National strategi for fremmedsprog Humaniora Citater og tal

Transkript

1 National strategi for fremmedsprog Forbundet Kommunikation og Sprogs faglige område, beskrevet på grundlag af uddannelser, omfatter dele af hovedområdet humaniora og dele af samfundsvidenskab. På samfundsvidenskab er det eksempelvis uddannelserne cand.merc.kom og cand.soc. i international kommunikation og ledelse. På humaniora drejer det sig om sprog, medie- og kommunikationsuddannelserne. Humaniora Især humaniora er endnu en gang kommet i fokus i debatten, fordi Københavns Universitets humanistiske fakultet har meldt ud at man finder det vanskeligt at finansiere en fortsat drift af de små sprogfag, f.eks. eskimologi, finsk, klassisk, græsk og nygræsk. Men også Østeuropa-studier eksempelvis, og de traditionelle europæiske hovedsprog. I 2008 var det Copenhagen Business School der meldte ud at man så sig nødsaget til at nedlægge translatøruddannelserne i alle andre sprog end engelsk på grund af dårlig økonomi. Skurken er det taxametersystem, der finansierer uddannelserne på basis af søgning, en vigende søgning, og mere overordnet set dårligere finansieringsmuligheder for humaniora og samfundsvidenskab end for naturvidenskab, teknik og sundhed. Debatten får som regel hurtigt karakter af skyttegravskrig. Humaniora og samfundsvidenskab argumenterer for en stigende relevans i et globaliseret vidensamfund med øgede behov for viden om fremmede sprog, fremmede kulturer, fremmede skikke. I en demokratisk og samfundsbærende sammenhæng, men så sandelig også i en erhvervsmæssig, merkantil sammenhæng. Sprog- og kulturviden pakket ind i professionel kommunikation er nødvendige kompetencer, der bidrager direkte til virksomhedernes mulig for salg og eksport. Eksempelvis har Forbundet Kommunikation og Sprog arbejdet med projektet Erhvervsfokus på sprog, kultur og kommunikation. Derfor skal økonomien i uddannelserne være i orden. I den anden skyttegrav, naturvidenskab og teknik, lyder argumentet, at naturvidenskab og teknik er forudsætningen for alt andet, hvilket bør slå igennem i bevillingerne. Senest argumenterer Danmarks ErhvervsforskningsAkademi DEA for at der i højere grad er brug for sprog-, kultur- og kommunikationskompetencer som et supplement, en tillægskompetence, eller en slags applikation der kan downloades, oven på de tekniske og naturvidenskabelige kompetencer. Det magiske ord er dobbeltkompetence. Citater og tal DJØF har netop fået udarbejdet en rapport om forrentningen af en investering i videregående uddannelser fordelt på hovedområder. Uddannelsesredaktør Jacob Fuglsang, Politiken, skriver den 29. oktober med citater fra DJØF-rapporten:

2 Vælger en person at uddanne sig inden for samfundsvidenskabelige fag som jura eller økonomi, giver det en værditilvækst i den private sektor på næsten mere om året end resten af arbejdsmarkedet i gennemsnit. Vælger den unge derimod at uddanne sig inden for de tekniske fag som ingeniør eller læge, er værditilvæksten i gennemsnit lidt mindre, nemlig kroner om året. Vælger en ung mand at blive teolog, sprogforsker eller tage en anden humanistisk uddannelse, er værditilvæksten mindre, nemlig kr. om året. Læst på denne måde kan den nye undersøgelse sætte spørgsmålstegn ved, om der bliver uddannet tilstrækkeligt med ingeniører og samfundsvidenskabelig kandidater sammenlignet med antallet af humanister. Professor Knut Conradsen, professor, DTU Informatik, argumenterer i Politiken den 5. november for at teknik og naturvidenskab ikke er blevet specielt tilgodeset de senere år: Bevillingerne til den hårde tekniske og naturvidenskabelige forskning er faldet (siden 1993) fra 42 pct. af de samlede forskningsbevillinger til 35 pct. For de bløde fag, humaniora og samfundsfagene, er der i samme periode tale om en stigning fra 20 pct. til 24. pct., men med en betydelig intern forrykkelse til fordel for samfundsvidenskaberne. Morten Garly Andersen, der er videnskabsredaktør på Politiken, giver disse tal (Blogindlæg, ): I forhold til den aktuelle økonomiske krise, synes de justeringer, der overvejes ikke så ekstreme. Og ifølge tal i Forskningsbarometer 2010, som Videnskabsministeriet udgav denne uge, så klarer de humanistiske fag sig faktisk ganske godt: Med 1,2 mia. kr. 8 pct. af den offentlige forskning i 2008 er humaniora det mindste af de seks områder humaniora, samfundsvidenskab, teknisk videnskab, naturvidenskab, sundhedsvidenskab og jordbrugs/veterinærforskning. Men det er ikke så ringe. I en sammenligning af 26 lande fører Østrig og bruger 12 pct. af den offentlige forskningsfinansiering på humaniora. Danmarks 8 pct. giver en niendeplads foran Norge, Finland og Irland. En national strategi for fremmedsprog Endelig kom gennembruddet. Det der indtil nu ikke er lykkedes for det danske sprogs vedkommende, en national strategi for dansk, er nu lykkedes for fremmedsprogene. I det mindste på signalplan. En videnskabsminister, Charlotte Sahl-Madsen, der argumenterer for relevansen af sprog og kultur, og som forbereder udarbejdelsen af en national strategi for fremmedsprog:

3 Vi kan ikke agere på den internationale scene uden stærke sproglige og kulturelle kompetencer. Derfor skal vi have en national strategi for fremmedsprogene, og den går vi i gang med at udarbejde nu. (Politiken, ). Udmeldingen kommer efter massivt pres. Blandt andet har KS skrevet til ministeren og foreslået at universiteterne belønnes for at arbejde sammen, eksempelvis ved at samle de relevante fag i klynger, således at universiteterne ikke skal konkurrere indbyrdes om små uddannelsesområder. Præcis dette synspunkt findes i videnskabsministerens udmeldinger. Taskforce sprog I 2008 samarbejdede KS med DEA i en Taskforce sprog, der kom med konkrete anbefalinger til, hvordan vi får fremmedsprogsindlæringen ind som en naturlig del af danskernes liv, fra børnehaven op gennem uddannelsessystemet og helt ud på arbejdspladserne som efteruddannelse. Afsnittene i oplægget var: Tosprogede danskere, grundskolen, gymnasiet, videregående uddannelse og forskning, efter- og videreuddannelse, det samlede uddannelsesforløb. Fremmedsprog til fremtiden I 2007 blev der på CBS holdt en konference om Fremmedsprog til fremtiden Sprogpolitiske udfordringer for Danmark, som også KS deltog i. På konferencen blev der talt om en landsplanlægning af sprogpolitik og en national udredning, og der blev vedtaget 12 udfordringer: Anbefalinger 1. Der er behov for en landsplanlægning af sprogpolitik som anbefalet af EU, dvs. en kortlægning af alle sproglige behov og ressourcer, herunder en sikring af EU-målsætningen om modersmålet plus to sprog. 2. Der er behov for en erkendelse af, at når fremmedsprogskompetencen falder i Danmark, er det et nationalt problem, som kræver løsninger på landsplan. 3. Der er behov for en national udredning af fremmedsprogsfagenes nuværende status på alle niveauer i uddannelsessystemet samt en vurdering af fremtidige fremmedsproglige behov. 4. Den nationale udredning bør tage initiativ til at sikre fastholdelsen af dansk som fuldt gyldigt EUsprog, herunder uddannelse af velkvalificerede tolke og oversættere med kompetence på mindst to fremmedsprog. 5. Der er behov for en langt større sprogpædagogisk forskningsindsats på alle uddannelsesniveauer. Der er ligeledes behov for at oparbejde mere kompetence i testning af sprogfærdighed. 6. Den nationale udredning bør omfatte en analyse af behovet for ændringer i læreruddannelserne for at imødekomme ændrede behov. 7. Opbygning af større kompetence på flere sprog forudsætter, at forståelseskløften mellem uddannelsestrin Folkeskolen, de gymnasiale uddannelser og de højere læreanstalter reduceres væsentligt.

4 8. Der er behov for en nytænkning af finansieringen af fremmedsprogsfagene, herunder af hvorvidt taxametertaksterne på de højere læreanstalter bør ændres for at opretholde internationalt stærke forskningsmiljøer. 9. Der er behov for en begrebsafklaring af centrale sprogpolitiske emner såsom parallelsproglighed og domæne (som kan tabes, deles eller vindes). 10. Rektorkollegiets (nu: Danske Universiteter) sprogpolitiske anbefalinger bør implementeres på alle højere læreanstalter og sammentænkes med de sproglige dimensioner af Bologna-processen. 11. Eftersom fremmedsprog er et centralt redskab i international kommunikation og relationer, bør der i Danmarks globaliseringsstrategi afsættes ressourcer til at styrke området. 12. Relevansen af gode erfaringer fra vores nabolande og fra lande, som har indført sprogpolitiske tiltag, skal undersøges. Jørgen Christian Wind Nielsen, Links: Endelig skal Danmark have en national sprogstrategi Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen vil have en vugge-til-grav strategi for fremmedsprog i Danmark. - KS har efterlyst en klar strategi på fremmedsprogområdet længe, så vi er overordentligt tilfredse med, at det nu ser ud til at blive en realitet, siger KS-formand Per Lindegaard Hjorth Yes minister! Danmark skal have en national sprogstrategi DEA nyhedsbrev Videnskabsministeren sætter fokus på sprogfagene CBS i Pressen - I Norge tager de sprog alvorligt, Politiken Kultur orligt_politiken_kultur Ny plan skal redde sprogfag Minister afviser hjælp til kriseramte sprog Ny plan skal redde sprogfag Regeringen vil have, at vi bliver bedre til sprog og lover en national strategi på området Men der er ingen her og nu-hjælp til trængte fag

5 Videnskabsministeriet har varslet, at der kun skal gives støtte til små universitetsuddannelser ét sted Det ligner indblanding i universiteters fagudbud, mener universitetschefer. Ministeren mener, det er op til dem, men ser gerne flere sammenlægninger af små fag Blød viden skal vel også tåle hård kritik Danmarks Forskningspolitiske Råds årsrapport Aarsberetning-09-april-2010.pdf Hele samfundet betaler for opgør med humaniora Humaniora trænger til en ansigtsløftning Små humaniorafag mister støtte Videnskabsministeriet har varslet, at der kun skal gives støtte til små universitetsuddannelser ét sted. Det ligner indblanding i universiteters fagudbud, mener universitetschefer. Ministeren mener, det er op til dem, men ser gerne flere sammenlægninger af små fag Fremmedsprog til fremtiden Sprogpolitiske udfordringer for Danmark 000ea68e967b.html Kommunikation og Sprog - Sprog som erhverv Taskforce Sprog - Dansk og engelsk ja, men kan du ikke et fremmedsprog? Anbefalinger til en styrket indsats for flere og mere nuancerede sproglige... Kommunikation og Sprog - Erhvervsfokus sprog og kultur KS har i efteråret 2008 og foråret 2009 været deltagere i projektet Taskforce Sprog, der så på fremmedsprog i et bredere perspektiv, fra børnehave til...