AMI strategi og aktivitetsplan

Transkript

1 AMI, AMI strategi og aktivitetsplan AMI er Danmarks nationale center for Forskning for forebyggelse og fremme af sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, hvilket betyder: Mission At AMI skal være et forsknings- og videnscenter, der samarbejder med arbejdsmiljøsystemet og med andre forskningsinstitutioner for at sikre sunde og udviklende arbejdspladser i Danmark At AMI skal være et center for tværfaglig arbejdsmiljøforskning på højt internationalt niveau At AMI skal være en inspirerende arbejdsplads for engagerede og vidende medarbejdere. AMI s overordnede mission er at tilvejebringe forskningsbaseret viden på arbejdsmiljøområdet med særlig henblik på en forebyggende indsats. Missionen udmøntes gennem: At klarlægge arbejdsmiljøets betydning for arbejdstagernes sikkerhed, sundhed og arbejdsevne med tilgangen baseret på forebyggelse og helhedsorienteret indsats At stille den nyeste danske og internationale viden om arbejdsmiljø til rådighed for Beskæftigelsesministeriets forvaltnings- og lovgivningsarbejde, herunder forskningsfaglig rådgivning af Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen At være et nationalt forskningsfagligt samlingspunkt og videnscenter på arbejdsmiljøområdet At formidle både egenproduceret og indsamlet viden om arbejdsmiljø til offentlige myndigheder, arbejdsmarkedets parter, virksomheder og rådgivere At uddanne arbejdsmiljøforskere (ph.d.-niveau) i samarbejde med universiteterne, samt medvirke i højere uddannelser på fagområder, hvor instituttet har særlig kompetence Forudsætninger Politiske rammer Den overordnede politiske ramme er den nationale arbejdsmiljøstrategi henimod 2010, der udformes i løbet af med AMI som deltager i prioriteringsprocessen. AMI s indsatsområder udkrystalliseres fra denne strategi. I AMI s strategiske ramme indgår desuden den i 2004 reviderede arbejdsmiljølov, regeringens handlingsplan Det gør vi ved sygefraværet, folkesundhedsprogrammet Sund hele livet, Arbejdsmiljørådets prioriteringer samt sektorforskningsloven. Fremtidens arbejde På trods af at der igennem en årrække har været store bestræbelser på at forbedre arbejdsmiljøet, er der stadigvæk stort behov for at prioritere forebyggelsen af arbejdsskader, arbejdssygdomme og unødigt fravær højt. Der er stadig mange områder, hvor sammenhænge mellem påvirkninger og skadelige helbredseffekter er kendte, men hvor implementeringen af

2 forebyggelse halter bagefter bl.a. på grund af tiltagende kompleksitet. AMI vil bidrage med metodeudvikling på dette område. Påvirkninger på fremtidens danske arbejdspladser må forventes at blive mere og mere komplekse med en blanding af velkendte arbejdsmiljøfaktorer og konsekvenser af nye organisationsformer. Erfaring fra USA siger os, at globaliseringen i stigende omfang sandsynligvis vil føre danske virksomheder og arbejdstagere ind i det såkaldte 24/7-samfund, hvor arbejde og produktion foregår døgnet og året rundt i mange flere brancher, end det er tilfældet ultimo AMI skal således forholde sig til det grænseløse arbejde og en tiltagende individualisering af arbejdets planlægning, inklusive lange arbejdsdage og arbejde på tidspunkter, hvor menneskets biologiske rytmer påvirker arbejdsevne og modstandskraft over for ydre påvirkninger. Til dette kommer nye teknologier og talrige nye stoffer, som endnu ikke er vurderet toksikologisk og allergologisk. Et eksempel er nanoteknologi med bl.a. produktion og anvendelse af ultrafine partikler (f.eks. krystaller, nanowires og nanotubes). Dette komplekse udviklingsmønster kan for AMI s strategiske planlægning betragtes ud fra tre perspektiver: Arbejde med mennesker En stor del af arbejdsstyrken arbejder for og med mennesker. Området spænder vidt med forskellige typer af pleje- og omsorgsarbejde, socialt arbejde, børnepasning, undervisning, ledelse af medarbejdere samt service og handel (kundebetjening). Social- og sundhedssektoren vil formentlig længe endnu være i vækst bl.a. på grund af befolkningens stigende alder og udviklingen af nye undersøgelses- og behandlingsmetoder. I denne sektor forbliver ubekvemme arbejdstider, højt arbejdstempo, dårlige arbejdsstillinger, tunge løft samt psykiske belastninger meget udbredt. I nogle grupper kan arbejdet give store emotionelle belastninger og føre til en følelse af afmagt og udmattelse, hvis der ikke er tiltag, der virker modsat. Arbejde med mennesker kan også forventes i stigende grad at blive præget af en oplevelse af modstridende krav, stigende kritik og aggression fra omgivelser og klienter/elever samt påvirkning af mulighederne for at levere den kvalitet i indsatsen, samfundet og individet selv ønsker. Arbejdets organisering Der er tale om en række ændringer i arbejdets indhold og arbejdets organisering, som forventes at lede til en stigende kompleksitet. Bl. a. vil informationsniveauet blive højt og konstant stille nye krav til den enkelte medarbejder. Arbejdet vil generelt blive varieret, udfordrende og med gode udviklingsmuligheder, og arbejdet vil samtidig stille krav om vedvarende læring. Den enkelte medarbejder vil få høj indflydelse på sit arbejde, men der vil være konstant krav om ændringer og omstillinger til nye opgaver og nye samarbejdspartnere. Arbejdet vil ofte blive organiseret som teamarbejde både inden for den enkelte virksomhed og på tværs af virksomhederne. Denne udvikling vil for flere og flere arbejdstagere lede til kontrakt- og målstyring, der er forbundet med høje psykologiske jobkrav, mange deadlines, tidspres og arbejdstider, der betyder, at man er til rådighed i 24 timer i døgnet. Arbejde med ting Området omfatter den velkendte liste af arbejdsmiljøpåvirkninger i brancher som bygge-anlæg, rengøring, industri, landbrug m fl. Det forebyggende arbejde med disse risici besværliggøres af kompleksiteten beskrevet ovenfor. Nyt bliver tiltagende indførsel af nye teknologier som nano- og bioteknologi samt fortsat stærk udvikling af informationsteknologi. Globaliseringen med aktiviteter i flere og flere af døgnets timer, videnssamfundet og befolkningens ændrede alderssammensætning indebærer komplekse krav til det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde. Det må dog ikke glemmes, at en del gamle problemer i arbejdsmiljøet stadigt er nærværende. Der er fortsat for mange ulykker, ensidigt gentaget arbejde er almindeligt forekommende og mange arbejdstagere håndterer fortsat sundhedsskadende kemikalier. Samarbejde og relevans Det er AMI s overordnede målsætning at bidrage til at effektivisere indsatsen på arbejdsmiljøområdet, hvilket forudsætter viden om, hvordan arbejdsmiljøet udvikler sig og om, hvordan det bedst kan forbedres. En fortsat udvikling af arbejdsmiljøarbejdet vil kræve en stor 2

3 evidensbaseret viden om sammenhænge mellem påvirkninger og effekter samt viden om tekniske og organisatoriske løsninger, som kan hindre eller begrænse uønskede påvirkninger. En forudsætning for at AMI kan bidrage effektivt til forebyggelse er en satsning på videns- og metodeudvikling, som motiverer og involverer virksomhedernes aktører. Forskningen skal have stor gennemslagskraft i praksis. Den virksomhedsnære forskning, herunder interventionsforskning, vil derfor blive prioriteret højt i form af tværfaglige og helhedsorienterede projekter med aktiv brugerinvolvering i projekternes planlægning, gennemførelse, formidling og nyttiggørelse. Teknologisk udvikling af målemetoder forventes at muliggøre langt mere avanceret forskning i felten og dermed bane vejen for en fornyelse af AMI s forskning. Fagligt vil AMI, i overensstemmelse med Lov om sektorforskningsinstitutioner, yderligere styrke sit samarbejde om anvendelsesorienteret forskning og sin vidensdeling med andre forskningsinstitutioner, især universiteter, arbejdsmedicinske klinikker og andre relevante specialkyndige forskere nationalt og internationalt. Strategipunkter På grundlag af ovenstående har AMI s strategi følgende indbyrdes uprioriterede hovedpunkter: Overvågning og beredskab Forskning i forebyggelse af ulykker og i årsager til fravær Forskning i påvirkninger, helbredseffekter og forebyggelse Forskning i metoder for intervention, implementering af viden og evaluering af disse Kommunikation, rådgivning og uddannelse Sikre økonomi, organisation og personale, der effektivt kan udføre disse punkter Forsker- og kandidatuddannelser samt større tværfaglige og helhedsorienterede aktiviteter går på tværs af de forskningsfaglige områder. Overvågning Beskæftigelsesministerens strukturudvalg anbefalede i 2002 bl.a. en forbedret overvågning af arbejdsmiljøområdet. Beskæftigelsesministeren har nu tiltrådt strukturudvalgets anbefalinger som en del af arbejdsmiljøreformen, og AMI vil derfor nu regelmæssigt gennemføre: En udvidet National ArbejdsmiljøKohorte (NAK), hvor et repræsentativt udsnit samt personer i udvalgte erhverv udspørges om deres arbejdsmiljø og helbred Analyser af forskelle mellem erhverv i sygelighed målt ved kontakt til hospitalsvæsenet Analyser af forskelle i førtidig afgang fra arbejdsmarkedet mellem erhverv Måling af indsatsen blandt arbejdsmiljøprofessionelle Måling af indsatsen i arbejdsmiljøarbejdet i udvalgte virksomheder Overvågningsdata vil blive offentliggjort i en årlig rapport i samarbejde med Arbejdstilsynet, som har denne myndighedsopgave. Desuden vil de nye overvågningsdata blive offentliggjort i detaljer på AMI s hjemmeside i et interaktivt format, som den enkelte bruger kan tilpasse sine ønsker. AMI vil sikre nært samarbejde med arbejdsmarkedets parter om, hvordan disse informationer nyttiggøres og bliver styrende for kommende forsknings- og udviklingsaktivitet på AMI. 3

4 Beredskab AMI vil overvåge og dokumentere udviklingen på områder, hvor egen forskning er begrænset eller fravalgt gennem deltagelse i internationale netværk og ved at have lytteposter i internationale videnskabelige og regelsættende organer 1, ligesom medarbejderne via deres personlige kontakter til kollegaer i udlandet spiller en central rolle. Herved sikres, at signaler ( early warnings ) opfanges og tolkes i lyset af danske forhold og muligheder. I PEROSHsamarbejdet vil AMI desuden konstruktivt arbejde for en eventuel opgavedeling mellem de nordeuropæiske arbejdsmiljøinstitutter angående alvorlige, men relativt sjældne påvirkninger. AMI opretholder sit Nordiske netværk gennem Nordiska Institutionen för Vidareutbildning inom Arbetsmiljöområdet (NIVA) og Nordisk Ministerråds Nordiska arbetsmiljömötet (NAM) samt som medudgiver af det anerkendte tidsskrift Scandinavian Journal of Work, Environmental & Health. AMI er også aktiv i Nordiska expertkommittén for gränsvärden (NEG), som har sin hovedplacering ved Arbetslivsinstitutet i Stockholm. Forskning i årsager til fravær og i forebyggelse af ulykker Forebyggelse af fravær Fraværsforebyggelse skal være et gennemgående træk i AMI s forskningsområder. Forskningen på dette område er udtalt interdisciplinær og omfatter flertallet af AMI s kompetencer. Fraværsforebyggelse skal opnås gennem en øget forståelse af mekanismerne bag fravær og udstødning fra arbejdsmarkedet, herunder vekselvirkning mellem psykiske og fysiske faktorer på arbejdet og i fritiden. Forskningen skal søge at påvise forebyggelsespotentialer og økonomiske gevinster i udvalgte brancher og job samt skabe praktiske redskaber til forebyggelse af fravær og udstødning. Et særligt område for denne forskning er social- og sundhedssektoren, hvor AMI vil skabe et solidt vidensgrundlag for en effektiv forbedring af vilkårene for de mest belastede grupper af ansatte i sundhedssektoren, primært social- og sundhedshjælpere og -assistenter. Blandt andet belyses konflikter mellem krav og ressourcer i arbejdet med mennesker såvel på det organisatoriske som på det individuelle plan. Interventionsprojekter gennemføres for at udvikle, afprøve og dokumentere mulige forebyggende ændringer af arbejdets organisering og indhold, samt udvikling af de ansattes ressourcer. Forebyggelse af arbejdsulykker En forståelse af arbejdsulykker kræver et bedre kendskab til de organisatoriske og sociokulturelle forhold i virksomhederne. Fokus vil i de kommende år primært være rettet mod en forståelse af virksomhedernes sikkerhedsarbejde og mulighederne for at udvikle dette i en mere proaktiv retning, herunder undersøge hvilke virkemidler som virksomheden selv, eller branche og myndigheder, kan tage i anvendelse for at forbedre sikkerheden i arbejdet. 1 Bl.a. via Partnership for European Research in Occupational Safety and Health (PEROSH), Scientific Committee for Occupational Exposure Limits (SCOEL) og Topic Center Research Work & Health og Topic Center for Good Practice under EU's Arbejdsmiljøagentur i Bilbao samt i de forskellige videnskabelige komitéer under International Commission on Occupational Health (ICOH). 4

5 På denne baggrund vil AMI lede og videreudvikle et tværinstitutionelt center Center for Forskning i Arbejdsulykker og Sikkerhed 2 - der gennem en række projekter vil søge dels at øge viden og forståelse af virksomhedernes sikkerhedsarbejde, dels styrke forskning i virksomhedsrettede interventioner. Sidstnævnte omfatter både forskning i udvikling, implementering og evaluering af interventioner, der er rettet mod at forbedre virksomhedernes sikkerhed. I dette arbejde søges en tværfaglig tilgang med anvendelse af både kvalitative og kvantitative metoder. Der satses ligeledes på at udvikle kvalitative metoder og tilgange til at øge vores viden og forståelse af virksomhedernes sikkerhedsarbejde. Denne viden er helt central i forhold til at udvikle realistiske og ofte branchespecifikke ændringstiltag over for virksomhederne. Forskning i påvirkninger, helbredseffekter og forebyggelse Det psykosociale område Forskningen på det psykosociale område vil omfatte områderne stress, vold, mobning og sexchikane samt konsekvenserne dårligt psykisk helbred, hjerte- karsygdomme, fravær og førtidigt arbejdsophør. Der vil blive lagt vægt på samspillet mellem arbejdsforhold inklusive arbejdstider og livsstil og familieliv. Nye former for arbejdsorganisering herunder 24/7 samfundet og viden om menneskelige ressourcer i arbejdet (fx motivation, involvering, kompetence, sociale netværk) vil være centrale områder for at sikre arbejdsglæde, selvtillid og livskvalitet. Der vil fortsat ske udvikling af redskaber for virksomheder og deres rådgivere til at registrere påvirkninger og helbredseffekter samt udvikling og afprøvning af praktiske løsninger. Dette vil ske interdisciplinært med spørgeskemametodik, kvalitativ forskning og psykofysiologi (måling af biologiske effekter af psykiske processer). Det arbejdsfysiologiske område og smerte Særlig vægt vil blive lagt på vekselvirkninger mellem fysiske og psykiske påvirkninger. Der vil være fokus på betydningen for arbejdsfravær og førtidigt arbejdsophør af smerte og besvær fra muskler, sener og led relateret til ensidigt gentaget arbejde og tunge løft. Herunder vil AMI udvikle redskaber for virksomheder og deres rådgivere til at registrere påvirkninger og helbredseffekter samt udvikling og afprøvning af praktiske løsninger. Der vil søges synergi med folkesundhedsprogram til forebyggelse gennem tilvejebringelse af øgede personlige ressourcer, fx ved fysisk aktivitet. Metodeudviklingen vil satse på at finde relevante koblinger mellem epidemiologiske spørgeskemadata og funktionelle test af klinisk betydning for individets funktion og arbejdsevne. Det fysisk-kemiske område Forskningen vil fokusere på påvirkninger med betydning for udviklingen af alvorlige og/eller hyppigt forekommende sygdomme som kræft, allergi samt hud-, luftvejs- og øjenirritation. AMI vil fortsat introducere forebyggende interventionsmetoder på disse områder, så snart viden er tilstrækkelig sikker. Endvidere forskes der i støj og målelige skader på hørelsen (tinnitus, støjoverfølsomhed og nedsat hørelse) samt indeklimagener med negativ effekt på 2 Ulykkesgruppen (Odense Universitetshospital, Odense Universitet og Århus Universitetshospital), Danmarks Tekniske Universitet, Forskningscenter Risø, Herning Centralsygehus, Vejle Amt, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg og AMI. 5

6 trivsel og produktivitet. Målet er en samlet strategi for området omfattende ultrafine (nano) partiklers kemi, aerosolvidenskab og molekylærbiologi. Nogle elementer i AMI s vidensopbygning og forebyggelsesstrategi: Identifikation af sundhedsskadelige partikler og farlige kemiske stoffer in vitro og i forsøgsdyrsmodeller Potensvurdering af partikler og kræftfremkaldende stoffer i samarbejde med Arbejdstilsynet Kortlægning af variation af følsomhed med fokus på DNA-reparationsevne og inflammation. Undersøgelse af sammenhæng mellem partikeleksponering og lunge- og hjerte-karsygelighed. Vidensopbygning om samspillet mellem kræft og inflammation, ultrafine partikler og inflammation, kobling til hjerte-karsygdomme og overfølsomhed. Metodeudvikling for interventions- og epidemiologisk forskning Forskning i hvordan ændringer skabes og fastholdes (implementeringsforskning) prioriteres af AMI. Dette kræver såvel praktisk som teoretisk metodeudvikling. Der skal også satses på forbedrede metoder for at kunne evaluere indsatser rettet mod kendte sammenhænge mellem påvirkninger og negative effekter. Dette er centralt for forskningsmæssigt at kunne fastslå, hvilke af de talrige interventionsmetoder, som bliver introduceret, der har blivende positive virkninger på de arbejdsforhold, som ønskes forbedret. Der vil også blive arbejdet på udvikling af metoder til at indarbejde omkostnings- og effektivitetsperspektiver i interventionsforskningen, hvilket skal gøres i samarbejde med sundhedsøkonomisk ekspertise uden for AMI. AMI s store kohorter nødvendiggør fortsat epidemiologisk metodeudvikling for optimalt at kunne analysere de unikke informationer som disse kohorter indeholder. Metodeudviklingen er også nødvendig for at få videnskabelig accept af de metodebegrænsninger, der uundgåeligt er i de observationsstudier, som arbejdsmiljøforskningen er baseret på, i forhold til eksperimentel forskning. Forsker- og kandidatuddannelse I lyset af Lov om sektorforskningsinstitutioner, vil AMI indgå formaliserede aftaler med universiteter i den udstrækning, der er behov for AMI s specifikke kompetence i kandidatuddannelserne. Der vil blive satset på at tiltrække specialestuderende til samtlige fagområder med AMI s seniorforskere som vejledere. AMI vil søge at få eksternt finansierede ph.d.-studerende i de fleste af de større forskningsprojekter. AMI vil styrke forskeruddannelsen og forskningens kvalitet ved at målrette forskningsprofessorernes arbejde. AMI s forskningsprofessorer vil oprette samarbejdsaftaler med ét eller flere universiteter for bl.a. at styrke AMI s mulighed for at rekruttere speciale- og ph.d.-studerende. AMI s 4 forskningsprofessorater (psykosocialt arbejdsmiljø, arbejdsfysiologi, indeklimakemi og arbejdsmiljøtoksikologi) bliver desuden kompletteret med et femte med forskningsområdet epidemiologi og udvikling af arbejdsmiljøovervågningen. Kommunikation og videreuddannelse AMI skal udvikles til et kommunikerende videnscenter, der leverer uafhængige, forskningsbaserede beslutningsgrundlag og tilbyder avanceret videreuddannelse på 6

7 arbejdsmiljøområdet. Indhold og form for AMI s formidling og kursusvirksomhed vil blive tilpasset Beskæftigelsesministerens beslutning om at nedlægge Arbejdsmiljørådets Service Center. Grundlæggende vil AMI satse på elektronisk internetbaseret formidling samt dialogmøder i hele landet. Der udarbejdes en detaljeret formidlingsplan parallelt med den foreliggende strategiplan. Hovedpunkterne vil være at: Præsentere egne forskningsresultater og ny forskningsbaseret viden fra instituttets internationale forskningsnetværk på en måde, der er tilpasset brugernes behov. Bidrage til udvikling af arbejdsmiljøaktørernes kompetencer og derved skabe et vidensbaseret fundament for udvikling af arbejdsmiljøet på virksomhederne. Styrke dialog og samarbejde med brugerne ved planlægning, gennemførelse og resultatformidling af forskningsprojekterne. Differentiere mellem målgrupper og målrette initiativer mod disse. Instituttet vil levere anvendelig og samfundsnyttig viden, som brugerne enten selv eller sammen med deres rådgivere kan omsætte til praksis i virksomhederne. Økonomi, organisation og personale AMI s økonomiske grundlag for perioden er finanslovsbevillingen med dens hovedformål inklusivt arbejdsmiljøovervågning og satspuljemidler til forskning i forebyggelse af fravær. Hertil kommer, at 1/3 af AMI s forskning skal finansieres med eksterne midler fra nationale og internationale forskningsfonde. Grundlæggende vil AMI s finanslovsbevilling til ordinær virksomhed især blive anvendt til at finansiere de i denne plan beskrevne kerneområder. Større projektansøgninger til f. eks Arbejdsmiljøforskningsfonden vil naturligt ligge inden for AMI s prioriterede områder på grund af vor fælles baggrund i de prioriteringer, som foretages af arbejdsmarkedets parter og Beskæftigelsesministeriet. Andre store eksterne bevillinger vil især blive anvendt til at gennemføre større tværfaglige og helhedsorienterede forskningsprogrammer inden for hovedområderne i denne plan. En række projekter, som styrker AMI s beredskab vil søge midler i forskningsrådene, EU og i mindre fonde til delfinansiering af aktiviteterne. I perioden vil AMI konsolidere en stærk projektorganisation, som fleksibelt kan tilpasses aktuelle og kommende opgaver i perioden. Fagligt og økonomisk ansvar er forankret i årlige projektresultatkontrakter, som konkret udmønter AMI s strategi i projektaktiviteter. Kontraktstyringen understøtter, at projektgrupperne overholder økonomi og tidsfrister og giver grundlag for at sikre forskningskvaliteten. Til understøttelse af den decentrale organisation udvikles en faglig og økonomisk controlling som dækker projekterne fra etablering til afslutning. AMI vil i perioden udvikle en eksplicit personalepolitik med fokus på en sammenhængende individuel kompetence- og lønudviklingsstruktur for alle fagkategorier og udviklingstrin for forskerne. Der vil blive satset på kontinuerligt at kompetenceudvikle AMI s personale til at kunne løse prioriterede forskningsopgaver. AMI forudsættes i perioden at opnå godkendelse efter Beskæftigelsesministeriets sociale indeks og vil i 2005 søge at blive arbejdsmiljøcertificeret. 7