Midtvendsyssels Lærerkreds

Transkript

1 Midtvendsyssels Lærerkreds Nyhedsbrev oktober forhold fremmer skoleelevers indlæring. Kredsformand Inge Haaber Pedersen Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, DPU, Aarhus Universitet, har udarbejdet et review, der har kortlagt 11 forhold i grundskolen, der har betydning for elevernes indlæring. Forskerne har undersøgt de faktorer i skolen, som politikere, skoleledere og lærere kan ændre på, hvis man beslutter sig for at gøre det. Lærerens evne til at organisere undervisningen målt ved den procentdel af lærerens arbejdstid, der anvendes på at planlægge næste dags undervisning og næste uges undervisning. Her spiller lærerens evne til at holde planen og bruge den tildelte tid på undervisningen også en rolle. Elevernes dagligdag skal være velorganiseret og tryg. De fysiske rammer skal være overskuelige og i orden. Et godt læringsklima. Skolen skal være orienteret mod at øge elevens faglige præstationer og mod, at eleven hele tid gør fremskridt. Læreren skal være optaget af at engagere eleverne og sikre deres opmærksomhed og fysiske tilstedeværelse. Skolekulturen skal fremme gode relationer mellem lærerne indbyrdes og mellem elever og lærere. Min skole ledernes, lærernes og levernes personlige forhold til skolen spiller en rolle. En understøttende og gensidig respekt har betydning, og der skal være en varm relation mellem lærer og elev. Hjælp, råd, opmuntring og accept mellem lærerne fremmer elevernes indlæring. Lærernes professionelle værdier skal være: interesse for arbejdet, professionel udvikling og nye pædagogiske planer og forsøg. De har et åbent klasseværelse og tilpasser undervisningen til de enkelte elever. Lærerens tilrettelæggelse af undervisningen og brug af undervisningsmetoder læreren er den vigtigste faktor, når det drejer sig om elevers læring. Lærerens tre hovedkompetencer er relationskompetence, klasserumsledelse og didaktisk kompetence. Lærerens skal være aktør i skolens organisation. Efteruddannede lærere, der indgår i arbejdsgrupper og teams, er tilfredse lærere. Her spiller en ligelig fordeling mellem kønnene også ind. Lederne skal have erfaring, være demokratiske (lærere, elever og forældre deltager i beslutninger om skolen), være tilgængelige og udvikle lærerstaben fagligt. Fortsættes på side 2 I dette nummer: 11 forhold fremmer skoleelevers indlæring. 1-2 Næstformandsvalg i Danmarks Lærerforening. 2 Nyt fra Brønderslev Kommune 3 Budgetforlig i Jammerbugt Kommune 4 Kongres 2011: Storm over den danske folkeskole. 5 Nyt fra Fraktion 4 6 Støj er ligeså slemt som mobning 7

2 Lederne skal kunne drive pædagogisk ledelse, skal kunne vejlede og involvere lærerne, være understøttende og lighedsorienterede. Elevsammensætningen på skolen har effekt for indlæringen. Forældre med højere uddannelse og indtægter har en positiv effekt på klassens præstationer. Skole hjemsamarbejdet skal være klart og utvetydigt. Reviewet understøtter, synes jeg, i høj grad det arbejde, der gøres på skolerne, men i en tid med krav om større faglighed sammen med krav om en inkluderende skole må reviewet give politikerne i byråd/kommunalbestyrelse stof til eftertanke. Husk først-til-mølle princippet Næstformandsvalg i Danmarks Lærerforening. Desværre lykkedes det ikke for Lars Busk Hansen, formand i Lærerkreds Nord og hovedstyrelsesmedlem, at blive valgt som næstformand i foreningen. Lars leverede en fantastisk anbefalingstale, som virkelig kom rundt om de udfordringer, som foreningen har i den kommende tid, og med Lars bud på løsningsmuligheder. En rigtigt god slutspurt oven på en lang valgkamp. Dorthe Lange blev valgt med stemmerne 156 mod Lars 130, så det var virkelig tæt på bare 14 stemmer skulle flyttes.

3 Nyt fra Brønderslev Kommune FTR Grete Andersen Budget 2012 Budgetforhandlingerne i Brønderslev Kommune endte uden aftale mellem alle partier. S og SF har indgået en aftale, som formentlig bliver stemt i hus med 1 stemme. Samtidig er der fra de øvrige partier fremsendt et forslag til budget for I forslaget, som forventes vedtaget, er der besparelser på folkeskolen ved en nedsættelse af omregningsfaktoren fra 2,48 til 2,47. Omregningsfaktoren giver skolen den samlede tid, således at 1 undervisningstime udløser 2,47 timer fremover. Disse timer skal betale lærernes 2,18 omregning og opgaverne i anden tid. Besparelsen har en samlet værdi for hele skolevæsenet på i 2012 og i Hertil kommer en rammebesparelse på specialundervisningsområdet på Udmøntningen af denne besparelse skal formentlig ses i sammenhæng med en samlet analyse af specialundervisningsområdet. Udviklingspuljen, som vi fik i 2011 på 1. mio. bevares, men øremærkes nu til, at SFO-pædagoger tilknyttes indskolingen. Skolernes fortsatte mulighed for at sikre fuld vikardækning under sygdom og barselsorlov sikres ved gennem en tilførsel af 3 mio. Øvrige afdelinger /institutioner har kun 80 % vikardækning, hvilket betyder, at man må tage fra den almindelige drift til denne vikardækning. Fra anlægsmidler tilføres der 3 mio. i 2012 og 3 mio. i 2013 til IT på skolerne - nærmere bestemt til trådløst net på alle skoler. Alt i alt et budget, som på trods af besparelser, er væsentligt mere positivt, end vi frygtede. Dejligt, at der trods alt er plads til små forbedringer. Visionsprojekt I forbindelse med strukturdebatten inden vedtagelsen af budget 2011, som jo betød, at 7. klasserne blev flyttet, besluttede Børne - og Skoleudvalget, at folkeskoleområdet skal igennem en visionsdebat. I dette arbejde inddrages udover politikere, elever, lærere, skoleledere og skolebestyrelser. Dette arbejde fortsætter, selv om kommunens samlede visionsprojekt kaldet visionsraketten er droppet. I dette års budgetaftale har politikerne desuden besluttet, at der i visionsarbejdet på folkeskoleområdet skal indgå udarbejdelse af en masterplan, der belyser konsekvenserne af udvikling i børnetal, krav til faglige undervisningsmiljøer m.v. Jeg synes, det lyder, som endnu en strukturdebat er forestående! Især når man i borgmesterens nyhedsbrev kan læse: Her i kommunen har vi sidste år forsøgt at få en strukturdebat i gang - på skoleområdet - desværre uden den store succes. Processen var god nok, men da det kom til stykket, var byrådet ikke parat til at ændre på det bestående. Vi bliver nu nødt til at lægge en plan, der rækker ind i fremtiden. Denne plan skal afsløre, hvordan vi i dette byråd ser fremtidens skolevæsen. Og vi skal tage de første skridt til at virkeliggøre den vision, vi bliver enige om.

4 Nyt fra Jammerbugt Kommune FTR Elly Christensen Budgetforlig i Jammerbugt Kommune I de indledende bemærkninger i informationen om budget 2012 på kommunens hjemmeside understreges vigtigheden af, at alle 27 kommunalbestyrelsesmedlemmer er enige om Jammerbugt Kommunes budget for Ligeledes understregede politikerne under 1. behandling af budgetforslaget, at ansvarlighed, kassetillæg, likviditet er forhold, der skal vises øget opmærksomhed i 2012 og årene fremover. Fine ord og gode hensigter er udmærkede, og alle ved, at udgifterne skal matche indtægterne. En mere visionær kommunalbestyrelse, der følger op på handlingerne i forhold til den lovede kvalitetssikring af skolevæsenet efter strukturændringerne, kunne lærerkredsen have ønsket. Her følger et kort resume af de konsekvenser, det netop vedtagne budget har for skolevæsenet. På plussiden: 1 mio. kr. afsættes til øget inklusion i indskolingen 2 mio. til efteruddannelse af personalet i forvaltningen for at forebygge eksklusion Igangsættelse af renovering af Aabybro Skole For den enkelte elev er det af stor betydning at gå i en inkluderende skole. Lærerne kender betydningen af, at alle elever tilbydes undervisning og socialt fællesskab i klassen. Når Børne- Familieudvalget udstikker retningen for inklusionsprojektet, er udvalget nødt til at forholde sig til, at forebyggelse er et langsigtet projekt, og at en af forudsætningerne for inklusion er lærere med specialpædagogisk viden tilknyttet almenundervisningen. På minussiden: Færre lærertimer, da den manglende prisfremskrivning på varer kun kan findes et sted, nemlig på lønbudgettet Ringere mulighed for at få specialundervisning, fordi der er taget 2 mio. kr. fra specialundervisningskontoen, og fordi der ikke er en elevbaseret tildelingsmodel. (I indeværende skoleår får specialundervisningseleverne samme beløb som i forrige skoleår, men pengene skal række til 47 flere elever) Resultatet af skolestrukturændringen: mange flere elever i klasserne på de store skoler Krav til lærerne om øget inklusion trods manglende uddannelse af lærere med specialpædagogisk viden Færre timer til lejrskoler og sociale og kulturelle arrangementer på grund af den øgede samlæsning på de mindste skoler Midtvendsyssels Lærerkreds er meget bekymret for, om der er sammenhæng mellem krav og ressourcer. Lærerne skal føle sig rustede til at inkludere i meget større udstrækning end for nuværende. Derfor opfordrer lærerkredsen til at tage lærernes ønske om kompetenceudvikling alvorligt, at lærerne også her får reel medindflydelse i forhold til efteruddannelsesønsker. Lærerkredsen er af den opfattelse, at lærernes arbejdsmiljø er under hårdt pres efter strukturændringerne.

5 Kongres 2011: Storm over den danske folkeskole. Kredsstyrelsesmedlem Kirsten Tranekær Kongressen blev åbnet i vanlig stil med, at alle sang foreningssangen. Herefter blev Kringsat af fjender sunget til minde om massakren på Utoya, en oplevelse, som hos flere gav våde øjne. Så tog formanden fat på den mundtlige beretning, der som altid er meget lang underligt, da det må formodes, at de fleste på forhånd havde læst den skriftlige beretning, der til forveksling lignede. Store, tunge, mørke skyer trak ind over Kongressen, da KL s formand Jan Trøjborg talte og manede ethvert håb om bedre økonomi til folkeskolen i jorden. Et enkelt solstrejf blev det dog til, da Stinusprisen blev uddelt til Ibis. Valget faldt på netop denne organisation, fordi de, ved at udarbejde undervisningsmaterialer til skolerne, får sat fokus på, at alle børn i verden skal have adgang til uddannelse. Da der jo som bekendt skulle afholdes Folketingsvalg om torsdagen, blev kongressen suspenderet, og der blev holdt valgmøde om folkeskolen. Hvert parti fik først 5 min. til at fortælle, hvad de ville med folkeskolen, og herefter blev der stillet nærgående spørgsmål fra de delegerede til politikerne, som de svarede mere eller mindre fornuftigt på, i hvert fald set med lærerøjne. Slutteligt appellerede Anders Bondo til, at de politiske partier ville tage DLF med i et konstruktivt partnerskab om folkeskolen. Resten af Kongressens første dag blev brugt på at drøfte lærerprofessionen og undervisningsopgaven. Kommunernes økonomiske situation har sat folkeskolen under pres, og ud over det ganske land er kreativiteten stor. Det var skræmmende eksempler, flere af landets kredse kom med. Pædagoger, der underviser, bh.kl.ledere der arbejder i 0-2 kl. på lærerlignende vilkår, men med en bhkl.leder løn og en bhkl.leders forberedelsestid. Enkelte steder barslede man endda med pædagoger som undervisere helt op i 6. kl. Dertil kommer en syndflod af løntilskudsjobbere, der også bruges til at undervise, selvom forskningen peger på, at det netop er lærerens fagdidaktiske kompetencer, der sammen med klasserumsledelse og relations kompetencer er afgørende for elevernes udbytte af undervisningen. Jo, nød lærer sandelig nøgen kvinde at spinde. Mens resten af Danmark gik til valg, fortsatte kongressen med fornyet styrke. Overalt i kommunerne er arbejdstidsaftalen under pres, ikke fordi professionsaftalen anfægtes, men først og fremmest fordi lærerløn er den største enkeltfaktor for folkeskolens økonomi. Kommunerne vil simpelthen have mere undervisning for de samme penge. Det lokale og centrale arbejde med arbejdstidsaftalen blev drøftet, og igen og igen blev der henvist til Randers- og Ballerup lærernes situation, som ikke arbejder under en aftale, men har alt på mødeplan. Det har store konsekvenser for lærernes dagligdag, og arbejdsmiljøet nærmer sig flere steder frysepunktet. Andre væsentlige emner som arbejdsløshedssituationen, frikommuneforsøgene, strukturændringer i kommunerne, inklusion, arbejdsmiljø og de nedslidte skoler blev debatteret. Da kongressen sluttede sent fredag, tog Hovedstyrelsen hjem med en del resolutioner og kongresvedtagelser i tasken, og der er i høj grad grund til at ønske dem god vind fremover.

6 Nyt fra Fraktion 4 Fraktion 4 s sensommertur 5. til 6. september var fraktion 4 på en dejlig tur til Skagen. Vejret var med os; det regnede kun, når vi sad i bussen. Der kom regn, da vi tog af sted; men den holdt op, da vi kom frem. Efter at have set Anchers hus og Saxilds gård kørte vi til Grenen, hvor der var tid til en spadseretur eller en køretur med Sandormen eller til at slappe af. Andre så Aksel Linds Museum. Vi fik en fin rundvisning i Skagens flotte kirke, og derefter var der tid til at se byen på egen hånd. Fotos: Kurt Bjerggaard Efter god mad og behageligt ophold på Ålbæk Kro fik vi næste formiddag en flot rundvisning på Sæbygård, og vi sluttede turen med en lækker buffet på Frank s i Sæby. Så kom regnen tilbage. Hanne Bjerggaard Vi mødes kl på Hjallerup Kulturhus. Torsdag d. 24. november kl Hjallerup Kulturhus, Nørre Allé 3 Der serveres Marinerede sild med karrysalat Røde sild med løg og kapers Grønlangkål med flæsk og pølse Frikadeller med rødkål Rejer med mayonnaise og citron Ris à la mande med kirsebærsauce Kaffe Som afslutning på året afholdes der Julefrokost I forbindelse med julefrokosten vil Mogens Pedersen, Aalborg, underholde med revyviser m.m. Pris: 100 kr. Tilmelding senest fredag den 4. november. Med i prisen: alt, undtagen drikkevarer. Ansvarlig: Kurt Poulsen. kurtp@stofanet.dk

7 Nyt fra Arbejdsmiljøudvalg Støj er ligeså slemt som mobning Fra FTF nyheder den 18. oktober 2011 Fire ud af ti danskere føler sig generet af støj på jobbet. Enkelte faggrupper som folkeskolelærere og sygeplejersker generes især af støjen. De er blandt dem, der oftest indberetter at være udsat for meget støj i en fjerdel af arbejdstiden. Nogle rapporterer endda om, at støjen er så høj, at de skal råbe for at tale med en person, der står ved siden af. Det viser tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). Støjen giver både stress og ødelægger koncentrationen, påpeger Ilse Sand, der er formand og medstifter for den nye forening "Vi elsker stilhed". Foreningen vil arbejde for at få indført et såkaldt arbejdsmiljømærke til de arbejdspladser, der gør en god indsats for et lavt støjniveau på jobbet. "Støj er lige så slemt som mobning. Derfor er det rigtig vigtigt, at man italesætter støjproblemerne og de løsninger, der kan være på dem," siger Ilse Sand. Dialog mod støj Hun påpeger, at netop folkeskolelærere og sygeplejersker har svært ved at undgå støjen, når de går stuegang eller er i klasseværelset, men at de faggrupper derfor bør samle ideer til, hvordan støjproblemerne mindskes. Følgende er fra Indeklimaportalens tema Støj i skolen Støj i skolen. På mange skoler anses støjproblemer som noget vanskeligt. Løsningerne er noget arkitekter, ingeniører og andre teknikere tager sig af, hvilket betyder at sikkerhedsgruppen sjældent sætter sig ind i området. Men det er vigtigt med en lokal indsats. I dette tema kan du finde inspiration og viden om støjproblemer, særligt på skoler, som du kan bruge til at forbedre jeres arbejdsforhold og til at stille de rigtige krav til arbejdspladsen. Fakta om støj. Støj er et subjektivt begreb, der defineres som en uønsket lyd lyd der skader, irriterer eller forstyrrer os. Den generer, kan give stress og i værste fald give varige høreskader, hvis støjniveauet er højt. Det er meget individuelt, hvad vi oplever som støj, og det er ikke kun lydens styrke, som er afgørende. Årsager til støj. Der er en lang række faktorer, der hver for sig - og til tider samtidig - medvirker til, at støjniveauet er for højt på mange skoler. Ændrede undervisningsformer, forskudte pauser, dårlig eller manglende vedligeholdelse, elevernes adfærd, overfyldte lokaler, trafikstøj og storrumsundervisning er nogle af årsagerne. Begrænsning af støj. Når man vil begrænse støj på skoler kan man enten foretage ændringer af teknisk art, dvs. ændre indretningen i lokalerne, inventaret, ventilationen mv. Eller man kan foretage ændringer af adfærdsmæssig, pædagogisk eller organisatorisk art. I praksis vælger mange skoler en kombination af de to. Læs mere: Undervisning%20og%20Forskning/Undersites/ Indeklimaportalen/Home/maanedenstema/ aug_06_stoj_i_skolen.aspx Henvendelse til kredsen Midtvendsyssels Lærerkreds Grønnegade Brønderslev Tlf: Fax: @dlf.org Kredskontoret er åbent: Man. - tors. kl Fredag kl