Lønmodtagerrettigheder skal være en del af udviklingspolitikken

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lønmodtagerrettigheder skal være en del af udviklingspolitikken"

Transkript

1 LO s udviklingspolitiske strategi

2 Forord Lønmodtagerrettigheder skal være en del af udviklingspolitikken Når Danmark giver udviklingsbistand, er det helt afgørende, at hjælpen også går til forbedring af lønmodtagernes rettigheder i udviklingslandene. Kun ved at sikre ordentlige arbejdsforhold og en retfærdig indkomstfordeling vil den lokale befolkning i modtagerlandene opleve, at vores hjælp gavner. Derfor arbejder vi i fagbevægelsen for, at arbejdstagerrettigheder og en retfærdig fordeling af ressourcerne bliver en del af den danske udviklingspolitik. Med andre ord, mener vi, at ILO s store arbejde for decent work (anstændigt arbejde) skal være en integreret del af regeringens politik. gennem både International Faglig Sammenslutning og Ulandssekretariatet. I denne strategi opridser vi LO-fagbevægelsens prioriteter på det udviklingspolitiske område, ligesom vi kommer med konkrete bud på, hvordan og hvad vi vil arbejde for i de kommende år. Jeg håber, at strategien udover at give konkrete pejlemærker for vores arbejde også vil tjene som inspiration for andre, der arbejder for en mere retfærdig udviklingsbistand. God læselyst. Marie Louise Knuppert International sekretær Landsorganisationen i Danmark Alt for ofte oplever vi, at arbejdsmarkedets parter og især fagbevægelsen ikke får mulighed for at spille en aktiv rolle, når diverse regeringsstrategier skal implementeres. For at fremme dagsordenen for anstændigt arbejde og social dialog, kræver det, at fagbevægelsen inddrages aktivt i udviklingsarbejdet både i Danmark og ude i verden. Fagbevægelsen har stor og værdifuld erfaring i udviklingsarbejde og bør derfor være en naturlig sparringspartner med regeringen. Samtidig fortsætter vi med at styrke fagbevægelsen i udviklingslandene

3 LO s strategi for indsatsen i dansk udviklingsbistand indeholder en overordnet gennemgang med udgangspunkt i anstændigt arbejde og 5 underpunkter: 1. Vækst og beskæftigelse 2. Faglige rettigheder 3. Social dialog 4. Social beskyttelse, samt 5. Den danske forankring. Formålet med strategien er at bidrage til at sikre dansk fagbevægelse mest mulig indflydelse på implementeringen af dansk udviklingspolitik frem til Indledning Hovedformålet med den danske udviklingsbistand er at bekæmpe fattigdom og bidrage til at skabe en bæredygtig udvikling frem mod opfyldelsen af FN s 2015-mål. Der er for LO ingen tvivl om, at fattigdomsorienteret, økonomisk vækst er en forudsætning for udvikling. Hvis væksten ikke skal ende hos et meget lille og velhavende mindretal, kræver det, at væksten bygger på anstændige job forankret i et bæredygtigt arbejdsmarked med social dialog og respekt for grundlæggende arbejdstagerrettigheder. Udviklingsbistand kan ikke stå alene, når vi taler om vores forpligtelse til at skabe varige forbedringer for de fattigste rundt omkring i verden. Handelspolitik er helt centralt både som middel og som hindring for at skabe vækst og velstand. LOfagbevægelsen er overbevist om, at frihandel er et effektivt virkemiddel for at skabe vækst og velstand og har i praksis set mange eksempler på, at handelshindringer holder udviklingslandenes produkter ude fra vores markeder. Frihandel er også i vores egen interesse hvis vi kan afsætte vores produkter på flere markeder til en bedre pris, får vi glæde af den vækst, der skabes gennem udviklingsbistand og gennem andres mulighed for at afsætte på vores markeder. Når det drejer sig om de lande, der i forhold til dansk udviklingsbistand regnes for at være ulande, skal der selvfølgelig tages særlige hensyn i de aftaler, der indgås for at fremme deres muligheder for at konkurrere på vores markeder. Frihandel og de aftaler, der indgås herom, skal naturligvis også være baseret på overholdelse af arbejdstagerrettigheder. LO-fagbevægelsen ser derfor gerne, at der endelig kommer en afslutning på den igangværende handelsrunde Doha-runden. Doha-runden skal lægge fundamentet for en bedre samhandel med specielt udviklingslandene, men da Doha-runden ikke tager fat i nogle af de helt centrale spørgsmål som arbejdstagerrettigheder eller investeringer, er det vigtigt, at WTO hurtigst muligt sætter disse emner på den handelspolitiske dagsorden. Udviklingslandene skal have styrket deres muligheder for at agere og sikre, at de store multinationale virksomheder og internationale konsortier, der i dag udnytter udviklingslandenes arbejdskraft og naturressourcer, også betaler skat og aktivt bidrager til udviklingslandenes erhvervsudvikling. LO mener, at dansk udviklingsbistand skal være global og anvendes både i Afrika, som er det fattigste kontinent, i Asien, hvor størstedelen af verdens fattige bor og i Latinamerika, hvor den meget store ulighed viser, at økonomisk vækst i sig selv ikke afhjælper fattigdomsproblemerne. at fremme disse udviklingspolitiske holdninger - gennem international fagbevægelse, i Danidas styrelse, gennem politisk lobbyarbejde både i Danmark og på europæisk plan samt gennem fagbevægelsens bistandsorganisationer herunder Ulandssekretariatet og gennem det lokale solidaritetsarbejde. Begrebet Decent Work anstændigt arbejde blev introduceret som koncept af ILO i 1999 og omhandler fire områder: beskæftigelse, arbejdstagerrettigheder, social dialog og social beskyttelse. I ILO-erklæringen om social retfærdighed og fair globalisering vedtaget på Arbejdskonferencen i 2008 opfordres medlemslandene til at fremme dagsordenen for anstændigt arbejde nationalt og internationalt. ILO s erklæring retter sig mod fire problemstillinger, som er blevet mere og mere åbenlyse i de senere års udvikling. Det gælder: a) Jobløs vækst (altså en økonomisk vækst, der ikke skaber flere reelle job) hvor anstændigt arbejde sætter beskæftigelse i centrum, og fordrer en strategi, der fremmer beskæftigelsen, ved at skabe et bæredygtigt institutionelt og økonomisk miljø b) Social dumping, børnearbejde, og faldende indkomstandel blandt lønmodtagerne (hvor aflønningen

4 1 Vækst og beskæftigelse udgør en mindre del af bruttoværditilvæksten i landet) - hvor anstændigt arbejde sætter de grundlæggende arbejdstagerrettigheder i centrum, og stiller skarpt på at udvikle og forbedre foranstaltninger til social beskyttelse, social sikring og beskyttelse af arbejdstagere c) Manglende demokratisk udvikling, manglende lokalt ejerskab og dårlig regeringsførelse hvor anstændigt arbejde viser behovet for social dialog og trepartsaftaler, som har vist sig at være de bedste metoder til at tilpasse implementeringen til hvert enkelt lands behov og forhold d) Større usikkerhed og turbulens som følge af globaliseringen og et deraf øget behov for sociale sikkerhedsnet hvor anstændigt arbejde peger på øget social beskyttelse, der respekterer, fremmer og realiserer de grundlæggende principper og rettigheder i forbindelse med arbejde. Pointen er, at de fire problematikker er uadskillelige; Såfremt nogle af målsætningerne ikke fremmes, vil det bremse fremskridtene for de andre. LO vil derfor arbejde for at anstændigt arbejde indgår i både dansk og europæisk udviklingspolitik med henblik på at skabe bæredygtige arbejdsmarkeder i udviklingslandene med økonomisk vækst, med henblik på at undgå social dumping og bidrage til at skabe muligheder for øget handelssamarbejde at Danmark laver en egentlig national handlingsplan for anstændigt arbejde med konkrete anvisninger på realisering af anstændigt arbejde, der skal sikre sammenhæng mellem dansk handels-, bistands- og udenrigspolitik at anstændigt arbejde og overholdelse af grundlæggende arbejdstagerrettigheder indgår som en del af de bilaterale aftaler, EU indgår at sammenhængen mellem arbejdstagerrettigheder og investeringer hurtigst muligt bliver sat på WTO s handelspolitiske dagsorden at fordelingen af dansk udviklingsbistand fortsat skal være global, altså omfatte såvel Asien, Latinamerika og Afrika. Manglen på job, der kan opsuge de store ungdomsårgange i udviklingslandene, er katastrofal og fører til social uro, migration og fastholder de unge i fattigdom. Der er ingen tvivl om, at jobskabelse skal være en central del af dansk udviklingsbistand. Der er heller ingen tvivl om, at alle job ikke er lige gode alt for ofte er de job, der skabes i udviklingslandene, så ringe, at de dårligt giver basis for andet end ren og skær overlevelse. Der er ingen institutionelle rammer, der sikrer arbejdsforholdene, og mange job eksempelvis i frihandelszoner er meget usikre og bidrager kun i begrænset omfang til reel vækst. Det er et krav fra fagbevægelsen, at de job, der skabes gennem udviklingsbistanden er anstændige job, hvor grundlæggende arbejdstagerrettigheder overholdes. Det er også et udbredt problem, at uddannelsesmulighederne også de, der finansieres gennem udviklingsbistanden - alt for ofte ikke er baseret på arbejdsmarkedets behov. Der er brug for at sætte større fokus på de erhvervsfaglige uddannelser, som en forudsætning for, at der kan skabes produktive job. Uddannelser skal altid være tilpasset de lokale omstændigheder og forhold, men det vil være hensigtsmæssigt at inddrage danske erfaringer fra arbejdsmarkedets parter og institutioner med erhvervsrettede uddannelser i udviklingen af fleksible erhvervsrettede uddannelser. Det er ligeledes nødvendigt at styrke uddannelserne

5 2 Faglige Rettigheder inden for den offentlige sektor på grund- og mellemniveau, for at sektoren kan yde service til borgere og erhvervsliv. For at skabe det grundlag, der kan give alle mulighed for et anstændigt liv, er det nødvendigt at styrke produktiviteten og værditilvæksten blandt de små og mellemstore virksomheder (SME er). Der skal skabes lettere adgang til målrettede uddannelser, rådgivning og kredit. at lokale fagforeninger og arbejdsgivere sammen kan søge danske bistandsmidler og teknisk bistand til at få opgraderet og uddannet arbejdsstyrken. at der i forbindelse med udviklingen af de erhvervsfaglige uddannelser gennemføres reformer i udviklingslandene, som styrker samarbejdet mellem skoler, virksomheder og faglige organisationer, og som kan sikre, at de unge får de praktiske, faglige færdigheder, der er brug for. Faglige rettigheder er menneskerettigheder. Paragrafferne 23 og 24 i Verdenserklæringen om Menneskerettigheder beskriver omhyggeligt menneskenes rettigheder på arbejdsmarkedet. Alt for ofte overses krænkelser af faglige rettigheder, når der tales krænkelser af menneskerettigheder. Gennem den Internationale Faglige Sammenslutnings årlige rapporter er det klart dokumenteret, at det stadig er med livet som indsats, at tillidsfolk udfører deres faglige arbejde i mange udviklingslande. Alligevel indgår overholdelse af ILO s kernekonventioner ikke i den danske regerings landestrategier i forhold til programsamarbejdslandene på trods af, at der sker alvorlige krænkelser af faglige rettigheder i flere af landene. I mange udviklingslande er kun det lille mindretal af arbejdstagere i den formelle økonomi omfattet af retten til at organisere sig og føre kollektive forhandlinger. Kvinder er overrepræsenteret inden for den uformelle økonomi og udsættes for diskrimination på en lang række områder også i de mange lande, der har ratificeret ILO s konventioner om ligeløn og forskelsbehandling. Til trods for, at den internationale konvention mod børnearbejde er ratificeret af de fleste lande, er børnearbejde fortsat udbredt navnlig i den uformelle økonomi. Fagbevægelsen har derfor en særlig opgave i at bistå fagbevægelsen i udviklingslandene i forhold til den uformelle økonomi. at den danske regering bidrager til en reel implementering og håndhævelse af ILO s kernekonventioner om grundlæggende arbejdstagerrettigheder udbredelse og anerkendelse af IFS s store og vigtige arbejde med at dokumentere krænkelser af faglige menneskerettigheder over hele verden.

6 3 Social dialog 4 Social beskyttelse LO har intet imod et stærkere fokus på privatsektordrevet vækst, men er af den faste overbevisning, at den private sektor trives bedst i et sundt erhvervsklima baseret på social dialog. I det omfang dansk udviklingspolitik indtil nu har fokuseret på beskæftigelsesspørgsmål, er det sket uden i nævneværdig grad at berøre arbejdsmarkedet og de sociale partnere. Svage institutionelle strukturer uden social dialog øger risikoen for jobløs vækst. De stærke danske traditioner for social dialog bør i langt højere grad indgå i dansk udviklingspolitik. Det kræver, at arbejdsmarkedets parter kommer til at spille en aktiv rolle i implementeringen af dansk udviklingspolitik. Både i Danmark og ude. I Danmark indgår LO-fagbevægelsen i arbejdet med kritisk dialog med danske erhvervs-virksomheder i f.eks. Dansk Initiativ for Etisk Handel. Hvis virksomhedernes samfundsansvar (CSR Corporate Social Responsibility) skal have en reel virkning, kræver det tilstedeværelse og reel inddragelse af lokale fagforeninger på virksomhedsplan i udviklingslandene med kapacitet til social dialog. at kapacitetsopbygning af de sociale partnere både arbejdsgiverorganisationer og fagforbund styrkes at der nedsættes et trepartsudvalg med deltagelse af repræsentanter for fagbevægelsen, arbejdsgiverne og udenrigsministeriet, med det formål at sikre den sociale dialog i et forøget fokus på privatsektordrevet vækst. I udviklingslandene betyder manglen på produktive job i den private sektor og en svagt udviklet offentlig sektor, at det store flertal af befolkningen er henvist til at arbejde inden for den såkaldte uformelle økonomi. Ofte er de ikke dækket af arbejdsmarkedslovgivningen og ikke omfattet af nogen form for sociale sikkerhedsnet. En helt almindelig sygdom eller en banal ulykke kan umiddelbart trække livsgrundlaget væk under en hel familie. En yderligere pointe er, at disse problemstillinger forværres af meget svage statsapparater i udviklingslandene. Derfor må dansk udviklingsbistand, ligesom det nu erkendes i store dele af verdenssamfundet, også sigte på at styrke statsapparatet til at implementere og kontrollere overholdelsen af grundlæggende internationale og nationale aftaler.

7 5 Den danske forankring at der sikres adgang til sociale sikringsordninger at dansk udviklingsbistand i sin iver efter at styrke den private sektor ikke svigter bistand til kapacitetsopbygning af stærke statslige enheder, der kan sikre og kontrollere implementeringen af grundlæggende internationale og nationale rettigheder og aftaler. at styrke indsatsen i forhold til den uformelle økonomi hos fagbevægelsen i udviklingslandene, der kan spille en central rolle som organisator og udvikler af stærke kollektive strukturer. Solidaritet national og international er en del af fagbevægelsens historiske tradition. LO ønsker, at den danske bistand øges til 1 pct. af BNP. Forudsætningen for, at LOfagbevægelsens medlemmer fortsat vil give støtte til bistanden, er, at den nytter noget og knytter an til en dansk virkelighed, både i forhold til danske virksomheder, i forhold til fagbevægelsen og resten af civilsamfundet. LO har derfor en særlig forpligtelse til at sikre, at anvendelsen sker på en måde, der bidrager til mere stabile samfund i udviklingslandene, skaber nye markeder for dansk eksport og modvirker social dumping. Danmark har forpligtet sig til at øge sin bistand til klimatilpasning i udviklingslandene, og der er afsat midler målrettet de fattigste lande. Derudover vil overførsel af energiteknologi til udviklingslandene være et væsentligt indsatsområde, når en global klimaaftale skal implementeres. Dette kan gøres på en måde, der både tilgodeser udviklingslandene og giver muligheder for eksport af dansk energiteknologi og dermed skaber arbejdspladser både i udviklingslandene og i Danmark. Inden for Industrialiseringsfonden for Udviklingslande skabes betingelser for, at danske virksomheder kan investere i udviklingslandene. IFU har vist sig at være en god forretning, da de beløb, der i sin tid blev skudt ind i fonden, er betalt tilbage, og IFU har i dag en betragtelig egenkapital. Det vil være oplagt at benytte IFU til at administrere en fond, der kan bistå danske virksomheder, der ønsker at eksportere energiteknologi til udviklingslande og vækstøkonomier. For at undgå, at disse projekter konkurrerer med projekter målrettet de fattigste lande, skal fonden være en selvstændig fond i lighed med Industrialiseringsfonden for Østlande. at der etableres et nyt erhvervsinstrument, der gør det muligt for danske virksomheder i samarbejde med danske fagforeninger og institutioner med erhvervsrettede uddannelser, at skræddersy de faglige uddannelser, som kan være en forudsætning for virksomhedens investering og partnerskab i udviklingslandene at den danske bistand øges til 1 pct. af BNP at der oprettes en fond, der administreres i regi af IFU, til at fremme danske virksomheders eksport af energiteknologi til udviklingslande og vækstøkonomier.

8 Landsorganisationen i Danmark Islands Brygge 32 D 2300 København S Juli Layout og print: LO. Foto: Ulandssekretariatet.

Et liv med rettigheder?

Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:

Læs mere

Oktober 2013 Foto: Ulandssekretariatet Layout: Zoulmade AS ISBN-nummer: 978-87-7356-151-5

Oktober 2013 Foto: Ulandssekretariatet Layout: Zoulmade AS ISBN-nummer: 978-87-7356-151-5 Bistandspolitik Oktober 2013 Foto: Ulandssekretariatet Layout: Zoulmade AS ISBN-nummer: 978-87-7356-151-5 Bestilling: Telefon 33 36 88 00 eller ftf@ftf.dk Pris medlemmer: kr. 20,- Pris ikke-medlemmer:

Læs mere

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Hovedkonklusioner og anbefalinger Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik. Hovedkonklusioner og anbefalinger

Læs mere

UDVIKLING VÆKST BALANCE. Fødevareklyngens indsats i udviklingslande

UDVIKLING VÆKST BALANCE. Fødevareklyngens indsats i udviklingslande UDVIKLING VÆKST BALANCE Fødevareklyngens indsats i udviklingslande Vi skal handle mere med udviklingslande Samhandel og eksport styrker vækst og beskæftigelse i udviklingslandene, når det sker på bæredygtige

Læs mere

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Vores hovedbudskab Danmark spillede frem mod Accra en afgørende rolle i at sætte demokratisk ejerskab og civilsamfundets

Læs mere

Hvad betyder samfundsansvar i det offentlige?

Hvad betyder samfundsansvar i det offentlige? Hvad betyder samfundsansvar i det offentlige? Workshop hos KL, 17.1.2012 Hanne Gürtler, Sekretariatsleder Hvad betyder samfundsansvar? samfundsansvarlig virksomhed respekterer menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

Høring om ny udviklingspolitik

Høring om ny udviklingspolitik Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 173 Offentligt Høring om ny udviklingspolitik Udenrigsministeriet har den 19. marts sendt en ny strategi for dansk udviklingspolitik i høring. DI har følgende

Læs mere

Kampen mod den Globale Ulighed

Kampen mod den Globale Ulighed Kampen mod den Globale Ulighed I de seneste par år, er der kommet en stigende fokus på den galoperende ulighed, både i Danmark og i resten af verden. Det er særligt den franske økonom Thomas Piketty og

Læs mere

(b) kooperative principper som udviklet af den internationale kooperative bevægelse som der henvises til i bilaget hertil.

(b) kooperative principper som udviklet af den internationale kooperative bevægelse som der henvises til i bilaget hertil. Henstilling nr. 193 vedrørende fremme af kooperativer Generalkonferencen for den Internationale Arbejdsorganisation, der er blevet sammenkaldt i Genève af Styrelsesrådet for Det Internationale Arbejdsbureau,

Læs mere

GLOBALE SOLIDARITET INDENFOR SERVICE

GLOBALE SOLIDARITET INDENFOR SERVICE s GLOBALE SOLIDARITET INDENFOR SERVICE Globalisering og social dumping Mange af den private servicesektors arbejdsgivere er multinationale selskaber eller indgår i globale værdikæder. Offentlig service

Læs mere

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på.

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på. FFI kongres den 5.-10. december 2004 i Miyazaki, Japan,QGO JDI/2IRUPDQG+DQV-HQVHQWLOWHPDµ(QYHUGHQDWIRUDQGUHµ Jeg vil gerne begynde med at kvittere for en god rapport, som skarpt og præcist analyserer de

Læs mere

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 750 Offentligt Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren for Udviklingsbistand Vil regeringen tage initiativ globalt

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414.

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414. EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2008/2171(INI) 11.11.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 Johan Van Hecke (PE414.231v01-00) Samhandel og økonomiske forbindelser med Kina (2008/2171(INI)) AM\752442.doc

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Dansk Initiativ for Etisk Handel. Forretningsgrundlag

Dansk Initiativ for Etisk Handel. Forretningsgrundlag Dansk Initiativ for Etisk Handel Forretningsgrundlag Initiativets formål Forretningsgrundlag for Medlemsorganisationen Dansk Initiativ for Etisk Handel Dansk Initiativ for Etisk Handel er et ressourcecenter

Læs mere

Etisk Handel og miljøansvarlig leverandørstyring - fokus på de offentlige indkøb. Judith Kyst Bestyrelsesformand Dansk Initiativ for Etisk Handel

Etisk Handel og miljøansvarlig leverandørstyring - fokus på de offentlige indkøb. Judith Kyst Bestyrelsesformand Dansk Initiativ for Etisk Handel Etisk Handel og miljøansvarlig leverandørstyring - fokus på de offentlige indkøb Judith Kyst Bestyrelsesformand Dansk Initiativ for Etisk Handel Den offentlige sektor går ikke ram forbi Clean Clothes

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Bilag 6. Ansvarlig investeringspolitik

Bilag 6. Ansvarlig investeringspolitik Bilag 6 Ansvarlig investeringspolitik Indhold 1. Indledning... 3 2. Begreber... 3 3. Retningslinjer for ansvarlige investeringer... 4 4. Ledelse og rapportering... 6 2 1. Indledning Stiftsmidlerne er den

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU 1 Formål Trends omkring samarbejde mellem CSO er og erhvervslivet Hvad kan man søge

Læs mere

Code of Conduct for leverandører

Code of Conduct for leverandører April 2011 Code of Conduct for leverandører Group_Su ppliercodeofconduct_april2011_dk.doc INDLEDNING Etiske overvejelser har altid været en integreret del af vores forretningspraksis. Derfor har vi formuleret

Læs mere

Retningslinjer for CSR-puljen 2015

Retningslinjer for CSR-puljen 2015 Retningslinjer for CSR-puljen 2015 Udenrigsministeriet den 23. februar 2015 Indholdsfortegnelse Introduktion... 2 Formål og hvad og hvem støttes?... 2 Baggrund for støtteordningen... 2 Hvad er CSR-puljen

Læs mere

(Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes.

(Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes. PDMWDOH 7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU ) OOHGSDUNHQ (Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes. I dag bliver vi rost fra alle sider for vores fleksible arbejdsmarked og vores sociale

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-18

ÆNDRINGSFORSLAG 1-18 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om International Handel 2009/2150(INI) 2.2.2010 ÆNDRINGSFORSLAG 1-18 María Muñiz De Urquiza (PE431.180v01-00) om den økonomiske og finansielle krises følger for udviklingslandene

Læs mere

[Finanslov 2016] Finansloven for 2016 offentliggjort med oversendelse af ændringsforslaget. Lang proces og krævet svære valg.

[Finanslov 2016] Finansloven for 2016 offentliggjort med oversendelse af ændringsforslaget. Lang proces og krævet svære valg. Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 64 Offentligt BUDSKABER Møde i Udenrigsudvalget den 10. december 2015 Orientering om ny strategi for udviklingspolitik Det talte ord gælder [Finanslov

Læs mere

HK HANDELs målprogram

HK HANDELs målprogram HK HANDELs målprogram 2016-2020 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem de seneste fire år arbejdet målrettet

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Europaudvalget 2004-05 (1. samling) EUU Alm.del Info Note 28 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om etisk indkøbs- og investeringspolitik for det offentlige

Forslag til folketingsbeslutning om etisk indkøbs- og investeringspolitik for det offentlige 2014/1 BSF 172 (Gældende) Udskriftsdato: 19. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 19. maj 2015 af Finn Sørensen (EL), Stine Brix (EL), Christian Juhl (EL) og Frank Aaen (EL) Forslag

Læs mere

Forord. Det danske Sund By Netværk søger, som charteret anbefaler, at gå fra strategier til handling. København januar 2006

Forord. Det danske Sund By Netværk søger, som charteret anbefaler, at gå fra strategier til handling. København januar 2006 Forord Et af WHO s hovedformål er at medvirke til at opnå det højest mulige sundhedsniveau for alle mennesker. WHO søger gennem det internationale samarbejde om sundhedsfremme at påvirke medlemslandenes

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005.

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005. Udenrigsudvalget URU alm. del - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22.

Læs mere

Samfundsansvar (CSR) og sammenhæng til arbejdsmiljøarbejdet. VELKOMMEN

Samfundsansvar (CSR) og sammenhæng til arbejdsmiljøarbejdet. VELKOMMEN 19. november 2012 Samfundsansvar (CSR) og sammenhæng til arbejdsmiljøarbejdet. VELKOMMEN Hvad indeholder samfundsansvar (CSR)? Dagsorden: UN Global Compact ISO 26000/DS 49000 * Regeringens handlingsplan

Læs mere

Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt

Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt Udenrigsudvalget 2015-16 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt BUDSKABER Samrådsspørgsmål A: Redegørelsen for dansk implementering af verdensmålene nationalt og i udviklingspolitikken Samråd

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

BUDSKABSNOTITS. J.nr.: Bilag: Dato: Samråd i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 21. april Talepunkter til besvarelse af spørgsmål.

BUDSKABSNOTITS. J.nr.: Bilag: Dato: Samråd i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 21. april Talepunkter til besvarelse af spørgsmål. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 307 Offentligt BUDSKABSNOTITS Til: Udviklingsministeren J.nr.: 104.X.60-29. CC: Økonomi- og erhvervsministeren Bilag:

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) 8545/16 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne LIMITE DEVGEN 69 ACP 56 RELEX 340 SOC 216 WTO 109 COMER

Læs mere

Høringssvar fra NGO-forum Side 1 af 5

Høringssvar fra NGO-forum Side 1 af 5 Høringssvar fra NGO-forum til regeringens udkast til Danmarks ny udviklingsstrategi: Frihed fra fattigdom Frihed til forandring: Udvikling 2.0 13. april 2010 Generelle kommentarer Vi er den første generation,

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING Indledning 1. Den Europæiske Union giver sin uforbeholdne støtte til De Forenede Nationer, er fast besluttet på at værne

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Notat om internationale regler og rammevilkår på det sociale område 1

Notat om internationale regler og rammevilkår på det sociale område 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 8. februar 2006 Notat om internationale regler og rammevilkår

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 19.10.2011 AP/101.079/AA1-24 ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 Udkast til betænkning Amadou Ciré Sall (Senegal) og

Læs mere

Globalisering og fagligt arbejde FAGLIGT FÆLLES FORBUND

Globalisering og fagligt arbejde FAGLIGT FÆLLES FORBUND Globalisering og fagligt arbejde FAGLIGT FÆLLES FORBUND F AGLIGT F ÆLLES F ORBUND Kampmannsgade 4 1790 København V Telefon 70 300 300 www.3f.dk Udgivet af Industrigruppen i 3F Januar 2006 Tekst: Irene

Læs mere

Offentlige Private Partnerskaber i udviklingssamarbejdet. Oplæg til fem nye programmer

Offentlige Private Partnerskaber i udviklingssamarbejdet. Oplæg til fem nye programmer Offentlige Private Partnerskaber i udviklingssamarbejdet Oplæg til fem nye programmer Indhold Forord af udenrigsministeren...1 1. Regeringens initiativ følger op på internationale forpligtelser...2 2.

Læs mere

EUROBAROMETER. Antal interview: 28.050. Antal interview: 1.020. Metode: Personligt interview LANDERESULTATER

EUROBAROMETER. Antal interview: 28.050. Antal interview: 1.020. Metode: Personligt interview LANDERESULTATER LANDERESULTATER Andelen af de adspurgte i Danmark, som siger, at det er vigtigt at hjælpe folk i udviklingslandene, svarer til gennemsnittet for hele EU (85%). Det samme gælder for andelen af folk, som

Læs mere

Ny strategi for dansk udviklingspolitik

Ny strategi for dansk udviklingspolitik Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 173 Offentligt Version 4. februar 2010 Ny strategi for dansk udviklingspolitik Indholdsfortegnelse Indledning. Dansk udviklingspolitik værdier og ansvarlighed...

Læs mere

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Overordnede temaer til drøftelse i partnerskabet Nye teknologier og forretningsmodeller Fremtidens kompetencer

Læs mere

Corporate Social Responsibility

Corporate Social Responsibility Corporate Social Responsibility Uddrag af artikel trykt i Corporate Social Responsibility. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Bilag 9 - Samfundsansvar

Bilag 9 - Samfundsansvar Bilag 9 - Samfundsansvar Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 4. DOKUMENTATION... 5. LEVERANDØRENS ANSVAR... 6. PROCEDURE

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

NGO-synspunkter på Danmarks miljøbistand til udviklingslande

NGO-synspunkter på Danmarks miljøbistand til udviklingslande Januar 1999 NGO-synspunkter på Danmarks miljøbistand til udviklingslande - Kommentarer fra 92-gruppen i forbindelse med MIKA-redegørelsen og den forestående debat i Folketinget om den danske miljøbistand

Læs mere

Europaudvalget 2016 Rådsmøde Alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 Rådsmøde Alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2016 Rådsmøde 3484 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EKN, sagsnr: 2016-22379 Center for Europa og Nordamerika Den 9. september 2016 Rådsmøde (almindelige anliggender) den

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely?

IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely? IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely? Af: Sarah Kristine Johansen, Politikmedarbejder IBIS Den nye danske udviklingsstrategi lægger sig med fokusområdet

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale til Arbejdsmarkedsudvalget den 9. december om arbejdsklausuler samrådsspørgsmål

Beskæftigelsesministerens tale til Arbejdsmarkedsudvalget den 9. december om arbejdsklausuler samrådsspørgsmål Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Svar på Spørgsmål 105 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale til Arbejdsmarkedsudvalget den 9. december om arbejdsklausuler samrådsspørgsmål R 8.

Læs mere

1. INDLEDNING... 1 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 1 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 2 4. DOKUMENTATION... 3

1. INDLEDNING... 1 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 1 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 2 4. DOKUMENTATION... 3 Bilag 6: Samfundsansvar Indhold 1. INDLEDNING... 1 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 1 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 2 3.1 Menneskerettigheder... 2 3.2 Arbejdstagerrettigheder... 2 3.3

Læs mere

Udpluk af hovedbudskaber

Udpluk af hovedbudskaber Udenrigsministeriet den 14. januar 2015 Kick-off åbent dialogmøde vedrørende ny strategisk platform for innovative partnerskaber og nye erhvervsinstrumenter i Udenrigsministeriet den 16. december 2014

Læs mere

HK HANDELS MÅLPROGRAM

HK HANDELS MÅLPROGRAM HK HANDELS MÅLPROGRAM 1 HK HANDELs målprogram 2016-2020 (udkast) 2 3 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag 4 for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem

Læs mere

Corporate Social Responsibility. Taking responsibility is the first step towards a positive change

Corporate Social Responsibility. Taking responsibility is the first step towards a positive change Corporate Social Responsibility Taking responsibility is the first step towards a positive change Energy Cool, 2014 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Virksomhedens ledelse...3 Forhold til samarbejdspartnere...

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Fremlæggelse af indholdet af Rådsmødet 22. maj til Folketingets Europaudvalg Fremlæggelse af indholdet af Rådsmødet

Læs mere

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Regeringen 24. maj 2012 Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Danmark har været hårdt ramt af det internationale økonomiske tilbageslag

Læs mere

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 1 Indholdsfortegnelse 1. Generelle krav... 3 1.1. Menneskerettigheder... 3 1.2. Arbejdstagerrettigheder...

Læs mere

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram for HK Kommunal 2016-2020 Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram som styringsredskab HK Kommunals målprogram understøtter de fælles mål,

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder FORELØBIG 8. marts 2002 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder til Udvalget om Beskæftigelse

Læs mere

herunder offentlige indkøb Sekretariatsleder

herunder offentlige indkøb Sekretariatsleder Leverandørstyring herunder offentlige indkøb Hanne Gürtler Sekretariatsleder Ansvarlig leverandørstyring Behov for en fælles indsats! Folkelige organisationer Fagbevægelsen Offentlige instanser Virksomheder

Læs mere

DSDW, Jobindsats og Refusionsløsningen

DSDW, Jobindsats og Refusionsløsningen Bilag 16 CSR Indhold 1. Indledning... 3 2. Internationalt anerkendte principper... 3 3. Materielle krav til Leverandøren... 4 3.1 Menneskerettigheder... 4 3.2 Arbejdstagerrettigheder... 4 3.3 Miljø...

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Bilag 3 CSR-Klausul. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. Femern A/S Vester Søgade 10 1601 København V

Bilag 3 CSR-Klausul. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. Femern A/S Vester Søgade 10 1601 København V Bilag 3 CSR-Klausul Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. har til opgave at designe og planlægge en fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland over Femern Bælt. er en del

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

Etisk leverandørstyring

Etisk leverandørstyring Etisk leverandørstyring - Håndværksrådet er din rådgiver Rice a/s har gennem længere tid arbejdet tæt sammen med Håndværksrådets CSR-konsulenter, hvor vi har fået professionel assistance til at videreudvikle

Læs mere

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Kære venner. Vi har haft økonomisk krise længe. Nu er der lys forude. Så det er nu, vi igen skal minde hinanden om, at Danmarks vej videre handler om fællesskab. Vi kommer

Læs mere

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst Erhvervspolitik i en nordisk kontekst 2 ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST 3 Alle prognoser viser, at servicefagene fortsat vil vokse de kommende år, det gælder

Læs mere

Bilag 1: Beskrivelse af den skandinaviske model

Bilag 1: Beskrivelse af den skandinaviske model Bilag 1: Beskrivelse af den skandinaviske model Nedenstående er en oversigt over kerneelementerne i et typisk set-up for ansvarlige investeringer. Grundelementerne i det man i branchen kalder den skandinaviske

Læs mere

Bilag 5. Leverandørens samfundsansvar (CSR)

Bilag 5. Leverandørens samfundsansvar (CSR) Bilag 5 Leverandørens samfundsansvar (CSR) 1 1. Generelle krav Københavns Kommune har fokus på eget og samarbejdspartneres samfundsansvar, når konkrete opgaver udføres. Derfor forpligter Leverandøren sig

Læs mere

Vejledning til DILEMMA-spillet

Vejledning til DILEMMA-spillet Lærervejledning Indledning Globaliseringen har vendt op og ned på det globale arbejdsmarked: Arbejdspladser flytter rundt i verden, og det sætter løn- og arbejdsvilkår under pres. Vi køber flere og flere

Læs mere

Viden og uddannelse i EU 2020 strategien

Viden og uddannelse i EU 2020 strategien 09-1411 - ersc - 21.04.2010 Kontakt: - ersc@ftf.dk@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Viden og uddannelse i EU 2020 strategien Uddannelse, videnudvikling og innovation spiller en afgørende rolle i Kommissionens

Læs mere

Globale offentlige goder

Globale offentlige goder Globale offentlige goder Ekskluderbar Ikke ekskluderbar Konkurrerende Private goder (huse, is) Fælles goder (floder, fisk) Ikke konkurrerende Klub goder (broer, motorveje) Rene offentlige goder (ren luft,

Læs mere

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 Danmark blev ramt hårdt af den internationale økonomiske krise BNP er faldet mere end i andre lande Indeks (25=1) Indeks (25=1) 11 15 11

Læs mere

SOCIAL DUMPING NEJ TAK! 28 kommuner og Region hovedstaden

SOCIAL DUMPING NEJ TAK! 28 kommuner og Region hovedstaden SOCIAL DUMPING NEJ TAK! 28 kommuner og Region hovedstaden Udsnit af LO Hovedstadens politiske program 2014-2018 LO Hovedstaden vil arbejde for, at kendskabet til den danske model og kendskabet til værdien

Læs mere

Perspektiver for udvikling af fødevaresektoren i post-konflikt områder med fokus på IRAK

Perspektiver for udvikling af fødevaresektoren i post-konflikt områder med fokus på IRAK Perspektiver for udvikling af fødevaresektoren i post-konflikt områder med fokus på IRAK Ole Stokholm Jepsen Seniorrådgiver NIRAS International Consulting 10. december 2008 Global Fødevarekrise National

Læs mere

Ligestillingsrapport 2013 fra. Udenrigsministeriet

Ligestillingsrapport 2013 fra. Udenrigsministeriet Ligestillingsrapport 2013 fra Indledning Rammen for arbejdet med ligestilling i er på det personalepolitiske område vores ligestillingshandlingsplan, som blev udarbejdet i 2005. I forhold til ministeriets

Læs mere

CSR Indledning Det formelle grundlag. Advokat Jesper Laage Kjeldsen

CSR Indledning Det formelle grundlag. Advokat Jesper Laage Kjeldsen CSR Indledning Det formelle grundlag Advokat Jesper Laage Kjeldsen Indledning 2 Stikord/spørgsmål: Samfundsansvar styrke konkurrenceevne forretningsdreven supplerer kerneforretning indsats passer ind i

Læs mere

Strategi for Danmarks Udviklingssamarbejde Synopsis

Strategi for Danmarks Udviklingssamarbejde Synopsis Udenrigsudvalget 2011-12 URU alm. del Bilag 105 Offentligt Strategi for Danmarks Udviklingssamarbejde Synopsis Denne synopsis er et arbejdspapir, som skal tegne strukturen i den kommende strategi, pege

Læs mere

Samrådet i dag handler om østeuropæisk arbejdskraft, og de udfordringer det kan give for det danske arbejdsmarked.

Samrådet i dag handler om østeuropæisk arbejdskraft, og de udfordringer det kan give for det danske arbejdsmarked. Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 441 Offentligt T A L E 20. maj 2016 Samrådstale om østeuropæisk arbejdskraft den 10. juni 2016 J.nr. 2016-3268 Center for Arbejdsmarkedspolitik

Læs mere

BRN. Strategi

BRN. Strategi BRN Strategi 2017-2018 Indholdsfortegnelse Introduktion til BRN...4 Status efter første strategiperiode.....7 Vision, mission og mål........8 Vores indsatsområder......9 Vores samarbejdsmodel.....10 Sådan

Læs mere

Frivillighed og aktivisme Vi bygger al vores arbejde på frivillighed, hvor det er aktivisterne der bærer og udvikler bevægelsen.

Frivillighed og aktivisme Vi bygger al vores arbejde på frivillighed, hvor det er aktivisterne der bærer og udvikler bevægelsen. Afrika Kontakt Strategi 2016-2020 De sidste to år har Afrika Kontakt gennemgået store forandringer. Aktivister og sekretariat har arbejdet hårdt for at opnå målene sat i strategien for 2013-2015. Vi har

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

P7_TA(2013)0542. Indførsel af ris med oprindelse i Bangladesh ***I

P7_TA(2013)0542. Indførsel af ris med oprindelse i Bangladesh ***I P7_TA(203)0542 Indførsel af ris med oprindelse i Bangladesh ***I Europa-Parlamentets ændringer af 0. december 203 til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indførsel af ris med oprindelse

Læs mere

Kontraktbilag 5 Samfundsansvar

Kontraktbilag 5 Samfundsansvar Styrelsen for Undervisning og Kvalitet December 2016 Kontraktbilag 5 Samfundsansvar Udbud af kontrakt om levering af undervisningsmateriale samt undervisnings- og oplysningsaktiviteter om Holocaust og

Læs mere

LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats

LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats 2018 LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats ET ARBEJDSMARKED I VÆKST Arbejdsmarkedet i Danmark har i en årrække været i fremgang. Fra efteråret 2013 er beskæftigelsen steget med ca.

Læs mere

Store muligheder for eksportfremme til MMV er

Store muligheder for eksportfremme til MMV er Januar 2014 Store muligheder for eksportfremme til MMV er Af chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk og chefkonsulent Marie Gad, msh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder står for en begrænset del

Læs mere

Miljøudvalget MIU alm. del Bilag 398 Offentligt. Teknisk gennemgang

Miljøudvalget MIU alm. del Bilag 398 Offentligt. Teknisk gennemgang Miljøudvalget 2011-12 MIU alm. del Bilag 398 Offentligt ttelse, billedet agerst. Teknisk gennemgang Mikkel Aarø-Hansen, Miljøministeriet, International Miljødirektør Henrik Bramsen Hahn, Udenrigsministeriet,

Læs mere

INDLEDNING... 1 2) BÆREDYGTIG UDVIKLING... 2 2.1) ANBEFALINGER... 2 3) SAMMENHÆNG MED TIDLIGERE OG KOMMENDE TOPMØDER... 3

INDLEDNING... 1 2) BÆREDYGTIG UDVIKLING... 2 2.1) ANBEFALINGER... 2 3) SAMMENHÆNG MED TIDLIGERE OG KOMMENDE TOPMØDER... 3 Konferencen om Udviklingsfinansiering Højniveau-møde i FN, 18-22 marts, 2002 Politikpapir for FN-forbundet pr. 17.1.2002 INDLEDNING... 1 2) BÆREDYGTIG UDVIKLING... 2 2.1) ANBEFALINGER... 2 3) SAMMENHÆNG

Læs mere

Anti-korruption 10. Virksomheder bør modarbejde alle former for korruption, herunder afpresning og bestikkelse.

Anti-korruption 10. Virksomheder bør modarbejde alle former for korruption, herunder afpresning og bestikkelse. Bilag til aftale: Corporate Social Responsibility (CSR) Indledning Kriminalforsorgen vil sikre, at Kriminalforsorgens indkøbsaftaler systematisk inddrager hensynet til samfundsansvar som formuleret i de

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 6.8.2014 UDKAST TIL BETÆNKNING om de sociale og økonomiske følger af fejlernæring i AVS-landene Ordførere: Alban

Læs mere