Praktisk bekæmpelse af kæmpebjørneklo

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Praktisk bekæmpelse af kæmpebjørneklo"

Transkript

1 Bekæmpelse af kæmpebjørneklo kræver, at man vælger de rigtige bekæmpelsesmetoder, og at man gennemfører en systematisk indsats gennem flere år. Dette hæfte fortæller, hvordan du i praksis kan komme kæmpebjørneklo til livs og få mere varieret natur i stedet. Praktisk bekæmpelse af kæmpebjørneklo Hæftet kan hentes gratis som pdf-fil på Foto: NatureEyes/Keld Mortensen

2 for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer Logo: CMYK A4 størrelse 0/73/100/75 0/0/0/70 A4 størrelse (tekst version: Adobe Garamond Pro - kapitæler) Logo: CMYK A4 size 0/73/100/75 0/0/0/70 A4 size (text version: Adobe Garamond Pro - small caps) Praktisk bekæmpelse af kæmpebjørneklo Indhold Side Udgivet af: HedeDanmark a/s, tlf , Orbicon A/S, tlf , Hedeselskabet, tlf , Udgivet med støtte af Skov- og Naturstyrelsen og Landdistriktspuljen. Udgivelsesår: oplag: Redaktion: Søren Gabriel, Orbicon A/S Anne-Kristine S. Lauridsen, Orbicon A/S Keld Mortensen, HedeDanmark a/s Rikke Schultz, HedeDanmark a/s Poul Erik Pedersen Faglig baggrundsgruppe: Charlotte Nielsen, Københavns Universitet, Det Biovidenskabelige Fakultet Jakob Lausen, Plantedirektoratet Hans Erik Svart, Skov- og Naturstyrelsen Forside: Kæmpebjørneklo. Foto: Jacob Damborg/NatureEyes Layout: Niels Jakobsen Denne håndbog kan hentes gratis som pdf-fil på Håndbogen kan endvidere bestilles hos Hedeselskabet, tlf Forord Sådan bekæmpes kæmpebjørneklo Oversigt over bekæmpelsesmetoder Naturpleje og kæmpebjørneklo Arbejdsmiljø og sikkerhed Rodstikning Manuel slåning Skærmkapning Rygsprøjte, Easy Roller, Weed Wiper Jordbehandling Brakpudsning/slåning, slagleklipning Sprøjtning fra maskine Genopdyrkning Græsning Det Biovidenskabelige Fakultet Faculty of Life Sciences Kæmpebjørnekloens biologi Kæmpebjørneklo er ikke alene Regler og indsatsplaner Skov- og Naturstyrelsen D E T B I OV I D E N S K A B E L I G E FA K U LT E T FOR FØDEVARER, VETERINÆRMEDICIN OG NATURRESSOURCER KØ B E N H AV N S U N I V E R S I T E T FAC U LT Y O F L I F E S C I E N C E S U N I V E R S I T Y O F C O PE N H AG E N

3 Forord Sådan bekæmpes kæmpebjørneklo Dette hæfte er skrevet til driftsfolk og lodsejere, der står med den praktiske udførelse, når kæmpebjørneklo skal bekæmpes. Kæmpebjørneklo vokser mange forskellige steder og bekæmpes med flere forskellige metoder. Hver metode har sine fordele og ulemper. Dette hæfte indeholder en oversigt over, hvilke metoder du med størst fordel kan bruge til at bekæmpe forskellige bevoksninger af bjørneklo. På de efterfølgende sider kan du dernæst læse mere om de enkelte bekæmpelsesmetoder. Beskrivelserne indeholder gode råd om, hvordan du skal gøre, når du udfører den konkrete bekæmpelse af kæmpebjørneklo. Det gælder ikke mindst din sikkerhed i forbindelse med bekæmpelsen af den giftige plante. Hæftet fortæller desuden om natur- og miljøforhold, som du skal tage højde for i forbindelse med arbejdet. Du kan bruge oversigten og de detaljerede beskrivelser til at lægge en plan for, hvordan du vil gennemføre bekæmpelsen. I beskrivelsen af metoderne er der lagt vægt på, hvor de enkelte metoder er egnet, og hvordan og hvornår man udfører bekæmpelsen. Sidst i hæftet findes en kort beskrivelse af kæmpebjørnekloens biologi og de regler, der gælder for bekæmpelse af kæmpebjørneklo. Desuden beskrives nogle af de andre ikke hjemmehørende planter, der truer den danske natur. Tak til Skov- og Naturstyrelsen, Plantedirektoratet og Københavns Universitet for samarbejdet omkring udgivelsen af hæftet. En stor tak skal også rettes til medarbejdere i Hede- Danmark a/s og Orbicon A/S samt en række andre personer med faglig indsigt. Alle har de ydet et vigtigt bidrag ved at stille deres faglige viden og erfaringer til rådighed. Vi håber, at hæftet vil være til gavn og bidrage til udryddelse af kæmpebjørneklo i Danmark. Redaktionen Når man bekæmper kæmpebjørneklo i et område, er formålet, at ingen planter må sætte frø. Du skal gentage bekæmpelsen i flere år for at udrydde planten fuldstændig. Med en effektiv bekæmpelse har du reduceret antallet af planter kraftigt allerede efter to år. Sørg for, at der ikke kommer nye frø til området udefra. Hvis du bekæmper kæmpebjørneklo langs et vandløb, skal du derfor sikre dig, at planten også bliver bekæmpet opstrøms. Der er mange effektive metoder til at bekæmpe kæmpebjørneklo. Metoderne har hver deres fordele og ulemper, alt efter hvor mange planter, der skal bekæmpes, og hvor de står. Ved bekæmpelsen er det meget vigtigt, at du kommer ud i alle krogene og får alle planter med. Skemaet på næste side er en hjælp til at vælge den rigtige bekæmpelsesmetode. I skemaet finder du 9 bekæmpelsesmetoder, som vi beskriver nærmere på de næste sider. I skemaet viser en smiley, hvilken metode du bør vælge ud fra de fordele og ulemper, der er ved den enkelte bekæmpelsesmetode. er en anbefaling af metoden, viser, at metoden kan bruges, og betyder, at metoden ikke anbefales. Smiley'en sammenfatter så forskellige ting som effektivitet, tidsforbrug, arbejdsmiljø og metodens virkning på natur og miljø. Derfor er smiley en kun vejledende. Bekæmpelsesmetoder skifter! Vær opmærksom på, at bekæmpelse af kæmpebjørneklo skal gentages i flere år for at have en effekt, og at den bedste bekæmpelsesmetode kan skifte fra år til år, i takt med at der bliver færre planter. Regler ændrer sig! Vær også opmærksom på, at bekæmpelse af kæmpebjørneklo kan give konflikter med flere regler inden for landbrug og naturbeskyttelse, og at reglerne bliver ændret løbende. De væsentligste regler er indarbejdet i denne vejledning, men hvis du er i tvivl om, hvilke regler der gælder, kan du kontakte din planteavlskonsulent, Plantedirektoratet eller din kommune. Læs mere under afsnittet om regler på sidste side i denne håndbog.

4 Overskrift Oversigt over bekæmpelsesmetoder Manuelle metoder Maskinelle metoder Ændret drift af arealet Rodstikning (side 11) Slåning (side 13) Skærmkapning (side 15) Sprøjtning (side 17) Jordbehandling (side 21) Slåning (side 23) Sprøjtning (side 25) Genopdyrkning (side 29) Græsning (side 31) Enkelte planter og små bevoksninger Vandløbskant, 2-meter bræmme, hegn, remiser mm. Enge og naturarealer Landbrugsarealer Store bevoksninger (hundreder af planter) Vandløbskant, 2-meter bræmme, hegn, remiser mm. Enge og naturarealer Landbrugsarealer Vær opmærksom på, at der kan gælde særlige regler på naturarealer og braklagte arealer

5 Naturpleje og kæmpebjørneklo Arbejdsmiljø og sikkerhed Kæmpebjørneklo breder sig i landskabet og findes overalt på landbrugsjord, i enge, moser, skel og remiser. Det vil sige steder, hvor der altid har været plads til naturen. Når du arbejder med bekæmpelse af kæmpebjørneklo, er det derfor vigtigt, at du samtidig planlægger en naturpleje, der sikrer, at du får det bedste udbytte af bekæmpelsen. Når kæmpebjørneklo har bredt sig ud på gamle græsningsarealer, enge eller moser, kan bekæmpelse med afgræsning eller høslæt være med til at genskabe naturområderne. Bekæmper du derimod kæmpebjørneklo ved at sprøjte eller fræse på den slags områder, kan du komme til at ødelægge vigtige levesteder for dyr og planter. På landbrugsarealer kan du vælge en billigere bekæmpelse ved at dyrke området eller ved at sprøjte. Når du bekæmper bjørneklo, skal du altså ikke alene tænke på, hvordan du kommer af med bjørnekloen, men også hvad du får i stedet. Din kommune ved, hvad du må og ikke må med hensyn til at bekæmpe kæmpebjørneklo på naturarealer. Kontakt derfor kommunen, inden du går i gang. Din planteavlskonsulent eller Plantedirektoratet kan fortælle dig, hvad du må på landbrugsarealer. Læs mere om reglerne på sidste side i denne håndbog. Saft fra kæmpebjørneklo kan skade hud og øjne. Hvis du får saft på huden, skal du dække huden til og vaske den med vand og sæbe så hurtigt som muligt. Derefter må huden ikke få dagslys i 48 timer. Får du saft i øjnene, skal du skylle dem, beskytte dem med solbriller og søge læge. Sådan undgår du saft på huden Bekæmpelse af kæmpebjørneklo fra en traktor med lukket førerhus beskytter dig bedst mod at få saft på huden. Hvis du bekæmper kæmpebjørneklo på jorden, skal du undgå direkte kontakt med planten. Bær altid briller eller visir under arbejdet. Beskyt huden med tøj og brug lange gummihandsker og lange støvler. Brug også langskaftede redskaber, f.eks. et leblad på et langt skaft, der sikrer afstand til planterne Vær opmærksom på, at der kan være saft på handskerne eller tøjet, og at du kan få det på huden, når du skifter tøj. Brug ikke buskrydder med snøre, da snøren får saften fra planterne til at sprøjte rundt. Hvis du arbejder med sprøjtemidler, skal du også huske, at dette stiller særlige krav til arbejdsmiljø og sikkerhed.

6 Rodstikning 11 Kæmpebjørneklo rodstikkes med bjørneklospade. Foto: Bjarne Kirk/HedeDanmark a/s Rodstikning er en meget effektiv bekæmpelsesmetode, men den kan være arbejdskrævende, hvis der er mange planter. Du skal skære kæmpebjørnekloens rod over cm under jordoverfladen. Hvis du gør det rigtigt, dræber du planten. Hvor? Rodstikning er bedst egnet, når der ikke er mere end få hundrede planter - og på steder, hvor det er svært at komme til med maskiner, f.eks. langs vandløb, i hegn eller remiser. Rodstikning er et godt alternativ, når antallet af planter er reduceret væsentligt, f.eks efter nogle år med sprøjtning. Hvordan? Rodstikning sker ved at stikke plantens rod over med en spade og trække planten op. Du skal skære roden over mindst 10 cm under jordoverfladen. Brug en skarpsleben spade eller en bjørneklospade til rodstikningen. Anbring spaden ca. 10 cm fra planten i en vinkel på 45 grader og træd til. Gentag fra den anden side, hvis det ikke er nok. Det er vigtigt, at du skærer planten helt over og trækker den helt op, så du er sikker på, at planten ikke har rodkontakt og kan vokse videre. Hvornår? Kæmpebjørneklo skal rodstikkes i april-maj, når planterne når en halv meters højde. Du skal gentage rodstikningen efter ca. 1 måned for at udrydde nye planter eller planter, der har overlevet. Pas på! Ved rodstikning kommer du i kontakt med planterne. Derfor skal du beskytte dig med briller, lange bukser og skridtstøvler, langærmet trøje og vandtætte handsker, så du undgår at få saft på huden. Læs også afsnittet om arbejdsmiljø og sikkerhed. Foto: Naturgrafik

7 Le der kan anvendes til slåning af kæmpebjørneklo Manuel slåning 13 Ved slåning fælder du kæmpebjørnekloens grønne plantedele, så planten ikke udvikler sig og sætter frø. Slåning er en af de mindre effektive bekæmpelsesmetoder og skal gentages mange gange hen over sommeren. Hvor? Kæmpebjørneklo kan bekæmpes frit ved slåning på både naturarealer, langs vandløb og på landbrugsjord. Metoden er egnet på åbne, lettilgængelige arealer med mellemstore bestande af kæmpebjørnekloplanter ( planter). Du kan bruge manuel slåning der, hvor rodstikning er uoverkommelig, hvor du ikke må sprøjte, eller hvor afgræsning eller slåning med maskine ikke er mulig. Foto: HedeDanmark, Skovudstyr Hvordan? Du slår plantens overjordiske dele af lige over jorden med en le eller en buskrydder med klinge. Planten kan blive liggende på arealet efter slåning. Hvis planten har blomsterstand, skal du skære denne af, da blomsterne kan udvikle frø ud fra den næring og saft, der er i plantestængelen. Hvornår? Du skal slå kæmpebjørnekloen første gang omkring 1. maj, når planterne er omkring en halv meter høje. Du gentager slåningen, når planterne igen har nået en højde på en halv meter. Regn med, at der skal slås 4-5 gange i løbet af en sæson for at sikre, at planten ikke vokser videre, sætter blomst og spreder sig. Vær opmærksom på, at kæmpebjørneklo kan producere frø fra selv meget lave planter. Hvis du finder planter, der er begyndt at blomstre, skal skærmene samles ind og brændes. Det er beskrevet under skærmkapning. Efter slåning af kæmpebjørneklo vil nye planter normalt vokse frem. Derfor skal slåning ske flere gange hen over en vækstsæson. Pas på! Ved slåning kommer du i kontakt med planterne. Derfor skal du beskytte dig med briller, lange bukser og skridtstøvler, langærmet trøje og vandtætte handsker, så du undgår at få saft på huden. Pas på, når du sliber leen. Der er saft på bladet og på skaftet af den. Brug ikke buskrydder med snøre, da det ophvivler en tåge af giftig plantesaft. Læs også afsnittet om arbejdsmiljø og sikkerhed. Foto: Jakob Lausen/Plantedirektoratet

8 Skærmkapning 1 Skærmkapning kan være lige så effektivt som slåning af hele planten, men metoden er meget arbejdskrævende, og tidspunktet for kapningen er afgørende for resultatet. Skærmkapning bør derfor kun bruges som nødløsning, hvis der ikke har været bekæmpet tidligere i sæsonen, eller bekæmpelsen har fejlet. Hvor? Små bestande af kæmpebjørneklo (op til 100), hvor planterne er begyndt at blomstre og planter, som ikke er blevet opdaget eller bekæmpet effektivt på anden måde. Hvordan? Du kapper blomsterstanden af stænglen med et høgenæb. Planten reagerer normalt som om den har blomstret og dør. Planterne kan dog i nogle tilfælde sætte nye blomsterstande. Blomsterstandene kan eftermodne på jorden, så de skal samles og brændes eller bortskaffes som affald. Efter skærmkapning kan nogle planter dog sætte enkelte nye skærme. Derfor er det nødvendigt at gentage behandlingen efter to til tre uger. Hvornår? Du kapper skærmene i juni-juli, efter planten har smidt de hvide blomster, men før frøene modner. Hvis du kapper skærmene tidligt, mens de endnu blomstrer, er der større risiko for, at planten overlever eller at den når at sætte nye sideskærme. Almindeligt høgenæb Pas på! Skærmkapning giver nærkontakt med planterne. Brug et langskaftet høgenæb og brug sikkerhedsbriller, lange bukser og skridtstøvler, langærmet trøje og vandtætte handsker, så du undgår at få saften på huden. Læs også afsnittet om arbejdsmiljø og sikkerhed. Høgenæb med teleskopskaft Fotos: HedeDanmark, Skovudstyr

9 Rygsprøjte, Easy Roller, weed wiper 1 Weed wiper bruges oftest til at duppe sprøjtemidlet på planten med. Easy Roller trækkes hen over et blad eller stængelen. Easy Roller kan også bruges til at duppe med. Den har dog en væsentligt kortere rækkevidde end weed wiper. Foto: HedeDanmark, Skovudstyr Kæmpebjørneklo kan bekæmpes effektivt med glyphosat, som findes i f.eks. Roundup. Sprøjtning kræver, at man er uddannet til det. Hvor? Du kan bruge en rygsprøjte i mindre og mellemstore bestande (op til 1000 planter), hvor rodstikning er uoverkommelig, eller hvor du ikke kan komme til med spaden. Hold afstand til beskyttet natur og økologisk dyrkede marker. Langs vandløb og søer kan du bruge Easy Roller, Weed Wiper eller pensling, så der ikke løber sprøjtemiddel fra redskaber og planter ned i vandet. Det er også tilladt at bekæmpe kæmpebjørneklo på brakjord, hvis det sker som selektiv bekæmpelse. Det vil sige, at det kun er kæmpebjørneklo, der sprøjtes. Kontakt din planteavlskonsulent, Plantedirektoratet eller kommunen, hvis du er i tvivl om de gældende regler. Læs mere herom på sidste side i denne håndbog. Hvordan? Når du sprøjter, skal du give bladene en let douche, men de må ikke dryppe af sprøjtemidlet. Du skal passe på ikke at ramme andre planter eller den nøgne jord. Brug evt. en sprøjteskærm. Brug sprøjtemidlet sammen med et spredeklæbemiddel, f.eks. sulfo kombineret med et ammoniumsulfatprodukt som Teamup. Sprøjt gerne under bladene, særligt hvis der er udsigt til regn. Det er tilstrækkeligt at sprøjte stænglen eller et blad på hver plante. En til to uger efter sprøjtning bliver bladene gule, hvorefter planten dør. For sprøjtemidler med glyphosat er der grænser for, hvor tæt på vandløb og søer, du må sprøjte. Læs derfor altid produktbeskrivelsen grundigt for at se, hvor og hvordan du kan anvende midlet. Midlet Roundup Bio er godkendt til sprøjtning indtil 2 m fra vandløb og søer. Midlet må anvendes til påsmøring helt ud til vandet, når du sikrer, at intet drypper ned i vandet. Du må kun sprøjte i tørt og stille vejr. Regner det inden for 5-6 timer efter behandling, nedsættes virkningen. Foto: Rasmus Willumsen/HedeDanmark a/s

10 1 Sørg altid for at følge doseringsvejledningen på sprøjtemidlet. Doseringsforslag til kæmpebjørneklo: Rygsprøjte: Easy Roller: Weed wiper: 2% (0,2 dl Roundup Bio fyldt op med rent vand til 1 liter). 5% (0,5 dl Roundup Bio fyldt op med rent vand til 1 liter). 20% (2 dl Roundup Bio fyldt op med rent vand til 1 liter) Hvilket redskab Det er vigtigt at kende strækningen og forekomsterne af kæmpebjørneklo, så man fra begyndelsen kan vælge, hvilket redskab man tager med. Vælg det redskab, der er bedst til den største del af opgaverne og klar dig med det til de øvrige ting også. Det er en god idé at gå to mand sammen, og man kan så have to forskellige typer redskaber med. Hvornår? Start i første halvdel af maj, hvor planterne er ca. en halv meter høje og i god vækst. Efter ca. 14 dage går du arealet efter og sprøjter planter, der ikke er gulnet. I juni og juli kigger du området efter og sprøjter nye planter. Pas på! Ved håndsprøjtning går du rundt mellem planterne. Derfor skal du beskytte dig med briller, lange bukser og skridtstøvler, langærmet trøje og vandtætte handsker, så du undgår at få saft på huden. Følg også de sikkerhedsanvisninger, der gælder for brug af sprøjtemidler. Læs altid produktbeskrivelsen grundigt, så du ved, hvordan produktet skal anvendes. Rygsprøjten bruges til at sprøjte små mængder af sprøjtemidlet på den enkelte plante. Foto: HedeDanmark, Skovudstyr

11 Jordbehandling 21 Ved at pløje, harve eller fræse de områder, hvor der gror kæmpebjørneklo, kan planterne ødelægges. Hvor? Bekæmpelse af kæmpebjørneklo ved jordbehandling er effektivt i områder, hvor det er muligt at komme til med maskiner. Med denne metode kan store områder med kæmpebjørneklo bekæmpes på kort tid. Du må ikke jordbehandle i naturområder eller på gamle græsningsarealer. Det kan forringe livsbetingelserne for vilde dyr og planter, og områderne kan være beskyttet af naturbeskyttelsesloven. Det er heller ikke tilladt at jordbehandle braklagte marker og 2-meter bræmmer. Du skal være opmærksom på, at fræsning kan fremme spredning af andre uønskede planter som f.eks. rød hestehov. Foto: Scan-Agro Hvis du er i tvivl om reglerne for jordbehandling, skal du kontakte din planteavlskonsulent, Plantedirektoratet eller kommunen. Læs mere herom på sidste side i denne håndbog. Hvordan? Ved at pløje, harve eller fræse jorden i april fjerner du gamle planter, og deres rødder vil blive ødelagt. I løbet af sommeren spirer nye planter. Derfor skal du gentage jordbehandlingen et par gange i løbet af sommeren. De efterfølgende jordbehandlinger kan eventuelt erstattes med flere slåninger. Det ødelægger nye planter af bjørneklo og fremmer et græsdække, der kan konkurrere med de spirende bjørnekloplanter. Det er vigtigt, at planterne ikke når at sætte blomst. Hvis de sætter blomst, skal du indsamle blomsterne og brænde dem. Hvornår? Jordbehandling skal foregå to til fire gange fra april til august. Pas på! Der er ingen særlige problemer med arbejdsmiljøet ved denne form for bekæmpelse af kæmpebjørneklo. Foto: Scan-Agro

12 Kæmpebjørneklo kan slås med for eksempel en slagleklipper. Brakpudsning/slåning, slagleklipning 23 Kæmpebjørneklo kan slås med maskine, når der vokser mange planter på steder, der ikke er egnede til anden bekæmpelse. Slåning er en af de mindre effektive bekæmpelsesmetoder og skal gentages mange gange hen over sommeren. Hvor? Du kan slå kæmpebjørneklo med maskine der, hvor manuel bekæmpelse er uoverkommelig, græsning ikke er en mulighed, og sprøjtning ikke er tilladt. Slåning med maskine skal som regel kombineres med manuel bekæmpelse de steder, hvor maskinen ikke kan komme til. Kontakt din planteavlskonsulent, Plantedirektoratet eller kommunen, hvis du er i tvivl om de gældende regler. Læs mere herom på sidste side i denne håndbog. Foto: Spearhead Hvordan? Planterne slås med skive- eller slagleklipper så tæt ved jorden som muligt. Hvornår? Ved slåning skal du over arealet mange gange på en sæson for at sikre, at planten ikke sætter blomst og spreder sig. Planterne slås første gang omkring 1. maj, inden planterne har nået en halv meters højde. Du gentager slåningen gennem hele vækstsæsonen, når planterne har nået en størrelse på cm. Du skal slå dem i alt 4-5 gange på en sæson. Pas på! Når du slår kæmpebjørneklo med maskine, kan der dannes en tåge af giftig plantesaft. Undgå derfor frontmonterede klippere og brug maskiner med lukket førerhus. Læs også afsnittet om arbejdsmiljø og sikkerhed.

13 Sprøjtning fra maskine 25 Bredsprøjte er effektiv til bekæmpelse af kæmpebjørneklo på steder, hvor der ikke er bevaringsværdig natur, og hvor man kan komme til med sprøjten. Foto: Hardi International. Kæmpebjørneklo kan bekæmpes effektivt med glyphosat, der findes i f.eks. Roundup. Sprøjtemidlet spredes med en weed wiper eller en marksprøjte, der kan monteres på traktoren. Vær opmærksom på, at bredsprøjtning med roundup ikke er tilladt på bl.a. landbrugsstøttet brakjord og udyrkede marker samt på visse naturarealer. Sprøjtning kræver, at man er uddannet til det. Hvor? Weed wiper og bredsprøjtning med marksprøjte er effektive til at bekæmpe store bestande af kæmpebjørneklo på områder, hvor der ikke er bevaringsværdig natur, og hvor det er muligt at køre med maskinen. Bekæmpelse med weed wiper eller bredsprøjtning kan sjældent stå alene, men skal suppleres med manuel bekæmpelse de steder, hvor maskinen ikke kan komme til. Undgå at anvende sprøjtemidler i vandindvindingsområder, på naturarealer og økologisk dyrkede arealer. Vær opmærksom på at holde afstand til vandløb og søer. For nogle midler er afstandskravet 10 meter. Kontakt din planteavlskonsulent, Plantedirektoratet eller kommunen, hvis du er i tvivl om de gældende regler. Læs mere herom på sidste side i denne håndbog. Hvordan? Du må kun sprøjte i tørt og stille vejr. Regner det inden for 5-6 timer efter behandling, nedsættes virkningen. Sørg altid for at følge doseringsvejledningen på sprøjtemidlet. Midlet Roundup Bio er godkendt til sprøjtning indtil 2 m fra vandløb og søer. Brug f.eks. en opløsning på 2 procent (2 liter i 100 liter vand). Tilsæt blandingen et spredeklæbemiddel, f.eks. sulfo kombineret med et ammoniumsulfatprodukt som Teamup dage efter sprøjtning bliver bladene gule, hvorefter planten dør. Et godt alternativ til bredsprøjtning er at bruge weed wiper, der kan monteres efter en traktor. Weed wiper smører sprøjtemidlet på planterne med en valse. Det betyder, at sprøjtemidlet kun rammer planter over en vis højde. Herved

14 27 skåner du den lavere vegetation, som skal tage over, når kæmpebjørnekloen dør. Hvornår? Start i første halvdel af maj, hvor planterne er ca. en halv meter høje og i god vækst. Efter ca. 14 dage skal du gennemgå området igen og håndsprøjte de planter, der ikke er tydeligt gulnet. Weed wiper må i visse tilfælde bruges på arealer, hvor man ikke må bruge en traditionel bredsprøjte. Foto: Møller Andersen Pas på! Følg de sikkerhedsanvisninger, der gælder for brug af sprøjtemidler. Ved sprøjtning med maskiner giver kæmpebjørneklo ingen særlige problemer med arbejdsmiljø og sikkerhed. Læs altid produktbeskrivelsen grundigt, så du ved, hvordan produktet skal anvendes.

15 Genopdyrkning 29 Mange steder vokser kæmpebjørneklo på landbrugsarealer. Her kan kæmpebjørneklo bekæmpes effektivt og billigt ved at inddrage markerne i omdriften i nogle år. Hvor? Store bestande af kæmpebjørneklo, der vokser på landbrugsarealer kan bekæmpes effektivt ved opdyrkning. Du må ikke opdyrke gamle græsningsarealer eller naturområder. De kan være beskyttede af naturbeskyttelsesloven, og vigtige naturværdier kan gå tabt, hvis de opdyrkes. For nogle arealer er der indgået aftaler om brak eller anden udtagning. Jord, der har ligget brak i flere år, kan være beskyttet af naturbeskyttelsesloven. Spørg derfor kommunen til råds, inden du inddrager nye arealer i dyrkningen. Spørgsmål om braklagte arealer kan stilles til din planteavlskonsulent eller Plantedirektoratet. Hvordan? Kæmpebjørneklo bekæmpes intensivt sommeren før jorden igen skal dyrkes, hvorefter du igen dyrker og sprøjter jorden som normalt. Jordbehandling og sprøjtning mod ukrudt vil i løbet af nogle år udrydde kæmpebjørneklo. Pas på! Der er ingen særlige problemer med arbejdsmiljøet ved denne form for bekæmpelse af kæmpebjørneklo. Kæmpebjørneklo kan bekæmpes effektivt ved at genopdyrke landbrugsjord. Foto: NatureEyes/Jakob Damborg

16 Græsning 31 Får er velegnede til afgræsning af kæmpebjørneklo. Foto: Sanne Lindberg/HedeDanmark a/s Græsning er en effektiv og miljøvenlig metode til bekæmpelse af store bestande af kæmpebjørneklo. Hvor? Hvor forholdene muliggør græsning, er dette den optimale metode, da græsning samtidig tjener som effektiv naturpleje. Metoden er især velegnet ved store bestande i både i by- og naturområder. Hvis det er muligt, er græsning med får at foretrække langs vandløb, da fårene ikke ødelægger vandløbets brinker. Hvordan? Ved græsning æder dyrene kæmpebjørnekloens overjordiske plantedele og udsulter på den måde planten. Græsningstrykket skal være moderat til højt, for at planterne holdes nede hele sommeren. For at få et tilstrækkelig højt græsningstryk, kan der laves stribeafgræsning af arealer med kæmpebjørneklo. Får er bedst på tørre arealer og græsser både på små og store planter af kæmpebjørneklo. Fårene er lette dyr, der kan græsse på vandløbsbrinker, fortidsminder og andre arealer, der er følsomme over for tråd og slid. Får er også gode på arealer med meget publikum. Her kan løse hunde dog være et problem. Kvæg æder også kæmpebjørneklo, men er bedst på arealer, hvor planterne ikke er blevet for store endnu. Kvæg kan tåle at græsse på meget fugtige arealer. Nogle heste æder også mindre mængder kæmpebjørneklo. Bekæmpelse ved græsning kræver en stor investering i hegn og dyr, daglig pasning og vinterkvarter til dyrene. Det er vigtigt at kontrollere græsningsfoldens omgivelser, idet der næsten altid vil være enkelte kæmpebjørnekloplanter, som dyrene ikke kan nå udenfor hegnet. Disse planter skal du bekæmpe manuelt inden blomstring. Hvornår? Græsning indledes så tidligt som muligt på sæsonen. Græsningen skal foresætte mange år i træk, indtil alle planter er døde, og de spiredygtige frø borte. Pas på! Der er ingen særlige problemer med arbejdsmiljøet ved denne form for bekæmpelse af kæmpebjørneklo.

17 Kæmpebjørnekloens biologi 33 Kæmpebjørneklo Almindelig bjørneklo Foto: NatureEyes/Keld Mortensen Foto: NatureEyes/Keld Mortensen Kæmpebjørneklo (Heracleum mantegazzianum) Kæmpebjørneklo er indført til Danmark som haveplante sidst i 1800-tallet. Siden har planten spredt sig massivt og udgør nu det væsentligste landskabsukrudt i Danmark. Problemet med landskabsukrudt som kæmpebjørneklo er, at det udkonkurrerer oprindelige danske planter. Kæmpebjørneklo har særligt spredt sig langs vandløb, veje og jernbaner, men findes også i hegn og remiser, på brakmarker og i bebyggede områder. Kæmpebjørneklo er en flerårig plante, men blomstrer kun én gang og dør, når den har sat frø. Kæmpebjørneklo blomstrer i juni og juli, og frøene spredes fra august til oktober. Planten formerer sig kun ved spredning af frø. Hver plante sætter ca frø. Det betyder, at blot en enkelt plante, der sætter frø, kan give rigtig mange planter året efter. Nyere forskning viser, at langt størstedelen af plantens frø spirer inden for de første 2-3 år. Erfaringen viser dog, at det kan tage flere år at udrydde kæmpebjørneklo. Sådan kender du kæmpebjørneklo Kæmpebjørneklo er med sine 2-5 meter høje stængler den største skærmplante i vores natur. Planten er let at kende på sine store og udbredte skærme og store fligede grundblade (op til 1,5 meter lange). Stængelen er hul med spredte stive hår og røde pletter. Kun strandkvan når næsten samme højde som kæmpebjørneklo, men har mindre skærme og blade. Grønblomstret bjørneklo Foto: NatureEyes/Keld Mortensen Kæmpebjørneklo trives overalt på fugtig og næringsrig jord, mens strandkvan typisk findes på strandvolde og strandenge langs kysten. Strandkvan danner heller ikke så massive bestande som kæmpebjørneklo. Enkelte andre skærmplanter kan forveksles med kæmpebjørneklo. Her tænkes på almindelig bjørneklo, grønblomstret bjørneklo og angelik. Strandkvan Angelik Foto: NatureEyes/Keld Mortensen Foto: Nature Eyes/Jakob Damborg

18 Kæmpebjørneklo er ikke alene 34 Regler og indsatsplaner 35 Udover kæmpebjørneklo er der en række andre arter, der betragtes som væsentligt landskabsukrudt i Danmark, her skal blot nævnes nogle få: Rød hestehov genkendes let på sine enorme blade, der hen over sommeren kan være dominerende på fugtige og næringsrige arealer langs vandløb og søer. Bjergfyr er mange steder en alvorlig konkurrent for andre planter i naturområder, f.eks. heder, som vi ønsker at bevare. Rød hestehov Foto: NatureEyes/Keld Mortensen Når du bekæmper kæmpebjørneklo er det vigtigste at forhindre planterne i at brede sig til nye områder. Det sker, når planterne sætter frø, og frøene bliver spredt med vinden eller med vandet. En plante, der står ved et vandløb, kan på den måde sprede sine frø vidt omkring på bare et år. Derfor skal man starte med at bekæmpe de planter, der står på steder, som de kan sprede sig fra. For at undgå spredning og gøre bekæmpelsen effektiv, kan kommunen lave en indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo. Planen kan gælde hele kommunen eller for et afgrænset område, f.eks. en ådal. I indsatsplanen skal kommunen skrive i hvilke områder, planten skal bekæmpes, og hvornår bekæmpelsen skal være gennemført. Vær opmærksom på, at der kan forekomme flere bekæmpelsesfrister hen over vækstsæsonen. Japanpileurt og kæmpepileurt spreder sig med rodudløbere i byområder og naturarealer, hvor der er smidt haveaffald. Rynket rose, der af de fleste kendes under navnet hyben-rose, breder sig hurtigt langs kysterne, hvor den udgør et alvorligt problem for vores hjemmehørende flora. Canadisk gyldenris og sildig gyldenris spreder sig i mange danske naturtyper. Intet kan gro i tætte bevoksninger med gyldenris, og arten spredes let med frø eller stykker af jordstængler. Japanpileurt Kæmpepileurt Foto: NatureEyes/Kim Aaen Foto: NatureEyes/Keld Mortensen Inden for indsatsplanens område skal alle lodsejere leve op til planens krav og bekæmpe kæmpebjørneklo effektivt. Effektiv bekæmpelse betyder, at planterne ikke på noget tidspunkt må sætte spiringsdygtige frø. Hvis en lodsejer ikke lever op til kravet, kan kommunen udstede et påbud om bekæmpelse og i sidste ende bekæmpe planterne på lodsejers jord. Lodsejeren kan også blive idømt en bøde. Bøden beregnes udfra de skønnede bekæmpelsesomkostninger, lodsejeren har sparet ved ikke at bekæmpe kæmpebjørneklo effektivt. Indsatsplanen forpligter også kommunen til at bekæmpe kæmpebjørneklo på sine egne arealer. Har du spørgsmål om reglerne? Vær opmærksom på, at bekæmpelse af kæmpebjørneklo kan give konflikter med flere regler inden for landbrug og naturbeskyttelse, og at reglerne bliver ændret løbende. De væsentligste regler er indarbejdet i denne vejledning, men hvis du har spørgsmål om reglerne for bekæmpelse af kæmpebjørneklo på landbrugsjord eller om sprøjtemidler og kommunale indsatsplaner, så kan du kontakte Plantedirektoratet på tlf Du kan også kontakte din landbrugskonsulent vedr. spørgsmål om bekæmpelse af kæmpebjørneklo på landbrugsjord. Canadisk gyldenris Har du spørgsmål om bekæmpelse af kæmpebjørneklo på alle andre typer arealer end landbrugsjord, kan du kontakte din kommune. Foto: Scanpix/Anders Tvevad

Kæmpe-Bjørneklo. Guide til bekæmpelse. Center for Plan og Miljø

Kæmpe-Bjørneklo. Guide til bekæmpelse. Center for Plan og Miljø Kæmpe-Bjørneklo Guide til bekæmpelse Center for Plan og Miljø Indsatsen mod Kæmpe-Bjørneklo Fredensborg Kommune har vedtaget en indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo. Det betyder, at kommunens

Læs mere

Indhold. Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo 2008-2018 3 af 15

Indhold. Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo 2008-2018 3 af 15 Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo 2008-2018 Forord Med denne indsatsplan tages det første skridt mod en koordineret bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Stevns Kommune. Kæmpe-Bjørneklo kan vokse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Kæmpe-Bjørneklos økologi... 3. 1.1 Kæmpe-Bjørneklos udseende... 4. 1.2 Forveksling med andre planter... 5

Indholdsfortegnelse. 1. Kæmpe-Bjørneklos økologi... 3. 1.1 Kæmpe-Bjørneklos udseende... 4. 1.2 Forveksling med andre planter... 5 Indholdsfortegnelse 1. Kæmpe-Bjørneklos økologi... 3 1.1 Kæmpe-Bjørneklos udseende... 4 1.2 Forveksling med andre planter... 5 2. Forholdsregler i forhold til plantesaften... 5 3. Vejledning i bekæmpelse

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Sorø Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Sorø Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Sorø Kommune Udarbejdet for Sorø Kommune, Fagcenter Plan & Miljø af Biomedia, Januar 2009 Revideret Januar 2012 1 Forord Med denne indsatsplan tages det

Læs mere

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Odsherred Kommune

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Odsherred Kommune Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Odsherred Kommune - et skridt mod en koordineret og langsigtet løsning! Udarbejdet af Planlægger Nina Lemkow Odsherred Kommune januar 2007 Titel: Indsatsplan

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i. Indsatsområdet Lindenborg ådal & Østerådalen

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i. Indsatsområdet Lindenborg ådal & Østerådalen Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Indsatsområdet Lindenborg ådal & Østerådalen Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo (Heracleum mantegazzianum) i indsatsområde Lindenborg ådal & Østerådalen,

Læs mere

Indsatsplan mod Kæmpe-Bjørneklo Forebyggelse og bekæmpelse Allerød Kommune 2006-2016

Indsatsplan mod Kæmpe-Bjørneklo Forebyggelse og bekæmpelse Allerød Kommune 2006-2016 Forebyggelse og bekæmpelse Allerød Kommune 2006-2016 Forebyggelse og bekæmpelse Allerød Kommune 2006-2016 Allerød Kommune Teknik & Miljø Bjarkesvej 2 3450 Allerød Juni 2006 Indsatsplan mod Kæmpe-Bjørneklo

Læs mere

Kruset skræppe. FORSIDEN > Landmand > Projekter > Rodukrudt > Rodukrudt-typer : Fri for rodukrudt. Fri for rodukrudt BESKRIVELSE AF RODUKRUDT:

Kruset skræppe. FORSIDEN > Landmand > Projekter > Rodukrudt > Rodukrudt-typer : Fri for rodukrudt. Fri for rodukrudt BESKRIVELSE AF RODUKRUDT: MENU - LANDMAND Landmandsforsiden Landmands nyheder Avisen Økologisk Jordbrug Fagligt Team OMLÆGNINGSTJEK Projekter Fokusområder Foderformidlingen Kalender FAGLIGE TEMAER Bliv medlem Politisk kommentar

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Beskyttelse af natur og landskab. et overblik for lodsejere

Beskyttelse af natur og landskab. et overblik for lodsejere Beskyttelse af natur og landskab et overblik for lodsejere Beskyttelse af natur og landskab et overblik for lodsejere Udgiver: Miljøsamarbejdet Milsam, marts 2009. En fælleskommunal folder, udarbejdet

Læs mere

Beskyttelse og benyttelse af natur. - nyttig viden for lodsejere

Beskyttelse og benyttelse af natur. - nyttig viden for lodsejere Beskyttelse og benyttelse af natur - nyttig viden for lodsejere Beskyttelse og benyttelse af natur - nyttig viden for lodsejere Teksten er udarbejdet af det nordsjællandske, kommunale miljøsamarbejde Milsam

Læs mere

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen NORDISK MILJØMÆRKNING Grundlæg fremtiden Grundvand betyder meget i Danmark. I modsætning til andre lande er dansk drikkevand baseret på grundvand, der kun kræver en let rensning. Vi bor ovenpå vores drikkevand.

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Nye krav til fyldepladser og sprøjteudstyr

Nye krav til fyldepladser og sprøjteudstyr Nye krav til fyldepladser og sprøjteudstyr Skov & Landskab og Dansk Juletræsdyrkning Ved Teknik- og arbejdsmiljørådgiver dgiver Hans Thostrup, Viborg 29995712 Indsats mod punktkilder giver resultat Total

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

En T-shirts livscyklus

En T-shirts livscyklus En T-shirts livscyklus Når du køber en ny bomulds T-shirt, har den allerede været på en lang rejse og krævet en masse ressourcer. Måske er bomulden, som T-shirten er lavet af, dyrket i Afrika, spundet

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

JEG er din KARTOFFEL!

JEG er din KARTOFFEL! JEG er din KARTOFFEL! I dette hæfte kan du lære noget om mig. Skriv dit navn: Ha det sjovt! Jeg er din Kartoffel! side 2 af 14 Mit kartoffelliv: Fra knold til kartoffelplante til knold. Jeg bliver lagt

Læs mere

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup Krav til efterafgrøder Pligtige efterafgrøder 10-14 % af efterafgrødegrundareal - mest på husdyrbrug På brug med 2,3 DE 70 % af

Læs mere

Redegørelse om lovovervågning af Lov om drift af landbrugsjorder

Redegørelse om lovovervågning af Lov om drift af landbrugsjorder Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 81 Offentligt Plantedirektoratet Sektor for Miljø Den 7 januar 2008 J.nr.: PD 07-440-000001 SMJ / MEDH Redegørelse om lovovervågning

Læs mere

Parasitter hos marsvin.

Parasitter hos marsvin. Parasitter hos marsvin. Dette særtryk omhandler de tre mest almindelige hud- og pelsparasitter man finder hos marsvin: Skab, lus og ringorm. Skab kræver dyrlægens hjælp og receptpligtig medicin, hvor de

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur)

Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur) Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur) Kontorchef Mette Marcker Christiansen og kontorchef Søren Hald, Naturstyrelsen I november 2010 indgik KL og Miljøministeriet en aftale om opdatering

Læs mere

LOP-A Boligspray mod lopper

LOP-A  Boligspray mod lopper LOP-A Boligspray mod lopper Sådan bruges LOP-A Boligspray Hvor: Spray, hvor lopperne befinder sig, dvs. i tæpper, hundekurven, møbler, revner og sprækker. LOP-A er en effektiv loppespray, som bekæmper

Læs mere

nyhedsbrev Naturportalen nr. 2 - september 2014 1. Er der ulv I Favrskov Kommune?

nyhedsbrev Naturportalen nr. 2 - september 2014 1. Er der ulv I Favrskov Kommune? 1. Er der ulv I Favrskov Kommune? Efter 200 års fravær er ulven tilbage i Danmark. Den første bekræftede ulv blev fundet død i Thy Nationalpark i november 2012. Siden er der observeret ulve flere steder

Læs mere

Kendetegn: Betydning:

Kendetegn: Betydning: Kimbladene er bredt ægformede og med hel bladrand. Løvbladene er bredt ægformede med små indskæringer i bladranden. I de tidlige stadier kan agerstedmoder forveksles med storkronet ærenpris og andre ærenprisarter,

Læs mere

GOD KOMPOST - GLAD HAVE

GOD KOMPOST - GLAD HAVE GOD KOMPOST - GLAD HAVE Skibstrup Kompost og Skibstrup Topdress 2 Skibstrup Kompost - det naturlige valg Al kompost fra Skibstrup Affaldscenter er fremstillet af rent haveaffald grene, blade og græs fra

Læs mere

Beredskabet Slagelse Landevej 3, 4220 Korsør. TLF. 58 57 97 00 E-mail: beredskab@slagelse.dk

Beredskabet Slagelse Landevej 3, 4220 Korsør. TLF. 58 57 97 00 E-mail: beredskab@slagelse.dk Regulativ for afbrænding i Slagelse Kommune August 2009 Beredskabet Slagelse Landevej 3, 4220 Korsør. TLF. 58 57 97 00 E-mail: beredskab@slagelse.dk 1 1. GENERELT...3 Brandhensyn...3 Miljøhensyn...3 Hvad

Læs mere

Naturplejeforeninger for alle

Naturplejeforeninger for alle Naturen har behov for hjælp Hvis naturen ikke plejes, gror den til i krat og brændenælder, som kvæler mangfoldigheden af fine blomster. De har brug for lys og luft. Naturen invaderes lige nu af invasive

Læs mere

Hold dine frugttræer sunde

Hold dine frugttræer sunde Hold dine frugttræer sunde Æble- og pæretræer kan angribes af sygdomme og skadedyr og påvirkes af klima og jordbund. I dette katalog kan du se de 20 mest almindelige problemer i æbler og pærer og få tip

Læs mere

Grøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling

Grøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling Grøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling Seniorforsker, Frederiksborgvej 399, DK-4000 Roskilde. ABH@DMU.DK Abstract Et flerårigt, fastliggende slåningsforsøg, 1996-2007, i en næringsrig

Læs mere

REGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl

REGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl REGULERING AF UKRUDT Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl Forebyg at ukrudtet tager overhånd Undgå at ukrudtet spredes fra pletter rundt på markerne ved f.eks. jordbearbejdning

Læs mere

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt, med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter.

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt, med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter. RANA-CONSULT v/peer Ravn Jacobsen Finlandsvej 6 4200 Slagelse 20-01-2014 Sags id.: 14/329 Sagsbehandler: Dorthe Brix Folsted Aaboer Tilladelse til etablering af et vandhul Afgørelse: Fredericia Kommune,

Læs mere

Information fra stambogskontoret - heste

Information fra stambogskontoret - heste FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Heste Information fra stambogskontoret heste God overvintring af græs Forstå reglerne om rådighed

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

Regler for afbrænding

Regler for afbrænding Regler for afbrænding af halm, kvas, haveaffald og bål m.v. Gældende for erhverv og private 3. udgave juni 2013 HAR DU TILLADELSEN I HUS? Miljøhensyn Enhver afbrænding af affald udenfor dertil godkendte

Læs mere

Retningslinier for afbrænding

Retningslinier for afbrænding ÅRHUS KOMMUNE. MAGISTRATENS 2. AFDELING Retningslinier for afbrænding af halm, kvas, haveaffald og bål m.v. Februar 2003 Århus Brandvæsen Kirstinesmindevej 14, 8200 Århus N - Tlf. 8676 7676 Fax : 8676

Læs mere

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter.

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter. RANA-CONSULT v/peer Ravn Jacobsen Finlandsvej 6 4200 Slagelse 08-04-2014 Sags id.: 14/3714 Sagsbehandler: Dorthe Brix Folsted Aaboer Landzonetilladelse til etablering af vandhul Afgørelse Fredericia Kommune

Læs mere

Bekendtgørelse om forbud mod markafbrænding af halm m.v.

Bekendtgørelse om forbud mod markafbrænding af halm m.v. 545 af 12/07 1991 ; Bekendtgørelse om forbud mod markafbrænding af halm m.v. Bekendtgørelse om forbud mod markafbrænding af halm m.v. Indholdsfortegnelse: Miljømin. Bek. nr. 545 af 12. juli 1991 Ændringer

Læs mere

Naturpleje i Natura 2000

Naturpleje i Natura 2000 www.naturstyrelsen.dk www.lf.dk Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne 1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Naturpleje i Natura 2000 NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade

Læs mere

naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP

naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte

Læs mere

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Rekvirent: Gentofte Kommune Dato: 4. December 2008 Feltarbejde: Thomas Vikstrøm Tekst: Thomas Vikstrøm og Martin Hesselsøe GIS: Jakob Hassingboe Indhold: 1.

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Indholdsfortegnelse Oversigtskort s. 3 Baggrund for Glænø-Naturplejeprojektet s. 4

Læs mere

Anemonen. Anemonen. Hvordan formerer den sig?

Anemonen. Anemonen. Hvordan formerer den sig? Trinmål til undersøgelsesaktiviteter Beskrive udvalgte (dyr og) planter Kende forhold, der karakteriserer de forskellige årstider Undersøge enkle forhold vedrørende vejret Kende de naturområder, hvor navngivne

Læs mere

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder Løsninger til vandmiljøet Normalt er det for megen næring, der er årsag til et dårligt vandmiljø med mange alger, mudder og iltsvind. Næringsstoffer kommer fra spildevand, drænvand, vand fra grøfter, ænder

Læs mere

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 6 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)

Læs mere

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.

Læs mere

Faaborg - tættere på hav og natur

Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg Faaborg er omgivet af større naturområder og sammen med byens kystnære beliggenhed giver det et særdeles godt udgangspunkt for mange rekreative aktiviteter. Faaborgs

Læs mere

Gode råd om vildtvenlig høst

Gode råd om vildtvenlig høst Gode råd om vildtvenlig høst Til gavn for både landmænd og dyr Maj 2013 Pas på naturens vilde dyr ved høst Harer, råvildt, agerhøns og andre vilde dyr lever livet farligt, når der skal høstes eller tages

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

MPU-høring 6. maj 2015. biodiversitet for pengene? MPU-HØRING 6. MAJ 2015 PENGENE? MORTEN DD HANSEN CHEF-KRATLUSKER NATURHISTORISK MUSEUM AARHUS

MPU-høring 6. maj 2015. biodiversitet for pengene? MPU-HØRING 6. MAJ 2015 PENGENE? MORTEN DD HANSEN CHEF-KRATLUSKER NATURHISTORISK MUSEUM AARHUS Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Miljøudvalget 2014-15 FLF Alm.del Bilag 227, ULØ Alm.del Bilag 144, MIU Alm.del Bilag 283 Offentligt MPU-høring 6. maj 2015

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

i de nordiske lande Frihed, naturoplevelser og spænding! Berndt Sundsten & Jan Jäger FØRSTE BOG OM Friluftsliv

i de nordiske lande Frihed, naturoplevelser og spænding! Berndt Sundsten & Jan Jäger FØRSTE BOG OM Friluftsliv Friluftsliv har altid fristet os mennesker. Vi kan tage på spændende ture overalt langt væk eller lige rundt om hjørnet. Vi kan tage på tur i flere uger, eller vi kan tage på tur en dag eller nogle timer.

Læs mere

Vil du være et hak bedre?

Vil du være et hak bedre? Vil du være et hak bedre? Plantebeskyttelse - med omtanke EU har vedtaget rammedirektivet for bæredygtig anvendelse af pesticider, hvor IPM (integreret plantebeskyttelse) skal være en del af lovgivningen

Læs mere

Det vil sige at kun en meget lille del af vores regnvand belaster kloak systemet, kun vandet fra 24 kvadratmeter carport.

Det vil sige at kun en meget lille del af vores regnvand belaster kloak systemet, kun vandet fra 24 kvadratmeter carport. Eivind Jensen - Lyngbakken - Lynge På den en side af huset har jeg ved hjælp af 2 nedløbsrør lavet selvvanding af nogle store rhododendronbuske, så næsten al regnvand udnyttes her, en lille del opsamles

Læs mere

Danmarks Naturfredningsforenings LANDBRUGSPOLITIK

Danmarks Naturfredningsforenings LANDBRUGSPOLITIK s LANDBRUGSPOLITIK 1 INDHOLD En vision for dansk landbrug... 3 s LANDBRUGSPOLITIK Februar 2009 Natur og landbrug er i ubalance... 4 I: Fremtidens natur har mere plads... 5 II: Fremtidens landbrug er økologisk...

Læs mere

Retningslinier ved. Rudersdal Hørsholm Brandvæsen. Afbrænding af haveaffald, Sct. Hans bål, halm, kvas m.v. Forebyggende afdeling. 1.

Retningslinier ved. Rudersdal Hørsholm Brandvæsen. Afbrænding af haveaffald, Sct. Hans bål, halm, kvas m.v. Forebyggende afdeling. 1. Forebyggende afdeling Retningslinier ved Afbrænding af haveaffald, Sct. Hans bål, halm, kvas m.v. 1. udgave Juli 2009 Vagtcentral (døgnåben) Ådalsvej 52, 2970 Hørsholm. Telefon 4580 3355 Telefon 4580 3355

Læs mere

RC-750 en sikker investering

RC-750 en sikker investering RC-750 RC-750 en sikker investering Undgå ryg og hofteskader Sikker arbejdsmiljø = mindre sygefravær Kapacitet = 3,7 mand med buskrydder Skrænter optil 50 Regnvandsbassinger Under fjernvarmerør Svært tilgængelige

Læs mere

Sådan dyrker du økologiske LØG. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt

Sådan dyrker du økologiske LØG. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt Sådan dyrker du økologiske LØG Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt SUNDHED Løg er godt for helbredet. Det har man vidst så at sige altid. Da de ægyptiske pyramider blev bygget, fik arbejderne

Læs mere

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune Simested Å udspring Kort sammendrag af forundersøgelsen Mariagerfjord kommune Indledning Rebild Kommune har i samarbejde med Mariagerfjord Kommune undersøgt mulighederne for at etablere et vådområde langs

Læs mere

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Vejforum, 8. - 9. december 2010 Gregers Münter Salgs- og Entrepriseleder NCC Roads A/S gremun@ncc.dk Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Hvorfor miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse? Der

Læs mere

Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves

Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves Kolofon Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok Kontrolinstruks til

Læs mere

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 2. Oversigt over delkonklusioner. Juni 2013

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 2. Oversigt over delkonklusioner. Juni 2013 Miljøministeriet Naturstyrelsen Måde Havnedeponi Bilag 2 Oversigt over delkonklusioner Juni 2013 Notat BILAG 2 Måde Havnedeponi Oversigt over delkonklusioner 21. maj 2013 Miljøer i anlægsfasen Projekt

Læs mere

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret Oplysninger Kvælstof er en gas (luftart). Kvælstof kaldes også nitrogen. Kvælstof er i stand til at danne kemiske forbindelser med andre

Læs mere

Dag 2, udflugt til Piacentini

Dag 2, udflugt til Piacentini Dag 2, udflugt til Piacentini Dette område var tidligere kendt for hvide, mousserende og søde vine, men nu produceres også Cabernet, Chardonnay og Sauvignon. Den mest interessante vin er dog rødvinen,

Læs mere

Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn

Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Erfaringer fra 2 EU-LIFE projekter: LIFE Klokkefrø: http://www.life-bombina.de/

Læs mere

Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider?

Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Januar 2011 Indhold Side: 1 Planlæg indkøb af herbicider 2 1.1 Forskelligt ukrudt kræver forskellige behandlinger 2 1.2 Hvilke

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Pressemeddelelse. Mælkebøttevin. Tap solens farve på flaske

Pressemeddelelse. Mælkebøttevin. Tap solens farve på flaske Pressemeddelelse Mælkebøttevin Tap solens farve på flaske Almindelig Mælkebøtte (Taraxacum officinale) kaldes også Løvetand eller Fandens Mælkebøtte. Den er en to- eller flerårig urt, som danner en grundstillet

Læs mere

Erfaringer med dyrkning af pil i Vestjylland 2010-12

Erfaringer med dyrkning af pil i Vestjylland 2010-12 Erfaringer med dyrkning af pil i Vestjylland 2010-12 Erfaringer med dyrkning af pil i Vestjylland 2010-12 Af Tove Urup Madsen, Søren Søndergaard og Tove Holm Vistedsen September 2012 INDHOLD 1. Sammendrag...

Læs mere

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Fly Enge Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.

Læs mere

Lokalrådet i Jungshoved Referat fra Borgermødet om Naturpleje på Jungshoved den 13.3.2014 på Jungshoved Skole

Lokalrådet i Jungshoved Referat fra Borgermødet om Naturpleje på Jungshoved den 13.3.2014 på Jungshoved Skole Referat fra Borgermødet om Naturpleje på Jungshoved den 13.3.2014 på Jungshoved Skole Ad 1) Velkomst: Gerda bød velkommen til de ca. 35 personer, der var mødt. Ad 2) Elise Hvelplund bød også velkommen

Læs mere

Slutrapport for projektet

Slutrapport for projektet Hjeruplund den 7. april 2015 J.nr.: 32312-G-13-01018 Slutrapport for projektet Brende Ådal Demonstrationsprojekt for helårsgræsning med Naturkvæg Tilsagnsholder: Lisbeth Blomstrøm Tellerupvej 15 5591 Gelsted

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen Næstved Øvelsesplads Evaluering af drifts- og plejeplan 1996-2010 KoLOFON Titel Evaluering af Drifts- og plejeplan 1996-2010 for Næstved

Læs mere

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016.

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Naturstyrelsen Ansøgning om tilskud til etablering af mindre vådområder.

Læs mere

Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med. Karstoft Å. Natur- og Miljøprojekt

Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med. Karstoft Å. Natur- og Miljøprojekt Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med Karstoft Å Natur- og Miljøprojekt 1 Karstoft Å EJENDOMSMÆSSIG FORUNDERSØGELSE I forbindelse med udarbejdelsen af planlægningsprojektet omkring Karstoft

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere

Nyhedsbrev fra Naturskolen Juni 2013

Nyhedsbrev fra Naturskolen Juni 2013 Nyhedsbrev fra Naturskolen Juni 2013 Det dufter af midsommer derude. Netop nu står naturen i fuld flor det dufter af et væld af blomster og nyslået hø. Lige nu er naturen på sit højeste; råen har netop

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

Økologiske forbindelser

Økologiske forbindelser Økologiske forbindelser Vejledning til udpegning af økologiske forbindelser i Trekantsområdet (Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle Kommuner) 2013 En sammenhængende natur Udpegningen

Læs mere

Havelamper med solfangere vedligeholdelse

Havelamper med solfangere vedligeholdelse Havelamper med solfangere vedligeholdelse Det sker at lamperne med solfangere i have, ikke giver så meget lys, og måske kan det skyldes, at selve solfangeren trænger til rengøring. Det er en god ide, at

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Produktion af sukker baseret på sukkerroer har en meget lille udbredelse. Alt overvejende anvendes importeret rørsukker i den økologiske fødevareproduktion. Dyrkning af økologiske

Læs mere

Registreringer af beskyttede dyrearter i projektområdet for Kildedal Park

Registreringer af beskyttede dyrearter i projektområdet for Kildedal Park Registreringer af beskyttede dyrearter i projektområdet for Kildedal Park Rekvirent: Egedal Kommune Dato: 1. udgave 5. Oktober 2007 Feltarbejde: John Frisenvænge, Peer Ravn Jacobsen, Poul Evald Hansen,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Rengøring af huset. 1. Desinfektion af huset. 2. Tågedesinfektion 3. Vandsystemet. 4. Desinfektion af udenomsarealer..

Indholdsfortegnelse. Rengøring af huset. 1. Desinfektion af huset. 2. Tågedesinfektion 3. Vandsystemet. 4. Desinfektion af udenomsarealer.. Indholdsfortegnelse Rengøring af huset. 1 Desinfektion af huset. 2 Tågedesinfektion 3 Vandsystemet. 4 Desinfektion af udenomsarealer.. 5 Forrum. 6 Fodersiloer.. 7 Diverse opgaver. 8 Udregningsskema.. 9

Læs mere

Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis

Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet Afgræsning : Urter, tilbud, praksis Arter Hvidkløver ved slæt vs. afgræsning Effekten af afgræsning på kløvervækst og -andel er ikke entydig

Læs mere

Tilladelse til og VVM-screening af etablering af skov på matr. 2i, Stenstrup by, Stenstrup

Tilladelse til og VVM-screening af etablering af skov på matr. 2i, Stenstrup by, Stenstrup Bo Grüner Rørkærvej 3 5771 Stenstrup Sendt med email: bo@gkgh.dk Kultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Fax. +4562228810 Tilladelse til og VVM-screening af etablering

Læs mere

»Grundvandsbeskyttelse i praksis

»Grundvandsbeskyttelse i praksis »Grundvandsbeskyttelse i praksis Chefkonsulent agronom Christian Thirup ATV-møde: Grundvandsbeskyttelse og aktuelle initiativer Onsdag den 18. juni 2014 Schæffergården, Gentofte »Dispossition Omfang af

Læs mere

DRIFTS- OG VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING Det beplantede filter

DRIFTS- OG VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING Det beplantede filter Installationsadresse: Dato: er dimensioneret for personer., SOP krav, med efterfølgende nedsivning : Husets spildevand/afløb afledes til et beplantet filter, der består af en (ny) bundfældningstank og

Læs mere

Spar vand spar penge. Så skåner du også miljøet

Spar vand spar penge. Så skåner du også miljøet Så skåner du også miljøet Vi har tidligere været vant til, at der var vand nok, og at vand er næsten gratis. Sådan er det ikke mere. I denne folder får du en række gode råd, som kan hjælpe dig til at bruge

Læs mere

Himmelsk hortensia. Dyrk dem i krukker og bede

Himmelsk hortensia. Dyrk dem i krukker og bede Af Anita Banner og Susie Helsing Nielsen. Foto: Sari Tammikari Dyrk dem i Himmelsk hortensia Hortensia er et elsket indslag i haven, uanset om den vokser i større busketter, midt i staudebedet eller i

Læs mere

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00 Reintro af bæver i Danmark Udsætning af bævere i Danmark Bæverne på Klosterheden 1999 blev 18 bævere sat ud på Klosterheden i Vestjylland Bestanden tæller i dag ca. 185 dyr I Nordsjælland er der i alt

Læs mere

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta:

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Planens navn Kommuneplantillæg 2013.15 og lokalplan 594 for et boligområde ved Efterskolevej, Rantzausminde Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Boligområde med åben lav og tæt lav boligbebyggelse,

Læs mere

Stennedlægningsfræser, Muratori (se sidste års undersøgelse) Stenstrenglægning til 25 cm dybde (se sidste års undersøgelse) Plov

Stennedlægningsfræser, Muratori (se sidste års undersøgelse) Stenstrenglægning til 25 cm dybde (se sidste års undersøgelse) Plov Side 1 af 5 LandbrugsInfo Søg overalt Søg kun i FarmT.. Byggeri Driftsledelse IT Fjerkræ Får Heste Kvæg Lov&ret Maskiner Miljø Pelsdyr Planteavl Svin Tværfagligt Uddannelse LandbrugsInfo > Tværfaglige

Læs mere

Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel

Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel Paul Debois Vordingborg Kommune Disposition: Vand - og natura2000 planerne! Vandoplandene

Læs mere

Plejeplan for fredningen Helsingørs Grønne Vestkile

Plejeplan for fredningen Helsingørs Grønne Vestkile Plejeplan for fredningen Helsingørs Grønne Vestkile Helsingør kommune, april 2013 1 Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Fredningens formål... 3 Baggrund og beskrivelse af fredningsområdet... 3 Fredningsområdets

Læs mere

Urtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.

Urtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus. omfatter fugt- og kvælstofelskende plantesamfund domineret af flerårige urter i bræmmer langs vandløb og i kanten af visse skyggefulde skovbryn. r forekommer ofte på brinkerne langs vandløb, hvor næringsbelastningen

Læs mere

LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport

LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport Natur- og Vandmiljøafdelingen, Fyns Amt, Danmark i samarbejde med Fugleværnsfonden under Dansk Ornitologisk

Læs mere