A.9. FLAMMEPUNKT 1.5. KVALITETSKRITERIER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "A.9. FLAMMEPUNKT 1.5. KVALITETSKRITERIER"

Transkript

1 A.9. FLAMMEPUNKT 1. METODE 1.1. INDLEDNING Ved udfoerelse af denne test er det nyttigt at have forhaandsoplysninger om stoffets braendbarhed. Metoden kan anvendes for vaesker, hvis dampe kan antaendes af en antaendelseskilde. De opregnede testmetoder er kun paalidelige i de flammepunktsintervaller, der er anfoert ved de enkelte metoder. Ved valg af metode skal det tages med i overvejelserne, om der kan ske en kemisk reaktion mellem stoffet og testbeholderen DEFINITIONER OG ENHEDER Flammepunktet er den laveste temperatur, korrigeret til et tryk paa 101,325 kpa, ved hvilken en vaeske under de i metoden fastsatte betingelser udvikler dampe i en saadan maengde, at de danner en braendbar blanding med luft i testbeholderen. Enheder: Ct = T 273,15(t er i C og T er i K) 1.3. REFERENCESTOFFER Anvendelse af referencestoffer er ikke paakraevet, hver gang et nyt stof skal undersoeges. Referencestoffer skal foerst og fremmest tjene til lejlighedsvis kontrol af metoden og til sammenligning med resultater opnaaet med andre metoder METODENS PRINCIP Stoffet anbringes i en testbeholder og opvarmes eller afkoeles til testtemperaturen efter den fremgangsmaade, der er beskrevet i den enkelte testmetode. Der udfoeres antaendelsesforsoeg til konstatering af, om proeven antaendes ved testtemperaturen eller ikke KVALITETSKRITERIER Repeterbarhed Repeterbarheden varierer alt efter flammepunktsomraadet og den anvendte metode; hoejst 2 C Foelsomhed Foelsomheden afhaenger af den anvendte testmetode Specificitet Nogle af testmetoderne er begraenset til et bestemt flammepunktsinterval, og deres specificitet afhaenger af andre stofegenskaber (f.eks. hoej viskositet) BESKRIVELSE AF METODEN Forberedelser Der anbringes en proeve af stoffet i testapparatet efter og/eller Af sikkerhedshensyn anbefales det, at der kun anvendes en lille test, dvs. ca. 2 cm3, af energirige og giftige stoffer Testbetingelser For saa vidt som det er foreneligt med sikkerhedskravene, skal apparatet anbringes et traekfrit sted Udfoerelse af testen

2 Ligevaegtsmetoden Se ISO 1516, ISO 3680, ISO 1523 og ISO Ikke-ligevaegtsmetoden Abel apparat Se BS 2000 part 170, NF M og NF T Abel-Pensky apparat Se EN 57, DIN part 1 (for temperaturer fra 5 C til 65 C), DIN part 2 (for temperaturer under 5 C) og NF M Tag apparat Se ASTM D 56. Pensky-Martens apparat Se ISO 2719, EN 11, DIN 51758, ASTM D 93, BS og NF M Bemaerkninger Hvis der ved en ikke-ligevaegtsmetode i findes et flammepunkt paa 0 ± 2 C, 21 ± 2 C eller 55 ± 2 C, skal det bekraeftes ved en ligevaegtsmetode med samme apparat. Til anmeldelsesformaal kan der kun bruges metoder, der giver flammepunktstemperaturen. Til bestemmelse af flammepunktet af tyktflydende oploesningsmiddelholdige vaesker (maling, lim og lignende) maa der kun benyttes apparater og testmetoder, der er egnede til bestemmelse af tyktflydende vaeskers flammepunkt. Se ISO 3679, ISO 3680, ISO 1523 og DIN part DATA 3. RAPPORTERING Forsoegsrapporten skal om muligt indeholde foelgende oplysninger - noejagtig beskrivelse af stoffet (betegnelse og urenheder) - angivelse af den anvendte metode samt eventuelle afvigelser herfra - resultaterne og supplerende bemaerkninger af betydning for vurdering af dem. 4. LITTERATURHENVISNING Ingen.

3 A.11. ANTAENDELIGHED (GASSER) 1. METODE 1.1. INDLEDNING Med denne metode kan det bestemmes, om en gas blandet med luft ved stuetemperatur (ca. 20 C) og atmosfaeretryk kan antaendes, og i saa fald i hvilket koncentrationsomraade. Blandinger med stigende koncentrationer af proevegasssen med luft paavirkes med en elektrisk gnist, og det iagttages, om der sker antaendelse DEFINITIONER OG ENHEDER Omraadet for antaendelighed er koncentrationsomraadet mellem den nedre og den oevre eksplosionsgraense. Nedre og oevre eksplosionsgraense er de koncentrationsgraenser for den antaendelige gas i blanding med luft, ved hvilke der ikke sker nogen flammeudbredelse REFERENCESTOFFER Ikke specificeret METODENS PRINCIP Koncentrationen af gassen i luft oeges trinvis, og blandingen paavirkes ved hvert trin med en elektrisk gnist KVALITETSKRITERIER Ikke anfoert BESKRIVELSE AF METODEN Apparatur Testbeholderen er en opretstaaende glascylinder med en indre diameter paa mindst 50 mm og en hoejde paa mindst 300 mm. Antaendelseselektroderne er placeret 60 mm over cylinderens bund med en indbyrdes afstand paa 3 til 5 mm. Cylinderen er forsynet med en trykaflastningsaabning. Apparatet skal afskaermes, saa eventuelle eksplosionsskader begraenses. Som antaendelseskilde anvendes en staaende induktionsgnist med en varighed paa 0,5 sek. Den dannes af en hoejspaendingstransformator med en sekundaerspaending paa 10 til 15 kv (stoerste tilfoerte effekt 300 W). I reference (2) er der vist et eksempel paa et egnet apparat Testbetingelser Testen skal udfoeres ved stuetemperatur (ca. 20 C) Udfoerelse af testen Ved hjaelp af doseringspumper ledes en gas/luftblanding med kendt koncentration ind i glascylinderen. Blandingen paavirkes med en gnistudladning, og det iagttages, om der ved antaendelseskilden opstaar en flamme, som forplanter sig af sig selv. Gaskoncentrationen varieres i intervaller paa 1 vol. %, indtil der sker antaendelse som beskrevet ovenfor. Hvis det ud fra kendskab til gassens kemiske struktur maa formodes, at gassen ikke kan antaendes, og sammensaetningen af den stoekiometriske blanding med luft kan beregnes, behoever man kun at afproeve blandinger fra 10 % under til 10 % over det stoekiometriske blandingsforhold. 2. DATA Den eneste information, der er relevant for bestemmelse af denne egenskab er, om der forekommer flammeudbredelse.

4 3. RAPPORTERING Forsoegsrapporten skal om muligt indeholde foelgende oplysninger - noejagtig beskrivelse af stoffet (betegnelse og urenheder) - beskrivelse af det anvendte apparat med angivelse af dimensioner - den temperatur, som testen er udfoert ved - de afproevede koncentrationer og de opnaaede resultater - testens resultat: ikke-antaendelig eller let antaendelig gas - konkluderes det, at gassen er ikke-antaendelig, anfoeres det koncentrationsomraade, hvor proevning med 1 % intervaller har fundet sted - alle oplysninger og bemaerkninger, der er relevante for fortolkningen af resultaterne. 4. LITTERATURHENVISNINGER (1) NF T (SEPT 85). Chemical products for industrial use. Determination of the flammability of gases. (2) W. Berthold, D. Conrad, T. Grewer, H. Grosse-Wortmann, T. Redeker und H. Schacke.»Entwicklung einer Standard-Apparatur zur Messung von Explosionsgrenzen«. Chem.-Ing.- Tech., 1984, vol. 56, 2,

5 A.13 VAESKERS OG FASTE STOFFERS PYROFORISKE EGENSKABER 1. METODE 1.1. INDLEDNING Testmetoden kan anvendes for vaesker og faste stoffer, der i smaa maengder spontant bryder i brand kort tid efter at vaere kommet i kontakt med luften ved stuetemperatur (ca. 20 C). Stoffer, der skal udsaettes for luftens paavirkning i flere dage eller timer ved stuetemperatur, foerend der sker antaendelse, omfattes ikke af denne testmetode DEFINITIONER OG ENHEDER Stoffer anses for at vaere selvantaendelige, hvis de bryder i brand eller forkuller under betingelserne i 1.6. Det kan ogsaa vaere paakraevet at undersoege vaeskers selvantaendelse med metode A.15 Selvantaendelsestemperatur (vaesker og gasser) REFERENCESTOFFER Ikke specificeret METODENS PRINCIP Stoffet, fast eller flydende, blandes med en inaktiv baerer og bringes i kontakt med luften ved stuetemperatur i 5 minutter. Vaesker, der ikke bryder i brand, absorberes dernaest paa filtrerpapir og udsaettes for luftens paavirkning ved omgivende temperatur (ca. 20 C) i 5 minutter. Flydende og faste stoffer, der bryder i brand, og vaesker, der bryder i brand eller faar filtrerpapiret til at forkulle, anses for at vaere selvantaendelige KVALITETSKRITERIER Repeterbarhed: paa grund af den sikkerhedsmaessige betydning er et enkelt positivt resultat tilstraekkeligt til, at stoffet anses for selvantaendeligt BESKRIVELSE AF TESTMETODEN Apparatur Der fyldes et ca. 5 mm tykt lag diatoméjord i en porcelaensskaal med en diameter paa ca. 10 cm vedstuetemperatur(ca.20c). Bemaerk Diatoméjord eller et andet tilsvarende inaktivt stof, som er let at faa fat i, antages at repraesentere den jord, som teststoffet kunne blive spildt paa i tilfaelde af uheld. Der behoeves toert filtrerpapir til test af vaesker, som ikke bryder i brand ved kontakt med luften, naar de er blandet med et inaktivt baeremateriale Udfoerelse af testen a) Faste stoffer i pulverform Fra en hoejde af ca. 1 m haeldes 1-2 cm af pulveret ned paa en ikke-braendbar flade, og det iagttages, om stoffet bryder i brand under faldet eller inden for 5 minutter derefter. Testen udfoeres 6 gange, medmindre der sker antaendelse. b) Vaesker Ca. 5 cm3 af testvaesken haeldes ud i den klargjorte porcelaensskaal, og det iagttages, om stoffet bryder i brand, inden der er gaaet 5 minutter. Hvis der ikke sker antaendelse i nogen af de seks forsoeg, udfoeres foelgende forsoeg Med en injektionssproejte sproejtes 0,5 ml af proeven ud paa et boejet stykke filtrerpapir, og det iagttages, om der inden for 5 minutter sker antaendelse eller forkulning af filtrerpapiret.

6 Forsoeget udfoeres 3 gange medmindre der sker antaendelse eller forkulning. 2. DATA 2.1. BEHANDLING AF RESULTATERNE Testen kan afbrydes, saa snart et af forsoegene giver positivt resultat. 2.2 EVALUERING Hvis stoffet bryder i brand inden 5 minutter efter, at det er tilsat til en inaktiv baerer og blevet udsat for luftens paavirkning, eller hvis en vaeske faar et stykke filtrerpapir til at forkulle eller bryde i brand, inden 5 minutter efter at stoffet er tilsat og blevet udsat for luftens paavirkning, anses stoffet (vaesken) for at vaere selvantaendeligt. 3. RAPPORTERING Forsoegsrapporten skal om muligt indeholde foelgende oplysninger - noejagtig beskrivelse af stoffet (betegnelse og urenheder) - resultaterne af testen - alle yderligere bemaerkninger, der er relevante for fortolkningen af resultaterne. 4. LITTERATURHENVISNINGER (1) NF T (SEPT 85). Chemical products for industrial use. Determination of the spontaneous flammability of solids and liquids. (2) Recommendations on the Transport of Dangerous Goods, Test and criteria, 1990, United Nations, New York

7 A.15. SELVANTAENDELSESTEMPERATUR FOR VAESKER OG GASSER 1. METODE 1.1. INDLEDNING Eksplosive stoffer og stoffer, der spontant bryder i brand i kontakt med luften, underkastes ikke denne test. Testproceduren kan anvendes for gasser, vaesker og dampe, som kan antaendes af en hed overflade under tilstedevaerelse af luft. Selvantaendelsestemperaturen kan paavirkes betydeligt i nedadgaaende retning af katalytiske urenheder, af overfladematerialet og af en stoerre testbeholder DEFINITIONER OG ENHEDER Tendensen til selvantaendelse udtrykkes ved selvantaendelsestemperaturen. Selvantaendelsestemperaturen er den laveste temperatur, ved hvilken teststoffet bryder i brand i blanding med luft under de i testmetoden definerede betingelser REFERENCESTOFFER I standarderne (se 1.6.3) er der naevnt referencestoffer. De skal foerst og fremmest tjene til lejlighedsvis kontrol af metoden og til sammenligning med resultater opnaaet med andre metoder METODENS PRINCIP Ved metoden bestemmes den laveste temperatur af den indvendige overflade af et lukket rum, ved hvilken en gas, damp eller vaeske, der sproejtes ind i rummet, bryder i brand KVALITETSKRITERIER Repeterbarheden afhaenger af omraadet for selvantaendelsestemperaturen og af den anvendte testmetode. Foelsomheden og specificiteten afhaenger af den anvendte testmetode BESKRIVELSE AF METODEN Apparatur Apparaturet er beskrevet i den metode, der henvises til i Testbetingelser En proeve af stoffet testes i overensstemmelse med den metode, der henvises til i Udfoerelse af testen Se IEC 79-4, DIN 51794, ASTM-E , BS 4056 og NF T DATA Testtemperaturen, atmosfaeretrykket, den anvendte maengde proevemateriale og tidsrummet, indtil der sker antaendelse, registreres. 3. RAPPORTERING Forsoegsrapporten skal om muligt indeholde foelgende oplysninger - noejagtig beskrivelse af stoffet (betegnelse og urenheder) - den anvendte testmaengde og atmosfaeretrykket - det anvendte apparatur - maaleresultaterne (testtemperatur, resultaterne af antaendelsen og det hertil svarende tidsrum) - alle yderligere oplysninger, der er relevante for fortolkningen af resultaterne.

8 4. REFERENCER Ingen.

9 A.18 POLYMERES ANTALSMIDDELMOLEKYLVÆGT OG MOLEKYLVÆGTSFORDELING 1. METODE Denne gelpermationskromatografiske metode er en gengivelse af OECD Test Guideline 118 (1996). Grundprincipper og yderligere tekniske oplysninger findes i ref INDLEDNING Da polymere kan have vidt forskellige egenskaber, er det umuligt at beskrive én metode med nøjagtig angivelse af alle betingelser for adskillelse og evaluering, som dækker alle tænkelige særtilfælde, der kan forekomme under adskillelse af polymere. Især er komplekse polymersystemer ofte uegnede til gelpermeationskromatografi (GPC). Er det ikke praktisk muligt at foretage GPC, kan molekylvægten bestemmes ved andre metoder (se bilaget). I så fald skal der gives en begrundelse for valget af metode og en fuldstændig beskrivelse af den. Den beskrevne metode er baseret på DIN-standard (1).Heri findes der detaljerede oplysninger om, hvordan forsøgene udføres, og hvordan dataene evalueres. Hvis det bliver nødvendigt at ændre på forsøgsbetingelserne, skal disse ændringer begrundes. Der kan benyttes andre standarder, hvis der gives nøjagtige henvisninger dertil. I den beskrevne metode benyttes der polystyrenprøver med kendt polydispersitet til kalibrering; for visse polymere, f.eks. vandopløselige polymere og langkædede forgrenede polymere, kan det være nødvendigt at ændre på dette. 1.2 DEFINITIONER OG ENHEDER Antalsmiddelmolekylvægten M n og vægtmiddelmolekylvægten M w bestemmes ved følgende udtryk: M n = n i= 1 n i= 1 H i Hi M i M n i i w = = 1 n HxM i= 1 H i i hvor H i er detektorsignalets højde over basislinjen ved retentionsvolumen V i M i er molekylvægten af polymerfraktionen ved retentionsvolumen V i og n er antallet af datapunkter. Bredden af molekylvægtsfordelingen, som er et mål for systemets dispersitet, er givet ved forholdet M w/m n. 1.3 REFERENCESTOFFER Da GPC er en relativ metode, må der foretages en kalibrering. Hertil benyttes der normalt lineære polystyrenstandarder med kendte middelmolekylvægte M n og M w og kendt snæver molekylvægtsfordeling. Kalibreringskurven kan kun benyttes til bestemmelse af molekylvægten af den ukendte prøve, hvis der er valgt identisk samme betingelser for separation af prøven og standarden. Den sammenhæng mellem molekylvægt og elueringsvolumen, der bestemmes, gælder kun for de særlige betingelser ved det bestemte forsøg. Disse betingelser er først og fremmest temperatur, opløsningsmiddel (eller opløsningsmiddelblanding), kromatograferingsbetingelser og adskillelseskolonne eller -kolonnesystem.

10 Den molekylvægt, der på denne måde bestemmes for prøven, er relativ og betegnes "polystyrenækvivalent molekylvægt". Det betyder, at molekylvægten kan afvige mere eller mindre fra den absolutte værdi, afhængigt af strukturmæssige og kemiske forskelle mellem standard og prøve. Hvis der benyttes en anden standard, f.eks. polyethylenglycol, polyethylenoxid, polymethylmethacrylat eller polyacrylsyre, skal dette begrundes. 1.4 TESTMETODENS PRINCIP Både molekylvægtfordelingen og middelmolekylvægten af prøven (både M w og M n) kan bestemmes ved GPC. GPC er en særlig type væskekromatografi, hvor prøvens bestanddele adskilles efter hydrodynamisk volumen.(2). Adskillelsen sker mens prøven passerer gennem en kolonne med porøst materiale, typisk en organisk gel. Små molekyler kan trænge ind i porerne, mens store molekyler ikke kan. På denne måde får de store molekyler en kortere vejlængde, så de elueres først. Mellemstore molekyler trænger ind i nogle af porerne og elueres senere. De mindste molekyler, hvis hydrodynamiske radius er mindre end gelens porer, kan trænge ind i alle porer og elueres sidst. I den ideelle situation er kun molekylernes størrelse bestemmende for adskillelsen, men i praksis er det umuligt helt at undgå interferens fra absorption. Uensartet kolonnepakning og dødvolumener kan forværre dette forhold (2). Detektoren arbejder med f.eks. brydningsindeks eller UV-absorption og giver en simpel fordelingskurve. For at få hæftet faktiske molekylvægtsværdier på kurven, må kolonnen kalibreres ved at lede polymere med kendt molekylvægt og helst stort set samme struktur, f.eks. forskellige polystyrenstandarder, gennem den. Resultatet er typisk en gauss-kurve, undertiden trukket ud i en lille hale i den lavmolekylære ende, hvor den lodrette akse viser mængden (i vægt) af de forskellige eluerede molekyler, og den vandrette akse viser logaritmen til molekylvægten. 1.5 KVALITETSKRITERIER Repeterbarheden (den relative standardafvigelse) bør være mindre end 0,3% for det eluerede volumen. Den krævede repeterbarhed for analysen skal sikres ved korrektion med intern standard, hvis et kromatogram evalueres tidsafhængigt og ikke opfylder ovennævnte kriterium (1). Polydispersiteten afhænger af standardernes molekylvægt. For polystyrenstandarder er følgende værdier typiske: M p < 2000 M w/m n <1, M p 10 6 M w/m n <1,05 M p >10 6 M w/m n <1,20 (M p er standardens molekylvægt ved toppens maksimum) 1.6 BESKRIVELSE AF TESTMETODEN Fremstilling af standardopløsninger af polystyren Polystyrenstandarderne opløses ved omhyggelig blanding med det valgte elueringsmiddel. Ved fremstillingen skal der nøje tages hensyn til producentens anvisninger. Hvilken koncentration der vælges, afhænger af forskellige faktorer, f.eks. injektionsvolumen, opløsningens viskositet og detektorens følsomhed. Det maksimale injektionsvolumen skal tilpasses til kolonnens længde, så man undgår overbelastning.typisk er injektionsvolumen for en GPC-kolonne på 30 cm 7,8 mm normalt mellem 40 og 100 µl til analytisk separation. Større rumfang kan tillades, men det bør ikke overstige 250 µl. Det optimale forhold mellem injektionsvolumen og koncentration må fastlægges inden den egentlige kalibrering af kolonnen.

11 1.6.2 Fremstilling af testopløsning I princippet gælder der samme krav ved fremstilling af testopløsningen. Prøven opløses i et egnet opløsningsmiddel, f.eks. tetrahydrofuran (THF), ved omhyggelig omrystning. Der må under ingen omstændigheder benyttes ultralydbad til opløsningen. Om nødvendigt kan testopløsningen renses på membranfilter med en porestørrelse mellem 0,2 og 2 µm Apparatur I den endelige rapport skal det oplyses, om der er uopløste partikler til stede, idet det kan skyldes højmolekylære bestanddele. Der benyttes en egnet metode til at bestemme den procentvise vægtmængde af de uopløste partikler. Opløsningerne benyttes inden for et døgn. - opløsningsmiddelbeholder - afgasningsapparat (hvis påkrævet) - pumpe - pulsdæmper (hvis påkrævet) - injektionssystem - kromatografikolonner - detektor - flowmeter (hvis påkrævet) - skriver/databehandlingsenhed - affaldsbeholder. Det skal sikres, at GPC-systemet er ufølsomt over for de anvendte opløsningsmidler (f.eks. ved brug af kapillarrør af stål til THF) Injektions- og opløsningsmiddeltilførselssystem Der sættes et veldefineret volumen af prøveopløsningen på kolonnen, enten med en autosampler eller manuelt i en skarpt afgrænset zone. For hurtig tilbagetrækning eller indtrykning af stemplet i injektionssprøjten ved manuel indsprøjtning kan medføre ændringer i den iagttagne molekylvægtsfordeling. Systemet for tilførsel af opløsningsmiddel skal så vidt muligt være pulsationsfrit, helst indeholde en pulsdæmper. Flowet skal være omkring 1 ml/min Kolonne Afhængigt af prøven karakteriseres polymeren enten på en enkelt kolonne eller på flere serieforbundne kolonner. I handelen fås en række porøse kolonnematerialer med veldefinerede egenskaber (f.eks. porestørrelse og øvre og nedre grænse). Valget af separationsgel og kolonnelængde afhænger af prøvens egenskaber (hydrodynamisk volumen og molekylvægtsfordeling) og af de specifikke adskillelsesbetingelser såsom opløsningsmiddel, temperatur og flowhastighed (1) (2) (3) Teoretiske bunde Den kolonne eller kolonnekombination, der benyttes til adskillelsen, skal karakteriseres ved antallet af teoretiske bunde. Ved brug af THF som opløsningsmiddel gøres dette ved, at man sætter en opløsning af ethylbenzen eller et anden passende ikke-polært opløst stof på en kolonne af kendt længde. Antallet af teoretiske bunde er givet ved følgende udtryk: 2 2 V e V N = 554. eller e N = 16 W1/2 W

12 hvor, N er antallet af teoretiske bunde V c er elueringsvolumenet ved toppens maksimum W er toppens bredde ved basislinjen W ½ er toppens bredde i halv højde Adskillelseseffektiviteten Ud over antallet af teoretiske bunde, som er en størrelse, der bestemmer båndbredden, spiller også adskillelseseffektiviteten en rolle, og den bestemmes ved kalibreringskurvens stejlhed. En kolonnes adskillelseseffektivitet er givet ved følgende sammenhæng: V V emx, e, ( 10 Mx) Kolonnens tvaersnit 60. cm 3 cm 2 hvor V e,mx er elueringsvolumenet for polystyren med molekylvægten M x V e,(10mx) er elueringsvolumenet for polystyren med en ti gange så høj molekylvægt. Systemets adskillelsesevne defineres normalt som følger: R 12, = 2x V V W W log 10 M / M e1 e2 1 x ( ) hvor V e1 og V e2 er elueringsvolumen for de to polystyrenstandarder ved toppenes maksimum W 1 og W 2 er toppenes bredde ved basislinjen M 1 og M 2 er molekylvægtene ved toppenes højde (normalt en forskel på en faktor 10). R-værdien for kolonnesystemet bør være større end 1,7 (4) Opløsningsmidler Alle opløsningsmidler skal være af høj renhed (for THF en renhedsgrad på 99,5%). Opløsningsmiddelbeholderen (om nødvendigt med inert atmosfære) skal rumme tilstrækkelig meget til, at kolonnen kan kalibreres og der kan analyseres flere prøver. Opløsningsmidlet skal afgasses, inden det pumpes videre til kolonnen Temperaturregulering Temperaturen i de kritiske komponenter (injektionssløjfe, kolonner, detektor og rør og slanger) skal være konstant og passe til det valgte opløsningsmiddel Detektor Detektoren har til formål at give et kvantitativt mål for koncentrationen af teststoffet i eluatet fra kolonnen. For at gøre den uundgåelige forbredning af toppene mindst mulig skal detektorcellens volumen være så lille som muligt. Det må ikke være større end 10 µl, undtagen for detektorer baseret på lysspredning og viskositet. Sædvanligvis benyttes der differentialrefraktometri til detektering. Hvis særlige egenskaber ved prøve eller elueringsmiddel kræver det, kan der benyttes andre detektortyper, f.eks. UV/VIS-, IR- eller viskositetsdetektor.

13 2. DATA OG RAPPORTERING 2.1 DATA Der henvises til DIN-standarden (1) for så vidt angår detaljerede evalueringskriterier og krav til dataindsamling og -behandling. Der udføres to uafhængige forsøg med hver prøve. De analyseres hver for sig. M n,m w,m w/m n og M p anføres for hver måling. Det skal udtrykkelig anføres, at de målte værdier er relative værdier svarende til den benyttede standards molekylvægt. Efter at retentionsvolumen eller retentionstid (eventuelt korrigeret ved hjælp af intern standard) er bestemt, afbildes værdier af log M p (M p er maksimum for kalibreringsstandardens top) mod en af disse størrelser. Der kræves mindst 2 kalibreringspunkter i hver molekylvægtsdekade og mindst 5 målepunkter for hele kurven; sidstnævnte bør spænde over prøvens formodede molekylvægt. Slutpunktet i kalibreringskurvens lavmolekylære ende fastlægges ved n-hexylbenzen eller et andet passende ikke-polært stof. Antals- og vægtmiddelmolekylvægten bestemmes i reglen ved elektronisk databehandling på grundlag af udtrykkene i punkt 1.2. Til brug for manuel behandling er der yderligere oplysninger i ASTM D (3). Fordelingskurven skal forelægges i form af en tabel eller en figur (frekvens eller kumulativ sum mod log M). I en grafisk fremstilling skal en molekylær dekade normalt svare til ca. 4 cm i bredden, og den maksimale tophøjde skal være ca. 8 cm høj. I tilfælde af en integreret fordeling skal forskellen mellem 0 og 100% på ordinaten være ca. 10 cm. 2.2 TESTRAPPORT Testrapporten skal indeholde følgende oplysninger: Teststof.2.2 Instrumenter - Foreliggende oplysninger om teststoffet (identitet, tilsætningsstoffer, urenheder) - Beskrivelse af behandling af prøven, iagttagelser, problemer. - Beholder til elueringsmiddel, inert gas, afgasning af elueringsmiddel, elueringsmidlets sammensætning, urenheder - Pumpe, pulsdæmper, injektionssystem - Separationskolonner (fabrikat, alle specifikationer for kolonnen, såsom porestørrelse ogseparationsmaterialets art, samt antal, længde og rækkefølge af de anvendte kolonner) - Antal teoretiske bunde i kolonnen (eller kolonnekombinationen), adskillelseseffektivitet (systemets adskillelsesevne) - Oplysninger om toppenes symmetri Kalibrering af systemet - Kolonnetemperatur, temperaturregulering - Detektor (måleprincip, type, cellevolumen) - Eventuelt flowmeter (fabrikat, måleprincip) - Dataopsamlings- og databehandlingssystem (hardware og software) - Detaljeret beskrivelse af den metode, der er benyttet til fremstilling af kalibreringskurven - Oplysninger om kvalitetskriterier for metoden (f.eks. korrelationskoefficient, sum af afvigelsers kvadrater) - Oplysninger om alle ekstrapoleringer, forudsætninger og tilnærmelser, der er gjort under forsøget og dataevalueringen og -behandlingen. - Alle målinger, der er benyttet til fremstilling af kalibreringskurven, skal dokumenteres i en tabel, som indeholder følgende oplysninger om hvert enkelt kalibreringspunkt:

14 - prøvens navn -fabrikant - karakteristiske værdier af parametrene Mb, Mn, Mw og Mw/Mn, som oplyst af fabrikanten eller udledt ved efterfølgende målinger samt detaljerede oplysninger om målemetoden - injektionsvolumen og -koncentration - benyttet Mp-værdi ved kalibrering - elueringsvolumen eller korrigeret retentionstid målt ved topmaksimum - Mp-værdi beregnet ved topmaksimum - procentvis fejl på den beregnede Mp-værdi og kalibreringsværdien Evaluering - Evaluering på tidsbasis: angivelse af, hvilke metoder der benyttes til at sikre den krævede reproducerbarhed (korrektionsmetode, intern standard, mv.) - Oplysninger om, om evalueringen er foretaget på grundlag af elueringsvolumen eller retentionstid - Oplysninger om begrænsningerne for evalueringen, hvis en top ikke er fuldstændigt analyseret - Beskrivelse af eventuelle udglatningsmetoder - Procedurer for tilberedning og forbehandling af prøven - Tilstedeværelse af eventuelle uopløste partikler - Injektionsvolumen (µl) og injektionskoncentration (mg/ml) - Iagttagelser, der tyder på afvigelser fra den ideelle GPC-profil - Detaljeret beskrivelse af alle ændringer i testproceduren - Detaljerede oplysninger om usikkerhedsintervaller - Alle øvrige oplysninger og iagttagelser, der er relevante for fortolkningen af resultaterne. 3. REFERENCER (1) DIN (1995) Gelpermeationschromatographie (GPC) mit Tetrahydrofuran (THF) als Elutionsmittel, Teil 1. (2) Yau, W.W., Kirkland, J.J., and Bly, D.D. eds, (1979). Modern Size Exclusion Liquid Chromatography, J. Wiley and Sons. (3) ASTM D , (1991). Standard Test Method for Molecular Weight Averages and Molecular Weight Distribution by Liquid Exclusion Chromatography (Gel Permeation Chromatography-GPC). American Society for Testing and Materials, Philadelphia, Pennsylvania. (4) ASTM D , (1992). Standard Test Method for Molecular Weight Averages and Molecular Weight Distribution of Polystyrene by High Performance Size-Exclusion Chromatography. American Society for Testing and Materials, Philadelphia, Pennsylvania.

15 BILAG EKSEMPLER PÅ ANDRE METODER TIL BESTEMMELSE AF ANTALSMIDDELMOLEKYLVÆGT (M N)FORPOLYMERE Gelpermeationskromatografi er den foretrukne metode til bestemmelse af M n,isærnårdererrådighedoveret sæt standarder med tilnærmelsesvis samme struktur som den pågældende polymer. Hvis der er praktiske problemer med at udføre GPC, eller hvis der allerede er en formodning om, at stoffet ikke kan opfylde det fastsatte M n-kriterium (og dette ønskes bekræftet), er der alternative metoder til rådighed, f.eks.: 1. Brug af kolligative egenskaber 1.1 Ebullioskopi/kryoskopi består i at måle et opløsningsmiddels kogepunktsforhøjelse (ebullioskopi) eller frysepunktssænkning (kryoskopi), når polymeren tilsættes. Metoden bygger på, at den opløste polymers indvirkning på væskens kogepunkt/frysepunkt afhænger af dens molekylvægt (1) (2). Anvendelsesområde: M n < Damptrykssænkning består i at måle damptrykket af en valgt referencevæske før og efter tilsætning af en kendt mængde polymer (1) (2). Anvendelsesområde: M n < (teoretisk; i praksis dog af begrænset værdi) 1.3 Membranosmometri bygger på det osmotiske princip, dvs. opløsningsmiddelmolekylers naturlige tendens til at passere gennem en semipermeabel membran fra en tynd til en mere koncentreret opløsning for at etablere ligevægt. Ved testen har den tynde opløsning en koncentration på nul, mens den mere koncentrerede opløsning indeholder polymeren. Opløsningsmidlets bevægelse gennem membranen giver en trykforskel, der afhænger af polymerens koncentration og molekylvægt (1) (3) (4). Anvendelsesområde: M n < Gasfaseosmometri består i at sammenligne fordampningshastigheden i en ren opløsningsmiddelaerosol med mindst 3 aerosoler, der indeholder den pågældende polymer i forskellige koncentrationer (1) (5) (6). Anvendelsesområde: M n < Endegruppeanalyse For at kunne bruge denne metode skal man have kendskab både til polymerens overordnede struktur og til kædetermineringsgruppernes karakter (endegrupperne skal kunne skelnes fra hovedskelettet ved f.eks. NMR eller titrering/derivatisering). Ved bestemmelse af den molekylære koncentration af endegrupper i polymeren kan man nå frem til en værdi for molekylvægten (7) (8) (9). Anvendelsesområde: M n op til (idet pålideligheden aftager).

16 REFERENCER (1) Billmeyer, F.W. Jr., (1984). Textbook of Polymer Science, 3rd Edn., John Wiley, New York. (2) Glover, C.A., (1975). Absolute Colligative Property Methods. Chapter 4. In: Polymer Molecular Weights, Part I P.E. Slade, Jr. ed., Marcel Dekker, New York. (3) ASTM D , (1979). Standard Practice for Determination of Number-Average Molecular Weight of Polymers by Membrane Osmometry. American Society for Testing and Materials, Philadelphia, Pennsylvania. (4) Coll, H. (1989). membrane Osmometry. In: Determination of Molecular Weight, A.R. Cooper ed., J. Wiley and Sons, pp (5) ASTM , (1977). Standard Recommended Practice for Determination of Molecular Weight by Vapour Pressure, American Society for Testing and Materials, Philadelphia, Pennsylvania. (6) Morris, C.E.M., (1989). Vapour Pressure osmometry. In: Determinationn of Molecular Weight, A.R. Cooper ed., John Wiley and Sons. (7) Schröder, E., Müller, G., and Arndt, K-F., (1989). Polymer Characterisation, Carl Hanser Verlag, Munich. (8) Garmon, R.G., (1975). End-Group Determinations, Chapter 3 In: Polymer Molecular Weights, Part I, P.E. Slade, Jr. ed. Marcel Dekker, New York. (9) Amiya, S., et al. (1990). Pure and Applied Chemistry, 62,

17 A.19 POLYMERES INDHOLD AF LAVMOLEKYLÆRE BESTANDDELE 1. METODE Denne gelpermationskromatografiske metode er en gengivelse af OECD Test Guideline 119 (1996). Grundprincipper og yderligere tekniske oplysninger findes i ref INDLEDNING Da polymere kan have vidt forskellige egenskaber, er det umuligt at beskrive én metode med nøjagtig angivelse af alle betingelser for adskillelse og evaluering, som dækker alle tænkelige særtilfælde, der kan forekomme under adskillelse af polymere. Især er komplekse polymersystemer ofte uegnede til gelpermeationskromatografi (GPC). Er det ikke praktisk muligt at foretage GPC, kan molekylvægten bestemmes ved andre metoder (se bilaget). I så fald skal der gives en begrundelse for valget af metode og en fuldstændig beskrivelse af den. Den beskrevne metode er baseret på DIN-standard (1). Heri findes der detaljerede oplysninger om, hvordan forsøgene udføres, og hvordan dataene evalueres. Hvis det bliver nødvendigt at ændre på forsøgsbetingelserne, skal disse ændringer begrundes. Der kan benyttes andre standarder, hvis der gives nøjagtige henvisninger dertil. I den beskrevne metode benyttes der polystyrenprøver med kendt polydispersitet til kalibrering; for visse polymere, f.eks. vandopløselige polymere og langkædede forgrenede polymere, kan det være nødvendigt at ændre på dette. 1.2 DEFINITIONER OG ENHEDER Lavmolekylære bestanddele defineres arbitrært som bestanddele med en molekylvægt på mindre end 1000 dalton. Antalsmiddelmolekylvægten M n og vægtmiddelmolekylvægten M w bestemmes ved følgende udtryk: M n = n i= 1 n i= 1 H i Hi M i M n i i w = = 1 n HxM i= 1 H i i hvor H i er detektorsignalets højde over basislinjen ved retentionsvolumen V i M i er molekylvægten af polymerfraktionen ved retentionsvolumen V i n er antallet af datapunkter. Bredden af molekylvægtsfordelingen, som er et mål for systemets dispersitet, er givet ved forholdet M w/m n. 1.3 REFERENCESTOFFER Da GPC er en relativ metode, må der foretages en kalibrering. Hertil benyttes der normalt lineære polystyrenstandarder med kendte middelmolekylvægte M n og M w og kendt snæver molekylvægtsfordeling. Kalibreringskurven kan kun benyttes til bestemmelse af molekylvægten af den ukendte prøve, hvis der er valgt identisk samme betingelser for separation af prøven og standarden. Den sammenhæng mellem molekylvægt og elueringsvolumen, der bestemmes, gælder kun for de særlige betingelser ved det bestemte forsøg. Disse betingelser er først og fremmest temperatur, opløsningsmiddel (eller opløsningsmiddelblanding), kromatograferingsbetingelser og adskillelseskolonne eller -kolonnesystem.

18 Den molekylvægt, der på denne måde bestemmes for prøven, er relativ og betegnes "polystyrenækvivalent molekylvægt". Det betyder, at molekylvægten kan afvige mere eller mindre fra den absolutte værdi, afhængigt af strukturmæssige og kemiske forskelle mellem standard og prøve. Hvis der benyttes en anden standard, f.eks. polyethylenglycol, polyethylenoxid, polymethylmethacrylat eller polyacrylsyre, skal dette begrundes. 1.4 TESTMETODENS PRINCIP Både molekylvægtfordelingen og middelmolekylvægten af prøven (både M w og M n) kan bestemmes ved GPC. GPC er en særlig type væskekromatografi, hvor prøvens bestanddele adskilles efter hydrodynamisk volumen (2). Adskillelsen sker mens prøven passerer gennem en kolonne med porøst materiale, typisk en organisk gel. Små molekyler kan trænge ind i porerne, mens store molekyler ikke kan. På denne måde får de store molekyler en kortere vejlængde, så de elueres først. Mellemstore molekyler trænger ind i nogle af porerne og elueres senere. De mindste molekyler, hvis hydrodynamiske radius er mindre end gelens porer, kan trænge ind i alle porer og elueres sidst. I den ideelle situation er kun molekylernes størrelse bestemmende for adskillelsen, men i praksis er det umuligt helt at undgå interferens fra absorption. Uensartet kolonnepakning og dødvolumener kan forværre dette forhold (2). Detektoren arbejder med f.eks. brydningsindeks eller UV-absorption og giver en simpel fordelingskurve. For at få hæftet faktiske molekylvægtsværdier på kurven, må kolonnen kalibreres ved at lede polymere med kendt molekylvægt og helst stort set samme struktur, f.eks. forskellige polystyrenstandarder, gennem den. Resultatet er typisk en gauss-kurve, undertiden trukket ud i en lille hale i den lavmolekylære ende, hvor den lodrette akse viser mængden (i vægt) af de forskellige eluerede molekyler, og den vandrette akse viser logaritmen til molekylvægten. Af denne kurve udledes indholdet af lavmolekylære bestanddele. Beregningen er kun nøjagtig, hvis de lavmolekylære bestanddele modsvarer polymeren som helhed på massebasis. 1.5 KVALITETSKRITERIER Repeterbarheden (den relative standardafvigelse) bør være mindre end 0,3% for det eluerede volumen. Den krævede repeterbarhed for analysen skal sikres ved korrektion med intern standard, hvis et kromatogram evalueres tidsafhængigt og ikke opfylder ovennævnte kriterium (1). Polydispersiteten afhænger af standardernes molekylvægt. For polystyrenstandarder er følgende værdier typiske: M p < 2000 M w/m n <1, M p 10 6 M w/m n <1,05 M p >10 6 M w/m n <1,20 (M p er standardens molekylvægt ved toppens maksimum) 1.6 BESKRIVELSE AF TESTMETODEN Fremstilling af standardopløsninger af polystyren Polystyrenstandarderne opløses ved omhyggelig blanding med det valgte elueringsmiddel. Ved fremstillingen skal der nøje tages hensyn til producentens anvisninger. Hvilken koncentration der vælges, afhænger af forskellige faktorer, f.eks. injektionsvolumen, opløsningens viskositet og detektorens følsomhed. Det maksimale injektionsvolumen skal tilpasses til kolonnens længde, så man undgår overbelastning.

19 Typisk er injektionsvolumen for en GPC-kolonne på 30 cm 7,8 mm normalt mellem 40 og 100 µl til analytisk separation. Større rumfang kan tillades, men det bør ikke overstige 250 µl. Det optimale forhold mellem injektionsvolumen og koncentration må fastlægges inden den egentlige kalibrering af kolonnen Fremstilling af testopløsning I princippet gælder der samme krav ved fremstilling af testopløsningen. Prøven opløses i et egnet opløsningsmiddel, f.eks. tetrahydrofuran (THF), ved omhyggelig omrystning. Der må under ingen omstændigheder benyttes ultralydbad til opløsningen. Om nødvendigt kan testopløsningen renses på membranfilter med en porestørrelse mellem 0,2 og 2 µm. I den endelige rapport skal det oplyses, om der er uopløste partikler til stede, idet det kan skyldes højmolekylære bestanddele. Der benyttes en egnet metode til at bestemme den procentvise vægtmængde af de uopløste partikler. Opløsningerne benyttes inden for et døgn Korrektion for indhold af urenheder og additiver Det er normalt nødvendigt at korrigere indholdet af bestanddele med M < 1000 for bidrag fra ikke-polymere bestanddele (f.eks. urenheder og/eller additiver), medmindre der allerede er målt et indhold på < 1%. Dette gøres ved direkte analyse på polymeropløsningen eller GPC-eluatet. Hvis eluatet efter passage af kolonnen er for fortyndet til yderligere analyse, må det koncentreres. Det kan være nødvendigt at inddampe eluatet til tørhed og genopløse det. Eluatet skal koncentreres på en sådan måde, at der med sikkerhed ikke sker ændringer i det. Behandlingen af eluatet efter GPC-trinnet vil afhænge af, hvilken analysemetode der anvendes til kvantitativ bestemmelse Apparatur GPC-udstyr bestående af følgende komponenter: - opløsningsmiddelbeholder - afgasningsapparat (hvis påkrævet) -pumpe - pulsdæmper (hvis påkrævet) - injektionssystem - kromatografikolonner - detektor - flowmeter (hvis påkrævet) - skriver/databehandlingsenhed - affaldsbeholder. Det skal sikres, at GPC-systemet er ufølsomt over for de anvendte opløsningsmidler (f.eks. ved brug af kapillarrør af stål til THF) Injektions- og opløsningsmiddeltilførselssystem Der sættes et veldefineret volumen af prøveopløsningen på kolonnen, enten med en autosampler eller manuelt i en skarpt afgrænset zone. For hurtig tilbagetrækning eller indtrykning af stemplet i injektionssprøjten ved manuel indsprøjtning kan medføre ændringer i den iagttagne molekylvægtsfordeling. Systemet for tilførsel af opløsningsmiddel skal så vidt muligt være pulsationsfrit, helst indeholde en pulsdæmper. Flowet skal være omkring 1 ml/min.

20 1.6.6 Kolonne Afhængigt af prøven karakteriseres polymeren enten på en enkelt kolonne eller på flere serieforbundne kolonner. I handelen fås en række porøse kolonnematerialer med veldefinerede egenskaber (f.eks. porestørrelse og øvre og nedre grænse). Valget af separationsgel og kolonnelængde afhænger af prøvens egenskaber (hydrodynamisk volumen og molekylvægtsfordeling) og af de specifikke adskillelsesbetingelser såsom opløsningsmiddel, temperatur og flowhastighed (1) (2) (3) Teoretiske bunde Den kolonne eller kolonnekombination, der benyttes til adskillelsen, skal karakteriseres ved antallet af teoretiske bunde. Ved brug af THF som opløsningsmiddel gøres dette ved, at man sætter en opløsning af ethylbenzen eller et anden passende ikke-polært opløst stof på en kolonne af kendt længde. Antallet af teoretiske bunde er givet ved følgende udtryk: V e 2 N = 554. W1/ 2 eller V 2 e N = 16 W hvor N er antallet af teoretiske bunde V c er elueringsvolumenet ved toppens maksimum W er toppens bredde ved basislinjen W ½ er toppens bredde i halv højde Adskillelseseffektiviteten Ud over antallet af teoretiske bunde, som er en størrelse, der bestemmer båndbredden, spiller også adskillelseseffektiviteten en rolle, og den bestemmes ved kalibreringskurvens stejlhed. En kolonnes adskillelseseffektivitet er givet ved følgende sammenhæng: V V emx, e, ( 10 Mx) Kolonnens tvaersnit 60. cm 3 cm 2 hvor V e,mx er elueringsvolumenet for polystyren med molekylvægten M x V e,(10mx) er elueringsvolumenet for polystyren med en ti gange så høj molekylvægt. Systemets adskillelsesevne defineres normalt som følger: R 12, = 2x V V W W log 10 M / M e1 e2 1 x ( ) hvor V e1 og V e2 er elueringsvolumen for de to polystyrenstandarder ved toppenes maksimum W 1 og W 2 er toppenes bredde ved basislinjen M 1 og M 2 er molekylvægtene ved toppenes højde (normalt en forskel på en faktor 10). R-værdien for kolonnesystemet bør være større end 1,7 (4).

21 1.6.9 Opløsningsmidler Alle opløsningsmidler skal være af høj renhed (for THF en renhedsgrad på 99,5%). Opløsningsmiddelbeholderen (om nødvendigt med inert atmosfære) skal rumme tilstrækkelig meget til, at kolonnen kan kalibreres og der kan analyseres flere prøver. Opløsningsmidlet skal afgasses, inden det pumpes videre til kolonnen Temperaturregulering Temperaturen i de kritiske komponenter (injektionssløjfe, kolonner, detektor og rør og slanger) skal være konstant og passe til det valgte opløsningsmiddel Detektor Detektoren har til formål at give et kvantitativt mål for koncentrationen af teststoffet i eluatet fra kolonnen. For at gøre den uundgåelige forbredning af toppene mindst mulig skal detektorcellens volumen være så lille som muligt. Det må ikke være større end 10 µl, undtagen for detektorer baseret på lysspredning og viskositet. Sædvanligvis benyttes der differentialrefraktometri til detektering. Hvis særlige egenskaber ved prøve eller elueringsmiddel kræver det, kan der benyttes andre detektortyper, f.eks. UV/VIS-, IR- eller viskositetsdetektor. 2. DATA OG RAPPORTERING 2.1 DATA Der henvises til DIN-standarden (1) for så vidt angår detaljerede evalueringskriterier og krav til dataindsamling og -behandling. Der udføres to uafhængige forsøg med hver prøve. De analyseres hver for sig. Det er i alle tilfælde vigtigt også at bestemme data for blindprøver, der er behandlet på samme måde som prøven. Det skal udtrykkelig anføres, at de målte værdier er relative værdier svarende til den benyttede standards molekylvægt. Efter at retentionsvolumen eller retentionstid (eventuelt korrigeret ved hjælp af intern standard) er bestemt, afbildes værdier af log M p (M p er maksimum for kalibreringsstandardens top) mod en af disse størrelser. Der kræves mindst 2 kalibreringspunkter i hver molekylvægtsdekade og mindst 5 målepunkter for hele kurven; sidstnævnte bør spænde over prøvens formodede molekylvægt. Slutpunktet i kalibreringskurvens lavmolekylære ende fastlægges ved n-hexylbenzen eller et andet passende ikke-polært stof. Den del af kurven, der svarer til molekylvægte under 1000, bestemmes og korrigeres efter behov for urenheder og additiver. Elueringskurverne evalueres i reglen ved elektronisk databehandling. Til brug for manuel behandling er der yderligere oplysninger i ASTM D (3). Uopløselig polymer, der måtte være tilbageholdt på kolonnen, vil efter al sandsynlighed have en molekylvægt, der er større end den opløselige fraktions, så hvis den lades ude af betragtning, vil indholdet af lavmolekylære bestanddele blive anslået for højt. I bilaget er der en vejledning i, hvordan indholdet af lavmolekylære bestanddele korrigeres for uopløselig polymer. Fordelingskurven skal forelægges i form af en tabel eller en figur (frekvens eller kumulativ sum mod log M). I en grafisk fremstilling skal en molekylær dekade normalt svare til ca. 4 cm i bredden, og den maksimale tophøjde skal være ca. 8 cm høj. I tilfælde af en integreret fordeling skal forskellen mellem 0 og 100% på ordinaten være ca. 10 cm. 2.2 TESTRAPPORT Testrapporten skal indeholde følgende oplysninger:

22 2.2.1 Teststof: Instrumenter: Kalibrering af systemet: - Foreliggende oplysninger om teststoffet (identitet, tilsætningsstoffer, urenheder); - Beskrivelse af behandling af prøven, iagttagelser, problemer. - Beholder til elueringsmiddel, inert gas, afgasning af elueringsmiddel, elueringsmidlets sammensætning, urenheder; - Pumpe, pulsdæmper, injektionssystem; - Separationskolonner (fabrikat, alle specifikationer for kolonnen, såsom porestørrelse og separationsmaterialets art, samt antal, længde og rækkefølge af de anvendte kolonner); - Antal teoretiske bunde i kolonnen (eller kolonnekombinationen), adskillelseseffektivitet (systemets adskillelsesevne); - Oplysninger om toppenes symmetri; - Kolonnetemperatur, temperaturregulering; - Detektor (måleprincip, type, cellevolumen); - Eventuelt flowmeter (fabrikat, måleprincip); - Dataopsamlings- og databehandlingssystem (hardware og software). - Detaljeret beskrivelse af den metode, der er benyttet til fremstilling af kalibreringskurven; - Oplysninger om kvalitetskriterier for metoden (f.eks. korrelationskoefficient, sum af afvigelsers kvadrater); - Oplysninger om alle ekstrapoleringer, forudsætninger og tilnærmelser, der er gjort under forsøget og dataevalueringen og -behandlingen; - Alle målinger, der er benyttet til fremstilling af kalibreringskurven, skal dokumenteres i en tabel, som indeholder følgende oplysninger om hvert enkelt kalibreringspunkt: - prøvens navn -fabrikant - karakteristiske værdier af parametrene M p,m n,m w og M w/m n, som oplyst af fabrikanten eller udledt ved efterfølgende målinger samt detaljerede oplysninger om målemetoden - injektionsvolumen og -koncentration - benyttet M p-værdi ved kalibrering - elueringsvolumen eller korrigeret retentionstid målt ved topmaksimum -M p-værdi beregnet ved topmaksimum - procentvis fejl på den beregnede M p-værdi og kalibreringsværdien Oplysninger om indholdet af lavmolekylære bestanddele: - beskrivelse af de metoder, der er benyttet til analysen, og hvordan forsøgene er udført; - oplysninger om det procentvise indhold (w/w) af lavmolekylære bestanddele i forhold til hele prøven; - oplysninger om urenheder, additiver og andre ikke-polymere bestanddele i vægtprocent i forhold til hele prøven;

23 2.2.5 Evaluering: - Evaluering på tidsbasis: angivelse af, hvilke metoder der benyttes til at sikre den krævede reproducerbarhed (korrektionsmetode, intern standard, mv.); - Oplysninger om, om evalueringen er foretaget på grundlag af elueringsvolumen eller retentionstid; - Oplysninger om begrænsningerne for evalueringen, hvis en top ikke er fuldstændigt analyseret; - Beskrivelse af eventuelle udglatningsmetoder; - Procedurer for tilberedning og forbehandling af prøven; - Tilstedeværelse af eventuelle uopløste partikler; - Injektionsvolumen (µl) og injektionskoncentration (mg/ml); - Iagttagelser, der tyder på afvigelser fra den ideelle GPC-profil; - Detaljeret beskrivelse af alle ændringer i testproceduren; - Detaljerede oplysninger om usikkerhedsintervaller; - Alle øvrige oplysninger og iagttagelser, der er relevante for fortolkningen af resultaterne. 3. REFERENCER (1) DIN (1995) Gelpermeationschromatographie (GPC) mit Tetrahydrofuran (THF) als Elutionsmittel, Teil 1. (2) Yau, W.W., Kirkland, J.J., and Bly, D.D. eds. (1979). Modern Size Exclusion Liquid Chromatography, J. Wiley and Sons. (3) ASTM D , (1991). Standard Test method for Molecular Weight Averages and Molecular Weight Distribution by Liquid Exclusion Chromatography (Gel Permeation Chromatography-GPC). American Society for Testing and Materials, Philadelphia, Pennsylvania. (4) ASTM D , (1992). Standard Test method for Molecular Weight Averages and Molecular Weight Distribution of Polystyrene by High Performance Size-Exclusion Chromatography. American Society for Testing and Materials, Philadelphia, Pennsylvania.

24 BILAG VEJLEDNING I, HVORDAN INDHOLDET AF LAVMOLEKYLÆRE BESTANDDELE KORRIGERES FOR UOPLØSELIG POLYMER Indhold af uopløselig polymer i prøven vil medføre et vist massetab under GPC-analysen. Den uopløselige polymer tilbageholdes irreversibelt på kolonnen eller prøvefiltret, mens den opløselige del af prøven passerer gennem kolonnen. Hvis tilvæksten i polymerens brydningsindeks (dn/dc) kan skønnes eller måles, kan man få et skøn over, hvor stor en masse der er gået tabt på kolonnen. I så fald foretages korrektionen ved hjælp af en ekstern kalibrering med standardmaterialer med kendt koncentration og dn/dc, så refraktometerets udslag kalibreres. I nedenstående eksempel er der benyttet en standard af poly(methylmethacrylat) (pmma). Ved ekstern kalibrering med henblik på analyse af acrylpolymere analyseres en pmma-standard med kendt koncentration i tetrahydrofuran ved GPC, og de fremkomne data benyttes til bestemmelse af refraktometerkonstanten efter følgende udtryk: K=R/(C V dn/dc) hvor K er refraktometerkonstanten (i mikrovolt sekund/ml) R er pmma-standardens udslag (mikrovolt sekund) C er pmma-standardens koncentration (i mg/ml) V er injektionsvolumenet (i ml) dn/dc er brydningsindekstilvæksten for pmma i tetrahydrofuran (i ml/mg). Følgende data er typiske for en pmma-standard: R = C V dn/dc = 1,07 mg/ml = 0,1 ml = ml/mg. Den fremkomne K-værdi på 3, benyttes derefter til beregning af det teoretiske detektorudslag, hvis 100% af polymeren elueres gennem detektoren.

KROMATOGRAFI GENERELT OM GASKROMATOGRAFI

KROMATOGRAFI GENERELT OM GASKROMATOGRAFI KROMATOGRAFI Kromatografi betyder egentlig farvetegning, men ordet bruges nu om en række analysemetoder, som alle bygger på det princip, at forskellige stoffer har forskellig bindingsevne til en given

Læs mere

Tyndtlagskromatografi og gaskromatografi

Tyndtlagskromatografi og gaskromatografi I denne øvelse foretages to typer kromatografi, tyndtlagskromatografi (I) og gaskromatografi (II). I øvelsesdel I identificeres nogle aminosyrer ved tyndtlagskromatografi på alu-plader med cellulose. I

Læs mere

(Retsakter hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk) RÅDET RÅDETS DIREKTIV. af 15. oktober 1984

(Retsakter hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk) RÅDET RÅDETS DIREKTIV. af 15. oktober 1984 Nr L 277/ 12 De Europæiske Fællesskabers Tidende 20 10 84 II (Retsakter hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk) RÅDET RÅDETS DIREKTIV af 15 oktober 1984 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

Læs mere

Bilag til Kvantitativ bestemmelse af glucose

Bilag til Kvantitativ bestemmelse af glucose Bilag til Kvantitativ bestemmelse af glucose Det synlige formål med øvelsen er at lære, hvorledes man helt præcist kan bestemme små mængder af glucose i en vandig opløsning ved hjælp af målepipetter, spektrofotometer

Læs mere

PARTIELT MOLÆRT VOLUMEN

PARTIELT MOLÆRT VOLUMEN KemiF1 laboratorieøvelser 2008 ØvelseF1-2 PARTIELT MOLÆRT VOLUMEN Indledning I en binær blanding vil blandingens masse være summen af komponenternes masse; men blandingens volumen vil ikke være summen

Læs mere

November 2010 ATEX INFO Kennet Vallø. INFO om ATEX

November 2010 ATEX INFO Kennet Vallø. INFO om ATEX INFO om ATEX 1 2 HVAD ER ATEX? 4 DEFINITIONER: 5 TEORIEN: 5 STØV: 6 KLASSIFICERING AF EKSPLOSIONSFARLIGE OMRÅDER I ZONER 6 GAS: 7 ZONE 0: 7 ZONE 1: 7 ZONE 2: 7 STØV: 7 ZONE 20: 7 ZONE 21: 8 ZONE 22: 8

Læs mere

Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT. Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af. Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV

Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT. Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af. Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV Fag: KEMI Journal nr. Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT Navn: Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV Formålet er at bestemme opløseligheden

Læs mere

D1 1 Partikelformede bjergarter

D1 1 Partikelformede bjergarter D1 1 Partikelformede bjergarter Af Kurt Kielsgaard Hansen Sigteanalyse Kornstørrelser kan defineres ved hjælp af sigter med trådvæv med kvadratiske masker. Et korn, som ved en nærmere specificeret forsøgsprocedure

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1984L0500 DA 20.05.2005 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 15. oktober 1984 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

Læs mere

Koncentrationsmålinger med håndholdt refraktometer

Koncentrationsmålinger med håndholdt refraktometer Koncentrationsmålinger med håndholdt refraktometer Moesgård Museum Jesper Frederiksen og Ina Buhr KONSERVERINGS - OG NATURVIDENSK ABELIG AFDELING Nr. 7 2003 Koncentrationsmålinger med håndholdt refraktometer

Læs mere

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER Notat 11.4 dato den /7-011 ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER DÆKKET AF BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.10, Kontrol af jord Endeligt forslag til kvalitetskrav for nye parametre

Læs mere

Bekendtgørelse om flasker som målebeholdere 1

Bekendtgørelse om flasker som målebeholdere 1 Bekendtgørelse om flasker som målebeholdere 1 I medfør af 15, stk. 1, i lov om erhvervsfremme og regional udvikling, jf. lovbekendtgørelse nr. 820 af 28. juni 2016, fastsættes efter bemyndigelse i henhold

Læs mere

Rapport December Miljøstyrelsen. BOD 5 på lavt niveau. Evaluering af BOD 5 metoder til anvendelse på detektionsgrænseniveau i spildevand

Rapport December Miljøstyrelsen. BOD 5 på lavt niveau. Evaluering af BOD 5 metoder til anvendelse på detektionsgrænseniveau i spildevand Rapport December 2000 Miljøstyrelsen BOD 5 på lavt niveau Evaluering af BOD 5 metoder til anvendelse på detektionsgrænseniveau i spildevand Agern Allé 11 2970 Hørsholm Tel: 4516 9200 Fax: 4516 9292 E-mail:

Læs mere

Biokemisk oxygenforbrug over 5 døgn (BOD 5 ) på lavt niveau med tilsætning af N-allylthiourea

Biokemisk oxygenforbrug over 5 døgn (BOD 5 ) på lavt niveau med tilsætning af N-allylthiourea 1. Omfang og anvendelsesområde Biokemisk oxygenforbrug over 5 døgn (BOD 5 ) på lavt niveau med tilsætning af N-allylthiourea 2. udgave Godkendt: 28-05-2019 Denne metode beskriver måling af biokemisk oxygenforbrug

Læs mere

TI-B 101 Prøvningsmetode Beton. Temperaturudvidelseskoefficient

TI-B 101 Prøvningsmetode Beton. Temperaturudvidelseskoefficient TI-B 101 Prøvningsmetode Beton. Temperaturudvidelseskoefficient Teknologisk Institut, Byggeri Prøvningsmetode Beton. Temperaturudvidelseskoefficient Deskriptorer: Beton, temperaturudvidelseskoefficient

Læs mere

Forklarende bemærkninger til Den Europæiske Unions kombinerede nomenklatur (2018/C 7/03)

Forklarende bemærkninger til Den Europæiske Unions kombinerede nomenklatur (2018/C 7/03) 10.1.2018 DA Den Europæiske Unions Tidende C 7/3 Forklarende bemærkninger til Den Europæiske Unions kombinerede nomenklatur (2018/C 7/03) I medfør af artikel 9, stk. 1, litra a), i Rådets forordning (EØF)

Læs mere

Betydning af revision af en DS/EN ISO standard

Betydning af revision af en DS/EN ISO standard By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af revision af en DS/EN ISO standard Bestemmelser af total cyanid og fri cyanid i vand med flow analyse By- og Landskabsstyrelsen Rapport Juni

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT. Bemærkninger vedrørende prøvetagning/ prøvehåndtering

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT. Bemærkninger vedrørende prøvetagning/ prøvehåndtering Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Til: Styregruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium CC: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 29. november 2013 QA: Emne: Ulla Lund

Læs mere

Instruktion for vedligeholdelse og brug af Husvandværk

Instruktion for vedligeholdelse og brug af Husvandværk Instruktion for vedligeholdelse og brug af Husvandværk 76600018 ADVARSEL! For at reducere risikoen for brand, elektrisk stød og personlig skade under installation og anvendelse af din pumpe, anbefales

Læs mere

By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Interferens fra chlorid ved bestemmelse af COD med analysekit

By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Interferens fra chlorid ved bestemmelse af COD med analysekit By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Interferens fra chlorid ved bestemmelse af COD med analysekit By- og Landskabsstyrelsen Rapport Februar 2008 Interferens fra chlorid ved bestemmelse af

Læs mere

Bestemmelse af hydraulisk ledningsevne

Bestemmelse af hydraulisk ledningsevne Bestemmelse af hydraulisk ledningsevne Med henblik på at bestemme den hydrauliske ledningsevne for de benyttede sandtyper er der udført en række forsøg til bestemmelse af disse. Formål Den hydrauliske

Læs mere

Teknologier og udfordringer. Claus Melvad

Teknologier og udfordringer. Claus Melvad Måling af vandindhold Teknologier og udfordringer Claus Melvad Indhold Tre definitioner af vandindhold Oversigt over 14 målemetoder Vurdering af begrænsninger, usikkerheder og fejlbidrag Plan for fremtidigt

Læs mere

AFSPÆRRINGSBALLONER UDVIDET BETJENINGSVEJLEDNING LÆS VENLIGST DENNE INSTRUKTION FØR BRUG AF AFSPÆRRINGSBALLON

AFSPÆRRINGSBALLONER UDVIDET BETJENINGSVEJLEDNING LÆS VENLIGST DENNE INSTRUKTION FØR BRUG AF AFSPÆRRINGSBALLON AFSPÆRRINGSBALLONER UDVIDET BETJENINGSVEJLEDNING LÆS VENLIGST DENNE INSTRUKTION FØR BRUG AF AFSPÆRRINGSBALLON Ikke at følge instruktionerne og advarslerne for sikkert brug af afspærringsballoner, kan medføre

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Rapport nr.: 77 Titel Hvordan skal forekomsten af outliers på lugtmålinger vurderes? Undertitel - Forfatter(e) Arne Oxbøl Arbejdet udført, år 2015

Læs mere

Analyse af benzoxazinoider i brød

Analyse af benzoxazinoider i brød Analyse af benzoxazinoider i brød Øvelsesvejledning til kemi-delen af øvelsen. Af Stine Krogh Steffensen, Institut for Agroøkologi, AU Eleven har forberedt før øvelsen: 1. Eleven har udfyldt skemaet herunder

Læs mere

TEKNISK RAPPORT. Test af overflademodstand og isolationsmodstand for sugearme. Omfang:

TEKNISK RAPPORT. Test af overflademodstand og isolationsmodstand for sugearme. Omfang: TEKNISK RAPPORT Test af overflademodstand og isolationsmodstand for sugearme. DTI projekt no.: 781542-3 Omfang: Denne rapport dækker de tekniske krav vedrørende brugen af sugearme i områder, hvor der er

Læs mere

Skriftlig prøve i KemiF1 (Grundlæggende fysisk kemi) Fredag 30 Juni 2006 kl. 9 00 13 00. Opgave

Skriftlig prøve i KemiF1 (Grundlæggende fysisk kemi) Fredag 30 Juni 2006 kl. 9 00 13 00. Opgave Skriftlig prøve i KemiF1 (Grundlæggende fysisk kemi) Fredag 30 Juni 2006 kl. 9 00 13 00 Opgave Alle nødvendige data til besvarelse af spørgsmålene i eksamensopgaven er samlet i Tabel 1. Tabel 1: Termodynamiske

Læs mere

Laboratorieprotokol for manuel isolering af DNA fra 0,5 ml prøve

Laboratorieprotokol for manuel isolering af DNA fra 0,5 ml prøve Laboratorieprotokol for manuel isolering af DNA fra 0,5 ml prøve Til isolering af genomisk DNA fra indsamlingssætserierne Oragene - og ORAcollect. Du kan finde flere sprog og protokoller på vores webside

Læs mere

Sabatiers princip (TIL LÆREREN)

Sabatiers princip (TIL LÆREREN) Sabatiers princip (TIL LÆREREN) Vær på toppen af vulkanen Sammenligning af katalysatorer Figur 4. Eksempel på målinger. For kobber er der målt både på et ubehandlet folie og samme folie slebet med fint

Læs mere

Vurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold.

Vurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold. Vurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold. Juni 2011 Helle Frank Skall og Niels Jørgen Olesen Veterinærinstituttet, Danmarks

Læs mere

Residualer i grundforløbet

Residualer i grundforløbet Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 1 Residualer i grundforløbet I dette lille tillæg til grundforløbet, skal vi kigge på begreberne residualer, residualplot samt residualspredning. Vi vil se, hvad

Læs mere

Værd at vide om Gasdetektion

Værd at vide om Gasdetektion Indhold: Brug & vedligehold af gasalarmer Forfatter: STM Dato: 03-01-2011 Henvisninger vedrørende kalibrering og bump test af håndholdte gasdetektorer. I det følgende betyder GD: Gasdetect s egne fortolkninger

Læs mere

Måling af turbulent strømning

Måling af turbulent strømning Måling af turbulent strømning Formål Formålet med at måle hastighedsprofiler og fluktuationer i en turbulent strømning er at opnå et tilstrækkeligt kalibreringsgrundlag til modellering af turbulent strømning

Læs mere

Kemiøvelse 2 1. Puffere

Kemiøvelse 2 1. Puffere Kemiøvelse 2 1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt andet

Læs mere

Evaluering af Soltimer

Evaluering af Soltimer DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-16 Evaluering af Soltimer Maja Kjørup Nielsen Juni 2001 København 2001 ISSN 0906-897X (Online 1399-1388) Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Beregning

Læs mere

Testrapport for lukket formalin system Udviklet af Hounisen Laboratorieudstyr A/S

Testrapport for lukket formalin system Udviklet af Hounisen Laboratorieudstyr A/S Testrapport for lukket formalin system Udviklet af Hounisen Laboratorieudstyr A/S Udført for Jan H. Locher Hounisen Laboratorieudstyr A/S Sindalsvej 27 8240 Risskov Udført af Bjørn Malmgren-Hansen Kemi-

Læs mere

Teoretiske Øvelser Mandag den 13. september 2010

Teoretiske Øvelser Mandag den 13. september 2010 Hans Kjeldsen hans@phys.au.dk 6. september 00 eoretiske Øvelser Mandag den 3. september 00 Computerøvelse nr. 3 Ligning (6.8) og (6.9) på side 83 i Lecture Notes angiver betingelserne for at konvektion

Læs mere

Eksponentielle sammenhænge

Eksponentielle sammenhænge Eksponentielle sammenhænge Udgave 009 Karsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse af hæftet "Lineære sammenhænge, udgave 009" Indhold 1 Eksponentielle sammenhænge, ligning og graf 1 Procent 7 3 Hvad fortæller

Læs mere

Bekendtgørelse om flasker som målebeholdere 1)

Bekendtgørelse om flasker som målebeholdere 1) BEK nr 590 af 29/05/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 4. august 2019 Ministerium: Erhvervsministeriet Journalnummer: Erhvervsmin., Sikkerhedsstyrelsen, j.nr. 5151000014 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

ZINGA Tekniske Data. Fysisk og teknisk information

ZINGA Tekniske Data. Fysisk og teknisk information ZINGA Tekniske Data Ref.: TF ZINGA.E N 10/12/08-12 ZINGA ZM-RE-PRO-04-A Filmgalvaniseringssystemet ZINGA er en, en-komponent overfladebehandling, der indeholder 96% zink i tørfilmen og yder en katodisk

Læs mere

FOR ET LYDLØST MILJØ. Ekstra god akustisk ydeevne Fleksibel og let Kombinerede akustiske og termiske egenskaber. Powered by TCPDF (

FOR ET LYDLØST MILJØ. Ekstra god akustisk ydeevne Fleksibel og let Kombinerede akustiske og termiske egenskaber. Powered by TCPDF ( FOR ET LYDLØST MILJØ Powered by TCPDF (www.tcpdf.org) Ekstra god akustisk ydeevne Fleksibel og let Kombinerede akustiske og termiske egenskaber 105 Powered by TCPDF (www.tcpdf.org) Tekniske data - ArmaSound

Læs mere

Puffere. Øvelsens pædagogiske rammer. Sammenhæng. Formål. Arbejdsform: Evaluering

Puffere. Øvelsens pædagogiske rammer. Sammenhæng. Formål. Arbejdsform: Evaluering 1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt andet syrebaseteori

Læs mere

Bestemmelse af koncentrationer af ilt (O 2 ) i strømmende gas (paramagnetisk metode) Indholdsfortegnelse

Bestemmelse af koncentrationer af ilt (O 2 ) i strømmende gas (paramagnetisk metode) Indholdsfortegnelse Metodeblad nr. Bestemmelse af koncentrationer af ilt ( ) i strømmende gas (paramagnetisk metode) Parameter Ilt, Anvendelsesområde Måling af i luftemissioner fra virksomheder. Metode Kontinuert bestemmelse

Læs mere

Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse

Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse Udført for: Emineral A/S Nefovej 50 9310 Vodskov Udført af: Jørn Bødker Anette Berrig Taastrup, 21. april 2006 Byggeri Titel: Forfatter: Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse

Læs mere

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode 1 Måleteknisk er vi på flere måder i en ny og ændret situation. Det er forhold, som påvirker betydningen af valget af målemetoder. - Der er en stadig

Læs mere

RAADETS DIREKTIV af 21. juni 1989 om nedbringelse af luftforurening fra bestaaende kommunale affaldsforbraendingsanlaeg (89/429/EOEF) RAADET FOR DE

RAADETS DIREKTIV af 21. juni 1989 om nedbringelse af luftforurening fra bestaaende kommunale affaldsforbraendingsanlaeg (89/429/EOEF) RAADET FOR DE RAADETS DIREKTIV af 21. juni 1989 om nedbringelse af luftforurening fra bestaaende kommunale affaldsforbraendingsanlaeg (89/429/EOEF) RAADET FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR - under henvisning til

Læs mere

Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7

Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7 RAADETS DIREKTIV af 24. november 1986 om indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om beskyttelse af dyr, der anvendes til forsoeg og andre videnskabelige formaal (86/609/EOEF)

Læs mere

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Total nitrogen i vandige prøver Miljøstyrelsens Referencelaboratorium

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Total nitrogen i vandige prøver Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Total nitrogen i vandige prøver Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Miljøstyrelsen Rapport Juni 2004 Betydning af erstatning af DS metoder med EN

Læs mere

Måling af ledningsevne. I rent og ultrarent vand

Måling af ledningsevne. I rent og ultrarent vand Måling af ledningsevne I rent og ultrarent vand Anvendelse af ledningsevne Mest anvendt til kvalitets kontrol Overvågning af renhed på vand til processen Kontrol af vand i processen Kontrol af drikkevand

Læs mere

Strålingsintensitet I = Hvor I = intensiteten PS = effekten hvormed strålingen rammer en given flade S AS = arealet af fladen

Strålingsintensitet I = Hvor I = intensiteten PS = effekten hvormed strålingen rammer en given flade S AS = arealet af fladen Strålingsintensitet Skal det fx afgøres hvor skadelig en given radioaktiv stråling er, er det ikke i sig selv relevant at kende aktiviteten af kilden til strålingen. Kilden kan være langt væk eller indkapslet,

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

Kombineret ph-elektrode type 160015. Gevind (PG 13) Evt. påfyldning af KCl. Ag/AgCl-referenceelement. Membran. Intern bufferopløsning

Kombineret ph-elektrode type 160015. Gevind (PG 13) Evt. påfyldning af KCl. Ag/AgCl-referenceelement. Membran. Intern bufferopløsning Kombineret ph-elektrode type 160015 Komponenter Top af elektrode med stikforbindelse og O-ringstætning Gevind (PG 13) Evt. påfyldning af KCl Ag/AgCl-referenceelement Kaliumchloridopløsning - 3,5 mol/l

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Til: Brugere af Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger udført af akkrediterede laboratorier, certificerede personer mv.

Læs mere

Kapitel , altså 360. Hvad er matematik? 1 ISBN

Kapitel , altså 360. Hvad er matematik? 1 ISBN Kapitel 1 Øvelse 1.4 En forklaring kan være, at man gerne vil se hvor godt modellen passer med de historiske data man allerede kender. Hvis modellen ikke passer med disse, kan man heller ikke forvente,

Læs mere

HØJTYDENDE LYDISOLERING FOR ET MERE STØJSVAGT MILJØ

HØJTYDENDE LYDISOLERING FOR ET MERE STØJSVAGT MILJØ HØJTYDENDE LYDISOLERING FOR ET MERE STØJSVAGT MILJØ Powered by TCPDF (www.tcpdf.org) Ekstra god akustisk ydeevne Fleksibel og let Kombinerede akustiske og termiske egenskaber 115 Powered by TCPDF (www.tcpdf.org)

Læs mere

Introduktion til MAPLE. MEGET elementaer - og uden danske bogstaver.

Introduktion til MAPLE. MEGET elementaer - og uden danske bogstaver. Introduktion til MAPLE MEGET elementaer - og uden danske bogstaver. Hans J. Munkholm Marts 3 Venstreklikkes der paa en knap med +, aabnes denne del af programmet. Samtidig bliver + til -, og naar man senere

Læs mere

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Farvetal

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Farvetal Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Farvetal Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Miljøstyrelsen Rapport December 2004 Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Farvetal

Læs mere

Naturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering

Naturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering Grøn Viden Naturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering Sven G. Sommer og Martin N. Hansen Under lagring af svinegylle sker der en naturlig lagdeling

Læs mere

Som substrat i forsøgene anvender vi para nitrophenylfosfat, der vha. enzymet omdannes til paranitrofenol

Som substrat i forsøgene anvender vi para nitrophenylfosfat, der vha. enzymet omdannes til paranitrofenol Enzymkinetik Introduktion I disse forsøg skal I arbejde med enzymet alkalisk fosfatase. Fosfataser er meget almindelige i levende organismer og er enzymer med relativt bred substrat specificitet. De katalyserer

Læs mere

Matematiske modeller Forsøg 1

Matematiske modeller Forsøg 1 Matematiske modeller Forsøg 1 At måle absorbansen af forskellige koncentrationer af brilliant blue og derefter lave en standardkurve. 2 ml pipette 50 og 100 ml målekolber Kuvetter Engangspipetter Stamopløsning

Læs mere

Spm. 1.: Hvis den totale koncentration af monomer betegnes med CT hvad er så sammenhængen mellem CT, [D] og [M]?

Spm. 1.: Hvis den totale koncentration af monomer betegnes med CT hvad er så sammenhængen mellem CT, [D] og [M]? DNA-smeltetemperaturbestemmelse KemiF2-2008 DNA-smeltetemperaturbestemmelse Introduktion Oligonucleotider er ofte benyttet til at holde nanopartikler sammen med hinanden. Den ene enkeltstreng er kovalent

Læs mere

BRUGS-OG MONTAGEANVISNING FOR. Unitec PVC lim BRUGS- OG MONTAGEANVISNING FOR PVC-RØRMONTAGE

BRUGS-OG MONTAGEANVISNING FOR. Unitec PVC lim BRUGS- OG MONTAGEANVISNING FOR PVC-RØRMONTAGE BRUGS-OG MONTAGEANVISNING FOR Unitec PVC lim BRUGS- OG MONTAGEANVISNING FOR PVC-RØRMONTAGE LIMEN Unitec PVC lim er fremstillet på basis af NMP, som er et opløsningsmiddel, der kan blandes med vand i alle

Læs mere

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR Notat 10.8 dato den 15/1-010 FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR PARAMETRE DER PT. ER INDEHOLDT I BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.9, Svømmebassinkontrol Endeligt forslag til bilag

Læs mere

Elektroder for ph-, redox- og temperatur op til 135 C Elektroderne opfylder normen DIN (120 mm 12mm)

Elektroder for ph-, redox- og temperatur op til 135 C Elektroderne opfylder normen DIN (120 mm 12mm) Generelt Til måling af ph, redox og temperatur leveres elektroder og tilbehør. ne fremstilles efter de mest moderne metoder, så krav til teknologi, kvalitet og nøjagtighed opfyldes. Til elektroderne leveres

Læs mere

Kompost: Porøsitet Kompost: Vandholdende evne Kompost: Indhold af organisk stof Kompost: Bufferkapacitet

Kompost: Porøsitet Kompost: Vandholdende evne Kompost: Indhold af organisk stof Kompost: Bufferkapacitet Kompost: Porøsitet Kompost: Vandholdende evne Kompost: Indhold af organisk stof Kompost: Bufferkapacitet af Page 1/20 Indholdsfortegnelse Hvilken indflydelse har kompost på jordens egenskaber?... 3 Indledning:...

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 2.3 Klorofyl a Britta Pedersen H Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 2.3-1 Indhold 2.3 Klorofyl-a 2.3-3 2.3.1 Formål 2.3-3

Læs mere

Instruktion for vedligeholdelse og brug af Hydroforpumper / 25

Instruktion for vedligeholdelse og brug af Hydroforpumper / 25 Instruktion for vedligeholdelse og brug af Hydroforpumper 76600017 / 25 ADVARSEL! For at reducere risikoen for brand, elektrisk stød og personlig skade under installation og anvendelse af din pumpe, anbefales

Læs mere

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. 10.2.2010 Den Europæiske Unions Tidende L 37/21 KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 118/2010 af 9. februar 2010 om ændring af forordning (EF) nr. 900/2008 om fastlæggelse af de analysemetoder og andre bestemmelser

Læs mere

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT Til: cc: Fra: Styringsgruppen for Miljøstyrelsen Referencelaboratorium Irene Edelgaard, Miljøstyrelsen Ulla Lund Dato: 21. september

Læs mere

Lysspredning for gymnasiet

Lysspredning for gymnasiet Lysspredning for gymnasiet Lars Øgendal Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, 28. februar 2011 ii Indhold 1 Indledning 1 1.1 Hvad er lysspredning?.............................. 1 1.2

Læs mere

er den radioaktive kildes aktivitet til tidspunktet t= 0, A( t ) er aktiviteten til tidspunktet t og k er henfaldskonstanten.

er den radioaktive kildes aktivitet til tidspunktet t= 0, A( t ) er aktiviteten til tidspunktet t og k er henfaldskonstanten. Fysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Radioaktive henfald Formål Formålet i denne øvelse er at eftervise henfaldsloven A( t) = A0 e kt, hvor A 0 er den radioaktive kildes aktivitet til tidspunktet

Læs mere

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltnings Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltnings Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Styrelsen for Vand- og Naturforvaltnings Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Styrelsen for Vand- og Naturforvaltnings Referencelaboratorium cc:

Læs mere

Lineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul

Lineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul Lineære sammenhænge Udgave 2 y = 0,5x 2,5 2009 Karsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse af hæftet "Variabelsammenhænge, 2. udgave 2009". Indhold 1. Lineære sammenhænge, ligning og graf... 1 2. Lineær

Læs mere

look at Calibration

look at Calibration Take a look at Calibration Kalibrering er en samling af handlinger som, under specifikke betingelser, etablerer forholdet mellem værdier fra et måleinstrument eller målesystem, eller værdier fra et referencemateriale

Læs mere

look at Calibration

look at Calibration Take a look at Calibration Kalibrering er en samling af handlinger som, under specifikke betingelser, etablerer forholdet mellem værdier fra et måleinstrument eller målesystem, eller værdier fra et referencemateriale

Læs mere

BILAG. Bilag 6. til. KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /..

BILAG. Bilag 6. til. KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 3.5.2013 C(2013) 2458 final BILAG Bilag 6 til KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/30/EU for

Læs mere

Bilag A. Tegninger af vægge V1-V5 og NØ

Bilag A. Tegninger af vægge V1-V5 og NØ SCC-Konsortiet P33 Formfyldning i DR Byen Bilag A Tegninger af vægge V1-V5 og NØ SCC-Konsortiet P33 Formfyldning i DR Byen Bilag B Støbeforløb for V1-V5 og NØ Figur B-1 viser et eksempel på temperaturudviklingen

Læs mere

Projekt 8.6 Linearisering af data fra radioaktivt henfald

Projekt 8.6 Linearisering af data fra radioaktivt henfald Projekt 8.6 Linearisering af data fra radioaktivt henfald Bemærk, at i det følgende er værktøjet TINspire anvendt. Det kan lige så godt laves i et andet værktøj. En vigtig metode til at få overblik over

Læs mere

Online-datablad. FTS-I100F14A T-Easic FTS FLOWMÅLERE

Online-datablad. FTS-I100F14A T-Easic FTS FLOWMÅLERE Online-datablad FTS-I100F14A T-Easic FTS A B C D E F Billeder kan afvige Bestillingsoplysninger Type Varenr. FTS-I100F14A 1091144 Andre instrumentudførelser og tilbehør www.sick.com/t-easic_fts H I J K

Læs mere

Undersøgelser af polyethylenglykol (PEG)

Undersøgelser af polyethylenglykol (PEG) Undersøgelser af polyethylenglykol (PEG) HOECHST AKTIENGESELLSCHAFT, FRANKFURT (MAIN), 1976 Moesgård Museum Jesper Frederiksen og Inge Gry Hyldkrog KONSERVERINGS- OG NATURVIDENSK ABELIG AFDELING Nr. 12

Læs mere

TI-B 33 (92) Prøvningsmetode Måling af betonforseglingsmidlers virkningsgrad

TI-B 33 (92) Prøvningsmetode Måling af betonforseglingsmidlers virkningsgrad Måling af betonforseglingsmidlers virkningsgrad Teknologisk Institut, Byggeri Måling af betonforseglingsmidlers virkningsgrad Deskriptorer: Udgave: 1 Dato: Oktober 1992 Sideantal: 5 / Bilag: 0 Udarbejdet

Læs mere

Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur

Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur G01 1 Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur Søren Munch Kristiansen smk@geo.au.dk Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur G01 2 G01 3 Undervisningsplan G01 4 Forelæsning

Læs mere

Forsøgsrapport. NOVA 5 arkitekter a/s Sankt Annæ Passage opgang G 1262 København K 2003-09-30. Sag nr: PE10002. Ref: SBJ/MLB/sbj Bilag: 20

Forsøgsrapport. NOVA 5 arkitekter a/s Sankt Annæ Passage opgang G 1262 København K 2003-09-30. Sag nr: PE10002. Ref: SBJ/MLB/sbj Bilag: 20 Forsøgsrapport Sag nr: PE10002 Ref: SBJ/MLB/sbj Bilag: 20 NOVA 5 arkitekter a/s Sankt Annæ Passage opgang G 1262 København K Resultaterne gælder kun de beskrevne forsøg. Forsøgsrapporten må kun gengives

Læs mere

JET HAVEPUMPE 600 W INSTRUKTIONSMANUAL Art nr EAN nr

JET HAVEPUMPE 600 W INSTRUKTIONSMANUAL Art nr EAN nr JET HAVEPUMPE 600 W INSTRUKTIONSMANUAL Art nr 76600050 EAN nr 5709133912611 Læs hele denne instruktion igennem før pumpen anvendes. Gem den til senere brug. 1/6 ADVARSEL! For at reducere risikoen for brand,

Læs mere

KOMMISSIONENS DIREKTIV af 18. april 1979 om tilpasning til den tekniske udvikling af Raadets direktiv 71/320/EOEF om tilnaermelse af medlemsstaternes

KOMMISSIONENS DIREKTIV af 18. april 1979 om tilpasning til den tekniske udvikling af Raadets direktiv 71/320/EOEF om tilnaermelse af medlemsstaternes KOMMISSIONENS DIREKTIV af 18. april 1979 om tilpasning til den tekniske udvikling af Raadets direktiv 71/320/EOEF om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om bremseapparater for visse kategorier

Læs mere

Egenskaber Test/Standard Beskrivelse. mat (0-35) Flammepunkt ISO 3679 Method 1 16 C beregnet VOC-US/Hong Kong. US EPA method 24 (testet)

Egenskaber Test/Standard Beskrivelse. mat (0-35) Flammepunkt ISO 3679 Method 1 16 C beregnet VOC-US/Hong Kong. US EPA method 24 (testet) 10200;11420 1,2 10200 zinkethyl silikat ^(ValidationDate). 1 Produktbeskrivelse Dette er en tokomponent uorganisk zinc ethyl silikatmaling, der udhærder i fugtige miljøer. Tank coating og lining med enestående

Læs mere

0 Indhold. Titel: Fluorescens. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1. Oprettet: Gyldig fra: Sider: 10 Sidst ændret: M05

0 Indhold. Titel: Fluorescens. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1. Oprettet: Gyldig fra: Sider: 10 Sidst ændret: M05 Titel: Fluorescens Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stiig Markager og Henrik Fossing TA henvisninger TA nr.: M05 Version: 1 Oprettet: 27.01.2014 Gyldig fra: 27.01.2014 Sider: 10 Sidst ændret:

Læs mere

Videreudvikling af LDV til on-sitemåling

Videreudvikling af LDV til on-sitemåling Videreudvikling af LDV til on-sitemåling Sammenligning mellem LDV og gasnormal i naturgasanlæg 19-21. maj 2010 Rapportforfattere: Matthew Adams, Teknologisk Institut Kurt Rasmussen, Force Technology LDV

Læs mere

Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet

Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet 2008 Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet Lars Rønn Olsen DTU biosys Ingeniører Uden Grænser Udarbejdet for Masangas Venner Introduktion Som behovet for bæredygtig energi

Læs mere

VISKOSITETSMÅLING STRENOMETER INFORMATION ERICHSEN DYPPEUDLØBS- BÆGRE. Dyppeudløbsbæger model 321. Dyppeudløbsbæger model 322

VISKOSITETSMÅLING STRENOMETER INFORMATION ERICHSEN DYPPEUDLØBS- BÆGRE. Dyppeudløbsbæger model 321. Dyppeudløbsbæger model 322 STRENOMETER INFORMATION VISKOSITETSMÅLING Viskositeten er et udtryk for, hvor tynd hhv. tyk en lak er. Viskositeten har betydning for, hvordan lakken flyder, hvordan sprøjtedyser skal indstilles, hvor

Læs mere

Elkedel Brugsanvisning

Elkedel Brugsanvisning Tillykke med købet af denne elkedel! Læs venligst brugsanvisningen omhyggeligt, inden elkedelen tages i brug, og gem brugsanvisningen til fremtidig brug. Elkedel Brugsanvisning Model: MK-17S17C Sikkerhedsforanstaltninger

Læs mere

B02, B03, B04, B05, B07, B08, B09

B02, B03, B04, B05, B07, B08, B09 Titel: Hydrometriske stationer, databehandling og beregninger, Pumpestationer Dokumenttype: Teknisk anvisning TA. nr.: B06 Version: 1.0 Forfatter: Niels Bering Ovesen TA henvisninger Gyldig fra: 01.01.2017

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indhold Indhold... 1 Måling af stråling med Capstone... 2 Måling af baggrundsstrålingens variation... 3 Måling af halveringstid... 4 Nuklidkort. (teoriopgave)... 5 Sådan fungerer et atomkraftværk.... 6

Læs mere

Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm

Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm RESUME for Eltra PSO-F&U projekt nr. 3136 Juli 2002 Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm Indhold af vandopløselige salte som kaliumchlorid (KCl) i halm kan give anledning til en række forskellige

Læs mere

GES 22: Aflejring af tyndfilm ved fordampningsteknik.

GES 22: Aflejring af tyndfilm ved fordampningsteknik. 1. TITEL GES 22: Aflejring af tyndfilm ved fordampningsteknik. Livscyklus Kort friteksttitel Anvendelse DU af Ni-metal Fordampningsprocesser i halvlederindustri Systematisk titel baseret på Use Descriptor

Læs mere

I dette nyhedsbrev forsætter vi hvor vi slap i det forgående, hvor vi havde følgende spørgsmål

I dette nyhedsbrev forsætter vi hvor vi slap i det forgående, hvor vi havde følgende spørgsmål Nyhedsbrev d. 29. maj 2015 I dette nyhedsbrev forsætter vi hvor vi slap i det forgående, hvor vi havde følgende spørgsmål Hej Koi Team Enghavegaard Jeg har en bakki shower med en sieve foran, som jeg ikke

Læs mere

Krav vedrørende Miljøprøvning og DS-mærkning gældende for INSTA-CERT certificerede PE- og PVC-rør til anvendelse for drikkevandsforsyning i Danmark.

Krav vedrørende Miljøprøvning og DS-mærkning gældende for INSTA-CERT certificerede PE- og PVC-rør til anvendelse for drikkevandsforsyning i Danmark. 2008-06-11 Krav vedrørende Miljøprøvning og DS-mærkning gældende for INSTA-CERT certificerede PE- og PVC-rør til anvendelse for drikkevandsforsyning i Danmark. Dette bilag beskriver de miljøkrav, der skal

Læs mere

Specifikke VA-Prøvnings- og Godkendelsesbetingelser VA PG 15091-02

Specifikke VA-Prøvnings- og Godkendelsesbetingelser VA PG 15091-02 Specifikke VA-Prøvnings- og Godkendelsesbetingelser VA PG 15091-02 For VA-godkendelse af armaturer med elektronisk åbne-lukkefunktion Page 1 of 11 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 3 ÆNDRINGER OG TILFØJELSER...

Læs mere

RAADETS DIREKTIV af 21. december 1977 om indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning vedroerende afrimnings - og afdugningsanordninger til

RAADETS DIREKTIV af 21. december 1977 om indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning vedroerende afrimnings - og afdugningsanordninger til RAADETS DIREKTIV af 21. december 1977 om indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning vedroerende afrimnings - og afdugningsanordninger til ruder i biler ( 78/317/EOEF ) RAADET FOR DE EUROPAEISKE

Læs mere