STUDIEORDNING Kultur og formidling UDDANNELSEN ER UDBUDT AF DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STUDIEORDNING 2010. Kultur og formidling UDDANNELSEN ER UDBUDT AF DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK"

Transkript

1 STUDIEORDNING 2010 Kultur og formidling kandidatuddannelsen UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR Dansk, Litteratur, Kultur og Medier, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE

2 Indholdsfortegnelse Faglig del Indledning... 3 I. Bestemmelser for kandidatuddannelsen i Kultur og formidling A. Mål og forudsætninger Formål ( 1)... 5 Særfag og åbne fag ( 2)... 8 Adgangskrav ( 3)... 9 Titel ( 4)... 9 B. Forløbsmodel og eksamensoversigt Forløbsmodel ( 5) Eksamensoversigt ( 6) C. Særlige definitioner og eksamensbestemmelser for faget Fællesbestemmelser ( 7) Undervisningsdeltagelse ( 8) Projektorienteret forløb ( 9) Udlandsophold ( 10) Stave- og formuleringsevne ( 11) Mundtlig prøve ( 12) Skriftlig prøve ( 13) Kombineret prøve ( 14) Speciale ( 15) II. Beskrivelse af discipliner A. Særfag Kulturteori og -analyse ( 16) Historisk kulturanalyse ( 17) Tematisk kulturanalyse ( 18) Kulturanalytisk metode ( 19) Kulturformidling og -forvaltning ( 20) Kulturformidlingsprojekt ( 21) Introduktion ( 22) B. Åbne fag Åbne fag ( 23) Valgfrie fag ( 24) Projektorienteret forløb ( 25)... 31

3 C. Kandidatspeciale Kandidatspeciale ( 26) III. Ikrafttræden og overgangsbestemmelser Almen del IV. Fællesbestemmelser

4 Indledning Kandidatuddannelsen i Kultur og formidling udbydes af Studienævn for Dansk, Litteratur, Kultur og Medier og har til formål at give de studerende en samlet kulturfaglig overbygningsuddannelse med henblik på at kvalificere til kulturel udredning, iværksættelse og formidling i såvel den private som i den offentlige sektor. Uddannelsen sigter i forlængelse heraf dels på at give den studerende videnskabelige og forskningsbaserede kompetencer i kulturanalyse, herunder i at identificere og kortlægge kulturelle komplekser, deres historiske baggrund og samtidige kontekst; dels på at give den studerende formidlingsmæssige kompetencer i henseende til at opstille forskellige kulturpolitiske scenarier, vurdere forskellige kulturpolitiske institutioner og kulturelle fællesskaber samt formidle dette i forskellige kontekster og til forskellige målgrupper. Målet er således også at uddanne kulturformidlere, der vil kunne bidrage til udvikling af kulturelt demokrati og dialog såvel mellem institutioner og brugere som mellem grupper med forskellig kulturel baggrund. Det faglige fokus for uddannelsen er de kulturelle institutioner og traditioner, der er udviklet i forlængelse af den nationale oplysnings- og dannelsestænkning i Danmark og andre europæiske og vestlige demokratier; men som løbende er blevet udfordret af nye sociale bevægelser og kulturpolitiske projekter, og som i dag ikke mindst udfordres af nye oplevelses- og markedsorienterede forbrugskulturer og former for kulturelt forbrug. Vekselvirkningen mellem samfund og kultur og det demokratiske perspektiv står over for en afgørende fornyelse, der ikke mindst drejer sig om kultur som medier og kommunikation og stiller krav om dialog og kulturelt medborgerskab. I forlængelse heraf er uddannelsen centreret omkring temaerne kultur, identitet og fællesskab; kultur, æstetik og forbrug samt kultur, medier og kommunikation. Disse temaer danner, sammen med de grundlæggende faglige discipliner i teoretisk, historisk og metodisk kulturanalyse og kulturformidling samt et større formidlingsprojekt, uddannelsens fagvifte. Studiemiljøet ved denne og studienævnets øvrige uddannelser er præget af ønsket om at sætte de udviklingsorienterede og formidlingsmæssige aspekter i fokus på en sådan måde, så den daglige undervisning i praksis understøtter de refleksive og kommunikative kompetencer. Dette gøres ved at inddrage studenteraktiverende undervisningsformer og gruppe- og projektorienterede arbejdsmetoder, herunder forsøg med metoder som studenterbaseret feed-back. 3

5

6 I. Bestemmelser for kandidatuddannelsen i Kultur og formidling I henhold til bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne udbydes kandidatuddannelsen i Kultur og formidling. A. Mål og forudsætninger 1 Formål Kandidatuddannelsen i Kultur og formidling er et 2-årigt fuldtidsstudium, der udgør 120 ECTS. Formålet med uddannelsen er at give den studerende fagspecifikke og fagrelaterede herunder fælles humanistiske kompetencer. Kandidatuddannelsen ligger centralt inden for Det Humanistiske Fakultets vejledende karrierevej i Kultur og formidling. Den indeholder desuden elementer, der er relevante for karrierevejen IT og Kommunikation. Kandidatuddannelsen repræsenterer den fulde faglige udbygning af den studerendes samlede studieforløb og udgør en sammenhængende faglig enhed. Den færdige kandidat vil have opnået faglige og erhvervsmæssige kompetencer, der kvalificerer til at varetage et bredt spektrum af jobfunktioner inden for kultur- og erhvervsliv som kulturplanlæggere og projektudviklere, som kulturforvaltere og formidlere af kulturarv, som iværksættere inden for kulturerhverv, som mangfoldigheds- og miljøkonsulenter, kommunikations- og informationsmedarbejdere mv. Enhver kandidatuddannelse giver adgang til at søge ind på en Ph.d.-uddannelse. 5

7 Uddannelsen tilstræber følgende generelle kompetencemål for den studerende: Den studerende skal 1. kunne afgrænse og definere et fagligt problem på et højt videnskabeligt niveau 2. udtømmende kunne undersøge, analysere og løse faglige problemer ved hjælp af relevante faglige teorier og metoder samt inddrage aktuel international forskning 3. kunne systematisere kompleks viden og data samt kritisk udvælge og prioritere forhold, der er væsentlige for emnet 4. kritisk kunne mestre fagets forskellige teorier og metoder 5. have en præcis og konsekvent begrebsanvendelse 6. kunne argumentere på et videnskabeligt niveau 7. kunne igangsætte og gennemføre en faglig dialog 8. kunne fokusere og skabe sammenhæng i løsning af opgaver 9. tage kritisk stilling til benyttede kilder og dokumentere disse ved hjælp af referencer, noter og bibliografi 10. anvende et sprog skriftligt og/eller mundtligt der er emneorienteret, præcist og korrekt 11. formidle forskningsbaseret viden og diskutere komplekse videnskabelige problemstillinger, således at det bliver relevant og forståeligt for forskellige målgrupper. 12. kunne styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse og forudsætter nye løsningsmodeller samt kunne indgå i et samarbejde, herunder at kunne modtage og give konstruktiv kritik 13. kunne arbejde selvstændigt, disciplineret, struktureret og målrettet, herunder også kunne overholde deadlines og formalia 14. anvende IT som et redskab i forbindelse med såvel informationssøgning som mundtlig og skriftlig formidling 15. kunne forstå og anvende faglige tekster på engelsk og på de skandinaviske sprog Fagspecifikke kompetencemål: De kulturanalytiske kompetencer omfatter videnskabeligt baserede færdigheder af teoretisk, metodisk og historisk karakter med henblik på at kunne identificere og kortlægge kulturelle fænomener, samspil og mønstre, herunder forholdet mellem det kulturelle og det sociale. Efter endt uddannelse vil den studerende have kompetencer inden for tre overordnede temaer: kultur, identitet og fællesskab; kultur, æstetik og forbrug samt kultur, medier og kommunikation. 6

8 Der lægges endvidere vægt på, at de kulturelle og analytiske kompetencer omfatter et demokratiperspektiv og en forståelse for kontekst, herunder parametre som køn, krop og etnicitet. De fagspecifikke kompetencemål relaterer sig til uddannelsens kernefaglighed og opdeles i viden, færdigheder og kompetencer i henhold til»ny dansk kvalifikationsramme for videregående uddannelse«. Viden Den studerende skal have kulturhistorisk og -teoretisk baseret viden inden for de tre overordnede temaer: kultur, identitet og fællesskab; kultur, æstetik og forbrug samt kultur, medier og kommunikation baseret på international forskning på højeste niveau. have forskningsbaseret viden om metoder og forståelse af teorier og begreber der er relevante i videnskabelige analyser af aktuelle kulturfænomener. have forskningsbaseret viden om kultur-, kunst- og mediepolitiske forhold, såvel nationalt som internationalt, samt om kulturarvsformidling. have forskningsbaseret viden om, hvordan man analyserer, udvikler og understøtter læring, demokratiske processer og menneskelige ressourcer. kunne forstå og forholde sig kritisk til fagområdets viden og identificere videnskabeligt relevante problemstillinger. Færdigheder Den studerende kan systematisere og kritisk bearbejde kompleks viden og information. selvstændigt udvikle og målrette formidling og anvende forskellige medier og former for kommunikation hertil. anvende, identificere og kortlægge kulturelle fænomener, samspil og mønstre, herunder forholdet mellem det kulturelle og det sociale. opstille og udstikke relevante kulturpolitiske tiltag på baggrund af forskellige typer af kulturanalyser. formidle kulturanalyser og -politikker i forskellige former og indgå i en dialog herom med forskellige brugere eller aftagere og iværksætte forskellige initiativer i forlængelse heraf. 7

9 Kompetencer Kandidaten kan styre komplekse arbejds- og udviklingssituationer inden for kultur- og erhvervsliv som kulturplanlæggere og projektudviklere, som kulturforvaltere og formidlere af kulturarv, som iværksættere inden for kulturerhverv, som mangfoldigheds- og miljøkonsulenter, kommunikations- og informationsmedarbejdere mv. selvstændigt igangsætte og gennemføre tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar. selvstændigt tage ansvar for egen faglige udvikling og specialisering. Kandidatuddannelsen i Kultur og formidling er 2-årig og består af konstituerende fag på 90 ETCS Heraf udgør særfag 60 ETCS og åbne fag/valgfag 30 ECTS Kandidatspeciale på 30 ETCS Særfag og åbne fag er defineret i 2 2 Særfag og åbne fag I kandidatuddannelsen indgår særfag og åbne fag. Særfag er undervisningsfag, hvis faglige indhold er nærmere bestemt i studieordningen. Åbne fag er undervisningsfag, som studienævnet kan godkende som understøttende den faglige profil, og/eller som kan give den studerende mulighed for at give kandidatuddannelsen en særlig kompetencemæssig toning (= konstituerende). Studienævnet vurderer ved godkendelse af semesterets udbud af åbne fag, om faget er konstituerende. Et af de åbne fag, svarende til 10 ECTS point, kan erstattes af et valgfrit fag, svarende til 10 ECTS point. Det valgfrie fag kan hentes hos andre udbydende studienævn, men skal godkendes af eget studienævn som meritgivende. Eksamen aflægges hos det udbydende studienævn og i overensstemmelse med deres regelsæt. 8

10 3 Adgangskrav Adgangsgivende til kandidatuddannelsen i Kultur og formidling er: 3.1 En humanistisk BA-uddannelse fra universiteter eller andre højere læreanstalter i Danmark med relevante elementer af humanistisk videnskabsteori og metode, f.eks. de musiskæstetiske og de historisk-kulturelle uddannelser. 3.2 En samfunds- eller sundhedsvidenskabelig BA-uddannelse fra universiteter eller andre højere læreanstalter i Danmark med relevante elementer af kulturteori og -analyse samt videnskabsteori og videnskabelig metode, f.eks. Sociologi og Idræt. 3.3 En naturvidenskabelig BA-uddannelse I ganske særlige tilfælde en naturvidenskabelig BA-uddannelse fra universiteter eller andre højere læreanstalter i Danmark med relevante elementer af videnskabsteori og videnskabelig metode og med et humanistisk brobygningmodul, f.eks. fra uddannelsen Biologi på Tværs ved Syddansk Universitet. 3.4 En BA-uddannelse i biblioteks- og informationsvidenskab fra Danmarks Biblioteksskole 3.5 Professionsbachelorer Visse professionsbachelorer såsom folkeskolelærere med en relevant baggrund i kulturfag og med en faglig supplering svarende til 30 ECTS point inden for videnskabsteoretiske og fagrelevante discipliner udbudt af et universitet eller en højere læreanstalt med forskningsbaseret undervisning. Optagelse vurderes af institutionen efter individuelt skøn og på baggrund af retningslinier, der fastlægges af studienævnet. 3.6 Udenlandske studerende optages ud fra ovennævnte kriterier og efter individuelt skøn. 4 Titel Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand. mag. i kultur og formidling. Master of Arts (MA) in Culture and Communication. 9

11 5 B. Forløbsmodel og eksamensoversigt Forløbsmodel Kandidatuddannelsen i Kultur og Formidling (2-årig). Placering af undervisning og eksamen samt timebelastning (k-timetal) Undervisningsfag Undervisningens placering og timeomfang Eksamens placering Åbne fag Sær fag ECTSvægt Titel på undervisningsfag Disciplinansvar Beskr. i 1. sem. 2. sem. 3. sem. 4. sem. Kulturteori og -analyse Historisk kulturanalyse Tematisk kulturanalyse Kulturanalytisk metode Kulturformidling og -forvaltning Kulturformidlingsprojekt Åbent fag 1/Valgfrit fag* Åbent fag 2/Valgfrit fag* Åbent fag 3/Valgfrit fag* ILKM ILKM ILKM ILKM ILKM /24 23/24 23/ sem. 1. sem. 3. sem. 2. sem. 2. sem. 3. sem. 1. sem. 2. sem. 3. sem. x x x x x x x x x Introduktion Speciale ILKM ILKM x x 30 De markerede felter angiver, hvornår det anbefales at lægge henholdsvis projektorienteret og udlandsophold efter nærmere aftale med studienævnet om merit. * Et af de åbne fag kan afvikles som valgfrit fag ** Angiver placering af Introduktion i 1. semester. Faget eksamineres som en integreret del af hhv. Kulturteori og -analyse og Historisk kulturanalyse. 10

12 6 Eksamensoversigt Kandidatuddannelsen i Kultur og Formidling (2-årig) Oversigtsnøgle Prøve, henvisninger m.v. Undervisningsfag: Prøveform Censur Prøvens Varighed Vurdering ECTSvægt Disciplinbeskr. i Kulturteori og -analyse Bunden mdtl. Prøve Intern 30 min. 7-trins-skala Historisk kulturanalyse Bunden ugeopgave Intern 1 uge 7-trins-skala Tematisk kulturanalyse Digital portefølje Ingen Bestået/ Ikke bestået Kulturanalytisk metode Mundtl. prøve med materialer Ekstern 30 min. 7-trins-skala Kulturformidling og Undervisningsdeltagelse Ikke bestået Bestået/ Ingen -forvaltning Kulturformidlingsprojekt Kombineret prøve Ekstern 30 min. 7-trins-skala Introduktion* 22 Åbne fag Afhænger af de Afhænger af de Afhænger af de Afhænger af de udbudte fag** udbudte fag udbudte fag udbudte fag Valgfrit fag Afhænger af det Afhænger af det Afhænger af det Afhænger af det udbudte fag udbudte fag udbudte fag udbudte fag Speciale Kandidatspeciale Ekstern 7-trinsskala ECTS-points i alt: 120 * Introduktion afprøves og vægtes som del af henholdsvis Kulturteori og -analyse og Historisk kulturanalyse efter 1. semester. ** De under Kultur og Formidling udbudte åbne fag afvikles som fri hjemmeopgave. Et af de åbne fag skal afvikles med ekstern censur. Mindst et af de åbne fag skal bedømmes med 7-trinsskala. 11

13 C. Særlige definitioner og eksamensbestemmelser for faget 7 Fællesbestemmelser I Fællesbestemmelserne for de humanistiske uddannelser, jf. studieordningens afsnit IV findes definitioner af ECTS ( 26) Typeenheder ( 28) Normalsider ( 27) Endvidere er der bl.a. fastsat regler om Kandidatspeciale ( 16) Resumé i forbindelse med kandidatspeciale ( 17) Individuelle prøver ( 10) Interne og eksterne prøver ( 6) Stave- og formuleringsevne ( 9) Eksamenssprog ( 11) Regler for afholdelse af sygeeksamen ( 13) Regler for studieaktivitet ( 31) 8 Undervisningsdeltagelse Prøver, der aflægges som afløsning ved undervisningsdeltagelse, forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i den pågældende undervisning. Ved aktiv forstås, at man deltager i de med undervisningen forbundne aktiviteter (almindelig forberedelse, mundtlige oplæg, mindre skriftlige opgaver etc.). Underviseren specificerer ved undervisningens start, hvad der forstås ved aktiv deltagelse, herunder hvilke typer af opgaver, der skal udarbejdes. Med regelmæssig forstås deltagelse i mindst 80 % af de udbudte timer. Med tilfredsstillende forstås, at oplæg og opgaver bedømmes til bestået. Såfremt samtlige disse vilkår ikke er opfyldt, er faget ikke bestået. Den studerende, der ikke opfylder disse betingelser vil have mulighed for at bestå faget ved indlevering af en opgave der af omfang svarer til en fri, skriftlig hjemmeopgave jf 13.2, der dog bedømmes efter samme vilkår som undervisningsdeltagelse, dvs. som bestået/ikke-bestået og uden censur. 12

14 9 Projektorienteret forløb Der er mulighed for at få merit for et åbent fag på baggrund af et projektorienteret forløb. Reglerne for meritoverførsel af projektorienteret forløb er følgende: 9.1 Projektkontrakt Der udarbejdes en kontrakt, hvoraf det klart fremgår, hvad det faglige indhold er, og hvilken relevans dette indhold har for uddannelsens overordnede formål. Det skal endvidere fremgå, at såvel projektvejleder som projektstedet har godkendt forløbet. 9.2 Projektvejleder Vejlederen skal i rimeligt omfang vejlede den pågældende studerende i forbindelse med det projektorienterede forløb. Vejlederen er fagligt tilsynsførende. Vejlederen vil typisk også være eksaminator for den studerendes projektopgave. Studienævnet kan i særlige tilfælde og efter konkret vurdering dispensere fra ovenstående. 9.3 Projektrapport Den studerende skal ved afslutning af det projektorienterede forløb aflevere en rapport på 15 normalsider, hvori andre former for materiale evt. kan indgå efter aftale med vejleder. Rapporten skal dokumentere, at det faglige indhold, som den studerende har påberåbt sig i ansøgning om projektforløbet har været tilfredsstillende. Rapporten bedømmes bestået/ikke bestået. Såfremt rapporten bedømmes til ikke bestået, kan det projektorienterede forløb ikke meritoverføres. 10 Udlandsophold Der er mulighed for at få merit ved udlandsophold, såfremt studienævnet forud er ansøgt herom og har godkendt opholdet som studierelevant. Regler for merit ved udlandsophold er følgende: 10.1 Godkendelse af opholdets relevans Studienævnet skal forud søges om godkendelse af opholdets relevans Faglig godkendelse Studienævnet skal så vidt muligt også forud have godkendt en egentlig plan for opholdet, dvs. hvilke kurser, der tænkes fulgt og afsluttet med prøver. 13

15 10.3 Fastlæggelse af merit En formel meritfastlæggelse kan først finde sted, når der foreligger dokumentation for beståede prøver. 11 Stave- og formuleringsevne Stave- og formuleringsevne indgår i bedømmelsen af følgende større prøver: frie skriftlige hjemmeopgaver, kulturformidlingsprojekt og speciale i overensstemmelse med de generelle retningslinier i fællesbestemmelsernes Mundtlig prøve Der findes to former for mundtlig prøve Bunden mundtlig prøve På baggrund af pensum trækkes et spørgsmål, udformet af eksaminator. Eksaminanden har 30 minutter til forberedelse. Eksaminationen tager ligeledes 30 minutter, inklusive votering. Hjælpemidler er tilladt. Prøven er individuel Mundtlig prøve med materialer På baggrund af et godkendt petitum udformer den studerende en synopsis for den selvvalgte del af petitum (300 sider) på max. 5 normalsider. En synopsis skal indeholde et motiveret analytisk spørgsmål samt en redegørelse for, hvordan analysen tænkes foretaget og perspektiveret. Petitum og synopsis skal være godkendt senest 1 måned før eksaminationen. Eksaminationen er på 30 min., inklusive votering. Eksaminationen former sig som en dialog med udgangspunkt i synopsis Hjælpemidler Når der i eksamensbestemmelserne for de enkelte fag anføres, at hjælpemidler er tilladt, skal dette forstås som alle skriftlige hjælpemidler. Herved forstås bøger, artikler og den studerendes eget skriftlige materiale i papirbaseret eller elektronisk form. Der må ikke medbringes egen bærbar computer. 13 Skriftlig prøve Der findes to former for skriftlig prøve. 14

16 13.1 Bunden ugeopgave Den studerende tilstilles et analytisk spørgsmål på baggrund af pensum og med udgangspunkt i et sæt af materialer. Der er en uge til den skriftlige besvarelse. Opgaven må fylde max. 15 normalsider Fri skriftlig hjemmeopgave Den studerende udformer et petitum samt en problemformulering, der skal godkendes af eksaminator mindst en måned før afleveringsfristen. En fri hjemmeopgave er på normalsider Digital portefølje Undervisningen tilrettelægges i tematiske blokke, der hver især afsluttes med en skriftlig aflevering (ca. 5 sider), der afleveres elektronisk og samles i en e-læringsportefølje. Underviser giver en kort skriftlig feed-back på hver enkelt aflevering og forhold af principiel karakter inddrages efterfølgende i undervisningen. Ved afslutningen af kurset indleverer den studerende en samlet redegørelse for porteføljen, hvori der reflekteres over processen og eget læringsudbytte. Underviser bedømmer på grundlag heraf den samlede portefølje som bestået eller ikke bestået. Opgavebesvarelserne kan udarbejdes af den studerende alene og/eller i samarbejde med andre studerende. I fald en besvarelse er udarbejdet i samarbejde med andre studerende, øges omfanget svarende til 2-3 normalsider per studerende ud over én. Det skal fremgå tydeligt, hvilke dele af materialet hver enkelt studerende er ansvarlig for. Fællesafsnit må ikke forekomme. Opgavebesvarelserne kan efter aftale med underviseren være udført i forskellige genrer og ved brug af forskellige medier. 14 Kombineret prøve Der findes to former for kombineret prøve Kulturformidlingsprojekt De studerende udformer (så vidt muligt) i grupper af max. 5 studerende og ud fra godkendt petitum og problemformulering et iværksættelses- eller evalueringsprojekt, der individuelt forsvares mundtligt. Petitum og problemformulering for projektet skal være godkendt af eksaminator senest 1 måned før den mundtlige eksamen. Projektet har et omfang af min. 20 og max. 25 normalsider pr. studerende. For hver studerende ud over én udvides sidetallet med 10 normalsider. Forsvaret strækker sig over 30 minutter per studerende og tager udgangspunkt i hele det skriftlige projekt, der på 15

17 den måde indgår indirekte i bedømmelsen. Projektopgaven skal afleveres senest 14 dage før den mundtlige eksamen. Det er en forudsætning for indstilling til eksamen i 21 Kulturformidlingsprojekt at eksamen i 20 Kulturformidling og -forvaltning er bestået (undervisningsdeltagelse). Studienævnet kan i særlige tilfælde og efter konkret vurdering dispensere fra ovenstående, fx i forhold til enkeltfagsstuderende, der kan dokumentere at have erhvervet sig de relevante kompetencer i anden sammenhæng. 15 Speciale Kandidatspecialet, der udgør 30 ECTS, og som har et vejledende omfang på normalsider, er en større selvstændig hjemmeopgave, som afslutter kandidatuddannelsen. Der fastsættes en frist sammen med vejlederen for aflevering af specialet, og denne frist må ikke være længere end 6 måneder. Afleveres specialet ikke inden for den fastsatte frist, betragtes det som ikke-bestået. Se desuden

18 II. Beskrivelse af discipliner A. Særfag 16 Kulturteori og -analyse (Cultural Theory and Analysis) Formålet med Kulturteori og -analyse er at give en videnskabeligt baseret indføring i centrale kulturbegreber og -teorier og give den studerende kompetencer i teoretisk baseret refleksion over aktuelle kulturelle spørgsmål. Der lægges vægt på, at den studerende kan identificere forskellige begreber og teorier, gøre rede for deres indbyrdes placering og reflektere over deres anvendelsesmuligheder. Især lægges der vægt på at give den studerende en grundig forståelse af Cultural Studies som en interdisciplinær kulturteoretisk tradition, der har været udviklet med henblik på at adressere (sen)modernitetens kulturelle udfordringer. a. Undervisningens omfang: 3 ugentlige timer i 1. semester. Kurset vægtes med 10 ECTS point. b. Målbeskrivelse Den studerende skal efter kurset i Kulturteori og -analyse overordnet kunne: gøre rede for forskellige kulturbegreber og diskutere deres relevans i dag gøre rede for forskellige kulturteorier og diskutere, hvordan de kan anvendes til at analysere aktuelle kulturelle komplekser, mønstre og udfordringer reflektere over hvordan forskellige kulturteorier kan kombineres og anvendes i forskellige sammenhænge og over for forskellige problemstillinger identificere Cultural Studies som en særlig teorihistorisk og transdisciplinær tradition c. Undervisningsfagets indhold: Undervisningen sigter på at give den studerende en indføring i teori- og begrebsdannelse vedrørende kulturelle formationer og en øvelse i at reflektere over kulturelle komplekser og udfordringer i lyset heraf. Der lægges i 17

19 undervisningen vægt på at identificere ligheder og forskelle mellem forskellige teoriuniverser og i forlængelse heraf at anskueliggøre muligheder for anvendelses i konkrete kulturanalyser. I undervisningen udfoldes især centrale teoridannelser i relation til Cultural Studies, herunder teorier vedrørende modernitet, globalisering, identitet og medier/repræsentation og tværgående begreber som intersektionalitet (køn, klasse, seksualitet mv.) og multimodalitet (tekst/billede, multimedier etc.). d. Undervisnings- og arbejdsformer: Der lægges vægt på en aktiverende undervisning, der gennemføres i en dialog mellem undervisere og studerende. Så vidt muligt etableres det i dette kursus i form af et samspil mellem forelæsninger, hvis formål det er at skabe overblik og sammenhæng, og øvelser i mindre grupper/ved instruktorer, hvor specifikke teorier og tekster gennemarbejdes. Undervisningen understøttes af e-læring. e. Pensum Pensum udgør normalsider, der fastlægges af underviser i forlængelse af undervisningen, senest ved kursets afslutning og ikke mindre end 1 måned før eksamen. Underviser udformer på baggrund af pensum en række spørgsmål, som danner udgangspunkt for en mundtlig eksamen. f. Bedømmelseskriterier: Ved prøven skal den studerende dokumentere et grundigt kendskab til de relevante teorier og færdigheder i at kunne sætte dem i relation til hinanden og gøre rede for deres særlige gyldighed og mulige anvendelse. Af de i 1 nævnte generelle kompetencer vil Kulturteori og -analyse især understøtte nr. 1, 2, 3, 4, 5, 6, 8 og 10 ligesom de overordnede faglige kompetencer nævnt sammesteds indgår. Karakteren gives i henhold til gradsopfyldelsen af målbeskrivelsen, som beskrevet i karakterskalabekendtgørelsen. g. Eksamensbestemmelser: Prøveform: Bunden mundtlig prøve Flere studerende kan bidrage til besvarelsen: Nej Censur: Intern Bedømmelse: 7-trinsskala Vægtning: 10 ECTS Re-eksamen; Som ovenstående 18

20 17 Historisk kulturanalyse (Historical Cultural Analysis) Formålet med faget Historisk Kulturanalyse er at give den studerende forståelse for hvordan kulturer varierer med tid og sted og ændrer sig i en vedvarende historisk proces af tradition og brud, lån og påvirkning, hvor gammelt møder nyt og hvor det kendte møder det fremmede. Dette fag skal give historisk baserede kompetencer i form af indsigt i relevante kulturhistoriografiske teorier, retninger og metoder med henblik på at de studerende skal blive i stand til at analysere de kulturhistoriske processer og fænomener. På dette grundlag får de studerende øvelse i at opstille og udføre konkrete analyser af centrale historiske fænomener og kulturelle komplekser og formidle dem i et aktuelt og fremtidsorienteret perspektiv. a. Undervisningens omfang 3 ugentlige timer i 1. semester. Kurset vægtes med 10 ECTS-point. b. Målbeskrivelse Den studerende skal efter endt kursus overordnet kunne: redegøre for de relevante kulturhistoriografiske skoler, retninger og metoder reflektere selvstændigt over kursets teorier og metoder med særlig henblik på historisk analyse af aktuelle kulturelle temaer og formidling af kulturhistoriske fænomener anvende de kulturhistoriografiske teorier og metoder analytisk på udvalgte fagrelevante cases c. Undervisningsfagets indhold Der lægges vægt på at kortlægge nutidige kulturelle fænomeners og kompleksers historiske og geografiske forudsætninger og udviklingstræk samt anvende og vurdere forskellige historiske metoder hertil. Undervisningen indbefatter en videnskabelig indføring i relevante kulturhistoriografiske teorier og metoder, herunder historisk kulturanalyse inden for forskellige skoledannelser såsom den klassiske og den nye kulturhistorie, mikro- og mentalitetshistorie, socialhistorie, hverdagshistorie og historisk antropologi samt kildekritik og hermeneutik. Der lægges vægt på at opøve en forståelse af forholdet mellem tid og rum og især af den vestlige oplysnings- og dannelseskulturs tidsmæssige og rumlige udbredelseshistorie, konfliktakser og udfordringer. 19

21 d. Undervisnings- og arbejdsformer Der lægges vægt på en aktiverende undervisning, der gennemføres som en holdundervisning med en vekslen mellem forelæsninger, cases og gruppebaserede studenteroplæg. Undervisningen understøttes af e-læring. e. Pensum Pensum udgør normalsider, der fastlægges af underviser ved kursusstart. Underviser udformer på baggrund af pensum et opgavesæt, som danner udgangspunkt for den skriftlige opgave. f. Bedømmelseskriterier Ved prøven skal den studerende dokumentere et grundigt kendskab til det pågældende felt, de aktuelle kulturhistoriografiske retninger og teorier samt kunne anvende teorierne metodisk i historisk baserede analyser. I bedømmelsen lægges der vægt på, i hvilken grad den studerendes præstation lever op til målbeskrivelsen, samt i hvilken grad den studerende behersker de i 1 nævnte generelle kompetencemål, især nr. 1, 2, 3, 4, 5, 6, 8 og 10, som faget i særlig grad understøtter. Karakteren gives i henhold til gradsopfyldelsen af målbeskrivelsen, som beskrevet i karakterskalabekendtgørelsen. g. Eksamensbestemmelser (se 13.1): Prøveform: Bunden ugeopgave Flere studerende kan bidrage til besvarelsen: Nej Sidetal pr. studerende: Max. 15 normalsider Censur: Intern Bedømmelse: 7-trinsskala Vægtning: 10 ECTS Re-eksamen: Som ovenstående 18 Tematisk kulturanalyse (Thematical Cultural Analysis) Formålet med Tematisk kulturanalyse er at give den studerende uddybende kulturteoretiske og kulturhistoriske kompetencer, samt øvelse i at anvende dem analytisk. Faget har et tværfagligt sigte, idet de kulturteoretiske og de kulturhistoriske kompetencer fra særfagene Kulturteori og -analyse og Historisk kulturanalyse lægges til grund for analyserne af aktuelle kulturelle komplekser. Der lægges vægt på, at den studerende kan reflektere over kursets tematikker og de dermed forbundne teorier og genealogier samt selvstændigt udføre relevante kulturanalyser. 20

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Music/Arts Management The 2008 Curriculum Det Humanistiske

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Studieordning for Tilvalg i Organisatorisk Kommunikation 2007-ordningen

Studieordning for Tilvalg i Organisatorisk Kommunikation 2007-ordningen Studieordning for Tilvalg i Organisatorisk Kommunikation 2007-ordningen Indholdsfortegnelse Faglig del I. Bestemmelser for tilvalg i Organisatorisk Kommunikation A. Mål og forudsætninger 3 1 Tilvalget

Læs mere

Studieordning for tilvalg i. Webkommunikation. Syddansk Universitet Kolding. Gældende fra 1. september 2010

Studieordning for tilvalg i. Webkommunikation. Syddansk Universitet Kolding. Gældende fra 1. september 2010 Studieordning for tilvalg i Webkommunikation Syddansk Universitet Kolding Gældende fra 1. september 2010 Indholdsfortegnelse Faglig del I. Bestemmelser for tilvalg i Webkommunikation... 3 A. Mål og forudsætninger...

Læs mere

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse,

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, 2015-ordningen

Læs mere

Dansekultur og procesledelse

Dansekultur og procesledelse D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Dansekultur og procesledelse 2014-ordningen Institut for Kunst- og

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Innovation, Entrepreneurship og Kommunikation for humanister. 2010-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Innovation, Entrepreneurship og Kommunikation for humanister. 2010-ordningen BbSkabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Innovation, Entrepreneurship og Kommunikation for humanister 2010-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Innovation,

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i It og sprog, 2013-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet

Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet OKJ J.nr. Dok. Ore\kult\fleksmasterkult Den 27. februar 2006 2. udkast skal vi undlade at kalde det stud.ordning FLEKSIBEL MASTER FRA DET HUMANISTISKE

Læs mere

Kapitel 9: Beskrivelse af uddannelsens enkelte discipliner og prøver

Kapitel 9: Beskrivelse af uddannelsens enkelte discipliner og prøver DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET STUDIEKONTORET studieordning for Masteruddannelse i Sundhedsantropologi Struktur Kapitel 1: Formål Kapitel 2: Uddannelsesstruktur Kapitel 3: Almene eksamensbestemmelser

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Kommunikation og formidling, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Kommunikation og formidling, 2008-ordningen kabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Kommunikation og formidling, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Communication The 2008 Curriculum Justeret 2010

Læs mere

Sidefagssupplering i medievidenskab

Sidefagssupplering i medievidenskab Sidefagssupplering i medievidenskab Center for Medievidenskab udbyder sidefagssupplering i medievidenskab fra efteråret 2003. Undervisningen består af to moduler: Første modul er i medieproduktion, der

Læs mere

Film- og Medievidenskab,

Film- og Medievidenskab, Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i Film- og Medievidenskab, 2013-ordningen Justeret 2014 Rettet 2015 Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Det Humanistiske Fakultet Københavns

Læs mere

Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i. Dansk. 2015-ordningen

Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i. Dansk. 2015-ordningen D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i Dansk 2015-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

FOR KANDIDATUDDANNELSEN,

FOR KANDIDATUDDANNELSEN, STUDIEORDNINGEN FOR KANDIDATUDDANNELSEN, CAND. SOC. I JURA Denne studieordning er fastsat med hjemmel i: 30 i bekendtgørelse nr. 1520 af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne

Læs mere

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Efter- og Videreuddannelse 2012/2013 Lederens retorik troværdig og overbevisende kommunikation Mange mennesker opfatter kommunikation som en

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 1 af 9 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 2 af 9 sider Denne

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Rettelsesblad til. Studieordning for Litteraturvidenskab Bacheloruddannelsen (BA Centralfag) i Odense 2009, revideret 2011

Rettelsesblad til. Studieordning for Litteraturvidenskab Bacheloruddannelsen (BA Centralfag) i Odense 2009, revideret 2011 Rettelsesblad til Studieordning for Litteraturvidenskab Bacheloruddannelsen (BA Centralfag) i Odense 2009, revideret 2011 Ændring 12 Gælder for studerende indskrevet pr 1september 2011 og senere s 14 i

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Studerende, der optages til kurset Academic English pr. 1. september 2006 eller senere, skal studere efter denne ordning.

Studerende, der optages til kurset Academic English pr. 1. september 2006 eller senere, skal studere efter denne ordning. 'HW+XPDQLVWLVNH)DNXOWHWV8GGDQQHOVHU 6WXGLHRUGQLQJIRUNXUVHW$FDGHPLF(QJOLVK 8GEXGWLVDPDUEHMGHPHG'HW,QWHUQDWLRQDOH.RQWRU %$QLYHDX RUGQLQJHQ 8QGHU8GGDQQHOVHVEHNHQGWJ UHOVHQDI )DFXOW\RI+XPDQLWLHV &XUULFXOXPIRUWKHHOHFWLYHVWXG\LQ$FDGHPLF(QJOLVK

Læs mere

Vejledning og Vejleder

Vejledning og Vejleder Vejledning for modulet Vejledning og Vejleder Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet, bygger på

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Moderne Kultur og Kulturformidling

Moderne Kultur og Kulturformidling D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i Moderne Kultur og Kulturformidling 2015-ordningen Institut

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Sprogpsykologi, 2008-ordningen

Studieordning for kandidatuddannelsen i Sprogpsykologi, 2008-ordningen Studieordning for kandidatuddannelsen i Sprogpsykologi, 2008-ordningen Curriculum for Master s Programme in the Psychology of Language The 2008 Curriculum Justeret 2008, 2009, 2011, 2013 og 2014 Rettet

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse Januar 2014 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indholdsfortegnelse Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse August 2012 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Vejledning og Individ

Vejledning og Individ Vejledning for modulet Vejledning og Individ Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet Vejledning

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO Studieordning for kandidatuddannelsen i It, Kommunikation og Organisation cand.it. ITKO Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Syddansk Universitet i Odense Denne studieordning er udarbejdet på baggrund

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning København, december 2007 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Formål...

Læs mere

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet Vejledning for modulet Afsluttende obligatorisk modul i Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik, bygger på følgende

Læs mere

Vejledning og Samfund

Vejledning og Samfund Vejledning for modulet Vejledning og Samfund Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet bygger på

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk

Læs mere

Pædagogisk viden og forskning

Pædagogisk viden og forskning PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk viden og forskning Et obligatorisk modul i den Pædagogiske Diplomuddannelse (PD) Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for det obligatoriske

Læs mere

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen Modulbeskrivelse Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling af ergoterapi. Klinisk undervisning VI April 2015 MHOL og PIAJ / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 12 består

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi (innovation og entrepreneurship) ved Aalborg Universitet. September 2012.

Studieordning for Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi (innovation og entrepreneurship) ved Aalborg Universitet. September 2012. Studieordning for Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi (innovation og entrepreneurship) ved Aalborg Universitet September 2012 Med ændring 2015 I medfør af lovbekendtgørelse nr. 960 af 14. august 2014

Læs mere

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8 Modulbeskrivelse Lokalt tillæg til studieordningen Modul 8 Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse. Genoptræning og behandling II. Psykiatriske og somatiske problemstillinger

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indhold Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.)

Studieordning for bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.) SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.) Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab,

Læs mere

28. 28Skabelon for. Faculty of Humanities Curriculum for the Elective Studies in Innovation and Entrepreneurship The 2009 Curriculum

28. 28Skabelon for. Faculty of Humanities Curriculum for the Elective Studies in Innovation and Entrepreneurship The 2009 Curriculum 28. 28Skabelon for Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for tilvalgsstudiet BA-niveau i Innovation og Iværksættelse 2009-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Faculty of Humanities

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP Modulbeskrivelse Modul 13 Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 13 består af en beskrivelse af modulets

Læs mere

Studieordning. HD 1. del

Studieordning. HD 1. del Studieordning HD 1. del Denne studieordning for 1. del af HD-uddannelsen er fastsat af Studieledelsen for HDuddannelsen ved Handelshøjskolen, Aarhus Universitet og godkendt af prodekan for uddannelse.

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 7 Relationer og interaktioner Professionsbachelor i sygepleje sfortegnelse Introduktion til modul 7 beskrivelsen.3 Studieaktivitetsmodel for modul 7.5

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Intern klinisk prøve Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Titel: Intern klinisk prøve Fag: Sygepleje, filosofi, religion og etik, sygdomslære og farmakologi Opgavetype:

Læs mere

Faglig vejledning i skolen

Faglig vejledning i skolen PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Faglig vejledning i skolen Et modul fra PD-retningerne Danskvejleder, Engelskvejleder, Matematikvejleder og Naturfagsvejleder

Læs mere

STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSE I SUNDHEDSANTROPOLOGI - MASTER OF THE ANTHROPOLOGY OF HEALTH

STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSE I SUNDHEDSANTROPOLOGI - MASTER OF THE ANTHROPOLOGY OF HEALTH STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSE I SUNDHEDSANTROPOLOGI - MASTER OF THE ANTHROPOLOGY OF HEALTH KAPITEL 1: FORMÅL OG KOMPETENCEPROFIL... 1 1.1 HJEMMEL OG INSTITUTIONSFORANKRING... 1 1.2 IKRAFTTRÆDELSE...

Læs mere

Fagstudieordning for KANDIDATUDDANNELSEN I STATSKUNDSKAB, 2015- STUDIEORDNINGEN, IKRAFTRÆDELSE 1. SEPTEMBER 2015

Fagstudieordning for KANDIDATUDDANNELSEN I STATSKUNDSKAB, 2015- STUDIEORDNINGEN, IKRAFTRÆDELSE 1. SEPTEMBER 2015 1 Fagstudieordning for KANDIDATUDDANNELSEN I STATSKUNDSKAB, 2015- STUDIEORDNINGEN, IKRAFTRÆDELSE 1. SEPTEMBER 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Titel og tilknytning... 3 3. Uddannelsens formål

Læs mere

Kommunikation og it,

Kommunikation og it, Studieordning for det centrale fag på bachelorniveau i Kommunikation og it, 2014-ordningen Justeret 2014 og 2015 Rettet 2015 Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Det Humanistiske Fakultet Københavns

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Studieordning for Den sociale diplomuddannelse i familieterapi

Studieordning for Den sociale diplomuddannelse i familieterapi Studieordning 1 Studieordning for Den sociale diplomuddannelse i familieterapi Indholdsfortegnelse 1. Bekendtgørelsesgrundlag 3 2. Uddannelsesinstitution 3 3. Samarbejde 3 4. Adgangskrav 3 5. Læringsudbytte

Læs mere

ENKELTFAG - NORDISK SPROG OG LITTERATUR LEDERENS RETORIK

ENKELTFAG - NORDISK SPROG OG LITTERATUR LEDERENS RETORIK ENKELTFAG - NORDISK SPROG OG LITTERATUR LEDERENS RETORIK efter- og AeddMnlseNNS 2012/2013i EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2013/2014 LEDERENS RETORIK - TROVÆRDIG OG OVERBEVISENDE KOMMUNIKATION Lederens retorik

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science)

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Vedtaget af Datalogisk Studienævn 2004-09-21 De overordnede bestemmelser, der danner ramme for denne studieordning, er fastlagt

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Kommunikation og it,

Kommunikation og it, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i Kommunikation og it, 2015-ordningen Institut for Medier, Erkendelse

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

RAMMESTUDIEORDNING for første studieår på de samfundsvidenskabelige bacheloruddannelser på Aalborg Universitet

RAMMESTUDIEORDNING for første studieår på de samfundsvidenskabelige bacheloruddannelser på Aalborg Universitet RAMMESTUDIEORDNING for første studieår på de samfundsvidenskabelige bacheloruddannelser på Aalborg Universitet Det Samfundsvidenskabelige Fællessemester og 2. semester af bacheloruddannelserne i Politik

Læs mere

Grafisk design og kommunikation Vægt i uddannelsen 10 ECTS-point

Grafisk design og kommunikation Vægt i uddannelsen 10 ECTS-point Grafisk design og kommunikation Vægt i uddannelsen 10 ECTS-point Mål Med udgangspunkt i teori inden for grafisk design skal kurset kvalificere de studerende til at kunne analysere samspillet mellem form

Læs mere

Bibliotekskundskab og Videnskommunikation Bacheloruddannelse

Bibliotekskundskab og Videnskommunikation Bacheloruddannelse BA i Bibliotekskundskab og Videnskommunikation 2013 Studieordning 2013 Bibliotekskundskab og Videnskommunikation Bacheloruddannelse Syddansk Universitet, Kolding Start 2013 www.sdu.dk 1 BA i Bibliotekskundskab

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i lydteknik

Studieordning for bacheloruddannelsen i lydteknik Studieordning for bacheloruddannelsen i lydteknik BMus (lydteknik) Rytmisk Musikkonservatorium 18. august 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelle bestemmelser... 4 1 Titulatur, adgangskrav,

Læs mere

Digital konceptudvikling PBA

Digital konceptudvikling PBA Erhvervsakademi Sjælland Studieordning Digital konceptudvikling PBA August 2015 Indhold Studieordningensfællesdel...4 Uddannelsensnavnogdimittendernestitel...4 Adgangtiluddannelsen...4 Fagligekriterierforudvælgelseafansøgere...4

Læs mere

Formidling af kunst og kultur for børn og unge

Formidling af kunst og kultur for børn og unge STUDIEORDNING Diplomuddannelse i Formidling af kunst og kultur for børn og unge Revideret 01.07.11 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel

Læs mere

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 Læring kræves i mange sammenhænge. Når arbejdspladser og medarbejdere skal omstille sig, når elever og studerende skal tilegne sig viden,

Læs mere

Ophold ved en udenlandsk institution kan indgå som en del af forskningsåret.

Ophold ved en udenlandsk institution kan indgå som en del af forskningsåret. Forskningsåret Medicinstuderende og tandlægestuderende ved Health på Aarhus Universitet kan søge om indskrivning på forskningsåret, et 1-årig prægraduat forløb i sundhedsvidenskabelig forskning, der afsluttes

Læs mere

Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling

Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling August 2011 Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling.

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point)

Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point) Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2009 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om

Læs mere

STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015

STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015 STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens

Læs mere

Eksamensvejledning for Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik efterår 2014

Eksamensvejledning for Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik efterår 2014 Eksamensvejledning for Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik efterår 2014 INDHOLD Indhold...1 Indledning...2 Generelle eksamensbestemmelser...2 Framelding til eksamen... 2 Sygeeksamen... 3 Overblik over

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelsen i dansk som andetsprog 2010-ordningen

Studieordning for Masteruddannelsen i dansk som andetsprog 2010-ordningen Studieordning for Masteruddannelsen i dansk som andetsprog 2010-ordningen Curriculum for the Master s Programme in Danish as Second Language The 2010 Curriculum Det Humanistiske Fakultet Institut for Nordiske

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

Bibliotekskundskab og Videnskommunikation Bacheloruddannelse

Bibliotekskundskab og Videnskommunikation Bacheloruddannelse BA i Bibliotekskundskab og Videnskommunikation 2013 Studieordning 2013 Bibliotekskundskab og Videnskommunikation Bacheloruddannelse Syddansk Universitet, Kolding Start 2013 www.sdu.dk 1 BA i Bibliotekskundskab

Læs mere

NB: Tilmeldingen til valgfaget gælder for 5. og 6. semester

NB: Tilmeldingen til valgfaget gælder for 5. og 6. semester Sprog og jura Semester: Efteråret 2003 og foråret 2004 NB: Studerende, der har været på udlandsophold i 5. semester, tilbydes et opsamlingsforløb i sprog og jura i foråret 2004. De som ønsker at benytte

Læs mere

AT SKRIVE SPECIALE Nordisk sprog og litteratur

AT SKRIVE SPECIALE Nordisk sprog og litteratur AT SKRIVE SPECIALE Nordisk sprog og litteratur Indhold Emnevalg Valg af vejleder Specialeplads Vejledningsprocessen Eksamenskontrakten Dispensation fra eksamenskontrakten Vejledningsplan Opgaveformulering

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Praktikpjece for 3. praktik

Praktikpjece for 3. praktik Professionshøjskolen UCC Pædagoguddannelsen Nordsjælland Carlsbergvej 14 3400 Hillerød Pædagoguddannelsen Nordsjælland Praktikpjece for 3. praktik December 2010 Side 1 af 6 Forord Formålet med denne pjece

Læs mere

Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation

Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation marts 2011 S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T INDLEDNING Professionsbacheloruddannelsen i Engelsk

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Sundhedsfremme og forebyggelse. Arbejdsliv, arbejdsmiljø og erhvervsrettet rehabilitering. Januar 2015 MALN / TRHJ og LIFP

Modulbeskrivelse. Modul 11. Sundhedsfremme og forebyggelse. Arbejdsliv, arbejdsmiljø og erhvervsrettet rehabilitering. Januar 2015 MALN / TRHJ og LIFP Modulbeskrivelse Modul 11 Sundhedsfremme og forebyggelse. Arbejdsliv, arbejdsmiljø og erhvervsrettet rehabilitering. Januar 2015 MALN / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 11 består

Læs mere

2 Studienævn Se tillæg til Studieordning for Bacheloruddannelsen i Politik & Administration, gældende fra februar 2010.

2 Studienævn Se tillæg til Studieordning for Bacheloruddannelsen i Politik & Administration, gældende fra februar 2010. Studieordning for Bacheloruddannelse med Samfundsfag som centralt fag samt sidefag (Gymnasielæreruddannelse) ved Aalborg Universitet. Gældende fra september 2012 I medfør af lovbekendtgørelse nr. 695 af

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

<> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Linjen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 1. april 2015 1 Generel del af studieordning for masteruddannelsen

Læs mere

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Gældende fra 01.1.2013 for studieordningen for Diplomuddannelsen i Ledelse vedrørende prøveformer, bedømmelsesformer og bedømmelsesgrundlag. I henhold til Bekendtgørelse

Læs mere

Hovedfag. Elektronisk musikprojekt II/Kandidatprojekt. Undervisningens læringsmål og indhold

Hovedfag. Elektronisk musikprojekt II/Kandidatprojekt. Undervisningens læringsmål og indhold Hovedfag Elektronisk musikprojekt II/Kandidatprojekt Mestrer anvendelsen af musikteknologi som redskab til kreativ, skabende virksomhed og musikformidling Den studerende på kandidatuddannelsen er selv

Læs mere