HISTORIE HISTORIE. Ole Steen Hansen, Karsten Kjer Michaelsen, Jens Aage Poulsen & Palle Roslyng-Jensen GYLDENDAL I S B N
|
|
- Søren Mogensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 I S B N _om_historie 8.indd HISTORIE HISTORIE ê 8 ê Ole Steen Hansen, Karsten Kjer Michaelsen, Jens Aage Poulsen & Palle Roslyng-Jensen GYLDENDAL 7/29/09 8:41:35 AM
2 Historie ê ole steen Hansen, Karsten Kjer Michaelsen, Jens Aage Poulsen & Palle roslyng-jensen 8GYLDeNDAL
3 Historie 8 1. udgave, 1. oplag 2009 by Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S Copenhagen Forlagsredaktion: Marianne Harboe Ekstern faglig redaktion: Jens Aage Poulsen Grafisk tilrettelæggelse: Sofie Meedom Figurer: Sofie Meedom Kort: Martin Bassett Teksten er sat med New Century Schoolbook og The Sans Bogen er trykt hos Narayana Press Printed in Denmark 2009 ISBN Tilhørende hjemmeside: Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.
4 indhold 6 Til eleverne 8 DrøMMeN om Det GoDe Liv / udvandringen til AMeriKA i 1800-tALLet 10 Tom Lauritsen, Dannebrog, Nebraska, USA 12 Tidstavle 13 Baggrund 18 Delemne 1: Hjemme skidt, ude bedre 23 Delemne 2: Den lange rejse 27 Delemne 3: Fra udvandrer til indvandrer 32 Delemne 4: Nybygger og pionér 37 Delemne 5: Prærien skal blot kildes med ploven! 42 Hvad der videre skete 46 Videre arbejde 48 At arbejde med historie 97 Baggrund 101 Delemne 1: Ude på landet 105 Delemne 2: Livet i byen 112 Delemne 3: Kanslergadeforliget 118 Delemne 4: Demokratiet i krise 126 Delemne 5: Tyskland den stærke nabo 129 Hvad der videre skete 132 Videre arbejde 134 At arbejde med historie 136 DANMArK besat 138»Nu sidder De nok kønt i det!«140 Tidstavle 141 Baggrund 143 Delemne 1: Samarbejde 151 Delemne 2: Forsyningerne 156 Delemne 3: Luftkrigen 163 Delemne 4: Folkemord 169 Delemne 5: Slaget om Danmark 175 Delemne 6: Fordrevet fra hjemmet 181 Hvad der videre skete 184 Videre arbejde 186 At arbejde med historie 50 AfviGerNe 52 Sagen Adolf Dyrkop 54 Tidstavle 55 Baggrund 58 Delemne 1: Slægtens ansvar 65 Delemne 2: Du skal være nyttig ellers 73 Delemne 3: Afvigerne kan forbedres 79 Delemne 4: Da afvigerne blev farlige 86 Hvad der videre skete 88 Videre arbejde 90 At arbejde med historie 92 Krise og KAos / DANMArK i 1930 erne 94 Ballade i gaden 96 Tidstavle 188 DeN KoLDe KriG 190 Spioner og atombomber 192 Tidstavle 193 Baggrund 199 Delemne 1: Jerntæppet 208 Delemne 2: Konflikter mellem supermagterne 215 Delemne 3: Danmark under Den kolde Krig 223 Delemne 4: Murens fald og Sovjetunionens sammenbrud 232 Hvad der videre skete 234 Videre arbejde 236 At arbejde med historie 238 Register 240 Bogens illustrationer
5 6 til eleverne For bedre at forstå den tid, vi lever i, må vi undersøge, hvad der skete før, som har betydet, at nutiden er blevet, som den er. Det er ikke så ligetil. Begivenheder, der foregik for år siden ja, blot for en time siden er jo væk. De fleste begivenheder har efterladt sig spor, så man kan få en idé om, hvad der er foregået. Arkæologerne, der i begyndelsen af 1950 erne i en midtjysk mose gravede liget af en mand fra jernalderen frem, kunne finde ud af, hvordan han var død. Og efter nærmere undersøgelser også, hvad han havde spist. Eller et mere nutidigt eksempel. Fx hvis du i et frikvarter kigger ind i et naboklasseværelse, kan du måske af måden bordene og stolene står på, se, at eleverne har arbejdet i grupper. Ud fra materialerne, der ligger på bordene, kan du også sige noget om, hvad grupperne arbejder med. Og kigger du grundigt på deres notater, er du måske også i stand til at vurdere, om de arbejder seriøst eller ikke. Man kan sige, at du bruger sporene genstandene i klasseværelset som kilder til at fortælle historien om, med hvad og hvordan naboklassen arbejder. Spor fra fortiden er der masser af. Fx tekster, billeder, film, lydoptagelser, klædedragter, mindesmærker, bygninger, veje og landskabet som sådan. Disse spor bruges som kilder til de beskrivelser og fortællinger, du fx kan læse i historiebøger, historiske romaner og se i historiske spillefilm. I arbejdet med denne grundbog er du selv med til skabe historie. Ud over hvad forfatterne har skrevet, indeholder bogens delemner en række kilder i form af tekster, kurver, malerier, fotos osv. Disse kilder skal du prøve at tolke ved at besvare nogle spørgsmål. På den måde skaber du viden og er selv med til at udforme en historie om fortiden. Men det er ikke nok at have viden om fortiden. Den må også anvendes. Derfor er der også spørgsmål, der lægger op til, at du bruger din indsigt til at tænke over forhold i din samtid og måske overveje noget om fremtiden. Grundbogen til 8. klasse indeholder fem emner/temaer: DrøMMeN om Det GoDe Liv udvandringen til AMeriKA i 1800-tALLet I 1800-tallet og et stykke op i 1900-tallet udvandrede mere end danskere til USA. Emnet fortæller om forhold i Danmark,
6 7 der fik dem til at rejse og om hvad der i USA virkede tiltrækkende. Du kan også læse om, hvordan indvandrerne klarede sig i USA. AfviGerNe Alle samfund har haft love og regler for, hvad der var normalt, og hvad der var unormalt og afvigende. Temaet handler om, hvem man på udvalgte tider fra middelalderen til nutiden har anset for at være afvigere, fx kriminelle, sindssyge og åndssvage, og hvordan man har behandlet dem. Krise og KAos DANMArK i 1930 erne Emnet fortæller om den verdensomspændende økonomisk krise, der startede i USA i slutningen af 1920 erne og som bredte sig til Europa. I flere europæiske lande mistede man tilliden til demokratiet som styreform og fik et diktatur. Men hvordan overvandt Danmark den økonomiske og demokratiske krise? DANMArK besat Emnet handler om sammenhænge mellem udviklingen under 2. verdenskrig ( ) og den tyske besættelse af Danmark. Du kan bl.a. læse om, hvorfor og hvordan Danmark samarbejdede med besættelsesmagten, om modstandskampen og om nazisternes forsøg på at udrydde Europas jøder. DeN KoLDe KriG Næppe var 2. verdenskrig slut, før modsætningerne mellem to af sejrherrerne, supermagterne USA og Sovjetunionen, førte til en besynderlig og langvarig konflikt. De to supermagter kom aldrig i direkte krig, men striden med dem påvirkede udviklingen i hele verden, indtil Den kolde Krig endelig sluttede helt med Sovjetunionens opløsning i videre ArbeJDe / At ArbeJDe MeD Historie Efter hvert emne/tema er et eller to forslag til, hvordan I individuelt eller i grupper kan arbejde videre. Der er også eksempler på, hvordan man kan arbejde med historie. Til systemet hører også en hjemmeside, Den indeholder en elevdel med forskellige interaktive opgaver og en lærerdel, hvor der bl.a. er kopisider.
7
8 DrøMMeN om Det GoDe Liv / udvandringen til AMeriKA i 1800-tALLet ê Karsten Kjer Michaelsen
9 10 DrøMMeN om Det GoDe Liv / udvandringen til AMeriKA i 1800-tALLet tom LAuritseN, DANNebroG, NebrAsKA, usa Mange tusinde kilometer fra Danmark inde midt i usa kan man finde navne som Petersen, Hansen, Jensen og Nielsen på postkasserne. Gode danske navne, som vi jo kender så godt. er det så danskere, der bor dér på den tidligere prærie i Midtvesten? Nej, overhovedet ikke. Det er fuldblods amerikanere. De hører til de borgere i usa, der i år 2000 oplyste, at de var af dansk afstamning. én af dem er tom Lauritsen fra Nebraska. d I dag fortæller en stor informationstavle opstillet midt i byen Dannebrog, at det var her, de fleste danskere slog sig ned i Nebraska i slutningen af 1800-tallet. Tom Lauritsen er landmand ganske som sin far og farfar. Hans Lauritsen, Toms oldefar, der udvandrede fra Danmark til Nebraska i 1872, var også landmand. Det var han langt fra den eneste, som gjorde. I tiden fra 1820 til 1900 udvandrede omkring danskere til USA. Langt de fleste af disse ca ankom til det nye land i perioden og dermed altså i samme periode som Tom Lauritsens oldefar. Hans Lauritsen drømte sikkert om at få sin egen gård i Amerika en familiegård, der kunne gå i arv fra generation til generation. At udvandre var en stor beslutning, og der har utvivlsomt været lige så mange grunde til at udvandre, som der var udvandrere. Nogle overordnede årsager kan man dog godt pege på. I 1800-tallet voksede befolkningstallet markant i Danmark. Men der var ikke brug for så mange mennesker i landbruget, der dengang var det vigtigste erhverv. For dem, der blev til overs, var der to muligheder. Enten kunne de flytte til en by og håbe på at få arbejde der, eller også kunne de udvandre.
10 11 d Tom Lauritsen, Dannebrog, Nebraska, USA en af knap 1,5 millioner amerikanere, der stammer fra Danmark. Nogle udvandrede til Sydamerika og Australien, men de fleste rejste til USA. Her lå den kæmpemæssige prærie inde midt i landet også kaldet»den store amerikanske ørken«og ventede på at blive pløjet og opdyrket. Og det ønskede regeringen i USA. Den indførte en lov, der gjorde det muligt for folk at overtage et stykke præriejord stort set gratis. På den måde blev det meste af prærien opdyrket og befolket i løbet af ca. 30 år. Når et menneske eller en hel familie udvandrede, gjorde de det ofte af nød, men mange var også drevet af drømmen om at eje deres egen gård. I Danmark var der tradition for, at den ældste søn overtog gården efter faderen. Men ved at udvandre fik også søn nummer to, tre, fire osv. mulighed for at blive gårdejer. Oven i købet næsten gratis. Hvis man altså gad eller turde rejse nogle tusinde kilometer væk fra Danmark. John Lauritsens oldefar tog chancen og udvandrede til Nebraska. Det stykke prærie, som Hans Lauritsen pløjede op med oksetrukne plove, pløjer hans oldebarn med sin traktor i dag. Og Toms søn Hans tipoldebarn er klar til at tage over. Lauritsen-familien er således et eksempel på, at en drøm fra Danmark gik i opfyldelse og lever i bedste velgående på den tidligere amerikanske prærie.
11 12 DrøMMeN om Det GoDe Liv / udvandringen til AMeriKA i 1800-tALLet tidstavle indbyggere i Danmark Mormonerne etablerer koloni i Salt Lake City i Utah indbyggere i Danmark Den amerikanske Borgerkrig The Homestead Act. Amerikansk lov, der giver mulighed for at få gratis jord i Midtvesten Direkte togforbindelse tværs over USA fra kyst til kyst Thingvalla bliver første danske rederi med direkte dampskibsforbindelse fra København til New York Ellis Island afløser Castle Garden som den primære modtagestation for indvandrere til USA indbyggere i Danmark personer af dansk oprindelse bor i USA verdenskrig verdenskrig ,5 millioner amerikanere oplyser til US Census, at de har danske rødder Ca. 500 danskere emigrerer årligt til USA...
12 13 baggrund en NY verdensmagt bliver til I dag er verden lille. De steder, vi ikke selv har været, kan»besøges«på computeren. Nogle få museklik kan fremtrylle billeder af, hvordan der ser ud over stort set hele kloden. Og med et program som Google Earth kan man flyve fra Jylland til Iowa på et par sekunder. Det kunne man ikke i»gamle dage«. Så når mennesker for 100 år eller mere siden besluttede sig for at udvandre, var det en stor beslutning med rigtig mange ubekendte faktorer. Af samme grund var det stort set aldrig eventyrlyst, der fik folk til at bosætte sig andre steder på kloden end der, hvor de var født. I Nordamerika er indianerne de oprindelige beboere, men i løbet af 1500-tallet fik de flere og flere nye»landsmænd«, der indvandrede til det store kontinent fra Europa. De første var spaniere og franskmænd. Senere etablerede bl.a. hollændere og englændere kolonier i Amerika. Til at udføre det hårde arbejde i de nye kolonier fik man den idé at hente slaver i Afrika. På denne blev måde blev de sorte b En italiensk indvandrerfamilie ankommer til Ellis Island i Hvis man ikke var sund og rask, fik man ikke lov til at komme ind i USA.
13 14 DrøMMeN om Det GoDe Liv / udvandringen til AMeriKA i 1800-tALLet afro-americans en del af den tidlige»amerikanske«befolkning. Englændere var der flest af. De sørgede for, at det var engelsk kultur og lov, der rådede i kolonierne. Det var ikke alle i den nye verden lige tilfredse med. I 1776 dannede de med en fælles identitet deres eget land De forenede Stater der i 1789 løsrev sig fra Englands overherredømme. USA er således et land, der ikke blot er grundlagt af indvandrere, men hvis fortsatte vækst og udvikling frem til i dag i høj grad har været baseret på indvandring. S t i l l e - h a v e t S I B I R I E N N O R D A M E R I K A G R Ø N L A N D A t l a n t e r - h a v e t KoLoNiseriNGeN Af NorDAMeriKA Koloniseringen af Amerika kan groft inddeles i fem faser: 1. fase indtil 1500-tallet: Amerika var beboet af den oprindelige befolkning, indianerne. De var også indvandret, men hvornår og hvorfra er man ikke enige om. Ifølge en almindeligt accepteret teori var de første, der indvandrede til det nordamerikanske kontinent, inuitter, der kom fra Sibirien for år siden. d De første indvandrere kom formodentlig fra Sibirien. S Y D A M E R I K A d Europæisk civilisation her repræsenteret ved jernbanen og den oprindelige befolkning, indianerne, var to uforenelige verdener, der mødtes på den amerikanske prærie i 1800-tallet. Fotoet fra 1886 viser arresterede apache-indianere foran et tog. 2. fase, ca , kolonitiden: Efter Columbus opdagelse af Amerika i 1492 indvandrede spanierne. De slog sig hovedsageligt ned i de sydlige kystegne. I tallet grundlagde englændere og hollændere kolonier langs Atlanterhavskysten fra Miami og nordpå til Canada. Det var 13 af disse britiske kolonier, der i 1776 løsrev sig fra moderlandet og blev til de 13 første stater i USA. Grundene til at udvandre og etablere kolonier i Nordamerika var dels styret af statslige initiativer så moderlandet kunne skaffe værdier såsom handelsvarer, råstoffer og skatter til sig selv, og dels styret af grupper af personer, der af bl.a. religiøse og politiske grunde var under pres i hjemlandet. Franskmændene havde ikke det store held med at oprette kolonier i det nuværende USA, men fik det i Canada. Herfra spredte franskmændene sig til områderne omkring de store søer. Og de satte sig på et stort område, Louisiana, inde midt i Nordamerika. Dette
14 15 d Et særligt kapitel i den amerikanske indvandringshistorie fandt også sted i denne periode fra begyndelsen af 1600-tallet og godt 200 år frem. Det var slavehandelen, som også Danmark tog aktiv del i. Som det fremgår af billedet, blev slaverne stuvet i lasten, som var der tale om dyr eller»dødt«varegods. Det viser, hvilken holdning man på den tid havde til folk fra Afrika. område købte den amerikanske præsident Jefferson af Frankrigs enehersker Napoleon i fase, ca. 1870: I løbet af 1800-tallet skete der en markant udbygning af skibstrafikken mellem Europa og USA. Det vigtigste formål var at øge handelen mellem de to verdensdele. Men skibsforbindelsen medførte også en langsomt stigende udvandring fra Europa til USA. Den foregik især fra omkring 1840 til starten på Den amerikanske Borgerkrig ( ). Fra borgerkrigens slutning og frem 1870 gik det igen stærkt. Indvandrerne kom fra Nord- og Vesteuropa. De bod Mormoner er en særlig kristen trosretning. På fotoet fra 1879 krydser en gruppe med deres ejendele på trækvogne en flod på vej gennem»den store amerikanske ørken«til staten Utah.
15 16 DrøMMeN om Det GoDe Liv / udvandringen til AMeriKA i 1800-tALLet satte sig som landmænd eller tog arbejde i byerne. Etableringen af et mormonsk samfund i Utah fik også i nogen grad effekt på udvandringen fra bl.a. Danmark. Efter afslutningen på borgerkrigen og med Homestead-loven fra 1862 begyndte bosættelsen på prærien at tage fart. 4. fase, , masseindvandringen: I løbet af 30 år blev prærien takket være især millioner af europæiske indvandrere forvandlet fra et enormt område dækket af græs til civilisation med opdyrkede marker, veje, broer, jernbaner og byer. USA's befolkningstal blev i løbet af perioden fordoblet fra 38 til 76 millioner, hvoraf godt 10 millioner var indvandrere. I 1870 var af indvandrerne født i Danmark. I 1920 var antallet af danskfødte indvandrere fase, 1920 til i dag: 1. Verdenskrig ( ) lagde en dæmper på udvandringen, men efter krigen steg den lidt igen frem til slutningen af 1920 erne. I resten af 1900-tallet var den årlige danske udvandring til USA på godt personer eller færre. Til sammenligning var der i 1882 det år hvor flest danskere gjorde USA til deres nye hjemland , som udvandrede. I dag udvandrer ca. 500 danskere til USA om året. indvandring til usa De to grafer viser indvandringen til USA i perioden Det fremgår tydeligt, at USA stadig er et indvandringsland. Mens indvandrerne frem til kriseårene i 1930 erne kom fra Europa, er de fleste i dag fra Sydamerika og Asien. Indvandring fordelt på verdensdele Indvandring samlet europa samlet oceania AMeriKA AsieN (Kilde: Grøngaard Jeppesen: Danske i USA , 2005) the HoMesteAD Act Grundlaget for at opdyrke prærien blev skabt med den såkaldte Homestead Act (home = hjem, stead = sted, act = lov) fra Ifølge den kunne amerikanske statsborgere få op til 160 acres ca m2 jord imod at begynde at opdyrke den, bygge et hus og bo fast på stedet. Endeligt ejerskab og skøde på jorden fik man, når mindst to personer efter fem år kunne bevidne, at betingelserne var opfyldt. Loven gjaldt kun for amerikanske statsborgere, så senest ved udstedelse af det endelige skøde måtte indvandreren blive amerikaner. Loven sikrede således også, at indvandrerne, der jo kom fra mange lande, hurtigt blev amerikanere AfriKA
16 17 d Familien Petersen. familien PeterseN En af de mange tusind familier, der udvandrede til Amerika, var Petersen-familien fra Mølvang syd for Thisted i Thy. På mange måder kan familien betegnes som en typisk udvandrerfamilie. Faren Jens var husmand, og moren Dorothea passede hus og hjem. De havde seks børn tre piger og tre drenge. Småkårsfolk kalder man dem med en gammeldags betegnelse. Vi kender også baggrunden for, at familien valgte at satse på en ny tilværelse i USA. Da Jens Petersen senere blev spurgt, hvorfor familien udvandrede, svarede han:»(det) er for vores børns skyld, at vi har besluttet os for at rejse til Amerika, ikke for vores egen«. Den ældste af drengene, Peter, besluttede sig for i en høj alder at skrive sine erindringer. De fortæller om barndommen i Danmark, udvandringen til Amerika i 1872, bosættelsen i Nebraska og slutter med, at Peter bliver gift og får sit første barn i Peter døde som 93-årig på et plejehjem i Blair i Nebraska uden at gense sit fødeland. Flere udvandrere har skrevet deres erindringer. Til forskel fra de fleste er Peter Petersens velskrevne og detaljerede. De første generationer af udvandrerne var klar over, at de var pionerer, der med bosættelsen på den amerikanske prærie var med til at skrive et vigtigt kapitel i USA's historie. Peters beretning er dog typisk ved, at den slutter, da han blev gift og fik sit første barn. Det gør stort set alle nybyggererindringer uanset hvor lange eller korte, de er. Formålet med erindringerne var for eftertiden at sikre, at en egen bedrift og familiehistorien ikke gik i glemmebogen. I det følgende vil vi af og til vende tilbage til familien Petersen og høre om, hvordan de oplevede udvandringen og de første årtier i Nebraska, USA.
17 18 DrøMMeN om Det GoDe Liv / udvandringen til AMeriKA i 1800-tALLet DeLeMNe 1 HJeMMe skidt, ude bedre KiLDe 1 / d Plakater og annoncer som denne, der reklamerede for billig jord i Midtvesten, var med til at trække bl.a. danskere til Amerika. Når man skal forklare, hvorfor så mange valgte at udvandre, beskrives det ofte som push/ pull-effekten. Push er engelsk og betyder at skubbe. Med det menes forhold i hjemlandet, der fik folk til at rejse. Det kunne være dårlige boligforhold, arbejdsløshed, ringe udsigt til at få sin egen gård eller simpelthen en kombination af det hele. Det var almindeligt, at forældre udbetalte arv på forskud, så en eller flere af de af deres børn, der ikke var plads til derhjemme, kunne udvandre og skabe et nyt liv i det fremmede. I 1800-tallet var op mod 75 % af de, der valgte at udvandre til Amerika, fra landet. Der var tale om husmænd, landarbejdere og tyende altså tjenestefolk. I samme periode voksede byerne. Her var der nok arbejde at få, men det var som arbejdere og under betingelser, der hverken bolig- eller lønmæssigt var særlig attraktive. Muligheden for at få sin egen gård eller blot husmandssted var ringe grænsende til ikke eksisterende både på landet og i byerne. Forenklet sagt så valgte mange folk fra samfundets laveste klasser et liv i de danske byer fra og tilværelsen på landet i Amerika til, når de udvandrede. Pull kan oversættes med at trække, dvs. de gode forhold og muligheder, man troede, der var i fx USA. Det kunne være andre
18 19 familiemedlemmer eller venner, der skrev hjem og fortalte om, hvor godt det gik, og hvordan der var i det nye hjemland. Udsigten til næsten gratis landsbrugsjord af bedste kvalitet og så meget, at det svarede til en meget stor dansk gård, trak også helt naturligt i en husmand med fem børn og kun meget lidt land hjemme i Danmark. Mange mente også, at deres børn ville få en bedre fremtid i USA, der blev anset som mulighedernes land. KiLDe 2 / c Et romantisk billede af livet som nybygger fra omkring KiLDe 3 / familien PeterseNs store beslutning»i det tidlige forår 1872 forlod to af fars fætre Danmark for at udvandre til Chicago, hvor de forventede at finde rigeligt med arbejde. Det var Anders Poulsen, en ung, ugift mand, der havde boet sammen med sin far et par km fra os. Den anden var Niels Enevoldsen, som var gift. De var begge dygtige tømrere, og tidspunktet var det rigtige, kun få måneder efter den store brand i Chicago i oktober Niels Enevoldsen rejste alene og efterlod sin kone og tre børn, Enevold på 6, Christine på 4 og Christen på 2. Fru Enevoldsen fødte endnu en datter få måneder efter hans afrejse. Hun blev boende på en lille gård godt en km fra os. Jeg er ikke sikker på, om de ejede stedet, da Enevoldsen rejste, men hun var født der i sin tid. Da hun udvandrede til Nebraska året efter, var hun 31 år og havde aldrig boet andre steder. Her boede hun resten af sit liv på det homestead, som hendes mand havde taget i år i Danmark og 62 år i Nebraska. Efter at fars fætre var rejst til Amerika, talte far og mor meget om at slutte sig til dem i Chicago. Til sidst besluttede de sig for at sælge gården og udvandre. Jeg kan huske, at én af naboerne en dag sagde til far:»hvad vil I dog til Amerika for? I har jo et godt hjem her«. Far svarede:»ja, vi har et godt hjem så godt som nogen men vi har også fire børn. Når engang gælden er betalt, og resten delt i 4, vil der ikke være meget til hver. Det er for vores børns skyld, at vi har besluttet os for at rejse til Amerika, ikke for vores egen.«(kilde: Peter S. Petersens erindringer)
19 20 DrøMMeN om Det GoDe Liv / udvandringen til AMeriKA i 1800-tALLet tiltrukket Af Det NYe Selv om man skulle betale et mindre beløb for jorden, så gik det også nok. De amerikanske jernbaneselskaber fik jord af staten som betaling for at anlægge de baner, der var livsvigtige for at få folk til at flytte til og opdyrke prærien. Uden jernbaner kunne nybyggerne nemlig ikke komme af med deres produkter. Denne jord blev så solgt til nybyggerne, så jernbaneselskaberne fik penge i kassen, så de kunne lægge de tusindvis af kilometer togskinner, som blev lagt i de år. Der blev lagt km nye spor om året i 1860'erne. Det var ikke ualmindeligt, at selskaberne trykte brochurer til uddeling i Europa. Heri kunne mulige, kommende udvandrere læse om, hvilke fantastiske muligheder, der ventede på dem på den amerikanske KiLDe 4 / familien PeterseN farvel til thy»omkring midten af juni var vi klar til at drage af sted til Amerika. Far købte billetter til Chicago, Illinois for hele familien, hvilket slugte en god del af vores penge. Vi boede omkring 12 miles (ca. 20 km) fra den nærmeste jernbane, så far fik sin fætter, Hans Enevoldsen en bror til Niels til at køre os til stationen med sit hestespand. Mor var nu næsten 38 år gammel, og hun havde aldrig set et tog eller sågar en jernbane, hvilket vi børn selvfølgelig heller ikke havde. Far havde rejst med tog til København et par gange som ung, da han var soldat. Da vi alle sad på vognen og var klar til afgang, steg far af igen og vandrede rundt om huset to eller tre gange og sagde så til Enevoldsen:»Hans, jeg ved ikke, hvad jeg gør!«. Så steg han på vognen igen, satte sig ned og hverken rørte sig eller sagde noget i lang tid. Havde han dengang vidst, hvad han snart skulle komme til at gå igennem i Amerika, er jeg sikker på, at han aldrig havde forladt Danmark. Far havde sikkert en fornemmelse af, at et eller andet slemt var i vente, men har nok slået det hen som rejsefeber og nervøsitet over at skulle forlade det, der havde været han hjem i 43 år.«(kilde: Peter S. Petersens erindringer) d Jernbaneselskaberne og ejerne af skibene, der transporterede folk til Amerika, havde brug for passagerer. Derfor ansatte de agenter, der skulle få så mange som muligt til at rejse til Amerika. Mange midler blev taget i brug for at lokke folk til at rejse. Her ses en satirisk tegning af en agent, der lokker folk med jord, kvæg og penge. prærie. Ud over brochurer fra de amerikanske jernbaneselskaber blev der, bl.a. med annoncer og artikler fra udvandrere, talt for det fantastiske i mulighedernes land på den anden side af Atlanterhavet i aviser og blade. Og der udkom bøger, der beskrev det gode liv som udvandrer. For rederierne, der fragtede de håbefulde over Atlanten, og for jernbaneselskaberne, der solgte jord, handlede det selvfølgelig om at tjene penge. Den vigtigste pull-årsag var breve fra de udvandrede, hvor de opfordrede familie og venner i Danmark til at komme til Amerika og slå sig ned i nærheden. Og danskerne klumpede sig sammen i kolonier ganske som alle de andre udvandrere.
20 21 KiLDe 5 / d Dette maleri af Edvard Petersen fra 1890 gengiver en typisk situation for udvandrerne, nemlig afskeden med det gamle land, venner og familie. KiLDe 6 / e udvandring fra DANMArK til usa (Kilde: Grøngaard Jeppesen: Danske i USA , 2005)
21 drømmen 22 om det gode liv / udvandringen til amerika i 1800-tallet SpørgSmål til kilderne kilde Viser kilderne push- eller pull-effekten? På hvilken måde? Hvilke grupper henvendte annoncen (kilde 1) sig først og fremmest til? På hvilken måde giver kilde 2 et romantisk billede af nybyggerlivet? Hvad ville være anderledes, hvis man skulle lave annoncer og billeder i dag, der skulle øge udvandringen fra Danmark? kilde 3 Hvilke push- og pull-påvirkninger fremgår af kilden? Hvilke tror du, har været vigtigst? Begrund. kilde 4 Hvad fortæller kilden om almindelige menneskers viden om omverdenen i slutningen af 1800-tallet? Hvordan og hvorfor er denne viden anderledes i dag? kilde 5 Ifølge billedteksten er det en typisk situation for udvandrerne. På hvilken måde? Er du enig? Hvad kan du forestille dig, at personerne tænker og siger? kilde 6 Brug din viden om historie og begreberne push og pull til at forklare udviklingen.
22 23 DeLeMNe 2 DeN LANGe rejse d Rejsen over Atlanterhavet var langsommelig og ikke helt ufarlig. Det gjaldt især i de tidligste udvandringsår, hvor rejsen som på billedet fra 1871 foregik med sejlskib. Senere blev dampere taget i brug, hvilket forkortede tiden på havet og gjorde sejlturen mere sikker og behagelig. Når beslutningen om at udvandre var taget, blev næste skridt at beslutte rejsens mål, og hvordan man kom dertil. Forude ventede det ukendte, og for mange begyndte det allerede få kilometer fra det hjem, der nu blev forladt. Det var langt fra usædvanligt, at en udvandrer hverken havde været uden for sit kirkesogn, set eller kørt med et tog og da slet ikke sejlet med skib. For det meste valgte folk en destination, hvor man i forvejen kendte nogen, der havde slået sig ned som nybyggere. Det kunne være familiemedlemmer og/eller bekendte fra det sogn, hvorfra man udvandrede. Faktisk var der enkelte områder, der næsten lå øde hen efter stor udvandring til Amerika, mens et nabosogn stort set ikke blev berørt af udvandringen. Der er således ikke nogen tvivl om, at det betød utrolig meget,
23 24 DrøMMeN om Det GoDe Liv / udvandringen til AMeriKA i 1800-tALLet hvad man vidste om endemålet før udvandringen blev en realitet. De allertidligste udvandrere krydsede Atlanterhavet på sejlskibe, der ikke var specielt indrettede til persontransport. Der var på den tid tale om en langsommelig, umagelig og ind imellem også farlig rejse. Efterhånden blev sejlskibene afløst af dampskibe, der i højere grad var beregnet på at fragte udvandrere fra Europa til Amerika. Sejltiden blev væsentlig kortere, mere forudsigelig, behageligere og ikke uvæsentligt mere sikker. Fra slutningen af 1860 erne blev direkte sejlads mulig fra København til New York, men det var et marked med konkurrence, så mange valgte at udgå fra andre havne, især Hamburg. Man kunne komme ind i USA og Canada via andre havne end New York, men det var der kun få, der gjorde. ikke KuN usa USA fylder meget i udvandringshistorien, hvilket der ikke er noget mærkeligt i. De andre lande, som danskere udvandrede til primært Canada, Sydamerika og Australien i 1800-tallet udgjorde knap 10 %. d Fotoet af Kvæsthusbroen i København er fra Her lagde skibene fra provinsen, Norge og Sverige til. Og herfra var der ikke langt til udvandrerskibene. Helt til venstre i billedet ses Thingvalla, der sejlede til USA. KiLDe 7 / familien PeterseN AfreJse fra europa»vi rejste med tog til Hamburg, hvor vi boede på et hotel, som blev ejet og drevet af en dansker. Efter at vi havde været i Hamburg i to-tre dage, fik vi besked på at gøre os klar til rejsen over oceanet. Vi skulle forinden til en grundig undersøgelse hos en doktor. Bl.a. for at bevise, at vi allerede var vaccineret. Far havde orden i papirerne, og vi blev alle meldt klar til rejsen. Da vi startede på vores sejltur, gik vi først ombord på et lille fartøj, der skulle bringe os ud til det store transatlantiske skib. Vi blev ladet om fra det lille til det store skib som en flok kvæg. Jeg syntes, vi bevægede os for langsomt og forsøgte at kravle under et af sidetovene, men blev jaget tilbage. Det skib, vi skulle sejle med, hed vistnok»westphalia«, et kombineret damp- og sejlskib tilhørende The German-American Line. Så vidt jeg husker, gik skibet ned et par år senere, dog sådan at alle eller næsten alle blev reddet. På andendagen stoppede vi i Le Havre i Frankrig en dags tid for at tage kul ombord. Når skibet først tog kul ombord i Le Havre, var det formentlig fordi, det store skib ikke kunne sejle helt ind til Hamburg, hvilket det kunne i den franske havn. Nogle få dage efter vi forlod Le Havre, måske var det dagen efter, passerede vi England så tæt på, at vi kunne se kysten tydeligt. (Kilde: Peter S. Petersens erindringer)
Årsplan for 8. klasse Skoleåret 2012/2013 efterår Fag: Historie
Årsplan for 8. klasse Skoleåret 2012/2013 efterår Fag: Historie Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer Aug 33 Mandag start Kolonier og krig (Ind i historien s. 25-37) At blive klar over motiverne
Læs mereUdvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...
Historiefaget.dk: Udvandringen til USA Udvandringen til USA Der har altid været mennesker, som rejser fra hjemlandet, enten på ferie, pga. arbejde nogle få år eller måske for hele livet! Fra 1861 til 1930
Læs mereSkibsdrengen. Evald Tang Kristensen
Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige
Læs mereAnonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus
Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En
Læs mereSpørgsmål til Karen Blixen
Spørgsmål til Karen Blixen Af Dorte Nielsen Karen Blixen afsnit 1 1. Hvor ligger Rungstedlund? 2. Hvornår blev Karen Blixen født? 3. Hvor mange år var hun i Afrika? 4. Hvornår udkom hendes første bog?
Læs mere5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål)
5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) Trekantshandlen 1) Hvad var trekantshandlen? En handelsrute* En handelsaftale mellem tre lande En handel med tre varer 2) Hvilke områder foregik trekantshandlen
Læs mereFrederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.
Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,
Læs mereDenne dagbog tilhører Max
Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter
Læs mere3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer.
Opgaver til Angrebet 1. Vikingerne plyndrer Hvorfor ville vikingerne plyndre Sædding? _ 2. Trælle Bues familie havde trælle. Man kan også kalde dem slaver. I Danmark havde vi slaver endnu helt op i 1200-tallet.
Læs mereTryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen
Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han
Læs mereSebastian og Skytsånden
1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,
Læs mereSide 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.
Side 3 Kurven historien om Moses i kurven En lov 4 Gravid 6 En dreng 8 Farvel 10 Mirjam 12 En kurv 14 Jeg vil redde ham 16 En mor 18 Tag ham 20 Moses 22 Det fine palads 24 Side 4 En lov Engang var der
Læs mereDen grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)
Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været
Læs mereEr det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men
Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor
Læs mereVREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden
Danmark for 125 a r siden Danmark var for 125 år siden et lille land med 2,5 millioner indbyggere. Langt de fleste boede på landet, men mange var begyndt at flytte til de store byer som København og Århus
Læs mereAnalyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.
Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig
Læs mereHavet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs.
Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Alle andre lå og sov. Bortset fra Knøs. Han sad i forstavnen og så ud over
Læs mereDe var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.
De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,
Læs mereUddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre
Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor
Læs mereKIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL
KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom
Læs mereSide 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.
Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6
Læs meremening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.
Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes
Læs mereGemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt
Følgende er en transskription af filmen,, som er produceret af DIIS, 2013. I filmen fortæller Tove Udsholt om sine oplevelser som gemt barn under Besættelsen. Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Mit navn
Læs mereKONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2
KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det knagede fælt i den gamle badebro. Skulle de ikke hellere lade være med at gå ud på den? Tanken
Læs merekvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen
1 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte:»forbarm dig over mig,
Læs mereOpgaver til På vej til fronten
Opgaver til På vej til fronten 1. Krigens parter Hvem kæmpede mod hinanden under 1. Verdenskrig? _ 2. Skyttegrave Hvor lå skyttegravene? _ 3. Livet i skyttegravene Hvordan forestiller du dig, at livet
Læs mereVæltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013.
Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Historien om et gammelt klitområde i Nr. Hurup, som gik fra at være dårligt
Læs mereSide 3.. skindet. historien om Esau og Jakob.
Side 3 skindet historien om Esau og Jakob 1 Spark i maven 4 2 Esau og Jakob 6 3 Den ældste søn 8 4 Arven 10 5 Maden 12 6 Esau gav arven væk 14 7 Esaus hånd 16 8 Jakobs mor 20 9 Skindet 22 10 Jakob løj
Læs mere0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.
0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1
Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp
Læs merePå www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.
Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,
Læs mereBorn i ghana 4. hvad med dig
martin i ghana 1 2 indhold Børn i Ghana 4 Martin kommer til Ghana 6 Børnene i skolen Landsbyen Sankt Gabriel 12 Martin besøger en høvding 16 Zogg en lille klinik på landet 1 På marked i Tamale 20 Fiskerne
Læs mereHver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han
1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver
Læs mereEmne: De gode gamle dage
Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme
Læs mereUndervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at
Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed
Læs merePrædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde
Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os
Læs mereKONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2
KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.
Læs mereJuvenal levede i Rom i det 1 og 2 årh. Evt. Han var den første der skrev hvad?
Juvenal levede i Rom i det 1 og 2 årh. Evt. Han var den første der skrev hvad? Juvenal var den første der skrev satire. Han skrev om rom. Nævn mindst 2 ting han rasende over. Satire Larm, kriminalitet,
Læs mereTematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark
Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til
Læs mereFisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850. Skagen By-og Egnsmuseum
Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850 Skagen By-og Egnsmuseum 1 Skagen omkring 1850. Kender du Skagen? Du har sikkert hørt om Skagens gule murstenshuse. Går vi 150 år tilbage i tiden, så
Læs mereUDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC
UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC 01:00:08 SNEDKER MUHAREM SEJDIC Jeg har mine venner, jeg har mine bekendte. Vi er sammen, og derfor føler jeg at jeg har det rigtig, rigtig godt.
Læs mereSide 3.. Håret. historien om Samson.
Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave
Læs mereAfrejsen fra Sverige LETTE KLASSIKERE. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. 1. Hvornår foregår bogen?
OPGAVER TIL Afrejsen fra Sverige NAVN: Før du læser bogen OPGAVE 1 Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. 1. Hvornår foregår bogen? 2. Hvad handler bogen om? 3. Hvad hedder hovedpersonerne? 4.
Læs mereDe blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923.
De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923. Den 10. Maj 1923 giver SS OSCAR II et gigantisk trut i skibsfløjten, da den stævner ud fra Københavns Havn. Ombord på emigrantskibet
Læs mereKlodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik
Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det
Læs mereKapitel 1-3. Instruktion: Skriv ja ved det, der er rigtigt - og nej ved det, der er forkert. Der skal være fire ja og fire nej.
Opgaver til En drøm om mord af Jens-Ole Hare. Opgaverne kan løses, når de angivne kapitler er læst, eller når hele bogen er læst. Opgaverne kan hentes på www.vingholm.dk. Kapitel 1-3 Opgave 1 Instruktion:
Læs mereHistoriebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner
Historiebrug Historie er mange ting, og historien er til stede overalt omkring os. Historie er noget, vi alle bruger på en række forskellige måder. Det kaldes "historiebrug". Hvad er historiebrug? Når
Læs mereVikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk - vikartimen.dk
Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 3. - 4. klasse Tutankhamon 1. Fælles gennemgang: Læs teksten sammen med eleverne. De kan følge med, mens du læser op. På den måde, bliver alle klar over, hvad
Læs mereRovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight.
. Rovfisken Jack Jönsson Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight. 1 Er du nu sikker på at du kan klare det, sagde hans mor med bekymret
Læs mereDen Internationale lærernes dag
Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere
Læs mereOpgaver til lille Strids fortælling
? Opgaver til lille Strids fortælling Klosteret 1. Hvilken farve har det store hus/klostret, som Strid ser, inden han kommer til byen? A. Klostret, det er kalket hvidt. B. Klostret, det er rødt, bygget
Læs mereHan ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.
Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned
Læs mereEn fortælling om drengen Didrik
En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen
Læs mereMed Pigegruppen i Sydafrika
Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania
Læs mereStenalderen. Jægerstenalderen
Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden
Læs mereAnita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.
Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var
Læs mereLindvig Osmundsen Side 1 27-08-2015 Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx
Lindvig Osmundsen Side 1 Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Mark. 7,31-37. Kan du høre mig? Jeg kan ikke høre dig. Når man bliver over 60 så får lyden på fjernsynet en ekstra streg eller
Læs mereMellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne
1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at
Læs mereEn Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting
En Vogterdreng Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2016 1 En Vogterdreng Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-27-7
Læs mereSkrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier
Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide
Læs mere23. søndag efter trinitatis 19. november 2017
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Hvad Guds er Evangelium: Matt. 22,15-22 Salmer: 745, 367, 448; 728, 266 Her er en 20'er. [Vis en 20 krone-mønt frem!] I ved hvordan den ser ud, selv om I ikke kan se den ordentligt
Læs mereTormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan
Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking
Læs mereLindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx
Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med
Læs mere2. Kommunikation og information
2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende
Læs mereSkrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier
Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide
Læs mereHungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.
Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at
Læs mereAlt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers
Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk
Læs mereTil min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig
Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning
Læs mereDet som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen
Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første
Læs mereMen ikke alene er der måske ikke tre mænd, der kommer ridende, vi har heller ingen god grund til at tro, at de stolt og roligt bevægede sig frem mod
I dag er det helligtrekongers søndag. Nu skulle man jo tro, at det i dag handler om de hellige tre konger, men faktisk var de hverken konger, tre eller hellige. Egentlig får vi bare at vide, at der var
Læs mereDen gamle kone, der ville have en nisse
1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det
Læs mereEndnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på
Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på en splintret stamme. Vores søster Harm er sent på den,
Læs mereSkriv om dit liv. Ragnhild Bach Ølgaard
Skriv om dit liv Ragnhild Bach Ølgaard 1 Sådan skriver du dine erindringer Du er en guldgrube af viden Sørg for at give den videre i tide Skriv Skriv Skriv Skriv, hvad du kan huske. Det her er ikke noget
Læs mereForslag til rosende/anerkendende sætninger
1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du
Læs mereSallinge Andelsmejeri
Forord 30. NOVEMBER Sallinge Andelsmejeri For præcis 20 år siden lavede jeg en slags julekalender til min lille nevø, Malthe. Den bestod af 24 små fortællinger og tegninger fra min brors og min barndom
Læs mereTransskription af interview Jette
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte
Læs mereOrddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger de stavelsesdelingsregler, som børnene også skal bruge, når de på skrift skal dele ord.
1 Gale Streger Forfatter: Helle S. Larsen Illustration: Lars Hornemann Forfatteren og Furesø Museer, 2013 Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-24-2 Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger
Læs mereLektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning
Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,
Læs mereJulemandens arv. Kapitel 14
Kapitel 14 Bogen var en form for dagbog der strakte sig meget langt bagud i historien. Den var håndskrevet, og det var tydeligt at det var Julemanden der havde skrevet om sine mange oplevelser. Han undrede
Læs mere1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)
1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?
Læs mereBesøget på Arbejdermuseet
Opgave 1 Besøget på Arbejdermuseet Hvad kan I huske? Snak om billederne Arbejde på havnen Fritid med familien 1 EFTER OPGAVE / FAMILIEN SØRENSEN Opgave 1 Besøget på Arbejdermuseet Familien Sørensens køkken
Læs mereHISTORIEN OM HVAD DER KAN SKE NÅR MAN ÅBNER SIN HOVEDDØR
HISTORIEN OM HVAD DER KAN SKE NÅR MAN ÅBNER SIN HOVEDDØR AF KIT KJØLHEDE LAURSEN AUGUST 2006 DER VAR ENGANG TRE GODE VENNER: BETTEMAND, LANGØRE OG GRØNSKOLLING. EN DAG MØDTES DE FOR AT HYGGE SIG. SE HER
Læs mereOm aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt
Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde
Læs mereSagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013
Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg Ansøgt om beløb 0 Lei pr. måned Bevilget beløb 2012 400 Lei i alt Bevilget beløb Apr. 2013 500 Lei Bevilget beløb Sep. 2013 500 Lei
Læs mereHistorisk Bibliotek. Augustus. Jesper Carlsen
Historisk Bibliotek Jesper Carlsen Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Jesper Carlsen Redaktør: Thomas Meloni Rønn Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars Groth Læs mere om serien
Læs mere7. Håndtering af flerkulturelle besætninger
7. Håndtering af flerkulturelle besætninger Mange nationaliteter om bord er blevet almindeligt i mange skibe. Det stiller ekstra krav til kommunikation og forståelse af forskelligheder. 51 "Lade som om"
Læs mereTil Amerika. Af Freja Gry Børsting
Til Amerika Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2017 1 Til Amerika Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-29-3
Læs mereTrekantshandlen. Trekantsruten. Fakta. Plantageøkonomi. Danske nationale interesser. Vidste du, at... Den florissante periode
Historiefaget.dk: Trekantshandlen Trekantshandlen Trekantshandlen var en handelsrute, hvor våben og forarbejdede varer fra Europa blev bragt til Afrika, slaver fra Afrika til Amerika og endelig sukker,
Læs mereKONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2
KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde
Læs mereDet første, Erik Jørgensen
Det første, der møder os i 38-årige Erik Jørgensens lejlighed i Lyngby nord for København, er en riffel. Sammen med resten af hans udstyr ligger den og flyder i et organiseret kaos. Otte store ammunitionskasser
Læs mereTale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949
Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet
Læs mereDilemmaløbet. Start dilemma:
Dilemmaløbet Du står nu overfor et dilemma løb som tager sig udgangspunkt i Zambia. Hver gang du træffer et valg, har det betydning for, hvordan dit liv udvikler sig, så overvej det grundigt inden du går
Læs mereÅRSPLAN FOR 8. KLASSE
Eksempler på smål Drømmen om det gode liv udvandringen til Amerika i 1800- tallet på bagrund af sætte begivenheders forudsætninger, forløb og følger i kronologisk sammenhæng Eleven har viden om begivenheders
Læs mereAlex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin
Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er
Læs mereNick, Ninja og Mongoaberne!
Nick, Ninja og Mongoaberne! KAP. 1 Opgaven! Nu er de i Mombasa i Kenya. de skal på en skatte jagt, efter den elgamle skat fra de gamle mongoaber, det er mere end 3000 år siden de boede på Kenya. Men Nick
Læs mereIndustrialiseringen i 1850-1950
Industrialiseringen i 1850-1950 I det herrens år 1845 klokken var 4 om morgenen, jeg Augustus Vitolius på 15 år var på vej ud på marken for at høste sammen med min hjælpende karl. Vi havde lige hentet
Læs mereSpørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver?
Spørgsmål familie www.5emner.dk Sæt kryds Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. 7 Hvad laver hun Hvad hun laver Hvor John kommer fra Hvor kommer John fra Er hun færdig med gymnasiet Hun er færdig med gymnasiet
Læs merePrinsessen vil gifte sig med mig. Prinsessen vil vælge mig til mand.
LÆSETEATER 4 Klods-Hans af H.C. Andersen - et kunsteventyr Roller: Fortæller 1, Fortæller 2, Broder 1, Broder 2, Klods-Hans, Faderen, Prinsessen Ude på landet lå en gammel gård. Bonden havde to sønner,
Læs mereBilag 4 Transskription af interview med Anna
Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er
Læs mere2 EN MINEARBEJDERS FORTÆLLING 10:01:21:18 10:01:25:18. 3 <Jeg hedder Joaquim Nyamtumbo.> 10:01:30:04 10:01:35:11 <Jeg kom til verden i Mozambique.
0 STORY: 20415666 00:00:00:00 00:00:00:08 LANG: OPN TITEL: En mand, to koner EPS: BAND NR: DVT/KIRSTINE C. BALOTI 1 10:00:50:13 10:00:53:14 2 EN MINEARBEJDERS FORTÆLLING 10:01:21:18
Læs mere