MAJ 2014 STRATEGI FOR SMÅ BØRNS MØDE MED KUNST OG KULTUR

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MAJ 2014 STRATEGI FOR SMÅ BØRNS MØDE MED KUNST OG KULTUR"

Transkript

1 MAJ STRATEGI FOR SMÅ BØRNS MØDE MED KUNST OG KULTUR MAJ 2014

2

3 STRATEGI FOR SMÅ BØRNS MØDE MED KUNST OG KULTUR 3 FORORD Kunsten og kulturen skal være en del af børns og unges liv, fra de er helt små. I en hverdag, hvor rigtig meget individualiseres og måles i dets synlige og målbare nytteværdi, kan vi overse kunstens og kulturens egentlige væsen. Det er det, som skaber sammenhænge, det, som giver anledning til refleksion og indsigt, det, der giver os de fællesskaber, der danner os og giver os en fælles grundenighed af meningen med vores samfund. Du bliver dannet som borger og ligeværdig deltager i fællesskaber i oplevelsen af kunsten i et fællesskab, hvor du i dialog med andre reflekterer over kunsten og af det, den gør ved dig og din oplevelse af den. Den tyske professor i pædagogik Dietrich Benner definerer dannelse som et udtryk for menneskets søgen efter mening. Dannelse er en proces, der foregår i et dynamisk fællesskab, hvor man overskrider sig selv og finder sig selv i forhold til andre. Her er kulturen den underliggende drivkraft. Den er brændstoffet. Det hele begynder med kunst og kultur, med de billeder og fortællinger, vi bruger til at finde meningen med os selv, med fællesskabet i samfundet og med det at være menneske. Marianne Jelved Kulturminister I Danmark er vores fælles kultur grundlaget for et demokratisk samfund med meget stor folkelig deltagelse. Vi har et dobbeltdemokrati. Det er det repræsentative demokrati i de folkevalgte organer som kommuner, regionsråd, Folketinget og Europaparlamentet. Og folkevalgte repræsenterer nationen i globale forsamlinger som Europarådet og FN. De folkevalgte organer sætter rammerne for den konkrete folkelige og demokratiske deltagelse i civilsamfundet, hvor vi konstant selvorganiserer os i nye sammenhænge. Det sker ud fra Børn og unge lærer, når de deltager i sociale sammenhænge, inddrages i fælles aktiviteter, bidrager i fællesskabet og opnår indflydelse på det, som er en del af deres livsbetingelser og udviklingsmuligheder. det samme grundlag: frihedstraditionen i form af den personlige frihed, ligeværd, forpligtende fællesskaber og mindretalsretten, dvs. mulighederne for, at mindretal kan slå sig sammen i kredse med andre måder at løse fælles opgaver på end flertallets. Det kræver, at vi har frihed til at tage ansvar og sammen finde frem til det fælles bedste, så vi har disse muligheder. Fælles viden fælles handling, KL, Danmarks Lærerforening, BUPL, Børne- og Kulturchefforeningen, Skolelederne, Skole og Samfund 2009

4 4 DET BEGYNDER MED BØRN OG UNGE Selvdannelse går over den anden. Der er ingen genveje til selvet uden om den anden. Identiteten skabes, når du fortolker den andens fortolkning af dig. Man eksisterer, når man bliver set og anerkendt i skolens fællesskab. Fælles viden fælles handling Men denne folkelige kultur med fælles forståelse af, hvor vi kommer fra, og hvad vores grundværdier er, overlever ikke af sig selv. Den skal funderes i hver ny generation. Det er ikke mindre sandt i en nutid med uendelige digitale tilbud til børn og unge, hvor overblikket og sammenhængen kan være svær at finde. Den udfordring kræver et helt særligt engagement fra de voksnes side. Børn har forskellige vilkår og muligheder i deres liv. Men alle børn har brug for voksne, der hjælper dem til at være med i fællesskaber, og der møde den anerkendelse og det ligeværd, ethvert barn har brug for at opleve i de fællesskaber, barnet er med i. Vi er ikke kun (økonomisk) rationelle i vores hoveder. Vi er også følelsesprægede, intuitive, selvorganiserende og sociale. I det meget individualiserede samfund er det vigtigt at erindre, hvad både erfaring og forskning siger, fællesskabets betydning er for den enkelte. Det gælder børn i alle aldre, fra de er helt små, og til de er voksne unge. Og det er de voksnes ansvar at skabe de relationer og den ledelse, der gør det muligt. Når børn møder kunst, er de på lige fod. Kunst har en praktisk fremtrædelsesform. Man kan se, høre, føle på den og opleve den umiddelbart. Det kræver ikke særlige bogsproglige forudsætninger. Kunst og dens æstetik er en sensitiv vej til viden, erkendelse og erfaring. Det er en anden sansning end gennem sproget. Børn har adgang til alverdens autentiske oplevelser i mange slags medier. Vi har en opgave i, at børns møde med kunst og kultur også bliver autentiske, dvs. sætter sig spor og skaber mening og betydning hos det enkelte barn, der skal bruge og udvikle sine indlevelsesevner og grundlæggende sociale færdigheder sammen med og i dialog med andre børn, unge og voksne i de autentiske møder med kunst og kunstnere og kulturarv. Derfor er der også æstetiske fag i skolen. Og med børn i børneinstitutionerne og i skolerne når vi alle børn. Børn gør en vigtig erfaring, når de møder kunst og kunstnere. De opdager, at kunst er hårdt og vedholdende arbejde. De ser, at f.eks. musikken

5 STRATEGI FOR SMÅ BØRNS MØDE MED KUNST OG KULTUR 5 er afhængig af selvkontrol og vedholdenhed, af samarbejde og pligter i fællesskaber. Erfaringer, de kan bruge i mange sammenhænge. De voksne i kulturinstitutionerne skal være opmærksomme på talenter hos børn, som kan understøttes. Det skylder vi børnene og samfundet. Fødekæden til fremtidens kunst og kultur begynder med børn og unge. Derfor er disse tre strategier for henholdsvis de små børns, skolebørns og unges møde med kunst og kultur blevet lagt frem. De er til inspiration for de voksne, der arbejder med små børn, skolebørn og unge. Der er mange fælleselementer for de små børn og for skolebørnene, mens de unge har større behov for selvorganisering og brug af egne initiativer. Kommunerne rummer børneinstitutioner, skoler og ungdomsuddannelserne. Kommunerne prioriterer i stort omfang kultur og børn og unges muligheder for udvikling og læring. Med de tre strategier gives der nye muligheder, der skal ses i sammenhæng med de muligheder for oplevelser for børn og unge, der allerede findes. Der gives ideer til at etablere flere muligheder, som er udviklet i enkelte kommuner med gode resultater. Og flere af forslagene kan der gives medfinansiering på over en fireårig periode. Ideen er at give inspiration til at sætte konkret fokus på børns og unges møde med kunst og bidrage til, at initiativer tages og udvikles lokalt, hvorefter det kan køre videre i det kommunale regi som kommunernes aktive kulturpolitik for børn og unge. Arbejdet med strategierne vil blive fulgt og evalueret. Rigtig god arbejdslyst sammen med de små og de store børn og med de unge. Et læringsfællesskab starter med, at man er set og anerkendt, at man bliver mødt som én, der som udgangspunkt har ret til at være med i fællesskabet. Fælles viden fælles handling Marianne Jelved Kulturminister

6 6 DET BEGYNDER MED BØRN OG UNGE 01 SMÅ BØRN SKAL MØDE KUNST OG KULTUR INITIATIVER SKAL UNDERSTØTTE STRATEGIEN Selv helt små børn har stort udbytte af kunst og kultur i deres hverdag, når form og indhold er tilpasset deres alder og formåen. Alligevel har der indtil videre kun været meget begrænset opmærksomhed på, hvordan små børn kan have glæde af kunst og kultur, og hvordan det bedst indtænkes i deres dagligdag. Den manglende opmærksomhed vil denne strategi gøre op med ved at sætte fokus på små børn som selvstændig gruppe og sikre, at vi bliver klogere på, hvad Der vil fra regeringens side blive iværksat en række initiativer, som er startskuddet til et styrket fokus på at understøtte små børns møde med kunst og kultur, også på lokalt plan. Mange af initiativerne indbyder til tæt samarbejde med kommuner og andre centrale parter. Initiativerne er en saltvandsindsprøjtning til det fælles arbejde med at øge fokus på små børns møde med kunst og kultur og til at bruge eksisterende midler så hensigtsmæssigt og velkoordineret som muligt. der virker for de små børn og hvad de får ud af det. Samtidig vil strategien skabe sammenhæng og samarbejde mellem kunstog kulturliv på den ene side og dagtilbud og barnets nære voksne på den anden. Strategien vil også sikre, at vi når ud til alle små børn også dem, der ikke naturligt møder det som en integreret del af deres barndom. De små børn er afhængige af nære voksne for at udvikle deres kendskab til og møde med kunst og kultur. Det gælder de voksne i familierne og i høj grad også pædagoger, dagplejemødre og pædagogmedhjælpere i dagtilbud, hvor langt størstedelen af alle små børn tilbringer deres dagtimer. Læs mere om initiativerne sidst i strategien. Som følge deraf tager strategien udgangspunkt i, at små børns kunst- og kulturmøder primært kan sikres via dagtilbud og i en vis udstrækning også sammen med familien, hvor der dog vil være stor variation i, hvor meget den enkelte familie har mulighed for at prioritere det i hverdagen. Strategien vil derfor også understøtte, at familierne i højere grad får kendskab til relevante lokale kunstneriske og kulturelle tilbud.

7

8 8 DET BEGYNDER MED BØRN OG UNGE 02 BETYDNINGEN AF SMÅ BØRNS MØDE MED KUNST OG KULTUR Det gode småbørnsliv er fyldt med omsorg, oplevelser og læring. Der findes gode eksempler i de enkelte dagtilbud på, at kunst og kultur kan være med til at stimulere læringsprocesser, pirre børns fantasi og nysgerrighed og give dem gode muligheder for at udfolde sig aktivt og kreativt. Små børn kan, også på dette tidlige stadie i livet, være med til at skabe og indgå i større fællesskaber, hvor kunst og kultur er omdrejningspunktet. Flere internationale forskningsprojekter viser, at tidlig æstetisk stimulering af børn har en betydelig personlig, faglig og samfundsmæssig effekt. Den amerikanske økonom James Catterall har for eksempel i forskningsprojektet Doing Well and Doing Good by Doing Art De æstetiske aktiviteter i daginstitutionerne og de kunstbaserede fag i skolerne rummer et uhyre væsentligt, men endnu kun delvist udnyttet potentiale i dannelse af fremtidens kreative og forandringsparate danske verdensborgere. Mulighederne for at omgås med æstetisk-symbolske udtryksformer i leg og i kunst er helt centralt for børns kultur. De henter viden, værdier, betydning og identitet fra det. Beth Juncker, professor i børne- og ungdomskultur, IVA, Københavns Universitet igennem 12 år fulgt børn og konkluderer, at de børn, der oplever hyppig kunstnerisk aktivitet i løbet af barndommen, senere udviser større engagement i frivilligt, socialt arbejde, får flere venner og højere uddannelser. Samtidig skal vi være bevidste om den digitale virkelighed, der omgiver de små børn og spiller en stigende rolle i deres liv også hvad angår mødet med kunst og kultur. Allerede i de mindste børns liv indgår digitale medier som en naturlig del af hverdagen, og det er derfor vigtigt at sikre, at børn bliver i stand til at bevæge sig sikkert og bevidst i de digitale universer, der omgiver dem. Bennye D. Austring, lektor i drama og leder af Forum for Kreativitet, Æstetik og Læring Børn skal møde mange forskellige kunstarter, fordi de kan appellere til forskellige sanser hos de små børn, så de kan udtrykke sig og forstå

9 STRATEGI FOR SMÅ BØRNS MØDE MED KUNST OG KULTUR 9 verden mere nuanceret. Mange kunstarter kan eksempelvis indtænke bevægelse i deres udtryksformer, hvilket i særlig grad stimulerer livskvalitet og læring. Ph.d. Jens-Ole Jensen fra VIAUC peger på, at blandt andet dans ud over at udvikle kropslig bemestring også øger forståelse for og læring af geometri, fortælleevner og demokratisk dannelse. Tilsvarende viser en lang række undersøgelser, at tidlig sproglig stimulering og mødet med litteratur fremmer børnenes senere læseparathed. Kunst og kultur rummer alternative måder at tænke på og være sammen på, der også smitter af på relationerne mellem børnene og mellem de voksne og børnene. Ved at inddrage kunst- og kulturaktiviteter i dagtilbud opstår der nye muligheder for, at alle børn kan føle sig som en del af fællesskabet på baggrund af fælles oplevelser og aktiviteter, der appellerer til nye sider af børnene. De gode eksempler er der allerede Der er igangsat mange kunst- og kulturtiltag rundt om i landet, der er særlig målrettet de små børn. Fra statens side gælder det eksempelvis Børnebiffen, hvor de yngste børn kan opleve kvalitetsfilm, Huskunstner ordningen, der giver mulighed for, at bl.a. dagtilbud kan lave projekter med professionelle kunstnere, og Bogstartsprojektet, hvor børn i udsatte boligområder flere gange i løbet af de første leveår modtager bogpakker for at stimulere kendskabet til og brugen af litteratur. Kulturinstitutionernes arbejde med formidling af aktiviteter til børn har gennem længere tid været genstand for opmærksomhed i Kulturministeriets dialog og samarbejde med institutionerne. Det vil Kulturministeriet fortsætte og styrke yderligere, blandt andet ved at sætte fokus på aktiviteter rettet mod de yngste børn. Med den nye kunststøttereform er det endvidere sikret, at alle udvalg under Statens Kunstfond i deres støttetildeling skal tilstræbe at tilgodese produktion og formidling til børn og unge. EKSEMPEL BØRNEBIFFEN I Børnebiffen stiller Det Danske Filminstitut i samarbejde med Danske Børne- og Ungdomsfilmklubber filmpakker med udvalgte kvalitetsfilm gratis til rådighed for kommuner og biografer. Filmene retter sig primært mod børn i alderen 3-6 år. I 2013 deltog 55 kommuner og omkring børn i ordningen. Børnebiffen har desuden i mange år været et fast tilbud til forældre og børnehaver i Filmhuset i København, og en lang række af de film, der gennem årene har indgået i Børnebiffen, kan ses gratis på Filminstituts streamingtjeneste Filmcentralen (www.filmcentralen.dk) eller folkebibliotekernes tjeneste Filmstriben (www.filmstriben. dk) og vises til arrangementer på biblioteker mv.

10 10 DET BEGYNDER MED BØRN OG UNGE Lokale kulturtjenester i hele landet Arbejdet med kunst og kultur for, med og af små børn er på dagsordenen mange steder i landet. Kommuner og kulturaktører yder en stor indsats også for de yngste børn, men der har været tendens til, at mange har koncentreret sig om indsatsen for de lidt større børn. Derfor skal vi sammen videreudvikle de mange gode tiltag og de mange gode intentioner, der allerede findes, og skabe bedre sammenhæng i de eksisterende tiltag og styrke samarbejdet blandt de mange aktører til gavn for de små børn. EKSEMPEL KULTURTJENESTEN Det er begrænset, hvor langt man kan komme rundt med små børn i løbet af timerne i dagtilbud, da der også skal tages hensyn til middagslur, og hvor langt benene kan bære. Kulturtjenesten er et initiativ i Vordingborg, Guldborgsund og Lolland Kommuner, som giver børn og unge bedre muligheder for at møde kunst og kultur i deres skole og dagtilbud. Kulturtjenestens formål er at formidle kvalificerede kultur- og læringsforløb til alle børn og unge uanset hvor de bor, hvem de er, og hvor de kommer fra. Derudover er formålet også at samle og udvikle eksisterende kultur- og læringsforløb. Særligt for de små børn er det ønsket at gøre det mere spændende og attraktivt for pædagoger at integrere kultur- og læringsforløb i områdets dagtilbud. Kulturtjenesten giver mulighed for på lokalt niveau at danne faglige netværk for kunstnere, pædagoger og formidlere. Forløbene er udviklet, så de passer til dagtilbuddenes læreplaner. Derudover har Kulturtjenesten en række kulturambassadører, som er pædagoger i de enkelte dagtilbud, der fungerer som Kulturtjenestens kontaktpersoner. Derfor er der brug for at trække på de lokale, nære tilbud og bringe kunstog kulturlivet i tættere dialog med landets dagtilbud. De lokale kunstog kulturaktører kan være usikre på, hvordan de kontakter dagtilbud, og hvilke aktiviteter der vil være interessante for de små børn. Samtidig kan det være vanskeligt for dagtilbud at opnå tilstrækkelig viden om, hvad de lokale kunst- og kulturaktører kan bidrage med i børnenes hverdag. Nogle steder i landet har man med held fundet lokale løsninger på, hvordan samspillet mellem dagtilbud og kulturaktører styrkes. Eksempelvis Kulturtjenesten på Sydsjælland og Lolland-Falster, der formidler kunstog kulturmøder til blandt andet dagtilbud. Selvom mange kommuner og dagtilbud har fokus på kunst og kultur rettet mod de små børn, så ses der dog en betydelig spredning i kommuners og dagtilbuds fokus på området. Tilsvarende er der også stor forskel på, i hvor høj grad kunst- og kulturinstitutioner målretter deres børne- og ungeindsats mod de yngste børn. Mange steder er det svært at etablere et velfungerende samarbejde mellem dagtilbuddene og nærområdets kunst-, kultur- og foreningsliv. Det kan lokale kulturtjenester hjælpe med at etablere og videreudvikle.

11 11 EKSEMPLER NICOLAI FOR BØRN I KOLDING Nicolai for børn er et kulturhus for børn i alderen 2-12 år. Huset åbnede i 2007 og rummer tilbud rettet mod både børnefamilier, skoler og dagtilbud. Skoler og dagtilbud i Kolding Kommune har gratis entré til husets aktiviteter. Husets usædvanlige arkitektur og fleksible indretning på i alt 1300 m 2 er bygget op omkring skiftende temaer og scenografier, hvor man kan lege og udfolde sig kunstnerisk. Desuden præsenterer huset jævnligt professionelle børnekulturtilbud som f.eks. børne teater og koncerter. HUSKUNSTNERORDNINGEN Huskunstnerordningen giver bl.a. dagtilbud mulighed for i fællesskab med en eller flere professionelle kunstnere at søge om tilskud til et projekt, hvor professionelle kunstnere indgår i aktiviteter med børn i dagtilbud. Statens Kunstfond dækker 75 % af udgifterne til honorarer, mens dagtilbuddet betaler de resterende 25 %. Gennem Huskunstnerordningen får de små børn en fornemmelse af, at kunst og kultur ikke kun handler om noget, der er smukt at opleve eller sjovt at lege med og deltage i, men at der også ligger en kreativ skabelsesproces bag. BOGSTART Regeringen har sikret, at der i perioden kører et nyt Bogstartprogram i 20 kommuner landet over. Bogstartsprogrammet har fokus på, hvordan små børns møde med bøger kan styrke deres sproglige udvikling, og giver børn i udsatte boligområder et bedre udgangspunkt for at lære at læse. I udvalgte kommuner møder bibliotekarerne børn og deres forældre med bogpakker fire gange, indtil barnet fylder 3 år.

12

13 STRATEGI FOR SMÅ BØRNS MØDE MED KUNST OG KULTUR INDSATSOMRÅDER FOR SMÅ BØRNS MØDE MED KUNST OG KULTUR For at sikre rammerne for, at alle små børn møder kunst og kultur i deres hverdag, sætter strategien fokus på tre områder, hvor der kan gøres en forskel: KOMPETENCEUDVIKLING OG GENSIDIG LÆRING BLANDT SÅVEL PÆDAGOGER OG ANDRE VOKSNE I DAGTILBUD SOM KULTURINSTITUTIONER OG KULTURAKTØRER I FORHOLD TIL, HVORDAN KUNST OG KULTUR KAN INDGÅ I SMÅ BØRNS HVERDAG, HERUNDER VIDEN OM OG GENSIDIG BRUG AF HINANDENS KOMPETENCER PÅ TVÆRS AF KULTURINSTITUTIONER OG DAGTILBUD. ALLE SMÅ BØRN SKAL MØDE KUNST OG KULTUR, OGSÅ SMÅ BØRN MED UDFORDRINGER OG BØRN, DER IKKE MØDER DET I DERES DAGLIGDAG. ØGET VIDEN OM SMÅ BØRNS BRUG AF KUNST OG KULTUR OG VIDEN OM, HVILKE TILTAG DER VIRKER I FORSKELLIGE KONTEKSTER.

14 14 DET BEGYNDER MED BØRN OG UNGE KOMPETENCEUDVIKLING OG GENSIDIG LÆRING MELLEM KULTURLIV OG DAGTILBUD Forskere som eksempelvis Merete Sørensen fra UCSJ/DPU peger på vigtigheden af, at de voksne, der introducerer børn til kunst og kultur, har relevant viden og relevante kompetencer i forhold til både målgruppen og det konkrete kunstneriske eller kulturelle tema. Det vil være en gevinst, hvis aktiviteter rettet mod små børn udvikles i tæt samspil mellem kulturinstitutioner og dagtilbud, hvor begge parter kan spille ind med deres respektive viden inden for det pædagogiske henholdsvis kunstneriske eller kulturfaglige felt. Et styrket samarbejde mellem kulturliv og dagtilbud vil i sig selv være udtryk for et gensidigt læringsforløb og skabe grobund for veltilrettelagte aktiviteter, der inddrager kunst og kultur i små børns hverdag. Med bekendtgørelsen om den nye pædagoguddannelse er der taget skridt til at styrke fokus på børns møde med kunst og kultur, så det bliver et naturligt element i uddannelsen af de fremtidige pædagoger. Der er dog fortsat behov for målrettede kompetenceudviklingstilbud til færdigeuddannede pædagoger og andre voksne, der arbejder med små børns kunst- og kulturmøder i det daglige. INITIATIVER KOMPETENCEUDVIKLING OG GENSIDIG LÆRING PULJE TIL FORSØG MED ÅBNE DAGTILBUD MED TILKNYTTET FØLGEFORSKNING Inspireret af folkeskolereformens idé om den åbne skole, hvor skolerne og det omkringliggende samfund skal åbne sig for hinanden, etablerer Kulturministeriet en pulje til forsøgsprojekter, hvor dagtilbud åbner op over for det omgivende samfund og inddrager lokale kulturaktører. Åbne Dagtilbud skal danne grundlag for, at små børn møder kunst og kultur i deres hverdag, og samtidig opbygge gensidige læringsforløb mellem de involverede dagtilbud og kulturaktører. Der tilknyttes følgeforskning til projekterne, så der løbende kan samles op på erfaringerne. Netværksmøder og en afsluttende konference skal synliggøre erfaringerne på nationalt plan og lægge op til en drøftelse af fremtidige kommunale indsatser og forankring. Kulturministeriet afsætter i alt 3 mio. kr. til Åbne Dagtilbud. Der vil være forventning om lokal medfinansiering. KOMPETENCEUDVIKLING SUPPLERENDE LÆRINGSFORLØB OG AKTIVITETER Kulturministeriet tager initiativ til at udvikle særlige læringsforløb for pædagogisk personale i dagtilbud med fokus på den praktiske dimension i de læreplanstemaer, som rummer kunst- og kulturelementer. Initiativet iværksættes af Kulturministeriet med inddragelse af Uddannelses- og Forskningsministeriet og gennemføres i samarbejde med relevante uddannelses- og kulturinstitutioner m.fl. Kulturministeriet afsætter 1,5 mio. kr. til udvikling af nye læringsforløb.

15

16 16 DET BEGYNDER MED BØRN OG UNGE SMÅ BØRN MED UDFORDRINGER OG SMÅ BØRN, DER IKKE MØDER KUNST OG KULTUR I HVERDAGEN Små børn, der som følge af sociale, familiære eller helbredsmæssige forhold har særlige udfordringer, har ekstra glæde af at opleve den mangfoldighed i udtryk og sanselighed, som kunst og kultur rummer. Det kan være afsættet for succesfulde oplevelser af at være god til noget og af at kunne indgå i fællesskab med andre. Mødet med kunst og kultur som barn kan gøre én i stand til at tage medansvar for sin egen dannelsesrejse og sit eget aktive kulturelle medborgerskab gennem livet. Derfor må sociale og andre forskelle ikke være udslagsgivende for, om små børn møder kunst og kultur i hverdagen. Netop børn med udfordringer i livet kan komme styrket ud af mødet med kunst og kultur, da det giver nogle alternative tilgange til samvær og bringer nye dynamikker ind i familier og børnegrupper. Erfaringer fra bogstartsprojektet viser eksempelvis, at en målrettet indsats over for børn og familier med udfordringer har en positiv effekt i forhold til familiernes læsevaner. Familier, der ikke opsøger kunst og kultur sammen med deres børn, kan således have brug for målrettet information om kunst- og kulturtilbud, så familierne bliver opmærksomme på kunst- og kulturtilbud i nærområdet, rabatordninger eller andre relevante aktiviteter, som de ikke har kendskab til eller opsøger af sig selv.

17 STRATEGI FOR SMÅ BØRNS MØDE MED KUNST OG KULTUR 17 INITIATIVER ALLE SMÅ BØRN SKAL MØDE KUNST OG KULTUR STØTTE TIL ETABLERING AF LOKALE KULTURTJENESTER For at gøre det lettere for dagtilbud at samarbejde med lokale kulturinstitutioner og -aktører opretter Kulturministeriet en pulje til medfinansiering af opstart af nye lokale kulturtjenester og udvidelse og udvikling af eksisterende tjenester. De lokale kulturtjenester skal synliggøre og formidle lokale kunst- og kulturtilbud til blandt andet dagtilbud, så det bliver lettere at bruge lokalområdets kulturtilbud som en integrereret del af dagligdagen i dagtilbuddene. En del af kulturtjenesteprojektet vil bestå i at udpege kulturambassadører i de enkelte dagtilbud, så der er en nem og entydig indgang, når kulturtjenesten eller kulturlivet vil i kontakt med dagtilbuddene. Kulturtjenesterne skal orientere sig bredt og fungere som bindeled ikke kun til dagtilbud men også til skoler og ungdomsuddannelser mv. Kulturministeriet etablerer en pulje på i alt 10 mio. kr. Der vil være forventning om lokal medfinansiering. KULTURKUFFERTER TIL BØRN MED UDFORDRINGER Børnene vil gennem deres dagtilbud eller skole modtage en kulturkuffert med et alderssvarende udvalg af bøger og film samt et lokalt kulturpas med tilbud om at deltage i lokale kulturelle aktiviteter. Kulturkufferterne rettes mod dagtilbud, skoler eller boligområder, der er præget af flere børn med udfordringer. Kulturkufferterne vil dog skulle uddeles til hele dagtilbud/stuer/klasser/- boligområder, så det at modtage en kuffert er en fælles oplevelse. Kulturministeriet vil afsøge mulighederne for at samarbejde med en almennyttig fond om dette initiativ. Kulturministeriet etablerer en pulje, hvor kommuner kan søge om medfinansiering til igangsættelse af kulturkuffertinitiativ rettet mod børn med udfordringer. Indholdet af film og bøger finansieres af Kulturministeriet og fastlægges i samarbejde med Det Danske Filminstitut og Kulturstyrelsen. Det forventes, at de deltagende kommuner og relevante lokale parter samarbejder om fastlæggelse af det øvrige indhold, der vil afhænge af den lokale kontekst. Kulturministeriet afsætter i alt 4,5 mio. kr. til initiativet. FILM I KUFFERTEN ET LEGE- OG LÆRINGSVÆRKTØJ TIL BØRN Film i Kufferten er en kuffert, der indeholder film, vejledninger og materialer til at animere samt en ipad med et stopmotion-animationsprogram. Film i Kufferten skal bruges til at stimulere de yngste børns fortællelyst og filmforståelse og styrke deres kulturelle, sproglige og sociale kompetencer. Kufferten vil kunne erhverves af centrale kulturaktører, eksempelvis biblioteker, der kan bistå dagtilbud i brugen af kuffertens indhold. Kulturministeriet bidrager til Det Danske Filminstituts videreudvikling af Film i Kufferten. DANSEHALLERNE I samarbejde med kommuner landet over arbejder Dansehallerne målrettet med at få dans ud til blandt andet små børn i såvel dagtilbud som i børnenes fritid. For at give Dansehallerne mulighed for at fortsætte og videreudvikle arbejdet med at øge børns danseglæde yder Kulturministeriet et årligt tilskud på 0,5 mio. kr. i fire år.

18 ØGET VIDEN OM SMÅ BØRNS KUNST- OG KULTURVANER Der er begrænset konkret viden om, hvordan og i hvilket omfang landets dagtilbud inddrager kunst og kultur i de små børns hverdag. For fremadrettet at kunne målrette og tilpasse små børns kunst- og kulturmøder er der behov for at skabe bedre overblik over og viden om, hvordan dette allerede sker, og hvilke udækkede behov der kan spores. Det er med andre ord behov for at kortlægge brugen af og interessen for yderligere at inddrage kunst og kultur i dagtilbud, så der kan bygges videre på et styrket videngrundlag. Samtidig er der brug for at følge effekten af igangsatte tiltag, så fremtidige initiativer kan iværksættes på et velfunderet grundlag. Samtidig skal vi løbende være opmærksomme på nye tendenser inden for børns brug af kunst og kultur, herunder særligt brugen af digitale medier. Det er vigtigt, at også små børn kan anvende de elektroniske og digitale medier trygt, og at der er lovgivningsmæssige og vejledningsmæssige rammer, der sikrer, at børn ikke konfronteres med meget voldsomt eller skadeligt indhold. En stor del af børns brug af elektroniske medier består i digitale spil, der er et centralt felt, når man ser på børns digitale forbrug. Derfor vil regeringen se nærmere på digitale spil i forbindelse med kommende medie- og filmforhandlinger.

19 STRATEGI FOR SMÅ BØRNS MØDE MED KUNST OG KULTUR 19 INITIATIVER OPBYGNING AF VIDEN OG VIDENDELING KORTLÆGNING AF BRUG AF KUNST OG KULTUR I DAGTILBUD Der mangler eksakt viden om, hvordan og i hvilket omfang landets dagtilbud inddrager kunst og kultur i de små børns hverdag, og viden om, hvad der virker. For at opnå systematisk viden om status på området gennemføres en kortlægning af brugen af kunst og kultur i dagtilbuddene, som samtidig skal give ny viden om, hvad der fungerer godt og mindre godt. Resultatet af kortlægningen skal kvalificere øvrige tiltag på området. Kulturministeriet vil samarbejde med Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold i forbindelse med gennemførelse af kortlægningen. BEST PRACTICE-KATALOGER EKSEMPLER PÅ KUNST OG KULTUR I SMÅ BØRNS HVERDAG Best practice-kataloger skal inspirere til flere kunst- og kulturprojekter for, med og af små børn og sikre videndeling på tværs af landet. Samtidig vil det danne grundlag for gensidig læring mellem kulturaktører og dagtilbud. Samlingen af de inspirerende eksempler vil udkomme online og vil rumme eksempler på aktiviteter og projekter med kunst og kultur i små børns hverdag hentet fra både stat og kommuner med korte beskrivelser af projektindhold, effekter, samarbejdspartnere og henvisninger til supplerende information. Kulturministeriet står for udarbejdelsen af best practice-kataloger. SANGENS HUS Kulturministeriet støtter etableringen af Sangens Hus, der har til formål at give sangen i Danmark et stærkt fundament, blandt andet ved videndeling og netværk mellem de mange sangaktører i Danmark. Sangens Hus kommer til at udgøre en ramme, der gennem videndeling og forskellige sangaktiviteter kommer til at skabe øget synlighed på den danske sangkultur. Et styrket fokus på sang i dagtilbud bidrager til øget fælleskab, energi og glæde blandt børnene såvel som de voksne og giver de små børn mulighed for at opleve sang som en naturlig del af hverdagen. Kulturministeriet støtter etableringen af Sangens Hus med i alt 9 mio. kr. NY OG BEDRE BØRNE- OG UNGEKULTURPORTAL Børnekulturportalen fungerer som en national videnplatform om børne- og ungekultur og henvender sig til voksne, der arbejder med dette i deres professionelle virke. I de seneste år har det børne- og ungekulturelle landskab udviklet sig, så der blandt andet er større fokus på de forskellige behov, som små børn, skolebørn og unge har. Derfor relanceres portalen, så den indholdsmæssigt og visuelt bedre afspejler det aktuelle børne- og ungekulturelle landskab. Kulturministeriet står bag driften af portalen. STYRKELSE AF ARBEJDET FOR BØRN OG UNGES MEDIEKUNDSKAB Det skal sikres, at børn og unge kan begå sig i et fragmenteret og kompliceret medielandskab. Derfor styrker Medierådet for Børn og Unge sit fokus på mediekundskab ( media literacy ). BESKYTTELSE AF BØRN IFM. DIGITALE MEDIER For at sikre, at børn ikke udsættes for voldsomt eller skadeligt indhold i digitale medier, vil Kulturministeriet i samarbejde med Medierådet for Børn og Unge og Radio- og tv-nævnet samt i dialog med Børnerådet foretage en udredning af lovgivningen med henblik på at vurdere, om de gældende regler om beskyttelse af børn ved tv-sening, herunder tv-sening i det offentlige rum, samt om mærkningsordninger for film og computerspil, er tidssvarende og hensigtsmæssige, bl.a. i lyset af udviklingen i forbruget af film og tv-serier på nettet. Udredningen skal ses i sammenhæng med Medierådet for Børn og Unges fokus på børns mediekundskab.

20 KULTURMINISTERIET, NYBROGADE 2 DK-1250 KØBENHAVN K Layout: Monokrom Foto: Mette Johnsen

MAJ 2014 STRATEGI FOR SKOLEBØRNS MØDE MED KUNST OG KULTUR

MAJ 2014 STRATEGI FOR SKOLEBØRNS MØDE MED KUNST OG KULTUR MAJ 2014 WWW.KUM.DK STRATEGI FOR SKOLEBØRNS MØDE MED KUNST OG KULTUR MAJ 2014 STRATEGI FOR SKOLEBØRNS MØDE MED KUNST OG KULTUR 3 FORORD Kunsten og kulturen skal være en del af børns og unges liv, fra

Læs mere

MAJ 2014 STRATEGI FOR UNGES MØDE MED KUNST OG KULTUR

MAJ 2014 STRATEGI FOR UNGES MØDE MED KUNST OG KULTUR MAJ 2014 WWW.KUM.DK STRATEGI FOR UNGES MØDE MED KUNST OG KULTUR MAJ 2014 STRATEGI FOR UNGES MØDE MED KUNST OG KULTUR 3 FORORD Kunsten og kulturen skal være en del af børns og unges liv, fra de er helt

Læs mere

boernekultur.vejle.dk FOR, MED OG AF EN PALET AF BØRNEKULTUR

boernekultur.vejle.dk FOR, MED OG AF EN PALET AF BØRNEKULTUR FOR, MED boernekultur.vejle.dk OG AF EN PALET AF BØRNEKULTUR FORORD Bliv et af de topmotiverede mandskaber, som skal dyste i kaproning over en distance på ca. 300m på Vejle Visionen for Børnekulturen er

Læs mere

Kulturen i børnelivet?

Kulturen i børnelivet? Kulturen i børnelivet? At give børn stemme Beth Juncker Professor Københavns Universitet 18/11/2016 2 18/11/2016 3 Holdningsnotat - dagtilbud Dagtilbud er børns første møde med fællesskaber. Her danner

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15 Børnekultur politik Indhold Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7 Kulturgarantien 7 Kulturfærge Frederikshavn 8 Synlig Børnekultur 8 Målsætninger 9 Kultur- og Fritidsudvalget 9 Børneinstitutioner,

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I Inklusion i Allerød Kommune Allerød Byråd har i årene 2011 og 2012 afsat en Inklusionspulje til igangsættelse af et målrettet kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner Tegn på læring 2 1. Indledning I august 2004 trådte lovgivningen om de pædagogiske læreplaner i kraft. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for læring. Den skal indeholde

Læs mere

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN JANUAR 2015 WWW.KULTURSTYRELSEN.DK DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN DEN ÅBNE SKOLE 3 NY ROLLE TIL KULTURINSTITUTIONER OG FORENINGER Hvis du som kulturinstitution, idrætsklub, frivillig

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Rebild Kommune Kulturpolitik Forslag til nye fokusområder og handlingsplaner Værdigrundlag

Rebild Kommune Kulturpolitik Forslag til nye fokusområder og handlingsplaner Værdigrundlag Rebild Kommune Kulturpolitik Forslag til nye fokusområder og handlingsplaner Værdigrundlag Rebild Kommunes kulturpolitik har til formål at støtte og stimulere borgernes trivsel og aktive deltagelse i lokalsamfundets

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark

En national vision for folkeoplysningen i Danmark En national vision for folkeoplysningen i Danmark Baggrund Baggrundsoplysninger: et demokratisk dokument som kulturministeren tager ansvar for En involverende og dialogisk proces Hvorfor var/er dette vigtigt

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Forord Med Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede mål - og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Referat Udvalget for Kultur & Fritid og Udvalget for Børn & Ungdom mandag den 6. februar 2017

Referat Udvalget for Kultur & Fritid og Udvalget for Børn & Ungdom mandag den 6. februar 2017 Referat Udvalget for Kultur & Fritid og mandag den 6. februar 2017 Kl. 16:30 i Mødelokale 5, Lejrevej 15, 4320, Allerslev Afbud: Henning Nielsen (V) Tina Mandrup (V) Indholdsfortegnelse 1. BU KF - Godkendelse

Læs mere

Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune

Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Dokumentnr.: 727-2016-98700 side 1 Indhold Reformer og implementering... 3 Fokuseret implementering få klare mål... 3 Den røde tråd... 3 Mål 1: Sprog

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Forord B rønderslev Bibliotek en del af livet gennem hele livet. Vi arbejder med at se og udvikle Biblioteket som en livstråd, hvor den enkelte borger gennem hele

Læs mere

Kreative Børn Status 2013

Kreative Børn Status 2013 Kreative Børn Status 2013 Kreative Børn - 2013 Kreative Børn er et samarbejde mellem 12 kommuner og er en del af hovedstadsregionens kulturaftale KulturMetropolØresund. De 12 kommuner er: Allerød, Herlev,

Læs mere

Læreplan for alsidige personlige udvikling

Læreplan for alsidige personlige udvikling Læreplan for alsidige personlige udvikling Status / sammenhæng Børnenes alsidige personlige udvikling er en dannelsesproces, hvor de afprøver og udvikler deres identitet, mens de øver sig i at forstå sig

Læs mere

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig

Læs mere

Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune

Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE - BYRÅDET Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune I Solrød Kommune er der kultur- og fritidstilbud til alle borgere overalt i kommunen. I fritids- og kulturlivet vokser vi fra barnsben

Læs mere

Sammenhængende Børnepolitik

Sammenhængende Børnepolitik Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker

Læs mere

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Indhold Indledning...3 Udgangspunkt...4 Pejlemærker...4 Værdier...7 Målgrupper...9 Afrunding...11 2 Indledning Kultur- og fritidslivet og de tilknyttede arrangementer,

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Værdigrundlag og pædagogiske principper Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag,

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE

KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE INDLEDNING Et varieret og aktivt kulturliv spiller en vigtig rolle i visionen om, at skal være et attraktivt sted at bo med unikke og forskelligartede bysamfund og

Læs mere

Sprogværksted i børnehøjde

Sprogværksted i børnehøjde Bilag til ansøgningsskema til huskunstnerordningen Sprogværksted i børnehøjde Galten/Låsby dagtilbud søger om tilskud under huskunstnerordningen til projekt Sprogværksted i børnehøjde. Skanderborg kommune

Læs mere

Et rigt og udviklende kulturliv

Et rigt og udviklende kulturliv Et rigt og udviklende kulturliv Kulturpolitik for Region Midtjylland 2016 SAM SPIL VIKLING VÆRK SYN TALENT OG NET KREATIVITET Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk Ny kulturpolitik for Region

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Dogmer for Ny Nordisk Skole (0-18 år)

Dogmer for Ny Nordisk Skole (0-18 år) 10. Marts 2014 Dogmer for Ny Nordisk Skole (0-18 år) Vi kan selv, og vi skal selv: Handling frem for ord. Vi vil være ambitiøse: Vi vil sætte krævende mål og bruge dem. Alle børn og unge skal mødes med

Læs mere

NOTAT. Politisk rammesætning af børne- og ungdomskulturen

NOTAT. Politisk rammesætning af børne- og ungdomskulturen NOTAT Politisk rammesætning af børne- og ungdomskulturen Fokusgruppen afleverer dette notat med henblik på en overordnet, politisk rammesætning af en fortsat udvikling af børne- og ungdomskulturen i Thisted

Læs mere

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen.

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Skolebakken 166-168, 6705 Esbjerg Ø Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Ved Cosmosskolen medvirker de etablerede fritidstilbud til udmøntning af Esbjerg kommunes sammenhængende

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016 Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016 Til alle foreninger, organisationer, interessenter og borgere i Fredericia kommune, Fredericia, den 11. april 2016 Arbejdet med at skabe en ny kultur- og idrætspolitik

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

Kreative Børn. projektstatus 2012

Kreative Børn. projektstatus 2012 Kreative Børn projektstatus 2012 Indhold KMØ Ramme* Mål* Afsættet* Delprojekter/aktiviteter* Laboratorier: udvikling af workshops. Afvikling af workshops i skoler (-og dagtilbud) Viden og erfaringsopsamling/deling

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Hvilke rammer og struktur kræves? Faglig kompetente og synlige voksne. Klare og enkle regler. Gode fysiske rammer.

Hvilke rammer og struktur kræves? Faglig kompetente og synlige voksne. Klare og enkle regler. Gode fysiske rammer. A. Fritidsordningen skal danne rammen om et trygt og stimulerende miljø, hvori pædagogerne søger at tilgodese det enkelte barns behov for personlig udvikling og fællesskab (social udvikling) gennem skole/hjemsamtaler

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger

Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger Dagtilbud og Skole Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger - og arbejdet med pædagogiske læreplaner 1. generation 2009-2010 Indholdsfortegnelse Forord side 3 Baggrund side 4 Vision og målsætning

Læs mere

STESTRUP BØRNEGÅRDS LÆREPLAN 2010 TEMA: SOCIALE KOMPETENCER

STESTRUP BØRNEGÅRDS LÆREPLAN 2010 TEMA: SOCIALE KOMPETENCER STESTRUP BØRNEGÅRDS LÆREPLAN 2010 TEMA: SOCIALE KOMPETENCER Stestrup Børnegård Stestrupvej 45-47 4360 Kr. Eskilstrup INTRODUKTION TIL STESTRUP BØRNEGÅRD OG LÆREPLAN 2010. Læring har intet fast startpunkt

Læs mere

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune Kulturpolitik Mange stærke Fællesskaber Skanderborg Kommune 1 Indledning Mange stærke fællesskaber det er undertitlen på kulturpolitikken. Med politikken opfordrer vi til, at udnytter vore fantastiske

Læs mere

Den pædagogiske praksis synliggøres, dokumenteres og evalueres ved at:

Den pædagogiske praksis synliggøres, dokumenteres og evalueres ved at: Mål og indholdsbeskrivelse skal give mulighed for at få indblik i den enkelte SFO`s fritidspædagogik. Sikre kvalitet og udvikling samt helhed i barnets hverdag. Den pædagogiske praksis synliggøres, dokumenteres

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation

Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation Pædagogisk handleplan Den pædagogiske handleplan er et evaluerings- og udviklingsredskab for ledelsen, personalet og bestyrelsen.

Læs mere

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Det aktive byrum Status 2014

Det aktive byrum Status 2014 Det aktive byrum Status 2014 KMØ Det aktive byrum er et ud af 9 projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet. Aftalen

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

SFO - rammer for Mål og Indhold

SFO - rammer for Mål og Indhold SFO - rammer for Mål og Indhold Redigeret juli 2011 1 Indhold Forord... 3 Oversigt over SFO er i Nyborg Kommune... 4 Retningslinjer for processen på skoler/sfo er... 4 Overgange/sammenhæng... 5 Samarbejde...

Læs mere

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Dit bibliotek. sammen kan vi mere.

Dit bibliotek. sammen kan vi mere. Dit bibliotek sammen kan vi mere Koldingbibliotekernes Vision 2014-2017 Dit bibliotek sammen kan vi mere Det er Koldingbibliotekernes vision at være en lokal nøglespiller og et nationalt forbillede i forhold

Læs mere

KulturKANten. Kulturaftale Mellem Kulturministeren og Kulturregion Nordjylland

KulturKANten. Kulturaftale Mellem Kulturministeren og Kulturregion Nordjylland Formateret: Skrifttype: (Standard) Arial, Kontroller ikke stavning eller grammatik KulturKANten Kulturaftale 2013-2016 Mellem Kulturministeren og Kulturregion Nordjylland Navnet KulturKANten kom til verden

Læs mere

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles ledelse og bestyrelse arbejdet med skolens vision. Udgangspunktet var udviklingen af en skole, som alle kan være glade for

Læs mere

KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER

KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD AKTIVITETSTEMA KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER Indhold 3 4 5 6 8 9 Indledning Kulturelle udtryksformer og værdier i Fremtidens Dagtilbud Fokusområder Pædagogiske

Læs mere

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

KULTURPOLITIK Vedtaget af Byrådet d.19.december 2012

KULTURPOLITIK Vedtaget af Byrådet d.19.december 2012 KULTURPOLITIK Vedtaget af Byrådet d.19.december 2012 HILLERØD KOMMUNE 1 Kulturpolitik Kultur handler om mennesker og om, hvordan vi indretter os i samfund og fællesskaber om hvor vi kommer fra og måske

Læs mere

3.2 KULTUR. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.2 KULTUR. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.2 KULTUR Randers Kommune - Visionsproces 2020 Kulturpolitikken i Randers Kommune Der er tre temaer i kulturpolitikken: 1. Børn og kultur Sikring af børns møde med den professionelle kunst og kultur 2.

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen. 1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere