Enhedsomkostningerne i dagplejen hhv. institutionspladser for 0-2 årige /Niels Glavind

Transkript

1 Enhedsomkostningerne i dagplejen hhv. institutionspladser for 0-2 årige /Niels Glavind Resumé FOA - Pædagogisk Sektor har bedt Bureau 2000 om at vurdere en påstand, FOA har mødt de senere år, nemlig at dagpleje bl.a. på grund af lønudviklingen er ved at være dyrere end vuggestuer. I det følgende ses nærmere på denne påstand, som i hvert fald på landsplan viser sig at være forkert. Notatet er opbygget således: I afsnit 1 beregnes enhedsomkostningerne på landsplan ud fra de kommunale 2010-budgetter. Beregningerne viser, at bruttodriftsudgiften pr. plads i vuggestuer i 2010 var kr. årligt, mens de var kr. i dagpleje. Som følge heraf er forældrebetalingen i vuggestuer betydeligt højere end i dagpleje. I afsnit 2 ses på lønnen som evt. årsag til forskelle i driftsomkostninger. Der er ikke den store forskel, idet lønnen pr. ansat i vuggestuer (incl. pædagogmedhjælpere m.v.) ligger 2,3 pct. højere end i dagplejen. I afsnit 3 ses på personaleforbruget. I vuggestuer har man i gennemsnit 2,54 barn pr. ansat (incl. leder, rengøringspersonale m.v.). I dagpleje har man i gennemsnit 3,19 barn pr. ansat (incl. dagplejepædagoger). Der er således 26 pct. flere børn pr. fuldtidsansat, hvilket er hovedgrunden til, at driftsomkostningerne i dagplejen er lavere. Personaleforbruget hænger igen sammen med, at dagplejerne har længere arbejdstid end de institutionsansatte. En nærmere analyse viser imidlertid, at selv om dette gælder på landsplan, er der mange kommuner med betydelig uudnyttet kapacitet i dagplejen. Dette kan betyde højere enhedsomkostninger og er næppe holdbart i længden. I bilag 1 findes kommunefordelte tal, der kan give en indikation af, hvordan det ser ud i den enkelte kommune. I afsnit 4 sammenholdes udgiftssammensætningen i de to typer af dagtilbud. Også dette trækker i retning af, at en vuggestueplads bliver dyrest, fordi - der er flere kommunale udgifter til andet end løn i vuggestuerne - der er etableringsomkostninger forbundet med en vuggestueplads

2 2 Det faldende børnetal fører til at man nogle steder søger at sikre børn til institutionerne for at undgå nedlæggelse. En alternativ strategi kunne være at satse på mere plads pr. barn i institutionerne. Om ca. 5 år vil børnetallet nemlig begynde at stige igen. Dette påvises i afsnit 5. I afsnit 6 påvises en tendens til øget forskel i forældrebetalingen mellem vuggestue og dagpleje. Dette kan på sigt påvirke forældrenes efterspørgsel efter de to alternative tilbud. Afsnit 7 beskæftiger sig med virkningerne af at ansætte dagplejere hhv. vuggestuepersonale for en kommune. Der har været fokus på virkningen for de kommunale kasser af det særlige skattefradrag på p.t. 46 pct., som dagplejerne nyder godt af. Man kan imidlertid lave et mere fuldstændigt regnestykke, hvor man tager højde for den skattemæssige virkning af, at dagplejen har et højere lønindhold, og at alle dagplejere bor inden for kommunegrænsen. For en gennemsnitsplads ser regnestykket således ud: Tab ved dagplejen p.g.a. af det særlige fradrag Skattemæssig gevinst ved, at der er større lønindhold i dagplejen Skattemæssig gevinst ved, at man undgår pendling I alt kr kr kr kr. Ser man snævert på kommuneskatten kan det derfor bedre betale sig at satse på dagpleje frem for vuggestuer. Endelig understreger afsnit 8, at nogle beregninger kan få forkerte resultater, fordi man ikke skelner klart mellem kostsigtede (marginale) omkostninger og langsigtede omkostninger ved de to løsninger.

3 3 1. Hvor store er enhedsomkostningerne? I Tabel 1 er der foretaget en beregning af de gennemsnitlige budgetterede driftsudgifter pr. plads 2010 på landsplan for en række pasningsformer. Tabel 1. Gennemsnitlige driftsudgifter pr. plads i forskellige typer af dagtilbud Vuggestuehaver Børne- Integrerede Fritids- Dagpleje daginstitutioner hjem 1000 kr. i 2010-budgettet Lønninger Varekøb Tjenesteydelser m.v I alt Forældrebetaling-fripladser I alt netto Pladser i de kommunale budgetforudsætninger 2010 Budgetteret pladstal Budgetteret pladstal omregnet Driftsudgift i kroner pr. plads pr. år Bruttoudgift pr. børneenhed Nettodriftsudgift pr.børneenhed Kilder: Budgettallene kan findes i Statistikbanken. De budgetterede pladstal er oplyst af Indenrigsministeriet til Bureau Omregningen af budgetteret pladstal i aldersintegrerede institutioner er foretaget af Bureau 2000 ud fra aldersfordelingen 2010 og standardantagelsen om, at 1 barn på 0-2 år tæller som 2 børneenheder. Der var 2010 en andel af 0-3 årige i integrerede institutioner på 32 pct. Tabellen ser bort fra søskenderabatten, da denne ikke er opgjort specifikt for de enkelte typer af dagtilbud. Beregningen viser, at driftsudgiften for en vuggestueplads er ca. 26 pct. højere end i en dagpleje, hvis vi ser på bruttodriftsudgiften og 22 pct. højere, hvis vi ser på nettodriftsudgiften. 1 De højere driftsudgifter i vuggestuerne afspejler sig også i forældrebetalingen, idet denne som udgangspunkt beregnes som 25 pct. af driftsudgifterne. 2 1 Forskellen skyldes, at kommuner med madordning i 2010 havde mulighed for at budgettere med 30 pct. forældreandel i vuggestuer mod 25 pct. i dagpleje. 2 I Integrerede institutioner er bruttoudgiften pr. børneenhed kr. Dette tal er imidlertid påvirket af, at 7 pct. af børnene i de aldersintgererede institutioner er 6-9 årige, mens 1 pct. er i klubalderen. Hvis man kunne skille skolebørnene fra, ville de gennemsnitlige driftsudgifter pr. børneenhed blive højere og formentlig nogenlunde på niveau med udgiften pr. børneenhed i de rene vuggestuer.

4 4 Tabel 2 viser gennemsnitstaksterne Tabel 2. Gennemsnitlig forældrebetaling i dagpleje og vuggestue Dagtilbudstype Forældrebetaling pr. md. omregnet til 12 mdr. Dagpleje 2198 Vuggestueplads med mad 3056 Vuggestuer uden mad Årsagerne til forskelle: 1. Lønomkostningerne Der er især tre årsager til de lavere omkostninger i dagplejen: 1) Dagplejernes løn ligger almindeligvis lidt lavere end de daginstitutionsansattes 2) Der er sædvanligvis flere fuldtidsansatte pr. barn i vuggestuer end i dagplejen, hvilket bl.a. hænger sammen med, at dagplejerne har længere arbejdstid 3) I vuggestuerne skal kommunen ud over personale sørge for bygninger, materialer og (de fleste steder) kost. I dagplejen betales dette helt overvejende af dagplejehjemmet. Ser vi på gennemsnitslønningerne må denne beregnes som et vejet gennemsnit af: - Løn til ledere - Løn til pædagoger - Løn til pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter - Løn til andet personale En beregning af gennemsnitslønningerne i vuggestuer på grundlag af decemberlønningerne er gennemført i Tabel 3. Bemærk, at beregningen er gennemført ud fra de 307 rene vuggestuer. Tabel 3. Beregning af gennemsnitsløn i vuggestuer, december 2010 Vægt = DST s Personalegruppe ressourcetælling 2009 Gennemsnitsløn december 2010 Ledelse Sekretær mv Lærer, støttepædagog mv Fysio-, ergoterapeut mv Pædagog, omsorgsassistent mv Pædagogmedhjælper, dagplejer mv Økonoma, kok mv Rengørings- og køkkenhjælp Pedel, vicevært mv I alt

5 5 Note: Gennemsnitslønningerne er den gennemsnitlige samlede løn (incl. pensionsbidrag mv.) december 2010 ifølge FLD. Der er set bort fra, at DST tæller et mindre antal personer under uddannelse med sammen med pædagogmedhjælpere. I Tabel 4 beregnes gennemsnitslønnen i dagplejen på tilsvarende måde. Tabel 4. Beregning af gennemsnitsløn i dagpleje, december 2010 Fuldtidsansatte i Personalegruppe flg. FLD, dec Gennemsnitsløn december 2010 Dagplejepædagoger Dagplejere I alt Note: FLD-statistikken tæller dagplejeledere med blandt pædagogiske ledere. Dagplejelederne opgøres m.a.o. ikke særskilt. De 752 dagplejepædagoger i FLD-statistikken er derfor skønsmæssigt tillagt 275 ledere. Der er derefter beregnet en gennemsnitsløn for dagplejepædagoger ud fra FLD-tallet for dagplejepædagoger og 275 pædagogiske ledere. Samlet er de gennemsnitlige lønomkostninger pr. fuldtidsansat i vuggestuerne ca. 2,3 pct. højere end i dagplejen. Årsagen hertil er, at andelen af pædagogisk uddannet personale er lavere i vuggestuer end i andre institutionstyper. Man ville derfor nå et lidt andet resultat, hvis man så på andre institutionstyper. 3 Det kan ikke udelukkes, at der er kommuner, hvor gennemsnitslønnen i dagpleje er lidt højere end i vuggestuer. Det afhænger af lokale løntillæg og andelen af pædagoger. Alt i alt tegner der sig dog et billede af, at det næppe er lønforskellene, der er den afgørende faktor bag forskelle i enhedsomkostninger. 3. Årsagerne til forskelle 2: Fuldtidsansatte pr. barn Tager vi igen Danmarks Statistiks ressourceopgørelse pr viser Tabel 5, hvordan man kan beregne antallet af børn pr. fuldtidsansat i de to pasningsformer. Tabel 5. Beregning af antal børn pr. fuldtidsansat i vuggestuer og dagpleje Indskrevne børn Personale Barn pr. ansat Vuggestuer ,54 4 Dagpleje ,19 3 Det antages desuden at pædagogandelen er omtrent den samme i vuggestuegrupper i integrerede institutioner som i vuggestuer. 4 Tallet må ikke forveksles med belastningsgraden i vuggestuer, som er knap 5 børn pr. voksen. Der er to årsager hertil. For det første er belastningsgraden er udregnet pr. åbningstime, mens fuldtidsansatte er beregnet i forhold til 37 timers beskæftigelse. For det andet viser Tabel 5 den samlede ressourceindsats, incl. fx køkkenpersonale, rengøringspersonale m.v. Kun derved kan man sammenligne med dagplejen, hvor det er dagplejeren selv, der gør rent og laver mad. Endelig skal det bemærkes, at De institutionsansatte bruger næsten halvdelen af deres tid på andet end arbejde med børn. Tallet afspejler derfor på ingen måde, hvor mange børn den enkelte har ansvaret for af gangen.

6 6 På grundlag af tabellen kan det beregnes, at personalet i dagplejen (incl. dagplejepædagoger) i gennemsnit har 26 pct. flere børn pr. fuldtidsansat end personalet i vuggestuer (incl. ledere). Hovedårsagen hertil er, at dagplejerne har en længere arbejdsuge end de institutionsansatte. Institutionerne har skiftende personale for at dække åbningstiden ind. Det bruger man i sagens natur ikke i dagplejen. Tabel 6 viser en beregning af antal børn pr. dagplejer pr Desuden er det budgetterede pladstal inddraget. 5 Tabel 6. Børn pr. dagplejer 2010 og budgetteret antal børn pr. dagplejer Budgetteret antal Indskrevne børn 2010 ifølge DST Dagplejere 2010 ifølge FLD Budgetteret pladstal for hele 2010 ifølge Indenrigsmi nisteriet Indskrevne i pct. af budget Børn pr. dagplejer 2010 helårsbørn pr. faktisk ansat dagplejer 2010 Hele landet ,7 3,5 3,7 Tabellen viser, at der i gennemsnit er 3,5 børn pr. dagplejer. For 2009 fandt vi, jf. Tabel 5, 3,2 børn pr. ansat i dagplejen, men dette tal inkluderede dagplejepædagoger. 6 Tabellen viser desuden, at antallet af indskrevne i ligger lidt under det budgetterede pladstal. Dette afspejler bl.a. de sæsonsvingninger, der er mange steder, hvor man bruger dagplejen som buffer om foråret. Ser man på de kommunefordelte tal, viser Tabel 7 imidlertid eksempler på kommuner, hvor forskellene mellem budgetteret pladstal og faktisk indskrevne ikke blot kan forklares med sæson. Desuden er København medtaget i tabellen. I Bilagstabel 1 findes tal for alle kommuner. 5 De budgetterede pladstal indberettes til Indenrigsministeriet i forbindelse med budgetlægningen. Bureau 2000 har fået tallene for de enkelte kommuner oplyst af Indenrigsministeriet. De budgetterede pladstal skal normalt afspejle den gennemsnitlige benyttelse i årets løb. 6 Når dagplejepædagogerne ikke er med i beregningerne for 2010, er det fordi FLD ikke giver kommunefordelte tal for mindre end 5 personer pr. kommune.

7 7 Tabel 7. Børn pr. dagplejer 2010 og budgetteret antal børn pr. dagplejer i udvalgte kommuner Budgetteret antal Indskrevne børn 2010 ifølge DST Dagplejere 2010 ifølge FLD Budgetteret pladstal for hele 2010 ifølge Indenrigsmi nisteriet Indskrevne i pct. af budget Børn pr. dagplejer 2010 helårsbørn pr. faktisk ansat dagplejer 2010 København , ,1 3,95 1,58 Høje- Taastrup 71 34, ,3 2,08 4,4 Fredensborg , ,63 5,16 Dragør 44 15, ,4 2,83 5,02 Vesthimmerland , ,6 4,05 6,69 Ringsted , ,19 5,14 Halsnæs , ,5 2,88 4,54 Gribskov , ,6 3,27 4,98 Tårnby , ,7 2,74 4,04 Stevns , ,6 2,53 3,58 Solrød , ,94 4,14 Københavns kommune er medtaget for at understrege, at tallene i Bilagstabel 1 skal behandles kritisk. Antallet af indskrevne børn i København synes således at omfatte en række specielle københavnske deltag, fx ordningen hvor en forælder ansættes til at passe eget og andres børn. Dette kan være årsagen til, at tallene virker misvisende. 7 Inden man bruger bilagstabel 1 i forhold til en bestemt kommune bør man derfor overveje, om der kan være specielle forhold, der præger tallene. Men tabellen viser også, at der er kommuner med en meget lav kapacitetsudnyttelse i dagplejen. Dette er fx tilfældet i Helsingør, hvor kommunen på baggrund af dagplejens manglende kapacitetsudnyttelse fik lavet en beregning, der viste, at dagplejen var meget dyr i forhold til vuggestuer. Når fx Fredensborg har 5,16 budgetterede helårsbørn i 2010 pr. faktisk ansat dagplejer i, må det formentlig forklares ud fra, at man i budgettet har regnet med både flere børn og flere dagplejere, end man faktisk havde brug for. Derfor har man i reguleret det faktiske antal dagplejere ned. Tallet kan derfor ikke tages som udtryk for, at Fredensborg overskrider normen på højst 5 børn pr. dagplejer. For enkelte kommuner kan et lille antal børn pr. dagplejer hænge sammen med boligforholdene blandt dagplejere. Blandt Københavnske dagpleje har der således traditionelt været en del 7 Tilsvarende kan gælde kommuner med hjemmedagpleje, fx Gentofte.

8 8 dagplejehjem, som lå i etagebyggeri, hvilket kan gøre det betænkeligt at indskrive mere end tre børn i de pågældende dagplejehjem. Tabel 7 peger imidlertid i retning af, at hovedårsagen til et lavt antal børn pr. dagplejer i nogle kommuner er lav kapacitetsudnyttelse. En lav kapacitetsudnyttelse kan hænge sammen med flere forhold. I fx Helsingør angiver man fra kommunens side, at fordelingen af børn på hhv. dagpleje/institution har været styret af forældrenes præferencer. Dagplejens kapacitet blev ikke nedreguleret i forhold til udviklingen i disse præferencer. Man har med andre ord accepteret, at man betalte institutionerne for at modtage flere børn (i Helsingør får institutionerne penge pr. indskrevet barn), uanset at det ville have været omtrent gratis at indskrive børnene i dagpleje. Hvis der er en lav kapacitetsudnyttelse i dagplejen i en kommune, må man overveje, hvad årsagen kan være. I Helsingør angav kommunen som nævnt forældrepræferencer som årsagen, og i det lange løb må man naturligvis indrette sig efter disse præferencer. 4. Årsagerne til forskelle 3: Udgiftssammensætningen Vi har i det foregående set, at: 1) de ansatte i dagplejen har en lidt lavere løn end de institutionsansatte 2) de ansatte i dagplejen i gennemsnit passer flere børn end de institutionsansatte Disse to forhold kan alene forklare den forskel i driftsudgifterne, vi fandt i Tabel 1. Men lønudgifterne er ikke de samlede driftsudgifter. Som det fremgår af Tabel 8 Tabel 8. Andelen af ikke-løn ud fra de kommunale 2009-regnskaber Dagpleje Vuggestuer 1000 kr. Lønninger i 1000 kr Varekøb i 1000 kr Tjenesteydelser m.v. i 1000 kr Ikke-løn i alt i 1000 kr Samlede driftsudgifter i 1000 kr Ikke-løn i pct. af løn 4 pct. 19 pct. Det ses, at man i vuggestuerne ud over løn skal betale 19 pct. af lønsummen yderligere til varer, tjenesteydelser m.v. I dagplejen er denne andel kun 4 pct., fordi dagplejeren selv betaler mad, rengøring, opvarmning, legetøj osv. Ser man på de enkelte udgiftskomponenter måtte man forvente, at forskellen fra driftsudgiften pr. dagplejeplads til driftsudgiften pr. vuggestueplads var højere end de 26 pct. vi fandt i Tabel 1. En årsag hertil kan muligvis være, at det personaletal for vuggestuerne, som er angivet i Tabel 5, er

9 9 usikkert 8. Men der er i hvert fald ingen grund til at tro, at forskellen er mindre end de 26 pct. på landsplan. Samtidig må man bemærke, at beregningerne ovenfor kun vedrører driftsudgifterne. Med mindre man varigt kan regne med ledig kapacitet i kommunens daginstitutioner, bør man på langt sigt også indregne de etableringsomkostninger, der er ved at oprette vuggestuepladser. Disse er meget forskellige, bl.a. afhængige af kommunens muligheder for at stille en byggegrund til rådighed. En pris ved nybyggeri vil typisk ligge på ca kr. pr. plads og måske kr. årligt i afskrivninger og forrentninger. Dette øger prisspændet mellem vuggestue og dagpleje yderligere. 5. Faktorer bag efterspørgselsudviklingen: Børnetallet En oplagt årsag til, at der er faldende kapacitetsudnyttelse en del steder, er det faldende børnetal. Figuren neden for viser udviklingen i antallet af 0-2 årige i hele landet Det ses, at antallet af 0-2 årige har været faldende siden 1997 og ventes at falde med yderligere ca. 4 pct. frem til Omkring 2015 vil udviklingen vende. Denne vending er stort set uundgåelig. Figuren viser nemlig, at antallet af nyfødte steg stærkt i begyndelsen af 90 erne. Disse piger og drenge vil om få år nå den alder, hvor de får børn. Og derfor skal det gå meget galt, hvis fødselstallet ikke begynder at stige igen om 4-5 år. Til den tid kan det derfor have stor betydning for 8 Fx fordi Danmarks Statistik har indregnet elever, ekstraordiniært ansatte, fleksjobbere m.v.

10 10 en kommune, at man ikke helt har afviklet dagplejen. Men en kapacitetstilpasning nogle steder kommer man ikke uden om. Udviklingen i børnetal er meget forskelligt fra kommune til kommune. Det kan derfor være værd at kigge nærmere på den. Det faldende børnetal, der er mange steder, sammen med den meget stramme kommunale økonomi, får mange til at tænke kortsigtet. Ret beset er det faldende børnetal dén chance, vi har ventet på, til at få rettet op på de meget trange pladsforhold, som karakteriserer danske daginstitutioner. Det er meget ærgerligt, hvis denne chance forspildes, fordi institutioner konkurrerer med dagpleje om at få bygningerne fyldt op og dermed undgå afskedigelser. 6. Faktorer bag efterspørgselsudviklingen: Prisforskellen Det er en udbredt antagelse, at tendensen går i retning af, at institutionspasning foretrækkes af stadig flere. Man bør i den forbindelse være opmærksom på, at forældrenes præferencer er påvirket af flere ting, bl.a. af den reelle oplysning om de forskellige typer af dagtilbud og af de reelle valgmuligheder i den enkelte kommune. Hermed menes forældrenes mulighed for at få netop den institution/det dagplejehjem, de ønsker sig. Disse reelle valgmuligheder kan være forskellige fra kommune til kommune. Hertil kommer, at forskellen mellem forældrebetalingen for en dagplejeplads og en vuggestueplads bliver stadig større. I 2001 kostede en vuggestueplads 24 pct. mere end en dagpleje. I dag er forskellen 37 pct. eller 835 kr. mdl., hvis man regner i kroner og øre. Forskellen afhænger bl.a. af, om kommunen lader maden være en del af kerneydelsen i vuggestuen eller ej. Men hvis forældrene skal betale særskilt for maden (eller selv smøre madpakke) bliver den reelle forskel endnu større. Det er ikke usandsynligt, at en del forældre vil lade deres præferencer påvirke af denne prisforskel. 7. Skattetænkning Det har i debatten været fremført, at det ud fra en snæver kommunaløkonomisk betragtning kan være mere fordelagtigt at satse på institutioner frem for dagpleje, fordi dagplejernes særlige fradrag på 46 pct. betyder færre kommunale skatteindtægter, når man ansætter dagplejere. Denne betragtning er ikke rigtig, som det skal vises i det følgende. Den samlede skattevirkning af at have dagpleje frem for institutioner (set fra en enkelt kommunes synsvinkel) kan opgøres således: 1) Kommunen mister penge, fordi dagplejerne har et særligt fradrag 2) Kommunen tjener penge, fordi institutionspasning betyder flere udgifter til andet end løn og disse udgifter giver ikke skattekroner tilbage i kommunekassen 3) Kommunen tjener penge, fordi alle dagplejere bor og betaler skat i arbejdsstedskommunen. Satser man på institutioner, er der en del af de ansatte, der betaler skat andetsteds. I det følgende skal disse poster nærmere anslås.

11 11 Tabel 9. Beregning af mistet skatteprovenu. Lønninger pr. december 2010 Kr. pr. år Dagplejeløn netto, ex. pension Efter arbejdsmarkedsbidrag Procent for det særlige fradrag 46 Gennemsnitlig kommuneskat 25 Mistet skatteprovenu= 25 pct. af 46 pct. af kr Børn pr. dagplejer 3,5 Mistet skatteprovenu pr. barn Det skal bemærkes, at fradragsprocenten de kommende år stiger til 60 pct. Det vil gradvis øge det mistede skatteprovenu til ca kr. pr. barn. 9 En del af begrundelserne for dagplejernes særlige fradrag er, at dagplejeren selv afholder udgifter til kost, vandforbrug, opvarmning osv. I en institution er det kommunen, der skal betale disse udgifter. Det betyder, at lønandelen af udgifterne er meget højere i dagplejen end i vuggestuer, og det er jo kun lønningerne, der kommer til kommunal indkomstbeskatning. I Tabel 10 er virkningen heraf beregnet Tabel 10. Beregning af virkningen af andelen af ikke-løn ud fra de kommunale regnskaber Dagpleje Vuggestuer Lønninger i 1000 kr Varekøb i 1000 kr Tjenesteydelser m.v. i 1000 kr Ikke-løn i alt i 1000 kr Samlede driftsudgifter i 1000 kr Indskrevne Ikke-løn pr. barn Mistet kommuneskat, fordi nogle udgifter ikke er løn= Kommuneskat=0,92*0, Samlet betyder den forskellige lønandel, at der pr. barn kan regnes med kr. mindre i vuggestuerne i kommuneskat, end man kunne, hvis udgiftssammensætningen var den samme som i dagplejen. I december 2010-niveau svarer dette til måske kr. 9 Når fradragsprocenten øges til 60 pct., er det fordi den samlede skattemæssige værdi af en række fradrag eksempelvis fradrag for faglige kontingenter bliver lavere, når sundhedsbidrag omlægges til bundskat til staten. De ligningsmæssige fradrag bruges i forhold til sundhedsbidrag og kommunalskat, men ikke for de øvrige personskatter. Den del af værdien af dagplejefradraget, som hidtil har givet nedslag i sundhedsbidraget, aftrappes derfor, og i takt hermed øges fradragsprocenten. Der vil imidlertid fortsat være fradrag i forhold til kommunalskatten. Eller sagt anderledes: Tidligere delte stat og kommuner udgiften ved fradraget. Fremover bliver det alene en kommunal mindreindtægt.

12 12 Endelig skal man i en sammenligning have pendlingen for øje. En dagplejer bor altid i den kommune, hvor hun arbejder. Derimod kan en institutionsansat godt bo og betale kommuneskat i en anden kommune. Der foreligger ikke specifikke tal for erhvervspendlingen for daginstitutionsansatte, men man kan formode, at den ligger på niveau for erhvervspendlingen blandt kvindelige lønmodtagere, der arbejder inden for den overordnede branche Offentlig administration, undervisning og sundhed. Her er der på landsplan 34 pct., som bor i en anden kommune end den, hvor de arbejder. Bilagstabel 2 giver en kommunefordelt oversigt. Antager vi, at en institutionsansat har ligningsmæssige fradrag på 4000 kr. mdl. giver Tabel 11 en beregning af virkningen for kommuneskatten. Tabel 11. Beregning af det kommunale provenutab p.g.a. erhvervspendling for institutionsansatte Kr. pr. år Nettoløn december 2010, ex pension Kommuneskat = 0,92*0,25 pct Tabt kommuneskat p.g.a. pendling =34 pct. heraf Børn pr. voksen, jf. tabel 3 2,54 Tabt kommuneskat pr. barn Det skal bemærkes, at kommunerne tilsvarende har gevinster ved, at institutionsansatte, der bor i kommunen, får løn fra en anden kommune. På landsplan ophæver disse udgifter og gevinster hinanden. Men for den enkelte kommune, som skal beslutte, om det skal etableres dagpleje eller vuggestue, og som kun ser snævert på sin egen økonomi, er det regnestykker i Tabel 11, der er det relevante. Vi får herefter et samlet regnestykke pr. plads ved at etablere en dagpleje- frem for en institutionsplads. Tab ved dagplejen p.g.a. af det særlige fradrag Skattemæssig gevinst ved, at der er større lønindhold i dagplejen Skattemæssig gevinst ved, at man undgår pendling I alt kr kr kr kr. Det er således ud fra en svæver kommunaløkonomisk betragtning mest fordelagtigt at satse på dagpleje. Fordelen bliver mindre, når fradraget de kommende år sættes i vejret, og der vil være store forskelle fra kommune til kommune, p.g.a. forskelle i erhvervspendling. 8. Marginale omkostninger og gennemsnitsomkostninger Det er vigtigt ved børnepasning som ved andre forhold at skelne mellem gennemsnitlige og marginale omkostninger. De gennemsnitlige omkostninger er de omkostninger, man må se på ved en langsigtet betragtning. Hvis man vil beregne om det kan betale sig at drive restaurant, skal man fx kalkulere med en madpris, der ikke alene kan dække udgifter til kokken, tjenerne og råvarer, men

13 13 som også kan bidrage til, at udgiften til lokaler forrentes og afskrives. Det udelukker ikke, at restauratøren fx udformer et særligt frokosttilbud, som kun dækker de marginale omkostninger ind. Tilsvarende vil prisen for et ekstra barn i vuggestue være lavere end gennemsnitsprisen, hvis man i forvejen har en ansat leder, ledige bygninger osv. Det er helt rimeligt at lade sådanne muligheder påvirke de kortsigtede valg. Men hvis man vil sammenligne prisen for to typer af dagtilbud, må man enten vælge gennemsnitsprisen for begge typer af tilbud eller marginalprisen for begge tilbud. Tager vi fx de beregninger, Helsingør kommune gennemførte forud for beslutningen om at nedlægge dagplejen, sætter man imidlertid de marginale omkostninger ved at få passet et ekstra institutionsbarn (det ekstra beløb institutionen skulle have) overfor gennemsnitsprisen i dagplejen. Havde man i stedet sat den i forhold til marginalomkostningerne i dagplejen, ville man have set, at denne var lig nul, eftersom der var ledige pladser. Dette er ikke en rigtig måde at sammenligne på.

14 14 Bilagstabel 1. Børn pr. dagplejer 2010 og budgetteret antal børn pr. dagplejer Budgetter et pladstal for hele Indskrevne Dagplejere 2010 Budgetteret børn 2010 ifølge Indenrigs Indskrevne i Børn pr. antal helårsbørn dagplejer pr. faktisk ansat 2010 ifølge ifølge ministeriet pct. af dagplejer DST FLD budget København , ,1 3,95 1,58 Frederiksberg , ,2 4,29 5,21 Ballerup , ,06 3,06 Brøndby 75 27, ,8 2,78 3,48 Dragør 44 15, ,4 2,83 5,02 Gentofte , ,2 3,83 2,79 Gladsaxe , ,5 3,07 2,86 Glostrup 52 20, ,3 2,57 3,46 Herlev , ,2 2,66 3,12 Albertslund 77 32, ,3 2,41 3,28 Hvidovre , ,4 2,9 3,31 Høje-Taastrup 71 34, ,3 2,08 4,4 Lyngby-Taarbæk , ,6 2,47 3,45 Rødovre , ,4 2,51 3,13 Ishøj 59 21, ,9 2,75 3,35 Tårnby , ,7 2,74 4,04 Vallensbæk , ,1 3,14 2,75 Furesø 94 34, ,76 2,94 Allerød 93 29, ,7 3,21 3,66 Fredensborg , ,63 5,16 Helsingør , ,1 2,72 3,77 Hillerød , ,4 3,12 4,25 Hørsholm 45 13, ,44 3,82 Rudersdal , ,5 2,7 3,36 Egedal , ,3 2,48 2,97 Frederikssund , ,5 3 4,03 Greve , ,9 2,9 3,67 Køge , ,9 3,04 3,71 Halsnæs , ,5 2,88 4,54 Roskilde , ,41 2,23 Solrød , ,94 4,14 Gribskov , ,6 3,27 4,98

15 15 Odsherred , ,7 3,53 3,93 Budgetter et pladstal for hele Indskrevne Dagplejere 2010 Budgetteret børn 2010 ifølge Indenrigs Indskrevne i Børn pr. antal helårsbørn dagplejer pr. faktisk ansat 2010 ifølge ifølge ministeriet pct. af dagplejer DST FLD budget Holbæk , ,3 3,55 Faxe , ,2 2,79 3,81 Kalundborg , ,7 4,28 4,38 Ringsted , ,19 5,14 Slagelse , ,6 3,39 3,87 Stevns , ,6 2,53 3,58 Sorø ,2 513,3 78,7 3,28 4,17 Lejre , ,8 3,44 3,52 Lolland , ,1 3,53 3,92 Næstved , ,6 2,94 3,78 Guldborgsund , ,5 3,37 3,99 Vordingborg , ,2 3,7 3,89 Bornholm , ,3 3,53 4,29 Middelfart , ,6 3,62 3,9 Assens , ,7 3,68 3,96 Faaborg-Midtfyn , ,9 3,71 3,79 Kerteminde , ,4 3,16 3,5 Nyborg , ,2 3,43 3,52 Odense , ,1 3,98 4,05 Svendborg , ,3 3,54 3,8 Nordfyns , ,5 3,68 3,97 Langeland , ,2 3,62 3,57 Ærø 56 17,0 49,8 112,4 3,29 2,93 Haderslev , ,5 3,66 3,72 Billund , ,8 3,75 3,29 Sønderborg , ,9 3,1 3,69 Tønder , ,9 4,58 4,17 Esbjerg , ,3 3,37 3,78 Fanø 22 7, ,14 3,14 Varde , ,9 3,56 3,5 Vejen , ,3 3,36 3,38 Aabenraa , ,1 4,14 3,69 Fredericia , ,1 3,83 3,86

16 16 Horsens , ,6 3,42 3,34 Budgetter et pladstal for hele Indskrevne Dagplejere 2010 Budgetteret børn 2010 ifølge Indenrigs Indskrevne i Børn pr. antal helårsbørn dagplejer pr. faktisk ansat 2010 ifølge ifølge ministeriet pct. af dagplejer DST FLD budget Kolding , ,1 3,31 3,71 Vejle , ,3 3,67 3,73 Herning , ,8 3,54 3,69 Holstebro , ,7 3,43 3,58 Lemvig , ,9 3,59 3,63 Struer , ,7 3,98 4,21 Syddjurs , ,29 3,78 Norddjurs , ,6 3,5 3,83 Favrskov , ,2 3,41 3,65 Odder , ,3 3,77 3,59 Randers , ,7 3,55 4 Silkeborg , ,6 3,48 3,39 Samsø 65 18, ,5 3,61 3,67 Skanderborg , ,3 3,39 3,52 Aarhus , ,4 3,24 3,63 Ikast-Brande , ,3 3,35 3,34 Ringkøbing- Skjern , ,3 3,56 3,94 Hedensted , ,8 3,21 3,74 Morsø , ,3 3,45 3,58 Skive , ,2 3,45 3,44 Thisted , ,9 3,72 3,41 Viborg , ,9 3,61 3,58 Brønderslev , ,58 3,69 Frederikshavn , ,6 4,25 4,59 Vesthimmerlands , ,6 4,05 6,69 Læsø 25 8, ,2 3,13 3,25 Rebild , ,6 3,86 3,76 Mariagerfjord , ,6 3,75 4 Jammerbugt , ,8 3,59 3,83 Aalborg , ,9 4,22 3,41 Hjørring , ,4 3,45 3,86 Hele landet , ,1 94,7 3,5 3,7

17 17 Bilagstabel 2. Erhvervspensling for kvinder inden for hovedbranchen Offentlig administration, undervisning og sundhed Pct. der pendler i Natbefolkning (bopælskommune) Indpendling pct. af dagbefol kning Udpendling Dagbefolkning (arbejdsstedskommune) København Frederiksberg Dragør Tårnby Albertslund Ballerup Brøndby Gentofte Gladsaxe Glostrup Herlev Hvidovre Høje-Taastrup Ishøj Lyngby-Taarbæk Rødovre Vallensbæk Allerød Egedal Fredensborg Frederikssund Furesø Gribskov Halsnæs Helsingør Hillerød Hørsholm Rudersdal Bornholm Greve Køge Lejre Roskilde Solrød

18 18 Pct. der pendler i pct. af dagbefol kning Dagbefolkning (arbejdsstedskommune) Natbefolkning (bopælskommune) Indpendling Udpendling Faxe Guldborgsund Holbæk Kalundborg Lolland Næstved Odsherred Ringsted Slagelse Sorø Stevns Vordingborg Assens Faaborg-Midtfyn Kerteminde Langeland Middelfart Nordfyns Nyborg Odense Svendborg Ærø Billund Esbjerg Fanø Fredericia Haderslev Kolding Sønderborg Tønder Varde Vejen Vejle Aabenraa Favrskov Hedensted Horsens

19 19 Pct. der pendler i pct. af dagbefol kning Dagbefolkning (arbejdsstedskommune) Natbefolkning (bopælskommune) Indpendling Udpendling Norddjurs Odder Randers Samsø Silkeborg Skanderborg Syddjurs Aarhus Herning Holstebro Ikast-Brande Lemvig Ringkøbing-Skjern Skive Struer Viborg Brønderslev Frederikshavn Hjørring Jammerbugt Læsø Mariagerfjord Morsø Rebild Thisted Vesthimmerlands Aalborg Hele landet