Analyseinstitut for Forskning
|
|
- Marie Hald
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies in Research and Research Policy Finlandsgade 4 DK-8200 Aarhus N
2 Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Niels Mejlgaard Notatet er foranlediget af henvendelse fra CO-industri Notat fra Analyseinstitut for Forskning 2001/2 1
3 Baggrund og hensigt Dette notat er rekvireret af CO-industri, og sigter mod at belyse formidlingsaspektet af forholdet mellem folk & forskning. Der er sat fokus på danskernes valg af kilder - og hyppigheden i anvendelsen af kilder - med henblik på at opnå viden om forskning. Resultaterne i nærværende notat er baseret på to undersøgelser af danskernes opfattelse af og holdninger til forskning, der er gennemført af Analyseinstitut for Forskning i henholdsvis 1997 og Undersøgelserne er gennemført som surveys med et repræsentativt udsnit af den danske befolkning. 2
4 Folk og forskning Dette notat præsenterer resultater vedrørende formidlingsaspektet mellem den danske befolkning og forskningsverdenen. Notatet behandler for det første danskernes interesse for forskning og tegner udviklingen i interessen fra 1989 til Danskernes interesse for forskningsrelaterede nyheder sammenlignes med interessen for andre nyhedsemner. For det andet fremlægges resultater, der belyser danskernes anvendelse af forskellige kilder til viden om forskning. Danskernes anvendelse af kilder i 2000 sammenlignes med 1997, og der redegøres for køns-, alders- og uddannelsesmæssige forskelle i kildevalg. Endvidere sættes graden af aktiv anvendelse af kilder såsom fagtidsskrifter, bøger, internet og foredrag i sammenhæng med faktuelt vidensniveau og holdninger til forskningspolitik. For det tredje vurderes udviklingen fra 1997 til 2000 med hensyn til hyppighed af anvendelsen af kilder. Hyppigheden i kildeanvendelse sættes tilsvarende i sammenhæng med faktuelt vidensniveau og holdninger til forskningspolitik. Endeligt præsenteres resultater, der belyser danskernes egen opfattelse af deres viden om forskning. Notatet beskriver udviklingen fra 1997 til 2000 i forhold til opfattelse af eget vidensniveau. Interesse for forskning Danskernes interesse for forskning er steget betydeligt gennem det seneste årti. I 1989 gav ca. halvdelen (51 pct.) af de adspurgte danskere udtryk for at være 'meget interesseret' eller 'noget interesseret' i forskning, imod tre fjerdedele af respondenterne i Tabel 1 viser udviklingen i danskernes interesse for forskning. Tabel 1: Interesse for forskning; pct Meget interesseret Noget interesseret Lidt interesseret Slet ikke interesseret Ved ikke N Interessen for forskning er i særdeleshed steget blandt de unge og ældre, blandt de lavest uddannede og blandt kvinder. Denne udvikling medfører, at der er en tydelig udligning i interessen for forskning i befolkningen i den forstand, at forskellene i interesseniveau mellem forskellige grupper i befolkningen er reduceret (AFSK 2001/2). Der gør sig således i 2000 gældende, at interessen for forskning i den danske befolkning er høj og relativt homogen. 3
5 Interesse for forskning som nyhedsemne i.f.t. andre nyhedsemner Danskernes interesse for forskning er ikke blot høj isoleret set. Den er samtidig høj i sammenligning med andre områder, såsom politik og sport. Figur 1 viser fordelingen i danskernes interesse for en række nyhedsemner på kategorierne 'meget interesseret', 'noget interesseret' og 'slet ikke interesseret'. Figur 1: Interesse for nyhedsemner; pct. Miljøforurening Opfindelser og teknologi Medicinske opdagelser Videnskabelige opdagelser Meget interesseret Noget interesseret Ikke interesseret Politik Sportsnyheder 0% 20% 40% 60% 80% % Af figur 1 fremgår det, at 'miljøforurening' er det nyhedsemne blandt de anførte, der interesserer danskerne mest. De tre kategorier 'opfindelser og teknologi', 'medicinske opdagelser' og 'videnskabelige opdagelser', der alle kan betragtes som nyhedsemner i tilknytning til forskning, indtager de tre næste pladser i forhold til den andel af danskere, der giver udtryk for at være 'meget interesseret' i disse emner. Nyheder om 'politik' og 'sport' er lavest rangerende i forhold til andelen af danskere, der er 'meget interesseret' i disse emner. Det bør dog bemærkes, at kun ganske få danskere (10 pct.) giver udtryk for slet ikke at interessere sig for politik, hvorimod en noget højere andel finder de forskningsrelaterede nyhedsemner uden interesse. Nyheder om sport skiller sig ud derved, at de betragtes som uinteressante af en ganske stor del af befolkningen. Det samlede indtryk er, at danskernes interesse for forskningsrelaterede nyhedsemner er ganske høj i sammenligning med andre kategorier af nyhedsemner. 4
6 Kilder til viden om forskning TV og aviser er de medier, der anvendes af flest danskere som kilder til viden om forskning. 94 pct. af respondenterne oplyste i 2000, at de får viden om forskning gennem TV, og 75 pct. får viden om forskning gennem aviserne. En stor andel af befolkningen (75 pct.) får endvidere informationer om forskning gennem samtale med familie, venner eller kolleger. Figur 2 viser betydningen af en række kilder til viden om forskning. De sorte søjler angiver andelen af respondenter, der anvender de respektive kilder til at opnå viden om forskning i De grå søjler angiver de tilsvarende tal for Figur 2: Kilder til viden om forskning; pct. TV Aviser Familie/venner/kolleger Radio Månedsblade Fagtidsskrifter Ugeblade Bøger Foredrag Internet* Andet * Kategorien 'internet' var i 1997-undersøgelsen inkluderet i kategorien 'andet'. Passivt, socialt og aktivt informerede De anførte kilder i figur 2 lader sig løseligt inddele i tre kategorier. Den første kategori omfatter TV, aviser, radio, ugeblade og i nogen grad månedsblade. Fælles for disse medier i forhold til deres funktion som kilde til viden om forskning er, at de ikke anvendes målrettet til at opnå viden omkring forskning specifikt. Den viden om forskning, der opnås gennem anvendelse af disse medier, er snarere et 'biprodukt' af, at respondenten søger generel nyhedsdækning og underholdning gennem kilderne. Disse kilder anvendes således 'passivt' af danskerne i forhold til at opnå viden om forskning. 5
7 Den anden kategori omfatter 'familie/venner/kolleger' som kilde til viden om forskning. Viden om forskning opnås i denne kategori gennem dialog, og man kan med rette sige, at de danskere, der opnår viden om forskning på denne måde, er socialt informerede. Endeligt kan de resterende kilder (fagtidsskrifter, bøger, foredrag og internet) samles i en tredje kategori. Fælles for disse kilder til viden om forskning er, at respondenten målrettet anvender disse kilder med henblik på at opnå viden om forskning. Disse kilder anvendes typisk, hvis respondenten aktivt søger information om forskning. Af figur 2 fremgår det for det første, at danskernes anvendelse af kilder til viden om forskning er næsten pyramidisk i forhold til disse tre kategorier. I bunden af pyramiden er de kilder, der anvendes passivt til at opnå viden om forskning. Stort set alle danskere opnår viden om forskning passivt. I midten af pyramiden er familie / venner / kolleger som kilde til viden. De fleste opnår også viden om forskning socialt. Endeligt er i toppen af pyramiden de kilder, der anvendes aktivt. Andelen af danskere, der er aktivt informerede om forskning, er mindre end de to øvrige kategorier. For det andet fremgår det af figuren, at der har været en udvikling i danskernes anvendelse af de respektive kategorier af kilder igennem de seneste tre år. Andelen af danskere, der passivt opnår informationer om forskning, er faldet, hvorimod andelen af danskere, der får informationer om forskning socialt eller aktivt er steget. Således er andelen af danskere, der får viden om forskning gennem samtale med familie, venner eller kolleger, steget fra 69 pct. i 1997 til 75 pct. i Ligeledes kan det konstateres, at den aktive anvendelse af fagtidsskrifter, bøger, foredrag og internet til at opnå viden om forskning, er steget. Andelen af danskere, der anvender fagtidsskrifter som kilde til information om forskning, er steget markant fra 31 pct. i 1997 til 45 pct. i Internettet er i løbet af den treårige periode kommet til at spille en væsentlig rolle som kilde til informationer om forskning. I 1997 blev internettet stort set ikke nævnt (AFSK 1998/4), hvorimod hele 23 pct. i 2000 angiver denne kilde i forbindelse med spørgsmålet om, hvorfra man får informationer om forskning. 1 Der er god overensstemmelse mellem den stigende interesse for forskning i befolkningen og tendensen til at søge informationer aktivt eller socialt. De danskere, der betragter sig selv som 'meget interesseret' i forskning, er i langt højere grad end de øvrige tilbøjelige til at opnå viden om forskning gennem samtale med familie, venner eller kolleger eller gennem aktiv anvendelse af fagtidsskrifter, bøger, foredrag eller internet. Denne gruppe af danskere er samtidig mere tilbøjelig til at anvende radio og månedsblade, men forskellen til de øvrige danskere er her mindre. Tabel 2 viser sammenhængen mellem interesse for forskning og kilder til viden om forskning. 1 Det skal bemærkes, at respondenterne i 1997 ikke blev probet på kategorien 'internet', men kun uprovokeret nævnte internettet i forbindelse med kategorien 'andet'. 6
8 Tabel 2: Kilder til viden om forskning, særskilt for interesse for forskning; pct. Meget interesseret Noget interesseret Lidt interesseret TV Aviser Familie/venner/kolleger Radio Månedsblade Fagtidsskrifter Ugeblade Bøger Foredrag Internet* Andet N * Kategorien 'internet' var i 1997-undersøgelsen inkluderet i kategorien 'andet'. Der er visse forskelle mellem kvinder og mænd med hensyn til anvendelse af kilder til viden om forskning. Kvinder får i højere grad end mænd deres informationer om forskning gennem ugeblade og samtale med familie, venner og kolleger, men forskellen mellem kønnene i forhold til anvendelse af disse kilder er aftaget i perioden fra 1997 til Mænd benytter sig i højere grad end kvinder af fagtidsskrifter og internet. Tabel 3 viser sammenhængen mellem køn og kilder til viden om forskning. Tabel 3: Kilder til viden om forskning, særskilt for køn; pct. Mænd Kvinder TV Aviser Familie/venner/kolleger Radio Månedsblade Fagtidsskrifter Ugeblade Bøger Foredrag Internet* Andet N * Kategorien 'internet' var i 1997-undersøgelsen inkluderet i kategorien 'andet'. 7
9 Alder spiller også en rolle for anvendelsen af kilder til viden om forskning. De ældre får i højere grad end de unge informationer om forskning gennem aviser, radio og ugeblade, mens de unge er mere tilbøjelige til at være socialt og aktivt informeret om forskning. Tabel 4 viser sammenhængen mellem alder og anvendelsen af kilder til viden om forskning. Tabel 4: Kilder til viden om forskning, særskilt for alder; pct år år år TV Aviser Familie/venner/kolleger Radio Månedsblade Fagtidsskrifter Ugeblade Bøger Foredrag Internet* Andet N * Kategorien 'internet' var i 1997-undersøgelsen inkluderet i kategorien 'andet'. Endelig er danskernes skoleuddannelse af betydning for anvendelsen af kilder til viden om forskning. Uddannelsesvariablen angiver den højest afsluttede skoleuddannelse, og tabel 5 viser, at danskere med gymnasial uddannelse er mere tilbøjelige end andre til at søge informationer om forskning aktivt og socialt. Tabel 5: Kilder til viden om forskning, særskilt for skoleuddannelse; pct. 7. kl kl. Gymn TV Aviser Familie/venner/kolleger Radio Månedsblade Fagtidsskrifter Ugeblade Bøger Foredrag Internet* Andet N * Kategorien 'internet' var i 1997-undersøgelsen inkluderet i kategorien 'andet'. 8
10 Viden og holdninger blandt de aktivt informerede Andelen af danskere, der aktivt bliver informeret om forskning gennem fagtidsskrifter, bøger, foredrag og internet, er steget fra 1997 til I det efterfølgende skal det vurderes, i hvilken grad det spiller en rolle for viden om forskning og holdninger til forskningspolitik, at man aktivt søger informationer om forskning gennem disse kilder. Der er konstrueret et simpelt additivt indeks over 'graden af aktiv informationssøgning', der spænder fra værdien 0 til værdien 4, afhængigt af hvor mange af de fire kilder respondenten anvender. Hvis en respondent angiver at anvende fagtidsskrifter og internet som kilde til viden om forskning - men ikke foredrag og bøger - vil vedkommende få 2 point på indekset. Tilsvarende vil en respondent, der anvender alle fire kilder, få 4 point. I tabel 6 er indekset over aktiv informationssøgning sat i sammenhæng med et indeks over faktuel viden. Indekset over faktuel viden er konstrueret på baggrund af 11 spørgsmål om forskningsresultater, og kategorien 'høj faktuel viden' udgør de personer, der har korrekte svar, kategorien 'middel faktuel viden' udgør personer med 7-9 korrekte svar og endelig omfatter kategorien 'lav faktuel viden' personer med 0-6 korrekte svar. Tabel 6: Faktuel viden, særskilt for graden af aktivt informeret; pct Lav faktuel viden Middel faktuel viden Høj faktuel viden N Tabel 6 viser, at der er meget stærk sammenhæng mellem aktiv informationssøgning og faktuel viden. Jo flere kilder en respondent aktivt anvender til at få viden om forskning, desto højere faktuel viden har vedkommende. Tabel 7 viser, at graden af aktiv informationssøgning også influerer på holdningen til det forskningspolitiske spørgsmål, om forskningen bør tilføres flere offentlige midler. Tabel 7: Holdning til det offentlige forbrug på forskning, særskilt for graden af aktivt informeret; pct For få penge Passende For mange penge N
11 Også her er en tydelig sammenhæng i retning af, at en højere grad af aktiv informationssøgning fører til den holdning, at staten bruger 'for få penge' på forskning. Indekset over aktiv informationssøgning influerer således både på vidensniveau og holdninger til forskningspolitik. Det skal bemærkes, at sammenhængene også er statistisk signifikante når der kontrolleres for respondentens uddannelsesniveau. Hyppighed i anvendelsen af kilder til viden om forskning I perioden fra 1997 til 2000 har der været en udvikling i retning af, at danskerne hyppigere anvender kilder til viden om forskning. Ved at spørge respondenten, hvornår vedkommende sidst har læst eller hørt om forskning, fås et indtryk af, med hvor store intervaller danskerne benytter sig af kilder til viden om forskning. Figur 3: Sidst læst eller hørt om forskning; pct I dag eller i går Inden for en uge Inden for en måned Over en måned / aldrig Ved ikke Figur 3 viser, at danskerne hyppigere læser eller hører om forskning i 2000 end i pct. af respondenterne angav i 2000, at de inden for den sidste uge havde læst eller hørt om forskning, imod kun 27 pct. i Der er sammenhæng mellem hyppigheden af kildeanvendelsen og respondenternes faktuelle viden og holdninger til forskningspolitik. Tabel 8 og 9 viser, at høj hyppighed i anvendelsen af kilder til viden om forskning medfører større faktuel viden om forskningsresultater og holdninger i retning af, at staten bruger for få penge på forskning. 10
12 Tabel 8: Faktuel viden, særskilt for hyppighed af kildeanvendelse; pct. I dag eller i går Inden for en uge Inden for en måned Over en måned / aldrig Lav faktuel viden Middel faktuel viden Høj faktuel viden N Tabel 9: Holdning til det offentlige forbrug på forskning, særskilt for hyppighed af kildeanvendelse; pct. I dag eller i går Inden for en uge Inden for en måned Over en måned / aldrig For få penge Passende For mange penge N Vurdering af eget vidensniveau I forbindelse med spørgsmålet om formidling mellem folk & forskning er det relevant at overveje, hvordan danskerne selv betragter omfanget af deres viden om forskning. I nedenstående figur 4 vises fordelingen af respondenter, der mener, at de ved henholdsvis 'mere end de fleste', 'lige så meget som de fleste' eller 'mindre end de fleste' om forskning. 11
13 Figur 4: Vurdering af eget vidensniveau; pct Mere end de fleste Lige så meget som de fleste Mindre end de fleste Ved ikke Der er i perioden fra 1997 til 2000 en tendens til, at danskerne betragter deres eget vidensniveau som relativt højere end tidligere. I 1997 mente 26 pct. af danskerne, at de vidste mindre om forskning end de fleste. Dette tal er faldet til 19 pct. i Omvendt finder en større andel af respondenterne i 2000, at de ved lige så meget eller mere end de fleste om forskning. Tendensen til, at danskerne i højere grad end tidligere orienterer sig aktivt og socialt om forskning og mere hyppigt anvender kilder til viden om forskning, har således resulteret i, at de har en forøget tillid til deres eget vidensniveau sammenlignet med andres. Afsluttende bemærkninger Notatet har belyst udviklingen fra 1997 til 2000 i forhold til danskernes interesse for forskning, deres kilder til viden om forskning, hyppigheden i anvendelsen af kilder og opfattelse af egen viden om forskning. Det gennemgående indtryk er, at der er god sammenhæng mellem resultaterne. Danskernes interesse for forskning er steget betydeligt, og på den baggrund er det ikke overraskende, at tendensen går imod en mere aktiv anvendelse af kilder til at opnå viden om forskning og en større hyppighed i anvendelsen af kilder. Denne udvikling, der samlet set vidner om et større folkeligt engagement i forskning, har resulteret i, at en stigende andel af befolkningen betragter deres egen viden om forskning som relativt høj. Notatet har endvidere vist, at der er sammenhæng mellem den aktive anvendelse af kilder og hyppigheden af anvendelsen af kilder på den ene side og holdninger til forskningspolitiske spørgsmål på den anden. Jo mere aktivt og hyppigt man benytter sig 12
14 af kilder til viden om forskning, desto mere er man tilbøjelig til at mene, at staten bruger for få penge på forskning. Det er vigtigt at understrege, at sammenhængen mellem 'formidlingsaspektet' og holdninger er behandlet isoleret i dette notat. Danskernes vilje til at forøge statens forbrug på forskning er samlet set over den treårige periode blevet modereret, hvilket man ikke ville forvente ud fra den isolerede betragtning, at danskerne mere aktivt og hyppigt anvender kilder til viden om forskning. Figur 5 viser udviklingen i danskernes holdning til det offentlige forbrug på forskning fra 1997 til Figur 5: Penge til dansk forskning; pct For få penge For mange penge Passende størrelse Ved ikke Når danskerne over den treårige periode samlet set er blevet mere moderate i deres holdning til statens forbrug på forskning skyldes det, at en række andre faktorer samtidig spiller ind. Danskernes tillid til forskere er faldet og deres forventninger til forskningens evne til at levere 'sikker viden' er blevet mere realistiske (AFSK 2001/2). Disse forhold skal medtænkes i forhold til danskernes holdninger til forskningspolitik. 13
15 Referencer Siune, K. & Vinther, T. Folk og forskning - Danskernes kilder til viden om forskning. Analyseinstitut for Forskning 1998/4. Siune, K. & Mejlgaard, N. Folk og Forskning - Opfattelser og holdninger, Analyseinstitut for Forskning 2001/2. Øvrige publikationer i serien Folk og forskning Siune, K. & Vinther, T. Folk og forskning - Danskernes opfattelse af forskning. Analyseinstitut for Forskning 1998/1. Siune, K. & Vinther, T. Aviser om forskning - Indholdsanalyse af avisernes omtale af forskning og udviklingsarbejde. Analyseinstitut for Forskning 1998/3. Siune, K. & Vinther, T. Folk og forskning - Danskerne om forskningspolitik. Analyseinstitut for Forskning 1998/5. 14
Analyseinstitut for Forskning
Analyseinstitut for Forskning Bioteknologi Opfattelser og holdninger blandt danskere, 1989-2000 Notat 2001/3 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies in Research
Læs mereAnalyseinstitut for Forskning
Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Danskerne om IT-forskning Working papers 2001/10 Analyseinstitut for Forskning The Danish Institute for Studies in Research and Research Policy Finlandsgade
Læs mereAnalyseinstitut for Forskning er et sektorforskningsinstitut under Forskningsministeriet.
Analyseinstitut for Forskning er et sektorforskningsinstitut under Forskningsministeriet. Analyseinstitut for Forskning skal bl.a.: gennem egen forskning og udredning styrke grundlaget for det forskningsrådgivende
Læs mereAnalyseinstitut for Forskning er et sektorforskningsinstitut under Forskningsministeriet.
Analyseinstitut for Forskning er et sektorforskningsinstitut under Forskningsministeriet. Analyseinstitut for Forskning skal bl.a.: gennem egen forskning og udredning styrke grundlaget for det forskningsrådgivende
Læs mereAnalyseinstitut for Forskning er et sektorforskningsinstitut under Forskningsministeriet.
Analyseinstitut for Forskning er et sektorforskningsinstitut under Forskningsministeriet. Analyseinstitut for Forskning skal bl.a.: gennem egen forskning og udredning styrke grundlaget for det forskningsrådgivende
Læs mereKaren Siune Thomas Vinther. Folk og forskning. Danskernes opfattelse af forskning. Rapport fra Analyseinstitut for Forskning 1998/1
Karen Siune Thomas Vinther Folk og forskning Danskernes opfattelse af forskning Rapport fra Analyseinstitut for Forskning 998/ Folk og Forskning Danskernes opfattelse af forskning Rapport fra Analyseinstitut
Læs mereAnalyseinstitut for Forskning
Analyseinstitut for Forskning Den danske brugerundersøgelse i forbindelse med en eventuel etablering af selvstændig Nordisk Forskningsstatistik Notat 2003/2 Analyseinstitut for Forskning The Danish Institute
Læs mereFaggruppernes troværdighed 2015
Faggruppernes troværdighed 2015 Radius Kommunikation November 2015 Troværdighedsanalysen 2015 Radius Kommunikation har undersøgt den danske befolknings holdning til forskellige faggruppers troværdighed.
Læs mereStandard Eurobarometer 82. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK
Standard Eurobarometer 82 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne
Læs mereStandard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK
Standard Eurobarometer 80 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne
Læs mereRadius Kommunikation // November Troværdighedsundersøgelsen 2016
Radius Kommunikation // November 2016 Troværdighedsundersøgelsen 2016 1 Indholdsfortegnelse TROVÆRDIGHEDSUNDERSØGELSEN 2016...1 AFSNIT 1: OM TROVÆRDIGHEDSUNDERSØGELSEN...3 AFSNIT 2: FAGGRUPPERNES TROVÆRDIGHED...4
Læs mereHS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2011
HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår Undersøgelsen er gennemført på vegne af Greenland Development A/S November
Læs mereANALYSENOTAT Streaming boomer frem
ANALYSENOTAT Streaming boomer frem AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Nye tal for streaming Andelen af forbrugerne som streamer fortsætter med at stige. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at andelen som
Læs mereSolidaritet, risikovillighed og partnerskønhed
Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool
Læs mereE-handlen anno 2018: forbrugertrends og tendenser
ANALYSE E-handlen anno 2018: forbrugertrends og tendenser Detaljeret kortlægning af e-handlen hos de danske forbrugere Nye tal som Danmarks Statistik netop har udgivet giver os den nyeste og mest aktuelle
Læs mereHoldninger til Hjemmeværnet
Holdninger til Hjemmeværnet 19 Forord Hjemmeværnskommandoen har bedt Danmarks Statistik om at kortlægge danskernes holdning til Hjemmeværnet. Undersøgelsen er et bidrag til Hjemmeværnets årsrapport og
Læs mere- Knap halvdelen af befolkningen er helt eller overvejende enige i, at vikarer har lav status blandt de fastansatte.
Analysenotat Befolkningsundersøgelse om vikarbureauer Til: Fra: Dansk Erhverv/LBU Capacent har på vegne af Dansk Erhverv gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt befolkningen på 18 år eller derover.
Læs mereBiblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015
Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015 Moos-Bjerre & Lange Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 2624 6806 moos-bjerre.dk 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Hovedresultater
Læs mereBEFOLKNINGENS HOLDNING TIL MATCHFIXING
NOTAT 1. NOVEMBER 2013 DIF UDVIKLING, TEAM ANALYSE BEFOLKNINGENS HOLDNING TIL MATCHFIXING Fra: Kasper Lund Kirkegaard og Michael Fester, Team Analyse I forbindelse med DIF s vedtagelse af et regelsæt gældende
Læs mereAnalysenotat fra Dansk Erhverv
Analysenotat fra Dansk Erhverv Befolkningsundersøgelse om danskernes indløbsvaner i Sverige Hver sjette dansker køber ind i Sverige. Og udviklingen går i retning af øget grænsehandel. Capacent har på vegne
Læs mereAnalyseinstitut for Forskning er et nyoprettet sektorforskningsinstitut under Forskningsministeriet.
Analyseinstitut for Forskning er et nyoprettet sektorforskningsinstitut under Forskningsministeriet. Analyseinstitut for Forskning skal bl.a.: gennem egen forskning og udredning styrke grundlaget for det
Læs mereANALYSENOTAT E-handlen anno 2017: forbrugertrends og tendenser
ANALYSENOTAT E-handlen anno 2017: forbrugertrends og tendenser AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Detaljeret kortlægning af e-handlen hos de danske forbrugere Nye tal som Danmarks Statistik lige har udgivet
Læs merePolitisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse
Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål
Læs mereHS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2010
HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår Undersøgelsen er gennemført på vegne af Greenland Development A/S December
Læs mereØkonomisk analyse. Pris betyder mindre for danskernes fødevarevalg. 2. februar 2016
Økonomisk analyse 2. februar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Pris betyder mindre for danskernes fødevarevalg Landbrug & Fødevarer har
Læs mereDanskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene
Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene Rapport udarbejdet af Wilke for Danida 2014 2014 Side 1 Indhold Indledning Om undersøgelsen 3 Sammendrag af rapporten
Læs mereFaktaark 4 - Tillykke med huen: Lykke
Juni 2015 Faktaark 4 - Tillykke med huen: Lykke Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb med udgangspunkt i forskellige uddannelseslængder Hvilket socialt, økonomisk
Læs mereNATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011
Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer
Læs mereHovedresultater fra PISA Etnisk 2015
Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk
Læs merePå alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.
Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,
Læs mere3 DANSKERNES ALKOHOLVANER
3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke
Læs mereEvaluering af unges brug af alkohol social pejling april 2013
Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 213 83 respondenter har gennemført undersøgelsen. Respondenternes baggrund På figur 1 kan det ses at de fleste respondenter har været henholdsvis
Læs mereUnge afgiver rask væk personlige oplysninger for at få adgang til sociale medier
Af: Juniorkonsulent Christoffer Thygesen og cheføkonom Martin Kyed Notat 6. februar 06 Unge afgiver rask væk personlige oplysninger for at få adgang til sociale medier Analysens hovedresultater Kun hver
Læs mereMedlemsundersøgelse 2011
Medlemsundersøgelse 2011 September 2011 1 Indhold Sammenfatning..3 Hvordan ser det typiske skolebestyrelsesmedlem ud?...4 Skolerne 5 Skolebestyrelsernes virksomhed.7 Bistand fra Skole og Forældre 9 Hvor
Læs mereKarrierekvinder og -mænd
Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir
Læs mereBørnefamilier: Aftensmaden er noget, vi samles om
Børnefamilier: Aftensmaden er noget, vi samles om November 2018 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse 2. november 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45
Læs mereNotat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider
R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål
Læs mereMarkedsanalyse. Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven. Highlights
Markedsanalyse 3. juli 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven Highlights I de seneste tre år
Læs mereDanskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012
Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede
Læs mereMadkulturen - Madindeks 2015 69. Rammer for danskernes måltider
Madkulturen - Madindeks 2015 69 4. Rammer for danskernes måltider 70 Madkulturen - Madindeks 2015 4. Rammer for danskernes måltider Dette kapitel handler om rammerne for danskernes måltider hvem de spiser
Læs mereP O S TA L U N D E R S Ø G E L S E J U N I R E S P O N D E N T E R
HJEMMEPLEJEUNDERSØGELSE KØGE KOMMUNE P O S TA L U N D E R S Ø G E L S E J U N I 2 0 1 7 764 R E S P O N D E N T E R P R O J E K T K O N S U L E N T E R C O N N I E F : L A R S E N, K A R I N A N Y H O
Læs mereKonsulenthuset ballisagers virksomhedsundersøgelse 2011
Konsulenthuset ballisagers virksomhedsundersøgelse 2011 I foråret 2011 kontaktede vi 806 virksomheder og institutioner i ønsket om at afdække deres holdninger og handlemønstre i forhold til ansættelse
Læs mereStatistisk oversigt Spørgeskema resultater
Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til
Læs mereFrederikssund Kommune
2015 Frederikssund Kommune RAPPORT OM KOMMUNIKATION OG KONTAKT BORGERUNDERSØGELSE 2015 PROMONITOR www.promonitor.net Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen... 4 Undersøgelsens sikkerhed... 5 Om indeks...
Læs mereBrugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information
Brugerundersøgelse Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter Ibureauet, Information 26. august 2013 Side 2 1. Baggrund Rigspolitiet gennemførte i 2011 en foranalyse samt udarbejdede en business
Læs mereRådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P
Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P Tekstrapport, telefonundersøgelse, Modtager/Afsender af SMS samt befolkning Maj 2010 Projektkonsulenter Asger H. Nielsen Connie F. Larsen Alle
Læs mere4. Selvvurderet helbred
4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.
Læs mereBilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder
Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA
FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af
Læs mereVerdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse
Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse Rapport September 2014 Om de fem segmenter I rapporten skelnes der mellem følgende fem segmenter: De overbeviste, som synes, de ved meget og er moderate eller
Læs mereMarkedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte
Markedsanalyse 22. november 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Landbrug & Fødevarer
Læs merePendlermåling Øresund 0608
Pendlermåling Øresund 0608 DAGENS PROGRAM INDHOLD Konklusioner Hvem pendler og hvorfor? Medievaner Tilfredshed med medierne/ Hvad mangler pendlerne 2 FORMÅL OG METODE Undersøgelsens primære formål er at
Læs mereLægemidler mod psykoser Solgte mængder og personer i behandling
Danmarks Apotekerforening Analyse 28. januar 15 Borgere i Syddanmark og Region Sjælland får oftest midler mod psykoser Der er store forskelle i forbruget af lægemidler mod psykoser mellem landsdelene.
Læs mereIndledning. Baggrund for undersøgelsen
Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen 2019 1 Indledning Baggrund for undersøgelsen Kantar Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder
Læs mereDanskerne er blevet mere demensvenlige.
Danskerne er blevet mere demensvenlige Undersøgelse af danskernes viden og holdning til demenssygdomme 16 1. Resumé... 1. Flere ved mere og færre ingenting om demens... 3. Flere ved hvordan de kan hjælpe
Læs mereRunde 2: November 2014
Runde 2: November 2014 INDHOLD Metode Forbrugeradfærd Mærkekendskab Mærkeevaluering Opsummering Målgruppestudie METODE Formål: At måle opfattelse og overvejelse af Cphbusiness, med hensigt på at kunne
Læs mereMarkedsanalyse. Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket. 17. juli 2017
Markedsanalyse 17. juli 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket Fairtrade-mærket er en af de bedst
Læs mereenige i, at de samarbejder godt med kollegerne, men samtidig
5. SAMARBEJDE, INDFLYDELSE OG ORGANISERING I dette afsnit beskrives, hvordan samarbejdet om arbejdsmiljøarbejdet mellem sikkerhedsrepræsentanten på den ene side og arbejdsleder, tillidsrepræsentant og
Læs mereMarkedsanalyse. Flere danskere kender og køber Fairtrade. 30. juni 2016
Markedsanalyse 30. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Flere danskere kender og køber Fairtrade Highlights: Fairtrade-mærket har en
Læs mereInterview om de grønne områder i Frederiksberg Kommune
Interview om de grønne områder i Frederiksberg Kommune Udgivelsesmåned: Juli 2017 Undersøgelsesmåned: Juni 2017 Rostra Research A/S Side 1 Indhold Indholdsfortegnelse Side Indholdsfortegnelse... 2 Formål
Læs mereHvad køber danskerne på nettet?
Hvad køber danskerne på nettet? Det køber danskerne, når de køber varer på nettet E-handlen udgjorde ca. 80 mia. kr. i 2014. Det er dog ikke alle typer varer og services, der er lige populære, når der
Læs mereArbejdspladstyverier. Rapport
Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen
Læs mereOm de fem segmenter. De overbeviste 24 % De tillidsfulde 15 % De positive 38 % De negative 9 % De skeptiske 14 %
Rapport Oktober 2015 Om de fem segmenter I rapporten skelnes der mellem følgende fem segmenter: De overbeviste, som synes, de ved meget og er moderate eller stærke tilhængere af udviklingsbistand De tillidsfulde,
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse for den sociale hjemmepleje 2011
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT Til Socialudvalget 14-02-2012 Sagsnr. 2012-25259 Dokumentnr. 2012-135470 Brugertilfredshedsundersøgelse for den sociale hjemmepleje
Læs mereOmdømmeundersøgelse af Danmarks Statistik
5. november 18 Omdømmeundersøgelse af Danmarks Statistik I foråret 18 har Epinion gennemført en undersøgelse af den danske befolknings kendskab og tillid til Danmarks Statistik ved at spørge et repræsentativt
Læs mereenige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne
3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges
Læs mereUndersøgelse af det faglige indgangsniveau
Undersøgelse af det faglige indgangsniveau 74 pct. af undervisere på første studieår på 11 udvalgte uddannelser vurderer, at nye studerende har et tilstrækkeligt indgangsniveau. Over de seneste 20 år er
Læs mereRapport September 2016
Rapport September 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE OM DE FEM SEGMENTER HOVEDKONKLUSIONER FN S VERDENSMÅL VERDENSTIMEN VERDENS BEDSTE NYHEDER UDVIKLINGSBISTAND METODE 3 4 6 18 20 28 44 2 Om de fem segmenter I rapporten
Læs mereTryghed og holdning til politi og retssystem
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR JANUAR Tryghed og holdning til politi og retssystem Danmark i forhold til andre europæiske lande. UNDERSØGELSENS MATERIALE I etableredes European Social Survey (ESS),
Læs mereSammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET
Bestyrelsesmøde nr. 66, den 24. januar 2013 Pkt. 6A. Bilag A2 KØBENHAVNS UNIVERSITET APV 2012 PRÆSENTATION I BESTYRELSEN D. 24.1.2013 83% ER TILFREDSE MED DERES JOB SOM HELHED 29% ER MEGET TILFREDSE OG
Læs mereDANSK EUROSKEPSIS ER NUANCERET OG VARIERER I INTENSITET
. april 0 DANSK EUROSKEPSIS ER NUANCERET OG VARIERER I INTENSITET Kontakt: Projektmedarbejder, Kasper Skaaning + 0 0 ksk@thinkeuropa.dk RESUME: At være skeptisk over for EU-samarbejdet er ikke ensbetydende
Læs mereBeskæftigelsestryghed blandt studerende
Side 1 af 6 Beskæftigelsestryghed blandt studerende TRYGHED PÅ ARBEJDSMARKEDET JANUAR 2019 Side 2 af 6 Indholdsfortegnelse 1. Om undersøgelsen af tryghed på arbejdsmarkedet... 3 2. Beskæftigelsestryghed...
Læs mereRingkøbing-Skjern. Tovholder. "Læs igen"
Ringkøbing-Skjern "Læs igen" Her undersøges, hvorvidt konkurrenceelementet kan bidrage til at øge læsning og læselyst blandt en gruppe medarbejdere på to større produktionsvirksomheder. Medarbejderne på
Læs mereEfteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild
Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...
Læs mereDeltidsansættelser i Danmark
Side 1 af 6 Deltidsansættelser i Danmark BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSLIV Side 2 af 6 Indholdsfortegnelse 1. Deltidsansættelser fordelt på køn... 3 2. Deltidsansættelse blandt akademikere... 5 Hovedkonklusioner
Læs mereSOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION
SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a.
Læs mereSOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST
SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de sociale medier, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a.
Læs mereAnalyseinstitut for Forskning
Analyseinstitut for Forskning Forskningssamarbejde og -kompetence blandt danske virksomheder med biotekforskning Michael Mark Ebbe Krogh Graversen Notat 2002/6 fra Analyseinstitut for Forskning The Danish
Læs mereTroværdighedsanalysen 2012
Troværdighedsanalysen 2012 Radius Kommunikation 16.10.2012 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S
Læs mereSammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst.
Side 1 Udgivelsesdato : September 2014 Udarbejdet : Muhamed Jamil Eid René Fåborg Kristensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING OG FORMÅL 3 2 RESULTATER
Læs mereTILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR
TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.
Læs mereEvaluering af headspace - BILAG Slutevaluering udarbejdet for headspace Danmark August 2015
Evaluering af headspace - BILAG Slutevaluering udarbejdet for headspace Danmark August 2015 1/14 Bilag 1 Følgende bilag indeholder den kvantitative databehandling af hhv. registreringsdata, herunder kendskab
Læs mereLærernes troværdighed
Radius Kommunikation Lærernes troværdighed Befolkningsanalyse 08.04.2013 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation
Læs mereKendskab og holdning til Syddjurs Kommune Nulpunktsmåling maj 2016 analyse og konklusioner
Side 1 af 10 Kendskab og holdning til Syddjurs Kommune Nulpunktsmåling maj 2016 analyse og konklusioner Metode Spørgeskemaundersøgelse blandt 510 respondenter som: - er bosiddende i Favrskov, Norddjurs,
Læs mereDIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV
DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV Rapporten er udarbejdet for Landsforeningen Liv&Død i samarbejde med
Læs mereAnalyse 18. december 2014
18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer
Læs mereEnsomhed blandt ældre
Ensomhed blandt ældre Af Nadja Hedegaard Andersen, k Dato: E-mail: 336 Side af 8 Formålet med dette analysenotat er at belyse ensomhed blandt gruppen af ældre (6+ år) i Danmark. Analysen bygger på data
Læs mereVisionDK 2017: Ledelse, omstillingsparathed og kvalificeret dansk arbejdskraft vurderes som afgørende konkurrenceevnefaktorer ude på virksomhederne
VisionDK 2017: Ledelse, omstillingsparathed og kvalificeret dansk arbejdskraft vurderes som afgørende konkurrenceevnefaktorer ude på virksomhederne Tillidsrepræsentanter og virksomheder vurderer, at deres
Læs mereFase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild
Fase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Undersøgelsens resultater. 4 3. Vurdering af den telefoniske kommunikation..5 4. Vurdering
Læs mere1996 2003 2003 15-19 år. toiletter/toiletsæder. Offentlige
Sundhedsstyrelsens kommentarer til Undersøgelse af befolkningens holdning, viden og adfærd i forhold til seksualitet, sexsygdomme og hiv 1 Baggrund for undersøgelsen 1 2 Hiv/aids 2 3 Klamydia 4 4 Præventionsvalg
Læs mereHoldninger til socialt udsatte. - Svar fra 1.013 danskere
Holdninger til socialt udsatte - Svar fra 1.13 danskere Epinion for Rådet for Socialt Udsatte, februar 216 Introduktion Rådet for Socialt Udsatte fik i oktober 213 meningsmålingsinstituttet Epinion til
Læs mereMarkedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016
Markedsanalyse 15. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne er stadig storforbrugere af naturen Hvad er danskernes holdning til
Læs mereDanskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen
Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund
Læs mereTroværdighedsundersøgelsen 2011
Troværdighedsundersøgelsen 2011 Politikere Radius Kommunikation // Oktober 2011 Troværdighedsundersøgelsen 2011 Radius Kommunikation har undersøgt den danske befolknings tiltro til partilederne af de danske
Læs mereForbrugerne fokuserer på smagen, når de handler dagligvarer. Oktober 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik
Forbrugerne fokuserer på smagen, når de handler dagligvarer Oktober 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse 15. oktober 2019 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000
Læs mereNotat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden
Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG
Læs mereE-handel runder 80 mia. kr. i 2014
3. KVARTAL NOVEMBER 2014 E-handel runder 80 mia. kr. i 2014 AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, MA, CAND.SCIENT.POL OG POLITISK KONSULENT MARIE LOUISE THORSTENSEN, CAND. SCIENT. POL. E-handlen tegner i 2014 igen
Læs mereHver anden vil benytte øget åbningstid i dagtilbud
Børnefamiliers dagtilbud og arbejdsliv 17. maj 18 Hver anden vil benytte øget åbningstid i dagtilbud Halvdelen af alle lønmodtagere med børn mellem -13 år ville benytte sig af udvidede åbningstider i deres
Læs mereUndersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen
Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen . Indledning. Baggrund for undersøgelsen TNS Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført
Læs mere