Barndommens Gade. Så råbte vi op - cigaretternes glød brændte røde huller i tågen, og det blev sent i den mørke port, men gaden var altid vågen.

Transkript

1 Barndommens Gade Skrevet af Tove Ditlevsen I Det stormer derude - far hen, far hen, lad faldne de visnede blade, det stemmer så godt med mit sind i dag så længes mod barndommens gade. Når regnen siled, og stormen peb og alle, der kunne, blev hjemme, da gik vi og drev mellem død og forfald i dage jeg aldrig vil glemme. Vi var et par stykker der stod i en port, der var kedeligt oppe i stuen, og halvvoksne drenge kom slentrende til, de grined og letted på huen. Så råbte vi op - cigaretternes glød brændte røde huller i tågen, og det blev sent i den mørke port, men gaden var altid vågen. Der strømmed musik fra Den lille café, vi stirred forslugent derover, hvor længtes vi blindt mod det grådige liv, der leves, mens byen sover. 1

2 Vi rykkede sammen og sludred om mænd og kvinder i fest og silke, og hvergang døren derovre gik, stod vores øjne på stilke. Og stormen hyled sin klagesang, og vi var så altfor unge, og bag den frække og rå jargon var hjerterne urotunge. Så søgte vi sammen, som alt liv gør, og mørk var den første lykke, så ondt et vårbrud en nat i høst, vi lever endnu i dens skygge. Vi skiltes snart og gik hver sin vej, det meste blev glemt med tiden, vi delte den første smerte og fryd og så aldrig hinanden siden. Det regner og stormer - far hen, far hen, lad falde det gode og glade, det stemmer så godt med mit sind i dag at længes mod barndommens gade. II Jeg er din barndoms gade, jeg er dit væsens rod, jeg er den bankende rytme i alt hvad du længes mod. 2

3 Jeg er din mors grå hænder og din fars bekymrede sind, og jeg er de tidligste drømmes lette, tågede spind. Jeg gav dig min store alvor en dag du var vildt forladt, og jeg dryssed lidt vemod i sindet en drivende regnvejrsnat. Jeg slog dig engang til jorden for at gøre dit hjerte hårdt, men jeg rejste dig varligt op igen og tørrede tårerne bort. Det er mig der har lært dig at hade, og jeg lærte dig hårdhed og spot, jeg gav dig de stærkeste våben, du skal vide at bruge dem godt. Jeg gav dig de vagtsomme øjne, på dem skal du kendes igen, og møder du en med det samme blik, skal du vide at han er din ven. Og hører du renere toner stemt til en skønnere sang, skal du længes efter min stemmes sprukne og kejtede klang. 3

4 Fløj du så vidt over lande, voksede du fra din ven jeg er din barndoms gade, jeg kender dig altid igen. III Jeg sidder her på marken, fortabt i sommerblæsten imellem korn og lette, hvide skyr, mit liv er fuldt af ferie, og dejligt er det hele, og jeg har fred med mennesker og dyr. Et blad har bedt mig skrive en yndig, lille hymne om baggårdsbørn, der længes efter sol og skæp nu lidt i kassen, bliv rørt du brede borger, ved søndagskaffen i din lænestol. Sarte, skræmte væsner i ly af mørke mure, der længes efter græs og alt det dér hold op med alt det sludder, jeg lukker mine øjne og dukker ned i årene og ser: 4

5 Barndomsgadens brosten, jeg selv og mine brødre som vi levede, dengang vi var små: lange, røde næser, og hæse skrigestemmer, og lege der var farlige og rå. Spark over skinneben og grådsorte kinder, hugge flasker og sælge dem igen. Planke den i Kristkirken, nappes af en kordegn og få lussinger af store, voksne mænd. Drille gamle koner, fange katte i fælder, drukne fluer i en flaske med vand, more sig dejligt, lasede og frække, herrer i et stort, lovløst land. Blive konfirmerede. Hurra og Ud i livet 6 lange dage på en sur fabrik, få sig en kæreste en søndagsnat på Bakken, lidt syttenårig, hastig romantik. 5

6 Famle ungt og kejtet mod livets mange gåder, gribe om en del og miste mer. Videre med strømmen, ingen tid til klynken, hvem siger vi skal fatte hvad der sker? Ansigter, der glider som stumme lys forbi mig hvorhen, hvorhen er det mig selv der går som gæst i denne gade, hvor dørene er lukket og andre børn i portens mørke står? Jeg vågner her på marken og fryser midt i solen. Hvor blev de af? Har jeg da svigtet dem? Er ingen vej tilbage, er jeg en glemt og fredløs? og skal jeg aldrig mere finde hjem? 6