Den nordiske velfærdsmodel økonomisk triumf, men politisk pres. Jørgen Goul Andersen Nordisk Folkemøde Valby Kulturhus 2.

Transkript

1 Den nordiske velfærdsmodel økonomisk triumf, men politisk pres Jørgen Goul Andersen Nordisk Folkemøde Valby Kulturhus 2. august 2014

2 Den nordiske velfærdsstat 1. Hvad er det nordiske ved den nordiske model? 2. Er der råd? Er der en aldersudfordring? 3. Er der en globaliserings- eller europæiseringsudfordring? 4. Økonomisk krise, konkurrenceevne og misforstået krisepolitik Teser: I. Nordiske model aldrig stået stærkere økonomisk II. DK krisepolitik har skadet økonomien III. Nordiske velfærdsstater udelukkende under (nationalt) politisk pres (til forskel fra mange lande)

3 1. Nordicness To muligheder: (1) Det er de velfærdsstater, vi har i Norden (2) Det er en særlig velfærdsmodel Jeg foretrækker (2). Det betyder, at: nordiske velfærdsstater kan blive mindre nordiske andre landes velfærdsstater kan blive mere nordiske Der er visse tegn på begge dele, fx: Island er mindre nordisk og blev langt mindre nordisk Men er blevet noget mere nordisk igen Nordiske lande rider med på alle internationale reformbølger, men hidtil som regel uden at blive mindre nordiske af den grund Skotland har Norden som ideal, både mht. forfatning og velfærdsstat Mange EU-lande er blevet noget mere nordiske

4 Hvad er så det nordiske? Universelle, skattefinansierede ordninger dominerer Høje mindstesatser - der hænger ubrydeligt sammen med Høje mindstelønninger og moderate lønforskelle Omfattende og solidarisk deling af risici Resultat: Relativt lav ulighed og relativt få fattige (Kortene kan blandes lidt forskelligt for at opnå samme mål) Høj beskæftigelse livet igennem Omfattende offentlig service, specielt for børn og ældre Hvilket understøtter familier, hvor begge arbejder meget Social investment welfare states (som alternativ til konkurrencestaten ). Positivt samspil med markedet.

5 To velfærds-visioner Social investment welfare states Positivt samspil med markedet Velfærdspolitikken gavner økonomien = den nordiske (til dels EU) vision Konkurrencestaten (Corydons Faux Pas) Positivt samspil med markedet Velfærdsstaten underlægges markedet, skal først og fremmest tjene markedet - Washington consensus (produktivistisk velfærdstat fx Singapore)

6 Klassiske nordiske velfærdspolitikker med stærk markedsorientering Svenske fagbevægelse: Rehn/Meidner modellen. Solidarisk lønpolitik: (a) høje mindstelønninger=produktivitets-pisk (b) moderate lønninger til højtuddannede= indirekte støtte til fremtidens virksomheder. Danmark flexicurity: - Ringe beskyttelse mod ledighed. Virksomheder kan skære ganske brutalt ned under krise for at forbedre konkurrencedygtigheden - God beskyttelse under ledighed (- aktiv arbejdsmarkedspolitik hjælper ledige tilbage til job) FÆLLES: Klassiske socialdemokratiske politikker fra 1950 erne, indrettet på at fremme konkurrenceevne. Og undgå at holde liv i hensygnende industrier. Rationalisering/udflytning af lavproduktive arbejdspladser del af strategien.

7 Oprindelse tre velfærdsmodeller = Idealtyper (begrebet Nordisk medtager dog også service mm.) <Tyskland fx. Pens. 1889> <Danmark 1891> Obligatorisk socialforsikring bidragsfinansieret i starten ofte kun for arbejdere Sikring af de svage Skattefinansieret til alle grupper til alle borgere målrettet til de svage KORPORATIV MODEL UNIVERSEL MODEL RESIDUEL MODEL k1 k2 k3 u1 u2 u3 r1 r2 r3 Ydelser til alle omfordeling fra alle til alle folkeforsikring høje skatter Ydelser for de svage/ fattige lave skatter Præstation: Bidrag" Sikring Medborgerskab Behov Tryghed for alle på deres niveau Tryghed+Lighed Som medborgere Fattigdomsbeskyttelse Kontinentaleuropa Skandinavien Angelsaksiske lande

8 Ligheden nået langt Danmark ca Livsindkomster Fagl metalarb. = 100 privat indkomst Brutto indkomst (incl. overførsler) disp. Indkomst (efter skat) Disp. indk. (husstand) Ufagl. kvindelig arb Specialarbejder, mandl Metalarbejder Teknikumingeniør Civilingeniør Pædagog Skolelærer Sygeplejerske Læge Økonom Jurist Humanist Læge/ufagl.kv. arb Kilde: Det Økonomiske Råd. Sidste søjle: Også udligning ved, at folk ikke gifter sig med en partner på præcist samme niveau.

9 Winner take all economics Andel af samfundets samlede fremgang i realindkomst, som de rigeste 10 procent har tilegnet sig Kilde: Det Økonomiske Råd. E USA=Øverste 10 pct. har taget det hele 30 års fremgang!

10 Tilfredshed med tilværelsen. ESS Overall life satisfaction ,5 8 8,35 8,14 7,94 7,93 7,91 7,5 7 7,69 7,51 7,41 7,32 7,16 7,11 7,1 7,01 6,97 6,5 6 6,52 6,46 6,41 6,3 6,21 6,15 5,5 5,87 5,84 5,65 5,6 5 4,5 4,74 4,66 4 ESS. European Social Survey. 2010

11 World Happiness Report 2013

12 Social tillid. Pct., der mener, man almindeligvis kan stole på andre mennesker (WVS ) Denmark Sweden Finland Norway Netherlands Germany France Switzerland Italy Spain UK USA Canada Australia Poland Danmark og Sverige gået op siden USA gået ned. I 1970 stod de stort set lige Kilde: WVS. World Values Survey

13 Beskæftigede i pct. af årige og OECD Employment Outlook 2013 Men 2000 Men 2012 Women 2000 Women 2012 Denmark Finland Sweden Norway Iceland Austria France Belgium Germany * Netherlands Italy Poland UK Switzerland USA Japan OECD

14 Andel beskæftigede (pct. af aldersgruppen) blandt årige, opdelt efter køn Pct. OECD Employment Outlook 2013 Men, years Women, years Denmark Finland Sweden Norway Iceland Austria France Belgium Germany Netherlands Italien UK Switzerland USA OECD

15 Nordisk model ikke specielt dyr. Sociale udgifter i pct. af BNP Kilde: OECD Net Social Expenditures Gross Public Expenditure Net Public Expenditure (korrigeret for forskelle i beskatning af off. ydelser) Net social expenditure, publ + priv Rank Net social expend. Sweden France Denmark Austria Germany Belgium Finland Italy UK Norway Netherlands USA OECD

16 Mere nordisk Europa? Universelle, skattefinansierede ordninger - LIDT mere Nordisk Høje mindstesatser Norden knapt så nordisk Høje mindstelønninger Ikke entydig Omfattende og solidarisk deling af risici mindre, også i Dk + Sv Resultat: Lav ulighed og få fattige går modsat mange steder De rige bliver rigere (jf. Piketty mfl.) begrænsninger i Norden Høj beskæftigelse EU blevet markant mere Nordisk Omfattende offentlig service EU meget frem, men stadig bagud Hvilket understøtter familier, hvor begge arbejder meget Social investment welfare states (som alternativ til konkurrencestaten ). Positivt samspil med markedet. Ideal i EU

17 2. Er der råd? Er der en aldersudfordring? Nej, stort set løst i Norden (minus Finland) Afhjulpet i mange europæiske lande, men ikke løst og markante forringelser Også mega udfordring for Kina oven i mange andre problemer (Kinas pensionsalder alt, alt for lav). [frygt ikke, at kineserne kører os over, men at de kører sig selv over ]

18 Fertilitet og middellevetid Fertilitet Middellevetid Men Women Iceland Norway Denmark Sweden Finland France UK Netherlands Belgium Germany Austria Switzerland Italy Spain Poland Japan USA China

19 Middellevetiden i Danmark 1981/ /12 Mænd Kvinder Gns. Ændr.M+K Fremgang Fremgang Samlet år år år

20 Ældrebrøk Norden + Danmark ligger godt. HVIS fertiliteten normaliseres igen i Dk. Norden 2050=Japan 2014.

21 Kina har næsten ingen gamle nu men det FÅR de efter 2050 USA og Island forbliver temmelig unge ICELAND USA U K Ireland NORWAY CHINA SWEDEN DENMARK Belgium FINLAND France Netherlands Austria Czech Rep EU (27) Hungary Switzerland Slovakia Poland Romania Slovenia Portugal Bulgaria Italy Spain Greece Germany Japan

22 Frankrig mere fremgang (23.1) (28.1) grundlag for indekseringen af aldersgrænsen for pension i Danmark = ca. 3 færre år på pension end nu, uanset hvor meget levealderen stiger. Velfærdsreformen i 2006 det mest radikale, man har set i Europa. Medierne udlagde det som politikerne turde ikke. I 2012 fjernede man så efterlønnen oven i. Skrap medicin. Naturligt for de veluddannede men problemer for dem, der ikke har så meget andel i den bedre sundhed Restlevetid for 60-årige i Danmark Mænd Kvinder Gns. Ændr. 60-årige

23 Ingen reformer har virket så godt, før de blev gennemført (2012- reformen træder i kraft 2014). I 2013 under Halvering efterlønsmodtagere siden pct. fald Samtidig fald i førtidspens. for over 40-årige

24 Forskelle i pensioner Danmark- Kontinentaleuropa Kontinentaleuropa (=et bundløst kar) Finansieret ved bidrag Tidl. erhvervsaktive skal have det, der svarer til en tjenestemandspension Ingen opsparing i pensionskassen, pengene strømmer bare igennem. Færre erhvervsaktive skal betale til flere ældre fremover Danmark (=en pengemaskine) Den store usynlige pensionsreform: Arbejdsmarkedspensionerne verdens mest opsparingsbaserede pensionssystem Mange pensionister bliver forsørgere!

25 2.6. Det unikke danske multipillar pensionssystem Svarer til Verdensbankens økonomiske idealer, men større lighed Grå = behovsprøvet Søjle 1 A. skattefinansierede offentlige pensioner Søjle 1 B. særlige ordninger for pensionister Søjle 1 C. opsparingsbaserede offentlige pensioner Søjle 2. Folkepension Grundbeløb Betales af Pensionstillæg skatteyderne Suppl. pens.ydelse (Ældrecheck) Boligydelse Varmehjælp Andre individuelle tillæg Diverse skattefordele og rabatter Tillægspens. (Bidrag,opspar.) ATP Arbejdsmarkedspensioner SP (afskaffet; folk blev snydt ) Sikrer mod fattigdom Opsparing: Betalt af pensionisterne selv Søjle 3. Individuelle private pensioner

26 Folkepensionen enestående mindstedækning Når man regner boligydelse og varmehjælp med Alt inklusive svarer det ca. til max dagpenge for enlig pens. Endnu højere mindstedækning end i Sverige Økonomisk solid men politisk skrøbelig? Boligydelse og varmehjælp kan komme under pres (rige pensionister svækker deservingness ) Velfærdskommissionen + DØR foreslået afvikling af særreglerne (men ikke muligt uden at sænke mindstedækningen) Marginalskatten på pensionsopsparing er gået lige til grænsen. Ca. 99 pct. af danske politikere uden forståelse

27 Table 4. Guaranteed minimum pension incl. housing allowance. Single pensioner. Percentage of average national pay, after tax Denmark 56 % Iceland 55 % Norway 52 % Sweden 46 % Finland 38 % (steget siden) From Goul Andersen & Hatland (2014) Source: Old-age Pension Systems in the Nordic Countries. Nordic Social-StatisticalCommittee report no. 35:09. Copenhagen 2009

28 Figure 3. (A) Defined contribution pensions with a social minimum pension/garantipension. (Sve, No, Fin)

29 Figure 3 (B) Multipillar system with people s pension and labour market pension. (Dk)

30 Beregninger af fordelingseffekter for Danmark tyder på.. (1) At uligheden snarere falder end stiger, når arbejdsmarkedspensionerne er fuldt indfaset. (2) At Danmark har det mest omfordelende pensionssystem i Europa på langt sigt.

31 Danske pensioner: Bedste af alle verdener Udlandet: Hvad er jeres problem???? Melbourne Mercer Global Pension Index 2013 Kåret til verdens bedste. Ældrebyrden er i alt væsentligt finansieret i Danmark-Norge-Sverige: Ikke nødv. med besparelser/forringelser, ikke nødv. med skattestigninger

32 Pensionsbomben i Danmark antal folkepens. udgifter til folkepens. % af BNP 1960 *) *) fuld folkepension først indført Kilde: Det Økonomiske Råd, Dansk Økonomi. Juni 2005.

33 Mere om aldring - Danmark Sund aldring ikke flere år på plejehjem, når levealderen stiger. Men stigende sociale (og regionale) forskelle i sundhed. Groft sagt: 60 årig ufagl = samme alder som 72 årig m videregående udd. Fremtidens ældregruppe: Hvis vi definerer ældre som gruppen over 65 år, er det en gruppe, der i vid udstrækning er i arbejde. Hvis vi definerer de ældre som dem, der har forladt arbejdsmarkedet, bliver de ældre meget ældre end i dag. Glem billedet af golfspillende ældre. Fremtidens ældre er ikke 60+, heller ikke 65+. Snarere 75+ årige Danmarks Statistik 2013: Det offentlige tjener på ældre under 75 år Mange ældre fremover er med til at finansiere velfærdsstaten lige til de dør eller rammes af alvorlig sygdom Fra skolelærere/sygeplejersker og opad betaler folk ca. lige så meget i indkomstskat, som de skal have i pension, hvis de arb. fuldtids, til de bliver 65 Der er en lille hage ved verdens bedste pensionssystem : Den effektive marginalbeskatning er meget høj i bunden undertiden

34 Aldringen er finansieret i Danmark! Forsikring og Pension december På basis af DREAM-modellen: Ingen øgede nettoudgifter som følge af aldring af befolkningen Pension + ældrepleje + ekstra behandling i sundhedsvæsenet: (Hele) regningen er betalt (1) Senere tilbagetrækning. Indeksering pensionsalder (2) Skat af pensionsopsparing + af løbende afkast (PAL) (3) Besparelser på folkepensionen (pensionstillæg)

35 Aldringen er finansieret hvorfor er mange borgmestre så bekymrede? (1) Fordi fordele og ulemper ikke er lige fordelt stat-kommune - staten sparer pensionstillæg, suppl. pensionsydelse mv - staten får PAL-skat af pensionsafkast - kommunerne får ekstraudgifterne til ældrepleje (2) Kommunerne glemmer de ekstra indtægter, de også får. (3) Nogle kommuner har ikke samme andel i fordelene som fx de nordsjællandske (rige, super sunde ældre) Men kommunerne kan blive snydt, fordi staten snupper gevinsten

36 Dansk pension: PENGEMASKINE Næsten Mia kr. i pensionsfonde. Staten ca. 40 pct. til gode (udskudt skat) = ca mia kr. formue, som ikke er bogført Gave til næste generation opsparet de sidste 25 år 15 pct. (PAL) skat løbende indtægter = selskabsskat på sigt Udlandsgælden væk stor nettoformue købe hele verden Ekstremt vigtigt økon. spørgsmål, hvor godt formuen forvaltes. 1 pct. rente/afkast = 6 mia kr. til staten nu mia. senere BNP har det skidt, men BNI er steget 2½ gange så meget som BNP sidste 10 år (ligesom Norge) Helt anden økonomi end tidligere ikke helt forstået endnu (Meget stor fejl at omlægge kapitalpens. til alderspension)

37 9,6 9,4 8,7 8,5 7,3 7,1 6,6 6,4 5,4 5,1 4,2 3,8 3,8 2,1 0,0 0,0 Pensionsopsparing i pct. af BNP. OECD (* = 2011) 220,0 200,0 197,4 180,0 160,0 149,5 140,0 136,2 132,6 120,0 119,4 106,9 100,0 94,0 91,9 84,5 80,0 69,2 60,0 59,4 52,2 44,5 40,0 20,0 21,0 17,3 16,4 13,9 13,1 0,0 Denmark Iceland Netherlands* Canada USA Switzerland* U K* Australia Finland* Sweden Chile Israel Ireland* Korea Poland New Zealand Mexico* Spain Slovak Rep Portugal France* Estonia Norway* Czech Rep Japan (2005) Slovenia Germany (2010) Austria* Belgium* Hungary* Turkey Luxembourg Greece* Italy (n.a.)

38 Danmark: Vi er ved at købe hele verden 50,0 Udlandsgæld/-tilgodehavende som pct. af BNP 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0-10,0 1998K4 1999K2 1999K4 2000K2 2000K4 2001K2 2001K4 2002K2 2002K4 2003K2 2003K4 2004K2 2004K4 2005K2 2005K4 2006K2 2006K4 2007K2 2007K4 2008K2 2008K4 2009K2 2009K4 2010K2 2010K4 2011K2 2011K4 2012K2 2012K4 2013K2-20,0-30,0

39 Olie + pensionsreform + øk. politik siden 1986 = nu 2½ gange højere vækst BNI end BNP. BNP måler (kun) produktion, BNI velstand. 160,0 Danmark. BNP og BNI (1990=100) 156,0 150,0 140,0 138,6 130,0 120,0 110,0 100,0 90,0 100, index BNP index BNI

40 3. Globaliseringen en udfordring? Et nyt begreb tidligere talte man om internationalisering Begrebet Globalisering fra begyndelsen af 1990 erne (under Clinton) Knyttet til en fortælling om nye nødvendigheder (i Danmark genopdukket som konkurrencestaten også nyliberal term fra den tid) Nordiske velfærdspolitikker allerede fra 1950 erne indrettet på at spille positivt sammen med konkurrenceevne

41 1990 erne: Mange useriøse argumenter om globalisering. NU: De seriøse argumenter vedr. globalisering & velfærdsstat Videns-intensiv Økonomi (EU) /Teknol. udvikling Økonomisk Globalisering (OECD) Pres på ufaglærte Ændret økonomisk politik Skærpet konkurrence Valg mellem lighed og beskæftigelse? Mindre handlefrihed i økon.politik Skattekonkurrence: Race to the bottom for mobile skatteobjekter? * Kapital * Personer

42 Glabalisering, beskæftigelse og lighed Ofte hævdet, at vi må vælge: Enten acceptere mere ulighed for at få fuld beskæftigelse Eller acceptere arbejdsløshed som pris for at beholde lighed Det modsiges af de nordiske lande: De nordiske lande har mindre arbejdsløshed og højere beskæftigelse blandt lavtuddannede end USA

43 Har mindre sammenpressede lønstrukturer hjulpet de lavtuddannedes ledighed i andre lande? Ledighed, opdelt efter uddannelse Pct. (1) Folkeskole ledighed, opdelt efter højeste udd (alder: 25-64) (2) (3) Ungd. Videregående udd. (1:3) % besk. blandt lavtudd. mænd USA UK Frankrig Belgien Tyskland Danmark Sverige Norge

44 Samme resultater i 2003 Ledighed, opdelt efter uddannelse Pct. ledighed, opdelt efter udd, 2003 (alder: 25-64) % besk. blandt lavtudd. mænd (1) Folke-skole (2) Ungd. udd. (3) Videregående (1:3) USA UK Frankrig Belgien Tyskland Danmark Sverige Norge

45 Lighed under pres? kun politisk Kilde: Finansmin. Gini: 0 = total lighed 100= en person tjener alt Gini pers.indkomst skat heraf Pers.indk. efter skat kapitalindkomst - skat heraf Kap.indk. efter skat - pens.indbetaling Gini disp.indkomst Ikke stigende ulighed i personlig indkomst = uligheden kommer ikke udefra fx pga globaliseringen. Skatterne omfordeler lidt mindre fra 2004 = skattelettelser. Går lige op med mindre ulighed i personlig indkomst. Det er kapitalindkomst. Skyldes ISÆR stigende lejeværdi. Stigende ulighed mest en kunstig effekt af voldsomt stigende ejendomspriser (60 pct. i gennemsnit næsten verdensrekord). Men det siger ikke noget om trends. I siger tallene, at ligheden er steget. Det er den ikke. Også lavere renteudg. (neg. kapitalindkomst) og afkast på værdipapirer gav større ulighed i kapitalindkomst.

46 Globalisering og skatter Selskabsskatter = race to the bottom? Indkomstskatter = traditionelt ikke anset for problem. Arbejdskraften immobil. Men vil det ændre sig? Brain drain fremover?

47 Selskabsskatter Ikke den eneste faktor, der betyder noget Ikke særlig stort provenu Skattesatserne sænket MEGET siden 1980 erne (Schlüter: 50 pct. en overgang) Men regeringers provenu er steget. Danmark tredoblet i 2007, fordoblet i dag. Som pct. af BNP. Forklaring: Broadening the tax base. Færre fradrag, lavere procenter

48 Lav skat på arbejde i Danmark! (ret lav siden 1993-skattereformen) 2011, OECD Average tax Marginal tax Single, no children Couple, two children Lønniveau (brutto) 67 % AW 100 % AW 167 % AW % AW Denmark EU Denmark EU AW= Average Worker/gennemsnitsarbejder (Danmark bruttoløn ca kr i 2011). Kilde: OECD Taxing Wages.

49 Lav skat på arbejde i Danmark (ikke nyt siden 1993 skattereformen) OECD 2014 Taxing Wages ( ) Gns.skat Enlig 67 % AW Enlig 100 % AW Enlig 167 % AW Enlig m. to børn 67 % AW Gift m. to børn % AW Denmark 36,6 38,2 44,3 11,2 33,8 OECD-EU 21 38,2 42,0 46,6 21,8 36,2 Marginalskat Denmark 40,3 42,3* 56,2 40,3 49,4** OECD-EU 21 48,6 50,9 52,8 51,5 49,9 *) Korrigeret fra 49.4 i teksten, hvilket er fejl, jf flg. Figur (og OECD 2012,2013 osv)

50 Marginalskatten i Danmark % 100 single person, 0 children ,26 42,28 Sociale bidrag 56,23 Kilde: OECD Taxing Wages (2014)

51 Marginalskatten i Tyskland % 100 single person, 0 children ,26 60,50 52,37 57,63 44, Sociale bidrag 10 0 Kilde: OECD Taxing Wages (2014)

52 Marginalskatten i UK single person, 0 children single parent, 2 children 76,27 64, ,25 49, ,03 40,25 49, Kilde: OECD Taxing Wages (2014)

53 Marginalskatten i USA 2013 % single person, 0 children Sociale bidrag single parent, 2 children Kilde: OECD Taxing Wages (2014)

54 Skat på arbejde for en gennemsnitsarbejder, udvalgte OECD-lande Pct. af bruttolønudgift. 60,0 55,0 50,0 45,0 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 Belgium Germany Austria Hungary France Italy Finland Sweden Czech Rep Slovenia OECD-EU 21 Greece Portugal Slovak Rep Spain Estonia Turkey (1) Denmark Norway Luxembourg Netherlands Poland Iceland Japan U.K. USA Canada Australia Ireland Switzerland

55 Marginalskat på arbejde for gennemsnitsarbejder, udvalgte OECD-lande Pct. 75,0 70,0 65,0 60,0 55,0 50,0 45,0 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 Belgium Canada Austria Germany France Finland Luxembourg Italy Portugal Norway Slovenia OECD-EU 21 Greece Spain Denmark Hungary Czech Rep Netherlands Sweden Turkey Slovak Rep USA Iceland DENMARK corr Estonia U.K. Australia Ireland Poland Japan Switzerland

56 Marginalskat på arbejde for en gennemsnitsarbejder, udvalgte OECDlande Pct. 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 Belgien Ungarn Østrig Tyskland Finland Italien Luxembourg Frankrig Norge Slovenien Grækenland OECD-EU 21 Tjekkiet Spanien Sverige Portugal Holland Slovakiet USA Island Estland DANMARK Storbritannien Irland Polen Japan Schweiz

57 Flygter danskerne fra skatten? Siden 1990 talt om, at det nok ville ske fremover Ingen tendens indtil nu Ikke marginalskatten, der betyder noget, det er samlede skat, hvis der er effekt Også ejendomsskat (!) og andre skatter Rettere: Skat + nødvendige sociale udgifter For de aldersgrupper, der er mobile (<35 år) Sjældent økonomisk klogt at forlade Skandinavien, hvis man skal have børn. De økonomiske incitamenter passer perfekt med, at der ikke er stigende udflytning. (Andre ting, der kan skræmme eller lokke folk til)

58 Udgift til børnepasning i pct. af nettoindkomst for par med gennemsnitsløn OECD (2011). Doing Better for Families. Paris: OECD

59 EU som udfordring? Østarbejderproblemet var undervurderet. Problemet ikke byggeri, men rengøring, transport mv. (pres på ufaglærte) Problemet med tilpasning af lovgivningen overvurderet. Man skal blot sørge for ikke at diskriminere (åbenlyst). Der kan i praksis stort set altid findes en løsning, som Danmark kan leve med (men behov for større nordisk samarbejde herom)

60 Danmark diskussionen om børnepenge Er det et problem??? (overskudsforretning) Det kan man ikke overbevise vælgerne om. Embedsmændene har ikke opvist imponerende kreativitet look to Sweden!!

61 Tre forbundne kar i støtten til børnefamilierne (forskellige mix fra land til land) Skattefradrag (som i Danmark før 1971) Kontante tilskud Tilskud til børnepasning Svenske børnepenge mindre end Danmark Men til gengæld langt større tilskud til børnepasning. (Danmark burde indføre ekstra præmier for 3. og 4. barn stik modsat fejlen i genopretningspakken 2010 Og afskaffe særskatten på velstillede børnefamilier i form af behovsprøvning. Også en økonomisk fejl børnene er en overskudsforretning for staten)

62 Hvis man sætter tilskud til børnepasning = Sverige. Hvor stor skal børne-/unge ydelsen så være for at stille danskerne neutralt? (2013) Børnecheck for 0-2 årige ca kr 3-6 årige ca. 450 kr 7-10 årige i SFO ca. 18 kr Svenske regler giver højere fertilitet Kunne som begunstigelse sende til østarbejdere efter nugældende regler det ville i så fald være positiv diskrimination, dvs. penge, som EU-retten ikke giver krav på. Goodwill

63 Skattereformer International bølge 1981-nu Startede med Reagan i USA 1981 / 1986 Sænkede højeste marg.skat fra 70 til 28 % Færre trin Tax credits for working poor Kontinuerlig skattereform i Danmark: 1985/87, 1993/94, 1998, 2003/04, 2007, 2009, 2012 (plus de små) Lavere marg.skat, finansieret v udvidelse af skattebasen (=mindre fradrag), samt nye afgifter mv. (hvor der handles, der spildes mange mia skatterabat v omlægning kapital- til alderspension salg af SP-aktiver til bundkurs. 2003/04 og 2007 ufinansierede skattelettelser).

64 DK: Ufinansierede skattelettelser? Skattereformen 2003/04. delvist ufinansieret (benzin på bålet). Nybrud ved kun at lette skatten for beskæftigede. Skattereformen ufinansieret Arbejdsmarkedskommission sendt på jagt efter pengene Blev regnet som krisestimulans (sic!) og som sådan finansieret af genopretningspakken Skattereformen Fuldt finansieret i Netto flytning: Ca. 10 mia. fra erhvervsliv til højtlønnede. Direktørernes kup mod aktionærerne Udbetaling SP-pension = tyveri i børneværelset (og Danmarkshistoriens største bondefangeri) Skattereformen Første, der var åbent medfinansieret af sociale besparelser. - Tyveri i børneværelset: Mulighed for fremrykket beskatning kapitalpension (alt for dyrt for staten)

65 Hvad skete der egentlig med dansk økonomi i 00 erne, hvor skatten faldt? Skulle give økonomisk effektivitet Lønnen steg mere end i andre lande Produktiviteten steg mindre det gik ud over konkurrenceevnen Meget langt fra det tilsigtede (ikke argument mod lavere skat, men mod ureflekteret tiltro til gavnlige virkninger)

66 Globaliseringtrussel mod velfærd? Ikke problem indtil nu: (1) Ikke ufaglært overskudsbefolkning, (2) ikke skatteflugt kapital eller arbejde. Hvorfor er det gået de ufaglærte godt: Der er forsvundet flere ufaglærte jobs. MEN der er forsvundet endnu flere ufaglærte arbejdere. Generationsudskiftningen. Nu er uddannelsesrevolutionen gået i stå årige i dag næsten lige så veluddannede som unge (også problem i USA og Tyskland) Afgørende at få løftet uddannelsesniveauet (ikke mindst faglige udd.) Ikke noget nyt det er bare blevet forsømt Kina ikke trussel. Det var Japan heller ikke. Eller Hong Kong. Ved den første globaliseringspanik omkring 1990 havde Danmark overskud på handelen med Asien (Japansk import, især danske landbrugsvarer). Kan gentage sig for Kina.

67 Danmark: KRISEN efter globaliseringsproblem?

68 Galt er det gået værre end Island BNP Danmark og Island, (2007=100) 102,0 100,0 100,0 98,0 96,0 97,6 96,0 94,0 92,0 90, BNP Danmark BNP Island

69 Men islændingene har haft mere lidelse 105,0 100,0 BNI Danmark og Island, (2007=100) 100,0 100,5 95,0 90,0 94,7 91,5 85,0 80,0 75,0 74,4 70, BNI Danmark BNI Island

70 Hvordan kunne krisen blive værre i Danmark end i andre lande, når... Der har været overskud på betalingsbalancen i 22 af sidste 23 år (p.t. rekord på 7 pct. af BNP) Udlandsgælden er afløst af dansk nettotilgodehavende på mia.kr. Nettostatsgælden er tæt på nul Danmark, Sverige, Finland, Luxembourg og Estland er de eneste lande, der gennem hele krisen har været kvalificeret til Euro-medlemskab Danmark (+ Sverige) de eneste EU-lande, hvor aldringen ikke udgør problem for off. finanser fremover

71 Hvad var skyld i krisen? Danske vælgere: Ikke politik-fejl. Bankerne prügelknabe. Årsager til krisen WorldPublicOpinion Landets egen økon. politik USA s økon. politik Forbrugerne påtaget sig for megen gæld Bankerne for risikovillige Danmark Danmark, valg Tyskland UK Frankrig USA Ukraine Kina Men de danske vælgere tog fejl

72 Vælgerne tog fejl: Fogh regeringen begik fejl, der skabte krisen Løkke + Thorning reg. kom til at forlænge krisen Fogh/Bendtsen: Benzin på bålet Løkke/Thorning: Vand på de sidste gløder Løkke/Thorning tog (delvist) fejl af krisen. modsat krise af Sydeuropa + danske krise i 1980 erne Danmark i øvrigt et af de få lande, hvor staten IKKE tabte penge på bankkrisen

73 Efterhånden enighed om politik-fejl i 00 erne 1. Finanspolitikken for slap: Benzin på bålet 2. Kredit-liberalisering kom ud af kontrol: (a) Ekstrem bolig-/kredit boble (klassisk fejl.=norge/finland/sverige 1990) Afdragsfri lån (okt. 2003) + Flekslån + Skattestop Boligpriser allerede fordoblet Yderligere 60 pct Dk. rekord: USA mindre. Tyskland nul stign. Sverige undgik boble (b) Myndighederne skred ikke ind over for bankernes risikovillighed og indlånsunderskud: Fra nul i 2004 til 650 mia. kr i Bankerne fulgte lidt den Islandske Model 3. Regeringen uforberedt efter 15. Sep Åbningstale okt.2008: Genindføre SP (suspenderet for at stimulere økonomien).! Få dage efter måtte staten stille bankgaranti på mia. kr.

74 Boligkreditboblen Politikfejl I. Deregulering (landbruget kreditpolitik værre) Boligkreditboble: Realkreditudlån til ejerboliger og fritidshuse, Pct. af BNP Verdens mest gældsatte husholdn.: Husholdn.s gæld, brutto Pct. af BNP Danmark Holland Schweiz UK Portugal USA Norge Spanien Sverige Japan Finland Tyskland Frankrig Grækenland Østrig Italien Belgien

75 Dog: Husholdningernes gæld ikke så foruroligende, som det ser ud Dk+NL+IS+UK: Gældsatte husholdn.+ Store Pens.formuer Husholdningernes gæld 2009 Pensionsformuer Danmark Holland Schweiz UK Portugal USA Norge Spanien Sverige Japan Finland Tyskland Frankrig Grækenland Østrig Italien Belgien Danmark Holland USA Schweiz U.K. Finland Sverige Spanien Frankrig Portugal Noge Østrig Tyskland Belgien Grækenland

76 Indlån, udlån og indlånsunderskud i danske banker, ( ). Mia.kr. Mia.kr. Mia.kr Q Q Q Q Q Q Q Q Q Q Q Q Q Q Q Q Q Q Q Q Q Q Q Q Q Q Q Q. 09 Indlån Udlån Indlånsoverskud (højre akse) -800 I 2013 er problemet løst (kilde: DØR), men kredittørke i mellemtiden...

77 Og det GIK galt i Danmark... Stigning i ledigheden Procentpoint. 5,0 4,6 Kumulativ økonomisk vækst Pct. 4,0 3,7 4,0 4,1 3,3 15,0 13,2 3,0 2,6 10,0 2,0 1,0 - -1,0-2,0-3,0 1,9 1,7 1,6 0,8 0,7 0,3 Danmark Sverige Finland Norge Island Tyskland Holland -2,5 Belgien -0,2 Østrig Frankrig Italien U.K. USA EU-27 5,0 0,0-5,0-10,0-4,4 5,2 Danmark Sverige Finland -2,8 3,3-5,2 3,6-0,2 2,1 3,1 6,2 0,0 Norge Island Tyskland Holland Belgien Østrig Schweiz Frankrig Italien Spanien Portugal Irland UK -6,9-4,2-5,7-6,0-1,3-2,1 2,9 Euro17 USA Japan -0,8 5,9 Canada Australien

78 8-9 års nulvækst /2016? = rekord Finland 1990: 7 år Island 2008: 7 år (forv.) Japans tabte årti: dog BNP pct Alle ovenstående=bolig-/kredit-/asset value bobler Danmark 2008: 8 år - iflg. regeringen 9 år

79 Hvorfor så svært at komme ud af krisen? Regeringen tog fejl af sygdommen Regeringens diagnose: Konkurrenceevne-krise Måske ikke helt forkert, men flere sygdomme? Hvilken er værst? Hvordan påvirker behandling af den ene sygdom den anden sygdom? Den anden sygdom: Konsolideringskrise efter at boblerne er bristet: - firmaerne konsoliderer sig - forbrugerne konsoliderer sig (boligejerne mistede knap 50 pct. af friværdierne) - bankerne konsoliderer sig = kredit-tørke = HVOR SKAL VÆKSTEN SÅ KOMME FRA?

80 Hvorfor så svært at komme ud af krisen? Regeringens politik misforståelse Alene konkurrenceevne-problemet, ikke konsoliderings-problemet Langsigtet fokus = samme politik som før krisen. Krise=Window of Opportunity. Men ikke megen egentlig krisepolitik her og nu. Eksporten går OK, MEN Den indenlandske efterspørgsel slået ihjel

81 Hvilken vej skal politikken gå, ud fra de to diagnoser? Bolig- og kreditboble: Svær at komme ud af. Alle vil konsolidere sig. Privat forbrug i stå, investeringer i stå, kredittørke for små virksomheder og iværksættere Hovedudfordring: Indenlandsk efterspørgsel Konkurrenceevne: Kort sigt: Lønnen ned, produktiviteten op. Langt sigt: Uddannelse / innovation Hovedudfordring: Eksportere sig ud af krisen

82 Overvurderede probl. for industrien. Hurtig og kraftig tilpasning (=flexicurity), men 64 pct. af tabte arb. uden for industrien (i Foråret 2014 talte DI om flaskehalse ) Fig.2. Tab arbejdstimer i priv. sektor Pct. af saml. tab i priv. sektor. 40,0 35,0 30,0 35,8 28,8 25,0 20,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0-5,0-0,5 4,8 10,6 0,6

83 Hvornår er tilbagegang i industriens beskæftigelse et problem? Manufacture matters! Fremstillingserhvervene trækker megen anden besk. med sig. Men Universel trend = tilbagegang landbrugsbesk. Indtil 2. verdenskrig var 55 pct. af Danmarks industriarbejdspladser i København Indtil 1970 var Herning-Ikast-Brande tekstilindustri-centrum = Problem for København? Problem for Herning-Ikast-Brande? Nye jobs, højere i værdikæden Sådan ræsonnerede regeringer indtil 2009 Udflytning af arbejsdspladser blev ikke set som problem Dog ny, vigtig erkendelse omkring 2009 Kan ikke flytte alle prod. arbejdspladser ud pga. koblingen til produktudvikling osv. så flytter den også med ud

84 Danmark har tabt markedsandele... Det går nedad... Men det har alle når BRIK m.fl. går frem (andel 1994=100) 1,10 1,00 0,90 0,80 1,00 1,00 0,96 0,87 0,88 0,88 0,79 0,83 0,87 0,87 0,82 0,80 0,76 0,72 0,72 0,73 Bulgarien Litauen Letland Estland Ungarn Slovakiet Tjekkiet Slovenien Grækenland Portugal Spanien Italien ,70 0,60 0,63 0,62 Irland U.K. Frankrig Tyskland ,50 Østrig Holland , Finland Sverige Danmark

85 Skadelig økonomisk politik? Skal eksporten være eneste vækst-driver for et land med stort overskud på betalingsbalancen? Politisk retorik har øget utrygheden (Borgere er også forbrugere) Reformer har øget utrygheden Utryghed giver (endnu) lavere privat forbrug Øget ulighed giver mindre forbrug Uden forbrug mindre investeringer Tryghed havde gjort nytte økonomisk!

86 Utryghed (meget+noget), Pct. Kilde: TrygFonden For at miste mit arbejde For at mangle penge, hvis der kommer en uventet udgift For ikke at have helbred til at blive ved med at klare arb For at min pensionsopsparing taber værdi 40 ÅR For ikke at få tilstrækkelig behandl., hvis jeg bliver syg 40 ÅR For ikke at få tilstrækkelig pleje, når jeg bliver gammel 40 ÅR For ikke at have penge nok, når jeg holder op med at arb. 40 ÅR For at renten stiger, så min boligudgift bliver for stor EJERE For at miste penge på min bolig EJERE For at politikerne sætter boligskatten i vejret EJERE 35 Overraskende stærk sammenh. m. forbrugsindikatorer: Frygt for ledighed, frygt for tab på bolig, Men også frygt for boligskatter Og generel social utryghed (knapt så stærkt, men omfatter flere)

87 Krisen i Danmark har været dyb. Men fremtidsudsigterne ret gode Det står både helt galt og helt godt til Pilen i Danmark peger endnu mere op end i Sverige

88 Forskruet politisk-økonomisk debat Nødvendige politik = ikke blot vrøvl, men også økon. farlig Medierne har omtalt krisen som en gentagelse af 1980 erne. Politikere har genbrugt 1980er retorik Befolkningen reagerer som i 1980 erne Men det er den modsatte krise i dag Væk med læring fra Danmark i 1980 erne mere læring fra Finland 1990, Japan 1990 osv. Hvad sker der, når en boble brister?

89 Krisen i 1980 erne. Krisen i Sydeuropa. Krisen i Danmark 2008ff. Danmark i 1980 erne = light udgave af Sydeuropa Danmark 2008ff = det stik modsatte af 1980 erne og Sydeuropa 1980 erne/sydeuropa: Strukturelle underskud på betalingsbal. Off.overforbrug. Privat overforbrug. Boliginvest. for store ff DK: Strukturelle overskud på betalingsbalancen. Astronomisk opsparingsoverskud i den private sektor. Galt at satse på eksporten som eneste vækst-driver. Løkke / Thorning: Selvforførelse via retorik? Genbrug af kriseretorik fra 1980 erne, selvom det er den modsatte krise. Politikken efter 2010 er økonomisk uansvarlig politik, forstået som krisepolitik

90 Det er den indenlandske efterspørgsel, der har været Danmarks kriseproblem Reg. behandlet konkurrenceevne, overset finans- og konsolideringskrisen Set på 2020 og glemt 2011,2012,2013,2014 Gjort patienten mere syg ved at eliminere trygheden og mobilisere krisebevidsthed Undladt at behandle den rigtige sygdom Finansredegørelse 2014 siger næsten, at der ikke KAN være noget arbejdsløshedsproblem. Det løser sig af sig selv på 4-5 år. Unødvendigt at køre økonomien så meget i sænk Ikke nem opgave at holde dampen oppe efter en boble, men man har ignoreret problemet

91 10,0 8,0 Økonomisk vækst Danmark+Sverige Pct. 8,7 9,3 6,0 4,0 6,0 4,6 3,4 4,2 2,0 0,0-2,0 BNP Eksport Off. forbrug Privat forbrug -4,0-6,0-4,0-3,4 DANMARK SVERIGE

92 BNP i faste priser, DANMARK SVERIGE BNP -4,0 +6,0 Import +1,8 +4,5 Eksport +4,6 +3,4 Privat forbrug -3,4 +9,3 Off. forbrug +4,2 +8,7 Bruttoinvest. -17,0-1,4 Kilde: Danmarks Statistik + SCB, aflæst Forskellen i bruttoinvesteringer dækker primært over boliginvesteringer.

93 Vækst i privat forbrug Pct. 20,0 16,2 15,0 10,0 5,0 3,7 3,8 4,0 4,2 4,4 4,6 5,0 5,6 6,3 6,8 7,6 8,6 11,1 11,3 11,5 10,1 12,9 14,6 1,1 1,7 2,2 0,0-5,0-10,0 Grækenland Island Estland Ungarn Irland Portugal Spanien -10,9-6,7-8,6-7,9 Italien -5,0 Storbritannien Holland -3,0-2,9-2,2 Danmark EU-27-0,8 Tjekkiet Slovenien Frankrig USA Luxembourg Japan Tyskland Slovakiet Østrig Belgien New Zealand Finland Mexico Sverige Schweiz Korea Tyrkiet Canada Norge Australien Polen Israel -15,0-14,7-20,0-19,3-17,3

94 Vækst i off. forbrug Pct. 25,0 22,8 20,0 20,2 16,4 16,6 15,0 13,8 12,3 12,8 13,0 10,0 5,0 2,0 3,1 3,7 4,0 4,1 4,8 4,9 5,5 6,3 6,9 7,1 7,3 7,3 7,4 10,6 10,6 9,9 8,1 8,4 8,8 0,0-5,0 Grækenland Irland Portugal Italien Ungarn Island Tjekkiet Danmark USA Finland Schweiz Storbritannien Østrig EU-27 Belgien Spanien Slovenien Sverige Estland Frankrig Slovakiet Japan Holland New Zealand Tyskland Mexico Polen Norge Canada Israel Luxembourg Australien Korea Chile -10,0-15,0-14,1-15,3-20,0

95 Hvorfor disse misforståelser? Danmark er røget i top på off.udgifter i pct. af BNP. Men det skyldes ikke store stigninger i udgifter, Det skyldes stort fald i BNP - Brøker har både en tæller og en nævner - Danmark har ondt i nævneren - Folk er ikke så gode til brøkregning længere

96 Lande kvalificeret til ØMU gennem hele krisen Sverige Danmark Finland Luxembourg Estland (+Norge, Schweiz, som ikke er med i EU) Alle andre (Tyskland, Holland, Frankrig osv.) skulle smides ud

97 Moody s klassifikation efter kreditværdighed. Toppen af poppen. Feb Samme 14 lande i top Land Rating Outlook TOP 9. Danmark, Finland, Norge, Sverige, Schweiz, Australien Canada, New Zealand Singapore Aaa Stabil Tyskland, Holland Luxembourg Aaa Negative outlook Østrig, USA Aaa Negativ UK, Frankrig, Hong Kong Kina, Japan, S.Korea Aa1 Aa3

98 Yderst sunde off. finanser (2012 incl. tilbagebetal. Efterløn) EO95.May2014 Budget overskud/underskud Off.sektor nettogæld (OECD) Denmark Sweden Finland Norway Iceland Germany France Netherlands Belgium Italy Greece Spain Portugal Ireland UK USA Switzerland Japan Euro (15) area

99 Betalingsbalance. Danmarks MEGA-overskud. Pct. Af BNP.læst gns Denmark 2,8 3,4 5,9 5,6 5,7 7,3 Sweden 8,5 6,3 6,3 6,0 6,0 6,2 Finland 3,6 1,8 1,5-1,5-1,4-1,0 Norway 15,3 11,9 11,7 13,6 14,5 10,8 Iceland -20,2-11,7-8,0-6,4-5,5 3,9 Germany 6,2 5,9 6,2 6,8 7,5 7,6 Netherlands 7,0 5,2 7,4 9,1 9,5 10,4 Belgium 1,2-0,8 1,9-1,2-2,1-1,6 France -1,0-1,3-1,3-1,8-2,2-1,4 Italy -2,4-1,9-3,4-3,0-0,3 1,0 Spain -9,0-4,8-4,5-3,8-1,1 0,6 Greece -12,1-11,1-9,6-10,0-2,7 1,2 Portugal -10,9-10,9-10,6-7,0-2,0.. Switzerland 9,8 10,4 14,8 8,9 9,7 12,9 Ireland -4,5-2,3 1,2 1,2 4,4 6,6 U.K. -1,9-1,4-2,7-1,5-3,8-4,4 USA -5,2-2,6-3,0-2,9-2,7-2,3 Japan 3,9 2,9 3,7 2,0 1,1 0,7 Turkey -5,4-1,9-6,1-9,6-6,2-7,9 Brazil 0,3-1,4-2,2-2,1-2,4-3,6 China 8,5 4,9 4,0 1,9 2,3.. Russia 8,3 3,8 4,7 5,2....

100 Stigende enighed om, at konkurrenceevnen har det godt Ovenstående var faste priser

101 Ovenstående var faste priser. Danske eksportpriser stiger mere end importpriser = Bytteforholdet bedre. Danmark har fundet markeder (eller specialiseret i varer), hvor der sælges til høj pris. (Finland specialiseret i elektronik, der falder i pris?) Kilde: AE (+DØR E-2013; ups & downs undervejs).

102 Konkurrenceevne forringet eller nogenlunde som i 1995? I løbende priser ser det fint ud og det er løbende priser, man får betalt! Industrieksporten gået mindst lige så godt som i Tyskland under krisen. Kilde: Det Økonomiske Råd, Forårsrapport AE Rådet diverse publ.

103 Gode priser siden 2008! Kilde: AE pba. Eurostat, National Accounts (tabel namq_exi_p)

104 Industrieksport i løbende priser (Euro) Kan ikke slå Tyskland, men næsten alle andre

105 ( slår DK også Tyskland)

106 Industriens investeringer 2012, i forhold til 2008: Danmark 2012: + 8 pct. Tyskland 2012: - 11 pct. Sverige 2012: - 21 pct. Kilde: AE, sep.2013

107 I de fleste lande er industriens kapitalapparat skrumpet under krisen, men ikke i Danmark + Sverige Industriens investeringer 2012, i forhold til 2008: Kilde: AE, sep.2013

108 Konkurrenceevnen er altid uhyre vigtig, den var forringet op til krisen, den er forbedret siden, men de fleste er i dag enige om, at det ikke har været det store problem, og at den danske konkurrenceevne i dag er rigtig god Har man løst problemet? eller er det lidt som det ikke-eksisterende budgetproblem, Danmark i 2010 fik pålæg om at løse af EU. (Det pålæg er nu ophævet, og EU har rost Danmark for at have løst problemet det var ikke så svært, for problemet har aldrig eksisteret. Men VK-regeringen fyldte i 2010 Kommissionen med urealistiske prognoser om gigantisk statsunderskud på op mod 5 pct. af BNP over den tilladte grænse på 3 pct. Men underskuddet kom aldrig op på 3 pct. Nu er problemet løst og pålægget er ophævet. Men man glemte at sige, at problemet aldrig har eksisteret).

109 Tilbage til den traditionelle historie: Danmark = Succes? Opskriften på konkurrencedygtighed er at specialisere sig i varer/markeder, der kan bære en høj arbejdsløn 1. pga. høj produktivitet (automatisering), eller 2. pga. særlig værdi (luksus, design, videnstung, præcision, levering til tiden o.m.m.) Det indebærer, at man må give afkald på jobs, der ligger lavere i værdikæden (fx syersker) Outsourcing forudsætning for konkurrencedygtighed? Sådan så man på det indtil Tallene efter 2008 bekræfter mere end tidligere denne tolkning.

110 To velfærds-visioner Social investment welfare states Positivt samspil med markedet Velfærdspolitikken gavner økonomien = den nordiske (til dels EU) vision Konkurrencestaten (Corydons Faux Pas) Positivt samspil med markedet Velfærdsstaten underlægges markedet - Washington consensus (produktivistisk velfærdstat fx Singapore)

111 Der ER dog en uløst globaliseringsudfordring Nordiske lande hidtil undgået ufaglært overskudsbefolkning og stigning i precarious jobs trods høj mindsteløn. Mindre udd.forskelle i ledighed end lande m stor ulighed Forklaring: Social investment welfare state Uddannelse + generations-udskiftn. (Lars Andersen, AE). Større fald i antal ufagl.arb. end tab af ufagl. jobs. Fra nu af er det højtudd. generationer, der går på pension Stadig tab ufagl. jobs men mindre effekt af generationsudskiftn. Udfordring: Danmark har forsømt uddannelse for længe. Unges erhvervsuddannelse. Efterudd. Revalidering. Osv. For meget og for længe og for ensidigt work first.

112 Og så er der langtids-skadevirkninger af høj ledighed Som kunne være undgået / mildnet Også økon. kontraproduktivt Skal modregnes i de forventet gavnlige effekter af langsigtede strukturreformer, hvis man tror på dem

113 Samt en uløst DANSK udfordring: Fertilitetsproblemet Befolkningsprognoser ikke nedjusteret til faldet i fertiliteten De øvrige nordiske lande under ét har ikke oplevet fald i fertiliteten heller ikke kriseramte Island. Hvad skyldes forskellen? Alle lægerne kommer med den sædvanlige historie om høj fødselsalder men her er det gået ens i alle lande Alle økonomerne kommer med den sædvanlige historie om usikkerhed og krise men det land, der ligner Danmark mest, er Norge Min hovedmistænkte er Christiansborg. Genopretningspakken 2010 og derefter usikkerhed om børnepenge og forældrebetaling. Rækker i hvert fald til mistanke, måske til sigtelse, men endnu ikke til anholdelse. Men fertilitet bør være målsætning i den økonomiske politik

114 Kan den nordiske model overleve? Det er et rent politisk spørgsmål Ikke et økonomisk Økonomisk har den nordiske model aldrig stået stærkere, sammenlignet med resten af Europa Danmark har haft et stort tilbageslag pga. bolig- / kreditboble. Forlænget indtil 2014 pga. passivitet over for kredittørke + manglende forbrugslyst + manglende lyst til boliginvesteringer, der fulgte med Konkurrenceevnen var god og er blevet endnu bedre

115 Litt. Jørgen Goul Andersen (2013). Krisens navn. Bekæmper regeringen den forkerte økonomiske krise. Kbh: Frydenlund Academic. (kort sammenfatning af hovedargumenterne) (JGA bog om globaliseringen og de nordiske velfærdsstater undervejs, på engelsk forlag) Hjemmeside: (genåbnes efter 2 x hacker-angreb) goul@dps.aau.dk

116 Supplerende (uddrag)

117 Ikke gået ret godt med dansk BNP i bredere international sammenligning. 125,0 120,0 115,0 GDP 2013 (2007=100) 110,0 105,0 104,2 106,2 100,0 95,0 90,0 91,3 95,9 97,6 85,0 80,0 75,0 76,4 Greece Italy Ireland Portugal Slovenia Spain Finland Denmark Hungary Estonia Iceland Euro area (18) NL U K Japan Luxemb Czech Rep France Belgium Austria Norway Germany USA Sweden Switzerland Canada New Zealand Mexico Slovak Rep Australia Poland OECD Key Short-term, indicators. June 2014

118 Hvorfor halter Danmark så meget bagefter de andre lande? I en del af den offentlige debat fik konkurrenceevnen skylden (også i regeringsgrundlaget 2011). Men det var ikke eksporten, der var problemet. Uheldig politik i 00 erne skabte krisen Uheldig krisepolitik forlængede den (erfaringer fra udlandet viser, at udfordringerne var store, men det hjælper ikke at ignorere dem)