Nordjysk Konjunkturbarometer RESUMÉ 1. KVARTAL 2005

Transkript

1 Nordjysk Konjunkturbarometer RESUMÉ KVARTAL 25 Konjunkturanalysegruppen Institut for Erhvervsstudier, Aalborg Universitet Jesper Lindgaard Christensen Bent Dalum Morten Berg Jensen Carsten Stig Poulsen Baggrund kvartal - kvartal 25 Nordjysk Konjunkturbarometer er etableret af Arbejdsmarkedsrådet Nordjylland, Nordjyllands Udviklingsfond og Spar Nord - i samarbejde med Aalborg Universitet. Barometret offentliggøres hvert kvartal. Det offentliggjorte materiale udarbejdes af en analysegruppe på Institut for Erhvervsstudier, Aalborg Universitet. Barometret rapporterer svar fra et fast panel på cirka repræsentativt udvalgte nordjyske virksomhedsledelser vedrørende deres forventninger til udviklingen i en række økonomiske variable i det givne kvartal - sammenholdt med den faktiske udvikling i det foregående kvartal. Princippet i barometret følger i vid udstrækning de tilsvarende konjunkturbarometre fra Danmarks Statistik af hensyn til sammenligning af den nordjyske udvikling med hele landet. Nordjysk Konjunkturbarometer er dog baseret på et væsentligt mere detaljeret datagrundlag - det omfatter flere branchegrupper samt en opdeling på 6 geografiske delområder. Datagrundlaget er indsamlet af Jysk Analyseinstitut. De gennemførte analyser respekterer virksomhedernes krav om anonymitet. Målingen er gennemført i januar 25. Der er blevet spurgt om forventninger til udviklingen i kvartal 25 sammenholdt med den faktiske udvikling i kvartal 2 Desuden er der spurgt til den faktiske udvikling i kvartal sammenholdt med den faktiske udvikling i kvartal 2 Det er 25. gang Nordjysk Konjunkturbarometer offentliggøres. Virksomhederne spørges generelt, om en given aktivitet, såsom produktion og beskæftigelse, forventes at blive større, uændret eller mindre. Svarene fordeles procentisk på disse tre grupper. Forskellen mellem et procenttal for større og mindre benævnes et nettotal. Resultaterne fremlægges i form af nettotal i vedlagte sæt på 5 tabeller, der er opbygget efter samme struktur som i tidligere udgaver af Nordjysk Konjunkturbarometer. En del af tallene er fremhævede (røde eller grønne), hvilket betyder at de er statistisk signifikante, dvs. at de med stor sikkerhed afviger fra. I almindelighed skal man være mere varsom med at fortolke nettotallene, når man dykker ned i materialet, hvad enten det er branchevis eller geografisk. Når en stikprøves størrelse aftager, skærpes kravet til, om man kan tillade sig, at fortolke et

2 2 nettotal som værende forskelligt fra. Det er bl.a. dette forhold fremhævningen tager højde for. Forventningerne for kvartal 25 - sammenholdt med den faktiske udvikling. I figur 1 vises først udviklingen i den sammensatte konjunkturindikator dels for den forventede udvikling, dels for den efterfølgende af virksomhederne faktisk konstaterede udvikling. Figur Forventet og faktisk udvikling i den sammensatte konjunkturindikator 1. Sammensat konjunkturindikator - - Faktisk udv. 4, 29, 17,5 11,5,6 21,4 7,4 4,7 7,8 21,5 8,4 17,8-2,2 19,2 7,7 11,6 18,5 22,8 17,3 17,1 Forventet udv. 4, 27,8 18, 11,3 6,8 22,9 14,6-1,4 3,3 33,6 17,1 4,6-1,8 26,2 16,4 7,4 4,4 23,6 16,5 8,5 13,1 5

3 3 Sammensat konjunkturindikator Sæsonkorrigeret - - Faktisk udv.,8 12,6 14,7 15,5 14,7 12,8,2 8,5,3,3,6 13,9 11,4,8,6 9,1 14,3 15,2 17,6 19, Forventet udv. 12,6 14,4 14,7 15,3 15,9 14,7 13,9,7 9,9 12,5 13,1 14,6 13,4 11,5 11,4 12,1 13,6 13, 13, 13,3 15,4 5 1 Den samlede konjunkturindikator består af et simpelt gennemsnit af nettotallene for produktion, ordreindgang, beskæftigelse og resultat (indtjening) og er et mål for den kortsigtede realøkonomiske udvikling. Hvis kurven ligger over forventes konjunkturfremgang; hvis den er under konjunkturtilbagegang. Et fald i kurven fra en højere positiv værdi til en lavere, men stadig positiv værdi (f.eks. fra til 4), indikerer nedsat styrke i fremgangen. Se i øvrigt baggrunden for konstruktionen af den samlede indikator i notat af. marts 1999 af Carsten Stig Poulsen, som kan downloades fra Nordjysk Konjunkturbarometers homepage, I figuren er tillige indlagt den sæsonkorrigerede faktiske udvikling, beregnet som et glidende gennemsnit over kvartaler. Der forekommer normalt er sæsonmønster i barometret i form af en årlig sæsonbund (typisk i kvartal) efterfulgt af en sæsontop (typisk i kvartal). Den sammensatte konjunkturindikator beregnes som et simpelt gennemsnit af fire af variablene i barometret, nemlig produktion, beskæftigelse, ordreindgang og resultat (indtjening), jf. nærmere noten til figuren. Endvidere er der i figur 1 vist en sæsonkorrigeret version af disse. På trods af forsøg på at eliminere sæsoneffekten i spørgsmålene til virksomhederne, har det vist sig, at der forekommer en tydelig sæsonkomponent i materialet. Når man sammenholder sæsonmønstret og de to sæsonkorrigerede trendkurver, befinder Nordjylland sig fortsat klart over, som indikerer uændret konjunktur. Begge har siden starten af 1999 ligget i overkanten af. Den faktiske udvikling i produktion, ordreindgang, beskæftigelse og resultat har i kvartal udviklet sig noget mere positivt end forventet, jf. figur 2, mens salgspriserne overraskede negativt.

4 4 Figur Forventet og faktisk udvikling, opdelt på fem indikatorer. Nettotal. Produktion Faktisk udv Forventet udv Sæsonkorr. faktisk udv. 14,3 16, 18, 18,3 17,8 15,1 12,2,8 12,3 12,7 12,4 16,6 14,1 14,9 15,6 13,6,, 22,5 23,8 Ordreindgang Faktisk udv Forventet udv Sæsonkorr. faktisk udv. 13,3 15,819, 21,318,8 17,4 13,3 9,8 12,6 11,112,2 16,614, 13,7 13,512,4 17,8 19,121,9 23,4 Beskæftigelse - - Faktisk udv Forventet udv Sæsonkorr. faktisk udv. 7, 8,5,, 9,8 7,3 5,2 2,9 2,3 1,2 2,3 4,5 3,8 4,7 2,4 1, 4,6 5,7 8,4,

5 5 Resultat - - Faktisk udv Forventet udv Sæsonkorr. faktisk udv. 8,5, 11,8 12,5 12,3 11,1,1,7 14, 16,4 15,4 17,8 13,7, 11,2 9,3 14,6 15,8 17,5 18,7 Salgspriser - - Faktisk udv Forventet udv Sæsonkorr. faktisk udv. -,5 2,5 6,5,5 13,6 12,2,9 7,8 7,3 7,1 6,3 5,5 2, -,6-2,4-3,1-1,2,9 2,5 2,5

6 6 Resultater for Nordjylland for kvartal De private virksomheder forventer fremgang i den økonomiske aktivitet i kvartal 25 sammenlignet med kvartal 2 Den sammensatte konjunkturindikator for kvartal har værdien 13,1, som er klart over niveauet for kvartal i de næsten fem år, hvor målingerne er blevet foretaget. Produktion, ordreindgang, beskæftigelse og indtjening forventes alle at stige. Forventningsbilledet er ganske optimistisk præget og dette gælder for alle variable i barometret. Fordelt på hovederhverv tegner forventningsbilledet sig således: Bygge- og anlægssektoren forventer en ganske positiv udvikling for kvartal. Både for produktion, ordreindgang, beskæftigelse og salgspriser forventes udviklingen at blive positiv. Erhvervet har i kvartal oplevet uændret udvikling for fire ud af fem variable. Kun salgspriserne udviklede sig negativt. For Landbrug, fiskeri og råstofudvinding forventes stigning i salgspriserne for kvartal, mens produktion, beskæftigelse og resultat alle forventes uændrede. Erhvervet har i kvartal oplevet en meget negativ udvikling i beskæftigelsen og resultatet. Handel og restauration forventer uændret udvikling for alle variable i målingen med undtagelse af salgspriserne, der forventes at stige. Erhvervet har haft en meget positiv udvikling i kvartal. Virksomhederne indenfor Transportvirksomhed og telekommunikationsservice forventer kraftig fremgang indenfor ordreindgangen. Til gengæld forventes der et fald i resultatet. I kvartal har erhvervet oplevet en kraftig tilbagegang i beskæftigelsen. Finans- og forretningsservice forventer for kvartal fremgang for alle variable. Specielt de fire variable, der indgår i den sammensatte indikator ligger på et ganske højt niveau. I kvartal har erhvervet ligeledes haft en meget positiv udvikling. Kun salgspriserne gik tilbage. For industrien som helhed er forventningerne ganske positive for alle variable. I kvartal har der også været tale om en positiv udvikling. Dog faldt salgspriserne. Virksomhederne indenfor Nærings- og nydelsesmiddelbranchen forventer uændret udvikling i produktion, ordreindgang, beskæftigelse og resultat. Branchen forventer som den eneste et fald i salgspriserne. Jern og metal har positive forventninger til alle variable undtaget ordreindgangen. Branchen har de højeste forventninger til stigningen i salgspriserne (nettotal 29). Elektronikbranchen forventer stigning i ordreindgang og beskæftigelse. Forventningerne er specielt for førstnævnte på et meget højt niveau. Dette skal ses i lyset af en voldsom stigning i ordreindgangen for kvartal (nettotal 75). Anden industri har positive forventninger for samtlige variable. Specielt ordreindgang ligger væsentligt over det nordjyske gennemsnit. Forventningerne for de seks geografiske områder er noget forskellige. Specielt Mariager Fjord har meget positive forventninger til de fire variable i den sammensatte indikator. Men også Frederikshavn, Hjørring og Aalborg melder om markant positive forventninger til produktion, ordreindgang og salgspriser. Brønderslev er ene om at forvente en negativ udvikling i ordre-

7 7 indgangen. Det forventede fald i beskæftigelsen for Nordjylland som helhed holdt ikke stik i kvartal. Ingen af regionerne oplevede et fald, og for Frederikshavn og Brønderslev var der endda tale om signifikant fremgang. Vedrørende størrelsesstrukturen er der relativt små forskelle i forventningsbilledet for kvartal mellem de tre størrelsesgrupper. De store (1+ ansatte) virksomheder har de mest positive forventninger for produktion, ordreindgang og beskæftigelse. Forventningerne til resultatet ligger til gengæld under forventningerne for både de små (5-9 ansatte) og mellemstore virksomheder (-99 ansatte). De små virksomheder har de mest positive forventninger til resultatet og salgspriserne. De mellemstore virksomheder har som den eneste gruppe signifikant positive forventninger vedrørende samtlige variable.