Analyseinstitut for Forskning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyseinstitut for Forskning"

Transkript

1 Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies in Research and Research Policy Finlandsgade 4 DK-8200 Aarhus N

2 Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Niels Mejlgaard Notatet er foranlediget af henvendelse fra CO-industri Notat fra Analyseinstitut for Forskning 2001/2 1

3 Baggrund og hensigt Dette notat er rekvireret af CO-industri, og sigter mod at belyse formidlingsaspektet af forholdet mellem folk & forskning. Der er sat fokus på danskernes valg af kilder - og hyppigheden i anvendelsen af kilder - med henblik på at opnå viden om forskning. Resultaterne i nærværende notat er baseret på to undersøgelser af danskernes opfattelse af og holdninger til forskning, der er gennemført af Analyseinstitut for Forskning i henholdsvis 1997 og Undersøgelserne er gennemført som surveys med et repræsentativt udsnit af den danske befolkning. 2

4 Folk og forskning Dette notat præsenterer resultater vedrørende formidlingsaspektet mellem den danske befolkning og forskningsverdenen. Notatet behandler for det første danskernes interesse for forskning og tegner udviklingen i interessen fra 1989 til Danskernes interesse for forskningsrelaterede nyheder sammenlignes med interessen for andre nyhedsemner. For det andet fremlægges resultater, der belyser danskernes anvendelse af forskellige kilder til viden om forskning. Danskernes anvendelse af kilder i 2000 sammenlignes med 1997, og der redegøres for køns-, alders- og uddannelsesmæssige forskelle i kildevalg. Endvidere sættes graden af aktiv anvendelse af kilder såsom fagtidsskrifter, bøger, internet og foredrag i sammenhæng med faktuelt vidensniveau og holdninger til forskningspolitik. For det tredje vurderes udviklingen fra 1997 til 2000 med hensyn til hyppighed af anvendelsen af kilder. Hyppigheden i kildeanvendelse sættes tilsvarende i sammenhæng med faktuelt vidensniveau og holdninger til forskningspolitik. Endeligt præsenteres resultater, der belyser danskernes egen opfattelse af deres viden om forskning. Notatet beskriver udviklingen fra 1997 til 2000 i forhold til opfattelse af eget vidensniveau. Interesse for forskning Danskernes interesse for forskning er steget betydeligt gennem det seneste årti. I 1989 gav ca. halvdelen (51 pct.) af de adspurgte danskere udtryk for at være 'meget interesseret' eller 'noget interesseret' i forskning, imod tre fjerdedele af respondenterne i Tabel 1 viser udviklingen i danskernes interesse for forskning. Tabel 1: Interesse for forskning; pct Meget interesseret Noget interesseret Lidt interesseret Slet ikke interesseret Ved ikke N Interessen for forskning er i særdeleshed steget blandt de unge og ældre, blandt de lavest uddannede og blandt kvinder. Denne udvikling medfører, at der er en tydelig udligning i interessen for forskning i befolkningen i den forstand, at forskellene i interesseniveau mellem forskellige grupper i befolkningen er reduceret (AFSK 2001/2). Der gør sig således i 2000 gældende, at interessen for forskning i den danske befolkning er høj og relativt homogen. 3

5 Interesse for forskning som nyhedsemne i.f.t. andre nyhedsemner Danskernes interesse for forskning er ikke blot høj isoleret set. Den er samtidig høj i sammenligning med andre områder, såsom politik og sport. Figur 1 viser fordelingen i danskernes interesse for en række nyhedsemner på kategorierne 'meget interesseret', 'noget interesseret' og 'slet ikke interesseret'. Figur 1: Interesse for nyhedsemner; pct. Miljøforurening Opfindelser og teknologi Medicinske opdagelser Videnskabelige opdagelser Meget interesseret Noget interesseret Ikke interesseret Politik Sportsnyheder 0% 20% 40% 60% 80% % Af figur 1 fremgår det, at 'miljøforurening' er det nyhedsemne blandt de anførte, der interesserer danskerne mest. De tre kategorier 'opfindelser og teknologi', 'medicinske opdagelser' og 'videnskabelige opdagelser', der alle kan betragtes som nyhedsemner i tilknytning til forskning, indtager de tre næste pladser i forhold til den andel af danskere, der giver udtryk for at være 'meget interesseret' i disse emner. Nyheder om 'politik' og 'sport' er lavest rangerende i forhold til andelen af danskere, der er 'meget interesseret' i disse emner. Det bør dog bemærkes, at kun ganske få danskere (10 pct.) giver udtryk for slet ikke at interessere sig for politik, hvorimod en noget højere andel finder de forskningsrelaterede nyhedsemner uden interesse. Nyheder om sport skiller sig ud derved, at de betragtes som uinteressante af en ganske stor del af befolkningen. Det samlede indtryk er, at danskernes interesse for forskningsrelaterede nyhedsemner er ganske høj i sammenligning med andre kategorier af nyhedsemner. 4

6 Kilder til viden om forskning TV og aviser er de medier, der anvendes af flest danskere som kilder til viden om forskning. 94 pct. af respondenterne oplyste i 2000, at de får viden om forskning gennem TV, og 75 pct. får viden om forskning gennem aviserne. En stor andel af befolkningen (75 pct.) får endvidere informationer om forskning gennem samtale med familie, venner eller kolleger. Figur 2 viser betydningen af en række kilder til viden om forskning. De sorte søjler angiver andelen af respondenter, der anvender de respektive kilder til at opnå viden om forskning i De grå søjler angiver de tilsvarende tal for Figur 2: Kilder til viden om forskning; pct. TV Aviser Familie/venner/kolleger Radio Månedsblade Fagtidsskrifter Ugeblade Bøger Foredrag Internet* Andet * Kategorien 'internet' var i 1997-undersøgelsen inkluderet i kategorien 'andet'. Passivt, socialt og aktivt informerede De anførte kilder i figur 2 lader sig løseligt inddele i tre kategorier. Den første kategori omfatter TV, aviser, radio, ugeblade og i nogen grad månedsblade. Fælles for disse medier i forhold til deres funktion som kilde til viden om forskning er, at de ikke anvendes målrettet til at opnå viden omkring forskning specifikt. Den viden om forskning, der opnås gennem anvendelse af disse medier, er snarere et 'biprodukt' af, at respondenten søger generel nyhedsdækning og underholdning gennem kilderne. Disse kilder anvendes således 'passivt' af danskerne i forhold til at opnå viden om forskning. 5

7 Den anden kategori omfatter 'familie/venner/kolleger' som kilde til viden om forskning. Viden om forskning opnås i denne kategori gennem dialog, og man kan med rette sige, at de danskere, der opnår viden om forskning på denne måde, er socialt informerede. Endeligt kan de resterende kilder (fagtidsskrifter, bøger, foredrag og internet) samles i en tredje kategori. Fælles for disse kilder til viden om forskning er, at respondenten målrettet anvender disse kilder med henblik på at opnå viden om forskning. Disse kilder anvendes typisk, hvis respondenten aktivt søger information om forskning. Af figur 2 fremgår det for det første, at danskernes anvendelse af kilder til viden om forskning er næsten pyramidisk i forhold til disse tre kategorier. I bunden af pyramiden er de kilder, der anvendes passivt til at opnå viden om forskning. Stort set alle danskere opnår viden om forskning passivt. I midten af pyramiden er familie / venner / kolleger som kilde til viden. De fleste opnår også viden om forskning socialt. Endeligt er i toppen af pyramiden de kilder, der anvendes aktivt. Andelen af danskere, der er aktivt informerede om forskning, er mindre end de to øvrige kategorier. For det andet fremgår det af figuren, at der har været en udvikling i danskernes anvendelse af de respektive kategorier af kilder igennem de seneste tre år. Andelen af danskere, der passivt opnår informationer om forskning, er faldet, hvorimod andelen af danskere, der får informationer om forskning socialt eller aktivt er steget. Således er andelen af danskere, der får viden om forskning gennem samtale med familie, venner eller kolleger, steget fra 69 pct. i 1997 til 75 pct. i Ligeledes kan det konstateres, at den aktive anvendelse af fagtidsskrifter, bøger, foredrag og internet til at opnå viden om forskning, er steget. Andelen af danskere, der anvender fagtidsskrifter som kilde til information om forskning, er steget markant fra 31 pct. i 1997 til 45 pct. i Internettet er i løbet af den treårige periode kommet til at spille en væsentlig rolle som kilde til informationer om forskning. I 1997 blev internettet stort set ikke nævnt (AFSK 1998/4), hvorimod hele 23 pct. i 2000 angiver denne kilde i forbindelse med spørgsmålet om, hvorfra man får informationer om forskning. 1 Der er god overensstemmelse mellem den stigende interesse for forskning i befolkningen og tendensen til at søge informationer aktivt eller socialt. De danskere, der betragter sig selv som 'meget interesseret' i forskning, er i langt højere grad end de øvrige tilbøjelige til at opnå viden om forskning gennem samtale med familie, venner eller kolleger eller gennem aktiv anvendelse af fagtidsskrifter, bøger, foredrag eller internet. Denne gruppe af danskere er samtidig mere tilbøjelig til at anvende radio og månedsblade, men forskellen til de øvrige danskere er her mindre. Tabel 2 viser sammenhængen mellem interesse for forskning og kilder til viden om forskning. 1 Det skal bemærkes, at respondenterne i 1997 ikke blev probet på kategorien 'internet', men kun uprovokeret nævnte internettet i forbindelse med kategorien 'andet'. 6

8 Tabel 2: Kilder til viden om forskning, særskilt for interesse for forskning; pct. Meget interesseret Noget interesseret Lidt interesseret TV Aviser Familie/venner/kolleger Radio Månedsblade Fagtidsskrifter Ugeblade Bøger Foredrag Internet* Andet N * Kategorien 'internet' var i 1997-undersøgelsen inkluderet i kategorien 'andet'. Der er visse forskelle mellem kvinder og mænd med hensyn til anvendelse af kilder til viden om forskning. Kvinder får i højere grad end mænd deres informationer om forskning gennem ugeblade og samtale med familie, venner og kolleger, men forskellen mellem kønnene i forhold til anvendelse af disse kilder er aftaget i perioden fra 1997 til Mænd benytter sig i højere grad end kvinder af fagtidsskrifter og internet. Tabel 3 viser sammenhængen mellem køn og kilder til viden om forskning. Tabel 3: Kilder til viden om forskning, særskilt for køn; pct. Mænd Kvinder TV Aviser Familie/venner/kolleger Radio Månedsblade Fagtidsskrifter Ugeblade Bøger Foredrag Internet* Andet N * Kategorien 'internet' var i 1997-undersøgelsen inkluderet i kategorien 'andet'. 7

9 Alder spiller også en rolle for anvendelsen af kilder til viden om forskning. De ældre får i højere grad end de unge informationer om forskning gennem aviser, radio og ugeblade, mens de unge er mere tilbøjelige til at være socialt og aktivt informeret om forskning. Tabel 4 viser sammenhængen mellem alder og anvendelsen af kilder til viden om forskning. Tabel 4: Kilder til viden om forskning, særskilt for alder; pct år år år TV Aviser Familie/venner/kolleger Radio Månedsblade Fagtidsskrifter Ugeblade Bøger Foredrag Internet* Andet N * Kategorien 'internet' var i 1997-undersøgelsen inkluderet i kategorien 'andet'. Endelig er danskernes skoleuddannelse af betydning for anvendelsen af kilder til viden om forskning. Uddannelsesvariablen angiver den højest afsluttede skoleuddannelse, og tabel 5 viser, at danskere med gymnasial uddannelse er mere tilbøjelige end andre til at søge informationer om forskning aktivt og socialt. Tabel 5: Kilder til viden om forskning, særskilt for skoleuddannelse; pct. 7. kl kl. Gymn TV Aviser Familie/venner/kolleger Radio Månedsblade Fagtidsskrifter Ugeblade Bøger Foredrag Internet* Andet N * Kategorien 'internet' var i 1997-undersøgelsen inkluderet i kategorien 'andet'. 8

10 Viden og holdninger blandt de aktivt informerede Andelen af danskere, der aktivt bliver informeret om forskning gennem fagtidsskrifter, bøger, foredrag og internet, er steget fra 1997 til I det efterfølgende skal det vurderes, i hvilken grad det spiller en rolle for viden om forskning og holdninger til forskningspolitik, at man aktivt søger informationer om forskning gennem disse kilder. Der er konstrueret et simpelt additivt indeks over 'graden af aktiv informationssøgning', der spænder fra værdien 0 til værdien 4, afhængigt af hvor mange af de fire kilder respondenten anvender. Hvis en respondent angiver at anvende fagtidsskrifter og internet som kilde til viden om forskning - men ikke foredrag og bøger - vil vedkommende få 2 point på indekset. Tilsvarende vil en respondent, der anvender alle fire kilder, få 4 point. I tabel 6 er indekset over aktiv informationssøgning sat i sammenhæng med et indeks over faktuel viden. Indekset over faktuel viden er konstrueret på baggrund af 11 spørgsmål om forskningsresultater, og kategorien 'høj faktuel viden' udgør de personer, der har korrekte svar, kategorien 'middel faktuel viden' udgør personer med 7-9 korrekte svar og endelig omfatter kategorien 'lav faktuel viden' personer med 0-6 korrekte svar. Tabel 6: Faktuel viden, særskilt for graden af aktivt informeret; pct Lav faktuel viden Middel faktuel viden Høj faktuel viden N Tabel 6 viser, at der er meget stærk sammenhæng mellem aktiv informationssøgning og faktuel viden. Jo flere kilder en respondent aktivt anvender til at få viden om forskning, desto højere faktuel viden har vedkommende. Tabel 7 viser, at graden af aktiv informationssøgning også influerer på holdningen til det forskningspolitiske spørgsmål, om forskningen bør tilføres flere offentlige midler. Tabel 7: Holdning til det offentlige forbrug på forskning, særskilt for graden af aktivt informeret; pct For få penge Passende For mange penge N

11 Også her er en tydelig sammenhæng i retning af, at en højere grad af aktiv informationssøgning fører til den holdning, at staten bruger 'for få penge' på forskning. Indekset over aktiv informationssøgning influerer således både på vidensniveau og holdninger til forskningspolitik. Det skal bemærkes, at sammenhængene også er statistisk signifikante når der kontrolleres for respondentens uddannelsesniveau. Hyppighed i anvendelsen af kilder til viden om forskning I perioden fra 1997 til 2000 har der været en udvikling i retning af, at danskerne hyppigere anvender kilder til viden om forskning. Ved at spørge respondenten, hvornår vedkommende sidst har læst eller hørt om forskning, fås et indtryk af, med hvor store intervaller danskerne benytter sig af kilder til viden om forskning. Figur 3: Sidst læst eller hørt om forskning; pct I dag eller i går Inden for en uge Inden for en måned Over en måned / aldrig Ved ikke Figur 3 viser, at danskerne hyppigere læser eller hører om forskning i 2000 end i pct. af respondenterne angav i 2000, at de inden for den sidste uge havde læst eller hørt om forskning, imod kun 27 pct. i Der er sammenhæng mellem hyppigheden af kildeanvendelsen og respondenternes faktuelle viden og holdninger til forskningspolitik. Tabel 8 og 9 viser, at høj hyppighed i anvendelsen af kilder til viden om forskning medfører større faktuel viden om forskningsresultater og holdninger i retning af, at staten bruger for få penge på forskning. 10

12 Tabel 8: Faktuel viden, særskilt for hyppighed af kildeanvendelse; pct. I dag eller i går Inden for en uge Inden for en måned Over en måned / aldrig Lav faktuel viden Middel faktuel viden Høj faktuel viden N Tabel 9: Holdning til det offentlige forbrug på forskning, særskilt for hyppighed af kildeanvendelse; pct. I dag eller i går Inden for en uge Inden for en måned Over en måned / aldrig For få penge Passende For mange penge N Vurdering af eget vidensniveau I forbindelse med spørgsmålet om formidling mellem folk & forskning er det relevant at overveje, hvordan danskerne selv betragter omfanget af deres viden om forskning. I nedenstående figur 4 vises fordelingen af respondenter, der mener, at de ved henholdsvis 'mere end de fleste', 'lige så meget som de fleste' eller 'mindre end de fleste' om forskning. 11

13 Figur 4: Vurdering af eget vidensniveau; pct Mere end de fleste Lige så meget som de fleste Mindre end de fleste Ved ikke Der er i perioden fra 1997 til 2000 en tendens til, at danskerne betragter deres eget vidensniveau som relativt højere end tidligere. I 1997 mente 26 pct. af danskerne, at de vidste mindre om forskning end de fleste. Dette tal er faldet til 19 pct. i Omvendt finder en større andel af respondenterne i 2000, at de ved lige så meget eller mere end de fleste om forskning. Tendensen til, at danskerne i højere grad end tidligere orienterer sig aktivt og socialt om forskning og mere hyppigt anvender kilder til viden om forskning, har således resulteret i, at de har en forøget tillid til deres eget vidensniveau sammenlignet med andres. Afsluttende bemærkninger Notatet har belyst udviklingen fra 1997 til 2000 i forhold til danskernes interesse for forskning, deres kilder til viden om forskning, hyppigheden i anvendelsen af kilder og opfattelse af egen viden om forskning. Det gennemgående indtryk er, at der er god sammenhæng mellem resultaterne. Danskernes interesse for forskning er steget betydeligt, og på den baggrund er det ikke overraskende, at tendensen går imod en mere aktiv anvendelse af kilder til at opnå viden om forskning og en større hyppighed i anvendelsen af kilder. Denne udvikling, der samlet set vidner om et større folkeligt engagement i forskning, har resulteret i, at en stigende andel af befolkningen betragter deres egen viden om forskning som relativt høj. Notatet har endvidere vist, at der er sammenhæng mellem den aktive anvendelse af kilder og hyppigheden af anvendelsen af kilder på den ene side og holdninger til forskningspolitiske spørgsmål på den anden. Jo mere aktivt og hyppigt man benytter sig 12

14 af kilder til viden om forskning, desto mere er man tilbøjelig til at mene, at staten bruger for få penge på forskning. Det er vigtigt at understrege, at sammenhængen mellem 'formidlingsaspektet' og holdninger er behandlet isoleret i dette notat. Danskernes vilje til at forøge statens forbrug på forskning er samlet set over den treårige periode blevet modereret, hvilket man ikke ville forvente ud fra den isolerede betragtning, at danskerne mere aktivt og hyppigt anvender kilder til viden om forskning. Figur 5 viser udviklingen i danskernes holdning til det offentlige forbrug på forskning fra 1997 til Figur 5: Penge til dansk forskning; pct For få penge For mange penge Passende størrelse Ved ikke Når danskerne over den treårige periode samlet set er blevet mere moderate i deres holdning til statens forbrug på forskning skyldes det, at en række andre faktorer samtidig spiller ind. Danskernes tillid til forskere er faldet og deres forventninger til forskningens evne til at levere 'sikker viden' er blevet mere realistiske (AFSK 2001/2). Disse forhold skal medtænkes i forhold til danskernes holdninger til forskningspolitik. 13

15 Referencer Siune, K. & Vinther, T. Folk og forskning - Danskernes kilder til viden om forskning. Analyseinstitut for Forskning 1998/4. Siune, K. & Mejlgaard, N. Folk og Forskning - Opfattelser og holdninger, Analyseinstitut for Forskning 2001/2. Øvrige publikationer i serien Folk og forskning Siune, K. & Vinther, T. Folk og forskning - Danskernes opfattelse af forskning. Analyseinstitut for Forskning 1998/1. Siune, K. & Vinther, T. Aviser om forskning - Indholdsanalyse af avisernes omtale af forskning og udviklingsarbejde. Analyseinstitut for Forskning 1998/3. Siune, K. & Vinther, T. Folk og forskning - Danskerne om forskningspolitik. Analyseinstitut for Forskning 1998/5. 14

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Danskerne om IT-forskning Working papers 2001/10 Analyseinstitut for Forskning The Danish Institute for Studies in Research and Research Policy Finlandsgade

Læs mere

Karen Siune Thomas Vinther. Folk og forskning. Danskernes opfattelse af forskning. Rapport fra Analyseinstitut for Forskning 1998/1

Karen Siune Thomas Vinther. Folk og forskning. Danskernes opfattelse af forskning. Rapport fra Analyseinstitut for Forskning 1998/1 Karen Siune Thomas Vinther Folk og forskning Danskernes opfattelse af forskning Rapport fra Analyseinstitut for Forskning 998/ Folk og Forskning Danskernes opfattelse af forskning Rapport fra Analyseinstitut

Læs mere

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2011

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2011 HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår Undersøgelsen er gennemført på vegne af Greenland Development A/S November

Læs mere

Standard Eurobarometer 82. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 82. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 82 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Standard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 80 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Faggruppernes troværdighed 2015

Faggruppernes troværdighed 2015 Faggruppernes troværdighed 2015 Radius Kommunikation November 2015 Troværdighedsanalysen 2015 Radius Kommunikation har undersøgt den danske befolknings holdning til forskellige faggruppers troværdighed.

Læs mere

Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P

Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P Tekstrapport, telefonundersøgelse, Modtager/Afsender af SMS samt befolkning Maj 2010 Projektkonsulenter Asger H. Nielsen Connie F. Larsen Alle

Læs mere

Radius Kommunikation // November Troværdighedsundersøgelsen 2016

Radius Kommunikation // November Troværdighedsundersøgelsen 2016 Radius Kommunikation // November 2016 Troværdighedsundersøgelsen 2016 1 Indholdsfortegnelse TROVÆRDIGHEDSUNDERSØGELSEN 2016...1 AFSNIT 1: OM TROVÆRDIGHEDSUNDERSØGELSEN...3 AFSNIT 2: FAGGRUPPERNES TROVÆRDIGHED...4

Læs mere

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2010

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2010 HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår Undersøgelsen er gennemført på vegne af Greenland Development A/S December

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Forskningssamarbejde og -kompetence blandt danske virksomheder med biotekforskning Michael Mark Ebbe Krogh Graversen Notat 2002/6 fra Analyseinstitut for Forskning The Danish

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning er et nyoprettet sektorforskningsinstitut under Forskningsministeriet.

Analyseinstitut for Forskning er et nyoprettet sektorforskningsinstitut under Forskningsministeriet. Analyseinstitut for Forskning er et nyoprettet sektorforskningsinstitut under Forskningsministeriet. Analyseinstitut for Forskning skal bl.a.: gennem egen forskning og udredning styrke grundlaget for det

Læs mere

Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015

Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015 Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015 Moos-Bjerre & Lange Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 2624 6806 moos-bjerre.dk 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Hovedresultater

Læs mere

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

ANALYSENOTAT E-handlen anno 2017: forbrugertrends og tendenser

ANALYSENOTAT E-handlen anno 2017: forbrugertrends og tendenser ANALYSENOTAT E-handlen anno 2017: forbrugertrends og tendenser AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Detaljeret kortlægning af e-handlen hos de danske forbrugere Nye tal som Danmarks Statistik lige har udgivet

Læs mere

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål

Læs mere

- Knap halvdelen af befolkningen er helt eller overvejende enige i, at vikarer har lav status blandt de fastansatte.

- Knap halvdelen af befolkningen er helt eller overvejende enige i, at vikarer har lav status blandt de fastansatte. Analysenotat Befolkningsundersøgelse om vikarbureauer Til: Fra: Dansk Erhverv/LBU Capacent har på vegne af Dansk Erhverv gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt befolkningen på 18 år eller derover.

Læs mere

Madkulturen - Madindeks 2015 69. Rammer for danskernes måltider

Madkulturen - Madindeks 2015 69. Rammer for danskernes måltider Madkulturen - Madindeks 2015 69 4. Rammer for danskernes måltider 70 Madkulturen - Madindeks 2015 4. Rammer for danskernes måltider Dette kapitel handler om rammerne for danskernes måltider hvem de spiser

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene Rapport udarbejdet af Wilke for Danida 2014 2014 Side 1 Indhold Indledning Om undersøgelsen 3 Sammendrag af rapporten

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

Analysenotat fra Dansk Erhverv

Analysenotat fra Dansk Erhverv Analysenotat fra Dansk Erhverv Befolkningsundersøgelse om danskernes indløbsvaner i Sverige Hver sjette dansker køber ind i Sverige. Og udviklingen går i retning af øget grænsehandel. Capacent har på vegne

Læs mere

Konsulenthuset ballisagers virksomhedsundersøgelse 2011

Konsulenthuset ballisagers virksomhedsundersøgelse 2011 Konsulenthuset ballisagers virksomhedsundersøgelse 2011 I foråret 2011 kontaktede vi 806 virksomheder og institutioner i ønsket om at afdække deres holdninger og handlemønstre i forhold til ansættelse

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

enige i, at de samarbejder godt med kollegerne, men samtidig

enige i, at de samarbejder godt med kollegerne, men samtidig 5. SAMARBEJDE, INDFLYDELSE OG ORGANISERING I dette afsnit beskrives, hvordan samarbejdet om arbejdsmiljøarbejdet mellem sikkerhedsrepræsentanten på den ene side og arbejdsleder, tillidsrepræsentant og

Læs mere

Runde 2: November 2014

Runde 2: November 2014 Runde 2: November 2014 INDHOLD Metode Forbrugeradfærd Mærkekendskab Mærkeevaluering Opsummering Målgruppestudie METODE Formål: At måle opfattelse og overvejelse af Cphbusiness, med hensigt på at kunne

Læs mere

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af

Læs mere

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information Brugerundersøgelse Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter Ibureauet, Information 26. august 2013 Side 2 1. Baggrund Rigspolitiet gennemførte i 2011 en foranalyse samt udarbejdede en business

Læs mere

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål

Læs mere

DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV

DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV Rapporten er udarbejdet for Landsforeningen Liv&Død i samarbejde med

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

Markedsanalyse. Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven. Highlights

Markedsanalyse. Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven. Highlights Markedsanalyse 3. juli 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven Highlights I de seneste tre år

Læs mere

Executive Summary. Evaluering af Jobnet blandt brugere. Brugerundersøgelse 2007

Executive Summary. Evaluering af Jobnet blandt brugere. Brugerundersøgelse 2007 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt brugere Brugerundersøgelse 2007 Executive Summary Brugerundersøgelse 2007 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater... 1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...

Læs mere

Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse

Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse Rapport September 2014 Om de fem segmenter I rapporten skelnes der mellem følgende fem segmenter: De overbeviste, som synes, de ved meget og er moderate eller

Læs mere

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen . Indledning. Baggrund for undersøgelsen TNS Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført

Læs mere

Unge afgiver rask væk personlige oplysninger for at få adgang til sociale medier

Unge afgiver rask væk personlige oplysninger for at få adgang til sociale medier Af: Juniorkonsulent Christoffer Thygesen og cheføkonom Martin Kyed Notat 6. februar 06 Unge afgiver rask væk personlige oplysninger for at få adgang til sociale medier Analysens hovedresultater Kun hver

Læs mere

EVALUERING AF KAMPAGNE OM KORREKT BRÆNDEFYRING Runde 2

EVALUERING AF KAMPAGNE OM KORREKT BRÆNDEFYRING Runde 2 EVALUERING AF KAMPAGNE OM KORREKT BRÆNDEFYRING Runde 2 MILJØSTYRELSEN RAPPORT /13 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 TYA@EPINION.DK EPINION AARHUS SØNDERGADE 1A DK-8000

Læs mere

Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 2013

Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 2013 Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 213 83 respondenter har gennemført undersøgelsen. Respondenternes baggrund På figur 1 kan det ses at de fleste respondenter har været henholdsvis

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse for den sociale hjemmepleje 2011

Brugertilfredshedsundersøgelse for den sociale hjemmepleje 2011 KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT Til Socialudvalget 14-02-2012 Sagsnr. 2012-25259 Dokumentnr. 2012-135470 Brugertilfredshedsundersøgelse for den sociale hjemmepleje

Læs mere

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst.

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst. Side 1 Udgivelsesdato : September 2014 Udarbejdet : Muhamed Jamil Eid René Fåborg Kristensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING OG FORMÅL 3 2 RESULTATER

Læs mere

Frederikssund Kommune

Frederikssund Kommune 2015 Frederikssund Kommune RAPPORT OM KOMMUNIKATION OG KONTAKT BORGERUNDERSØGELSE 2015 PROMONITOR www.promonitor.net Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen... 4 Undersøgelsens sikkerhed... 5 Om indeks...

Læs mere

Evaluering af kampagnen Hudallergi, en partner for livet 2011

Evaluering af kampagnen Hudallergi, en partner for livet 2011 Evaluering af kampagnen Hudallergi, en partner for livet 2011 Notat Juli 2011 1. Indledning I foråret 2011 gennemførte Miljøstyrelsen for anden gang kampagnen Hudallergi en partner for livet. Kampagnen

Læs mere

Markedsanalyse. Flere danskere kender og køber Fairtrade. 30. juni 2016

Markedsanalyse. Flere danskere kender og køber Fairtrade. 30. juni 2016 Markedsanalyse 30. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Flere danskere kender og køber Fairtrade Highlights: Fairtrade-mærket har en

Læs mere

Hvad køber danskerne på nettet?

Hvad køber danskerne på nettet? Hvad køber danskerne på nettet? Det køber danskerne, når de køber varer på nettet E-handlen udgjorde ca. 80 mia. kr. i 2014. Det er dog ikke alle typer varer og services, der er lige populære, når der

Læs mere

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

Lærernes troværdighed

Lærernes troværdighed Radius Kommunikation Lærernes troværdighed Befolkningsanalyse 08.04.2013 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation

Læs mere

Pendlermåling Øresund 0608

Pendlermåling Øresund 0608 Pendlermåling Øresund 0608 DAGENS PROGRAM INDHOLD Konklusioner Hvem pendler og hvorfor? Medievaner Tilfredshed med medierne/ Hvad mangler pendlerne 2 FORMÅL OG METODE Undersøgelsens primære formål er at

Læs mere

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Markedsanalyse 22. november 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Landbrug & Fødevarer

Læs mere

Holdninger til socialt udsatte. - Svar fra 1.013 danskere

Holdninger til socialt udsatte. - Svar fra 1.013 danskere Holdninger til socialt udsatte - Svar fra 1.13 danskere Epinion for Rådet for Socialt Udsatte, februar 216 Introduktion Rådet for Socialt Udsatte fik i oktober 213 meningsmålingsinstituttet Epinion til

Læs mere

Brugerundersøgelse 2014

Brugerundersøgelse 2014 19. december 214 Brugerundersøgelse 214 I efteråret 214 er en større gruppe af Danmarks Statistiks (DST) brugere blevet bedt om at svare på 11 spørgsmål om deres vurdering og brug af DST. Formålet var

Læs mere

Profil af den danske kiropraktorpatient

Profil af den danske kiropraktorpatient Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.

Læs mere

Trivsel og social baggrund

Trivsel og social baggrund Trivsel og social baggrund Den nationale trivselsmåling i grundskolen, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i fire indikatorer - social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Eleverne

Læs mere

Evaluering af kampagne om korrekt brændefyring Miljøprojekt nr. 1663, 2015

Evaluering af kampagne om korrekt brændefyring Miljøprojekt nr. 1663, 2015 Evaluering af kampagne om korrekt brændefyring 2014-15 Miljøprojekt nr. 1663, 2015 Redaktion: Evaluering af kampagne om korrekt brændefyring 2014-15 Redaktion: Rie Schmidt Knudsen, Epinion Udgiver: Miljøstyrelsen

Læs mere

ANALYSENOTAT Markedet for digitalt indhold: omfang og tendenser

ANALYSENOTAT Markedet for digitalt indhold: omfang og tendenser ANALYSENOTAT Markedet for digitalt indhold: omfang og tendenser AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Vi er i disse år vidne til en hastig digitaliseringsproces og fremkomsten af en ny digital økonomi. Det ser

Læs mere

Kendskabs- og læserundersøgelse

Kendskabs- og læserundersøgelse Kendskabs- og læserundersøgelse Magasinet Sammen om Rødovre Konsulent: Connie F. Larsen Konsulent: Asger H. Nielsen Gennemført d. 16. til 21. november, 2016 1 Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

Faktaark 4 - Tillykke med huen: Lykke

Faktaark 4 - Tillykke med huen: Lykke Juni 2015 Faktaark 4 - Tillykke med huen: Lykke Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb med udgangspunkt i forskellige uddannelseslængder Hvilket socialt, økonomisk

Læs mere

E-handel runder 80 mia. kr. i 2014

E-handel runder 80 mia. kr. i 2014 3. KVARTAL NOVEMBER 2014 E-handel runder 80 mia. kr. i 2014 AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, MA, CAND.SCIENT.POL OG POLITISK KONSULENT MARIE LOUISE THORSTENSEN, CAND. SCIENT. POL. E-handlen tegner i 2014 igen

Læs mere

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014 Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

1996 2003 2003 15-19 år. toiletter/toiletsæder. Offentlige

1996 2003 2003 15-19 år. toiletter/toiletsæder. Offentlige Sundhedsstyrelsens kommentarer til Undersøgelse af befolkningens holdning, viden og adfærd i forhold til seksualitet, sexsygdomme og hiv 1 Baggrund for undersøgelsen 1 2 Hiv/aids 2 3 Klamydia 4 4 Præventionsvalg

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

Holdninger til Hjemmeværnet

Holdninger til Hjemmeværnet Holdninger til Hjemmeværnet Danmarks Statistik Sejrøgade 11 København Ø Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning 4 1.1 Tillid til Hjemmeværnet og vigtigheden af Hjemmeværnets bidrag 4 1.2 Vigtighed og relevans

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

Analyse. Er politisk selvværd bestemt af geografisk. 1 februar Af Julie Hassing Nielsen

Analyse. Er politisk selvværd bestemt af geografisk. 1 februar Af Julie Hassing Nielsen Analyse 1 februar 2017 Er politisk selvværd bestemt af geografisk placering? Af Julie Hassing Nielsen Danskernes geografiske placering og deres relation til centraladministrationen og det politisk system

Læs mere

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne 3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges

Læs mere

Unges brug af tandpleje

Unges brug af tandpleje Grafikrapport Unges brug af tandpleje Undersøgelse om unges brug af tandpleje Gennemført af CEM Institute Voxmeter for TANDLÆGEFORENINGEN Metode Undersøgelsen er baseret på 500 interview med et nationalt

Læs mere

Troværdighedsanalysen 2012

Troværdighedsanalysen 2012 Troværdighedsanalysen 2012 Radius Kommunikation 16.10.2012 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S

Læs mere

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a.

Læs mere

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Sociale medier Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Lederne April 2014 Indledning Undersøgelsen belyser i hvilket omfang ledere bruger de sociale medier, og hvilke sociale medier

Læs mere

Unges holdning til køb og salg af sex

Unges holdning til køb og salg af sex Feltperiode: Den december 2014 januar 2015. Målgruppe: Respondenter i alderen 1520 år Metode: CATI (telefoninterviews). Interviews er foretaget af udvalgte interviewere, som forud har modtaget en særlig

Læs mere

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM Ændringer i sygdomsmønsteret har betydning såvel for borgerne som for sundhedsvæsenet og det øvrige samfund. Det er derfor

Læs mere

Med denne viden vil det være muligt at tilrettelægge fremtidige markedsføringsstrategier.

Med denne viden vil det være muligt at tilrettelægge fremtidige markedsføringsstrategier. Indledning Explora har i foråret 2005 udført en instrumentalitetsanalyse for De Lokale Ugeaviser. Formålet med instrumentalitetsanalysen er at beskrive, hvordan danskerne læser ugeaviserne, og hvorfor

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Lægemidler mod psykoser Solgte mængder og personer i behandling

Lægemidler mod psykoser Solgte mængder og personer i behandling Danmarks Apotekerforening Analyse 28. januar 15 Borgere i Syddanmark og Region Sjælland får oftest midler mod psykoser Der er store forskelle i forbruget af lægemidler mod psykoser mellem landsdelene.

Læs mere

Arbejdspladstyverier. Rapport

Arbejdspladstyverier. Rapport Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelse

Elevtrivselsundersøgelse Elevtrivselsundersøgelse Gymnasieuddannelserne 2012 Gymnasieskolernes Lærerforening, maj 2013 Opsummering Overordnet er elevernes vurderinger af de gymnasiale uddannelser høje. Alt vurderes over middel

Læs mere

Medievaner 2016. Koda

Medievaner 2016. Koda Medievaner 2016 Koda Metodebeskrivelse Interviewperiode & dataindsamlingsmetode Undersøgelsen er gennemført i perioden 16. 21. marts 2016 via internettet med udgangspunkt i YouGov Panelet i Danmark. Målgruppe

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning FFL2002s bevillinger og budgetoverslag for forskning og udvikling 2002-05 Peter S. Mortensen Carina Sponholtz Notat 2001/7 fra Analyseinstitut for Forskning The Danish Institute

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Den danske forskningsstatistik, set i internationalt og nordisk perspektiv Peter. Mortensen Notat 2002/9 fra Analyseinstitut for Forskning The Danish Institute for tudies

Læs mere

Troværdighedsundersøgelsen 2011

Troværdighedsundersøgelsen 2011 Troværdighedsundersøgelsen 2011 Politikere Radius Kommunikation // Oktober 2011 Troværdighedsundersøgelsen 2011 Radius Kommunikation har undersøgt den danske befolknings tiltro til partilederne af de danske

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Danskerne vil have velfærd - men også skattelettelser

Danskerne vil have velfærd - men også skattelettelser Danskerne vil have velfærd - men også skattelettelser Befolkningen har en meget mere nuanceret holdning til skattelettelser og velfærd, end de hidtidige undersøgelser har givet udtryk for. Faktisk mener

Læs mere

Forbrug af økologiske fødevarer holdninger, værdier og faktisk købsadfærd

Forbrug af økologiske fødevarer holdninger, værdier og faktisk købsadfærd Forbrug af økologiske fødevarer holdninger, værdier og faktisk købsadfærd Af Mette Wier og Laura Mørch Andersen, AKF I et FØJO-projekt om forbrugernes interesse i økologiske fødevarer kortlægges danskernes

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de sociale medier, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a.

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

Trivselsmåling GS1 Denmark

Trivselsmåling GS1 Denmark Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Trivselsmåling GS1 Denmark November 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Aviser om forskning 1997-1998 Thomas Vinther Notat 2001/8 fra Analyseinstitut for Forskning The Danish Institute for Studies in Research and Research Policy Finlandsgade 4

Læs mere

Kendskab og holdning til Syddjurs Kommune Nulpunktsmåling maj 2016 analyse og konklusioner

Kendskab og holdning til Syddjurs Kommune Nulpunktsmåling maj 2016 analyse og konklusioner Side 1 af 10 Kendskab og holdning til Syddjurs Kommune Nulpunktsmåling maj 2016 analyse og konklusioner Metode Spørgeskemaundersøgelse blandt 510 respondenter som: - er bosiddende i Favrskov, Norddjurs,

Læs mere