Internationale klimaforhandlinger hvordan fungerer de og hvad er landenes rolle

Transkript

1 Internationale klimaforhandlinger hvordan fungerer de og hvad er landenes rolle Søren Dyck-Madsen

2

3 Hvorfor sidder vi her Menneskeheden har bosat sig i mindre end år I al den tid har klimaet været ganske stabilt - det er det ikke mere Videnskaben er enig om, at den menneskeskabte del af drivhuseffekten er afgørende i gang med at ændre vores klima og dermed betingelserne for vores bosættelse og livsgrundlag på kloden Og vi har meget kort tid til at reagere

4 Klimaproblemet kort Havet stiger og vedbliver at stige i århundreder Ørkenen spreder sig hastigt og tørke rammer oftere De store floder udtørrer om sommeren og umuliggør dagens landbrug Havet bliver varmere og surere Jorden kan ikke brødføde folk, hvor de bor nu Vi vil se økonomier bryde sammen

5 Den globale temperatur stiger 4 o C

6 Havet stiger i århundreder 4 o C

7 Yderpunkterne i vandstanden Kilde: WBGU 2006 The Future Oceans Warming up, Rising High, Turning Sour

8 Yderpunkterne i vandstanden Kilde: WBGU 2006 The Future Oceans Warming up, Rising High, Turning Sour

9 Klimaforhandlingerne

10 5 forhandlingspunkter i AWG-LCA Shared vision Mitigation Adaptation Teknologi overførsel Finansiering (Reduktion af afskovning)

11 Jeres 4 resolutioner - forhandlingsemner Fordeling af reduktion i udledning af drivhusgasser Overførsel af grøn teknologi Tilpasning til klimaforandringerne Reduktion af afskovning og brug af biobrændsel Emnerne er forsøgt tilpasset, så de ligger i hver sit tema i forhandlingerne

12 Fordeling af udledning af drivhusgasser IPCC siger, at der er behov for en aftale som sikrer at udledningerne topper senest 2015 og derefter falder brat Dette kan fordeles som % reduktion i 2020 og % i 2050 i rige lande og afvigelse fra BAU i fattige lande De rige lande går forrest med hjemlige reduktioner de har det historiske ansvar De rige lande betaler for reduktioner og tilpasning i de fattige lande

13 Fordeling af udledning af drivhusgasser Alle lande bidrager til reduktioner efter evne da klimaproblemet ikke mere kan løses uden reduktioner i flere lande end de rige Hvilke reduktionskrav skal påtages af de rige lande og af de store lande på vej? Traditionelt har udvikling, vækst og rigdom betyder CO2 udledning. Har fattige lande ret til denne vej? Eller skal de rige lande økonomisk hjælpe de fattige med at undgå en fossil udvikling og hvordan og hvor meget Har alle mennesker samme ret til udledning?

14 Overførsel af grøn teknologi Adgang til grøn teknologi er afgørende herunder energibesparende teknologi Hvordan sikre udbredelse af grøn teknologi til fattige lande? Hvilken rolle kan Kina, Indien og Sydkorea m.fl. have Hvordan på samme tid sikre patentrettigheder og udbrede teknologi? Hvem skal betale til hvem?

15 Tilpasning til klimaforandringerne Hvilken effekt vil klimaforandringerne have i de enkelte lande? Hvad vil det koste i hvert enkelt land? Skal alle u-lande eller kun de fattigste have støtte? Hvem skal betale, hvor meget skal betales, hvilken fordeling af betaling, og hvordan målrette Kan tilpasning klare havstigninger overalt? de små ø-stater kan forsvinde

16 Reduktion af afskovning og brug af biobrændsel Afskovning især af regnskovene bidrager med 20 %, men tæller ikke med i dagens regnskab Hvordan støttes reduktioner i afskovning og hvordan klares de oprindelige folks rettigheder Hvad så med de lande, som tilskover eller ikke er startet på afskovning Hvem skal betale skal indregnes i de rige landes reduktionsforpligtelser og så betale sig fra det? Hvordan sikre, at biobrændsler ikke øger afskovning?

17 Hvordan forhandles på en COP

18 Deltagerne i Poznan sidste år forhandlere fra alle lande fortrinsvis fra miljøministerier med hver deres forhandlingsspeciale NGO er, hvoraf de fleste er Business og universitetsfolk, som i høj grad deltager på side-events. De omkring miljøfolk er klart mest tydelige på den politiske bane pressefolk

19 FN arbejder med enstemmighed I FN s klimaproces forhandles efter princippet om enstemmighed og det tager tid!!!! Alle lande ser nu klimaforandringerne som yderst virkelige og skræmmende Langt de fleste lande ønsker en ambitiøs aftale men søger også at slippe billigst og at andre betealer mest Ethvert land eller landegruppe kan i princippet blokere enhver fremdrift men der er politiske begrænsninger I hear no objections this is so decided

20 To klimakonferencer i én COP Klimakonventionslandene Her forhandles alle landes bidrag, finansiering, tilpasning teknologi-overførsel (og USA) COP MOP Kyoto-Protokol-landene Her forhandles om de rige landes næste forpligtelser og virkemidler hertil

21 Landegrupperne 1. EU (+ Kroatien m.fl.) 2. G77 (131 lande) and China SIDS, AOSIS, LDC, African Group 3. Umbrella Group Australien, Canada, Island, Japan, New Zealand, Norge, Rusland, Ukraine og USA 4. Integrity Group Schweiz, Mexico og Sydkorea NGO erne

22 Landegruppernes koordineringsproces Landenes eksperter på delområderne koordinerer og skriver input til landegruppens positioner for hvert område på baggrund af landenes ofte forskellige holdninger Landegrupperne koordinerer internt deres samlede holdning på baggrund af eksperternes input normalt hver morgen og ellers efter behov

23 Landegruppernes koordineringsproces EU taler altid med én stemme i kontaktgrupper og plenum G77 har ofte overordnet statement, som uddybes af undergrupper og en nogle enkeltlande Umbrella og Integrity group har sjældnere fælles positioner

24 Kontaktgrupperne Stort set alle vigtige punkter behandles i Kontaktgrupper I kontaktgrupper sidder specialister fra landegrupperne Formændene for kontaktgrupperne (1 fra nord og 1 fra syd) sætter dagsordenen og er meget afgørende for succes Endelige dokumenter - enten med forslag til tekst eller forslag om at arbejde videre efterfølgende går videre til afsluttende plenum

25 Formændenes rolle De to formænd beslutter hvordan processen skal foregå naturligvis under accept fra deltagerne Landene bedes ofte komme med forslag til tekst Formændene skriver det første udkast forhandlingstekst på den baggrund som så forhandles Kan man ikke få fremdrift på et åbent møde, så kan formændene beslutter at lukke mødet. De kan endvidere indkalde forhandlerne fra de centrale lande til lukket møde om nødvendigt

26 Ministrenes rolle på klimamøder Overtager ledelsen af delegationen, når de ankommer normalt de fire sidste dage 3 minutters tale hver det tager to hele dage Bilaterale forhandlinger for at afsøge muligheder/alliancer Friends of the Chair også blandt ministre (plus normalt den administrative delegationsleder) Ministrene vedtager i sidste ende og vil have en meget større rolle i København end normalt

27 Afsluttende forhandlinger Sidste dag forhandles hele dagsordenen for de to spor Et normalt forhandlingsmøde har mulighed for at sende uafsluttede punkter videre til næste møde Skal et punkt besluttes, så tager man udgangspunkt i formandens tekst, som har været forhandlet med landegrupperne Herefter kommer landegrupperne med indlæg plus en række enkeltlande

28 Afsluttende forhandlinger Formanden kan være nødt til at samle centrale lande i et lukket lokale for at nå videre De deltagende lande skal så tilbage til landegrupperne for at sikre sig fuld opbakning Enkelte genstridige lande kan tales på plads i plenum Er ingen imod kan formanden konkludere: I hear no objections This is so decided

29 Ngo erne Ngo erne er massivt til stede Miljøorganisationerne er meget med i den politiske dagsorden Masser af bilaterale møder, udgiver daglig avis ECO, uddeler Fossil of the Day og afholder dagligt pressemøde og har pressekontakt. Ngo erne holder masser af møder unders treger den videnskabeligt nødvendige reduktion og lægger det politiske pres Ngo erne har god tilgang til landedelegationer

30 Ngo - Fossil of the Day

31 Ngo-aktioner

32 Pressen pressefolk til stede Masser af historier skal sendes hjem hver dag Mange muligheder for ngo-synspunkter vigtigt når lande som Canada og Japan bliver for sorte Gamle kendinge godt inde i stoffet og hyggelige folk Er livlinen hjem og har herigennem indflydelse på de nationale holdninger

33 Landegrupperne og de forskellige landeholdninger

34 EU har store problemer Var tidligere drivkraften i forhandlingerne Har vedtaget ret svage Klima og energi pakke og finansieringspakke med masser af udstillet uenighed 27 ret uenige lande giver ringe manøvremulighed for EU i København især Polen og Italien giver problemer EU vil formentlig ikke have leveret vedtagelse på finansiering og teknologi-overførsel frem til København

35 G77 u-landene En stor gruppe med meget forskellige interesser Mange underopdelinger som varetager særinteresser Holder alligevel fortsat sammen, da de mange små lande frygter at blive kørt over af i-landene, hvis de bryder ud Omfatter en række store lande, som skal med i en aftale Omfatter en del lande, som burde være rige lande Omfatter de fattige lande og ø-staterne som er meget skarpe på reduktionssiden

36 Umbrella-landene er problematiske Canada forsøger at slippe for reduktionskrav og flytte basisår fra 1990 til 2005 Japan forsøgte at få relative sektormål i stedet for absolutte landemålsætninger og flytte basisår med har skiftet regering Australien og New Zealand vil have svage målsætninger Rusland vil ikke reducere, og er uforudsigelig USA er et helt særligt og centralt problem

37 Integrity Group Lille gruppe med vigtig rolle Sydkorea og Mexico har økonomi som rige lande Kan spille rolle med at foreslå nye ideer, som G77 ikke kan

38 De 16 valgte enkelt-lande

39 EU

40 Danmark Danmark er værtsland ikke presidency men dog med muligheder som mediator Vigtig dansk rolle i EU og internationalt, men mere tilbagetrukket frem mod COP 15 Rimelig progressiv internationalt og meget aktiv dansk rolle hidtil i klimaprocessen Har bedt netværk og kender mange landepositioner Har det svært med KP målene i Danmark

41 Sverige Formandsland for EU under COP 15 i København Taler på EU s vegne Rimelig progressiv hjemme, men mere problematisk i EU på det seneste dog mere aktivt tagende ansvar Klarer egne KP mål Skal sikre, at EU er ambitiøse og sikre, at EU vedtager plan for finansiering af reduktioner, tilpasning og teknologioverførsel til de fattige lande

42 Storbritannien Er en progressiv spiller på den internationale bane Har været drivkraft i flere aftaler bl.a. på G8 mødet i Gleneagles for, at de rige lande skulle tage sin del af byrden Desværre er de fine ord ikke blevet til så meget, men må selv være forpligtet af dem Overholder fint KP hjemme, men havde ikke skrapt mål Satser en del på atomkraft i stedet for VE og EE

43 Frankrig Overholder sine KP mål Positiv kraft under det franske EU-formandskab, men ikke så synlig mere på klimatopmøderne Satser meget på atomkraft Har i tirsdags annonceret, at de selv vil reducere med 40 % i 2020 i forhold til 1990, hvilket er rigtig godt Vil sammen med Tyskland samtidig indføre importskat for produkter fra lande, som ikke har CO 2 reduktions forpligtelser, hvilket ikke er godt for en global aftale

44 De rige og store u-lande i G77

45 Brasilien Et af det store vigtige lande Spillede tidligere en mere progressiv rolle havde et dyk, men er nu på banen igen bl.a. om skov Vil gerne have biofuels med i aftale Vil selv påtage sig reduktioner i afskovning Fastholder at påtagelse af frivillige reduktioner kræver, at de rige lande markant går forrest

46 Indien Fastholder klart det historiske ansvar og kræver, at de rige lande nu tager fat på reduktioner De rige lande skal betale for at de fattige reducerer og betale for tilpasningen. De rige lande skal sikre overførsel af teknologi Rammes hårdt af klimaforandringerne Har en andel fremstormende industri og mange fattige Var tidligere meget imod at u-lande fik forpligtelser men har på det seneste fraveget den stejle holdning

47 Kina Rammes hårdt af klimaændringer. Er klar over, at problemet skal løses for at den kinesiske vision kan lykkes En hastigt voksende økonomi og udledning er i gang med at opkøbe Afrika Vedtager planer for mere VE og mere energieffektivitet satser på grønne produkter Har nu meldt ud, at de vil etablere et nationalt Cap and trade system Positiv over for reduktionskrav eller lignende, men spiller taktisk, hvis ikke i-landene tager deres del

48 Saudi Arabien Et rigt land med store olieindtægter og søger at blive kompenseret for tabte olieindtægter, hvis de rige lande reducerer afhængigheden af olie Finansierer en række u-landes deltagelse Blokerer ofte for fremdrift i reduktionsforhandlinger Holder hårdt på, at de rige lande skal reducere - ikke de fattige kan mistænkes for grimme motiver Er på det seneste i gang med udvikling af VE

49 Venezuela Olieproducerende land Stærkt USA kritisk med Hugo Chavez i spidsen Støtter oprindelige folks rettigheder til skoven Med i sydamerikansk forslag om at de rige lande skal reducere endnu mere, baseret på ny videnskab

50 De små og fattige u-lande i G77

51 Bolivia Med valget af Evo Morales som præsident i Bolivia fik landet sin første præsident af indiansk afstamning Agerer nu med stor støtte til oprindelige folks rettigheder Er meget skeptisk over for dagsordener, som er indviklede og kan medføre, at de rige lande evt. kan snyde sig til at slippe uden om nogle forpligtelser Markerer sig som fattigt u-land med markante krav om lighed i rettigheder og støtte til reduktioner, tilpasning og udvikling i fattige lande

52 Tanzania Fattigt afrikansk land med ret demokratiske traditioner Fortaler for African Group Ønsker flere penge og projekter til Afrika Har stoppet afskovningen Støtter klart dagsorden om højst 1½ grad og reduktioner over 40 % for rige lande Støtter at de rige lande må betale Skal ikke selv påtage sig forpligtelser

53 Tuvalu Lille ø-stat få meter over havet Som de andre ø-stater (42 i alt) ses reduktioner som helt afgørende vigtigt, stiger havet først flere meter, så kan ø-staterne ikke tilpasse sig det gerne mere VE Er vældig godt opdateret med videnskab og går med ø- staterne forrest i reduktionskravene til de rige lande Kræver derfor højst 1½ grads stigning og at rige lande derfor reducerer med mindst 40 % i 2020 og 95 % i 2050 Ligger tæt på ngo erne og samarbejder gerne

54 Bangladesh Meget fattigt land Mange millioner mennesker bor i floddeltaer som trues af oversvømmelse Konstruktiv spiller, da de ved, at deres overlevelse afhænger af stop for opvarmning og dermed stop for havstigninger Kommer med utraditionelle forslag for at finde finansiering til de fattige lande såsom en skat på alle flypassagerer også i de fattige lande

55 Tre store rige lande

56 USA Historisk destruktiv for processen Deltager endnu ikke med bindende reduktionsmål Nøglespiller - uden USA er det nok umuligt at få Japan, Kina og andre store lande til at binde sig til noget som helst Har øget udledninger fra 1990 til 2007 med 16 % i stedet for målet på reduktion med - 6 % i KP Obama som præsident med nye budskaber

57 USA Har vedtaget - 4% i 2020 i forhold til 1990 i Repræsentanternes Hus Har store problemer med vedtagelse i Kongressen hvor også demokrater er imod Ser teknologiudvikling som stærkt middel er elendig til implementering og imod nationale bindende krav Intense forhandlinger med Kina og andre store udledere Kan principielt indgå aftale i København, som ikke er vedtaget for forhånd i Kongressen

58 Japan Har det svært med sine KP-mål og mener at Japan har for skrappe mål Er ret så energieffektive Vil tidligere gerne følge USA med slappere krav og arbejdede for nyt basisår Påtog sig tidligere ikke nye skrappe mål, hvis ikke Kina og USA er med Har fået nu regering, som har udmeldt -25 % i 2020

59 Rusland Ikke særlig fokus på klimaproblemet mange ser det som en fordel med et par ekstra graders varme Har vedtaget planer for energieffektivitet ikke af klimahensyn, men for at kunne sælge mere olie og gas Vil slippe for skrappe krav gerne -10 til -15 % i 2020 Hårdt ramt af finanskrisen, faldende befolkningstal Har megen skov, som de vil have regnet med Har store ubrugte udledningstilladelser

60 Og så er det bare med at få lavet en aftale

61