Viborg Kommunes basisbudget

Transkript

1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Hvad er et basisbudget? Resultatopgørelse Skatter og generelle tilskud Skatter Generelle tilskud og udligning Tekniske ændringer i basisbudgettet Lovændringer indarbejdet i budgettet Moderniseringsaftalen Pris og lønregulering Demografiregulering Folkeskolereform Konkurrenceudsættelser Skattefinansieret drift Serviceudgifter Overførselsudgifter Renter Anlæg Skattefinansierede anlægsudgifter Jordforsyning Forsyningsområdet Likviditetsmæssige konsekvenser Lånoptagelse Afdrag på lån Øvrige finansforskydninger

2 1. Indledning Basisbudget baserer sig på budgetrammerne for overslagsårerne i det vedtagne budget samt de budgetforslag, som udvalgene færdiggjorde ultimo juni 2013 indenfor de udmeldte budgetrammer. 1.1 Hvad er et basisbudget? Basisbudgettet er et såkaldt teknisk budget, hvor udgangspunktet er udvalgenes budgetforslag, korrigeret for den ny indtægtsprognose samt en række andre tekniske ændringer. Der er indarbejdet følgende tekniske ændringer i basisbudgettet: Den forventede pris- og lønudvikling i basisbudgettet er ajourført med KL s seneste skøn af 26. juni De demografiafhængige udgifter er ajourført med udgangspunkt i befolkningsprognosen, som Økonomiudvalget godkendte den 24. april I henhold til de vedtagne principper er der alene indarbejdet negative reguleringer i basisbudgettet. Positive reguleringer indarbejdes ikke automatisk men indgår i de politiske forhandlinger og tværgående prioriteringer, der indledes med budgetkonferencen. Budgetrammerne er ajourført med byrådsbeslutninger siden Økonomiudvalgets rammeudmelding. gettet, idet de først indgår i de politiske budgetforhandlinger. Formålet med basisbudgettet er at fjerne fokus fra de tekniske korrektioner, således at drøftelserne på Byrådets budgetkonference den 29. og 30. august 2013 i højere grad kan fokuseres på tværgående prioritering herunder ønsker om merudgifter samt behov for reduktioner der er ønskelige og nødvendige i det endelige budgetforslag Indtægtssiden er genberegnet med nye indtægtsforudsætninger på baggrund af Økonomi- og Indenrigsministeriets beregning af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2014 og KL s skøn for udviklingen i udskrivningsgrundlaget. Virkningen af regeringens lov- og cirkulæreprogram er fordelt på politikområder. Moderniseringsaftalens statslige afbureaukratiseringsinitiativer, som er en del af Økonomiaftalen mellem Regeringen og KL, er fordelt på politikområder. Overførselsudgifterne er budgetteret på baggrund af ny lovgivning, den aktuelle vurdering af konjunkturudviklingen og forventet regnskab pr 30. juni På overførselsområderne modsvares eventuelle merudgifter af merindtægter i form af øgede generelle tilskud, da disse udgifter for kommunerne under ét er dækket af staten. Anlægsudgifterne på det skattefinansierede område er indarbejdet med beløb svarende til den vedtagne udgiftsramme korrigeret for tekniske ændringer. Udvalgenes nye anlægsønsker er ikke indarbejdet i basisbud- 2

3 2. Resultatopgørelse Tabellen nedenfor viser basisbudget opgjort i en resultatopgørelse. Tabel 1. Resultatopgørelse pr. 5. august 2013 Oprindeligt Forventet Budget Budget- Budget- Budget- (mio. kr) budget regnskab overslag overslag overslag Resultatopgørelse: (minus = indtægter) Skatter og generelle tilskud , , , , , ,7 Serviceudgifter 3.878, , , , , ,6 Overførselsudgifter 1.261, , , , , ,0 Pris- og lønstigninger (drift) 82,0 166,7 262,6 Renter 27,9 17,6 21,2 23,0 24,9 25,9 Resultat af ordinær drift -199,4-230,4-218,9-178,7-192,9-172,6 Anlægsudgifter 141,9 137,8 196,4 200,0 200,0 200,0 Ældreboliger (anlægsudgifter) 12,3 28,4 25,4 0,0 0,0 0,0 Jordforsyning 1,8-11,8 6,8-0,2-8,3-1,7 Pris- og lønstigninger (anlæg) 3,0 5,9 9,0 Resultat skattefinansieret område -43,4-76,0 9,7 24,1 4,7 34,7 Forsyningsområdet -0,9 9,0 2,5 10,2 7,7-0,3 Resultat før låntagning -44,3-67,0 12,2 34,3 12,4 34,4 Likviditet: (minus = kasseforbrug) Likvide aktiver primo 44,2 44,2 112,8 105,1 34,2-18,8 Resultat før låntagning 44,3 67,0-12,2-34,3-12,4-34,4 Lånoptagelse 148,9 118,5 54,9 30,1 27,5 28,5 Afdrag på lån -68,5-61,8-61,7-63,4-65,2-66,3 Øvrige finansforskydninger -56,8-55,1 11,3-3,3-2,9-4,8 Likvide aktiver ultimo 112,0 112,8 105,1 34,2-18,8-95,8 Likvide aktiver gennemsnit 190,0 260,0 290,0 250,0 190,0 125,0 3

4 Basisbudgettets hovedtal vises ovenfor i en resultatopgørelse, som sammenfatter alle kommunens udgifter og indtægter. I de følgende afsnit gennemgås de enkelte hovedposter. Resultatet af den ordinære drift viser, hvor stort et driftsoverskud eller -underskud, kommunen har til at dække udgifter til anlæg, idet både jordforsyning og forsyningsområdet skal hvile i sig selv set over en årrække. Der er i forbindelse med den nye budgetlov indført krav om, at der skal være overskud på den ordinære drift. Resultatopgørelsen viser, at der er overskud på den ordinære drift på 218,9 mio. kr. 2014, 178,7 mio. kr. i 2015, 192,9 mio. kr. i 2016 og 172,6 mio. kr. i Byrådets målsætning om, at der skal være et overskud på den ordinære drift på minimum 200 mio. kr. er således kun opfyldt i Der er under serviceudgifterne indarbejdet en budgetbuffer ( Pulje til særlige problemstillinger ) på 25 mio. kr. i 2014, hvilket svarer til den buffer, der er inde i det vedtagne budget Formålet med budgetbufferen er at minimere risikoen for sanktioner fra Staten ved overskridelse af det aftalte budgetniveau i økonomiaftalen. Overskridelse af det aftalte niveau kan f.eks. ske ved forbrug af tidligere års opsparet overskud. Serviceudgifterne udgør 3.873,2 mio. kr., hvilket er 2,8 mio. kr. over Viborg Kommunes tekniske andel af rammen i økonomiaftalen. Overførselsudgifterne er budgetteret på baggrund af ny lovgivning, den aktuelle vurdering af konjunkturudviklingen og forventet regnskab pr 30. juni Anlægsudgifterne er indarbejdet på grundlag af budgetoverslagsårene 2014, 2015 og 2016 i budget samt tekniske ændringer. Nye anlægsønsker er kun indarbejdet på forsyningsområdet. I overslagsårene er der indlagt en anlægspulje, så resultatopgørelsen indeholder et anlægsniveau på 200 mio. kr. svarende til Byrådets målsætning. Lånoptagelsen er indarbejdet med den forventede låneramme beregnet på baggrund af basisbudgettets forudsætninger. Der er ikke indarbejdet lånoptagelse på baggrund af særlige. lånedispensationer, som Viborg Kommune har søgt i henhold til økonomiaftalen. Det ses af tabellen, at afdragene på lån overstiger lånoptagelsen, hvormed kommunens gæld nedbringes. Basisbudgettet har en negativ virkning for likviditeten i 2014, idet den faktiske likviditet reduceres fra 112,8 mio. kr. ultimo 2013 til 105,1 mio. kr. ultimo Den gennemsnitlige likviditet stiger til 290,0 mio. kr. ultimo 2014, hvorefter den er faldende i 2015 til Byrådets målsætning om en gennemsnitlig likviditet på mindst 150 mio. kr. er opfyldt i 2014 til Den såkaldte kassekreditregel kræver, at den gennemsnitlige likviditet på ethvert tidspunkt er positiv, hvilket er opfyldt. Viborg Kommune er blandt de kommuner, som har en relativ lav gennemsnitlig likviditet pr. indbygger. Selvom likviditeten lever op til Byrådets målsætning, er kommunen sårbar overfor store udsving på indtægtsside såvel som udgiftssiden. Der er derfor fortsat brug for fokus på likviditeten i den kommende budgetlægning. 4

5 3. Skatter og generelle tilskud Tabel 2. Udskrivningsgrundlaget Endelig opgjort KL prognose Kommunen har hvert år valget mellem et statsgaranteret eller et selvbudgetteret udskrivningsgrundlag. Vælges statsgarantien er indkomstskatten og udligningsbeløb i 2014 lagt fast, og der sker ingen efterregulering. Vælger kommunen derimod at budgettere ud fra eget skøn (selvbudgettering), vil der i 2017 ske efterregulering på baggrund af den faktiske udvikling i I tabellen nedenfor vises væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2008 til Da den økonomiske krise var på sit højdepunkt i 2008 til 2009 var der en negativ vækst i udskrivningsgrundlaget. Væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2009 til 2010 afspejler, at økonomien langsomt var på vej tilbage på vækstsporet. Dog var der en forventning om større vækstrate fra 2010 til 2011 end tilfældet blev. I sommeren 2012 blev den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget fra 2010 til 2011 skønnet af KL til 3,7 procentpoint på landsplan men opgjort 2011 viser en vækst på kun 2,5 procentpoint på landsplan og kun 1,7 procentpoint for Viborg Kommune. Med andre ord er den danske økonomi stadig præget af stagnation og økonomisk krise. Det opgjorte skattegrundlag viser, at Viborg Kommune i perioden 2008 til 2011 har haft en vækstrate, som ligger betydeligt under landsgennemsnittet. Vækst i procent * * * Viborg Kommune -1,8 8,5 1,7 2,0 6,3 3,3 Landsplan -1,1 8,6 2,5 2,0 6,3 3,3 * baseret på KL s vækstskøn pr. juni 2013 Prognosen for udviklingen i udskrivningsgrundlaget fra 2011 til 2012 er siden sommeren 2012 blevet nedjusteret med 0,8 procentpoint (fra 2,8 pct. til 2,0 pct.). Nedjusteringen skyldes overordnet, at der reelt var økonomisk tilbagegang (fald i BNP) i 2012 hvor regeringen havde forventet en svag vækst. Der var en lavere lønudvikling end forudsat, samt lavere beskæftigelse og færre timers arbejde pr. beskæftiget end forudsat i sommeren Fra 2012 til 2013 forventes på landsplan en relativ høj vækst i udskrivningsgrundlaget på 6,3 procentpoint. Den høje vækst skyldes primært: Lovændringers påvirkning af skattefradragene, herunder tilbagetrækningsreformen, skattereform af juni 2012 med omlægning af pensionsordningers fradrag, samt finansloven 2013 med sænkning af personfradragene. Lavere rentefradrag i 2013, som følge af historisk lave renter. Overordnet er forventningen hos regeringen, Nationalbanken og Det økonomiske Råd, at dansk økonomi vil vende positivt inden for 1-2 år. Tidspunktet for et økonomisk opsving afhænger bl.a. af den hjemmelige efterspørgsel og af den internationale udvikling på eksportmarkederne, samt gældsudviklingen i de sydeuropæiske lande. Viborg Kommunes vækst kan afvige fra landsudviklingen som følge af lokale strukturforskelle i indkomstudvikling og fradragskomponenter mv. Der foreligger endnu ikke pålidelige tal for Det forudsættes i basisbudgettet, at Viborg Kommune vælger statsgaranti i 2014, idet statsgarantien efter forvaltningens vurdering giver et større provenu end selvbudgettering. Forvaltningen vil hen over sommer og efterår 2013 løbende analysere på skattegrundlaget i Viborg Kommune sammenholdt med landet, og Byrådet vil til andenbehandlingen af budgettet få præsenteret en aktuel vurdering af provenuet ved selvbudgettering. 5

6 3.1 Skatter Nedenstående tabel viser de budgetterede skatteindtægter for : Tabel 3. Skatter i basisbudget (mio. kr., løbende priser) Indkomstskat , , , ,7 Selskabsskat -39,3-48,0-54,3-55,0 - herunder eget indlagt skøn -5,0-10,0-10,0 Grundskyld -257,4-270,3-282,4-295,3 Dækningsafgift -23,0-23,7-24,4-24,4 Skatter i alt , , , ,3 Negative beløb angiver indtægter Der er i 2014 budgetteret med skatteindtægter for i alt 3.936,3 mio. kr. Langt den største del af skatterne vedrører den kommunale indkomstskat. Indkomstskatten i budget 2014 på 3.616,6 mio. kr. er baseret på Økonomi- og Indenrigsministeriets beregning af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for Statsgarantien for 2014 er en fremskrivning af det opgjorte udskrivningsgrundlag for 2011 med 11,4 procent. Endvidere er overslagsårerne fremskrevet med KL s skøn for udviklingen i udskrivningsgrundlaget. Det er provenuet fra selskabsskat vedrørende indkomståret 2011, der efter viderefordeling og udligning afregnes til kommunerne i budget Fra 2014 sænkes selskabsskatten gradvis til 22 procent i Nedsættelsen af selskabsskatten får dog først virkning på det kommunale provenu fra Provenuvurderingen for er baseret på KL s skøn samt egen vurdering. En af usikkerhedsfaktorerne er afregninger fra tidligere år, som har udgjort en større og større andel af provenuet. Der er således indlagt et merprovenu på henholdsvis 5 mio. kr. i 2015 og 10 mio.kr. i 2016 og Viborg kommune får i budget 2014 grundskyld af de skattepligtige grundværdier for ejerboliger opgjort pr. 1. november Med skattereformen fra 2012 har Folketinget besluttet at afskaffe muligheden for nye fradrag for forbedringer fra Kommunerne opnår en provenumæssig gevinst i takt med at eksisterende fradragsordninger udløber. Vurderingsmyndigheden (SKAT) har dog fortsat en del uafsluttede sager vedrørende fradrag for forbedringer. Dette forhold gør, at skønnet for ejendomsskatten er behæftet med usikkerhed. Det forventes for perioden , at grundværdierne stiger med ca. 4,5 procent om året. Dækningsafgiften vedrører offentlige ejendomme ikke forretningsejendomme. I årene er der ingen efterregulering af skatter og udligning, idet Viborg Kommune i perioden har valgt statsgaranti. Hvis der i budget 2014 vælges statsgaranti, vil der heller ikke være en efterregulering af Der indgår i økonomiaftalen for 2014 en forudsætning om, at den kommunale skatteudskrivning samlet set er uændret i forhold til Det betyder, at hvis nogle kommuner sætter skatteprocenten op, skal andre kommuner sænke skatten tilsvarende. 6

7 3.2 Generelle tilskud og udligning Tilskud og udligning giver en samlet indtægt på 1.479,6 mio. kr. i Nedenstående tabel viser de budgetterede skuds- og udligningsbeløb fra staten. Bloktilskud til kommuner Staten yder et generelt tilskud (bloktilskud) til kommunerne, hvoraf størsteparten går til landsudligningen (generel udligning) og til kommuner med højt strukturelt underskud. Resten fordeles til kommunerne efter indbyggertal og benævnes statstilskud til kommuner. Tabel 4. Generelle tilskud og udligning i basisbudget (mio. kr., løbende priser) Udligning, generelt -922,1-887,5-889,6-917,0 Udligningstilskud, kommuner med højt strukturelt underskud -64,0-62,9-74,8-86,8 Statstilskud til kommuner -253,5-147,6-172,5-175,5 - herunder eget indlagt skøn -16,8-33,6-50,4 Betinget balancetilskud -50,4-67,4-67,4-67,6 Udligning og generelle tilskud i alt , , , ,9 Tilskud til særlig vanskeligt stillede kommuner 0,0 0,0 0,0 0,0 Det særlige ældretilskud, ordning fra ,3-11,5-11,6-11,8 Det særlige ældretilskud, ordning fra ,1-15,3-15,6-15,9 Tilskud til bedre dagtilbud -9,3-9,5-9,6-9,8 Tilskud skolereformen -5,0-10,1-10,1-5,1 Særlige tilskud i alt -40,7-46,4-46,9-42,6 Udligning og tilskud vedr. udlændinge 29,5 30,2 30,8 31,4 Beskæftigelsestilskud -168,7-168,7-168,7-168,7 Udligning af selskabsskatten -21,3-23,6-24,3-24,8 Udviklingsbidrag til Region Midt 11,7 11,8 11,9 12,0 Tilskud og udligning i alt , , , ,5 Negative beløb angiver indtægter Bloktilskuddet er et generelt tilskud og er ikke øremærket bestemte formål. Bloktilskuddets størrelse er bl.a. afhængig af fastsættelsen af pris- og lønskøn, reguleringer for mer/mindreopgaver i kommunerne samt fastlæggelsen af budgetgarantien. Bloktilskuddet aftales hvert år i forbindelse med økonomiaftalen og er for 2014 på 71,4 mia. kr. for hele landet under et. I basisbudgettet for har Forvaltningen ligesom sidste år vurderet, at KL s skøn er sat meget lavt og har derfor indarbejdet 16,8 mio. kr. i 2015, 33,6 mio. kr. i 2016, samt 50,4 mio. kr. i Det er selvfølgelig behæftet med usikkerhed, men erfaringen er, at kommunerne i de årlige økonomiforhandlinger har fået tilført ekstra penge. Betinget balancetilskud I økonomiaftalen for 2014 er aftalt et betinget balancetilskud på 3 mia. kr.. For Viborg Kommune svarer det til 50,4 mio. kr. Hvis de kommunale budgetter holder sig indenfor den aftalte serviceramme, bliver det betingede balancetilskud udbetalt i første kvartal

8 Kvalitetsfondsmidler Der udmøntes i alt 2 mia. kr. fra kvalitetsfonden til kommunerne i I stedet for et tilskud (som tilfældet var i de foregående år) bliver kvalitetsfondsmidlerne nu en del af bloktilskuddet til kommunerne. Dermed tildeles disse midler til kommunerne uden at være bundet til et bestemt formål. Endvidere ophæves dels de hidtidige krav om medfinansiering (50 %), dels kravene om deponering af uforbrugte midler, der ophæves med virkning fra 1. januar Folkeskolereformen Med økonomiaftalen 2014 skabes grundlag for, at kommunerne kan komme i gang med folkeskolereformen fra skoleåret Følgende tilskud og puljer indgår i finansieringen af skolereformen i kommunerne: Bloktilskuddet forøges med 204 mio. kr. i 2014 og 407 mio. kr. i efterfølgende år til finansiering af skolereformen. Et særligt tilskud på 600 mio. kr. over tre skoleår fra 2014 til 2017 (i alt 1,8 mia. kr.), som fordeles, så de kommuner, der har de største udfordringer, tilgodeses mest. Pulje på 700 mio.kr. i perioden til sikring af fuld kompetencedækning. De indlagte indtægts- og udgiftsbeløb i basisbudgettet er beskrevet i afsnit 4.5. Sundhed Med økonomiaftalen for 2014 er regeringen og KL enige om at styrke kommunernes forebyggende og sundhedsfremmende indsats med 300 mio. kr., som indgår i kommunernes bloktilskud. Indsatsen har fokus på den patientrettede forebyggelse herunder forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser. Anvendelsen af midlerne drøftes i regi af sundhedsaftalerne. Viborg Kommunes andel, som udgør 5 mio. kr. er ikke indarbejdet sundhedsområdets udgiftsbudget. Det vil indgå i politiske budgetforhandlinger, om beløbet skal tilføres sundhedsområdet Af økonomiaftalen fremgår det, at kommunerne tildeles yderligere 299,4 mio. kr. til den aktivitetsbestemte medfinansiering af sundhedsvæsenet pga. øget aktivitet. Viborg Kommunes andel på 5 mio. kr. er indarbejdet i sundhedsområdets udgiftsbudget, som en teknisk korrektion i basisbudgettet. Endvidere fremgår det af økonomiaftalen, at der i regeringens sundhedsudspil udmøntes yderligere 328 mio. kr. i perioden 2014 til 2017 til den kommunale sundhedsindsats. Midlerne udmøntes formentligt som puljer, og det er endnu uafklaret, om der udmøntes midler i Beskæftigelsestilskud Kommunerne overtog pr. 1. januar 2010 udgifterne til dagpenge samt aktivering af forsikrede ledige. En del af disse udgifter dækkes af refusion, mens kommunernes nettoudgifter finansieres af et beskæftigelsestilskud til hver enkelt kommune. Viborg Kommunes beskæftigelsestilskud er i 2014 budgetteret til 168,7 mio. kr., hvilket skal ses i lyset af udgifter til forsikrede ledige på 195,3 mio. kr. For overslagsårerne er ligeledes budgetteret med et tilskud på 168,7 mio. kr.. Der foretages både en midtvejsregulering og efterregulering af beskæftigelsestilskuddet på baggrund af den faktiske udvikling i antal ledige. Midtvejs- og efterreguleringerne kan udgøre ganske store beløb, og de er meget vanskelige af skønne over, da relativ små udsving i arbejdsløshedsprocenterne i de enkelte kommuner kan resultere i store beløbsmæssige reguleringer. På grund af den store usikkerhed er der ikke indregnet midtvejs- eller efterreguleringer i basisbudgettet. Udligning af selskabsskatten Det kommunale provenu af selskabsskat udlignes i en særskilt udligningsordning, hvor 50 procent af forskellen mellem kommunens provenu af selskabsskab pr. indbygger og landsgennemsnittet udlignes. Selskabsskatten har været nedadgående for Viborg Kommune, hvilket resulterer i en stigning i udligningstilskuddet. Udligningstilskuddet udgør 21,3 mio. kr. i

9 4. Tekniske ændringer i basisbudgettet I afsnit 4 gennemgås de tekniske ændringer, der er foretaget i basisbudgettet. Tabellen til højre viser, hvilke rammeændringer, der er indarbejdet i budgettet, siden der blev udmeldt rammer for budgetlægningen den 8. februar Det ses af tabellen, at budgettet er reduceret med 18,5 mio. kr. i 2014, 52,6 mio. kr. i 2015, 45,6 mio. kr. i 2016 og 14,0 mio. kr. i I de følgende afsnit gennemgås lov- og cirkulæreprogrammet (afsnit 4.1), moderniseringsaftalen (afsnit 4.2), pris- og lønreguleringen (afsnit 4.3), demografireguleringen (afsnit 4.4), folkeskolereformen (afsnit 4.5) og konkurrenceudsættelser (afsnit 4.6). Nedenfor er øvrige ændringer beskrevet. Ændringer/omplaceringer jf. Byråd/Økonomiudvalg Disse ændringer omfatter de tillægsbevillinger, som er bevilget siden budgetrammerne blev udmeldt. Differencen mellem 2014 og 2015 skyldes primært, at der i 2014 er indlagt 17,2 mio. kr. i driftsoverskud fra regnskab Tabel 5. Budgetændringer - herunder tekniske ændringer i basisbudgettet (i kr., 2014-p/l) Ramme pr. 8. februar Prisfremskrivning jf. nyt pris- og lønskøn fra KL Ændringer/omplaceringer jf. Byråd/Økonomiudvalg Ændringer/omplaceringer jf. udvalgenes budgetforslag Serviceområdet Overførselsområdet Tekniske ændringer Lov- og cirkulæreprogram Moderniseringsaftale Øvrige tekniske ændringer Basisbudget Budgetændringer i alt Ændringer/omplaceringer i udvalgenes budgetforslag Disse ændringer omfatter primært overførselsudgifterne, dvs. budgetændringer på arbejdsmarkeds- og overførselsområdet, pensioner og boligstøtte og Børne- og Ungdomsudvalgets overførselsområde. Overførselsudgifterne budgetteres ikke inden for en fast ramme. De budgetteres på baggrund af den aktuelle lovgivning, den aktuelle vurdering af konjunkturudviklingen samt forventet regnskab pr 30. juni Udviklingen i overførselsudgifterne er beskrevet i afsnit 5.2. På serviceområdet er der i udvalgenes budgetforslag et budgetbeløb på 1,4 mio. kr. vedr. uledsagede flygtninge, som er tilbageført til arbejdsmarkeds- og overførselsområdet. Øvrige tekniske ændringer Øvrige tekniske ændringer er de ændringer, som endnu ikke er behandlet politisk. De omfatter konsekvensrettelser af budgettet på baggrund af byrådsbeslutninger eller ny lovgivning. De tekniske ændringer omfatter bl.a.: En budgetbuffer på 25 mio. kr. i En pulje til udgifter vedrørende folkeskolereformen svarende til de indtægter, Viborg Kommune får til reformen på baggrund af økonomiaftalen mellem Regeringen og KL. Negative demografireguleringer på dagtilbudsområdet, jf. den vedtagne demografireguleringsmodel. Bilag, der redegør for rammeændringer på de enkelte politikområder, vedlægges som materiale til budgetkonferencen. 9

10 4.1 Lovændringer indarbejdet i budgettet Når folketinget og regeringen gennemfører regelændringer af bindende karakter for kommunerne, justeres det statslige bloktilskud svarende til de udgiftsmæssige konsekvenser for kommunerne under ét. Det udvidede totalbalanceprincip (DUT) sikrer, at kommunerne får midler tilført, når nye regler medfører kommunale udgifter. Tilsvarende reduceres bloktilskuddet til kommunerne, når folketinget fjerner eller mindsker kravet til en kommunal opgave. Budgetvirkningen af ny lovgivning beskrives af staten i lov- og cirkulæreprogrammet. Lov- og cirkulæreprogrammet medfører mindreudgifter på 2,4 mio. kr. i 2014, 4,1 mio. kr. i 2015, 5,3 mio. kr. i 2016 og 4,8 mio. kr. i 2017,jf. tabellen til højre. Bilag, der viser lov- og cirkulæreprogrammets virkning på de forskellige politikområder, er vedlagt som materiale til budgetkonferencen. Den samlede budgetvirkning dækker både over mer- og mindreudgifter. De væsentligste ændringer er beskrevet nedenfor. Serviceudgifter Kræftplan III (screening af tyk- og endetarmskræft). Kommunerne kompenseres for øget medfinansiering. Viborg Kommune kompenseres med 1 mio. kr. i 2014 og Tabel 6. Lovændringer indarbejdet i basisbudgettet (i kr., 2014-p/l) Serviceudgifter Overførselsudgifter Driftsudgifter i alt Opgaverne vedrørende høreapparater efter lov om social service og efter sundhedsloven samles i regional regi og dermed også finansieringen. Opgaveændringen reducerer Viborg Kommunes budget med 9,8 mio.kr. om året. Overførselsudgifter Reformen af førtidspension og fleksjob medfører mindreudgifter i kommunerne. I 2014 betyder det en reduktion af budgettet i Viborg Kommune på 3,6 mio.kr., stigende til 4,1 mio. kr. i 2015 og til 4,6 mio.kr. i 2016 og frem. Ændringer af lov om seniorjob, hvor aldersgrænsen for seniorjob på 55 år fastholdes. Viborg Kommune kompenseres med 5,8 mio.kr. Tilskud til tandpleje og hjælp til udsættelsestruede lejere (ændring af lov om aktiv socialpolitik). Viborg Kommune kompenseres med 1,4 mio. kr. Afskaffelse af fradragsretten for indbetalinger til kapitalpensioner fra 2013 ændrer beregningsgrundlaget for førtidspension og reducerer budgettet med 1,8 mio.kr. om året. Midlertidig sænkning af driftsloftet for aktiveringsudgifter medfører mindreudgifter til aktivering. Budgettet reduceres med 2,2 mio.kr. i 2014 faldende til 1,9 mio.kr. i 2015 og til 0,5 mio. kr. i Førtidspensionister, der har ret til førtidspension efter de gamle regler, kan i sidste halvår af 2013 vælge at overgå til førtidspension efter de nye regler, hvilket vil medføre merudgifter til førtidspension. Viborg Kommune kompenseres med 7,4 mio. kr i 2014 faldende til 7,2 mio. kr. i 2015 og 6,8 mio. kr. i 2016 og frem. Reform af førtidspension og fleksjob giver merudgifter til ressourceforløb samt mindreudgifter til kontanthjælp, førtidspension og ledighedsydelse. Budgettet reduceres med 1,6 mio. kr. i 2014, 3 mio. kr. i 2015 og 5 mio. kr. i 2016 og frem. 10

11 4.2 Moderniseringsaftalen I forbindelse med økonomiaftalen for 2013 er der aftalt en moderniseringsaftale for årene 2013 og Moderniseringsaftalen indebærer, at staten og kommunerne skal finde afbureaukratiseringsinitiativer for samlet 1,5 mia. kr. i 2013 og 2014, så hver af parterne bidrager med 750 mio. kr. Regeringen har i forbindelse med økonomiaftalen for 2014 fremlagt nye initiativer med et samlet frigørelsespotentiale på 157,4 mio. kr. Dermed har regeringen i 2013 og 2014 samlet fremlagt initiativer med et frigørelsespotentiale på 770 mio. kr. Moderniseringsaftalens budgetvirkning for Viborg Kommune er opgjort i tabellen nedenfor. Tabellen viser, at der er fremlagt nye initiativer i 2014 svarende til besparelser på 3,2 mio. kr. i 2014, 7,2 mio. kr. i 2015 og 7,7 mio. kr. i 2016 og Det ses, at der tilsammen i 2013 og 2014 er indarbejdet besparelser på 13,4 mio. kr. i 2014, 17,7 mio. kr. i 2015 og 18,3 mio. kr. i 2016 og Besparelserne inkluderer merpotentiale vedr. digital post og digital selvbetjening, som tilsammen er opgjort til 0,4 mio. kr. i 2014, 3,5 mio. kr. i 2015 og 4,0 mio. kr. i 2016 og Disse beløb indgår ikke i årets moderniseringsaftale, men i stedet i økonomiaftalen. Nye større initiativer er beskrevet nedenfor. Indkøbsområdet Økonomiaftalen for 2014 indeholder indsatser og beløb for sjette og syvende fase af statens indkøbsprogram. Budgetvirkningen for Viborg Kommune er en årlig besparelse på 0,8 mio. kr. Beskæftigelse På beskæftigelsesområdet er indgået aftale om en række regelforenklinger herunder mere fleksibelt kontaktforløb for forsikrede ledige, forenkling af kommunikation mellem a-kasser og jobcentre, online udveksling af dagpengeoplysninger, tælleregler for forsikrede ledige, dataregistreringskrav, forenkling på sygedagpengeområdet samt organisatoriske bindringer. Budgetvirkningen for Viborg Kommune er en årlig besparelse på 1,2 mio. kr., heraf 0,9 mio. kr. i den administrative organisation. Tabel 7. Moderniseringsaftalens budgetvirkning for Viborg Kommune ( i kr., 2014-p/l) Allerede indarbejdet i budget Fordelt i 2014 (jf. nye initiativer) Samlet budgetvirkning i 2013 og Nulstilling af pulje fra Folkeskolen Folkeskolereformen indeholder ud over regelforenklinger, der indgår i selve reformen, yderligere forenklinger, der skal give et øget kommunalt råderum fx videreudvikling af elevplaner, fælles ledelse ungdomsskole/folkeskole, fleksible regler for klasse- og holddannelse, ny version af kvalitetsrapporten, forenklinger ift. fag, fagrække og timetal. Budgetvirkningen for Viborg Kommune er en årlig besparelse på 1,8 mio. kr. 11

12 4.3 Pris- og lønregulering I resultatopgørelsen (tabel 1, side 2) er driftsog anlægsudgifter i basisbudgettet vist i prisniveau, hvilket gør det muligt at sammenligne det reale udgiftsniveau mellem de fire budgetår. Indtægterne og de finansielle poster er vist i løbende priser. KL s nye pris- og lønskøn af 26. juni 2013 reducerer basisbudgettet med 45,5 mio. kr. i 2014 i forhold til pris- og lønskønnet fra 27. juni 2012, som var indarbejdet i den oprindelige ramme. Det nye skøn er en løn- og prisstigning på 1,3 procent, hvor det tidligere skøn var en løn- og prisstigning på 1,8 procent. Det skal bemærkes, at budgetforbedringen på udgiftssiden modregnes i balancetilskuddet, hvorved kommunens samlede økonomi er uændret. Prisfremskrivningen fra 2013-priser til 2014-priser ses af tabellen nedenfor. Pris- og lønfremskrivningen er baseret på KL s seneste forventninger til pris- og lønudviklingen, der er udsendt den 26. juni Fremskrivningen er dog foretaget i overensstemmelse med den tidligere beslutning om, at visse varekøbs- og tjenesteydelseskonti på serviceområdet kun skal prisfremskrives med halvdelen af KL s skøn i perioden (besluttet i forbindelse med vedtagelsen af budget ). Tabel 8. Prisfremskrivning fra 2013 til 2014 ( i kr.) 2014 Indarbejdet i ramme pr. 8. februar Reduceret efter KL's nye P/L-skøn af 26. juni I alt

13 4.4 Demografiregulering Befolkningsprognosen, som Økonomiudvalget godkendte den 24. april 2013, er udgangspunkt for demografiregulering på dagtilbud, skoler og ældreområdet. Befolkningsudviklingen for de relevante aldersgrupper er vist i graferne nedenfor. Gl. prognose er befolkningsprognosen fra april 2012, som lå til grund for budgetrammerne for Den beløbsmæssige demografiregulering foretages efter principperne, som Byrådet vedtog i forbindelse med budget Negative demografireguleringer er således indarbejdet i basisbudgettet med henblik på at skabe råderum for Byrådets tværgående prioritering. Positive demografireguleringer er ikke indarbejdet i basisbudgettet. Disse indgår i stedet i den politiske forhandling og tværgående prioritering, der indledes med Byrådets budgetkonference. Positive demografireguleringer i overslagsårene i budget (dvs. overslagsår 2014, 2015 og 2016) er ved udarbejdelse af budgetrammerne for flyttet fra politikområdet til en særlig pulje under Økonomiudvalget. For dagtilbud og skoler beregnes udgifterne på baggrund af enhedsbeløbene i tilskuds- og udligningssystemet. For ældreområdet beregnes de demografiske udgifter efter en model, hvor der tages hensyn til stigende levealder (Økonomiudvalget den 12. august 2011, sag nr. 263, bilag nr. 2). 65 til 79 årige +80 årige 13

14 En eventuel budgetregulering for ældreområdet gives ud fra en samlet vurdering af effektivisering, anvendelse af ny teknologi, demografiudvikling samt udgiftspres i øvrigt, herunder opgaveglidning fra regionerne. Demografireguleringen i basisbudgettet Demografireguleringen i basisbudgettet kan ses i tabellen nedenfor. For dagtilbud er der en negativ demografiregulering på 6,0 mio. kr. i 2014 stigende til 15,8 mio. kr. i 2017, som følge af faldende børnetal. Denne regulering er indarbejdet i basisbudgettet på dagtilbudsområdet. Demografien viser, hvor mange børn der bor i kommunen. Dækningsgraden er udtryk for, hvor mange af disse børn, der passes i kommunens dagtilbud. I de seneste år har der været et fald i dækningsgraden. På dagtilbudsområdet er der således dobbelt virkning, idet der er faldende tendens både vedrørende demografi og dækningsgrad. I basisbudgettet tages der alene hensyn til den demografiske udvikling. Den faldende dækningsgrad indgår som et reduktionsforslag i prioriteringskataloget til budgetkonferencen ( Færre børn i pasning ), og der udarbejdes desuden et notat til budgetkonferencen, hvori reduktionspotentialet analyseres nærmere. For skoler viser befolkningsprognosen, at der er positive reguleringsbehov på 5,9 mio. kr. i 2014 stigende til 19,9 mio. kr. i En del af dette er reserveret i en pulje under Økonomiudvalget (2,1 mio. kr. i 2014 stigende til 5,1 mio. kr. i 2017). De beregnede demografiudgifter for skoler udover puljen under Økonomiudvalget udgør 3,8 mio. kr. i 2014 stigende til 14,8 mio. kr. i Tabel 9: Reguleringsbehov som følge af demografiudviklingen For ældreområdet er et positivt reguleringsbehov på 10,0 mio. kr. i 2014 stigende til 44,5 mio. kr. i En del af dette er reserveret i en pulje under Økonomiudvalget (10,1 mio. kr. i 2014 stigende til 41,2 mio. kr. i 2017). De beregnede demografiudgifter for ældreområdet udover puljen under Økonomiudvalget udgør 0,0 mio. kr. i 2014 stigende til 3,3 mio. kr. i (i 1000 kr., 2014-p/l) Reguleringsbehov i henhold til befolkningsprognose 2013 Dagtilbud Skoler Ældreområdet I alt Heraf indarbejdet i basisbudgettet Indarbejdet på politikområdet: Dagtilbud Afsat pulje under Økonomiudvalget: Skoler Ældreområdet I alt Beregnet reguleringsbehov udover de afsatte beløb i basisbudgettet Dagtilbud Skoler Ældreområdet I alt

15 4.5 Folkeskolereform I Økonomiaftalen mellem Regeringen og KL er der aftalt finansiering af folkeskolereformen med henblik på, at den træder i kraft fra skoleåret Følgende tilskud og puljer indgår i finansieringen af folkeskolereformen i kommunerne: Bloktilskuddet forøges med 204 mio. kr. i 2014 og 407 mio. kr. i efterfølgende år til finansiering af reformen. Et særligt tilskud på 600 mio. kr. over tre skoleår fra 2014 til 2017 (i alt 1,8 mia. kr.) fordeles, så de kommuner, der har de største udfordringer, tilgodeses mest. Der er afsat en pulje på 700 mio. kr. i perioden til sikring af fuld kompetencedækning. Endvidere er der afsat i alt 60 mio. kr. i til kompetenceudvikling af lederne på området. Derudover er Regeringen og KL som en del af moderniseringsaftalen blevet enige om at gennemføre afbureaukratiseringsinitiativer på skoleområdet, som kan frigøre 100 mio. kr. Tabellen nedenfor viser, hvilke beløb, der er indarbejdet i basisbudgettets indtægtsside og udgiftsside vedr. folkeskolereformen. Tabel 10. Indtægter og udgifter i basisbudgettet vedr. folkeskolereformen (mio. k r., 2014-pl) Indarbejdede indtægter Bloktilskud til drift -3,4-6,8-6,8-6,8 Særligt tilskud til implementering -5,0-10,1-10,1-5,0 Indtægter i alt -8,4-16,9-16,9-11,8 Indarbejdede udgifter Drift 3,4 6,8 6,8 6,8 Implementering 5,0 10,1 10,1 5,0 Udgifter i alt 8,4 16,9 16,9 11,8 Frigjorte midler jf. moderniseringsaftalen -0,9-1,8-1,8-1,8 Nettovirkning i basisbudgettet -0,9-1,8-1,8-1,8 Viborg Kommunes beregnede andel af bloktilskuddet og det særlige tilskud er 8,4 mio. kr. i 2014, 16,9 mio. kr. i 2015 og 2016 og 11,8 mio. kr. i Det indlagte særlige tilskud til implementering er skønnet, idet de endelige tilskudsbeløb og kriterier for søgning af puljemidler udmeldes fra ministeriet i august Puljer til sikring af fuld kompetencedækning og kompetenceudvikling af ledere kan endnu ikke indarbejdes i budgettet. Der er indlagt udgifter i basisbudgettet svarende til indtægter fra bloktilskud og det særlige tilskud til implementering. Moderniseringsaftalens afbureaukratiseringsinitiativer på skoleområdet er desuden indarbejdet i basisbudgettet på skoleområdet. Initiativerne frigør 0,9 mio. kr. i 2014 og 1,8 mio. kr. i 2015 til

16 4.6 Konkurrenceudsættelser I forbindelse med aftalerne om budget 2011 og budget 2012 besluttede Byrådet at konkurrenceudsætte en række driftsområder. På tre af områderne: danskundervisning, rengøring samt Park & Vej er processen afsluttet, Byrådet har godkendt den bevillingsmæssige håndtering af besparelserne, og besparelserne er indarbejdet i basisbudgettet. Kommunens eget bud har vundet danskundervisning samt Park & Vej, og eksterne leverandører har vundet rengøringen. På ét område, madservice, er selve konkurrenceudsættelsesprocessen gennemført, idet kommunens eget bud har vundet. Byrådet har dog endnu ikke taget stilling til den bevillingsmæssige håndtering af besparelsen, og denne er derfor ikke indarbejdet i basisbudgettet. Konkurrenceudsættelsesprocessen vedrørende praktisk bistand er i gang. Tilbud er modtaget og vurderes i øjeblikket af forvaltningen. De sidste to områder i den aktuelle konkurrenceudsættelsesplan, lønadministration og tandpleje, er under forberedelse. Den økonomiske håndtering af konkurrenceudsættelserne kan ses i tabellerne til højre. Et af Socialudvalgets driftsønsker udover budgetrammen skal ses i lyset af konkurrenceudsættelserne. Det drejer sig om Tilbageførsel af indarbejdet forventet provenu omkring diverse udbud Moderniseringsaftalen til budget 2013, hvor udvalget beder om at få tilbageført en besparelse på 2,2 mio. kr. årligt. Tabel 11: Besparelser ved konkurrenceudsættelser som er indarbejdet i basisbudgettet Område Budget (mio. kr.) Besparelse 2014 (mio. kr.) Besparelse (mio. kr.) Danskundervisning 12 2,8 2,8 Rengøring 48 13,7 14,0 Park & Vej 55 5,7 7,0 Indarbejdet i alt 22,2 23,8 Hvis politikområdets budget både bliver reduceret fordi lovgivning giver mulighed for yderligere udbud og bliver reduceret som følge at de konkrete besparelser ved konkurrenceudsættelser, bliver besparelsen indregnet dobbelt. Bemærkninger Besparelsen er indregnet i politikområdet: Arbejdsmarkedsog Overførselsområdet Besparelsen er fordelt på de politikområder, der anvender rengøringstilbuddet. Besparelsen er fordelt på de politikområder, der køber ydelser af Park & Vej Tabel 12: Besparelser ved konkurrenceudsættelser som ikke er indarbejdet i basisbudgettet Område Budget Besparelse Besparelse Bemærkninger Madservice 15 1,0 1,2 Socialudvalget udarbejder bevillingsindstilling den 13. august 2013 Praktisk bistand 15?? Tilbud er modtaget. Vurderingsprocessen er i gang. Note: Konk urrenceudsættelse af lønadministrationen og tandplejen er under forberedelse 16

17 5. Skattefinansieret drift Den skattefinansierede drift opdeles i serviceudgifter og overførselsudgifter. Resultatet af den skattefinansierede drift ses i tabellen nedenfor. Tabellen viser, at udgifterne på den skattefinansierede drift stiger fra 5.175,7 mio. kr. i 2014 til 5.261,6 mio. kr. i 2017 svarende til en stigning på 1,7 procent i faste priser. Serviceudgifterne omfatter overordnet set de driftsudgifter, som ikke vedrører forsørgelse af borgere. Serviceudgifterne omfatter således skoler, daginstitutioner, ældreområdet, handicapområdet, familieområdet, administration mv. Serviceudgifterne falder med 1,5 procent fra oprindeligt budget 2013 til budget 2014, når der tages højde for løn- og prisudviklingen. Ligeledes falder serviceudgifterne med 0,7 procent i budgetperioden Faldet fra 2014 til 2017 skyldes primært, at der er indlagt en budgetbuffer på 25 mio. kr. i Hvis der ses bort fra budgetbufferen, er det procentvise fald fra 2014 til 2017 kun 0,03 procent. I 2013 er der under serviceudgifterne indarbejdet en budgetbuffer på 45 mio. kr. Overførselsudgifterne stiger både fra 2013 til 2014 og i budgetperioden 2014 til Stigningen i overførselsudgifterne er 8,7 procent fra 2014 til 2017, hvormed overførselsudgifternes andel af de samlede driftsudgifter stiger gennem budgetperioden. Der er redegjort nærmere for udgiftsudviklingen i afsnit 5.1 og 5.2. Tabel 13. Skattefinansieret drift (mio. kr., 2013-tal i 2013-p/l, Opr.budget tal 2014-p/l) 2013 Forventet 2013 Budget 2014 Overslag 2015 Overslag 2016 Overslag 2017 Udvikling i pct. Serviceudgifter 3.878, , , , , ,6-0,7% Overførselsudgifter 1.261, , , , , ,0 8,7% Skattefinansieret drift i alt 5.140, , , , , ,6 1,7% Andel, overførsler 24,5% 24,4% 25,2% 25,9% 26,4% 26,9% - 17

18 5.1 Serviceudgifter Der er stor fokus på størrelsen af kommunernes serviceudgifter, da de samlede serviceudgifter omfatter den del af de kommunale driftsudgifter, der som udgangspunkt fastsættes og prioriteres af kommunalbestyrelserne. I modsætning til overførselsudgifterne - den anden store gruppe driftsudgifter er serviceudgifterne ikke specielt påvirket af konjunkturudviklingen i samfundet. Ét af de vigtigste elementer i de årlige økonomiaftaler mellem Regeringen og KL vedrører størrelsen af serviceudgifterne set under ét for alle kommuner - den såkaldte serviceramme. Overholdelsen af servicerammen har de seneste år været underlagt sanktioner, så kommunernes bloktilskud for det kommende år reduceres, hvis den aftalte serviceramme overskrides for kommunerne under ét. Viborg Kommunes budgetforslag set i forhold til økonomiaftalen Viborg Kommune definerer ikke serviceudgifterne på helt samme måde som KL, idet KL s opdeling er mere detaljeret. Sammenhængen mellem Viborg Kommunes og KL s definitioner kan ses i tabel 14. Den enkelte kommunes fastsættelse af udgiftsniveauet tager afsæt i kommunens aktuelle økonomiske situation, udsigterne for de kommende år, herunder forventninger til antallet af brugere på de forskellige serviceområder samt kommunens valg af serviceniveau. Den samlede serviceramme kan derfor ikke entydigt fordeles på de enkelte kommuner. KL har dog udarbejdet en beregningsteknisk fordeling, der tager udgangspunkt i kommunernes udgiftsniveau i Den beregningstekniske fordeling anvendes bl.a. i forbindelse med den faseopdelte budgetlægningsproces, som er en forpligtende samarbejdsproces Tabel 14: Viborg Kommunes og KL's definitioner af serviceudgifter mv. kommunerne imellem med henblik på at overholde økonomiaftalen. Der er et råderum i budgetforslaget på -2,8 mio. kr. i forhold til Viborg Kommunes beregningstekniske andel af servicerammen, hvilket fremgår af talen 15. Det vil sige, at serviceudgifterne i basisbudgettet er 2,8 mio. kr. større end Viborg Kommunes beregningsmæssige andel af økonomiaftalen. Budgetforslaget efter Viborg Kommunes definitioner Budgetforslaget efter KL's definitioner (Mio. kr.) (Mio. kr.) Serviceudgifter 3.873,2 Serviceudgifter 3.576,5 Refusion af særligt dyre enkeltsager -19,4 Driftsindtægter vedr. ældreboliger (ekskl. renter) -14,0 Aktivitetsbestemt medfinansiering 330,0 I alt 3.873,1 Overførselsudgifter 1.302,5 Overførselsudgifter 1.107,2 Forsikrede ledige 195,3 I alt 1.302,5 Forsyningsområdet -11,1 Brugerfinansieret område -11,1 Tabel 15: Råderum i forhold til Økonomiaftalen (Mio. kr.) Ifølge KL udgør Viborg Kommunes "beregningstekniske" andel af økonomiaftalens serviceramme: 3.573,7 I Viborg Kommunes budgetforslag udgør servicerammen efter KL's definition: 3.576,5 Råderum i henhold til økonomiaftalen -2,8 18

19 Serviceudgifter fordelt på politikområder Tabellen til højre viser serviceudgifterne i basisbudget fordelt på udvalg og politikområder. De politikområder, som skiller sig ud med relativt store procentvise stigninger i udgiftsniveauet, er politisk organisation (stigning på 21,3 procent), ungdomsskoler (stigning på 8,0 procent) og beskæftigelsestilbud (fald på 7,1 procent). For politisk organisation skyldes budgetstigningen, at den positive demografregulering, som Byrådet vedtog for ældreområdet og skoler i budgetforliget sidste år, er indlagt som en pulje under Økonomiudvalget. For ungdomsskoler er faldet budgetteknisk, idet udgifter til Musicaltalentskolen er budgetlagt, så hovedparten af udgifterne kun falder hvert andet år. For beskæftigelsestilbud skyldes faldet, at området i 2014 har fået en teknisk budgetkompensation pga. en høj andel af ledige ansat i løntilskudsjob. Dagtilbud har den største udgiftsreduktion på 8,1 mio. kr. Reduktionen skyldes negativ demografiregulering pga. mindre årgange. Tabel 16. Udviklingen i serviceudgifter, basisbudget (mio. kr, 2013 = 2013-p/l, = 2014-p/l) Oprindeligt budget 2013 Forventet regnskab 2013 Budget 2014 Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Udvikling i pct. Økonomiudvalget 570,9 536,5 573,2 550,3 555,5 568,8-0,8% Politisk organisation 73,0 46,6 86,2 81,9 91,3 104,6 21,3% Administrativ organisation 466,3 458,0 455,5 437,2 433,1 433,1-4,9% Ejendomsvedligeholdelse 31,6 31,9 31,4 31,1 31,1 31,1-0,9% Børne- og Ungdomsudvalget 1.531, , , , , ,3-1,0% Skoler 795,7 779,9 795,0 801,1 801,0 796,0 0,1% Dagtilbud 427,2 418,6 418,9 413,9 409,0 405,8-3,1% Ungdomsskoler 16,7 17,3 15,4 16,6 15,4 16,6 8,0% Klubber 34,1 37,1 34,4 35,0 35,0 35,0 1,5% Tandpleje 34,0 35,4 34,3 34,2 34,1 34,1-0,6% Familieområdet 223,5 225,1 226,8 221,7 221,8 221,8-2,2% Socialudvalget 1.416, , , , , ,8-0,1% Ældreområdet 657,3 654,4 653,9 654,0 654,0 654,0 0,0% Voksenhandicapområdet 398,1 395,5 392,1 392,0 391,9 391,9-0,1% Sundhedsområdet 361,1 360,5 369,1 369,0 367,9 367,9-0,3% Beskæftigelsesudvalget 28,4 29,7 33,0 30,7 30,7 30,7-7,1% Beskæftigelsestilbud 28,4 29,7 33,0 30,7 30,7 30,7-7,1% Kulturudvalget 152,3 153,7 154,9 151,3 151,2 151,2-2,4% Kultur 80,2 81,9 81,7 78,2 78,0 78,0-4,5% Folkeoplysning og idrætsanlæg 72,1 71,7 73,2 73,2 73,2 73,2 0,0% Teknisk udvalg 142,6 146,2 139,5 140,2 140,2 140,2 0,5% Grønne områder 9,2 9,6 8,0 8,0 8,0 8,0-0,1% Trafikområdet 135,8 131,9 132,7 133,4 133,4 133,4 0,5% Kommunale ejendomme -2,4 4,7-1,3-1,2-1,2-1,2-4,9% Klima- & Miljøudvalget 18,3 15,6 14,4 13,8 13,7 13,7-4,8% Plan, natur- og miljøområdet 18,3 15,6 14,4 13,8 13,7 13,7-4,8% Forebyggelsesudvalget 0,3 0,9 0,3 0,3 0,3 0,3 0,0% Demokratiudvalget 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,0% Beredskabskommissionen 17,3 16,8 17,2 16,9 16,9 16,9-1,8% I alt 3.878, , , , , ,6-0,7% P/L-regulering ,9 118,7 187,0 - I alt 3.878, , , , , ,6-19

20 5.2 Overførselsudgifter Overførselsudgifterne i basisbudget fremgår af tabellen nedenfor. I modsætning til serviceudgifterne budgetteres overførselsudgifterne ikke inden for en fastlagt budgetramme. Overførselsudgifterne budgetteres på baggrund af den aktuelle lovgivning, den aktuelle vurdering af konjunkturudviklingen samt forventet regnskab pr 30. juni Fra oprindeligt budget 2013 til budget 2014 stiger overførselsudgifterne fra 1.261,6 mio. kr. til 1.302,5 mio. kr. Stigningen vedrører primært udgifter til førtidspensioner og revalidering. Udgifter til førtidspensioner stiger fra 408,4 mio. kr. i budget 2013 til 503,5 mio. kr. i Stigningen skyldes bl.a., at der sker en glidende omlægning af udgifterne til førtidspensioner Tabel 17. Udvikling i overførselsudgifter i basisbudget fra 100 procent statsrefusion (tilkendt før 1. januar 1992) til i dag, hvor refusionen kun udgør 35 procent af alle nytilkendte pensioner. Merudgifterne kompenseres via bloktilskuddet, hvilket er indarbejdet i indkomstprognosen. Udgifterne til revalidering stiger fra 142,7 mio. kr. i budget 2013 til 177,4 mio. kr. i 2014 og yderligere i overslagsårerne. Stigningen vedrører hovedsageligt udgifterne til ressourceforløb, der ikke er med i det oprindelige budget Området er omfattet af budgetgarantien. Konsekvenserne af kontanthjælpsreformen og forlængelse af uddannelsesordningen for ledige er ikke indregnet i budgettet for Børne- og Ungdomsudvalgets overførselsområde, som primært består af udgifter til tabt arbejdsfortjeneste, budgetteres i til 16,9 mio. kr., hvilket er samme beløb som i forventet regnskab Forventet regnskab 2013 (mio. kr., 2014-p/l) Oprindeligt budget 2013 pr. 30. juni 2013 Budget 2014 Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Erhvervsgrunduddannelser 10,7 8,8 10,6 10,6 10,6 10,6 Tilbud til udlændinge 10,7 11,8 8,5 8,5 8,5 8,2 Førtidspensioner og personlige tillæg 408,4 363,8 410,2 440,8 467,4 503,5 Sygedagpenge 167,1 150,5 157,8 157,3 158,3 158,3 Sociale formål 23,2 20,6 23,9 23,8 23,1 23,1 Kontanthjælp 146,3 170,8 173,0 171,1 169,5 169,5 Boligydelse/-sikring 60,0 61,9 62,2 62,2 62,5 62,5 Dagpenge forsikrede ledige 197,1 211,0 176,1 176,6 176,6 176,6 Revalidering 142,7 146,2 177,4 189,1 198,6 198,6 Arbejdsmarkedsforanstaltninger 95,5 84,9 102,9 103,3 104,6 105,1 Uddannelsesordning for ledige 0,0 7,1 0,0 0,0 0,0 0,0 I alt 1.261, , , , , ,0 * Oprindeligt budget 2013 og forventet regnskab 2013 i løbende priser. Budget i 2014-p/l Budgetbeløbet på 16,9 mio. kr. er en del af udgifterne til sociale formål i tabellen. Taskforce på beskæftigelsesområdet I forbindelse med budgetforliget for 2013 besluttede byrådet, at nedsætte en taskforce på beskæftigelsesområdet. I den forbindelse er det anført, at Kommunernes Landsforening har vurderet, at det vil være realistisk at nedbringe udgifterne med 41 mio. kr.: En besparelse på 11 mio. kr. svarende til 100 færre forsikrede ledige på dagpenge. For sygedagpenge vil der kunne opnås en besparelse på 13 mio. kr. ved at nedbringe antallet af lange sager med 74. (I modsat retning trækker frikommuneforøget om varighedsforlængelse, hvor de forventede merudgifter vurderes i størrelsesordenen mio. kr. årligt i forsøgsperioden 2014 og 2015.) En besparelse på 9 mio. kr. svarende til 100 færre unge kontanthjælpsmodtagere. Allerede iværksatte initiativer kombineret med flere fleksjob opnås en besparelse på 8 mio. kr. svarende til 122 færre på ledighedsydelse. Taskforcens oplæg er ikke inde i basisbudgettet, men det drøftes på budgetkonferencen. 20