Strategi for Danmark i den globale økonomi

Transkript

1 F R E M G A N G, F O R N Y E L S E O G T RY G H E D Strategi for Danmark i den globale økonomi REGERINGEN APRIL 2006

2 F R E M G A N G, F O R N Y E L S E O G T RY G H E D Strategi for Danmark i den globale økonomi de vigtigste initiativer Publikationen kan bestilles hos: Schultz Information Herstedvang 12 DK-2620 Albertslund Telefon: Schultz@schultz.dk Publikationen kan hentes på Publikationen kan også hentes på ministeriernes hjemmesider: Statsministeriet Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet Undervisningsministeriet Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Oplag: Pris: Gratis ISBN: ISBN: Elektronisk udgave Design: Datagraf Trykt i Danmark, april 2006 af: Datagraf

3 F R E M G A N G, F O R N Y E L S E O G T RY G H E D Strategi for Danmark i den globale økonomi

4 Indholdsfortegnelse Fremgang, fornyelse og tryghed Verdens bedste folkeskole Folkeskolelovens formålsparagraf skal sætte fokus på faglige. kundskaber og videre uddannelse Læsning, matematik, naturfag og engelsk skal styrkes Evalueringer og test skal målrette undervisningen, så alle børn får. faglige udfordringer Alle børn skal have en god start i skolen Der skal være ro og respekt om undervisningen Undervisningen skal have globalt perspektiv Elever i folkeskolen skal arbejde systematisk med idéudvikling Lærerne skal være specialister Skoleledernes pædagogiske ledelse skal styrkes Kommunernes ansvar for folkeskolen skal stå klart og løftes bedre Alle unge skal have en ungdomsuddannelse Kommunerne skal have et klart ansvar for, at alle unge får en. ungdomsuddannelse Arbejdsgiverne skal sikre praktikpladser nok Erhvervsuddannelserne skal passe til både de bogligt svage og. stærke elever Erhvervsgrunduddannelsen skal give flere unge en uddannelse Frafaldet på ungdomsuddannelserne skal ned Erhvervsuddannelserne skal uddanne til nutidens og fremtidens. arbejdsmarked Sammenhæng i uddannelsessystemet og god vejledning Vejledningen skal være professionel De unge skal kunne se uddannelsernes jobmuligheder God overgang fra folkeskole til ungdomsuddannelser God overgang fra ungdomsuddannelser til videregående uddannelser Mindst halvdelen af alle unge skal have en videregående uddannelse De gymnasiale uddannelser skal forberede de unge bedre til at. læse videre Uddannelserne skal være attraktive, og det store frafald skal ned Flere skal tage en uddannelse inden for teknik, natur eller sundhed De unge skal have en klar tilskyndelse til tidligere start Uddannelserne skal tilrettelægges, så forsinkelserne bliver mindst. mulige Uddannelser med globalt perspektiv Unge skal være bedre til sprog og have større indsigt i andre. kulturer og samfund Mange flere danske studerende skal have mulighed for at uddanne. sig i udlandet Danske uddannelser skal være internationalt attraktive Flere dygtige udenlandske studerende til Danmark Korte og mellemlange videregående uddannelser i verdensklasse Færre og stærkere uddannelsesmiljøer Nye uddannelser til nye behov Alle korte og mellemlange videregående uddannelser skal leve op. til internationale standarder De mellemlange videregående uddannelser skal baseres på nyeste. viden og bedre praktik De korte videregående uddannelser skal målrettes arbejdsmarkedets. behov Alle lærere skal være gode til at undervise Universiteter i verdensklasse Universiteternes basismidler skal fordeles efter kvalitet Sektorforskningen skal integreres i universiteterne Alle universitetsuddannelser skal leve op til internationale standarder Universitetsuddannelserne skal svare til samfundets behov Universiteterne skal uddanne flere højtkvalificerede forskere...68

5 6...Eliteuddannelser skal udfordre de dygtigste studerende Alle lærere skal være gode til at undervise Universiteterne skal have større frihed til at tiltrække dygtige forskere Universiteterne skal have en klar tilskyndelse til at sikre, at forskningen. bliver brugt i samfundet Mere konkurrence og bedre kvalitet i den offentlige forskning Mere konkurrence om forskningsmidlerne skal styrke kvaliteten Flere store og langsigtede forskningsprojekter skal give bedre resultater Den strategiske forskning skal styrkes og prioriteres på et bedre. grundlag Systematisk måling og evaluering skal sikre fokus på kvaliteten Bedre rammer for internationalt forskningssamarbejde Gode rammer for virksomhedernes forskning, udvikling og innovation Flere højtuddannede skal styrke forskning og innovation i erhvervslivet Nye virkemidler og bedre prioritering skal forbedre samarbejdet. mellem forskningsinstitutioner og virksomheder Mere konkurrence skal forbedre dynamikken i de Godkendte. Teknologiske Serviceinstitutter Private virksomheder skal have bedre mulighed for at deltage i. offentlig finansieret forskning også i EU Program for brugerdreven innovation skal give ny viden om kunder. og markeder Ny elektronisk markedsplads skal styrke handel med viden Viden om digitale løsninger skal styrke virksomhedernes brug af IKT Stærkere konkurrence og større åbenhed skal styrke innovationen Særregler og handelshindringer skal væk Myndighederne skal have nye, effektive værktøjer til at sikre. konkurrence Mere konkurrence skal give bedre infrastruktur Mere offentlig-privat samarbejde og konkurrence skal styrke. effektivitet og innovation Green card skal få flere kvalificerede udlændinge til Danmark Lavere skat på arbejdsindkomst Stærkt samspil med andre lande og kulturer Nye instrumenter og kompetencer skal styrke danske interesser i. forhold til andre lande Viden og kompetencer skal give et godt grundlag for dialog og. samspil med andre kulturer Markedsføring af Danmark som investeringsland, uddannelsesland. og turistmål Globale udfordringer skal løses ved et stærkt internationalt samarbejde Flere værkstiværksættere Elever i folkeskolen og gymnasierne skal arbejde systematisk med. idéudvikling På erhvervsuddannelser og videregående uddannelser skal alle. have tilbud om undervisning i iværksætteri Nye iværksætterhuse skal give lettilgængelig og kvalificeret. rådgivning til vækstiværksættere Lavere skat skal reducere barriererne for vækstiværksættere Adgang til kapital og til investorer med erfaring i virksomhedsdrift. skal forbedres It skal lette de administrative byrder for vækstvirksomheder Hurtigere behandling af konkursbo skal give genstartere bedre vilkår Alle skal uddanne sig hele livet Flere skal have lyst til og mulighed for at lære hele livet Flere attraktive, målrettede og fleksible tilbud skal få flere i gang Bedre styring og finansiering skal understøtte en styrket indsats Partnerskaber skal understøtte globaliseringsstrategien Bedre koordinering skal styrke den regionale indsats for vækst og. erhvervsudvikling Forpligtende partnerskaber skal understøtte globaliseringsstrategien Bilag: Globaliseringsrådets møder...130

6 Fremgang, fornyelse og tryghed Globaliseringen betyder, at de økonomiske, kulturelle og politiske forbindelser på tværs af landegrænser bliver stadig tættere. Vi handler og kommunikerer med næsten alle lande. Vi deltager aktivt i den internationale arbejdsdeling. Globaliseringen skaber en mere åben verden, som giver Danmark nye muligheder. Muligheder for at øge velstanden. Muligheder for at få bedre job. Danmark skal være blandt de lande i verden, hvor det er bedst at bo, leve og arbejde også om 10 og om 20 år. Vi skal være et land, hvor alle har de bedste forudsætninger for at udfolde deres evner og skabe fremgang for sig selv og for andre. Et land, hvor vi har et globalt udsyn og spiller en aktiv rolle i verdenssamfundet. Et land, hvor alle er med i fornyelsen, og alle får del i fremgang og tryghed. For at gribe mulighederne skal vi forandre og forny det danske samfund. Vi skal investere i Danmarks fremtid. Vi skal skabe bedre muligheder for vækst og velstand. Vi skal sætte nye ambitiøse mål. Hvis vi ikke fornyer os, kan vi få svært ved at fastholde Danmarks position som et af verdens rigeste lande. Og der vil være risiko for, at det danske samfund bliver mere opsplittet, fordi ikke alle vil være rustet til at møde kravene på fremtidens arbejdsmarked.

7 Vi skal sikre en stærk konkurrencekraft, så vi fortsat hører til blandt de rigeste lande i verden. Og vi skal sikre en stærk sammenhængskraft, så vi fortsat har et trygt UDDANNELSER samfund uden store I skel. VERDENSKLASSE Derfor STÆRK fremlægger OG regeringen NYSKABENDE en samlet FORSKNING offensiv strategi for at fremtidssikre Danmark. Strategien indeholder i alt 350 konkrete initiativer, som tilsammen indebærer omfattende reformer af uddannelse og forskning FLERE VÆKSTIVÆRKSÆTTERE og markante forbedringer af rammerne for vækst og OMSTILLING OG FORNYELSE fornyelse overalt i samfundet. Menneskers viden, idérigdom og arbejdsindsats er nøglen til at bruge de muligheder, som globaliseringen giver os. Derfor skal Danmark have uddannelser i verdensklasse. Vi skal være et førende vidensamfund med forskning på højeste internationale niveau. Vi skal være et førende iværksættersamfund, hvor flere virksomheder skal skabe vækst STÆRK og job. Og hele samfundet skal gennemsyres af nytænkning KONKURRENCEKRAFT og virkelyst. Opgaven med at fremtidssikre Danmark kan ikke løses SAMMENHÆNGSKRAFT af regeringen og Folketinget alene. Alle skal tage et ansvar og være parate til fornyelse og omstilling. Alle skal bidrage til fremgang, fornyelse og tryghed i Danmark. Vi har et godt udgangspunkt for at løse denne opgave. Langt de fleste deltager aktivt på arbejdsmarkedet og i samfundslivet. Vi har en lang tradition for, at forandringer i samfundet sker i dialog og samarbejde. Der er på tværs af alle samfundsgrupper et stærkt fællesskab om vores grundlæggende værdier. Vi har et fællesskab om et folkestyre med en åben meningsudveksling og dialog. Vi giver plads til forskellighed og til det enkelte menneskes ret til frihed og pligt til ansvar. Vi ønsker ligestilling mellem kvinder og mænd. Vi har tradition for at skelne mellem religion og politik. Det er grundlæggende værdier, som vi har bygget det danske samfund på, og som vi skal fastholde. Det er os selv, der skal skabe de forandringer, som fremtidssikrer det danske samfund i en globaliseret verden. Derfor sætter globaliseringsstrategien fokus på rammerne for uddannelse, forskning, iværksætteri og fornyelse her i Danmark. UDDANNELSER I VERDENSKLASSE STÆRK OG NYSKABENDE FORSKNING FLERE VÆKSTIVÆRKSÆTTERE OMSTILLING OG FORNYELSE STÆRK KONKURRENCEKRAFT STÆRK SAMMENHÆNGSKRAFT Men globaliseringen rejser også udfordringer, som ikke kan løses af landene hver for sig. Det er en fælles udfordring at få de fattige lande med i den globale udvikling. Det er en fælles udfordring at sikre gode globale rammebetingelser, som fremmer frihandel og modvirker protektionisme. Det er en fælles udfordring at løse grænseoverskridende miljøproblemer. Det er en fælles udfordring, at der er respekt for menneskerettigheder. Sådanne internationale problemer skal løses ved et stærkt internationalt samarbejde med Danmark som en aktiv deltager. Derfor skal vi fortsætte den aktive deltagelse i det internationale samarbejde i bl.a. EU, WTO og FN. Fremgang, fornyelse og tryghed

8 Global frihandel er den mest effektive vej til at skabe vækst også i de fattige lande i verden. Nogle udviklingslande har svært ved at udnytte de muligheder, som globaliseringen skaber. Den danske udviklingsbistand er målrettet mod at understøtte de fattigste landes mulighed for at drage fordel af globaliseringen. Danske virksomheder, der investerer i eller handler med udviklingslande, må overveje de vilkår, det sker på fx når det gælder arbejdsmiljø og arbejdstagernes rettigheder. Målet må være, at nye job og økonomisk udvikling giver de fattige lande mulighed for en forbedring af deres velstand og sociale vilkår, ligesom det er sket i de rige lande over en længere årrække. Vores uddannelser skal være i verdensklasse Gode uddannelser er fundamentet for en stærk konkurrencekraft, og for at alle kan deltage i samfundslivet og på arbejdsmarkedet. Regeringen vil sætte ind med reformer gennem hele uddannelsessystemet. Vi vil sikre uddannelser i verdensklasse, både for talenterne og for bredden. Vi vil sikre, at flere bliver uddannet til at kunne mere. Derfor skal vi have verdens bedste folkeskole, som giver alle børn en solid ballast. Det faglige niveau skal styrkes i de grundlæggende fag dansk, matematik, naturfag og engelsk. En reform af læreruddannelsen skal sikre, at lærerne specialiserer sig langt stærkere end i dag. Det giver bedre undervisning og dygtigere elever. Alle unge skal have en uddannelse efter folkeskolen. Det stiller store krav ikke mindst til erhvervsuddannelserne. Når flere unge skal gennemføre en uddannelse, skal erhvervsuddannelserne kunne rumme en større forskellighed. De skal sikre gode tilbud til alle. Kommunerne skal have et klart ansvar for, at de unge påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse. Arbejdsgiverne skal leve op til deres del af ansvaret og sørge for, at der er praktikpladser nok. De unge skal have et kvalificeret grundlag for at vælge en uddannelse, der stemmer med egne ønsker og evner og med samfundets behov. Vejledningen skal være mere professionel. Og der skal være god sammenhæng i uddannelserne fra folkeskole til ungdomsuddannelser og fra ungdomsuddannelser til videregående uddannelser. Mindst halvdelen af alle unge skal tage en videregående uddannelse. Gymnasierne skal forberede de unge bedre til at læse videre. Uddannelserne skal være relevante for samfundet og erhvervslivet. Mange flere unge skal have mulighed for at studere i udlandet. Og de videregående uddannelser skal leve op til internationale standarder. Det kræver stærkere uddannelsesinstitutioner. De mellemlange videregående uddannelser, der fx omfatter uddannelser til lærer, sygeplejerske og ingeniør, skal samles i nye professionshøjskoler. De nye professionshøjskoler vil også få den nødvendige faglige tyngde til at udvikle nye uddannelser til nye behov på arbejdsmarkedet. Universitetsuddannelserne skal i det første år have en mere fast struktur og overskuelige semestre. Det skal sikre, at færre falder fra. Lærerne skal være gode til at undervise. Og de dygtigste studerende skal kunne følge særlige eliteuddannelser. De unge skal være tidligere færdige med deres uddannelse. Der skal være plads til velbegrundede pauser og til at vælge om. Men det er et problem, at danske unge under ét er 4 år forsinkede med deres uddannelse. Det er regeringens mål, at de unge på længere sigt som hovedregel skal være færdige, når de er omkring 25 år. Flere skal have lyst til og mulighed for at uddanne sig gennem hele livet. Voksen- og efteruddannelserne skal styrkes. Der skal være målrettede og attraktive tilbud, så flere voksne med svage eller snævre kompetencer kommer i gang. Særlige opsparingsordninger til voksen- og efteruddannelse kan skabe grundlag for øget aktivitet og samtidig øge motivationen blandt lønmodtagere og virksomheder for at deltage i voksen- og efteruddannelse.

9 Forskningen skal styrkes og være nyskabende Forskning skaber ny viden til samfundet og er en vigtig nøgle til fortsat vækst og velstand. Ny forskning er grundlaget for universiteternes uddannelse af højtuddannede til den private og den offentlige sektor og for en dynamisk udvikling i virksomhederne. Forskningen bidrager også til at løse samfundsproblemer. Derfor skal vi investere langt flere penge i forskning. Men vi skal også sikre os, at pengene bliver brugt rigtigt. Kvalitet skal fremover være det absolut bærende princip for fordelingen af alle offentlige forskningsmidler. Et internationalt ekspertpanel skal vurdere universiteternes kvalitet. De universiteter, som løser deres opgave godt, skal belønnes. De, der ikke kan leve op til kravene, skal have færre penge. Mindst halvdelen af alle forskningsmidler skal uddeles i åben konkurrence. Forskningsmidlerne skal i højere grad målrettes store og længerevarende forskningsprojekter. Den strategiske forskning bl.a. om løsning af samfundsmæssige problemer skal styrkes. Og universiteterne skal styrke samarbejdet med erhvervslivet. Resultatet af den offentlige forskning skal spredes ud i samfundet og nyttiggøres i nye produkter og arbejdspladser. Innovationen i erhvervslivet og den offentlige sektor skal styrkes gennem øget samarbejde med forskningsinstitutioner og gennem ny viden om kundeog brugerbehov og markeder. Nye virksomheder skal være bedre til at vokse Iværksættere spiller en vigtig rolle for dynamikken og væksten i økonomien. Gennem nye virksomheder sker der en stadig afprøvning af nye måder at gøre tingene på, som udfordrer eksisterende virksomheder og styrker konkurrencen. Derfor skal lyst og evne til at sætte noget nyt i gang være et grundlæggende træk ved det danske samfund. Fundamentet skal lægges allerede i folkeskolen, hvor elever skal lære at arbejde nyskabende og få indblik i, hvordan erhvervslivet arbejder. Alle unge på erhvervsuddannelserne og videregående uddannelser skal have tilbud om undervisning i entrepreneurskab og iværksætteri. Iværksætterne skal have bedre vækstbetingelser. Nye virksomheder med vækstambitioner skal have adgang til kvalificeret vejledning i nye iværksætterhuse. Adgangen til risikovillig kapital skal være bedre. De skattemæssige vilkår for nye virksomheder skal forbedres. Og de administrative omkostninger skal bringes ned ved digital sagsbehandling i det offentlige. Hele Danmark skal forny sig og indgå i et stærkt samspil med andre lande Vores evne til løbende at udvikle, producere og markedsføre nye varer og ydelser er afgørende for Danmarks konkurrencekraft. Overalt i samfundet skal vi være innovative og omsætte nytænkning til værdi. Det gælder både i virksomhederne og i den offentlige sektor. Derfor skal vi sikre en effektiv konkurrence som drivkraft for innovation i hele samfundet. Danske virksomheder skal blive bedre til at udvikle nye produkter og løsninger, der imødekommer brugernes behov og til at anvende ny informationsteknologi. Det er regeringens mål gradvist at sænke skatten på arbejdsindkomst. Forudsat at det økonomiske råderum er tilvejebragt, vil regeringen sænke skatten på arbejdsindkomst yderligere. Dansk økonomi skal være mere åben og vi skal have et stærkt samspil med andre lande og kulturer. Vi skal tiltrække flere udenlandske investeringer og kvalificeret arbejdskraft. Danmarks tilstedeværelse rundt omkring i verden, herunder i Mellemøsten og nye vækstlande som Kina og Indien, skal tilpasses nye behov. Vi skal styrke vores viden om andre lande og kulturer for at understøtte vores samspil med virksomheder, offentlige myndigheder og borgere i andre lande. Fremgang, fornyelse og tryghed

10 Fremgang, fornyelse og tryghed regeringens mål Fremgang, fornyelse og tryghed Danmark skal være blandt de lande i verden, hvor det er bedst at bo, leve og arbejde også om 10 og om 20 år. Vi skal være et land, hvor alle har de bedste forudsætninger for at udfolde deres evner og skabe fremgang for sig selv og for andre. Et land, hvor vi har et globalt udsyn og spiller en aktiv rolle i verdenssamfundet. Et land, hvor alle er med i fornyelsen, og alle får del i fremgang og tryghed. Danmark skal have en stærk konkurrencekraft, så vi fortsat hører til blandt de rigeste lande i verden. Danmark skal have en stærk sammenhængskraft, så vi fortsat har et trygt samfund uden store skel. Uddannelser i verdensklasse: Eleverne i folkeskolen skal være blandt verdens bedste til læsning, matematik, naturfag og engelsk. Alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Mindst halvdelen skal gennemføre en videregående uddannelse. Kvaliteten af uddannelserne skal være i top på alle niveauer. Danmark som førende vidensamfund: De offentligt finansierede udgifter til forskning og udvikling skal i 2010 nå op på 1 pct. af bruttonationalproduktet. Det offentlige og de private virksomheder skal tilsammen bruge mindst 3 pct. af bruttonationalproduktet på forskning og udvikling i Forskningen skal være nyskabende, og kvaliteten skal kunne måle sig med den bedste i verden. Danmark skal være blandt de bedste lande til at omsætte forskningsresultater til nye teknologier, processer, varer og tjenester. Danmark som førende iværksættersamfund: Danmark skal fortsat være blandt de europæiske lande, hvor der hvert år startes flest nye virksomheder. Danmark skal være blandt de lande i verden, hvor der er flest vækstiværksættere. Danmark som et førende innovativt samfund: Danske virksomheder og offentlige institutioner skal være blandt de mest innovative i verden. Konkurrencen i Danmark skal være på højde med de bedste OECD-lande. Danmark skal i 2015 være verdens mest konkurrencedygtige samfund. Nationalt partnerskab skal understøtte strategien Regeringens strategi lægger grunden for et fremgangsrigt og trygt Danmark. Men fornyelsen af Danmark skal forankres i uddannelsesinstitutioner, i virksomheder og hos de lokale myndigheder. Det er her, man har udfordringerne tæt inde på livet. Og det er her, forandringerne skal gennemføres i praksis. Derfor er det vigtigt, at alle tager et ansvar for indsatsen: Myndigheder, erhvervsliv, organisationer, universiteter, skoler, skoleledere, virksomhedsledere osv. Regeringen og medlemmerne af Globaliseringsrådet har indgået en rammeaftale om forpligtende partnerskaber med virksomheder og organisationer. Partnerskaberne skal omfatte konkrete aftaler om, hvordan erhvervsliv og organisationer kan og vil deltage i samarbejdsprojekter og initiativer i forbindelse med globaliseringsstrategien. 10

11 Strategiens initiativer har været drøftet på en række møder i Globaliseringsrådet. Rådet blev nedsat i april 2005 til at rådgive regeringen om en strategi for Danmark i den globale økonomi. Rådet har været bredt sammensat med medlemmer fra bl.a. fagforeninger, erhvervslivets organisationer, virksomheder, uddannelser og forskning. Og har således videreført den danske tradition for, at forandringer i samfundet grundlægges i en dialog og ved samarbejde mellem samfundets forskellige grupper. Den endelige strategi står alene for regeringens regning. Regeringen vil indbyde Folketingets partier til forhandlinger om strategiens initiativer. Regeringen vil løbende følge gennemførelsen af strategien og hvert år fremlægge en redegørelse, som giver et billede af, om udviklingen går i den rigtige retning, og om regeringens mål om bl.a. uddannelse, forskning, iværksætteri og fornyelse nås. Indsatsområder i regeringens globaliseringsstrategi 1. Verdens bedste folkeskole 2. Alle unge skal have en ungdomsuddannelse 3. Sammenhæng i uddannelsessystemet og god vejledning 4. Mindst halvdelen af alle unge skal have en videregående uddannelse 5. Uddannelser med globalt perspektiv 6. Korte og mellemlange videregående uddannelser i verdensklasse 7. Universiteter i verdensklasse 8. Mere konkurrence og bedre kvalitet i den offentlige forskning 9. Gode rammer for virksomhedernes forskning, udvikling og innovation 10. Stærkere konkurrence og større åbenhed skal styrke innovationen 11. Stærkt samspil med andre lande og kulturer 12. Flere vækstiværksættere 13. Alle skal uddanne sig hele livet 14. Partnerskaber skal understøtte globaliseringsstrategien Globaliseringsrådet Globaliseringsrådets opgave er at rådgive regeringen om en strategi for Danmark i den globale økonomi. Rådets 26 medlemmer er: Tidl. nationalbankdirektør Bodil Nyboe Andersen Adm. direktør Jørgen Bardenfleth, Microsoft Danmark Adm. direktør Hans Skov Christensen, Dansk Industri (DI) Adm. direktør Jørgen Mads Clausen, Danfoss Professor Niels Egelund, Danmarks Pædagogiske Universitet Præsident Peter Gæmelke, Landbrugsraadet Direktør Eva Hofman-Bang, Handelsskolen Ishøj og Taastrup Formand Hans Jensen, Landsorganisationen i Danmark (LO) Direktør Ole Jensen, NanoNord A/S Formand Thorkild E. Jensen, CO-industri Bestyrelsesformand Anders Knutsen, Danisco A/S Professor Linda Nielsen, Københavns Universitet Formand Niels Nygaard, HTSi Adm. direktør Birgit W. Nørgaard, Carl Bro Gruppen Formand Poul Erik Pedersen, Dansk Handel & Service (DH&S) Professor Nina Smith, Handelshøjskolen i Århus Formand Bente Sorgenfrey, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) Formand Sine Sunesen, Akademikernes Centralorganisation (AC) Adm. direktør Lars Rebien Sørensen, Novo Nordisk A/S Formand Poul Ulsøe, Håndværksrådet Formand Jørgen Vorsholt, Dansk Arbejdsgiverforening (DA) Statsminister Anders Fogh Rasmussen (formand) Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (næstformand) Finansminister Thor Pedersen Undervisningsminister Bertel Haarder Minister for videnskab, teknologi og udvikling Helge Sander Rådets møder er beskrevet i et bilag til regeringens strategi. Fremgang, fornyelse og tryghed 11

12 1. Verdens bedste folkeskole Folkeskolen skal give alle børn de grundlæggende færdigheder, som er afgørende for at få en uddannelse og klare sig godt i samfundet. Og skolen skal medvirke til, at børnene lærer at være kreative, selvstændige og ansvarlige borgere. Folkeskolen lægger fundamentet for vores uddannelser og for udviklingen i det danske samfund. Derfor skal vi have verdens bedste folkeskole. En skole, hvor alle børn bliver fagligt dygtige, har det godt og bliver rustet til at begå sig i Danmark og i verden. Regeringens mål for folkeskolen Danmark skal have verdens bedste folkeskole. Folkeskolen skal give eleverne faglige kundskaber og færdigheder, fremme kreativitet og selvstændighed samt forberede til videre uddannelse. Eleverne i folkeskolen skal være blandt verdens bedste inden for de fire grundlæggende fagområder: Læsning, matematik, naturfag og engelsk. Alle elever skal have gode faglige færdigheder. De dygtigste skal være på niveau med de bedste i andre lande. Og niveauet hos de svageste elever skal hæves. Folkeskolen skal sikre, at alle unge får kundskaber og færdigheder, der kvalificerer dem til at deltage aktivt i en globaliseret verden.. 12

13 Danske skoleelever er selvsikre og glade. De ved meget om samfundsforhold, har en solid demokratisk forståelse og er gode til at samarbejde. Og lærere og pædagoger er engagerede i deres arbejde. Det er kvaliteter, vi skal værne om. Men kvaliteterne må ikke skygge over, at det på andre områder ikke er godt nok. Det faglige niveau er ikke på højde med de fleste andre rige landes, selvom den danske folkeskole er én af verdens dyreste. Hvert sjette barn går ud af folkeskolen uden at kunne læse ordentligt. Når vi skal nå de ambitiøse mål, er der behov for en grundlæggende reform af folkeskolen. Strategi for verdens bedste folkeskole 1. Folkeskolens formålsparagraf skal sætte fokus på faglige kundskaber og videre uddannelse. 2. Læsning, matematik, naturfag og engelsk skal styrkes. 3. Evalueringer og test skal målrette undervisningen, så alle børn får faglige udfordringer. 4. Alle børn skal have en god start i skolen. 5. Der skal være ro og respekt om undervisningen. 6. Undervisningen skal have globalt perspektiv. 7. Elever i folkeskolen skal arbejde systematisk med idéudvikling. 8. Lærerne skal være specialister. 9. Skoleledernes pædagogiske ledelse skal. styrkes. 10. Kommunernes ansvar for folkeskolen skal stå klart og løftes bedre. Først og fremmest skal det faglige niveau løftes markant. Det skal formuleres klart i folkeskolens formålsparagraf, at faglige kundskaber er afgørende og skal lægge grunden for videre uddannelse efter folkeskolen. Der skal især sættes ind i de grundlæggende fagområder læsning, matematik, naturfag og engelsk,. fordi de er nøglen til andre fag. Regeringen vil indføre evalueringer og test, så lærere, forældre og elever kan se, hvor der skal gøres en indsats. De elever, der har svært ved at lære, skal have særlig opmærksomhed for at styrke deres faglige niveau. Og de dygtigste elever skal have større udfordringer. It er et vigtigt værktøj til at løfte det faglige niveau. It skal integreres effektivt i alle fag, hvor det er relevant, og være et redskab for eleverne fra de tidlige klassetrin. Derfor skal it have større vægt i læreruddannelsen. Det er vigtigt, at alle børn forberedes godt på skolestarten. De børn, der har brug for det, skal have hjælp til deres sproglige udvikling allerede i børnehaven. Og der skal være læseundervisning i børnehaveklassen, som skal være obligatorisk for alle. Vi skal have en læreruddannelse, hvor lærerne specialiserer sig langt stærkere end i dag. Det giver dygtigere lærere, bedre undervisning og dygtigere elever. Skoleledelsen skal være stærk og synlig. Og kommunens ansvar for de faglige resultater skal være krystalklart. Der er behov for en gennemgribende fornyelse af skolen, som kræver opbakning og handling fra både kommuner, skoleledere, lærere, forældre og elever. kapitel 1 Verdens bedste folkeskole 13

14 1.1 Folkeskolelovens formålsparagraf skal sætte fokus på faglige kundskaber og videre uddannelse Målet om et højt fagligt niveau skal være tydeligt for alle. Det skal stå klart i folkeskolens formålsparagraf, at faglige kundskaber er afgørende. Alle elever skal have en solid faglig ballast, som giver dem grundlaget for og lysten til at læse videre. Eleverne skal også gøres fortrolige med dansk kultur og historie og have forståelse for andre lande og kulturer. Ny formålsparagraf: Regeringen har fremsat lovforslag om en ny formålsparagraf for folkeskolen: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Gennemgang af fagenes formål: I forlængelse af den nye formålsparagraf vil der i løbet af 2006 og 2007 ske en gennemgang af alle fagenes formål. Trinmålene skal tilpasses i overensstemmelse hermed. 14

15 1.2 Læsning, matematik, naturfag og engelsk skal styrkes. Læsning, matematik, naturfag og engelsk er de fire helt grundlæggende fagområder. De er vigtige for at lære andre fag og for at kunne klare sig i den videre uddannelse. Men i dag forlader hver sjette elev folkeskolen uden at kunne læse ordentligt. Og danske elever er betydeligt dårligere til naturfag end børn i andre lande. Heller ikke i matematik og engelsk er færdighederne gode nok. Derfor skal de grundlæggende fag styrkes. Regeringen vil fremlægge handlingsplaner for hvert af de fire fag læsning, matematik, naturfag og engelsk. Der skal indføres en ekstra times danskundervisning om ugen i klasse. Og flere timer i historie skal være med til at gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og give dem kendskab til andre kulturer. MATEMATIK ENGELSK NATURFAG LÆSNING kapitel 1 Verdens bedste folkeskole 15

16 Handlingsplaner for læsning, matematik, naturfag og engelsk: For hvert af de fire fagområder udarbejdes en handlingsplan med konkrete initiativer, der peger frem mod målet om færdigheder i verdensklasse. Målbeskrivelserne for fagområderne dansk (læsning), matematik, naturfag og engelsk skal være mere ambitiøse og skal tydeligere afspejle progressionen i undervisningen. I faget engelsk skal desuden fastsættes nye trinmål for skriftlig engelsk i klasse bl.a. i tilslutning til den nye skriftlige afgangsprøve i engelsk i 9. klasse. I matematik skal der foretages en revision af fagets formålsbestemmelse. Der indføres obligatorisk sprogscreening af alle 3- årige med opfølgende sprogstimulering, så eventuelle sprogvanskeligheder opdages og afhjælpes, inden børnene begynder i skole. Børnehaveklassen gøres obligatorisk, jf. afsnit 4 i dette kapitel. Dansk (særligt læsning) skal bl.a. indgå som et selvstændigt fag i den ny 1. klasse (tidligere børnehaveklassen), og der afsættes en ekstra time i dansk om ugen i klasse. Der indføres endnu en obligatorisk sprogscreening af alle børn i starten af den ny 1. klasse, så undervisningen allerede fra begyndelsen kan tage udgangspunkt i det enkelte barns sproglige forudsætninger og principperne om undervisningsdifferentiering. Der skal gøres en særlig indsats for de lidt ældre elever med dårlige læsefærdigheder, herunder tosprogede, for at give dem bedre mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse. I matematik skal der bl.a. sættes fokus på fagets indhold og metoder, og det forhold, at forældre kan have svært ved at hjælpe deres børn med lektierne i matematik. Handlingsplanen for naturfagene skal bl.a. fokusere på de faglige mål, lærernes kompetencer, undervisningsmaterialer samt de naturfaglige krav videre i uddannelsessystemet. Planen skal udarbejdes sammen med interesserede virksomheder, organisationer og de naturfaglige undervisningsmiljøer. Handlingsplanen for engelsk skal bl.a. fokusere på de faglige mål, lærernes kompetencer, undervisningsmaterialer og metoder samt en øget vægt på den skriftlige dimension i undervisningen. Initiativerne skal sikre et mærkbart løft i alle elevers færdigheder. Der skal også fokuseres på samspillet mellem alle folkeskolens sprogfag. Faglighed og specialisering vil desuden blive styrket i læreruddannelsen og i lærernes efteruddannelse, jf. afsnit 8 i dette kapitel. Videncentre skal sikre fagdidaktisk videndeling: De kommende professionshøjskoler, jf. kapitel 6, skal bl.a. have til opgave at udvikle og etablere nationale videncentre for henholdsvis engelsk, matematik, naturfagene og læsning. Professionshøjskolerne skal via deres udviklingskontrakter samtidig forpligtes til at udarbejde strategiske planer for forskningstilknytningen og formidlingen af forskningsresultaterne i grund-, efter- og videreuddannelserne. Der skal etableres et strategisk forskningsprogram i fagdidaktik: Der skal etableres et strategisk forskningsprogram i fagdidaktik, som med udgangspunkt i den nyeste pædagogiske forskning skal skabe viden om nye undervisningsformer. Programmet skal sikre, at ny forskningsbaseret viden og forskningsresultater hurtigt indarbejdes i undervisningen. Flere timer i historie: Alle børn i klasse skal have minimum 180 timer i historie mod i dag som regel 120 timer. Det skal være med til at gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og give dem kendskab til andre kulturer. Obligatoriske afgangsprøver i folkeskolen: Folkeskolens afgangsprøver skal være obligatoriske fra foråret Alle elever skal aflægge skriftlige prøver i dansk og matematik samt mundtlige prøver i dansk, engelsk og fysik/kemi. Herudover skal eleverne aflægge to prøver, som udvælges ved lodtrækning blandt prøvefagene. 16

17 1.3 Evalueringer og test skal målrette undervisningen, så alle børn får faglige udfordringer Alle børn skal lære mest muligt. Folkeskolen skal være meget bedre til at give udfordringer og stille forventninger til alle børn i skolen. Det kræver undervisning af høj faglig kvalitet. Men det kræver også løbende evalueringer og tilbagemeldinger om de enkelte elevers præstationer. Evalueringer og test skal give lærere, forældre og elever et redskab til at følge med i, hvordan det går, og hvor der skal sættes ind. En styrkelse af den løbende evaluering vil også give læreren bedre mulighed for at tilrettelægge undervisningen, så alle lærer mest muligt. De elever, der har svært ved at lære, skal have særlig opmærksomhed for at styrke deres faglige niveau. Og de dygtigste elever skal have større udfordringer. kapitel 1 Verdens bedste folkeskole 17

18 Øget evaluering af elevens faglige udbytte af undervisningen: Regeringen har fremsat lovforslag, der giver skolerne pligt til at evaluere elevens udbytte af undervisningen med udgangspunkt i de bindende mål for undervisningen. Evalueringen skal danne grundlag for vejledning af den enkelte elev og for den videre planlægning af undervisningen. Regeringen har også fremsat lovforslag om, at hver elev skal have en elevplan. Elevplanen skal bruges til den løbende evaluering og i tilbagemeldingen til forældrene om elevens udbytte af undervisningen. Planen skal indeholde oplysninger om resultater af den løbende evaluering og opfølgningen. Nationale test inden for de grundlæggende fagområder: Der indføres obligatoriske nationale test i udvalgte fag på bestemte klassetrin: I dansk med fokus på læsning i 2., 4., 6., og 8. klasse. I matematik i 3. og 6. klasse. I engelsk i 7. klasse. Og i fysik/ kemi, geografi og biologi i 8. klasse. Testene skal anvendes som led i skolens løbende evaluering af den enkelte elev. Resultaterne af testene for den enkelte elev, skoler, kommuner og regioner er fortrolige og må ikke offentliggøres. Øget brug af differentiering af undervisningen: Styrkelsen af den løbende evaluering vil give læreren bedre mulighed for at tilrettelægge undervisningen, så den rummer udfordringer for alle elever. De løbende evalueringer skal anvendes til at differentiere undervisningen, fx ved at opdele eleverne i hold i en del af tiden på baggrund af deres faglige niveau. Kommunalbestyrelsen skal løbende følge skolernes resultater: Kommunalbestyrelsen og skolelederne vil blive informeret om skolens resultater af testene i forhold til landsresultaterne, så de løbende kan følge med i og forholde sig til skolernes resultater, jf. afsnit 9 og 10 i dette kapitel. National præstationsprofil: På baggrund af de gennemførte test skal der offentliggøres en national præstationsprofil, der viser, hvordan eleverne på landsplan klarer sig i de forskellige fag og på forskellige klassetrin. Det vil give skoler og kommuner mulighed for at sammenligne resultater med landsgennemsnittet og dermed et værktøj, der kan bruges i den løbende evaluering. Nedsættelse af nationalt råd for evaluering og kvalitetsudvikling: Et nyt uafhængigt nationalt råd for evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen skal bl.a. følge og vurdere det faglige niveau og den pædagogiske udvikling i folkeskolen, elevernes udbytte af undervisningen, skolens evne til at nedbryde den sociale arv samt skolens evne til øget integration af elever med anden etnisk baggrund end dansk. Regeringen vil også etablere Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen, som bl.a. skal understøtte rådets arbejde. Specialundervisning må ikke gå ud over undervisningen i andre fag: Regeringen har ændret reglerne om specialundervisning, så børn, som skal have specialundervisning i et fag uden for klassens rammer, nu skal have denne undervisning, uden at det går ud over undervisningen i andre fag. Ny læreruddannelse skal styrke brugen af evalueringer og differentieret undervisning: Reformen af læreruddannelsen skal styrke lærernes kendskab til og anvendelse af forskellige undervisningsmetoder målrettet forskellige undervisningskrav og anvendelse af evaluering, jf. afsnit 8 i dette kapitel. 18

19 1.4 Alle børn skal have en god start i skolen. En dårlig skolestart kan knække selvtilliden og lysten til at lære også senere i livet. Derfor er det vigtigt, at skolestarten bliver så god som mulig. Der skal skabes bedre sammenhæng mellem dagtilbud og skole. Der skal undervises i læsning allerede i børnehaveklassen, som skal være obligatorisk for alle. Og en reform af pædagoguddannelsen skal give pædagogerne bedre kompetencer til at undervise i indskolingen. Målet er, at børn som hovedregel starter i skole det år, de fylder 6. Bedre og sammenhængende indskolingsforløb: Regeringen vil fremlægge et samlet forslag til et forbedret og sammenhængende indskolingsforløb med nedenstående elementer. Planen tager afsæt i Skolestartsudvalgets anbefalinger. 1. Den gældende formålsbestemmelse for dagtilbud præciseres, så det klart fremgår, at dagtilbuddene i samarbejde med forældre og skole skal sikre børnene en god overgang til skolen. Dokumentation for og evaluering af pædagogisk praksis i dagtilbuddene skal udbygges og forbedres. 2. Undervisningspligten udvides fra 9 til 10 år ved at gøre børnehaveklassen obligatorisk. Børnehaveklassen bliver den ny 1. klasse. 3. Der fastsættes en ny indholdsbestemmelse med tilhørende trinmål for undervisningen i den ny 1. klasse, der vægter styrket faglighed og legende tilgang til undervisningen som integrerede værdier i indskolingspædagogikken. Der indføres egentlig undervisning i dansk, især læsning, med et fast timetal svarende til en daglig lektion, som varetages af en lærer. 4. Der fastsættes en mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordninger, fritidshjem mv. med respekt for balance mellem voksenorganiserede og børneinitierede aktiviteter. 5. Der åbnes for, at kommunerne kan etablere flere forsøg med heldagsskole for de yngste klassetrin. 6. Folkeskolerne skal have mulighed for at organisere undervisningen i hold inden for den enkelte klasse og på tværs af klasser og klassetrin af praktiske og pædagogiske grunde og på baggrund af den løbende evaluering allerede i den ny 1. klasse. Børn skal som hovedregel starte i skole det år, de fylder 6: Børn skal som hovedregel starte i ny 1. klasse (den tidligere børnehaveklasse) det år, de fylder 6 år. Skolemyndighederne skal som hidtil godkende en eventuel udsættelse af undervisningspligten. Skolemyndighederne kan godkende udsættelse, hvis skole, dagtilbud og forældre er enige heri. I tilfælde af tvivl eller uenighed skal Pædagogisk Psykologisk Rådgivning inddrages for at give en nuanceret vurdering. Det er skolemyndighederne, der træffer den endelige beslutning om undervisningspligtens udsættelse. Kommunerne opfordres desuden til at udskyde tidspunktet for indskrivning, så den rykkes tættere på den konkrete skolestart. Stærkere specialisering og faglighed i pædagoguddannelsen: Regeringen har fremsat lovforslag om ændring af pædagoguddannelsen, så uddannelsens faglighed styrkes. I dag uddannes alle pædagoger til at dække et bredt arbejdsområde med både voksne, børn og unge. Fremover skal den studerende have pligt til at specialisere sig. Gennem specialiseringen børn og unge vil den studerende kunne fordybe sig i fag og arbejdsfunktioner, der er relevante for arbejdsområdet, og der skabes sikkerhed for, at kommende pædagoger får de nødvendige kompetencer i forbindelse med indskolingen. Forskning om mindre børns læring: Der skal etableres et strategisk forskningsprogram under Det Strategiske Forskningsråd om uddannelsesforskning. Programmet skal bl.a. føre til mere viden om mindre børns læring. kapitel 1 Verdens bedste folkeskole 19

20 1.5 Der skal være ro og respekt om undervisningen. Ro og respekt om den daglige undervisning er en forudsætning for, at eleverne kan koncentrere sig om at lære og for, at det er rart at gå i skole. Forældrene har det grundlæggende ansvar for, at deres børn opfører sig ordentligt og tager hensyn til andre. Men det er også vigtigt, hvordan ledelse og lærere griber det an på den enkelte skole. Skoleledelsen skal fremme en kultur baseret på klare normer og regler for god opførsel og fremmøde. Der skal udsendes en vejledning om arbejdsro og trivsel i skolen. Og kommunen skal kunne stoppe udbetaling af børnefamilieydelse til forældrene, hvis børnene forsømmer meget i skolen. Der skal være ro og respekt om undervisningen: Skolerne skal forpligtes til at udarbejde et regelsæt om god ro og orden. Skolerne skal have pligt til at oplyse forældre og elever om skolens ordensregler. Undervisningsministeriet skal udarbejde en vejledning om disciplin, god adfærd og trivsel i folkeskolen. Vejledningen skal indeholde konkrete anvisninger til skolelederen, den enkelte lærer, forældrene og skolebestyrelsen om, hvilke handlemuligheder de med fordel kan benytte til at skabe større arbejdsro og trivsel i skolen. Klare normer og regler for god opførsel og elevernes fremmøde: Regeringen vil i samarbejde med KL sikre, at skoleledelsen fremmer en kultur baseret på klare normer og regler for god opførsel og for elevernes fremmøde, så alle har en fælles forståelse af kravet om ro og respekt om undervisningen. Styrkelse af lærernes ledelsesrolle: Alle lærere har en ledelsesrolle. Lærernes kompetencer til at lede undervisningen skal styrkes, også i forhold til de særlige udfordringer som urolige børn skaber i indskolingen og i de yngre klasser. Det skal indgå i reformen af læreruddannelsen, jf. afsnit 8 i dette kapitel. Styrkelse af forældreansvaret: Regeringen har fremsat lovforslag om at styrke forældrenes ansvar. Med forslaget bliver det muligt at stoppe udbetalingen af børnefamilieydelsen til forældre, der ikke følger et pålæg om at leve op til deres ansvar, i tilfælde af børnenes omfattende udeblivelse fra skolegangen. 20

21 1.6 Undervisningen skal have globalt perspektiv Viden om andre lande, sprogfærdigheder og international kultur- og samfundsforståelse er væsentligt for at deltage aktivt i et samfund præget af globaliseringen. Det er grundlæggende kompetencer, som de unge skal have allerede i folkeskolen. Derfor skal undervisningen i folkeskolen have et globalt perspektiv. Engelskundervisningen skal styrkes. Og alle børn skal i deres skoletid deltage i mindst ét internationalt projekt. Folkeskolens lovgrundlag skal præciseres: Med lovforslaget om en ændring af folkeskolens formålsparagraf præciseres det, at folkeskolen i samarbejde med forældrene skal give eleverne kundskaber og færdigheder, der bl.a. giver dem forståelse for andre lande og kulturer, jf afsnit 1 i dette kapitel. I forbindelse med en gennemgang af trin- og slutmål for fagene vil den internationale dimension blive præciseret, hvor der er behov for det. Informationskampagne skal sætte fokus på internationaliseringen: Undervisningsministeriet vil udarbejde en målrettet inspirations- og informationskampagne om, hvordan den internationale dimension kan inddrages i folkeskolen. Undervisningen i engelsk skal styrkes: Skolerne skal understøtte den styrkelse af engelskundervisningen i folkeskolen, der allerede er sat i gang. Det skal bl.a. ske ved, at undervisningen i engelskfaget sker på engelsk fra første dag, flere elev- og lærerudvekslinger og mere samarbejde med skoler i andre lande. Flere internationale aktiviteter: Skolerne skal sikre, at alle elever i folkeskolen i løbet af deres skoletid deltager i mindst ét internationalt projekt. Der skal informeres bedre om sommerskoler: Elever skal informeres bedre om mulighederne for at deltage i sommerskoler. Skolerne skal informeres om mulighederne for at opnå EU-støtte til udvikling af sommerskoletilbud. kapitel 1 Verdens bedste folkeskole 21

22 1.7 Elever i folkeskolen skal arbejde systematisk med idéudvikling. Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke faglige færdigheder. Men eleverne skal også lære at være nyskabende, bryde med vanetænkning og se nye muligheder. Fundamentet for en stærk selvstændighedskultur skal lægges allerede i folkeskolen. Ikke ved at sætte nye fag på skemaet, men ved at arbejde innovativt inden for de eksisterende fag. Lærerne skal have kendskab til metoder og samarbejdsformer, der fremmer idéskabelse. Der skal også sættes særligt fokus på iværksætteri, fx på temadage, i virksomhedsspil eller konkurrencer. Og der skal skabes et stærkt offentligt-privat partnerskab mellem skoler og erhvervsliv, hvor eleverne møder andre rollemodeller og får indblik i, hvordan erhvervslivet arbejder med idéer og forretning. Undervisningsmetoder i læreruddannelsen, der fremmer idéskabelse og innovative kompetencer: I forbindelse med den kommende reform af læreruddannelsen skal de relevante indholdsbeskrivelser af fagene ændres, så de omfatter pædagogiske metoder og teknikker, der kan stimulere og udvikle elevernes innovative kompetencer. Nye undervisningsmetoder og materialer: Undervisningsministeriet vil i samarbejde med bl.a. Iværksætterakademiet IDEA og Selvstændighedsfonden understøtte udvikling og udbredelse af pædagogiske metoder og undervisningsmaterialer, som fremmer elevernes innovative kompetencer. Udvikling af pædagogiske metoder, der fremmer elevernes innovative kompetencer, vil være en central opgave for de kommende professionshøjskoler. Denne opgave skal bl.a. understøttes ved forskningstilknytning til universiteterne, jf. afsnit 4 i kapitel 6. Efteruddannelsestilbud til lærere: Undervisningsministeriet vil i samarbejde med bl.a. Iværksætterakademiet IDEA og Selvstændighedsfonden understøtte udvikling af nye efteruddannelsestilbud om, hvordan undervisningen kan fremme idéudvikling. Efteruddannelsestilbuddene skal rettes mod folkeskolelærere og lærere ved de gymnasiale uddannelser. Netværk for undervisere i idéudvikling og iværksætteri: Undervisningsministeriet vil etablere en række regionale faglige netværk for lærere i folkeskolen og de gymnasiale uddannelser, der arbejder med undervisning i idéudvikling og iværksætteri. De nye netværk skal udgøre rammen om erfaringsudveksling og videndeling mellem lærerne og bistå andre skoler med råd og vejledning. Styrkelse af Selvstændighedsfonden: Regeringen vil arbejde for, at det private engagement i Selvstændighedsfonden styrkes markant. Fonden skal være et omdrejningspunkt for samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv om idéudvikling og iværksætteri. Fonden skal have bedre muligheder for at nå ud i hele uddannelsessystemet og medfinansiere flere typer af aktiviteter. Fonden skal i større udstrækning formidle samarbejde mellem skoler og erhvervsliv og udvikle undervisningsmateriale, spil og konkurrencer, bl.a. med inspiration fra den amerikanske Kauffmanfond. 22