Den økonomiske ramme 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den økonomiske ramme 1"

Transkript

1 Den økonomiske ramme 1

2 Indholdsfortegnelse Den økonomiske ramme Sammenhæng mellem lønnen på det private og det offentlige område De private forlig Reststigningen Realløn og fordelingsprofil 2

3 Den økonomiske ramme Selv om forhandlingerne om OK13 på statens område først starter sidst på efteråret i 2012, er der allerede nu gang i forberedelserne. I løbet af foråret og sommeren vil organisationerne udtage forslag til krav, som skal indsendes til OAO. OAO s statslige forhandlingsudvalg gennemgår kravene og beslutter, hvilke krav der skal fremsættes, og efter koordinering i CFU fremsættes kravene over for arbejdsgiverne. Drøftelserne er altså allerede i gang. Det er svært at spå om fremtiden, men meget tyder på, at krisen ikke er ovre, når vi går ind i den nye overenskomstperiode i Den økonomiske ramme for overenskomstindgåelsen bliver derfor formentlig temmelig snæver. På det private område er der af hensyn til konkurrenceevnen indgået nogle ret magre forlig, og dette kommer til at sætte sig spor i de kommende offentlige overenskomster. Der er stor politisk enighed om, at de offentlige udgifter ikke må vokse nærmere tværtimod. Dette lægger også et pres på organisationerne som ansvarlige aftaleparter, idet det forventes, at vi medvirker hertil. 3

4 Sammenhæng mellem lønnen på det private og det offentlige område Der er en tæt sammenhæng mellem lønudviklingen på det private område og lønudviklingen på det offentlige område, herunder staten. Parterne er enige om, at det offentlige område ikke må blive lønførende. En højere lønudvikling på det offentlige område vil sætte lønningerne i den private sektor under pres og forringe konkurrenceevnen. På den anden side må den offentlige sektor ikke sakke for langt bagud i forhold til den private sektor. Dette vil medføre, at den offentlige sektor ikke kan tiltrække den arbejdskraft, der er brug for. For at sikre dette har parterne indgået en aftale: reguleringsordningen. Hovedformålet med reguleringsordningen er at sikre en nogenlunde parallel lønudvikling mellem den offentlige sektor og den private. Enkelt forklaret sker dette ved, at der sker en efterregulering af de offentlige lønninger med 80 pct. af den opgjorte forskel i lønudvikling. I staten har udmøntningen været anvendt til at justere de generelle lønreguleringer, og ordningen har udmøntet både positivt og negativt. En opgørelse af udmøntningen fra reguleringsordningen viser, at de statsansatte over tid har haft positivt udbytte af ordningen. Aftalen om reguleringsordningen er ikke permanent, men skal fornyes ved hver overenskomstindgåelse. Fortsættelse af reguleringsordningen har været et krav ved de seneste mange overenskomstfornyelser. Det er vurderingen, at reguleringsordningen kan komme under pres fra arbejdsgiverside ved OK13. 4

5 De private forlig De private forlig, der er indgået her i foråret 2012, spiller altså en afgørende rolle for, hvad vi kan forvente at opnå ved OK13. Forligene er to-årige og på de vigtigste områder er værdien af det aftalte omkring 2 pct. for hele perioden. Dette er dog ikke ensbetydende med, at den private lønudvikling så faktisk bliver 2 pct. på to år. Løndannelsen på de dominerende private områder sker i et minimallønsystem. Dette er karakteriseret ved, at en største del af eventuelle lønstigninger aftales på virksom- heden via enten kollektive eller individuelle aftaler. Lønudviklingen på det private arbejdsmarked bestemmes i høj grad af virksomhedernes faktiske resultat og forventningerne hertil. Under forhandlingerne om OK13 kender parterne således ikke den fremadrettede lønudvikling på det private område. I stedet arbejdes med forskellige skøn over lønudviklingen. 5

6 Reststigningen På det statslige område sker der også lønstigninger, der ikke er aftalt ved de centrale forhandlinger eller ved organisationsforhandlingerne. Dette kaldes reststigningen. Reststigningen har opgjort over en lang periode været 0,9 pct. pr. år. Reststigningen kan have flere årsager. For det første, at der sker en lønudvikling som følge af lokale aftaler. Men den kan også skyldes forskydninger mellem personalegrupper. Sådan at forstå at der bliver færre af de, der har en relativt lav løn og flere af de, der har en relativt høj løn. Herved stiger den gennemsnitlige løn uden at nogen nødvendigvis får mere i lønningsposen. Reststigningen indgår også i reguleringsordningen, da det er den samlede faktiske lønudvikling i staten, der sammenlignes med den tilsvarende private lønudvikling. Et skøn over reststigningens størrelse er derfor også en af forudsætningerne, når CFU-forliget indgås. Sagt på en anden måde: når der aftales lønstigninger på statens område fremadrettet, skal der tages højde for, at der sker en lønudvikling ud over den, der aftales. Der er altså allerede lagt beslag på en del af den ramme, der er til rådighed. 6

7 Realløn og fordelingsprofil Det har altid været et vigtigt mål for fagbevægelsen at sikre reallønnen så godt som muligt. At sikre reallønnen vil sige, at lønudviklingen følger med udviklingen i forbrugerpriserne, så medlemmerne har mulighed for at bevare samme købekraft. Prisudviklingen har de seneste år været relativt høj og ligger pt. over både den aftalte og den faktiske lønudvikling i staten. Der sker altså i øjeblikket et fald i reallønnen, men dette skal ses på baggrund af en ret gunstig reallønsudvikling i forrige overenskomstperiode (OK08). Det er svært at tale entydigt om realløn, idet forskellige medlemsgrupper vil opleve forskellige lønstigninger. F. eks. vil de grupper eller personer, som får del i lokale lønmidler, have en højere lønudvikling end de grupper, som ikke får. Et andet vigtigt mål er, at alle sikres en lønudvikling. Generelle lønstigninger vil sikre, at alle får en lønudvikling, også de der ikke får andel i lokale midler. Jo større vægt der lægges på generelle lønstigninger, i jo højere grad opfyldes dette mål. Mange organisationer har et ønske om, at de selv kan anvende en del af rammen og forhandle løsninger for deres egne medlemsgrupper. Dette betyder, at der en mindre økonomisk ramme til de generelle lønstigninger. Endelig skal det drøftes, om der skal sættes midler af til andre formål f.eks. kompetenceudvikling og pension, samt om der skal være puljer til særlige formål. 7

8 8 Staunings Plads 1-3, 4 DK-1607 København V Tlf Fax

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m kravkatalog: det forhandler vi om Forord Det handler om tillid og anerkendelse Patient- og borgerinddragelse er en positiv dagsorden i social- og sundhedsvæsenet, som møder bred opbakning og involvering

Læs mere

OK-08 Hvis konflikten kommer

OK-08 Hvis konflikten kommer F O A F A G O G A R B E J D E OK-08 Hvis konflikten kommer Konflikt-tjek for tillidsrepræsentanter Indholdsfortegnelse FOA i konflikt? 3 Overenskomstmæssige konflikter 4 Konflikter i forbindelse med OK-forhandlinger

Læs mere

Nye lønsystemer i praksis Forberedelse - forhandling - formidling

Nye lønsystemer i praksis Forberedelse - forhandling - formidling PERSONALESTYRELSEN CENTRALORGANISATIONERNES FÆLLESUDVALG Nye lønsystemer i praksis Forberedelse - forhandling - formidling Maj 2007 Nye lønsystemer i praksis Forberedelse - forhandling - formidling Maj

Læs mere

sm.dk En del af fællesskabet Reform af førtidspension og fleksjob

sm.dk En del af fællesskabet Reform af førtidspension og fleksjob sm.dk En del af fællesskabet Reform af førtidspension og fleksjob Februar 2012 En del af fællesskabet reform af førtidspension og fleksjob 3 Indhold En del af fællesskabet 4 Regeringens initiativer 9 Unge

Læs mere

Det lokale økonomiske råderum

Det lokale økonomiske råderum Nedenstående er bilag 1 til Fællesaftalen om lokal løndannelse på det kommunale område. Bilaget er parternes beskrivelse af det økonomiske råderum. Bilag 1 Det lokale økonomiske råderum Det lokale økonomiske

Læs mere

Regeringen vil forbedre ældreplejen yderligere og prioritere ældre med særlige behov. Nye tiltag fra 2016.

Regeringen vil forbedre ældreplejen yderligere og prioritere ældre med særlige behov. Nye tiltag fra 2016. Regeringen vil forbedre ældreplejen yderligere og prioritere ældre med særlige behov. Nye tiltag fra 2016. Større indsats mod demens Flere faste læger på plejehjem og bosteder Styrket indsats mod ensomhed

Læs mere

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Danmark har de seneste år haft meget store overskud på betalingsbalancen. Overskuddet er siden starten af dette årtusind steget fra knap 1½ pct.

Læs mere

... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform

... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform ... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform REGERINGEN Januar 2011 ... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform REGERINGEN

Læs mere

Analyse af kommunernes administration af folkeoplysningsloven i forhold til det frivillige foreningsarbejde for børn og unge

Analyse af kommunernes administration af folkeoplysningsloven i forhold til det frivillige foreningsarbejde for børn og unge Analyse af kommunernes administration af folkeoplysningsloven i forhold til det frivillige foreningsarbejde for børn og unge Marts 2009 Gennemført af HAST Kommunikation for Dansk Ungdoms Fællesråd 1. Indledning

Læs mere

NYE VEJE. Fremtidens videregående uddannelsessystem. analyserapport. Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser

NYE VEJE. Fremtidens videregående uddannelsessystem. analyserapport. Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser NYE VEJE Fremtidens videregående uddannelsessystem analyserapport Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser Publikationen

Læs mere

Cirkulære om rammeaftale om. Nye lønsystemer. Cirkulære af 21. januar 2009 Perst. nr. 001-09 J.nr. 08-400-10

Cirkulære om rammeaftale om. Nye lønsystemer. Cirkulære af 21. januar 2009 Perst. nr. 001-09 J.nr. 08-400-10 Cirkulære om rammeaftale om Nye lønsystemer 2008 Cirkulære af 21. januar 2009 Perst. nr. 001-09 J.nr. 08-400-10 Indholdsfortegnelse Cirkulære Generelle bemærkninger... 3 Rammeaftale 1. Dækningsområde...

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISKE GEVINSTER VED ARBEJDSMARKEDS- RETTEDE INDSATSER FOR PERSONER MED HANDICAP

SAMFUNDSØKONOMISKE GEVINSTER VED ARBEJDSMARKEDS- RETTEDE INDSATSER FOR PERSONER MED HANDICAP JANUAR 2014 DET CENTRALE HANDICAPRÅD SAMFUNDSØKONOMISKE GEVINSTER VED ARBEJDSMARKEDS- RETTEDE INDSATSER FOR PERSONER MED HANDICAP RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56

Læs mere

Mod nye mål Danmark 2015

Mod nye mål Danmark 2015 Mod nye mål Danmark 215 Holdbar velfærd og vækst August 27 Regeringen Mod nye mål Danmark 215 Holdbar velfærd og vækst Mod nye mål Danmark 215 Holdbar velfærd og vækst Publikationen kan bestilles eller

Læs mere

Nye regler for gymnasielærere - 2. udgave

Nye regler for gymnasielærere - 2. udgave Vejledning om Nye regler for gymnasielærere - 2. udgave (stx, hf, hhx, htx) November 2013 Vejledning om nye regler for gymnasielærere (stx, hf, hhx, htx) - 2. udgave Udgivet november 2013 Udgivet af Moderniseringsstyrelsen

Læs mere

Finansministerens krav ved OK13

Finansministerens krav ved OK13 Finansministerens krav ved OK13 Vi er i en tid med økonomisk krise og et kraftigt pres på de offentlige finanser. Hvis vi skal opretholde og udvikle det danske velfærdssamfund, er det helt nødvendigt,

Læs mere

Analyse af bedste praksis for brug af rammeaftaler

Analyse af bedste praksis for brug af rammeaftaler Analyse af bedste praksis for brug af rammeaftaler Juni 2011 1 Analyse af bedste praksis for brug af rammeaftaler Juni 2011 Udbudsrådet Nyropsgade 30 1780 København V Tlf.: 72 26 80 00 Fax: 33 32 61 44

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

Nye regler for gymnasielærere - 3. udgave

Nye regler for gymnasielærere - 3. udgave Vejledning om Nye regler for gymnasielærere - 3. udgave (stx, hf, hhx, htx) December 2014 Vejledning om nye regler for gymnasielærere (stx, hf, hhx, htx) - 3. udgave Udgivet december 2014 Udgivet af Moderniseringsstyrelsen

Læs mere

GODE IDÉER. Fokus på arbejdskraftudfordringen ORGANISERING REDSKABER FORANKRING SAMARBEJDS PARTNERE

GODE IDÉER. Fokus på arbejdskraftudfordringen ORGANISERING REDSKABER FORANKRING SAMARBEJDS PARTNERE 10 GODE IDÉER Fokus på arbejdskraftudfordringen ORGANISERING REDSKABER FORANKRING SAMARBEJDS PARTNERE Organisering Redskaber Forankring Samarbejdspartnere Fokus på arbejdskraftudfordringen 10 gode idéer

Læs mere

Hvordan interesseorganisationer får politisk indflydelse

Hvordan interesseorganisationer får politisk indflydelse Hvordan interesseorganisationer får politisk indflydelse Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt danske interesseorganisationer Anne Binderkrantz Ph.d.-stipendiat asb@ps.au.dk Juni 2004 DEPARTMENT

Læs mere

Undersøgelse af lærernes efteruddannelse. med kompetenceudvikling

Undersøgelse af lærernes efteruddannelse. med kompetenceudvikling Undersøgelse af lærernes efteruddannelse og skolernes strategiske arbejde med kompetenceudvikling Gymnasieskolernes Lærerforening 2011 Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Anbefalinger...

Læs mere

Den offentlige sektor i fremtiden - tillid til tillid

Den offentlige sektor i fremtiden - tillid til tillid Version 06 Den offentlige sektor i fremtiden - tillid til tillid Sæt tillid på dagsordenen - vær med til at gøre din arbejdsplads mere tillidsfuld Indhold Indhold... 2 Du vil komme til at høre om tillid...

Læs mere

Lønudvikling gennem hele arbejdslivet

Lønudvikling gennem hele arbejdslivet Lønudvikling gennem hele arbejdslivet - DM s lønpolitik DM s lønpolitik efterstræber at vise vejen for en offensiv lønpolitik tilpasset fremtidens arbejdsmarked. DM s lønpolitiske principper er, at: Livslønnen

Læs mere

Find vej i kommunens økonomi. - 13 økonomiske styringsnøgletal til vurdering af den økonomiske sundhedstilstand i kommunen

Find vej i kommunens økonomi. - 13 økonomiske styringsnøgletal til vurdering af den økonomiske sundhedstilstand i kommunen Find vej i kommunens økonomi - 13 økonomiske styringsnøgletal til vurdering af den økonomiske sundhedstilstand i kommunen Forord Med kommunalreformen blev der skabt større kommuner med flere opgaveområder

Læs mere

At-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med 10-34 ansatte At-vejledning F.3.2

At-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med 10-34 ansatte At-vejledning F.3.2 At-VEJLEDNING Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med 10-34 ansatte At-vejledning F.3.2 Maj 2011 Erstatter At-vejledningerne F.2.4 Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006, F.2.5

Læs mere

Reform af beskæftigelsesindsatsen - fra ord til handling MÅLRETTET LEDERE I JOBCENTRE OG A-KASSER

Reform af beskæftigelsesindsatsen - fra ord til handling MÅLRETTET LEDERE I JOBCENTRE OG A-KASSER Reform af beskæftigelsesindsatsen - fra ord til handling MÅLRETTET LEDERE I JOBCENTRE OG A-KASSER Forord En ny reform på beskæftigelsesområdet er lige på trapperne. Denne gang drejer det sig om reformen

Læs mere

UNDERSØGELSE AF RAMMERNE FOR DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE BESKÆFTIGELSESINDSATS

UNDERSØGELSE AF RAMMERNE FOR DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE BESKÆFTIGELSESINDSATS UNDERSØGELSE AF RAMMERNE FOR DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE BESKÆFTIGELSESINDSATS UDARBEJDET FOR ARBEJDSMARKEDSSTYRELSEN NOVEMBER 2011 Undersøgelse af rammerne for den virksomhedsrettede beskæftigelsesindsats

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om hospitalernes brug af personaleresurser. Marts 2015

Beretning til Statsrevisorerne om hospitalernes brug af personaleresurser. Marts 2015 Beretning til Statsrevisorerne om hospitalernes brug af personaleresurser Marts 2015 BERETNING OM HOSPITALERNES BRUG AF PERSONALERESURSER Indholdsfortegnelse 1. Introduktion og konklusion... 1 1.1. Formål

Læs mere

INTERVIEW: HVAD ER TILLIDENS NUANCER?

INTERVIEW: HVAD ER TILLIDENS NUANCER? INTERVIEW: HVAD ER TILLIDENS NUANCER? Tillid er som at tage hinanden i hånden og gå ud på isen sammen. Skridt for skridt ser man, om isen kan bære. Tina Øllgaard Bentzen skriver ph.d.-afhandling om tillid

Læs mere

Det danske pensionssystem. - internationalt anerkendt, men ikke problemfrit

Det danske pensionssystem. - internationalt anerkendt, men ikke problemfrit Det danske pensionssystem - internationalt anerkendt, men ikke problemfrit Januar 215 1 Det danske pensionssystem internationalt anerkendt, men ikke problemfrit Det danske pensionssystem bliver fremhævet

Læs mere