Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 40 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 40 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi"

Transkript

1 Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 40 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 39, 40, 41 og 42 (Alm. del) stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 27. februar Med venlig hilsen Helge Sander Bredgade København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Dok-id

2 Spørgsmål nr. 39, 40, 41 og 42 stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 2. marts 2006 til ministeren for videnskab, teknologi og udvikling (Alm. del) Spørgsmål 39 Vil ministeren oversende Videnskabsministeriets notat af 24. februar 2005 om undersøgelse af forskellige prøveformers indflydelse på gennemsnitskaraktererne på Aarhus Universitet (sagsnr , dok-id )?./. Svar: Vedlagt oversendes Videnskabsministeriets notat af 24. februar 2005 om undersøgelse af forskellige prøveformers indflydelse på gennemsnitskaraktererne på Aarhus Universitet (sagsnr , dok-id ). Spørgsmål 40 Hvor er der i notatet belæg for at konkludere, at den enkelte studerendes præstation ved gruppeeksamener bedømmes mere lemfældigt end ved individuelle eksamener? Svar: Notatet indeholder ikke udsagn om, at bedømmelsen ved gruppeeksamen er lemfældig. Spørgsmål 41 Finder ministeren det rimeligt at basere sine konklusioner på et notat om et universitet, der kun i meget ringe omfang benytter og har erfaringer med gruppeeksamener? Svar: Jeg vil gerne understrege, at regeringens beslutning om at afskaffe gruppeeksamen ikke baserer sig på en konkret undersøgelse. Regeringen har det klare standpunkt, at der bag enhver karakter på eksamensbeviset skal ligge en individuel eksamination. Regeringen er af den opfattelse, at det ved gruppeprøver sløres - og ikke afsløres - hvad det enkelte gruppemedlem kan præstere. Vi mener, at karakteren ved gruppeprøver ikke er så præcist et udtryk for den enkeltes standpunkt, som den kunne være, hvis der var eksamineret individuelt. Vi lægger vægt på, at eksamensbeviset tilhører den enkelte og derfor også skal afspejle den enkeltes viden og kompetence. Derfor afskaffer vi gruppeprøver. Spørgsmål 42 Hvad er ministerens kommentar til følgende passus i notatet: Der er ingen tvivl om, at gruppeprøver generelt bliver højere og smallere bedømt. Men hvad årsagen er er svært at sige. Om dette er fordi bedømmelsen af den enkelte er ringere, eller at folk faktisk kan mere, viser modellen intet om. Blot at de bedømmes højere. Det er muligt, at der ikke sker en ordentlig bedømmelse af den enkelte, fordi denne forsvinder i mængden, men der er også mulighed for, at de

3 studerende har lært mere, får højere karakter, kan nogenlunde det samme og får nogenlunde den samme karakter, fordi de netop er i gruppe. Det er ikke muligt på baggrund af de forhåndenværende data at se, hvor de ellers ville have landet, hvis det havde været individuelle eksaminer. Svar: Jeg henviser til mit svar på spørgsmål 41. 2

4 Bilag Undersøgelse af forskellige prøveformers indflydelse på gennemsnitskaraktererne på Aarhus universitet. Indledning I relation til bedømmelsen af de studerende til eksamen foregår der til stadighed en diskussion om, hvad forskellige prøveforhold betyder. I den forbindelse har regeringen iværksat en undersøgelse, der skal se på bedømmelsen af den studerende i forbindelse med en redegørelse om modernisering af prøver, eksamener og karakterer. Det følgende er en generaliseret lineær regressionsanalyse af den indflydelse, forskellige forhold omkring prøver på universitetet har på gennemsnitskarakteren for studerende, der gennemførte en eksamen på Aarhus Universitet i 2003 og Herunder forhold som censur, fakultet, eksamenstype og prøveform. Før resultaterne præsenteres, præsenteres de data, som undersøgelsen baserer sig på, samt nogle af de forbehold man er nødt til at tage. Præsentation Samplet indeholder opgivne prøver. Ikke alle disse indgår i regressionen, da nogle af dem er bedømt bestået/ikke-bestået og derfor ikke har en angivet karakter. Dette betyder, at gennemsnittet, der bliver omtalt i det følgende, vil være gennemsnittet af de, der har fået tildelt en karakter og bestod deres eksamen. Dette trækker gennemsnittet op og gør det en smule højere end gennemsnittet over alle elever. Dertil kommer, at 13-skalaen ikke indeholder alle punkter, men bryder den fuldstændig lineære struktur i springet fra 11 til 13. Dette er også med til at løfte gennemsnittet en smule, om end ikke meget. Dette vil dog ikke influere på retningen konklusionen tager. Den er stadig valid. Det skal også bemærkes, at de valgte variable ikke er dækkende for alle de forhold, der bestemmer den studerendes karakter, men meget vel skulle være dækkende for, hvad man kunne kalde de institutionelle omstændigheder ved eksamen. Nedenstående tabel viser en oversigt over de variable, der er medtaget i regressionen i forhold til hvilke omstændigheder omkring eksamen, der kan tænkes at have en påvirkning. Tabel 1. Variabeloversigt. Variabel. KARAKTER (Den afhængige) Mulige udfald

5 Variabel. 1.1 CENSUR Mulige udfald. Ekstern Intern EKSAMENSTYPE Rene mundtlige prøver Rene skriftlige prøver Skriftlige opgaver med mundtligt forsvar FAKULTET Humaniora Naturvidenskab Samfundsvidenskab Sundhedsvidenskab Teologi FORM Gruppe Individuel Kolonnen variabel angiver navnet på variablen og anden kolonne de omstændigheder, som eksamen har været afholdt under. Dvs. om den har været bedømt internt eller eksternt, hvilken type prøve det har været, på hvilket fakultet den har været afholdt under og til sidst, om den har været afholdt som en gruppeeksamen eller som individuel eksamen. Metode Det præsenterede datasæt er herefter behandlet med statistikprogrammet SAS. Til analysen er der anvendt besvarelser, idet de resterende ikke har angivet en karakter. Modellen og resultaterne er præsenteret i følgende tabel, som vil blive gennemgået. Først skal det dog lige forklares, hvordan modellen kan bruges. Dette er præsenteret i følgende formel, der viser gennemsnitskarakteren for en gruppe givet de estimerede værdier af karakteristika og efterfulgt af et regneeksempel. Gennemsnitskarakter= Intercept + (Censur(intern/ekstern)) + (Eksamenstype(R.Skr/R.mundt/Skr. M. Mundt.)) + (Fakultet( Hum/Nat/Sam/Sun/Teo)) + Form(Gruppe/Individuel)) Gennemsnitskarakteren for en internt bedømt, rent skriftlig gruppeeksamen på det humanistiske fakultet er altså: Gennemsnitskarakter = 4

6 Intercept (8,9756) + Censur (0,00) + Eksamenstype (-0,4014) + Fakultet (0,1198) + Form (0,4560) = 8, ,00 0, , ,4560 = 9,15 I modellen er nogle af de estimerede værdier 0,00. Disse er det, man kalder referenceværdier og er dem, som de andre værdier refererer til. Hvordan dette foregår vil blive uddybet senere. Spredningsmålene. Til at uddybe analysen af de forskellige forhold omkring eksamen er der i analysen medtaget andre mål end estimationen. Dette er standardafvigelsen og variansen. Standardafvigelse Standardafvigelsen fortæller, hvor spredt data er. Ca. 65% falder inden for st. afvigelsen +/- gennemsnittet. Dvs. Jo mindre st. afvigelse, jo mindre spredning. Varians Den gennemsnitlige afvigelse fra gennemsnittet og et andet mål for spredningen. Det beskriver den gennemsnitlige afvigelse fra gennemsnittet blandt besvarelserne. Dvs. jo større varians, jo større spredning. Resultaterne Nedenstående tabel viser de estimerede bidrag til gennemsnitskarakteren, som er den variabel, som alle de nedenstående forholder sig til. Variablerne vil blive gennemgået umiddelbart efter tabellen. Kolonnerne viser variablens navn, de udfald som variablen har, tilskuddet til gennemsnitsværdien i forhold til referencen og niveauet for signifikans. Signifikansniveauet ligger for næsten alle variable på under 1/10 af en promille. Dvs. der er under 1/10 promille chance for, at estimationen ikke er korrekt. Humaniora ligger på ½ promille, hvilket dog ikke rykker ved, at estimationerne generelt er højsignifikante og dermed gældende. Tabel 2. Regressionsmodel over prøveforhold på Aarhus Universitet. Variabel. Mulige udfald Estimeret værdi Signifikans niveau Intercept <.0001 Censur Ekstern <.0001 Intern *. Eksamenstype Rene mundtlige prøver <.0001 Rene skriftlige prøver <.0001 Skriftlige opgaver med mundtligt forsvar *. Fakultet HUM

7 Variabel. Mulige udfald Estimeret værdi Signifikans niveau NAT <.0001 SAM <.0001 SUN <.0001 TEO *. Form Gruppe <.0001 *Referencekategori Individuel *. I det følgende gennemgås variablernes betydning i modellen én for én, og der knyttes yderligere kommentarer til dem på baggrund af andre målemetoder. Analyse Censur I variablen Censur er de eksaminer, der er internt bedømt, valgt som reference. Derfor bidrager de ikke til at ændre gennemsnitskarakteren positivt eller negativt. Derimod viser det sig, at de eksamener, der er bedømt af eksterne censorer, gennemsnitligt ligger 0,0559 karakter over de internt bedømte. Nedenstående tabel viser, at standardafvigelsen og variansen er stort set den samme for bedømmelser under intern og ekstern censur, og dermed er der ikke er nogen nævneværdi forskel på den måde, de bedømmer på. Tabel 3. Variabeloversigt: Censur CENSUR N St. Manglende Fordeling Gennemsnit Afvigelse Varians Median Ekstern % 8,71 1,57 2,46 9 Intern % 8,74 1,58 2,50 9 Dette betyder, at der stort set ikke er forskel på interne og eksterne bedømmere i forhold til fordelingen af bedømmelserne på karakterskalaen. Fordelingen mellem antallet af eksterne og interne prøver er i dette tilfælde ikke den faktiske fordeling af internt og eksternt bedømte, da en stor del af de internt bedømte bliver bedømt bestået/ikke bestået, uden at der gives karakter. Tæller man disse prøver med, bliver fordelingen 55% eksternt bedømt og 45% internt bedømte. Fortolkning: Ekstern bedømmelse har altså et lille positivt bidrag til karakteren i forhold til den interne bedømmelse, og der bliver bedømt på stort set den samme måde i forhold til fordelingen af karaktererne på karakterskalaen. En del af forklaringen på dette kan ligge i, at en del af de eksternt bedømte eksamener er de store og 6

8 vigtige eksamener som fx bacheloropgave eller speciale, hvor de studerende dels har vejledning og dels sætter sig ekstra op til eksamen. Dette vil trække gennemsnittet op for denne gruppe. Eksamenstype Variablen Eksamenstype angiver typen af prøve, og her er skriftlige prøver med mundtlig forsvar referencen. Det viser sig, at de rene skriftlige prøver gennemsnitlig giver 0,40 karakter lavere end de, der er suppleret med et mundtligt forsvar. Det viser sig også, at de mundtlige prøver giver 0,21 karakter højere end de skriftlige med mundtligt forsvar ( og dermed 0,61 karakter højere end de rene skriftlige prøver 1 ). Rene mundtlige prøver bidrager altså positivt til karakteren i forhold til skriftlige opgaver med mundtligt forsvar, og rene skriftlige bedømmes gennemsnitlig lavere end tilsvarende med tilhørende mundtligt forsvar. Tabel 4. Variabeloversigt: Eksamenstype Eksamenstype N St. Manglende Fordeling Gennemsnit Afvigelse Varians Median Rene mundtlige prøver % 9,11 1,53 2,35 9 Rene skriftlige prøver % 8,53 1,56 2,43 9 Skriftlige opgaver med mundtligt forsvar % 9,16 1,48 2,18 9 Spredningen mellem de forskellige eksamenstyper er ikke stor, men viser, at bedømmelserne fordeler sig nogenlunde ens ud over karakterskalaen. Dog er der en svag tendens til, at de skriftlige opgaver med mundtligt forsvar samler sig en smule mere omkring gennemsnittet, der ligger en smule lavere for de rene skriftlige opgaver, som den ovenstående regressionsmodel forudsagde. Også i denne variabel mangler der mange besvarelser af karakter, hvilket igen kan tilskrives, at en stor del af de observerede eksamener og bedømt bestået/ikke bestået. Tages disse med i fordelingen mellem de forskellige eksamenstyper, bliver fordelingen 38% rent mundtlige prøver, 58% rent skriftlige prøver og 5% skriftlige prøver med mundtligt forsvar. Fortolkning: Den mundtlige eksamination kræver, at et ekstensivt stof præsenteres i meget komprimeret form i løbet af kort tid, hvor den skriftlige stiller eleven mere til ansvar for, hvad der præsenteres, idet alt, hvad der påstås, er dokumenteret i opgaven. Dermed kan det være nemmere for den studerende at skjule de mangler, der er i hans kendskab til stoffet i en situation med mundtlig eksamen. At de skriftlige med mundtligt forsvar ligger imellem de to rent karaktermæssigt, kan skyldes, at disse opgaver i mange tilfælde er store, og nogle har vejledning 1 Den numeriske forskel mellem estimaterne af rent skriftlige prøver og rent mundtlige prøver. (0,2118 -(-0,4014) = 0,2118+0,4014 = 0,6132) 7

9 gennem forløbet og dermed er bedre gennemarbejdet. Denne type eksamen udgøre kun 6% af dem, der er medtaget i analysen. Fakultet Analysen viser, at naturvidenskab generelt bliver bedømt højest efterfulgt af humaniora. Samfundsvidenskab bliver hårdest bedømt, efterfulgt af sundhedsvidenskab. Spredningssmålet viser, at naturvidenskab har størst spredning i deres bedømmelser og sundhedsvidenskab mindst. Mellem de to er der tale om en forskel på 1 karakter i spredningen for ca. 65% af eksaminerne. Dog kan man ikke alene på baggrund af dette konkludere, at fx. samfundsvidenskabeligt uddannede har lavere gennemsnitskarakterer, men skal ses i forhold til de andre variable. Fx kunne man forestille sig, at der var flere mundtlige prøver på samfundsvidenskab end fx. naturvidenskab, hvilket vil kunne løfte karaktergennemsnittet på samfundsvidenskab over naturvidenskab, selvom man generelt bedømmer højere der, når man alene ser på fakultetet. Tabel 5. Variabeloversigt: Fakultet St. FAKULTET N Manglende Fordeling Gennemsnit Afvigelse Varians Median HUM % 8,95 1,48 2,20 9 NAT % 8,99 1,75 3,07 9 SAM % 8,44 1,53 2,33 8 SUN % 8,52 1,45 2,09 9 TEO % 9,01 1,50 2,24 9 Spredningen i karaktererne på de forskellige fakulteter ligger også nogenlunde jævnt, dog med en svag tendens til at naturvidenskab spreder sig en smule mere på karakterskalaen. Samfundsvidenskab er det fag, der har det laveste karaktergennemsnit, som også regressionsmodellen forudsagde, mens de andre gennemsnit ligger nogenlunde ens. Noget tyder altså på, at samfundsvidenskab bedømmes lavere uanset andre omkringværende forhold omkring eksamen. Til gengælde er samfundsvidenskab, forudsat at de manglende karaktergivninger er eksaminer, der er bedømt bestået/ikke bestået, faget, hvor flest prøver resulterer i en karakter. Hele 81% er bedømt ved karaktergivning i modsætning til fx sundhedsvidenskab, hvor 61% er bedømt bestået bestået/ikke bestået. Fortolkning: Det er en smule svært at sige noget om, hvorfor der er forskel på de forskellige fakulteter. For samfundsvidenskab kan det dog have noget at gøre med, at der er mange flere prøver, der bliver bedømt med en karakter end fx naturvidenskab. Det er muligt, at det forholder sig sådan, at man sætter sig mere op til de eksaminer, der bliver bedømt med karakter, hvis denne slags eksaminer optræder sjældnere. Analysen slår dog fast, at naturvidenskabelige uddannelser generelt bedømmes højest og med mest bredde i brug af karakterskalaen og samfundsvidenskab lavest. Sundhedsvidenskab bliver generelt bedømt mest omkring midten af karakterskalaen. 8

10 Form Når man ser på formen, hvorunder eksamen har været udført, viser modellen, at gruppeeksamener gennemsnitligt bliver bedømt 0,45 karakter højere end de individuelle eksamener. Gruppeeksamener yder dermed et betydeligt bidrag til gennemsnitskarakteren. Analysen af spredningen af karaktererne for de individuelle eksamener over for gruppeeksamenerne viser, at der er forskel på de to grupper ud over bidraget til gennemsnitskarakteren. Analysen viser, at gruppeprøver har en mindre standardafvigelse og større varians end de individuelle. Tabel 6. Variabeloversigt: Form FORM N St. Manglende Fordeling Gennemsnit Afvigelse Varians Median Gruppe % 9,33 1,27 1,61 9 Individuel % 8,70 1,58 2,48 9 Dette betyder, at eksaminander, der har været til gruppeeksamen, er blevet bedømt mere samlet end de, der har gået til individuel eksamen. Gruppeeksamener har altså en tendens til at gruppere sig mere omkring gennemsnittet end de individuelle eksemer, der viser en større spredning. Fortolkning: Der er ingen tvivl om, at gruppeprøver generelt bliver højere og smallere bedømt. Men hvad årsagen er er svært at sige. Om dette er fordi bedømmelsen af den enkelte er ringere, eller at folk faktisk kan mere, viser modellen intet om. Blot at de bedømmes højere. Det er muligt, at der ikke sker en ordentlig bedømmelse af den enkelte, fordi denne forsvinder i mængden, men der er også mulighed for, at de studerende har lært mere, får højere karakter, kan nogenlunde det samme og får nogenlunde den samme karakter, fordi de netop er i gruppe. Det er ikke muligt på baggrund af de forhåndenværende data at se, hvor de ellers ville have landet, hvis det havde været individuelle eksaminer. 9

11 Mulige elaborerende analyser For at lave en bedre analyse af gruppeprøver ville det nok være muligt at sammenligne de enkelte elever under de bestemte prøveformer over tid. Dvs. se på eleverne en for en og se om deres gennemsnitlige gruppekarakter adskiller sig fra de karakterer, den studerende normalt får i de individuelt bedømte eksaminer. Derved ville man få et fingerpeg om, hvorvidt gruppeprøver trækker nogen i en retning, hvor de ikke bør være i forhold til de individuelt bedømte eksaminer. Denne analyse vil dog kræve lidt samtale med Aarhus Universitet om, hvordan de har anonymiseret deres studerende, men skulle kunne lade sig gøre. 10

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 62 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 62 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 62 Offentligt Notat Modtager(e): Kopi: Dispensationer i forhold til opfyldelse af specifikke adgangskrav optagelsen 2008 Resumé Med hjemmel i adgangsbekendtgørelsens

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Redegørelse for ikke optagne ansøgere

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2008-09 UVT alm. del Svar på Spørgsmål 61 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2008-09 UVT alm. del Svar på Spørgsmål 61 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2008-09 UVT alm. del på Spørgsmål 61 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240

Læs mere

HANDELSHØJSKOLEN I KØBENHAVN. Prøveformerne betydning for eksamensresultatet

HANDELSHØJSKOLEN I KØBENHAVN. Prøveformerne betydning for eksamensresultatet EVALUERINGSENHEDEN HANDELSHØJSKOLEN I KØBENHAVN formerne betydning for eksamensresultatet Svar på spørgeskema vedr. prøver eksamener og karakterer fra Ministeriet for Videnskab Teknologi og Udvikling 2004

Læs mere

Indledning Censorformandskaberne for Ingeniøruddannelserne har på baggrund af de reviderede eksamensbekendtgørelser:

Indledning Censorformandskaberne for Ingeniøruddannelserne har på baggrund af de reviderede eksamensbekendtgørelser: Rammer for gruppeeksamen Indledning har på baggrund af de reviderede eksamensbekendtgørelser: 1. BEK nr 714 af 27/06/2012 Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser

Læs mere

Hermed fremsendes i 80 eksemplarer svar på spørgsmål S 2635 stillet af Jørgen Arbo-Bæhr (EL) den 20. juli 2005

Hermed fremsendes i 80 eksemplarer svar på spørgsmål S 2635 stillet af Jørgen Arbo-Bæhr (EL) den 20. juli 2005 Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Folketingets Lov- og Parlamentssekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes i 80 eksemplarer svar på spørgsmål S 2635 stillet

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi, Uddannelsesudvalget UVT alm. del - Bilag 118,UDU alm. del - Bilag 263 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi, Uddannelsesudvalget UVT alm. del - Bilag 118,UDU alm. del - Bilag 263 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi, Uddannelsesudvalget UVT alm. del - Bilag 118,UDU alm. del - Bilag 263 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse

Læs mere

Af Trond Beldo Klausen, lektor, ph.d., Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation, Aalborg Universitet.

Af Trond Beldo Klausen, lektor, ph.d., Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation, Aalborg Universitet. Karakterdifferentiering på danske universiteter - fordelt på hovedområder. Af Trond Beldo Klausen, lektor, ph.d., Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation, Aalborg Universitet. Spørgsmålet

Læs mere

Notat // 11/12/05 KARAKTERGENNEMSNIT: HVAD VISER TALLENE I 2005

Notat // 11/12/05 KARAKTERGENNEMSNIT: HVAD VISER TALLENE I 2005 KARAKTERGENNEMSNIT: HVAD VISER TALLENE I 2005 Der er en relativt lille bevægelse mellem elevernes karaktergennemsnit på landets skoler. Skoler, hvor eleverne har opnået høje karakterer i 2000, har typisk

Læs mere

Årsberetning for 2012/13 for Censorkorps i Matematik

Årsberetning for 2012/13 for Censorkorps i Matematik Årsberetning for 2012/13 for Censorkorps i Matematik Jon Johnsen 5. september 2014 Perioden Denne beretning for Censorkorps i matematik vedrører det akademiske år 2012/13, hvori korpset betjente 5 af landets

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 153 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 153 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 153 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget, Christiansborg 1240 København K.

Læs mere

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne Blandt danske universitetsstuderende er det en udbredt praksis at supplere

Læs mere

Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser

Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser (Udkast af 15. maj 2006) Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser I medfør af 8, stk. 1, og 34, stk. 1, i lov om universiteter (universitetsloven), jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B November 2002 Senest revideret november 2002 Faglig supplering i Musikvidenskab Kapitel 1:

Læs mere

Det Politisk-Økonomiske Udvalg (2. samling) PØU alm. del - Svar på Spørgsmål 112 Offentligt

Det Politisk-Økonomiske Udvalg (2. samling) PØU alm. del - Svar på Spørgsmål 112 Offentligt Det Politisk-Økonomiske Udvalg (2. samling) PØU alm. del - Svar på Spørgsmål 112 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Det Politisk-Økonomiske Udvalg Folketinget Christiansborg 1240

Læs mere

Psykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet

Psykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet ARBEJDSMILJØSEKTIONEN, AARHUS UNIVERSITET Psykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet Analyse af AU, hovedområder og køn December 2009 2 Indholdsfortegnelse Svarprocenter...3

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve SSA (trin 2) August 2016

Ramme for afsluttende prøve SSA (trin 2) August 2016 Ramme for afsluttende prøve SSA (trin 2) August 2016 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 367 af 19/04/2016 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 370 af 15/03/2016 bekendtgørelse

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 110 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 110 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - på Spørgsmål 110 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P R O G L I G K O M M U N I K A T I O N O G F O R M I D L I N G. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P R O G L I G K O M M U N I K A T I O N O G F O R M I D L I N G. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P R O G L I G K O M M U N I K A T I O N O G F O R M I D L I N G September 1999 Senest revideret september

Læs mere

Forord. Censorformandskabet. December 2015. Side 1 af 9

Forord. Censorformandskabet. December 2015. Side 1 af 9 Censorvejledning For censorer ved eksamen i Tværfaglige projekter, som bedømmes ved en mundtlig prøve på Bygningskonstruktør-, Byggetekniker- og Kort- og Landmålingsteknikeruddannelsen Censorformandskabet

Læs mere

Skriftlig eksamen i samfundsfag

Skriftlig eksamen i samfundsfag OpenSamf Skriftlig eksamen i samfundsfag Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 2. Præcise nedslag 3. Beregninger 3.1. Hvad kan absolutte tal være? 3.2. Procentvis ændring (vækst) 3.2.1 Tolkning af egne beregninger

Læs mere

Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser (karakterbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser (karakterbekendtgørelsen) Bekendtgørelse nr. 886 af 21. august 2006 Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser (karakterbekendtgørelsen) I medfør af 8, stk. 1, og 34, stk. 1, i lov om universiteter

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i biologi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i biologi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i biologi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i biologi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige

Læs mere

På begge møder udfoldede der sig en livlig debat vedr. punkter fra dagsordenen som eks.:

På begge møder udfoldede der sig en livlig debat vedr. punkter fra dagsordenen som eks.: Referater fra censormøder i Århus og København foråret 2009. Deltagere i alt i de to censormøder: 27 censorer Århus den 27/1 2009. Deltagere i alt i 1. runde: 3 og 2.runde: 7 København den 24/2 2009. Deltagere

Læs mere

Resultaterne af de skriftlige eksamener i matematik sommer 2008 De nye niveauer på stx og hf

Resultaterne af de skriftlige eksamener i matematik sommer 2008 De nye niveauer på stx og hf Resultaterne af de skriftlige eksamener i matematik sommer 8 De nye niveauer på stx og hf Midt på efteråret vil der som altid foreligge en evalueringsrapport over sommerens skriftlige eksamener i matematik.

Læs mere

3.600 kg og den gennemsnitlige fødselsvægt kg i stikprøven.

3.600 kg og den gennemsnitlige fødselsvægt kg i stikprøven. PhD-kursus i Basal Biostatistik, efterår 2006 Dag 1, onsdag den 6. september 2006 Eksempel: Sammenhæng mellem moderens alder og fødselsvægt I dag: Introduktion til statistik gennem analyse af en stikprøve

Læs mere

SDS eksamensundersøgelse

SDS eksamensundersøgelse 2016 SDS eksamensundersøgelse Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende (SDS) Toldbodgade 19B 1253 København k sds@sdsnet.dk www.sdsnet.dk SDS Eksamensundersøgelse Indhold Forord og introduktion...

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 56 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 56 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 56 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i datalogi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i datalogi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i datalogi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i datalogi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige

Læs mere

Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og Sundhedsassistent

Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og Sundhedsassistent Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og Sundhedsassistent De bekendtgørelser der refereres til er: Lovbekendtgørelse nr 510 af 19/5/2010 om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr 1514 af 15/12/2010

Læs mere

Ramme for prøve i områdefag Social- og Sundhedsassistent

Ramme for prøve i områdefag Social- og Sundhedsassistent Ramme for prøve i områdefag Social- og Sundhedsassistent De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser Bek. 620 af 22/06/2005 Bekendtgørelse om

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi INDHOLD Formålet har været at undersøge, hvor dygtige de enkelte gymnasier er til at løfte elevernes faglige niveau. Dette kan man ikke undersøge blot ved

Læs mere

Rollen som eksaminator og censor ved klinisk intern og ekstern prøve Odense, den 26. august 2009

Rollen som eksaminator og censor ved klinisk intern og ekstern prøve Odense, den 26. august 2009 Rollen som eksaminator og censor ved klinisk intern og ekstern prøve Odense, den 26. august 2009 Lisbeth Villemoes Sørensen Formand for ergoterapeutuddannelsens censorkorps Bekendtgørelse om prøver og

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve SSH Januar 2017

Ramme for afsluttende prøve SSH Januar 2017 Ramme for afsluttende prøve SSH Januar 2017 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 367 af 19/05/2016 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 1117 af 18/08/2016 bekendtgørelse om social-

Læs mere

Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Christiansborg 1240 København K

Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Christiansborg 1240 København K Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Christiansborg 1240 København K./. Til Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologis orientering vedlægges

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve SSH (trin 1) Juni 2016

Ramme for afsluttende prøve SSH (trin 1) Juni 2016 Ramme for afsluttende prøve SSH (trin 1) Juni 2016 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 367 af 19/04/2016 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 270 af 15/03/2016 bekendtgørelse

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Svar på Spørgsmål 33 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Svar på Spørgsmål 33 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del på Spørgsmål 33 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240

Læs mere

Bioteknologi Evaluering af skriftlig eksamen bioteknologi A htx og stx. Maj juni 2017

Bioteknologi Evaluering af skriftlig eksamen bioteknologi A htx og stx. Maj juni 2017 Bioteknologi 217 Evaluering af skriftlig eksamen bioteknologi A htx og stx Maj juni 217 Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Juni 217 Evalueringsrapport Bioteknologi A skriftlig

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve SSH (trin 1) Januar 2016

Ramme for afsluttende prøve SSH (trin 1) Januar 2016 Ramme for afsluttende prøve SSH (trin 1) Januar 2016 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 1010 af 22/09/2014 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 1642 af 15/12/2015 bekendtgørelse

Læs mere

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-904 Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017

Læs mere

Karaktergennemsnit. Karaktergennemsnit jf. lov 414 af 6. juni 2002 om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne.

Karaktergennemsnit. Karaktergennemsnit jf. lov 414 af 6. juni 2002 om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne. Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit jf. lov 414 af 6. juni 2002 om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne. Eksaminer med ekstern censur ved VIA University College Ergoterapeutuddannelsen i Holstebro

Læs mere

Forretningsgang for censorarbejde på KVU, AU samt PBA

Forretningsgang for censorarbejde på KVU, AU samt PBA Forretningsgang for censorarbejde på KVU, AU samt PBA Formål Denne forretningsgang har til formål at identificere og beskrive arbejdsprocesser i forbindelse med censur på de merkantile korte videregående

Læs mere

Rettelsesblad til. Rettelserne træder i kraft pr. 1. september 2012.

Rettelsesblad til. Rettelserne træder i kraft pr. 1. september 2012. Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation med to fremmedsprog samt bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation med et fremmedsprog,

Læs mere

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 Tillægget omfatter 2. semester af bacheloruddannelsen (modul 2) 2 Studienævn og fakultet Bacheloruddannelsens

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 189 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 189 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - på Spørgsmål 189 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg

Læs mere

O:\Ministeriet for Videnskab\Bekendtgørelser\557299\Dokumenter\ fm :55 k03 bj

O:\Ministeriet for Videnskab\Bekendtgørelser\557299\Dokumenter\ fm :55 k03 bj Bekendtgørelse nr. 250 af 15. marts 2007 Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser (karakterbekendtgørelsen) I medfør af 8, stk. 1, og 34, stk. 1, i lov om universiteter

Læs mere

Hvad de nye universitetsstuderende kan forvente at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger.

Hvad de nye universitetsstuderende kan forvente at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger. Eurostudent IV DENMARK Analysenotat 3: Studiestartstema; om hvad de nye universitetsstuderende kan forvente, at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger Hvad de nye universitetsstuderende

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 698

Læs mere

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes

Læs mere

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gør vi

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gør vi Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gør vi FORMÅL Formålet har været at undersøge, hvor dygtige de enkelte gymnasier er til at løfte elevernes faglige niveau. Dette kan man ikke undersøge blot ved at

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i teknisk fysik

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i teknisk fysik Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i teknisk fysik Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i teknisk fysik. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige

Læs mere

Bioteknologi Evaluering af skriftlig eksamen bioteknologi A htx og stx. Maj juni 2016

Bioteknologi Evaluering af skriftlig eksamen bioteknologi A htx og stx. Maj juni 2016 Bioteknologi 216 Evaluering af skriftlig eksamen bioteknologi A htx og stx Maj juni 216 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Juli 216 Hermed udsendes

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 Studieordning Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for civilingeniøruddannelsen i Optik og elektronik

Faglig rammebeskrivelse for civilingeniøruddannelsen i Optik og elektronik Faglig rammebeskrivelse for civilingeniøruddannelsen i Optik og elektronik 1. Formål På civilingeniøruddannelsen i Optik og elektronik specialiserer man sig inden for fagområdet optik og elektronik gennem

Læs mere

Eksamenskatalog. Bachelor i sygepleje Teoretisk undervisning 3. semester

Eksamenskatalog. Bachelor i sygepleje Teoretisk undervisning 3. semester Bachelor i sygepleje Hold 2015 Obligatoriske forhold, prøver og eksaminer... 3 Vurderingsformer... 3 Indstilling og afmelding til prøver... 4 Oversigt over prøver... 5 Interne prøver... 5 Rammer og kriterier

Læs mere

Generel eksamensinformation/prøveregler Grundforløb Indholdsfortegnelse

Generel eksamensinformation/prøveregler Grundforløb Indholdsfortegnelse Generel eksamensinformation/prøveregler Grundforløb Indholdsfortegnelse Case-eksamen:... 2 Øvrige prøver:... 2 Mundtlig prøve:... 2 Skriftlig prøve:... 3 Praktisk prøve... 4 Generelle regler:... 4 Censorer:...

Læs mere

Undersøgelse af censoroplevelse af gruppebaseret projekteksamen ved AAU Censorkorpset for Lægeuddannelsen,

Undersøgelse af censoroplevelse af gruppebaseret projekteksamen ved AAU Censorkorpset for Lægeuddannelsen, Undersøgelse af censoroplevelse af gruppebaseret projekteksamen ved AAU Censorkorpset for Lægeuddannelsen, 2015-2016 Antallet af gruppebaserede eksamensforløb ved Aalborg Universitet, hvor du efteråret

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i kemi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige Fakultets

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i nanoteknologi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i nanoteknologi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i nanoteknologi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i nanoteknologi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige

Læs mere

Ramme for prøve Farmakologi og medicinhåndtering SSA Marts 2016

Ramme for prøve Farmakologi og medicinhåndtering SSA Marts 2016 Ramme for prøve Farmakologi og medicinhåndtering SSA Marts 2016 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 1010 af 22/09/2014 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 1642 af 15/12/2015

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Kvantitative forskningsmetoder. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Kvantitative forskningsmetoder. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Kvantitative forskningsmetoder Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 14. december 2011 Eksamensnummer: 5 14. december 2011 Side 1 af 6 1) Af boxplottet kan man aflæse,

Læs mere

Kvantitative Metoder 1 - Forår 2007. Dagens program

Kvantitative Metoder 1 - Forår 2007. Dagens program Dagens program Kapitel 7 Introduktion til statistik Organisering af data Diskrete variabler Kontinuerte variabler Beskrivende statistik Fraktiler Gennemsnit Empirisk varians og spredning Empirisk korrelationkoe

Læs mere

Projektbaserede eksamener Cand.merc. i økonomistyring og informatik *

Projektbaserede eksamener Cand.merc. i økonomistyring og informatik * Februar 2007 / PNB Projektbaserede eksamener Cand.merc. i økonomistyring og informatik * Dette notat har til formål at give nogle generelle retningslinjer for, hvorledes eksamener med udgangspunkt i skriftlige

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

Ramme for prøve i grundfagene

Ramme for prøve i grundfagene Ramme for prøve i grundfagene på PAU De bekendtgørelser der refereres til er: Lovbekendtgørelse nr 510 af 19/5/2010 om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr 1514 af 15/12/2010 om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse

Læs mere

Første del af Grundforløbet

Første del af Grundforløbet Dato: 18.10.2016 Prøvevejledning Grundfagsprøve i Dansk F,- E-, D- og C-niveau Første del af Grundforløbet Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i: Bekendtgørelse om prøver og

Læs mere

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere

Ramme for prøve i områdefag Social- og Sundhedshjælper

Ramme for prøve i områdefag Social- og Sundhedshjælper Ramme for prøve i områdefag Social- og Sundhedshjælper De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser Bek. 1342 af 08.12.2006 Bekendtgørelse om

Læs mere

Ramme for prøve i grundfagene på SOSU- hovedforløbet

Ramme for prøve i grundfagene på SOSU- hovedforløbet Ramme for prøve i grundfagene på SOSU- hovedforløbet De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser- Hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr. 816 af

Læs mere

Inden for rammerne af disse regler kan det enkelte studienævn fastsætte mere specifikke retningslinjer.

Inden for rammerne af disse regler kan det enkelte studienævn fastsætte mere specifikke retningslinjer. Det Humanistiske Fakultetskontor Kroghstræde 3 Postboks 159 9100 Aalborg Sagsbehandler: Lisbeth Videbæk Thomsen Telefon: 9940 9602 Email: lvt@adm.aau.dk Dato: 19-06-2015 Sagsnr.: 2015-441-00025 DET HUMANISTISKE

Læs mere

Uddannelses- og Forskningsudvalget UFU Alm.del Bilag 121 Offentligt

Uddannelses- og Forskningsudvalget UFU Alm.del Bilag 121 Offentligt Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 121 Offentligt Ministeren Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 17. marts 2016 Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir

Læs mere

Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og sundhedsassistent

Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og sundhedsassistent Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og sundhedsassistent De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser - hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

Skriftlig eksamen Science statistik- ST501

Skriftlig eksamen Science statistik- ST501 SYDDANSK UNIVERSITET INSTITUT FOR MATEMATIK OG DATALOGI Skriftlig eksamen Science statistik- ST501 Torsdag den 21. januar Opgavesættet består af 5 opgaver, med i alt 13 delspørgsmål, som vægtes ligeligt.

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I EUROPASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I EUROPASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I EUROPASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2005 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen

Læs mere

Tilvalg i Polsk for begyndere

Tilvalg i Polsk for begyndere STUDIEORDNING 2005 Tilvalg i Polsk for begyndere ÅBEN UDDANNELSE UDDANNELSEN ER UDBUDT AF SLAVISK STUDIENÆVN, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Indholdsfortegnelse Indledning...

Læs mere

Hvor længe venter de studerende inden de begynder uddannelse? Og hvad laver de imens?

Hvor længe venter de studerende inden de begynder uddannelse? Og hvad laver de imens? Eurostudent IV DENMARK Analysenotat 2: Om hvad de studerende laver inden de begynder universitetsuddannelse Hvor længe venter de studerende inden de begynder uddannelse? Og hvad laver de imens? Det er

Læs mere

Akademikere beskæftiget i den private sektor

Akademikere beskæftiget i den private sektor Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17 UFU Alm.del Bilag 86 t TIL FOLKETINGETS UDVALG FOR FORSKNING OG UDDANNELSE 20. april 2017 MZ Akademikere beskæftiget i den private sektor Indledning Der er udsigt

Læs mere

Gruppeeksamen The School of Law, AAU

Gruppeeksamen The School of Law, AAU Genindførelse af gruppeeksamen på AAU/ Den Juridiske Skole AAU s direktion besluttede den 9.juli 2012 at genindføre gruppeeksamen på Aalborg Universitet i forlængelse af udstedelse af ny eksamensbekendtgørelse,

Læs mere

RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016

RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016 1 RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016 GENERELT VEDR. EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B Psykologi B har synopsisprøve, dvs. eksaminanderne får udleveret prøvematerialet mindst 24 timer før selve eksamen. Se

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik-økonomi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik-økonomi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik-økonomi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik-økonomi. Denne kan ses på Det

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-906 Ændringer af 1. september 2015, 1. februar 2016

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve Trin 1 Social og Sundhedshjælper

Ramme for afsluttende prøve Trin 1 Social og Sundhedshjælper Ramme for afsluttende prøve Trin 1 Social og Sundhedshjælper De bekendtgørelser der refereres til er: Lovbekendtgørelse nr 510 af 19/5/2010 om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr 1514 af 15/12/2010 om

Læs mere

Eksamen og eksamensbilag :

Eksamen og eksamensbilag : Eksamen og eksamensbilag : 24 timers forberedelse 3 timers forberedelse Institutionen vælger for det enkelte hold en af følgende to prøveformer: Prøveform a): Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag

Læs mere

Ramme for prøve i områdefag PAU

Ramme for prøve i områdefag PAU Ramme for prøve i områdefag PAU De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser - hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr. 816 af 20/07/2012 om uddannelserne

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 439 af 29/04/2013 af lov om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser

Læs mere

Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk. Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet

Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk. Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet Aalborg Universitet ønsker, at en bred vifte af kvalificerede nøgletal indgår som en del af beslutningsgrundlaget

Læs mere

Ramme for prøve i områdefag Trin 1 Social- og Sundhedshjælper

Ramme for prøve i områdefag Trin 1 Social- og Sundhedshjælper Ramme for prøve i områdefag Trin 1 Social- og Sundhedshjælper De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser- Hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr.

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet PAU

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet PAU Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet PAU De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 439 af 29/04/2013 af lov om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E September 1999 Senest revideret maj 2007 2 1-årig suppleringsuddannelse i Historie ved Aarhus

Læs mere

Hus 20, hus P10 og hus 22: forelæsning kl samt opfølgning i eget hus kl

Hus 20, hus P10 og hus 22: forelæsning kl samt opfølgning i eget hus kl basiskursus 8: Kvantitativ metode Om kurset Fag Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse Kursustype Basiskursus Kursus starter 14-02-2014 Kursus slutter 09-05-2014 Undervisningstidspunkt Hus P11 og

Læs mere

Skriftlig Eksamen ST501: Science Statistik Mandag den 11. juni 2007 kl. 15.00 18.00

Skriftlig Eksamen ST501: Science Statistik Mandag den 11. juni 2007 kl. 15.00 18.00 Skriftlig Eksamen ST501: Science Statistik Mandag den 11. juni 2007 kl. 15.00 18.00 Forskningsenheden for Statistik IMADA Syddansk Universitet Alle skriftlige hjælpemidler samt brug af lommeregner er tilladt.

Læs mere

Notat vedrørende prøveformer

Notat vedrørende prøveformer Notat vedrørende prøveformer Til brug for diskussion om prøveformer på studienævnsmøde den 1. oktober 2012 har jeg udarbejdet nedenstående liste af de prøveformer, som jeg er bekendt med. Listen og kommentarerne

Læs mere