Bygholm Landbrugsskole

Transkript

1 Bygholm Landbrugsskole

2 Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 Skolens navn: Bygholm Landbrugsskole Institutionsnummer: Dato: 31. januar 2017 Bestyrelsesformandens underskrift:

3 Indhold 1. Klare mål... 5 Mål 1: Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte fra 9. eller 10. klasse... 5 Udviklingen i resultater og fastsættelse af resultatmål... 6 Indsatser... 8 Mål 2: Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse... 9 Fastsættelse af resultatmål...10 Indsatser...11 Mål 3: Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan...13 Fastsættelse af resultatmål...14 Indsatser...14 Vurdering af resultat...15 Mål 4: Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes...16 Vurdering af resultatet Plan for det praktikpladsopsøgende arbejde Udviklingen i resultater og fastsættelse af resultatmål...18 Beskrivelse af det praktikpladsopsøgende arbejde Det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag Styrket undervisningsdifferentiering...20 Årligt tema...21

4 Indledning Handlingsplanen for øget gennemførelse er den enkelte skoles eget mål- og resultatstyringsværktøj og forventes at blive anvendt i skolens kvalitetsog strategiarbejde. Handlingsplanen indeholder nedenstående fire afsnit, som er nærmere beskrevet i vejledningen til handlingsplanen. Klare mål Afsnittet har fokus på resultater og resultatmål i forhold til at bidrage til at opfylde de klare mål. Resultaterne bliver opgjort på baggrund af centralt fastsatte indikatorer for de klare mål. Der vurderes udviklingen i skolens resultater, herunder i forhold til egne resultatmål og reformens resultatmål. Der beskrives og vurderes egne indsatser, som skal bidrage til at nå målene. Plan for det praktikpladsopsøgende arbejde Afsnittet indeholder handlingsplan for det praktikpladsopsøgende arbejde og har fokus på resultater og resultatmål. Resultaterne bliver opgjort på baggrund af indikatorer for det praktikpladsopsøgende arbejde. Der vurderes på udviklingen i resultater, også i forhold til egne resultatmål. Der beskrives og vurderes indsatser, som skal bidrage til at nå målene. Det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag og undervisningsdifferentiering Afsnittet har fokus på, hvordan skolen arbejder systematisk med at omsætte det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag til praksis, og hvordan skolen udvikler metoder til at styrke undervisningsdifferentieringen. Der beskrives, hvilke dele af det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag skolen har særlig fokus på de(t) kommende år, herunder bl.a. hvordan der konkret arbejdes med at implementere de enkelte dele, og hvordan ledelsen løbende følger op på, at det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag bliver praktiseret i den enkelte lærers undervisning og i skolens læringsmiljø. Årligt tema (eventuelt) I handlingsplanen for 2017 er der ikke fastsat et særligt tema. Der kan efter ministeren for børn, undervisning og ligestillings beslutning indgå årlige temaer i handlingsplanerne. I kan i afsnittet udpege et tema, fx et særligt strategisk indsatsområde, som I ønsker at rette særligt fokus på.

5 1. Klare mål Mål 1: Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte fra 9. eller 10. klasse Reformen sætter som resultatmål, at mindst 25 pct. skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i Andelen skal op på mindst 30 pct. i 2025 (resultatmål 1.1). Skema 1: Indikator for klare mål 1: Antal elever som efter grundskolen søger EUD som 1. prioritet Mål 1: Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte fra 9. eller 10. klasse Indikator a Ansøgertal Institutionsniveau Resultat c Landsplan b 18,8% 19,6% 18,5% 18,4% Noter: Data til opgørelse af ansøgerne kommer fra optagelse.dk. På landsniveau er indikatoren for mål 1 opgjort som andel ansøgere efter 9. og 10. klasse. Da det ikke er muligt at lave en tilsvarende andelsberegning på institutionsniveau, er indikatoren på institutionsniveau målt i absolutte tal. Tallene på institutionsniveau og landsplan er således ikke sammenlignelige, og udviklingen i antal ansøgere er således ikke korrigeret for ændringer i antallet af elever, som har afsluttet grundskolen (populationen). Data er offentligt tilgængelige i Datavarehuset i oktober a. Indikatoren på institutionsniveau opgøres som antal elever som efter 9. og 10. klasse søger en erhvervsuddannelses 1. del af grundforløb som første prioritet (i marts måned det pågældende kalenderår). b. Indikatoren på landsplan opgøres som andel elever, som efter 9. og 10. klasse søger en erhvervsuddannelses 1. del af grundforløb som første prioritet (i marts måned det pågældende kalenderår) c. Ministeriets tal er opgjort til 62 elever. Skolens egne tal direkte fra 9./10. klasse er: 20 elever på EUXGF, 14 elever på GF , 6 elever på GF og 31 elever på GF2 start i praktik. 13 af 14 elever startet på GF 1 i august fortsætter på GF 2 på Bygholm. 1 elev skifter til dyrepasseruddannelsen. Datakilde: Datavarehuset, Styrelsen for It og Læring.

6 Udviklingen i resultater og fastsættelse af resultatmål Absolutte ansøgningstal Antal ansøgere direkte fra folkeskolen er steget markant for Bygholm Landbrugsskole, fra omkring elever i de seneste 3 år til over 70 i Total alle landbrugsskoler Antal ansøgere direkte fra 9. / 10. klasse 100 Agroskolen, Hammerum Asmildkloster Landbrugsskole Bygholm Landbrugsskole Dalum Landbrugsskole 40 Grindsted Landbrugsskole Gråsten Landbrugsskole Jordbrugets Uddannelsescenter, Århus Kjærgård Landbrugsskole Nordjyllands Landbrugsskole

7 Bygholm ønsker at øge antallet af ansøgere til Grundforløb 1 gennem en målrettet indsats i forhold til brobygning, vejledningssamarbejde med folkeskolen og markedsføring af skolens uddannelsestilbud. Dette ventes at have effekt i 2017 og Dette beskrives under indsatser nedenfor. Andel af elever direkte fra folkeskolen Ifølge tabel 1 (nedenfor) bidrager Bygholm Landbrugsskole godt til opfyldelsen af målet om, at mindst 30% vælger en erhvervsuddannelse direkte fra folkeskolen, da over halvdelen af Bygholms elever på Grundforløb inkl. EUX kommer direkte fra 9./10 klasse. Tabel 1: Optagelse direkte fra 9./10 klasse År Direkte ansøgning fra 9./10.kl. Direkte ansøgning fra 9./10. kl. Optag i alt GF1 + GF2 august samme år som ansøgning Optag EUX samme år som ansøgning Optagede i alt GF2 januar året efter ansøgning % direkte optag ud af alle optagede Ministeriets tal Skolens tal Skolens tal Skolens tal Skolens tal ,9% ,3% ,3% * **50 75,5% Tabellen viser, hvor stor en andel, de direkte ansøgere udgør af det samlede optag på grundforløbet. *20 elever på EUXGF, 14 elever på GF , 6 elever på GF og 31 elever på GF2 start i praktik. **13 elever fortsætter direkte fra grundforløb 1, start august elever er startet uddannelsen i praktik (med uddannelsesaftale) og starter derfor GF2 i januar. I 2016 er relativ mange elever startet direkte i praktik med uddannelsesaftale, hvilket betyder at der er en stor stigning af elever, der starter på GF2 i januar Vi har ikke nogle data, der kan sige noget om, hvorfor det er sådan i år.

8 Resultatmål: Markedsføring af nye projekter på GF1 og EUX samt indsats overfor folkeskolelever i 2016 vil påvirke ansøgningerne til marts I 2017 forventes en samlet stigning i optaget på GF1, GF2 og EUX. Indsatser I skolens virksomhedsplan for 2016, som ligger her på skolens hjemmeside, er der beskrevet et indsatsområde for at få flere elever til at starte på grundforløb både på EUD og EUX. Indsatserne vil blive udviklet i løbet af 2016 og være centreret om følgende hovedområder: Kontakt til folkeskoler: Vi har allerede et tæt samarbejde med 10.-klassescenteret i byen om brobygningsforløb målrettet vores GF1, hvor indhold og koncept er justeret i 2016 med henblik på et endnu bedre brobygningsforløb i efteråret I Horsens har vi i forvejen et tæt samarbejde med UU og de øvrige erhvervsuddannelsesinstitutioner om introkurserne i 8. klasse, klasselærerskole for folkeskolelærere, brobygning for IUP-elever og flere andre tiltag overfor folkeskolens udskolingselever og lærere. På Bygholm vil vi i 2017 starte et internt projekt med det mål at få tættere kontakt til flere folkeskoler og efterskoler omkring UJ undervisning, opdatering af lærere og vejledere og information til elever. Flere elever på EUD-GF1: Indenfor den fagretning vi udbyder ( Landbrug ), vil vi i samarbejde med Learnmark Horsens (som udbyder fagretninger indenfor fødevare-delen af hovedområdet) udvikle en fælles fagretning, som giver indsigt i hele processen fra dyrkning, pasning og høst til forarbejdning, tilberedning og servering. Målet er, at folde hovedområdet ud og give eleverne en bredere introduktion til fødevareproduktion, sådan at flere elever får øje på landbrugsuddannelsen med de muligheder, der er for at arbejde innovativt, starte egen virksomhed og arbejde med natur og fødevarer i en jord-til-bord-sammenhæng. Internationalisering: Vi har i forvejen gode muligheder for at hjælpe eleverne med at komme i praktik i udlandet, som en del af deres praktikuddannelse. I 2017 fortsætter vi vores udviklingsarbejde rettet mod GF1 og EUX, hvor eleverne på skoleforløbet arbejder med rejs ud - forløb, hvor der blandt andet er virksomhedsforlagt undervisning på landbrugsskoler i nabolandene, engelskundervisning og arbejde med kulturforskelsforståelse. Målet er at tiltrække elever, som har lyst til at komme til udlandet som en del af deres uddannelse samt at styrke de internationale perspektiver i landbrugsuddannelsen, og det særlige fokus i projektet er, at de helt unge elever, der kommer lige fra folkeskolen, under trygge rammer kan opleve det internationale perspektiv og snuse til ophold i udlandet via undervisningsforløb dér. Indsatserne forløber over 3 år i

9 Mål 2: Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse Reformen sætter som resultatmål, at fuldførelsen skal stige fra 52 pct. i 2012 til mindst 60 pct. i 2020 og mindst 67 pct. i 2025 (resultatmål 2.1.). Klare mål 2 skema 1: Frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb (Status 3 måneder efter gennemført grundforløb, for elever der er fulgt siden uddannelsesstart det pågældende år) Status Resultat Resultat, Resultat Resultat, Resultat Resultat, Resultatmål landsplan landsplan landsplan I hovedforløb Uddannelsesaftale 80,2% 30,3% 62,5% 30,1% 65,7% 29,1% 82,5%% Skolepraktik 8,0% 8,7% Ikke i hovedforløb Frafald under grundforløbet 9,9% 30,3% 12,5% 30,0% 17,2% 29,5% 10% Frafald efter grundforløbet 5,0% 26,3% 14,6% 26,9% 5,1% 27,2% 5% Ingen aftale, men har haft 2,5% 8,3% 2,5% 7,1% 2,6% 2,5% Status ukendt 2,7% 2,4% 4,0% 2,8% I alt I 2013 og 2014 oplevede vi et stort frafald på grundforløbet under skoleforløbet. Mulige årsager er der redegjort for i handlingsplanerne 2014 og På trods af at 15-17% frafald var usædvanligt stort i forhold til, hvad vi normalt oplevede på Bygholm, så viser opgørelsen af den socioøkonomiske reference nedenfor, at frafaldet alligevel er lavere end det kunne forventes. Men hvis frafaldet på og efter grundforløbet ikke falder fra bliver det vanskeligt at opnå et samlet resultat på 67% af alle startede. Derfor vil vi fortsat have fokus på fastholdelse af elever under grundforløbet og i overgangen til praktikpladsen efter gf2. Klare mål 2 skema 2: Socioøkonomisk reference 2014 Institution Bygholm Landbrugsskole Afdeling Bygholm Landbrugsskole Uddannelsesgruppe Gruppe: Fødevarer, jordbrug og oplevelser Frafald 3 mdr efter opnået kvalifikation - gennemsnit Socioøkonomisk reference Forskel (* = signifikant) 0,22 0,35 0,13*

10 Klare mål 2 skema 3: Supplerende indikatorer for frafald Mål 2: Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse Indikator a Overgang fra grundforløb til hovedforløb Supplerende indikator b Frafald på grundforløb Supplerende indikator b Frafald mellem grundforløb 1 og grundforløb 2 Supplerende indikator c Frafald på hovedforløb (1 & 2) Institutionsniveau Landsplan Resultat Resultat ,1% 81,9% 53,7% 17,2% 6,5% 1,3% 15,8% 8,3% 7,1% 4,5% 2,3% 8,4% Note: Data for indikatorerne baserer sig på ministeriets forløbsstatistik på et kalenderår (ikke skoleår som tidligere anvendt). Data er lovet offentligt tilgængelige i Datavarehuset i marts 2016/september 2016 (jf. bilag 1 i vejledningen), men december 2016 er tallene stadig ikke tilgængelige. a. Indikatoren opgøres som andel elever, som påbegynder et grundforløb og efterfølgende (senest 3 måneder herefter) kommer i hovedforløb. Der er endnu ikke er data for 2016 i forløbsstatistikken. b. Den supplerende indikator opgøres som andel elever, der senest 3 måneder efter start på hovedforløbet, afbryder, og er baseret på egne tal. c. Den supplerende indikator opgøres som andel elever, der gennemfører grundforløbet og senest 6 måneder herefter opnår en uddannelses- eller skoleaftale, og er baseret på egne tal. Datakilde: admsys, Styrelsen for It og Læring. Fastsættelse af resultatmål Frafald på grundforløbet ser ud til at være faldet markant i De unge, der startede på GF1 og EUX-GF1 i august 2015 er primært faldet fra på grund af fortrudt uddannelsesvalg og der er ikke faldet nogen fra det nye GF2. Fremover forventer vi samme mønster der vil være nogle af de elever, som starter på GF1, som fortryder uddannelsesvalget og stopper. Men det foreløbige resultat for 2016 på under 2% er maget lavt i forhold til, hvad vi normalt oplever. Så selv om vi forventer et lavere frafald, fordi eleverne er mere målrettede her, hvor de har truffet deres uddannelsesvalg, så fastsættes resultatmålet for frafaldet på grundforløbet fortsat til 10%

11 Frafaldet på hovedforløbet ligger tilfredsstillende lavt og vi forventer, at det fremover også vil ligge og svinge mellem 0 og 5%. Frafaldet sker hovedsageligt i praktikperioden og skyldes primært elever, der stopper i uddannelse, fordi de mister deres uddannelsesaftale og ikke ønsker at fortsætte i uddannelsen, dropper uddannelse på grund af graviditet/sygdom eller fortrudt erhvervsvalg. Vi er normalt i tæt dialog med disse elever i deres praktikperiode, og hjælper de elever, som ønsker en ny uddannelsesaftale, hvis de må stoppe i den første. Resultatmålet for frafald på hovedforløb er 3%. Overgangen fra grundforløb til uddannelsesaftaler er relativt høj sammenlignet med landsgennemsnittet, og vi oplever ikke væsentlige problemer i øjeblikket med, at eleverne kan finde praktikpladser. Vi er bekymrede for, om det fortsat vil være muligt for eleverne at finde praktikpladser, fordi landbrugserhvervet er presset økonomisk og flere landmænd derfor måske fremover vil fravælge at have elever. Derfor følger vi praktikpladssituationen tæt. Resultatmål: Vi forventer at 70% af de grundforløbselever, der afslutter GF2 har en uddannelsesaftale 6 måneder efter afslutning i Vi forventer at det vil svare til at 60% af de elever, der fra starten påbegyndte grundforløbet ender med en uddannelsesaftale. Indsatser I 2016 er igangsat en indsats i forhold til øget praktikpladsopsøgende arbejde og kontakt til læremestre for at sikre fortsat høj overgang til praktik for alle elever og hurtig etablering af nye uddannelsesaftaler, der hvor elever mister en aftale. Skolen har etableret et studie- og karrierecenter som en ny organisatorisk enhed i skolen. Her skal skolens vejledere, internationale koordinator samt vores kommunikationsmedarbejder via bedre systematik og flere ressourcer sikre Tættere kontakt til nuværende læremestre (service/informationer, samarbejde om eleven i praktik, formidling af næste elev) Praktikpladsopsøgende arbejde (finde nye læremestre, oprette lokalt kartotek over praktikpladser, matche elever og læremestre) Målet er, at alle elever, der gennemfører GF2 skal have en praktikplads og at alle elever, der får behov for ny uddannelsesaftale i løbet af hovedforløbet, får det. Det er ikke det samme som 100% overgang til hovedforløb og vil heller ikke fjerne frafald i hovedforløbets praktikdel. Der vil fortsat være elever, som ikke ønsker at fortsætte i uddannelsen efter GF2 eller som af den ene eller anden grund ønsker at stoppe/skifter erhverv i løbet af hovedforløbet. I forhold til frafaldet på grundforløbet fortsættes den igangværende indsats med indslusningssamtaler for alle elever, der søger optagelse på GF1, GF2 og EUX. Målet med samtalen er at sikre at eleven ved, hvad de går ind til, hvilke krav skolen stiller, elevens motivation og faglige niveau. Desuden hænger indsatserne beskrevet under mål 1 også sammen med indsatsen for at øge fastholdelsen: Indholdet i introkurser og brobygning justeres, så det tydelige afspejler de nye overgangskrav og dermed fokus i undervisningen på GF2

12 Karriereveje efter EUX gøres tydeligere samtidig med at information, introkurser og brobygning til EUX skal afspejle, hvordan undervisningen er en kobling mellem teori og praksis og mellem landbrugsvinkel, biologivinkel og almene gymnasiale fag Kommunikation og information om uddannelsernes indhold, skolen studiemiljø, karriereveje m.m. skal være tydeligere og målrettet eleverne direkte fra folkeskolen Vi forventer at disse indsatser tilsammen vil betyde, at de elever, der vælger Bygholm Landbrugsskole ikke fortryder valget, men gennemfører skoleforløbet og derefter fortsætter i praktik. Vi forventer ikke at kunne se en effekt af disse indsatser før til optaget i 2017 eller 2018.

13 Mål 3: Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Resultatmål 3.1: Andelen af de dygtigste elever målt ved andel af elever med den samlede mængde fag, der afsluttes på højere niveau end det obligatoriske minimumsniveau fastsat af de faglige udvalg skal øges år for år. Dette belyses ved: Skema 3: Indikatorer for klare mål 3 resultatmål 3.1 Andelen af elever, der tager fag på et højere niveau end det obligatoriske niveau Andel elever med fag på ekspertniveau Andel EUX-elever Andel af elever, der følger et talentspor Mål 3: Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Andel elever med fag på ekspertniveau a Andel elever, der er i gang med EUX b Andel elever, der følger talentspor c Note:. Institutionsniveau Landsplan egne data Resultat Resultat Resultat Resultatm ål 42,3% 45% Resultat 8,0 % 7,7 % 24,1% 25% 5,2% 24,4% 25% 5,3% a. Indikatoren opgøres som andel af fuldførte elever med minimum ét fag på ekspertniveau i skoleåret 2015/2016 ift. alle fuldførte elever i skoleåret. Der eksisterer endnu ikke data for indikatorerne, da de alle baserer sig på ny registreringspraktik. Procenten udgør andelen af elever i 2016 på lederuddannelsen, der tilvælger akademifag. Det har 22 ud af 52 elever. b. Opgøres som andel eux-elever med tilgang til grundforløbets 1. og 2. del i skoleåret 2016/2017 ift. alle elever med tilgang til grundforløbets 2. del i skoleåret. 19 elever på EUXGF2 og i alt 60 på EUDGF2 i skoleåret 16/17. c. Opgøres som andel elever, der følger talentspor med tilgang i skoleåret 2016/2017 ift. alle elever med tilgang i skoleåret. Elever på studenterforløb måles i forhold til alle elever på hovedforløb i gammel og ny uddannelse i skoleåret. 11 studenter, og indtil videre 34 elever på ordinært 1. hovedforløb. Datakilde: Datavarehuset, Styrelsen for It og Læring

14 Fastsættelse af resultatmål Fag på højere niveau: En del af vores elever har haft grundfag på højere niveau, fordi de kommer med en gymnasial baggrund. Af de øvrige elever er der ingen som formelt set har valgt et fag på højere niveau. Det er ikke det samme som, at de dygtigste elever ikke er blevet udfordret og blevet så dygtige, som de kunne. Lærerne differentierer undervisningen på holdet, så de dygtige elever også bliver udfordret fagligt. Da vores holdstørrelser ofte er små, vil de enkelte fag ikke blive undervist på adskilte hold, selv om eleverne skal have forskellige niveauer. Men i forbindelse med arbejdet med målstyret læring, som er en del af det pædagogiske og didaktiske grundlag, så er det naturligt også at arbejde med elevernes formelle valg af fag på højere niveau. Alle elever på lederuddannelsen (både produktionsleder og agrarøkonom) tilbydes undervisning i akademifag, med efterfølgende eksamen. Resultatmål: 45% af eleverne på lederuddannelsen skal vælge et fag på højere niveau Elever på EUX: som beskrevet under mål 1 er det målet at øge tilgangen til EUX via nye undervisningsprojekter, fokus på videreuddannelsesveje og bedre information/samarbejde med folkeskolerne. Resultatmål: 25% af eleverne der starter på uddannelsen skal starte på EUX Elever på talentspor: På studenterforløbet oplever vi normalt, at eleverne er dygtigere og lærer mere end på det almindelige EUD-forløb. Derfor forventer vi at eleverne på studenterholdet i høj grad vil være i målgruppen for talentspor. Blandt de øvrige elever forventer vi, at en mindre del af eleverne umiddelbart vil vælge at følge talentsporet. Derfor handler indsatsen for at få flere elever på talentspor i høj grad om motivation og læringskultur. Resultatmål: 25% af eleverne på 1. hovedforløb skal vælge fag på højere niveau eller gå på talentspor Indsatser Udviklingsprojekter: I forbindelse med udvikling af det nye trin i lederuddannelsen udvikles dels information/vejledning/motivation til eleverne om at vælge fag på ekspertniveau dels indhold og evalueringsmetoder til undervisning, hvor nogle elever vælger fag på ekspertniveau (eller andre højere niveauer end det obligatoriske) I forbindelse med udvikling af hovedforløbene efter den nye bekendtgørelse udvikles information/vejledning/motivation til eleverne om at vælge fag på højere niveauer end det obligatoriske dels indhold og evalueringsmetoder til den differentierede undervisning

15 Læringskultur og motivation: med udgangspunkt i trivselsmålingen for 2015 nedsættes en arbejdsgruppe, der skal udvikle metoder til at arbejde med eleverne motivation og med vejledning i.f.t valg af fag på højere niveau eller talentspor Skema 4: Indikatorer for klare mål 3 resultatmål 3.2 Resultatmål 3.2: Den høje beskæftigelse for nyuddannede skal opretholdes. Mål 3: Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Indikator a Beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede Antal færdiguddannede Institutionsniveau Beskæftigelsesfrekvensen Resultater 2013 Resultater 2014 Antal færdiguddannede Beskæftigelsesfrekvensen 0, ,59 77 Landsplan 0, , Note: Beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede dækker beskæftigelsesfrekvensen for elever året efter endt uddannelse (her 2014/2015) for samtlige uddannede i afslutningsåret (dvs. elever færdiguddannede i 2013/14). Beskæftigelsesfrekvensen opgøres ud fra ATP. a. Indikatoren på institutionsniveau og landsplan opgøres som Nyuddannedes gennemsnitlige beskæftigelsesfrekvens et år efter endt uddannelse fordelt på uddannelser. Datakilde: Datavarehuset, Styrelsen for It og Læring. Vurdering af resultat Beskæftigelsesprocenten for Bygholms elever er faldet fra 2013 til 2014, og vi kan godt være bekymret for, om beskæftigelsesfrekvensen kan holdes på et tilfredsstillende niveau, da der er økonomiske problemer for mange landbrugsvirksomheder, og det kunne måske betyde et fald i beskæftigelsen.

16 Mål 4: Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes Reformen sætter som resultatmål, at elevernes trivsel og aftagervirksomhedernes tilfredshed skal øges frem mod 2020 (resultatmål 4.1). Skema 5: Indikatorer for klare mål 4 Mål 4: Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes Elevtrivsel (Generel indikator) Trivsel i praktik Institutionsniveau Resultat Resultat, Landsplan Resultatmål 4,1 4,0 4,1 4,3 4,1 4,3 Vurdering af resultatet Generelt trives eleverne på Bygholm godt. Historisk ligger vi højt i trivselsmålinger, sammenlignet med andre EUD-skoler og resultatet er tilfredsstillende. Der iværksættes ingen særlige indsatser rette specialet mod elevtrivslen i 2017.

17 2. Plan for det praktikpladsopsøgende arbejde I dette afsnit fastlægges skolens handlingsplan for det praktikpladsopsøgende arbejde, som indeholder måltal. Handlingsplanen tager afsæt i de tal, der fremgår af skema 6 og 7. Først forholder vi os til udviklingen af data for Bygholm og derefter har vi fastsat resultatmål for Herefter beskrives vores handlingsplan for området ved hjælp af strategien for, organiseringen af og indholdet i vores praktikpladsopsøgende arbejde. Skema 6: Elever i hovedforløb fordelt på aftaletyper og skolepraktik Resultater Resultatmål Elevers fordeling på aftaletyper m.v. ultimo august a Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel I ordinære uddannelsesaftaler m.v. b ,1% ,2% ,9% 80% I uddannelsesaftale I restuddannelsesaftaler 68 29,3% 45 19,8% 18 8,3% I korte uddannelsesaftaler 6 2,6% 0,0% 0,0% 30 13,8% 20% Skolepraktik 0 0 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0 I skolepraktik Delaftale under skolepraktik 0 0 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0 VFU-forløb under skolepraktik 0 0 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0 Total % % % 100 % a. Opgjort ultimo august i året. b. Omfatter følgende aftaletyper: Ordinære uddannelsesaftaler, ordinære kombinationsaftaler, ny mesterlæreaftaler samt uddannelser uden praktik. Datakilde: Praktikpladsstatikken, Styrelsen for it og læring

18 Udviklingen i resultater og fastsættelse af resultatmål Langt hovedparten af eleverne har ordinære uddannelsesaftaler. Det er en tradition i landbrugserhvervet, at eleverne har 2 forskellige uddannelsesaftaler i løbet af deres uddannelsesperiode, idet de fleste elever skifter praktikplads efter 1. hovedforløb. Det er som regel uproblematisk, og derfor er et resultat med 80% ordinære aftaler tilfredsstillende. Vores særlige fokusområde er at hjælpe elever, der mister praktikplads p.g.a. virksomhedskonkurs eller andre uforudsete problemer hurtigt tilbage i en aftale igen. Skema 7: Praktikpladssøgende elever Praktikpladssøgende elever ultimo august a Praktikpladssøgende elever med afsluttet grundforløb - Heraf praktikpladssøgende elever med afsluttet grundforløb i uddannelser med skole praktik - Heraf praktikpladssøgende elever med afsluttet grundforløb i uddannelser uden skole praktik Institutionsniveau Resultatmål Ændring i 2016 pct. ift. (antal) 2015 Mindre end 5 Ikke relevant Mindre end (antal) Landsplan Resultater 2015 (antal) Ændring i pct ,3% Ikke relevant ,9% ,1% a. Opgjort ultimo august i året. Obs. værdier mindre end fem, vil grundet diskretionshensyn ikke fremgå af tabellen. Datakilde: Praktikpladsstatikken, Styrelsen for It og Læring Ifølge skema 7 har Bygholm i august måned færre end 5 elever, der er praktikpladssøgende. Når overgangen til hovedforløb er ca. 70%, så burde der være ca. 10 elever, som søger praktikplads, ud fra det optag, der har været på grundforløbet. Men vi ved at en del af de elever, som ikke opnår praktikplads efter grundforløbet ikke ønsker en praktikplads inden for uddannelsen. De starter i stedet på en anden uddannelse eller dropper helt ud af uddannelse af personlige årsager. Derfor vurderer vi, at niveauet på op til 5 praktikpladssøgende elever er realistisk og også vil ligge der i Beskrivelse af det praktikpladsopsøgende arbejde Det praktikpladsopsøgende arbejde styrkes via en ressourcetilførsel i forbindelse med at vi har oprettet et Studie- og kompetencecenter i 2016.

19 Målgruppen: Målgruppen er landmænd som har eller tidligere har haft elever. Vi vil dels arbejde på at sikre at en læremester altid får en ny elev, når den nuværende skal på skolen. Vi vil dels arbejde på at læremestre der tidligere har været godkendt som praktikværter, men ikke har elever i øjeblikket, igen bliver aktive. Grunden til at vi starter her er, at der er flere potentielle praktikpladser end der er elever, men nogle af landmændene holder op med at tage elever, hvis de f.eks. har haft en dårlig oplevelse med en elev. Derfor vil vi tilbyde match-making mellem elev og lærermester, for at sikre en god forventningsafstemning og for at give læremesteren så god service som muligt i forhold til dét at have en elev. Tilrettelæggelse: En del af det opsøgende arbejde kommer til at foregå på de praktikpladsbesøg, vi i forvejen har. Her vil en del af besøget komme til at handle om den næste elev. Herud over vil vi oprette en database over de læremestre, vi har haft elever hos. Ideen er, at inddrage dem igen, hvis der kommer til at mangle en praktikplads i deres del af landet så kan vi kontakte virksomheden og undersøge om der er basis for at oprette en ny elevplads. Der laves en tilfredshedsundersøgelse blandt skolens aktive lærermestre i efteråret Koordinering: Bygholm Landbrugsskole har elever fra hele landet og derfor er der ikke en geografisk afgrænsning i vores besøg eller kontakter. Alle landbrugsskoler har kontakt til praktiksteder over hele landet og der er ikke en fælles strategi for at undgå ikke-besatte. Vores strategi handler i stedet om at knytte de praktiksteder, som vi allerede har elever ved, tættere til skolen, så vi kan sikre at praktikpladserne bliver genbesat. Bygholm Landbrugsskole er repræsenteret i praktikudvalgene i region syd og midt-øst. Her foregår godkendelser af praktiksteder, men der er ikke nogen egentlig koordinering af fordeling af praktikpladser mellem skoler eller lignende. Forankring: I organisationen bliver det praktikpladsopsøgende arbejde fremover forankret i det nye Studie- og karrierecenter. Området får tilført ekstra ressourcer og derfor forventer vi, at der kommer en god udvikling i at få oprettet en database med vores aktive og tidligere aktive praktiksteder, som en ny systematik i at matche elever og praktiksteder. Udfordringer: den særlige udfordring inden for vores område er, at der måske i fremtiden ikke vil være tilstrækkeligt med praktikpladser, fordi der er krise i erhvervet. Alle vores indsatser handler derfor om at sikre en god kontakt til de nuværende praktikværter med god service fra skolen, tæt samarbejde om elevens uddannelse, hjælp ved problemer og hjælp med at finde den helt rigtige næste elev Forventede resultater: Vi forventer, at vi får en bedre systematik internt som kan sikre, at ledige praktikpladser, hos de aktive og for nyligt aktive læremestre genbesættes.

20 3. Det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag Bygholms Fælles pædagogisk og didaktiske grundlag findes på skolens hjemmeside Pædagogisk grundlag I 2016 har vi arbejdet med relationer, klasseledelse og PL-cirklen. Desuden har alle lærere arbejdet med undervisningsobservationer og feedback som et redskab til at udvikle undervisningen. I 2017 systematiseres denne indsats ved at alle lærere organiseres i små læringsteam, der skal arbejde systematisk med observationer og feedback. Læringsteamsene skal desuden udvikle en kultur, hvor lærerne i fællesskab reflekterer over deres egen og den fælles pædagogiske praksis med det mål at øge undervisningens effekt på elevernes læring. Det tager lang tid at udvikle en mere systematisk reflekterende kultur og derfor kan man ikke forvente at se målbare resultater med det samme. For at forankre refleksionerne i noget konkret starter teamsene med at se på lærernes klasseledelse og på at undersøge elevernes motivation. Den pædagogiske ledelse deltager i lærernes drøftelse og deltager i undervisningsobservationer løbende hen over året. På den måde tilsigtes det, at der løbende og systematisk bliver fulgt op på, at den enkelte lærer arbejder på at udvikle egen praksis ud fra de fælles erfaringer og refleksioner med fokus på at elevens læring øges. Styrket undervisningsdifferentiering I år har vi særlig fokus på at udvikle vores projektforløb på de enkelte hold. Vi arbejder med inspiration fra materiale den råde tråd og målet er at udvikle bedre helhedsorienterede forløb, der har særligt fokus på at kunne udfordre elever på forskellige faglige niveauer og samtidig sikre progression i læringen for alle elever. En af lærerne har gennemført sine 10 ects-point på et diplommodul om digitale læremidler, og på baggrund af erfaringer herfra udvælges digitale midler, der kan forventes at have en understøttende effekt på elevernes læring. Det har ikke et særligt differentieringsfokus, da differentiering i sig selv ikke er afgørende for elevers læring. Brugen af digitalt midler skal understøtte feedback til elever på deres læreprocesser. Det vil gavne alle elevers læring. Den pædagogiske ledelse vil ikke have særligt fokus på nogle bestemte tilgange til undervisningsdifferentiering eller særligt udvalgte metoder til differentiering. De faktorer, der har størst effekt på elevers læring, er eleveres egne forventning til mestring, lærernes forventning til eleverne, feedback på læring, tydelig målstyret læring og gode relationer mellem lærere og elever blandt andet. Derfor har den pædagogiske ledelse fokus på at der udvikles undervisning, der tilgodeser dette i forhold til alle elever. Der vil således ikke blive målt på, om bestemte metoder til differentiering fører til særlige resultater. Som beskrevet ovenfor arbejder den pædagogiske ledelse sammen med lærerne om at udvikle en mere refleksiv praksis, hvor mange elementer i undervisningen kan undersøges for at blive klogere på, hvordan undervisningen bedst muligt kan understøtte alle eleveres læreprocesser.

21 Årligt tema Skolens strategiske indsatsområder for 2017 (som ligger her på hjemmesiden) er allerede afstemt med de indsatser, vi skal arbejde med i relation til Handlingsplanen for øget gennemførelse, og derfor har vi ikke nogle særlige fokuspunkter herudover.