Ægteskab blandt etniske minoriteter i Danmark: Kontinuitet og forandring
|
|
- Cecilie Gerda Toft
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ægteskab blandt etniske minoriteter i Danmark: Kontinuitet og forandring 1.1 Projektets baggrund og formål Nærværende projekt vil fokusere på aspekter af det transnationale ægteskab, afgrænset til ægteskaber mellem en herboende person med etnisk minoritetsbaggrund og en person bosiddende udenfor Danmarks grænser (familiesammenføring). I projektet vil vi se på, hvilken betydning transnationale ægteskaber har for etniske minoriteters integration i det danske samfund, og den rolle som ægteskabet spiller for identitetskonstruktioner blandt etniske minoritetsunge. Dette vil i nærværende projekt ske ved eksklusivt fokus på de tyrkiske og pakistanske grupper i Danmark. I flere danske studier er ægteskabet inddraget som en faktor til forståelse af etniske minoriteters, særligt unges, integration og identitetsdannelse (Jeppesen, 1989; Mørck, 1996; Necef, 1998; Schmidt og Jakobsen, 2000; Jakobsen og Smith, 2004; Hummelgaard et al., 2002). Kun få studier har imidlertid primært haft ægteskabsmønstre blandt etniske minoriteter i Danmark som deres problemstilling (Winsløw, 1995; Celikaksoy et al., 2003; Rytter, 2003; Schmidt og Jakobsen, 2004), og selv i disse er der kun i begrænset omfang fokus på de transnationale ægteskaber og identitetsog integrationsmæssige aspekter knyttet hertil. Dette synes paradoksalt, da unge med tyrkisk eller pakistansk baggrund overvejende gifter sig med personer fra udvandringslandet, jf. (Schmidt & Jakobsen, 2000). Nærværende projekt vil studere centrale, underbelyste aspekter af transnationale ægteskaber knyttet til Danmark En grundlæggende tese for dette projekt er, at ægteskabet, som en central relation i familien, forandres i migrationsprocessen og påvirker de nationale kontekster, der berøres heraf. Dette ses i lyset af, at familieinstitutionen, både i tredjelande og i en vestlig kontekst, samler en række samfundsmæssige funktioner såsom opfostring af børn, organisation af personlige og intime relationer, etablering af netværk, understøttelse af arbejdsmarkedstilknytning m.m. Familien danner med andre ord på afgørende måder basis for samfundsmæssig deltagelse. Vi betragter endvidere ægteskabet som en institutionaliseret relation mellem mand og kvinde, der udkrystalliserer centrale magt- og identitetspositioner i et givet samfund (Søndergaard, 1996). Endelig har migrationsforskning vist, at der med transnationale ægteskaber opstår og etableres nye former for familieskab på tværs af landegrænser, og at disse ægteskaber er særdeles betydningsfulde i skabelsen af sociale netværk mellem familier i udvandringslande og familier i indvandringslande (og på tværs af disse) (Werbner, 1990, 1999; Shaw, 2001; Bryceson & Vuorela, 2002). Transnationale ægteskaber forstås altså i nærværende projekt som omdrejningspunkt for både social kontinuitet og forandringsprocesser, og som en institution der berører et bredt spænd af sociale rum: Fra individuelle positioner og erfaringer, over familie og netværk til et bredere samfundsmæssigt plan som fx arbejdsmarkedet, økonomi, politik og nationalstat. Derfor påkalder det transnationale ægteskab sig en heterogenitet af forskningsmæssige perspektiver. Dette projekt ønsker at undersøge centrale aspekter af det transnationale ægteskab gennem fire forbundne, men forskellige forskningsperspektiver og derved at bidrage med en bred og sammenhængende belysning af et omstridt og komplekst felt. Konkret foreslås fire delprojekter, der alle arbejder med problemstillinger knyttet til tyrkeres og pakistaneres transnationale ægteskaber i Danmark. Et delprojekt undersøger, hvordan og om det transnationale ægteskab kan beskrives som et udtryk for social kapital, og berører derved implicit aspekter af loyalitet, og individers og gruppers muligheder for social mobilitet og magt. Perspektivet belyser det transnationale ægteskab i forhold til familie- og netværksdannelse, akkurat som det belyser dimensioner af de etniske minoriteters stilling i det danske samfund. Et andet delprojekt anlægger, med fokus på den individuelle position 1
2 og erfaring, et perspektiv på kønsforskelle knyttet til det transnationale ægteskab som social praksis. Et tredje delprojekt sætter fokus på transnationale ægteskabers positive og negative effekter for arbejdsmarkedsdeltagelse. Det fjerde delprojekt undersøger transnationale ægtepars tilhørsforhold til nationalstaten Danmark, samt hvilke lokale betydninger det får, når nationalstatslig lovgivning indvirker på par-, familie- og netværksdannelse. Projektet omfatter hermed spændvidden af sociale rum, der berøres af transnationale ægteskaber. De empiriske analyser i projektet afgrænses til indvandrere og efterkommere med oprindelse i Tyrkiet eller Pakistan af flere grunde. For det første er det blandt grupperne af tyrkere og pakistanere, at vi hyppigst finder transnationale ægteskaber (Schmidt og Jakobsen 2000, 2004). For det andet er tyrkere og pakistanere to af de gamle indvandrergrupper, hvilket gør det muligt at afsøge, hvordan forståelsen af ægteskabet og dets funktioner forandrer sig fra første generation til deres efterhånden voksne børn. Endelig gør valget af netop disse to grupper det muligt at lave intensive sammenligninger, samt relatere vores resultater til andre undersøgelser af de to grupper (Bajaj og Laursen, 1988; Mortensen, 1989; Jeppesen, 1989; Ejrnæs og Tireli, 1992; Berg, 1994; Mølgaard og Lindblad, 1995). 1.2 Projektets deltagere Såvel projektlederen som forskerne inden for hvert delprojekt har en baggrund inden for minoritetsforskningen i Danmark. Alle har forsket i etniske minoriteters forventninger og praksisser knyttet til pardannelse i denne kontekst (Rytter, 2003; Schmidt & Jakobsen, 2004; Elg, 2002, ). Projektets forskere har arbejdet på forskelligartede projekter med hver deres metodiske og teoretiske tilgange. Deres forskellige former for ekspertise ønskes udfoldet i nærværende projekt, hvorved der sikres en bred og velfunderet tilgang til projektets spændvidde af problemstillinger, samt en kvalificeret udførelse af de enkelte delprojekter. Projektets deltagere er på forskelligt stade i deres forskningskarrierer (seniorforsker, forsker, post.doc., og ansøger til ph.d. stipendium). Det fremgår af punkt 1.4 hvordan samarbejdet mellem forskerne tænkes understøttet og hvordan det vil udmønte sig. Projektledelse og koordinering varetages af Garbi Schmidt. Den institutionelle ramme for ansøgningen er Akademiet for Migrationsstudier i Danmark (AMID). Nærværende projektleder har været medlem af AMIDs styregruppe siden 2002, og såvel projektleder som andre af projektets deltagere har haft forskningsprojekter og/eller deltaget i arbejdsgrupper under AMID. 1.3 Delprojekter Forståelser af et ægteskab: forventninger og transaktioner i et transnationalt perspektiv (Seniorforsker Garbi Schmidt) Ofte beskrives det transnationale ægteskab som en af de måder, hvorpå transnationale netværk holdes ved lige på. At gifte sin datter væk til en ung mand fra den landsby, som man selv engang udvandrede fra, udtrykker opfyldelse af forventninger, solidaritet, pligter og reciprocitet i forhold til netværket. Derfor kan det transnationale ægteskab betragtes som en måde at tilegne sig/styrke sin sociale kapital (Faist, 2000). Social kapital er baseret på kollektive forventninger til individuel opførsel (Portes & Sensenberger, 1993; Vertovec 2001) og udgør en ressource for både individer og grupper. Nærværende delprojekt vil undersøge hvorvidt det transnationale ægteskab kan begribes med begrebet social kapital, samt hvorvidt det kan udbygge vores forståelse af dette fænomen på 2
3 baggrund af empirisk materiale. For det første skal det undersøges, i hvilket omfang det transnationale ægteskab indebærer udvekslinger eller konvertering af social kapital fra andre kapitalformer, fx kulturel eller økonomisk. Studier fra andre lande viser netop, at hvor forældregenerationen ser ægteskabet som en mulighed for at forøge status og mobilitet, opfatter de yngre ægteskabet relationelt: de vi giftes med en person, som de deler interesser og værdier med (Gallo, 2003). For det andet vil delprojektet undersøge, hvilke forandringer og forskydninger af den sociale kapitals indhold der sker med migrationsprocessen i forhold til ægtefællers forventningerne til ægteskabet. Dette vil blive belyst i et generationsperspektiv, ud fra den hypotese, at der er forskel mellem ældre og yngre generationer af migranter (Rytter, 2004). Ovennævnte forskningsspørgsmål søges besvaret gennem semistrukturerede interviews med pakistanere og tyrkere, hvor det skal undersøges, hvilke værdier unge og forældre tillægger ægteskabet. Hvilke argumenter og strategier anvender de for at give deres forståelse vægt, og hvorledes påvirker det netværkets selvforståelse og handlemåder? Endelig vil delprojektet gennem analyse af aviser, dokumenter, litteratur, folketingsdebat osv. undersøge den danske majoritetsbefolknings forståelse af transnationale ægteskaber, og analysere hvilke social kapital etniske minoriteters transnationale ægteskaber tilskrives blandt majoritetsbefolkningen og i offentlige diskurser generelt Ægteskabets køn: Migrationens positionelle udfordringer i et transnationalt perspektiv (Postdoc Camilla Elg) Dette delprojekt vil udforske kønsforskelle i den transnationale ægteskabspraksis og analysere forholdet mellem tradition og modernitet i de unges forventninger til ægteskabet. Flere skandinaviske studier peger på, at migration forårsager forandringer i kønspositioner blandt dem der migrerer, og at disse forandringer er forskellige for de forskellige køn (Ejrnæs & Tireli, 1992, 1997; Mørck, 1994; Røgilds, 1995; Prieur, 2004; Elg, ). Kun få omhandler imidlertid hvilken rolle disse forskelligt rettede forandringer har for forventningerne til indgåelse af ægteskab, og hvilke konsekvenser de har i konkrete ægteskaber blandt indvandrere i Danmark (Sørensen, 1999, Mortensen, 1989). Dette delprojekt tager afsæt i en antagelse om, at det danske samfund er præget af posttraditionelle former for kønspositioner (Søndergaard, 1996). Dette udgør en udfordring for indvandrere fra mere traditionsprægede samfund (Prieur, 2004). Udfordringen kan opleves både som et positivt mulighedsfelt og et negativt tab af forståelsesramme, og reaktionerne på den kan spænde fra håbefulde forsøg på at praktisere nye former for kønsrelationer til nostalgiske bestræbelser på at fastholde traditionelle forståelser af køn. En central hypotese for dette delprojekt er at disse forskellige reaktioner på indvandringens udfordring komplicerer relationerne imellem herboende unge med indvandrerbaggrund. Et vigtigt spørgsmål bliver i den forbindelse hvorvidt det transnationale ægteskab er traditionsforstærkende eller om det også kan ses som en bevægelse hen imod et moderne samfunds posttraditionelle livsformer? Dette delprojekt vil derfor indkredse kønspositioner og forandringsprocesser knyttet ægteskab blandt unge og yngre mennesker (15 30 år) der tilhører den tyrkiske eller pakistanske minoritet i Danmark. Med udgangspunkt i kvalitative interviews samt deltagerobservationer vil delprojektet give analyser af de diskurser og hverdagsagtige praksisser, som former og forandrer kønspositionerne. Respondenterne vil omfatte par i transnationale ægteskaber, samt ugifte kvinder og mænd. Centrale forskningsspørgsmål vil være: Hvilke forventninger til ægteskabet har henholdsvis unge kvinder og unge mænd med indvandrerbaggrund, der er opvokset i Danmark? Hvordan fungerer de 3
4 transnationale ægteskaber i praksis i et kønsperspektiv og i lyset af de forandrede forventninger til ægteskabet (Gallo, 2003; Elg, )? Det Transnationale Ægteskab: Pakistanske og tyrkiske ægtepar midlertidigt bosat i Malmø (Forskningsassistent Mikkel Rytter). Dette delprojekt ønsker med fokus på grupperne af tyrkere og pakistanere midlertidigt bosat i Malmø, at belyse hvad lovgivningen om familiesammenføring betyder for transnationale ægtepars hverdagsliv og deres tilhørsforhold til Danmark. I 2002 ændrede regeringen reglerne vedrørende ægtefællesammenføring (Liisberg og Olsen, 2004). Det har på to år bidraget til et fald i antallet af familiesammenføringer fra til I samme periode har mange nygifte i stedet bosat sig uden for landet, fx oplyser de svenske myndigheder, at mere end ægtepar med relation til Danmark har bosat sig i Malmø i første kvartal af 2004 (Jyllandsposten 2/5-2004). En del af disse er pakistanere og tyrkere. Dels fordi mere end halvdelen af alle ægteskaber i disse grupper indgås transnationalt (Schmidt og Jakobsen, 2004:111), dels fordi NGO'er og private firmaer hjælper netop disse grupper med det formelle og praktiske omkring bosættelse i Malmø (Sydsvenskan 18/2-2004). Selvom etniske minoriteters ægteskabsmønstre er i forandring (Rytter, 2003, 2004), er det fortsat udbredt blandt tyrkere og pakistanere at gifte sig i fætter-kusine ægteskaber (Schmidt og Jakobsen, 2004:127). Det transnationale ægteskab inden for familien er en måde at reinvestere i sociale relationer til mennesker og steder, man engang forlod (fx Shaw, 2000) - et ophold i Sverige er bl.a. en strategi til dette. Samtidig kan opholdet ses som en liminal fase (Turner, 1967), hvor nygifte placerer sig udenfor landets grænser for at opnå juridisk og moralsk accept af deres ægteskab. Med de ændrede familiesammenføringsregler er Malmø blevet site (Marcus, 1995; Olwig & Hastrup, 1997) i transnationale familienetværk, hvor nationalstatens interesser kolliderer med individet og familiens privatliv. Gennem deltagerobservation, kvalitative interviews med nygifte og foreninger/myndigheder i Malmø, samt analyse af dokumenter, love, aviser mv., ønsker dette delprojekt derfor bl.a. at belyse, hvad disse nyankomne ægtepar betyder for lokalsamfundet i Malmø. Hvilke relationer har de til familien i Danmark, Tyrkiet eller Pakistan? Samt hvad deres status som midlertidige betyder for deres hverdagsliv og fremtidshorisonter? Betydningen af familierelationer for familiesammenførtes integration på det danske arbejdsmarked (Forsker Vibeke Jakobsen) Dette delprojekt fokuserer på de familiesammenførtes deltagelse på det danske arbejdsmarked, og hvilke faktorer der er afgørende herfor? Hovedhypotesen i delprojektet er, at familieforhold i indvandringslandet, herunder karakteristika ved familiemedlemmer, kan have betydning for de familiesammenførtes beskæftigelseschancer på det danske arbejdsmarked, samt at betydningen er forskellig for mænd og kvinder. Familiesammenførte er (typisk i modsætning til andre indvandrere) karakteriseret ved, at de allerede ved ankomsten til Danmark har familiemedlemmer, som har opholdt sig flere år i Danmark eller er født i Danmark. Dermed har de familiesammenførte allerede et netværk i Danmark ved ankomsten til landet. Sociale netværk kan påvirke den enkeltes adfærd (fx på arbejdsmarkedet) gennem to vigtige kanaler: informationer og normer (Bertrand et al., 2000). Normerne vedrørende arbejdsliv og familieliv kan være forskellige for mænd og kvinder, hvilket bl.a. kan indebære, at de sociale netværk i højere grad anvendes til at skaffe de familiesammenførte mænd end familiesammenførte kvinder i job. Bertrand, Luttman og Mullainathan skelner endvidere analytisk mellem netværkets 4
5 kvantitet og kvalitet (Bertrand et al., 2000). Netværkets kvantitet beskriver antal personer, som indgår i netværket, mens netværkets kvalitet i en undersøgelse som denne beskriver hvorvidt medlemmerne af netværket kan give adgang til beskæftigelse (jf Damm, 2003). Antal og timing af små børn kan også have betydning for arbejdsmarkedstilknytningen, se fx Jakobsen og Smith (2004) og Dustmann og Schmidt (2000). Endvidere har internationale undersøgelser vist, at det kan have en positiv effekt på indvandrerkvinders beskæftigelse, at de bor i en storfamilie, hvilket forklares med at andre voksne i storfamilien hjælper med fx børnepasning, jf. Duleep and Sanders (1993). I dette delprojekt måles arbejdsmarkedstilknytningen ved hvor hurtigt der opnås beskæftigelse efter indvandringen til Danmark og varigheden af den første beskæftigelse, og det analyseres hvilken betydning familienetværkets kvantitet og kvalitet, samt antal og timing af egne børn har for den familiesammenførtes arbejdsmarkedstilknytning. 1.4 Anvendte metoder og projektets synergi Nærværende projekt vil anvende både kvantitative og kvalitative metoder. I tre delprojekter (Elg, Schmidt, og Rytter) er semistrukturerede interviews den bærende metode til dataindsamling. Vi vil koordinere de respektive interviewguides så de udover at generere viden inden for de enkelte delprojekter, også kan gavne de øvrige delprojekter. Den metodiske koordinering vil styrke grundlaget for det samlede projekt. De semistrukturerede interviews vil blive suppleret med gruppeinterviews (Elg), surveybesvarelser fra Socialforskningsinstituttets undersøgelse om etniske minoriteters pardannelsesmønstre (Schmidt og Jakobsen, 2004), avisartikler, folketingsdebatter, osv. som inddrages med det formål at klarlægge forståelsen af transnationale ægteskaber i den offentlige diskurs (Schmidt), og endelig deltagerobservationer, hvor transnationale ægtepar følges i deres hverdagsliv i Danmark (Elg), i Sverige og under besøg hos deres familie i Danmark (Rytter). Det sidste delprojekt (Jakobsen) anvender registerdata fra Danmarks Statistik, som indeholder oplysninger for totalpopulationen af indvandrere og efterkommere fra Tyrkiet og Pakistan i perioden Herudover skal dataene indeholde oplysninger om indvandrere og efterkommernes forældre, ægtefæller/samlever/ samboende samt andre personer, som bor på samme husstand som hovedpersonen. Et eksempel på hvordan familesammenførte kan afgrænses i registerdata findes i Pedersen (2000). Samlet har de fire delprojekter således hver deres metodiske og teoretiske tilgang til projektets fælles fokusområde. Selvom hvert delprojekt har status af en individuel undersøgelse, vil de belyse og bidrage til hinanden hver især. Gennem en række interne workshops vil projektdeltagerne have mulighed for at afprøve spændvidden af det samlede projektets forskningsresultater. Det vil ske gennem faglig sparring omkring udførelsen delprojekterne, fælles udvikling af teoretiske problemstillinger, samt komparative diskussioner om fx forholdet mellem kønsidentitet og national identitet, eller om arbejdsmarkedsdeltagelse betragtet fra et samfundsmæssigt, statistisk, personligt, transaktions- eller kønsperspektiv. I disse workshops har vi mulighed for, at medtænke forskelle i sociologisk, antropologisk og økonomisk fagterminologi og derved nå en fælles forståelse af centrale begreber som netværk, familie, køn, minoritet, integration eller sociale rum. Til hver workshop er der endvidere mulighed for at invitere forskere, der arbejder med relaterede problemstillinger. 1.5 Samfundsmæssig relevans I de senere år har der været fremført mange perspektiver og synspunkter om etniske minoriteters ægteskabspraksisser i den offentlige debat. Det er sket på trods af, at vi har relativt begrænset 5
6 forskningsbaseret viden om disse ægteskaber, fx processerne som leder frem til ægteskabet og ægteskabets betydning for etniske minoriteters integration i Danmark. Nærværende projekt vil med sit fokus på ægteskabspraksisser blandt to af de gamle indvandrergrupper og med sit særlige fokus på de transnationale ægteskaber, bidrage til at skabe et bedre grundlag for den offentlige og politiske debat i Danmark omkring sammenhængen mellem etniske minoriteters transnationale ægteskaber og integrationsprocessen generelt. Endvidere vil undersøgelsen qua sit tværfaglige fokus og en engelsksproget antologi, bidrage til internationale videnskabelige diskussioner omkring ægteskab, køn, tilknytning til arbejdsmarkedet, transnationalisme og migrationsprocesser blandt etniske minoriteter i europæisk sammenhæng. 6
7 Referencer Bajaj, Kiron og Helle Søby Laursen Pakistanske Kvinder i Danmark deres baggrund og tilpasning til det danske samfund. Sydjysk Universitetsforlag. Berg, Magnus Seldas andra bröllup. Göteborg: Etnologiska Föreningen i Västsverige. Bertrand, Marianne, Erzo.F.P. Luttmer and Sendhil Mullainathan Network effects and Welfare Cultures. In The Quarterly Journal of Economics, 115: Bryceson, Deborah and Ulla Vuorela Transnational Families in the Twenty-first Century. In: D. Bryceson and U. Vuorela (eds): The Transnational Family: New European Frontiers and Global Networks. Pp Oxford: Berg. Celikaksoy, Aycan; Helena S. Nielsen and Mette Verner Marriage migration: Just another case of positive assortative matching? Århus: Working Paper 03-27, Aarhus school of Business. Damm, Anna. P Employment Spillover from ethnic networks? In Damm, A.P.: Dispersal Policies, Geographical Settlement and Labour Market Outcomes of Immigrants. PhD thesis, Department of Economics, Aarhus School of Business. Duleep, Harriet O. and Seth Sanders The decision to work by married migrant women. In Industrial and Labor Relations Review, 46: Dustmann, Christian and Christoph M. Schmidt The Wage Performance of Immigrant Women: Full-time jobs, and the role of selection. Bonn: IZA Discussion Paper, no ( Ejrnæs, Morten og Ûzeyir Tireli Æblet falder langt fra stammen. En undersøgelse af tyrkiske andengenerationsindvandrere, der er på vej i det danske uddannelsessystem. København: Fremad. Ejrnæs, Morten og Ûzeyir Tireli Etniske minoriteter og hverdagslivet. København: Nævnet for Etnisk Ligestilling. Elg, Camilla Igangværende ph.d.-projekt med arbejdstitlen: Unge kvindelige indvandrere og stil. Elg, Camilla Hellig krig om bare røve. En introduktion til billedanalyse in Liv, fortælling, tekst. Streftog i kvalitativ sociologi. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag. Faist, Thomas The Volume and Dynamics of International Migration and Transnational Social Spaces. Oxford: Oxford University Press. Gallo, Ester Unorthodox Sisters: Gender Relations and Transnational Marriages among Malayali Migrants in Italy. Sussex Migration Working paper no. 17. Sussex Centre for Migration Research. 7
8 Hartsock, Nancy The Feminist Standpoint Revisited and Other Essays. Colorado: Westview Press, Hummelgaard, Hans, Leif Husted, Helena S. Nielsen, Michael Rosholm og Nina Smith Uddannelse og arbejde for andengenerationsindvandrere. København. AKF rapport, AKF Forlaget. Jakobsen, Vibeke and Nina Smith The Educational Attainment of the Children of the Danish Guest Worker Immigrants. In V. Jakobsen: Young immigrants from the former Yugoslavia, Turkey and Pakistan: Educational attainment, wages and employment. PhD thesis, Department of Economics, Aarhus School of Business. Jeppesen, Kirsten Just Familiedannelse. I Unge Indvandrere en undersøgelse af andengeneration fra Jugoslavien, Tyrkiet og Pakistan. Side SFI Rapport 89:6. Liisberg, Maria Vendtegodt og Birgitte Kofod Olsen (eds) Ægtefællesammenføring i et menneskeretsligt perspektiv. Udgivet af Institut for Menneskerettigheder. Marcus, George Ethnography in / of the World System: emergence of Multi-sited Ethnography. In Annual Review of Anthropology 24: Mortensen, Lotte Bøggild At være eller ikke at være. Tyrkisk indvandrerungdom i København og Ankara. Kultursociologiske skrifter, nr. 27. København: Akademisk Forlag. Mølgaard, Mette og Peter Lindblad Aging and Immigrants: Their Condition and Expectation to Old Age. In: Multiculturalism in the Nordic Societies. pp Nordisk Ministerråd. Mørck, Yvonne Når kønnet kommer til byen modernitet, køn og indvandrere in Kvinder, Køn og Forskning nr. 4/94 Mørck, Yvonne Bindestregsdanskere. Fortællinger om køn, generation, og etnicitet. København: Forlaget Sociologi, Necef, Mehmet Ümit Ethnic Identity. In M.Û. Necef: Ethnic Identity and Language Shift Among Young Turks in Denmark. Pp7-22. Ph.d. dissertation. Center for Contemporary Middle East Studies. Odense University, Denmark. Olwig, Karen Fog and Kirsten Hastrup Introduction. In K. F. Olwig and K. Hastrup (eds): Sting Culture. The Shifting Anthropological Object. Pp London and New York: Routledge. Pedersen, Søren Indvandrernes demografiske forhold. I Gunnar V. Mogensen og Poul C. Matthiessen: Integration i Danmark omkring årtusindeskiftet. Århus: Aarhus Universitetsforlag. Portes, Alejandro & Julia Sensenbrenner Embeddedness and Immigration: Notes on the Social Determinants of Economic Action. American Journal of Sociology 98. Prieur, Annick Balansekunstnere Oslo: Pax Forlag. Rytter, Mikkel Lige Gift en antropologisk undersøgelse af arrangerede ægteskaber blandt 8
9 pakistanere i Danmark. Kandidatspeciale nr Institut for Antropologi, Københavns Universitet. Rytter, Mikkel Ægteskaber i forandring. Information om Indvandrere, tidsskrift for migration og kulturanalyse 2/2004. Odense: Center for Mellemøststudier. Røgilds, Flemming Stemmer i et grænseland. En bro mellem unge indvandrere og danskere? København: Politisk Revy Shaw, Alison Kinship, Cultural Preference and immigration: Consanguineous Marriage among British Pakistanis. In: Journal of Royal Anthropological Institute 2001, 7: Schmidt, Garbi og Vibeke Jakobsen år i Danmark. København: Socialforskningsinstituttet 00:11. Schmidt, Garbi og Vibeke Jakobsen Pardannelse blandt etniske minoriteter i Danmark. København, Socialforskningsinstituttet 04:09. Shaw, Alison Kinship and Continuity Pakistani Families in Britain. Amsterdam: Harwood Academic Publishers. Søndergaard, Dorte Marie, 1996 / Tegnet på kroppen Århus: Museum Tuscalanums Forlag Sørensen, T.B Familier i Danmark Kommunikation og familiemønstre blandt danskere, tamiler og tyrkere Århus: Gestus Turner, Victor The Forest of Symbols: Aspects of Ndembu Rituals. Ithaca: Cornell University Press. Vertovec, Steven Transnational Social Formations: Towards Conceptual Cross-Fertilization. Paper præsenteret ved workshoppen Transnational Migration: Comparative Perspectives, Princeton University, 30. juni til 1. juli. Werbner, Pnina The Migration Process capital, gifts and offerings among British Pakistanish.New York/Oxford/Munich: Berg. Werbner, Pnina Global pathways. Working class cosmopolitans and the creation af transnational ethnic worlds. In Social Anthropology , 1, Winsløw, Gry Ahmet og Fatma skal giftes! ægteskab og migration mellem Tyrkiet og Danmark. Specialerækken nr. 75. Institut for Antropologi. Københavns Universitet. Artikler Par från Danmark tvingas till Sverige, af Bo Göran Dahl, Sydsvenskan den 18.februar Familiesammenføring: Hjem til Danmark, af Orla Borg og Henrik Vinther Olesen, Jyllandsposten den 2.maj
Anika Liversage. Tyrkiske skilsmisser i Danmark
Anika Liversage Tyrkiske skilsmisser i Danmark I indgår opløsning Anika Liversage Seniorforsker ved SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd E-mail: ani@sfi.dk 1 Analysetilgang Arnetts begreber om
Læs mereMarie Louise Schultz-Nielsen Curriculum Vitae. DK-1307 Copenhagen K +45 41 56 26 76 Denmark +45 33 34 48 99
Marie Louise Schultz-Nielsen Curriculum Vitae Home Adress: Work Adress: Tordenskjoldsvej 39 The Rockwool Foundation Research Unit DK-3000 Elsingore Sølvgade 10, 2 tv. Denmark DK-1307 Copenhagen K +45 41
Læs mereSkilsmisser blandt tyrkere i Danmark. Dansk demografisk forening, 22.april, 2010 Anika Liversage, Seniorforsker, SFI
Skilsmisser blandt tyrkere i Danmark Dansk demografisk forening, 22.april, 2010 Anika Liversage, Seniorforsker, SFI Studie FSE 2-årig post doc. Denne præsentation: Kapitel til Routledge antologi Artikel,
Læs mereMarie Louise Schultz-Nielsen Curriculum Vitae
Marie Louise Schultz-Nielsen Curriculum Vitae Home Adress: Work Adress: Tordenskjoldsvej 39 The Rockwool Foundation Research Unit DK-3000 Elsingore Sølvgade 10, 2 tv. Denmark DK-1307 Copenhagen K +45 41
Læs mereÆgteskabsmønstre før og efter stramningerne af udlændingeloven
Ægteskabsmønstre før og efter stramningerne af udlændingeloven Den 1. juli 2002 trådte en række stramninger af udlændingeloven i kraft. Der blev bl.a. indført en 24 års-regel, som indebærer, at begge ægtefæller
Læs mereRegisterdata-analyseanalyse 22-04-2010
To help protect your privacy, PowerPoint prevented this external picture from being automatically downloaded. To download and display this picture, click Options in the Message Bar, and then click Enable
Læs mereBilag 1: Kravspecifikation for undersøgelse om betydningen af familiesammenføringsreglerne
NOTAT Dato: 25. marts 2008 Kontor: Økonomi- og Analyse J.nr.: 2008/1176-31 Sagsbeh.: KPN Fil-navn: Kravspecifikation Bilag 1: Kravspecifikation for undersøgelse om betydningen af familiesammenføringsreglerne
Læs mereNÅR SOMALIERE OG TYRKERE FLYVER FRA REDEN DE UNGES BOSÆTNINGSMØNSTRE RIKKE SKOVGAARD NIELSEN, POST.DOC.
NÅR SOMALIERE OG TYRKERE FLYVER FRA REDEN DE UNGES BOSÆTNINGSMØNSTRE RIKKE SKOVGAARD NIELSEN, POST.DOC. Vigtigheden af de unges bosætning Sammenhæng mellem boligsituationer i et individs liv Boligkarriere
Læs mereHvordan får vi flere flygtningekvinder i job?
Hvordan får vi flere flygtningekvinder i job? Oplæg til Integrationstræf -16 Frederik Thuesen Forskningsleder, SFI Anika Liversage Seniorforsker, SFI Procent Yes we (they) can. 90 Beskæftigelsesfrekvens
Læs mereSkolekundskaber og integration1
Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaberne og især matematikkundskaberne målt ved karakteren i folkeskolens afgangsprøve har stor betydning for, om indvandrere og efterkommere får en ungdomsuddannelse.
Læs mereMarie Louise Schultz-Nielsen Curriculum Vitae
Marie Louise Schultz-Nielsen Curriculum Vitae Home Adress: Work Adress: Nordre Strandvej 22a The Rockwool Foundation Research Unit DK-3000 Elsingore Sølvgade 10, 2 tv. Denmark DK-1307 Copenhagen K +45
Læs mereProblemstillinger omkring spørgeskemaundersøgelser blandt etniske minoriteter. Vibeke Jakobsen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Problemstillinger omkring spørgeskemaundersøgelser blandt etniske minoriteter Vibeke Jakobsen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Er kvaliteten lavere i data indsamlet blandt etniske minoriteter
Læs merePresentation (CV & web) Publications
Presentation (CV & web) Vibeke Jakobsen er økonom og ph.d. fra Handelshøjskolen i Århus. Hendes arbejdsområder omfatter blandt andet etniske minoriteter i uddannelserne og på arbejdsmarkedet, fattigdom
Læs merePakistan tur/retur. Hjem og tilhørsforhold inden for flergenerationsfamilien. Tidsskriftet Antropologi 51, temanummer om Slægtskab.
Fortk. Pakistan tur/retur. Hjem og tilhørsforhold inden for flergenerationsfamilien. Tidsskriftet Antropologi 51, temanummer om Slægtskab. Schierup, Carl Ulrik 1993 På Kulturens Slagmark mindretal og størretal
Læs merePræsentation. Publikationer
Præsentation Arbejdsområder Vibeke Jakobsen arbejder primært med analyser af uddannelses- og beskæftigelsesforhold for indvandrere og efterkommere, analyser af fattigdom blandt ældre indvandrere, evaluering
Læs mereEducation and Ethnic Minorities in Denmark
Ph.D. Dissertation Education and Ethnic Minorities in Denmark by Bjørg Colding Aalborg University AMID, Academy for Migration Studies in Denmark AKF, Institute of Local Government Studies Denmark Chapter
Læs mereEtnisk kapital og integration
Integrationen af indvandrere over generationer foregår overraskende langsom. En stærk social arv og herunder betydningen af den etniske kapital er en afgørende forklaring. Integrationstiltagene over for
Læs mereTyrkiske ældre familieforhold, fattigdom og tanker om livet, der gik. Anika Liversage Seniorforsker, SFI det nationale forskningscenter for velfærd
familieforhold, fattigdom og tanker om livet, der gik Anika Liversage Seniorforsker, SFI det nationale forskningscenter for velfærd 1 Ældre tyrkiske indvandrere hvorfor nu? - Arbejdskraftsindvandring,
Læs mereForsvarede samfundsvidenskabelig Ph.d. afhandling fra Aalborg Universitet.
CV inklusive undervisningsportfolio for Camilla Elg ADRESSE: J. P. Larsens vej 36, 8220 Brabrand TLF: 8628 4098 / 2190 0180 EMAIL: elg@ihis.aau.dk Født 10/02/71 UDDANNELSE: 1998 2004 2005 Cand. Mag fra
Læs mereMarie Louise Schultz-Nielsen Curriculum Vitae. Ph.D. in Economics, Aarhus School of Business, University of Aarhus, 2010
Marie Louise Schultz-Nielsen Curriculum Vitae Home Adress: Work Adress: Nordre Strandvej 22a The Rockwool Foundation Research Unit DK-3000 Elsingore Ny Kongensgade 6 Denmark DK-1472 Copenhagen K +45 41
Læs mere3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG
3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer
Læs mereTruer indvandring den sociale tillid i Danmark?
Institut for Statskundskab Truer indvandring den sociale tillid i Danmark? Oplæg for Akademiet for talentfulde unge, 27. april 2017 Peter Thisted Dinesen Institut for Statskundskab Københavns Universitet
Læs mereForældres roller i forhold til unge etniske minoriteters kærester, ægteskaber og skilsmisser
Forældres roller i forhold til unge etniske minoriteters kærester, ægteskaber og skilsmisser Anika Liversage Seniorforsker SFI det Nationale Forskningscenter for Velfærd LOKKs årskonference, november 2012
Læs mereIndstilling. Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse
Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen Den 25. april 2007 Undersøgelse af den sociale polarisering mellem indbyggerne i Århus Århus Kommune Sociale Forhold og
Læs mereMobilitet og tilknytning
Karen Valentin og Karen Fog Olwig (red.) Mobilitet og tilknytning Migrantliv i et globaliseret Danmark Aarhus Universitetsforlag Mobilitet og tilknytning Redigeret af Karen Valentin og Karen Fog Olwig
Læs mereHvordan kan multietniske byområder være en fordel for integration?
Hvordan kan multietniske byområder være en fordel for integration? Anna Piil Damm, Aarhus Universitet, Institut for Økonomi SBi Konference om indvandrernes bosætning årsager og konsekvenser Kbh., 4. juni
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mereHandicappede og arbejdsmarkedet
Den 8. Nordiske Kongres for Synspædagoger: Handicappede og arbejdsmarkedet ved Finn Amby Email: finn.amby@gmail.com Mobil: (+45) 41 30 15 45 Oslo, 6. maj 2015 Kort præsentation Født 1959. Født svagsynet
Læs mereSundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet.
Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Københavns Universitet. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund
Læs mere26-12-2012. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Hvem taler vi om? Oversigt. Hvem taler vi om?
Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Københavns Universitet. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund
Læs mereKAPITEL 1 PROBLEMFELT 1 1.1PROBLEMFORMULERING 7 1.2UDDYBNING AF PROBLEMFORMULERING BEGREBSAFKLARING 7
INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1 PROBLEMFELT 1 1.1PROBLEMFORMULERING 7 1.2UDDYBNING AF PROBLEMFORMULERING 7 1.3 BEGREBSAFKLARING 7 KAPITEL 2 METODE 9 2.1 INDLEDNING 9 2.2 PROJEKTDESIGN 9 2.3 ERKENDELSESSKEMA
Læs mereRum. Interview situation X
Familiesammenført til hvad? Anika Liversage Forsker, PhD. SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd To studier: Store forskelle imellem familiesammenførte kvinder PhD studie: Højtuddannede østeuropæere
Læs mereProjektbeskrivelse De etniske minoriteters valgdeltagelsen ved kommunalvalget 2009 Tidligere undersøgelser
Projektbeskrivelse De etniske minoriteters valgdeltagelsen ved kommunalvalget 2009 Kasper Møller Hansen og Yosef Bhatti Institut for Statskundskab, Københavns Universitet 10. august 2009 En vigtig parameter
Læs mereEtniske minoriteters sundhed
s sundhed - En kvantitativ undersøgelse af sammenhængen mellem integration og sundhed blandt etniske minoriteter i Danmark Baggrund Sundhedsprofilen s sundhed Forskel i sundhed mellem etniske minoriteter
Læs mereI Danmark Er Jeg Født Etniske minoritetsunge i bevægelse
I Danmark Er Jeg Født Etniske minoritetsunge i bevægelse Flemming Mikkelsen, Malene Fenger-Grøndahl & Tallat Shakoor Kapitel 1 Dansk på nye måder Kapitel 2 Indvandrere, flygtninge og efterkommere i Danmark
Læs mereDIT LIV. DINE MULIGHEDER OM KAMPAGNEN
DIT LIV. DINE MULIGHEDER OM KAMPAGNEN DIT LIV. DINE MULIGHEDER Informations- og holdningskampagnen Dit Liv. Dine Muligheder, gennemføres af Als Research for Integrationsministeriet. Kampagnens overordnede
Læs mereFamiliesammenføring som kønskamp?
Familiesammenføring som kønskamp? Denne artikel ser på såvel beskæftigelsesmønster som husarbejde i familier, hvor begge ægtefæller har tyrkisk baggrund, og hvor den ene ægtefælle er kommet til Danmark
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx
Læs mereKopi fra DBC Webarkiv
Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Merete Monrad : Profession, holdning og habitus : forholdet mellem pædagogers og forældres holdninger til pædagogiske spørgsmål i daginstitutioner Dette materiale er lagret
Læs mereKategorisering i psykiatrien. Katrine Schepelern Johansen Antropolog, ph.d. Post.doc, Institut for antropologi, KU
Kategorisering i psykiatrien Katrine Schepelern Johansen Antropolog, ph.d. Post.doc, Institut for antropologi, KU Mit forskningsprojekt Steder Retspsykiatrisk afdeling, SHH Almen psykiatrisk afdeling,
Læs merePresentation. Publications
Presentation My main areas of work: I mainly work with analysis of education and employment conditions for immigrants and their descendants, analysis of poverty among elderly immigrants, evaluation of
Læs mereRekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned
Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab
Læs mere"I Danmark er jeg født"
"I Danmark er jeg født" Myten om den fejlslagne integration Medlemskonference Foreningen Center for Ungdomsforskning d. 1. november 2010 Festsalen Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Med denne konference
Læs mereKonference om Pædagogisk Sociologi
Konference om Pædagogisk Sociologi - for nye kandidatstuderende pa uddannelsen i pædagogisk sociologi Sted: Århus Universitet, DPU, Campus Århus Lokaler: Mandag den 29.8.: Bygning 2117, lokale 315 Tirsdag
Læs mereLivshistorien kan læses i hjertet.
Livshistorien kan læses i hjertet. Ny forskning viser, at indvandrere rammes markant oftere af hjertesygdomme end etniske danskere. Af Anne Bo og Line Zinckernagel Biostatistisk Afdeling Disposition Lidt
Læs mereIkke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig?
6. december 2016 2016:25 Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? Af Jens Bjerre, Laust Hvas Mortensen og Michael Drescher 1 I Danmark, Norge
Læs mereAt the Moment I Belong to Australia
At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter
Læs mereKrisen, de unge og arbejdsmarkedet
Krisen, de unge og arbejdsmarkedet Medlemskonference Foreningen Center for Ungdomsforskning d. 17. november 2009 Festsalen Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Ungdomsarbejdsløshed er igen i stærk stigning
Læs mereMasterprojekt (15 ETCS)
København, semester F2014 Masterprojekt (15 ETCS) Master i Børnelitteratur Koordinator: Lektor Anna Karlskov Skyggebjerg Undervisere: Lektor Anna Karlskov Skyggebjerg, aks@dpu.dk Lektor Nina Christensen,
Læs mereI hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?
Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed
Læs merekan skabe behov for civile initiativer. Individualisering har dog øjensynligt ændret typen og sammensætningen af frivillige arbejde.
Dansk resume Denne afhandling undersøger omfanget af det formelle og uformelle frivillige arbejde i Danmark. Begrebet frivilligt arbejde i denne afhandling omfatter således både formelle og uformelle aktiviteter,
Læs mere06:31. Mette Deding Vibeke Jakobsen INDVANDRERES ARBEJDSLIV OG FAMILIELIV
06:31 Mette Deding Vibeke Jakobsen INDVANDRERES ARBEJDSLIV OG FAMILIELIV 06:31 INDVANDRERES ARBEJDSLIV OG FAMILIELIV Mette Deding Vibeke Jakobsen KØBENHAVN 2006 SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTET INDVANDRERES
Læs mereDemensindsatsen i et ulighedsperspektiv hvordan rummer vi forskellighed?
Demensindsatsen i et ulighedsperspektiv hvordan rummer vi forskellighed? Maria Kristiansen, lektor, forskningsgruppeleder, Center for Sund Aldring, Københavns Universitet, mail: makk@sund.ku.dk Dias 1
Læs mereDifferentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet
Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette
Læs mereBefolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU.
Danmark er et monarki, hvor der bor ca. 5,4 millioner mennesker. Mere end en million er under 17 år. Ligeledes er mere end en million over 60 år. Med andre ord er der ca. 3 millioner mennesker i den erhvervsaktive
Læs mereLitteraturliste. Efteruddannelse i integration Modul i beskæftigelse. Dag 1 - Primær kilder:
Litteraturliste Efteruddannelse i integration Modul i beskæftigelse Dag 1 - Primær kilder: Artikler og debat: Ugebrevet A4, d. 19. januar 2015: Kommuner famler med at få flygtninge i arbejde Ugebrevet
Læs mereLigestilling er vi fælles om
CHRISTIANS BRYGGE 3-1219 KØBENHAVN K [+45] 3313 5088 - KVINFO@KVINFO.DK CVR.NR.: 12919247 - EAN NR.: 5798009814371 STRATEGI 2018-2020 Ligestilling er vi fælles om KVINFO STRATEGI 2018-2020 2 2018-2020
Læs mereLigestilling er vi fælles om
CHRISTIANS BRYGGE 3-1219 KØBENHAVN K [+45] 3313 5088 - KVINFO@KVINFO.DK CVR.NR.: 12919247 - EAN NR.: 5798009814371 STRATEGI 2018-2020 Ligestilling er vi fælles om LIGESTILLING ER VI FÆLLES OM KVINFO er
Læs mereTILBUD PÅ UNDERSØGELSE AF FAMILIESAMMENFØRINGSREGLERNES BETYDNING FOR NYDANSKERNES PARDANNELSESMØNSTRE
TILBUD PÅ UNDERSØGELSE AF FAMILIESAMMENFØRINGSREGLERNES BETYDNING FOR NYDANSKERNES PARDANNELSESMØNSTRE INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Introduktion 2 2. Afgrænsning af undersøgelsens målgruppe 2 3. Data 4 3.1.
Læs mereDen fremmede, byen og nationen
Lasse Koefoed og Kirsten Simonsen Den fremmede, byen og nationen om livet som etnisk minoritet Lasse Koefoed og Kirsten Simonsen Den fremmede, byen og nationen om livet som etnisk minoritet Roskilde Universitetsforlag
Læs mereFra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv
Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer
Læs mereKØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g
KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff
Læs mereBefolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU.
Danmark er et monarki, hvor der bor ca. 5,4 millioner mennesker. Mere end en million er under 17 år. Ligeledes er mere end en million over 60 år. Med andre ord er der ca. 3 millioner mennesker i den erhvervsaktive
Læs mereDanskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes
Læs mereAnbringelse af børn med minoritetsetnisk baggrund. Marianne Skytte Park Inn, København 4. September 2012
Anbringelse af børn med minoritetsetnisk baggrund Marianne Skytte Park Inn, København 4. September 2012 Ontologisk ligestilling Ligestilling i muligheder Ligestilling i vilkår Ligestilling i resultat Ligestilling
Læs mereIndledning og problemstilling
Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen
Læs mereAMID Working Paper Series 11/2002. Uddannelsesvalg og den sociale arvs betydning med særlig fokus på efterkommere 1
AMID Working Paper Series 11/2002 Uddannelsesvalg og den sociale arvs betydning med særlig fokus på efterkommere 1 Helena Skyt Nielsen, Ph.D. Handelshøjskolen i Århus Dette notat behandler uddannelsesvalg
Læs mereThe Economic Policy Research Network
The Economic Policy Research Network CEBR, DREAM, EPRU INVITED LECTURES Economic Policy Research Network Conference University of Copenhagen, CSS, room 35.01.06 Program organized by Claus Thustrup Kreiner
Læs mereGladsaxe Kommunes Integrationspolitik. Integration i Gladsaxe Kommune. Bilag 1. Udkast til ny Integrationspolitik (færdigt udkast)
Gladsaxe Kommunes Integrationspolitik Integration i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune har en målsætning om at medvirke til, at alle borgere i kommunen kan leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt
Læs mereIntegration i Gladsaxe Kommune
Integration i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune har en målsætning om at medvirke til, at alle borgere i kommunen kan leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt liv til glæde for den enkelte og til
Læs mereEtniske minoritetsfædre med fokus på skilsmissebørns erfaringer. Anika Liversage, seniorforsker SFI det nationale forskningscenter for velfærd
Etniske minoritetsfædre med fokus på skilsmissebørns erfaringer Anika Liversage, seniorforsker SFI det nationale forskningscenter for velfærd Denne præsentation Etniske minoritetsmænd en mangfoldig gruppe
Læs mereHeldagsseminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed Statens Institut for Folkesundhed, d. 7. maj 2012
Heldagsseminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed Statens Institut for Folkesundhed, d. 7. maj 2012 Annemette Nielsen anmn@foi.ku.dk Viden og praksis omkring småbørnsmad Centrale sundhedsfaglige
Læs mereSemesterbeskrivelse. 3. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18
, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18 Oplysninger om semesteret Skole: Studienævn: Studieordning: Bacheloruddannelsen i Politik og administration 2017 Semesterets organisering og forløb
Læs mereÆgteskab og migration
Ægteskab og migration Ægteskab og migration Konsekvenser af de danske familiesammenføringsregler 2002 2012 Redigeret af Anika Liversage og Mikkel Rytter Aarhus Universitetsforlag Ægteskab og migration
Læs mereJakobsen, V., & Pedersen, P. J. (2016). Poverty risk among older immigrants in a Scandinavian welfare state. IZA Discussion paper, ( 9944), 1-25.
Primære arbejdsområder Vibeke Jakobsen er økonom og ph.d. fra Handelshøjskolen i Århus. Hendes arbejdsområder omfatter blandt andet etniske minoriteter i uddannelserne og på arbejdsmarkedet, fattigdom
Læs mereEffekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N.
Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N. Institute of Public Health University of Southern Denmark hphansen@health.sdu.dk 1 1. Hvordan kan telemedicin og velfærdsteknologi
Læs mereAnbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund
Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund Marianne Skytte Workshop: Fokus på anbragte og anbringelsestruede nydanske børn Seminar om marginaliserede nydanske børn og unge torsdag den 21. august
Læs mereHvad ved vi om daginstitutionens betydning for børn i udsatte positioner
Pædagogisk Indblik 01 01 Hvad ved vi om daginstitutionens betydning for børn i udsatte positioner Af Kirsten Elisa Petersen 1 Hvilke børn taler vi om, når vi taler om børn i udsatte positioner? Hvorfor
Læs mereHvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk
Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående
Læs mereElitekandidatuddannelse i Komparative Velfærdsstudier & Arbejdsmarkedsrelationer
Elitekandidatuddannelse i Komparative Velfærdsstudier & Arbejdsmarkedsrelationer Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning, I 2006 blev det muligt for studerende med en bachelorgrad i Politik & Administration,
Læs mereEfterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af?
Efterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af? Center for ungdomsforskning i samarbejde med Ligestillingsministeriet og Forum 100 % Statusnotat marts 2011 v. lektor Camilla Hutters & videnskabelig
Læs merePOKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet
POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:
Læs mereSURVEYS BLANDT INDVANDRERE OG ETNISKE MINORITETER
Troels Fage Hedegaard Postdoc, Aalborg Universitet Institut for Statskundskab SURVEYS BLANDT INDVANDRERE OG ETNISKE MINORITETER 1 Oversigt Hvem er jeg og hvorfor taler jeg i dag? Hvad vil jeg sige noget
Læs mereValgdeltagelsen ved kommunalvalg
Valgdeltagelsen ved kommunalvalg Hvad ved vi og hvad vil vi gerne vide? Yosef Bhatti Adjunkt, ph.d. Institut for Statskundskab Københavns Universitet yb@ifs.ku.dk www.cvap.polsci.ku.dk/valgdeltagelse/
Læs mere20 år i Danmark. En undersøgelse af nydanskeres situation og erfaringer. Garbi Schmidt og Vibeke Jakobsen. Socialforskningsinstituttet 00:11
20 år i Danmark En undersøgelse af nydanskeres situation og erfaringer Garbi Schmidt og Vibeke Jakobsen Socialforskningsinstituttet 00:11 20 år i Danmark Spørgsmål om etniske minoriteters stilling i det
Læs mereValgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker:
Valgfag modul 13 Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgmodulpakke 1: 3 x 2 uger: Uge 1 og 2 Kvalitative og kvantitative
Læs mereSAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV
SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV
Læs mereSession 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder
Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk
Læs mereTILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR
TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.
Læs mereEtniske minoriteter og sundhed - sundhedsadfærd og sårbarhed
Etniske minoriteter og sundhed - sundhedsadfærd og sårbarhed Af Maria Kristiansen Cand.scient.san.publ., ph.d.-studerende Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns
Læs mereIntegrationsnet Bosteder, Aarhus, d. 20. juni 2017 Køn og seksualitet Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Side 1
Integrationsnet Bosteder, Aarhus, d. 20. juni 2017 Køn og seksualitet 20.06.2017 Side 1 Side 2 Program > Integrationsnets kulturforståelse > Flygtninge, køn og ligestilling forestillinger og fakta > Køn
Læs mereEn social gradient i deltagelse i brystkræftscreening
En social gradient i deltagelse i brystkræftscreening Studie viser, at lav uddannelse og indkomst har indflydelse på kvinders deltagelse i screeningstilbud Af Line Flytkjær Jensen, Berit Andersen og Peter
Læs merePARDANNELSE BLANDT ETNISKE MINORITETER I DANMARK
PARDANNELSE BLANDT ETNISKE MINORITETER I DANMARK G A R BI SCHMIDT / V IBEK E JA KOBSEN K Ø B E N H AV N 2 0 0 4 S O C I A L F O R S K N I N G S I N S T I T U T T E T 0 4 : 0 9 F O RO R D Der findes familier
Læs mereInstitutionel tilknytning 5 Etiske overvejelser 5 Litteratur: 6. D. 2. til 8. maj. 4 D. 11. til 17. Maj 4
Titel: 2 Mennesker mellem teknologi, teknologi mellem mennesker. 2 Problemformulering 2 Lokalitet 2 Baggrund 2 Analytisk ramme 3 Forskningsspørgsmål 4 Metode og tidsplan 4 D. 2. til 8. maj. 4 D. 11. til
Læs mereUDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMØNSTRE I ÅRENE EFTER GRUNDSKOLEN
UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMØNSTRE I ÅRENE EFTER GRUNDSKOLEN EN SAMMENLIGNING AF INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE FRA IKKE-VESTLIGE LANDE OG ETNISKE DANSKERE 15:17 VIBEKE JAKOBSEN 15:17 UDDANNELSES- OG
Læs mereKulturelle Processer i Europa. Bind I
1 Giddens, Anthony; Beck, Ulrich: "Opdagelse af det sande Europa: En kosmopolitisk vision" 1 Kilde: Eurovisioner, essays om fremtidens Europa Informations Forlag, 2006 ISBN: 8775141337 2 Stråth, Bo: "Europe
Læs mereFlere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet
4. juli 2014 ARTIKEL Af David Elmer & Louise Jaaks Sletting Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet Hver femte mandlig og hver fjerde kvindelig indvandrer,
Læs mereHvad betyder socioøkonomisk status og sociale relationer for tab af funktionsevne?
Hvad betyder socioøkonomisk status og sociale relationer for tab af funktionsevne? Charlotte Juul Nilsson Cand.med., phd-studerende Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns
Læs mereSOCIAL KONTROL I ET FORSKNINGSMÆSSIGT, TEORETISK OG PRAKTISK PERSPEKTIV. V. Halima EL Abassi & Nawal El-Falaki 14. Marts 2019
SOCIAL KONTROL I ET FORSKNINGSMÆSSIGT, TEORETISK OG PRAKTISK PERSPEKTIV V. Halima EL Abassi & Nawal El-Falaki 14. Marts 2019 DAGSORDEN FOR I DAG Min historie og erfaringer (1 time) Et forskningsmæssigt,
Læs mereDen danske gymnasielov 2005
Den danske gymnasielov 2005 Stk. 5: Uddannelsen og skolekulturen som helhed skal forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folke-styre. Undervisningen
Læs mere