Udgivet af FOA Fag og Arbejde, januar 2013
|
|
- Edvard Johansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1
2 Udgivet af FOA Fag og Arbejde, januar 2013 Politisk ansvarlig: Reiner Burgwald Redaktion: Johnni Hansen, Kræftens Bekæmpelse Layout: Bente Stensen Christensen, GIrafisk Design Fotos: Københavns Brandvæsen Produktion & Tryk: Pjec1heden & FOAs trykkeri 2
3 Eksisterende viden om risiko for kræft ved brandbekæmpelse baseret på kritisk gennemgang af den videnskabelige litteratur Nærværende notat er skrevet på opfordring fra arrangørerne (Beredskaberne i København, Århus, Odense og Aalborg, Falck, Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, Beredskabsforbundet og 3 faglige organisationer for brand- og beredskabspersonale) af konferencen Videnskonference om afdækning af sammenhæng mellem brandbekæmpelse og kræft. Notatet er primært baseret på en international vurdering af kræftrisiko blandt brandfolk, der blev foretaget i 2007 i regi af Verdenssundhedsorganisationen (WHO) samt suppleret med en beskrivelse af efterfølgende videnskabelige undersøgelser. 3
4 Hovedformålet for IARC s monografiserie er på basis af eksisterende viden, at vurdere og dokumentere årsager til kræft i arbejdsmiljø og miljø i bredeste forstand. IARC et vigtigt redskab til uafhængig vurdering af årsager til kræft hos mennesker Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har siden 1965 rådet over en særlig institution (International Agency for Research on Cancer, IARC) til udredning af kræftfremkaldende påvirkninger for mennesker. Siden 1972 har IARC udgivet rapportserien IARC monographs on the evaluation of carcinogenic risks to humans (International Agency for Research on Cancer 2006). Hovedformålet for IARC s monografiserie er på basis af eksisterende viden, at vurdere og dokumentere årsager til kræft i arbejdsmiljø og miljø i bredeste forstand. IARC s vurderinger foretages af særlige ad hoc-udpegede uafhængige internationale forskere, der skønnes at have den største videnskabelige indsigt i de konkrete påvirkningers mulige kræftfremkaldende egenskaber. Udover vurdering af bestemte kemikalier (f.eks. benzen eller formaldehyd) vurderes også såkaldte livsstilsfaktorer som tobaksrygning og alkoholindtagelse, arbejdsprocesser, f.eks. natarbejde, samt erhverv som f.eks. malere og brandfolk. Vurdering af erhverv i stedet for specifikke påvirkninger, sker når der 4
5 er en konkret mistanke om øget kræftrisiko i et bestemt erhverv, hvor det ikke umiddelbart er muligt at udpege konkrete årsagsfaktorer i form af specifikke påvirkninger, f.eks. et eller flere kemikalier. Velgennemførte undersøgelser af mennesker (epidemiologisk undersøgelser) tillægges den største betydning ved den samlede vurdering af kræftrisiko. Ekspertgruppen foretager en detaljeret kvalitetsvurdering af de enkelte relevante videnskabelige undersøgelser, hvor fordele og begrænsninger fremhæves. Ofte konstrueres der såkaldte metaanalyser, hvor resultater fra enkeltstående undersøgelser summeres til en overordnet relativ risiko baseret på de enkelte studiers relative bidrag. På denne måde kan man beregne et vægtet gennemsnit for den overordnede relative risiko. Som supplement til de epidemiologiske undersøgelser vurderes resultater fra dyreforsøg. Endvidere, vurderes andre relevante data, f.eks. viden om biologiske mekanismer i forhold til kræftudvikling ved specifikke eller beslægtede påvirkninger. Endelig foretages, der en samlet konklusion baseret på resultaterne fra epidemiologiske undersøgelser, dyreforsøg samt af andre relevante data. 5
6 I perioden 1972 til udgangen af 2012 har IARC vurderet i alt 953 påvirkninger: Der er i alt 109 påvirkninger i Gruppe 1, 65 i Gruppe 2A, 275 i Gruppe 2B, 503 i Gruppe 3, og 1 i Gruppe 4 På basis af den samlede dokumentation placeres en given påvirkning i én af 5 kategorier: Gruppe 1 Kræftfremkaldende for mennesker Gruppe 2A Sandsynligvis kræftfremkaldende for mennesker Gruppe 2B Muligvis kræftfremkaldende Gruppe 3 Ikke klassificerbar Gruppe 4 Sandsynligvis ikke kræftfremkaldende for mennesker. I perioden 1972 til udgangen af 2012 har IARC vurderet i alt 953 påvirkninger: Der er i alt 109 påvirkninger i Gruppe 1, 65 i Gruppe 2A, 275 i Gruppe 2B, 503 i Gruppe 3, og 1 i Gruppe 4. Når omfattende ny dokumentation bliver tilgængelig vurderes påvirkningens mulige kræftfremkaldede virkning på ny. Det er op til de enkelte landes myndigheder, at drage konsekvenser af den dokumentation IARC offentliggør, f.eks. regulering eller forbud af bestemte kemikalier. I Danmark indgår IARC s vurderinger som det væsentligste bidrag til Arbejdstilsynets liste over stoffer og materialer, der anses for at være kræftfremkaldene for mennesker. Nedenstående er en sammenfatning af eksisterende viden om brandfolk og kræft, som en IARC-ekspertgruppe foretog i oktober 2007 (Straif et al. 2007;International Agency for Research on Cancer 2010). 6
7 Ekspertgruppen, der har skrevet og opnået konsensus om rapportens konklusioner, bestod af: Aron Blair (USA), David Blask (USA), Magne Bråtveit (Norge), Thomas Brock (Tyskland), Jefferey L Burgess (USA), Giovanni Costa (Italien), Scott Davis (USA), Paul A Demers (Canada), Johnni Hansen (Danmark), Erhard Haus (USA), Philip J Landrigan (USA), Grace K LeMasters (USA), Francis Lévi (Frankrig), Franco Merletti (Italien), Christopher J Portier (USA), Eero Pukkala (Finland), Eva Schernhammer (USA), Kyle Steenland (USA), Richard G Stevens (USA), Roel Vermeulen (Holland), Tongzhang Zheng (USA) og Yong Zhu (USA). Inviterede specialister (uden stemmeret): Josephine Arendt (England), Claire Austin(Canada), John Cherrie (Skotland). Repræsentant for EU: Alicia Huici-Montagud, (Luxembourg). Observatør for International Paint & Printing Ink Council: Kenneth Mundt, (USA) IARC sekretariat: Andrea Altieri, Robert Baan, Lamia Benbrahim-Tallaa, Véronique Bouvard, Vincent James Cogliano, Fabrizio Giannandrea, Fatiha El Ghissassi, Yann Grosse, Julia Heck, Jane Mitchell, Nikolai Napalkov, Béatrice Secretan, Malcolm Sim, og Kurt Straif. Administrativ assistance: Sandrine Egraz, Michel Javin, Brigitte Kajo, Martine Lézère, Helene Lorenzen-Augros Efter-møde assistance: Crystal Freeman, Neela Guha Teknisk produktion af monografi: Laurent Galichet, Anne-Sophie Hameau, Sylvia Moutinho, Dorothy Russell, Jane Mitchell 7
8 Resume af IARC-rapport nr. 98 om brandslukning og risiko for kræft: Påvirkningen Der findes internationalt mange typer af brandfolk, herunder kommunale, friland (marker, skove), industri, luftfart, olieboreplatforme og militær. Kommunale brandfolk kan udføre både egentlig brandslukning, men foretager normalt mest aktiviteter uden udsættelse for brandpåvirkning såsom brandforebyggelse eller teknisk support. Brandfolk kan også være brandårsagsundersøgere, der udsættes for røg og varme i løbet af selve branden eller kort efter en brand. Mange brandfolk arbejder i skiftehold, dvs. med skiftende arbejdstider, herunder sen aften, nat eller tidlig morgen. En række brandfolk har også job uden for brandbekæmpelse. Både kommunal og frilandsbrandbekæmpelse involverer to faser: 1. I første fase ( nedkæmpelse og angreb ) slukkes hoved-ilden 2. i anden fase ( eftersyn og opsamling ), slukkes små-brande og hot-spots. Alle brande genererer et meget stort antal giftige forbrændingsprodukter, herunder kendte og mulige kræftfremkaldende stoffer, frie 8
9 Frilandsbrandfolk synes at tilbringe mere arbejdstid på brande under en brandsæson (typisk for visse områder i verden i perioder med høj temperatur og tørke) end kommunale brandfolk bruger i løbet af et helt år. radikaler med lang levetid. De genererer også partikler, der er så små, at de kan indåndes og trænge ned i lungerne. Endvidere kan flygtige organiske forbindelser klæbe til røgpartiklerne og indåndes. De højeste niveauer for kemiske stoffer kan være meget høj, herunder dokumenterede kræftfremkaldende stoffer, især for benzen, 1,3-butadien og formaldehyd. Koncentrationerne af partikler der kan indåndes, og som brandfolk kan blive udsat for under eftersyn, kan nå op på 50 mg/m 3, eller op til 1000 mg/m 3, og endnu højere ved større partikler. Brandfolks udsættelse for flygtige organiske dampe har generelt været i den lave ppm-ende. Omfanget af brandfolkenes påvirkning vil normalt afhænge af gruppens sammensætning, de aktuelle opgaver og/eller den tid der bliver brugt på brandslukning. Frilandsbrandfolk synes at tilbringe mere arbejdstid på brande under en brandsæson (typisk for visse områder i verden i perioder med høj temperatur og tørke) end kommunale brandfolk bruger i løbet af et helt år. Ved kommunal brandslukning, kan efterslukning også indebære nedtagning af bygningsdele, f.eks. lofter og vægge, hvilket kan medføre udsættelse for andre stoffer end forbrændingsprodukter, f.eks. asbestfibre og kvartsstøv, der er dokumenteret som kræftfremkaldende. 9
10 I de seneste årtier har meget effektive åndedrætsværn været stillet til rådighed for især kommunale brandfolk. I mange tilfælde bruger frilandsbrandfolk ikke åndedrætsværn Både kommunale- og frilandsbrandfolk kan have svær fysisk belastning under bekæmpelse af brande. Dette medfører hurtigere vejrtrækning som resulterer i en stigning i absorberet dosis af partikler og gasser. I de seneste årtier har meget effektive åndedrætsværn været stillet til rådighed for især kommunale brandfolk. I mange tilfælde bruger frilandsbrandfolk ikke åndedrætsværn. Undersøgelser af kræft hos mennesker IARC s ekspertgruppe vurderede i alt 44 videnskabelige undersøgelser af kræft hos brandfolk (19 kohorter, 11 case-kontrol studier, og 14 undersøgelser, der brugte andre design). De undersøgelser, der var mest relevante for vurderingen af risikoen for kræft blandt brandfolkene, var de større historiske kohorteundersøgelser. Det skal imidlertid nævnes, at resultaterne fra disse studier ikke er justeret for andre potentielle risikofaktorer for kræft (konfoundere), f.eks. tobaksrygning og alkohol. De fleste case-kontrol undersøgelser er derimod justeret for konfoundere, men omfatter ofte kun få brandfolk, og er endvidere oftest designet med andet formål end at undersøge kræftforekomst hos brandfolk specifikt. Denne type undersøgelser har ligeledes den svaghed, at brandfolk er uspecifikt defineret og/eller kun udgør en delmængde af en bredere erhvervsgruppe, f.eks. brandfolk og redere. 10
11 32 En meta-analyse fra 2006, der vurderede 32 studier fandt, at risikoen for kræft hos brandfolk var statistisk signifikant forhøjet for 10 kræftformer (mave, tyktarm, endetarm, prostata, testikel, hjerne, non- Hodgkin s lymfom, myelomatose, malignt melanom samt anden hudkræft) (Lemasters et al. 2006) Der blev fundet øgede relative risici for mange forskellige kræftformer i en eller flere undersøgelser; men generelt var det kun få kræftformer, der var øget i et flertal af undersøgelser. En meta-analyse fra 2006, der vurderede 32 studier, fandt, at risikoen for kræft hos brandfolk var statistisk signifikant forhøjet for 10 kræftformer (mave, tyktarm, endetarm, prostata, testikel, hjerne, non-hodgkin s lymfom, myelomatose, malignt melanom samt anden hudkræft) (Lemasters et al. 2006). Den stærkeste og mest konsistente sammenhæng forekom for fire af disse kræftformer (prostata, testikel, non-hodgkin s lymfom og myelomatose). Efter denne meta-analyse, var der i 2007 yderligere offentliggjort flere store epidemiologiske undersøgelser af kræftforekomst hos brandfolk. Derfor konstruerede ekspertgruppen nye meta-analyser, der tillige omfattede de nye undersøgelser for de fire kræftformer af primær interesse. Tre af kræfttyperne viste en betydelig øget forekomst hos brandfolkene: 1) testikelkræft var ~ 50 % øget baseret på seks undersøgelser og omkring 150 kræfttilfælde 2) for prostatakræft var den relative risiko øget med ~ 30 % baseret på 17 studier og ca kræfttilfælde 3) den relative risiko for non-hodgkin s lymfom var øget med ~ 20 % baseret på syv studier og mere end 300 kræfttilfælde. 11
12 Mere specifikt viste fire kohorteundersøgelser af testikelkræft hos brandfolk relative risici fra 1,2 til 2,5 og et case-kontrol-studie viste relative risici i intervallet fra 1,5 til 4,3. Et af tre studier fandt tendens til stigende risiko ved stigende ansættelsesvarighed som brandfolk. Kun et ud af tre studier, der vurderede sammenhæng mellem varighed af påvirkning som brandmand og den relative risiko, observerede en sådan sammenhæng. Af de 20 eksisterende studier af prostatakræft rapporterede 17 forhøjede relative risici i intervallet fra 1,1 til 3,3; men kun to af undersøgelser nåede statistisk signifikans, og kun én undersøgelse viste en øget kræftrisiko ved øget varighed med beskæftigelse som brandmand. De undersøgelser, der belyste non-hodgkin s lymfom hos brandfolkene, brugte forskellige definitioner af denne kræftform. Fem kohorte- og en case-kontrol-undersøgelse, som belyste non- Hodgkin s lymfom rapporterede relative risici fra 0,9 til 2,0. Kun én af disse undersøgelser belyste sammenhængen mellem varighed af beskæftigelse som brandmand i forhold til risikoen for non-hodgkin s lymfom; men fandt ingen sammenhæng. 12
13 Brandfolks arbejdsmiljøpåvirkninger varierer betydeligt afhængigt af jobaktiviteter Brandfolk udsættes ved brandbekæmpelse på samme tid for en lang række kemiske forbindelser, der omfatter talrige kræftfremkaldende stoffer. Alligevel var der ingen af de eksisterende epidemiologiske undersøgelser, der direkte har belyst omfanget af sådanne påvirkninger. Brandfolks arbejdsmiljøpåvirkninger varierer betydeligt afhængigt af jobaktiviteter. Varighed af beskæftigelse og antallet af slukninger er derfor kun grove mål for påvirkninger over et arbejdsforløb. Kræftfremkaldende virkning i dyreforsøg Ingen data var tilgængelige for IARC-arbejdsgruppen. Andre relevante data Røg er en kompleks blanding af partikler, gas og damp. Mangel på undersøgelser af biologiske og fysiske mekanismer ved adsorptionen af kemiske komponenter på partikler vanskeliggør en fuld forståelse af helbredsindflydelse af røg hos brandfolk. Kemiske reaktioner og biologiske mekanismer for kemiske blandinger i røgen er kun sparsomt kendt, men er formentlig af stor betydning for helbredsrisici på grund af de mange kemikalier i røgen. For individuelle røgkomponenter anses indånding for at være den væsentligste kilde til systemisk påvirkning, men hud-absorption er også en vigtig påvirkningsvej for især polycykliske aromatiske 13
14 Der er klar dokumentation for kroniske og akutte inflammatoriske respiratoriske virkninger af røg hos brandfolk, hvilket støtter en potentiel mekanisme til udvikling af kræft. Den største effekt vil dog forventes at være i luftvejene kulbrinter (PAH, tjærestoffer) og polychlorerede biphenyler (PCB). Der er findes ikke gode undersøgelser til at vurdere genotoksiske virkninger hos brandfolk. Der er klar dokumentation for kroniske og akutte inflammatoriske respiratoriske virkninger af røg hos brandfolk, hvilket støtter en potentiel mekanisme til udvikling af kræft. Den største effekt vil dog forventes at være i luftvejene. Der findes ingen undersøgelser af genotoksicitet i forsøgsdyr udsat for røg fra forbrænding af materialer. Røg forårsager lipidperoxidation, som kan være forbundet med øget kræftrisiko. Røg fra træ kan under særlige forsøg med cellekulturer forårsage brud på DNA-strenge og lipidperoxidation, hvilket er indikatorer for røgs medvirken til kræft. Vurdering og grundlag Kræft hos mennesker Der er begrænset dokumentation (evidens) hos mennesker for kræftfremkaldende virkning af erhvervsmæssig påvirkning som brandmand. Kræft i forsøgsdyr Der er ikke dokumentation i forsøgsdyr for kræftfremkaldende virkning af erhvervsmæssig påvirkning som brandmand, da der ikke var undersøgelser til rådighed for ekspertgruppen. 14
15 IARC s samlede vurdering Erhvervsmæssig udsættelse som brandmand er muligvis kræftfremkaldende for mennesker (Gruppe 2B). Undersøgelser offentliggjort efter IARC s vurdering i oktober 2007 Der er efter IARC-ekspertgruppens møde i oktober 2007 offentliggjort fire nye undersøgelser af kræftrisiko hos brandfolk. I en registerbaseret undersøgelse blev kræftsygelighed ( ) blandt brandfolk fra Massachusetts sammenlignet med tilsvarende blandt folk i politiet samt mænd i andre erhverv. Sammenlignet med politiet, var den relative risiko for kræft i prostata, testikler og non- Hodgkin s lymfom henholdsvis 1,0 (95 % sikkerhedsgrænser: 0,8-1,2) 1,5 (0,8-3,1) 0,8 (0,3-1,9) baseret på henholdsvis 577, 25 og 13 tilfælde. En sammenligning af kræftforekomsten med kræftforekomst i andre erhverv ændrer ikke væsentlig på risikoniveauet (Kang et al. 2008). En registerbaseret undersøgelse af kræft og erhverv blandt 15 millioner erhvervsaktive i alderen 30 til 64 år fra de fem nordiske lande er baseret på folketællingerne i hvert af landene i De i alt brandfolk er fulgt med hensyn til kræft i perioden 15
16 (Danmark og Norge), eller 2004 (Island) eller 2005 (Sverige og Finland). Blandt de tre kræftformer af primær interesse, er det kun den relative risiko for prostatakræft (1,14 (1,05-1,23), der er statistisk signifikant øget. Den relative risiko for testikelkræft var 0,51 (95 % sikkerhedsgrænser: ) og 1,04 ( ) for non-hodgkin s lymfom. Kræftsygelighed til og med 2008 blandt brandfolk, der arbejdede efter angrebet på World Trade Center i New York den 11. september 2001 og i de 10 måneders efterfølgende oprydning, samt 926 brandfolk fra området, der ikke deltog i dette arbejde er sammenlignet med baggrundsbefolkningen (Zeig-Owens et al. 2011). Den relative risiko for kræft i prostata var 1,21 (0, ) blandt 11. september-brandfolk og 1,35 (1,01-1,81) blandt øvrige brandfolk. De tilsvarende relative risici for kræft i testikler var 0,86 (0,36-2,06) og 1,54 (0,85-2,78) samt for non-hodgkin s lymfom 1,58 (1,03-2,42) og 0,83 (0,43-1,60). I en kohorte af brandfolk fra Korea er kræftsygelighed sammenlignet med tilsvarende blandt andre aldersvarende koreanske mænd i peroden 1996 til Den relative risiko for kræft i prostata var 1,3 (0,6-2,5), og 1,7 (1,0-2,7) for non-hodgkin s lymfom baseret på henholdsvis ni og 18 tilfælde. Der vises ikke resultater for testikelkræft (Ahn et al. 2012). 16
17 Konklusion på undersøgelser, der er offentliggjort efter 2007 De fire nye undersøgelser giver ikke væsentlig grund til at ændre IARC s vurdering muligvis kræftfremkaldende for mennesker (Gruppe 2B). Resume og efterskrift Brandfolk udsættes i forbindelse med arbejdet for mange farlige forbrændingsprodukter i form af komplekse blandinger af gasser og partikler, hvor enkeltkomponenter er dokumenteret med kendt, sandsynlig og mulig kræftfremkaldende virkning. Den specifikke påvirkning af enkeltkomponenter afhænger af brandens karakter og omfang. Udsættelse kan periodisk være intens, og korttidsudsættelse kan være høj med hensyn til partikler og dokumenterede kræftfremkalde stoffer som: benzen (leukæmi) benz[a]pyren (lungekræft) 1,3-butadien (lymfomer og leukæmi) formaldehyd (leukæmi og næsesvælg). Der findes et betydeligt antal epidemiologisk undersøgelser, der har belyst kræftrisici i forbindelse med forskellige former for brandslukning. For især tre kræftformer (testikel, prostata og non- Hodgkin s lymfom) ses der relativt konsistent øgede relative risici i 17
18 de videnskabelige undersøgelser. Det kan dog ikke med sikkerhed dokumenteres om dette skyldes arbejdet med brandbekæmpelse eller skyldes andre ukendte påvirkninger i eller uden for arbejdsmiljøet. De traditionelle såkaldte livsstilsfaktorer (tobaksrygning, alkohol-, solog seksualvaner) er imidlertid ikke dokumenterede eller mistænkte som årsag til de tre kræftformer. Generelt er viden om årsagerne til de tre kræftformer yderst begrænsede, og for testikel- og prostatakræft er der ikke dokumenteret kemiske eller fysiske påvirkninger som årsag. Udsættelse for 1,3-butadien, der normalt findes i røg fra brænde, er dokumenteret som årsag til non-hodgkin s lymfom. Natarbejde er mistænkt som årsag til prostatakræft og non-hodgkin s lymfom; men mistanken er indtil videre kun undersøgt i få og utilstrækkelige undersøgelser (sammenhæng med natarbejde er vist i fire ud af fire undersøgelser af prostatakræft og i begge undersøgelser af non-hodgkin s lymfom). Konklusion De næsten 50 eksisterende undersøgelser af brandfolks risiko for kræft rejser begrundet mistanke om øget forekomst af testikel- og prostatakræft samt non-hodgkin s lymfom. Risikoen kan ikke relateres til bestemte påvirkninger i arbejdsmiljøet. Der er et åbenlyst behov for yderligere at afklare om professionel brandslukning indebærer en øget risiko for kræft. 18
19 Litteraturliste Ahn YS, Jeong KS, Kim KS Cancer morbidity of professional emergency responders in Korea. Am J Ind Med 55: Dermers P, Martinsen JI, Weiderpass E, Kjærheim K, Lynge E, Sparen P, Pukkala E Cancer incidence among Nordic firefighters. Occup Environ Med 68:A19-A20. International Agency for Research on Cancer. Preample Lyon, International Agency for Research on Cancer. International Agency for Research on Cancer Painting, firefighting, and shiftwork. IARC Monogr Eval Carcinog Risks Hum 98: Kang D, Davis LK, Hunt P, Kriebel D Cancer incidence among male Massachusetts firefighters, Am J Ind Med 51: Lemasters GK, Genaidy AM, Succop P, Deddens J, Sobeih T, Barriera-Viruet H, Dunning K, Lockey J Cancer risk among firefighters: a review and meta-analysis of 32 studies. J Occup Environ Med 48: Straif K, Baan R, Grosse Y, Secretan B, El GF, Bouvard V, Altieri A, brahim-tallaa L, Cogliano V Carcinogenicity of shiftwork, painting, and firefighting. Lancet Oncol 8: Zeig-Owens R, Webber MP, Hall CB, Schwartz T, Jaber N, Weakley J, Rohan TE, Cohen HW, Derman O, Aldrich TK, Kelly K, Prezant DJ Early assessment of cancer outcomes in New York City firefighters after the 9/11 attacks: an observational cohort study. Lancet 378:
20 Staunings Plads København V Tlf.:
Eksisterende viden om risiko for kræft ved brandbekæmpelse baseret på kritisk gennemgang af den videnskabelige litteratur Johnni Hansen Center for
Eksisterende viden om risiko for kræft ved brandbekæmpelse baseret på kritisk gennemgang af den videnskabelige litteratur Johnni Hansen Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Disposition Hvad er
Læs mereNyt om kræft blandt Brand- og Redningsfolk. Johnni Hansen Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse
Nyt om kræft blandt Brand- og Redningsfolk Johnni Hansen Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Hvad er kræft? Disposition Hvornår er noget kræftfremkaldende? International Agency for Research
Læs mereBrandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013
Brandmænds risiko for kræft Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital Informationsmøde januar 2013 Revision af et oplæg fra Jens Peter Bonde, december 2012 Disposition Kræftfremkaldende
Læs mereBilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054.
Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054. Bilag 2: Det nationale forskningscenter for arbejdsmiljøs vurdering af
Læs mereEpi brand. Registerbaseret kohorteundersøgelse af danske brandfolks mulige helbredsrisici ved arbejdet
Epi brand Registerbaseret kohorteundersøgelse af danske brandfolks mulige helbredsrisici ved arbejdet Johnni Hansen Kajsa Petersen Julie Elbæk Pedersen Niels Ebbehøj Jens Peter Bonde Finansieret af Arbejdsmiljøforskningsfonden
Læs mereGod forebyggelsesadfærd november 2013. Undgå kræft i arbejdet som brandmand
God forebyggelsesadfærd november 2013 Undgå kræft i arbejdet som brandmand Udgivet af: Københavns Brandvæsen, Beredskabscenter Aalborg, Odense Brandvæsen, Aarhus Brandvæsen, Falck Danmark, Foreningen af
Læs mereRisiko for udvalgte kræftformer blandt ansatte i Forsvaret i relation til arbejdsmæssige påvirkninger
Risiko for udvalgte kræftformer blandt ansatte i Forsvaret i relation til arbejdsmæssige påvirkninger Christina Funch Lassen Johnni Hansen Christoffer Johansen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning,
Læs mereFigure 5. Ocular exposure of human subjects to light at night
Figure 5. Ocular exposure of human subjects to light at night Blask, D. E. et al. Cancer Res 2005;65:11174-11184 Copyright 2005 American Association for Cancer Research Kræft og lys om natten: Hvad med
Læs mereKræftepidemiologi. Figur 1
Kræftepidemiologi På foranledning af Kræftstyregruppen har en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten Kræft i Danmark. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse,
Læs mereMagnetfelter på arbejdspladsen - en undersøgelse af kræfthyppighed blandt ansatte i dansk elforsyning
Magnetfelter på arbejdspladsen - en undersøgelse af kræfthyppighed blandt ansatte i dansk elforsyning Danske Elværkers Forenings Magnetfeltudvalg, marts 1998 1 Ikke statistisk sammenhæng mellem magnetfelter
Læs mereBRANDFOLKS EKSPONERING VED BRANDSLUKNING OG BIOMARKØRER FOR RISIKO FOR KRÆFT OG HJERTEKARSYGDOM
BRANDFOLKS EKSPONERING VED BRANDSLUKNING OG BIOMARKØRER FOR RISIKO FOR KRÆFT OG HJERTEKARSYGDOM Anne Thoustrup Saber, Maria Helena Guerra Andersen, Per Axel Clausen, Julie Elbæk Pedersen, Steffen Loft,
Læs mereFremskrivning af antal kræfttilfælde i Danmark i 2016, 2021, 2026 og 2031
Fremskrivning af antal kræfttilfælde i Danmark i 2016, 2021, 2026 og 2031 Kræftstatistikdatabasen NORDCAN 1, som er baseret på data fra de nordiske cancerregistre, har en funktion til fremskrivning af
Læs mereKortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte i Danmark
Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte i Danmark Johnni Hansen Michaela Tinggaard Pernille Mikkelsen Karen Meier Rasmussen Anne Petersen Christina Funch Lassen Andrea Meersohn Institut
Læs mereStoffers toksikologi og indeklimapåvirkning
Workshop om "Prioritering af Indeklimasager" Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning Prioriteringsniveauer for indeklimasager på kortlagte ejendomme Teknik og Administration nr. 2, 2010 Afdampningskriterier
Læs mereFrugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning
Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Frugt og grønt: Historisk Lang interesse (epidemiologiske
Læs mereCancerregisteret 1995
Cancerregisteret 1995 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 13.394 nye krættilfælde blandt mænd og 14.901 blandt kvinder kræft den hyppigste kræftform hos mænd kræft den hyppigst kræftform
Læs mereCancerregisteret 1996
Cancerregisteret 1996 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 Afdelingslæge Kirsten Møller Hansen, lokal 6204 13.348 nye kræfttilfælde blandt mænd og 14.874 blandt kvinder I 1996 var der 28.222
Læs mereHELBREDSRISIKO VED ARBEJDE MED SPILDEVAND - en undersøgelse af dødelighed og kræftforekomst blandt københavnske kloakarbejdere
BST KØBENHAVNS KOMMUNE HELBREDSRISIKO VED ARBEJDE MED SPILDEVAND - en undersøgelse af dødelighed og kræftforekomst blandt københavnske kloakarbejdere KONKLUSION OG ANBEFALINGER Denne pjece præsenterer
Læs merePræsentationen I dag
Tommy Bækgaard Kjær 1986 til 2014 uddannet og fungeret ved hhv. Civilforsvaret (Nu Beredskabsstyrelsen) som bl.a. instruktør, befalingsmand (holdleder) og indsatsledelse og Københavns Brandvæsen. Ambulancebehandler
Læs mereFremskrivning. Antal kræfttilfælde i Danmark 2018, 2023, 2028 og 2033
Fremskrivning. Antal kræfttilfælde i Danmark 2018, 2023, 2028 og 2033 I kræftstatistikdatabasen NORDCAN 1, som er baseret på data fra de nordiske cancerregistre, kan man fremskrive antal kræfttilfælde
Læs mere5.6 Overvægt og undervægt
Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type
Læs mereKræft og erhverv i Danmark - status og igangværende undersøgelser
Kræft og erhverv i Danmark - status og igangværende undersøgelser Johnni Hansen Arbejde og Kræft Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Registerkoblinger ATP-registret Ansættelseshistorie
Læs mereBRANDFOLKS EKSPONERING VED BRANDSLUKNING OG BIOMARKØRER FOR RISIKO FOR KRÆFT OG HJERTEKARSYGDOM
BRANDFOLKS EKSPONERING VED BRANDSLUKNING OG BIOMARKØRER FOR RISIKO FOR KRÆFT OG HJERTEKARSYGDOM Anne Thoustrup Saber, Maria Helena Guerra Andersen, Per Axel Clausen, Julie Elbæk Pedersen, Steffen Loft,
Læs mereNøgletal for kræft august 2008
Kontor for Sundhedsstatistik Nøgletal for kræft august 2008 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet - og væksten forsætter
Læs mereERNÆRINGSFOKUS om kød og kræft. v/lars Ove Dragsted, Institut for Idræt og Ernæring på KU
ERNÆRINGSFOKUS 2015..om kød og kræft v/lars Ove Dragsted, Institut for Idræt og Ernæring på KU Rapporterne fra World Cancer Research Fund Rapporterne er skrevet af eksperter, der ses som uvildige. Målet
Læs mereNye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9
Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:
Læs merePotensvurdering af kræftfremkaldende stoffer som redskab. Ulla Vogel Arbejdsmiljøinstituttet UBV@ami.dk
Potensvurdering af kræftfremkaldende stoffer som redskab Ulla Vogel Arbejdsmiljøinstituttet UBV@ami.dk Den Danske Liste over kræftfremkaldende stoffer Verdens længste liste (næsten 600) Grænseværdier for
Læs mereElectrolux Professional. Sikker håndtering og rengøring af brandfolks tøj og udstyr
Electrolux Professional Sikker håndtering og rengøring af brandfolks tøj og udstyr Brandmændene på Ronneby Brandstation i Sverige har via projekt Friska Brandmän sikkerhed for, at deres tøj og udstyr altid
Læs mereBliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Denmark
Bliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Denmark Forskning i støj -historisk 1970 støj i arbejdsmiljøet (epidemiologi) 1980 trafikstøj (epidemiologi)
Læs mereSocial ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen
Social ulighed i sundhed Finn Breinholt Larsen 1. Social ulighed i kræft en dansk undersøgelse 2. Den samlede sygdomsbyrde 3. Sociale forskelle i bevægeapparatslidelser 4. Sociale forskelle i mentale lidelser
Læs mereSocial ulighed i kræftoverlevelse
Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen
Læs mereRapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010.
SYGEHUSPATIENTERS OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1997-2008 2010 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008 Sundhedsstyrelsen,
Læs mere3. Kræft i Danmark. Hvor mange får kræft, og hvad er årsagen?
3. Kræft i Danmark Hvor mange får kræft, og hvad er årsagen? Dette kapitel fortæller, hvilke kræftformer der findes hvor mange der får kræft i Danmark, og hvad årsagerne kan være hvordan og hvorfor man
Læs mereSammenligning af risikoen ved stråling og cigaretrygning
Sammenligning af risikoen ved stråling og cigaretrygning PER HEDEMANN JENSEN 1 Risiko Risiko er et udtryk for sandsynlighed for en uønsket hændelse. Sandsynligheden eller hyppigheden udtrykkes ved antallet
Læs mereFrisører og kræft. Formidlingsmøde marts 2007 Frisører, helbred og arbejdsmiljø. Frisører og kræft. Johnni Hansen
Johnni Hansen Institut for Epidemiolgisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse www.cancer.dk Johnni Hansen, Kræftens Bekæmpelse 1 Fra skade på én celle til kræftsygdom Otte naturlige forhindringer fra rask
Læs mereNanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.
Nanosikkerhed Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.dk Nanosikkerhed på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Nanosikkerhedsforskning
Læs mereKost og kræft - sandheder og myter
Kost og kræft - sandheder og myter Anja Olsen Seniorforsker Center for Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse SKA Tirsdag den 18. september 2018 Hvad ved vi om kost og kræft? WWW.WCRF.ORG Oversigt Hvad ved
Læs mereStop unødvendige dyreforsøg. 2 April 2006
Stop unødvendige dyreforsøg 2 April 2006 Tekst: Tom Bengtsen og Helene Kemp DYRENES BESKYTTELSE MENER 340 forsø Astronomisk mange dyr bliver brugt til Sæt penge af til alternative test Arne Stevns, 10
Læs mereBilag om folkeskolens resultater 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske
Læs mereBILAG XV-RAPPORT EN EVALUERING AF DE MULIGE SUNDHEDSRISICI FORBUNDET MED GENBRUGSGUMMIGRANULAT ANVENDT SOM FYLDMATERIALE I KUNSTGRÆSBANER.
BILAG XV-RAPPORT EN EVALUERING AF DE MULIGE SUNDHEDSRISICI FORBUNDET MED GENBRUGSGUMMIGRANULAT ANVENDT SOM FYLDMATERIALE I KUNSTGRÆSBANER Sammendrag Stofnavne: stoffer i genbrugsgummigranulat anvendt som
Læs mereSYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN
SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1998-2009 2011 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1998-2009 Sundhedsstyrelsen, Dokumentation
Læs mereKost, livsstil og tarmkræft
Kost, livsstil og tarmkræft Anja Olsen Seniorforsker Center for Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Tarmkræftkonference Onsdag den 21. marts 2018 Hvorfor tror vi at kost og anden livsstil har betydning
Læs mereKapitel 8. KRÆFT/CANCER
Kapitel 8. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for årene 1999-2002 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Tallene for 1999 og 2000 er validerede;
Læs mereHyppighed Risikofaktorer Behandlingseffekt Prognose
Hvad laver kliniske epidemiologer? Fastlæggelse af: Hyppighed Risikofaktorer Behandlingseffekt Prognose for klinisk definerede patientgrupper (fx. cancer, diabetes, lungebetændelse, ) Epidemiologiske begreber
Læs mereLungecancer epidemiologi. Mænd. Kvinder 0% 50% 100% Af Jørgen H. Olsen, Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse. Incidens og årsager
Lungecancer epidemiologi Af Jørgen H. Olsen, Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Incidens og årsager Lungekræft kan forebygges. Som det fremgår af figur 1, er årsagerne til lungekræft velkendte
Læs mereRetningslinjer for gravide medarbejderes arbejdsforhold
Retningslinjer for gravide medarbejderes arbejdsforhold 1. Baggrund og formål Gravide medarbejdere skal have sikre og gode arbejdsforhold på KU. Universitetet lægger vægt på at skabe et arbejdsmiljø med
Læs mereKræftoverlevelse i Danmark
RAPPORT Juni 2017 Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret 2001-2015 Udgiver Sundhedsdatastyrelsen Copyright Sundhedsdatastyrelsen Version 1.0 Versionsdato 7. juni 2017 Web-adresse www.sundhedsdata.dk
Læs mereDanskernes solarievaner 2014
Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Danskernes solarievaner 2014 en kortlægning Danskernes solarievaner 2014 en kortlægning Denne rapport er udarbejdet af Solkampagnens evalueringsenhed Center
Læs mereELEKTROMAGNETISKE FELTER OG OFFENTLIG SUNDHED
WHO, fact sheet nr. 263, oktober 2001 (Dansk oversættelse v. Magnetfeltudvalget, Dansk Energi, januar 2002. Original engelsksproget version kan læses på www.who.int/peh-emf) ELEKTROMAGNETISKE FELTER OG
Læs mereÆNDRINGSFORSLAG 75-94
Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 10.1.2017 2016/0130(COD) ÆNDRINGSFORSLAG 75-94 Udkast til udtalelse Joëlle Mélin (PE587.715v01-00) Forslag til Europa-Parlamentets
Læs mereKræftoverlevelse i Danmark
RAPPORT Juni 2017 Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret 2001-2015 Udgiver Sundhedsdatastyrelsen Copyright Sundhedsdatastyrelsen Version 1.0 Versionsdato 7. juni 2017 Web-adresse www.sundhedsdata.dk
Læs mereMagnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng?
NOTAT NP92-961b JKJ/BT-DGR 4. december 1997 Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng? Revideret januar 1993 NOTAT NP92-961b 2 1. Om børnekræft I perioden fra 1945 og frem til i dag har udviklingen
Læs mere- men er det farligt for mennesker?
Center for Hormonforstyrrende Center Hormonforstyrrende Stoffer Stoffer cehos.dk Hormonforstyrrende effekter - men er det farligt for mennesker? Anna-Maria Andersson biolog, centerleder og forsker ved
Læs mereKræftoverlevelse i Danmark
RAPPORT juni 2018 Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret 2002-2016 Udgiver Sundhedsdatastyrelsen Copyright Sundhedsdatastyrelsen Version 1.0 Versionsdato 15. juni 2018 Web-adresse www.sundhedsdata.dk
Læs mereBekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om unges arbejde 1)
BEK nr 625 af 04/05/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 26. december 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsemin., Arbejdstilsynet, j.nr. 20140113719 Senere ændringer til forskriften
Læs mereKapitel 9. KRÆFT/CANCER
Kapitel 9. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for perioden 20 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Antallet af kræfttilfælde var i 200:
Læs mereRegisterundersøgelse af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte inden for rengøringsvirksomhed, vinduespolering og frisører i Danmark
12. september 2006 Fortroligt (1. udkast) Registerundersøgelse af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte inden for rengøringsvirksomhed, vinduespolering og frisører i Danmark Johnni Hansen Michaela
Læs mereHvad er effekten af tidlige universelle og målrettede forældreindsatser hos at risk - forældregrupper og andre forældregrupper?
Hvad er effekten af tidlige universelle og målrettede forældreindsatser hos at risk - forældregrupper og andre forældregrupper? Maiken Pontoppidan, forsker 2 God barndom Venner Rask Uddannelse Job Bolig
Læs merefærre kræfttilfælde hvis ingen røg
6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen
Læs mereTeknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet. - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren
Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren Maj 2015 Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet Virksomheders
Læs mereSocial ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle.
Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle Jes Søgaard KORA Risiko for kræft blandt personer efter social position i Danmark Hvordan
Læs mere29.657 nye kræfttilfælde i 1997. 14.161 blandt mænd og 15.496 blandt kvinder
Cancerregisteret 1997 Kontaktpersoner: Cand. Scient. Carsten Agger, lokal 7602 Assisterende læge Solvejg Bang, lokal 7581 Afdelingslæge Kirsten Møller-Hansen, lokal 7579 29.657 nye kræfttilfælde i 1997.
Læs mereKræftoverlevelse i Danmark 1999-2013. Cancerregisteret Tal og analyse
Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013 Cancerregisteret Tal og analyse Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk
Læs mereKortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte inden for politi, retsvæsen, fængselsvæsen og Forsvaret i Danmark
Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte inden for politi, retsvæsen, fængselsvæsen og Forsvaret i Danmark Christina Funch Lassen Johnni Hansen Michaela Tinggaard Pernille Mikkelsen Karen
Læs mereNatarbejde og brystkræft
Natarbejde og brystkræft Fyraftensmøde, SVS, Torsdag den 30. maj SØREN DAHL OVERLÆGE ARBEJDSMEDICINSK AFDELING Plan Den forskningsmæssige baggrund mistanken om døgnrytmeforstyrrelser og kræft Hvor farligt
Læs mereNatarbejde og helbred Anne Helene Garde AM2006
Natarbejde og helbred Anne Helene Garde AM2006 Natarbejde og helbred Hvor udbredt er natarbejde? Bliver man syg af det? Hvorfor? Hvad kan man gøre? Hvad er normal arbejdstid? Total 100%
Læs mereAnmeldelse af udvalgte arbejdsbetingede kræfttilfælde (1994-2002) til Arbejdsskadestyrelsen
Marts 2005 Anmeldelse af udvalgte arbejdsbetingede kræfttilfælde (1994-2002) til Arbejdsskadestyrelsen Johnni Hansen & Jørgen H. Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden
Læs mereOpdatering om glyphosat
Opdatering om glyphosat Kontorchef Lea Frimann Hansen Pesticider & Genteknologi Hvad er status for vurderingen af glyphosat og hvad er WHO s kræftpanel og EFSA uenige om? Emner: Overblik på vurderingerne
Læs mereNyt fra Erhvervssygdomsudvalget 2017
Nyt fra Erhvervssygdomsudvalget 2017 Indhold 1. Ny viden om svejsere og kræftsygdomme... 1 2. Brandfolk og udvikling af sygdomme... 2 3. Kontakteksem... 2 4. Den nyeste forskning om partikelforurening
Læs mereKan mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler give mave-problemer?
Kan mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler give mave-problemer? Det er et åbent spørgsmål, om nogle af de mikrobiologiske bekæmpelsesmidler kan give sygdomme. Det er derfor nødvendigt at have eksperimentelle
Læs mereFornyet fokus på kemisk arbejdsmiljø
P r æ s e n t a t i Lars Andrup forskningschef 25. Oktober 2018 Fornyet fokus på kemisk arbejdsmiljø Forskning & Forebyggelse De næste 14 minutter Opvarmning Hvorfor er forskning og undersøgelser vigtige?
Læs mereSådan slukkede vi brande før i tiden. Rapport om brandfolk og kræft
Sådan slukkede vi brande før i tiden Rapport om brandfolk og kræft Indhold Kræftsager bliver afgjort på spinkelt grundlag 3 Et korrekt billede af fortidens spøgelser 4 Beskrivelse af det daglige arbejde
Læs mereUlighed i sundhed faktorer af betydning for forskelle i overlevelse
Ulighed i sundhed faktorer af betydning for forskelle i overlevelse Susanne Dalton, seniorforsker, overlæge, PhD Kræftens Bekæmpelses ForskningsCenter Levetiden stiger, men 10 års forskel på forventet
Læs mereNatarbejde og brystkræft
Natarbejde og brystkræft (epidemiologisk del) Johnni Hansen Arbejde og kræft Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Elektrisk lys - en milepæl i moderne liv Vores evolutionære
Læs mereHelbredsskader og partikelforurening i Københavns Lufthavn, Kastrup.
Populærvidenskabelig artikel, projekt nr. 22-2011-09 Helbredsskader og partikelforurening i Københavns Lufthavn, Kastrup. Charlotte Brauer 1, Karina Lauenborg Møller 2, Lau Caspar Thygesen 2, Sigurd Mikkelsen
Læs mereUdvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland
Dato: 29.9.2016 Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland I forlængelse af regeringens udspil med Kræftplan IV gives der i dette notat en
Læs mereHormonforstyrrelser hvad koster de samfundet? Professor Ulla Hass, Afdeling for Kost, Sygdomsforebyggelse og Toksikologi DTU Fødevareinstituttet
Hormonforstyrrelser hvad koster de samfundet? Professor Ulla Hass, Afdeling for Kost, Sygdomsforebyggelse og Toksikologi DTU Fødevareinstituttet Center for Hormonforstyrrende Stoffer: HORMONFORSTYRRENDE
Læs mereRøgfri Klasse Inspirationsmateriale til undervisningen
Røgfri Klasse 2015 Inspirationsmateriale til undervisningen 100% Unge i Grønland der ikke ryger 80% 60% 40% 20% 2006 2010 2014 0% 11 år 12 år 13 år 14 år 15 år 16 år Ikke-rygere 2 Kilde: HBSC Greenland
Læs mereLandslægeembedets årsberetning 2016
Nunatsinni Nakorsaaneqarfik Landslægeembedet Antallet af personer, der har fået en af de 10 hyppigste kræftformer i Grønland, fremgår af Figur 1. De hyppigste diagnosticerede kræftformer i 2014 var for
Læs mereHMS Konference, 5. 6. maj 2009, Sandnes. Sammenhæng mellem brystcancer og natarbejde
HMS Konference, 5. 6. maj 2009, Sandnes Sammenhæng mellem brystcancer og natarbejde Cabin Attendants Union (CAU) Fagforening for Cabin Crew ansat i SAS Danmark, med ca. 1.500 medlemmer, heraf ca. 75 %
Læs mereJohnni Hansen Anne Petersen Michaela Tinggaard Pernille Mikkelsen Karen Rasmussen Andrea Meersohn
Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte indenfor bus-, taxi-, og vognmandsvirksomhed, samt flytteforretning, postvæsen og renovation, mv. i Danmark Johnni Hansen Anne Petersen Michaela
Læs mereSO Dalton, BL Frederiksen, E Jakobsen, M Steding-Jessen, K Østerlind, J Schüz, M Osler, Johansen C.
Social position, lungekræft stadie og tid mellem henvisning og diagnose i Danmark, 2001-2008 1 SO Dalton, BL Frederiksen, E Jakobsen, M Steding-Jessen, K Østerlind, J Schüz, M Osler, Johansen C. Institut
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mereFOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet
F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:
Læs mereSommereksamen Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Sommereksamen 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Statistik og evidensbaseret medicin Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 13-06-2016 Tid:
Læs merePCB eksponering og helbred
PCB eksponering og helbred Harald Meyer Afdelingslæge, ph.d. Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling Bispebjerg Hospital hmey0004@bbh.regionh.dk Eksponering Fødevarer (hovedkilde mere end 90%) fede fisk, kød,
Læs mereMarkedssituationen i nedrivningsbranchen
Netværksdag om selektiv nedrivning onsdag den 3. april 2013 Markedssituationen i nedrivningsbranchen Rigtig mange offentlige myndigheder og bygherre, samt private aktører, herunder bygherrer, entreprenører
Læs mereUniverselle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj
Universelle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj Universelle dagtilbud kan løfte børn af ressourcesvage forældre og dermed reducere den socioøkonomiske ulighed i samfundet. Men hvordan
Læs mereKortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte indenfor hotel- og restaurationsbranchen i Danmark
Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte indenfor hotel- og restaurationsbranchen i Danmark Johnni Hansen Michaela Tinggaard Pernille Mikkelsen Karen Meier Rasmussen Anne Petersen Christina
Læs mereRådgivning og patientstøtte 2017 Årsrapport for rådgivningerne
Patient- & Pårørendestøtte Kræftens Bekæmpelse Rådgivning og patientstøtte 217 Årsrapport for rådgivningerne Dokumentation & Udvikling April 218 1 Indledning I Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger registreres
Læs mereSynliggørelse af arbejdsbetinget cancer ved landets lungemedicinske afdelinger
Synliggørelse af arbejdsbetinget cancer ved landets lungemedicinske afdelinger Arbejds- og miljømedicinsk årsmøde, 2007 Susanne Wulff Svendsen, afdelingslæge Arbejdsmedicinsk Klinik i Århus Baggrund Hansen
Læs mereEksempler på rumindretning i nye sygehuse
Eksempler på rumindretning i nye sygehuse Somatik, intensivstue uden bad Titel, adresse, region Byggeri, art og størrelse Sygehus Lillebælt, Kolding Skovvangen 2-8 6000 Kolding Region Syddanmark Totalrenovering
Læs mereREFERAT Arbejdsmiljønetværk Brand og Redning
REFERAT Arbejdsmiljønetværk Brand og Redning Mødedato: Tirsdag den 1. oktober 2013 Mødested: Solsikkevej 2 Starttidspunkt: Kl. 19:00 Sluttidspunkt: Kl. 21:00 Afbud: Fraværende: Bemærkninger: Ingen Ingen
Læs mereVærn mod udsættelse for farlige stoffer Videnskonference
Image H 9.4 cm x W 27.53 cm Værn mod udsættelse for farlige stoffer Videnskonference Forudsætninger for - og værktøj til - valg af korrekte værnemidler Landstingssalen, 22. januar 2013, Peter Mentz Farlige
Læs mereIndkomstfremgang for indkomstgrupper (decilgrænser), , med og uden studerende
Danmarks Statistik pegede for nyligt på, at den laveste indkomstgruppe (bund pct.) har oplevet et fald i de reale disponible indkomster de seneste år (fra -1). Det fremgik desuden, at de øvrige indkomstgrupper
Læs mereJohnni Hansen Michaela Tinggaard Pernille Mikkelsen Karen Meier Rasmussen Anne Petersen Andrea Meersohn
Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte indenfor BAR Jord til Bord - landbrug, gartneri, skovbrug, anlægsgartneri, slagterier, mejerier og lignende i Danmark Johnni Hansen Michaela Tinggaard
Læs mereSocial ulighed i forekomsten og overlevelsen efter kræft i Danmark
CANCER 653 Social ulighed i forekomsten og overlevelsen efter kræft i Danmark Susanne Oksbjerg Dalton, J. Schüz, C. Johansen, G. Engholm, S.K. Kjær, M. Steding-Jessen, H.H. Storm & J.H. Olsen Hovedresultater
Læs mere: DuPont Tyvek Spunbond Polyethylene
Sammensætningsinformationerne i dette dokument opfylder kravene i (EF) forordningen Nr. 1907/2006 (REACH), Artikel 33. De andre informationer fremsættes frivilligt, og er ikke omfattet af de regulerende
Læs mereFakta. Sundhedsstyrelsens udtalelse af 7. oktober 2011 præciseret i mail af 23. januar 2012
N O T A T SVAR PÅ SPØRGSMÅL FRA SIKKERHEDS- STYRELSEN SAMT VURDERING AF RISIKO VED BØRNS OG UNGES UDSÆTTELSE FOR UV-LYS FRA SOLARIER s udtalelse af 7. oktober 2011 præciseret i mail af 23. januar 2012
Læs mereIndkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning
Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede
Læs mere