behovet for det almene friluftsliv. Det indebærer, at mulighederne for offentlig adgang og ophold har højeste prioritet, og at der generelt skal vises tilbageholdenhed med placering af anlæg til organiserede fritidsaktiviteter, der kun er for medlemmer og har en lukket karakter med hegning og lignende. Mulighederne for at placere areal- og bygningskrævende anlæg til bl.a. organiserede rekreative formål er dog forskellige i de indre (inkl. kystkilerne) og ydre kiler. Det skyldes, at de indre kiler i vidt omfang allerede er blevet udnyttet til at placere blandt andet arealkrævende friluftsanlæg såsom golfbaner, større ridecentre, fodboldbaner, koloni- og nyttehaver og spejderhytter. Disse anlæg kan virke begrænsende for de almene adgangs- og opholdsmuligheder. Hvis de indre kiler og kystkilerne fortsat skal have en almen rekreativ funktion, er der ikke plads til flere arealkrævende rekreative anlæg eller rekreative anlæg, der udelukker almen tilgængelighed. Jf. Fingerplan2013s 18, pkt. 4, er der imidlertid i de ydre grønne kiler i modsætning til i de indre grønne kiler mulighed for at placere enkelte areal- og bygningskrævende anlæg til bl.a. det organiserede fritidsliv. Areal- og bygningskrævende anlæg skal placeres under hensyntagen til stedets landskabs, natur- og kulturværdier. Ligeledes gælder det for de ydre kiler særligt, Jf. Fingerplan2013s 18, pkt. 5, at støjende friluftsanlæg under særlige forudsætninger kan etableres, selvom det dog bør undgås i videst mulige omfang. Uddrag fra Fingerplan 13 - bestemmelserne for de ydre grønne kiler 18. Kommuneplanlægningen i de ydre grønne kiler skal sikre, 1) at områderne forbeholdes overvejende almen, ikke bymæssig friluftsanvendelse med mulighed for jordbrugsmæssig anvendelse, 2) at områderne ikke inddrages til byzone, 3) at områderne friholdes for bebyggelse og anlæg til bymæssige fritidsformål, 4) at areal- og bygningskrævende friluftsanlæg kan placeres eller udvides under hensyntagen til stedets landskabs-, natur- og kulturværdier, 5) at støjende friluftsanlæg i videst muligt omfang undgås, men i givet fald placeres således, at de ikke påvirker internationale naturbeskyttelsesområder og i fornødent omfang støjbeskyttes, og 6) at arealanvendelse og anlæg til friluftsformål, herunder støjfølsom anvendelse, ikke er en hindring for udnyttelsen af de overordnede reservationer til transportkorridorer, trafik- og forsyningsformål, som angivet på kortbilag I, J, K, L, M og N. Stk. 2. I følgende lokaliseringsområder kan der uanset reglerne i stk. nr. 1-5, placeres specifikke fritidsanlæg: Hedeland (Roskilde og Høje-Taastrup Kommuner), Farum Kasernes øvelsesterræn (golfbane) og Flyvestation Værløse, begge i Furesø Kommune. Områderne er vist på kortbilag G. Stk. 3. Der kan i de dele af de grønne kiler, som ikke er omfattet af arealreservationerne til transportkorridorer, jf. 23, etableres anlæg til klimatilpasning forudsat, at det i videst muligt omfang styrker natur og vilkår for friluftsliv. Dialogprojekt om forlængelse af de grønne kiler

10 De to nye grønne kiler indeholder begge områder med råstofinteresser eller tidligere råstofgrave. Fingerplanen behandler denne type områder særligt i forhold til planlægningen for fritidsaktiviteter. For at fremme etableringen og udnyttelsen af rekreative støttepunkter i tidligere grusgrave i grønne kiler skal det være muligt at placere egnede kommercielle frilufts- og fritidsanlæg i dele af disse områder. Det gælder dog kun udenfor transportkorridorer, der er reserveret til fremtidige trafik- og forsyningsanlæg. Det er fortsat en forudsætning, at grusgravsområderne i størst muligt omfang omdannes til områder af overvejende almen rekreativ karakter og med god tilgængelighed. Vindmøller, solcelleanlæg og lignende Vindmøller, solcelleanlæg og lignende tekniske anlæg kan ofte virke forstyrrende med støj og forekomme visuelt skæmmende og fremmede i et grønt område, der er fastlagt til friluftsliv af regional betydning. Formålet med Fingerplanens grønne kiler er først og fremmest at give almenheden mulighed for rekreation gennem ro, natur- og landskabsoplevelser og fysisk udfoldelse. De grønne kiler skal derfor som udgangspunkt friholdes fra vindmøller. Der, hvor de rekreative værdier i forvejen er udfordrede, kan der efter aftale med staten laves en aftale om en undtagelse. Det kan f.eks. være i restarealer, som er lukket inde mellem store trafikanlæg. Udgangspunktet er, at de grønne kilers rekreative anvendelse og landskabets oplevelsesværdi ikke forringes af dominerende anlæg. Solcelleanlæg og lignende kan ligeledes i visse tilfælde virke visuelt skæmmende på grund af refleksioner og dominerende størrelse og placering i landskabet. I dette tilfælde må der foretages en konkret vurdering under hensyntagen til stedets landskabs-, natur- og kulturværdier samt de grønne kilers rekreative formål. Udgangspunktet er, at de grønne kilers rekreative anvendelse og landskabets oplevelsesværdi ikke forringes af dominerende anlæg. Klimatilpasning og natur I de dele af de grønne kiler, som ikke er omfattet af arealreservationer til transportkorridorer, er der mulighed for at etablere anlæg til klimatilpasning, når det ikke forudsætter bymæssig bebyggelse, og når de rekreative og naturmæssige forhold som udgangspunkt, og i videst muligt omfang, samtidig styrkes. Lokale hensyn kan indebære alternative løsninger, som dog ikke må forringe områdets natur og rekreative værdier. Det kan være regnvandssøer og kanaler, der kan bidrage til rekreativ værdi. En midlertidig deponering af regnvand i de grønne kiler kan fungere som nedsivningsanlæg og dermed medvirke til en sikring af den fremtidige grundvandsressource. For arealer i grønne kiler inden for transportkorridorer må de statslige anlægsmyndigheder høres ved eventuelle kommunale planer om anlæg til klimatilpasning. Anlæg, der væsentligt vanskeliggør eller fordyrer evt. senere infrastrukturanlæg, pålægges normalt en fjernelsesklausul. Mange af de mulige klimatilpasningstiltag medvirker til at fastholde hovedstadsområdets grønne og blå karakter. Fingerplanens principper sigter mod at fremme bymæssige kvaliteter og rekreative elementer, som kan forstærkes ved f.eks. etablering af kanaler til regnvandsopsamling og flere våde enge og søer. Det kan bidrage til mere varieret natur, mere oplevelsesrige landskaber i kilerne og skabe sammenhæng mellem grønne fritidsområder. Oversvømmelsesarealer langs åer kan bidrage til at forbedre tilstanden af de våde engarealer, og der kan skabes økologiske grønne forbindelser på tværs af byfingrene og mellem fingrene, hvor planter og dyr får bedre levemuligheder. De økologiske forbindelser kan også indeholde vandre- og cykelstier. 8 Dialogprojekt om forlængelse af de grønne kiler 2014

11 Eksempler på klimatilpasningstiltag: Muligheden omfatter etablering af naturlige bassiner til tilbageholdelse af regnvand i de grønne kiler, eksempelvis i udpegede lavbundsarealer, lavninger og ådale, som friholdes for bebyggelse og anlæg. Gravede render og kanaler kan udformes med henblik på leg og ophold. De arealer, som kun lejlighedsvis bliver oversvømmet, kan anvendes på en måde, som tilfører området rekreativ og naturmæssig kvalitet. Det kan være ved at skabe lysåbne arealer, som enge, moser og overdrev, som kan plejes ved at lade dyr afgræsse naturarealerne eller ved høslet. Vandelementet kan tænkes ind i afgrænsningen og udformningen af de fremtidige grønne kiler, byområder og tekniske anlæg på tværs af by, land og ikke mindst kommunegrænser. Der kan skabes mulighed for friluftsaktiviteter f.eks. fiskeri, badning og forskellige former for sejlads i tilknytning til vandet i forbindelse med tilbageholdelse af vand omkring åløbene opstrøms for at undgå oversvømmelse af byområder ved ekstreme regnvejrshændelser. Vandet kan tænkes sammen med øget tilgængelighed for færdsel til fods, hvor brug af alternative former for overgange kan være i form af trædesten, boardwalks eller træbroer, der sikrer den nære forbindelse til vandet. Grøfter langs vejene med stibroer fra det bebyggede område over grøfterne kan forbinde bebyggelsen med kilerne. Dialogprojekt om forlængelse af de grønne kiler

12 Fingerplan 2013 udgør det overordnede grundlag for kommunernes planlægning af byudvikling, byomdannelse, grønne kiler, trafikanlæg mv. i hovedstadsområdet. I Fingerplan 2013 er to nye grønne kiler afgrænset principielt som udgangspunkt for en nærmere planlægning. Samtidig inviteres berørte kommuner til at deltage i et samarbejdsprojekt om den konkrete udformning af kilerne. F Baggrundsrapporten er udarbejdet i forbindelse med dialogprojektet om forlængelse af de grønne kiler Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø

To nye grønne kiler i hovedstaden. Indkaldelse af ideer og forslag

To nye grønne kiler i hovedstaden. Indkaldelse af ideer og forslag To nye grønne kiler i hovedstaden Indkaldelse af ideer og forslag 9. marts - 4. maj 2015 To nye grønne kiler i hovedstaden - Indkaldelse af ideer og forslag til afgrænsning og den videre planlægning af

Læs mere

Baggrundsnotat til Byrådet. Friluftsområder til Kommuneplan 2014

Baggrundsnotat til Byrådet. Friluftsområder til Kommuneplan 2014 NOTAT Byrådscentret 27-04-2012 Baggrundsnotat til Byrådet. Friluftsområder til Kommuneplan 2014 1) Lovgivning/krav og overordnet planlægning Planloven: 11 a, stk 1,nr 9 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer

Læs mere

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Furesø Kommunes landområder omfatter alle arealer, der ikke er udlagt til byzone eller planlagt til fremtidig byudvikling. I landområderne

Læs mere

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelsen af den grønne kile gennem Flyvestation

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1

KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1 KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1 FORSLAG i offentlig høring fra den 5. december 2016 til den

Læs mere

7. Miljøvurdering 171

7. Miljøvurdering 171 7. Miljøvurdering 171 Sammenfattende miljøvurdering Miljøvurderingen belyser miljøpåvirkningerne af de ændringer, der er indarbejdet i Kommuneplan 2013-2025 set i forhold til Kommuneplan 2009-2021. Miljøvurderingen

Læs mere

Planunderudvalget 9. maj 2006, Kl Møde nr. 4 Mødelokale 6 på Værløse Rådhus

Planunderudvalget 9. maj 2006, Kl Møde nr. 4 Mødelokale 6 på Værløse Rådhus FURESØ KOMMUNE Planunderudvalget 9. maj 2006, Kl. 17.00 Møde nr. 4 Mødelokale 6 på Værløse Rådhus Lars Carpens (V), formand Wagner Jensen (V), næstformand Michael Rexen (V) John I. Allentoft (C) Lone Christensen

Læs mere

Udkast til høringssvar Fingerplan 2013

Udkast til høringssvar Fingerplan 2013 Greve Kommune Borgmesteren NATURSTYRELSEN Haraldsgade 53 2100 København Ø Udkast til høringssvar Fingerplan 2013 Rådhuset Rådhusholmen 10 DK-2670 Greve Telefon: 43 97 97 97 www.greve.dk Dato: xx juni 2013

Læs mere

Baggrundsrapport - Fjordkilen

Baggrundsrapport - Fjordkilen Baggrundsrapport - Fjordkilen Dialogprojekt om forlængelse af de grønne kiler 2014 Baggrundsrapporten er udarbejdet af Naturstyrelsen i dialog med Roskilde-, Høje-Taastrup-, Køge-, Solrød- og Greve kommuner

Læs mere

Baggrundsrapport Bugtkilen

Baggrundsrapport Bugtkilen F Baggrundsrapport Bugtkilen Dialogprojekt om forlængelse af de grønne kiler 2014 Baggrundsrapporten er udarbejdet af Naturstyrelsen i dialog med Roskilde-, Høje-Taastrup-, Køge-, Solrød- og Greve kommuner

Læs mere

Fingerplan 2013. Hovedbudskaber

Fingerplan 2013. Hovedbudskaber Fingerplan 2013 Hovedbudskaber Fingerplan 2013 - Hovedbudskaber Udgivet af Miljøministeriet Redaktion: Naturstyrelsen Grafisk tilrettelæggelse: Jesper Bundgaard, Naturstyrelsen ISBN: 978-87-7279-679-6

Læs mere

Borgmesteren. Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø

Borgmesteren. Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Borgmesteren Roskilde Kommune Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 4631 3000 kommunen@roskilde.dk sikkerpost@roskilde.dk www.roskilde.dk 15. maj

Læs mere

Mødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget

Mødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 13-03-2007 Dato: 15-02-2007 Sag nr.: KB 34 (ØU 45, TMU 16) Sagsbehandler: Dan Gabriel Jensen Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

26. nov Se mere på 486/708

26. nov Se mere på  486/708 Kommuneplan 2014-2026, FORSLAG for Høje-Taastrup Kommune Forslaget til Kommuneplan 2014-2026 er vedtaget af Høje-Taastrup Kommunes byråd d. 22.10.2013 Forslaget er offentliggjort d. 26.11.2013 Ansvarshavende

Læs mere

Driftsbyen Baggrundsnotat til Byrådet. Overordnede trafikanlæg til Kommuneplanen

Driftsbyen Baggrundsnotat til Byrådet. Overordnede trafikanlæg til Kommuneplanen NOTAT Driftsbyen 11-03-2013 Baggrundsnotat til Byrådet. Overordnede trafikanlæg til Kommuneplanen Dette notat omhandler reservation til bane og transportkorridor. (se notat om veje her: 27039/13) Planlov

Læs mere

Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1

Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1 Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference 27.-27. maj 2014 SIDE 1 Green Infrastructure Enhancing Europe s Natural Capital Udfordringer Små og fragmenterede naturområder Klimaændringer

Læs mere

Byrådscentret 27-02-2012

Byrådscentret 27-02-2012 NOTAT Byrådscentret 27-02-2012 Baggrundsnotat Kolonihaver Lovgivning og overordnede planer Planloven og statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

ALLERØD KOMMUNEPLAN 2017

ALLERØD KOMMUNEPLAN 2017 ALLERØD KOMMUNEPLAN 2017 Enghaven Baunesvinget Ørnevang Parkvej/Elmevej Boligområder Nye byudviklingsområder i Kommuneplan 2017 Enghaven Baunesvinget Parkvej/Elmevej Ørnevang Langkæret Langkæret 1.2.1

Læs mere

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Lene Stenderup Landinspektør Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Samlet areal Byzone Landzone Landbrugsareal Beskyttet natur og offentlig fredskov Indbyggertal Befolkningstæthed Odense Danmark

Læs mere

VEJLEDNING OM ADMINISTRATION AF TRANSPORTKORRIDORERNE I HOVEDSTADSOM- RÅDET

VEJLEDNING OM ADMINISTRATION AF TRANSPORTKORRIDORERNE I HOVEDSTADSOM- RÅDET Notat UDKAST TIL VEJLEDNING Byer J.nr. BLS-149-00426 Ref. jaeng Dato: 10. januar 2010 VEJLEDNING OM ADMINISTRATION AF TRANSPORTKORRIDORERNE I HOVEDSTADSOM- RÅDET Baggrunden for vejledningen Den hidtidige

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Forslag til Fingerplan 2013. Punkt nr. 4 - Forslag til Fingerplan 2013 i offentlig høring Bilag 1 - Side 1 af 22. Hovedbudskaber

Forslag til Fingerplan 2013. Punkt nr. 4 - Forslag til Fingerplan 2013 i offentlig høring Bilag 1 - Side 1 af 22. Hovedbudskaber Bilag 1 - Side 1 af 22 F Forslag til Fingerplan 2013 Hovedbudskaber Bilag 1 - Side 2 af 22 Forslag til Fingerplan 2013 - Hovedbudskaber Udgivet af Miljøministeriet Redaktion: Naturstyrelsen Grafisk tilrettelæggelse:

Læs mere

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Plannavn Titel Undertitel Dato for offentliggørelse af forslag KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Havneomdannelse - Hvalpsund Havn 6. november 2013

Læs mere

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept. Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Principper for by- og landområdet. Det kystnære byområde. Den grønne struktur

Principper for by- og landområdet. Det kystnære byområde. Den grønne struktur Efter kommunens overtagelse af ansvaret for en række områder, der tidligere blev varetaget af amterne, skal de relevante retningslinjer for regionplan 2005 overføres til kommuneplanen. Det gælder de retningslinjer

Læs mere

Arealanvendelse og nybyggeri i transportkorridorerne skøn over effekter af arealreservationen til transportkorridorerne

Arealanvendelse og nybyggeri i transportkorridorerne skøn over effekter af arealreservationen til transportkorridorerne Bilag 4 Arealanvendelse og nybyggeri i transportkorridorerne skøn over effekter af arealreservationen til transportkorridorerne 1. Arealanvendelse De to transportkorridorer fra nord til syd og øst til

Læs mere

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Roskilde Kommune Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Forslag til kommuneplantillæg nr. 14 til kommuneplan 2013 Planens indhold Kommuneplantillæg giver

Læs mere

Afgørelse om Screeningspligt og Screening af planer og programmer efter lov om miljøvurdering

Afgørelse om Screeningspligt og Screening af planer og programmer efter lov om miljøvurdering Afgørelse om Screeningspligt og Screening af planer og programmer efter lov om miljøvurdering Navn på plan: Kommuneplantematillæg for Byudvikling og Fritidsformål Sagsbehandler: Randi Vuust Skall og Casper

Læs mere

Den danska planeringsprocessen. Landinspektør Helle Witt By- og Landskabsstyrelsen

Den danska planeringsprocessen. Landinspektør Helle Witt By- og Landskabsstyrelsen Den danska planeringsprocessen Landinspektør Helle Witt By- og Landskabsstyrelsen Emner - Miljøministeriet - Plansystemet - Landsplanlægning - Fingerplan 07 - Regionale udviklingsplan - Kommuneplaner -

Læs mere

Bilag 1 - Vindmølleplan og kommuneplantillæg til KOMMUNEPLAN 09

Bilag 1 - Vindmølleplan og kommuneplantillæg til KOMMUNEPLAN 09 Retningslinjer Retningslinjer for opsætning af vindmøller i Nyborg Kommune skal sikre at vindmøllernes placering og udseende afpasses efter hinanden, og at vindmøllerne opstilles i harmoni med landskabet,

Læs mere

Udkast til vejledning til bekendtgørelse om hovedstadsområdets planlægning (Fingerplan 2017 landplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning)

Udkast til vejledning til bekendtgørelse om hovedstadsområdets planlægning (Fingerplan 2017 landplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning) Udkast til vejledning til bekendtgørelse om hovedstadsområdets planlægning (Fingerplan 2017 landplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning) Bemærkninger til regler i Fingerplan 2017 Almindelige bemærkninger

Læs mere

BilagØU_130610_pkt.14_03. Forslag til Fingerplan 2013. Redegørelse & Baggrundsmateriale

BilagØU_130610_pkt.14_03. Forslag til Fingerplan 2013. Redegørelse & Baggrundsmateriale Forslag til Fingerplan 2013 Redegørelse & Baggrundsmateriale Forslag til Fingerplan 2013 - Redegørelse & Baggrundsmateriale Udgivet af Miljøministeriet Redaktion: Naturstyrelsen Grafisk tilrettelæggelse:

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 13: Ændring i skovrejsningstema i området mellem Havnbjerg, Nordborg, Oksbøl

Kommuneplantillæg nr. 13: Ændring i skovrejsningstema i området mellem Havnbjerg, Nordborg, Oksbøl Kommuneplantillæg nr. 13: Ændring i skovrejsningstema i området mellem Havnbjerg, Nordborg, Oksbøl By & Landskab Rådhustorvet 7 6400 Sønderborg Tlf 88 72 40 72 E-mail by-landskab@sonderborg.dk Læsevejledning

Læs mere

Nye muligheder i landzonen

Nye muligheder i landzonen Nye muligheder i landzonen Advokat, Mark Christian Walters 53 Kort om zoneinddelingen Planlovens 34, stk. 1: Hele landet er opdelt i byzoner, sommerhusområder og landzoner. De overordnede retningslinjer

Læs mere

Oversigt (indholdsfortegnelse)

Oversigt (indholdsfortegnelse) Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Hovedstadsområdet Kapitel 2 Hovedstruktur Kapitel 3 Det indre storbyområde (Fingerbyens håndflade) Kapitel 4 Det ydre storbyområde (Byfingrene) Kapitel 5 De grønne

Læs mere

Cirkulære om Landsplandirektiv om Krydstogtterminal ved Københavns Nordhavn

Cirkulære om Landsplandirektiv om Krydstogtterminal ved Københavns Nordhavn Landsplandirektiv om Krydstogtterminal Udgivet af Miljøministeriet Redaktion og grafisk tilrettelæggelse By- og Landskabsstyrelsen, Byer Haraldsgade 53 2100 København Ø Udgivet januar 2010 Forsidefoto:

Læs mere

5. Rammeområderne for Det Åbne Land

5. Rammeområderne for Det Åbne Land 5. rne for Det Åbne Land Planområde tematiseret på anvendelse Fælles friareal og rekreativ anvendelse Jordbrug Servicefunktioner Teknisk anlæg Åben/lav boligbebyggelse Byggeforhold 5B13, KILDEBRØNDE LANDSBY

Læs mere

Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen Karin Jensen Planteamet Naturstyrelsen Roskilde

Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen Karin Jensen Planteamet Naturstyrelsen Roskilde Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 Karin Jensen Planteamet Naturstyrelsen Roskilde introduktion til dagen tæt pakket dagsorden mange temaer, som vi har lyst til at præsentere

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR OG LANGTIDSSKITSE

HOVEDSTRUKTUR OG LANGTIDSSKITSE Kommuneplanens hovedstruktur og langtidsskitse er vist på kortene "Hovedstruktur og langtidsskitse i byområde" og "Hovedstruktur og langtidsskitse i landområde" samt på bilagskortet "Hovedstruktur" bagest

Læs mere

som element i planlægningen

som element i planlægningen Oplevelsesværdier som element i planlægningen for sundhed og grønne områder Hvordan understøtter vi planlægning og forvaltning, således at befolkningens livskvalitet og sundhed styrkes? Ole Hjorth Caspersen

Læs mere

Bekendtgørelse om hovedstadsområdets planlægning (Fingerplan 2017 landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning)

Bekendtgørelse om hovedstadsområdets planlægning (Fingerplan 2017 landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning) BEK nr 799 af 19/06/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 15. december 2017 Ministerium: Erhvervsministeriet Journalnummer: Erhvervsmin., Erhvervsstyrelsen, j.nr. 2017-7153 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Emne: Høringssvar til landsplandirektiv for hovedstadsområdet

Emne: Høringssvar til landsplandirektiv for hovedstadsområdet REGION HOVEDSTADEN Regionsrådets møde den 24. april 2007 Sag nr. 4 Emne: Høringssvar til landsplandirektiv for hovedstadsområdet bilag 3 NOTAT REGION HOVEDSTADEN REGIONAL UDVIKLING Kongens Vænge 2 3400

Læs mere

Økonomiudvalget. Miljøministeriet Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø Høring af debatoplæg til forslag til Fingerplan 2012

Økonomiudvalget. Miljøministeriet Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø Høring af debatoplæg til forslag til Fingerplan 2012 Miljøministeriet Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø nst@nst.dk Økonomiudvalget Roskilde Kommune Køgevej 80 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 kommunen@roskilde.dk sikkerpost@roskilde.dk

Læs mere

Kommuneplan temaer. Forslag

Kommuneplan temaer. Forslag Kommuneplan 20 4 temaer Forslag 6.3.1 Ring 3 - vest Der udlægges en interessezone til en ny vestlig Ring 3 mellem den Fynske motorvej ved Vejrup og Næsbyhoved-Broby. Området for interessezonen rummer væsentlige

Læs mere

4. Natur, kultur og fritid

4. Natur, kultur og fritid 4. Natur, kultur og fritid 55 4.1 trategiske udviklingsmål Vision Kyst og landskabet i Greve rummer store værdier for både mennesker, dyr og planter. Byrådet vil arbejde for at beskytte, udvikle og tilpasse

Læs mere

Fingerplan 2017 Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning

Fingerplan 2017 Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning Fingerplan 2017 Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning Planlægning og Byudvikling Indhold Bekendt gørelse om hovedstadsområdets planlægning 2 Kapitel 1 Hovedstadsområdet 2 Kapitel 2 Hovedstruktur

Læs mere

Byrådscentret Formål: Notatet angiver indholdet af forslag til Kommuneplan 2014, for kapitlet, By, land og udvikling.

Byrådscentret Formål: Notatet angiver indholdet af forslag til Kommuneplan 2014, for kapitlet, By, land og udvikling. NOTAT Byrådscentret 13-12-2011 Baggrundsnotat, By, land og udvikling Formål: Notatet angiver indholdet af forslag til Kommuneplan 2014, for kapitlet, By, land og udvikling. 1)Lovgivning/krav og overordnet

Læs mere

Vejledning om udviklingsområder

Vejledning om udviklingsområder Vejledning om udviklingsområder ERHVERVSSTYRELSEN Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Indledning Med moderniseringen af planloven åbnes der mulighed for, at kommunerne kan udpege udviklingsområder.

Læs mere

4. Natur, kultur og fritid

4. Natur, kultur og fritid 4. Natur, kultur og fritid 53 4.1 trategiske udviklingsmål Vision Kyst og landskabet i Greve rummer store værdier for både mennesker, dyr og planter. Byrådet vil arbejde for at beskytte, udvikle og tilpasse

Læs mere

BilagØU_130610_pkt.14_01. Forslag til Fingerplan 2013. Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning

BilagØU_130610_pkt.14_01. Forslag til Fingerplan 2013. Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning Forslag til Fingerplan 2013 Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning Forslag til Fingerplan 2013 - Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning Udgivet af Miljøministeriet Redaktion:

Læs mere

Debatoplæg. Forslag til Fingerplan 2012 landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning

Debatoplæg. Forslag til Fingerplan 2012 landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning Debatoplæg Forslag til Fingerplan 2012 landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning Høringsfrist til 6. juni 2011 Forord Det skal være attraktivt at bo og investe re i Danmarks hovedstad. Regeringen

Læs mere

Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning

Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning F Fingerplan 2013 Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning Fingerplan 2013 - Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning Udgivet af Miljøministeriet Redaktion: Naturstyrelsen Grafisk

Læs mere

Debatoplæg Ny planlægning for en del af Laanshøj

Debatoplæg Ny planlægning for en del af Laanshøj Debatoplæg Ny planlægning for en del af Laanshøj www.furesoe.dk/hoering OBS: Ny høringsfrist den 11. marts 2016 Ny planlægning for den sydlige og sydøstlige del af Laanshøj Furesø Kommune igangsætter en

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Planlovsystemet. Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen

Planlovsystemet. Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen Planlovsystemet Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen Miljøministeriet fra oktober 2007 Ministeren Departement Center for Koncernforvaltning Naturklagenævn Miljøklagenævn Miljøstyrelsen By-

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget L 121 Bilag 42 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget L 121 Bilag 42 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17 L 121 Bilag 42 Offentligt BEMÆRKNINGER TIL FORSLAG TIL FINGERPLAN 2017 19.5.2017 Overordnede bemærkninger Byspredning i hovedstadsområdet!? Hovedstadsområdet

Læs mere

Landzonetilladelse til kørsel med ATV på Bavnestedet 201, 3500 Værløse

Landzonetilladelse til kørsel med ATV på Bavnestedet 201, 3500 Værløse Landzonetilladelse Landzonetilladelse til kørsel med ATV på Bavnestedet 201, 3500 Værløse I har søgt om tilladelse til kørsel med 2 ATV køretøjer i maksimalt én halv time på onsdage i tidsrummet mellem

Læs mere

Forslag til Fingerplan 2013

Forslag til Fingerplan 2013 Forslag til Fingerplan 2013 Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning Forslag til Fingerplan 2013 - Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning Udgivet af Miljøministeriet Redaktion:

Læs mere

Kommentar Kommuneplan 2014. Arealerne er allerede i Kommuneplan 2006 overført til Byområdet. Aflyses. Ikke HTK-relevant. Områder uden for HTK.

Kommentar Kommuneplan 2014. Arealerne er allerede i Kommuneplan 2006 overført til Byområdet. Aflyses. Ikke HTK-relevant. Områder uden for HTK. Endelig oversigt over retningslinjer i Regionplan 2005 der afløses af Kommuneplan 2010. Kommuneplan 2010 Kommuneplan 2014 HTK-relevant Videreført og evt justeret i Kommuneplan 2014 Intet af HTK relevans

Læs mere

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Lokalplanens indvirkning på miljøområdet er vurderet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer,

Læs mere

Strategisk miljøvurdering

Strategisk miljøvurdering SOLRØD KOMMUNE BYRÅDET Strategisk miljøvurdering Forslag til Kommuneplan 07-09 Plan/Programtitel: Forslag til Solrød Kommuneplan 07-09 Sagsbehandler: Susanne Prior Malling Dato: 0.06.07 Journalnummer:

Læs mere

Frederikssund Kommune Kommuneplan

Frederikssund Kommune Kommuneplan Forslag Frederikssund Kommune Kommuneplan 2009-2021 Kolofon Forslag til Frederikssund Kommuneplan 2009-2021 er udarbejdet for Frederikssund Kommune af By og Land. Layout: By og Land Tryk: PrintfoParitas

Læs mere

Øvrige områder RÅSTOFPLAN REGION SJÆLLAND

Øvrige områder RÅSTOFPLAN REGION SJÆLLAND Retningslinjer Generelle retningslinjer Graveområder Sand, sten, grus, kalk, kridt og ler skal primært graves indenfor de lokale eller regionale graveområder, som er angivet på figur 5. Graveområderne

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

Sammenhænge mellem byudvikling, lokalisering og transport

Sammenhænge mellem byudvikling, lokalisering og transport Sammenhænge mellem byudvikling, lokalisering og transport Fingerplan 2007 og stationsnær lokalisering Jan Engell Arkitekt, By- og Landskabsstyrelsen Miljøministeriet Region Skåne, Malmö, 29. februar 2008

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune.

Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune. Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune. Hvad er et kommuneplantillæg? Det er Kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der har ansvaret for kommuneplanlægningen, og kommuneplanen

Læs mere

Kort og arealer Maps and areas

Kort og arealer Maps and areas 13 Kort og arealer Maps and areas Arealanvendelse Oplysningerne om planlagt arealanvendelse i regionen stammer fra Hovedstadens Udviklingsråds arealundersøgelse, som gennemføres hvert andet år, på baggrund

Læs mere

Bilag 2 ændringsforslag til Fingerplan 2013

Bilag 2 ændringsforslag til Fingerplan 2013 Bilag 2 ændringsforslag til Fingerplan 2013 Spor 1 Område Ny anvendelse Nuværende Begrundelse Problemstilling Bjergvej 145 boliger. Området forventes planlagt til 2 grupper af klyngehuse. Klyngehusene

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Hovedstruktur 11 Vision 12 Overordnet struktur 13 Udvikling 21 Landskab 26 Bæredygtighed 28 Forudsætninger 32 Forhold til anden planlægning

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Indledning. Ikke teknisk resumé

Indledning. Ikke teknisk resumé Miljøvurdering Kommuneplan 2013 1 Indhold Indledning... 3 Ikke teknisk resumé... 3 Miljøvurdering... 5 Potentielle områder for ny natur og potentielle økologiske forbindelser... 5 Særligt værdifulde landbrugsområder...

Læs mere

VEJLEDNING OM ADMINISTRATION AF TRANSPORTKORRIDORERNE I HOVEDSTADSOM- RÅDET

VEJLEDNING OM ADMINISTRATION AF TRANSPORTKORRIDORERNE I HOVEDSTADSOM- RÅDET Notat UDKAST Byer J.nr. BLS-149-00426 Ref. jaeng Dato: 14. juni 2010 Rettet 22. marts 2011 VEJLEDNING OM ADMINISTRATION AF TRANSPORTKORRIDORERNE I HOVEDSTADSOM- RÅDET Baggrunden for vejledningen Den hidtidige

Læs mere

Planteavlskongres 2012

Planteavlskongres 2012 Planteavlskongres 2012 Plads til landbruget i planlægningen Indhold Fakta om Ringkøbing Skjern Kommune Planstrategi 2011 Revision af kommuneplanen iht. landbrug og biogasanlæg Ringkøbing-Skjern Kommune

Læs mere

Indhold og procesplan for planstrategien

Indhold og procesplan for planstrategien Notat Haderslev Kommune Udvikling & Kultur Gåskærgade 26 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk Dir. tlf. 74341711 kile@haderslev.dk 13. december 2006 Sagsident:

Læs mere

DEBATOPLÆG. De stationsnære områder i Herlev Kommune. Indkaldelse af ideer og forslag til udarbejdelse af tillæg til Kommuneplan

DEBATOPLÆG. De stationsnære områder i Herlev Kommune. Indkaldelse af ideer og forslag til udarbejdelse af tillæg til Kommuneplan DEBATOPLÆG De stationsnære områder i Herlev Kommune Indkaldelse af ideer og forslag til udarbejdelse af tillæg til Kommuneplan 2013-2025 Høringsperiode fra 19. januar til den 16. februar 2015 Indledning

Læs mere

Vindmøller og DN ikke kun som vinden blæser. Temadag for kommunalpolitikere. Ringkøbing, 2. marts 2010 Danmarks Naturfredningsforening

Vindmøller og DN ikke kun som vinden blæser. Temadag for kommunalpolitikere. Ringkøbing, 2. marts 2010 Danmarks Naturfredningsforening Vindmøller og DN ikke kun som vinden blæser Temadag for kommunalpolitikere Ringkøbing, 2. marts 2010 Danmarks Naturfredningsforening 100 års naturbeskyttelse Stiftet 1911 Naturfredningsloven 1925 Fredning

Læs mere

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Vejle Kommune Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Mål og rammer for lokalplanlægningen Januar 2009 Screening af ændrede rammer af Kommuneplan 2009 for Vejle Kommune Generelle rammer Emne Udvidelse

Læs mere

Det åbne land. Afvejning af interesser i arealanvendelsen ved hjælp af planlægning

Det åbne land. Afvejning af interesser i arealanvendelsen ved hjælp af planlægning Det åbne land Afvejning af interesser i arealanvendelsen ved hjælp af planlægning Oplæg ved kontorchef Elisabeth Gadegaard Wolstrup Naturstyrelsen, Det åbne Land og Friluftsliv Benyttelse i det åbne land

Læs mere

Sådan administrerer vi: Transportkorridoren Vi vil sikre, at der kun under særlige omstændigheder tillades

Sådan administrerer vi: Transportkorridoren Vi vil sikre, at der kun under særlige omstændigheder tillades Mål Tekniske anlæg skal medvirke til at udvikle vores moderne samfund med en hurtig, sikker og stabil forsyning af grundlæggende velfærdsgoder som f.eks. drikkevand, energi, transport og kommunikation.

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

3. Oplevelse og fritid. Retningslinjer og Redegørelse

3. Oplevelse og fritid. Retningslinjer og Redegørelse og 3. Oplevelse og fritid 3.1 Sommerhusområder og kolonihaver 3.2 Rekreative stier 3.3 Rekreative kiler og zoner 3.4. Friluftsanlæg 157 3.1 Sommerhusområder og kolonihaver 3.1 Sommerhusområder og kolonihaver

Læs mere

Julianelund Grundejerforening - Lovliggørelse

Julianelund Grundejerforening - Lovliggørelse 1 Nr. : Julianelund Grundejerforening - Lovliggørelse Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 08/2808 Ejendoms- og Miljøudvalget Julianelund Grundejerforening Notat Julianelund Grundejerforening - Kommentarer

Læs mere

Høring på Christiansborg 9. november 2010 TRANSPORTKORRIDORER I HOVEDSTADSOMRÅDET

Høring på Christiansborg 9. november 2010 TRANSPORTKORRIDORER I HOVEDSTADSOMRÅDET Høring på Christiansborg 9. november 2010 TRANSPORTKORRIDORER I HOVEDSTADSOMRÅDET TRANSPORTKORRIDORERNE I HOVEDSTADSOMRÅDET Folketingets vedtagelse 4. juni 2010 Folketinget noterer sig, at formålet med

Læs mere

Oversigtsskema over hvilke regionplanretningslinjer, Ikast-Brande Kommune ønsker ophævet

Oversigtsskema over hvilke regionplanretningslinjer, Ikast-Brande Kommune ønsker ophævet Oversigtsskema over hvilke regionplanretningslinjer, Ikast- Kommune ønsker ophævet Regionplan Regionplan Regionplan - Tekst Ny plan Ny retningslinje Planlov 11a 1knr Bymønster.1 Byområdernes nye roller

Læs mere

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på 455 ha.

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på 455 ha. Landskabsanalyse for skovrejsningsområdet ved Solhøj Fælled Naturstyrelsen, Østsjælland Ref. nakpe Den 1. maj 2014 Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på

Læs mere

Scoping af planer og programmer i forhold til miljøvurdering

Scoping af planer og programmer i forhold til miljøvurdering Scoping af planer og programmer i forhold til miljøvurdering Nedenstående matrice er et hjælpeværktøj særligt til scoping af planer og programmer, der er omfattet af lovens 3, stk. 1 nr. 1 og 3, stk. 1

Læs mere

Miljøvurderingsrapport

Miljøvurderingsrapport DECEMBER 2012 NATURSTYRELSEN, MILJØMINISTERIET Miljøvurderingsrapport Forslag til Fingerplan 2013 Landsplandirektiv for Hovedstadsområdets Planlægning ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby

Læs mere

Kelleris, Espergærde. Espergærde SV mellem Kelleris Hegn og Grydemoseområdet.

Kelleris, Espergærde. Espergærde SV mellem Kelleris Hegn og Grydemoseområdet. Indhold Kelleris, Espergærde...2 Hornebyvej 71, Hornbæk...4 Harboesvej, Hornbæk...6 Ørsholtvej 25, Gurre...8 Birkehegnet, Ålsgårde...10 RIKA Plast, Saunte Bygade...12 1 Kelleris, Espergærde Lokalitet Espergærde

Læs mere

Vejledning om udviklingsområder. Planlægning og byudvikling

Vejledning om udviklingsområder. Planlægning og byudvikling Vejledning om udviklingsområder Med moderniseringen af planloven åbnes der mulighed for, at kommunerne kan udpege udviklingsområder i kystnærhedszonen. Planlægning og byudvikling Indledning Med moderniseringen

Læs mere

Ændringer i kommuneplanen på baggrund af beslutninger i PLU april.

Ændringer i kommuneplanen på baggrund af beslutninger i PLU april. 15.4.2013 Ændringer i kommuneplanen på baggrund af beslutninger i PLU april. Nye formuleringer/ændringer i forslag til Kommuneplan 2013 efter PLU-mødet den 2. april 2013 Der indarbejdes mulighed for at

Læs mere

Notat Lovgivningsmæssige hensyn og kommuneplaninteresser som baggrund for forslag til nyt administrationsgrundlag for bade- og bådebroer

Notat Lovgivningsmæssige hensyn og kommuneplaninteresser som baggrund for forslag til nyt administrationsgrundlag for bade- og bådebroer Notat Lovgivningsmæssige hensyn og kommuneplaninteresser som baggrund for forslag til nyt administrationsgrundlag for bade- og bådebroer Sag: 04.18.10-P15-1-14 Henriette Rantzau Almtorp Plan og kultur

Læs mere

Erhvervsstyrelsen Langelinie Alle København Ø. Sendt på mail til kopi til Mette Widding Johannsen

Erhvervsstyrelsen Langelinie Alle København Ø. Sendt på mail til kopi til Mette Widding Johannsen Erhvervsstyrelsen Langelinie Alle 17 2100 København Ø Sendt på mail til fingerplanrevision@erst.dk kopi til Mette Widding Johannsen metjoh@erst.dk Høringssvar vedr. Fingerplanrevision Egedal Kommune har

Læs mere

Kort og arealer Maps and areas

Kort og arealer Maps and areas 13 Kort og arealer Maps and areas Arealanvendelse Oplysningerne om planlagt arealanvendelse i regionen stammer fra Hovedstadsregionens Statistikkontor's arealundersøgelse, som gennemføres hvert andet år,

Læs mere

Høringssvar til Forslag til Regional Udviklingsplan for Region Hovedstaden

Høringssvar til Forslag til Regional Udviklingsplan for Region Hovedstaden Greve Kommune 20. maj 2008 Høringssvar til Forslag til Regional Udviklingsplan for Region Hovedstaden Nærværende høringssvar behandles i Greve Byråd den 27. maj 2008. Der tages derfor forbehold for denne

Læs mere

Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence

Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence a) Lynge Grusgrav Områdets karakter Lynge Grusgrav omfatter ca. 160 ha og er beliggende mellem Lynge og erhvervsområdet Vassingerød.

Læs mere

Byrådscentret Rev. 26. februar 2013. Baggrundsnotat til Byrådet skove - Kommuneplan 2014

Byrådscentret Rev. 26. februar 2013. Baggrundsnotat til Byrådet skove - Kommuneplan 2014 NOTAT Byrådscentret Rev. 26. februar 2013 Baggrundsnotat til Byrådet skove - Kommuneplan 2014 1) Lovgivning/krav og overordnet planlægning Planloven: 11a: Stiller krav om, at kommuneplanen udpeger skovrejsningsområder

Læs mere

Kommuneplan 2014-2026 Høje-Taastrup Kommune. Bilag 2 Ekstra oplysninger

Kommuneplan 2014-2026 Høje-Taastrup Kommune. Bilag 2 Ekstra oplysninger Kommuneplan 2014-2026 Høje-Taastrup Kommune Bilag 2 Ekstra oplysninger Kommuneplan 2014-2026, for Høje-Taastrup Kommune Kommuneplan 2014-2026 er vedtaget af Høje-Taastrup Kommunes byråd d. 16.09.2014 Planen

Læs mere

Dato: 22. februar qweqwe. Lovgrundlag. Retningslinjerne for Tekniske anlæg er fastsat i medfør af Planlovens 11a, stk. 5. Udpegningsgrundlag

Dato: 22. februar qweqwe. Lovgrundlag. Retningslinjerne for Tekniske anlæg er fastsat i medfør af Planlovens 11a, stk. 5. Udpegningsgrundlag Dato: 22. februar 2017 qweqwe Lovgrundlag Retningslinjerne for Tekniske anlæg er fastsat i medfør af Planlovens 11a, stk. 5. Udpegningsgrundlag Se kortet i stort format. Kort 6.2 Udpegningsgrundlaget er

Læs mere