Roskilde University. Roskilde Universitet. Abstract

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Roskilde University. Roskilde Universitet. Abstract"

Transkript

1 Abstract This project is about the activist Danish security policy, primarily after 2001, when former Prime Minister Anders Fogh Rasmussen wanted a new course for Danish security policy. The central part of this new course, was a close cooperation with USA, also involving a larger focus on military operations than previously seen in Danish foreign and security policy. The emphasis of this project is to understand the impact Fogh s security policy has had on Denmark, especially in regards to small state policy. This also includes an analysis on how much of Foghs policy that can be identified in the current government of Denmark s security policy. The project concludes that Fogh wanted an activist Danish security policy, with a strong emphasis on military operations. This focus becomes clear when examining the agreements of defense, from Foghs reign as Prime Minister. It is difficult to analyze the consequences of this policy, and there is an ongoing debate as to whether or not Foghs policy has strengthened Denmark s position in the international society. Denmark s current government states, that its policy is a new, more responsible policy for Denmark. Experts, on the subject, seem to disagree with this statement, and explain, that the current government s policy, overall, is a continuation of Fogh s policy. Side 1 af 81

2 Resumé Denne rapport omhandler den aktivistiske danske sikkerhedspolitik efter Daværende Statsminister Anders Fogh Rasmussen ville have dansk sikkerhedspolitik i en ny retning. Det centrale punkt i den nye kurs, var et tæt samarbejde med USA. Det inkluderede også et større fokus på militære operationer, end tidligere set i dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Vægten i denne opgave ligger i at forstå, hvordan Foghs sikkerhedspolitik har påvirket Danmark, specielt i forhold til småstatsteorien. Dette inkluderer også en analyse af, hvordan Foghs politik kan identificeres i den nuværende regerings udenrigs- og sikkerhedspolitik. Konklusionen er, at Fogh vil have Danmark til at føre en aktivistisk dansk sikkerhedspolitik, med et stærkt fokus på militære operationer. Det fokus bliver tydeliggjort ved at undersøge forsvarsforligene, fra Foghs regeringsperiode. Det er svært at analysere konsekvenserne af denne politik, og der er en igangværende debat om, hvorvidt Foghs politik har forstærket Danmarks position i det internationale samfund. Danmarks nuværende regering påstår, at deres politik er ny og mere ansvarlig. Eksperter på området er uenige med det, og vurderer, at den nuværende regerings politik er en fortsættelse af Foghs politik. Side 2 af 81

3 Indholdsfortegnelse Abstract...1 Resumé Indledning Problemfelt Problemformulering Forklaring af problemformulering Problemstillinger Afgrænsning Hustema Begrebsdefinition Metodeafsnit Projektets opbygning Valg af empiri Operationalisering Valg af teori Politologi Teori Småstatsteori Hvad var Foghs sikkerhedspolitiske linje? Anders Fogh Rasmussen og hans sikkerhedspolitiske linje Delkonklusion Småstats perspektiv Hvordan blev Foghs sikkerhedspolitiske linje implementeret? Forsvarsforlig Forsvarsforliget Kurs mod 2020 Dansk udenrigspolitik i nyt farvand Delkonklusion Småstats perspektiv Hvordan har Foghs aktivisme, ifølge eksperter, påvirket Danmark som småstat? Forsvarets deltagelse i farlige missioner giver prestige, indflydelse og sikkerhed - Peter Viggo Jakobsen Regeringen vidste fra start af, at Afghanistan ville fejle - Mikkel Vedby Rasmussen Delkonklusion Småstatsperspektiv Hvordan bliver Foghs linje videreført af den nuværende regering? Side 3 af 81

4 7.1 Regeringens egen udlægning af udenrigspolitikken - En aktiv og ansvarlig udenrigspolitik Kronik: En ny sikkerhedspolitik Diskussion om regeringens udenrigspolitiske linje Delkonklusion Småstats perspektiv Konklusion Perspektivering Litteraturliste: Bilag 1: Studieforløbsbeskrivelse...68 Bilag 2: Statsminister Anders Fogh Rasmussens tale ved Forsvarsakademiets årsdag fredag den 31. oktober Udviklingstendenser: Litteraturliste til sprogprofil (Tysk) el. (Fransk) Side 4 af 81

5 1. Indledning 1.1 Problemfelt Med murens fald i 1989 og Sovjetunionens sammenbrud forsvandt den territoriale trussel mod Danmark. Det benyttede Venstres daværende formand, Uffe Ellemann Jensen sig af. Han ville gøre op med den daværende passive og neutrale fodnotepolitik, som havde præget dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik helt tilbage fra 2. Verdenskrig. Han indledte en mere aktivistisk politik, præget af liberale og demokratiske værdier, med fokus på et multilateralt EU samarbejde, som fokuserede på at få indlemmet de baltiske og Østeuropæiske lande i EU og NATO (Pedersen 2012). Den aktivistiske udenrigs- og sikkerhedspolitik blev videreført af Poul Nyrup Rasmussen, der lagde et endnu større fokus på samarbejde med USA end tidligere. Efter terrorangrebene den 11. september brugte han ordene: Vi er med jer. Skulder ved skulder og vi er med jer hele vejen for at beskytte vores måde at leve på og menneskeheden. (Rahbek 2011) Anders Fogh Rasmussen fortsatte den linje, og under en tale i 2008 sagde han næsten de samme ord, som USA's præsident George W. Bush havde sagt nogle år forinden: I en skæbnekamp mellem frihed og ufrihed, mellem demokrati og diktatur kan man ikke forholde sig neutralt. Da må man tage stilling. Da må man slås for frihed og folkestyre og bekæmpe tyranni og undertrykkelse. (Rasmussen 2008) Fogh ville for alvor gøre op med den neutrale og reaktive sikkerhedspolitik, som tidligere var blevet ført. Han mente, at Danmark skulle gå fra at være en passiv småstat, som førte en tilpassende småstatspolitik, til at Danmark blev en aktiv småstat, som markerede sig internationalt (Rasmussen 2006). Det skete i form af internationale operationer i både Afghanistan og Irak i Irak under en Amerikansk ledet krig i stedet for en FN ledet krig. På mange punkter gik man fra en multilateral aktivistisk politik, med fokus på Side 5 af 81

6 internationale aktører som EU og NATO, til en bilateral aktivistisk politik, hvor man havde et tæt samarbejde med USA. (Pedersen 2012). Foghs hårde aktivistiske linje var ikke tidligere set i Dansk politik. Før Foghs regeringsperiode deltog Danmark også i militære aktioner, men de havde i højere grad et fokus på fredsbevarelse end fredsskabelse (Pedersen 2012). Vi synes, det er problematisk at vurdere, hvad Foghs aktivistiske sikkerhedspolitik har betydet for Danmarks position som småstat i det internationale samfund. Her tænker vi specielt på, hvilke konsekvenser det har haft for Danmark i det internationale samfund at have et så tæt samarbejde med USA, som det har været tilfældet gennem de sidste 10 år. Grunden til at Fogh lagde op til et så tæt samarbejde med USA, begrundede han med deres position som global leder inden for økonomi, militær og teknologi (Anders Fogh Rasmussen, bilag 2). Siden Fogh sagde dette, er der sket et skift i den globale magtfordeling (Branner 2010b) og hvis USA ikke længere er en global leder på samme måde som tidligere, må vi formode, at S, R, SFregeringen vil forsøge at opnå international indflydelse gennem andre kanaler end bilateralt samarbejde med den førende nation på den globale scene. Derfor vil vi i vores rapport også undersøge, om Foghs udenrigs- og sikkerhedspolitiske linje stadigvæk spiller en rolle i den danske politik i dag. Foghs sikkerhedspolitik er ikke karakteristisk for en småstat, så for at forstå selve hans politik, samt hvilke konsekvenser den har medført for Danmark, må den sættes ind i et småstatsteoretisk perspektiv. Derfor mener vi, at det er relevant at undersøge følgende problemformulering: 1.2 Problemformulering Hvordan har Anders Fogh Rasmussens sikkerhedspolitiske linje påvirket Danmark som småstat, og hvordan bliver den linje videreført af den nuværende regering? Side 6 af 81

7 1.3 Forklaring af problemformulering Til at undersøge hvordan Anders Fogh Rasmussens sikkerhedspolitiske linje har påvirket Danmark, fokuseres der på eksperters holdninger. Herefter bruger vi småstatsteori, som betegner Danmarks position i det internationale samfund. Vi tager udgangspunkt i Foghs sikkerhedspolitiske linje dvs. Foghs sikkerhedspolitik under hans regeringsperiode fra 2001 til Når vi skriver påvirker menes der, hvilke konsekvenser, som Foghs sikkerhedspolitik har haft for Danmark. 1.4 Problemstillinger For at besvare ovenstående problemformulering og give rapporten en rød tråd, har vi udarbejdet følgende fire problemstillinger: 1. Hvad var Foghs sikkerhedspolitiske linje? 2. Hvordan blev Foghs sikkerhedspolitiske linje implementeret? 3. Hvordan har Foghs aktivisme, ifølge eksperter, påvirket Danmark som småstat? 4. Hvordan bliver Foghs linje videreført af den nuværende regering? 1.5 Afgrænsning Vi har gjort nogle fravalg, for at indsnævre vores fokus i rapporten. Disse fravalg har haft betydning for vores problemfelt, som afspejler det fokus som rapporten har til formål at besvare. Vi har valgt, ikke at fokusere på tidsperioden før Anders Fogh Rasmussen blev statsminister, da det er hans, samt den nuværende S, R, SF-regerings, udenrigspolitiske linje vi undersøger. Et af de fravalg vi har foretaget i analysen er, at vi ikke vil undersøge Foghs egen dagsorden. Side 7 af 81

8 Målet med brugen af Foghs tale ved forsvarsakademiets årsdag er at konstatere, at Danmark, ifølge ham, skulle have et tæt politisk samarbejde sammen med USA. Derfor vil vi heller ikke gå ind i debatten, om hvorvidt hans aktivistiske udenrigs- og sikkerhedspolitik var en tilpasningspolitik, som bl.a. Mogens Lykketoft har hævdet (Lykketoft og Hansen 2003). Generelt har vi afgrænset vores fokus for undersøgelsen til at koncentrere os om det sikkerhedspolitiske frem for det udenrigspolitiske. Vores vægt ligger på sikkerhedspolitikken, idet Foghs aktivisme i høj grad blev ført igennem det sikkerhedspolitiske. Samtidig mener vi, at denne afgrænsning vil koncentrere vores fokus, og forbedre kvaliteten af projektet, idet det udenrigspolitiske aspekt er meget bredere og mere uhåndgribeligt at dække end det sikkerhedspolitiske. Afgrænsningen af analysen udelukker også befolkningens opbakning til Foghs førte politik, da det ville blive for omfattende at undersøge. Vi vil heller ikke undersøge nærmere, hvordan interne nationale faktorer påvirker den førte sikkerhedspolitik, da dette også bliver for omfattende. Forskere påpeger, at den konkrete udformning af et lands udenrigs- og sikkerhedspolitik i høj grad bestemmes af interne nationale faktorer (Pedersen 2012) Vi har valgt at bruge to eksperters vurderinger til at udlede, hvordan Foghs udenrigspolitiske linje har påvirket Danmark. Vi har fravalgt at se på flere eksperters holdninger, da vi mener Mikkel Vedby Rasmussen og Peter Viggo Jakobsen er fremtrædende inden for emnet, og det er for tidskrævende, at skulle afdække alle de uoverensstemmelser, der er mellem de forskellige eksperter. Det er her, mere relevant at sætte empirien ind i en småstatsteoretisk sammenhæng. Til sidst i vores analyse undersøger vi, hvordan den nuværende S, R, SF-regering selv påstår, at den fører udenrigs- og sikkerhedspolitik. Vi vil undgå at undersøge de enkelte partiers holdning, og i stedet kun undersøge fælles udspil. Vi vil ikke diskutere hvilke konsekvenser, den nuværende regerings politik har for Danmark internationalt, men Side 8 af 81

9 undersøge hvordan, den er en fornyelse eller videreførelse af Fogh og hans regerings udenrigs- og sikkerhedspolitiske linje. 1.6 Hustema Vores hustema, og dermed også det overordnede emne for dette projekt, er Krise. Krise har en bred vifte af definitioner, men herunder har vi valgt at vægte følgende definition af ordet, som lyder: A crucial or decisive point or situation; a turning point. (The Free Dictionary: Crisis). Krise kan altså defineres som et afgørende vendepunkt. Dette projekt handler om Anders Fogh Rasmussens sikkerhedspolitiske linje, hvad den var, hvilke konsekvenser der er kommet af den, og dens aktualitet under den nuværende regering. Eftersom krisen kan defineres som et afgørende vendepunkt, virker det logisk, at man kan kalde Foghs sikkerhedspolitiske linje for en krise for Danmark. Dette skyldes til dels, at hans linje vendte Danmark væk fra, hovedsageligt at agere multilateralt gennem overstatslige organisationer, som FN og EU, hen imod også at agere mere bilateralt i form af samarbejde med USA. Men til dels skyldes det også, at Danmark, gennem Foghs aktivisme, har bevæget sig væk fra at føre en blød sikkerhedspolitik, hvor det danske militær anvendes som fredsbevarende tropper, og i stedet mod at bruge en hård form for sikkerhedspolitik, hvor det bliver brugt som fredsskabende styrker. På baggrund af denne antagelse virker det derfor logisk for dette projekt, at se Foghs linje som et afgørende vendepunkt i den danske sikkerhedspolitik, hvorfor vi, ud fra definitionen af Krise, med god grund kan kalde det for en reel krise, hvilket berettiger dette projekts relevans i forbindelse med det overordnede emne. Side 9 af 81

10 1.7 Begrebsdefinition Vi vil her definere og afgrænse nogle af de centrale begreber, vi bruger igennem vores rapport. Multilateralt og bilateralt samarbejde Vi vil igennem rapporten benytte os af begreberne, multilateralt og bilateralt samarbejde. Multilateralt samarbejde er en betegnelse for mange aktører, som arbejder sammen inden for en given konflikt. Eksempler på multilaterale aktører er FN og EU, hvor mange aktører er fælles om beslutningsprocessen. Modsætningen til multilateralisme er bilateralisme. Bilateralisme er to stater, som går uden om de internationale organisationer og løser en konflikt alene mellem de to aktører. (Pedersen 2012) Forsvarsforlig Forsvarets retning og udvikling styres af politiske aftaler. Målet med forsvarsforligene er at sætte mål og rammer inden for en given tidsperiode, som forsvaret skal følge. Et kendetegn for et forsvarsforlig er, at den indeholder et afsnit, som omhandler den sikkerheds- og forsvarspolitiske situation og udvikling, samt hvad det betyder for forsvarets udvikling. På den baggrund fastsætter forliget en økonomisk og administrativ ramme for forsvaret i en valgt periode (Forsvarsministeriet 2012). Autonomi: Autonomi, et begreb inden for international politik, er en form for magt, som betegner en stats evne til at modvirke indgreb på statens selvstyre (Goetschel 1998, s. 15). En stat kan føre en mere uafhængig politik, hvis statens autonomi står stærkt, og dermed ikke er begrænset af andre stater eller aktører. Magt Inden for politik defineres magt typisk som evnen til at påvirke en aktørs adfærd i en retning, de ikke ville have valgt af sig selv. Med andre ord er det, når enhed A får enhed B til at handle på en måde, som enhed B ikke ville have valgt at handle på, hvis den ikke var blevet påvirket af enhed A. (Heywood 2007, s. 7-11). Aktørerne kan eksempelvis være Side 10 af 81

11 stater og organisationer i international politik. Her kan en stats magt altså beskrives som dens evne til at få andre stater til at handle på en måde, som de ikke på egen hånd ville have valgt. I forståelsen af magt i international politik, er man i stigende grad begyndt at skelne mellem to former for magt, den hårde form for magt og den bløde form for magt. Hård magt Den hårde magt forekommer, når en international aktør forsøger at påvirke en anden aktørs handlen gennem brugen af hårde midler. Disse midler er typisk af militær og/eller økonomisk karakter. Den hårde økonomiske magt kommer således til udtryk ved trusler om og brugen af økonomiske sanktioner mod lande, med henblik på at påvirke deres adfærd. Ligeledes kommer den hårde militære magt til udtryk ved trusler om og brugen af militære interventioner mod lande med intention om at påvirke deres ageren (Heywood 2007, s. 142). Blød magt Den bløde magt anvendes, når en international aktør prøver at influere en anden aktørs adfærd gennem sine bløde midler, sine værdier. Disse midler er f.eks. ideologier, kulturer og institutioner. I modsætning til den hårde magt, handler den bløde magt ikke om at påvirke den anden aktørs adfærd gennem tvang. Den bløde magt handler i højere grad om at få sine værdier og midler til at fremstå attraktive for den anden aktør, sådan at denne frivilligt vælger at integrere disse værdier. På den måde ender det ud i, at den anden aktørs adfærd ændres i en retning, som landet med den bløde magt søgte (Heywood 2007, s. 142). Udenrigspolitik Udenrigspolitik kan defineres som Staters politik over for omverdenen. (Den Store Danske: Udenrigspolitik). Udenrigspolitikkens formål kan siges at være, at den skal regulere forholdet mellem det pågældende samfund og dets omverden. Den handler derfor i høj grad om samspillet mellem samfundets autonomi og dets indflydelse på og påvirkning af omverdenen (ibid.). Side 11 af 81

12 Sikkerhedspolitik Betydningen af sikkerhedspolitik, kan defineres som et lands bestræbelser for at beskytte sin eksistens og integritet mod ydre trusler (Den Store Danske: Sikkerhedspolitik). På den måde kan sikkerhedspolitik beskrives som en underkategori inden for udenrigspolitik, der beskæftiger sig med samfundets sikkerhed. Ud fra denne definition kan man sige, at sikkerhedspolitik også handler om de midler, med hvilke man søger at sikre sig mod truslen. Herunder skelnes der derfor mellem to former for midler, en hård sikkerhedspolitik og en blød sikkerhedspolitik (Branner 2010a, side 85). Hård sikkerhedspolitik Den hårde form for sikkerhedspolitik kan i virkeligheden stort set beskrives som sikkerhedspolitik med brug af hård magt. Dog medregnes det økonomiske aspekt af hård magt normalt ikke her. Den hårde sikkerhedspolitiks midler opfattes primært som værende af militær art. Her handler det for landet om at beskytte sig i form af sin militære kapacitet. Dette kan både være i form af en defensiv brug af militæret, hvor man opruster, med henblik på at kunne vinde en fremtidig konflikt, men det kan også være af en mere offensiv slags, hvor en reel trussel bekæmpes med militære midler i form af, hvad man kalder for fredsskabende aktioner (ibid., side 85-86). Blød sikkerhedspolitik De bløde sikkerhedspolitiske midler kan opdeles i forebyggende og konfliktløsende. De forebyggende midler er f.eks. økonomisk støtte til lande, hvor der er en krise, eller hvor landets problemer risikerer at blive til en international konflikt. Det er her, den internationale konflikts opståen, man søger at forhindre. Støtten hertil kan også være i form af politisk opbakning. Hvis en international konflikt allerede er aktuel mellem to eller flere lande, kan den bløde magt anvendes i form af mægling mellem dem med henblik på en fredelig løsning af problemet. Problemet kan også løses vha. en handelsboykot mod landet, der påstås at være roden til konflikten. Økonomiske sanktioner opfattes derfor som en blød form for sikkerhedspolitik. Side 12 af 81

13 Militære midler kan også bruges i blød sikkerhedspolitik, i form af fredsbevarende aktioner, hvis formål er at forebygge en evt. konflikt. Princippet er, at militæret skal hindrer væbnet konflikt i at opstå (ibid., side 85-86). Side 13 af 81

14 2. Metodeafsnit Den samfundsvidenskabelige forskningsmetode og teori har til hensigt at opløse det kaos af informationer, og derefter systematisere viden. Inden man vælger, hvilket metodisk redskab der skal bruges, skal man først vide, hvad det er, man vil undersøge, samt hvorfor man vil undersøge netop det fænomen (Andersen og Larsen 1995, s. 37). Hvad man vil undersøge, hentyder til det perspektiv, der ligger til grund for det valgte fænomen. Baggrunden for, hvorfor man vil undersøge fænomenet, ligger i det valgte perspektiv og formål med undersøgelsen. Når man ved hvad og hvorfor, man vil undersøge det givne fænomen, kan man vælge sine metoder til det undersøgte. Dermed er valget af metode afhængig af problemformuleringen, projektets design og de enkelte problemstillinger (ibid.). Vi har på baggrund af vores problem opsat en problemformulering, som vi i rapporten tager udgangspunkt i. Problemformuleringen har vi delt op i fire arbejdsspørgsmål, som vi hver især vil analysere, og besvare med en delkonklusion. Disse delkonklusioner vil vi til sidst samle op i en konklusion, som svar på problemformuleringen. Yderligere vil vi også lave et småstats perspektiv for hver enkelt problemstilling, samt en samlet småstatskonklusion. Problemformuleringen indleder vores projekt som problemorienteret, da fokuspunktet i opgaven er vores manglende viden om den danske udenrigspolitiske linje, som blev indført af Anders Fogh Rasmussen. Det er ikke rettet mod en sløret masse af viden, men i stedet fokuseret på dette punkt, hvilket gør opgaven problemorienteret (Olsen og Pedersen 2011, s ). Side 14 af 81

15 2.1 Projektets opbygning Projektdesign Vi vil starte med at lave et problemfelt, samt opstille en problemformulering. Derefter vil vi i metodeafsnittet gennemgå vores valg af samfundsvidenskabelige metoder og vores metodiske overvejelser omkring projektet. Heriblandt vores besvarelse af de enkelte problemstillinger. Herefter vil vi gennemgå teorikapitlet. I vores teorikapitel vil vi gennemgå småstatsteori, som er den teori vi vil bruge til at underbygge vores analyse og diskussion. I småstatsteorien, vil vi komme ind på hvilke ting, som typisk kendetegner en småstat og hvorledes den kan føre hård eller blød aktivistisk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Efter teorikapitelet kommer vores analyseafsnit, hvor vi svarer på problemstillingerne, og laver et småstatsteoretisk perspektiv, hvor vi sætter vores empiri ind i en teoretisk kontekst. Vi vil til slut konkludere samlet på vores problemformulering, samt perspektivere i forhold til ting, vi kunne have gjort anderledes. Vi har lavet en figur, over måden hvorpå vi griber projektet an. Side 15 af 81

16 Figur 1 - Projektdesign Side 16 af 81

17 Problemstilling 1 Foghs sikkerhedspolitiske linje I forhold til vores problemformulering er det relevant, at finde de centrale dele af den sikkerhedspolitik, som Anders Fogh Rasmussen førte. Det er relevant, fordi Foghs politik sætter rammen for projektet. Vi vil udlede, hvilke konsekvenser Foghs politik har for Danmark og undersøge hvordan den bliver videreført af den nuværende regering. Ud fra en tale som han holdt ved Forsvarsakademiet i 2003, vil vi udlede hans sikkerhedspolitiske linje, og derefter analysere denne ved brug af småstatsteori. Da vores problemfelt omhandler den danske aktivisme, er denne tale ideel, da Fogh kommer ind på samarbejdet med både de multilaterale organisationer, men også det samarbejde med USA, som i høj grad har karakteriseret dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik de sidste ti år. Vi benytter kun én tale til at beskrive hele Foghs sikkerhedspolitiske linje, og det kan skabe et problem i forhold til den eksterne validitet, ift. om den er gyldig for virkeligheden, da vi ikke kan være sikre på, at denne tale er repræsentativ i forhold til hele hans sikkerhedspolitiske linje (Harboe 2001b, s. 70). Hvis man ser bort fra den eksterne validitet, så er reliabiliteten ikke et problem, da formålet med problemstillingen er, at undersøge hvordan Fogh selv mener, at den udenrigspolitiske linje bør være, og eftersom vi undersøger en tale, som Fogh selv holder, må den være pålidelig i forhold til hans egen holdning (ibid., s. 72). Talen er en kvalitativ kilde. For at udlede hans udenrigspolitiske linje, vil vi foretage en kvalitativ indholdsanalyse. På den måde vil vi, udover at redegøre og analysere for det sagte i talen, også tolke på det usagte og skabe en sammenhæng i forhold til den småstatsteoretiske kontekst, som talen blev afholdt i (Harboe 2001d, s. 103). Udover den kvalitative indholdsanalyse, vil vi også foretage kodning af de fænomener, som Fogh benytter gentagne gange, f.eks. omkring samarbejdet med USA. Kodningen bidrager til, at vi kan skabe overblik over den udenrigspolitiske linje, som Fogh præsenterer (ibid., s. 106). Formålet med indholdsanalysen og kodningen er, at udlede de centrale elementer fra talen, for derefter at analysere disse ud fra en småstatsteoretisk vinkel, og samtidig benytte de fænomener som er centrale hos Fogh, senere i opgaven. Side 17 af 81

18 Problemstilling 2 Hvordan blev Foghs sikkerhedspolitik implementeret? Det eksterne validitetsproblem fra problemstilling 1 eksisterer, både fordi vi kun undersøger én tale fra Anders Fogh Rasmussen, men også fordi vi på baggrund af problemstillingen ikke kan sige om det, som Fogh siger, reelt er den politik, der bliver ført i virkeligheden (Harboe 2001b). For at begrænse det eksterne validitetsproblem, vil vi i problemstilling 2 undersøge, hvorvidt de politiske visioner, som Fogh fremlægger i talen, bliver implementeret i virkeligheden. For at svare på problemstillingen vil vi benytte forsvarsforligene fra 2004 under Fogh og fra 2009 under Løkke Rasmussen, men også undersøge det udenrigspolitiske udspil fra VK-regeringen fra 2010, ved navn Kurs mod Dansk udenrigspolitik i nyt farvand. For at inddrage kvantitative data vil vi også undersøge udviklingen i forsvarsbudgettet fra Ved at inddrage både kvantitativt og kvalitativt materiale kan vi benytte triangulerings metode. Dvs. vi sammenholder de kvantitative og kvalitative data, og på den måde øger reliabiliteten (ibid., s. 109). Til sidst analyserer vi de tre rapporter ud fra et småstats teoretisk perspektiv. De to forsvarsforlig og kurs rapporten er begge kvalitative kilder. Vi vil derfor benytte indholdsanalyse for at udlede de dele af teksten, hvor vi mener, at Foghs udenrigspolitiske linje kommer til udtryk. Den måde vi benytter de tre kvalitative kilder på, er som beretninger af den faktiske udvikling. Det kan skabe et problem, da vi ikke har indblik i latente interesser i de tre tekster og derfor blot må tro på, at det som står, er sandheden (ibid., s. 103). Problemet skyldes tidsnød, da det ville være yderst tidskrævende, at gå ind og se de på latente interesser, som er bag de tre tekster. Det latente problem forekommer primært i kurs rapporten, da forsvarsforligene er bindende aftaler udarbejdet af flere partier. Vores kvantitative kilder, har vi primært med for at bakke vores kvalitative kilder op. Det betyder, at vi ikke har foretaget meget databehandling af vores data. (Harboe 2001e, s.114). For at skabe overblik kunne vi have foretaget udregninger af gennemsnitsstigning, men det har vi ikke fundet relevant i forhold til formålet med inddragelsen af data. Til slut vil vi tolke de tre kvalitative kilder ud fra et småstatsteoretisk perspektiv. Det vil vi gøre Side 18 af 81

19 ved at uddrage hvilke elementer i forsvarsforligene og den tidligere regerings kurs rapport, som stemmer overens med et småstatsteoretisk perspektiv. Problemstilling 3 Hvordan har Foghs aktivisme ifølge eksperter påvirket Danmark som småstat I denne problemstilling vil vi gerne undersøge, hvordan forskere mener, at Anders Fogh Rasmussens aktivisme har påvirket Danmark, specielt ud fra et småstatsligt perspektiv. Vi vil igen benytte den kvalitative metode, da vi mener, at det giver os den bedste forudsætning for en konklusion på problemstillingen. Hvis vi skulle have lavet kvantitative målinger på, hvordan Foghs aktivisme har påvirket Danmark som småstat, ville det blive et kæmpe arbejde, at gøre den valid og pålidelig, idet vi så skulle forklare alle adspurgte, hvad småstatsteorien er, samt hvad Foghs aktivistiske sikkerhedspolitik er. Ydermere skulle vi have mange respondenter for i det hele taget at opnå et repræsentativt resultat (Harboe 2001b). Selv med alle disse forudsætninger, skulle vi stadig overveje andre faktorer, som spiller ind, f.eks. de adspurgtes politiske holdning, samt at vi spørger respondenterne lang tid efter Foghs aktivisme blev indført. Selv med alle disse forudsætninger er konsekvenserne af en ført sikkerhedspolitik svært målbare, og derfor er kvantitative data ikke relevante. Vi mener, at vi skaber en større validitet ved at benytte forskere og eksperter. De er allerede inde i emnet og ved hvad småstatsteori er, samt hvad Foghs aktivistiske linje er. Det er derfor vores overbevisning, at vores kvalitative data er mere pålidelige end hvis vi havde valgt kvantitative (ibid., s. 72). Vi vil i analysen fokusere på to forskere. De har forskellige opfattelser af problematikken, og derfor vil vi starte med, at undersøge hvordan de enkeltvis mener, at Foghs aktivistiske linje har påvirket Danmark. Dernæst holder vi deres opfattelser af Foghs politiske linje op imod småstatsteorien. Når vi benytter to forskere, forekommer der et validitetsproblem, da vi ikke ved, om de to forskere vi benytter, har en afvigende radikal holdning, i forhold til den generelle konsensus på området (ibid., s. 69). Vi kunne have forbedret validiteten ved at indhente mere empiri fra forskellige forskere, men det ville blive for komplekst at behandle så meget empiri. For at mindske validitetsproblemet, holder vi i stedet empirien Side 19 af 81

20 op imod småstatsteorien. Det gør os i stand til at undersøge, om de to forskeres holdninger reelt er brugbare og virkelighedsnære for en småstat. Problemstilling 4 Nuværende regerings udenrigs- og sikkerhedspolitik Formålet med denne problemstilling er, at undersøge hvordan den nuværende S, R, SFregerings udenrigs- og sikkerhedspolitiske linje er, og om hvorvidt Anders Fogh Rasmussens udenrigs- og sikkerhedspolitiske linje stadig kan ses i dag, samt hvorledes denne kan forstås ud fra et småstats teoretiske perspektiv. Til besvarelsen af denne problemstilling vil vi bruge førstehåndskilder fra regeringen, hvor de selv beskriver den udenrigspolitiske linje, som de fører i forhold til den tidligere VK-regerings. Her er reliabiliteten lav, da den nuværende regering kan påstå, at dens politiske visioner er anderledes end dem, den gamle regering havde, selv hvis der reelt ikke er så stor en forskel i virkeligheden (Harboe 2001b). For at gøre reliabiliteten større, vil vi foretage en ækvivalenstest (ibid., s. 73). Dvs. at vi undersøger om vi får samme resultat hvis vi benytter andet materiale til at undersøge det samme fænomen. Det vil vi gøre gennem forskere, som diskuterer om det, som den nuværende regering siger den vil gøre, reelt er en ændring i forhold til den politik, som den tidligere regering benyttede sig af. Ved at foretage ækvivalenstesten, undgår vi også en række latente problemstillinger, da forskerne og eksperterne ikke har den samme dagsorden, som politikerne har. Vores fokus i denne problemstilling er på en komparativ analyse. Vi analyserer både de førstehånds kilder vi har fra regeringen, men også kilder, som vi har fra forskere og eksperter. Vi vil på den måde finde ligheder og forskelle i de to udlægninger af fænomenet. I analysen af data vil vi foretage kvalitativ indholdsanalyse. Det gør vi specielt i form af, at vi har et stort fokus på konteksten, som empirien er opstået i. Vi vil i bearbejdelsen af data også inddrage småstatsteori og hård og blød aktivisme, da de teorier er med til, at gøre det nemmere, at gå bag om retorikken og se på reelle ændringer i den udenrigs- og sikkerhedspolitiske linje. Side 20 af 81

21 2.2 Valg af empiri I projektet benytter vi primært empirisk materiale fra politikere og forskere/eksperter. Vi har ikke selv skabt hverken kvalitativ eller kvantitativ empiri, men blot indhentet allerede nedskrevet materiale. Vi benytter mest kvalitativt materiale. Begrundelsen for det er, at de kvalitative metoder og materiales styrke, er deres evne til at undersøge inkonsistent og svært målbare data (Harboe 2001c, s. 90). Vi bruger i stedet vores kvantitative kilder til at underbygge vores kvalitative kilder. Projektets problem er svært målbart, da det er svært at måle præcist hvad Anders Fogh Rasmussens udenrigspolitiske linje har medført og hvordan den bliver videreført i dag. For at kunne undersøge det komplekse problem til bunds, må man benytte kvalitative metoder og materialer (ibid., s. 90). Problemet ved at vi bygger vores analyse og diskussion op af kvalitative kilder er, at det er svært at finde endelige svar, da der ikke er noget fast målbart, men i stedet en række blødt materiale, som er svært at konkludere på. (ibid., s. 90). Vi føler dog stadig, at projektets problem er komplekst så vi får mere gavn af kvalitative metoder end kvantitative. Forskerne har en bedre viden, og dermed et bedre udgangspunkt, for at have en valid besvarelse af vores problemstillinger. Hvis vi baserede vores analyse af problemstillingerne på kvantitative undersøgelser og udtalelser af uvidende personer ville vi have et validitetsproblem. Det ville vi have pga. latente problemer, da folk måske ville tage udgangspunkt i ideologi, men også fordi der ikke ville være overensstemmelse mellem vores problemstilling, det datagrundlag vi har, og vores konklusion (Harboe 2001b, s. 69). Vores data ville være en fejlkilde, i forhold til det problem, som vi gerne vil konkludere på. For at gøre vores resultater mere målbare, vil vi inddrage relevante aspekter af småstatsteorien. Fordelen ved det er, at småstatsteorien har nogle kvantitative bestemmelser, som sætter rammerne, for hvad en småstat kan gøre, internationalt. Vi har ikke inddraget meget materiale fra perioden mellem Foghs regeringsperiode og den nuværende regering. Det kan være en fejl, når vi analyserer og diskuterer dens politiske linje i forhold til Foghs linje, at vi ikke har undersøgt til bunds, om Lars Løkke Rasmussen i sin regeringstid, ændrede den udenrigs- og sikkerhedspolitiske linje fuldstændig. Grunden Side 21 af 81

22 til at vi ikke inddrager meget materiale fra denne periode er, at den nuværende regering, i det materiale vi har, skriver at de vil: rette op på de sidste 10 års fejlslagne udenrigspolitik (Socialdemokraterne 2011) og det indikerer netop, at de mener der ikke har været ændringer de sidste 10 år. Vi sammenligner forsvarsforliget fra 2009 og Udenrigsministeriets kurs rapport med de ting, som Fogh påstår han vil, for at se om der i høj grad er tale om videreførelse af Foghs politik, eller om en ændring. 2.3 Operationalisering I arbejdet med at finde ud hvad vi gerne ville undersøge, har vi nedbrudt vores problemformulering i en række variable/problemstillinger. Det har vi gjort, for at kunne redegøre for, hvilken teori og empiri vi skulle bruge til at besvare problemformuleringen (Harboe 2001a, 57). Vi mener, at vores problemstillinger dækker vores problemformulering og at de kan give os en fyldestgørende besvarelse. Man kan kritisere projektet for ikke at inkludere variable, som f.eks. den danske befolknings holdning til, hvordan Anders Fogh Rasmussens sikkerhedspolitiske linje slog igennem, eller om politikken var baseret på den danske befolknings interesser. Et andet kritikpunkt er, at vi ikke tager højde for, at der mellem Foghs regeringsperiode og den nuværende regering har været en anden regering, med Lars Løkke Rasmussen. Vi har ikke meget empiri fra Løkke Rasmussens regeringstid og det kan skade vores projektets reliabilitet. Vi mener dog, at vi får begrundet, hvorfor vi mener disse variabler er perifere i forhold til projektets problem. Vi mener i stedet, at der er kongruens mellem fænomenet vi vil undersøge og de måleinstrumenter vi benytter for at analysere og besvare det, og det skulle gerne give en fyldestgørende besvarelse på vores problem. (ibid., s. 58) Side 22 af 81

23 2.4 Valg af teori I forbindelse med vores projekts fokus, vil vi ikke komme ind på ideologiske teorier. Hvis vi havde valgt at inddrage disse, ville opgaven få en anden vinkel, som i højere grad ville blive en diskussion af politisk overbevisning og det ville være et for stort fokus, hvis vi samtidig skulle diskutere konsekvenserne af den førte politik. Vi vil i stedet bevæge os inden for småstatsteori, da denne teori ikke har noget med politiske overbevisninger og retninger at gøre, men i stedet blot fokuserer på hvad der karakteriserer stater i det internationale samfund. Ydermere har vi valgt at inddrage småstatsteori, da Danmark, grundet landets kvantitative og kvalitative ressourcer, betegnes som en småstat. Vi har valgt at benytte os af småstatsteorien for først at belyse Danmarks sikkerhedspolitiske forudsætninger. Derefter, ud fra disse forudsætninger, vil vi undersøge hvilke sikkerhedspolitiske mål den danske stat gerne vil opnå, hvordan disse mål kommer til udtryk i den danske sikkerhedspolitik, samt om disse mål bliver opfyldt. Småstatsteori er relevant i vores rapport, fordi den giver et bredere fundament for vores projekt, som er relevant i forhold til at vi analyserer ud fra Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik. Den sætter ydermere vores empiri ind i en kontekst og sætter nogle teoretiske rammer for vores projekt. Diskussion af småstatsteori Småstatsbegrebet er opstået, uden at dets indhold er blevet præciseret med en klar definition. Hermed er der en usikkerhed i at bruge småstatsteori i vores opgave, da selv mange eksperter ikke kan indkapsle præcis, hvad der reelt definerer en småstat. Selve magtbegrebet, som man bruger til at definere småstatsteori med, indeholder heller ikke en klar definition. Det skaber en usikkerhed, ved at gøre brug af småstatsteori, da det ikke står klart, hvad definitionen af en småstat præcist er. Derudover bruger vi forskellige eksperter i vores teoriafsnit. Dette medfører også en usikkerhed, da forskellige eksperter kan have forskellige udlægninger af småstats definitionen. Ydermere ligger der en uudtalt forud Side 23 af 81

24 antagelse om at begrebet dækker over fællestrækkene; størrelse og en ensartet udenrigs- og sikkerhedspolitik, selvom dette ikke er tilfældet i praksis (Branner 1983, s ). Grunden til at vi alligevel bruger småstatsteorien er, at vi mener at den kan fungere som et godt redskab til analysen, samt en øget forståelse ift. vores projekt. Selvom småstatsteori ikke er et helt definerbart begreb, så er det anvendt af mange politikere (ibid.). Derudover er det også et meget omdiskuteret emne i mange samfundsvidenskabelige artikler og bøger af eksperter, da selve småstatsbegrebet er meget vigtigt. Vigtigt, fordi der er sket en markant ændring i mange småstaters rolle fra tilpasning til aktiv i det internationale samfund. 2.5 Politologi Vi har valgt at benytte empiri og teori inden for det politologiske felt til analyse, som vi finder relevant i forhold til vores problemformulering. Når man arbejder inden for det politologiske felt, arbejder man med forståelsen af magt, samfund, politiske systemer og politiske aktører. Vi har valgt at fokusere på Anders Fogh Rasmussen som aktør, idet han står for idéskabelsen og implementeringen af den politik, som vi søger at belyse. Derudover beskæftiger vi os med magtforholdet mellem internationale organisationer, småstater og stormagter. Småstatsteorien går i spænd med den politologiske vinkel, idet vi vælger at fokusere på magtforholdet mellem Danmark og resten af verdenen, samt hvordan Danmark prøver at opnå indflydelse, på den internationale samfund ved brug af hård og blød magt. Side 24 af 81

25 3. Teori 3.1 Småstatsteori Først vil vi beskrive, hvad der karakteriserer en småstat. Derefter vil vi definere aktivisme i forhold til en småstat. Til sidst vil vi komme ind på småstatens situation og de potentialer den har ift. det internationale samfund og stormagter. Vi vil benytte os af eksperter i international politik, bl.a. schweiziske Laurent Goetschel, som har en Ph.D. grad i internationale relationer, og er tidligere underviser på Berns Universitet i udenrigspolitik (Swisspeace - Laurent Goetschel). Hans Branner, tidligere underviser og forsker i international politik hos Københavns Universitet og DIIS (Dansk Institut for Internationale Studier) (Fagboginfo Hans Branner). Der er mange definitioner, af hvad der karakteriserer en småstat. Nogle eksperter mener, at det der karakteriserer en småstat, er statens militære ressourcer, andre mener, at det er statens befolkningstal, BNP eller statens relation til andre stater. Vi har valgt at definere en småstat, som en stat der indeholder en deficit - en begrænsning af statens magt ift. det internationale samfund og de større magter (Goetschel 1998, s. 15). Denne definition af småstaten lægger fokus på småstatens magt i forhold til det internationale samfund, og dermed ikke på selve statens kvantitative kriterier; militær ressourcer, befolkningstal, størrelse eller BNP. Derudover fokuserer vi på småstatens kvalitative kriterier, samt reguleringen af det internationale samfund mht. at minimere småstatens magtdeficit. Småstaten i det internationale system Det er småstatens magtposition i forhold til det internationale samfund, der definerer om en stat er en småstat eller ej. I forhold til det nationale samfund er der en række retsregler og normer i forhold til den enkelte borger, så de indbyrdes forhold mellem samfundets medlemmer bliver reguleret/ligestillet. Staten fungerer som myndighed, og overholder dette. Dermed er den enkelte borger beskyttet for overgreb fra andre borgere. Dette står i Side 25 af 81

26 kontrast til det internationale samfund, som er mere anarkistisk. Da dette er mere ustabilt og førhen har ledt til krig, har man gennem tiden lavet international lov, ang. relationerne mellem landene. Den internationale love modvirker anarkiet, men er ikke nær så gennemgribende, som i det nationale samfund (Branner 1983, s ). Formelt set er alle stater ligestillede, hvilket bl.a. kommer til udtryk i bl.a. FN s generalforsamlinger, hvor alle medlemmer har én stemme uafhængig af størrelse, dog har enkelte stormagter vetoret, samt et princip om at stater ikke blander sig i andre staters interne sager. Men i praksis blander større stater sig i mindre staters sager, og tvinger småstaterne til at påtage sig en bestemt type adfærd og udelukker dem derfor fra beslutningsarenaer (Branner 1983, s ). De større stater begrænser dermed småstatens magtposition. Denne magtposition opdeler Laurent Goetschel i autonomi og indflydelse. En småstat har dermed en begrænset indflydelse i det internationale samfund, samt en begrænsning i småstatens egen autonomi. Begrænsningen i indflydelse og autonomi er primært pga. småstatens kvantitative kriterier såsom BNP, størrelse, militærressourcer, befolkningstal, teknologi osv. Derudover er det også pga. småstatens kvalitative kriterier som betegner statens geopolitiske situation, samt en stats relationer og samarbejde med andre stater (Goetschel 1998, s ). En småstats intention er altid at få mere indflydelse i det internationale samfund og opnå mere autonomi, eller i det mindste at opretholde dens nuværende position (Goetschel 1998, s. 17). For at småstaten opnår mere indflydelse og autonomi, vælger småstaten en policy strategi. Småstaters policy strategier betegner selve sikkerhedsidentiteten af den pågældende stat. Blandt de forskellige strategier, som en stat kan vælge at føre, er det f.eks. den aktivistiske udenrigspolitik (Goetschel 1998, s. 23). Foreign policy activism can accordingly be defined as a policy or strategy aimed at creating, preserving or changing a given Side 26 af 81

27 international order according to the interests and values of the policy-maker (Pedersen 2012). Ud fra den definition af den udenrigspolitiske aktivisme, har strategien til hensigt at ændre eller opretholde den internationale orden, så det er til den aktivistiske stats fordel. Der er tre parametre man kan undersøge i forhold til aktivistisk udenrigspolitik. Det første er graden af initiering. Det andet, er i hvor høj grad politikken ikke blot er en reaktion til begivenheder, men i stedet en strategisk anvendelse af midler i forfølgelsen af mål. Det tredje er, at ressourcer bliver sat til side og mobiliserede på en prioriteret måde, så man kan opnå politikkens mål (Pedersen 2012). Ud over disse tre primære parametre er der også en række andre parametre. Politikken er aktiv hvis den bliver initieret og ført på trods af, at andre internationale aktører er i stærk opposition. Også hvis politikken klart bliver manifesteret i offentligheden, på trods af at det i samtiden ville være mere sikkert at forholde sig neutral, kan den betegnes som aktivistisk (Pedersen 2012). Det er selve det internationale samfunds natur, der afgør småstatens position i den internationale samfund. Der er 3 måder hvorpå en småstat kan føre en aktivistisk udenrigspolitik, og dermed ændre, samt regulere det internationale samfund til småstatens fordel: 1: En småstat kan bl.a. regulere det internationale samfund ved brug af hård magt. Hvis en småstat vil regulere det internationale samfund ved hård magt, kræver det den rigtige fortolkning af hvor magtens poler er lige nu, og i fremtiden. Derudover kræver også den rigtige fortolkning af relationerne mellem dem/de, som har magten (Steinmetz og Wivel 2010, s ). Dermed kræver det at småstaten indgår i nogle internationale relationer. Ved at indgå i internationale relationer forbedres småstatens kvalitative kriterier, og dermed forbedres statens magtposition (Goetschel 1998, s. 16) 2: Den måde hvorpå en småstat kan opnå mere indflydelse, er ved at indgå i mere bindende relationer. Ved at en småstat binder sig i internationale organisationer, såsom FN, NATO Side 27 af 81

28 og EU, får staten mere indflydelse internationalt og denne indflydelse kan småstaten bruge til sin fordel. (Goetschel 1998, s ). Derudover bygger internationale organisationer på international lov, som netop formulerer hvordan stater moralsk bør handle overfor hinanden internationalt. Dette er i småstaters interesse, da international lov giver et mere civiliseret verdens miljø. Ved at verdens miljøet bliver mere civiliseret, forbedres småstatens vilkår, da relationerne imellem stater i højere grad betror sig på internationale love, frem for magt. Dermed er småstaten ikke nær så truet af andre stater, da magtbalancen bliver udlignet (Goetschel 1998, s. 20). Ved at småstaten aktivt forbedrer international lov i verden, effektiviseres loven, hvilket er en fordel for småstaten, idet verdens miljøet bliver mere civiliseret. (Pantev 2010, s ) 3: En småstat kan benytte sig af blød magt inden for EU. Medlemmer inden for EU kan regulere det internationale samfund, da EU er en af de mest indflydelsesrige på globalt plan, når det kommer til blød magt. EU har især autoritet blandt andre stormagter gennem sin brug af blød magt kultur, værdier, standarder, regler, disse kriterier gør, at EU har mere gennemslagskraft gennem blød-magt, i stedet for at presse en politisk aktør med hård magt (ibid, s ). Enhver småstat er i et dilemma, mht. autonomi og indflydelse, når en småstat skal vælge at deltage i internationale organisationer eller ej. For når småstat binder sig i internationale organisationer får staten mere international indflydelse. Men småstaten risikerer hermed at miste mere autonomi, da de internationale organisationer indeholder et fælles regelsæt for samarbejdet, som kan være i strid med småstatens egen autonomi. Småstaten kan også vælge ikke at indgå i internationale organisationer. Hermed bliver statens autonomi opretholdt, men den kan risikere at miste indflydelse, eftersom den ikke kan præge de andre stater gennem organisationerne. Hermed kan småstaten miste en mulighed for at påvirke andre stater, samt fordelene heraf (Steinmetz og Wivel 2010, s. 9-10). Side 28 af 81

29 En småstat er karakteriseret ud fra dens magtposition i forhold til det internationale samfund. Indeholder staten en magt deficit i forhold til det internationale samfund, er staten en småstat. Småstatens magt deficit kan deles op i en begrænsning i indflydelse og i autonomi. I det internationale samfund har stormagter altid udøvet magt på mindre stater, og dermed begrænset småstaters indflydelse og autonomi. For at få mere indflydelse, samt bevare autonomi, kan en småstat føre en aktivistisk udenrigspolitik, som har til hensigt at ændre samt regulere det internationale samfund. Der er tre måder hvorpå en småstat kan regulere det internationale samfund, og dermed gøre international lov mere effektiv. For det første kan en småstat benytte sig af hård magt, hvilket kun er muligt for småstaten ved at have den rigtige fortolkning af, hvor magt polerne i verdenen er. For det andet kan småstaten vælge at deltage aktiv i internationale organisationer, såsom NATO, FN og EU. For det tredje kan småstaten vælge at benytte blød magt inden for EU. Men en deltagelse i internationale organisationer kan være på bekostning af småstatens autonomi. Hvorimod en fravælgelse af internationale organisationer kan være på bekostning af småstatens indflydelse internationalt. Side 29 af 81

30 4. Hvad var Foghs sikkerhedspolitiske linje? Indledning I det følgende vil der blive lavet en redegørelse, og en analyse af, hvad indholdet af Anders Fogh Rasmussens udenrigspolitiske linje var. Dette vil blive gjort med udgangspunkt i hans tale ved forsvarsakademiets årsdag, fredag den 31. oktober, I denne tale lægger han vægt på, hvordan Danmark sikkerhedspolitisk skal agere, samt hvilke midler der er relevante for, at denne sikkerhedspolitiske linje kan føres. Derefter vil vi analysere de centrale passager, ud fra et småstatsteoretisk perspektiv. Det gør vi fordi vi ønsker at belyse Foghs præmisser for den sikkerhedspolitiske linje, han ønsker at føre. Denne problemstilling er relevant for den overordnede problemformulering, idet analysen og redegørelsen af hans tale skal anskueliggøre, hvilken sikkerhedspolitisk linje han ønskede at føre, da han var statsminister. 4.1 Anders Fogh Rasmussen og hans sikkerhedspolitiske linje Danmark skal yde et aktivt bidrag til at sikre frihed, fred og folkestyre i verden omkring os. Derfor skal vi forbedre dansk forsvars evne til at deltage i internationale militære operationer. (Anders Fogh Rasmussen, bilag 2, s. 5). Fogh slår her fast, at han ønsker en dansk sikkerhedspolitik, hvor Danmark aktivt er med i omverden. Hans aktivistiske sikkerhedspolitik omhandler først og fremmest brugen af hård magt, idet han mener, at det danske militær skal gøres i stand til mere effektivt at håndtere internationale militære opgaver, for at vi kan sikre frihed, fred og demokrati. Idet at han taler om, at militæret skal være fredsskabende, kan hans linje først og siges at være af en hård sikkerhedspolitisk karakter. Ydermere siger Fogh,... det er i Danmarks og EU s interesse at udvikle sig i tæt samarbejde med USA. Den eneste magt med virkelig global rækkevidde. Det gælder militært, økonomisk og kulturelt. (ibid., s. 5). Fogh siger her, at det er i Danmarks interesse at samarbejde med USA, fordi et sådant samarbejde med, hvad han ser som, det eneste land med en global økonomisk, kulturel og militær magt, er en Side 30 af 81

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh

Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh Rasmus Brun Pedersen Lektor, PhD Institut for statskundskab & Institut for Erhvervskommunikation Aarhus Universitet Email: brun@ps.au.dk Udenrigspolitisk

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter. Page 1 of 12 Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2015 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter. Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2016 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske

Læs mere

Hjemmeopgave om AT: Holstebro gymnasium Mads Vistisen, Dennis Noe & Sarah Thayer

Hjemmeopgave om AT: Holstebro gymnasium Mads Vistisen, Dennis Noe & Sarah Thayer Gruppearbejde: Opgave A Pax Americana? det amerikanske missilskjold og verdensfred (AT eksamen: Fysik og samfundsfag) Problemformulering Denne opgave vil undersøge, hvordan opbyggelsen af et amerikansk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2018-2019 Institution Kolding Hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Samfundsfag B-niveau Vibeke

Læs mere

Undervisningsforløb: Fred og konflikt

Undervisningsforløb: Fred og konflikt Undervisningsforløb: Fred og konflikt Skole Hold Projekttitel Ikast-Brande Gymnasium 2.z SA Fred og konflikt Periode November december 2010 Antal lektioner Overordnet beskrivelse 14 moduler af 70 min.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-14 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Samfundsfag C Michael

Læs mere

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R 10 9 8 7 5 2 Andet Finland Sverige Norge Holland Tyskland Frankrig Storbritannien USA 2017 2018 I meget lav

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3389 - udenrigsanliggender Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3389 - udenrigsanliggender Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3389 - udenrigsanliggender Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, sagsnr: 2015-214 FORSVARSMINISTERET Den 4. maj 2015 Rådsmøde (udenrigsanliggender, inkl. forsvar) den

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Radikale principper for forsvarspolitikken

Radikale principper for forsvarspolitikken Radikale principper for forsvarspolitikken Tag ansvar Radikale principper for forsvarspolitikken 1.0. Radikale principper for forsvarspolitikken - Forsvaret er blot et af mange instrumenter i Danmarks

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Høringssvar fra Dansk Institut for Internationale Studier til udkast til forslag til lov om internationalt udviklingssamarbejde

Høringssvar fra Dansk Institut for Internationale Studier til udkast til forslag til lov om internationalt udviklingssamarbejde Høringssvar fra Dansk Institut for Internationale Studier til udkast til forslag til lov om internationalt udviklingssamarbejde Målsætning Ad 1, stk. 1: DIIS sætter pris på intentionerne om at præcisere

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Årsplan Samfundsfag 9

Årsplan Samfundsfag 9 Årsplan Samfundsfag 9 Årsplan Samfundsfag 9 Årsplanen for samfundsfag angiver de overordnede emner, som klassen skal arbejde med i løbet af 9. klasse. KOMPETENCEOMRÅDER FOR SAMFUNDSFAG > Politik > Økonomi

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 Projektgruppe: Mikkel Vedby Rasmussen Kristian Søby Kristensen Henrik

Læs mere

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2018 Marie

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere

Læs mere

9. Kursusgang. Validitet og reliabilitet

9. Kursusgang. Validitet og reliabilitet 9. Kursusgang Validitet og reliabilitet 20.04.09 1 På programmet Validitet og reliabilitet - i teori og praksis Midtvejsevaluering 17-18: Oplæg 18-19: El-biler Lectio 19-20: Amnesty Cykelgruppen 1 20-21:

Læs mere

Velkommen til statskundskab

Velkommen til statskundskab københavns universitet institut for statskundskab Velkommen til statskundskab 1 Velkommen til statskundskab 3 Bliv uddannet problemløser På Statskundskab i København bliver du uddannet til problemløser.

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Program Generelt om projektskrivning Struktur på opgaven Lidt om kapitlerne i opgaven Skrivetips GENERELT OM PROJEKTSKRIVNING Generelt om projektskrivning

Læs mere

Som spørgsmål D og E er formuleret, vedrører de samme emne - beslutningsgrundlaget for Danmarks deltagelse i Irak-krigen og mine udtalelser derom.

Som spørgsmål D og E er formuleret, vedrører de samme emne - beslutningsgrundlaget for Danmarks deltagelse i Irak-krigen og mine udtalelser derom. Forsvarsudvalget 2014-15 (2. samling) FOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 70 Offentligt Samråd D, E og F i Forsvarsudvalget 17. september 2015 Emne: Grundlaget for Irak-krigen og nedlæggelse af Irak-

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Færdigheds- og vidensområder

Færdigheds- og vidensområder Klasse: Jupiter Historie Skoleår: 2016/2017 Uge/måned Emne Kompetenceområde(r) Augustseptember Den Kolde Krig: Østtysklands sammenbrud. Sovjetunionen til 15 nye stater. De blå lejesvende. Den kolde krig

Læs mere

Forside til projektrapport 1. semester, BP1:

Forside til projektrapport 1. semester, BP1: Roskilde Universitet Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse År: 2013 Forside til projektrapport 1. semester, BP1: Semester: 1.Semester Hus: 20.1 Dansk projekttitel: Danmarks opgør med småstatsmentaliten?

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2014/15 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold 08-09 Grenaa Handelsskole HHX Samfundsfag C Anne Lind Gleerup

Læs mere

Notat vedr. resultaterne af specialet:

Notat vedr. resultaterne af specialet: Notat vedr. resultaterne af specialet: Forholdet mellem fagprofessionelle og frivillige Et kvalitativt studie af, hvilken betydning inddragelsen af frivillige i den offentlige sektor har for fagprofessionelles

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål I fra Folketingets Udenrigsudvalg den 10. februar 2017

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål I fra Folketingets Udenrigsudvalg den 10. februar 2017 Udenrigsudvalget 2016-17 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 114 Offentligt Dato: 1. februar 2017 Kontor: Task force Sagsbeh: Maria Aviaja Sander Holm Sagsnr.: 2016-0035-0392 Dok.: UDKAST TIL TALE til

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

1. Hvad er det for en problemstilling eller et fænomen, du vil undersøge? 2. Undersøg, hvad der allerede findes af teori og andre undersøgelser.

1. Hvad er det for en problemstilling eller et fænomen, du vil undersøge? 2. Undersøg, hvad der allerede findes af teori og andre undersøgelser. Psykologiske feltundersøgelser kap. 28 (Kilde: Psykologiens veje ibog, Systime Ole Schultz Larsen) Når du skal i gang med at lave en undersøgelse, er der mange ting at tage stilling til. Det er indlysende,

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN HVAD: What we talk about when we talk about context HVEM: Paul Dourish, Antropolog og professor i Informatik og Computer Science HVOR: Pers Ubiquit

Læs mere

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført

Læs mere

Undervisningsplan 1617

Undervisningsplan 1617 Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer

Læs mere

KOL Eksamens nr Frøbelseminariet. KOL skriftlig prøve Frøbelseminariet 30. august 2007 Eksamens nummer: semester V06 M-T.

KOL Eksamens nr Frøbelseminariet. KOL skriftlig prøve Frøbelseminariet 30. august 2007 Eksamens nummer: semester V06 M-T. KOL skriftlig prøve Frøbelseminariet 30. august 2007 Eksamens nummer: 6832 4.semester V06 M-T Side 1 af 7 Indledning Jeg har valgt at give en kort beskrivelse af begrebet organisationskultur, for at klargøre

Læs mere

Indledning... 1 Historik... 1 Beskrivelse af modellen... 1 Analyse at modellen... 2

Indledning... 1 Historik... 1 Beskrivelse af modellen... 1 Analyse at modellen... 2 Indledning... 1 Historik... 1 Beskrivelse af modellen.... 1 Analyse at modellen.... 2 Struktur.... 2 Mål/ opgaver.... 2 Deltagere... 3 Ressourcer... 3 Omgivelser... 3 Diskussion af aspekter af begrebet

Læs mere

Kompetencemål for samfundsfag:

Kompetencemål for samfundsfag: Kompetencemål for samfundsfag: Kompetencemål efter 9.klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne: tage stilling til politiske problemstillinger lokalt og global og kunne komme med forslag

Læs mere

KRIG SOM UDENRIGSPOLITISK VÆRKTØJ

KRIG SOM UDENRIGSPOLITISK VÆRKTØJ KRIG SOM UDENRIGSPOLITISK VÆRKTØJ War A Foreign Policy Instrument Roskilde Universitet Sambach, 1. semester 2015, Hus P11 Gruppe 24: Christoffer Hausgaard Kjær Hede Emil Thomsen Lillian Hauge Andersen

Læs mere

Civilsamfund, medborgerskab og deltagelse

Civilsamfund, medborgerskab og deltagelse Civilsamfund, medborgerskab og deltagelse Præsentation af udvalgte problemstillinger Thomas P. Boje Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv Roskilde Universitet Den 23. maj 2017 1 Program 13.00 13.30

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse 1 Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse Dette papir er en vejledning i at lave synopsis i Almen Studieforberedelse. Det beskriver videre, hvordan synopsen kan danne grundlag for det talepapir,

Læs mere

Undersøgelse af. Udarbejdet af: Side 1af 9 Studerende på Peter Sabroe

Undersøgelse af. Udarbejdet af: Side 1af 9 Studerende på Peter Sabroe Undersøgelse af Udarbejdet af: Side 1af 9 Problemformulering...3 Teoriafsnit...4 Undersøgelsen...5 Repræsentativitet...5 Interviewguiderne...5 Begreber...6 Metode...7 Konklusion...8 Litteraturliste...9

Læs mere

Tilføjelse til læseplan i samfundsfag. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse

Tilføjelse til læseplan i samfundsfag. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse Tilføjelse til læseplan i samfundsfag Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse Indhold 1 Læsevejledning 3 2 Faget teknologiforståelse 4 2.1 Tværfaglighed 5 3 Introduktion til teknologi forståelse i samfundsfag

Læs mere

Hvor udbredt er troen på konspirationsteorier i Danmark?

Hvor udbredt er troen på konspirationsteorier i Danmark? 20. april, 2018 Hvor udbredt er troen på konspirationsteorier i Danmark? Michael Bang Petersen & Mathias Osmundsen (michael@ps.au.dk / m.osmundsen@ps.au.dk) Arbejdspapir, Institut for Statskundskab, Aarhus

Læs mere

Undervisningsplan. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb.

Undervisningsplan. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb. Undervisningsplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold 2013-14 VID Gymnasier, Grenaa HHX Samfundsfag C Anne Lind Gleerup

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Semesterbeskrivelse. 3. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18

Semesterbeskrivelse. 3. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18 , bacheloruddannelsen i Politik og administration E18 Oplysninger om semesteret Skole: Studienævn: Studieordning: Bacheloruddannelsen i Politik og administration 2017 Semesterets organisering og forløb

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser. Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 Projektgruppe: Kristian Søby Kristensen Henrik Ø. Breitenbauch Kristian

Læs mere

ÅRSPLAN FOR 8. KLASSE

ÅRSPLAN FOR 8. KLASSE Eksempler på smål Drømmen om det gode liv udvandringen til Amerika i 1800- tallet på bagrund af sætte begivenheders forudsætninger, forløb og følger i kronologisk sammenhæng Eleven har viden om begivenheders

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser.

Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Formidlingstekst af: Niels Bech Lukassen, lektor, ph.d.

Læs mere

Artikler

Artikler 1 af 5 09/06/2017 13.54 Artikler 25 artikler. viden Generel definition: overbevisning, der gennem en eksplicit eller implicit begrundelse er sandsynliggjort sand dokumentation Generel definition: information,

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så?

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Lektor, Jens Ringsmose Institut for Statskundskab Syddansk Universitet INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Plottet 1. Hvad er dansk udenrigspolitisk

Læs mere

Indholdsfortegnelse.

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse. Indledning Problemformulering Metode Leavitts model Coping Copingstrategier Pædagogens rolle Empiri Analyse/diskussion Konklusion Perspektivering Side 1 af 8 Indledning Der er mange

Læs mere

Fra protest til indflydelse: partiernes organisering og adfærd i Folketinget

Fra protest til indflydelse: partiernes organisering og adfærd i Folketinget Fra protest til indflydelse: partiernes organisering og adfærd i Folketinget Århus Seminar 2010: Spor 1, Workshop 3 Helene Helboe Pedersen DAGSORDEN 1. Hvorfor er emnet spændende? 2. Hvorfor kan partiinterne

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

ÅRSPLAN FOR 9. KLASSE

ÅRSPLAN FOR 9. KLASSE Eksempler på smål Det gode liv på bagrund af forklare, hvorfor historisk udvikling i perioder var præget af kontinuitet og i andre af brud Eleven har viden om historisk udvikling give eksempler på, at

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Samfundsfag C skoleåret 2008-2009 Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Uddannelsescenter

Læs mere

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder

Læs mere

Velkomst ved fondssymposium onsdag den 11. maj 2011

Velkomst ved fondssymposium onsdag den 11. maj 2011 Velkomst ved fondssymposium onsdag den 11. maj 2011 Flemming Borreskov FN s Global Compact I år har vi valgt at sætte fokus på filantropiske fonde og foreningers samfundsansvar. Eller rettere - hvordan

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

SOCIAL KONTROL UD FRA ET NORSK PERSPEKTIV

SOCIAL KONTROL UD FRA ET NORSK PERSPEKTIV SOCIAL KONTROL UD FRA ET NORSK PERSPEKTIV Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 57 Offentligt INDBLIK I NORSK FORSKNING OG PRAKSIS Halima EL Abassi Socialrådgiver og cand.soc. Adjunkt VIA University

Læs mere

Københavns Universitet. Har EU-domstolen indflydelse på EU's politik? Martinsen, Dorte Sindbjerg. Published in: Politologisk Årbog

Københavns Universitet. Har EU-domstolen indflydelse på EU's politik? Martinsen, Dorte Sindbjerg. Published in: Politologisk Årbog university of copenhagen Københavns Universitet Har EU-domstolen indflydelse på EU's politik? Martinsen, Dorte Sindbjerg Published in: Politologisk Årbog 2015-2016 Publication date: 2016 Document Version

Læs mere

Naturvidenskabelig metode

Naturvidenskabelig metode Naturvidenskabelig metode Introduktion til naturvidenskab Naturvidenskab er en betegnelse for de videnskaber der studerer naturen gennem observationer. Blandt sådanne videnskaber kan nævnes astronomi,

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Campus Vejle HHX Samfundsfag C Jadwiga T. Thygesen

Læs mere

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger om samfundsansvar i offentlige indkøb Introduktion Hvad kan det offentlige gøre for at fremme gode rammer for, at samfundsansvar indgår som

Læs mere

Skriftligt samfundsfag

Skriftligt samfundsfag Skriftligt samfundsfag Taksonomiske niveauer og begreber Her kan du læse om de forskellige spørgeord, du kan møde i samfundsfag i skriftlige afleveringer, SRO, SRP osv. Redegørelse En redegørelse er en

Læs mere

Semesterbeskrivelse. 1. semester, kandidatuddannelsen i Samfundsfag som sidefag 2019

Semesterbeskrivelse. 1. semester, kandidatuddannelsen i Samfundsfag som sidefag 2019 , kandidatuddannelsen i som sidefag 2019 Oplysninger om semesteret Institut: Studienævn: Studieordning: Kandidatuddannelsen i som centralt fag og sidefag 2013, med ændringer 2018 Semesterets organisering

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Talen følger efter et kort oplæg fra USA's tidligere ambassadør til NATO Professor Nicolas Burns og er en del af universitetets

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2018 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold EUC Nordvest/EUX Business EUX Business Samfundsfag

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere