Produktiviteten varierer voldsomt. Selv blandt virksomheder,

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Produktiviteten varierer voldsomt. Selv blandt virksomheder,"

Transkript

1 Få et mailabonnement på djoef.dk/defacto Et analysebrev fra Djøf Danmark sakker bagud i innovationskapløb Regeringen har tre målsætninger for innovationen i den private sektor. Men virksomhederne halter bagefter på alle tre områder, og der er ingen fremgang at spore. s. 01 Højtuddannede skaber høj værdi Ansatte med en videregående uddannelse øger produktiviteten. Og jo længere uddannelsen er, jo mere værdi skaber medarbejderne. s. 04 Produktiviteten varierer voldsomt Selv blandt virksomheder, der opererer i samme branche, svinger produktiviteten kraftigt. Firmaerne i toppen er op til fire gange så produktive som dem i bunden. s. 05 Erhvervsudvikling vrider Danmark skævt Stadig flere af landets arbejdspladser ligger i Hovedstadsområdet og Østjylland. Intet tyder på, at denne koncentration standser i de kommende år, vurderer forsker. s. 06 Skæv vækst udfordrer jobindsats Vi pendler som aldrig før, og stadig flere arbejder uden for hjemkommunen. Det gør det svært for kommunerne at løfte beskæftigelsesindsatsen, siger arbejdsmarkedsforsker. s. 07 Djøf mener s. 08 Danmark sakker bagud i innovationskapløb Regeringen har tre målsætninger for innovationen i den private sektor. Men virksomhederne halter bagefter på alle tre områder, og der er ingen fremgang at spore. Af Mikkel Arre, Vejen til dansk succes i den globale konkurrence går gennem vore hjerner. Vi kan ikke sende lønningerne eller kronekursen i styrtdyk, så vi er afhængige af gode idéer til at arbejde hurtigere, nemmere eller bedre. Kort sagt har vi brug for innovation, mener regeringen. Den præsenterede derfor i december en ny innovationsstrategi. Ambitionen er, at danske virksomheder skal være blandt de bedste, når det gælder forskning, innovation og højtuddannede ansatte. Indtil videre halter Danmark dog bagefter på alle tre punkter. Ingen fremskridt at spore I maj viste tal fra Danmarks Statistik, at erhvervslivets investeringer i forskning og udvikling er stagneret i de seneste år. Og en ny rapport, som Centre for Economic and Business Research ved CBS har udarbejdet for DeFacto, viser, at også de to øvrige innovationsmål bliver svære at nå. En virksomhed betegnes som innovativ, hvis den inden for de seneste tre år har indført enten nye 3 mål i regeringens innovationsstrategi: Blandt OECD-lande skal Danmark være i... > Top-5 i Europa: Andel innovative virksomheder I dag er Danmark nr. 12 > Top-5 i verden: Private forskningsinvesteringer I dag er Danmark nr. 7 > Top-5 i Europa: Andel privatansatte med en videregående uddannelse I dag er Danmark nr. 10 Kilde: Danmarks nationale innovationsstrategi Danmark - Løsningernes Land produkter, ny organisering, nye processer eller ny markedsføring. Trods denne brede definition var blot 44 procent af de danske virksomheder innovative mellem 2009 og Der er egentlig intet overraskende ved de her tal og dét er dårligt nyt, siger Keld Laursen, der er professor og innovationsforsker ved Copenhagen Business School. Han har tidligere undersøgt innovationsniveauet i det danske erhvervsliv og kalder det slående,

2 Danmark sakker bagud i innovationskapløb hvor meget de nye tal minder om hans resultater fra midt-00 erne. På europæisk plan ligger vi et sted midt i, og forskellene mellem landene er ikke kæmpestore. Men skal vi retfærdiggøre vores høje lønninger, er det alligevel et problem, når et land som Tjekkiet ligger foran os, siger Keld Laursen. Ambitiøst nok? Den seneste europæiske opgørelse over andelen af innovative virksomheder er fra Her var 48 procent af de danske firmaer innovative, hvilket rakte til en 12.-plads i Europa med lande som Portugal og Estland foran os. At nå top-5 ville have krævet en score på 55 procent. Hos Dansk Erhverv er chefkonsulent Christian Ohm glad for regeringens fokus på innovation, men mener, at politikerne burde have stræbt højere. Det er ikke så ambitiøst at ville være nr. 5 i Europa, når vi har så højt et skattetryk og så store krav til velfærd. Christian Ohm, chefkonsulent hos Dansk Erhverv Hvis Danmark var i top-5 i dag, ville BNP være 2 mia. kr. højere, viser DeFactos analyser. Gamle varer på hylderne Går man dybere ned i tallene, ser man, at kun hvert femte danske firma introducerede nye produkter eller services i Det er i virkeligheden det mest problematiske. Andre typer innovation som f.eks. organisationsændringer er også vigtige, men i den sidste ende er det centrale, at vi kan sælge attraktive produkter og services, siger Keld Laursen, professor ved Copenhagen Business School. Denne problemstilling afspejler sig i, at blot 6,6 procent af virksomhedernes 2011-omsætning kom fra nye produkter. Hvor det placerer Danmark internationalt, er der ingen spritnye tal på. Men i 2006, hvor omkring 7 procent af omsætningen stammede fra nye produkter, lå Danmark nr. 16 ud af 21 europæiske lande. Brug for kloge hoveder Når den private sektor innoverer så lidt, skyldes det ifølge Christian Ohm bl.a., at for få virksomheder arbejder systematisk med området. Og det leder hen til regeringens tredje målsætning. Hvis virksomhederne skal blive mere innovative, vil det være et vigtigt skridt på vejen at indlemme flere højtuddannede i medarbejderskaren. Keld Laursens forskning viser, at danske firmaer er for lukkede over for omverdenen. At opsuge den viden, som kunder og leverandører sidder med, og at kunne bruge den bagefter er ikke noget, man bare lige gør. Det kræver medarbejdere med de rette kompetencer. Derfor skal virksomhederne være vågne og rekruttere flere med en videregående uddannelse, siger Christian Ohm. Vi har i Dansk Erhverv en opgave i at forklare, at højtuddannede er en god investering for alle typer af servicevirksomheder. Viden og innovation kræver akademisk power, og det er man nødt til at investere i. Minister: Uddan flere og bedre Ligesom Keld Laursen tvivler Dansk Erhverv dog på, at det danske uddannelsessystem giver de studerende de kompetencer, virksomhederne har brug for. Det er de private virksomheder, der skal skabe væksten. Derfor skal de unge målrettes meget mere mod at gå ind i erhvervslivet, siger Christian Ohm. På det punkt ligger Dansk Erhverv helt på linje med uddannelsesminister Morten Østergaard (R). Selv om vi hele tiden løfter uddannelsesniveauet i Danmark, er det ikke kommet den private sektor tilstrækkeligt til gode. Morten Østergaard, uddannelsesminister Det er op til uddannelsesinstitutionerne at uddanne både flere og bedre, tilføjer han. Men hvis andelen af højtuddannede i den private sektor skal øges, er virksomhederne også nødt til at ansætte dem. Hvad gør regeringen for, at det sker? På den helt korte bane har vi tilført ekstra midler til videnpilotordningen. Derudover er det muligt, at erhvervslivets rekrutteringsmønstre spiller en rolle, men uddannelsessektoren har også et ansvar. Her skal man ikke kun have fokus på den sidste eksamen, men også på det første job efter studiet. Hvor lille er omsætningen fra innovative produkter hos virksomheder i din branche? Find svaret på Har du spørgsmål til analysen kan du kontakte Ole Bech Lykkebo, erhvervspolitisk chef i Djøf, på s. 2

3 Danmark sakker bagud i innovationskapløb Danske virksomheder ligger i midterfeltet i Europa, hvad angår andelen af højtuddannede ansatte Andelen af ansatte med en videregående uddannelse i den private sektor i de europæiske OECD-lande i 2011 Top plads % Irland Belgien Finland England Spanien Estland Frankrig Sverige Tyskland Danmark Slovenien Holland Polen Grækenland Ungarn Østrig Slovakiet Tjekkiet Italien Portugal Kilde: Specialkørsel, Eurostat (Labour Force Survey) via Forsknings- og Innovationsstyrelsen Danske virksomheder lever af serviceydelser og produkter, der er kommet på markedet for mere end 3 år siden Omsætning i 2011 fra produkter, der: Er nye på verdensplan Alene er nye på virksomhedens eget marked Har været på markedet i mere end 3 år Danmark sakker bagud i uddannelseskapløb: Jo yngre aldersgrupper der sammenlignes, des længere nede på ranglisten ligger Danmark Danmarks placering når OECD-landene rangordnes efter den andel af befolkningen, der har en videregående uddannelse. Opdelt på aldersgrupper. 2% 4,6% 1. plads ,4% årige årige årige årige Kilde: Egne beregninger på baggrund af særkørsel fra Danmarks Statistik Kilde: Egen bearbejdning af OECD s Education at a Glance 2012 s. 3

4 Højtuddannede skaber høj værdi Højtuddannede skaber høj værdi Ansatte med en videregående uddannelse øger produktiviteten. Og jo længere uddannelsen er, jo mere værdi skaber medarbejderne. De private virksomheder skal ansætte flere med en videregående uddannelse. Det er en af målsætningerne i regeringens innovationsstrategi. Men kan det betale sig at ansætte højtuddannede? Svaret gives af en analyse, som Centre for Economic and Business Research har udført for DeFacto: Hvis målet nås, stiger BNP med 43 mia. kr. Analysen sammenholder virksomhedernes produktivitet med deres andel af medarbejdere med en videregående uddannelse. Ud fra det beregner man så, hvor meget af værditilvæksten der tilfalder de højtuddannede som højere løn, og hvor meget der kommer hele virksomheden til gode. Det sidste kaldes fælleseffekten. Beregningerne er en kompleks øvelse, men resultatet er relativt enkelt: Ansatte med videregående uddannelse skaber større værditilvækst og jo længere de har studeret, jo større er fælleseffekten. Det forklarer Martin Junge, ph.d. i økonomi og forskningschef i tænketanken DEA. Tallene her siger ikke noget om, hvordan fælleseffekten bliver brugt ude i virksomhederne, men vi ved fra forskning, at højproduktive virksomheder generelt betaler højere lønninger end andre. Så ud over at give virksomhedsejerne mulighed for større overskud sørger højtuddannede altså for, at også ufaglærte ved samlebåndet kan få mere i løn. Forskelle mellem fag og brancher Ud over uddannelsens længde inddrager analysen også fag. Og her ser man variationer. De mellemlange videregående uddannelser på det humanistiske område udløser en betydeligt mindre fælleseffekt. De fleste af disse uddannelser er dog rettet mod folkeskole og børnehaver. Og analysen kan ikke måle gevinsterne af uddannelse i den offentlige sektor. Også blandt privatansatte akademikere er der ganske store forskelle mellem fagområderne. Set for den private sektor under ét skaber sundhedsog samfundsvidenskabelige kandidater en årlig fælleseffekt på godt kr., mens humanister og tekniske/naturvidenskabelige kandidater genererer fælleseffekter på hhv og kr. Men hvad siger de tal så om, hvordan vi bør prioritere i uddannelsessystemet? Tallene indikerer, at man skal satse på lange videregående uddannelser inden for sundheds- og samfundsområdet, Martin Junge, forskningschef i tænketanken DEA Martin Junge peger dog på, at billedet er broget, da der er forskelle på både fag og brancher. I fremstilling har de tekniske uddannelser højest samlet værdi blandt de mellemlange uddannelser. Desuden skal man huske, at analysen også viser positive effekter af faglærte, som der bliver brug for flere af i de kommende år, siger Martin Junge. Østergaard: Vi overuddanner ikke Regeringens målsætning om, at hver fjerde skal tage en lang videregående uddannelse, har udløst heftig debat om risikoen for overuddannelse. Men sammenhængen mellem uddannelseslængde og værditilvækst bekræfter, at det giver god mening at uddanne flere mere, siger uddannelsesminister Morten Østergaard (R). Når nogle er bange for, at de unge bliver overuddannet, er det påstande, der svæver frit i luften. Det er ikke det, der er problemet. Tallene her viser, at folk i kitler og folk i kedeldragter ikke er hinandens modsætninger, men derimod forudsætninger for hinanden. Figur. Værditilvækst pr. fuldtidsansat højtuddannet pr. år. Opdelt på egen- og fælleseffekt samt efter uddannelseslængde. Privat sektor (2010). Løn* inkl. egeneffekt Faglært Kort videregående uddannelse Mellemlang uddannelse Lang videregående uddannelse Fælleseffekt: Produktivitetsgevinst for virksomheden Faglært løn * Løn er bruttoløn før skat inkl. samtlige løndele, herunder feriepenge, eget og arbejdsgivers pensionsbidrag, akkord, overarbejde, bonus m.v. Kilde: Centre for Economic and Business Research, CBS Hvor meget værdi skaber din uddannelse i den private sektor? Find de detaljerede svar for alt fra el-installatører til tandlæger på Har du spørgsmål til analysen kan du kontakte Ole Bech Lykkebo, erhvervspolitisk chef i Djøf, på s. 4

5 Produktiviteten varierer voldsomt Produktiviteten varierer voldsomt Selv blandt virksomheder, der opererer i samme branche, svinger produktiviteten kraftigt. Firmaerne i toppen er op til fire gange så produktive som dem i bunden. Nogle er i verdensklasse, mens andre hænger i bremsen. Det er billedet, der tegner sig i en analyse af produktiviteten i de private virksomheder, som Centre for Economic and Business Research har udført for DeFacto. Analysen fortæller, hvor meget værdi danske virksomheder skaber pr. ansat, og forskellene mellem de bedste 10 procent og de dårligste 10 procent er betydelige. De bedste fremstillingsvirksomheder har tre gange så høj produktivitet som de svageste. Og serviceerhvervenes mest succesfulde firmaer er lidt over fire gange mere produktive end virksomhederne nederst på ranglisten. Omsat til tal er der udsving i værditilvæksten pr. årsværk mellem lige godt en million og knap kroner. Store spænd blandt branchefæller Spredningen mellem top og bund gentager sig inden for de enkelte underbrancher. Hvad end man kigger på vidensservice, kommunikation, transport eller noget helt fjerde, præsterer de bedste en produktivitet, der er mellem det tredobbelte og det firdobbelte af de svagestes. De markante forskelle giver grund til eftertanke, lyder det fra DI. Vi skal dybt ned i detaljerne for at finde de egentlige forklaringer på, at den danske produktivitet er gået i stå. De overordnede rammebetingelser såsom skatten og arbejdsmarkedet er umiddelbart de samme for de her virksomheder, så der må være andre grunde til, at der er nogle, der performer rigtig godt, og andre rigtig dårligt, siger Kent Damsgaard, underdirektør i Dansk Industri. Han peger på, at detailregulering og manglende konkurrence kan være en forklaring for nogle branchers vedkommende. Både studier og firmaer har ansvar Selv har Dansk Industri samlet en række medlemsvirksomheder i et såkaldt produktivitets- panel, der bl.a. skal svare på, hvad firmaerne selv kan gøre. Vi ved, at de, der eksporterer og investerer i forskning og udvikling, klarer sig bedre, ligesom det giver fordele at have højtuddannede medarbejdere. Så hvis vi kan stimulere flere virksomheder til at ansætte højtuddannede, vil det give en effekt på produktiviteten, siger Kent Damsgaard. Figur. De højproduktive virksomheder skaber op til 4 gange så meget værdi som de lavproduktive. Rangordning af virksomhederne efter værditilvækst pr. medarbejder i henholdsvis fremstilling og privat service Fremstilling Service Det udfordrer uddannelsessystemet, pointerer han: Vi skal uddanne de rigtige, og for os er det et fokus, at vi skal have stærke erhvervsuddannelser, fordi vi har brug for dygtige faglærte. Samtidig har de højproduktive virksomheder brug for folk med et højt kompetenceniveau, og derfor kan vi kun beholde dem her i Danmark, hvis vi har en højt kvalificeret arbejdskraft. Men det stiller også krav til virksomhederne selv, fortsætter Kent Damsgaard: De skal turde ansætte folk med høj uddannelse. Og det kræver forarbejde. Man skal finde ud af, hvilke kompetencer man har brug for, for akademikere skal ikke bare hyres ind til at fortsætte den almindelige drift % 25% 50% 75% 90% Kilde: Centre for Economic and Business Research, CBS Hvor store er forskellene mellem virksomhederne i din branche? Få svarene på alt fra hoteller til transport på Har du spørgsmål til analysen kan du kontakte Ole Bech Lykkebo, erhvervspolitisk chef i Djøf, på s. 5

6 Erhvervsudvikling vrider Danmark skævt Erhvervsudvikling vrider Danmark skævt Stadig flere af landets arbejdspladser ligger i Hovedstadsområdet og Østjylland. Intet tyder på, at denne koncentration standser i de kommende år, vurderer forsker. Fra vest mod øst. Fra provinsen og periferien mod de store byområder. Hvert år flytter en større og større andel af landets job den vej, og sådan har det været de sidste to årtier. Det viser en analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har udarbejdet for DeFacto. Samlet set faldt antallet af arbejdspladser fra 2001 til 2011, men to områder i landet klarede sig bedre end resten af landet: dels København og de omkransende forstadskommuner, dels et bælte af jyske kommuner fra Viborg i nord til Kolding i syd. Bymiljøer giver fordele Lidt over halvdelen af landets arbejdspladser ligger i disse to vækstregioner, der til sammen udgør blot 22 procent af landets areal. Koncentrationen hænger sammen med, at de manuelle produktionsjob udfases til fordel for vidensarbejde, for her har byområderne en række fordele. Det forklarer Høgni Kalsø Hansen, lektor ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet og ph.d. i økonomisk geografi. Hansen. Så længe innovation er afgørende for virksomhedernes konkurrencemuligheder, står byområderne stærkt. Bl.a. fordi det er svært at få folk med lange videregående uddannelser til at flytte til provinsen. Herude er antallet af jobmuligheder for dem ret begrænsede, hvilket især kølner interessen hos de mange akademikere, der danner par med andre akademikere. Bor du tæt på et af de store byområder, er der relativt mange arbejdspladser inden for kort afstand. Det gør det nemmere at finde job til to, og derudover kan du også shoppe rundt efter de interessante stillinger. Er du derimod flyttet til Nakskov, risikerer du at blive fanget dernede, hvis du bliver uvenner med chefen, eller virksomheden lukker, siger Høgni Kalsø Hansen. Figur. Erhvervsudvikling i Danmark 22% af Danmarks areal, 53% af Danmarks arbejdspladser (2011). 9% stigning i egne arbejdspladser ( ). 78% af Danmarks areal, 47% af Danmarks arbejdspladser (2011). 5% fald i egne arbejdspladser ( ). De vidensintensive erhverv passer godt ind i bymiljøer. Firmaerne har stor gavn af at være tæt på andre lignende firmaer, siger han og henviser til, at viden lettere spreder sig mellem virksomhederne for eksempel gennem samarbejde, eller fordi de ansatte skifter job og tager deres viden med sig. Ryk mod øst vil fortsætte De seneste 20 år er de to vækstregioners andel af de danske arbejdspladser vokset støt og roligt: fra 49 procent af alle stillinger i 1990 til 53 procent i Og ser man på akademikerne, bliver tendensen endnu tydeligere: I 1990 arbejdede 66 procent af dem i vækstcentrene. I 2011 var det hele 71 procent. Der er ingen tegn på, at den udvikling vender inden for de kommende år, vurderer Høgni Kalsø Kilde: AE-rådet på baggrund af Danmarks Statistik Bor du i en kommune, der har underskud af arbejdspladser? Find svaret på dk/defacto. Har du spørgsmål til analysen, kan du kontakte Lars Munck, arbejdsmarkedspolitisk chef i Djøf, på s. 6

7 Skæv vækst udfordrer jobindsats Skæv vækst udfordrer jobindsats Vi pendler som aldrig før, og stadig flere arbejder uden for hjemkommunen. Det gør det svært for kommunerne at løfte beskæftigelsesindsatsen, siger arbejdsmarkedsforsker. Ned med kaffen, ud i bilen, op for radioen og så af sted mod den nærmeste store by. Sådan forløber den typiske morgen for rigtig mange danskere. Og afstandene, vi tilbagelægger, bliver længere for hvert år. I 2010 pendlede gennemsnitsdanskeren lige knap 40 kilometer pr. arbejdsdag. Det er 23 procent længere end i 1998, så nu kører vi i snit kilometer mere om året. Det viser en analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har udarbejdet for DeFacto. Den øgede pendling skyldes, at jobbene i stigende grad ligger uden for vores hjemkommune. 40 procent af danskerne arbejder uden for den kommune, de bor i. Men bliver de ledige, er det hjemkommunen, der skal sørge for at få dem i arbejde igen. Og det er en svær opgave for kommuner, der ikke ligger i landets to vækstcentre, hhv. Hovedstadsområdet og Østjylland. Arbejdspladserne koncentreres i vækstcentrene, og arbejdskraften er stadig mere mobil. Men mens virksomhederne er flytbare, er kommunerne geografisk bundne. De kan kontrollere de ledige og give dem hjælp og vejledning men når der ikke er jobåbninger, er det svært for dem at løse deres opgave. De skal samle op, når borgerne falder ud af arbejdsmarkedet, men de har ikke ressourcerne til også at lave jobskabende aktiviteter. Henning Jørgensen, professor ved Aalborg Universitet. Jobchef: Kommuner er de rette Som jobchef i Odsherred Kommune genkender Jens Højlund tendensen til, at arbejdspladserne flytter mod øst. Derfor handler indsatsen over for kommunens ledige i høj grad om at tilskynde dem til at flytte efter jobbene. Men selvom jobåbningerne altså ofte findes uden for Odsherred Kommune, mener han, at beskæftigelsesindsatsen er placeret det rette sted. Figur. Så mange krydser kommunegrænsen på vej til arbejde Ufaglært Faglært Kort og mellemlang uddannelse Akademikere 29% 34% 35% 40% 40% 45% 52% 53% Kilde: AE-rådet på baggrund af Danmarks Statistik Kommunerne er ikke for små til den opgave. De er tværtimod de helt rigtige til at løse den. Vi har et ansvar for de ledige i vores kommune, og derfor skal vi også have beskæftigelsesindsatsen. På den måde undgår borgerne at få den oplevelse, at de er underlagt en fjern regional enhed. Brug for regionalt samarbejde Ikke desto mindre taler Henning Jørgensen for netop en regional jobindsats. Større regioner vil give et tilpas stort arbejdsmarkedsopland til at kunne pulje ressourcer sammen og lave større indsatser, for eksempel når det gælder uddannelse. Og så er der brug for samlede prioriteringer. Nu har vi seks vækstfora, 13 VEU-centre, 31 VUC er og 94 jobcentre med hver sin tilgang. En regional arbejdsmarkedspolitik vil kunne koordineres med erhvervsog uddannelsespolitikken, så de peger i samme retning, siger han. I Odsherred forstår Jens Højlund godt ideen i mere regional koordinering, men han er skeptisk over for, hvordan det skal ske i praksis. Han tror mere på uformelle samarbejder mellem kommunerne om dele af jobindsatsen. Den type samarbejdsfora findes allerede. Nogle vil måske sige, at det ikke er systematisk nok, men hvis virksomheder i Odsherred for eksempel leder efter en type ledige, vi ikke har, så ringer vi til Holbæk eller Kalundborg og spørger dem. Hvor langt pendler andre, der har samme uddannelse som dig? Eller som bor i din kommune? Find svaret på defacto. Har du spørgsmål til analysen, kan du kontakte Lars Munck, arbejdsmarkedspolitisk chef i Djøf, på s. 7

8 Djøf mener: Det er klogt, at regeringen vil øge andelen af højtuddannede i den private sektor, så danske virksomheder kommer op i den internationale elite. Men så nytter det ikke kun at kigge rundt i Europa. Vi er altså også i konkurrence med Asien. Når man er nr. 10 i Europa, er man kun nr. 18 globalt set. Allan Luplau, formand for Djøf Privat. // Danmark sakker bagud i innovationskapløb, s. 01 Vejen til vækst er enkel. Vi skal uddanne flere højtuddannede bedre. Og så skal virksomhederne ansætte dem. En gevinst for virksomheden hvert år på op til kr. pr. højtuddannet efter lønnen er betalt. Det er ikke nogen dårlig forretning. Allan Luplau, formand for Djøf Privat. // Højtuddannede skaber høj værdi, s. 04 Christiansborg skal sikre virksomhederne gode rammevilkår. Men der er også nogle virksomheder, der må kigge indad. Når de højproduktive virksomheder kan skabe 4 gange så meget værdi pr. medarbejder, som deres lavproduktive branchefæller, må nogle virksomheder spørge sig selv: Er vi skarpe nok? Allan Luplau, formand for Djøf Privat. // Produktiviteten varierer voldsomt, s. 05 Beskæftigelsesvæksten sker i klynger over hele verden. Også i Danmark. Vi har kun to vækstcentre: Hovedstaden og Østjylland. Det må vækst- og beskæftigelsespolitikken tage bestik af, hvis målet er fortsat vækst. Alt andet er ønsketænkning. Lisa Herold Ferbing, formand for Djøf. // Erhvervsudvikling vrider Danmark skævt, s. 06 Vækstcentrene i Danmark suger jobs og arbejdskraft til sig og er motoren i mobiliteten. Det logiske er at koordinere beskæftigelsesindsatsen fra vækstcentrene. Det giver ingen mening at sprede indsatsen ud i hele landet med et jobcenter i hver kommune, som ikke er forpligtet til at samarbejde. Og slet ikke for de højtuddannede, hvor langt størstedelen af deres arbejdsmarked findes i vækstcentrene. Lisa Herold Ferbing, formand for Djøf. // Skæv vækst udfordrer jobindsats, s. 07 DeFacto kvalificerer den politiske debat med afsæt i analyser af vækst, arbejdsmarked og uddannelse. DeFacto henvender sig til politikere, journalister, eksperter, embedsmænd og andre med interesse for indholdet af den politiske debat. Ansvarshavende redaktør: Allan Andreasen. Redaktionen: Ole Bech Lykkebo (redaktør), Mikkel Arre (jour nalist), Kathrine Marie Skou Brandt (analyse), Kirstine Nærvig Petersen (analyse), Lisbeth Holm Knudsen (produktion), Mia Thuelund Hansen (research). I redaktionen af dette nummer har derudover deltaget: Lars Munck. Alle artikler i dette nummer er skrevet af Mikkel Arre. ISSN: Kontakt redaktionen: og djoef.dk/defacto. DeFacto udgives af Djøf. Design/layout: Kommunikationsbureauet København

Juni Analysekonsulent i Djøf Kathrine Marie Skou Brandt på Hovedresultaterne er:... 1

Juni Analysekonsulent i Djøf Kathrine Marie Skou Brandt på Hovedresultaterne er:... 1 Juni 213 Meget store forskelle i danske virksomheders evne til at skabe værdi Dette faktaark viser resultaterne fra en analyse, der er offentliggjort i Djøfs analysebrev DeFacto 12. juni 213.Se www.djoef.dk/defacto.

Læs mere

Regional udvikling i arbejdspladsernes og befolkningens placering

Regional udvikling i arbejdspladsernes og befolkningens placering Juni 2013 Regional udvikling i arbejdspladsernes og befolkningens placering I to analyser, som AE-rådet har lavet for DeFacto fokuseres der på udviklingen i jobskabelse og pendlingsmønstre gennem de seneste

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Begejstring skaber forandring

Begejstring skaber forandring DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Produktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen

Produktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen Produktivitet og velstand i Danmark Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen VELSTAND: BNP pr. indbygger købekraftskorrigeret, 2008 Velstand og produktivitet Et lands velstand

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

Produktivitet og den politiske dagsorden

Produktivitet og den politiske dagsorden politiske dagsorden Lars Disposition Dansk produktivitetsudvikling er et blandet billede Produktivitet på DI s dagsorden Produktivitet på den 2 DI s seneste prognose oktober 2011 Udvikling i arbejdsstyrken

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU I august var der 25,4 mio. arbejdsløse i EU-27, svarende til en ledighedsprocent på,5 pct. Arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og det er også

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur

Læs mere

Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed

Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed Denne analyse stiller skarpt på Greater Copenhagens vækst i forhold til en af regionens største konkurrenter, Stockholm. 25.02.2015 Side 1/5 Analysen

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Erhvervslivets krav til fremtidens medarbejdere. Charlotte Kjeldsen Krarup, Kontorchef

Erhvervslivets krav til fremtidens medarbejdere. Charlotte Kjeldsen Krarup, Kontorchef Erhvervslivets krav til fremtidens medarbejdere Charlotte Kjeldsen Krarup, ckj@ebst.dk Kontorchef 1 Hvad er FORA? FORA er Erhvervs- og Byggestyrelsens enhed for erhvervsøkonomisk forskning og analyse Vi

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Viden viser vej til vækst

Viden viser vej til vækst Djøfs jobpakke Viden viser vej til vækst 26.02.2013 Virksomheder, der investerer i ny viden og ansætter højtuddannede medarbejdere, vokser hurtigere, ansætter derudover flere kortuddannede, ufaglærte og

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

3. Det nye arbejdsmarked

3. Det nye arbejdsmarked 3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer

Læs mere

Østeuropa vil mangle arbejdskraft

Østeuropa vil mangle arbejdskraft 4. april 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting & Morten Bjørn Hansen Østeuropa vil mangle arbejdskraft Østeuropa står over for et markant fald på 22 pct. af befolkningen i alderen 15-69 år frem mod 2050.

Læs mere

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark Fordeling af indkomster og formuer i Danmark 6. august 214 Præsentation er udviklet som baggrund for diskussion om indkomstfordeling i Danmark ved Folkemødet på Bornholm 214. Diskussionen var arrangeret

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

September Spørgsmål kan rettes til: Chefkonsulent i Djøf Kirstine Nærvig Petersen på

September Spørgsmål kan rettes til: Chefkonsulent i Djøf Kirstine Nærvig Petersen på September 2013 Faktaark: To trends på det private arbejdsmarked Dette faktaark præsenterer hovedresultater fra analyse af udviklingen i beskæftigelsen på det private arbejdsmarked. Analysen er foretaget

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

Mød virksomhederne med et håndtryk

Mød virksomhederne med et håndtryk Mød virksomhederne med et håndtryk Lars Disposition Danmark kan lade sig gøre men er udfordret Kommunernes virke er vigtige rammebetingelser Hvordan gå fra fremragende eksempler til generelt højt niveau?

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Er der problemer med dansk konkurrencekraft?

Er der problemer med dansk konkurrencekraft? Er der problemer med dansk konkurrencekraft? Jan Rose Skaksen Centre for Economic and Business Research, CBS 8. September 2009 Er der problemer med dansk konkurrencekraft? Det kommer an på, hvad man mener

Læs mere

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet Agenda Produktivitetsudviklingen: Hvor står vi? Produktivitetsmysteriet:

Læs mere

Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor

Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor April 2016 Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor Indhold Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor...1 Indledning og metode...2 Beskæftigelsen i den private sektor...2 Akademikerbeskæftigelsen

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

Vækstbarometer. Internationale medarbejdere. Region Hovedstaden

Vækstbarometer. Internationale medarbejdere. Region Hovedstaden Vækstbarometer Region Hovedstaden Internationale medarbejdere Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden

Læs mere

Akademikeres værdi for samfundet

Akademikeres værdi for samfundet Den 14. april 2016 ks/bv/nh/ Akademikeres værdi for samfundet Produktivitet Figur 1 Uddannelse er en god forretning for den enkelte og samfundet Akademikere bidrager igennem hele deres liv med 14,5 mio.

Læs mere

Notat til Produktivitetskommissionen

Notat til Produktivitetskommissionen Notat til Produktivitetskommissionen I Håndværksrådet er vi dybt optaget af produktivitetsproblemstillingen, og hvilken rolle vores medlemmer spiller i den sammenhæng. Derfor har vi over de seneste år

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor Mia. kr. Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Matematik som drivkraft for produktivitet

Matematik som drivkraft for produktivitet Matematik som drivkraft for produktivitet Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Produktivitetskommissionen Oplæg på konference om Fremtidens Matematik den 21. maj

Læs mere

Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter

Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter August 2012 Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter AF KONSULENT CLAUS AASTRUP SEIDELIN, clas@di.dk Virksomheder, der henter udenlandske eksperter, opnår en årlig produktivitetsgevinst

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Fyns udvikling. - hvor skal vi hen?

Fyns udvikling. - hvor skal vi hen? Fyns udvikling - hvor skal vi hen? INTRODUKTION I kølvandet på den økonomiske krise der har ramt Danmark og andre dele af verden, er regioner, landsdele og kommuner såvel som nationer optaget af spørgsmålet

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene

Læs mere

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Juni 2016 Opsummering 1 Opsummering Herhjemme såvel som i udlandet eksisterer et billede af Danmark som et rigt

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem?

Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem? Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem? Handelsgymnasiet, København Nord 28. September 2015 Ved Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www.ae.dk acebook Baggrund 1988 1991 Student Frederiksborg Gymnasium,

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

De studerendes sociale baggrund, uddannelsesvalg og erhvervsarbejde

De studerendes sociale baggrund, uddannelsesvalg og erhvervsarbejde De studerendes sociale baggrund, uddannelsesvalg og erhvervsarbejde Dette faktaark handler om de studerendes sociale baggrund, herunder forældrenes højeste opnåede uddannelse, samt sammenhængen mellem

Læs mere

Værdien af den første akademiker i små og mellemstore virksomheder

Værdien af den første akademiker i små og mellemstore virksomheder Januar 2017 Værdien af den første akademiker i små og mellemstore virksomheder Analysen viser at Virksomheder, der ansætter en akademiker, har en højere overlevelsesrate end sammenlignelige virksomheder,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere

Læs mere

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutjob målrettet ledige sidst i dagpengeperioden Aftale

Læs mere

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige Notat: DANMARK HAR DOBBELT SÅ HØJ SU SOM SVERIGE, FINLAND OG NORGE 01-06-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Den danske SU er den højeste

Læs mere

Stigende pendling i Danmark

Stigende pendling i Danmark af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen D Indsigt Nummer 2 26. januar 2005 Virksomhederne ser positivt på globaliseringen A F K O N S U L E N T S U N E K. J E N S E N, s k j @ d i. d k 4 7 11 Høje forventninger til den politiske vilje I en DI-rundspørge

Læs mere

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST Organisation for erhvervslivet Juni 2010 FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST AF KONSULENT SARAH GADE HANSEN, DI, SGA@DI.DK Flere unge med en videregående uddannelse vil bidrage til at øge produktiviteten

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande 9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden

Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Dansk eksport når ikke så langt ud i verden som eksporten fra mange

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3, 1. januar. januar 1 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Fald i jobomsætningen i 3. kvartal

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

Stort dyk i offentligt ansattes jobtryghed. Tæt på hver anden medarbejder

Stort dyk i offentligt ansattes jobtryghed. Tæt på hver anden medarbejder Få et mailabonnement på djoef.dk/defacto Et analysebrev fra Djøf Halve uddannelser er en dyr blindgyde På et arbejdsliv giver en universitetsuddannelse med både bachelor- og kandidatgrad mere end dobbelt

Læs mere

Manglende styring koster kommunerne to mia. kr.

Manglende styring koster kommunerne to mia. kr. Organisation for erhvervslivet November 2009 Manglende styring koster kommunerne to mia. kr. AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Manglende tilpasning af udgifterne til befolkningsudviklingen

Læs mere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere 9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den

Læs mere

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 Ud af 30 OECD-lande har haft den 5. laveste vækst i BNP i tiårsperioden fra 1996 til 2006. Årsagen til dette er i høj grad, at danske

Læs mere

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 2015 Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki Virksomhedernes øgede fokus på vækstmarkederne har frem mod 2020 øget eksportpotentialet med 30-35 mia. kr. En stigende

Læs mere

Lønindkomst for udenlandsk arbejdskraft

Lønindkomst for udenlandsk arbejdskraft Lønindkomst for udenlandsk arbejdskraft Der er stor forskel i lønindkomsterne mellem udenlandske arbejdere fra vestlige og østlige lande. Ser man på medianindkomsterne, så modtager midlertidige arbejdere

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Regeringens ungepakke: Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge

Læs mere

Skat, konkurrenceevne og produktivitet

Skat, konkurrenceevne og produktivitet Skat, konkurrenceevne og DI Østjyllands erhvervstræf Aarhus 18. juni 2013 Sydkorea Polen Slovakiet Irland Tjekkiet Ungarn Island Grækenland Sverige USA Portugal Finland Japan Storbritannien Østrig Australien

Læs mere

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Notat Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Den overordnede udvikling i de kreative erhverv siden 2003 De kreative erhverv er en bred betegnelse, der dækker over meget forskelligartede brancher;

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere