Det praktiske og eksperimentelle arbejde i naturfagene

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det praktiske og eksperimentelle arbejde i naturfagene"

Transkript

1 Det praktiske og eksperimentelle arbejde i naturfagene Et forsknings- og udviklingsprojekt initieret og støttet af Nordisk Ministerråd og Undervisningsministeriet Slutrapport ved Ole Goldbech og Albert Chr. Paulsen Januar 2003 Udgivet af IMFUFA, august

2 Det praktiske og eksperimentelle arbejde i naturfagene. Et forsknings- og udviklingsprojekt. NORDLAB et forsknings- og udviklingsprojekt....4 De nordiske projekter....4 NORDLAB-DK: Det praktiske og eksperimentelle arbejde i naturfagene...6 Indledning Baggrund Om det praktiske og eksperimentelle arbejde i skolen Forholdet mellem intentioner og praksis Feltarbejde i biologi og geografi, dets didaktik og praksis Udvikling af undervisning og lærerprofessionalisering Udgangspunkter for forskning og udviklingsarbejde Målgruppe for forskning og udviklingsarbejdet Principper for udviklingsarbejdet En beskrivelsesmodel for det praktiske arbejde Udvikling af feltarbejdets didaktik og praksis i biologi og geografi Udvikling af lærerprofessionalisme Arbejdets udførsel og metode Arbejdets organisering Arbejdets udførsel Idekonferencen Udarbejdelse af arbejdsgruppernes projekter Bedømmelse af og bevillinger til arbejdsgrupper Oversigt over og beskrivelser af arbejdsgruppernes projekter...17 IT og det virtuelle eksperiment i gymnasiets fysikundervisning...18 IT i det eksperimentelle arbejde i gymnasiets fysikundervisning...19 Physlets i gymnasiets fysikundervisning...19 Feltarbejde i biologi- og geografiundervisningen...20 Undervisningsforløb om vandløb...22 Fremmer eksperimentelt arbejde i biologi, fysik og kemi erhvervelsen af naturvidenskabelige kompetencer?...22 Hvilke intentioner har lærerne, når der vælges praktisk/eksperimentelt arbejde i biologiundervisningen, og hvordan påvirker det elevernes biologiske forståelse?...23 Afspejler den mundtlige eksamen det praktisk/eksperimentelle arbejde i den daglige biologiundervisning?...24 Udvikling af praktisk arbejde i natur/teknik...25 Lærerrollen og indføring af det naturvidenskabelige eksperiment i kemic...26 Lærerrollen i det praktiske og eksperimentelle arbejde i Folkeskolens fysik/kemiundervisning...27 Fra oplevelse og iagttagelse til læring...28 Learning Lab: Lærernes eksperimentarium Kontakt og faglig støtte til arbejdsgrupperne Midtvejsseminaret Slutseminaret

3 4. Tidsforløb Resultater Resume af arbejdsgruppernes rapporter IT og det virtuelle eksperiment i gymnasiets fysikundervisning IT i det eksperimentelle arbejde i gymnasiets fysikundervisning Fremstilling af PhysLets til gymnasiets fysikundervisning...34 Feltarbejde i biologi- og geografiundervisningen på lærerseminarierne...36 Undervisningsforløb om vandløb Fremmer eksperimentelt arbejde i biologi, fysik og kemi erhvervelsen af naturvidenskabelige kompetencer?...38 Hvilke intentioner har lærerne, når der vælges praktisk/eksperimentelt arbejde i biologiundervisningen, og hvordan påvirker det elevernes biologiske forståelse?...39 Afspejler den mundtlige eksamen det praktisk/eksperimentelle arbejde i den daglige biologiundervisning?...40 Udvikling af praktisk arbejde i natur/teknik...41 Lærerrollen og indføring af det naturvidenskabelige eksperiment i kemi C på HTX (Højere teknisk eksamen)...42 Lærerrollen i det praktiske og eksperimentelle arbejde i folkeskolens fysik/kemiundervisning Fra oplevelse og iagttagelse til læring...43 Rapport over Learning Lab: Lærernes eksperimentarium Arbejdsgruppernes egne publikationer og egen spredning Andre publikationer Konklusion Udvikling af det praktiske arbejde Udvikling af feltarbejde i biologi og geografi, dets didaktik og praksis Udvikling af lærerprofessionalisme Det nordiske perspektiv Spredning af de enkelte nordiske landes resultater i de øvrige deltagerlande NORDLAB-SE i de andre deltagerlande NORDLAB-IS i de andre deltagerlande NORDLAB-FI i de andre deltagerlande NORDLAB-NO i de andre deltagerlande NORDLAB-DK i de andre deltagerlande

4 NORDLAB et forsknings- og udviklingsprojekt. NORDLAB - projektet, Nordisk laboratorium for god praksis i matematik, naturfag og teknologi er udarbejdet af en nordisk projektgruppe for Nordisk Skolesamvirke (NSS) på baggrund af en beslutning i Nordisk Ministerråd om at stimulere udviklingen af undervisningen i matematik, naturfag og teknologi. Beslutningen udsprang af en konference afholdt i Bergen d september 1997, der omhandlede fælles problemer indenfor matematik, naturfag og teknologi. Projektet skal ifølge sit idegrundlag ved spredning i de nordiske lande frem for alt give lærere i matematik, naturfag og teknologi redskaber til at forbedre og forny deres undervisning. Det var derfor af stor betydning, at målgruppen: lærere, undervisere på læreruddannelser og efteruddannelser blev involveret i projektet. Udgangspunktet for NORDLAB er, at elever, lærerstuderende og lærere opfattes som aktive konstruktører af kundskaber og holdninger. De produkter, som er resultatet af NORDLAB, skal stimulere undervisere til at udvikle undervisningen i matematik, naturfag og teknologi. Produkterne skal give undervisere i matematik og naturfag mulighed for at opnå øget kundskab, bevidsthed og refleksion over egen praksis, samt bidrage til at øge deres lyst til at prøve nye ideer. NORDLAB's virksomhed og produkter skal derfor fremstå som interessante og anvendelige for den arbejdende lærer. Materialerne, som er af workshopagtig karakter, skal således være tilgængelig for alle interesserede og skal kunne anvendes ved uddannelse af lærere, efteruddannelse, studiecirkler, selvstudier osv. Projektet løb fra 1/ til 31/ Projektledelsen blev varetaget af Göteborgs Universitet med professor Björn Andersson som koordinator i samarbejde med en nordisk projektledergruppe, der bestod af - Professor Björn Andersson, koordinator, Göteborg Universitet - Rådgiver Thorvald Astrup, Kirke-, utdannings- og forskningdepartementet, Oslo - Professor Veijo Meisalo, Instutionen för lärarutbilning, Helsingfors Universitet - Dosent Baldur Garðarsson, Universitetet i Akureyri - Fagkonsulent Eigil Larsen, Uddannelsestyrelsen, København, senere afløst af lektor Ole Goldbech, Københavns Dag- og AftenSeminarium (KDAS) En forudsætning for ministerrådets engagement var, at der også blev afsat midler nationalt i de fem nordiske lande. De nationale midler skulle anvendes til at udvikle indholdet i NORDLAB. Midlerne fra Nordisk Ministerråd skulle anvendes til at gøre det nordiske samarbejde muligt. Derfor bestod NORDLAB af fem nationale projekter, hvor erfaringerne fra hvert projekt spredes til de øvrige nordiske lande. De nordiske projekter. De fem nordiske lande deltog med hver deres projekt i NORDLAB. Projekterne i de enkelte lande er udvalgt på baggrund af de særlige spidskundskaber, der 4

5 findes indenfor matematik, naturfag og teknologi i de enkelte lande. De fem delprojekter var: Danmark:Det eksperimentelle arbejde i naturfagene. Sverige: Elevers tænkning om naturvidenskabelige fænomener. Finland: Moderne teknologi i skolens matematik og naturvidenskabelige undervisning. Norge: Elevcentreret matematikundervisning med fokus på selvevaluering. Island: Samfundets energiforsyning. Til at følge landenes projekter blev der til hvert land udpeget en nordisk kontaktgruppe, bestående af repræsentanter for de øvrige nordiske lande. Deres opgave var at rådgive og beslutte og forestå spredningen af workshopmaterialet i deres eget land. Den nordiske kontaktgruppe for Danmark bestod af: Carl Angell, Universitetet i Oslo, Norge Runar Thorvaldson, Gymnasiet i Kopavogur, Island Jari Lavonen, Institutionen för lärarutbildningen vid Helsingfors Universitet, Finland Mats Areskog, Malmö Högskola, Lärarutbildningen, Sverige Undervisningsministeriet iværksatte som en del af det nordiske projekt et forsknings- og udviklingsprojekt om det praktiske og eksperimentelle arbejde i naturfagene og der blev bevilget ½ million kr. pr. år til arbejdet. 5

6 NORDLAB-DK: Det praktiske og eksperimentelle arbejde i naturfagene. Indledning. Når den nordiske projektledergruppe foreslog, at den danske del af udviklingsarbejdet skulle rumme det eksperimentelle arbejde i naturfagene, er der to væsentlige grunde til dette. For det første har det praktiske og eksperimentelle arbejde i naturfagene gennem de senere år været problematiseret. Der har især været stillet spørgsmålstegn ved, om elevernes læring er i overensstemmelse med lærernes ofte meget vidtrækkende intentioner, som de også er nedfældet i læseplanerne i de nordiske lande. For det andet har det praktiske og eksperimentelle arbejde specielt været gjort til genstand for diskussion og undersøgelse i Danmark. Danmark deltog således i en europæisk undersøgelse af det praktiske arbejde i fagene biologi, fysik og kemi på gymnasiets højeste niveau og universitets indgangsniveau 1. Derudover kan nævnes en stor international konference med titlen: "Practical Work in Science Education the Face of Science in Schools" som blev afholdt i København i maj NORDLAB-DK blev ledet af Uddannelsesstyrelsen i et samarbejde mellem GYM og GSK. Styregruppen bestod af: kontorchef Torben Christoffersen (GYA) fagkonsulent Eigil Larsen (GSI) undervisningsinspektør Claus Helmann Christensen (GYA) og fagkonsulent Birgitte Appel (GYE) Styregruppen havde det overordnede projektansvar, herunder det overordnede ansvar for de nationale midler, fordeling af arbejdsopgaver og ansvaret for udgivelserne i projektet. Efterfølgende blev der nedsat en projektgruppe, som havde det faglige ansvar. Den bestod af fagkonsulent Eigil Larsen (GSI) undervisningsinspektør Claus Helmann Christensen (GYA) fagkonsulent Birgitte Appel (GYE) lektor Ole Goldbech og lektor Albert Chr. Paulsen 1 Se Séré, M-G. et al.(1999): Improving Science Education: issues of research on innovative empirical and computer-based approaches to labwork in Europe. Project PL The European Commission. Se også Working Papers 2, 3, og 6. (1998): 2 Se Leach, J.L., Paulsen, A.C. (eds.)(1999): Practical Work in Science Education. Recent Research Studies. Kluwer academic publishers and Roskilde University Press. samt Nielsen, K, Paulsen, A.C.(eds.)(1999): Practical Work in Science Education- the Face of Science in Schools. 20 Contributions to the Conference. Royal Danish School of Educational Studies. 6

7 Den danske projektgruppe valgte efterfølgende projekttitlen: "Det praktiske og eksperimentelle arbejde i naturfagene" udfra et eksplicit ønske om at inddrage det feltbiologiske og ikke mindst det feltgeografiske arbejde, idet begrebet "eksperimentelt" ofte refererer snævert til arbejde i laboratoriet i primært fagene biologi, fysik og kemi. Dertil kommer at arbejdet i laboratoriet i de sidstnævnte fag er righoldigt behandlet i den fagdidaktiske litteratur, medens feltarbejdets didaktik er langt mere sporadisk beskrevet. De grundlæggende ideer var at - udviklingsarbejdet skulle dels analysere en række problemer ved det praktiske og eksperimentelle arbejde, dels udvikle undervisningen - arbejdet skulle i høj grad være praksisrelateret. - arbejdet skulle udføres af praktiserende lærere med hjælp og støtte fra fagdidaktisk forskningsekspertise efter modellen "læreren, der forsker i og udvikler sin egen undervisning". - resultatet ("Workshoppapirer") skulle tjene som inspiration og hjælp til kolleger og lærere, altså "fra lærer til lærer". Udviklingsarbejdets generelle mål var, at give såvel praktiserende som kommende lærere redskaber og muligheder for at reflektere over og udvikle deres undervisning ved at ændre praksis i brugen af det praktiske og eksperimentelle arbejde, så det i højere grad bringes i overensstemmelse med intentionerne. Administrationen af arbejdet blev efterfølgende henlagt til Roskilde Universitetscenter, Institut for studiet af Matematik og Fysik samt deres funtioner i Undervisning Forskning og Anvendelse (IMFUFA) og den daglige ledelse samt kontakt, støtte og vejledning med lærerne varetoges af lektor Ole Goldbech, KDAS og lektor Albert Chr. Paulsen, IMFUFA. I afsnit 3 bliver projekterne mere detaljeret beskrevet. 1. Baggrund Om det praktiske og eksperimentelle arbejde i skolen. Det praktiske arbejde i naturfagsundervisningen har en central placering i de nordiske skoletraditioner og har traditionelt været tillagt stor betydning for elevers læring i de naturvidenskabelige fag. Således lægger også de nordiske læseplaner afgørende vægt på denne del af den naturfaglige undervisning, og på alle trin af skoleuddannelserne og i læreruddannelserne bliver betydningen for undervisning og læring fremhævet. Det praktiske arbejde kan således hjælpe elever til at - blive interesserede og motiverede - opleve og iagttage fænomener i naturen og i laboratoriet - lære de naturvidenskabelige begreber ved at iagttage dem i en kontekst - lære og anvende naturvidenskabelige processer og metoder - udvikle praktiske færdigheder og iagttagelsesevne 7

8 En væsentlig intention i forbindelse med anvendelsen af naturvidenskabelige processer og metoder er, at det udvikler elevernes evne til at ræsonnere og argumentere i forbindelse med forhold i deres omverden, som har et naturvidenskabeligt indhold. Derudover udviklinger arbejdet sociale færdigheder og holdninger, som følge af at arbejdet ofte forgår i grupper 3. Det fremhæves ligeledes ofte, at især det eksperimentelle arbejde i laboratoriet giver eleverne indsigt i fagenes epistemologi så som forholdet mellem teori og eksperiment, og om hvordan naturvidenskabelig viden skabes i de naturvidenskabelige fag. 4 Den betydning, der tillægges det praktisk eksperimentelle arbejde, understreges f.eks. af, at afgangsprøven i fysik/kemi i den danske folkeskole består af en praktisk eksperimentel prøve, ligesom rapporter over eksperimenter spiller en rolle ved gymnasiets mundtlige eksaminationer i naturfagene. De intentioner, der ifølge læseplanerne er vedrørende læring og udvikling af kompetencer, som de kort er anført ovenfor, deles i vid udstrækning af lærerne i de naturvidenskabelige fag. Spørgsmålet er imidlertid, om disse mål alle er ønskelige og opnåelige, og om skolens praksis svarer til intentionerne. En række undersøgelser 5 heriblandt også nordiske har mere detaljeret belyst - lærernes intentioner med undervisningen, - omfanget af det eksperimentelle arbejde, - hvordan det eksperimentelle arbejde udføres og anvendes, - elevernes læring, - elevernes opfattelser af naturvidenskab, som det kommer til udtryk i det eksperimentelle arbejde. TIMSS undersøgelserne vedrørende det eksperimentelle arbejde, hvori Danmark, Norge og Sverige har deltaget har således indgående beskæftiget sig med elevernes eksperimentelle kompetencer 6. Også for natur/teknik faget i klasse i den danske folkeskole har der været foretaget en række undersøgelser 7 3 Se f.eks. Hodson, D. (1996): Laboratory work and scientific method: Three decades of confusion and distortion. Journal of Curriculum Studies. 28. (2), For en uddybning se f.eks.: Kirschner, P.A. (1992): Epistemology, Practical Work and academic skills in Science Education. Science&Education. 1, , Se f.eks. den europæiske undersøgelse med dansk deltagelse: Séré, M-G. et al.(1999): Improving Science Education: issues of research on innovative empirical and computer-based approaches to labwork in Europe. Project PL The European Commission. Se også Working Papers 2, 3, og 6. (1998): 6 Se den norske rapport: Per Morten Kind,. Marit Kjærnsli, Svein Lie, Are Turmo: Hva i all verden gjør elevene i realfag? Praktiske oppgaver i matematikk og naturfag. ILS, UiO Se den svenske rapport: Praktiska uppgifter i Timss för 13-åringar i matematik och naturvetenskapliga ämnen Liber Distribution, Publikationstjänst, Stockholm Se den danske rapport: Weng,P. og Hoff, A. (1999): Evaluering i matematik og naturvidenskabelige fag i folkeskolen på grundlag af praktiske opgaver. Danmarks Pædagogiske Institut. 7 Se: Andersen, A.M., Dragsted, S., Nilsson, D., Sørensen, H.(1997): Foreløbig rapport fra LUNT-projektet. Danmarks Lærerhøjskole. Se: Andersen A.M. et.al. (1997): Natur/teknik på vej - hvorhen? : rapport fra LUNT-projektet: Danmarks Lærerhøjskole,

9 Især fysikundervisningen og herunder det eksperimentelle arbejde har været gjort til genstand for undersøgelser. Således foreligger der en ældre samt to nyere undersøgelser fra Aarhus Universitet 8 og en evaluering gennemført af Dansk Evalueringsinstitut 9. Også en række ikke publicerede studenterprojekter har behandlet det praktiske og eksperimentelle arbejde i skolen. Af undersøgelserne fremgår det, at ikke blot læseplanerne, men også lærerne synes at have alle de ovenfor nævnte intentioner med det praktisk eksperimentelle arbejde. Lærerne fremhæver især mål som: - at forbinde teori og praksis, - at anvende og udvikle begreber, - at lære at arbejde naturvidenskabeligt, - at lære at ræsonnere og argumentere, - at lære praktiske færdigheder. Derudover peger resultaterne af undersøgelserne på, at det betragtes som særdeles væsentligt af både lærere og elever, og at aktiviteterne i det store og hele er vellidte blandt eleverne. Det gælder i ganske særlig grad de såkaldt åbne aktiviteter, som er kendetegnet ved at eleverne selvstændigt planlægger og udfører en eksperimentel aktivitet eller dele af en aktivitet Forholdet mellem intentioner og praksis. Undersøgelserne viser imidlertid også, at en række forhold ved det eksperimentelle arbejde i den almindelige praksis i skolen er karakteriseret ved, at lærerens intentioner ikke altid er i overensstemmelse med undervisningens praksis eller ellevernes læring. Denne mangel på umiddelbar sammenhæng mellem intention og praksis har givetvis en række årsager. Disse årsager er imidlertid ikke undersøgt i større omfang i forbindelse med de ovennævnte undersøgelser. Det må dog understreges at sådanne forhold som laboratorieadgang, et presset pensum, tidspres, individuelle hensyn til én eller flere elever og meget andet, er en væsentlig del af naturfagslærerens hverdag og væsentlige faktorer for undervisningens dagsorden Se: GFI ( ): GFI-rapporter (6 rapporter). Det fysiske Institut. Aarhus Universitet. Se: Krogh,L.B., Thomsen,P.V(2000): Undervisningsmål og læringsudbytte. GFII-rapport nr.1. CND s skriftserie, no.1. Det naturvidenskabelige fakultet. Aarhus Universitet. Se: Krogh,L.B., Arnborg,P, Thomsen,P.V(2000): Hvordan gik det så med fysikundervisningen og elevernes udbytte. GFIII-rapport, del A. CND s skriftserie, no.3. Det naturvidenskabelige fakultet. Aarhus Universitet. 9 Fysik i skolen skolen i fysik. Evaluering af fysik i det almene gymnasium Danmarks Evalueingsinstitut. 10 se f.eks Donnelly, J.F.(1998): The place of the laboratory in science teachers work. International Journal of Science Education 20(5):

10 1.3. Feltarbejde i biologi og geografi, dets didaktik og praksis. I den fagdidaktiske litteratur vedrørende det praktiske arbejde er feltarbejde klart underrepræsenteret 11. Især det eksperimentelle arbejde, der rummer måledata, som kan gives en kvantitativ behandling og fortolkes for dernæst at anvendes i ræsonnementer er gjort til genstand for undersøgelser og forskning. Ikke blot sider ved naturen, som æstetiske oplevelser og deres betydning for dannelse og uddannelse, men også mere systematiske iagttagelser, analyser og tolkninger af f.eks. landskabsformer er sparsomt repræsenteret Udvikling af undervisning og lærerprofessionalisering. NORDLAB's idegrundlag indebærer, at lærerne på de respektive uddannelser må involveres for at forbedre undervisningen ved at ændre og udvikle undervisningen. En sædvanlig efteruddannelse f.eks. i forbindelse med nye skolefag, ændringer af læseplaner og vejledninger eller "blot" nye pædagogiske indsigter bygger på kortere eller længere kurser, studiekredse, nye materialer osv. Disse initiativer viser sig imidlertid ofte at være helt utilstrækkelige og effekten af dem særdeles flygtig, idet lærerne ofte kun tager de fragmenter til sig, som passer til deres sædvanlige praksis og forholder sig tøvende eller måske endda afvisende til de nye tiltag. Dette sker især når - ændringer bliver trukket over hovedet på lærerne ( pædagogik kan ikke overføres eller overtages fra en person til en anden). - ændringerne er for omfattende og på så mange områder, at det bliver opfattet som overvældende og selvmodsigende i forhold til eksisterende praksis og rammer. - kun et mindretal af lærere deltager i kurser og workshops. - der bliver holdt engangskurser og workshops på kursussteder udenfor skolen, hvor lærerne føler sig fremmedgjorte i relation til deres daglige praksis. - lærerne er bange for at de bliver anset for at ville være bedre end kollegerne (gælder især for videreuddannelse). 12 Når effekten af kurser og nye materialer ikke er optimal betyder det imidlertid ikke nødvendigvis, at kurser og materialer er dårlige til at kommunikere nye tanker og indsigter. Det drejer sig snarere om, at den enkelte lærer ikke kan identificere sig med ideerne eller at de skolekulturelle og praktiske forhold, som den enkelte lærer har som vilkår ikke passer til de pædagogiske ideer, som præsenteres. 11 Se f.eks. Lunetta V.N.(1998): The School Science Laboratory. In: Tobin, K., and Fraser, B. (eds.)(1998): International Handbook of Science Education. Dordrecht : Kluwer,. 12 For en uddybning se f.eks.: Hargreaves, Andy (1995): Development and Desire A postmodern Perspective. In: Guskey, Th. R., Huberman, M.(1995): Professional Development in Education. Teacher College Press. 10

11 2. Udgangspunkter for forskning og udviklingsarbejde Målgruppe for forskning og udviklingsarbejdet. Projektgruppen for NORDLAB vil gerne formidle nye ideer, med de seneste fagdidaktiske forskningsresultater og den reflekterende praktikers erfaringer til lærere og undervisere i læreruddannelse og i lærernes efter- og videreuddannelse. Målgruppen er derfor lærere i folkeskolen, på de gymnasiale uddannelser og på lærerseminarier indenfor de skolefag, der rummer dele af de naturvidenskabelige discipliner biologi, naturgeografi, fysik, og kemi Principper for udviklingsarbejdet. Med udgangspunkt i ovenstående betragtninger har det været væsentligt for projektgruppen at lægge følgende tre principper til grund for udviklingsarbejdet 1. At skabe en højere grad af sammenhæng mellem intention, praksis og læring. 2. At udvikle lærerprofessionalismen med hensyn til det praktiske og eksperimentelle arbejde. 3. At prioritere udviklingen af det biologiske og geografiske feltarbejde, dets didaktik og praksis En beskrivelsesmodel for det praktiske arbejde. For at skabe en højere grad af sammenhæng mellem intention, praksis og elevernes læring har vi da som inspiration for lærerne valgt at beskrive undervisningen i det praktiske og eksperimentelle arbejde ved forholdene mellem (se figur 1 13 ): - intentionerne 14, - den intenderede, tilrettelagte praksis, - det eleverne faktisk gør, - det eleverne faktisk lærer. Undervisningen kan da beskrives ved at analysere sammenhæng mellem undervisningens intentioner, den intenderede, tilrettelagte praksis, og elevernes/de studerendes faktiske aktivitet. Tilsvarende kan elevernes læring beskrives ved at analysere sammenhæng mellem intentionerne, elevernes faktiske aktivitet, og det eleverne/de studerende faktisk lærer. 13 Efter: Millar, R.H., Le Maréchal, J-F, Tiberghien, A.(1999): Mapping the domain varieties of practical work. Leach,J. and Paulsen, A.C. (eds.)(1999): Practical Work in Science Education Recent Research Studies. Kluwer academic publishers and Roskilde University Press. 14 Der kan her afhængig af formålet med undersøgelsen være tale om læseplanernes og/eller lærerenes intentioner 11

12 Lærerens Opfattelse af Naturviden- Skab og af skolefaget Lærerens opfattelse af læring og undervisning A Lærerens formål. Hvad er det hensigten at eleverne skal lære Skoleforhold og praktiske muligheder Effektivitet og kvalitet (2) (1) B Tilrettelæggelse og praktiske detaljer (Hvad er det hensigten, at eleverne skal gøre?) C Det, eleverne faktisk gør Elevernes opfattelse af Naturvidenskab og af skolefaget Elevernes opfattelse af læring og undervisning D Det, eleverne faktisk lærer Skoleforhold og praktiske muligheder Figur 1. En række væsentlige parametre har indflydelse på disse sammenhænge. Det drejer sig i første række om lærernes og elevernes opfattelser: - af læring - af undervisning - af naturvidenskab udfra et epistemologisk perspektiv - af skolefaget med et naturvidenskabeligt indhold af skoleforholdene og de praktiske muligheder for eksperimentelt arbejde. Kvaliteten og effektiviteten af det praktiske og eksperimentelle arbejde kan ifølge disse overvejelser beskrives for såvel undervisningen som for elevernes/de studerendes læring. 12

13 Kvaliteten og effektiviteten af læringen (se figur 1, effektivitet 1) beskrives som omfang, grad og art af sammenhæng mellem intentioner, den intenderede, tilrettelagte praksis og det eleverne faktisk lærer. Kvaliteten og effektivitet af undervisningen (se figur 1, effektivitet 2) beskrives som omfang, grad og art af sammenhæng mellem intentionerne, den intenderede, tilrettelagte praksis og elevernes faktiske aktiviteter. Det har været intentionen med det udviklingsarbejde, som nu er gennemført, at belyse og besvare en række af de problemer, der er forbundet med det eksperimentelle arbejde ved at tage udgangspunkt i de netop beskrevne sammenhænge mellem intentioner, den intenderede og tilrettelagte praksis, elevernes faktiske aktivitet og elevernes faktiske læringsudbytte Udvikling af feltarbejdets didaktik og praksis i biologi og geografi. Ved bedømmelsen af projekterne og tildelingen af bevillinger skulle det biologiske og geografiske feltarbejde prioriteres Udvikling af lærerprofessionalisme. Som model for udviklingsarbejdet har vi valgt den forskende lærer. Dette er sket i overensstemmelse med den overordnede ide i NORDLAB, hvor den enkelte lærer i så høj grad som muligt skal involvere sig i ændring af undervisningen og udviklingen af sin egen lærerprofessionalisme. Som grundlag for arbejdet har vi derfor valgt følgende principper: - der skulle nedsættes et antal arbejdsgrupper bestående af praktiserende lærere og læreruddannere - der skulle tages udgangspunkt i læreres interesse og lokale muligheder - bevillinger skulle tildeles på baggrund af en kvalitetsbedømt og godkendt projekt-beskrivelse fra lærere og/eller grupper af lærere - der skulle gives en begrænset kompensation til deltagerne - der skulle ydes fagdidaktisk støtte til udformning og gennemførsel af projektet - der skulle løbende følges op på projektets udvikling - der skulle udformes "workshoppapirer" og resultaterne skulle evalueres - resultaterne i form af workshoppapirer skulle spredes lokalt, nationalt og nordisk. 3. Arbejdets udførsel og metode Arbejdets organisering. NORDLAB-DK blev ledet af Uddannelsesstyrelsen i et samarbejde mellem GYM og GSK. Styregruppen, projektgruppen og den daglige ledelse havde stort personsammenfald, som sikrede information mellem alle deltagere. Den jævnlige kontakt og fagdidaktiske støtte til arbejdsgrupperne blev varetaget af lektor Albert Chr. Paulsen og lektor Ole Goldbech, men ved de seminarer, som er omtalt 13

14 nedenfor deltog udover arbejdsgrupperne også de øvrige NORDLAB-DK grupper inklusive den nordiske kontaktgruppe. Der var således lagt vægt på, at hver deltager var medlem af et gennemskueligt netværk. Sverige Finland Norge Island Nordisk projektleder gruppe Dansk styregruppe Nordisk kontaktgrup Projektledergruppe Folkeskole grupper den daglige projektledelse Gymnasie grupper Læreruddannelses grupper Figur 2. Organisering af NORDLAB-Danmark Arbejdets udførsel. På baggrund af de generelle principper i afsnit 2.2 blev der udformet en projektbeskrivelse i februar 2000, der redegjorde for den organisatoriske og faglige baggrund for NORDLAB-projektet, for målgruppen og for arbejdets generelle formål. Herunder blev der som inspiration givet nogle hypotetiske eksempler på, hvilke forskningsspørgsmål, arbejdsgrupperne kunne opstille, og hvilke mulige workshoppapirer resultatet kunne indeholde. I beskrivelsen blev der stillet mere konkrete forventninger til arbejdsgruppernes projektbeskrivelser som grundlag for bedømmelse og tildeling af bevillinger. Projektets principper udfoldede sig dernæst konkret i følgende projektforløb: 14

15 - idekonference den 1.marts 2000 for nøglepersoner fra de forskellige uddannelsesniveauer, - opfordrede til at sende ansøgninger (formål, metoder, forventet resultat, spredning, tidsramme, budget) om at deltage med et projekt, - bevilgede midler til 13 arbejdsgrupper på baggrund af ansøgninger og grupperne gik i gang sommeren 2000, - kontakt, opfølgning og fagdidaktisk støtte til de selvstyrende arbejdsgrupper, - midtvejsseminar den 1.februar Hvert projekt blev præsenteret og diskuteret på baggrund af forberedte spørgsmål fra en opponentgruppe, - slutseminar den 1.februar 2002, hvor udvalgte projekter blev præsenteret, - spredning af resultater Idekonferencen. Efter invitation til idekonferencen den 1. marts 2000 i Ingeniørernes Hus deltog 54 nøglepersoner fra forskellige niveauer i uddannelsesverdenen. På konferencen redegjorde kontorchef Torben Christoffersen for en række generelle problemer for de naturvidenskabelige og matematiske fag i skolen. Fagkonsulent Eigil Nielsen beskrev NORDLAB initiativet, og lektor Albert Chr. Paulsen gav et oplæg om en række problemfelter vedrørende brugen af det praktiske og eksperimentelle arbejde i formidlingen af naturfagene (biologi, fysik, fysik/kemi, geografi, kemi og natur/teknik) og om de tanker, som lå bag de valg, som var truffet vedrørende udviklingsarbejdet i NORDLAB-DK. Dernæst organiserede lektor Ole Goldbech et workshoparbejde om mulige forskningsspørgsmål til et udviklingsarbejde. Endnu en workshop havde til opgave at konkretisere indholdet i mulige projekter, hvorefter daværende fagkonsulent Claus Christensen resumerede workshoparbejdet. Resultatet af denne startkonference blev en række ideer til dannelse af arbejdsgrupper med indhold fra forskellige fag på forskellige niveauer Udarbejdelse af arbejdsgruppernes projekter. Til brug for ansøgningerne skulle hver arbejdsgruppe udpege en kontaktperson, som havde til opgave at varetage kontakten mellem arbejdsgruppen og projektledelsen. Derudover skulle der udarbejdes en plan, med en beskrivelse af: 1. Det overordnede mål for arbejdet og dets relation til NORDLAB-DK. 2. Hvilke forskningsspørgsmål arbejdet er rettet imod, og hvad det enkelte forskningsspørgsmål ønskes fokuseret på. 3. Hvordan arbejdet skal organiseres. 4. Hvilke metoder, man vil anvende. 5. En tidsplan for arbejdets udførsel. 6. Et budget for arbejdsgruppen. 7. Hvilke resultater der forventes af arbejdet. 15

16 8. I hvilken form resultatet af arbejdet skal formidles. 9. Hvilke workshop-papirer, der skal udarbejdes samt deres art og indhold. Denne beskrivelse skal bl.a. foretages under hensyntagen til, at papirerne skal kunne anvendes som redskab for den enkelte lærers refleksion over undervisning. 10. Hvem, der er målgruppen. 11. Hvilke refleksioner kan arbejdets resultat give anledning til eksempelvis i forhold til udvikling af læseplaner, af indholdet og brugen af det praktiske og eksperimentelle arbejde samt af undervisningsmaterialer. 12. Publicering af materialet. 13. Ideer til spredning af materialet Bedømmelse af og bevillinger til arbejdsgrupper. Der indkom over 20 ansøgninger, og projektledergruppen holdt en række møder, hvor ansøgningerne blev behandlet. Projektledergruppen skønnede, at 13 projektbeskrivelser havde et indhold og en kvalitet, som var i overensstemmelse med NORDLAB projektets og NORDLAB-DK projektledergruppens intentioner. Kun et fåtal af projekterne kunne dog tilgodeses med deres fulde budgetønsker, men der blev i alt bevilget kr til de 13 arbejdsgrupper. Da arbejdsgrupperne tilsammen involverede mere end 50 personer, måtte der for frikøbenes vedkommende bevilges efter en fordelingsnøgle, hvorefter hver deltager højst kunne få frikøb for 50 timer og et projekt højst for i alt 200 timer. Af de 13 projekter henvendte otte sig til gymnasium- og hf-undervisningen, heraf drejede fire sig om fysik, to om biologi, et om både biologi, fysik og kemi og et om geografi. Derudover henvendte en arbejdsgruppe sig til htx-undervisningen i kemi. Tre arbejdsgrupper henvendte sig til folkeskolen, heraf drejede en sig om fysik/kemi, en om natur/teknik og en om natur/teknik, fysik/kemi og matematik. En arbejdsgruppe henvendte sig til undervisningen i biologi og geografi på seminariet (se skema) I oktober måned 2000 var de 13 bevilgede projekter i gang. Det følgende er en kort version af projektbeskrivelserne: 16

17 Oversigt over og beskrivelser af arbejdsgruppernes projekter. (19. oktober 2000) Nr Projekt Fag Niveau Projekt Leder 1 IT og det virtuelle eksperiment i gymnasiets fysikundervisning Fysik Det almene gymnasium Martin Schmidt 2 IT i det eksperimentelle arbejde i gymnasiets fysikundervisning Fysik Det almene gymnasium Knud Erik Sørensen 3 Fremstilling af PhysLets til gymnasiets fysikundervisning Fysik Det almene gymnasium Bjarning Grøn 4 Feltarbejde i biologi- og geografiundervisningen Biologi, Geografi Lærerseminarium Kirsten Nielsen 5 Undervisningsforløb om vandløb Natur/- Teknik, Biologi Folkeskolen Elisabeth Dannesboe 6 Fremmer eksperimentelt arbejde i biologi, fysik og kemi erhvervelsen af naturvidenskabelige kompetencer? 7 Lærer intentioner i valg af praktisk/ eksperimentelt arbejde i biologi. Hvordan påvirker det praktiske/ eksperimentelle arbejde elevernes biologiske forståelse? 8 Afspejler den mundtlige eksamen det praktisk/eksperimentelle arbejde i den daglige biologiundervisning? Biologi, Fysik, Kemi Biologi Biologi 9 Udvikling af praktisk arbejde i natur/teknik Natur/Teknik Det almene gymnasium og HF Det almene gymnasium og HF Det almene gymnasium og HF Folkeskolen Dorte Hammelev Dorte Hammelev Dorte Hammelev Annemarie Møller Andersen Bill Linnane 10 Lærerrollen og indføring af det naturvidenskabelige eksperiment i kemi C Kemi Teknisk gymnasium (Htx) 11 Lærerrollen i det praktiske og eksperimentelle Fysik/Kemi Folkeskolen Eva Totzki arbejde i folkeskolens fy- sik/kemiundervisning 12 Fra oplevelse og iagttagelse til læring Geografi Det almene Jens Korsbæk gymnasium og Jensen HF 13 Learning Lab: Lærernes eksperimentarium. Fysik Folkeskolen, gymnasier og lærerseminarier. Bent Jørgensen IMFUFA 17

18 NORDLAB-DK 1 IT og det virtuelle eksperiment i gymnasiets fysikundervisning Fag/ Niveau: Fysik/Almene Gymnasium Formålet med projektet er at udvikle nyt undervisningsmateriale til det eksperimentelle arbejde i gymnasiets fysikundervisning. Vi vil vise, hvordan inddragelse af virtuelle eksperimenter kan udvide det traditionelle eksperimentelle arbejde. I det virtuelle laboratorium kan eleverne opstille hypoteser og afprøve dem umiddelbart efter. "Hvad nu hvis"-scenarier kan gennemspilles let og hurtigt. Denne interaktivitet vil kunne udfordre elevernes kreative evner og derfor give et større elevengagement. Målet er at producere en samling konkrete vejledninger, som kan anvendes direkte eller redigeres af fysiklæreren. Vores arbejde med projektet falder i to faser: A. Virtuelle eksperimenter og Internettet. Fremstilling af undervisningsmateriale. Vi vil analysere Internettets muligheder for at lave virtuelle eksperimenter. Der vil blive udpeget et antal virtuelle eksperimenter og lavet konkrete vejledninger til brug af disse i fysikundervisningen. B. Analyse af anvendelsen af det fremstillede undervisningsmateriale. Eksperimenterne og det tilhørende materiale vil blive afprøvet på vore egne klasser og i begrænset omfang på andre klasser og hold. Vi vil undersøge elevernes udbytte af de virtuelle eksperimenter. Det vil ske ved en spørgeskemaundersøgelse suppleret med interview med enkelte elever. Desuden vil vi lave en systematisk iagttagelse af, hvordan elever og lærere agerer under arbejdet med virtuelle eksperimenter. I undersøgelsen vil fokus være på: Hvorvidt de virtuelle eksperimenter kan øge elevernes interesse for og forståelse af fysik. - Om eleverne kan skelne mellem model og virkelighed. (Det er et vigtigt mål med undervisningsmaterialet at gøre eleverne opmærksom på denne skelnen). - Forskellige elevgruppers reaktion på arbejdet med virtuelle eksperimenter, herunder om der ses forskelle mellem piger og drenge. Materialet bliver publiceret på Fysiklærerforeningens hjemmeside Deltagere: Martin Schmidt, projektleder Stenløse Gymnasium og HF Karsten Refsgaard Vejen Gymnasium og HF Bjarning Grøn Viborg Katedralskole 18

19 NORDLAB-DK 2 IT i det eksperimentelle arbejde i gymnasiets fysikundervisning Fag/ Niveau: Fysik/Gymnasium Projektet har som formål at få udarbejdet nyt undervisningsmateriale til det eksperimentelle arbejde i gymnasiets fysikundervisning. Vi vil vise, hvordan anvendelse af IT kan gøre det eksperimentelle arbejde mere realistisk og autentisk og herved medvirke til at nedbryde barrierer hos lærere, der er skeptiske eller negative over for at inddrage IT i undervisningen. Et af vore delmål er at producere en samling konkrete vejledninger, som kan anvendes direkte eller redigeres af fysiklæreren. Desuden vil vi hos lærere prøve at finde frem til de barrierer, der blokerer for anvendelsen af ny teknologi i det eksperimentelle arbejde. De identificerede barrierer vil vi i det producerede materiale give forslag til at afhjælpe. Vi vil også sætte fokus på mulighederne for at lave praktisk arbejde uden for fysiklokalet med moderne, transportabelt udstyr til dataopsamling, ligesom det er vores intension at fokusere på pigers interesse for og udbytte af fysikeksperimenter. Vi vil løbende publicere vore resultater på Fysiklærerforeningens hjemmeside, Deltagere: Knud Erik Sørensen, projektleder Horsens Statsskole Jens Borchsenius Kristensen Amtsgymnasiet I Odder Carl Hemmingsen Frederikssund Gymnasium NORDLAB-DK 3 Physlets i gymnasiets fysikundervisning Fag/ Niveau: Fysik/ Gymnasium Formål Det er formålet med arbejdet at udarbejde materiale, der giver lærere mulighed for selv at fremstille virtuelle eksperimenter i form af såkaldte physlets (Physics Applets) til at støtte og udvide det traditionelle, eksperimentelle laboratoriearbejde, samt at undersøge, hvordan sådanne eksperimenter bedst kan indpasses i en dansk undervisningstradition. Baggrund Medarbejdere ved Davidson College i USA har udviklet specielle JAVAappletter til brug i fysikundervisningen. Projektdeltagerne har stiftet bekendtskab med disse appletter ved en workshop januar 2000, og arbejdet vil tage udgangspunkt i materialet fra denne workshop. Arbejdet 19

20 Der vil blive fremstillet et antal appletter med tilhørende forslag til anvendelse. Desuden vil der blive udarbejdet vejledning til lærere, der er interesseret i selv at fremstille appletter. Projektet er integreret med projekt 1 Analyse af anvendelsen af det fremstillede undervisningsmateriale: Eksperimenterne og det tilhørende materiale vil blive afprøvet på vore egne klasser og i begrænset omfang på andre klasser og hold. Vi vil undersøge elevernes udbytte af at arbejde med physlets. Det vil ske ved en spørgeskemaundersøgelse suppleret med interview med enkelte elever. Desuden vil vi lave en systematisk iagttagelse af, hvordan elever og lærere agerer under arbejdet med physlets. I undersøgelsen vil fokus være på: a. hvorvidt brugen af physlets kan øge elevernes interesse for og forståelse af fysik. b. om lærerrollen ændres. c. forskellige elevgruppers reaktion på arbejdet med physlets, herunder om der ses forskelle mellem piger og drenge. Forventede resultater Ved at inddrage virtuelle eksperimenter i undervisningen vil eleverne få mulighed for at eksperimentere når som helst og hvor som helst, blot der er adgang til eksperimentet fx over Internettet eller på cd-rom på egen maskine. De virtuelle eksperimenter er interaktive, således at eleverne ved aktivt at gå ind og variere en enkelt parameter ad gangen kan undersøge, hvilken indvirkning det har på resultatet. Læreren vil desuden kunne bruge disse enkle eksperimenter som en meget kraftfuld erstatning for tavle og kridt -eksperimenter. En mere uddybende beskrivelse af physlets findes på Deltagere: Bjarning Grøn, projektleder Viborg Katedralskole Niels Elbrønd Hansen Frederiksberg gymnasium og hf NORDLAB DK 4 Feltarbejde 15 i biologi- og geografiundervisningen Fag/niveau: Biologi, Geografi/Seminarium Projektet er et samarbejde mellem biologi- og geografilærere på 4 lærerseminarier og Danmarks Pædagogiske Universitet. Formål Formålet med projektet er: 15 Ved feltarbejde forstår vi: en aktivitet, der bringer de studerende/eleverne uden for klasseværelser med henblik på læring i og af omgivelserne. Et feltarbejde har altid et fagligt indhold, og formålet er, at eleverne selv direkte undersøger det, der er undervisningens genstand. 20

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

1. november 2007 Carl P. Knudsen Deltagere! Region Hovedstaden " Allerød Gymnasium " Helsingør Gymnasium " Gl. Hellerup Gymnasium " Nærum Gymnasium " Rungsted Gymnasium " Rysensteen Gymnasium " Teknisk

Læs mere

Undervisningsfaglighed hvad en underviser bør vide

Undervisningsfaglighed hvad en underviser bør vide 70 MONA 2006 4 Undervisningsfaglighed hvad en underviser bør vide Annemarie Møller Andersen, Institut for curriculumforskning, Danmarks Pædagogiske Universitet Kommentar til artiklen Analyse og design

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Afrapportering projekt Regn og Design

Afrapportering projekt Regn og Design DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET 27.SEPTEMBER 2013 Afrapportering projekt Regn og Design SCIENCE KOMMUNIKATION BÜLOWSVEJ 17 1870 FREDERIKSBERG C TLF 353 34042 DIR 353 32387

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Udviklingsprojekter 2009/2010

Udviklingsprojekter 2009/2010 5. maj 2009/CPK Udviklingsprojekter 2009/2010 I skoleåret 2009-2010 udbyder Danske Science Gymnasier fire udviklingsprojekter 1 : Nye veje i statistik og sandsynlighedsregning Matematik, fysik og kemi

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Laboratoriearbejdets formål. Lærke Bang Jacobsen, IMFUFA, NSM, RUC

Laboratoriearbejdets formål. Lærke Bang Jacobsen, IMFUFA, NSM, RUC Laboratoriearbejdets formål Lærke Bang Jacobsen, IMFUFA, NSM, RUC Roskilde Universitetscenter Forskningsspørgsmål 1.Hvilke potentielle læringsudbytter findes der for de laboratoriearbejder, der typisk

Læs mere

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole Fagbeskrivelse for Fysik/kemi på Aabenraa friskole Grundlæggende tanker og formål Fysik og Kemi på Aabenraa Friskole 9. klasse 8. klasse 5. og 6. klasse 7. klasse Overordnet beskrivelse og formål: Formålsbeskrivelse:

Læs mere

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Naturfag

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Naturfag It i fagene - Helsingør Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013 Naturfag NATURFAG WORKSHOPS 2012-2013 Fagligt fokus, differentiering og fordybelse Kompetenceløftet It i fagene fortsætter i 2012-2013

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013 STUDIEBESKRIVELSE 1 Bredgade 66, stuen DK 1260 København K designtoimprovelifeeducation.dk The project is co-financed by: The European Regional Development Fund (ERDF) through the EU project Interreg IV

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006 Projekttitel Dato:26-01-2007 Samarbejdsprojekt mellem Gerlev Idrætshøjskole og CVU Sjælland om udvikling af en model for uddannelsessamarbejde mellem højskoler og CVU er. Pulje 1 / pulje 2 Pulje 1 Ansøgende

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Afsluttende rapport vedrørende projekt: Naturfag på kryds og tværs

Afsluttende rapport vedrørende projekt: Naturfag på kryds og tværs Projektnummer: 117386 Afsluttende rapport vedrørende projekt: Naturfag på kryds og tværs Projektet er en del af den oprindelige ansøgning om udviklingsmidler til uddannelsesforløb med fokus på naturfag/teknik

Læs mere

Nyt fra fagkonsulenten Januar 2012

Nyt fra fagkonsulenten Januar 2012 Nyt fra fagkonsulenten Januar 2012 Nyheder fra ministeriet Ministeren har fra første dag erklæret, at gymnasiereformen er en god reform, og at der ikke vil ske store ændringer. Til gengæld vil man foretage

Læs mere

SKOLEN FOR FREMTIDEN

SKOLEN FOR FREMTIDEN Ansøgningsskema 2009 Projekt nr.: (udfyldes af Skolen for Fremtiden) Projekt navn: Læring gennem bevægelse på ikt-baserede interaktive borde og andre relaterede brugerflader Ansøger: Skolens navn Søndervangskolen

Læs mere

Webudgave CHANCEULIGHED NEJ TAK. FLERE MULIGHEDER FOR UDDANNELSE HOS BØRN OG UNGE I HOR SENS. Pædagogisk udviklingsprojekt

Webudgave CHANCEULIGHED NEJ TAK. FLERE MULIGHEDER FOR UDDANNELSE HOS BØRN OG UNGE I HOR SENS. Pædagogisk udviklingsprojekt Kulturel indvielse af forældrene Pædagogisk udviklingsprojekt Følgeforskningsprojekt CHANCEULIGHED NEJ TAK. FLERE MULIGHEDER FOR UDDANNELSE HOS BØRN OG UNGE I HOR SENS 1 Kontaktpersoner: Karin Løvenskjold

Læs mere

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver 9.00 Kaffe/te og rundstykker 9.10 Velkomst 9.10 Naturfagene i folkeskolereformen ved Christensen,

Læs mere

Fredag d. 15. marts 2013 kl. 13.00-16.00, Skejbyvej 1, 8240 Århus - mødelokale 1

Fredag d. 15. marts 2013 kl. 13.00-16.00, Skejbyvej 1, 8240 Århus - mødelokale 1 Referat af bestyrelsesmøde nr.17 Fredag d. 15. marts 2013 kl. 13.00-16.00, Skejbyvej 1, 8240 Århus - mødelokale 1 Deltagere: Harald E Mikkelsen, Brian Krog Christensen, Randi Brinckmann Wiencke, Mai Louise

Læs mere

Naturfaglig udvikling i Faxe, Køge og Stevns kommuner 2014-2018

Naturfaglig udvikling i Faxe, Køge og Stevns kommuner 2014-2018 Naturfaglig udvikling i Faxe, Køge og Stevns kommuner 2014-2018 Indhold: Baggrund, vision og målbare mål Projektorganisation Projektelementer Omfang Uddannelsesplan Tidsramme Skoleledernes rolle Udvælgelse

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIK- LINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOM- RÅDET I REGION SJÆLLAND 2009

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIK- LINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOM- RÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIK- LINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOM- RÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes gerne på mail: uddannelsekultur@regionsjaelland.dk eller med post

Læs mere

Dansk Naturvidenskabsfestival

Dansk Naturvidenskabsfestival EVALUERING AF DANSK NATURVIDENSKABS- FESTIVAL 2013 Dansk Naturvidenskabsfestival Dansk Naturvidenskabsfestival bliver afholdt hvert år i uge 39. Festivalen er non-kommerciel og koordineres af festivalsekretariatet

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

Den studerende skal i studiet anvende lærings- og arbejdsformer, der baserer sig på informations og kommunikationsteknologi.

Den studerende skal i studiet anvende lærings- og arbejdsformer, der baserer sig på informations og kommunikationsteknologi. 11.2 Fysik/kemi Fagets identitet Fysik og kemi handler om menneskets udforskning og fortolkning af den fysiske verden og interaktion med verden lige fra subatomare fænomener til universet efter big bang.

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik

Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik Efterår 2014 Forår 2015 VPC-ERHVERV 2 formål Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik AKADEMIUDDANNELSEN MODUL 1 120

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER Læreruddannelsen i Aarhus Læreruddannelsen i Aarhus er landets største læreruddannelse og udbyder samtlige undervisningsfag. Udover et solidt fundament

Læs mere

PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer 2014-2015 under Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling i Jelling

PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer 2014-2015 under Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling i Jelling Notat Afdeling/enhed Direktionen Oprettelsesdato 04-sep-2014 Udarbejdet af TWHV Journalnummer Dokumentnavn pædmus p-479173 Dokumentnummer PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer 2014-2015

Læs mere

Mundtlig matematik. - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces..

Mundtlig matematik. - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces.. Mundtlig matematik - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces.. Hjørring 7. sep. 2012 Line Engsig matematikvejleder på Skovshoved Skole og Mikael

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Danish Science Factory 10. april 2014 Dialogmøde

Danish Science Factory 10. april 2014 Dialogmøde 1 Danish Science Factory 10. april 2014 Titel ISI 2015 er et samarbejde mellem Industriens Fond, Odense Kommune og Danish Science Factory Fem skoler deltager med den årgang, som startede i 6. klasse i

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Frederikshavn Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor

Læs mere

professionalisme positioner Lærerroller i de naturvidenskabelige fag

professionalisme positioner Lærerroller i de naturvidenskabelige fag professionalisme positioner Lærerroller i de naturvidenskabelige fag Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Dias 1 Dias 2 Institut for Naturfagenes Didaktik Naturvidenskabernes egenart Hvad kan

Læs mere

Uddannelsesparathedsvurdering på de gymnasiale uddannelser i Viborg Kommune

Uddannelsesparathedsvurdering på de gymnasiale uddannelser i Viborg Kommune Uddannelsesparathedsvurdering på de gymnasiale uddannelser i Viborg Kommune Uddannelsesparathed er en helhedsvurdering af den enkelte elevs uddannelsespotentiale. Vurderingen af parathed til uddannelse

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Indholdsfortegnelse Organisering og klassetrin Projektets problemstilling Formulering af læringsmål for projektforløbet Eksempler på

Læs mere

Referat fra PS-mødet den 17. september 2014

Referat fra PS-mødet den 17. september 2014 www.gl.org Referat fra PS-mødet den 17. september 2014 Foreløbig dagsorden: 1. Endelig dagsorden 2. Referat fra sidste møde tirsdag den 8. april 2014 3. Seminar for de faglige foreningers bestyrelser marts

Læs mere

Afsluttende rapport til GL- Projekt Attraktive arbejdspladser- fra Ordrup Gymnasium.

Afsluttende rapport til GL- Projekt Attraktive arbejdspladser- fra Ordrup Gymnasium. Afsluttende rapport til GL- Projekt Attraktive arbejdspladser- fra Ordrup Gymnasium. Resultatet af Ordrup Gymnasiums arbejde med Fremtidens kompetenceudviklingspolitik blev fremlagt på GL s konference

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

It og eksamen i de gymnasiale uddannelser. 2. februar 2012 Sags nr.: 099.48K.311

It og eksamen i de gymnasiale uddannelser. 2. februar 2012 Sags nr.: 099.48K.311 Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail ktst@ktst.dk www.ktst.dk CVR nr. 29634750 It og eksamen i de gymnasiale uddannelser Indledning

Læs mere

Netværk om ny praksis

Netværk om ny praksis 7. februar 2011 Netværk om ny praksis Opfølgning på evaluering og revision af studieretningsgymnasiet I) Formål Nørresundby Gymnasium og HF, Faaborg Gymnasium og Odder Gymnasium ønsker gennem fortsat samarbejde

Læs mere

Linjer / valgfag på Skåde Skole

Linjer / valgfag på Skåde Skole Linjer / valgfag på Skåde Skole GENERELT Skåde Skole tilbyder fire linjer for elever i kommende 7., 8. og 9. klasse. Linjerne fortsætter i det resten af skoleforløbet. Eleverne skal vælge mellem: International

Læs mere

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF (Tekst sat med rødt, er tilføjelser i forhold til den oprindelige

Læs mere

Projekt CASE Fremtidssikret naturvidenskabelig undervisning

Projekt CASE Fremtidssikret naturvidenskabelig undervisning Projekt CASE Fremtidssikret naturvidenskabelig undervisning CASE Center for Applied Science in Education I projekt CASE Fremtidssikret naturvidenskabelig undervisning har det været målet at gøre naturfagsundervisningen

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Hvidovre som Science-kommune. Naturfag der er: relevant, spændende og meningsfuldt

Hvidovre som Science-kommune. Naturfag der er: relevant, spændende og meningsfuldt Hvidovre som Science-kommune Naturfag der er: relevant, spændende og meningsfuldt Udarbejdet af Flemming S. Hansen Pædagogisk Center maj 2009 1 Hvidovre som Science-kommune Materialet er udarbejdet af

Læs mere

Kære sygeplejestuderende

Kære sygeplejestuderende Evalueringsskema Kære sygeplejestuderende Formålet med denne evaluering er at indsamle oplysninger om den kliniske undervisning, som du netop er en del af. Evalueringerne analyseres med henblik på udvikling

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Bekendtgørelsesbestemt: Fra Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelorer: 1. Formålet med

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Undersøgelse af undervisningen i naturfagene

Undersøgelse af undervisningen i naturfagene Undersøgelse af undervisningen i naturfagene Om undersøgelsen Den 3. juni 2010 Danmarks Lærerforening har foretaget en undersøgelse, der skal sætte fokus på naturfagene i folkeskolen herunder, hvordan

Læs mere

Projektets titel: Styrkelse af undervisningen i naturvidenskabelige fag via autenticitet og kontakt til eksterne partnere

Projektets titel: Styrkelse af undervisningen i naturvidenskabelige fag via autenticitet og kontakt til eksterne partnere Rapport for Projekt Anvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag Ribe Katedralskole Projektnr.: 129635 Sagsnr.: 049.65L.391 Projektets titel: Styrkelse af undervisningen i naturvidenskabelige fag via

Læs mere

UNDERVISNING OG LÆRING

UNDERVISNING OG LÆRING PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: UNDERVISNING OG LÆRING - SKRÆDDERSYET TIL EUD-REFORMEN - Bestående af kompetenceudviklingsforløbet Motivationspædagogik og Progressiv læring i

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv Bedre udnyttelse af it i skolen Seminar EVA august 2009 Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet

Læs mere

Science i børnehaven. En kommentar til to nylige artikler i MONA

Science i børnehaven. En kommentar til to nylige artikler i MONA 75 Science i børnehaven Stig Broström, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet En kommentar til to nylige artikler i MONA Børnehavens didaktik er i kraftig udvikling. Siden 2004

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Statusrapport for naturvidenskabeligt grundforløb baseret på spørgeskemaundersøgelse og konference

Statusrapport for naturvidenskabeligt grundforløb baseret på spørgeskemaundersøgelse og konference Statusrapport for naturvidenskabeligt grundforløb baseret på spørgeskemaundersøgelse og konference Forår 2008 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 2 2 Forord... 4 3 Indledning... 5 3.1 Baggrund

Læs mere

ITMF projekt 506. Elevernes egne data i undervisningen. Slutrapport af Claus Herbert, 03-05-2004. ITMF projekt 506

ITMF projekt 506. Elevernes egne data i undervisningen. Slutrapport af Claus Herbert, 03-05-2004. ITMF projekt 506 Elevernes egne data i undervisningen Slutrapport af Claus Herbert, 03-05-2004 1. Perioden Denne rapportering omfatter perioden august 2003 til og med maj 2004. 2. Resumé Projektet har sat fokus på betydningen

Læs mere

Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse

Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse Projektbeskrivelse, 08.05.2013 Evalueringen af HF projektet Verdensborgerens Rettigheder viste, at projektet har bidraget med nye tilgange til undervisningen

Læs mere

Bilag om uddannelse i entrepreneurship i det danske uddannelsessystem 1

Bilag om uddannelse i entrepreneurship i det danske uddannelsessystem 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård, 8 København K Telefon 9 - Fax 6 65 Dato:. januar 6 Bilag om uddannelse i entrepreneurship i det danske uddannelsessystem.

Læs mere

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser 1 Bilag 1 - Projektbeskrivelse: HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser Kreativitet og innovation er på trods af mange gode intentioner og flotte ord en mangelvare

Læs mere

Newton-rum på Risbjergskolen. Projektpræsentation

Newton-rum på Risbjergskolen. Projektpræsentation Newton-rum på Risbjergskolen Projektpræsentation Newton-rum på Risbjergskolen I det følgende beskrives et projekt, der sigter på at give matematik- og naturfagsundervisningen, i første omgang på Risbjergskolen

Læs mere

Brøndbyvester Skole har godt 1000 elever, 150 lærere og pædagoger

Brøndbyvester Skole har godt 1000 elever, 150 lærere og pædagoger Brøndbyvester Skole som uddannelsessted Brøndbyvester Skole har godt 1000 elever, 150 lærere og pædagoger Brøndbyvester Skole er firesporet og rummer ud over almenklasser også kommunens specialklasserække

Læs mere

STUDIEORDNING FOR MERITUDDANNELSEN. Almen del

STUDIEORDNING FOR MERITUDDANNELSEN. Almen del Studieordningen er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til meritlærer nr. 651 af 290609 Almen del Uddannelsens formål At give den studerende de faglige, pædagogiske og praktiske forudsætninger,

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Hjørring Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor aktiviteterne

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Sprogpolitik for RUC

Sprogpolitik for RUC ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det

Læs mere

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Læringsmål At inspirere og motivere til at bruge vejledere til

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Naturfag i folkeskolen

Naturfag i folkeskolen marts 2011 Naturfag i folkeskolen Resume Unge menneskers interesse for naturfagene har været dalende i de seneste år, og det har betydning for bl.a. søgningen til ingeniøruddannelserne såvel som til læreruddannelsernes

Læs mere

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Tværfagligt Brobygningsprojekt Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Mona Høgh, Projektleder, Læreruddannelsen Roskilde,

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Personlig og faglig udvikling Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Program for MM3 Supervision på studiejournaler og portofolier Hvilke kompetencegab er identificeret? Hvordan fyldes kompetencegabet

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Med relation til Processtandard for god undervisning i VIA pædagoguddannelse.

Læs mere

Principper for ansøgninger til fonde Mads Bo-Kristensen. Oplæg og drøftelse 27.5.2015 Skoleledermøde

Principper for ansøgninger til fonde Mads Bo-Kristensen. Oplæg og drøftelse 27.5.2015 Skoleledermøde Principper for ansøgninger til fonde Mads Bo-Kristensen Oplæg og drøftelse 27.5.2015 Skoleledermøde Baggrund A.P. Møllerfonden og andre fonde giver mulighed for at få midler til projekter, skolerne og

Læs mere

ibsedeltagerstyret Problem- og

ibsedeltagerstyret Problem- og ibsedeltagerstyret Problem- og undersøgelsesbaseret naturfagsundervisning Et udviklingsprojekt med støtte fra NTS-centeret NTS -CENTERET Formål Formålet med projektet var at implementere, undersøge og

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere