Generel klinisk studieplan Århus Kommune Lokalcenter Holme og Skåde

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering er et af s 13 lokalcentre, Organisatorisk er lokalcentret placeret i Magistraten for Sundhed og Omsorg. Lokalcentret er beliggende i den sydlige del af. Der er ældreboliger, plejeboliger og korttidspladser tilknyttet lokalcentret. Vi har i området 3 plejeboliger henholdsvis Madsbjerg, Hestehavehusene og Egely. På to af lokalcentrene er der aktive miljøer med café samt trænings- og aktivitetsfaciliteter. Mange borgere benytter disse muligheder, ligesom husene er åbne for brugerråd og foreninger både i dag- og aftentimer. På lokalcentret findes en sundhedsklinik. Sygeplejerskegruppen og aktivitetspersonalet er i foråret 2010 blevet et team med fælles leder. I området, som lokalcentret dækker, findes blandet byggeri, store gamle villaer, nyere parcelhuse og boligforeningsbyggerier. Lokalcentrets opgaver: Pleje og praktisk hjælp Sygepleje Træning og aktivitet Café og service Administrative opgaver Uddannelse Forebyggelse Vi er en stor arbejdsplads med ca. 470 medarbejdere. Samarbejdsrelationer Der er seks kollektiver til at varetage plejen og den praktiske hjælp til borgerne i området. Fem kollektiver klarer arbejdet om dagen, Det er henholdsvis Bushøj kollektivet, Egebæk kollektivet, Sct. Olaf kollektivet, Nygårdsvej kollektivet og Egely kollektivet. Et kollektiv klarer aftenarbejdet. Hvert kollektiv ledes af en teamleder og der er ca. 20 social- og sundhedshjælpere og en eller to social- og sundhedsassistenter. Patient/borger kategorier Vi yder sygepleje til borgere med mange forskellige sygdomme og lidelser. Det kan eksempelvis være alderdomssvækkede borgere, borgere med psykiatriske sygdomme og borgere som i en kort periode har behov for generel og/eller speciel sygepleje. Hjemmesygeplejersker ved lokalcenter Holme og Skåde beskæftiger sig hovedsagligt med plejen af ældre mennesker. Vi udfører dog også sygepleje til yngre mennesker/børn, når disse har behov for hjemmesygepleje. Vores borgergrundlag er meget forskelligt med hensyn til sociale forhold. Vi kan komme til såvel den rige Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 1 af 11

2 direktør i Skåde Bakker som til den udslidte fabriksarbejder i boligblokkene. Vores område er ikke repræsenteret med mange andre etniske grupper end danske. Vi kommer dog til enkelte borgere med anden etnisk baggrund end dansk. Centrale kliniske problemstillinger Ved lokalcenter Holme og Skåde har du som sygeplejestuderende mulighed for at varetage sygepleje til borgere med mange forskellige sygeplejefaglige problemstillinger. Eksempelvis sygepleje til: Borgere med fysiologiske problemstillinger eksempelvis knyttet til sår, smerter, diabetes mellitus, ernæring, respiration, mobilisering og udskillelse. Borgere med psykosociale og eksistentielle problemstillinger eksempelvis knyttet til krise, ensomhed, misbrug, tab af egne funktioner, tab af pårørende og palliative forløb. Borgere med psykiatriske problemstillinger eksempelvis knyttet til demens, delirium, angst, hallucinationer, depressioner og skizofreni. Borgere med behov for støtte til mestring af sygdom og behandling samt med behov for vejledning, undervisning og motivation. Borgere med komplekse sygeplejebehov, hvor hjemmesygeplejersken varetager den koordinerende funktion. I forbindelse med kompleks pleje kan der blive behov for tværfaglig pleje herunder uddelegering til relevant medarbejdergrupper. Ved uddelegering skal personalets kompetenceniveau vurderes eventuelt behov for supplerende undervisning/oplæring skal iværksættes. Tværfaglige og tværsektorielle forhold Internt på lokalcentret er der aktivt samarbejde mellem hjemmepleje, personale i plejeboliger, aktivitetsog træningspersonale, personale i køkken/café, pedeller og administrationen. I sundhedsklinikken tilbyder aktivitetspersonalet og sygeplejerskerne træning, sociale og sundhedsfremmende aktiviteter og behandling. På lokalcentret findes desuden et dagcenter for primært demente borgere. Servicepersonalet, som består af økonoma, ernæringsassistenter, køkkenassistenter og husassistenter, laver mad til salg i caféerne. Desuden laver de maden i plejeboligerne og varetager rengøring. Administrativt personale varetager alle administrative opgaver, som retter sig mod borgere og personale. Pedellerne står for vedligeholdelse og mindre reparationer. Der er sygeplejersker som varetager nøglefunktioner inden for medicinhåndtering, demens, magtanvendelse, sårpleje, diabetes, inkontinens og palliation. Terapeuterne underviser i ergonomi og udarbejder forflytningsvejledninger sammen med forflytningsvejlederne. Den uddannelsesansvarlige har det overordnede ansvar for alle elever og studerende, og hun har specielt fokus på, at der findes et godt læringsmiljø på lokalcentret. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 2 af 11

3 Udover sygeplejestuderende modtager lokalcenteret fysioterapeut studerende, social- og sundhedshjælperelever og social- og sundhedsassistentelever. Desuden kommer der elever fra grundforløb i lokalcentret herunder voksne elever med dansk som andetsprog. Eksternt i kommunen samarbejdes med visitatorer, hørevejledere, demenskoordinator, andre konsulenter og sagsbehandlere. Der samarbejdes kontinuerligt med sygehuse, ambulatorier, geriatrisk team, gerontopsykiatrien, distriktspsykiatrien, palliativt team, frivillige, demenscafeen, Solsikken (dagcenter for demente), tandplejere, fodterapeuter, fald-teamet, gå-teamet, Den diabetiske fod, sundhedscentret i Jægergårdsgade, Saxild Strand, sårafsnittet på Marsellisborg, apoteker og praktiserende læger. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer/patientfænomener Eksempel på borgerforløb: Borger med komplekse sygeplejeproblemer udskrives fra hjertemedicinsk afdeling. Borger er cirkulatorisk inkompenseret har diabetes mellitus, nedsat syn og er generelt alderdomssvækket. Studerendes opgaver kan bestå i identifikation af sygeplejebehov ud fra epikrise /sygeplejerapport, gennem samtale med borger/pårørende samt via omsorgsjournal. Studerende udfører og uddelegerer opgaverne knyttet til plejen af borgeren og er ansvarlig for løbende justering og evaluering heraf. Sygeplejeopgaverne kan bestå i: Ændring af medicinskema og medicinadministration efter anbefaling fra udskrivende afdeling samt planlægning af fremtidig medicinadministration. Vægtkontrol på grund af risiko for lungeødem. Denne opgave uddelegeres til social og sundhedshjælper, der vejledes i forhold til opgaven. Opfølgning af vægtkontrol og samarbejde med egen læge herom med hensyn til eventuel medicinændring. Overvejelser om inddragelse af borger/pårørende i observation af akut lungeødem. Støtte til borger med angst i forhold til nyopdaget diagnose. Vejledning til borger ud fra dennes vidensniveau. Koordination af og samarbejde med borger, pårørende og social og sundhedshjælper i forhold til ambulante kontroller i forskellige ambulatorier samt forberedelse hertil. Sundhedsfremmende tiltag til borger med ny diagnose samt tidligere kendt sundhedssvækkelse. Medvirken til udvikling af sygeplejen f.eks. via undervisning på teammøder af hjælper eller sygeplejegruppen i forhold til nyeste viden fra eksempelvis hjertemedicinsk afdeling. Sygeplejefaglige opgaver Som hjemmesygeplejersker vurderer vi borgerens egenomsorgsevne og tilrettelægger sygeplejen i forhold til sundhedsfremme, forebyggelse, behandling, rehabilitering og lindring. Som sygeplejestuderende forventer vi, at du kan prioritere, koordinere og uddelegere sygeplejeopgaver til borgere med: Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 3 af 11

4 Forskellige fysiologiske problemstillinger knyttet til indtagelse, udskillelse, mobilitet, kredsløb, søvn, hvile og smerte. Forskellige psykosociale og eksistentielle problemstillinger. Det kan eksempelvis være støtte til borgerne og deres pårørende i forbindelse med krisebearbejdning Støtte og pleje til borgere og pårørende i palliative forløb. Støtte og pleje til borgere og pårørende med misbrug. Forskellige psykiatriske problemstillinger eksempelvis knyttet til medicinering og hjælp til strukturering af dagligdagen. Der er i de kliniske studier gode muligheder for at udføre sygeplejeopgaver, hvor du kan videreudvikle dine opnåede kompetencer. Der er gode muligheder for at udvikle dine evner i dokumentation i borgerforløb. Dertil benyttes hovedsagligt fokusområder og medicinskemaer i den elektroniske journal. Der er mulighed for, at du kan udføre tværfagligt og koordinerende samarbejde og medvirke til udvikle og forbedre kvaliteten og sikkerheden for borgeren blandt andet gennem dokumentation og ved at indgå i arbejdet med kvalitetsudvikling. Udviklings- og forskningsområder og -tiltag Ved har vi gennem de sidste år arbejdet meget på at optimere sårplejen til vores borgere. Vi har to sårsygeplejersker, som vi kan gør brug af i hjemmene hos borgerne, og i forbindelse med arbejdet i sundhedsklinikken. Sårsygeplejersken vurderer sårene og laver behandlingsplaner, som følges af andre sygeplejersker. Ved behov tilser sårsygeplejersken igen borgeren, vurderer såret og justerer eventuelt behandlingsplanen. Vi arbejder på at optimere og kvalitetssikre observationer, behandling og plejen af vore borgere med Diabetes Mellitus ved hjælp af en nøgleperson, som skal sikre, at ny viden videreformidles i gruppen af sygeplejersker. Der arbejdes på at udvikle skemaer til brug i behandlingen, som blandt andet indeholder kliniske retningslinjer for injektionsgivning. Formålet er at sikre den enkelte borger kontinuitet og høj kvalitet i observationer og behandling i forbindelse med Diabetes Mellitus. Palliation er også et område, hvor vi satser på at videreudvikle plejen og den tværfaglige omsorg overfor såvel borgeren som pårørende. Hertil er der i den elektroniske journal udviklet en speciel handlingsplan, som kan være til hjælp i det enkelte forløb. På demensområdet bliver der arbejdet for at forbedre forholdene for borgere der er ramt af demens. Det sker via tværfaglige møder, kontakt til pårørende og undervisning. Kontinensområdet er under fortsat udvikling. En sygeplejerske på hver rute (vi har fem) har speciel fokus på det område og de problemstillinger, der følger med inkontinens for den enkelte borger. Sundhedsfremme-tankegangen forsøges implementeret i sygeplejegruppen som en naturlig del af kontakten til borgeren og den måde sygeplejen anskues på. På længere sigt skulle sundhedsfremme Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 4 af 11

5 tilgang gerne indgå i alle faggruppers kontakt til den enkelte borger. Tværfaglige samtaler i forhold til den enkelte borger afvikles i stigende grad. I samtalerne indgår ud over borgeren, eventuelle pårørende, hjemmeplejen, egen læge og terapeuter. På møderne aftales fælles handlingsplaner herunder nye tiltag af både fysisk, psykisk som social art. Der er etableret et Fagligt Forum og med mellemrum afvikles undervisning og workshops. Emnerne kan eksempelvis være sårplejeprodukter, kompressionsforbindinger, Den motiverende samtale, DM og inkontinens. Dokumentation i den elektroniske journal er et redskab til kvalitetssikring. Der arbejdes på at sikre en så ensartet brug af journalen som muligt, for derigennem at gøre det lettere for den enkelte at finde frem til nødvendige, aktuelle og opdaterede oplysninger. Disponering som redskab til sikring af kontinuitet, har vi arbejdet med længe, og der arbejdes fortsat på at udvikle det. Det er et redskab til at give overblik over de opgaver, der skal løses den enkelte dag og de ressourcer, der er til disposition til at løse opgaverne. Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder Sygeplejeprofilen, som er udarbejdet fælles for Århus kommune (udgivet af Århus kommune i 2008). I hele kommunen arbejder vi i den fælles elektroniske journal, som er opbygget og udarbejdet efter sygeplejeprocessen. Her beskriver vi eksempelvis et sårs udvikling, og vi evaluerer plejeforløbet. Det er muligt at inddrage relevante nøglepersoner i sygeplejen for at sikre kvaliteten. I forhold til medicinhåndtering arbejder vi efter medicininstrukser, og vi har udarbejdet diverse lokale observationsskemaer til forskellige sygeplejemæssige områder. Forebyggende hjemmebesøg foretages af personale fra sundhedsklinikken. Som hjemmesygeplejersker har vi dagligt kontakt med hjælpergruppen ansat ved, og vi afholder et ugentligt møde med gruppen. Alle ansatte ved lokalcenter Holme og Skåde har mulighed for at indkalde til et tværfagligt møde omkring en bestemt borger, hvor både personale fra hjælpergruppen, terapeuter og sygeplejersker kan deltage. Vi tager udgangspunkt i borgernes ressourcer, og i forbindelse med nye implementeringer gør vi os didaktiske overvejelser i forhold til de implicerede partnere forforståelse. Herefter planlægges handlinger og evalueringer. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 5 af 11

6 Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse Ved er der ansat en uddannelsesansvarlig sygeplejerske og tre kliniske vejledere. Strukturering og planlægning af den kliniske studieperiode foretages af de kliniske vejledere. I det daglige vil den studerende være tilknyttet en klinisk vejleder eller ad hoc vejleder, som er ansvarlig for, at den daglige vejledning og refleksion foretages. Den studerende forventes at være til stede på lokalcenteret 30 timer/uge, hvor den studerende tager del i studierelevante og interagerende aktiviteter. I dele af studieperioden, bl.a. i forbindelse med introduktionen, vil observerende studier være mest fremtrædende. Studietiden er fordelt over 5 dage, hvoraf en dag er en studiedag, som den studerende selv disponerer over. Tilstedeværelsen aftales mellem studerende og klinisk vejleder. Tilrettelæggelse af den kliniske undervisning Læring vil især tage udgangspunkt i borgerforløb. Den kliniske undervisning vil primært foregå i forbindelse med besøg hos en borger i samarbejde med vejleder. Valget af borgere vil ske med udgangspunkt i de aktuelle fokusområder. I forbindelse med omsorg og pleje af en borger, vil der blive gjort brug af før-, under- og eftervejledning samt mesterlære. Den studerende vil blive introduceret til sygeplejeopgaverne for efterfølgende selv at varetage disse. Den studerende får mulighed for gennem borgerforløb at udvikle kliniske kompetencer og at få indsigt i de sygeplejefaglige problemstillinger og kompleksiteten heri. I forbindelse med den skriftlige studieopgave borgerforløb er der mulighed for at opøve overblik over borgerens situation samt se resultatet af såvel mono- som tværfaglige tiltag. I borgerforløb forventes det, at den studerende medinddrager fysiologiske, psykologiske, sociale, eksistentielle og kulturelle aspekter. I forbindelse med udviklingsbaseret temaforløb vil der være muligheder for at undersøge relevante aspekter med tilknytning til det valgte emne. Her gives der mulighed for systematisk undersøgelse af sygeplejefaglige problemstillinger, der måtte undre den studerende og som relaterer sig til de sygeplejefaglige fokusområder for. Den pædagogiske tilrettelæggelse Med udgangspunkt i den studerendes faglige baggrund, forventninger, den individuelle kliniske studieplan og de aktuelle fokusområder vil der blive foretaget valg af borgere, hvor den studerende gives mulighed for at fordybe sig samt afprøve og udvikle færdigheder. Der er mulighed for vejledning i den enkelte situation, og der er mulighed for at afprøve overvejelser og ideer i det daglige samspil med ad hoc vejleder/klinisk vejleder. Med udgangspunkt i de aktuelle borgerforløb udvælges opgaver og problematikker, som den studerende selvstændigt kan arbejder med. Der vil dog altid være mulighed for støtte og vejledning. Studiemetoderne vil veksle mellem observerende (især i de første uger) og interagerende studier. Der tilbydes undervisning i medicin, sikkerhed, sår, sårprodukter og diabetes. Øvrig undervisning vil være afhængig af hvilke borgere den studerende stifter bekendtskab med. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 6 af 11

7 Ansvarsfordeling Klinisk vejleder: Udsender velkomstbrev ca. 3 uger før start af klinisk undervisning. Varetager den overordnede planlægning af den kliniske studieperiode. Aftaler introduktion med den uddannelsesansvarlige. Planlægger og deltager i forventnings-, planlægnings- og refleksionssamtaler. Samarbejder med den studerende om at udarbejde individuel kliniske studieplan. Afvikler ugentlige refleksionssamtaler med den studerende. Udvælger sammen med den studerende emne til udviklingsbaseret temaforløb. Ajourfører sammen med den studerende den individuelle kliniske studieplan. Støtter og vejleder den studerende undervejs i det kliniske studieforløb. Giver mundtlig bedømmelse af den studerende ved afslutning af det kliniske studieforløb. Vejleder kollegaer, der fungerer som ad hoc vejleder. Ad hoc vejleder: Deltager i den daglige vejledning. Underviser eventuelt i specialefunktioner. Udvælger sammen med den studerende og klinisk vejleder borgere til borgerforløb og emne til udviklingsbaseret temaforløb. Den uddannelsesansvarlige: Sikrer at relevante studievilkår er til stede. Er ansvarlig for at undervisningsplanen for implementeres. Står til rådighed for en opfølgende snak med den studerende, hvis behovet måtte opstå. Varetager den overordnede introduktion til den elektroniske journal VITAE. Underviser fra sygeplejerskeuddannelsen: Er eksaminator i forbindelse med den mundtlige del af intern klinisk prøve. Indgår ved behov i diskussioner mellem den studerende og klinisk vejleder. Læringsmiljø /Studiemiljø Den studerende vil 2-3 uger før praktikkens begyndelse modtage et velkomstbrev, hvor der oplyses om mødetid og sted samt navn på klinisk vejleder. I introduktionsperioden vil der blive mulighed for at lære lokalcenteret lidt at kende herunder geografien i lokalområdet. Den studerende vil blive introduceret til de værdier, der ligger til grund for alt arbejde i lokalcenteret. Endvidere er der introduktion til lokalcenterets struktur, opgaver og muligheder samt samarbejdspartnere internt såvel som eksternt. I forbindelse med introduktionsperioden vil den studerende møde borgere i eget hjem. Introduktionsperioden strækker sig over de første 1-2 uger, og i den forbindelse vil der være før-, underog eftervejledning i forhold til besøg hos den enkelte borger. Afhængig af den studerendes forudsætninger Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 7 af 11

8 i forhold til de enkelte opgaver, kan han/hun indgå aktivt i opgaverne. De faglige udfordringer vil blive udvalgt i forhold til valgte fokusområder, den studerendes individuelle forventninger og den individuelle kliniske studieplan. Den studerende vil være tilknyttet en klinisk vejleder/ ad hoc vejleder, som vil tage sig af den daglige vejledning. Studerende og klinisk vejleder kan drøfte dagens oplevelser og andre kollegaer i det enkelte kollektiv vil være behjælpelige. I forbindelse med vejlednings- og refleksionssamtalerne med klinisk vejleder, vil der være mulighed for diskussion og refleksion i forbindelse med oplevelse/undren i praktikken. Som studerende ved lokalcenteret forventes det, at du: Forholder dig aktiv, interesseret og ansvarlig i forhold til din kliniske studieperiode. Udarbejder skriftlige forventninger til praktikperioden. Beskriver aktuelle faglige niveau i E-portofolio forud for de kliniske studier. Udarbejder oplæg til den individuelle kliniske studieplan. Deltager aktivt i udvælgelsen af borger til borgerforløb. Deltager aktivt i udvælgelsen af emne til bearbejdning i udviklingsbaseret temaforløb. Udarbejder evalueringer efter afsluttede borgerforløb omhandlende resultat, proces og læringsværdi. Ansvarlig for at tilegne dig relevant teori og opgiver selvvalgt pensum. Bruger E-portofolio. Forbereder dig til de ugentlige refleksionssamtaler og 2 dage før afleverer et skriftligt oplæg til de kliniske vejledere. Deltager i Lokalcentres implementeringsinitiativer og/eller udviklings- og forskningsopgaver. Vejlednings- og evalueringstilbud forbindelse med kliniske under er der ved siden af den daglige vejledning og evaluering nogle planlagte og strukturerede vejlednings- og evalueringstiltag. Forventnings- og planlægningssamtale Samtalen forventes afviklet inden for de to første uger, hvor forudsætninger og gensidige forventninger afklares. Den studerende forventes på forhånd at have udarbejdet et skriftligt oplæg omhandlende individuelle forventninger, personlige og faglige læringsmål, ajourført aktuelt fagligt niveau og udviklingsområder. E-portofolio forventes at være ajourført. I forbindelse med planlægningssamtalen vil der blive truffet aftaler i forhold til det aktuelle praktikforløb ud fra de fastlagte fokusområder beskrevet i modulbeskrivelsen, den studerendes egne prioriterede interesseområder og de muligheder der aktuelt måtte være i lokalcentrets borgergruppe. På baggrund af samtalen udarbejder den studerende en individuel klinisk studieplan. Den individuelle kliniske studieplan skal godkendes af klinisk vejleder og den tilknyttede sygeplejelærer. Efter introduktionsperioden følger en periode, hvor den studerende stifter nærmere bekendtskab med sygeplejen i lokalcenteret. Der vil blive lagt vægt på, at den studerende får kontakt til borgere, hvor der er mulighed for at arbejde med de fra uddannelsen fastlagte fokusområder. Det sikres, at den studerende får mulighed for indgå i relevante borgerforløb. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 8 af 11

9 Vejlednings- og refleksionssamtaler Der vil gennem hele perioden blive lagt vægt på den daglige vejledning, og den vil primært ske i forbindelse med før-, under- og efter vejledning. Vejledningen vil primært blive varetaget af klinisk vejleder, men andre sygeplejersker, der er tilknyttet den rute/det kollektiv, som den studerende er tilknyttet, vil også vejlede den studerende. Vejledning kan også finde sted i forbindelse med den planlagte refleksionssamtale med klinisk vejleder. Samtalernes varighed er ca. en time, og de afvikles fortrinsvis om torsdagen. Til disse samtaler forventes der et skriftligt oplæg fra den studerende, som afleveres 2 dage i forvejen. Den studerende må være bevidst om, hvad samtalen vælges at bruges til. Eksempler herpå kan være: Diskussion med udgangspunkt i E-portofolio, dagbog eller lignende. Sparring til planlægning af det videre kliniske studieforløb. Ajourføring af den individuelle kliniske studieplan. Hjælp til at se muligheder for læring i praktikken. Hjælp til at se eventuelle problemstillinger, der kræver en ekstra indsats og planlægning. Midtvejs i praktikforløbet vil der blive planlagt en midtvejssamtale med den klinisk vejleder. Den studerende skal forud for samtalen have vurderet egen indsats i forhold til studieaktivitet og læring, samt udformet plan for det fortsatte studieforløb. Refleksion Den studerende forventes under hele forløbet at reflektere og undres over det der opleves for at skabe mulighed for yderligere læring. Ligeledes forventes det, at den studerende i det daglige giver udtryk for sine refleksioner for dermed at afprøve overvejelser og ideer overfor klinisk vejleder og andre. Evaluering Evaluering vil være en integreret del af eftervejledningen, hvor der følges op på dagens oplevelser. I forbindelse med midtvejssamtalen vil studieforløbet mere overordnet bliver evalueret. Intern klinisk prøve De kliniske studier afsluttes med en intern klinisk prøve afviklet efter sygeplejerskeuddannelsens kriterier herfor. Prøven består af to delprøver. I 1. delprøve (praktiske del) er klinisk vejleder eksaminator. 1. delprøve skal være bestået, før den studerende kan gå videre til 2. delprøve. I 2. delprøve (mundtlige del) er sygeplejelæreren og den klinisk vejleder eksaminatorer. Prøven bedømmes bestået / ikke bestået. Forud for afvikling af intern klinisk prøve diskuteres forløbet igennem med klinisk vejleder. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Vi har tre sygeplejersker, der er uddannede som kliniske vejledere og en sygeplejerske, der er uddannet som ad hoc vejleder. Anette Villumsen Anne er uddannet sygeplejerske fra1985. Hun har arbejdet kortvarigt i vikariat på gerontopsykiatrisk plejehjem Caritas og derefter flere år på Århus Sygehus. På Århus Sygehus har hun arbejdet på Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 9 af 11

10 neurologisk afdeling og ortopædkirurgisk afdeling i forskellige subspecialer, dog primært med børn. Siden 2005 har hun arbejdet som hjemmesygeplejerske ved. Fra 1991 fik hun et kort kursus som praktikvejleder. I december 2006 tog hun praktikvejlederkursus og har siden fungeret som praktikvejleder ved. Anna-Lise Væggemose Anna-Lise er uddannet sygeplejerske i 1980, og har efterfølgende arbejdet indenfor gastroenterologien coronarmedicin og infektionsmedicin. Anne-Lise har været afdelingssygeplejerske i en periode på 4 år på hæmatologisk afdeling. Undervejs har hun tilbragt nogle år i Tanzania som sygeplejerske i et AIDScontrol-program. Anne-Lise har siden 2000 arbejdet som hjemmesygeplejerske. Anne-Lise har diplomuddannelse i ledelse fra Danmarks Sygeplejerskehøjskole i 1996 og er uddannet som klinisk vejleder i Efterfølgende har hun tages følgende moduler i den sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Grundmodul (2005), Forandrings- og læringsprocesser (2006), Formidlings- og undervisningspraksis (2008) og Palliation fokus på symptomlindring (2009). Annette Risbjerg Annette er uddannet sygeplejerske i Efter endt grunduddannelse har hun hovedsagligt arbejdet med ældre mennesker på plejehjem og i hjemmeplejen. Annette har været ansat ved Lokalcenter Holme og Skåde siden Hun har kursus i ad hoc vejledning fra 2005/2006 og blev uddannet klinisk vejleder i efterår Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur Litteraturlisten sendes sammen med velkomstbrev til den studerende før studiestart. Der indgår selvvalgt pensum på sider, som den studerende dokumenterer i Studiebogen. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser For at blive indstillet til intern klinisk prøve, skal du som studerende opfylde en række krav til studieaktivitet. Du skal deltage i udførelsen af sygeplejefaglige opgaver, som er karakteristiske for sygeplejen på lokalcentret. Du skal til planlægningssamtalen have skrevet personlige og faglige læringsmål for klinisk undervisning Du skal i din E-portofolio redegøre for uddannelsesforløbet indtil nu, og beskrive aktuelle faglige niveau og dine udviklingsområder. Du skal udarbejde en individuel klinisk studieplan i samarbejde med din kliniske vejleder. Du er ansvarlig for løbende at følge op på og revidere din studieplan. Du skal til de ugentlige vejledningssamtaler i de opgavefrie uger udarbejde et kort skriftligt oplæg som eksempelvis kan indeholde en beskrivelse af en hændelse, en oplevelse og hvilke tanker og refleksioner disse har givet anledning til. Du skal medbringe ajourført individuel klinisk studieplan til disse samtaler. Du skal skriftligt udarbejde oplæg og evaluering af et borgerforløb jævnfør retningslinier beskrevet i E- Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 10 af 11

11 portofolio. Du skal skriftligt udarbejde mindst et udviklingsbaseret temaforløb jævnfør kriterier herfor. Du skal til midtvejssamtalen skriftligt have vurderet din egen indsats i forhold til studieaktivitet og læring, samt udfærdiget en plan for det fortsatte studieforløb. Du skal til samtalen ved afslutning af klinisk undervisning skriftligt redegøre for dit aktuelle niveau. Du skal opgive selvvalgt pensum. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 11 af 11