MAJ 2014 STRATEGI FOR SMÅ BØRNS MØDE MED KUNST OG KULTUR

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MAJ 2014 STRATEGI FOR SMÅ BØRNS MØDE MED KUNST OG KULTUR"

Transkript

1 MAJ STRATEGI FOR SMÅ BØRNS MØDE MED KUNST OG KULTUR MAJ 2014

2

3 STRATEGI FOR SMÅ BØRNS MØDE MED KUNST OG KULTUR 3 FORORD Kunsten og kulturen skal være en del af børns og unges liv, fra de er helt små. I en hverdag, hvor rigtig meget individualiseres og måles i dets synlige og målbare nytteværdi, kan vi overse kunstens og kulturens egentlige væsen. Det er det, som skaber sammenhænge, det, som giver anledning til refleksion og indsigt, det, der giver os de fællesskaber, der danner os og giver os en fælles grundenighed af meningen med vores samfund. Du bliver dannet som borger og ligeværdig deltager i fællesskaber i oplevelsen af kunsten i et fællesskab, hvor du i dialog med andre reflekterer over kunsten og af det, den gør ved dig og din oplevelse af den. Den tyske professor i pædagogik Dietrich Benner definerer dannelse som et udtryk for menneskets søgen efter mening. Dannelse er en proces, der foregår i et dynamisk fællesskab, hvor man overskrider sig selv og finder sig selv i forhold til andre. Her er kulturen den underliggende drivkraft. Den er brændstoffet. Det hele begynder med kunst og kultur, med de billeder og fortællinger, vi bruger til at finde meningen med os selv, med fællesskabet i samfundet og med det at være menneske. Marianne Jelved Kulturminister I Danmark er vores fælles kultur grundlaget for et demokratisk samfund med meget stor folkelig deltagelse. Vi har et dobbeltdemokrati. Det er det repræsentative demokrati i de folkevalgte organer som kommuner, regionsråd, Folketinget og Europaparlamentet. Og folkevalgte repræsenterer nationen i globale forsamlinger som Europarådet og FN. De folkevalgte organer sætter rammerne for den konkrete folkelige og demokratiske deltagelse i civilsamfundet, hvor vi konstant selvorganiserer os i nye sammenhænge. Det sker ud fra Børn og unge lærer, når de deltager i sociale sammenhænge, inddrages i fælles aktiviteter, bidrager i fællesskabet og opnår indflydelse på det, som er en del af deres livsbetingelser og udviklingsmuligheder. det samme grundlag: frihedstraditionen i form af den personlige frihed, ligeværd, forpligtende fællesskaber og mindretalsretten, dvs. mulighederne for, at mindretal kan slå sig sammen i kredse med andre måder at løse fælles opgaver på end flertallets. Det kræver, at vi har frihed til at tage ansvar og sammen finde frem til det fælles bedste, så vi har disse muligheder. Fælles viden fælles handling, KL, Danmarks Lærerforening, BUPL, Børne- og Kulturchefforeningen, Skolelederne, Skole og Samfund 2009

4 4 DET BEGYNDER MED BØRN OG UNGE Selvdannelse går over den anden. Der er ingen genveje til selvet uden om den anden. Identiteten skabes, når du fortolker den andens fortolkning af dig. Man eksisterer, når man bliver set og anerkendt i skolens fællesskab. Fælles viden fælles handling Men denne folkelige kultur med fælles forståelse af, hvor vi kommer fra, og hvad vores grundværdier er, overlever ikke af sig selv. Den skal funderes i hver ny generation. Det er ikke mindre sandt i en nutid med uendelige digitale tilbud til børn og unge, hvor overblikket og sammenhængen kan være svær at finde. Den udfordring kræver et helt særligt engagement fra de voksnes side. Børn har forskellige vilkår og muligheder i deres liv. Men alle børn har brug for voksne, der hjælper dem til at være med i fællesskaber, og der møde den anerkendelse og det ligeværd, ethvert barn har brug for at opleve i de fællesskaber, barnet er med i. Vi er ikke kun (økonomisk) rationelle i vores hoveder. Vi er også følelsesprægede, intuitive, selvorganiserende og sociale. I det meget individualiserede samfund er det vigtigt at erindre, hvad både erfaring og forskning siger, fællesskabets betydning er for den enkelte. Det gælder børn i alle aldre, fra de er helt små, og til de er voksne unge. Og det er de voksnes ansvar at skabe de relationer og den ledelse, der gør det muligt. Når børn møder kunst, er de på lige fod. Kunst har en praktisk fremtrædelsesform. Man kan se, høre, føle på den og opleve den umiddelbart. Det kræver ikke særlige bogsproglige forudsætninger. Kunst og dens æstetik er en sensitiv vej til viden, erkendelse og erfaring. Det er en anden sansning end gennem sproget. Børn har adgang til alverdens autentiske oplevelser i mange slags medier. Vi har en opgave i, at børns møde med kunst og kultur også bliver autentiske, dvs. sætter sig spor og skaber mening og betydning hos det enkelte barn, der skal bruge og udvikle sine indlevelsesevner og grundlæggende sociale færdigheder sammen med og i dialog med andre børn, unge og voksne i de autentiske møder med kunst og kunstnere og kulturarv. Derfor er der også æstetiske fag i skolen. Og med børn i børneinstitutionerne og i skolerne når vi alle børn. Børn gør en vigtig erfaring, når de møder kunst og kunstnere. De opdager, at kunst er hårdt og vedholdende arbejde. De ser, at f.eks. musikken

5 STRATEGI FOR SMÅ BØRNS MØDE MED KUNST OG KULTUR 5 er afhængig af selvkontrol og vedholdenhed, af samarbejde og pligter i fællesskaber. Erfaringer, de kan bruge i mange sammenhænge. De voksne i kulturinstitutionerne skal være opmærksomme på talenter hos børn, som kan understøttes. Det skylder vi børnene og samfundet. Fødekæden til fremtidens kunst og kultur begynder med børn og unge. Derfor er disse tre strategier for henholdsvis de små børns, skolebørns og unges møde med kunst og kultur blevet lagt frem. De er til inspiration for de voksne, der arbejder med små børn, skolebørn og unge. Der er mange fælleselementer for de små børn og for skolebørnene, mens de unge har større behov for selvorganisering og brug af egne initiativer. Kommunerne rummer børneinstitutioner, skoler og ungdomsuddannelserne. Kommunerne prioriterer i stort omfang kultur og børn og unges muligheder for udvikling og læring. Med de tre strategier gives der nye muligheder, der skal ses i sammenhæng med de muligheder for oplevelser for børn og unge, der allerede findes. Der gives ideer til at etablere flere muligheder, som er udviklet i enkelte kommuner med gode resultater. Og flere af forslagene kan der gives medfinansiering på over en fireårig periode. Ideen er at give inspiration til at sætte konkret fokus på børns og unges møde med kunst og bidrage til, at initiativer tages og udvikles lokalt, hvorefter det kan køre videre i det kommunale regi som kommunernes aktive kulturpolitik for børn og unge. Arbejdet med strategierne vil blive fulgt og evalueret. Rigtig god arbejdslyst sammen med de små og de store børn og med de unge. Et læringsfællesskab starter med, at man er set og anerkendt, at man bliver mødt som én, der som udgangspunkt har ret til at være med i fællesskabet. Fælles viden fælles handling Marianne Jelved Kulturminister

6 6 DET BEGYNDER MED BØRN OG UNGE 01 SMÅ BØRN SKAL MØDE KUNST OG KULTUR INITIATIVER SKAL UNDERSTØTTE STRATEGIEN Selv helt små børn har stort udbytte af kunst og kultur i deres hverdag, når form og indhold er tilpasset deres alder og formåen. Alligevel har der indtil videre kun været meget begrænset opmærksomhed på, hvordan små børn kan have glæde af kunst og kultur, og hvordan det bedst indtænkes i deres dagligdag. Den manglende opmærksomhed vil denne strategi gøre op med ved at sætte fokus på små børn som selvstændig gruppe og sikre, at vi bliver klogere på, hvad Der vil fra regeringens side blive iværksat en række initiativer, som er startskuddet til et styrket fokus på at understøtte små børns møde med kunst og kultur, også på lokalt plan. Mange af initiativerne indbyder til tæt samarbejde med kommuner og andre centrale parter. Initiativerne er en saltvandsindsprøjtning til det fælles arbejde med at øge fokus på små børns møde med kunst og kultur og til at bruge eksisterende midler så hensigtsmæssigt og velkoordineret som muligt. der virker for de små børn og hvad de får ud af det. Samtidig vil strategien skabe sammenhæng og samarbejde mellem kunstog kulturliv på den ene side og dagtilbud og barnets nære voksne på den anden. Strategien vil også sikre, at vi når ud til alle små børn også dem, der ikke naturligt møder det som en integreret del af deres barndom. De små børn er afhængige af nære voksne for at udvikle deres kendskab til og møde med kunst og kultur. Det gælder de voksne i familierne og i høj grad også pædagoger, dagplejemødre og pædagogmedhjælpere i dagtilbud, hvor langt størstedelen af alle små børn tilbringer deres dagtimer. Læs mere om initiativerne sidst i strategien. Som følge deraf tager strategien udgangspunkt i, at små børns kunst- og kulturmøder primært kan sikres via dagtilbud og i en vis udstrækning også sammen med familien, hvor der dog vil være stor variation i, hvor meget den enkelte familie har mulighed for at prioritere det i hverdagen. Strategien vil derfor også understøtte, at familierne i højere grad får kendskab til relevante lokale kunstneriske og kulturelle tilbud.

7

8 8 DET BEGYNDER MED BØRN OG UNGE 02 BETYDNINGEN AF SMÅ BØRNS MØDE MED KUNST OG KULTUR Det gode småbørnsliv er fyldt med omsorg, oplevelser og læring. Der findes gode eksempler i de enkelte dagtilbud på, at kunst og kultur kan være med til at stimulere læringsprocesser, pirre børns fantasi og nysgerrighed og give dem gode muligheder for at udfolde sig aktivt og kreativt. Små børn kan, også på dette tidlige stadie i livet, være med til at skabe og indgå i større fællesskaber, hvor kunst og kultur er omdrejningspunktet. Flere internationale forskningsprojekter viser, at tidlig æstetisk stimulering af børn har en betydelig personlig, faglig og samfundsmæssig effekt. Den amerikanske økonom James Catterall har for eksempel i forskningsprojektet Doing Well and Doing Good by Doing Art De æstetiske aktiviteter i daginstitutionerne og de kunstbaserede fag i skolerne rummer et uhyre væsentligt, men endnu kun delvist udnyttet potentiale i dannelse af fremtidens kreative og forandringsparate danske verdensborgere. Mulighederne for at omgås med æstetisk-symbolske udtryksformer i leg og i kunst er helt centralt for børns kultur. De henter viden, værdier, betydning og identitet fra det. Beth Juncker, professor i børne- og ungdomskultur, IVA, Københavns Universitet igennem 12 år fulgt børn og konkluderer, at de børn, der oplever hyppig kunstnerisk aktivitet i løbet af barndommen, senere udviser større engagement i frivilligt, socialt arbejde, får flere venner og højere uddannelser. Samtidig skal vi være bevidste om den digitale virkelighed, der omgiver de små børn og spiller en stigende rolle i deres liv også hvad angår mødet med kunst og kultur. Allerede i de mindste børns liv indgår digitale medier som en naturlig del af hverdagen, og det er derfor vigtigt at sikre, at børn bliver i stand til at bevæge sig sikkert og bevidst i de digitale universer, der omgiver dem. Bennye D. Austring, lektor i drama og leder af Forum for Kreativitet, Æstetik og Læring Børn skal møde mange forskellige kunstarter, fordi de kan appellere til forskellige sanser hos de små børn, så de kan udtrykke sig og forstå

9 STRATEGI FOR SMÅ BØRNS MØDE MED KUNST OG KULTUR 9 verden mere nuanceret. Mange kunstarter kan eksempelvis indtænke bevægelse i deres udtryksformer, hvilket i særlig grad stimulerer livskvalitet og læring. Ph.d. Jens-Ole Jensen fra VIAUC peger på, at blandt andet dans ud over at udvikle kropslig bemestring også øger forståelse for og læring af geometri, fortælleevner og demokratisk dannelse. Tilsvarende viser en lang række undersøgelser, at tidlig sproglig stimulering og mødet med litteratur fremmer børnenes senere læseparathed. Kunst og kultur rummer alternative måder at tænke på og være sammen på, der også smitter af på relationerne mellem børnene og mellem de voksne og børnene. Ved at inddrage kunst- og kulturaktiviteter i dagtilbud opstår der nye muligheder for, at alle børn kan føle sig som en del af fællesskabet på baggrund af fælles oplevelser og aktiviteter, der appellerer til nye sider af børnene. De gode eksempler er der allerede Der er igangsat mange kunst- og kulturtiltag rundt om i landet, der er særlig målrettet de små børn. Fra statens side gælder det eksempelvis Børnebiffen, hvor de yngste børn kan opleve kvalitetsfilm, Huskunstner ordningen, der giver mulighed for, at bl.a. dagtilbud kan lave projekter med professionelle kunstnere, og Bogstartsprojektet, hvor børn i udsatte boligområder flere gange i løbet af de første leveår modtager bogpakker for at stimulere kendskabet til og brugen af litteratur. Kulturinstitutionernes arbejde med formidling af aktiviteter til børn har gennem længere tid været genstand for opmærksomhed i Kulturministeriets dialog og samarbejde med institutionerne. Det vil Kulturministeriet fortsætte og styrke yderligere, blandt andet ved at sætte fokus på aktiviteter rettet mod de yngste børn. Med den nye kunststøttereform er det endvidere sikret, at alle udvalg under Statens Kunstfond i deres støttetildeling skal tilstræbe at tilgodese produktion og formidling til børn og unge. EKSEMPEL BØRNEBIFFEN I Børnebiffen stiller Det Danske Filminstitut i samarbejde med Danske Børne- og Ungdomsfilmklubber filmpakker med udvalgte kvalitetsfilm gratis til rådighed for kommuner og biografer. Filmene retter sig primært mod børn i alderen 3-6 år. I 2013 deltog 55 kommuner og omkring børn i ordningen. Børnebiffen har desuden i mange år været et fast tilbud til forældre og børnehaver i Filmhuset i København, og en lang række af de film, der gennem årene har indgået i Børnebiffen, kan ses gratis på Filminstituts streamingtjeneste Filmcentralen (www.filmcentralen.dk) eller folkebibliotekernes tjeneste Filmstriben (www.filmstriben. dk) og vises til arrangementer på biblioteker mv.

10 10 DET BEGYNDER MED BØRN OG UNGE Lokale kulturtjenester i hele landet Arbejdet med kunst og kultur for, med og af små børn er på dagsordenen mange steder i landet. Kommuner og kulturaktører yder en stor indsats også for de yngste børn, men der har været tendens til, at mange har koncentreret sig om indsatsen for de lidt større børn. Derfor skal vi sammen videreudvikle de mange gode tiltag og de mange gode intentioner, der allerede findes, og skabe bedre sammenhæng i de eksisterende tiltag og styrke samarbejdet blandt de mange aktører til gavn for de små børn. EKSEMPEL KULTURTJENESTEN Det er begrænset, hvor langt man kan komme rundt med små børn i løbet af timerne i dagtilbud, da der også skal tages hensyn til middagslur, og hvor langt benene kan bære. Kulturtjenesten er et initiativ i Vordingborg, Guldborgsund og Lolland Kommuner, som giver børn og unge bedre muligheder for at møde kunst og kultur i deres skole og dagtilbud. Kulturtjenestens formål er at formidle kvalificerede kultur- og læringsforløb til alle børn og unge uanset hvor de bor, hvem de er, og hvor de kommer fra. Derudover er formålet også at samle og udvikle eksisterende kultur- og læringsforløb. Særligt for de små børn er det ønsket at gøre det mere spændende og attraktivt for pædagoger at integrere kultur- og læringsforløb i områdets dagtilbud. Kulturtjenesten giver mulighed for på lokalt niveau at danne faglige netværk for kunstnere, pædagoger og formidlere. Forløbene er udviklet, så de passer til dagtilbuddenes læreplaner. Derudover har Kulturtjenesten en række kulturambassadører, som er pædagoger i de enkelte dagtilbud, der fungerer som Kulturtjenestens kontaktpersoner. Derfor er der brug for at trække på de lokale, nære tilbud og bringe kunstog kulturlivet i tættere dialog med landets dagtilbud. De lokale kunstog kulturaktører kan være usikre på, hvordan de kontakter dagtilbud, og hvilke aktiviteter der vil være interessante for de små børn. Samtidig kan det være vanskeligt for dagtilbud at opnå tilstrækkelig viden om, hvad de lokale kunst- og kulturaktører kan bidrage med i børnenes hverdag. Nogle steder i landet har man med held fundet lokale løsninger på, hvordan samspillet mellem dagtilbud og kulturaktører styrkes. Eksempelvis Kulturtjenesten på Sydsjælland og Lolland-Falster, der formidler kunstog kulturmøder til blandt andet dagtilbud. Selvom mange kommuner og dagtilbud har fokus på kunst og kultur rettet mod de små børn, så ses der dog en betydelig spredning i kommuners og dagtilbuds fokus på området. Tilsvarende er der også stor forskel på, i hvor høj grad kunst- og kulturinstitutioner målretter deres børne- og ungeindsats mod de yngste børn. Mange steder er det svært at etablere et velfungerende samarbejde mellem dagtilbuddene og nærområdets kunst-, kultur- og foreningsliv. Det kan lokale kulturtjenester hjælpe med at etablere og videreudvikle.

11 11 EKSEMPLER NICOLAI FOR BØRN I KOLDING Nicolai for børn er et kulturhus for børn i alderen 2-12 år. Huset åbnede i 2007 og rummer tilbud rettet mod både børnefamilier, skoler og dagtilbud. Skoler og dagtilbud i Kolding Kommune har gratis entré til husets aktiviteter. Husets usædvanlige arkitektur og fleksible indretning på i alt 1300 m 2 er bygget op omkring skiftende temaer og scenografier, hvor man kan lege og udfolde sig kunstnerisk. Desuden præsenterer huset jævnligt professionelle børnekulturtilbud som f.eks. børne teater og koncerter. HUSKUNSTNERORDNINGEN Huskunstnerordningen giver bl.a. dagtilbud mulighed for i fællesskab med en eller flere professionelle kunstnere at søge om tilskud til et projekt, hvor professionelle kunstnere indgår i aktiviteter med børn i dagtilbud. Statens Kunstfond dækker 75 % af udgifterne til honorarer, mens dagtilbuddet betaler de resterende 25 %. Gennem Huskunstnerordningen får de små børn en fornemmelse af, at kunst og kultur ikke kun handler om noget, der er smukt at opleve eller sjovt at lege med og deltage i, men at der også ligger en kreativ skabelsesproces bag. BOGSTART Regeringen har sikret, at der i perioden kører et nyt Bogstartprogram i 20 kommuner landet over. Bogstartsprogrammet har fokus på, hvordan små børns møde med bøger kan styrke deres sproglige udvikling, og giver børn i udsatte boligområder et bedre udgangspunkt for at lære at læse. I udvalgte kommuner møder bibliotekarerne børn og deres forældre med bogpakker fire gange, indtil barnet fylder 3 år.

12

13 STRATEGI FOR SMÅ BØRNS MØDE MED KUNST OG KULTUR INDSATSOMRÅDER FOR SMÅ BØRNS MØDE MED KUNST OG KULTUR For at sikre rammerne for, at alle små børn møder kunst og kultur i deres hverdag, sætter strategien fokus på tre områder, hvor der kan gøres en forskel: KOMPETENCEUDVIKLING OG GENSIDIG LÆRING BLANDT SÅVEL PÆDAGOGER OG ANDRE VOKSNE I DAGTILBUD SOM KULTURINSTITUTIONER OG KULTURAKTØRER I FORHOLD TIL, HVORDAN KUNST OG KULTUR KAN INDGÅ I SMÅ BØRNS HVERDAG, HERUNDER VIDEN OM OG GENSIDIG BRUG AF HINANDENS KOMPETENCER PÅ TVÆRS AF KULTURINSTITUTIONER OG DAGTILBUD. ALLE SMÅ BØRN SKAL MØDE KUNST OG KULTUR, OGSÅ SMÅ BØRN MED UDFORDRINGER OG BØRN, DER IKKE MØDER DET I DERES DAGLIGDAG. ØGET VIDEN OM SMÅ BØRNS BRUG AF KUNST OG KULTUR OG VIDEN OM, HVILKE TILTAG DER VIRKER I FORSKELLIGE KONTEKSTER.

14 14 DET BEGYNDER MED BØRN OG UNGE KOMPETENCEUDVIKLING OG GENSIDIG LÆRING MELLEM KULTURLIV OG DAGTILBUD Forskere som eksempelvis Merete Sørensen fra UCSJ/DPU peger på vigtigheden af, at de voksne, der introducerer børn til kunst og kultur, har relevant viden og relevante kompetencer i forhold til både målgruppen og det konkrete kunstneriske eller kulturelle tema. Det vil være en gevinst, hvis aktiviteter rettet mod små børn udvikles i tæt samspil mellem kulturinstitutioner og dagtilbud, hvor begge parter kan spille ind med deres respektive viden inden for det pædagogiske henholdsvis kunstneriske eller kulturfaglige felt. Et styrket samarbejde mellem kulturliv og dagtilbud vil i sig selv være udtryk for et gensidigt læringsforløb og skabe grobund for veltilrettelagte aktiviteter, der inddrager kunst og kultur i små børns hverdag. Med bekendtgørelsen om den nye pædagoguddannelse er der taget skridt til at styrke fokus på børns møde med kunst og kultur, så det bliver et naturligt element i uddannelsen af de fremtidige pædagoger. Der er dog fortsat behov for målrettede kompetenceudviklingstilbud til færdigeuddannede pædagoger og andre voksne, der arbejder med små børns kunst- og kulturmøder i det daglige. INITIATIVER KOMPETENCEUDVIKLING OG GENSIDIG LÆRING PULJE TIL FORSØG MED ÅBNE DAGTILBUD MED TILKNYTTET FØLGEFORSKNING Inspireret af folkeskolereformens idé om den åbne skole, hvor skolerne og det omkringliggende samfund skal åbne sig for hinanden, etablerer Kulturministeriet en pulje til forsøgsprojekter, hvor dagtilbud åbner op over for det omgivende samfund og inddrager lokale kulturaktører. Åbne Dagtilbud skal danne grundlag for, at små børn møder kunst og kultur i deres hverdag, og samtidig opbygge gensidige læringsforløb mellem de involverede dagtilbud og kulturaktører. Der tilknyttes følgeforskning til projekterne, så der løbende kan samles op på erfaringerne. Netværksmøder og en afsluttende konference skal synliggøre erfaringerne på nationalt plan og lægge op til en drøftelse af fremtidige kommunale indsatser og forankring. Kulturministeriet afsætter i alt 3 mio. kr. til Åbne Dagtilbud. Der vil være forventning om lokal medfinansiering. KOMPETENCEUDVIKLING SUPPLERENDE LÆRINGSFORLØB OG AKTIVITETER Kulturministeriet tager initiativ til at udvikle særlige læringsforløb for pædagogisk personale i dagtilbud med fokus på den praktiske dimension i de læreplanstemaer, som rummer kunst- og kulturelementer. Initiativet iværksættes af Kulturministeriet med inddragelse af Uddannelses- og Forskningsministeriet og gennemføres i samarbejde med relevante uddannelses- og kulturinstitutioner m.fl. Kulturministeriet afsætter 1,5 mio. kr. til udvikling af nye læringsforløb.

15

16 16 DET BEGYNDER MED BØRN OG UNGE SMÅ BØRN MED UDFORDRINGER OG SMÅ BØRN, DER IKKE MØDER KUNST OG KULTUR I HVERDAGEN Små børn, der som følge af sociale, familiære eller helbredsmæssige forhold har særlige udfordringer, har ekstra glæde af at opleve den mangfoldighed i udtryk og sanselighed, som kunst og kultur rummer. Det kan være afsættet for succesfulde oplevelser af at være god til noget og af at kunne indgå i fællesskab med andre. Mødet med kunst og kultur som barn kan gøre én i stand til at tage medansvar for sin egen dannelsesrejse og sit eget aktive kulturelle medborgerskab gennem livet. Derfor må sociale og andre forskelle ikke være udslagsgivende for, om små børn møder kunst og kultur i hverdagen. Netop børn med udfordringer i livet kan komme styrket ud af mødet med kunst og kultur, da det giver nogle alternative tilgange til samvær og bringer nye dynamikker ind i familier og børnegrupper. Erfaringer fra bogstartsprojektet viser eksempelvis, at en målrettet indsats over for børn og familier med udfordringer har en positiv effekt i forhold til familiernes læsevaner. Familier, der ikke opsøger kunst og kultur sammen med deres børn, kan således have brug for målrettet information om kunst- og kulturtilbud, så familierne bliver opmærksomme på kunst- og kulturtilbud i nærområdet, rabatordninger eller andre relevante aktiviteter, som de ikke har kendskab til eller opsøger af sig selv.

17 STRATEGI FOR SMÅ BØRNS MØDE MED KUNST OG KULTUR 17 INITIATIVER ALLE SMÅ BØRN SKAL MØDE KUNST OG KULTUR STØTTE TIL ETABLERING AF LOKALE KULTURTJENESTER For at gøre det lettere for dagtilbud at samarbejde med lokale kulturinstitutioner og -aktører opretter Kulturministeriet en pulje til medfinansiering af opstart af nye lokale kulturtjenester og udvidelse og udvikling af eksisterende tjenester. De lokale kulturtjenester skal synliggøre og formidle lokale kunst- og kulturtilbud til blandt andet dagtilbud, så det bliver lettere at bruge lokalområdets kulturtilbud som en integrereret del af dagligdagen i dagtilbuddene. En del af kulturtjenesteprojektet vil bestå i at udpege kulturambassadører i de enkelte dagtilbud, så der er en nem og entydig indgang, når kulturtjenesten eller kulturlivet vil i kontakt med dagtilbuddene. Kulturtjenesterne skal orientere sig bredt og fungere som bindeled ikke kun til dagtilbud men også til skoler og ungdomsuddannelser mv. Kulturministeriet etablerer en pulje på i alt 10 mio. kr. Der vil være forventning om lokal medfinansiering. KULTURKUFFERTER TIL BØRN MED UDFORDRINGER Børnene vil gennem deres dagtilbud eller skole modtage en kulturkuffert med et alderssvarende udvalg af bøger og film samt et lokalt kulturpas med tilbud om at deltage i lokale kulturelle aktiviteter. Kulturkufferterne rettes mod dagtilbud, skoler eller boligområder, der er præget af flere børn med udfordringer. Kulturkufferterne vil dog skulle uddeles til hele dagtilbud/stuer/klasser/- boligområder, så det at modtage en kuffert er en fælles oplevelse. Kulturministeriet vil afsøge mulighederne for at samarbejde med en almennyttig fond om dette initiativ. Kulturministeriet etablerer en pulje, hvor kommuner kan søge om medfinansiering til igangsættelse af kulturkuffertinitiativ rettet mod børn med udfordringer. Indholdet af film og bøger finansieres af Kulturministeriet og fastlægges i samarbejde med Det Danske Filminstitut og Kulturstyrelsen. Det forventes, at de deltagende kommuner og relevante lokale parter samarbejder om fastlæggelse af det øvrige indhold, der vil afhænge af den lokale kontekst. Kulturministeriet afsætter i alt 4,5 mio. kr. til initiativet. FILM I KUFFERTEN ET LEGE- OG LÆRINGSVÆRKTØJ TIL BØRN Film i Kufferten er en kuffert, der indeholder film, vejledninger og materialer til at animere samt en ipad med et stopmotion-animationsprogram. Film i Kufferten skal bruges til at stimulere de yngste børns fortællelyst og filmforståelse og styrke deres kulturelle, sproglige og sociale kompetencer. Kufferten vil kunne erhverves af centrale kulturaktører, eksempelvis biblioteker, der kan bistå dagtilbud i brugen af kuffertens indhold. Kulturministeriet bidrager til Det Danske Filminstituts videreudvikling af Film i Kufferten. DANSEHALLERNE I samarbejde med kommuner landet over arbejder Dansehallerne målrettet med at få dans ud til blandt andet små børn i såvel dagtilbud som i børnenes fritid. For at give Dansehallerne mulighed for at fortsætte og videreudvikle arbejdet med at øge børns danseglæde yder Kulturministeriet et årligt tilskud på 0,5 mio. kr. i fire år.

18 ØGET VIDEN OM SMÅ BØRNS KUNST- OG KULTURVANER Der er begrænset konkret viden om, hvordan og i hvilket omfang landets dagtilbud inddrager kunst og kultur i de små børns hverdag. For fremadrettet at kunne målrette og tilpasse små børns kunst- og kulturmøder er der behov for at skabe bedre overblik over og viden om, hvordan dette allerede sker, og hvilke udækkede behov der kan spores. Det er med andre ord behov for at kortlægge brugen af og interessen for yderligere at inddrage kunst og kultur i dagtilbud, så der kan bygges videre på et styrket videngrundlag. Samtidig er der brug for at følge effekten af igangsatte tiltag, så fremtidige initiativer kan iværksættes på et velfunderet grundlag. Samtidig skal vi løbende være opmærksomme på nye tendenser inden for børns brug af kunst og kultur, herunder særligt brugen af digitale medier. Det er vigtigt, at også små børn kan anvende de elektroniske og digitale medier trygt, og at der er lovgivningsmæssige og vejledningsmæssige rammer, der sikrer, at børn ikke konfronteres med meget voldsomt eller skadeligt indhold. En stor del af børns brug af elektroniske medier består i digitale spil, der er et centralt felt, når man ser på børns digitale forbrug. Derfor vil regeringen se nærmere på digitale spil i forbindelse med kommende medie- og filmforhandlinger.

19 STRATEGI FOR SMÅ BØRNS MØDE MED KUNST OG KULTUR 19 INITIATIVER OPBYGNING AF VIDEN OG VIDENDELING KORTLÆGNING AF BRUG AF KUNST OG KULTUR I DAGTILBUD Der mangler eksakt viden om, hvordan og i hvilket omfang landets dagtilbud inddrager kunst og kultur i de små børns hverdag, og viden om, hvad der virker. For at opnå systematisk viden om status på området gennemføres en kortlægning af brugen af kunst og kultur i dagtilbuddene, som samtidig skal give ny viden om, hvad der fungerer godt og mindre godt. Resultatet af kortlægningen skal kvalificere øvrige tiltag på området. Kulturministeriet vil samarbejde med Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold i forbindelse med gennemførelse af kortlægningen. BEST PRACTICE-KATALOGER EKSEMPLER PÅ KUNST OG KULTUR I SMÅ BØRNS HVERDAG Best practice-kataloger skal inspirere til flere kunst- og kulturprojekter for, med og af små børn og sikre videndeling på tværs af landet. Samtidig vil det danne grundlag for gensidig læring mellem kulturaktører og dagtilbud. Samlingen af de inspirerende eksempler vil udkomme online og vil rumme eksempler på aktiviteter og projekter med kunst og kultur i små børns hverdag hentet fra både stat og kommuner med korte beskrivelser af projektindhold, effekter, samarbejdspartnere og henvisninger til supplerende information. Kulturministeriet står for udarbejdelsen af best practice-kataloger. SANGENS HUS Kulturministeriet støtter etableringen af Sangens Hus, der har til formål at give sangen i Danmark et stærkt fundament, blandt andet ved videndeling og netværk mellem de mange sangaktører i Danmark. Sangens Hus kommer til at udgøre en ramme, der gennem videndeling og forskellige sangaktiviteter kommer til at skabe øget synlighed på den danske sangkultur. Et styrket fokus på sang i dagtilbud bidrager til øget fælleskab, energi og glæde blandt børnene såvel som de voksne og giver de små børn mulighed for at opleve sang som en naturlig del af hverdagen. Kulturministeriet støtter etableringen af Sangens Hus med i alt 9 mio. kr. NY OG BEDRE BØRNE- OG UNGEKULTURPORTAL Børnekulturportalen fungerer som en national videnplatform om børne- og ungekultur og henvender sig til voksne, der arbejder med dette i deres professionelle virke. I de seneste år har det børne- og ungekulturelle landskab udviklet sig, så der blandt andet er større fokus på de forskellige behov, som små børn, skolebørn og unge har. Derfor relanceres portalen, så den indholdsmæssigt og visuelt bedre afspejler det aktuelle børne- og ungekulturelle landskab. Kulturministeriet står bag driften af portalen. STYRKELSE AF ARBEJDET FOR BØRN OG UNGES MEDIEKUNDSKAB Det skal sikres, at børn og unge kan begå sig i et fragmenteret og kompliceret medielandskab. Derfor styrker Medierådet for Børn og Unge sit fokus på mediekundskab ( media literacy ). BESKYTTELSE AF BØRN IFM. DIGITALE MEDIER For at sikre, at børn ikke udsættes for voldsomt eller skadeligt indhold i digitale medier, vil Kulturministeriet i samarbejde med Medierådet for Børn og Unge og Radio- og tv-nævnet samt i dialog med Børnerådet foretage en udredning af lovgivningen med henblik på at vurdere, om de gældende regler om beskyttelse af børn ved tv-sening, herunder tv-sening i det offentlige rum, samt om mærkningsordninger for film og computerspil, er tidssvarende og hensigtsmæssige, bl.a. i lyset af udviklingen i forbruget af film og tv-serier på nettet. Udredningen skal ses i sammenhæng med Medierådet for Børn og Unges fokus på børns mediekundskab.

20 KULTURMINISTERIET, NYBROGADE 2 DK-1250 KØBENHAVN K Layout: Monokrom Foto: Mette Johnsen

MAJ 2014 STRATEGI FOR SKOLEBØRNS MØDE MED KUNST OG KULTUR

MAJ 2014 STRATEGI FOR SKOLEBØRNS MØDE MED KUNST OG KULTUR MAJ 2014 WWW.KUM.DK STRATEGI FOR SKOLEBØRNS MØDE MED KUNST OG KULTUR MAJ 2014 STRATEGI FOR SKOLEBØRNS MØDE MED KUNST OG KULTUR 3 FORORD Kunsten og kulturen skal være en del af børns og unges liv, fra

Læs mere

MAJ 2014 STRATEGI FOR UNGES MØDE MED KUNST OG KULTUR

MAJ 2014 STRATEGI FOR UNGES MØDE MED KUNST OG KULTUR MAJ 2014 WWW.KUM.DK STRATEGI FOR UNGES MØDE MED KUNST OG KULTUR MAJ 2014 STRATEGI FOR UNGES MØDE MED KUNST OG KULTUR 3 FORORD Kunsten og kulturen skal være en del af børns og unges liv, fra de er helt

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Kreative Børn Status 2013

Kreative Børn Status 2013 Kreative Børn Status 2013 Kreative Børn - 2013 Kreative Børn er et samarbejde mellem 12 kommuner og er en del af hovedstadsregionens kulturaftale KulturMetropolØresund. De 12 kommuner er: Allerød, Herlev,

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Notat Til: Kunstrådet Kopi til: Fra:

Notat Til: Kunstrådet Kopi til: Fra: Notat Til: Kunstrådet Kopi til: Fra: Oplæg til handleplan Forslag til handleplaner for Kunstrådet i 2012 2013 Billedskole / Kulturskole / Kreativ skole Som et supplement til Musikskolen foreslår Kunstrådet,

Læs mere

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket Medborgercentre en genopfindelse af folkebiblioteket Formålet med medborgercentre er at sætte borgerne i stand til bedre at udnytte de muligheder, som det danske samfund tilbyder. Dette gøres blandt andet

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

3.2 KULTUR. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.2 KULTUR. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.2 KULTUR Randers Kommune - Visionsproces 2020 Kulturpolitikken i Randers Kommune Der er tre temaer i kulturpolitikken: 1. Børn og kultur Sikring af børns møde med den professionelle kunst og kultur 2.

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

BØRNEKULTUR OG LÆRING

BØRNEKULTUR OG LÆRING BØRNEKULTUR OG LÆRING hvordan kan børns møde med kultur styrke læring?? og Svar Kommunernes Skolebiblioteksforening 2005 2006 Forord Med denne udgivelse ønsker Kommunernes Skolebiblioteksforening at give

Læs mere

Det aktive byrum Status 2014

Det aktive byrum Status 2014 Det aktive byrum Status 2014 KMØ Det aktive byrum er et ud af 9 projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet. Aftalen

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:...1 Forord...3 Særlige krav til pædagogiske læreplaner...4 Sammenhæng i børnenes hverdag:... 4 Anerkendelse af fritidspædagogikken...

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

KULTURPILOTER i en dansk forstad

KULTURPILOTER i en dansk forstad KULTURPILOTER i en dansk forstad Nordisk Kulturforum, Oslo den 11. maj 2011 Hvem er jeg? Anne Sophie Madsen Chefkonsulent i Pluss Leadership Cand.scient.pol. Arbejder med evalueringer, processer og projekter

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Kultur- og Fritids- POLITIKKEN

Kultur- og Fritids- POLITIKKEN Kultur- og Fritids- POLITIKKEN 2013-2017 Kultur- og Fritids- POLITIKKEN Forord side 3 Folkeoplysningspolitikken side 4 Indhold Landdistriktspolitikken side 10 Kulturpolitikken side 16 side 3 Forord Tønder

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for Pædagogisk læreplan for 1 Indhold 1. Idégrundlag 2. Læring og pædagogik 3. De 6 temaer: Sproglig udvikling Sociale kompetencer Personlig udvikling Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer Krop

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Indhold. Forord:... 2. Pædagogiske mål:... 3. Selvvalgte aktiviteter:... 3. Medbestemmelse, medansvar, og forståelse for demokrati:...

Indhold. Forord:... 2. Pædagogiske mål:... 3. Selvvalgte aktiviteter:... 3. Medbestemmelse, medansvar, og forståelse for demokrati:... Indhold Forord:... 2 Pædagogiske mål:... 3 Selvvalgte aktiviteter:... 3 Medbestemmelse, medansvar, og forståelse for demokrati:... 3 Æstetiske og sproglige kulturelle udtryksformer:... 3 Sundhed, bevægelse

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Børnehuset Æblehuset Dalbugten 30 2730 Herlev 4452 5992 ÆBLEHUSETS VISION

Børnehuset Æblehuset Dalbugten 30 2730 Herlev 4452 5992 ÆBLEHUSETS VISION ÆBLEHUSETS VISION At skabe en inspirerende ramme, med fagligt engagerede og kompetente voksne, der arbejder på et højt fagligt niveau med at, udvikle børnenes personlige, sociale og faglige kompetencer.

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

MÅL MISSION VÆRDIER SDMK

MÅL MISSION VÆRDIER SDMK MÅL MISSION VÆRDIER SDMK MISSION Syddansk Musikkonservatorium har til opgave på kunstnerisk og, hvor det er relevant, videnskabeligt grundlag at give uddannelse i musik og musikpædagogik og tilgrænsende

Læs mere

Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud

Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud 2013-2014 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Konklusion og perspektivering side 3 Dagplejen side 4 Team for Inkluderende

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Ishøj Kulturpakke 2014-2015

Ishøj Kulturpakke 2014-2015 DAGTILBUD Ishøj Kulturpakke 2014-2015 Ishøj Kommune 1 Ishøj Kulturpakke Børn og unges møde med kultur og kreativitet inspirerer og stimulerer deres forestillingsevne, fantasi og lyst til at lære, skabe

Læs mere

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE Juni 2012 GEMSEVEJENS OG GARTNERVEJENS BØRNEHUSE REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER Revision af Den Pædagogiske Læreplan Nedenstående revision er af den pædagogiske læreplan

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

14 pejlemærker for en læringsreform. Af Børne og Kulturchefforeningen

14 pejlemærker for en læringsreform. Af Børne og Kulturchefforeningen 14 pejlemærker for en læringsreform Af Børne og Kulturchefforeningen Forord På Børne- og Kulturchefforeningens årsmøde 2013 blev der sat fokus på behovet for en sammenhængende læringsreform, som nødvendigvis

Læs mere

Vi skal gøre en forskel

Vi skal gøre en forskel Vi skal gøre en forskel STRATEGI 2013-2016 Vi har stadig meget at kæmpe for. Channe Bjerringgaard Bestyrelsesformand Det er, når vi står sammen, at vi gør en forskel. Susanne Philipson Direktør 2 STRATEGI

Læs mere

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal I folkeskolereformen indføres begrebet Åben skole. Målet er, at et forpligtende samarbejde mellem skolerne og omverdenen kan videreudvikles

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I

MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Politik for det frivillige sociale arbejde MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Forord SIDE 2 Marts 2010 Eike Albrechtsen, formand for Socialudvalget Uanset, hvor mange paragraffer, der skrives

Læs mere

2015/2016. Ishøj Kulturpakke DAGTILBUD. Ishøj Kommune ISHØJ KULTURPAKKE 2015/2016 1

2015/2016. Ishøj Kulturpakke DAGTILBUD. Ishøj Kommune ISHØJ KULTURPAKKE 2015/2016 1 2015/2016 Ishøj Kulturpakke DAGTILBUD Ishøj Kommune ISHØJ KULTURPAKKE 2015/2016 1 ISHØJ KULTURPAKKE KUNST OG KULTUR TIL DAGTILBUD I ISHØJ Børn og unges møde med kunst og kultur inspirerer og stimulerer

Læs mere

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen.

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen. Sproglig udvikling Et veludviklet sprog er en vigtig forudsætning for hele barnets udvikling. Når barnet kommunikerer med lyd, mimik og ord er det typisk i kontakt med andre, og det gør sproget til en

Læs mere

Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED. bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse

Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED. bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse strategi Aktivt medborgerskab er en grundpille i et velfungerende

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Poppelvejens Børnehave. Formål:

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Poppelvejens Børnehave. Formål: PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Poppelvejens Børnehave. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs kommune.

Læs mere

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag Pædagogmedhjælperens fag Mål og værdier for det pædagogiske arbejde i daginstitutioner og skolefritidsordninger og pædagogmedhjælperens ideelle rolle i dette arbejde.

Læs mere

Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave

Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave Med naturen som børnehavens særpræg og idegrundlag er det primære for os at skabe læring i områdets dejlige og alsidige natur. 1 Barnets alsidige personlige udvikling

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Børnekultur og børns kultur børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Det børnekulturelle system Den litterære institution (forfattere manus forlag konsulenter bøger formidlere) Den dramatiske

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Pædagogisk assistentuddannelse Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2014 1. KOMPETENCEMÅL FOR PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE... 3 2. MÅL

Læs mere

Referat fra møde i den administrative styregruppe den 11. april

Referat fra møde i den administrative styregruppe den 11. april Referat fra møde i den administrative styregruppe den 11. april Mødedeltagere: Anni Jensen, Jan Hermansen, Christian Tønnesen, Lili Jensen, Bo Stærke Jensen, Hans Jantzen, Peter Nielsen, Charlotte Pedersen,

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

NOTAT. Sagsbeh.: Peter Krog Journalnr.: 09/2981

NOTAT. Sagsbeh.: Peter Krog Journalnr.: 09/2981 SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Oplæg til mål- og indholdsbeskrivelser for SFO-området Til: Børneudvalget og Byrådet Dato: Version 5. oktober 2009 Sagsbeh.: Peter Krog Journalnr.: 09/2981

Læs mere

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre. Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er afgørende for børns udvikling og videre færd i livet.

Læs mere

Årshjul for 2013-2014

Årshjul for 2013-2014 Årshjul for 2013-2014 Årshjulet er en sammenskrivning af årsplanen og læreplanen. Årsplanen er den overordnede planlægning af årets aktiviteter. Læreplanen er den beskrivende del af, hvordan arbejdet udføres

Læs mere

PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer 2014-2015 under Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling i Jelling

PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer 2014-2015 under Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling i Jelling Notat Afdeling/enhed Direktionen Oprettelsesdato 04-sep-2014 Udarbejdet af TWHV Journalnummer Dokumentnavn pædmus p-479173 Dokumentnummer PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer 2014-2015

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

- hvad vil kendetegne børnekulturen i de nye kommuner og hvorfor er der behov for at arbejde på tværs af kommuner og kunstarter

- hvad vil kendetegne børnekulturen i de nye kommuner og hvorfor er der behov for at arbejde på tværs af kommuner og kunstarter Kultur på tværs børnekulturen i det nye kommunale landsskab - hvad vil kendetegne børnekulturen i de nye kommuner og hvorfor er der behov for at arbejde på tværs af kommuner og kunstarter Af Per B. Christensen,

Læs mere

Kulturstrategi. for. Bornholms Regionskommune 2014-2017

Kulturstrategi. for. Bornholms Regionskommune 2014-2017 Kulturstrategi for Bornholms Regionskommune 2014-2017 1 Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Politisk målsætning... 5 Oversigt over indsatsområder... 5 Målgruppe... 5 Udgangspunkt... 5 Indsatsområder... 7

Læs mere