71 Randbøl Hede og Klitterne i Frederikshåb Plantage
|
|
- Ida Lauritsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 71 Randbøl Hede og Klitterne i Frederikshåb Plantage 1. Beskrivelse af området Natura 2000-området Randbøl Hede/Frederikshåb Plantage er udpeget både som et habitatområde (nr. 71) og fuglebeskyttelsesområde (nr. 46) med et areal på henholdsvis 958 ha og 1000 ha (se tabel 1.1). Nr. Navn Areal (ha) H71 Randbøl Hede og klitter i Frederikshåb Plantage 958 F46 Randbøl Hede 1000 Samlet areal NATURA Tabel 1.1. Oversigt over de habitat- og fuglebeskyttelsesområder, der er inkluderet i denne basisanalyse. For hvert område er områdets nummer, navn og areal (i ha) angivet, ligesom NATURA 2000 områdets samlede areal er oplyst. Da habitat- og fuglebeskyttelsesområderne er delvist sammenfaldende, svarer det samlede areal af Natura 2000 området ikke til summen af de tre udpegninger. Kilde: I alt er 848,4 ha omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 fordelt på : 0,6 km vandløb 20,5 ha sø 12,5 ha mose 805,7 ha hede 9,8 ha eng Desuden er der 85 ha skov og resten består af agerjord, vej, bebyggelse mv. Figur 1.1: Kort over H 71 Randbøl Hede og F46 Randbøl Hede samt det fredede areal på Randbøl Hede 1
2 Randbøl Hede er fredet af flere omgange med den første fredning fra 1932 og senere tilføjelser i 1936 og Fredningen er en tilstandsfredning, der har til formål at bevare naturtilstanden som den var. Det ville i 1932 sige, at heden skal bevares som et åbent landskab domineret af dværgbuske som hedelyng og tyttebær. Der er således ingen bestemmelser i fredningen om, at heden skal plejes, og det har derfor krævet dispensation fra Fredningsnævnet at foretage hedepleje på arealerne i form af afbrænding og afgræsning. Randbøl Hede er et stort hedeområde, der tidligere var domineret af dværgbuske. En stor del af heden har i dag udviklet sig til at være græshede/blåtophede. Store dele af Randbøl Hede består geologisk af flyvesand. Dog strækker der sig en tunge af ferskvandsgrus ind på heden fra sydøst. På kortet nedenfor er vist et jordartskort for området, som beskriver området geologisk i 1 meters dybde. I området forekommer der større og mindre klitdannelser. De mest markante er Staldbakkerne mod nordøst og Morbanke mod vest. Nord for Randbøl Hede i Frederikshåb Plantage ligger området Klitterne. Området består dels af klitdannelser dels af en række temporære søer mellem klitterne. Disse søer går under navnet Syvårs-søerne. Søerne er nogle år vandfyldte og andre år tørrer de helt ud. Området er derfor meget dynamisk rent hydrologisk. Figur 1.2: Jordartskort for Randbøl Hede. Gul: flyvesand, orange: ferskvandsgrus og pink: smeltevandsgrus. Afgrænsningen af område H71 er vist med blå streg. 2. Udpegningsgrundlaget Som det fremgår af tabel 2.1 og 2.2 er habitatområde 71 udpeget af hensyn til 11 habitatnaturtyper. Fuglebeskyttelsesområde nr. 46 er udpeget for 1 art (se tabel 2.1 og 2.2). 2
3 Nr. Naturtype Søer og vandhuller Kortlagt areal (ha) Antal forekomster 3130 Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter 13,4 1 ved bredden (2) 3160 Brunvandede søer og vandhuller (2) 0 0 Terrestriske naturtyper 2310 Indlandsklitter med lyng og visse (2) 2320 Indlandsklitter med lyng og revling (2) 142 (3) 8 (3) 2330 Indlandsklitter med åbne græsarealer med sandskæg og hvene (2) 4010 Våde dværgbusksamfund med klokkelyng 5 (4) 1 (4) 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder) *Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand 1, Plantesamfund med næbfrø, soldug eller ulvefod på vådt sand eller 12 (4) 2 (4) blottet tørv Tabel 2.1. Oversigt over de naturtyper, der aktuelt udgør grundlaget for udpegningen af habitatområde 71. (1.) Skov naturtyperne kortlægges af SNS og er ikke inkluderet i denne basisanalyse. (2). Naturtypen er ikke omfattet af NOVANA-programmet. (3) Sum af de tre klittyper 2310, 2320 og 2330.Opgørelse af areal er usikkert. (4) Del af mosaik med flere naturtyper. Opgørelse af areal usikkert. * Prioriteret naturtype. På figur 2.1 er vist forekomsten af de enkelte naturtyper. Oversigten er lavet på baggrund af en tillempelse af den udførte basisanalyse for Vejle Amts del, idet vi for at ensarte materialet, med det der er udført i Ribe Amt, har valgt at tage udgangspunkt i den forundersøgelse, som Hans Jørgen Degn lavede i 2000 på Randbøl Hede for så vidt angår udpegningen af indlandsklitter. På figuren 2.1.er vist de mest dominerende naturtyper, men spredt på arealerne findes desuden i mindre udstrækning følgende naturtyper, hvor afgrænsningen ikke er angivet, fordi der er tale om små arealer: Våd hede med klokkelyng (4010), hængesæk (7140) og tørvelavning (7150) Flere naturtyper end de to tre, der på kortet er angivet for de enkelte områder, kan forekomme. Der indgår ingen arter i udpegningsgrundlaget for NATURA2000-området, men nedenfor er vist udpegningsgrundlaget for EF-fuglebeskyttelsesområdet. Nr. Artsnavn Antal forekomster/best Areal (ha) -?? and F46 Tinksmed 0 Tabel 2.2. Oversigt over de arter, der betingede udpegningen af Fuglebeskyttelsesområde 46. Der er ikke fundet ynglende Tinksmed på Randbøl Hede siden 1989 (se bilaget), men tinksmed er set som gæst på heden flere år, senest i Datapræsentation I 2004 og 2005 er der foretaget en kortlægning af de terrestriske habitatnaturtyper inden for habitatområderne (ref. DMU). Desuden er der gennem årene indsamlet en del data om beskyttede naturtyper i forbindelse med administrationen af naturbeskyttelsesloven. Oplysningerne 3
4 om søer og vandløb bygger udelukkende på den viden, der er indsamlet gennem årene via et generelt tilsyn og overvågningen udført regionalt og via det nationale overvågningsprogram. I bilaget er vist en oversigt over de tilgængelige data for området. YNGLEPAR KOMMENTARER ART Urfugl 0 Ikke set siden 1992 Trane 0 Raster i området, ingen yngleindikation Skovsneppe 2-3 Skønnet antal Natravn Frederikshåb Plantage, 1 Randbøl Hede Sortspætte 0-1 Frederikshåb Plantage Hedelærke 2-6 Hører til randområderne Sortstrubet Bynkefugl 1-2 Randbøl Hede siden 2000 Tabel 3.2. Oplysninger om særlige ynglefugle på lokaliteten, baseret på oplysninger fra DOF-basen og personlige oplysninger. I bilaget er vist udvalgte, ynglende fuglearter fra 1965 og fremefter. 4. Foreløbig trusselsvurdering Beskrivelse af naturtilstanden i de terrestriske naturtyper Under de enkelte naturtyper findes en skematisk oversigt over de enkelte naturtypers fordeling i forhold til deres indhold af positive og negative strukturer. Mørkegrøn farve viser veludviklede naturtyper, som tilsyneladende ikke er udsat for nogle nævneværdige trusler, mens mørkerød farve viser dårligt udviklede naturtyper, der antagelig påvirkes kraftigt af en eller flere trusler. For både negative og positive strukturer er angivet om strukturerne samlet set er udbredte (U), spredte (S) eller ikke tilstede (I). Antallet af registreringer med hver af de 9 kombinationsmuligheder er vægtet for polygonernes arealer. Strukturerne er beskrevet i Fredshavn (2004). Farvekoden svarer til de 5 tilstandsklasser i TILDA. Våd Hede Våd hede (4010) Negative strukturer I S U Positive strukturer: Udbredte forekomster af klokkelyng 1 forekomst, 5 ha Positive strukturer U S I Negative strukturer: Ingen eller ringe forekomst af klokkelyng Dominans blåtop Det fremgår af kortlægningen af det ene areal med våd hede, som findes i H71,at det er karakteriseret ved at være forholdsvis dårligt udviklet for naturtypen og arealet vurderes at være udsat for forskellige trusler. Arealet er truet af tilvoksning med blåtop. Klokkelyng, der er den eneste karakteristiske art for naturtypen, blev registreret i dokumentationscirklerne. 4
5 Figur 2.1: Naturtyper i H71 Randbøl Hede og klitterne i Frederikshåb Plantage 5
6 Tør Hede Tør hede (4030) Negative strukturer I S U Positive strukturer: Stor aldersvariation i hedelyng 2 forekomster, 93 ha Positive strukturer U S I Negative strukturer: Udbredte bestande af blåtop Udbredte bestande af bølget bunke Naturtypen tør hede er på 86 % af arealet på de 93ha præget af, at der kun er spredt forekomst af både positive og negative strukturer. På 14 % af arealet er der udbredte negative strukturer i form af tilvoksning med græsser på arealet. Af karakteristiske arter for naturtypen forekommer kun hedelyng og tyttebær. Der er således tale om hede, men ikke i en speciel gunstig bevaringstilstand. Surt Overdrev *Surt overdrev (6230) Negative strukturer I S U Positive strukturer: Store fritliggende sten Engmyretuer Enkelte træer/buske m fodpose Forekomst af dværgbuske 4 forekomster, 249 ha Positive strukturer U S I Negative strukturer: Næringsberiget, dominans af rajgræs Næringsberiget, dominans af kvik Næringsberiget, dominans af agertidsel Næringsberiget, dominans af fuglegræs og enårig rapgræs En stor del af det sure overdrev dækker over, at en stor del af det oprindelige hedeareal opfylder kriterierne for surt overdrev med forekomst af de karakteristiske arter, men arealet kan med lige så stor ret kaldes græshede (4000), idet arealerne tidligere har været hede domineret af dværgbuske. Denne østlige del af heden ligger på en afblæsningsflade, som ikke kan karakteriseres som indlandsklitter, mens en stor del af arealerne mod vest må både geologisk og vegetationsmæssigt karakteriseres som forskellige typer af indlandsklitter. Vegetationsmæssigt ligner mange arealerne på heden imidlertid hinanden, idet blåtop på store flader danner tætte bestande. Kun arealer med indslag af bølget bunke henregnes til surt overdrev. Da græsdominans ikke slår ud som en negativ struktur på naturtypen overdrev, må størstedelen af disse arealer derfor noget misvisende karakteriseres som arealer med flere positive strukturer og ingen negative strukturer. Med andre ord sure overdrev i en gunstig bevaringstilstand på et tidligere hedeareal. Af arter karakteristiske for sure overdrev er fundet 6 arter: almindelig mælkeurt, lyng-snerre, fåre-svingel, tormentil, hundeviol og læge-ærenpris. I Wormskjoldsdal findes mindre ret artsrige og værdifulde partier med overdrevsvegetation. Disse arealer har karakter af egentlige overdrevsarealer. I dette område er også fundet kamillebladet månerude. 6
7 I den centrale del af heden findes små partier med en artsrig vegetation. Der er bl.a. fundet alm. månerude, guldblomme, plettet gøgeurt og lyngstar. Desuden findes en lille oprindelig bestand af vår-kobjælde (3 stk.) samt en mindre bestand af plante udplantet efter opformering fra frø. Desuden findes i samme område enkelte bredbægret ensian. En stor del af disse arter er fundet langs mergelsporet. Tidvis våd eng Tidvis våd eng (6410) Negative strukturer I S U Positive strukturer: Tegn på hyppige oversvømmelser Rig flora Udbredte bestande af blåtop 3 forekomster, 59 ha Positive strukturer U S I Negative strukturer: Ingen tegn på oversvømmelser 21 % af arealet med tidvis våd eng er veludviklet for naturtypen uden negative strukturer og med udbredte positive strukturer. Arealet vurderes derfor ikke at være udsat for specielle trusler. På de resterende 79 % af arealet er der ingen positive strukturer, og spredte negative strukturer, hvilket indikerer, at arealet er påvirket af en eller flere trusler. Af karakteristiske arter for naturtypen er fundet: blåtop, mangeblomstret frytle, knop-siv, tormentil, eng-viol Hængesæk Hængesæk (7140) Negative strukturer I S U Positive strukturer: Gyngende bund Dominans af tørvemosser Dominans af bladmosser 1 forekomst, 1,8 ha Positive strukturer U S I Negative strukturer: UdtørretTilgroet med græsser Tilgroet med dværgbuske Tilgroet med træer Hængesæk er registreret i småbidder centalt på hede. De små pletter er præget af både negative og positive strukturer. Der er således ikke tale om et specielt veludviklet areal for naturtypen. Der er ikke fundet nogen af de karakteristiske arter for naturtypen. 7
8 Tørvelavning Tørvelavning (7150) Negative strukturer I S U Positive strukturer: Fugtig bund med lav og åben vegetation 2 forekomster, 12 ha Positive strukturer U S I Negative strukturer: Udtørret, med høj, sluttet vegetation Naturtypen er registreret flere steder i området. På den nordvestlige del af Randbøl Hede findes enkelte meget små spredte pletter, der mere eller mindre er omgivet af blåtop. Desuden findes naturtypen i Klitterne i Frederikshåb Plantage. Der er registreret to arealer af denne naturtype. Arealerne vurderes alle at være veludviklede til ret veludviklede for naturtypen med udbredt forekomst af positive strukturer og ingen eller kun spredte forekomster af negative strukturer. Af karakteristiske arter for naturtypen er fundet liden soldug og rundbladet soldug. Vandløb I Wormskjolsdal løber Vesterbæk igennem habitatområdet længst mod vest med en strækning på 600 meter. Vandløbet er målsat som gyde-og yngelopvækstområde for laksefisk (B1), men der er ikke specifikke oplysninger for den strækning, som løber igennem habitatområdet. Der er foretaget vandstandshævninger langs vandløbet i Vegetationen, ynglefugle og padder er i den forbindelse undersøgt i 1998 og 2001 (Grøn, 2002) Eutrofiering Det vurderes, at arealerne på Randbøl Hede modtager mere kvælstof fra luften end de kan tåle. Der er ikke lavet en specifikt opgørelse for de enkelte arealer på heden afhængig af ruhed og tæthed til enkelte husdyrbrug, men den gennemsnitlige baggrundsbelastning i de to kommuner Egtved og Billund, som heden ligger i, er på henholdsvis 19,35 kg og 19,55 kg N/ha/. De mest kvælstoffølsomme naturtyper i H71 er hængesæk (7140) og tørvelavning (7150), der begge har tålegrænser på kg N/ha/år. Disse naturtyper modtager betydeligt mere kvælstof fra luften end de kan tåle. Tålegrænsen for de øvrige kortlagte naturtyper i H71 er følgende: Tør hede (4030), surt overdrev (6230) har tålegrænser på kg N/ha/år. Våd hede (4010) og tidvis våd eng (6410) har tålegrænser på kg N/ha/år og kg N/ha pr år. For disse naturtyper gælder at den lave ende af tålegrænseintervallet er overskredet for alle arealer, mens kvælstofbelastningen tangerer den høje ende af tålegrænseintervallet for tør hede og surt overdrev. Den lave ende af tålegrænseintervallerne anvendes normalt for artsrige naturområder med indhold af kvælstoffølsomme arter, heriblandt mosser og laver. Dette er kendetegnende for en del af forekomsterne i habitatområdet, mens en stor del allerede virker forarmede med hensyn til artsforekomster Tilgroning Tilgroning kan vurderes ud fra områdernes udnyttelse til græsning / høslet, vegetationens højde, dækningsgraden af vedplanter og forekomst af negative strukturer, der har relation til tilgroningen. I bilaget er der lavet en sammenstilling af tilgroning som en trussel. Det fremgår, at der ikke er store tilgroningsproblemer med vedplanter på de 6 kortlagte naturtyper. Det kan 8
9 hænge sammen med, at der løbende foretages en rydning af opvækst på arealerne, idet staten har plejen på en stor del af arealerne. Det skal dog bemærkes, at der på de tidvis våde enge er en tilgroning med høje urter og græsser, idet der på 80 % af arealerne er en dækning på % af planter over 50 cm. På de øvrige naturtyper dominerer græs og urter under 50 cm på arealerne Hydrologi Ændringer af hydrologien kan være en trussel mod især de våde habitatnaturtyperne. Det fremgår af bilaget, at der ikke er fundet tegn på afvanding af nogen af de registrerede våde naturtyper. På selve heden findes åartier, der er tidvis våde Invasive arter Generelt er der ikke registreret nævneværdige problemer med invasive arter i H71. Dækningen ligger for alle de kortlagte naturtyper på mellem 0-10 % dækning af invasive arter. Mossen Campylopus introflexus forekommer spredt. Det samme gælder vedplanterne gyvel, glansbladet hæg og bjergfyr. 4.5 Arealmæssige ændringer Antallet af plante- og dyrearter på en lokalitet alt andet lige afhænger af lokalitetens størrelse, således at et større areal kan oppebære et større artsantal. Store arealer kan desuden typisk indeholde større bestande af de enkelte arter end små lokaliteter, hvilket til dels kan skyldes, at der på store arealer er en større variation i habitatkvaliteten. Reduktion af en naturtypes areal vil derfor betyde, at der først sker en reduktion af bestandsstørrelserne af de enkelte arter, hvorefter nogle af bestandene forsvinder, og endelig vil de enkelte arter begynde at uddø. Det reducerede naturareal kombineret med forringede levevilkår i mange af de resterende naturområder har bevirket, at de forskellige plante- og dyrearter i stadig stigende grad får opsplittet deres bestande i mindre og isolerede delbestande. Sådanne små isolerede bestande er betydelig mere udsatte for at uddø end store sammenhængende bestande pga. indavl og tilfældige katastrofer. Når arterne er forsvundet fra sådanne isolerede lokaliteter, vil det ofte være vanskeligt for nye bestande at sprede sig dertil, netop fordi lokaliteterne er isolerede. På kortet nedenfor er vist de områder, som er registreret som beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Af kortet fremgår, at der er mulighed for at udvide hedearealet inden for stort set hele Randbøl Hede området. Arealet ved Kirstinelyst, der er ekstensiveret landbrugsjord, vil kunne udvikles til naturområder i form af hede eller surt overdrev ved den rette pleje. Staten ejer arealet. Arealet Klitterne I Frederikshåbs Plantage vil kun kunne udvides ved at gå ind og fælde i eksisterende nåleskov. 9
10 Figur 4.5.1: Forekomsten af arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 fordelt på naturtyper på Randbøl Hede. Reduceret areal af naturtyper Hedearealerne på Randbøl Hede er afhængige af at arealerne plejes efter de mest hensigtsmæssige metoder bl.a. afbrænding, græsning, afslåning, tørveskrælning mv. Såfremt man ikke foretager denne pleje vil arealerne med stor sikkerhed udvikle sig mod øget dominans af blåtop og dermed ikke længere kan henføres til nogen af habitatnaturtyperne. Desuden er det vigtigt at opvækst og spredningskilder til opvækst fjernes i området, således at hede-arealerne ikke vokser til med eksempelvis glansbladet hæg, gyvel, birk, bævreasp, bjergfyr og gran. På figurer nedenfor er angivet udbredelsen af dværgbuskdomineret hede i 1954 og i 2005 (H.J. Degn, 2006). Heraf fremgår det tydeligt, at dværgbuskheden på store dele af Randbøl Hede er blevet fortrængt. Årsagen til expansionen af blåtop er sandsynligvis i høj grad betinget af en stigning i kvælstofdepositionen i området. Dette underbygges af en lang række hollandske undersøgelser fra 1980-erne og begyndelsen af 1990-erne, der peger på, at kvælstofnedfaldet fra atmosfæren er årsag til blå-toppens succes (H.J.Degn, 2006). Kvælstofdepositionen er således steget fra ca. 10 kg N/ha/år omkring 1950 til den maksimale værdi på ca. 20 kg N/ha/år omkring De senere år er kvælstofdepositionen faldet en smule. Der kan dog ikke ses nogen effekt på blåtop af, at kvælstofdepositionen er reduceret med 22 % i perioden på landsplan. 10
11 Figur Udbredelsen af dværgbusk-dominerede arealer på Randbøl Hede i 1954 (øverst) og udbredelsen af dværgbusk-dominerede arealer på Randbøl Hede i 2005 (nederst).(h.j. Degn, 2006) En stor del af de arealer, hvor der ikke længere er dværgbuske er i dag tilvokset med blåtop. Af figur fremgår udviklingen i blåtopdominerede arealer fra 1954 til
12 Figur Udbredelsen af blåtop-dominerede arealer på Randbøl Hede i 1954 (øverst) og udbredelsen af blåtopdominerede arealer på Randbøl Hede i 2005 (nederst).(h.j. Degn, 2006). Randbøl Hedes tilstand i 2005, forstået som hede domineret af især hede-lyng over store arealer, er miserabel. I dag er kun omkring 15 % af heden domineret af dværgbuske. Store sammenhængende strækninger af ½-1 kilometers udstrækning findes faktisk kun på Staldbakkerne, og her er en stor del af dværgbuskene endda revling. Det, som karakteriserer Randbøl Hede i dag, er store områder beklædt med græsser. Blåtop dominerer på 40 % af arealet (Fig.4.5.3). Hertil kommer lige så stor en del af heden domineret af bølget bunke alene eller af de to græsarter i blandet bestand. Tilsammen betyder det, at omkring 80 % af Randbøl Hede i dag har karakter af græshede hvis man kan bruge ordet hede om sådanne udstrakte arealer helt domineret af græsser. Af figur fremgår at dværgbuskeheden i 1954 udgjorde omkring 700 ha på Randbøl Hede. I 2005 er billedet vendt helt om idet der kun er ca. 123 ha dværgbuskehede tílbage, mens blåtop og bølget bunke dominerer på de resterende ca. 680 ha. 12
13 Ha Blåtop Bølget bunke Dværgbuske Figur Udviklingen i fordeling af de 3 arealtyper dværgbuskhede, bølget bunke og blåtop på den ca. 800 ha store Randbøl Hede i perioden Modsatrettede interesser På Randbøl Hede findes en mosaik af tør hede, våd hede, forskellige typer af klitter, græshede, overdrevsarealer, tidvis våd eng og arealer vokset helt til i blåtop. Der er et stort plejebehov på heden for at opretholde arealer domineret af dværgbuske, idet blåtop fra 50 erne og fremefter har bredt sig voldsomt på heden på bekostning af dværgbuskene. De seneste års undersøgelser har vist, at græsning i længere tid på et areal fremmer overdrevsagtig vegetation på bekostning af fremspirende lyng. Det er vigtigt at få afklaret hvilke at alle disse naturtyper, der ønskes bevaret hvor, og i hvor høj grad, idet det vil være plejen, der styrer hvilken vegetation, der udvikler sig på arealerne. En af de nye metoder som anbefales ar at etablere barjord på hederne. Ved etablering af barjord fjernes materialet fra nogle af de oprindelige hedearealer med henblik på at kunne skabe en succession fra barjord til lynghede til fordel for de planter og dyr, der er tilknyttet biotoper i denne succession. Der vælges dog arealer, som har lav biologisk værdi til dette formål. Der er i tidens løb lavet mange forsøg med forskellige former for pleje på heden, og hvorledes de forskellige former for pleje kan kombineres. Plejen af arealerne har løbende været diskuteret i den faste Randbøl Hede gruppen, der har brugt den ekspertice som gruppen besidder til at styre og korrigere plejen på heden. 6. Naturforvaltning og pleje Randbøl Hede er blevet plejet i større eller mindre grad siden Der er i 1996 lavet en rapport over Randbøl Hede, der bl.a. opsummerer de anvendte former for pleje. Der er brugt for- 13
14 skellige former så som afbrænding, afslåning, afgræsning og afgravning af tørv evt. i kombination. En oversigt over de arealer, der er plejet i perioden 1954 til 1995 viser at ca. 70 % af heden er plejet mindst én gang i perioden. Der er desuden lavet en række forsøg med forskellige former for hedepleje på Randbøl Hede herunder forsøg med effektiv bekæmpelse af blåtop. I litteraturlisten findes henvisninger til en række rapporter og notater om Randbøl Hede (Degn, 1997). Randbøl Skovdistrikt oplyser, at de har følgende plejeplaner for Randbøl Hede: Bar Jord: I efteråret 06 etableres bar jord på 3-5 hektar fordelt på 2-3 arealer. Udføres som fræsningpløjning og afskrælning af morlag. Det afskrællede materiale fjernes fra heden. Afbrænding: Såfremt forholdene tillader det vil gamle lyngpartier blive afbrændt. I foråret 2006 er ca. 20 hektar afbrændt på Staldbakkerne. Distriktet tilstræber at kunne afbrænde i efteråret 06, hvis vejret tillader det, og vil også brænde det private areal ved Frederikshåbvej Fjernelse af træopvækst: På den sydvestlige del af heden er der meget træopvækst bjergfyr hvidgran. En del af det skal fjernes (køres ud til depot på brandlininen, og senere flises). Der skal dog tages hensyns til stor Tornskade, der kræver enkelte spredte træer. Slåning med lynghøster: De arealer med gammel lyng, der ikke kan afbrændes, vil blive forsøgt slået med lynghøster, der afslår og opsamler materialet. Det er specielt i hedens vestlige del. Forsøgsarealer: Distriktet følger op på forsøgsarealet ved Studevej, og vil gentage slåning med lynghøster (vil så være 3 år i træk) Afgræsning: Distriktet har for to år siden frahegnet et areal langs Frederikshåbvej. Det viser sig at lyngen trives, og at arealet om få år vil være domineret af hedelyng. Der vil derfor på sigt blive frahegnet flere arealer og kreaturerne flyttes til andre områder. Især viser arealerne langs mergelsporet (amtsgrænse) at lyngen er til stede, men holdes nede af kreaturerne. Publikum. Der arbejdes med anlæggelse af en ridesti der med udgangspunkt fra Kirstinelyst skal følge Studevejen mod syd til Slauggård Plantage, og derfra videre langs arealafgrænsningen øst og dernæst nordpå til Kirstinelyst. Afbrænding vil også i fremtiden være en fast bestanddel af plejen. 7. Nykonstaterede eller nyindvandrede arter og naturtyper Nedenfor er omtalt væsentlige nyopdagede eller nyindvandrede forekomster af arter eller naturtyper, der aktuelt ikke udgør udpegningsgrundlag, men som vil skulle vurderes i forbindelse med en kommende revision af udpegningsgrundlagene. Det drejer sig eksempelvis om arter og naturtyper på bilag 1 eller 2 til EF-habitatdirektivet eller på bilag 1 til EFfuglebeskyttelsesdirektivet. 14
15 Naturtype og art Antal forekomster Areal (ha) Natravn Hedelærke Spidssnudet frø Spidssnudet frø forekommer i fugtige lavninger og i små vandhuller spredt ud over Randbøl Hede, samt i syvårssøerne i Frederikshåb Plantage. Tabel 7.1. Arter og naturtyper, der ikke aktuelt er udpegningsgrundlag for Natura 2000-planens internationale naturbeskyttelsesområder, men som vurderes at have væsentlig forekomst heri. En * foran artens eller naturtypens kodenummer betyder, at den er særligt prioriteret af EU. 15
Hessellund Hede N40, del 3
Hessellund Hede N40, del 3 Indholdsfortegnelse Side 1. Beskrivelse af området...2 2. Udpegningsgrundlag...2 3. Foreløbig trusselsvurdering...3 3.1 Søer...3 3.2 Vandløb...3 3.3 Terrestriske naturtyper...5
Læs mereNatura plejeplan
Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N82 Randbøl Hede og klitter i Frederikshåb Plantage Titel: Natura 2000-plejeplan
Læs mereSønder Feldborg Plantage N63 Indholdsfortegnelse
Sønder Feldborg Plantage N63 Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af området... 2 2. Udpegningsgrundlag... 3 3. Foreløbig trusselsvurdering... 3 4. Modsatrettede interesser... 9 5. Naturforvaltning og pleje...
Læs mereFuglebeskyttelsesområde Kogsbøl og Skast Mose
Fuglebeskyttelsesområde Kogsbøl og Skast Mose 1 1. Beskrivelse af området Fuglebeskyttelsesområde: F69 Kogsbøl og Skast Mose 557 hektar Kogsbøl og Skast Mose ligger centralt i det åbne land mellem Ballum,
Læs mereNatura 2000 Basisanalyse
J.nr. SNS 303-00028 Den 20. marts 2007 Natura 2000 Basisanalyse Udarbejdet af Landsdelscenter Midtjylland for skovbevoksede fredskovsarealer i: Habitatområde nr. H228 Stenholt Skov og Stenholt Mose INDHOLD
Læs mereLønborg Hede N 73 Indholdsfortegnelse
Lønborg Hede N 73 Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af området... 2 2. Udpegningsgrundlag... 3 3. Foreløbig trusselsvurdering... 3 4. Modsatrettede interesser... 9 5. Naturforvaltning og pleje... 9 6.
Læs mereNatura 2000 Basisanalyse
J.nr. SNS 303-00028 Den 20. april 2007 Natura 2000 Basisanalyse Udarbejdet af Landsdelcenter Nordsjælland for skovbevoksede fredskovsarealer i: Habitatområde nr. 121, Kattehale Mose INDHOLD 1 Beskrivelse
Læs mereNatura 2000-handleplan Randbøl Hede og Klitter i Frederikshåb Plantage
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Randbøl Hede og Klitter i Frederikshåb Plantage Natura 2000-område nr. 82 Habitatområde H71 Fuglebeskyttelsesområde F46 Titel: Handleplan for Randbøl Hede og Klitter i
Læs mereRisum Enge og Selde Vig N221. Basisanalyse
Risum Enge og Selde Vig N221 Basisanalyse Indholdsfortegnelse Side 1. Beskrivelse af området...2 2. Udpegningsgrundlaget...3 3. Foreløbig trusselsvurdering...3 3.1 Søer...3 3.2 Terrestriske naturtyper...3
Læs mereHeder og klitter på Skovbjerg Bakkeø N 64, del 1
Heder og klitter på Skovbjerg Bakkeø N 64, del 1 Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af området...2 2. Udpegningsgrundlag...3 3. Foreløbig trusselsvurdering...3 4. Modsatrettede interesser...8 5. Naturforvaltning
Læs mereIdom Å og Ormstrup Hede N 64, del 2 Indholdsfortegnelse
Idom Å og Ormstrup Hede N 64, del 2 Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af området... 2 2. Udpegningsgrundlag... 3 3. Foreløbig trusselsvurdering... 3 4. Naturforvaltning og pleje... 10 5. Nykonstaterede
Læs mereAf Natura 2000-handleplanen for Højen Bæk udarbejdet af Vejle Kommune og Naturstyrelsen fremgår følgende:
Vurdering af samlet Indsatsplan for Vandel-Vork, Bredsten-Gadbjerg og Hvejsel, Andkær og Jerlev-Vejle Syd, Grønbjerg Langelund Vandværk og Øgelund Vandværk i relation til habitatbekendtgørelsen Ifølge
Læs mereForslag til Natura 2000-handleplan Randbøl Hede og Klitter i Frederikshåb Plantage
Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Randbøl Hede og Klitter i Frederikshåb Plantage Natura 2000-område nr. 82 Habitatområde H71 Fuglebeskyttelsesområde F46 Titel: Handleplan for Randbøl Hede og
Læs mereNATURA 2000 - BASISANALYSE
NATURTYPER 2004 WEB-rapport JUNI 2007 NATURA 2000 - BASISANALYSE H 65 Store Vandskel, Rørbæk Sø, Tinnet Krat og Holtum Ådal øvre del Vejle Amt 1 Titel: NATURA 2000 - BASISANALYSE H 65 Store Vandskel, Rørbæk
Læs mereNatura plejeplan
Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område N 41 Hjelm Hede, Flyndersø og Stubbergård Sø Titel: Natura 2000-plejeplan
Læs mere68. Munkebjerg Strandskov
68. Munkebjerg Strandskov 1. Beskrivelse af området Natura 2000-området Munkebjerg Strandskov er udpeget som et habitatområde (nr. 68) med et samlet areal på 307 ha (se tabel 1.1). Nr. Navn Areal (ha)
Læs mereOvstrup Hede med Røjen Bæk N 225 Indholdsfortegnelse
Ovstrup Hede med Røjen Bæk N 225 Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af området... 2 2. Udpegningsgrundlag... 3 3. Foreløbig trusselsvurdering... 3 4. Modsatrettede interesser... 8 5. Naturforvaltning og
Læs mereFuglebeskyttelsesområde Tinglev Sø og Mose, Ulvemose og Terkelsbøl Mose
Fuglebeskyttelsesområde Tinglev Sø og Mose, Ulvemose og Terkelsbøl Mose 1 1. Beskrivelse af området Fuglebeskyttelsesområde: F62 Tinglev Sø og Mose, Ulvemose og Terkelsbøl Mose 919 hektar Området består
Læs mereBasisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov. Skovridergård. Knudsbygård
Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov Storstrøms Amt 2006 Kringelhøje Jættestue Trehøje Delbjerg Stubbehøj Strandgård Roshøj Viekærgård Milehøj Skovridergård Knudsbygård Knudsby Oreby Orehøj
Læs mereNatura 2000-handleplan Ringgive Kommuneplantage. Natura 2000-område nr Habitatområde H237
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Ringgive Kommuneplantage Natura 2000-område nr. 237 Habitatområde H237 Titel: Natura 2000-plan 2016-2021 Ringgive Kommuneplantage Udgiver: Vejle Kommune År: 2016 Forsidefoto:
Læs mereNatura plejeplan
Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N200 Navnsø med hede Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne naturtyper
Læs mereDispensation efter naturbeskyttelsesloven til rydning, oprykning af rødder, skrælning af træer og hedehøstning
Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til rydning, oprykning af rødder, skrælning af træer og hedehøstning Billund Kommune og Skovselskabet Slauggård ApS, som ejer dele af Randbøl hede, har indgået
Læs mereFoto: Naturstyrelsen. Kort: ISBN nr. [xxxxx]
Natura 2000plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N93 Lindet Skov, Hønning Mose, Hønning Plantage og Lovrup Skov Titel: Natura
Læs mereKvælstofdeposition og NOVANA
Kvælstofdeposition og NOVANA Christian Damgaard Afdeling for Terrestrisk Økologi Ændringer i den danske natur Tidligere fandtes bølget bunke ikke på danske klitheder (Warming 1905; Böcher, 1937) Nu er
Læs mere1. Placeringen af afbrænding er nærmere bestemt af nedenstående
Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til afbrænding af Randbøl Hede Dato: 19-12-2014 Naturstyrelsen Trekantområdet har søgt om dispensation til at forsætte og udvide afbrænding på Randbøl Hede. Afbrændingen
Læs mereNatura plejeplan
Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N40 Karup Å, Kongenshus og Hesellund Heder Titel: Natura 2000-plejeplan
Læs mereHedearealer i Tvorup Klitplantage - Syd (dele af areal nr. 22) og hedearealer ved Førby Sø (dele af Stenbjerg Klitplantage øst areal nr.
Hedearealer i Tvorup Klitplantage - Syd (dele af areal nr. 22) og hedearealer ved Førby Sø (dele af Stenbjerg Klitplantage øst areal nr. 21) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hedearealerne i den sydlige del af
Læs mereNatura 2000-handleplan Borris Hede. Natura 2000-område nr. 67. Habitatområde H60 Fuglebeskyttelsesområde F37
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Borris Hede Natura 2000-område nr. 67 Habitatområde H60 Fuglebeskyttelsesområde F37 Titel: Natura 2000-handleplan, Borris Hede Udgiver: Ringkøbing-Skjern Kommune og Herning
Læs mereNaturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift
Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Annette Pihl Pedersen LRØ Kort over Natura 2000 områder Kort over Natura 2000 områder Forslag til Natura 2000-plan nr 77 Uldum Kær, Tørring Kær
Læs merePlanlovstilladelse til etablering af en ny sø ved Ormstrupvej 9, 7500 Holstebro
Side 1/7 Anders Hedegaard Gransgårdvej 19 7620Lemvig Dato: 22-11-2016 Sagsnr.: 01.03.03-P19-76-16 Henv. til: Payman Hassan Sidiq Natur og miljø Direkte tlf.: 9611 7805 Afdeling tlf.: 9611 7557 teknik.miljoe@holstebro.dk
Læs mereAfrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung
Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung Projektet er finansieret af Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Lolland Kommune. Rapport udarbejdet for
Læs mereNatura 2000plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode
Natura 2000plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N63 Sdr. Feldborg Plantage Titel: Natura 2000-plejeplan for Naturstyrelsens
Læs merePlej eplan for Pandehave Å-fredningen Rusland F3?
Plej eplan for Pandehave Å-fredningen Rusland F3? Frederiksborg Amt, Landglégbsafdelingen, oktober 2005 Udgiver: Tekst, foto og kort: Kort: ISBN: Frederiksborg Amt, Teknisk Forvaltning Janni Lindeneg Copyright
Læs mereRingive Kommuneplantage
237. Ringive Kommuneplantage 1. Beskrivelse af området Natura 2000-området Ringive Kommuneplantage er udpeget som et habitatområde (nr. 237) med et samlet areal på 145 ha (se tabel 1.1). Nr. H237 Navn
Læs mereNatura plejeplan
Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. 3 Jerup Hede, Råbjerg og Tolshave Moser, Habitatområde nr.3, Fuglebeskyttelsesområde
Læs mereForslag til Natura 2000-handleplan Hedeområder ved Store Råbjerg
Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hedeområder ved Store Råbjerg Natura 2000-område nr. 85 Habitatområde H 74 Fuglebeskyttelsesområde F48 Titel: Natura 2000 Handleplan for Hedeområder ved Store
Læs mereUdkast til Natura 2000-handleplan Borris Hede. Natura 2000-område nr. 67. Habitatområde H60 Fuglebeskyttelsesområde F37
Udkast til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Borris Hede Natura 2000-område nr. 67 Habitatområde H60 Fuglebeskyttelsesområde F37 Titel: Natura 2000-handleplan, Borris Hede Udgiver: Ringkøbing-Skjern Kommune
Læs mereRosborg Sø - N37 Side
Rosborg Sø - N37 Indholdsfortegnelse Side 1. Beskrivelse af området...2 1. Beskrivelse af området...2 2. Udpegningsgrundlag...2 3. Foreløbig trusselsvurdering...3 3.1 Søer...3 3.2 Vandløb...4 3.3 Terrestriske
Læs mereNatura 2000-handleplan Lønborg Hede. Natura 2000-område nr. 73. Habitatområde H196
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Lønborg Hede Natura 2000-område nr. 73 Habitatområde H196 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021, Lønborg Hede Udgiver: Ringkøbing-Skjern Kommune År: 2016 Forsidefoto:
Læs mereKarup Å - N40, del 1 Side
Karup Å - N40, del 1 Indholdsfortegnelse Side 1. Beskrivelse af området...2 2. Udpegningsgrundlag...2 3. Foreløbig trusselsvurdering...3 3.1 Vandløb...3 3.2 Terrestriske naturtyper...5 3.3 Arter...7 4.
Læs mereNatura 2000-handleplan Lønborg Hede. Natura 2000-område nr. 73. Habitatområde H196
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Lønborg Hede Natura 2000-område nr. 73 Habitatområde H196 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021, Lønborg Hede Udgiver: Ringkøbing-Skjern Kommune År: 2017 Forsidefoto:
Læs mereBilag 2 - Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler
Bilag 2 - Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler Natura 2000-område: 134 1014 Skæv vindelsnegl Tilgroning med græs og høje urter Naturpleje Mulige virkemidler til truslen: Naturpleje Tilgroning
Læs mereTillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for Eldrup Skov og søer og moser i Løvenholm Skov
Tillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for Eldrup Skov og søer og moser i Løvenholm Skov (Natura 2000-område nr. 47). Tillægget gælder både for basisanalyser for lysåbne naturtyper og arter samt
Læs mereGrundvand og terrestriske økosystemer
Grundvand og terrestriske økosystemer Rasmus Ejrnæs & Bettina Nygaard D A N M A R K S M i L J Ø U N D E R S Ø G E L S E R A A R H U S U N I V E R S I T E T Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet Kildevæld
Læs mereForslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015. Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede
Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015 Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede Natura 2000-planlægning Side 5 i Natura 2000 planen: EU s Natura 2000-direktiver (Fuglebeskyttelses- og Habitatdirektiverne)
Læs mereHoltum Å, øvre del N 76, del 2 Indholdsfortegnelse
Holtum Å, øvre del N 76, del 2 Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af området... 2 2. Udpegningsgrundlag... 2 3. Foreløbig trusselsvurdering... 4 4. Modsatrettede interesser... 10 5. Naturforvaltning og
Læs mereVangså Hede (Areal nr. 33), samt arealer i Nystrup Klitplantage øst og vest (areal nr. 34 og 35)
Vangså Hede (Areal nr. 33), samt arealer i Nystrup Klitplantage øst og vest (areal nr. 34 og 35) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Vangså hede er en vidstrakt klithede-slette, beliggende mellem Tvorup Plantage
Læs mereBillund kommune. Jorden Rundt Grindsted. Att. Mette Hammershøj. Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune
1 - TM-Landbrug-Høringssvar til anden kommune vedr. mi Billund kommune Jorden Rundt 1 7200 Grindsted Att. Mette Hammershøj 2. januar 2017 Side 1 af 7 J. nr.: 09.17.00-P19-73-16 Vurdering af udbringningsarealer
Læs mereSkjern Å N68 Indholdsfortegnelse
Skjern Å N68 Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af området... 2 2. Udpegningsgrundlag... 2 3. Foreløbig trusselsvurdering... 3 4. Naturforvaltning og pleje... 14 5. Nykonstaterede eller nyindvandrede arter
Læs mereVåd hede. Den våde hede har sin hovedudbredelse i Vest- og Midtjylland.
Våde hede findes typisk som større eller mindre flader i lavninger på heder eller som fugtige bælter mellem mose og hede på indlandsheder og klitheder og i kanten af højmoser. Typen omfatter således både
Læs mereFattigkær. Beskyttelse. Fattigkær i Tinning Mose. Foto: Århus Amt.
ene er karakteriseret ved en græs-, star- og sivdomineret vegetation på vandmættede, moderat sure levesteder med en lav tilgængelighed af næringsstoffer. Man kan sige, at fattigkærene udgør en restgruppe
Læs mereNatura plejeplan
Natura 2000- plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000-område nr. 40 Karup Å, Kongenshus og Hessellund Heder Titel: Natura 2000-plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000- område nr.
Læs mereFoto: Harrild Hede Fotograf: Peter Bundgaard. Kort: ISBN nr
Natura 2000plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N75 Harrild Hede, Ulvemosen og heder i Nørlund Plantage Titel: Natura 2000-plejeplan
Læs mereNatura 2000-handleplan Kås Hoved. Natura 2000-område nr. 31. Habitatområde H31
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kås Hoved Natura 2000-område nr. 31 Habitatområde H31 Kolofon Natura 2000-handleplan 2016-2021. Kaas Hoved Natura 2000- områder nr. 31, Habitatområde H31. Titel: Natura
Læs merePlejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær
Plejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær Plejeplan for matr. 3a V. Vrøgum By, Ål, Blåvandshuk Kommune. Arealet er den centrale del af Vrøgum Kær. Kæret er omfattet af Overfredningsnævnets
Læs mereNatura 2000 handleplaner
Natura 2000 handleplaner 2016-2021 159 Bagholt Mose Udpegningsgrundlag: Kransnålalge sø Brunvandet sø Hængesæk Skovbevokset tørvemose Elle- og askeskov Mygblomst Målsætning: At det lysåbne areal udvides
Læs mereMønsted og Daugbjerg Kalkgruber og Mønsted Ådal N39. Basisanalyse
Mønsted og Daugbjerg Kalkgruber og Mønsted Ådal N39 Basisanalyse Indholdsfortegnelse Side 1. Beskrivelse af området...2 2. Udpegningsgrundlag...3 3. Foreløbig trusselsvurdering...4 3.1 Søer...4 3.2 Vandløb...5
Læs mereBilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge
POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 31-10-2012 JOURNALNUMMER 01.05.08-P19-5-12 Bilag 1 -Naturnotat RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ ØSTERGADE
Læs mereFoto: Kort: ISBN nr
Natura 2000plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N76 Store Vandskel, Rørbæk Sø, Tinnet Krat og Holtum Ådal øvre del Titel:
Læs mereNatura plejeplan
Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. 97 Frøslev Mose Titel: Natura 2000-plejeplan for Naturstyrelsens arealer
Læs mere6. ejeren af broen bærer alle følger med hensyn til broen i tilfælde, hvor vandløbet senere skal uddybes, reguleres eller på anden måde ændres.
Varde Kommune Teknik og Miljø Att: Henrik Nonnegård Teknik og Miljø Bytoften 2, 6800 Varde 79947400 Afgørelse om etablering af flydebro i Varde Å Varde Kommune, Teknik og Miljø har d. 4. januar 2018 med
Læs mereFORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen
FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen depot jerup natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Depot Jerup, Natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen
Læs mereTillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for Måge Odde og Karby Odde (Natura 2000-område nr.
Tillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for Måge Odde og Karby Odde (Natura 2000-område nr. 42). Tillægget gælder både for basisanalyser for lysåbne naturtyper og arter samt for skovbasisanalyser.
Læs mereNatura plejeplan
Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. 12 Store Vildmose. Habitatområde nr. 12. Titel: Natura 2000-plejeplan
Læs mereNatura 2000plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode i Natura 2000-område nr.
Natura 2000plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. 119 Storelung Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne naturtyper og arter
Læs mereNATURA BASISANALYSE
NATURTYPER 2004 WEB-rapport JUNI 2007 NATURA 2000 - BASISANALYSE H 36 Nipgård Sø Viborg Amt 1 Titel: NATURA 2000 - BASISANALYSE H 36 Nipgård Sø Udgiver: Forfatter: Revidering: Viborg Amt (lukket 31.12.06
Læs mereDispensation efter naturbeskyttelsesloven til rydning og optagning af rødder.
Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til rydning og optagning af rødder. Dato: 29.11.2016 Du har søgt om tilladelse til rydning og optagning af rødder på matr. nr. 1c, 1aa og 5a, Moltkenbjerg, Vorbasse.
Læs mereHede og naturarealer i Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) og
Hede og naturarealer i Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) og Korsø Plantage (Areal nr. 71) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Arealerne til Hjardemål plantage er primært erhvervet i begyndelsen af 1900-tallet.
Læs mereNatura 2000 Basisanalyse
J.nr. SNS 303-00028 Den 23. januar 2007 Natura 2000 Basisanalyse Udarbejdet af Landsdelscenter Midtjylland for skovbevoksede fredskovsarealer i: Habitatområde nr. H31 Kås Hoved INDHOLD 1 Beskrivelse af
Læs mereNatura 2000-handleplan Ovstrup Hede og Røjen Bæk
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Ovstrup Hede og Røjen Bæk Natura 2000-område nr. 225 Habitatområde H249 Kolofon Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021- Ovstrup Hede og Røjen Bæk Udgiver: Herning Kommune
Læs mereNatura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland
Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland I første planperiode, som løber fra 2009 til 2012, skal naturtilstanden af eksisterende naturtyper og arter sikres via en naturplan for de enkelte områder.
Læs mereLandzonetilladelse til udstykning og ændret anvendelse til naturformål på Fjerbækvej 3, Vostrup, 6880 Tarm
Returadresse Land, By og Kultur Planlægning Smed Sørensenvej 1, 6950 Ringkøbing LandSyd I/S Nordre Boulevard 93 6800 Varde Mail: mvp@landsyd.dk Sagsbehandler Mona Trærup Lassen Direkte telefon 99741347
Læs mereFoto: Kort: ISBN nr. [xxxxx]
Natura 2000plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. 241 Rødme Svinehaver Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne naturtyper
Læs mereOVERBLIK OVER NATURENS TILSTAND BESIGTIGELSER I VEJEN KOMMUNE
OVERBLIK OVER NATURENS TILSTAND BESIGTIGELSER I VEJEN KOMMUNE Bettina Nygaard, Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Aarhus Universitet BESIGTIGELSER AF 3-OMRÅDER Vejen kommune Basis Udvidet Fersk
Læs mereNatura plejeplan
Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N43 Klitheder mellem Stenbjerg og Lodbjerg Titel: Natura 2000-plejeplan
Læs mereTillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for
Tillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for Natura 2000-område nr. 148 Køge Å Tillægget gælder både for basisanalyser for lysåbne naturtyper og arter samt for skovbasisanalyser. Natura 2000-planerne
Læs mere250. Svanemosen. Samlet areal NATURA 2000
250. Svanemosen 1. Beskrivelse af området Natura 2000-området Svanemosen er udpeget både som et habitatområde (nr. 250) med et samlet areal på 175 ha (se tabel 1.1). Nr. H250 Navn Svanemosen Samlet areal
Læs mereForslag til Natura plejeplan
Forslag til Natura 2000- plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000-område nr. 200 Navnsø med hede Titel: Forslag til Natura 2000-plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000- område nr.
Læs mereBasisanalyse for Natura 2000 område 206, Stevns Rev
Basisanalyse for Natura 2000 område 206, Stevns Rev Figur 1.1 Afgrænsning af Natura 2000 område 206, Stevns Rev. 1. Områdets afgrænsning Natura 2000 område 206, Stevns Rev, udgøres af 1 beskyttelsesområde:
Læs mereSAGSANSVARLIG Peter Jannerup
NOTAT DATO 09-03-2012 JOURNAL NR. 326-2012-12815 SAGSANSVARLIG Peter Jannerup PLAN BYG OG MILJØ Konsekvensvurdering i forhold til Natura 2000-områder af miljøgodkendelse til Gørlev Flyveplads Der er i
Læs mereNaturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift
Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Annette Pihl Pedersen LRØ Kort over Natura 2000 områder Forslag til Natura 2000-plan nr 56 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave 2009-2015
Læs mereOustrup Hede og Røjen Bæk
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Oustrup Hede og Røjen Bæk Natura 2000-område nr. 225 Habitatområde H249 Høringsudgave Kolofon Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021- Oustrup Hede og Røjen Bæk Udgiver:
Læs mereNatura plejeplan
Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. 224, Flynder Å og heder i Klosterheden Plantage Titel: Natura 2000-plejeplan
Læs merenr. 57: Vadehavet og Ramsarområde nr. 27: Vadehavet.
NATURKLAGENÆVNET 26. september 2006 NKN-34-00018 LER Afgørelse i sagen om tilvejebringelse af regionplanretningslinjer med VVM-redegørelse for etablering af en svineproduktion på en ejendom i Varde Kommune.
Læs mereFORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen
FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen ÅLBÆK SKYDETERRÆN natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Ålbæk Skydeterræn, Natura 2000-resumé af drifts-
Læs merePleje af tørre naturtyper
Pleje af tørre naturtyper Biolog Hanne Tindal Madsen Agri Nord Natur og Miljø Natur, beskyttelse og pleje Naturtyper Beskrivelse enkelte Danmark Beskyttelse Lovgivning Administration Pleje Typer Praksis
Læs mereNatura 2000 Basisanalyse
J.nr. SNS 303-00028 Den 21. marts 2007 Natura 2000 Basisanalyse Udarbejdet af Landsdelscenter Midtjylland for skovbevoksede fredskovsarealer i: Habitatområde nr. H45 Gudenå og Gjern Bakker INDHOLD 1 Beskrivelse
Læs mereSkørsø N60 Indholdsfortegnelse
Skørsø N60 Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af området... 2 2. Udpegningsgrundlag... 3 3. Foreløbig trusselsvurdering... 3 4. Modsatrettede interesser... 6 5. Naturforvaltning og pleje... 6 6. Nykonstaterede
Læs mereNaturkvalitetsplanen i korte træk
Naturkvalitetsplanen i korte træk Hvordan skal de beskyttede naturområder udvikle sig frem mod 2025 Hvad er beskyttet natur? Naturkvalitetsplanen gælder for de naturtyper som er beskyttet mod tilstandsændringer
Læs mereNatura plejeplan
Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. 64, Heder og klitter på Skovbjerg Bakkeø, Idom Å og Ormstrup Hede. Titel:
Læs mereHøringsnotat for Natura 2000-plan
Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. N86 Habitatområde H75 Fuglebeskyttelsesområde F54
Læs mereStenholt Skov og Stenholt Mose
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stenholt Skov og Stenholt Mose Natura 2000-område nr. 228 Habitatområde H228 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021 for Stenholt Skov og Stenholt Mose Udgiver: Silkeborg
Læs mereBilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit.
Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om
Læs mereNørholm Hede, Nørholm Skov og Varde Å øst for Varde
Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Nørholm Hede, Nørholm Skov og Varde Å øst for Varde Natura 2000-område nr. 88 Habitatområde H77 Titel: Forslag til Natura 2000-handleplan 2016-2021 Nørholm
Læs mereSTATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet
STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet OVERBLIK OVER STATUS FOR NATUREN PATTEDYR I AGERLANDET Rådyr Harer Naturen i landbruget,
Læs mereFlynder Å og heder i Klosterhede Plantage N224 Indholdsfortegnelse
Flynder Å og heder i Klosterhede Plantage N224 Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af området... 2 2. Udpegningsgrundlag... 2 3. Foreløbig trusselsvurdering... 3 4. Modsatrettede interesser... 15 5. Naturforvaltning
Læs mereKajbjerg Skov. Habitatområde H101. Natura 2000 basisanalyse
Kajbjerg Skov Habitatområde H101 Natura 2000 basisanalyse Fyns Amt 2006 Titel: Natura 2000 basisanalyse. Habitatområde H101 Kajbjerg Skov Udgiver: Fyns Amt Natur- og Vandmiljøafdelingen Ørbækvej 100 5220
Læs mereBeregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur
Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. september 2015 Bettina Nygaard & Jesper Bladt Institut for Bioscience
Læs mereNATURA 2000 BASISANALYSE
WEB-rapport Juni 2007 NATURA 2000 BASISANALYSE H 50 Yding Skov og Ejer Skov Vejle Amt Århus Amt 1 Titel: Udgiver: Forfatter: Revidering: NATURA 2000 BASISANALYSE H 50 Yding Skov og Ejer Skov Århus Amt
Læs mereHedeområder i Vester Thorup Klitplantage (Areal nr. 83)
1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hede- og klitområderne i Vester Thorup Klitplantage ligger som en smal strimmel nord for selve plantagen ud mod Jammerbugten, og afgrænses mod vest af Bulbjerg. Mod øst støder
Læs mere