Efterladte efter selvmord

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Efterladte efter selvmord"

Transkript

1 Michael Olesen Bjergsø Efterladte efter selvmord Faktaserien nr Center for Selvmordsforskning

2 Faktaserien Nr. 23 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2008 Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Udgivet af Center for Selvmordsforskning Søndergade Odense C Tel: (+45) Fax: (+45) E mail: Hjemmeside: 1. udgave, 1. oplag, marts 2008 ISBN-10: ISBN-13:

3 Indhold Forord 5 1. Efterladte efter selvmord 6 2. Sorgen ved selvmord 8 3. Typiske reaktioner Typiske problemer Efterladtes behov Den gode støtte Børn og selvmord Særligt udsatte professioner Smitter selvmord? Regler mv Litteratur Hvor henvender man sig? 29

4

5 Forord Dette hæfte indgår i en serie af hæfter om fakta og forskning vedrørende selvmordsadfærd udgivet af Center for Selvmordsforskning. Hensigten med serien er at formidle viden som grundlag for forebyggelse, og målgruppen er derfor alle, der enten i deres uddannelsesforløb eller i forbindelse med deres arbejde kommer i kontakt med selvmordstruede mennesker, Målet med serien er således at formidle forskningsbaseret viden på en sådan måde, at alle med interesse for emnerne kan få udbytte af læsningen. Sigtet med dette faktahæfte er at sætte fokus på de efterladtes situation. Både som en beskrivelse af nogle af de reaktioner, problemer og behov, som mange efterladte efter selvmord oplever, men også som et praktisk redskab, der indeholder relevant information, fx om muligheder for hjælp og støtte i den svære situation. Faktahæftet informerer desuden om særlige temaer, herunder børn som efterladte og særligt udsatte professioner. Endelig indeholder hæftet en række gode råd, både til de efterladte selv, til netværket omkring de efterladte, samt til de offentlige institutioner eller instanser, som kommer i kontakt med efterladte. Januar 2008 Michael Bjergsø 5

6

7 1. Efterladte efter selvmord Det højeste registrerede antal selvmord i Danmark var i 1980, hvor 1617 mennesker tog deres eget liv. Siden er antallet faldet støt, og den seneste foreløbige opgørelse fra Sundhedsstyrelsen siger, at 628 personer begik selvmord i Til trods for det glædelige i den udvikling, er det fortsat et problem hver eneste gang et menneske tager sit eget liv. Ikke mindst for de mennesker, der står tilbage som efterladte. Man siger, at for hvert menneske, der tager sit eget liv, berøres mindst 4 5 personer dybt (fx Bille Brahe et al., 2006). Set over perioden betyder det, at omkring mennesker har oplevet den uhyre vanskelige situation, det er, at en nærtstående har taget sit eget liv. Hæver man blikket og medregner kollegaer, skole, naboer, bekendte og særlige professioner, der berøres af selvmord, så bliver tallet væsentlig højere. Efterladte efter selvmord står i en anden og på mange måder sværere situation end efterladte efter fx sygdom eller trafikuheld. Der er flere ting, der vanskeliggør sorgprocessen, bl.a. følelser som skyld, skam, vrede m.fl., men også tabuiseringen af selvmord i vores samfund. Desuden har forskning vist, at efterladte efter selvmord har forøget risiko for selvmord eller anden selvdestruktiv adfærd. Som sådan er der mange gode grunde til at sætte fokus på gruppen af efterladte efter selvmord. Faktum er imidlertid, at gruppen i forskningsmæssig henseende er temmelig overset. Selvmordsforskningen har traditionelt koncentreret sig om problemfelter som selvmordsadfærd, risikofaktorer og i nyere tid også beskyttende faktorer. De mennesker, der rammes af selvmordet, 6

8 nemlig de efterladte, har man derimod ikke beskæftiget sig særligt med. Således findes der ingen danske undersøgelser om efterladte, og også internationalt er der fortsat mange ubesvarede spørgsmål (på dansk grund er Forskergruppen af 2004 dog i gang med et forskningsprojekt om efterladte som forventes afsluttet i 2008, jf. Bille Brahe et al., 2006). 7

9 2. Sorgen ved selvmord Sorgprocessen Når vi mennesker oplever et tab af en, der står os nær, afføder det en lang række reaktioner, der samlet set danner en sorgproces. En fællesnævner i en sådan proces er, at det involverer en høj grad af stress, kort sagt fordi den efterladte nu skal forholde sig til sig selv, sit liv og verden på en ny måde. Sorgprocessen handler som sådan om at lære at leve et liv uden afdøde. Den gode sorgproces som beskrevet nedenfor er det naturlige forløb i forlængelse af et tab. Men der er mange forskellige faktorer, positive som negative, der indvirker på den efterladtes reaktioner på tabet. En positiv faktor er fx støtte fra familie og venner, mens en negativ faktor kan være et uafklaret og problematisk forhold til afdøde. Andre faktorer kan være, om dødsfaldet var ventet eller uventet, samt om afdøde var barn, voksen eller ældre. Til trods for os menneskers individuelle forskellighed og for de mange forskellige omstændigheder, der knytter sig til ethvert dødsfald, følger den gode sorgproces et veldefineret forløb, der kan inddeles i fire faser (Cullberg, 2004): 1. Den akutte fase. En første umiddelbar chokreaktion, der karakteriseres ved distance til virkeligheden samt en mangel på forståelse af det skete. Fasen er kortvarig, fra en times varighed og op til et par dage eller en uge. 2. Reaktionsfasen. Hele den adskillelsens smerte, der ligger i tabet, bryder frem i den næste fase, der typisk varer fra nogle uger og op til flere måneder. Karakteristisk for fasen 8

10 er en intens længsel efter afdøde, der viser sig ved stærke følelsesudbrud, rastløshed, irritabilitet, behov for at dulme længslen med alkohol eller medicin, søvn og appetitforstyrrelser samt andre udtryk for angst. 3. Bearbejdningsfasen. Karakteriseres ved at den efterladte lidt efter lidt kan holde smerten på afstand i kortere eller længere perioder. Det giver plads til foretagsomhed, men kan også give en følelse af tomhed og hvad så nu?. Grænsen mellem reaktionsfasen og bearbejdningsfasen er ikke fast, men varigheden af bearbejdningsfasen er typisk et halvt til et helt år. 4. Nyorienteringsfasen. Den sidste fase indebærer en forsoning med fortiden. Smerten og sorgen er nu under kontrol, og opmærksomheden retter sig overvejende imod livet fremefter. Denne fase begynder typisk omkring et år efter hændelsen. At dødsårsagen er selvmord, vanskeliggør altid den efterladtes sorgproces (Hauser, 1987). Det er der mange grunde til. Bl.a. at selvmord for de fleste efterladte opleves som uventet (Nielsen, 1998), og er en voldsom og unaturlig død, der oftest virker uforståelig og meningsløs. Desuden føler efterladte efter selvmord i højere grad skyld, ligesom de oplever mindre støtte fra omgivelserne, end andre efterladte gør (Hauser, 1987). Derfor tager sorgprocessen længere tid, og der er ofte behov for professionel hjælp. Risikoen er, at den efterladte aldrig når til nyorienteringsfasen, men i stedet sidder fast i en uforløst smerte, der nedsætter livskvaliteten og øger risikoen for selvmord. 9

11 3. Typiske reaktioner Mange af de reaktioner, som er typiske for efterladte efter selvmord, opleves også blandt andre efterladte (fx skyld). Men for efterladte efter selvmord gælder det generelt, at disse både forstærkes og varer længere tid. Nogle af de typiske reaktioner er: Vanskelige følelser Nedenstående følelser oplever de fleste efterladte efter selvmord i større eller mindre grad. Mange oplever også andre følelser, men nedenstående er både udbredte og svære at håndtere for mange efterladte. Vrede er kort sagt en reaktion imod at afdøde har truffet et både egoistisk og uigenkaldeligt valg. Og ofte er det også vreden over, at afdøde ikke bad om hjælp hvorfor sagde han eller hun ikke noget? Skyld er markant, og forstærkes af at afdøde har taget sit eget liv. Som sådan kunne dødsfaldet principielt set være undgået, og det giver rum for en endeløs række af hvad nu hvis tanker, der alle kredser om skyld og svigt. Skam hænger sammen med selvmordets tabu i vores kultur. Omgivelserne har svært ved at forholde sig til selvmord, og tabet medfører derfor ikke den samme medfølelse og omsorg som dødsfald almindeligvis gør. Denne berøringsangst gør, at mange efterladte efter selvmord føler sig stigmatiseret, isoleres i sorgen og har endnu sværere ved at være åbne omkring deres tab. 10

12 Lettelse optræder særligt, når selvmordet følger efter lang tids selvmordsadfærd eller fx hvis psykisk sygdom har domineret forholdet mellem afdøde og efterladte. Lettelsen har sin naturlige årsag, dels i at afdødes tilværelse måske har været forpint, dels i at forholdet til afdøde måske også har været tungt og belastende. Usikkerhed er en følge af mødet med en så destruktiv hændelse, som et selvmord er. Vi mennesker lever almindeligvis i en tillid til, at verden rimeligvis giver mening og har en vis forudsigelighed. Det meningsløse og uforståelige i selvmordet afføder en grundlæggende usikkerhed i forhold til, om verden overhovedet er til at stole på. Om følelserne gælder det generelt, at de er vanskelige at håndtere for den efterladte. Mange følelser (fx skyld og skam) rummer en grad af selvbebrejdelse, ligesom de også hæmmer den efterladtes åbenhed omkring hændelsen. Desuden opleves en del af følelserne som forbudte følelser (fx vrede og måske især lettelse), idet de jo kan synes at stå i modsætning til korrekte følelser som kærlighed og savn. Det er meget vigtigt at understrege, at følelserne også de ubehagelige eller forbudte følelser er naturlige. Et selvmord er en dramatisk og voldsom hændelse, der præger den efterladtes liv og forståelse dybt. Derfor er følelserne både voldsomme og modstridende. En vigtig del af sorgprocessen er accepten af følelserne omkring afdøde og selvmordet. Spørgsmålet hvorfor? Når et menneske tager sit eget liv, må der være en grund! Og kendte man bare grunden, kunne man også bedre forstå, hvorfor afdøde valgte selvmordet og dermed kunne man også bedre håndtere mange af de svære følelser. Som sådan er spørgsmålet hvorfor? både nærliggende, centralt og naturligt. Dog gælder 11

13 det næsten altid, at der ikke er én klar grund til selvmordet, men at det snarere er et samspil af mange forskellige årsager, sammenhænge, påvirkninger mv. Det kan være en både god og væsentlig del af sorgarbejdet at stykke billedet sammen på bedste vis. Men det fulde billede og det fyldestgørende svar på spørgsmålet hvorfor? findes ikke. Derfor er det afgørende, at den efterladte accepterer, ikke at kunne forstå afdødes beslutning. For nogle efterladte er det en hjælp at tænke på, at beslutningen om at tage sit eget liv har givet mening for afdøde selv. Det kan være med til at aflaste den meningsløshed, den efterladte selv oplever i forhold til selvmordet. 12

14 4. Typiske problemer Stigmatisering Selvmord er fortsat tabu i vores kultur. Det mærker de fleste efterladte i større eller mindre grad (Dyregrov, 2004). Dele af omgangskredsen trækker sig måske, venner eller bekendte trækker over på modsatte fortov, fordi de ikke ved, hvad de skal sige, eller ikke kan forholde sig til det skete. Det er meget smerteligt for den efterladte at erfare, fordi han eller hun jo netop har et særligt behov for hjælp og støtte. Ydermere kan omgivelsernes afstandtagen være med til at forøge nogle af de ødelæggende følelser, særligt skamfølelsen, og dermed også forøge risikoen for isolation i sorgen. Kommunikationsproblemer i familien Efter et selvmord er familien ikke længere den samme, og dens forskellige medlemmer er forandret. Ikke alene fordi et selvmord ofte stiller spørgsmålstegn ved den efterladte families styrke og sammenhold. Også fordi de enkelte familiemedlemmer bearbejder traumet meget forskelligt. Eksempelvis griber mænd og kvinder typisk sorgbearbejdelse an på forskellige måder, idet mænd ofte vender sig indad og bliver tavse, mens kvinder er bedre til at tale. Og derudover er de enkelte familiemedlemmer ofte forskellige steder i sorgforløbet. Disse ting kombineret med den ekstremt sårbare situation, familien er sat i, gør, at kommunikationsproblemer meget let opstår (Dyregrov, 2004). 13

15 5. Efterladtes behov Støtte og hjælp Det er karakteristisk, at efterladte har et stort behov for støtte og hjælp. Men det er også karakteristisk, at efterladte ikke selv har overskud til at bede om støtten. Det skyldes bl.a. manglende energi, hæmmende følelser (fx skyld og skam), manglende evne til at sætte ord på behov samt uvidenhed om hvilke tilbud, der findes (Dyregrov, 2004). At en efterladt ikke selv beder om støtte eller hjælp, kan derfor ikke tages som udtryk for, at vedkommende ikke har behov for det! Tværtimod angiver langt de fleste efterladte, at støtte fra det sociale netværk er helt afgørende (Bille Brahe et al., 2006). En undersøgelse viser desuden, at efterladte ikke alene har et stort behov for hjælp, de vedbliver at have behov for hjælp også mange år efter selvmordet (ibid.). Udover hjælp og støtte fra eget netværk, er der for mange efterladte en meget værdifuldt støtte i de særlige netværk for efterladte efter selvmord (jf. links bag i hæftet). Desuden har mange efterladte behov for professionel eller mere organiseret hjælp, fx psykolog eller sorggrupper. Tid til at sørge Det er vigtigt både for den efterladte selv og for omgivelserne at forstå og acceptere, at sorgbearbejdelsen tager tid! Det handler ikke om at glemme eller komme væk fra sorgen, men det handler om at bearbejde den for at lære at leve med den. Som nævnt i afsnittet om sorgprocessen, tager det typisk omkring et år at nå nyorienteringsfasen, som er den fase, hvor den sørgende igen begynder at orientere sig fremefter. Men for efterladte efter 14

16 selvmord er det oftest en længerevarende proces, som kan tage flere år, og for mange bliver det ved at være en uafsluttet proces. Stort informationsbehov Mange efterladte har et stort behov for informationer. Både informationer omkring det konkrete selvmord, herunder fx medicinske aspekter, præcis hvordan det er foregået, ønske om at se afdøde osv. Men også informationer omkring fx reaktioner i familien, håndtering af børn som efterladte eller muligheder for hjælp fra det offentlige (Dyregrov, 2004). Ønsket om at få klarhed og viden er en naturlig reaktion, som kan hjælpe med til at bearbejde det, der er sket. Derfor er det generelt hensigtsmæssigt, når relevante personer bidrager med informationer. Det gælder også informationer, der kan klarlægge forløbet op til og ved selvmordet (fx sundhedspersonale, falckredder, politi, kollegaer, læge). 15

17 6. Den gode støtte Den gode støtte kan være mange forskellige ting. Overordnet set har efterladte behov for både praktisk og konkret hjælp, samt mere følelsesmæssig støtte. Konkrete eksempler på god støtte er bl.a. at være til stede og lytte/tale, fysisk kontakt (kram), blomsterhilsen, praktisk hjælp (fx indkøb, børnepasning mv.) samt tilkendegivelse af savn og følelser. Endvidere kan det være hensigtsmæssigt at møde den efterladte som et ændret menneske. Det letter sorgprocessen, fordi det gør det nemmere for den efterladte at finde nye ben at stå på (Hillgaard et al., 2000). Generelt er efterladte enige om, at der ikke kan være for meget opmærksomhed. Men mange oplever, at støtten aftager relativt hurtigt. Efter begravelsen holder mange op med at komme, og efter et halvt års tid, er det kun ganske få, der spørger til, hvordan det går, taler om afdøde etc. Det angiver mange efterladte som et problem (Dyregrov, 2004). Den efterladtes sorg er en proces, som tager lang tid, og som er nødvendig. God støtte handler grundlæggende om at lindre i sorgen, og ikke om at tvinge den efterladte væk fra sorgen. Målet er ikke at gøre den efterladte glad igen, og bemærkninger som tiden læger alle sår eller du må se at komme videre du har jo os at leve for, er ingen hjælp. Gode råd Den norske sociolog Kari Dyregrov, der bl.a. har haft en central rolle i opbygningen af den norske landsforening for efterladte efter selvmord (LEVE), har opstillet en række gode råd. Det er råd fra efterladte til henholdsvis det offentlige, det sociale netværk og til andre efterladte. 16

18 Efterladtes råd til det offentliges hjælpeapparat Tag kontakt og tilbyd hjælp overlad ikke initiativet til os Organisér jer og læg rutiner, lad ikke hjælpen blive tilfældig Fordel jer, således at alle ikke kommer på én gang og ikke bare i starten Vær der også når hverdagen kommer Vær fleksible, lyt til hvad vi trænger til, men tag over når det er det, vi trænger til Hjælp os til at tage afsked på den bedst mulige måde Informér os om Hvordan dødsfaldet skete Hvad der skal ske videre frem Hvor og af hvem vi kan få hjælp Sorg og krisereaktioner Hvordan mænd, kvinder og børn reagerer forskelligt Hjælp os i kontakt med psykolog og andre nødvendige faggrupper Hjælp vores børn og/eller hjælp os til at hjælpe dem Glem ikke andre uden for den nærmeste familie, som er hårdt ramt Hjælp os i kontakt med andre, som har oplevet det samme Gentag tilbud om hjælp over tid Vær der i mindst et år, eller så længe vi trænger til det Efterladtes råd til det sociale netværk Træk jer ikke væk tør at være nær Det er ikke altid så vigtigt at sige så meget, bare vis jeres omsorg Praktisk hjælp, fx aflastning i forhold til børn kan være uvurderlig Vis respekt og tålmodighed med vores måde at sørge på 17

19 Giv kontakt og støtte over tid Glem aldrig den vi har mistet Efterladtes råd til andre efterladte Vær åbne omkring hvordan I har det Bearbejd sorgen ved at snakke om det, som er sket Lad andre se, at I tåler og ønsker åbenhed Forklar andre hvordan I ønsker hjælp og støtte Tag imod hjælp og støtte (Kilde: Dyregrov, 2004) 18

20 7. Børn og selvmord Børn som efterladte Børn er ikke små voksne. De reagerer på mange måder anderledes end voksne. De er ofte mere umiddelbare, og reagerer måske først med vrede og derefter sorg, men de er også meget påvirkede af og afhængige af, hvordan voksenomgivelserne håndterer og bearbejder selvmordet. Derfor er der nogle ting, man i særlig grad skal være opmærksom på, når børn er efterladte. Barnets faser Hvordan et barn reagerer på selvmord, afhænger i høj grad af barnets alder, idet selvforståelse og bevidsthed om døden er meget forskellig for fx den 5 årige og den 11 årige. Overordnet kan de forskellige faser inddeles på følgende måde (Finger, 2001): Indtil 3 årsalderen. Barnet har ingen forestilling om døden, men kender kun smerten ved adskillelsen. 3 6 årsalderen. Barnet forstår døden som det at være væk, men således at man muligvis kan vende tilbage, dvs. død forstås ikke som uigenkaldelig. Desuden kan barnet have nærmest magiske forestillinger om egne kræfter, hvilket kan medføre, at barnet tynges af skyldfølelse over selvmordet, idet barnet tror, at selvmordet skyldtes dets handlinger, tanker og/eller udtalelser. 6 9 årsalderen. Barnet har i højere grad en saglig og nøgtern interesse i døden og forstår nu, at den er definitiv. 19

21 9 12 årsalderen. Barnet forstår, at døden er et uigenkaldeligt biologisk faktum, dvs. en saglig indstilling, og herunder har det nu også bevidstheden om selv at skulle dø. Unge. Forestillingen om døden ligner den voksnes, men når fx en forælder dør kan det afbryde pubertetens nødvendige adskillelsesproces, ligesom selvmordets mulighed er i unges bevidsthed. Særligt omkring god støtte til børn Uanset barnets alder er det afgørende, at barnet får ren besked! Selvom det kan ligne omsorg eller beskyttelse af barnet at skjule realiteten, så er det oftest et forsøg på at skåne sig selv. Ydermere er det en meget dårlig løsning, fordi det kan bevirke, dels at barnet oplever at blive sat uden for sin egen familie, dels at barnet senere i livet får store psykiske problemer, fx angst (Raundalen, 2003). Når børn fortjener at høre sandheden har det flere grunde. En af dem er, at børn er særdeles dygtige til at fornemme ting. Når barnets fornemmelser mødes med tavshed eller halve sandheder, skaber det en usikkerhed, som dels gør det umuligt at bearbejde tabet, dels sår tvivl om barnets opfattelse af verden omkring sig. Begge dele virker ødelæggende. En anden grund er, at børn har en meget livlig fantasi, og fantasien overgår ofte virkeligheden. Børn kan således have nogle både levende og meget drabelige forestillinger om hændelsen, som er svære og hæmmende at gå med alene. Disse forestillinger fjernes mest effektivt ved at være åben omkring det skete, og ved at tale konkret om det. I den henseende kan det være en stor lettelse at se afdøde, hvis det er muligt. Åbenheden vil også gøre det lettere for barnet i skolen, når det konfronteres med kammeraternes spørgsmål. 20

22 Én ting er, at barnet skal have ren besked, men en anden ting er, hvordan man fortæller barnet beskeden. Nogle konkrete råd er (Finger, 2001): kald døden ved rette navn, og brug ikke hensyntagende omskrivninger fx sovet ind, lang rejse etc. læg ikke skjul på, at døden er endegyldig. For små børn forklares det ofte bedst gennem eksempler (fx at far aldrig mere kan lave frikadeller). vær klar og præcis omkring årsagen, bl.a. for at små børn ikke skal tro, det er deres skyld. Det indebærer også at være meget konkret omkring dødsårsagen (Raundalen, 2003) lyt til barnets spørgsmål selvom de er svære forsøg ikke at trøste barnet glad igen, men husk på at barnet også har brug for at sørge giv barnet lov til at udtrykke følelser, også selvom de kan synes upassende (fx voldsom vrede). Institutioner med børn Når det drejer sig om institutioner med børn (fx skole, fritids og sportsklub) betyder det alverden, hvordan de involverede voksne griber sagen an. Det er i høj grad lærernes og ledernes ansvar at skabe åbenhed, sørge for informationer etc. Derfor er det vigtigt, at de voksne på stedet har nogle retningslinjer for, hvordan man griber det an, hvis selvmordsproblematikken bliver relevant på skolen eller i sportsklubben. En god ide er at lave en handleplan, der udstikker retningslinjer for, hvordan institution og dens ansatte skal forholde sig. Heri kan man tage højde for, om afdøde var elev, lærer/leder eller forælder. Væsentlige punkter kan være: Lige efter dødsfaldet. Hvem informerer og hvordan? Begravelsen. Skal institutionen markere en deltagelse? 21

23 Opfølgning i forhold til det efterladte barn. Overvej om en lærer/leder skal fungere som særlig ressourceperson for barnet. Opfølgning i forhold til de andre børn. Overvej måder og midler til at håndtere børn og unges tanker og spørgsmål. Udarbejdning af liste over relevante telefonnumre (fx lægevagt, psykolog, evt. ressourceperson, præst). Forældre som efterladte For langt de fleste opleves det som forkert og naturstridigt, at en forælder overlever sit barn. Når døden skyldes selvmord, er det endnu vanskeligere for forældrene. Selvmordet føles som en anklage, mange skammer sig over for omgivelserne, og ofte medfører det problemer i ægteskabet. Følgende punkter er særligt vigtige for forældre (Finger, 2001): Tal åbent om, hvad der er sket. Undgå hvis så tænkning (fx hvis jeg havde så havde mit barn måske fortsat levet ). Accepter, at spørgsmålet hvorfor? ikke kan besvares. Tilgivelse! Både at tilgive sig selv for ens uformåenhed, og at tilgive barnet for dets hemmelighed. 22

24 8. Særligt udsatte professioner Nogle mennesker er i kraft af deres erhverv særligt udsatte i forhold til at komme i berøring med selvmord. Det gælder fx loko føreren, falck redderen og psykiateren. Flere undersøgelser viser, at selvmord kan berøre personligt, ja ligefrem traumatisk, også selvom man ikke kendte afdøde eller kun kendte vedkommende perifert (Lander og Nesje, 2004). Den professionelle efterladtes reaktion kan ligne de nærmere efterladtes (fx chok, vrede, skyld, lettelse), men det afhænger desuden af relation og omstændigheder. Eksempelvis føler psykiateren, der havde afdøde i behandling, ofte mistillid til egen faglighed, ligesom nogle oplever frygt for de efterladtes eventuelle vrede (Lander og Nesje, 2004). Og den, der finder afdøde (fx politi eller ambulancefører) reagerer ofte med hele kroppen, så fx smag, lugt, syn og hørelse er involveret (ibid.). Derfor er det afgørende, at arbejdspladsen har et beredskab, der kan tage vare på sine ansatte, når de konfronteres med selvmord. Helt centralt er det, at arbejdspladsen opbygger en kultur, hvor der er rum til at være åben, og hvor der ydes støtte og hjælp til den eller de medarbejdere, der er berørt. Der skal være mulighed for at tale om det skete, samt for debriefing og/eller psykologhjælp, hvis der er behov for det. Desuden skal den øvrige medarbejdergruppe informeres, bl.a. fordi den uformelle kollegastøtte er vigtig (ibid.). 23

25 9. Smitter selvmord? Nogle mennesker er af den opfattelse, at selvmord smitter. Og påstanden understøttes af, at der er familier, hvor flere medlemmer gennem årene har taget deres eget liv, mens andre familier ikke oplever selvmord. Selvmord smitter ikke, sådan som fx influenza smitter, men det er rigtigt, at selvmord i familien statistisk set forøger selvmordsrisikoen for de efterladte familiemedlemmer. Denne sammenhæng skyldes overvejende det, man kalder suicidal transmission, hvilket betyder overføring af selvmordsadfærd. Selvmord er med andre ord en adfærd, der kan læres, og det barn, der ser sin far løse sine problemer ved at tage sit eget liv, er statistisk set mere tilbøjelig end andre til at gribe til samme løsningsmodel. Som sådan smitter selvmord ikke, men selvmordsadfærd danner et særdeles uheldigt forbillede, der gør selvmordets mulighed mere nærliggende for de efterladte (Sørensen, 2002). Det betyder, at hjælp til efterladte er dobbelt vigtig. Først fordi sorgprocessen er ekstraordinært vanskelig og derfor kræver god støtte og hjælp. Dernæst fordi det også er et spørgsmål om at bryde et eventuelt mønster. Det handler om liv. Både i betydningen at den enkelte efterladte efter selvmord skal lære at leve sit liv uden afdøde, dvs. skal genfinde livsglæden. Men også i betydningen, at den efterladte efter selvmord skal have hjælp og støtte, således at vedkommende ikke griber til samme løsningsmodel som afdøde, dvs. det handler også om selvmordsforebyggelse. 24

26 10. Regler mv. Muligheder for hjælp I almindelig kontortid på hverdage kan man: gå til egen læge henvende sig til socialforvaltningen søge psykologisk/terapeutisk bistand opsøge en præst Uden for den almindelige kontortid og på helligdage kan man ringe til telefonrådgivning (jf. links bag i hæftet) eller henvende sig til vagtlægen. For børn og unge er der særlige muligheder for hjælp. Til og med 10. klasse kan barnet tale med skolesundhedsplejerske og/eller skolepsykolog. Også nogle gymnasier og HF kurser har tilknyttet en psykolog, mens Studenterrådgivningen, der også har psykologer tilknyttet, er et tilbud til alle på en SU berettiget videreuddannelse. Tilskud Som pårørende ved dødsfald har man ret til tilskud til psykologhjælp. Tilskuddet dækker 60 % af psykologens honorar, og der kan højst ydes tilskud til 12 konsultationer. Henvisning skal almindeligvis udstedes af egen læge senest 6 måneder efter dødsfaldet. Har man ikke råd til det, kan man henvende sig på socialforvaltningen, som i nogle tilfælde dækker egenbetalingen. Regler om forsikring Der er forskellige forsikringsmodeller de enkelte forsikringsselskaber imellem, og derfor kan der være forskel på, hvad forsik 25

27 ringerne dækker. Men generelt gælder det, at en livsforsikring dækker, også selvom dødsårsagen er selvmord, blot skal forsikringen typisk have været i kraft et år. Det samme gælder ulykkesforsikringen, blot skal den typisk have været i kraft i to år. 26

28 11. Litteratur Anneberg I. (2002). Sorgen ved selvmord. En bog til de efterladte. Bille Brahe U. (2004a). Landsforeningen for efterladte efter selvmord Danmark. Suicidologi, 9 (2), 25. Bille Brahe U. (2004b). De efterladte. Selvmord blandt gamle mennesker myter, viden og forebyggelse, Bille Brahe U., Egebo H., Fleischer E. & Schiødt H. (2006). Efter selvmordet. Psykolog Nyt, 6, Cullberg J. (2004). Dynamisk psykiatri i teori og praksis. Dige J., Bøge P., Bekker R. & Birch K. (2004). Sorgens ansigt den nødvendige samtale med børn i sorg. Dyregrov K. (2004). Hvilken hjelp ønsker etterlatte ved selvmord? Suicidologi, 9 (2), Finger G. (2001). Børns sorg. Handleplaner i gymnasieskolen erfaringer og anbefalinger. Rapport udgivet af Center for Selvmordsforskning i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse (2005). Hauser M. J. (1987). Special aspects of Grief After a Suicide. Suicide and Its Aftermath, Hillgaard L., Keiser L. & Ravn L. (2000). Sorg og krise. 27

29 Lander H. & Nesje I. (2004). Selvmord i psykiatriske døgninstitutioner: reaksjoner og oppfølgning blant personalet. Suicidologi, 9 (2), Nielsen B. F. (1998). Nogen efterlades lades de i stikken? Synspunkter på selvmord en debatbog, Raundalen M. (2003). Hvad skal vi fortælle børn om selvmord? Vera (23), Ryste H. (2004). Ung og etterlatt ved selvmord. Suicidologi, 9 (2), 6 7. Storm P. (2004). Behandlere er også kun mennesker. Selvmord blandt gamle mennesker myter, viden og forebyggelse, Sørensen B. (2002). Fra tabu til myte Fakta om selvmordsadfærd. Faktaserien nr. 3, Center for Selvmordsforskning. 28

30 12. Hvor henvender man sig? Lokalt Familie og venner Kolleger Skolepsykolog Sundhedsplejerske Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Gratis kommunal rådgivning (jf. Serviceloven, kap ) Socialforvaltningen Praktiserende læge Lægevagten Det nærmeste hospital Præst Nationalt Livslinien Linien Sct. Nicolai Tjenesten PsykiatriFondens TelefonRådgivning TVÆRS telefonrådgivningen Børnetelefonen Forældretelefonen Ældresagen Anonyme Alkoholikere Links

31 Særligt for efterladte Landsforeningen for efterladte efter selvmord Foreningen arbejder både på at sætte fokus på de efterladtes situation, og på hjælp og støtte til de efterladte. Der er lokalforeninger flere steder i landet. Telefon: , hjemmeside: Nefos Netværket for selvmordsramte Nefos er et netværk for mennesker, der er ramt af andres selvmordshandlinger. Foreningen arrangerer caféaftener, debatmøder, samtaler mv. Telefon: , hjemmeside: Forældreforeningen VI HAR MISTET ET BARN Foreningen formidler kontakt mellem forældre, der har mistet et barn, opretter selvhjælpsgrupper rundt omkring i landet og yder støtte og vejledning til forældre og pårørende. Telefon: , hjemmeside: 30

32 Forebyggelsescentre Fyn/Region Syddanmark Klinik for selvmordstruede, Voksenafdelingen Tlf , mandag torsdag kl , fredag kl Tilbud om samtale, støtte og rådgivning til personer over 18 år, som har forsøgt selvmord, og som ikke har behandlingstilbud andet sted. Personerne bedes henvende sig hurtigst muligt efter forsøget. Klinik for selvmordstruede, Børne og ungeafdelingen Tlf , mandag torsdag kl , fredag kl Tilbud om afklaring, rådgivning og samtale for børn og unge under 18 år, som har selvmordstanker. Der ydes ligeledes rådgivning til forældre. Der kræves henvisning fra en af de fynske kommuner, som har indgået aftale med Klinik for selvmordstruede. Hovedstadsområdet Selvmordsforebyggelse på Psykoterapeutisk Ambulatorium Tlf , telefonen er åben i dagtimerne. Der kan lægges besked døgnet rundt. Professionelt behandlingstilbud i hovedstadsområdet til personer over 18 år, som har forsøgt selvmord, har haft overvejelser herom eller på anden måde udvist selvmordsadfærd. 31

33 Region Sjælland Center for Selvmordsforebyggelse Tlf , mandag torsdag kl , fredag kl Der henvises uden for telefontiden til Psykiatrisk Skadestue, Oringe på telefon Psykologisk behandlingstilbud til personer, der har henvendt sig til somatisk/psykiatrisk skadestue eller praktiserende læge efter forsøg på selvmord eller med svære overvejelser herom. Århus/Region Midtjylland Center for Selvmordsforebyggelse Tlf , mandag torsdag kl , fredag kl Telefonen besvares i øvrigt døgnet rundt, idet der uden for åbningstiden omstilles til Psykiatrisk Skadestue, Psykiatrisk Hospital i Risskov. Professionelt behandlingstilbud til personer, som enten har svære overvejelser om selvmord eller har forsøgt at tage sit eget liv. Aalborg/Region Nordjylland Center for Selvmordsforebyggelse Tlf , mandag torsdag kl , fredag kl Centrets tilbud består i samtaleforløb af kortere eller længere varighed til borgere i Region Nordjylland, som har forsøgt selvmord eller har vedvarende selvmordstanker. Også pårørende og efterladte tilbydes hjælp og rådgivning af centrets personale. Alle tilbuddene er gratis. 32

34 Bemærk at i forbindelse med strukturreformen og nedlæggelsen af amterne er det endnu uvist, hvorvidt centrene dækker det oprindelige område eller hele den nye region, hvori de ligger (centret i Region Nordjylland dækker hele regionen). Du kan læse mere om forebyggelsescentre samt rådgivnings og informationsmuligheder på Center for Selvmordsforsknings hjemmeside. Her vil oplysningerne omkring geografisk dækning desuden blive opdateret. Se under menupunktet forebyggelse. 33

35 De seneste faktahæfter i serien: 13. Mobning og selvmordsadfærd (2004) Iben Stephensen & Søren Møller 14. Selvmordsforsøgere en statistisk profil (2004) Erik Christiansen 15. Travellers en interventionsmetode væk fra spiseforstyrrelser (2005) Agnete Lyngbye Kramme og Susanne Mouazzene 16. Sociale relationer en beskyttende faktor for børn og unge (2005) Iben Stephensen 17. Selvmordsforsøg en overlevelsesanalyse (2005) Erik Christiansen 18. Selvmordsadfærd Sundhedsmæssige risikofaktorer (2005) Børge F. Jensen 19. Travellers et tilbud til sårbare unge (2006) Anne Samuelsen 20. Selvmord. Lovgivning, etik og moral (2006) Lilian Zøllner 21. Centrale begreber inden for selvskadende adfærd (2006) Lilian Zøllner 22. Selvmordsadfærd blandt indvandrere, efterkommere og asylansøgere (2006) Susanne Mouazzene 23. Efterladte efter selvmord (2008) Michael Olesen Bjergsø Hele rækken af faktahæfter findes på centrets hjemmeside under Litteratur Publikationer Faktahæfter.

36 Faktaserien præsenterer studerende, kursister og andre med interesse for selvmordsforebyggelse for - fakta om selvmord (antal og udvikling) - fakta om selvmordsforsøg (antal og udvikling) - korte forskningsbidrag - studiemateriale Det er tilladt at citere fra Faktaserien med tydelig kildehenvisning Faktaserien kan rekvireres ved henvendelse til centret. Pris kr. 25,00 Center for Selvmordsforskning er oprettet 1989 og har siden 1999 været en selvejende institution under Velfærdsministeriet Center for Selvmordsforskning indgår i European Network on Suicide Prevention and Research under WHO Center for Selvmordsforskning varetager - forskning i selvmord og selvmordsforsøg - registrering af selvmordsforsøg - registrering af selvmord - vidensformidling - uddannelse

Anne Samuelsen. Travellers. - et tilbud til sårbare unge. Faktaserien nr. 19 2006. Center for Selvmordsforskning

Anne Samuelsen. Travellers. - et tilbud til sårbare unge. Faktaserien nr. 19 2006. Center for Selvmordsforskning Anne Samuelsen Travellers - et tilbud til sårbare unge Faktaserien nr. 19 2006 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 19 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2006 Det er tilladt

Læs mere

Selvmordsforsøg i Danmark

Selvmordsforsøg i Danmark Agnieszka Konieczna Selvmordsforsøg i Danmark rateudvikling for perioden 1990 2008 Faktaserien nr. 28 2010 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 28 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning

Læs mere

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister Trækronerne omsorgsplan september 2006 Når nogen mister Når børn bearbejder sorg Børns sorgproces er anderledes end voksnes. Børn går ofte ind og ud af sorgen og har en naturlig evne til at fortrænge voldsomme

Læs mere

Unges Selvmordsforsøg og selvmordstanker

Unges Selvmordsforsøg og selvmordstanker Lilian Zøllner Unges Selvmordsforsøg og selvmordstanker Faktaserien nr. 2 2002 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 2 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2002 Det er tilladt at

Læs mere

Omsorgsplan. Vordingborg Gymnasium & HF. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser. Vordingborg Gymnasium & HF

Omsorgsplan. Vordingborg Gymnasium & HF. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser. Vordingborg Gymnasium & HF Vordingborg Gymnasium & HF Omsorgsplan Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser November 2009 Omsorgsplan November 2009 1 Indholdsfortegnelse: EN ELEVS DØDSFALD...

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

FØVLING SKOLE. SORGPLAN ved ulykker eller dødsfald. ***************************** Om sorgplan ved ulykker eller dødsfald.

FØVLING SKOLE. SORGPLAN ved ulykker eller dødsfald. ***************************** Om sorgplan ved ulykker eller dødsfald. FØVLING SKOLE SORGPLAN ved ulykker eller dødsfald. ***************************** Om sorgplan ved ulykker eller dødsfald. Denne handleplan er tænkt som en vejledning for Føvling Skoles personale, hvis en

Læs mere

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk) Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til

Læs mere

Omsorgsplan. Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det der ikke må ske, sker. Sorg

Omsorgsplan. Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det der ikke må ske, sker. Sorg Omsorgsplan Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det der ikke må ske, sker. 1. Skilsmisse, alvorlig sygdom o.l. 2. Når et barn mister i nærmeste familie 3. Når børnehaven Bakgården

Læs mere

Selvmordsforsøg i Danmark

Selvmordsforsøg i Danmark Agnieszka Konieczna Selvmordsforsøg i Danmark rateudvikling for perioden 2000 2011 Faktaserien nr. 30 2012 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 30 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning

Læs mere

Hvordan tager vi hånd om hinanden?

Hvordan tager vi hånd om hinanden? Hvordan tager vi hånd om hinanden? Nedenstående omsorgsplan er udarbejdet af i september 2008 af Dagplejens forældrebestyrelse i Ikast-Brande Kommune og tænkt som en vejledning i hvordan vi tager hånd

Læs mere

SORG- OG KRISEPLAN. Side 1 af 16. Brumbassen. Skårup Vinkelvej Skårup Fyn Tlf

SORG- OG KRISEPLAN. Side 1 af 16. Brumbassen. Skårup Vinkelvej Skårup Fyn Tlf Side 1 af 16 Forord... 2 Vigtige telefonnumre... 3 Tilkaldeliste... 4 Hvad gør vi... Når et barn mister i nærmeste familie... 5 Skilsmisse... 6 Alvorlig sygdom blandt børn - personale... 7 Når Brumbassens

Læs mere

Hvad gør vi hvis et barn kommer ud for en ulykke:...2. Information til børnegruppen/forældre/personale...2. Hvad gør vi hvis et barn dør:...

Hvad gør vi hvis et barn kommer ud for en ulykke:...2. Information til børnegruppen/forældre/personale...2. Hvad gør vi hvis et barn dør:... Sorg og Krise 2009 Indholdsfortegnelse Hvad gør vi hvis et barn kommer ud for en ulykke:...2 Information til børnegruppen/forældre/personale...2 Hvad gør vi hvis et barn dør:...2 Hvad gør vi hvis et barn

Læs mere

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Intensivafdeling Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Patient- og pårørendeinformation www.koldingsygehus.dk Voldsomme oplevelser Denne pjece er til patienter og pårørende, der har oplevet en

Læs mere

STENSNÆSSKOLEN Omsorg ved sorg

STENSNÆSSKOLEN Omsorg ved sorg Syg i sjælen - Ondt i hjertet - Rod i det hele Gå på vej til døden Alle mennesker kommer til at opleve kriser i deres liv. Børn oplever også kriser og mange af disse er store og voldsomme for dem. Det

Læs mere

SORG/KRISE. At støtte et barn i sorg eller krise kræver ikke, at du er overmenneske, blot at du er et medmenneske.

SORG/KRISE. At støtte et barn i sorg eller krise kræver ikke, at du er overmenneske, blot at du er et medmenneske. SORG/KRISE At støtte et barn i sorg eller krise kræver ikke, at du er overmenneske, blot at du er et medmenneske. Ovenstående citat er grundlaget for denne handleplan. Alligevel er det legalt ikke at kunne,

Læs mere

SORGPLAN FOR BillundSkolen

SORGPLAN FOR BillundSkolen SORGPLAN FOR BillundSkolen Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan tages i anvendelse, når det der ikke må ske, sker. For at sikre omsorg kræves ikke et overmenneske, men et medmenneske. Det

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Beredskabsplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på Frederikssund Gymnasium

Beredskabsplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på Frederikssund Gymnasium Beredskabsplan Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på Frederikssund Gymnasium 1 November 2005 Indholdsfortegnelse: Ressourcegruppens sammensætning og opgaver

Læs mere

Darum skoles omsorgsplan. April 2013.

Darum skoles omsorgsplan. April 2013. Forord: Denne omsorgsplan er tænkt som en vejledning for skolens personale, hvis en ulykke, alvorlig sygdom eller et dødsfald skulle finde sted blandt skolens elever, personale eller pårørende til disse.

Læs mere

OMSORG. Omsorgsplan. Ved alvorlige ulykker eller dødsfald på Antvorskov Skole. (Februar 2010)

OMSORG. Omsorgsplan. Ved alvorlige ulykker eller dødsfald på Antvorskov Skole. (Februar 2010) . OMSORG Omsorgsplan Ved alvorlige ulykker eller dødsfald på Antvorskov Skole (Februar 2010) Indhold Indledning... side 3 Omsorgsgruppe... side 3 Kriser opstået uden for skoletiden... side 3 Om sorg og

Læs mere

Agnieszka Konieczna. Selvmord i Danmark. rateudvikling for perioden Faktaserien nr Center for Selvmordsforskning

Agnieszka Konieczna. Selvmord i Danmark. rateudvikling for perioden Faktaserien nr Center for Selvmordsforskning Agnieszka Konieczna Selvmord i Danmark rateudvikling for perioden 2000 2010 Faktaserien nr. 31 2012 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 31 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense,

Læs mere

SORG OG KRISEPLAN FOR CHARLOTTENLUND FRITIDSCENTER

SORG OG KRISEPLAN FOR CHARLOTTENLUND FRITIDSCENTER SORG OG KRISEPLAN FOR CHARLOTTENLUND FRITIDSCENTER På landsplan mister ca. 4000 børn årligt en pårørende, og dertil kommer en række reaktioner. Vi mener, at det er vigtigt, at vi som institution har en

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Skolen fylder en stor del af et barns hverdag og må derfor medvirke til at ledsage børn gennem kriser og hjælpe med at vende sorgen til savn.

Skolen fylder en stor del af et barns hverdag og må derfor medvirke til at ledsage børn gennem kriser og hjælpe med at vende sorgen til savn. OmSorg handleplan At børn rammes af sorg, kan ingen umiddelbart forhindre. Som voksne har vi alle et ansvar for, at barnet ikke føler sig isoleret i en sådan uoverskuelig situation. Skolen fylder en stor

Læs mere

Krise-sorgplan. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med.

Krise-sorgplan. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med. Krise-sorgplan Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med. For overskuelighedens skyld har vi lavet denne pjece med hovedpunkterne. Der vil

Læs mere

Denne plan skal opfattes som et redskab, der kan bruges, når det, der ikke må ske, sker

Denne plan skal opfattes som et redskab, der kan bruges, når det, der ikke må ske, sker omsorgsplan Denne plan skal opfattes som et redskab, der kan bruges, når det, der ikke må ske, sker For at tage del i kræves ikke et overmenneske kun et medmenneske. Alligevel er det legalt ikke at kunne,

Læs mere

Sorg- og kriseplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern

Sorg- og kriseplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern Sorg- og kriseplan Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern December 2012 1 Indhold Sammensætning og opgaver for ressourcegruppe:...

Læs mere

Barnet skal føle sig set, hørt og forstået så en kontinuerlig kontakt med den efterlevende forældre er et must.

Barnet skal føle sig set, hørt og forstået så en kontinuerlig kontakt med den efterlevende forældre er et must. Vi er som pædagoger den professionelle i mødet med børn/forældre i sorg. Vi er derfor til stede omkring den, som Musehullet har mistet, er en slags garanti for, Side at livet 1 trods alt går 29-03- videre.

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Sorg- og krisehandleplan (dødsfald og ulykker)

Sorg- og krisehandleplan (dødsfald og ulykker) Ved alvorlige ulykker i og ved skolen Den/de medarbejdere, der først er til stede, tilkalder om nødvendigt ambulance, og forsøger - så vidt mulig at holde eleverne væk fra ulykkesstedet Skolelederen underrettes

Læs mere

Faktaserien Nr. 21. Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2006

Faktaserien Nr. 21. Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2006 Faktaserien Nr. 21 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2006 Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Udgivet af Center for Selvmordsforskning

Læs mere

CYBERHUS 11. MARTS 2015

CYBERHUS 11. MARTS 2015 CYBERHUS 11. MARTS 2015 PROGRAM v. Nicolai Køster, Rådgivningsfaglig medarbejder, daglig ansvarlig for Livsliniens Net- og Chatrådgivning Livsliniens holdning til selvmord Definition og lovgivning omkring

Læs mere

MURENE. Uden for. - Disse PÅRØRENDE DORTHE LA COUR OG ANETTE KETLER

MURENE. Uden for. - Disse PÅRØRENDE DORTHE LA COUR OG ANETTE KETLER PÅRØRENDE DORTHE LA COUR OG ANETTE KETLER Uden for MURENE At være pårørende til en indsat er problematisk man er splittet mellem savn og kærlighed på den ene side og sorg, skam og vrede på den anden. Alligevel

Læs mere

OmSorg. Handleplan for GXU

OmSorg. Handleplan for GXU OmSorg for GXU Indhold: Ved forældres/søskendes død s. 2 Ved elevs alvorlig sygdom eller sygdom i nærmeste familie s. 2 Ved ulykke i skolen s. 3 Ved elevs død s. 3 Ved dødsfald blandt personalet s. 4 Ved

Læs mere

Sorg/indsatsplan, for daginstitutionen, På Toppen, Hvinningdal,

Sorg/indsatsplan, for daginstitutionen, På Toppen, Hvinningdal, Sorg/indsatsplan, for daginstitutionen, På Toppen, Hvinningdal, i forbindelse med: skilsmisse, ulykke, alvorlig sygdom og død. (oktober 2016). Vi tænker som udgangspunkt, at det ikke er os eller vores

Læs mere

Sorghandleplan for Østerbyskolen

Sorghandleplan for Østerbyskolen Sorghandleplan for Østerbyskolen Denne omsorgsplan indeholder planer for hvordan skolen/medarbejderne skal handle i svære livssituationer for: skolens elever forældre/søskende til skolens elever personale

Læs mere

Definitioner på selvmordsadfærd og selvskade

Definitioner på selvmordsadfærd og selvskade Lilian Zøllner Definitioner på selvmordsadfærd og selvskade Faktaserien nr. 1 2002 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 1 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2002 Det er tilladt

Læs mere

Viby Gymnasium og HF. Viby Gymnasium og HF. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser blandt eleverne

Viby Gymnasium og HF. Viby Gymnasium og HF. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser blandt eleverne Viby Gymnasium og HF Viby Gymnasium og HF Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser blandt eleverne Til Klasselæreren 2007 Denne folder skal hjælpe klasselæreren og

Læs mere

Sorgberedskab. Handleplan ved dødsfald blandt eleverne. 1. Hvis meddelelsen om dødsfaldet kommer til skolen

Sorgberedskab. Handleplan ved dødsfald blandt eleverne. 1. Hvis meddelelsen om dødsfaldet kommer til skolen Sorgberedskab Handleplan ved dødsfald blandt eleverne 1. Hvis meddelelsen om dødsfaldet kommer til skolen Hvis meddelelsen om dødsfaldet kommer til skolen, gør rektor/stedfortræder følgende: Udnævner klasselæreren

Læs mere

Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave

Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave At være i sorg og at være i krise kan være forårsaget af mange ting: - Alvorlig fysisk og psykisk sygdom - Dødsfald - Skilsmisse - Omsorgssvigt -

Læs mere

Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland

Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland PsykInfo s formål PsykInfo er psykiatrisk informationscenter i Region Sjælland for at: øge den generelle viden og åbenhed om psykisk sygdom og psykiatrien

Læs mere

Krise- og sorgplan for Susålandets skole

Krise- og sorgplan for Susålandets skole Krise- og sorgplan for Susålandets skole Denne plan er udarbejdet med det formål, at skolen har et fælles grundlag at handle ud fra i situationer hvor ulykker eller dødsfald rammer skolen. Planen er opdelt

Læs mere

Sorg- og krisehandleplan for Munkegårdsskolen

Sorg- og krisehandleplan for Munkegårdsskolen Dato: 16. august 2012 Sorg- og krisehandleplan for Munkegårdsskolen Munkegårdsskolens sorg- og krisehandleplan er udarbejdet med det formål, at skolen har et fælles grundlag at handle ud fra i situationer,

Læs mere

Viby Gymnasium og HF

Viby Gymnasium og HF Viby Gymnasium og HF Viby Gymnasium og HF Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser blandt elever og medarbejdere Til Ledelsen 2007 1 Indholdsfortegnelse: Ved en elevs

Læs mere

Sorgpolitik for Sorø Akademis Skole

Sorgpolitik for Sorø Akademis Skole Sorgpolitik for Sorø Akademis Skole Følgende er handleplan for elever og ansatte på skolen i forbindelse med dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser. På Sorø Akademis Skole har vi hvert år elever,

Læs mere

Psykologisk kriseintervention

Psykologisk kriseintervention Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Lay out: Vejen Kommune Tekst: Psykologenheden Fotos: Colourbox.dk Ordrenr.: 639-16 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Januar 2016 Indhold

Læs mere

Psykologisk kriseintervention

Psykologisk kriseintervention Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Indhold Forord... 4 1. Struktur, omsorg og information...5 Struktur... 5 Omsorg... 5 Information... 6 2. Børns typiske krisereaktioner...7

Læs mere

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 241 Offentligt C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g 1 Kan Ministeren redegøre for, hvilke generelle selvmordsforebyggende tiltag

Læs mere

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død Grævlingehulen Klintholm Filuren Introduktion I krise, ulykke og sorg er det godt at have en plan for, hvad vi bør og skal gøre. Følgende handlingsplan

Læs mere

Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2003. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning

Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2003. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Faktaserien Nr. 6 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2003 Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Udgivet af Center for Selvmordsforskning Søndergade

Læs mere

Faktaserien Nr. 22. Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2006

Faktaserien Nr. 22. Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2006 Faktaserien Nr. 22 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2006 Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Udgivet af Center for Selvmordsforskning

Læs mere

SORGPLAN for SKØRPING SKOLE

SORGPLAN for SKØRPING SKOLE SORGPLAN for SKØRPING SKOLE Handleplan ved dødsfald og ulykker Nærværende plan er et forsøg på at have et beredskab hvis uheldet eller ulykken er ude. Planen er blevet til efter et foredrag af Jes Dige

Læs mere

Handlemuligheder i forbindelse med sorg

Handlemuligheder i forbindelse med sorg Handlemuligheder i forbindelse med sorg Juni 2001 En af eleverne på skolen dør: 1. den, der får beskeden først, sørger for at orientere ledelsen. ledelsen orienterer klasselæreren. ledelsen samler skolens

Læs mere

Krisepsykologi i forbindelse med uheld

Krisepsykologi i forbindelse med uheld I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S

Læs mere

HANDLEPLAN. I forbindelse med dødsfald blandt elever og medarbejdere N. KOCHS SKOLE

HANDLEPLAN. I forbindelse med dødsfald blandt elever og medarbejdere N. KOCHS SKOLE HANDLEPLAN I forbindelse med dødsfald blandt elever og medarbejdere N. KOCHS SKOLE Indholdsfortegnelse Forord Side 1 Når en elev dør Side 2 Når en elev mister mor/far, søskende Side 4 Når en elev mister

Læs mere

Selvmordsforebyggelse i Region Sjælland. Klinik for Selvmordsforebyggelse

Selvmordsforebyggelse i Region Sjælland. Klinik for Selvmordsforebyggelse Selvmordsforebyggelse i Region Sjælland Klinik for Selvmordsforebyggelse Hvor og hvem Klinik for Selvmordsforebyggelse tilbyder behandling i Køge, Vordingborg og Slagelse Behandlingen består af 1-8 individuelle

Læs mere

Omsorg og sorgplan for Børnehusene i Assens by.

Omsorg og sorgplan for Børnehusene i Assens by. Omsorg og sorgplan for Børnehusene i Assens by. "Du kan ikke forhindre sorgens fugl i, at flyve over dit hoved - du kan forhindre den i at bygge rede i dit hår." - Kinesisk ordsprog Omsorg og omsorgshandleplan

Læs mere

Omsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.

Omsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted. Omsorgsplan for Børnehuset Giraffen Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.dk 0 Målet med en omsorgsplan, er at give en nødvendig og tilstrækkelig

Læs mere

Planen er tænkt som en vejledning for skolens personale

Planen er tænkt som en vejledning for skolens personale T h y h o l m S k o l e O m S o r g - H a n d l e p l a n -ved skilsmisse, dødsfald eller ulykker Planen er tænkt som en vejledning for skolens personale Omsorgsplanen er udarbejdet, så den er fleksibel,

Læs mere

Klinik for selvmordsforebyggelse

Klinik for selvmordsforebyggelse Klinik for selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere Regionspskyiatrien Vest Klinik for Selvmordsforebyggelse Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker

Læs mere

Sorgplan for Karlskov Friskole

Sorgplan for Karlskov Friskole Sorgplan for Karlskov Friskole Børn i sorg Når vi står overfor et menneske, der har lidt et alvorligt tab, føler vi os ofte utilstrækkelige. Vi kan ikke ændre på det, der er sket! Men sorg er en ufravigelig

Læs mere

Sorg & kriseplan Grøndalsvængets Skole

Sorg & kriseplan Grøndalsvængets Skole Sorg & kriseplan Grøndalsvængets Skole 1 Indhold Indledning... 3 Ved dødsfald blandt elever... 3 Ved dødsfald eller ulykke i skoletiden... 4 Ved dødsfald blandt personale:... 4 Ved dødsfald i nær relation

Læs mere

Selvmordsproblematik

Selvmordsproblematik Selvmordsproblematik V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen 1. Hvad ved vi generelt om selvmordsproblematik? 2. Vurdering af selvmordsrisiko Fakta Selvmord I Danmark i 2012: 661 heraf 494 mænd

Læs mere

Når livet gør ondt, er det hos vore nærmeste, vi henter den bedste støtte. Sådan er det for os voksne, og sådan bør det også være for vores børn.

Når livet gør ondt, er det hos vore nærmeste, vi henter den bedste støtte. Sådan er det for os voksne, og sådan bør det også være for vores børn. Når livet gør ondt, er det hos vore nærmeste, vi henter den bedste støtte. Sådan er det for os voksne, og sådan bør det også være for vores børn. En ofte anvendt, men ikke særlig anvendelig frase er: sig

Læs mere

Psykisk førstehjælp til din kollega

Psykisk førstehjælp til din kollega Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Projekt Udenfor I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR 22. april 2015 I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med at organisationen mister en medarbejder

Handleplan. i forbindelse med at organisationen mister en medarbejder Handleplan i forbindelse med at organisationen mister en medarbejder 1 Handleplan i forbindelse med at organisationen mister en medarbejder Indhold: Side: Handleplan i forbindelse med at organisationen

Læs mere

Børge Frank Jensen. Sæsonsvingninger. selvmordsadfærd. Faktaserien nr. 9 2003 Center for Selvmordsforskning

Børge Frank Jensen. Sæsonsvingninger. selvmordsadfærd. Faktaserien nr. 9 2003 Center for Selvmordsforskning Børge Frank Jensen Sæsonsvingninger selvmordsadfærd i Faktaserien nr. 9 2003 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 9 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2003 Det er tilladt at

Læs mere

Aftale om nationalt partnerskab til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg

Aftale om nationalt partnerskab til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg Aftale om nationalt partnerskab til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg 2017-2020 2017 Aftale om nationalt partnerskab til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg 2017-2020 Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

KRISEVEJLEDNING MED RELEVANTE INSTRUKTIONER

KRISEVEJLEDNING MED RELEVANTE INSTRUKTIONER KRISEVEJLEDNING MED RELEVANTE INSTRUKTIONER Tilværelsen byder på mange forskellige oplevelser både gode og dårlige og alle mennesker oplever tidspunkter i livet, der er forbundet med vanskeligheder og

Læs mere

Om antagelser for den efterladte efter selvmord

Om antagelser for den efterladte efter selvmord Om antagelser for den efterladte efter selvmord Værdier i vores rygsæk At dø for egen hånd er ikke en indøvet og accepteret del af vores kultur. Mennesker i forhold øver sig i at være sammen, udvikle sig

Læs mere

Sorgplan. Det er vigtigt at forældrene orienterer os, når der sker noget alvorligt for børnene.

Sorgplan. Det er vigtigt at forældrene orienterer os, når der sker noget alvorligt for børnene. 1 Sorgplan Denne handleplan skal opfattes som et redskab, der kan bruges til at håndtere svære situationer i skole og SFO, f.eks. dødsfald, ulykker og alvorlig sygdom. For at tage del i kræves ikke et

Læs mere

NÅR EN ELEV DØR. Flaget hejses på halv stang, når samtlige klasser er underrettet. Det er ledelsens opgave at drage omsorg for, at dette bliver gjort.

NÅR EN ELEV DØR. Flaget hejses på halv stang, når samtlige klasser er underrettet. Det er ledelsens opgave at drage omsorg for, at dette bliver gjort. SORGBEREDSKAB NÅR EN ELEV DØR Straks efter kendskab til dødsfald: Modtager af besked underretter straks skoleleder. Skolelederen underretter klasselæreren. Det øvrige personale på matriklen (der vurderes

Læs mere

Egegård Skole. OmSorg. Handleplan

Egegård Skole. OmSorg. Handleplan Egegård Skole OmSorg OmSorg Ved forældres død: 1. Får man viden om et dødsfald orienteres skolelederen. Man skal sikre at informationen er korrekt. 2. Klasseteamet, SFO en og evt. klubben (hvis der er

Læs mere

Vagn Mørch Sørensen. Travellers. Faktaserien nr. 26 2010 Center for Selvmordsforskning

Vagn Mørch Sørensen. Travellers. Faktaserien nr. 26 2010 Center for Selvmordsforskning Vagn Mørch Sørensen Travellers Faktaserien nr. 26 2010 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 26 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2010 Det er tilladt at citere, kopiere m.v.

Læs mere

HANDLEPLAN I FORBINDELSE MED DØDSFALD ULYKKER OG ANDRE TRAUMATISKE HÆNDELSER I KASKELOTTEN

HANDLEPLAN I FORBINDELSE MED DØDSFALD ULYKKER OG ANDRE TRAUMATISKE HÆNDELSER I KASKELOTTEN Den aldersintegrerede institution Kaskelotten Ca. 90 børn Leder: Torben Andersen E-post: takas@esbjergkommune.dk Tlf. 76 16 77 99 HANDLEPLAN I FORBINDELSE MED DØDSFALD ULYKKER OG ANDRE TRAUMATISKE HÆNDELSER

Læs mere

Omtale af selvmord i medierne

Omtale af selvmord i medierne Agnieszka Konieczna Omtale af selvmord i medierne - Retningslinjer for journalister og andre mediearbejdere Faktaserien nr. 33 2014 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 33 Forfatteren og Center

Læs mere

Tab og sorg i skolehverdagen

Tab og sorg i skolehverdagen Indhold: Tab og sorg i skolehverdagen Denne plan skal opfattes som et "beredskab", der kan bruges, når "det, der ikke må ske, sker". 1.Alvorlige ulykker og pludselige dødsfald. 2.Når skolen mister en elev.

Læs mere

Handleplan - unge i sorg og krise

Handleplan - unge i sorg og krise Handleplan - unge i sorg og krise 1 Indhold Dødsfald (elev) 1.0 Lige efter dødsfaldet 2.0 Om begravelsen 3.0 Opfølgning Dødsfald (personale) 1.0 Lige efter dødsfaldet 2.0 Om begravelsen 3.0 Opfølgning

Læs mere

Omsorg, sorg og krise. - information til offer og pårørende

Omsorg, sorg og krise. - information til offer og pårørende Omsorg, sorg og krise - information til offer og pårørende Denne pjece er til personer, der har oplevet en alvorlig og voldsom hændelse - samt deres pårørende. VOLDSOMME HÆNDELSER Denne pjece er til personer,

Læs mere

Omsorg, sorg og krise

Omsorg, sorg og krise Omsorg, sorg og krise - information til offer og pårørende. Pjecen er udgivet af: Region Nordjylland Planlægning, Kvalitet og Analyse Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Ø tlf. 96 35 10 00 www.rn.dk region@rn.dk

Læs mere

Vadgård Skoles Omsorgsplan

Vadgård Skoles Omsorgsplan Vadgård Skoles Omsorgsplan Skolen fylder en meget stor del af et barns hverdag og må derfor medvirke til at ledsage børn gennem kriser. Det er vigtigt at understrege, at den hjælp, skolen umiddelbart kan

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Gladsaxe Skole. OmSorg. Handleplaner om sorg

Gladsaxe Skole. OmSorg. Handleplaner om sorg Gladsaxe Skole OmSorg Handleplaner om sorg Indholdsfortegnelse: Børns forståelse af døden side 3 Handleplan ved forældres død side 4 Handleplan ved elevs død side 5 Handleplan ved medarbejders død side

Læs mere

Assensskolen. Handleplan vedrørende sorgbearbejdning.

Assensskolen. Handleplan vedrørende sorgbearbejdning. Assensskolen. Handleplan vedrørende sorgbearbejdning. 2009 1 Indholdsfortegnelse: Forord side 3 Ved en elevs dødsfald side 4 Når en elev mister en af sine nærmeste side 5 Ved en elevs alvorlige sygdom

Læs mere

Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2006. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning

Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2006. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Faktaserien Nr. 20 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2006 Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Udgivet af Center for Selvmordsforskning

Læs mere

Psykologisk krisehjælp Når ulykken pludselig rammer

Psykologisk krisehjælp Når ulykken pludselig rammer Kriseberedskab Hos Falck Healthcare sidder medarbejdere særligt uddannede til at tage imod henvendelser om krisehjælp døgnet rundt ring på: tlf. 7010 2012 Vi afdækker, om du har abonnement på Psykologisk

Læs mere

Indledning side 2. Definition på sorg og krise side 3. Arbejdet med børn/unge i sorg og krise side 4

Indledning side 2. Definition på sorg og krise side 3. Arbejdet med børn/unge i sorg og krise side 4 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Definition på sorg og krise side 3 Arbejdet med børn/unge i sorg og krise side 4 Handlerplanerne: - Forældres skilsmisse side 5 - Dødsfald eller alvorlig ulykke på

Læs mere

Sorgpolitik på Østerbro Lilleskole.

Sorgpolitik på Østerbro Lilleskole. Sorgpolitik på Østerbro Lilleskole. Østerbro Lilleskoles sorgpolitik og plan er blevet til på baggrund af skolens værdier og holdninger. Vores sorgpolitik tager altid udgangspunkt i en individuel vurdering,

Læs mere

Sorg/krise Formålet med en Sorg-handleplan er, at Børnehuset Højgården har et redskab til at yde omsorg og handle, når en alvorlig situation opstår.

Sorg/krise Formålet med en Sorg-handleplan er, at Børnehuset Højgården har et redskab til at yde omsorg og handle, når en alvorlig situation opstår. Sorg/krise Formålet med en Sorg-handleplan er, at Børnehuset Højgården har et redskab til at yde omsorg og handle, når en alvorlig situation opstår. At støtte et barn eller voksen i sorg kræver ikke, at

Læs mere

v. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard

v. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard BLIV BEDRE RUSTET TIL AT YDE PSYKISK FØRSTEHJÆLP Onsdag d. 13/11 2013 kl. 14:00 15:30 v. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard 70 10 86 00 / 24 28 91 51 FORMÅL Give handlemuligheder og større sikkerhed

Læs mere

Omsorg, sorg og krise. - information til offer og pårørende

Omsorg, sorg og krise. - information til offer og pårørende Omsorg, sorg og krise - information til offer og pårørende Denne pjece er til personer, der har oplevet en alvorlig og voldsom hændelse - samt deres pårørende. voldsomme hændelser Denne pjece er til personer,

Læs mere

Psykologisk krisehjælp Når ulykken pludselig rammer

Psykologisk krisehjælp Når ulykken pludselig rammer Kriseberedskab Hos Falck Healthcare sidder døgnet rundt medarbejdere, der er særligt uddannet til at tage imod henvendelser om krisehjælp. Du kan ringe til os på telefonnummer: 7010 2012 010. 0305. FALCK

Læs mere

Omsorgsplan for Hesselgården.

Omsorgsplan for Hesselgården. Omsorgsplan for Hesselgården. Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det, der sker ikke må ske, sker. Husk, for at tage del i kræves ikke et overmenneske kun et medmenneske. Vær

Læs mere

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens.

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens. SORG - HANDLEPLAN Forord: En omsorgsplan er et praktisk værktøj, man kan gribe til, i tilfælde af alvorlige ulykker og dødsfald blandt børn, forældre og ansatte. Hensigten er at hjælpe den eller de ansatte

Læs mere

Fælles sorg og kriseplan for Børnehusene Solgården og Elletoften.

Fælles sorg og kriseplan for Børnehusene Solgården og Elletoften. Fælles sorg og kriseplan for Børnehusene Solgården og Elletoften. 1 Indhold Indledning: 3 Hvad gør vi hvis et barn, der går i børnehaven dør? 4 Hvad gør vi ved alvorlig ulykke/død i børnehaven? 5 Hvad

Læs mere

SORG: HANDLEPLAN FOR LANGÅ SKOLE. GENERELT: HANDLEPLANEN ER EN OVERORDNET RAMME FOR, HVAD DER SKAL HUSKES, NÅR DER SKER EN ULYKKELIG HÆNDELSE.

SORG: HANDLEPLAN FOR LANGÅ SKOLE. GENERELT: HANDLEPLANEN ER EN OVERORDNET RAMME FOR, HVAD DER SKAL HUSKES, NÅR DER SKER EN ULYKKELIG HÆNDELSE. SORG: HANDLEPLAN FOR LANGÅ SKOLE. GENERELT: HANDLEPLANEN ER EN OVERORDNET RAMME FOR, HVAD DER SKAL HUSKES, NÅR DER SKER EN ULYKKELIG HÆNDELSE. DET SKAL PRÆCISESERES, AT HANDLEPLANEN IKKE KAN GIVE EN NØJAGTIG

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

KRISER OG FOREBYGGELSE AF KRISER. Dansk Krisekorps ApS www.danskkrisekorps.dk

KRISER OG FOREBYGGELSE AF KRISER. Dansk Krisekorps ApS www.danskkrisekorps.dk KRISER OG FOREBYGGELSE AF KRISER PRIVAT IDENTITET SØN FAR PROFESSIONEL IDENTITET PÅVIRKNING NABO PRIVAT FRITID PERSON KULTUR BEREDSKAB GRUNDLAG -VILKÅR LEVEREGLER VÆRDIER NORMER TANKER FØLELSER KROP -

Læs mere

Krise- og sorgplan for Korskildeskolen

Krise- og sorgplan for Korskildeskolen Krise- og sorgplan for Korskildeskolen Mistet: Sidder og kigger ud i den mørke nat, kigger op mod stjernerne. Tænker om du måske er deroppe et sted, måske kan du se mig? Tænker på dig hver dag, sorgen

Læs mere