Radiografuddannelsen Pædagogisk grundlag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Radiografuddannelsen Pædagogisk grundlag"

Transkript

1 22. februar 2013

2 Indhold 1. Formål med beskrivelse af radiografuddannelsens pædagogiske grundlag s pædagogiske grundlag Uddannelsesmål Læring Et konstruktivistisk perspektiv på læring Kolbs læringsmodel Undervisning Tilrettelæggelse af undervisning Undervisningsformer Den gode underviser Kritisk drøftelse af radiografuddannelsens pædagogiske grundlag Referencer Bilag Macintosh HD:Users:shh:Documents:Pædagogik::PædagogiskGrundlag docx 2

3 1. Formål med beskrivelse af radiografuddannelsens pædagogiske grundlag ved University College Nordjylland (UCN) udvikler sig kontinuerligt af mange forskellige grunde: Undervisernes individuelle og fælles udvikling, nye bekendtgørelser fra Undervisningsministeriet, samarbejde med og inspiration fra UCN's øvrige uddannelser, samarbejde med og inspiration fra andre radiografuddannelser i Danmark og udlandet, udvikling og forskning i radiografi og relaterede fag, samfundets udvikling og ændringer i krav til sundhedsprofessioner. Formulering af radiografuddannelsens pædagogiske grundlag skal støtte mulighederne for at træffe kvalificerede valg, ud fra de mange inspirationskilder og påvirkninger, så radiografuddannelsens fortsatte udvikling er begrundet pædagogisk fornuftigt. Med andre ord: Beskrivelse af radiografuddannelsens pædagogiske grundlag skal tjene det formål, at enhver, der er direkte involveret i radiografuddannelse ved UCN, kan se fornuften i, er forpligtet til at handle i overensstemmelse med, og har mulighed for at stille kvalificerede spørgsmål til uddannelsens mål, indhold, undervisnings- og evalueringsmetoder. Parallelt med radiografuddannelsens udvikling vil det pædagogiske grundlag udvikle sig. Beskrivelsen af det pædagogiske grundlag skal derfor være genstand for kritisk diskussion og må ændres, når diskussionerne fører til gode argumenter herfor. Når radiografuddannelse ved UCN skal gennemføres i overensstemmelse med et fælles pædagogisk grundlag må undervisernes aktiviteter være organiseret, så planlægning og drøftelse af indhold og metode i den enkeltes undervisning sker i samarbejde med kollegaer. Organiseringen skal også sikre, at det pædagogiske grundlag diskuteres og udvikles i det kollegiale fællesskab. Det betyder, at radiografuddannelsen skal finde sted i en pædagogisk professionel organisation, der udvikler og anvender teori i forhold til dens aktiviteter i forbindelse med uddannelse. I dette dokument beskrives radiografuddannelsens pædagogiske grundlag og konsekvenser i forhold til teoretisk undervisning. Undervisning i klinik er beskrevet i gældende Plan for klinisk undervisning og Organisering af radiografuddannelsen er beskrevet i. Organisering. 2. s pædagogiske grundlag Pædagogiske overvejelser over undervisning (didaktik) drejer sig om hvad der skal læres, hvordan indholdet skal organiseres og læres og hvorfor; dvs. pædagogik handler om at legitimere mål, indhold, undervisningsmetoder og evalueringsmetoder. Hvad, hvordan og hvorfor i relation til mål, indhold og evalueringsmetoder er angivet i Bekendtgørelse om radiografuddannelsen, overordnet beskrevet i studieordning og detaljeret beskrevet i beskrivelser af moduler. 3

4 Det følgende bidrager med hvad, hvordan og hvorfor i relation til undervisningsmetoder i radiografuddannelsen: Hvad er læring? Hvad er undervisning? Hvordan undervise, så de studerende får mulighed for at nå uddannelsesmål? 2.1 Uddannelsesmål Der skelnes mellem kvalifikationer og kompetencer som to former for uddannelsesmål: Kvalifikation forstås som faktuel viden og konkrete færdigheder. At vide noget og at have færdigheder, dvs at have kvalifikationer, er en forudsætning for at kunne handle kompetent. Fx skal en radiograf vide noget om anatomi, omsorg, røntgenfysik og etik. Fx skal en radiograf have færdigheder i betjening af apparatur, at analysere en tekst og udregne en stråledosis. Kompetence forstås som egnethed/evne til at anvende faktuel viden og konkrete færdigheder hensigtsmæssigt i konkrete situationer til at løse praktiske og teoretiske opgaver. Kompetence kan teoretisk opdeles i tre kategorier: relationskompetence, refleksionskompetence og meningskompetence. I praksis vil formerne ikke vise sig isolerede, men opdelingen kan være anvendelig ved refleksion over praksis. Relationskompetence handler om at kunne kommunikere med den anden, ud fra en forståelse af den andens perspektiv, uden at overtage den andens perspektiv. Relationskompetence er forudsætning for at kunne kommunikere med andre, uanset de repræsenterer andre dele af samfundet eller en anden kultur end én selv. Fx skal en radiograf kunne anvende sin viden om omsorg, etik, patologi m.m. som en del af grundlaget for at kunne etablere en relation med patienten ud fra patientens opfattelse af sin situation. Fx skal en radiograf kunne anvende sin viden om sundhedsvæsenet som en del af grundlaget for at etablere samarbejdsrelationer med andre. Refleksionskompetence handler om at iagttage sig selv mens man kommunikerer med den anden, så man ser sig selv i den andens perspektiv, samtidig med at man er bevidst om sit eget perspektiv. Refleksionskompetence er forudsætning for løbende at kunne fortolke og forandre egne kriterier for iagttagelse, kommunikation og handling. Fx skal en radiograf kunne opretholde relationen med patienten gennem justering af handlinger og kommunikation løbende i situationen ud fra momentan refleksion over situationen. Fx skal en radiograf kunne opretholde samarbejdsrelationer gennem løbende justering af handling og kommunikation. Meningskompetence handler om at kunne identificere fælles meningshorisont og værdier, som ikke alene hentes hos én af kommunikationens parter, men som kan forandres kontinuerligt. Meningskompetence er forudsætning for at kunne respektere et fælles meningsgrundlag. Fx skal en radiograf kunne identificere fælles mening med patienten ud fra patientens værdier og radiografiens værdier. 4

5 Fx skal en radiograf kunne identificere fælles mening med samarbejdspartnere ud fra de involverede fags værdier. De kvalifikationer og kompetencer, studerende skal udvikle gennem uddannelsen til radiograf er detaljeret beskrevet som læringsudbytte i studieordning og planer for klinisk og teoretisk undervisning. Sagen her er, på hvilket grundlag undervisere kan støtte studerende i at nå disse læringsudbytter, udvikle disse kvalifikationer og kompetencer. I det følgende vil der derfor blive redegjort for den opfattelse af læring, der er styrende for tilrettelæggelse af uddannelsen og for valg af undervisningsformer. I efterfølgende afsnit præsenteres opfattelsen af undervisning. 2.2 Læring I det følgende redegøres for grundliggende antagelser om læring, som giver retning for tilrettelæggelse af radiografuddannelsen. Inspireret af Knud Illeris (1999) kan det indledningsvist konstateres, at læring har tre dimensioner: kognition psykodynamik LÆRING samfundsmæssighed Kognition Handler om læringens færdigheds- og betydningsmæssige dimension (erkendelse og motorisk læring; det der styres af CNS). Kognition er 1. en psykisk proces, der vedrører perception (iagttagelse og fortolkning), tænkning. 2. erhvervelse og anvendelse af viden og erfaring (Piaget i Illeris 1999). Psykodynamik For at intelligensen kan fungere må den være motiveret af en følelsesmæssig styrke. Den psykodynamiske proces involverer psykisk energi formidlet via følelser, holdninger og motivationer, som mobiliserer læring og som kan påvirkes gennem læring. Den psykodynamiske dimension afgør læringens holdbarhed (hvor længe kan det huskes? hvornår kan det aktualiseres?); hvordan situationen opleves, hvilke følelser og motivationer der knyttes til processen og dermed hvilken psykisk energi der mobiliseres (Illeris 1995 og 1999). Social- og samfundsmæssig proces Læringens sociale og samfundsmæssige side handler om omgivelsernes indflydelse: 5

6 1. Mellemmenneskeligt samspil, direkte eller indirekte. Samspil med lærer, vejleder, medstuderende, patienter påvirker hvad der læres og hvordan. 2. Bagvedliggende samfundsmæssighed. Uddannelsesstrukturen, eksamenspres, den enkeltes livssituation har indflydelse på holdningen til uddannelsen/undervisningen og dermed på læringen. Hvis indholdet opleves som relevant for ens fremtidige arbejde kan læring påvirkes positivt (Illeris 1999). Læring betragtes altså som en proces, der påvirkes af mange faktorer, der teoretisk set kan inddeles i tre kategorier. Det har den konsekvens, at når man skal bidrage til at nogen lærer noget, så må man have disse tre aspekter med i sine overvejelser over hvem de lærende er og hvilke betingelser læringen har. Denne betragtning er af overordnet karakter, i det følgende fremstilles en nærmere beskrivelse af begrebet læring Et konstruktivistisk perspektiv på læring Den følgende beskrivelse af læring er inspireret af konstruktivisme (Bateson 2000, Luhmann 2000, Keiding & Laursen 2005, Rasmussen 2004). Læring betragtes som en forandring af individets mentale strukturer og praktiske kunnen. Mennesket lærer gennem forskellige processer, der alle omfatter kommunikation og feed-back. Kommunikation kan forgå på mange måder - fx ved at læse, at lytte, at udføre praktiske handlinger og prøve at forstå, at tale eller diskutere med andre etc.. Denne læringsforståelse bygger på fire grundlæggende begreber: Læring er interaktioner mellem individ og omgivelser, der forandrer individets mentale strukturer praktiske kunnen, og dermed relationen mellem individet og omgivelserne. Læring er altså relationel; den finder sted i samspil mellem individ og omgivelser, hvor ingen af de to kan forstås uafhængigt af hinanden. Dette betyder, at studerendes læring (eller manglende læring) ikke kan tilskrives den studerende alene, der er sammenhæng til konteksten; undervisningen i teori og praksis og dennes deltagere, inklusiv underviseren. Undervisning kan altså gøre en forskel - bidrage til læring. Omvendt kan konteksten også hæmme læring; rammerne for undervisningen, må bidrage til et socialt miljø, der støtter den studerendes motivation og muligheder for at udvikle sin tænkning og sine erfaringer. Læring er konstruktion baseret på den enkeltes selektive iagttagelse og bearbejdning af information. Konsekvensen er at verden erkendes partikulært og individuelt. Læringens resultat kan derfor betragtes som et mentalt billede konstrueret ud fra individets iagttagelser; individets selektive re-konstruktion af en helhed. Den individuelle konstruktion kunne have været anderledes; læring er vilkårlig og indebærer risiko for fejl. Men læring er ikke tilfældig da den tager afsæt i viden fra forudgående læring. Hvad den lærende lærer afhænger altså af hvilket valg, den lærende træffer, med reference til den lærendes aktuelle viden. Man kan derfor regne med, at der ikke er en entydig sammenhæng mellem undervisning og læringsudbytte. Hver enkelt studerende lægger mærke til visse elementer af det, der foregår i undervisningen, mens andre elementer ikke bemærkes. Det styrende for udvælgelse af elemeter er dét, den enkelte studerende ved i forvejen. Underviser kan ikke kontrollere, hvad studerende vælger at bemærke. Men i det omfang, 6

7 underviserne kan henvise til tidligere undervisning, øges sandsynligheden for at studerende lægger mærke til det væsentlige. Dette har konsekvenser for tilrettelæggelse af undervisning; det er ikke ligegyldigt, i hvilken rækkefølge de forskellige fag og emner er på skemaet. Læring er adaptiv idet individet gennem forandringer af sig selv eller omgivelserne søger at opretholde en bestemt og ønsket relation til disse. Fx søger en studerende gennem undervisningen at mestre de udfordringer, vedkommende har stillet sig, evt. tilskyndet af underviseren, og som forventes at givet et bestemt ønsket resultat. Det betyder, at den enkelte studerende definerer egne mål for at deltage i undervisningen. Disse kan være i overensstemmelse med underviserens mål for undervisningen - men der er ingen garanti for denne sammenhæng. Læring afhænger af feedbackprocesser. Læringens adaptive karakter har to konsekvenser: For det første må individets handling ses som baseret på en forventning om at denne er hensigtsmæssig ift. et givent problem. For det andet må resultatet af handlingen gennem feedbackprocesser iagttages ud fra kriteriet opfyldt/skuffet forventning. Resultatet af handlingen bliver dermed en del af individets grundlag for nye handlinger. Læring har dermed en cirkulær karakter. Feedbackprocesser igangsættes gennem sammenligning mellem forventet resultat og aktuelt iagttaget resultat; de er præget af fortiden og former fremtiden. Forventning om et bestemt resultat af handling opstår når individet genkender en situation, som en situation der ligner andre situationer, individet har været i. At individet genkender en situation betyder ikke at de to situationer er nøjagtig ens, blot at de for individet er sammenlignelige med reference til erfaring og tidligere hensigtsmæssig handlen. Fx baserer radiografstuderende deres forventninger om gruppeopgave på 3. semester ud fra erfaring fra gruppeopgave på 2. semester. Forventningsdannelsen er knyttet til udvikling af stabile (rutiniserede) interaktionsmønstre både mht social interaktion og håndtering af faglige problemer. Fx kan radiografstuderende gå i gang med gruppeopgave på 3. semester på samme måde som ved gruppeopgave på 2. semester, både i forhold til organisering af arbejdet internt i gruppen, brug af vejledning, samt metodisk og faglige bearbejdning. Forventningsdannelse skaber også mulighed for skuffelse og forstyrrelse, hvorved interaktionsmønstrene forandres, dvs skuffelse kan medføre læring i form af ændrede handlinger og iagttagelsesmåder: Skuffelse af forventning kan danne grundlag for læring. Fx kan radiografstuderendes forventning om, hvordan gruppeopgaven på 3. semester løses, skuffes af vejlederens feedback. Denne skuffelse kan føre til at studerende ændrer deres måde hvorpå de bearbejder det faglige problem og at de ændrer deres opfattelse af, hvad opgaveskrivning egentligt handler om. Konsekvensen af dette er, at det er væsentligt at den studerende får feedback i forhold til sin forståelse og anvendelse af fagligt stof, både i teori og praksis. 7

8 Læring og følelser I en undervisningssituation kan en studerende reagere på en skuffet forventning, fx at en opgave ikke lader sig løse, som vedkommende troede (fx "...hvad mener vejlederen med, at der ikke er nogen diskussion i vores opgave?!?..."), ved at lade denne skuffelse danne grundlag for ny læring, eller vedkommende kan lade skuffelsen komme til udtryk i protest mod opgavens formulering eller sværhedsgrad, hvorved læring udebliver. Her spiller det følelsesmæssige en rolle. Den studerendes konstaterede modsætning mellem iagttagelse og forventning ("...jeg troede, vi havde lavet et godt diskussionsafsnit, men det havde vi altså ikke...") kan enten føre til rationel problemløsning (fx "...diskussion i en opgave er altså ikke dét, jeg troede det var, så nu vil jeg læse i "Den gode opgave"...") eller til affektiv problemløsning (fx "...Vejlederne er åbenbart helt uenige om, hvad en diskusison i en opgave er! Vi har skrevet diskusisonsafsnittet præcist som det blev forklaret da vi blev introduceret til opgaven, men vores vejleder har åbenbart en anden opfattelse..."). Den affektive problemløsning giver den studerendes rationelle tænkning en pause og der vil være mulighed for, at vedkommende ved næste opgaveskrivning er bedre i stand til at forholde sig rationelt til problemet. Konsekvensen af dette er, at undervisere og vejledere må bære studerende udtryk for følelsesmæssig problemløsning, som ofte kommer til udtryk ved tilbagemelding på obligatoriske opgaver og ved evaluering af semestre. På den anden side må denne erkendelse ikke føre til, at studerendes udtryk for frustration over det svære i fx at forstå kriterier for opgaveløsninger, blot reduceres til naturlig frustration i læreprocessen. Studerendes kritikpunkter må altid give anledning til lærerkollegiets refleksion over undervisning. Læring opfattes altså som den enkeltes konstruktion, der kommer i stand gennem feedbackprocesser i interaktion, idet den enkelte søger at opretholde en bestemt relation til omgivelserne. En konsekvens af dette syn på læring er, at undervisning kan støtte studerende i at konstruere noget i retning af mål, hvis den studerende kender disse mål (og søger at nå dem), hvis undervisningen tilgodeser mulighed for interaktioner der peger i retning af mål og hvis undervisningen giver mulighed for feedback på den studerendes udtryk og handlinger i forhold til mål. Ovenstående beskrivelse af læring udvides nedenfor med inspiration fra Kolbs læringsmodel, idet denne giver et bud på aktiviteter der fører til læring hos den enkelte, og dermed hvilke aktiviteter undervisning bør tilskynde for at støtte de studerendes læring Kolbs læringsmodel Hos Kolb opfattes læring som en proces, baseret på erfaring; læring medfører at erfaring forbindes med tidligere erfaringer og har betydning for efterfølgende erfaringer. Læring involverer transaktioner mellem personen og omverdenen og handler om adaptation til omverdenen; individet tilpasser sig og tilpasser den sociale og fysiske omverden. Læring involverer altså integration af tænkning, følelser, opfattelser, adfærd gennem en proces, hvorved erkendelse udvikles gennem 8

9 omdannelse (transformation) af oplevelse (experience). Erkendelse er et resultat af en læreproces og i al læring indgår to dimensioner: 1. Begribelse - af indtryk fra omverdenen - at opfatte informationer om omverdenen 2. Omdannelse - hvorved det begrebne indlejres som elementer i de psykiske strukturer - at bearbejde informationer om omverdenen. Læring forudsætter både en begribelse af oplevelsen og en omdannelse af denne begribelse. Den simple perception af en oplevelse er ikke nok til at lære, der skal gøres noget ved den. Tilsvarende kan omdannelse alene ikke udgøre læring for der må være noget at omdanne, en tilstand, eller oplevelse, der kan handles ud fra. Erkendelse er altså ikke en uafhængig enhed der kan overføres, fx fra en underviser til en studerende. Begribelse, at fatte information fra omverdenen, sker forskelligt i hvert individ. I en ny situation vil nogle opfatte mest med sanser og følelser, de stoler på deres intuition og opfatter hele situationen umiddelbart. Andre analyserer de enkelte aspekter i en situationen, og får en forståelse af situationen gennem tænkning. De to måder at opfatte på er yderpunkterne i et kontinuum, hvor hver enkelt individs begribelse ligger et eller andet sted mellem de to yderpunkter: umiddelbar opfattelse og forståelse. Omdannelse sker også på flere måder hvor ekspansion eller aktiv eksperimenteren - udadvendt handling - udgør det ene yderpunkt og meningstilskrivning eller reflekterende observation - indadvendt handling - udgør det andet yderpunkt. De to dimensioner, begribelse og omdannelse, indskriver Kolb i en læringscirkel hvor læring forløber mellem fire orienteringer: Konkret oplevelse - at fornemme informationer (kvaliteter, forskelle) ved umiddelbar oplevelse. Reflekterende observation - konservation, bevarelse af erhvervet erkendelse. Abstrakt begrebsliggørelse - bearbejdet oplevelse, bygger på begrebsmæssig fortolkning Aktiv eksperimenteren - at gå ud i omverden, manipulere med verden. 9

10 Kolbs læringsmodel Illeris 1995 s. 77. Ideelt set gennemløber enhver læreproces hele cirklen. Men nogle udvikler måder at lære på, som ikke rummer det hele; de to akser danner fire rum, som svarer til fire forskellige læringsstile: Akkomodativ erkendelse: Det umiddelbart fattede omdannes gennem aktiv eksperimenteren. Input udefra passer ej i eksisterende forståelse hvilket medfører at forståelsen ændres. Styrke: Praktiker - er god til praktisk problemløsning, er villig til at løbe en risiko. Divergent erkendelse: Det umiddelbart fattede omdannes gennem reflekterende observation. Ny information udvikles fra impulser udefra med vægt på forskellighed; udvikler flere output fra ét input. Styrke: Kreativitet og mangfoldighed, ser flere muligheder, hypoteser; kan se samme situation fra flere perspektiver. Konvergent erkendelse: Forståelse af situation omdannes ved gennem aktiv eksperimenteren. Ny information udvikles fra impulser udefra med vægt på koncentration om ét output fra flere input. Styrke: Deduktion af følgeslutninger, fokus på problemløsning, anvender nye idéer, træffer beslutninger. Assimilativ erkendelse: Forståelse af situation omdannes gennem reflekterende observation. Impulser udefra tilpasses individets aktuelle forståelse. Styrke: Teoretiker - udvikler modeller og teorier ud fra induktiv tænkning, finder logiske forklaringer (Illeris 1995 & 1999). Kolbs læringsmodel anskueliggør, at: Enhver læreproces omfatter begribelse og omdannelse af fagligt stof. At studerende er præsenteret for et fagligt stof er ingen garanti for, at der har fundet erkendelse sted. Først når 10

11 studerende anvender det faglige stof, i handling (praktisk eller teoretisk løsning af faglige problemer) eller ved refleksion ift. faglige problemer, kan der være mulighed for erkendelse. Studerende kan have forskellige læringsstile og dermed strategier for læring. Men da der ikke kan tilrettelægges individuel undervisning for alle, må variation i undervisning af et hold kunne give de fleste studerende mulighed for på ét eller andet tidspunkt at begribe og omdanne det faglige stof - der er ikke én rigtig måde at undervise på. Det er muligt at gennemløbe hele læringscirklen ift. faglig erkendelse. Studerende, som har rendyrkede læringsstile, kan forstyrres i deres tænkning og handlemønstre, så de kan anvende uudnyttede potentialer for læring til at opnå større erkendelse. Fx kan en studerende, som hovedsageligt erkender assimilativt, vejledes til at have mere fokus på praktiske erfaringer og inddrage disse i vedkommendes tænkning. Fx kan en studerende, som hovedsageligt erkender akkomodativt, vejledes til at have mere fokus på teoretisk refleksion og inddrage denne i vedkommendes begrundelser for handling. 2.3 Undervisning Et centralt pædagogisk spørgsmål i planlægning af undervisning er: Hvordan skal undervisningen organiseres, så den studerende får mulighed for at lære sig de kvalifikationer og kompetencer, der er mål for undervisningen? Med afsæt i ovenstående opfattelse af læring kan undervisning betragtes som målrettet organisering af interaktionen mellem studerende og omgivelser inklusiv læreren, som en lærer planlægger og tilstræber at gennemføre, med det formål at gøre det muligt for de studerende at lære sig bestemte kvalifikationer og kompetencer. I tilrettelæggesle af undervisning må der tages hensyn til læringens forskellige aspekter: Læring er adaptiv hvorfor den enkelte studerende sætter individuelle mål - disse må have sammenhæng med uddannelsens mål for undervisningen. Undervisningen må gøre det muligt for de studerende at vælge det relevante blandt de mulige informationer; det skal være tydeligt for de studerende, hvad der er målet med undervisningen: Hvilke kvalifikationer rummer mål med undervisningen? Hvordan skal de studerende kunne anvende det lærte, hvilke kompetencer skal de udvikle? Er faget eksamensfag? Hvor vigtigt er faget i forhold til den samlede uddannelse, den studerendes opfattelse af hvad en radiograf skal kunne? Kun hvis målet med undervisningen fremstår tydeligt bliver det sandsynligt, at de studerende vælger noget, der ligner undervisningens mål, som adaptivt sigte - som deres individuelle mål. Læring er individuel konstruktion - undervisningens indhold skal give studerende mulighed for at iagttage dét, der der skal læres Undervisningen skal bidrage med en kompleksitetsreduktion så de studerende, ud fra deres aktuelle og forskellige viden, kan knytte an til temaet for undervisningen. Her er det centralt at vælge indhold af passende sværhedsgrad, lægge vægt på de studerendes interesse og udfolde temaet på forskellige måder samtidig med, at indholdet har sammenhæng med undervisningens mål. Fx hvis det er et mål, at de studerende skal kunne tilrettelægge undervisning, og begrunde 11

12 denne med teori, så skal det være muligt for de studerende at iagttage teori om tilrettelæggelse af undervisning. Læring er interaktioner mellem individ og omgivelser - undervisningen skal organiseres, så de enkelte studerendes læring støttes Undervisningen bør bidrage med et overskud af kompleksitet hvor temaer i undervisningen præsenteres på forskellig vis, så flest mulige studerende får mulighed for at knytte an til temaerne. I denne sammenhæng er Kolbs bud på læringsaktiviteter en hjælp i planlægning af undervisning: I forhold til begribelse af viden/indhold/tema i undervisningen: Hvordan kan undervisningen tilgodese studerendes intuitive opfattelse, ved at omfatte en konkret oplevelse som eksempel på indholdet? Eller kan undervisningen henvise til de studerendes egne konkrete oplevelser, fx ved at spørge til deres erfaringer med en bestemt aktivitet i klinisk undervisning? Hvordan kan undervisningen støtte studerendes tænkning gennem præsentation af abstrakte begreber og teorier, som er eksemplariske for indholdet? I forhold til omdannelse af viden/indhold/tema i undervisningen: Hvordan kan undervisningen støtte studerendes aktive eksperimentering gennem deres anvendelse af indholdet til løsning af problemer? Hvordan kan undervisningen tilgodese studerendes refleksion over indholdet, så der gives mulighed for omdanne stoffet og sætte denne i forhold til eksisterende viden? Læring afhænger af feedback - undervisningen må give mulighed for at igangsætte feedbackprocesser Feedbackprocesser skal støtte studerende i at fastholde relevante forståelser, handlinger og adaptive perspektiver samt gøre det muligt at identificere og korrigere uhensigtsmæssige valg. Feedback er ikke noget der "gives" af "nogen" men opstår ved at én hændelse ses som følge af og kommentar til tidligere hændelse. Underviser må give studerende feedback i forhold til mål med undervisningen. Men da det er den enkelte studerende, der konstruerer individuel ny viden i forhold til eksisterende viden, er det vigtigt at underviserens feedback står i forhold til iagttagelse af de studerendes forståelse af undervisningens indhold/temaer. Underviserens forståelsesaflæsning kan fx bestå i at iagttage de studerendes non-verbale feedback (ansigtsudtryk, kropsholdning mv.), men den kan også foregå ved at underviser spørger den studerende direkte. Metakommunikative spørgsmål om den studerendes forståelse bidrager også til den studerendes egen forståelsesafprøvning, giver den studerende mulighed for at reflektere over egen læring, omdanne det opfattede til individuel viden. Det er også vigtigt at undervisningen giver de studerende mulighed for at få feedback på deres individuelle forståelse ud fra medstuderendes forståelse af undervisningens temaer - at lytte til medstuderendes formuleringer om temaet for undervisningen giver undervisningen et kompleksitetsoverskud, som underviseren alene ikke kan præstere. 12

13 Undervisning er altså en kompleks social interaktion, hvor hver aktør, inklusiv underviseren, deltager med hvert sit sigte. Underviserens rolle er derfor at søge at tilrettelægge undervisning, så de studerende får mulighed for at deltage i undervisningen med samme adaptive sigte, som undervisningen er tilrettelagt ud fra. Underviseren må sikre sammenhæng mellem formål, mål, indhold, organisering og evaluering, og må informere de studerende om denne sammenhæng, så de får mulighed for at vælge et adaptivt sigte, der er i retning af målene - at vælge forståelse. I gennemførelse af undervisningen er underviserens opgave at gøre det muligt for flest mulige studerende at iagttage og forstå dét, der der skal læres, gennem anvendelse af forskellige tilgange til samme tema, ved at inddrage deres egne erfaringer og eksisterende viden, og ved at skabe mulighed for feedback. Centralt i undervisning er altså kommunikation mellem deltagerne om mål, om indhold om forståelse af indhold og sammenhæng til eksisterende viden og erfaringer Tilrettelæggelse af undervisning Undervisning kan faseopdeles således: 1. Nyt stof introduceres, dette danner udgangspunkt for den studerendes mulige valg af forståelse. 2. Den studerende vælger forståelse. 3. Den studerende afprøver egen forståelse i forhold til andres valg af forståelse. Ad 1: Heri ligger et paradoks, idet forudsætningen for at lære, er at den studerende allerede ved noget i forvejen. Dvs det mest hensigtsmæssige i denne fase vil være at underviseren fremlægger dét, for de studerende, komplekse emneområde efter nøje planlægning med overvejelser om hensigtsmæssig rækkefølge, overbliksskabende fremstilling, markering af forskelle og ligheder i relation til tidligere lignende emner for at basere introduktionen på eksisterende viden, hvilket vil være med til at gøre stoffet mere overskueligt for de studerende og øge sandsynligheden for at de kan indgå i kommunikationen. Ad 2: Dette er en altovervejende selvstændig proces, hvor den studerende under og efter underviserens introduktion skal fordybe sig i det faglige emne og stille spørgsmål og besvare spørgsmål om emnet ud fra den basale viden den studerende har konstrueret inden for det præsenterede stofområde. Ad 3: Den studerende vil gennem undervisningens sociale kommunikation afprøve sin forståelse. Idet temaet sætter nogle rammer for hvad (sagsaspekt) der kan kommunikeres om, hvordan (socialaspekt) der skal kommunikeres om dette, og hvornår (tidsaspekt) kommunikationen etableres. Sagsaspektet gør at bidragene til kommunikationen kan koordineres, dvs der kan skelnes mellem hvad der er vigtigt og uvigtigt for kommunikationens tema, tidsaspektet gør det muligt at referere til tidligere bidrag til kommunikationen og det sociale aspekt holder kommunikationens deltagere fast ud fra deres meningstilkendegivelser. 13

14 Undervisning, som tilrettelægges i sekvenserede temaforløb har den fordel at de studerende efter den første introduktion har en fælles referenceramme og øger muligheden for at de studerende gennem indbyrdes diskussion kan iagttage og afprøve egen og andres forståelse hvorigennem mulighederne for læring øges. I tilrettelæggelse af undervisning må der tages højde for tidsaspektet: Undervisning skal fremme studerendes læring, dvs. forandring i tænkning og færdigheder. Men for at de studerende gives mulighed for at anvende alle former for læring jf. Kolb er det nødvendigt at der gives tid til refleksion i tilknytning til undervisning - studerende må have mulighed for at trække sig tilbage for at reflektere Undervisningsformer Variation i undervisningsformer øger de studerende muligheder for læring, da variation øger de studerendes motivation for deltagelse i og forberedelse til undervisning, og fordi ingen studerende lærer lige meget gennem hver af de undervisningsformer, de stifter bekendtskab med. Undervisningsformer betragtes i fire kategorier alt efter den studerendes mulighed for kommunikation: Den studerendes kommunikation med materiale; dét, der skal studeres (1-materiale). Denne kategori omfatter undervisningsmetoder hvor den studerende læser litteratur, iagttager praktisk radiografi, søger information på internettet, læser noter som underviseren har lagt ud på nettet, anvender faglige softwareprogrammer o. lign. Den studerende kommunikerer med en anden person (1-1). Kategorien omfatter gruppearbejde i par, en studerende vejledes af sin vejleder ansigt til ansigt eller online, to studerende arbejder sammen omkring et softwareprogram, chat mellem to studerende vedr. en fælles opgave m.v. En person kommunikerer med flere studerende (1-mange). I denne kategori findes forelæsninger ansigt-til-ansigt eller online, holdundervisning, studerende der præsenterer temaer for hinanden o. lign. Kommunikation mellem flere studerende og evt. underviser (mange-mange). Denne sidste kategori rummer gruppearbejde i større grupper, projektarbejde, online diskussionsfora eller chat (asynkron og synkron kommunikation) med flere deltagere. Hver af disse 4 kategorier af undervisningsformer støtter den studerende i forskellig grad til hhv. at tilegne sig kvalifikationer og udvikle kompetencer. Fx vil en forelæsning med et introducerende oplæg på en virtuel undervisningsplatform være et godt valg til at introducere nye temaer, mens gruppearbejde eller en online diskussion over længere tid med veldefinerede krav om deltagelse er vigtige undervisningsformer, når de studerende skal udvikle kompetencer i form af at kunne anvende faglige begreber, der er tilegnet ved forelæsning og litteraturstudier. I bilag 1 præsenteres inspiration til undervisningsformer indenfor de fire kategorier. 14

15 3. Den gode underviser Udgangspunktet er, at man kan lære at blive en god lærer, dvs. udvikle sine kompetencer på k1- niveau og dermed sin praksis på p1-niveau. Studerendes evalueringer er et vigtigt redskab i denne læreproces. Den gode lærer kan bidrage til at de studerende når tættere på målet/hensigten med undervisningen, end hvis de studerende havde studeret faget/emnet selv. Undervisningen skal gøre en forskel. Inspiration til de følgende kriterier for den gode lærer er hentet i "Den autentiske lærer" af Per Fibæk Laursen (Gyldendal 2004). Kriterierne er fokuseret på undervisningspraksis på P1-niveau: Personlig intention: Den gode lærer har en personlig intention med sin undervisning som rækker ud over de formelle krav til undervisningen. Inkarnation af budskabet: Den gode lærer inspirerer de studerende og sender et budskab til dem om at der er noget, der er værdifuldt at lære. Respekt for de studerende: Den gode lærer respekterer de studerende som frie og selvstændige mennesker. Rammerne for arbejdet: Den gode lærer bruger institutionens rammer hensigtsmæssigt. Samarbejde med kollegaer: Den gode lærer trækker på kollegaer som ressourcepersoner og deler egne ressourcer med kollegaer, både i forhold til at styrke sammenhæng mellem forskellige uddannelseselementer og i forhold til at forfølge egne intentioner med undervisning og vejledning. At kunne hvad man vil: Den gode lærer er, i rimeligt omfang, i stand til at føre intentioner ud i livet. At kunne tage vare på sin egen udvikling: Den gode lærer udvikler sine lærerkompetencer løbende (Fibæk Laursen 2004). 4. Kritisk drøftelse af radiografuddannelsens pædagogiske grundlag s pædagogiske grundlag tages op til diskussion én gang pr. år på mødet om pædagogik i uddannelsen i august måned. Derudover tages grundlaget op til diskussion når kritisk drøftelse af beskrivelser af moduler giver anledning hertil. 15

16 5. Referencer Bateson, Gregory (2000) Steps to an ecology of mind - with a new foreword by Mary Catherine Bateson. Chicago: The University of Chicago Press Bruun, Bodil; Hansen, Susanne Hjorth & Ousager, Jakob (2004). The missing link - i gråzonen mellem uddannelsesmål og undervisningsformer. Masterspeciale: Ikt & Læring, AAU. Upubliceret. Bruun, Bodil; Hansen, Susanne Hjorth & Ousager, Jakob (2005): Mindre fremmøde, større aktivitet, højere kvalitet. I: Tidsskrift for universiteternes efter- og videreuddannelse, ISSN årgang. Nr. 6. Hentet på [lokaliseret 20. februar 2006] Dale, Erling Lars (1995): Pedagogisk profesjonalitet. Om pedagogikkens identitet og anvendelse. Oslo: Gyldendal Fibæk Laursen, Per (2004): Den autentiske lærer: bliv en god og effektiv underviser - hvis du vil. København: Gyldendal Illeris, Knud (1995): Læring, udvikling og kvalificering, 6. delrapport fra Almenkvalificeringsprojektet, Erhvervs- og voksenuddannelsesgruppen, Roskilde Universitetscenter, kapitel 4 Illeris, Knud (1999): Læring - aktuel læringsteori i spændingsfeltet mellem Piaget, Freud og Marx, Roskilde Universitetsforlag Keiding, Tina Bering & Laursen, Erik (2005). Interaktion og læring - Gregory Batesons bidrag. København: Unge Pædagoger Keiding, Tina Bering (2002a) Hvor gør man af følelserne? Om det kognitive og det af-fektive hos Niklas Luhmann. In: Luhmann anvendt (Ed. by J.Rasmussen). København: Unge Pæ-dagoger Keiding, Tina Bering (2002b). Portefølger - et operativt konstruktivistisk perspektiv på en undervisningsmetodik og dens læringspotentiale. Aalborg: Videncenter for Læreprocesser, Aalborg Universitet. VCL-serien. Keiding, Tina Bering, Laursen, Erik & Johansen, Lene Østergaard (2003): It og Bateson - et læringsteoretisk perspektiv. I: It og læringsperspektiver. København: Alinea Luhmann, Niklas (2000) Sociale systemer grundrids til en almen teori. København: Hans Reitzels Forlag Poulsen, Morten Flate (2003) Online education. Oslo: NKI Forlaget Qvortrup, Lars (2003) Viden og vidensformer - nye videnskabsteknologiske perspektiver. In: 16

17 Dialog og nærhet. IKT og undervisning (Ed. by Y.Nordkvelle, G.Haugsbakk & Y.Fritze), Oslo: Høyskoleforlaget Rasmussen, Jens (2004). Undervisning i det refleksivt moderne. København: Hans Reitzel Rattleff, Pernille (2003) Egner computerkonferencekommunikation sig til forhandling? In: It og læringsperspektiver (Ed. by H.Mathiasen), pp Alinea, København. 17

18 6. Bilag Bilag 1: Inspiration til undervisningsformer i teorisemestre 18

19 Bilag 1 Inspiration til undervisningsformer i teorisemestre Beskrivelsen af forskellige undervisningsformer er inspireret af mange kilder, bla. forskellige uddannelsessteders angivelse af undervisningsformer i forskellige kurser, samt Morten Flate Poulsen (2003), som beskriver en række forskellige undervisningsformer i online undervisning. Kategorien 1-M (1-Materiale) Når en person læser en tekst i bred forstand, betragtes det som kommunikation. Den studerende kan således indgå i kommunikation ved at læse fx en bog eller materiale på en elektronisk undervisningsplatform, dvs kommunikere med materialet, og på den måde er der skabt grundlag for læring. Det er læseren, der vælger tid og sted for kommunikationen - den finder sted asynkront - idet fx en bog eller materiale på en elektroniske undervisningsplatform ikke læses samtidig med at det skrives. Eksempler på undervisningsformer: Læsning er en koncentreret form for iagttagelse som former bevidstheden og igangsætter læring. Den læsende kan opnå anderledes måder at bearbejde viden på og efterfølgende kan bidrag til en tematiseret kommunikation (både f2f og computermedieret) om det læste blive anderledes, hvis kommunikationspartnerne har læst og dannet deres forståelse af det samme indhold forud for kommunikationen, og sandsynligheden for at selektere den intenderede forståelse kan således forøges. I de fleste uddannelser opgiver underviseren litteratur de studerende skal læse som forberedelse til efterfølgende undervisning. Det faglige niveau, undervisningen når, afhænger fuldstændigt af, om tilstrækkeligt mange studerende har forberedt sig og kan bidrage kvalificeret til undervisningskommunikationen. Anvendelse af software: Når studerende arbejder med computerprogrammer kan der skelnes mellem tre former for feedback: 1. Feedback i forhold til anvendelse af programmet som redskab Dette svarer til reaktioner på den studerendes mekaniske håndtering af programmet 2. Feedback i forhold til programmet diskurs svarende til reaktioner på den studerende måde at iagttage programmets funktion 3. Feedback i forhold til undervisningens indhold hvilket svarer til en reaktion på den studerendes faglige kvalifikationer eller kompetencer afhængigt af programmets funktion. Træningsprogrammer: Typisk behandles der her et lukket problemfelt og hvis den studerende arbejder individuelt med programmet vil relationen være 1-M, studerende-computer. I brug af sådanne træningsprogrammer aktualiseres feedback i forhold til temaet programmet som redskab og programmets diskurs, men den studerende vil ikke kunne få feedback på, om hans faglige overvejelser i relation til løsning af de stillede opgaver er korrekte. Man kan sige, at i relation til et fagligt indhold giver træningsprogrammer mulighed for at lære at svare korrekt i sammenhæng med anvendelse af programmet, men ringe mulighed for at lære at overføre viden til andre 19

20 Bilag 1 sammenhænge. Fordelen ved disse typer af programmer er at de giver mulighed for at mange studerende samtidigt individuelt kan arbejde med konstruktion af faktuel viden (fx virtuelt anatomi studiesal). Anvendes træningsprogrammer i sammenhæng med andre undervisningsformer og på en sådan måde, at flere studerende arbejder sammen; kommunikerer om opgaveløsningen, så vil der være mulighed for også at lære sig at overføre den faktuelle viden til andre sammenhænge. Udforskende programmer: Programmer hvor den studerende kan interagere med programmet på en sådan måde at vedkommende kan justere på flere variable (fx Monte Carlo, simulering af målinger af stråledoser). Programmerne giver mulighed for at illustrere komplekse sammenhænge og konsekvenser af ændringer i den givne variabelsammenhæng samt afprøvning af opstillede hypoteser. De er karakteristiske derved at de ikke, som træningsprogrammerne, er baseret på koden rigtig/forkert. Der er typisk tale om en eksperimenterende faglig tilgang, hvor den/de studerende afprøver deres forståelse og der vil typisk være flere rigtige svar på de aktualiserede problemstillinger. Disse programmer giver således feedback i forhold til programmet som redskab og i forhold til programmets diskurs, men igen er det vanskeligt at iagttage om der er tale om fagrelateret feedback, dette vil afhænge af måden programmet anvendes på. Ved ufokuseret eksperimenteren vil det sandsynligvis ikke være muligt at opnå anden end at lære at anvende programmet, men anvendes det som redskab i forbindelse med undersøgelse af problemer vil der mulighed for at lære at anvende programmet i forskellige sammenhænge, idet den studerende har mulighed for at få afprøvet sine forventninger (iagttagelse af konsekvenser i et givet eksperiment) og yderligere forandre og opbygge nye forventningsstrukturer. Som for anvendelse af træningsprogrammer vil udbyttet i brug af disse programtyper være større hvis det anvendes som supplement til andre undervisningsmetoder og i situationer hvor flere studerende arbejder sammen. Individuelle skriftlige opgaver: Der kan være tale om mange forskellige typer af opgaver, som dog alle har det til fælles at den studerende skal frembringe et (skriftligt) produkt som efterfølgende bedømmes af underviseren. Problemstilling vil typisk være givet af underviseren og det er den studerendes opgave at belyse denne problemstilling fx ud fra et givet teoretiske standpunkt. Dvs der er i den forbindelse tale om at den studerende selvstændigt skal sætte sig ind i et stof og belyse en faglig problemstilling ud fra de faglige forudsætninger den studerende er i besiddelse af på et givet tidspunkt. Der kan i den forbindelse også være tale om at den studerende fx skal præsentere sit produkt for andre med studerende. Online linksamling: Underviseren kan for at understøtte den studerendes muligheder for læring udarbejde og stille en linksamling til rådighed på uddannelsens elektroniske undervisningsplatform eller på en privat hjemmeside designet til formålet. En sådan organiseret samling af information gør det let for den studerende at finde relevant information fx i forbindelse med mundtlig eller skriftlig diskussion af en bestemt problemstilling, f2f eller i en konference. Underviseren kan også her henvise til faglige online interessegrupper og artikelsamlinger, som er relevante i relation til den aktuelle uddannelse, ligesom samlingen kan indeholde links til yderligere informationssøgning i fx biblioteksdatabaser. 20

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Praksisfortælling Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Udarbejdet af Hanne Bruhn/Marianne Gellert Juni 2009 og redigeret marts 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt.

Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt. 25. august 2008 Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt. Dette dokument beskriver hvad der forstås ved

Læs mere

Læring, metakognition & metamotivation

Læring, metakognition & metamotivation Læring, metakognition & metamotivation Fag: Psykologi Skriftligt oplæg til eksamen Vejleder: Dorte Grene Udarbejde af: Christian Worm 230930 Morten Nydal 230921 Frederiksberg Seminarium 2005 Indledning

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1 Gældende pr. 1. februar 2009 1 1. Introduktion til modulet Der afholdes introduktion til hele uddannelsen samt modul 1 i løbet af modulets første uger. 2. Modulets fokusområde Undervisning i alle modulets

Læs mere

Beskrivelse af god undervisning i den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på Fyn ved University College Lillebælt.

Beskrivelse af god undervisning i den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på Fyn ved University College Lillebælt. Beskrivelse af god undervisning i den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på Fyn ved University College Lillebælt. Dette dokument beskriver hvad der forstås ved god undervisning

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold

Læs mere

Modulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Modulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KLINISK VEJLEDER I SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSUDDANNELSER Vejle 10 ECTS Modulet retter sig specifikt mod

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Læreplan Identitet og medborgerskab

Læreplan Identitet og medborgerskab Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere

Læs mere

Skabelon for læreplan

Skabelon for læreplan Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges

Læs mere

Standard for den gode praktik

Standard for den gode praktik Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse nr. 339 af 06/04 2016 om akkreditering

Læs mere

Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 4. Modulbeskrivelse modul 4. Overgangsordning

Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 4. Modulbeskrivelse modul 4. Overgangsordning Modulbeskrivelse modul 4 Overgangsordning Efteråret 2016 1 1.0 Generelt Deltagelse i undervisningen på modulet forudsætter, at den studerende har fulgt undervisning i modul 1-3. 2.0 Introduktion til modulet:

Læs mere

Læreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Læreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019 Læreplan Naturfag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Naturfag indeholder elementer fra fysik, kemi, biologi, naturgeografi og matematik. Der arbejdes både teoretisk og praktisk med teknologi, sundhed,

Læs mere

PBL på Socialrådgiveruddannelsen

PBL på Socialrådgiveruddannelsen 25-10-2018, AAU/MAN PBL på Dette papir beskriver guidelines for Problembaseret Læring på. Papiret er udarbejdet og godkendt af studienævnet d. 24. oktober 2018 og er gældende, men tages løbende op til

Læs mere

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel Denne omformulering af det kendte Søren Kierkegaard citat Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns sætter fokus på læring som et livsvilkår eller en del af det at være menneske. (Bateson 2000). Man

Læs mere

Det er vigtigt, at du i din praktik er opsøgende og læringsaktiv i forhold til dine mål for din uddannelsesperiode.

Det er vigtigt, at du i din praktik er opsøgende og læringsaktiv i forhold til dine mål for din uddannelsesperiode. Læringskatalog for social og sundhedsassistentelever i alle 3 praktikker. At lære sygepleje i klinisk praksis i afdeling Z2 I afdeling Z2 arbejder vi ud fra mål om at fremme et godt samarbejde med dig

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Modul 1 10.9.2015 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere til kollegial supervision

Læs mere

Modulbeskrivelse Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i klinisk praksis

Modulbeskrivelse Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i klinisk praksis Modulbeskrivelse Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i klinisk praksis Modul 11S Klinik/ Teori Studieretning: Stråleterapi Oktober 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 Læringsudbytte 3 OVERSIGT

Læs mere

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet. Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber

Læs mere

Vejlederforum. - Velkommen til Professionshøjskolen Absalon

Vejlederforum. - Velkommen til Professionshøjskolen Absalon Vejlederforum - Velkommen til Professionshøjskolen Absalon Adjunkter Mie Augustsen Holgersen, Jan Ohrt Nissen & Josefine Damm Petersen 14. januar 2019 Det udviklende samarbejde At skabe vidensdeling mellem

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 1. semester

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 1. semester Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer

Læs mere

Fra transfer til translate - Hvordan stimulerer vi til læring med effekt?

Fra transfer til translate - Hvordan stimulerer vi til læring med effekt? Fra transfer til translate - Hvordan stimulerer vi til læring med effekt? Læring som oversættelse Navigere i komplek- sitet Små greb i under- visningen Antagelser om kompleksitet og læring Faglig kompetenceudvikling

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi Modul 12 - Teori Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid 4 Fordeling af fag og ECTS - point

Læs mere

EN (KORT) PÆDAGOGISK REFLEKSION OVER LÆRINGSMÅL

EN (KORT) PÆDAGOGISK REFLEKSION OVER LÆRINGSMÅL EN (KORT) PÆDAGOGISK REFLEKSION OVER LÆRINGSMÅL CENSORMØDE VEST DEN 18. SEPTEMBER 2017 MARIA APPEL NISSEN, SOCIALRÅDGIVERUDDANNELSEN, INSTITUT FOR SOCIOLOGI OG SOCIALT ARBEJDE Hvad er pædagogisk refleksion?

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb. Modul 8 - Klinik

Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb. Modul 8 - Klinik Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb i praksis Modul 8 - Klinik Rev. September 2016 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 Læringsudbytte 3 OVERSIGT OVER MODULET 5 Introduktion

Læs mere

FEEDBACK: KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I SKOLEHAVERNE

FEEDBACK: KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I SKOLEHAVERNE FEEDBACK: KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I SKOLEHAVERNE Modul 1 4.4.2017 Karen Wistoft, professor, ph.d. Formål - Feedback At introducere til feedback i form af kollegial supervision eller sparring

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders

Læs mere

12. Modulbeskrivelse

12. Modulbeskrivelse 12. Modulbeskrivelse Gældende pr. 1. september 2011 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Generelt... 3 2. Introduktion til modulet:... 3 3. Modulets fokusområde... 3 4. Fordeling af fag og

Læs mere

Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve. Radiografuddannelsen modul 4, overgangsordning University College Lillebælt

Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve. Radiografuddannelsen modul 4, overgangsordning University College Lillebælt Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve Radiografuddannelsen modul 4, overgangsordning University College Lillebælt Gældende efteråret 2016 Formål Formål med prøven er at bedømme i hvilken grad

Læs mere

Modulbeskrivelse Omsorg for mennesket i radiografi. Modul 4 - Klinik

Modulbeskrivelse Omsorg for mennesket i radiografi. Modul 4 - Klinik Modulbeskrivelse Omsorg for mennesket i radiografi Modul 4 - Klinik Rev. September 2016 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 Læringsudbytte 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid

Læs mere

Modul 9RN. Radiologisk og nuklearmedicinsk studieretning. Katrine Borg-Hansen, Eksamensbekendtgørelse rettet

Modul 9RN. Radiologisk og nuklearmedicinsk studieretning. Katrine Borg-Hansen, Eksamensbekendtgørelse rettet Modul 9RN Radiologisk og nuklearmedicinsk studieretning Gældende pr. 1.februar 2012 Indhold 1. Introduktion til modulet... 3 2. Modulets fokusområde... 3 3. Fordeling af fag og ECTS på modulet... 4 4.

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Læringsgrundlag. Vestre Skole

Læringsgrundlag. Vestre Skole Læringsgrundlag Vestre Skole Vestre Skole er som kommunal folkeskole undergivet folkeskoleloven og de indholdsmæssige, styrelsesmæssige og økonomiske rammer som er besluttet af Kommunalbestyrelsen i Silkeborg

Læs mere

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden. Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

Portfolioanvendelse i Radiografuddannelsen University College Lillebælt

Portfolioanvendelse i Radiografuddannelsen University College Lillebælt Portfolioanvendelse i Radiografuddannelsen University College Lillebælt Redigeret november 2009 Indhold 1.0 Indledning... 3 2.0 Portfolio... 3 2.1 Portfolio og læringsmål i uddannelsen... 3 2.2 Samarbejdsportfolio/

Læs mere

Et velovervejet projekt ECTS-point: 3 1/3 Valgfaget afholdes: University College Nordjylland Selma Lagerløfs Vej Aalborg Ø

Et velovervejet projekt ECTS-point: 3 1/3 Valgfaget afholdes: University College Nordjylland Selma Lagerløfs Vej Aalborg Ø Et velovervejet projekt ECTS-point: 3 1/3 Valgfaget afholdes: University College Nordjylland Selma Lagerløfs Vej 2 9220 Aalborg Ø Periode for afvikling af valgfaget: Uge: 10-11/39-40 Valgfagsansvarlig

Læs mere

Modulbeskrivelse Mødet med mennesket i radiografi. Modul 3 - Klinik

Modulbeskrivelse Mødet med mennesket i radiografi. Modul 3 - Klinik Modulbeskrivelse Mødet med mennesket i radiografi Modul 3 - Klinik Revideret April 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 Læringsudbytte 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Rammer og kriterier for ekstern teoretisk prøve. Radiografuddannelsen modul 7, overgangsordning University College Lillebælt

Rammer og kriterier for ekstern teoretisk prøve. Radiografuddannelsen modul 7, overgangsordning University College Lillebælt Rammer og kriterier for ekstern teoretisk prøve Radiografuddannelsen modul 7, overgangsordning University College Lillebælt Gældende efteråret 2016 Formål Formål med prøven er at bedømme i hvilken grad

Læs mere

Modulbeskrivelse Magnetisk resonans, ultralyd og komplekse undersøgelsesforløb i praksis

Modulbeskrivelse Magnetisk resonans, ultralyd og komplekse undersøgelsesforløb i praksis Modulbeskrivelse Magnetisk resonans, ultralyd og komplekse undersøgelsesforløb i praksis Modul 10R Klinik Studieretning: Radiologisk billeddiagnostik Rev. Sept. 2016 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema

Læs mere

Teamkoordinator-uddannelsen

Teamkoordinator-uddannelsen Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Introduktion til undervisningsdesign

Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord KOL og velfærdsteknologi Temadag til undervisere Torsdag d. 4/9-2014 Louise Landbo Larsen 1 Præsentation Fysioterapeut (2005) Underviser

Læs mere

Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge)

Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge) Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge) Projektet af finansieret af Socialstyrelsen. Alle resultater og materialer kan downloades på www.boerneogungediplom.dk

Læs mere

PÆDAGOGISK KURSUS FOR INSTRUKTORER EFTERÅR GANG

PÆDAGOGISK KURSUS FOR INSTRUKTORER EFTERÅR GANG PÆDAGOGISK KURSUS FOR INSTRUKTORER EFTERÅR 2014 2. GANG SARAH ROBINSON SROBIN@TDM..DK PROGRAM GANG 1-3 1. torsdag den 21. aug. kl. 13.00-16.00 Instruktorrollen og læreprocesser 2. torsdag den 28. aug.

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning

Læs mere

Nationale Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelserne i Danmark Modul 14

Nationale Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelserne i Danmark Modul 14 Nationale Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelserne i Danmark Modul 14 15. marts 2012 Radiografuddannelsen University College Lillebælt University College ordjylland Professionshøjskolen

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse - PAU Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 4 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Fagbilag Omsorg og Sundhed

Fagbilag Omsorg og Sundhed Fagbilag Omsorg og Sundhed 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, der relaterer til omsorg, sundhed og pædagogik. Der arbejdes med omsorgs-

Læs mere

og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer.

og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer. Pædagogik Forslag fra den tværgående gruppe, der har arbejdet med faget pædagogik (AnneMarie, Margit og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer. Faget pædagogik

Læs mere

Modul 6 overgangsordning

Modul 6 overgangsordning overgangsordning Gældende forår 2017 1 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion til modulet... 3 2. Modulets fokusområde... 3 3. Fordeling af fag og ECTS-point på modulet... 3 3.1 Fordeling af klinisk og teoretisk

Læs mere

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis:

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis: Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis Skriftlig refleksion Planlagt refleksion Refleksion i praksis: Klinisk vejleder stimulerer til refleksion

Læs mere

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Udformning Alle skriftlige opgaver på VUU skal være udformet således: 1. at, de kan læses og forstås uden yderligere kommentarer.

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -

Læs mere

Lærings- & trivselsbarometer

Lærings- & trivselsbarometer Lærings- & trivselsbarometer - hvordan du styrker din formidling og undervisning ved hjælp af elevernes feedback En vejledning til underviseren. Indhold Materialer Barometret Som man spørger, får man svar

Læs mere

LÆRING I KLINISK PRAKSIS. Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori. Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky

LÆRING I KLINISK PRAKSIS. Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori. Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky LÆRING I KLINISK PRAKSIS Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky SYSTEMTEORI Som afsæt til at tænke læring i klinisk praksis

Læs mere

Generel klinisk studieplan

Generel klinisk studieplan Sygeplejerskeuddannelserne i Odense, Svendborg og Vejle Generel klinisk studieplan Skabelon Godkendt af Taktisk Styregruppe d. 20.2.2017. 24-02-2017 TS 1180943 Indhold Indledning 2 Den almene del 2 Overordnet

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse 3. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 3 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7

Læs mere

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

FPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

FPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag FPDG Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag 2019-2020 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Faglige kompetencer og dannelse... 4 3. Pædagogiske og didaktiske principper... 6 4. God undervisning på

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

It didaktik i filosofi

It didaktik i filosofi It didaktik i filosofi Fagdidaktisk kursus i filosofi, tirsdag den 26. november 2013 Plan for oplægget: Generelle it-didaktiske betragtninger IT og filosofi Film om videnskabsteori Hjemmeside om politisk

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Adjunktpædagogikum Modul 1 22.10.2014 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University)

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University) Semesterbeskrivelse OID 4. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

Hvad kan den kliniske vejleder se efter ved den praktiske del af intern prøve modul 12 sygeplejerskeuddannelsen?

Hvad kan den kliniske vejleder se efter ved den praktiske del af intern prøve modul 12 sygeplejerskeuddannelsen? Sygeplejerskeuddannelsen del af intern prøve rskeuddannelsen? Hensigten med materialet er at inspirere til vurdering af studerende i, i forhold til læringsudbyttet. Materialet beskriver tegn, som den kliniske

Læs mere

Kompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer

Kompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer 1. semester Kompetencer Mål Nærmere beskrivelse / Bemærkninger Ansvarlige fag / lærere Kendskab til fagterminologi Eleven anvender fagterminologi i den faglige samtale Eleven opnår kendskab til Blooms

Læs mere

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?

Læs mere

Aktiv didaktik: Studieaktivitetsmodellen i Blended Learning undervisning

Aktiv didaktik: Studieaktivitetsmodellen i Blended Learning undervisning Aktiv didaktik: Studieaktivitetsmodellen i Blended Learning undervisning Louise Bach Jensen Merethe Hollen Radiografuddannelsen, Professionshøjskolen University College Nordjylland 1 Baggrund Siden 2008:

Læs mere

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Jane Andersen IT-Universitetet i København, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S, jane@itu.dk 31. januar 2005 1. Indledning IT-Universitetets

Læs mere

VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN

VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN LÆRINGSMÅL FOR INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB Tabellen på side 2 viser en række læringsmål for innovation og ud fra områderne: - Kreativitet

Læs mere

UCL Formidlings- og undervisningspraksis Tema 4 Evaluering som teori og metode

UCL Formidlings- og undervisningspraksis Tema 4 Evaluering som teori og metode Formidlings- og undervisningspraksis Tema 4 Evaluering som teori og metode Underviser Birgitte Sønderborg Dette tema omhandler hvordan man på baggrund af evaluering kan udvikle sine kompetencer som formidler

Læs mere