Hørsholm Handicapråd Mødereferat

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hørsholm Handicapråd Mødereferat"

Transkript

1 Hørsholm Handicapråd Mødereferat Sted: Mødelokale D1 Dato: Deltagere: Flemming Sundt (FSU) Jerry Ritz (JRI) Gerhard Krohn (GKR) Birgitte Ertberg (BER) Thorkild Gruelund (THG) Klaus Poulsen (KPO) Hanna Bohn Vinkel (HBV) Dato: Kontakt Anja Sahan Sekretær Direkte tlf Center for Politik og Borgerservice horsholm.dk Fraværende: Annette Wiencken (ANW) Anja Theresa Sahan (ASA) Charlotte Kierkegaard (CKI) Christian Skytt (CSK) Niels Lundshøj (NLP) Pernille Schnoor (PESC) Emne: Ordinært møde i Hørsholm handicapråd Ad 1 Godkendelse af dagsorden Dagsordenen blev godkendt. Ad 2 Bemærkninger til referat Ingen bemærkninger. Ad 3 Tilgængelighed ifm. renoveringen af Idrætshallen Ingen af de tilstedeværende var vidende om hvilke initiativer der er taget for at tilgodese tilgængeligheden ved renoveringen af Idrætshallen. FSU finder ikke nuværende handicapadgang tilfredsstillende, og stiller spørgsmålstegn ved om lovgivningen er overholdt i forhold til tilgængelighed. FSU håber, at der bliver taget hånd om tilgængeligheden ved renoveringen. FSU skriver til Mette Herbert/Kultur- og Fritidsudvalget herom. 1/2

2 Ordinært møde i Hørsholm handicapråd Enighed om, at Handicaprådet (HHR) har behov for at vide hvad der gøres for tilgængeligheden. Mette Herbert og/eller Søren Nabe-Nielsen inviteres derfor til kommende møde i HHR for at redegøre herfor. Referat Dato: Ad 4 Drøftelse af et kommende bofællesskab FSU spørger til behov og oplyser, at LEV s statistikker peger på behov for nye botilbud for udviklingshæmmede i Hørsholm. THG supplerer med, at der er flere borgere der har henvendt sig til ham om det samme. KPO udtrykker, at behovet som det ser ud nu max er 8 frem mod 2020 og 12 frem mod KPO vil tage kontakt til Fredensborg og Allerød kommuner om muligheder/ønsker om, at opføre botilbud i et tværkommunalt samarbejde. THG foreslår, at man overvejer forhandling med boligorganisationerne i.f.t. fortrinsret til boliger i et opgangsfællesskaber. FSU minder om byggeregler og hensyn til størrelser af boliger ved ny opførelse af botilbud eller lign. GKR spørger til om eksisterende tomme bygninger, eks. Møllevænget, kan anvendes. THG oplyser, at Møllevænget er sat til salg, ligesom han ikke mener at ejendommen er nemt tilgængelighed og kan ombygges. FSU vil være glad for, at der til et af de kommende budget år lægges et punkt op til budgetforhandlingerne om etablering af et nyt botilbud. Ad 5 Opfølgning på brugertilfredshedsundersøgelsen KPO svarede på spørgsmål og orienterede om det Rehabiliteringsprojekt, som Center for Børn og Voksne har igangsat. Rehabiliteringsprojektet skal tilgodese både de usikkerheder borgerne har udtrykt ved brugertilfredshedsundersøgelsen, samt inddrage pårørende og øvrigt netværk i højere grad. Der vil blive udvalgt 12 borgere til at indgå i et pilotforløb med udarbejdelse af arbejdsgange, afprøvning af metoden m.v. Det udarbejdede fælles grundlag for Rehabiliteringsprojektet udsendes sammen med referatet. FSU roste oplægget og initiativet og THG lagde vægt på, at der fokuseres på kommunikation. Ad 6 - Eventuelt JRI spurgte til sagen om den borger med madlevering, der døde i eget hjem. JRI oplyste, at direktør Mette Herbert har udtalt til pressen,at man vil undersøge sagen til bunds og finde ud af hvad man lære fremadrettet. JRI ønsker, at Mette Herbert på næste møde redegør for hvilke initiativer der er taget for at undgå lignende situationer i fremtiden. THG oplyste, at der er sat initiativer i gang med at man skal reagere hvis der står mad fra dagen før, ligesom THG orienterede om reglerne for hvornår kaldeapparater kan tages fra borgeren. 2/2

3 Fælles Grundlag Rehabilitering i Center for Børn og Voksne i Hørsholm Kommune

4 Titel: Fælles Grundlag Deltagere i den strategiske arbejdsgruppe Centerchef og projektejer Klaus Poulsen Udviklingskonsulent og projektleder Majken Wiingaard Leder af Unge- og Voksenteam Jeanne Bertelsen Leder af Åstedet Ingelise Karvinen (stedfortræder for Ingelise i dele af processen: Maja Bjørneboe) Leder af Solskin Dimitra Lundsgaard Leder af Børneteam Birgitta Wiinberg Leder af tandplejen og overtandlæge Tove Rokkedal Andersen Leder af Tværgående forebyggelsesteam Ebbe Ro Madsen Leder af Familiehuset Helle Lindhard Partner i Type2dialog og projektejer Henrik Povl Eriksen Chefkonsulent og projektleder Marlene Schoop Kontaktpersoner Centerchef Klaus Poulsen Partner i Type2dialog Henrik Povl Eriksen Udarbejdet Januar

5 Indhold Indledning og baggrund (læsevejledning) Vi arbejder med et nyt mindset Formål med Fælles Grundlag Vi arbejder ud fra den fælles kerneopgave Derfor arbejder vi med rehabilitering Vi arbejder alle med rehabilitering Begrebsafklaring Den kompenserende arbejdsform Den aktiverende arbejdsform Den rehabiliterende arbejdsform Vi skaber sammenhæng... 9 Del Projektdesign og dokumentationsrapport (ledelsesredskab) Mål og succeskriterier Organisering af Fælles Grundlag Faglig udvikling Kommunikation Overordnet tidsplan, milepæle og aktiviteter

6 Indledning og baggrund (læsevejledning) Som led i Hørsholms Kommunes realisering og implementering af rehabilitering har ledelsen i Center for Børn og Voksne igangsat en fælles proces for alle ledere og medarbejdere. Den fælles proces tog afsæt i en fælles temadag i foråret 2014, hvor alle centrets 115 medarbejdere deltog i en konference om rehabilitering faciliteret af konsulentfirmaet Type2dialog. Herefter besluttede ledelsen i Center for Børn og Voksne at indgå et samarbejde med Type2dialog i forhold til at få udarbejdet et fælles afsæt og et fælles sprog for at arbejde rehabiliterende. Der er i den forbindelse gennemført en proces, hvor blandt andet ledergruppen har deltaget i fire workshops. Her er forskellige emner blevet drøftet, og på den baggrund er nærværende dokument, Fælles Grundlag, udarbejdet. Fælles Grundlag formidles og behandles af samtlige ledere og medarbejdere på to workshopdage, hvor der sættes fokus på fælles sprog og begreber vedrørende rehabilitering i Center for Børn og Voksne. Dette inkluderer temaer som den fælles kerneopgave, relationel koordinering, hvad forstår vi ved rehabilitering, hvordan kan vi konkret bringe rehabilitering i spil, og, ikke mindst, brugerinddragelse, samskabelse og empowerment. 1 Denne del involverer 115 medarbejdere og otte ledere. Der bliver gennemført to workshopdage med ca. 25 deltagere pr. dag/hold, i alt otte workshopdage. Arbejdet med rehabilitering kører i to spor i forhold til implementering. På handicap- og psykiatriområdet arbejdes der med to signaturprojekter, som er pilotprojekter, for at udarbejde og afprøve den rehabiliterende arbejdsgang og justere den undervejs. Dette involverer fem medarbejdere fra Voksenteamet, 24 medarbejdere inden for socialpsykiatrien (Åstedet) og otte medarbejdere inden for handicapområdet (Solskin). Der indgår et borgerpilotforløb, der involverer 5-10 borgere for hvert af de to områder. Det andet spor er, at de enkelte enheder/teams i Center for Børn og Voksne i et samarbejde mellem ledere og medarbejdere skal konkretisere tiltag, der understøtter en rehabiliterende kultur. De tiltag, der udvikles, vil i sagens natur kunne være meget forskellige, men der kan også være tiltag, som skal foregå i et samarbejde mellem flere enheder/teams. Ansvaret for sikring af forankring af tiltagene ligger i ledergruppen. Skitsering af hele processen i forhold til udarbejdelse af Fælles Grundlag og arbejdet med signaturprojekterne m.m. er vedlagt som bilag 1. 1 Empowerment tager sit udgangspunkt i troen på menneskets muligheder for at tilkæmpe sig styring over eget liv og kunne mestre sit liv. Empowerment er at sætte mennesker i stand til at handle selv. (Kilde: Empowerment på dansk, Maja Lundemark Andersen Henrik Mathiasen og Pernille Nørlund Brok) 3

7 1. Vi arbejder med et nyt mindset Holdningen til, hvornår vi som borgere har ret til at få hjælp og støtte, er i disse år under forandring i vores samfund. I Center for Børn og Voksne i Hørsholm Kommune tror vi på, at alle mennesker helst vil klare deres egen hverdag i det omfang, det er muligt. Forskning viser, at der er sammenhæng mellem at klare sig selv og oplevelsen af god livskvalitet. 2 Det er væsentligt, at den enkelte borger får mulighed for at bruge egne ressourcer, mestre eget liv og opleve kontinuitet i livet og dagligdagen. I Center for Børn og Voksne oplever vi, at der stilles høje krav til den service, vi leverer, større krav til, at det, vi gør, har en påviselig effekt, at vi skal dokumentere det, vi gør, ligesom der stilles større krav til, at vi udfører omkostningsbevidste handlinger. Vi skal gøre mere og gøre det bedre for de samme penge. Samtidig oplever vi, at borgernes behov ændres, og sagerne bliver mere komplekse og kræver andre og nye løsninger. Vi har brug for fleksibilitet og nytænkning i opgaveløsningen. I Center for Børn og Voksne er vi ambitiøse og innovative, og vi igangsætter løbende nye udviklingstiltag for at være i front og tilpasse os et område, der er under kontinuerlig forandring. Vi stiller høje krav til de resultater, vi leverer, og som skaber værdi for borgerne. For at vi fortsat kan efterleve dette, ser vi, at der er brug for et paradigmeskift i vores måde at samarbejde med borgerne på. Rehabilitering er den metode, som kan støtte vores arbejde med vores vision og mission og understøtte vores løsning af kerneopgaven. Alle ledere og medarbejdere i Center for Børn og Voksne har i foråret 2014 været på en fælles temadag om rehabilitering. På den baggrund har Center for Børn og Voksnes ledelse besluttet at arbejde videre med den fælles kerneopgave ud fra en rehabiliterende tilgang. Vi ønsker, at der skabes et fælles sprog og fælles begreber samt smidigere arbejdsgange, med rehabilitering som metode til at understøtte dette. I den sammenhæng har ledergruppen udarbejdet et fælles grundlag for alle i Center for Børn og Voksne om rehabilitering. Dette grundlag skal nu ud og virke i jeres praksis. Vi starter denne implementeringsproces med fælles kompetenceudvikling, hvor I alle får mulighed for, på tværs af enheder og teams i Center for Børn og Voksne, at dykke ned i rehabilitering som begreb og metode. Vi skal have fokus på at ændre vores mindset og skabe et fælles sprog, hvor vi inddrager den rehabiliterende arbejdsgang og det tværfaglige samarbejde som metode til at arbejde med vores fælles kerneopgave, som kan bidrage til øget livskvalitet hos borgerne. Til udviklingen og udarbejdelsen af Fælles Grundlag er der udvalgt en strategisk arbejdsgruppe med beslutningskompetence, som har deltaget i fire arbejdssessioner Socialstyrelsen (2012) peger på, at fysisk handicappede borgere oplever bedre livskvalitet ved brugen af spiserobotter, der øger deres indflydelse og selvstændighed i eget liv. Ifølge Hysse B. Forchhammer, ledende neuropsykolog på Glostrup Hospital, oplever borgere med erhvervet hjerneskade større motivation og bedre livskvalitet ved, at de selv og deres pårørende bliver inddraget ift. at kunne mestre eget liv. 3 Deltagernes navne fremgår indledningsvist af oversigten. 4

8 Type2dialog har faciliteret møderne, og resultatet af refleksioner og beslutninger på disse sessioner er indeholdt i nærværende dokument og udgør det Fælles Grundlag. 2. Formål med Fælles Grundlag I Center for Børn og Voksne ser vi også en ændring af kerneopgaven i disse år. Vi arbejder hele tiden på at imødekomme og udvikle vores praksis, således at den understøtter og udvikler kerneopgaven bedst muligt. Noget af det, vi skal gøre anderledes for at imødekomme de udfordringer, der er til stede i disse år, er bl.a.: At inddrage borgeren som samarbejdspartner At arbejde med helhedstænkning, koordinering og synergieffekter At arbejde mere tværfagligt i og uden for Center for Børn og Voksne At se os selv som medspiller og coach i stedet for ekspert i borgerens liv At skabe fælles fodslag og fælles sprog i Center for Børn og Voksne At skabe smidigere og mere fleksible samarbejdsflader. 2.1 Vi arbejder ud fra den fælles kerneopgave Ledergruppen har deltaget i fire workshops, hvor de blandt andet har drøftet og herefter defineret Center for Børn og Voksnes fælles kerneopgave. Denne definition er en del af den ramme, som vi arbejder ud fra. I Center for Børn og Voksne understøtter vi borgeren i at udvikle egen handlekompetence, med henblik på at borgeren kan klare sig selv bedst muligt og have et godt og værdigt liv. Rehabilitering som metode skal understøtte os i at arbejde med den bevægelse, der ligger i, at borgeren skal være deltager i eget liv, og understøtte os i at arbejde målrettet og sammen om den fælles kerneopgave. Den fælles kerneopgave udgør sammen med centrets mission og vision vores fælles udgangspunkt for samarbejdet med borgerne. Mission og vision er derfor blevet behandlet som en del af processen på de fire workshops i forhold til rehabilitering og er gengivet nedenfor. Der er ikke foretaget ændringer, men mission og vision illustreres her for at vise den sammenhæng, der er til kerneopgaven og rehabilitering. Mission Center for Børn og Voksne skal sikre opfyldelse af borgernes rettigheder, som er beskrevet i relevante love, bekendtgørelser, kvalitetsstandarder og serviceniveauer for børne- og voksenområdet. Det gør vi ved at rekruttere og fastholde kompetent faguddannet personale og ved at understøtte borgernes egen handleevne ud fra den enkelte borgers ressourcer og behov med henblik på at skabe de bedste betingelser for udvikling af et godt og værdigt liv for børn og voksne. 5

9 Vision I Center for Børn og Voksne ser vi dig med dine ressourcer og behov Vi ser dine styrker og behov og hjælper dig med at bruge dine evner og muligheder, når du har brug for det. Vi står klar med faglig viden til at støtte dig, og vi udvikler gerne nye kompetencer for at kunne støtte dig bedst muligt. Vi ser dig som et helt menneske og vil koordinere vores indsats for at finde den bedste individuelle løsning for dig. I Center for Børn og Voksne tør vi arbejde med forskelligheder for at finde nye fælles veje Vi trives i og med forskellighed, og vi ser forskelligheden som en ressource frem for en barriere. Vi anerkender og tør anvende vores forskelligheder til sammen at søge nye veje. Vi søger dialogen og udviser respekt for forskellige holdninger og input. Vi ser synergien blandt vores forskellige kompetencer og bruger dem til at finde fælles løsninger. 2.2 Derfor arbejder vi med rehabilitering I Center for Børn og Voksne har vi udarbejdet fem strategiske mål, som er retningsgivende for vores arbejde med rehabilitering. 1. Vi arbejder for, at alle borgere skal have mulighed for at leve et så selvstændigt liv som muligt og tage størst muligt ansvar for eget liv samt opleve sig inddraget i forhold til beslutninger om deres liv. 2. Vi skaber rammerne for en mere sammenhængende, tværfaglig og koordineret indsats, således at borgerne oplever, at vi kommer rundt om hele deres liv, og derigennem skal vores indsats skabe størst mulig værdi for borgerne. 3. Vi har et skærpet fokus på at igangsætte indsatser med dokumenteret effekt, således at vi ved, at de virker i praksis. 4. Vi arbejder fleksibelt i opgaveløsningen, således at vi kan være kreative og nyskabende i forhold til at skabe de bedste rammer for borgerne og finde de indsatser, som er meningsfulde for den enkelte. 5. Vi kompetenceudvikler os, således at vi er rustet til at arbejde med kerneopgaven og de kontinuerlige forandringer, der er i en offentlig organisation. 6

10 Vi tror på, at det skaber værdi for borgerne og for vores organisation at arbejde ud fra et rehabiliterende mindset. Borgeren opnår: Større handlekompetence At blive set som et helt menneske Oplevelsen af medindflydelse Synlige succeser Sammenhæng i indsatsen Større ansvar for eget liv Et selvstændigt og meningsfuldt liv. Organisationen opnår: Målrettede og tidsbestemte indsatser og målopfyldelse (både for borger og organisation) Fælles begrebsverden Skærpet blik for indsatsens virkning Tværfaglig kompetenceudvikling Økonomisk gevinst på længere sigt Øget arbejdsglæde og et styrket arbejdsmiljø Større bevidsthed om valg og muligheder Udvikling/innovation af nye ydelser. 2.3 Vi arbejder alle med rehabilitering Alle ansatte i Center for Børn og Voksne skal arbejde ud fra et rehabiliterende mindset. Rehabilitering omfatter altså som udgangspunkt alle børn, voksne og familier, der er tilknyttet centret. Ledergruppen har dog besluttet, at der er få målgrupper, hvor rehabilitering ikke giver mening. Disse grupper er: Børn og unge i Almen tandplejen Almindelige børn og familier i Sundhedsplejen Vi arbejder i to spor med rehabilitering i Center for Børn og Voksne. Ud fra dette Fælles Grundlag arbejder alle enheder og teams med rehabilitering. På handicap- og socialpsykiatriområdet vil der yderligere blive igangsat pilotprojekter, hvor vi udarbejder arbejdsgange ud fra et rehabiliterende mindset og afprøver disse i praksis på udvalgte borgere. Herefter justeres arbejdsgangene, inden de implementeres til alle inden for Handicap og Socialpsykiatri. De erfaringer, vi gør os i de to pilotprojekter, skal selvfølgelig komme alle i Center for Børn og Voksne til gavn, og ledergruppen vil sikre, at erfaringer og god praksis kommer rundt i organisationen. 7

11 3. Begrebsafklaring I Fælles Grundlag indgår en række centrale begreber, der vil blive anvendt i hele organisationen. Det er afgørende at have respekt for de begreber, der bruges i det daglige. Når flere faggrupper skal tale samme sprog, er der brug for en fælles begrebsafklaring af nøglebegreberne. Den begrebsramme, vi arbejder med rehabilitering ud fra i Center for Børn og Voksne, er følgende: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfyldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation, og beslutninger består af en koordineret, sammenhængende og videnbaseret indsats. Kilde: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet, Rehabiliteringsforum Danmark og MarselisborgCentret 3.1 Den kompenserende arbejdsform Når vi kompenserer, løser vi opgaverne for borgeren. Indsatsen er som oftest kontinuerlig med et konstant behov for ressourcer (eventuelt stigende). Indsatsen tager afsæt i de ydelser, som visitator vurderer, at der er behov for, via samtale med borgeren. 3.2 Den aktiverende arbejdsform Når vi aktiverer, inddrager vi borgeren og får dennes ressourcer sat i spil, således at borgeren kan vedligeholde sine færdigheder og bevare mest mulig selvbestemmelse. Når vi arbejder aktiverende, tager vi ikke nødvendigvis afsæt i et formuleret mål, ligesom borgeren ikke nødvendigvis har været inddraget i beslutningen. Indsatsen er ikke tidsbestemt og kan både foregå, når der er visiteret varig hjælp eller rehabiliterende ydelser. 3.3 Den rehabiliterende arbejdsform Når vi rehabiliterer, arbejder vi målrettet og tidsbestemt, og det er en samarbejdsproces mellem borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt. Rehabilitering baseres på borgerens livssituation. Indsatsen består af en koordineret, sammenhængende og videnbaseret indsats. 4 4 Inspireret af Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet, MarselisborgCentret

12 4. Vi skaber sammenhæng Center for Børn og Voksnes mission, vision, kerneopgave og rehabiliteringsdefinition udgør den fælles forståelsesramme for det arbejde, I hver dag udfører sammen med borgerne. Det helt centrale i at arbejde med rehabilitering er borgeren de indsatser, vi igangsætter, og de løsninger, vi finder, skal være i samspil med borgeren og med udgangspunkt i borgerens ønsker og drømme for et godt liv. Derfor er samskabelse og empowerment vigtige forudsætninger for rehabilitering. Det er på det grundlag, der skal arbejdes med at skabe værdi for borgere og organisation. Vi skal alle være med til at udfylde den ramme, og sammen skal vi skabe det indhold og den praksis, der understøtter, at vi kan være med til at skabe livskvalitet for borgerne. Vi skal understøtte, at borgerne har mulighed for at mestre eget liv på en måde, der er meningsfuld for den enkelte. 9

13 Del 2 Anden del af dette dokument handler om, hvordan vi vil implementere rehabilitering, og det fungerer som et ledelsesredskab. De enkelte enheder/teams i centret arbejder med egne indsatser og egne processer, som overordnet forankres og holdes fast af ledergruppen i fællesskab. Derudover arbejder Handicap og Psykiatri med signaturprojekter, hvor vi i samarbejde med udvalgte borgere afprøver den rehabiliterende arbejdsgang. Projektdesign og dokumentationsrapport (ledelsesredskab) Anden del indeholder følgende: Mål og succeskriterier Organisering af Fælles Grundlag Kommunikation Overordnet tidsplan og milepæle Handlinger/aktiviteter Det er et dynamisk dokument, som vi skriver ind i undervejs i implementeringen af rehabilitering, efterhånden som vi får ny viden og får sat handlinger og aktiviteter i gang, mens vi går vejen sammen. 5. Mål og succeskriterier Som nævnt i del 1, er de fem overordnede strategiske målsætninger for rehabilitering som følger: 1. Vi arbejder for, at alle borgere skal have mulighed for at leve et så selvstændigt liv som muligt og tage størst muligt ansvar for eget liv, samt opleve sig inddraget i forhold til beslutninger om deres liv. 2. Vi skaber rammerne for en mere sammenhængende, tværfaglig og koordineret indsats, således at borgerne oplever, at vi kommer rundt om hele deres liv, og derigennem skal vores indsats skabe størst mulig værdi for borgerne. 3. Vi har et skærpet fokus på at igangsætte indsatser med dokumenteret effekt, således at vi ved, at de virker i praksis. 4. Vi arbejder fleksibelt i opgaveløsningen, således at vi kan være kreative og nyskabende i forhold til at skabe de bedste rammer for borgerne og finde de indsatser, som er meningsfulde for den enkelte. 5. Vi kompetenceudvikler os, således at vi er rustet til at arbejde med kerneopgaven og de kontinuerlige forandringer, der er i en offentlig organisation. Det er de mål, vi går efter. Hver enhed/team udarbejder egne lokale mål nogle af målene i samspil med andre enheder/teams og opstiller succeskriterier herfor. Dette sker i samarbejde med medarbejderne i de forskellige enheder/teams. 10

14 6. Organisering af Fælles Grundlag Organiseringen af Fælles Grundlag er bygget op omkring nedenstående hovedbestanddele, som skal bidrage til, at de opstillede mål nås. Designmæssigt er der etableret et fælles strategisk afsæt for rehabilitering i Center for Børn og Voksne. Det er blandt andet indeholdt i dette dokument, der er et implementeringsfokus og en opsamling af arbejdet med rehabilitering, både i de enheder/teams, der er med i signaturprojekterne, og de andre enheder/teams i Center for Børn og Voksne. I organiseringen af arbejdet med Fælles Grundlag indgår: 1) Strategisk arbejdsgruppe Ledergruppen i Center for Børn og Voksne samt centrets udviklingskonsulent danner en strategisk arbejdsgruppe og har udarbejdet Fælles Grundlag. Det er også denne gruppes ansvar at følge op på forankring og eksekvering af Fælles Grundlag. Rehabilitering og Fælles Grundlag er fast punkt på hvert ledermøde, som afholdes en gang om måneden. Dette for at sikre fokus og fælles retning. 2) Styregruppe I forhold til signaturprojekterne i Handicap og Socialpsykiatri er der nedsat en styregruppe, som består af lederen af unge- og voksenteamet, lederen af Solskin, lederen af Åstedet, centerchefen for Center for Børn og Voksne, centrets udviklingskonsulent og centrets projektkoordinator samt projektlederen og projektejeren fra Type2dialog. Styregruppen har det strategiske ansvar for det samlede signaturprojekt, herunder at følge op på implementeringen samt at løse de udfordringer, der opstår undervejs. Det er gruppens opgave at fastholde, forankre og følge op på signaturprojektets mål og succeskriterier. 3) Arbejdsgrupper I forbindelse med signaturprojekterne er der nedsat to arbejdsgrupper, som består af leder- og medarbejderrepræsentanter fra Voksenteamet og hhv. Solskin og Åstedet. De to grupper har ansvaret for udvikling af arbejdsgange og procedurer, der skal understøtte og implementere Fælles Grundlag i hverdagen på botilbud, i borgerens eget hjem, på væresteder m.m. Arbejdsgangene skal danne grundlag for fremtidigt samarbejde og indsatser vedrørende arbejdet med rehabilitering. Arbejdsgruppernes output skal behandles og godkendes i styregruppen inden implementering. 4) Tværfaglige implementeringsgrupper I forbindelse med signaturprojekterne er der dannet to implementeringsgrupper, som består af hhv. medarbejderrepræsentanter fra både Handicap (Solskin) og Voksenteamet og fra Psykiatri (Åstedet) og Voksenteamet. Centrets udviklingskonsulent indgår i begge grupper som repræsentant for ledergruppen. Gruppernes opgave er at følge op på og være forandringsagenter i forbindelse med implementering af ny arbejdsgang. Gruppens deltagere er med til at afprøve arbejdsgangene og har til formål at skabe erfaringer, der kan anvendes i udvikling, justering og tilpasning af en plan for udrulning. Afprøvningen har ligeledes til formål at 11

15 være arena for læring i praksis, hvor medarbejderne kan arbejde videre med den erhvervede viden på de faglige moduler og derigennem udvikle kompetencer inden for rehabilitering. 5) Faglig udvikling Alle medarbejdere og ledere i Center for Børn og Voksne indgår i to dages kompetenceudvikling i rehabilitering. Medarbejdere og ledere fra Voksenteamet, Solskin og Åstedet deltager i forbindelse med signaturprojektet i yderligere fem moduler med kompetenceudvikling. 6) Forandringsledelse og supervision Ledergruppen for signaturprojekterne indgår i et lederforløb, hvor fokus er på forandringer i organisationen og implementering af en rehabiliteringskultur. 7) Kommunikation I forhold til signaturprojekterne i Handicap og Psykiatri vil kommunikation være et kontinuerligt fokus i styregruppen. 8) Procesdokumentation og næste skridt Afslutningsvis deltager styregruppen for signaturprojekterne i en innovationsworkshop i samarbejde med Type2dialog, hvor der udarbejdes forslag til de næste skridt for rehabilitering i Center for Børn og Voksne, herunder bl.a. udarbejdelse af version 2 af den rehabiliterende arbejdsgang. Herudover er det styregruppens opgave at indsamle erfaringer fra signaturprojekterne og videndele disse med de andre enheder/teams i Center for Børn og Voksne. Overblik over deltagerne i de forskellige grupper er vedlagt som bilag. 7. Faglig udvikling Ledergruppen har deltaget i drøftelser om indhold af kompetenceudviklingsdagene. Det er ledergruppen, der har defineret indhold og sat fokus for dagene. Dagene består i vekslen mellem oplæg og praksisøvelser: Jeres egen praksis vil hele tiden være en del af kompetenceudviklingen, og ny viden kobles hertil. Der er medarbejdere på hvert hold. 8. Kommunikation Kommunikation og branding af Fælles Grundlag er en central og kontinuerlig opgave. Første skridt er at etablere en konkret plan for kommunikationen både i relation til interne og eksterne interessenter. Planen skal vedligeholdes og udbygges i takt med projektets gennemførelse. 12

16 Kommunikation til vigtige interessenter Interessenter Hvornår Hvordan Hvem (tid) (handling/indsats) (har ansvaret) Center for? Informeres på et Klaus og Ebbe dagtilbud og skole visitationsudvalgsmøde Center for sundhed? Informeres i chefforum Klaus Center for? Informeres i chefforum Klaus beskæftigelse Handicapråd? Ved førstkommende møde Klaus informeres og inddrages Handicaprådet Borgere i BOV? Åstedet og Solskin udarbejder et skriv om rehabilitering på egne hjemmesider og vedhæfter Fælles Grundlag del 1 Brev til borgere og pårørende Daglige drøftelser i praksis Dimitra og Ingelise Medarbejdere Løbende Kompetenceudvikling i februar og marts 2015 Inddragelse i de enkelte enheder/teams ift. implementering MED-møde (samarbejdsudvalg) Pårørende? Brev? (Fælles brev til alle pårørende?) Alle? Udarbejdelse af et skriv om rehabilitering på intra/hjemmeside samt del 1 af Fælles Grundlag Alle? Udarbejdelse af pressemeddelelse om Fælles Grundlag Ledergruppen og konsulent Ledergruppen og konsulent Ledergruppen og konsulent 13

17 9. Overordnet tidsplan, milepæle og aktiviteter Ledelsen i Center for Børn og Voksne er ansvarlige for, at Fælles Grundlag bliver forankret i praksis i alle enheder/teams i centret. Arbejdet med Fælles Grundlag sker ud fra fem fælles implementeringsmål, som fremgår af skemaet nedenfor. Derudover arbejder hvert enkelt enhed/team med egne mål. Disse mål relaterer sig til de fem fælles implementeringsmål, som kan ses i oversigten nedenfor. Fælles implementeringsmål 1. Forældre/pårørende er med til at udarbejde målsætning for den konkrete indsats 2. I alle planer indtager pårørende/netværk en specifik rolle 3. Vi har en relevant metode til effektmåling af den enkelte indsats og vi bruger den 4. Alle medarbejdere i BOV har fokus på sundhed i planen/indsats 5. Alle indsatser er tidsbestemte (med forbehold for evt. lovgivning) Mål 1 Fællesskab om målsætning Borgeren samt dennes familie/ pårørende er med til at udarbejde målsætning for den konkrete indsats. Succeskriterie Indsats Dataindsamling (fælles for alle delmål) Borgeren oplever, at denne samt pårørende har været med til at udarbejde målsætning for indsatsen. 50 % af de møder, hvor der skal udarbejdes en plan, gennemføres med deltagelse af netværk (socialfagligt, familie, arbejde, fritid, skole, SFO), som er med til at udarbejde målsætning. Fast procedure for invitation af forældre/pårørende Motivere borgerne til at inddrage pårørende i indsatsen Motivere de pårørende til at deltage i dialogen om indsats Udarbejdelse af konkret tidsafgrænset plan i samarbejde med borger og netværk, hvor målene fremgår tydeligt Monitorering af ca. tre centrale forhold, stikprøvekontrol, herunder: Optælle, hvor mange planer (stikprøve) netværket har været med til at udarbejde mål i. (Kan noteres, hver gang der er årlig revurdering). Interviewe borger/ familier om det har givet værdi (ved det årlige handleplansmøde). Fastlæggelse af møde for opfølgning og evt. justering af plan. Der måles primært på de målgrupper, der indgår i signaturprojekterne, men også på familiehuset. Der foretages stikprøvekontrol. 14

18 Mål 2 Pårørende/netværk bidrager i indsatsen I alle planer indtager relevante pårørende*/netværk en specifik rolle (både professionelt netværk og civilsamfund). Mål 3 Dokumentation af, at borgeren er i positiv fremgang Det er muligt at dokumentere, at borgeren er i positiv fremgang målt på barnets/den unges/borgerens funktionsniveau. Mål 4 Der er fokus på sundhed i alle sager Alle medarbejdere i BOV har fokus på sundhed i planen/indsats. Succeskriterie Indsats Dataindsamling 50 % af møderne gennemføres med deltagelse af netværk, hvor dette er relevant. (socialfagligt, familie, arbejde, fritid, skole, SFO). 25 % af opgaverne er fordelt i netværket eller er fælles. Indsatsen er koordineret mellem de forskellige sociale systemer, hvor borgeren er primær aktør Familie eller andre i det sociale system involveres i diverse møder, såfremt borgeren ønsker det (voksne borgere) Uddelegering og tydeliggørelse af ansvar i netværket ifm. opgavevaretagelsen Der er klare skriftlige aftaler Inddragelse af frivilligt netværk, når det er muligt. Der følges hvert år på det årlige handleplansmøde op ift indsatser/ varetagelse af opgaver. I hver sag noteres det, om der har fundet en vurdering sted ift., om det er relevant, at netværket varetager dele af opgaveløsningen. Succeskriterie Indsats Dataindsamling 50 % af borgerne oplever fremgang i udvikling/ funktionsniveau pr Vi har en relevant metode til effektmåling af den enkelte indsats og vi bruger den. Vi arbejder med SMART-modellen, systematisk opfølgning af handleplaner og sikrer involvering af borgerne/familien Vi skaber samlet overblik over virkningen af ydelser/indsatser. Evalueres på det årlige handleplansmøde. Ved større fremskridt kan det måles i VUM/DUBU (børn). Succeskriterie Indsats Dataindsamling I 100 % af alle planer er der stillingtagen til sundhedsperspektivet, og det fremgår tydeligt. Antallet af vejledninger fra og dialoger med sundhedsplejerske og tandlæge er stigende fra (målt kvartalsvis). Alle individuelle planer skal indeholde stillingtagen til sundhedsmæssigt perspektiv, evt. gennem inddragelse af andre faggrupper Medarbejdere og ledere kategoriserer i samarbejde med borgerne, de Det undersøges, hvordan data kan indsamles. 15

19 sundhedsmæssige udfordringer Medarbejdere, ledere, og borgere definerer, hvem der skal løse/bidrage til løsning af indsats Vejledning til forældre og samarbejdspartnere fra kommunelæge, tandlæge, sundhedsplejeske og psykologer Inddragelse af egen læge eller øvrigt behandlingssystem. Mål 5 Alle indsatser er tidsbestemte Alle indsatser er tidsbestemte. Succeskriterie Indsats Dataindsamling 80 % af alle planer, der beskriver en indsats, dokumenterer, at der arbejdes med midlertidige tidsbestemte indsatser (undtagen indsatser, hvor lovgivning ikke muliggør dette). Skærpet opmærksomhed på, at der, hver gang der iværksættes en indsats, også aftales et tids-forløb, samt tid for evaluering og opfølgning Skærpet opmærksomhed på, at indsatsen skal være realistisk og målbar ved tidsfristens udløb Ved hver evaluering skal det vurderes, om indsatsen skal stoppe eller justeres. Stikprøvekontrol foretages i 5 % af alle planer med indsatser. 16

20 Myndighed Leverandør I forbindelse med Mål 3 blev forholdet mellem myndighed og leverandør defineret. Det forudsættes, at handleplanerne er udarbejdet efter SMART-mål. Handleplan Behandling Effekten måles på handleplansniveau Hvis effekten ikke er tilfredsstillende Der udarbejdes nyt mål Der ændres i indsatsen 17

Fælles Grundlag. Rehabilitering i Center for Børn og Voksne i Hørsholm Kommune

Fælles Grundlag. Rehabilitering i Center for Børn og Voksne i Hørsholm Kommune Fælles Grundlag Rehabilitering i Center for Børn og Voksne i Hørsholm Kommune Titel: Fælles Grundlag Deltagere i den strategiske arbejdsgruppe Centerchef og projektejer Klaus Poulsen Udviklingskonsulent

Læs mere

3. Budget 2015-2018 THG oplyste, at første del af budgettet på plads. Denne del blev gennemgået på Handicaprådets møde den 4. december 2014.

3. Budget 2015-2018 THG oplyste, at første del af budgettet på plads. Denne del blev gennemgået på Handicaprådets møde den 4. december 2014. Mødereferat Sted: Mødelokale D2 Dato: 19.02.2015 Deltagere: Flemming Sundt (FSU) Jerry Ritz (JRI) Gerhard Krohn (GKR) Charlotte Kierkegaard (CKI) Christian Skytt (CSK) Thorkild Gruelund (THG) Annette Wiencken

Læs mere

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Indhold Baggrund Rehabiliteringsstrategien Grundlæggende antagelser, mission og vision Borgere på daghjem Formål og mål Målgruppe Daghjemmets

Læs mere

1. Godkendelse af dagsorden Dagsordenen blev godkendt. Som følge af Klaus Poulsens fravær udgår punkt 5 og 6.

1. Godkendelse af dagsorden Dagsordenen blev godkendt. Som følge af Klaus Poulsens fravær udgår punkt 5 og 6. Mødereferat Sted: Mødelokale D2 Dato: 10.12.2015 kl. 15.00 18.00 Deltagere: Flemming Sundt (FSU) Jerry Ritz (JRI) Gerhard Krohn (GKR) Christian Skytt (CSK) Thorkild Gruelund (THG) Annette Wiencken (ANW)

Læs mere

Niels oplyste, at der i øjeblikket er en særlig bevågenhed omkring det nære sundhedsvæsen, som er både interessant og nødvendig.

Niels oplyste, at der i øjeblikket er en særlig bevågenhed omkring det nære sundhedsvæsen, som er både interessant og nødvendig. Referat Sted: Mødelokale D2 Dato: 05.11.2015 Deltagere: Flemming Sundt (FSU) Jerry Ritz (JRI) Gerhard Krohn (GKR) Christian Skytt (SSK) Charlotte Kirkegaard (CKI) Thorkild Gruelund (THG) Annette Wiencken

Læs mere

Referat. 1. Godkendelse af dagsorden JRI fremsatte forslag om ændring af formulering af pkt. 5. Ændringen blev godkendt.

Referat. 1. Godkendelse af dagsorden JRI fremsatte forslag om ændring af formulering af pkt. 5. Ændringen blev godkendt. Sted: Hørsholm Rådhus, Mødelokale D2 Dato: Den 30. november 2017 kl. 16.00 18.00 Deltagere: Jerry Ritz (JRI) Christian Skytt (CKS) Thorkild Gruelund (THG) Birgitte Ertberg (BER) Susanne Rohde (SRH) Annette

Læs mere

Mødereferat. Gæst: Lotte Auster, Musiklærer

Mødereferat. Gæst: Lotte Auster, Musiklærer Mødereferat Sted: Hørsholm Rådhus, mødelokale D2 Dato: Torsdag den 23. maj 2013 Deltagere: Flemming Sundt (FSU) Jerry Ritz (JRI) Gerhard Krohn (GKR) Ulla Udsen (UU) Thorkild Gruelund (THG) Pernille Schnoor

Læs mere

Mødereferat. Sted: Mødelokale D2 Dato: kl

Mødereferat. Sted: Mødelokale D2 Dato: kl Mødereferat Sted: Mødelokale D2 Dato: 19.05.2016 kl. 16.00-18.00 Deltagere: Flemming Sundt (FSU) Jerry Ritz (JRI) Gerhard Krohn (GKR) Jette Justesen (JJU) Thorkild Gruelund (THG) Annette Wiencken (ANW)

Læs mere

SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI

SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI Den omverden det sociale område indgår i er under markant forandring. Det stiller nye krav og forventninger til de sociale

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem

Læs mere

Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet. Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet i Halsnæs Kommune

Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet. Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet i Halsnæs Kommune Notat Sagsnr.: 2011/0002923 Dato: 14. december 2011 Sag: Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet Sagsbehandler: Lise Møller Jensen Udviklingskonsulent Overordnede principper for

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Udviklingsplan Helhedstilbuddet Bank-Mikkelsens Vej GENTOFTE KOMMUNE. - Overordnede mål, indsats- og fokusområder

Udviklingsplan Helhedstilbuddet Bank-Mikkelsens Vej GENTOFTE KOMMUNE. - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplan 2014 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Nærværende rammesætning udgør det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående og fælles mål, indsats-

Læs mere

Referat. Sted: Mødelokale D1 Dato: Den 8. februar 2018 kl

Referat. Sted: Mødelokale D1 Dato: Den 8. februar 2018 kl Sted: Mødelokale D1 Dato: Den 8. februar 2018 kl. 16.00-18.00 Center for Politik Udvikling og Borgerservice Team Sekretariat horsholm.dk Deltagere: Fraværende: Gæster Emne: Flemming Sundt (FSU) Jerry Ritz

Læs mere

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen. Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen

Læs mere

Hørsholm Handicapråd Referat

Hørsholm Handicapråd Referat Hørsholm Handicapråd Referat Emne: Ordinært møde i Hørsholm Handicapråd Sted: Mødelokale D1 Dato: Torsdag d. 29. august 2013 kl. 15.15 17.15 Deltagere: Flemming Sundt (FSU) Jerry Ritz (JRI) Christel Lous

Læs mere

Hørsholm Handicapråd Mødereferat

Hørsholm Handicapråd Mødereferat Hørsholm Handicapråd Mødereferat Emne: Sted: Ordinært møde i Hørsholm Handicapråd Mødelokale D1 Dato: Torsdag d. 24. januar 2013 kl. 15.15 17.15 Deltagere Flemming Sundt (FSU) Jerry Ritz (JRI) Christel

Læs mere

Hørsholm Handicapråd Mødereferat

Hørsholm Handicapråd Mødereferat Hørsholm Handicapråd Mødereferat Emne: Sted: Ordinært møde i Hørsholm Handicapråd Mødelokale D1 Dato: Torsdag d. 20. januar 2011 kl. 15.15 17.15 Deltagere: Flemming Sundt (FSU) Kirsten Lindof (KLI) Jerry

Læs mere

Aftale mellem Socialpsykiatrisk Center (SPC) og chefen for Handicap og Psykiatri

Aftale mellem Socialpsykiatrisk Center (SPC) og chefen for Handicap og Psykiatri Aftale mellem Socialpsykiatrisk Center (SPC) og chefen for Handicap og Psykiatri 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem centerlederne og den budgetansvarlige

Læs mere

Referat. Mødereferat. Sted: Mødelokale D1 Dato: 04.09.2014

Referat. Mødereferat. Sted: Mødelokale D1 Dato: 04.09.2014 Sted: Mødelokale D1 Dato: 04.09.2014 Deltagere: Flemming Sundt (FSU) Jerry Ritz (JRI) Gerhard Krohn (GKR) Christian Skytt (CSK) Anders Kinnerup (AKI) Thorkild Gruelund (THG) Annette Wiencken (ANW) Niels

Læs mere

Regionale retningslinjer med lokale tilføjelser for Bostedet Hadsund. Indflydelse på eget liv

Regionale retningslinjer med lokale tilføjelser for Bostedet Hadsund. Indflydelse på eget liv Oktober 2018 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer med lokale tilføjelser for Bostedet Hadsund Indflydelse på eget liv Side 2 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er

Læs mere

Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder

Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder GENTOFTE KOMMUNE SOCIAL & HANDICAP DRIFT Udviklingsplan 2018 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplanen er det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder

Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder GENTOFTE KOMMUNE SOCIAL & HANDICAP DRIFT Udviklingsplan 2017 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplanen er det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående

Læs mere

Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde

Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde 2015 2017 Indhold 1. Hvorfor en rehabiliteringsstrategi?... 2 2. Det strategiske afsæt vision, mål og værdier... 3 3. Hvordan tænker vi rehabilitering

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013) HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...

Læs mere

VELFÆRD I PSYKIATRI- OG HANDICAP VESTHIMMERLANDS KOMMUNE

VELFÆRD I PSYKIATRI- OG HANDICAP VESTHIMMERLANDS KOMMUNE VELFÆRD I PSYKIATRI- OG HANDICAP VESTHIMMERLANDS KOMMUNE Handleplan frem mod 2020 Indhold I virkeligheden er der mange virkeligheder....4 Next stop: Velfærd år 2020....5 Rehabilitering.....8 Effekt 10

Læs mere

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -

Læs mere

Et fælles fagligt perspektiv med borgeren i centrum - Rehabilitering i Gladsaxe Kommune

Et fælles fagligt perspektiv med borgeren i centrum - Rehabilitering i Gladsaxe Kommune Et fælles fagligt perspektiv med borgeren i centrum - Rehabilitering i Gladsaxe Kommune Rehabiliteringskonsulent Tina Gamstrup Nørholm KL s Sundhedskonference 2012 Fakta først.. 64.929 indbyggere pr. 1.

Læs mere

Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde

Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde 2015-2017 regionsyddanmark.dk Hvorfor en rehabiliteringsstrategi? I Region Syddanmark ønsker vi at give borgerne mulighed for at leve et så selvstændigt

Læs mere

4. Meddelelser Endelig vedtagelse af lokalplan 127 - Boligområde

4. Meddelelser Endelig vedtagelse af lokalplan 127 - Boligområde Mødereferat Sted: Mødelokale D2 Dato: 7. oktober 2010 Deltagere: Flemming Sundt (FSU) Jerry Ritz (JRI) Vinnie Brodersen (VBR) Kirsten Lindof (KLI) Thorkild Gruelund (THG) Annette Wiencken (ANW) Klaus Poulsen

Læs mere

gladsaxe.dk Handicappolitik

gladsaxe.dk Handicappolitik gladsaxe.dk 2019-2022 Handicappolitik 1 Forord gruppen for Gladsaxes handicappolitik er meget bred. Hvor tilgængelighed og fysiske rammer er afgørende for nogen, har andre behov for støtte og træning gennem

Læs mere

Borgerrettet tracertilsyn i hjemmeplejen Tilsynsrapport Version 1, 28. februar 2017

Borgerrettet tracertilsyn i hjemmeplejen Tilsynsrapport Version 1, 28. februar 2017 Borgerrettet tracertilsyn i hjemmeplejen 2016 Tilsynsrapport Version 1, 28. februar 2017 Indhold 1. Indledning... 3 2. Resultater... 4 3. Metode... 5 4. Analyse af tracertilsyn... 5 4.1. Overensstemmelse

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Disposition for oplægget 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

VISION OG MÅL. Udkast Til høring. Fremtidens handicapområde. Rudersdal Kommune

VISION OG MÅL. Udkast Til høring. Fremtidens handicapområde. Rudersdal Kommune VISION OG MÅL Fremtidens handicapområde Rudersdal Kommune 2017-2027 Udkast Til høring 2 Indholdsfortegnelse: INDLEDNING...4 FORORD...4 RAMME...5 VISION...6 MÅL...7 BESKÆFTIGELSE OG UDDANNELSE...7 BOLIG...7

Læs mere

Sundhedssamtaler på tværs

Sundhedssamtaler på tværs Sundhedssamtaler på tværs Alt for mange danskere lever med en eller flere kroniske sygdomme, og mangler den nødvendige viden, støtte og de rette redskaber til at mestre egen sygdom - også i Rudersdal Kommune.

Læs mere

Møde kontaktforum Velkommen til Dansk Røde Kors Bo- og Dagcenter

Møde kontaktforum Velkommen til Dansk Røde Kors Bo- og Dagcenter Møde kontaktforum 20-9-2012 Velkommen til Dansk Røde Kors Bo- og Dagcenter Præsentation af centret Et 108 botilbud med 27 pladser Givet tilsagn om ved pladsledighed, at være villig til at modtage borgere

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Indikator A. Kontakten bevares til 90 % af de borgere, der er Vista Balboas målgruppe, dvs. uden et endeligt drop out.

Indikator A. Kontakten bevares til 90 % af de borgere, der er Vista Balboas målgruppe, dvs. uden et endeligt drop out. Indikator A. Kontakten bevares til 90 % af de borgere, der er Vista Balboas målgruppe, dvs. uden et endeligt drop out. STANDARD 2: Alle indvisiterede borgere (henviste der har sagt ja til et samarbejde

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for Standard 2.1 Kompetenceudvikling

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for Standard 2.1 Kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Lokal instruks for Standard 2.1 Kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab. Alle

Læs mere

BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019

BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019 BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK Januar 2019 1 INDLEDNING I 2018 besluttede kommunalbestyrelsen i Ballerup Kommune, at etablere et psykiatriråd. Psykiatrirådet fungerer som dialogforum mellem politikere,

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4

Læs mere

Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK)

Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK) Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK) Socialområdet i Randers Kommune har gennem flere år arbejdet systematisk med faglig kvalitetsudvikling, dokumentation og

Læs mere

Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering?

Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering? Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering? Tre bud på den aktuelle kurs www.regionmidtjylland.dk Hvor er vi på vej hen i rehabilitering? Regionalt perspektiv som leder af Fysio- og ergoterapiafdelingen på

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Hørsholm Handicapråd Mødereferat

Hørsholm Handicapråd Mødereferat Hørsholm Handicapråd Mødereferat Emne: Sted: Ordinært møde i Hørsholm Handicapråd Mødelokale D1 Dato: Torsdag d. 18. august 2011 kl. 15.15 17.15 Deltagere: Flemming Sundt (FSU) Ulla Udsen (UU) Christel

Læs mere

Kalundborg Kommunes. Ledelses- og styringsgrundlag

Kalundborg Kommunes. Ledelses- og styringsgrundlag Kalundborg Kommunes Ledelses- og styringsgrundlag Velkommen til Kalundborg Kommunes nye ledelsesog styringsgrundlag Det beskriver, hvordan vi skaber fælles retning og samarbejde for bedre resultater. Vi

Læs mere

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2015

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2015 Aftalestyring Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2015 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og bringer naturen ind i familiens hverdag

Læs mere

Kvalitetsstandard for rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a

Kvalitetsstandard for rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a Kvalitetsstandard for rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a Godkendt i Byrådet den 24. marts 2015. Indledning. Kommunalbestyrelsen skal, ifølge Lov om Social Service 1, mindst én gang om året udarbejde

Læs mere

ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG

ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2018-2022 SAMMEN MED DIG INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 13 SIDE 15 SIDE 16 SIDE 17 SIDE 18 SIDE 20 SIDE 23 Indledning Derfor en værdighedspolitik Værdier Vi

Læs mere

Kommissorium for: Fælles børn Fælles ansvar

Kommissorium for: Fælles børn Fælles ansvar Kommissorium for: Fælles børn Fælles ansvar Indledning Baggrunden for at igangsætte Fælles børn- Fælles ansvar er ambitionen om at arbejde aktivt med børne- og ungepolitikken og styrke den samlede inklusionsindsats

Læs mere

Workshop: At arbejde i borgerens ide om forandring. Borgerinddragelse 2.0.

Workshop: At arbejde i borgerens ide om forandring. Borgerinddragelse 2.0. Workshop: At arbejde i borgerens ide om forandring. Borgerinddragelse 2.0. Dorte From, faglig konsulent. Finn Blickfeldt Juliussen, specialkonsulent Center for Handicap og Psykisk Sårbarhed Omdrejningspunktet

Læs mere

Rehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS

Rehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS Rehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS Rehabilitering 83a SIDE 2 Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem

Læs mere

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet?

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Velkommen Hvem er jeg Susanne Ormstrup Partner i Type2dialog Specialist i rehabilitering, forandringsledelse

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

REHABILITERINGSINDSATSEN PÅ SUNDHEDS- OG OMSORGSOMRÅDET

REHABILITERINGSINDSATSEN PÅ SUNDHEDS- OG OMSORGSOMRÅDET REHABILITERINGSINDSATSEN PÅ SUNDHEDS- OG OMSORGSOMRÅDET EN MÅLRETTET OG TIDSBESTEMT SAMARBEJDSPROCES I Stevns Kommune ønsker vi, at borgerne lever et sundt og aktivt liv. Alt peger på, at mental og fysisk

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : Skrevet af : viga /3864

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : Skrevet af : viga /3864 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : 26.08.2009 Skrevet af : viga /3864 N O T A T om Kvalitetsstandard for Servicelovens 108 - botilbud Indledning

Læs mere

Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune

Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune At bryde den negative sociale arv for udsatte familier har været en opgave for kommunerne gennem mange år.

Læs mere

Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag

Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Effektivitet Udvikling Kommunikation Strategi Middelfart Kommune 2015 Oplag: 4.000 stk. Layout og produktion: vielendank.dk MIDDELFART KOMMUNE 2-3 Indhold

Læs mere

Rollebeskrivelser i borgervisitationen

Rollebeskrivelser i borgervisitationen Rollebeskrivelser i borgervisitationen Udgangspunktet er ledelsesgrundlaget med de 4 fokuspunkter: Ta ledelse, Skab følgeskab, Ha styr på driften og Vær fornyende. Følgende roller er beskrevet: Visitator

Læs mere

Hørsholm Handicapråd Mødereferat

Hørsholm Handicapråd Mødereferat Hørsholm Handicapråd Mødereferat Emne: Sted: Ordinært møde i Hørsholm Handicapråd Louiselund Dato: Torsdag d. 13. december 2012 kl. 15.15 17.15 Deltagere: Flemming Sundt (FSU) Jerry Ritz (JRI) Christel

Læs mere

Strategi for Handicap & Psykiatri. Lemvig Kommune

Strategi for Handicap & Psykiatri. Lemvig Kommune Strategi for Handicap & Psykiatri Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende

Læs mere

Masterplan for Rødovrevej 382

Masterplan for Rødovrevej 382 2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet

Læs mere

Handicappolitik

Handicappolitik Handicappolitik 2016-2020 1 Indhold Forord... 3 Baggrund for politikken... 4 Grundlag... 5 Målgruppe... 6 Visionen... 7 Temaer i politikken... 8 Handicappolitikken - fra politik til handling... 10 Hvor

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling 2 Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

Godkendt i Familieudvalgets møde den 28. november Sammenhængende børne- og ungepolitik

Godkendt i Familieudvalgets møde den 28. november Sammenhængende børne- og ungepolitik Godkendt i Familieudvalgets møde den 28. november 2007. Sammenhængende børne- og ungepolitik 2007 Indholdsfortegnelse:...3 Børne- og ungepolitikkens tilblivelse...4 Opbygning af børne- og ungepolitikken...8

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling

Læs mere

Formulerer sammen med ledere af medarbejdere delmål for afdelingens arbejde

Formulerer sammen med ledere af medarbejdere delmål for afdelingens arbejde Leder af ledere Understøtter at egen enheds faglige bidrager til helhedstænkning Fremmer samarbejde og videndeling på tværs af faggrupper, afdelinger, forvaltninger og centre for at sikre kvalitet, fleksibilitet

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling Revideret NOVEMBER 2017 1. juni 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og

Læs mere

Strategi for det specialiserede socialområde for voksne

Strategi for det specialiserede socialområde for voksne Strategi for det specialiserede socialområde for voksne Forord Denne strategi er gældende for hele det specialiserede socialområde for voksne. Strategien er blevet til i forlængelse af, at der er gennemført

Læs mere

Udviklingsplan 2015 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder

Udviklingsplan 2015 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplan 2015 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplanen er det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående og fælles mål, indsats- og fokusområder,

Læs mere

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indledning Som en del af den fortsatte faglige udvikling i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus

Læs mere

Det fremgår af referatet at Handicaprådets næstformand Thorkild Gruelund (fmd. for SSU) ikke deltog i behandling af punkterne 5-8.

Det fremgår af referatet at Handicaprådets næstformand Thorkild Gruelund (fmd. for SSU) ikke deltog i behandling af punkterne 5-8. Mødereferat Sted: Mødelokale D1 Dato: 12.06.14 Deltagere: Flemming Sundt (FSU) Jerry Ritz (JRI) Gerhard Krohn (GKR) Christian Skytt (CSK) Anders Kinnerup (AKI) Thorkild Gruelund (THG) Annette Wiencken

Læs mere

Årsplan Center for Familie og Handicap

Årsplan Center for Familie og Handicap Årsplan 2019 Center for Familie og Handicap Ledelsesmæssig drøftelse af direktionens ledetråd 2019 Hvad betyder det nationale fokus på afbureaukratisering og regelforenkling for jeres fagområde? Hvilke

Læs mere

Politik for sociale indsatser på voksenområdet: Fagudvalg: Beskæftigelses- og Socialudvalget, Byrådsgodkendt: XX. YY 2015

Politik for sociale indsatser på voksenområdet: Fagudvalg: Beskæftigelses- og Socialudvalget, Byrådsgodkendt: XX. YY 2015 Beskæftigelse, Social, Økonomi Social- og Arbejdsmarkedssekretariat Ref. Kurthj Dir. tlf. 4631 5574 Mobil 61 36 38 52 kurthj@roskilde.dk Den 21. maj 2015 Politik for sociale indsatser på voksenområdet:

Læs mere

HR-Strategi for Gladsaxe Kommune

HR-Strategi for Gladsaxe Kommune HR-Strategi for Gladsaxe Kommune Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den strategiske HR-indsats, for dermed at sikre, at de HR-indsatser der gennemføres i dag og fremover understøtter den strategiske

Læs mere

Herunder følger en beskrivelse af de samlede indsatser, der er gennemført, samt planlagte indsatser overfor småtspisende ældre.

Herunder følger en beskrivelse af de samlede indsatser, der er gennemført, samt planlagte indsatser overfor småtspisende ældre. Status på indsatsen til småtspisende ældre i Frederiksberg Kommune Baggrund Vægttab og lav vægt har alvorlige konsekvenser for ældres fysiske, psykiske og sociale funktionsevne. Forekomsten af dårlig ernæringstilstand

Læs mere

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev

Læs mere

Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder

Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplan 2016 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplanen er det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående og fælles mål, indsats- og fokusområder,

Læs mere

Værdighedspolitik for Fanø Kommune

Værdighedspolitik for Fanø Kommune Værdighedspolitik for Fanø Kommune Vedtaget i Social- og sundhedsudvalget den 30.10.2018 Værdighedspolitik Fanø Kommune I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker

Læs mere

Professionel faglighed

Professionel faglighed Professionel faglighed Samarbejde Kommunikation Fleksibilitet håndtering af ændringer Relations kompetence Markedsføring PR Indledning og baggrund I Børne- og Familiecentret er det vores opgave og målsætning

Læs mere

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 Forord Antallet af mennesker med en demenssygdom i Danmark vil stige kraftigt i de kommende år. Næsten 200.000 danskere vil om 30 år lide af en demenssygdom, og

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Odsherred Kommune Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Godkendt i Byrådet 30. oktober 2012 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 4 3 VISION 5 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 7 4.1

Læs mere

Kvalitetsstandard for Hjælp, Omsorg eller Støtte samt optræning efter servicelovens

Kvalitetsstandard for Hjælp, Omsorg eller Støtte samt optræning efter servicelovens Februar 2018 Kvalitetsstandard for Hjælp, Omsorg eller Støtte samt optræning efter servicelovens 85 Indledning...2 Værdier for dit kommende samarbejde med Ballerup Kommune...2 Hvordan søger jeg?...2 Hvem

Læs mere

Det Gode Hverdagsliv. Beretning Plan

Det Gode Hverdagsliv. Beretning Plan Det Gode Hverdagsliv Beretning 2015-2016 Plan 2017-2018 0 1 Indledning Udgangspunktet for al hjælp, der leveres på sundheds- og omsorgsområdet i Egedal Kommune er, at alle borgere ønsker at klare sig selv

Læs mere

Den nære psykiatri i Midtjylland

Den nære psykiatri i Midtjylland Den nære psykiatri i Midtjylland Udspil til vision, målgrupper og handlingsrum Alliancen om den nære psykiatri Juni 2018 godkendt af Kontaktudvalget d. 31. august 2018 Patient- og pårørendeforeninger Praktiserende

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

Handicappolitik. Lige muligheder for alle

Handicappolitik. Lige muligheder for alle Handicappolitik Lige muligheder for alle Forord Dette er den 3. udgave af Frederikshavn Kommunes Handicappolitik siden kommunesammenlægningen i 2007. Handicappolitikken er blevet til i en fælles indsats,

Læs mere

Ledelses- og medarbejdergrundlag

Ledelses- og medarbejdergrundlag Ledelses- og medarbejdergrundlag Redigeret den 27. november 2015 1 of 9 Grundlæggende resultatansvar Kommunikere tydeligt 7 nøglekompetencer: Være rollemodel Være faglig stærk Kommunikere tydeligt Være

Læs mere

Rolle og ansvarsbeskrivelse i Ældre og Handicapforvaltningen Juni Ledelse af rehabilitering. Ledelse af relationer

Rolle og ansvarsbeskrivelse i Ældre og Handicapforvaltningen Juni Ledelse af rehabilitering. Ledelse af relationer Rolle og ansvarsbeskrivelse i Ældre og Handicapforvaltningen Juni 2017 forretningen en politisk styret organisation relationer rehabilitering Indledning Du sidder nu med en revideret udgave af Ældre- og

Læs mere

Aftale mellem Silkeborg Kommunes Børnehandicapcenter (BHC) og afdelingschefen for Handicap og Psykiatri

Aftale mellem Silkeborg Kommunes Børnehandicapcenter (BHC) og afdelingschefen for Handicap og Psykiatri Aftale mellem Silkeborg Kommunes Børnehandicapcenter (BHC) og afdelingschefen for Handicap og Psykiatri 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem centerlederne

Læs mere

Strategi for implementering af Paradigmeskifte version 2.0

Strategi for implementering af Paradigmeskifte version 2.0 Strategi for implementering af Paradigmeskifte version 2.0 Hørringsudgave Forord Dette er den fælles strategi (2018-2021) for det fortsatte arbejde med implementering af Paradigmeskifte version 2.0. Strategien

Læs mere

Projektbeskrivelse light

Projektbeskrivelse light 1 Projektbeskrivelse light, MT juli 2010 Projektbeskrivelse light - til frontpersonale Rehabilitering i hverdagen Rehabilitering betyder at leve igen; at leve som vanligt. Hverdagsrehabilitering handler

Læs mere