Kan det betale sig at investere i højkvalitet i dagtilbud? v./michael Rosholm, professor ved Institut for Økonomi, Aarhus Universitet

Transkript

1 Kan det betale sig at investere i højkvalitet i dagtilbud? v./michael Rosholm, professor ved Institut for Økonomi, Aarhus Universitet 1

2 TrygFondens Børneforskningscenter Odense 27. maj 2015 Kan det betale sig at investere i højkvalitet i dagtilbud? MICHAEL ROSHOLM TrygFondens Børneforskningscenter

3 At vokse op i Danmark Der er (næsten) ikke noget bedre sted på Jorden at vokse op, i gennemsnit Målt på: Undtaget: Schweiz, Australien, Norge og Sverige (Ifølge The Economist Intelligence Unit) Forventet levetid, skilsmisserater, Materiel velstand, Politisk stabilitet, Job sikkerhed, Ligestilling, Samfundsdeltagelse, Klima og geografi, Politisk frihed Lad os se på de offentlige udgifter til børn og unge Målefejl!

4 Mia DKK Aldersfordelte offentlige udgifter (0-25) Andre udgifter* Kollektive udgifter* Individuelle udgifter, Andre Individuelle udgifter, Sociale Individuelle udgifter, Sundhed Individuelle udgifter, Uddannelse Indkomst overførsler Kilde: DREAM-gruppens generationsregnskab Alder

5 Offentlige udgifter (0-25) Offentlige udg årige: 245 Mia DKK = 14% af BNP 2% = 27% af samlede offentlige udgifter 17% 19% 9% 15% 31% Indkomst overførsler Individuelle udgifter, Uddannelse Individuelle udgifter, Sundhed Individuelle udgifter, Sociale Individuelle udgifter, Andre Kollektive udgifter* 7% Andre udgifter* Kilde: DREAM-gruppens generationsregnskab

6 Vil vil gerne hjælpe og vi prøver Masser af gode intentioner Stort offentligt ressourceforbrug Men resultaterne er ikke i verdensklasse på trods af at udgifterne er det: International sammenligning

7 Forventet levetid Børnedødelighed Selvmord 1. Japan 1. Luxembourg 1. Grækenland 2. Schweiz 2. Island 2. Mexico 3. Australien 3. Sverige 3. Italien 22. Portugal 18. Belgien 10. Australien 23. Danmark 19. Danmark 11. Danmark 24. USA 20. Sydkorea 12. USA 28. Slovakiet 29. USA 26. Japan 29. Ungarn 30. Mexico 27. Ungarn 30. Tyrkiet 31. Tyrkiet 28. Sydkorea

8 Indkomstlighed Uddannelse Beskæftigelse 1. Danmark 1. Tjekkiet 1. Mexico 2. Sverige 2. Slovakiet 2. Sydkorea 3. Luxemburg 3. USA 3. Japan 16. Sydkorea 24. Polen 17. Danmark 25. Danmark 18. Holland 26. Holland 33. Portugal 31. Mexico 29. Norge 34. Tyrkiet 32. Tyrkiet 30. Sverige 34. Mexico 33. Portugal 31. Ungarn

9 Udsatte børn klarer sig exceptionelt i skolen Børn læser så godt at de kan deltage aktivt i samfundslivet 2. generations indvandrer børn læser så godt at de kan deltage aktivt i samfundslivet 1. Sydkorea 1. Sydkorea 1. Ungarn 2. Sverige 2. Finland 2. Canada 3. Japan 3. Canada 3. Australien 25. Slovenien 10. Polen 25. Grækenland 26. Danmark 11. Danmark 26. Danmark 27. Chile 12. Schweiz 27. Slovenien 32. Slovakiet 32. Østrig 32. Luxemburg 33. Luxemburg 33. Chile 33. Østrig 34. Østrig 34. Mexico 34. Mexico

10 Vi ønsker at hjælpe og vi prøver Masser af gode intentioner Stort offentligt ressourceforbrug og alligevel har danske børn ikke lige muligheder: der er en del, som ikke klarer sig!

11 Det tidlige gap Ordforråd hos børn af velstående forældre = forældre på welfare 30 millioner ord gap Kilde: Hart & Risley (1995) Meaningful Differences.

12 Hart & Risley 1995 resultater 1. Variationen i børns IQ og sproglige evner er proportional med hvor meget deres forældre taler med dem 2. Børns akademiske succes i 9-10 års alderen kan henføres til hvor megen tale de har hørt i 0-3 års alderen

13 Relativ risiko Den tidlige forskel i DK 8 Relative risici: Børn af forældre uden erhvervskompetencegivende uddannelse vs akademikere Academisk uddannelse Ingen erhvervskompetencegivende uddannelse 1 0 Alder 3: Behover for ekstra sproglig stimulation Alder 5: Bagud i sproglig udvikling Alder 7-15: deltager i special undervisning Alder 25: Ikke i gang med eller fuldført erhv. komp. udd. Kilder: Bleses et al., 2010; Højen et al., 2012; Undervisningsministeriet; Danmarks Statistik

14 Forskelle Forskelle opstår meget tidligt i livet

18 Relativ risiko Vedvarende gaps 8 Relative risici: Børn af forældre uden erhvervskompetencegivende uddannelse vs akademikere Academisk uddannelse Ingen erhvervskompetencegivende uddannelse 1 0 Alder 3: Behover for ekstra sproglig stimulation Alder 5: Bagud i sproglig udvikling Alder 7-15: deltager i special undervisning Alder 25: Ikke i gang med eller fuldført erhv. komp. udd. Kilder: Bleses et al., 2010; Højen et al., 2012; Undervisningsministeriet; Danmarks Statistik

19 Forskelle Forskelle opstår meget tidligt i livet Og de forsvinder ikke Heller ikke i Danmark

20 Vedvarende forskelle Risikoen for at blive anbragt uden for hjemmet i 0-6 års alderen er 5,6 gange højere for børn af lavt uddannede mødre sammenlignet med videregående (rff, 2010) Risikoen for at blive dømt for kriminalitet omkring 3 gange højere (Stevens, 2005)

21 Tidlige forskelle i folkeskolen Dansk, 2. klasse, standardiserede testresultater 0,6 0,4 0,2 0-0,2-0,4-0,6-0,8-1 Missing Grundskole Ungdomsuddannelse Videregående

22 PÅ TRODS AF ALT VI GØR, ER DISSE GAPS PERSISTENTE! BURDE VI IKKE KUNNE GØRE DET BEDRE?

23 BURDE VI IKKE KUNNE GØRE DET BEDRE? JO! Hvad er der gået galt? Vi ved ikke hvor effektive eksisterende indsatser er Der har været forsvindende lidt ordentlig forskning i effekterne af indsatser for børn og unge i Danmark

24 Hvad er der gået galt? Sætter vi ind for sent? Gør vi det rigtige, når vi sætter ind?

25 Sætter vi ind for sent? Dynamisk komplementaritet

26 Dynamisk komplementaritet

27 Mia DKK Aldersfordelte offentlige udgifter (0-25) Andre udgifter* Kollektive udgifter* Individuelle udgifter, Andre Individuelle udgifter, Sociale Individuelle udgifter, Sundhed Individuelle udgifter, Uddannelse Indkomst overførsler Kilde: DREAM-gruppens generationsregnskab Alder

28 MEN den offentlige debat handler om brandslukning folkeskolereform Brobygning Fleksuddannelse Praktikpladser Fjumreår SU reform Kvote 2 VEU Ungeindsatser for ledige

29 Økonomi og effekt Forskningsresultaterne indikerer, at tidlige forebyggende indsatser er langt mere effektive end de senere. Omkostningerne over et livsforløb ifm en person, som ikke klarer sig så godt i barndommen omfatter Udgifter til foranstaltninger (anbringelser, sociale tilbud, specialundervisning, m.m.m.) Øget kriminalitet og flere ofre (fængsler, domstole, offeromkostninger) Lavere uddannelse, lavere produktivitet, lavere indkomst og mindre beskæftigelse, flere udgifter til indkomstoverførsler Kortere levetid, dårligere helbred, flere helbredsudgifter

30 Konsekvensen 8,2% af hver fødselsårgang vokser op i udenforskab ca personer ( For hver fødselsårgang koster udenforskabet godt 72 mia kr i løbet af livet Det er 14,7 mio kr pr person i udenforskab Langt størstedelen skyldes tabte indtægter i løbet af livet» Der er liv at redde og penge at spare! Investeringstanken giver god mening!

31 Økonomi og effekt Tyngden i indsatsen BURDE ligge tidligere! i hvert fald baseret på udenlandsk forskning og almindelig sund fornuft men vi kan faktisk ikke være helt sikre pga. den manglende evidens:

32 HVAD VED VI SÅ?

33 HVAD VED VI SÅ? Pasningsordninger i Norden har positive effekter, når man betragter outcomes selv i voksenlivet - Havnes & Mogstad, Bingley & Westergaard-Nielsen, 2012

34 HVAD VED VI SÅ? Datta Gupta & Simonsen, 2010: Børn har bedre af at være i vuggestue sammenlignet med dagpleje målt på børns adfærd ved skolestart Datta Gupta & Simonsen, 2013: Vuggestue er at foretrække frem for dagpleje målt på børns karakterer ved 9. klasses afgangseksamen Effekt på 0,2 standard afvigelser i dansk svarer til værdien af 200 ekstra skoledage, Carlsson et al, 2013 Udfordring ved at fortolke langsigtstudier politisk er selvfølgelig altid, at konteksten kan have ændret sig

35 HVAD VED VI SÅ? Både introduktion af børnepasning i Norden og center-baseret pasning har bedst effekt for børn fra mindre ressourcestærke familier Uklart om piger eller drenge har størst gavn

36 TrygFondens Børneforskningscenter Hvad virker og hvad virker ikke blandt offentlige indsatser rette mod børn og unge? Lige muligheder er vigtige, så ekstra fokus på udsatte børn og unge Ekstra fokus på tidlige interventioner Heckman m.fl.: Halvdelen af uligheden i livstidsindkomsten er bestemt inden 18 års alderen

37 TrygFondens Børneforskningscenter Interdisciplinært Tæt samarbejde mellem forskere, praktikere og embedsfolk Sprede viden om hvad der virker til beslutningstagere og praksis Modtage input fra beslutningstagere og praksis om ideer til indsatser der bør evalueres Partnerskaber nødvendige for at sikre at forskningsresultater bliver til virkelighed

38 Fokus punkter Hårde og bløde mål; fra trivsel til test-scores Solid effekt måling Lodtrækningsforsøg Interessante interventioner Prioriterede temaer Sammenlignelighed på tværs af studier Cost-benefit analyser

39 Interessante interventioner Institutions vs. forældre baseret Tidlig forebyggelse vs. senere målrettet indsats Intellektuelle evner vs personlige karakteristika

40 Trygfondens Børneforskningscenter Lodtrækningsforsøg Projekt Tidlig Indsats Familie-iværksætterne Vuggestue-projektet De Utrolige År (vuggestuer, dagpleje, baby, m.m.) Abecedarian på dansk Problematisk skolefravær READ. Støttende intervention ifm skolestart Skoleskak Busing af to-sprogede børn

41 Rammen om vuggestueprojektet Trygfondens Børneforskningscenter Syddansk Universitet, Århus Universitet og Rambøll Ledet af Dorthe Bleses (4.7 mio.) Odense, København, Brøndby, Albertslund, Roskilde, Frederikssund

42 Indhold i vuggestueprojektet Effektstudie af systematisk og eksplicit sprog, førmatematik og ihærdighedsintervention Åbent curriculum m. faste læringsmål Redskaber til at øge læringsmuligheder via interaktioner af høj kvalitet og differentieret indsats Balance mellem pædagog og barneinitieret aktiviteter Lodtrækningsforsøg m. 89 dagtilbud (3000 børn) Observationsstudie af pædagogisk kvalitet i dagtilbud 138 stuer i de 89 dagtilbud (forår/sommer 2015)