Bør vi handle på klimaforandringerne?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bør vi handle på klimaforandringerne?"

Transkript

1 Bør vi handle på klimaforandringerne? Spørgsmålet om, hvordan vi bør handle i hverdagen, hvis eksempelvis en mand falder om på gaden, synes knapt så svært at svare på. Her vil de fleste intuitivt hjælpe i form af første hjælp eller tilkaldelse af ambulance, fordi man har et moralsk udgangspunkt, der siger, at man bør hjælpe, hvis andre mennesker er i nød. Det synes dog noget mere komplekst, at vurdere, hvorvidt og hvordan vi som nulevende mennesker bør handle på klimaforandringerne. Dette skyldes fortrinsvist, at problematikken omkring klimaforandringerne er mere kompleks og sværere at overskue. Som FN s klimaekspertpanels, IPCC, nyeste rapport slår fast medfører menneskers udledning af drivhusgasser med stor sandsynlighed ændringerne i klimaet, der vil have negative konsekvenser for mennesker, dyr og økosystemer både i nutiden og i fremtiden. Hvis vi dermed påstår, at vi som nulevende mennesker har pligt til at forsøge at bekæmpe disse klimaforandringer gennem reduktion af drivhusgasudledningen, så har vi som grundlæggende etik udgangspunkt, at vi bør handle, så vi undgår at udsætte nutidige og fremtidige mennesker, dyr og økosystemer for unødige farer og lidelse (klimaforandringer). Der ligger altså en etiske vurdering i ovenstående. Den samme etiske vurdering ligger til grund for FN s overordnede mål i forhold til handling på klimaforandringerne, om at man bør undgå farlige menneskeskabte klimaforandringer. Dermed introduceres begrebet ansvar og forpligtigelse overfor andre mennesker og andet levende, hvilket er centralt i vurderingen af, hvordan man bør handle. Hvis vi tilslutter os udgangspunktet, at vi har en forpligtigelse overfor andre nulevende og fremtidige mennesker, dyr og økosystemer, så betyder det, at en reduktion af drivhusgasudledningen bør iværksættes. Ud fra ovenstående vil vi dermed kunne konkludere, at vi som nulevende mennesker har en forpligtigelse til at handle på klimaforandringerne og forsøge at bekæmpe eller minimere de forventede konsekvenser af globale temperaturstigninger. Spørgsmålet er, om det overhovedet kan forsvares etisk set ikke at handle på klimaforandringerne i form af reduktion af drivhusgasudledningen? I det følgende opridses en række indvendinger mod at handle på klimaforandringerne, så kan du selv tage stilling til hvilke argumenter, der vejer tungest på vægten, og hvad du synes virker mest rigtigt. Du kan eventuelt selv komme med flere argumenter, der taler for den ene eller den anden side. 50 Side31 MayaHøffdingNissen,E

2 De positive konsekvenser af klimaforandringerne opvejer de negative! Et argument for hvorfor handling på klimaforandringerne i form af reduktion af drivhusgasudledningen ikke er nødvendig, kunne være at påstå, at der faktisk er flere positive konsekvenser ved klimaforandringerne, end der er negative konsekvenser. Hvis vi ikke gør noget og lader klimaforandringerne ske, argumenterer den danske statistiker Bjørn Lomborg eksempelvis for at, antallet af dødsfald relateret til kulde/varme vil falde. Hvis det nuværende dødsfald på grund af kulde sammenlignes med de forventede fremtidige dødsfald på grund af varme, betyder det nemlig at færre vil dø som følge af varme i fremtiden end antallet, der dør af kulde i dag. Derudover argumenterer Lomborg for, at landbrugsproduktionen samlet set vil komme til at stige, fordi landbruget på de højere breddegrader vil øge produktionen som følge af en højere gennemsnitstemperatur. Derimod vil landbrugsproduktionen i udviklingslandene tættere på ækvator, ifølge hans tal, falde med 7 % og enkelte steder med op til %. Overordnet set vil klimaforandringerne ifølge Lomborg dog bidrage med positive sideeffekter, og dermed er handling i form af reduktion af drivhusgasudledning ikke nødvendig. Etisk set synes dette altså som en god grund til ikke at skulle forsøge at forhindre klimaforandringerne, da man ifølge Lomborgs påstande samlet set faktisk vil opnå færre dødsfald og en øget produktivitet i landbruget, hvilket må siges at tale for ikke at gøre noget. Spørgsmålet er så, om det er relevante indvendinger mod handling på klimaforandringerne altså om hans påstande rent faktisk holder. Kritikere af disse pointer vil sige, at klimaforandringerne ikke samlet set vil medføre lavere dødstal. Hvis man ser snævert på dødsfald i den vestlige verden, Europa og USA, som følge af kulde eller varme stemmer Lomborgs tal, og der vil faktisk dø færre hvis gennemsnitstemperaturen stiger. Hertil kommer det forventede dødstal i udviklingslandene som følger af flere ekstreme vejrsituationer og medfølgende sygdomme, hvilket Lomborgs argumentation ifølge disse kritikere overser. Ifølge IPCC vil antallet af dødsfald i forbindelse med klimaforandringerne med al sandsynlighed overstige antallet af vundne liv. Til denne indvending vil Lomborg sige, at i stedet for reduktion af drivhusgasudledning her og nu for at undgå de forventede voldsomme vejrsituationer, vil det være billigere og bedre at sætte præventivt ind med kystbeskyttelse de steder især i udviklingslandene, som er mest udsat for orkaner og oversvømmelser. Herigennem forventer han at sikre et lavere dødstal. Side32 MayaHøffdingNissen,E

3 Kritikerne vil indvende hertil, at hvis drivhusgasudledningen ikke reduceres, er der stor sandsynlighed for, at klimaet vil løbe løbsk, forstået ved at konsekvenserne af den forventede eskalering i temperaturgennemsnittet er uigenkaldelige, og at de vejrsituationer vi kommer til at opleve i fremtiden bliver meget voldsommere end vi kender det i dag. Dermed kender vi heller ikke styrken på de potentielle vejrsituationer. Den præventive løsning kan derfor vise sig at være tilstrækkeligt til at undgå et højere dødstal, men den kan også vise sig at være utilstrækkelig. Problemet er, at vi først finder ud af om den præventive løsning virker, når det er for sent at lave om, og dermed er spørgsmålet, om det er forsøget værd at gamble med disse menneskers liv ved at håbe på at Lomborgs beregninger holder ( forsigtighedspincippet). Med hensyn til den påståede øgede landbrugsproduktion vil bl.a. IPCC indvende, at fødevareproduktionen i nogle afrikanske lande vil falde med op til 50 % allerede i 2020, hvilket altså er betydeligt mere end Lomborgs forudsigelser. I IPCC s rapport nævnes det, at den samlede produktion vil stige, men kun til en hvis grænse, og hvis temperaturen stiger med mere end 3 grader, så vil produktiviteten falde. Det vil sige, at man kan indvende at perioden, hvor det vil være fordelagtigt for fødevareproduktionen med højere temperaturer, er begrænset og dermed at det ikke er et godt nok argument til at undlade handling. Som ovenstående diskussion for og imod handling på klimaforandringerne afspejler, er det vanskeligt at afgøre, hvad der vil være den bedst mulige løsning. Dermed handler det om, at lægge sig fast på de fakta, som man synes har størst sandsynlighed og at handle derudfra Forkerte prioriteringer pengene kunne bruges bedre på andre ting end CO2-reduktion! Et andet argument, som bl.a. også fremføres af Lomborg, er, at det er for dyrt at reducere udledning her og nu, og at pengene kan bruges bedre et andet sted, hvor de gør mere gavn. Lomborg mener, at de penge, som nationerne påtænker at bruge på reduktion af drivhusgasudledning i stedet for kunne bruges til at afhjælpe andre mere presserende problemer som malaria, hiv/aids mm (konsekvens: flere sygdomme). Umiddelbart synes denne tanke om at gøre mest mulig gavn for de penge, man har til rådighed, sympatisk, men kritikerne af denne påstand indvender, at det ikke nødvendigvis er samme pose penge, der anvendes til reduktion af drivhusgasudledning og til bekæmpelse af sygdomme. Den internationale chef i Folkekirkens Nødhjælp, Christian Friis Bach, skriver i avisen Information d. 22. september 2007, at USA, som i øjeblikket gør mindst for at nedsætte sin drivhusgasudledning, giver forholdsvist lidt i udviklingsbistand, og at Danmark, som gør meget for at bekæmpe drivhusgasudledning, er et af Side33 MayaHøffdingNissen,E

4 de lande, der forholdsmæssigt giver mest i udviklingsbistand. De to projekter er altså i følge ham ikke alternativer, der udelukker hinanden. Derudover sættes der ifølge Lomborg lighedstegn mellem reduktion af drivhusgasudledning og økonomisk og udviklingsmæssig tilbagegang. Derfor vil det være en dårlig investering at gøre noget ved klimaproblematikken. Som verden ser ud nu, er der ikke meget uenighed om, at der er en stor sammenhæng mellem produktion, der kræver et højt energiforbrug og dermed drivhusgasudledning, og en nations rigdom. Ifølge kritikerne af Lomborgs argumenter betyder det dog ikke nødvendigvis, at investering i energimæssige grønne løsninger, eksempelvis udvikling af vedvarende energi, er en dårlig forretning og at det dermed økonomisk set ikke kan betale sig at handle i forbindelse med klimaforandringerne. Stern Review, som er udarbejdet til den britiske regering af en række økonomer anført af Nicholas Stern, forudser, at der vil gå et stykke tid, før en ny teknologiske løsning inden for vedvarende energi er billigere end de nuværende traditionelle løsninger med fossile brændsler. På et tidspunkt vil den vedvarende løsning dog overhale den traditionelle, i forhold til hvad der økonomisk set bedst kan betale sig. Hvornår denne overhaling sker, er afhængig af prisen på de fossile brændsler og efterspørgsel efter alternative løsninger. Derudover forudser flere, bl.a. Stern Review, at handling overfor klimaforandringerne i form af reduktion af drivhusgasser til et lavt stabiliseringsniveau, vil være billigere end ikke at handle, da omkostningerne ved at tilpasse sig klimaets ændringer vil overstige omkostninger ved at handle nu. Stern Rewiev et konkluderer, at det vil koste cirka 1 % af det globale BNP at reducere drivhusgasudledningen til et acceptabelt koncentrationsniveau, så konsekvenserne af klimaforandringerne undgås, mens det globale BNP kan risikere at falde med 20 %, hvis handling udelades. Om man kunne bruge pengene bedre et andet sted end til reduktion af drivhusgasudledningen, er der altså uenighed om. Hvorvidt det vægter som et rimeligt argument til at vurdere, om man skal handle overfor klimaforandringerne eller ej, er dermed til diskussion Klimaforandringerne er ikke menneskeskabte og derfor behøver vi ikke handle! Et tredje argument for ikke at skulle reducere drivhusgasudledningen kunne være, at man påstod, at klimaforandringerne slet ikke skyldes menneskelig aktivitet, men derimod udelukkende skyldes naturlige udsving i temperaturen eller andet, og at man dermed skulle have en grund til ikke at handle overfor klimaforandringerne. Dette er en holdning, som i stor stil er forsøgt udbredt af det, der i dag kaldes Side34 MayaHøffdingNissen,E

5 benægtelsesindustrien, der har fabrikeret usikkerhed om videnskaben bag klimaforandringerne af hensyn til forskellige virksomheders interesse i fortsat at kunne afbrænde og sælge fossile brændsler. Kritikerne af denne påstand vil sige, at man herved ignorerer videnskab på området. Den amerikanske forsker, Naomi Oreskes, har undersøgt alle artikler om klimaforandringerne udgivet i videnskabelige tidsskrifter fra (928 stk.) og ingen er uenig i at der eksisterer menneskeskabte klimaforandringer. Derudover betyder det ikke nødvendigvis, at vi skal undlade at handle, bare fordi vi ikke selv er skyld i problemet. Et er hvilke risici vi bestemmer os for at udsætte os selv for, men noget helt andet er, hvad vi kan tillade os at udsætte andre for. Vi kan eksempelvis godt bestemme, at vi selv vil springe ud fra en flyvemaskine i en faldskærm, men vi kan ikke pålægge andre at gøre det samme. Undladelse af handling på klimaforandringerne vil medføre at vi udsætter andre, i særdeleshed vores børn, børnebørn for farer, som vi kunne undgå. Dette synes urimeligt, i hvert fald hvis omkostningerne for den nutidige generation ved at undgå disse farer er rimelige. Hvis vi forestiller os en situation, hvor vi tilslutter os tanken, at klimaforandringerne er en del af et naturligt mønster, hvor temperaturen stiger, og alle forudsigelserne om, at det er forårsaget af menneskelig aktivitet, udelades. I denne situation kender vi stadig forudsigelserne om, at mange tusinde mennesker i fremtiden vil komme til at lide som følger af disse ændringer i klimaet, men vi vælger alligevel ikke at gøre noget for at afhjælpe problemet. Vil det være en rimelig begrundelse for ikke at handle? Kritikerne af dette argument for ikke at handle på klimaforandringerne vil mene, at hvis vi forestillede os, at klimaforandringerne ikke er menneskeskabte, men at de indtræder og har samme konsekvenser, så vil den nutidige generation være skyld i en undladelsessynd, hvor man ikke gør noget for at gøre fremtidige generationers liv bedre, selv om vi har muligheden. Som situationen i forbindelse med klimaforandringerne ser ud, er der dog med stor sandsynlighed ikke kun tale om et naturligt indtrædende problem, og ved at undlade at handle, undlader man ikke bare at hjælpe, men man vil aktivt udsætte folk for farer, som man kunne have været foruden. Helt konkret betyder det, at jo længere man i den nutidige generation venter med at handle overfor klimaforandringerne, jo flere generationer vil blive ramt af de problemer, der følger. Hvis den nutidige generation derimod handler nu, vil nogle af disse generationer kunne undgå konsekvenserne af vores og fortidens drivhusgasudledning. Som ovenstående afspejler, vil der nødvendigvis være en del usikkerhed (lille eller stor afhængigt af øjnene, der ser) i forhold til videnskabelige beregninger og forudsigelser, men det betyder ikke nødvendigvis at forudsigelserne er værdiløse ( usikkerhed og risikohåndtering). Side35 MayaHøffdingNissen,E

6 Er handling etisk set påkrævet? Har vi etisk set et ansvar overfor andre mennesker, dyr og økosystemer i nutiden og i fremtiden for at handle og forsøge at bekæmpe klimaforandringerne? Hvilken vej synes du vægten tipper? Kilder Lomborg, Bjørn (2007): Cool it. The Sceptical Environmentalist s Guide to Global Warming, Alfred A. Knopf, New York Oreskes, Naomi (2004): The Scientific Consensus on Climate Change in Science, vol. 306 Stern, Nicolas (2006): The economics of Climate Change: The Stern Review, Cambridge University Press, Cambridge Bach, Christian Friis (2007): Lad os starte med isbjørnene in Information 22. september Skrevet af: cand. mag. Kira Rønn, RUC 275 Side36 MayaHøffdingNissen,E

ATMOS-FAIR? Speciale af Kira Vrist Rønn November 2008 Vejleder: Jesper Ryberg Filosofi & Videnskabsteori Roskilde Universitetscenter

ATMOS-FAIR? Speciale af Kira Vrist Rønn November 2008 Vejleder: Jesper Ryberg Filosofi & Videnskabsteori Roskilde Universitetscenter ATMOS-FAIR? EN ETISK DISKUSSION AF FORDELINGSRETFÆRDIGHED I FORBINDELSE MED DE GLOBALE KLIMAFORANDRINGER Speciale af Kira Vrist Rønn November 2008 Vejleder: Jesper Ryberg Filosofi & Videnskabsteori Roskilde

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige

Læs mere

Klimakonference. -www.ve.dk

Klimakonference. -www.ve.dk Klimakonference -www.ve.dk Agenda 1. Hvad er egentlig miljø- og klimapolitik 2. Hvad er klimaforandringer i den politiske verden a. Internationalt perspektiv b. Dansk perspektiv 3. Fremtidige udfordringer

Læs mere

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet

Læs mere

KLIMAET PÅ DAGSORDENEN. Dansk klimadebat 1988-2012

KLIMAET PÅ DAGSORDENEN. Dansk klimadebat 1988-2012 OLUF DANIELSEN KLIMAET PÅ DAGSORDENEN Dansk klimadebat 1988-2012 UNIVERSITÅTSBIBLtOTHEK KIEL - ZENTPAL3IBLIOTHEK - Mul ti ver s INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 9 INDLEDNING II FORKORTELSER, FIGURER OG TABELLER

Læs mere

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen

Læs mere

Baggrundsmateriale noter til ppt1

Baggrundsmateriale noter til ppt1 Baggrundsmateriale noter til ppt1 Dias 1 Klimaforandringerne Afgørende videnskabelige beviser Præsentationen giver en introduktion til emnet klimaforandring og en (kortfattet) gennemgang af de seneste

Læs mere

Baggrundsnotat om klima- og energimål

Baggrundsnotat om klima- og energimål 12. april 2016 Baggrundsnotat om klima- og energimål Indledning Der er indgået en række aftaler i såvel FN- som EU-regi om klima- og energimål. Aftalerne har dels karakter af politiske hensigtserklæringer,

Læs mere

Klima og diskontering

Klima og diskontering Klima og diskontering Kirsten Halsnæs Klimapolitik en særlig udfordring for diskontering Langsigtet problem knyttet til atmosfæriske drivhusgas koncentrationer med mere end 100 års levetid Usikkerheder

Læs mere

3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil

3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil Indhold 1. Hvem er CONCITO? 2. Klimaudfordringen 3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil 4. Hvad siger FN, at vi kan og bør gøre? 5. Hvad kan vi selv gøre? Hvem er CONCITO? Danmarks grønne tænketank

Læs mere

Hvad skal vi gøre først?

Hvad skal vi gøre først? Hvad skal vi gøre først? Tidl. direktør for Institut for Miljøvurdering, lektor ved Aarhus Universitet Hver dag foretages der globale politiske prioriteringer. Vi vælger at støtte nogle gode forslag, mens

Læs mere

DEN NY VERDEN 2008:4 I klimaets navn

DEN NY VERDEN 2008:4 I klimaets navn DEN NY VERDEN 2008:4 I klimaets navn 1 Kira Vrist Rønn Atmos-fair en retfærdig fordeling af klimabyrden? Som den klimapolitiske situation ser ud i dag, er verdenssamfundet på vej ind i en mulig dobbelt-tragedie.

Læs mere

Klimamodellen DICE. Poul Schou, De Økonomiske Råds Sekretariat. Oplæg ved Netøk-seminar om klima og økonomi 2. oktober 2015

Klimamodellen DICE. Poul Schou, De Økonomiske Råds Sekretariat. Oplæg ved Netøk-seminar om klima og økonomi 2. oktober 2015 Klimamodellen DICE Poul Schou, De Økonomiske Råds Sekretariat Oplæg ved Netøk-seminar om klima og økonomi 2. oktober 2015 1 Hvorfor bruge økonomiske modeller i klimaspørgsmål? Kan skabe overblik over vigtige

Læs mere

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter 2012-2050 i en dansk klimalov Kim Ejlertsen og Palle Bendsen NOAH Energi og Klima, 3. december 2011 Vores forslag til reduktionsmål i en dansk klimalov

Læs mere

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.

Læs mere

Økonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights:

Økonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights: Økonomisk analyse 21. december 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget Highlights: FN s seneste opgørelse

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Hvad betyder samfundsansvar i det offentlige?

Hvad betyder samfundsansvar i det offentlige? Hvad betyder samfundsansvar i det offentlige? Workshop hos KL, 17.1.2012 Hanne Gürtler, Sekretariatsleder Hvad betyder samfundsansvar? samfundsansvarlig virksomhed respekterer menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder

Læs mere

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:

Læs mere

Kunden i Fokus INVITATION

Kunden i Fokus INVITATION KLIMADEBAT Kunden i Fokus INVITATION DBDH Årsmøde 1. afdeling: Cool it or Too Cool? 2. afdeling: Kunden i Fokus - Design Thinking og CSR som løftestang København, 25. august 2011 DBDH inviterer til åbent

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

MILJØstyrelsen Juni 2005 Klima og Miljøstøtte Jr. Nr. 1034-0544

MILJØstyrelsen Juni 2005 Klima og Miljøstøtte Jr. Nr. 1034-0544 Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 28 Offentligt MILJØstyrelsen Juni 2005 Klima og Miljøstøtte Jr. Nr. 1034-0544 Notat om 2-graders målsætningen: Hvad indebærer den,

Læs mere

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009? Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 24 Offentligt Samrådsspørgsmål AL Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Oversvømmelser og klimatilpasning i Danmark

Oversvømmelser og klimatilpasning i Danmark Oversvømmelser og klimatilpasning i Danmark Ole Mark Forsknings- og Udviklingschef, DHI Hvorfor en ny klimatilpasningsstrategi? 1. Selvom verdenssamfundet i dag fastfrøs/stoppede dets udledning af drivhusgasser,

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Hvordan arbejder DIP/JØP med klimahensyn i investeringsstrategien?

Hvordan arbejder DIP/JØP med klimahensyn i investeringsstrategien? Hvordan arbejder DIP/JØP med klimahensyn i investeringsstrategien? v/adm. direktør Torben Visholm 14. marts 2016 1 Temperaturstigninger Jordkloden bliver varmere Temperaturerne stiger i takt med øget koncentration

Læs mere

Går jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug?

Går jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Professor Jørgen E. Olesen Globale udfordringer Klimaændringer Befolkningstilvækst især middelklasse

Læs mere

Rapport September 2016

Rapport September 2016 Rapport September 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE OM DE FEM SEGMENTER HOVEDKONKLUSIONER FN S VERDENSMÅL VERDENSTIMEN VERDENS BEDSTE NYHEDER UDVIKLINGSBISTAND METODE 3 4 6 18 20 28 44 2 Om de fem segmenter I rapporten

Læs mere

TNS Gallup - Public Tema: Klima 28. april 2008. Public

TNS Gallup - Public Tema: Klima 28. april 2008. Public TNS Gallup - Public Tema: Klima 28. april 2008 Public Metode Feltperiode: 24.-28. april 2008 Målgruppe: borgere landet over på 18 år og derover Metode: G@llupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 949

Læs mere

Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten

Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten 1. Hvad er specielt ved de klimaændringer vi taler om i dag? 2. Hvis global opvarmning er en alvorlig trussel mod mennesket / livet på jorden, Hvad

Læs mere

Synergier og trade-offs i vurdering af klimatiske forhold

Synergier og trade-offs i vurdering af klimatiske forhold Miljøvurderingsdag 2011 Synergier og trade-offs i vurdering af klimatiske forhold Anja Wejs, PhD stud. E-mail: wejs@plan.aau.dk Lov om Miljøvurdering, Bilag 1 vedr. 7 stk 2 Den sandsynlige væsentlige indvirkning

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Klima og Energisyn Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en fagligt velfunderet medlemsbaseret miljøorganisation med fokus på: Bæredygtigt byggeri Energi og klima

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

Klimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug

Klimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug G1 Efter Klimatopmødet i København Klimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug Søren Korsholm Chef for plante- og energipolitik MILJØ & ENERGI sok@lf.dk 1 12. januar 2010 Klimatopmødets konsekvenser

Læs mere

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn: Slutopgave Lav en aftale med dig selv! Hvad vil du gøre anderledes i den kommende tid for at mindske udledningen af drivhusgasser? (Forslag kan evt. findes i klimaudstillingen i kælderen eller på www.1tonmindre.dk)

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse?

Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse? Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse? Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på debatmøde om klima den 16. april 2015

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

Klima- og energipolitik

Klima- og energipolitik Klima- og energipolitik Godkendt i Byrådet den 26. september 2011 1 Forord Klima- og Energi i nyt perspektiv Politik og Strategi 2020 blev udarbejdet af Plan- og Klimaudvalget og godkendt den 1. juni 2011

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Velkommen til Sikkerhedskursus del 1

Velkommen til Sikkerhedskursus del 1 Velkommen til Sikkerhedskursus del 1 Det er ikke for sjov og derfor kan det her ikke vente Statistisk set sker der på et halv år 15 tilløb til skader 7 materielle skader 5 mindre arbejdsskader 2 alvorlige

Læs mere

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 33 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 33 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 33 Offentligt Notat om hovedpunkter i Synteserapporten til IPCC s Femte Hovedrapport Baggrund IPCC har ved et pressemøde i København d. 2.

Læs mere

Hvad er bæredygtighed? Brundtland

Hvad er bæredygtighed? Brundtland Hvad er bæredygtighed? Brundtland 2... 24. januar 2014 Bæredygtighed Er ikke et videnskabeligt faktuelt begreb, men et normativt princip, ligesom f.eks. Lovgivning Er baseret på en grundtanke om naturlige

Læs mere

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15 Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 327 Offentligt Uofficiel oversættelse af Copenhagen Accord Foreløbig uredigeret udgave Partskonferencen Beslutning -/CP.15 tager Københavnssaftalen

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

BIOBRÆNDSTOF ambivalens, ansvar usikkerhed

BIOBRÆNDSTOF ambivalens, ansvar usikkerhed AARHUS UNIVERSITY 28 th November 2011 BIOBRÆNDSTOF ambivalens, ansvar usikkerhed Mette Jensen Seniorforsker emerita Aarhus Universitet Baggrund Biobrændstof som løsning på transportens forbrug af fossile

Læs mere

Klima og DN Klimakommune

Klima og DN Klimakommune Klima og DN Klimakommune Kerteminde 5. februar 2009 Jens la Cour Kampagneleder klimakommuner Klima og klimakommuner 1. Udviklingsscenarier forårsaget af klimaforandringer i Danmark 2. Klimakommuner handling

Læs mere

World Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009

World Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009 World Wide Views Det danske borgermøde September 2009 Spørgeskema Første tema-debat Klimaforandringerne og deres konsekvenser Det er forskelligt fra person til person, hvordan man ser på klimaforandringer,

Læs mere

Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder

Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder Organisation for erhvervslivet Januar 21 Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder Af afsætningspolitisk chef Peter Thagesen, PTH@DI.DK og konsulent Jesper Friis, JEF@DI.DK

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto

Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Vi skal hjælpe folk til at modstå katastrofer og klimaforandringer Vi skal

Læs mere

Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse

Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse Rapport September 2014 Om de fem segmenter I rapporten skelnes der mellem følgende fem segmenter: De overbeviste, som synes, de ved meget og er moderate eller

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne

Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne 1. Intro Først en række afstemninger for at lære udstyret at kende. Dernæst en runde ved bordene, hvor I lærer

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Klimabarometeret Januar 2012

Klimabarometeret Januar 2012 Klimabarometeret Januar 212 2. januar 212 RAPPORT 79 % af danskerne vil gerne finansiere omstillingen til vedvarende energi gennem en gradvist stigende energiregning. Det viser Klimabarometeret, som i

Læs mere

Kronik: Politiske valg - økonomiske prioriteringer

Kronik: Politiske valg - økonomiske prioriteringer Bragt i Politiken, den 29. oktober 2006 Kronik: Politiske valg - økonomiske prioriteringer Hvordan løser vi verdens problemer? Danmark kan bane vejen for de rigtige økonomiske prioriteringer ved at skabe

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Uenighed mellem epistemisk ligeværdige

Uenighed mellem epistemisk ligeværdige Der ønskes en fremstilling af problematikken om uenighed blandt epistemisk ligeværdige, samt en diskussion af det forsonende svar på problematikken Jeg vil i denne opgave vise, at Christensens forsonende

Læs mere

Klima Hvad skal der til?

Klima Hvad skal der til? Klima Hvad skal der til? - Synspunkter og forslag fra 92-gruppen i forbindelse med klimakonventionsmødet på Bali, december 2007 Verden står overfor en global klimakrise. De seneste rapporter fra FN s klimapanel

Læs mere

Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger?

Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger? Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger? Eigil Kaas Niels Bohr Institutet Københavns Universitet 1 HVAD ER DRIVHUSEFFEKTEN? 2 3 Drivhusgasser: H 2 O, CO 2, CH

Læs mere

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Sustainable Agriculture De globale udfordringer er store: Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Niels Bjerre, Agricultural Affairs Manager Hvad laver du? Jeg høster Jeg producerer

Læs mere

Undervisningen i samfundsfag er planlagt med udgangspunkt i Fælles Mål for samfundsfag herunder Fagets Centrale Kundskabs- og færdighedsområder:

Undervisningen i samfundsfag er planlagt med udgangspunkt i Fælles Mål for samfundsfag herunder Fagets Centrale Kundskabs- og færdighedsområder: Årsplan i samfundsfag i 8. klasse KKF, skoleåret 2008-2009 Underviser: Susan Højgaard Jensen Undervisningen i samfundsfag er planlagt med udgangspunkt i Fælles Mål for samfundsfag herunder Fagets Centrale

Læs mere

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Økonomi- og Valutaudvalget 25.9.2013 2013/2174(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om forsikringsdækning af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer (2013/2174(INI)) Økonomi-

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af en vedvarende energi-fond (VE-fonden)

Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af en vedvarende energi-fond (VE-fonden) 2007/2 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 25. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 29. februar 2008 af Per Clausen (EL), Line Barfod (EL), Johanne Schmidt Nielsen (EL) og Frank Aaen

Læs mere

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter 2012-2050 i en dansk klimalov Kim Ejlertsen og Palle Bendsen NOAH Energi og Klima, 3. december 2011 Vores forslag til reduktionsmål i en dansk klimalov

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

Økonomisk analyse. Verdens fødevareforbrug stiger Gode muligheder for dansk eksport

Økonomisk analyse. Verdens fødevareforbrug stiger Gode muligheder for dansk eksport Økonomisk analyse 23. november 2012 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Verdens fødevareforbrug stiger Gode muligheder for dansk eksport Highlights:

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

Figur 1. Skyerne - en vigtig men mindre godt forstået spiller i det globale klimasystem 2.

Figur 1. Skyerne - en vigtig men mindre godt forstået spiller i det globale klimasystem 2. KØBENH AV NS UNIVERSITET Hvad er klima? skrevet af Philipp von Hessberg (v 1.2,. 10. 2009) Klima er gennemsnitset for en lokalitet eller en region. Man bruger normalt 30 års gennemsnitsværdier til at beskrive

Læs mere

Vil udvinding af skifergas i Danmark påvirke klima og nærmiljø? Hvilke lokale effekter vurderer man, at skifergasudvinding har på mennesker og miljø

Vil udvinding af skifergas i Danmark påvirke klima og nærmiljø? Hvilke lokale effekter vurderer man, at skifergasudvinding har på mennesker og miljø Vil udvinding af skifergas i Danmark påvirke klima og nærmiljø? Hvilke lokale effekter vurderer man, at skifergasudvinding har på mennesker og miljø Torsdag 4. dec. 2014 Oplæg af Sine Beuse Fauerby. Energi

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

Europa-Huset 19.11.2015

Europa-Huset 19.11.2015 Opgør med myterne om Danmark som foregangsland EuropaHuset 19.11.2015 Støttet af Tankevækkende tendenser i energiforbruget Det samlede energiforbrug i EU28 har ligget nærmest konstant siden 1995 på trods

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012 Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2012 1 De fire segmenter Vundne Alle dem, der allerede er medlem af en ulandsorganisation 2 60% 50% 49% 45% Motiverede Mulige

Læs mere

Klimavenlig virksomhed. Hvorfor & Hvordan

Klimavenlig virksomhed. Hvorfor & Hvordan Klimavenlig virksomhed Hvorfor & Hvordan Det globale perspektiv Vores verden er truet af global opvarmning og klimaforandringer grundet øget drivhuseffekt For at undgå uoprettelig skade på naturen, skal

Læs mere

Befolkningsundersøgelse NGO Forum

Befolkningsundersøgelse NGO Forum Befolkningsundersøgelse NGO Forum September 00 FN s 05 Mål Har du hørt om hørt om FN s 05 Mål? Hvad tror du, at FN s 05 Mål drejer sig om? Det er en målsætning for udviklingen i u-lande 85 Ja Sept. 00

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om hensyntagen til social og miljømæssig bæredygtighed ved danske pensionsselskabers investeringer

Forslag til folketingsbeslutning om hensyntagen til social og miljømæssig bæredygtighed ved danske pensionsselskabers investeringer 2015/1 BSF 114 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 31. marts 2016 af Josephine Fock (ALT), Rasmus Nordqvist (ALT) og Christian Poll (ALT) Forslag

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Opfattelser af udviklingspolitik

Opfattelser af udviklingspolitik Opfattelser af udviklingspolitik Befolkningsundersøgelse februar 2011 1 Indhold 1. Udviklingsbistand og anvendelse 2. Klima, sikkerhed og demokrati 3. Firmaer og finansmarkeder 4. Partivalg og diskussioner

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

Flygtningekrisen og det etiske grundlag for flygtningepolitik

Flygtningekrisen og det etiske grundlag for flygtningepolitik Flygtningekrisen og det etiske grundlag for flygtningepolitik Nils Holtug Centre for Advanced Migration Studies Afdeling for filosofi Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Dias 1 Hvilke etiske

Læs mere

Mål alt hvad måleligt er

Mål alt hvad måleligt er Mål alt hvad måleligt er Forudsætninger for Stern-rapportens diskonteringsrater og konsekvenser for planlægningen af en global klimaindsats Miniprojekt på Master i miljøvurdering Rasmus S. Larsen, årgang

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 11.01.2010 UDKAST TIL BETÆNKNING om klimaforandringernes økonomiske og finansielle indvirkning på AVS-staterne

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

Den samfundsøkonomiske kalkulationsrente fakta og etik. 10. februar 2011

Den samfundsøkonomiske kalkulationsrente fakta og etik. 10. februar 2011 Den samfundsøkonomiske kalkulationsrente fakta og etik 10. februar 2011 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Den danske kalkulationsrente... 4 Finansministeriets vejledning... 5 Regneeksempel... 6 Kalkulationsrenten

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Sådan finder du din virksomheds vækstpotentiale

Sådan finder du din virksomheds vækstpotentiale 3 sikre steps til din virksomheds vækst Hvis du er iværksætter, selvstændig eller virksomhedsejer har du sandsynligvis stiftet bekendtskab med en forretningsplan. En del interessenter som banken, potentielle

Læs mere