Indholdsfortegnelse: Baggrunden for landdistriktspolitikken Fremtidsperspektiver Landdistriktspolitik

Transkript

1 Landdistriktspolitik

2 Indholdsfortegnelse: Forord Indledning Vision og mål Læsevejledning Landdistrikternes udviklingsrammer og definitioner Landdistrikterne Karakteristik og roller Rum for socialt netværk på landet Borgergrupper og landdistriktsråd Indsatsområde 1: Bosætning Indsatsområde 2: Lokalt engagement, samarbejde og partnerskaber Indsatsområde 3: Offentlig og privat service Indsatsområde 4: Fritid og kultur Indsatsområde 5: Beskæftigelse, erhverv og turisme Indsatsområde 6: Natur, miljø og landskab Baggrunden for landdistriktspolitikken Fremtidsperspektiver Forside billeder Bågø færgen, billedet med hest og FAF Foto: GBL Gruppen for by & landskabsplanlægning aps Barløseborg Golfbane Foto: Barløseborg Golfbane 2

3 Forord Blandt såvel politikere som borgere i Assens Kommune har dannelsen af den nye storkommune betydet en skærpet bevidsthed og fokus på nærdemokrati, borgerinvolvering og ikke mindst udviklingen af kommunens landsbyer og landdistrikter, som rummer godt halvdelen af kommunens befolkning. Derfor skal Assens Kommune have en landdistriktspolitik. Lokalbefolkningen har i særlig grad formået at udnytte kommunesammenlægningen positivt gennem oprettelsen af borgergrupper og et fælles landdistriktsråd. Dette netværk af lokale borgere har vist, at det ikke kun er foreningslivet som rummer mange seriøse og lokalt engagerede borgere, der gerne yder en stor frivillig indsats for at forbedre levevilkårene på landet. Dette borgernetværk har betydet starten på en ny og positiv samarbejdsform mellem lokalbefolkningen og Assens Kommunes politikere og administraton, såvel i forbindelse med konkrete sagsbehandlinger som ved sparring og dialog omkring politikker, strategier, handlingsplaner m.m. I 2007 gennemførte Assens Kommune et projektforløb, hvor 5 landsbyer/lokalsamfund udarbejdede udviklingsplaner i samarbejde med kommunale politikere, medarbejdere og eksterne konsulenter. Assens Kommune tror på, at udviklingsplaner der er udsprunget af lokalbefolkningens egne idéer, ønsker og lokalkendskab, er et vigtigt redskab i arbejdet med for at forbedre leve- og arbejdsvilkårene på landet. Derfor vil interesserede lokalsamfund også i de kommende år få mulighed for at udtrykke deres ønsker og idéer gennem lokale udviklingsplaner. Dialog, udviklingsplaner og en kommunal landdistriktspolitik er vigtige skridt i den rigtige retning, men skaber ikke i sig selv udvikling. Det er vigtigt, at vi får skabt et tættere samarbejde og en bedre udnyttelse af de ressourcer som er knyttet til kommunens mange aktører på landdistriktsområdet. Med stiftelsen af LAG-Assens (Lokale AktionsGruppe) har vi fået en meget vigtig medspiller som kan bidrage med økonomisk støtte til diverse projekter samt styrke netværk og samarbejder på tværs af interessegrupper. Vi har også andre væsentlige medspillere som landbruget, udviklingsrådet og dets mange medlemmer indenfor erhverv, handel og turisme, interesseorganisationer og foreninger og ikke mindst de mange borgere, som har idéer og engagement til at sætte gang i lokale projekter. Vi har brug for projekter i alle skalaer, nogle der tjener meget lokale formål og andre som har et mere regionalt eller internationalt sigte. Assens Kommune skal i fremtiden stå på et sikkert fundament af velfungerende lokalsamfund og erhvervsvirksomheder, der kan medvirke til at fastholde bosætningen og lokale arbejdspladser på landet. Samtidig skal vi formå at se ud over kommunegrænsen og indgå i projektsamarbejder med parter i andre kommuner i såvel Danmark som udlandet. Derved får vi tilført betydningsfuld viden, netværk og økonomiske ressourcer, der kan støtte op om udviklingen af landdistrikternes leve- og arbejdsvilkår. Assens Kommune har i løbet af de sidste par år fået landdistrikterne på den politiske dagsorden, ikke som en fodnote, men som et indsatsområde på linje med udviklingen af byområderne. Landområdernes berettigelse rækker langt videre end blot at være opland til byerne. Landdistrikternes rolle og funktion er ikke længere kun et rum for landbrugsdrift og fødevareproduktion eller som et rekreationssted for bybefolkningens stressede hverdag. Landdistrikterne rummer særegne værdier og muligheder for borgere og 3

4 turister, bl.a. anderledes bosætnings- og erhvervsmuligheder, kultur- og fritidsaktiviteter, naturoplevelser og tætte sociale netværk. For at styrke landområdernes rolle som sted for bosætning og erhverv, er det nødvendigt at sikre tilgængelighed til uddannelsestilbud og beskæftigelse samt tidssvarende servicefaciliteter. Denne prioritering skal bl.a. afspejles i bosætningsudviklingen og i omfanget af levedygtige projekter samt et tæt og velfungerende samarbejde mellem kommunen og de mange aktører i landområderne. Prioriteringen af landdistrikterne vil også fremgå af den nye Kommuneplan hvor landdistrikterne er et særskilt tema. Som politikere er vi bevidst om, at der endnu er mange udfordringer og problemer vi skal håndtere, før vi har skabt nogle gunstige rammebetingelser for landdistriktsudviklingen i Assens Kommune. Forudsætningen for at det kan lykkes er bl.a. at vi forstår at værne om de lokale værdier som landistrikterne rummer: Naturen, landskabet, kulturarven, stilheden og det sociale sammenhold. Udviklingen afhænger i høj grad af de mennesker der bor på landet, og hvis vi forsat skal være i stand til at tiltrække nye borgere må vi sammen lave en ny strategi. Med landdistriktspolitikken lægger Assens Kommune op til dette. Tak til alle der har bidraget med forslag og kommentarer til landdistriktspolitikken. Finn Brunse, borgmester Ole Knudsen, fmd. udviklingsudvalget 4

5 Indledning Assens Kommune har arbejdet systematisk med landdistriktsudvikling siden beslutningen om dannelsen af storkommunen blev truffet i På det politiske niveau betød det at udviklingen af kommunens landområder blev et vigtigt indsatsområde for det nye udviklingsudvalg. Forankringen i ét udvalg har været et afgørende skridt imod en sammenhængende og højt prioriteret landdistriktsindsats. Kommunen har siden arbejdet efter en 3-trinsmodel, hvor 1. trin var at få organiseret et samarbejdsnetværk i og på tværs af de enkelte landsbyer og ikke mindst i forhold til kommunens politikere og embedsmænd. Resultatet blev dannelsen af 15 borgergrupper og et landdistriktsråd i 2007, hvor sidstnævnte har 2 faste årlige dialogmøder med udviklingsudvalget. 2. trin har drejet sig om at få de nye lokale netværk til at arbejde målrettet med deres lokalsamfunds ressourcer og fremtid via lokale udviklingsplaner. Processen med udviklingsplanerne har også været en metode til at få styrket dialogen og samarbejdet mellem borgere, embedsmænd og politikere. 3. trin starter i foråret 2009 hvor Assens Kommune gennemfører projektforløbet Fra Idé til virkelighed et kursusforløb i projekthåndtering. Projektet skal give ildsjæle/projektmagere fra landområderne viden og værktøjer til hvordan de kan skabe succesfulde projekter i deres lokalområder, ikke mindst hvor og hvordan de søger penge til deres projekter. Et vigtigt princip for Assens Kommunes landdistriktspolitik er local governance. Vi ønsker at lokalbefolkningen og andre centrale aktører tager medansvar og bliver en aktiv del af udviklingen af landdistrikterne. Det er i høj grad de lokale aktører og ressourcer der skal være drivkraften i udviklingen - men de skal ikke stå alene. Assens Kommune er bevidst om sit medansvar for at lokale initiativer og engagement stimuleres og ikke kvæles. Fundraising, projektudvikling og samspil med borgerne er metoder som Assens Kommune i vid udstrækning har gjort brug af i arbejdet med at styrke landdistrikterne. Det vil også komme til at præge den fremtidige landdistriktsindsats i Assens Kommune og skabe resultater, der ligger ud over de kommunale driftsopgaver og -midler. Landdistrikterne og de tilhørende landsbyer i kommunen har forskelligt udgangspunkt for udvikling. Det skyldes blandt andet den geografiske placering, lokalbefolkningens omfang og sammensætning, servicetilbuddene samt de natur- og landskabsmæssige ressourcer, der er til stede. Denne iboende forskellighed kalder på en tilsvarende differentieret landdistriktsindsats. Alle landsbyer kan og skal ikke behandles ens, men i stedet stimuleres til en positiv udvikling ud fra de givne lokale forudsætninger. Assens Kommune ønsker fremgang for alle kommunens landdistrikter, men det er samtidig nødvendigt at fokusere særligt på udviklingen af et antal større landsbyer (bymønsterbyer) som derigennem kan fungere som udviklingsdynamo for et større opland af landsbyer. En sådan strategi er en forudsætning og ikke en hindring for at de mindre landsbyer bedre kan overleve. 5

6 Hvad er en landdistriktspolitik? - og hvad kan den bruges til? En landdistriktspolitik er et dokument der beskriver byrådets visioner, overordnede mål og indsatsområder for landdistrikterne. Landdistrikterne omfatter såvel store som små landsbyer samt landområder med spredt bebyggelse. Politikken følges op af en handlingsplan i 2009 der udstikker mere detaljerede mål og handlinger for de enkelte indsatsområder. Politikken og handlingsplanen skal betragtes i sin helhed, for kun derved bliver det et brugbart styringsredskab for såvel politikere som embedsmænd og eksterne samarbejdspartnere. Landdistriktspolitikken udstikker nogle overordnede rammer og retningslinjer for bl.a. lokalplanlægningen og den offentlige service i landområderne, hvilket har betydning for såvel bosætning som erhvervsudvikling. Rammevilkårene genfindes i kommuneplanen for

7 Vision og mål for landdistriktspolitikken Vision Virkeliggøre borgernes drøm om et harmonisk og aktivt liv på landet, omgivet af natur, plads, stilhed og mennesker der tager ansvar for hinanden og lokalsamfundets udvikling Det overordnede mål Det overordnede mål for Assens Kommunes landdistriktspolitik er, at skabe de nødvendige rammebetingelser og samarbejdsrelationer, der kan sikre den fremtidige bosætning og et levedygtigt erhvervsliv på landet. Indsatsområdernes målsætninger Landdistriktspolitikkens 6 indsatsområder har følgende overordnede målsætninger: Bosætning: Øge det samlede indbyggertal i landdistrikterne gennem tiltrækning og fastholdelse af borgere på landet Lokalt engagement, samarbejde, partnerskaber: Skabe synergi i landdistriktsindsatsen gennem samarbejde og dialog mellem kommunens mange landdistriktsaktører Offentlig og privat service At den fremtidige udvikling af de kommunale pasnings-, undervisningsog fritidstilbud, samt kollektive transport, bidrager til et velfungerende arbejds- og familieliv på landet og i de mindre byer Fritid og kultur Lokalbefolkningen skal have mulighed for attraktive lokale samlingssteder og fritids- og kulturtilbud med gode faciliteter såvel indendørs som udendørs Beskæftigelse, erhverv og turisme Skabe de nødvendige rammebetingelser for flere levedygtige virksomheder der genererer arbejdspladser i landområderne Natur, miljø og landskab Skabe et bæredygtigt samspil mellem bosætning, offentlig adgang, biologisk mangfoldighed og naturkvalitet, der giver borgere og turister mulighed for spændende natur- og friluftsoplevelser Vision Virkeliggøre borgernes drøm om et harmonisk og aktivt liv på landet, omgivet af natur, plads, stilhed og mennesker der tager ansvar for hinanden og lokalsamfundets udvikling 7

8 Læsevejledning Assens Kommunes landdistriktspolitik er bygget op omkring følgende 6 indsatsområder: Indsatsområde 1: Bosætning Indsatsområde 2: Lokalt engagement, samarbejde og partnerskaber Indsatsområde 3: Offentlig og privat service Indsatsområde 4: Fritid og kultur Indsatsområde 5: Beskæftigelse, erhverv og turisme Indsatsområde 6: Natur, miljø og landskab Valget af indsatsområder er truffet ud fra en faglig vurdering af de problemstillinger som landdistrikterne står overfor, og deraf hvilke indsatser der er brug for, i arbejdet med at styrke bosætnings- og erhvervsudviklingen på landet. Det er et komplekst set af faktorer, fagområder og aktører der skal i spil for at løfte udviklingen af landområderne, hvilket afspejler sig i antallet af indsatsområder og deres store tematiske spredning. Hvert af de 6 indsatsområder indeholder: En indledende beskrivelse Overordnet målformulering Virkemidler Det enkelte indsatsområdes betydning for stimulering af udviklingen på landet, afhænger af hvilket geografisk område eller type af landdistrikt der er tale om. I det følgende afsnit om landområdernes karakteristik og roller dannes et overordnet billede af de forudsætninger, problemstillinger og udviklingspotentialer som knytter sig til de forskellige typer af landdistrikter i Assens Kommune. SINATUR Gl. Avernæs 8

9 Landdistrikternes udviklingsrammer og definitioner Der findes en række forskellige definitioner på landsbyer og landdistrikter, alt afhængig af hvilket ministerium eller forskningsmæssig sammenhæng det optræder i. I nærværende landdistriktspolitik har vi valgt at benytte følgende definitioner: Landsby: En lille by på landet (Nudansk ordbog) Denne definition er valgt ud fra ønsket om en rummelig forståelsesramme, hvor det er menneskets oplevelse af forskellige lokale faktorer der indgår, og ikke udelukkende antallet af indbyggere. Landdistrikter i Assens Kommune: Områder der ligger uden for Assens Kommunes 7 centerbyer Definitionen omfatter dermed landområder med spredt bebyggelse samt små og store landsbyer. En del af disse landsbyer er tillige defineret som mindre bymønsterbyer jf. Kommunplan Roerslev enstrup Båring Brenderup Kauslunde Gamby Vejrup Veflinge Indslev Tårup Harndrup Farstrup Gamborg NØRRE ÅBY Indslev Tokkerod Viby Fjellerup Morud Rolund Fjelsted Udby EJBY SØNDERSØ Vedby A Næsbyh Gammel Korup Føns Balslev Hønnerup Korup Vil Kindstrup Grønnemose Ålsbo Andebølle Gadsbølle Ejlstrup Ørslev Gelsted Store Ubberud Steg VISSENBJERG Skallebølle Spedsbjerg Vejrup Hygind Gelsted Bred Magtenbølle AARUP Håre Ravnebjerg Husby Skalbjerg Kerte Skydebjerg Holmstrup Sønder Åby Hjærup Ørsbjerg Emtekær Orte TOMMERUP STATIONSBY Render Vejsmark Kaslunde Be Frøbjerg Barløse Ørsted Sandager Næs Salbrovad Brylle Salbrovad TOMMERUP Bågø By Vedtofte Frankfri Turup Aborg Nårup Bjerge Søllested Hjelmerup Verninge Gamtofte Bregnemose Vittinge Sø Søby GLAMSBJERG ASSENS Glamsbjerg Kirke Søby KøngGummerup NØRRE BROBY Ståby Kærum Flemløse Højrup Øls Torø Huse Ebberup Voldtofte Allerup Akkerup Dreslette HAARBY Trunderup Å Sommerhus Område Strærup Snave Sarup Brydegård Lynd Brunshuse Strandby Vester Hæsinge Jordløse Nellemose Haastrup Gammel Stenderup Ny Stenderup Helnæs By Faldsled Helnæs Strand Falden Millinge Illustration: De 7 centerbyer og de 9 bymønsterbyer Landsbyer Bymønsterbyer Centerbyer Teknisk kort: Grundkort Fyn Fruerlund Horne Diern FAABORG Bøjden Bjerne Kaleko FAABORG Horne Sommerland Bøgebje Dyreborg Sommerhusområde 9

10 Landdistrikterne - karakteristik og roller Nedenstående beskrivelse af kommunens forskellige landdistriktstyper giver et overordnet billede af de karakteristika og stedbunde forudsætninger for udvikling som knytter sig til de enkelte typer af landdistrikter. I de fleste tilfælde vil den enkelte landsby eller landdistrikt have træk fra flere af disse typer. De bynære landdistrikter: Områderne ligger inden for en pendlingsradius på km til en større by eller erhvervsområde som Odense. Udviklingsmulighederne for disse pendler-distrikter er i særlig grad knyttet op på deres rolle som bosætningssteder. Målgruppen er borgere der ønsker at kombinere et privatliv på landet med et arbejdsliv i storbyen, eller ønsker at have let tilgængelighed til storbyens kultur- og fritidstilbud. Pendlingsmulighederne afhænger både af landdistriktets geografiske beliggenhed, infrastrukturen og de økonomiske vilkår for transporten. En del af disse bynære landdistrikter tiltrækker automatisk tilflyttere i kraft af deres beliggenhed og billigere huspriser, og har derfor ikke de traditionelle landdistriktsproblematikker som affolkning, tomme huse og butiksdød. Områderne bærer ofte mere præg af en forstadskultur end en landsbykultur, med deraf manglende lokal identitet og et begrænset socialt netværk. En lokal erhvervsudvikling er ikke afgørende for områdets overlevelse. De motorvejsnære landdistrikter: Den nordlige ende af Assens Kommune gennemskæres af motorvej E45, der forbinder øst- og vestfyn. Omkring dette motorvejsbånd ligger nogle landsbyer af varierende karakter. I kraft af placeringen har den kommunale lokalplanlægning i overvejende grad fokuseret på erhvervsudvikling og mindre grad på bosætning i disse områder. Den manglende fokusering på bosætning, kombineret med støjgener fra motorvejen og stor trafikbelastning på den gamle hovedvej til Middelfart, gør det vanskeligt for nogle af disse områder at tiltrække nye borgere. Områdernes umiddelbare fordel er en let og hurtig adgang til motorvejsnettet, men det betyder samtidig at medarbejderne i de lokale erhvervsvirksomheder ikke bosætter sig lokalt, men pendler ind til området. Med et fastlåst image som motorvejsnært erhvervsområde, overser omverdenen ofte disse områders øvrige lokale værdier og dermed funktionen som bosætningssted. De landsbyer der ligger inden for en lidt større radius af motorvejen, og dermed fri af støjgener og større industribyggeri, kan bevare deres landsby-image og tiltrække borgere der gerne vil bo på landet og samtidig have hurtig forbindelse til Odense, Trekantsområdet eller andre motorvejsforbindelser. De naturskønne landdistrikter En del af Assens Kommunes landdistrikter er begunstiget af smukke landskaber og store naturværdier. Det gælder blandt andet for det kuperede højfynske område omkring Vissenbjerg og Tommerup, kystlinjen mod Lillebælt, områderne omkring Helnæsbugten, Helnæs og Bågø samt det bakkede terræn ved Jordløse. Andre mindre områder kunne også nævnes. 10

11 Landsbyer der er beliggende i landdistrikter af denne karakter, er primært bosætningsområder og tiltrækker borgere der er villige til at betale en merværdi for en smuk udsigt og bolignær natur- og friluftsmuligheder. Det er for mange mennesker nogle væsentlige parametre for at flytte på landet, men kan ikke i alle tilfælde alene sikre den fremtidige bosætning. Områderne har potentiale for mindre erhvervsudvikling, i form af virksomheder der etableres i forbindelse med boligen, bl.a. virksomheder der agere på det globale marked og ikke er afhængig af lokale infrastrukturelle forhold på nær et velfungerende fibernet. I de områder som tillige er begunstiget af en lokal skole, børnepasningstilbud og et aktivt fritidsliv, er der skabt et solidt grundlag for et attraktivt lokalsamfund der både kan tiltrække og fastholde en aldersmæssig bredt sammensat lokalbefolkning. 11

12 Yderområderne Bågø er kommunens eneste yderområde. For denne type landdistrikter gælder nogle særlige vilkår som påkræver særlig opmærksomhed og handling for at området kan overleve som øsamfund med en fastboende lokalbefolkning. Bågø er beliggende ud for Assens by, og den eneste transportmulighed til og fra øen er færgeforbindelsen til Assens, med en sejltid på ca. 30 min. Bågø har 32 fastboende, hvoraf ca. 80% er pensionister. De få erhvervsaktive indbyggere har eget landbrug eller driver den lokale campingplads, og et par enkelte borgere har deltidsarbejde på fastlandet. Der er ingen forretninger eller øvrige erhvervsvirksomheder på øen. Bågøs begrænsede størrelse, aktivitetsmuligheder og samlingssteder for børn og unge gør det vanskeligt at tiltrække yngre børnefamilier til øen. Færgen er øens livline, der sikrer al transport af varer og serviceydelser samt borgernes adgang til fastlandets faciliteter, uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser. Færgens begrænsede sejlplan og kapacitet gør det til en ustabil transportforbindelse, som yderligere vanskeliggør en fastholdelse af en fastboende lokalbefolkning på Bågø. Lokalsamfundet har erkendt dette og sætter stor pris på de mange sommerhus- og fritidshusejere der deltager aktivt i det lokale miljø og medvirker til at skabe liv på øen i store dele af året. Omkring halvdelen af husene i Bågø by har status af fritidshuse, hvilket gør dem attraktive for borgere fra fastlandet, og sikrer at husene vedligeholdes og periodevis er beboet. Bågø har en fantastisk natur og fugleliv som tiltrækker mange turister og lystsejlere hvert år. De mange besøgende er et udviklingspotentiale som i dag kun skaber øget omsætning for campingpladsen og færgen. Lokalbefolkningen er opmærksom på de uudnyttede muligheder og nye tiltag er på vej, som måske med tiden kan bane vejen for nye sæsonbetonede arbejdspladser. Yderområde Yderområderne er småøerne under Sammenslutningen af Danske Småøer, samt de kommuner hvor erhvervsindkomst pr. indbygger er under 90 pct. af landsgennemsnittet (gennemsnit af ) og hvor kommunen har oplevet enten et fald i befolkningstallet eller under halv så stærk tilvækst. (Syddansk Vækstforum under Region Syddanmark) Foto: GBL Gruppen for by & landskabsplanlægning aps 12

13 Rum for socialt netværk på landet enstrup Båring SØNDERSØ Brenderup Kauslunde Gamby Vedby Vejrup Veflinge Harndrup Farstrup Indslev Tårup Gamborg NØRRE ÅBY Indslev Tokkerod A Viby Fjellerup Morud Rolund Næsbyh Fjelsted Udby Gammel Korup EJBY Føns Balslev Hønnerup Korup Vil Kindstrup Grønnemose Ålsbo Andebølle Gadsbølle Ejlstrup Ørslev Gelsted Store Ubberud Steg VISSENBJERG Skallebølle Spedsbjerg Vejrup Hygind Gelsted Bred Magtenbølle AARUP Håre Ravnebjerg Husby Skalbjerg Kerte Skydebjerg Holmstrup Sønder Åby Hjærup Ørsbjerg Emtekær Orte TOMMERUP STATIONSBY Render Vejsmark Kaslunde Be Frøbjerg Barløse Ørsted Sandager Næs Sandager Brylle Salbrovad TOMMERUP Bågø By Vedtofte Frankfri Aborg Turup Nårup Bjerge Søllested Hjelmerup Gamtofte Bregnemose Verninge Vittinge Sø Søby GLAMSBJERG ASSENS Glamsbjerg Kirke Søby Køng NØRRE BROBY Ståby Torø Huse Kærum Flemløse Højrup Øl Ebberup Allerup Akkerup Dreslette HAARBY Trunderup Strærup Å Sommerhus Område Snave Sarup Brydegård Lynd Brunshuse Strandby Jordløse Vester Hæsinge Nellemose Haastrup Gammel Stenderup Ny Stenderup Helnæs By Faldsled Helnæs Strand Falden Millinge Skoler, Fri- og højskoler Daginstitution Forsamlings- borger- og kultu Haller Fruerlund Horne Bøjden Bjerne Horne Sommerland Diern FAABORG Kaleko FAABORG Kirker Dyreborg Sommerhusområde Bøgebje Teknisk kort: Grundkort Fyn L B 13

14 Borgergrupper og landdistriktsråd Ejlskov Hårslev Kosterslev Roerslev nstrup Båring Brenderup SØNDERSØ Kauslunde Gamby Veflinge Vedby Indslev Tårup Harndrup Farstrup Gamborg NØRRE ÅBY Indslev Tokkerod Viby Fjellerup Morud A Rolund Næsbyh Fjelsted Udby EJBY Gammel Korup Føns Balslev Hønnerup Korup Vill Kindstrup Grønnemose Ålsbo Andebølle Ørslev Gadsbølle Ejlstrup Gelsted Store Ubberud Steg VISSENBJERG Skallebølle Spedsbjerg Hygind Gelsted Vejrup AARUP Magtenbølle Håre Ravnebjerg Husby Skalbjerg Kerte Skydebjerg Holmstrup Sønder Åby Hjærup Ørsbjerg Emtekær Orte TOMMERUP STATIONSBY Render Vejsmark Kaslunde Be Frøbjerg Barløse Ørsted Sandager Næs Sandager Brylle Salbrovad TOMMERUP Bågø By Vedtofte Frankfri Aborg Turup Nårup Bjerge Søllested Hjelmerup Gamtofte Bregnemose Verninge Vittinge Sø Søby GLAMSBJERG ASSENS Glamsbjerg Kirke Søby Køng NØRRE BROBY Ståby Kærum Flemløse Højrup Øl Torø Huse Ebberup Allerup Akkerup Dreslette HAARBY Å Sommerhus Område Strærup Trunderup Brydegård Snave Sarup Lynd Brunshuse Strandby Jordløse Vester Hæsinge Nellemose Gammel Stenderup Haastrup Ny Stenderup Helnæs By Helnæs Strand Faldsled Falden Millinge Teknisk kort: Grundkort Fyn Fruerlund Horne FAABORG Bøjden Bjerne FAABORG Horne Sommerland Dyreborg Sommerhusområde Diernæ K Bøgebje 14

15 Indsatsområde 1: Bosætning Bosætning har været et gennemgående tema i debatten om landdistrikternes udvikling gennem de seneste år, og lokalbefolkningens betydning som ressource for udviklingen har fået en stigende opmærksomhed. Assens Kommune vil øge nettotilflytningen til landdistrikterne ved en aktiv indsats for at tiltrække nye borgere, men også medvirke til at levevilkårene på landet gør det muligt at fastholde nuværende og kommende borgere. For at styrke bosætningen er en koordinering mellem kommunens mange sektorpolitikker og -handlingsplaner nødvendig. I takt med den generelle samfundsudvikling og borgernes ændrede behov og livsformer, skal vi være parate til at tænke i nye muligheder omkring bl.a. offentlige serviceydelser, bosætningsformer, erhvervsudvikling, infrastruktur, uddannelses- og beskæftigelsestilbud, rekreation og fritidsliv. For at bevare landdistrikterne som attraktive områder for bosætning og erhverv er det også nødvendigt at sikre kvaliteten af de fysiske omgivelser i landområderne. Mål: Øge det samlede indbyggertal i landdistrikterne gennem tiltrækning og fastholdelse af borgere på landet Virkemidler: Skabe bymønsterbyer der kan fungere som løftestang for oplandet af mindre landsbyer Foto: GBL Gruppen for by & landskabsplanlægning aps Tilbyde et varieret udbud af boligtyper på landet, herunder storparceller og miljømæssigt bæredygtigt byggeri. Mulighederne indbygges i Kommuneplanen Øget markedsføring af landdistrikterne som bosætningssted Udviklingsplaner i alle landsbyer og bymønsterbyer, der kan mobilisere den nødvendige lokale deltagelse og engagement Bevarelse af værdifulde kultur- og landskabsmiljøer samt bevaringsværdige bygninger Forskønnelse af landsbymiljøer Skabe og fastholde samlingssteder i lokalsamfundene Udnyttelse af lovbestemt ret til at helårsboliger overgår til fritidsstatus, dog ikke såfremt der er kommuneplanlagt for fastholdelse af helårsstatus Lokalplaner i landdistrikterne udarbejdes i samarbejde med de lokale borgergrupper og med hensyntagen til de lokale udviklingsplaner 15

16 Indsatsområde 2: Lokalt engagement, samarbejde og partnerskaber Med etableringen af Assens Kommune er der skabt en kommune, hvor landdistrikternes rolle og betydning for kommunens samlede udvikling er kommet i fokus. Også borgerne, foreningslivet og forskellige interesseorganisationer har taget en ny og mere aktiv rolle i forhold til udviklingen af landdistrikterne. Det har betydet nye organiseringsstrukturer og nye samarbejdspartnere for Assens Kommune, bl.a. 14 borgergrupper, et Landdistriktsråd og en Lokal Aktions Gruppe (LAG Assens). Gennem samarbejde mellem kommune, borgere, erhvervslivet og andre relevante aktører, kan vi i Assens kommune skabe bedre leve- og arbejdsvilkår på landet. Samarbejdets art og omfang afhænger i vid udstrækning af parternes engagement, vilje til samarbejde og ikke mindst den gensidige tillid og respekt. Mål: At skabe synergi i landdistriktsindsatsen gennem samarbejde og dialog mellem kommunens mange landdistriktsaktører Virkemidler: Alle relevante fagsektorer og politiske udvalg i kommunen samarbejder med landsbyernes borgergrupper og landdistriktsrådet omkring diverse opgaveløsninger Den politiske og administrative planlægning og sagsbehandling tager højde for landdistrikternes særlige vilkår, forudsætninger, problemstillinger og mulige lokale samarbejdspartnere Etablere offentlig-private samarbejder og partnerskaber på regionalt, nationalt og internationalt niveau. Aktørerne er såvel erhvervslivet, forsknings- og uddannelsesinstitutioner, som interesseorganisationer, foreninger og private borgere m.fl. Stimulering af det lokale engagement og aktive deltagelse i udviklingen af landdistrikterne Højt serviceniveau omkring projektrådgivning, -udvikling og fundraising i landdistrikterne gennem kommunens landdistriktskoordinator En koordineret og optimeret landdistriktsindsats mellem Landdistriktsrådet, LAG-Assens, Assens Kommune, udviklingsrådet og landbrugsrådgivningen Arbejdslørdag i børnehaven på Gummerup Skole 16

17 Indsatsområde 3: Offentlig og privat service Et vigtigt princip i det danske velfærdssamfund er alle borgeres ret til de samme offentlige ydelser, lige meget hvor de bor. Assens Kommune vil fastholde dette lighedsprincip, men må samtidig erkende at der også i fremtiden vil være en del borgere på landet som må rejse længere efter ydelserne, sammenlignet med borgere i de større byer. I visionen for landdistrikternes udvikling ligger ønsket om at skabe rammerne for et harmonisk og aktivt liv på landet. Tilgængeligheden til de offentlige og private serviceydelser som bl.a. børnepasning, undervisning og kollektiv trafik skal understøtte visionen gennem en strategisk satsning på serviceniveauet i landdistrikternes mindre byer (bymønsterbyer), som derigennem kan servicere et større opland af landsbyer. Mål: At den fremtidige udvikling af de kommunale pasnings-, undervisnings- og fritidstilbud, samt kollektive transport, bidrager til et velfungerende arbejds- og familieliv på landet og i de mindre byer Foto: Gummerup Skole Virkemidler: Tilbyde pasning og undervisning i fagligt bæredygtige institutioner og skoler i hele Assens Kommune, herunder i landområder med det nødvendige befolkningsgrundlag Kollektiv trafik: Sikre alle grupper af borgere i landområderne let adgang til byernes faciliteter, aktiviteter og uddannelsesinstitutioner. Særlig med fokus på forbindelserne til og fra skoler og uddannelsesinstitutioner Afsøge og afprøve alternative opgaveløsninger omkring offentlige servicefunktioner, herunder bibliotekstilbuddene Forbedre trafiksikkerheden i og omkring byerne på landet, på baggrund af den kommunale trafiksikkerhedsplan og i samspil med de lokale udviklingsplaners bud på trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger 17

18 Indsatsområde 4: Fritid og Kultur Et aktivt fritids- og kulturliv er en væsentlig årsag til at nogle landsbyer er i stand til at bevare eller øge deres bosætningsniveau, i områder der ellers er præget af tilbagegang. I disse landsbyer magter foreningslivet og andre borgere ofte at samarbejde på tværs, og tænke nye tanker i forhold til at fremtidssikre det lokale kulturog fritidsliv, så aktiviteter, faciliteter og organisering matcher borgernes behov og de ændrede arbejds- og familiestrukturer. Kultur skal her forstås som både kunst i bred forstand (billedkunst, teater, film, arkitektur, dans og bevægelse, fortælling, digtning, litteratur m.m.) og hverdagslivets kultur dvs. hvordan vi indretter os som samfund. Kulturen i sin to-strengede betydning har sat mange spor i landdistrikterne som vi skal værne om og samtidig bruge i et udviklingsperspektiv. Det gælder både værdier der knytter sig til landskabet, naturen, landsbymiljøer, enkeltstående bygninger og det sociale sammenhold. Det sociale sammenhold/netværk, kulturfællesskabet og den lokal identitetsfølelse er limen der holder det hele sammen og incitamentet til den omfattende frivillige og ulønnede arbejdsindsats som landsbyernes kultur og fritidsliv er funderet på. Det er i vid udstrækning også denne sociale kapital der skal bane vejen for at de øvrige stedbundne værdier og udviklingspotentialer bringes i spil. Kommunen spiller en væsentlig rolle i forhold til at fastholde og styrke den sociale kapital i landsbyerne gennem styrkelse af lokale samlingssteder. Samlingssteder er både identitetsbevarende og skabende og basis for forskellige typer af netværk. Netværk, som i forhold til det lokale engagement både indadtil og udadtil kan være helt afgørende for udviklingen af området. Foto: GBL Gruppen for by & landskabsplanlægning aps Mål: Lokalbefolkningen skal have mulighed for attraktive lokale samlingssteder og fritids- og kulturtilbud med gode faciliteter såvel indendørs som udendørs Virkemidler: Alle lokalsamfund skal have et eller flere samlingssteder, der kan medvirke til dannelse og fastholdelse af sociale netværk Samlingstederne skal videreudvikles gennem nytænkning, lokalt engagement og tværgående samarbejder Foreningslivets organisering, aktiviteter og faciliteter skal videreudvikles så det matcher borgernes behov og den tilrådeværende ulønnede arbejdskraft Flere offentlige/private samarbejder omkring fritids- og kulturprojekter Styrke de lokale aktørers mulighed for at gøre kulturog fritidslivet til en væsentlig løftestang for udviklingen af landdistrikterne 18

19 Indsatsområde 5: Beskæftigelse, erhverv og turisme Flere arbejdspladser og jobs i landdistrikterne er en central målsætning i såvel EU s som i den danske regerings landdistriktspolitik og kan genfindes i diverse støtteordninger under Landdistriktsprogrammet Udviklingen i beskæftigelse og erhverv bør ses i en større sammenhæng, da faktorer som bl.a. uddannelsesforhold, bosætningsmuligheder og infrastruktur spiller ind. En helhedsorienteret tilgang er derfor nødvendig for at styrke erhvervs- og beskæftigelsesmulighederne på landet. Det er endvidere en udfordring, at landdistrikter i overvejende grad er præget af erhverv med en svag beskæftigelsesudvikling. For områder der ligger som opland til Odense eller lignende storbyer har det mindre betydning, idet de fungerer som attraktive og velfungerede pendlingsområder. Andre steder kan der derimod være større behov for at opretholde en kombination af lokal beskæftigelse og beboelse. I forhold til disse områder bør der blandt andet tænkes i nye erhvervsformer, f. eks. udvikling af nicheerhverv, turisme og oplevelsesøkonomi, på baggrund af lokale styrker og kvaliteter. Med kommunalreformen har såvel kommuner som regioner fået en væsentlig rolle i forhold til erhvervsudviklingen i landdistrikterne. Regionen udstikker de overordnede rammebetingelser for kommunens politik og strategiplanlægning for erhvervs- og turismeudviklingen. Den lokale erhvervs- og turismeservice har Assens Kommune valgt at placere i et offentlige/privat partnerskab, Udviklingsrådet, som i samarbejde med den Lokale Aktions Gruppe (LAG-Assens) udgør to centrale samarbejdspartnere for kommunens erhvervs- og turismeindsats i landdistrikterne. Mål: At skabe de nødvendige rammebetingelser for flere levedygtige virksomheder, der genererer arbejdspladser i landområderne Virkemidler: Flere turisme- og oplevelsesorienterede virksomheder og produkter som tager udgangspunkt i det enkelte steds unikke muligheder og kvaliteter (historie, bygninger, kultur, fødevarer, natur etc.) Sammen med andre dele af Fyn udvikles særlige kompetencer indenfor fødevarer (landbrug, industri og serviceerhverv) målrettet et særligt fødevarebrand for fynske fødevarer Grambogård Foto: Mejeriet Grambogård Tiltrække borgere med en akademisk eller kreativ uddannelsesbaggrund gennem en målrettet bosætnings- og kultur/fritidsstrategi Erhvervsrådgivning der matcher iværksættere og eksisterende virksomheders individuelle behov Lokalplanlægning, der tager udgangspunkt i det pågældende lokalområdes særlige forudsætninger ønsker og muligheder, under hensyntagen til gældende lovgivning Udbredelse af bredbånd mhp. at få flere hjemmearbejdspladser, kontorfællesskaber og private virksomheder i lokalsamfundene Udnyttelse af tomme (landbrugs)bygninger til andre erhvervs- og turismeformål 19

20 Indsatsområde 6: Natur, miljø og landskab Naturen og landskabet er væsentlige aktiver i forhold til at sikre bosætningen og erhvervs-/ turismeudviklingen i landdistrikterne, men det er nødvendigt at det sker på en for naturen bæredygtig måde. Assens Kommune ønsker at give borgere og turister bedre muligheder for spændende naturoplevelser, et aktivt friluftsliv og øget viden om naturen og landskabet, men ikke på bekostning af naturværdierne. Vi tager bæredygtighedsbegrebet seriøst, hvilket betyder at borgerne og turisternes færden i naturen og landskabet skal reguleres, så vi samtidig beskytter vores unikke naturområder og øger kvaliteten af naturindholdet. Øget offentlig adgang til naturen skal gerne kombineres med naturformidling, da indsigt ofte avler ansvarlig og respektfuld adfærd. Natur og miljø er tæt forbundne og resultaterne af en aktiv miljøindsats kan bl.a. aflæses i kvaliteten af vandløb, søer, åer og kystlinje. Med regeringens vandmiljøplaner og de tilhørende nationale og internationale målsætninger for natur- og miljøområdet, har kommunen fået en væsentlig udfordring, som skal sikre at mangfoldigheden og kvaliteten af vor natur forbedres. En forudsætning for at det kan lykkes, er et samarbejde og dialog mellem myndigheder, borgere, foreninger, jordbrugs-/skovbrugserhvervet og andre erhvervsvirksomheder. Mål: At skabe et bæredygtigt samspil mellem bosætning, offentlig adgang, biologisk mangfoldighed og naturkvalitet, der giver borgere og turister mulighed for spændende natur- og friluftsoplevelser Virkemidler: Etablere sammenhængende netværk af naturområder og funktionelle spredningskorridorer Udvikle den nødvendige pleje og pasning af naturarealer Beskyttelse af vandmiljøet og værdifulde natur- og landskabselementer/miljøer Forbedre adgangen til natur og landskab, bl.a. via stier, under respektfuld hensyntagen til landbrugsdriften samt flora og fauna Øge borgere og turisters viden og kendskab til kommunens natur-, landskabs- og kulturhistoriske værdier Forbedre mulighederne for, og kvaliteten af, natur- og friluftsoplevelser omkring landsbyerne Anvende natur- og friluftsmulighederne i en målrettet bosætningsstrategi for landdistrikterne Flere strande med blåt flag 20

21 Baggrunden for landdistriktspolitikken Processen omkring landdistriktspolitikken startede allerede i 2007 med projektet: Partnerskab, Landsbyplaner og Landdistriktspolitik - én samlet udviklingsstrategi i Assens Kommune. I projektet indgik udarbejdelse af 6 udviklings-/landsbyplaner, fælles dagseminar og en temaaften, hvor borgere, politikere og embedsmænd i fællesskab diskuterede hvad der er vigtigt for at skabe liv i landområderne. Alle input blev opsummeret på den afsluttende temaaften og samlet i følgende syv punkter: Attraktive bosætningsmuligheder Tidssvarende infrastruktur og kommunikation Forskønnelse af landsbyerne Erhvervsudvikling i balance Mobilisere lokale ressourcer og faciliteter Varierede fritids- og turismefaciliteter Markedsføring af landdistrikternes kvaliteter I efteråret 2008 blev der afholdt endnu et borgermøde med repræsentanter fra landdistriktsrådet, borgergrupper, LAG Assens, politikere, administrationen, udviklingsrådet, landbrugsrådgivningen, foreningslivet samt andre borgere fra landområderne. På baggrund af spændende tværfaglige cases, diskussioner og gruppearbejder, fremkom følgende 10 bud på målsætninger/handlinger for kommunens fremtidige arbejde med landdistrikterne: (Punkterne står i vilkårlig rækkefølge) 1. Åbenhed 2. Mangfoldighed 3. Differentiering 4. Dynamik 5. Samspil, kommunikation og helhedstænkning 6. Information og synlighed 7. Serviceydelser 8. Infrastruktur 9. Samlingssteder, foreningsliv og lokalt kulturliv 10. Bosætningspolitik Der er et gennemgående ønske om samspil, dialog og åbenhed mellem borgere, embedsmænd og politikere. Det gælder såvel i forskellige udviklingsprocesser som i den daglige sagsbehandling. Der efterspørges en dynamisk landdistriktspolitik, der tænker i helheder og som favner alle aldersgrupper i samfundet. Der blev også udtrykt ønske om en differentieret landdistriktsindsats, hvor kommunen støtter særlig op om de områder, hvor der er stærke lokale kræfter og engagement tilstede. 21

22 De unge på landet Assens Kommune ønskede også at involvere de unge i landdistriktspolitikken. I foråret 2008 inviterede kommunen derfor alle landsbyskoler til at deltage i temadage for elever i klasse. Fem skoler tog imod invitationen (Brylle skole, Flemløse skole, Dreslette skole, Jordløse Friskole og Frøbjerg-Orte friskole), hvilket resulterede i fem meget spændende dage, hvor de unge gav udtryk for deres holdninger, ønsker og drømme omkring det at være ung på landet. Trods skoledistrikternes forskellige geografiske placering, og heraf forskellige lokale værdier, muligheder og problemstillinger, var enigheden blandt de unge generelt stor. På baggrund af en individuel spørgeskemaundersøgelse fremkom følgende billede,på tværs af besvarelserne fra alle fem skoler: Hvad de unge sætter særlig stor pris på ved livet på landet: (prioriteret rækkefølge) 1. Stilheden, roen 2. Naturen 3. Kort afstand til venner 4. Samlingssteder 5. Plads og frihed Hvad der er mindre godt/problematisk ved at være ung og bo på landet: (prioriteret rækkefølge) 1. Mangel på butikker/langt til alting 2. Gyllelugt 3. For få lokale aktiviteter 4. Mangel på samlingssteder 5. Utilstrækkelige offentlige transportmuligheder Det er i stor udstrækning de samme værdier børn og voksne vægter højt ved livet på landet. Det handler om ro, stilhed, natur, tæt socialt fællesskab samt det at have plads til at gøre hvad man vil. En meget stor del af børnene angav manglen på butikker og den tilhørende lange afstand til større byer som et problem/ savn. Det er ikke kun afstanden til butikker der er et problem, men følelsen og oplevelsen af at være isoleret fra omverdenen. Dette er særlig udtalt i de områder hvor de offentlige transportmuligheder til en større by er meget dårlige.afstanden eller de dårlige transportforbindelser til den nære omverden forstærker børnenes behov for samlingssteder og lokale aktiviteter. Mange af de unge savner et opholdssted (ungdomsklub eller lign.) Udvalgte citater fra temadagene At være ung på landet : (6. og 7.klasser på fem landsbyskoler) Gode ting ved at bo på landet: Man behøver ikke at tage hensyn til naboerne for der er ikke nogen! (Dreslette Skole) Du kender alle og har et tæt forhold til alle du ved hvor du får et hej og sådan. (Jordløse Friskole) Jeg kan gøre hvad jeg vil jeg har frie omgivelser! (Dreslette Skole) 22

23 Det er vigtigt at være opmærksom på den centrale betydning den lokale skole samt fritidstilbuddene i området har for børnenes muligheder for at skabe og fastholde sociale netværk. Det gælder især i de områder hvor de offentlige transportmuligheder er utilstrækkelige, og hvor børnene ikke er begunstiget af en fantastisk natur, som rammen om gode aktiviteter i fritiden. Temaaften I efteråret 2008 blev der afholdt endnu et borgermøde, hvor de store linjer i første udkast til landdistriktspolitikken blev præsenteret og et landdistriktsspil gennemført, hvor hvor de på baggrund af gruppearbejde og cases udarbejde 5 bud på de Som sammenfatning på de udfordringer og diskussioner som grupperne har mødt i landdistriktsspillet, opstiller hver gruppe 5 bud på målsætninger eller handlinger som I mener skal indgå i landdistriktspolitikken. Mødedeltagerne var repræsentanter fra landdistriktsrådet, borgergrupper, LAG Assens, politikere, administrationen, udviklingsrådet og landbrugsrådgivningen, foreningslivet samt andre borgere fra landområderne. Fremtidsperspektiver Nogle områder evner at skabe udvikling på trods af dårlige forudsætninger, andre områder går i stå til trods for store potentialer. Forskningen i landdistriktsudvikling har gennem mange år forsøgt at afdække hvilke faktorer og indbyrdes samspil, som har betydning for et områdes udvikling. Der findes ikke et entydigt svar, men når det lykkes, er det ofte med udgangspunkt i en nytænkning af nogle lokale potentialer og i et samspil mellem lokale projektmagere, offentlige instanser og eksterne samarbejdspartnere. Assens Kommunes landdistrikter har forskelligt udgangspunkt for udvikling og ikke alle ønsker den samme type af udvikling. Med kommunens landdistriktspolitik og den efterfølgende handlingsplan, der udarbejdes i foråret 2009, bliver der skabt nogle rammer og startet en proces, hvor udviklingen af landdistrikterne og samspillet med de lokale aktører bliver en naturlig og integreret del af kommunens øvrige udviklingsarbejde. Foto: GBL Gruppen for by & landskabsplanlægning aps 23

24